Vort Landboblad nr. 31 - 2020

127. årgang - Nr. 31 - Onsdag den 29. juli 2020

Skovbrynet nåede at blive antændt ved markbranden i Blære sommeren 2018.

To brandbiler og en afsvedet hvedemark ved Blære i 2018.

Bredt samarbejde om at undgå markbrande i 2020

Brandindeks viser øget risiko allerede fredag trods ugens nedbør Af Ture Damtoft Hvert år tilkaldes brandvæsenet i snit til at slukke over 300 markbrande.

For at reducere risikoen for markbrande samarbejder beredskabet og landbruget om en række forholdsregler før og under høstarbejdet – så landmænd og brandmænd er godt forberedt, hvis uheldet skulle være ude.

Det er Danske Beredskaber og Beredskabstyrelsen, der i samarbejde med SEGES, har samlet en række gode råd til landmænd og maskinstationer, inden høsten går igang.

- Som vejret arter sig efter prognoserne, så er der ikke udsigt til den store risiko, men bare en uge med tørt vejr og solskin så skal der ikke mere til, før risikoen er øget betydeligt. Især ikke hvis man ikke tager sine forholdsregler og sørger for at maskinerne er godt smurte og holder stille for at køle af engang imellem, siger Daniel Weinreich, forebyggelsesekspert ved Danske Beredskaber.

temperaturer og en del regn kunne man fristes til at tro, at der er tale om lidt overforsigtighed.

Det er ikke tilfældet, der er tale om at blvie klog af skade, lyder meldingen.

- Vi har lært af 2018, hvor vi så vejrforhold, som nærmest aldrig er set før. Vi kan mærke på landbruget, at de er lydhøre. Tilbagemeldingerne fra SEGES, som har kontakten til landmændene, er, at de har slukningsudstyr og telefoner med, så de hurtigt kan slå alarm, og med slukningsudstyret kan de selv begynde en indsats, inden vi når frem. Det hjælper vores slukningsarbejde meget, siger Daniel Weinrich.

Selvom 2020 sommeren er lidt under gennemsnittet i varme og lidt over i nedbør, så tilkaldes brandvæsenet til at slukke markbrande over 300 gange i snit.

I den rekordtørre sommer i 2018 skete det knap 800 gange - heraf fem gange på bare en enkelt dag i Vesthimmerlands Kommune.

Organisationerne opfordrer også landmænd – og andre – til løbende at følge med i udviklingen af brandfaren i Danmark.

- Når brandfareindekset er oppe i de orange og røde nuancer, skal man overveje at vente med høstarbejdet – eller i hvert fald være ekstra opmærksom på at undgå, at der opstår brand, siger Mads Dalgaard, forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen.

Brande på marker og i maskiner er dyre, tidskrævende og farlige for mennesker og dyr.

- Vi ser hvert år mange brande i løbet af høstmånederne. En af de hyppigste årsager til brandene er, at maskiner laver gnister, som antænder markerne, eller at maskinerne bliver for varme og derfor antænder støv eller andet tørt materiale, siger Kenneth Poulsen, der er byggechef i SEGES. Han opfordrer derfor til, at man jævnligt husker at rengøre og tjekke sin mejetærsker.

Det nytter noget at træffe

sine forholdsregler og være klar til f.eks at lave et brandbælte med stubharven. Det kan redde både maskiner og et stort areal med afgrøder.

- Vi ser en tendens til, at markarealerne med tiden er blevet otruligt store, og der skal ikke meget til, før brandene bliver tilsvarende store. Når først ilden får fat, så er tiden knap, og man kan virkelig gøre en stor forskel, hvis man er godt forberedt. Vi har set, at vandet fra marksprøjten eller et brandbælte kan gøre en stor forskel. Men, man skal ikke tage chancer, hvis ilden har fået fat – få dig selv og andre på afstand og ring efter brandvæsenet på 1-1-2, siger Daniel Weinrich.

De simple forholdsregler Før høstarbejdet: • Sørg for at maskinen er vedligeholdt – smør maskindele, efterse remme, kontrollér køler og kølerslange, efterse det elektriske system, tjek bremser og lejer, udskift tærede og slidte

Orange indeks Udsigten fra DMI melder om netop tørt og delvist solrigt vejr i en uge fra fredag.

Det betyder, at brandfareindekset flere steder i landet kommer op i det orange felt på hjemmesiden brandfare.dk, som opdateres af Beredskabsstyrelsen.

I Himmerland forudses det, at risikoen er moderat.

Med forholdsvist lave

dele og fjern rustskaller fra udstødningsrør • Sørg for at slukningsudstyr er på plads og virker. Det kan være en god idé også at medbringe branddaskere/ bladriver eller lignende • Klargør og parkér gerne en ekstra traktor med vandfyldt marksprøjte eller andet udstyr med et redskab, der kan bruges til at lave et brandbælte eller anvendes som slukningsredskab ved den mark, du skal høste • Tjek www.brandfare.dk for risikoen for, at brand kan opstå og spredes i naturen Under høstarbejdet: • Rengør jævnligt maskinen og rens særligt køleren og udstødningssystemet for støv og avner • Skærp din opmærksomhed, jo tørrere, varmere og mere blæsende det er • Giv dig selv og udstyret nogle pauser. Lad dog ikke den varme maskine stå stille på områder med høj tør bevoksning eller tæt på andet let antændeligt • Husk mobiltelefonen til eventuel alarmering • Undlad tobaksrygning under høstarbejdet

Hvis uheldet alligevel er ude: 1. Bring altid dig selv og andre personer i sikkerhed – hvis muligt, så drej køretøjet mod vinden, så du undgår røg og flammer mest muligt ved udstigning 2. Ring omgående til brandvæsenet på 1-1-2 3. Hvis det er muligt, så prøv at begrænse eller standse branden uden at udsætte dig selv eller andre for fare: a. Brug pulverslukker og håndslukkere til brand på maskiner b. Brug vand til at slukke ild i afgrøder, halm, støv, avner m.v. c. Lav evt. et brandbælte i afgrøderne umiddelbart uden for brandens rækkevidde, hvis du har forberedt udstyr til dette d. Tag højde for vinden – ild spreder sig i vindretningen 4. Modtag brandvæsenet – en ”vejlods” vil kunne guide brandvæsenet den hurtigste vej Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke kun er mejetærskeren, der kan være ”synderen”, men også halmpresseren.

DANISH AGRO I HAUBRO Danish Agro i Haubro er klar til at modtage din høst 2020.

Vi har fleksible åbningstider og vil give dig en god pris for alle dine afgrøder.

Kontakt Benny Hansen for yderligere information på tlf. 2149 9175 eller byh@danishagro.dk

Der er i gennemsnit 300 markbrande i Danmark om året - fredag kommer brandfareindekset op i det orange felt i dele af landet.

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Søndag d. 2. august 2020 Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke BlÌre Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke NÌsborg Kirke VindblÌs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke TrÌngstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke RørbÌk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke Vesterbølle Kirke

9.30 10.00 Ingen 9.30 Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 11.00 Ingