Vort Landboblad nr. 30 - 2020 by Aars Avis

127. årgang - Nr. 30 - Onsdag den 22. juli 2020

I oktober 2019 blev over 30 landmænd, der var mødt op for at støtte lodsejerne i striden med Aalborg Kommune, anholdt.

Der blev sat hegn op for at holde jordejerne ude, og så gik gravearbejdet igang for at oversvømme en del af Lille Vildmose.

Lodsejerne vinder sejr om Vildmosen

Talsmand: Havde været billigere for Aalborg Kommune at give os erstatning i første omgang Af Ture Damtoft Aalborg Kommune underkendt på samtlige punkter i sag om Lille Vildmose. Dermed er lodsejerne frikendt for alle anklager. De har ikke begået ulovligheder og skulle dermed have haft lov til frit at færdes på egen jord. Aalborg Kommune må til gengæld siges at have fået en næse af dimensioner efter Overtaksationskommissionens kendelse om kommunens årelange kamp mod borgere ved Lille Vildmose. Alle økonomiske forhold skulle have været afklaret, inden kommunen påbegyndte et naturprojekt. Det var ikke tilfældet i sagen i Lille Vildmose. - Aalborg Kommune har endnu engang taget fejl. Vi har nu dokumentation for, at kommunen uberettiget har taget vores jord og har fremsat beskyldninger mod os, siger en gruppe både lettede og glade lodsejere i Lille Vildmose, med Hanne Houmann Jensen og Preben Clausen, som talsmænd, efter de har fået ret af Overtaksationskommissionen på alle punkter i den årelange sag om erstatning for Aalborg Kommunes eksproprieing annektering af deres jord. Kommunen udførte et naturprojekt lang tid inden de havde retmæssig adgang til jorden. I forbindelse med arbejdet blev lodsejerne nægtet adgang til deres egen jord. Begrundelsen fra rådmand Hans Henrik Henrik-

sen (S) for den hårdhændede fremfærd har bl.a. været, at projektet var støttet af EU, og for at få de 42 mio. kr. skulle projektet være færdigt inden årsskiftet. Rådmanden har også ved talt om lodsejernes ulovligheder. Det argument må siges at være underkendt med kendelsen fra Overtaksationskommissionen. Men arbejdet med naturgenopretningsprojektet fortsatte.

Politi og vagter Kommunen fik politibeskyttelse til arbejdet – og lodsejerne, det gælder blandt andre Hanne Jensen og Preben Clausen, blev flere gange tvunget væk fra deres jord og flere gange taget med på Politistationen. - Det har været en meget hård oplevelse. Det har tæret på vores retsfølelse, siger Hanne Jensen, der driver Kongstedlund Gods sammen med sin bror.

Hun har været med siden begyndelsen på sagen i 2007. Dengang fik lodsejerne erstatning for ikke at gøde, sprøjte eller drive jagt. Dyrene kunne græsse på arealerne, og der kunne høstes hø, og det var det. - Det var fint nok. Så i december 2014 fik vi at vide, Aalborg Kommune ville oversvømme jorden. Det klagede vi over, og i 2018 fik vi ret i, at vi skulle have 19.000 - 20.000 kr. mere i kompensation pr. hektar. Det ankede kommunen, og nu er der så kommet en afgørelse om, at vi skal have 27.000 kr. i kompensation pr. hektar, fortæller Hanne Jensen. Gennem forløbet har hun været en af de aktive i protesterne mod det, hun og de andre lodsejere opfattede som meget urimelig behandling fra det kommunens side. - Jeg er blevet ført væk

Politiet holdt vagt i døgndrift i halvanden uge, og et vagtselskab blev hyret i flere måneder.

af politiet to gange for at sætte hindringer i vejen. Vi stod der bare første gang. Anden gang var søndag 20. oktober, hvor vi fik samlet en masse landmænd, der ville støtte op om os. Der blev der anholdt over 30. Jeg sad fængslet i 6-7 timer, og min man og bror blev sat i isolation. Så holdt politiet vagt døgnet rundt i halvanden uge. Seks betjente i døgndrift, og dertil var der et vagtselskab, som blev hyret i flere måneder. Det havde nok været billigere at give os erstatningen i første omgang. Det er tåbeligt, at et så vigtigt redskab som politiet bruges til at holde os væk fra vores egen jord i stedet for at rykke ud til indbrud eller andre vigtigere ting end at holde vagt ved jord. Det synes politifolkene nok også, siger Hanne Jensen med hovedrysten.

Sejren var ventet Det kommer ikke bag på hverken hende eller de andre lodsejere, at de vandt. Men at det skulle være så hårdt, havde de ikke regnet med, som talsmand Preben Clausen udtaler sig om. - Det, der kommer bag på os er, at der skal en årelang kamp mod kommunen for at få stadfæstet retten til egen jord. I den kamp har politiet optrådt som kommunens forlængede arm – og har forulempet mange af lodsejerne. Det har skabt stor vrede og bitterhed. Så glæden over næsen til kommunen er stor, siger Preben Clausen. Også Flemming Fuglede Jørgensen, formand for

Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug glæder sig over kendelsen. - Selvfølgelig skulle lodsejerne vinde. Det har været en helt urimelig overmagt, de har været op imod – hvor kommune og politi har gjort fælles front mod lovlydige borgere. Det har været en forfærdende oplevelse af magtmisbrug, siger Flemming Fuglede Jørgensen, der også blev taget med på politistationen efter besøget i oktober måned, hvor hundredvis af landmænd besøgte mosen i solidaritet med lodsejerne. Slutfacit er, at Aalborg

Kommune er for tredje gang blev underkendt i erstatningsspørgsmålet. De har påstået hele erstatningsspørgsmålet blev afgjort i 2007. Det har lodsejerne nu to afgørelser fra taksationskommissioner er forkert. Og erstatningen er stadig ikke hvad lodsejerne kæmpede for. - Den tilkendte erstatning er for lille, det er jo jord, der stadig indgik i landbrugsdriften, siger Hanne Jensen og Preben Clausen samstemmende. Derfor overvejer lodsejergruppen yderligere retslige tiltag.

Svinemarked finder fødder Det europæiske marked for grisekød er ved at finde sine fødder igen efter en måned med uro grænsende til kaos. - Der er fortsat et relativt stort udbud i forhold til forbruget i Europa, men priserne har i en vis grad stabiliseret sig. Ferieperioden nærmer sig dog i det sydlige Europa, men det er uklart hvordan det vil påvirke markedet, for indtil videre har både foråret og sommeren langt fra fulgt de mønstre som

vi kender, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork. Der er en god efterspørgsel på skinker, nakker og kamme, mens afsætningen af forender, bove og brystflæsk er stabil. Det samme gælder salget af bacon til Storbritannien. Til landene udenfor Europa er der i øjeblikket et godt salg til Japan og en jævn afskibning til Kina.

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Minkfarme får påbud om brug af værnemidler Lokal avler: - Ikke noget problem med masker frem til pelsning i november Gudstjenester Søndag d. 26. juli 2020 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke Vesterbølle Kirke

9.30 10.00 9.30 Ingen Ingen Ingen 11.00 Ingen 11.00 Ingen 9.00 9.00 Ingen Ingen 19.00 9.30 Ingen Ingen 11.00 Ingen 11.00 Ingen Ingen Ingen 9.30 Ingen 19.30 .00 ngen 10.30 Ingen Ingen Ingen Ingen 10.30 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 10.30 Ingen Ingen Ingen 10.30 19.30 Ingen 10.30 11.00 Ingen

Af Ture Damtoft Fra mandag skal alle, der kommer i minkbesætninger, bruge værnemidler for at beskytte mod smitte med COVID-19. Samtidig indleder Fødevarestyrelsen en overvågning af alle landets minkbesætninger for COVID-19. Udbrud i både Danmark og Holland viser, at mink kan blive smittet med COVID-19. Det er baggrunden for, at der nu stilles skrappe krav til minkfarmene for at beskytte både mennesker og dyr mod COVID-19. Kravene er formuleret i en ny bekendtgørelse, der træder i kraft mandag den 20. juli. Hermed får minkejerne pligt til at udarbejde en detaljeret plan for smittebeskyttelse. Planen skal bl.a. indeholde procedurer for hygiejne og brug af værnemidler, samt håndtering af arbejdstøj og udstyr, der har været i besætningen. Per Thyrrestrup fra Thyrrestrup Mink med en minkfarm på Gunderstedvej ved Aars kan se nogle udfordringer, når minkene skal pelses til november men er ellers positivt indstillet. - Det er kun i håndteringen af minkene, når de skal fanges, at vi skal bruge værne-

Mink skal ikke længere aflives, hvis der konstateres smitte i en besætning.

midler. Når vi fodrer dem, kan det foregå som narmlat. Så fra nu og til pelsning, er der ikke noget problem. Når vi kommer til november, skal man så have maske på i otte timer, og duer ikke, så der må vi finde en løsning, for jeg tror ikke på, kravene om værnemidler er ophævet til den tid, siger Per Thyrrestrup.

Ikke længere aflives Bekendtgørelsen betyder også, at besætninger, der bliver smittet med COVID-19, ikke længere skal aflives. Fremover vil smittede besætninger blive sat i isolation og underlagt re-

striktioner, som begrænser adgangen ind og ud af besætningerne til et absolut minimum. Det bliver et krav, at alle der kommer i en smittet besætning, skal bruge masker og anden beskyttelse, som sikrer mod smitte. I minkbesætninger, hvor der konstateres smitte, vil Fødevarestyrelsen inspicere minkfarmens indhegning for at minimere risikoen for, at mink kan slippe ud, og minkejeren vil løbende skulle optælle sine mink for at dokumentere, at ingen er løbet væk. Det falder helt i tråd med den lokale avlers egne tiltag. - I forvejen har vi allered

en god smittebeskyttelse. Vi har forholdsregler om, at man skal skifte tøj og tage bad, når man møder på arbejde, og så skal tøjet selvfølgelig også vaskes. Vi har også fortsat krav til vores folk om, at hvis de føler sig det mindste sløje, skal de blive væk, til de véd, om det er COVID-19. Skulle vi få smitte ind, så må vi begrænse antallet af folk, som arbejder med minkene. Der vil det nok være mig og en eller to andre, som får lov til at fodre dem, siger Per Thyrrestrup, der også mener, at beslutningen om ikke at aflive alle minkene i tilfælde af smitte er den rigtige.

- Det er naturligvis positivt. Aflivning går voldsomt ud over vores avlsarbejde og kan koste millioner af kroner. Jeg kender en hollandsk minkavler rigtig godt, og han arbejdede med smittede mink i tre uger. Han blev ikke selv syg, og de fik styr på udbruddet, så risikoen for at sprede smitten er minimal, hvis man tager de rigtige forholdsregler, siger Per Thyrrestrup. De nye regler er kommet for sent for de tre minkavlere i Nordjylland nord for Limfjorden, som fik aflivet deres besætninger. Baggrunden for den nye beslutning om, at minkene ikke skal aflives, er ifølge Fødevarestyrelsen, at COVID-19 smitten kan holdes nede med de nye regler om brug af værnemidler.

Per Thyrrestrup.

LÆSERBREVE Regulering af landbruget går for vidt Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Lands-

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 18.055 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

foreningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken De mange love Folketinget har vedtaget her op til sommerperioden, gør ikke danske landmænds erhvervssikkerhed tryg – tværtimod. Der er vedtaget stramning på stramning – af muligheder for at dyrke vores egen jord og for at gøde vores afgrøder optimalt. Uden det gavner miljøet. Fødevareminister Mogens Jensen udtalte for kort tid siden, at landmændene nok med tiden vil blive glade for strammere regler. Nej, Mogens Jensen – de regler din regering har indført gavner ikke et fremtidsrettet og miljøbevidst erhverv. Disse regler betyder så store stramninger, at vi igen begynder at frygte for vores korns proteinindhold. Du husker nok ikke tiden inden Landbrugspakken, hvor dansk korn var uønsket på verdensmarke-

det pga. for lidt proteinindhold. Du husker nok ikke tiden, hvor vores afgrøder stod dårligt på marken og udbytterne var lave – med det resultat, at afgrøderne ikke kunne samle CO2 op. Det er ikke godt for klimaet at begynde på det igen. Du husker nok heller ikke, at ukrudtet fik overtag, så øget plantebeskyttelse blev nødvendig og det økonomiske resultat var ringere end nødvendigt. Du ser nok heller ikke ud i den danske natur, der afgræsses til gavn for lysåbne arealer og de dyr og planter, der lever der. Nu vil mange af disse unikke arealer – de såkaldte § 3 arealer, gro til – takket være din regerings tiltag. Nej minister Jensen – og vi kan tage miljøminister Lea Wermelin med – I strammer unødigt skruen overfor landbruget, mens I ikke tager fat på de mange rensningsanlæg, der udleder både fosfor, miljøfrem-

mede stoffer og organisk materiale lige ud i naturen. Tænk blot på Danmarks største sø, Arresø – der har fået klassificeringen ’dårlig økologisk tilstand’ – det giver mening med de mængder spildevand, der tilflyder den. Og som I ikke formår at stoppe. Nu går I på sommerferie – mens vi andre arbejder videre i marken med at pleje vores afgrøder – der bliver til jeres fødevarer. To forhold må jeg som landmand og organisationsformand også bruge sommeren til: Som landmand må overveje min brug af husdyrgødning: I mange år har jeg aftaget husdyrgødning fra naboer – det er godt genbrug og recirkulering af næringsstoffer. Det må jeg nok ophøre med – med udsigt til regler, I har vedtaget og som rammer os midt i jeres sommerferie. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i praktisk landbrug at

Flemming Fuglede Jørgensen.

nå de udnyttelsesprocenter af næringsstofferne, I nu forlanger. Det kan kun ske på papiret. Hvad skal der så blive af husdyrgødningen og den gode genbrug? Som organisationsformand må jeg overveje hvilke yderligere retslige skridt Bæredygtigt Landbrug nu tvinges til at tage. Vi har en retssag mod Staten pga. forkert implementering af vandplanerne og krav om nytteløse efterafgrøder. Nu tvinges vi af jer til yderligere retslige skridt.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Blæsten går frisk over - og kloakvandet uhumskt under - Limfjordens vande.

Kræver svar om kloakvand i Limfjorden Ingen kommunal pligt til at indberette overløb ved rensningsanlæg

Nu skal det være slut med stramning på stramning, mener de fire landboforeninger. - Nu skal yderligere stramninger bremses, indtil det er klarlagt, hvor meget kommunens udledning betyder, siger René Lund Hansen.

Af Ture Damtoft Nu skal myndighederne komme med svar på, hvor stor en kloak Limfjorden egentlig er. Det kræver landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i fjorden. Der løber cirka fem kubikmeter urenset kloakvand pr. borger ud i Limfjorden om året fra Vesthimmerlands Kommune. Det viser kommunens egne tal. Med lidt over 37.000 borgere er det knap 174.000 kubikmeter i alt. Der løber også urenset spildevand i fjorden fra nogle af de ti andre kommuner, der har kyst mod farvandet. Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne, så det ikke er landmændene alene, der står for skud, når det gælder vandmiljøet i Limfjorden. - Vi vil vide, hvor meget udledning der er fra kom-

Forurening alles ansvar

Hans Christian Holst.

René Lund Hansen.

munernes anlæg. Hverken landmænd eller befolkningen kan være tjent med at blive holdt hen i uvidenhed. I dag bøder landbruget for kommunernes overløb og udledning af urenset spildevand til fjorden, siger René Lund Hansen, der er formand for planteavl i Agri Nord.

- Landbruget får gang på gang nye krav og restriktioner for deres drift. Så mange, at landbruget stort set har nået et mål om at reducere den samlede påvirkning i vandmiljøet til det niveau, det var i år 1900. Nu handler det om at komme til bunds i, hvor meget kloakvand der bliver hældt ud i fjorden, og hvor stor en betydning det egentlig har, siger Hans Christian Holst, der er formand for planteavlsudvalget i LandboNord. I dag opfylder landbruget en række miljøkrav om at så kvælstofopsamlende afgrøder på marken, de har strenge gødningsrestriktioner med mere, og for nylig er landbruget blevet pålagt at reducere udledningen yderligere.

Krav skal bremses Et af problemerne, som landboforeningerne ser dem, er, at danske rensningsanlæg ikke har pligt til at indberette, når de har overløb. Derfor stiller landmændene spørgsmålstegn ved Miljøstyrelsens udsagn om, at det kun er fem procent af udledningen, som stammer fra spildevand.

Landboforeningerne mener, at der i landbruget bliver gjort de tiltag, der kan gøres, for at minimere udledningen til Limfjorden. Derfor mener de fire afsendere af budskabet, at det skal kommunerne også gøre. Blandt andet ved at udbygge og renovere deres spildevandsanlæg. - Vi skal alle sammen være med til at passe på fjorden, både landbrug og kommune, siger René Lund Hansen. Ikke alene landmændene skal vide, hvilket indhold der er i vandet i fjorden. Det skal alle andre, der bruger fjorden også. - Borgere, der bruger fjorden rekreativt, bør være sikre på, hvilken kvalitet vandet har. Det er utilstedeligt, at der lukkes næringsstoffer, kemi, opvasketabs og hvad folk ellers finder på at hælde ud i kloakken, direkte ud i fjorden, Hans Christian Holst.

LÆSERBREVE De 98 kommuner bærer skylden Næstformand Bæredygtigt Landbrug Peter Kiræ, Storgårdsvej 1, Haslev om iltsvind: Flere medier har bragt historien om, at kvælstof fra landbruget er skyld i iltsvind i de indre danske farvande. Men i virkeligheden er det fosfor fra byernes spildevand (menneskegylle), der er årsagen. Det har været en ekstrem våd og varm vinter. Derfor har der været store mængder spildevand, der er udledt til vandmiljøet. Dette

spildevand indeholder store mængder fosfor. Fosfor giver en tidlig opblomstring af alger, og det har en meget stor påvirkning på iltsvindet. Spildevand står for omkring en tredjedel af fosforudledningen. En tredjedel er opløst fosfor som kommer fra alle arealer blandt andet moser og våde enge. Endelig kommer en tredjedel fra brinkerosion i åerne. Den fosfor, der bruges i landbruget i dag, har derfor meget lille betydning for vandmiljøet. Danske renseanlæg er i

en langt dårligere kvalitet, når det gælder rensning af fosfor end i andre lande i Østersøområdet. Man kunne uden problemer sænke fosforudledningen fra spildevand i Danmark med mere end 90 pct. Dette kræver dog, at man ændrer kravene for spildevand anno 1989. Det ville blot kræve investeringer i spildevandsprojekter, der skal teknologisk udvikles. Kommunerne er økonomisk udfordret, da staten ikke vil give deres opbakning til, at kommunerne afsætter penge til at kunne forbedre deres rensning af spildevand. Målinger viser, at spildevand fra København har et højt fosforindhold. Det vi-

Afløser for svinekongres Årets svinekongres fra Landbrug & Fødevarer Svineproduktion og SEGES Svineproduktion bliver både online og i den fysiske verden. ”Viden på tværs” er temaet for årsmødet, der byder på beretning og debat, faglige foredrag, netværk og/eller gensyn. Men for at overholde reglerne om størrelsen af forsamlinger samles producenterne i seks forskellige byer, den nærmeste for Himmerland er enten Brønderslev eller Herning. Dagen bliver styret fra et tv-studie, som samler foredrag og interviews fra de seks byer, og derudover vil der være faglige indlæg lokalt. Har man ikke mulighed for at være tilstede fysisk, kan man følge med hjemmefra, for der streames live hele dagen. - Svinekongres er en fast tradition for mange danske svineproducenter og medarbejdere. Både i forhold til faglig opdatering og netværk. Men vi kan ikke samles 2.500 mennesker i Herning i år, og derfor har vi lavet dette alternativ, hvor vi mødes færre mennesker, men i flere byer, siger Erik Larsen, formand for Landbrug &

Presning af rundballer

Hø og halm. BILLIGT... Tlf. 26 16 65 37

• Rundballepresning • Gummigedsarbejde • Halm på gylletanke Leander Thyrrestrup

Peter Kiær.

ser sig også at være et problem i mange kommuner rundt om i landet – det må og skal der gøres noget ved! Så kom i gang med at rense spildevandet bedre og stop for de mange udledninger af urenset spildevand, så vil vandmiljøet få det bedre.

Tlf. 22 20 39 03

Fødevarer Svineproduktion. Han sammenligner konceptet med valgaften, som man kender det på tv. Værterne i et tv-studie styrer slagets gang og stiller om til lokale værter fra valgsteder og partifester i hele landet. Med ”Viden på tværs” slipper du dog for partipolitik og kan i stedet høre seneste nyt om det, der interesserer dig: Dansk svineproduktion nu og i fremtiden. - Jeg håber selvfølgelig, at så mange som muligt vil bakke op omkring dette nye koncept, så vi sammen kan være med til at udvikle dansk svineproduktion, siger Erik Larsen. ”Viden på tværs” dagen 20. oktober er kun starten. I de efterfølgende dage bliver der lavet daglige webinarer om eftermiddagen. Programmet spænder vidt, og der skulle være noget for enhver. - Det bliver en form for faglig festival, hvor den 20. oktober er der, vi skyder den i gang og efterfølgende har omkring 20 webinarer i dagene efter. Og jeg kan love, at man vil få nyeste viden med hjem, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør, SEGES Svineproduktion.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 30

Basis 423,41 (423,41) SPF+Myc 428,41 (428,41) SPF 432,41 (432,41) Økologi 933,51 (933,51) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,84 (5,84)

Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.

ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76

Vort LandbobLad

Landbrugsnyt

1<+('

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

*VIHEK HIR /P

*VIHEK HIRcc /P

*VIHEK HIQ /P

Â&#x161;VWHUOHG $DUV

/Â¨UNHYHM $DUV

1ÂºUGDOYHM *LYHU $DUV

NYP DUNWLWHNWWHJQHW EROLJ SÂ§ KHOH NYP JUXQG WLOPHG OLJJHU KHOH KHUOLJKHGHQ L $DUV E\ 'HQ VODJV HU PHJHW VMÂ¨OGHQW XGEXGW WLO VDOJ 6WXGHUH PDQ SODQWHJQLQJHQ YLO PDQ KXUWLJ VH PXOLJKHGHUQH L GHQQH YLOOD

/Â¨NNHU YLOOD GHU HU VRP VNDEW WLO GHP VRP ÂºQVNHU JRG SODGV HOOHU EÂºUQHIDPLOLHQ EHOLJJHQGH SÂ§ GHQ VWLOOH YHM WÂ¨W SÂ§ DOW bb, EOHYbbGHW GDYÂ¨UHQGH KXV UHYHW QHG RJ HIWHUIÂºOJHQGH JHQRSE\JJHW RJ L GDJ HU KHU HQ FKDUPHUHQGH IXOGPXUHW RJ NYDOLWHWVVSÂ¨NNHW EROLJ

9HONRPPHQ WLO Â&#x161;VWHUJDDUG (Q IDQWDVWLVN HMHQGRP PHG Ï&#x20AC;RWWH E\JQLQJHU PHG PRGHUQH VWXHKXV ULJWLJ JRGH XGE\JQLQJHU RJ QRJOH VNÂºQQH XGHDUHDOHU +HU NDQ , VH IUHP WLO HW KMHP KYRU GHU HU IUHG UR RJ EHUROLJHQGH RPJLYHOVHU

6WRU YLOOD SÂ§ GREEHOW JUXQG

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK 7EK

+VYRH &SPMK 6YQ ZÂ©VIPWIV 3TJÂ»VX /SRXEOX

/Â¨NNHU YLOOD RS WLO JUÂºQQH RPUÂ§GHU

Qu Qu

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK 7EK

1< 35,6

+\JJHOLJW ODQGVWHG

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK

+VYRH &SPMK 6YQ ZÂ©VIPWIV 3TJÂ»VX SQF

Qu Qu

+HU HU JRG KDUPRQL L E\JQLQJHUQHV SODFHULQJ RJ RYHUNRPPHOLJ JUXQG KYRU GHU HU JRGH XGIROGHOVHVPXOLJKHGHU 2PJLYHOVHUQH IRUQÂ¨JWHU VLJ LNNH RJ KHU HU GHU UR 6WXHSODQ L EROLJHQ KDU IÂ§HW GHQ KHOW VWRUH UHQRYHULQJ RJ KHU KDU PDQ LNNH VSDUHW SÂ§ QRJHW VRP KHOVW VDO HU LNNH UHQRYHUHW PHQ KHU HU GHU JRGW PHG SODGV *RGH RJ VÂ¨UGHOHV DQYHQGHOLJH XGKXVH PHG I\UUXP VWRU JDUDJH YÂ¨UNVWHG P Y 7EK /SRXEOX

6ROVRUWHYHM $DUV

730+8

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

730+8

Qu Qu

7EK /SRXEOX

0MKRIRHI WÂ»KIW

5XPPHOLJ YLOOD L 'URQQLQJHNYDUWHUHW Qu Qu

LE Qu

NYP Â¨JWH VRPPHUKXV GHU KDU YÂÜHW L IDPLOLHQV HMH VLGHQ PLGWHQ DI Â«UQH +XVHW KDU NXQ KDIW GHQ HQH HMHU RJ PDQ KDU VHOY ODGHW GHW RSIÂºUH bb 1HGHQIRU JUXQGHQ OLJJHU Â&#x161;MH 6Âº RJ EHVNÂÜHU PDQ WUÂ¨HUQH YLO GX IUD VRPPHUKXVHW VH VÂºHQ 'HW HU WUDGLWLRQHOW LQGUHWWHW PHG Â§EHQ NÂºNNHQ RJ VWXH QDWXUOLJYLV PHG EUÂ¨QGHRYQ VRYHUXP RJ EDGHYÂÜHOVH *RG VWRU RYHUGÂ¨NNHW WHUUDVVH

*VIHEK HIR /P

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK

7\WWHEÂ¨UYHM Â&#x161;MH 6Âº bb $DUV

'URQQLQJKROPYHM $DUV

)ORW LVWDQGVDW YLOOD Qu Qu

+\JJHOLJW IULWLGVKXV

6ÂºWWUXSYHM +RUQXP $DUV

)ORW LVWDQGVDW SÂ§ EOLQG YLOODYHM

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK 7EK

0MKRIRHI WÂ»KIW

IFLJ

7SPKX TÂ¨

0MKRIRHI WÂ»KIW

Qu Qu

1<+('

)ODGKÂºMYHM Â&#x161;VWHUEÂºOOH $DOHVWUXS

0RGHUQH ODQGHMHQGRP L GHMOLJH RPJLYHOVHU

730+8

Qu Qu

-DVPLQYHM $ +RUQXP $DUV

9HOKROGW HQGH UÂ¨NNHKXV

/Â»FWEJXEPI 730+8 YRHIVWOVIZIX

Qu Qu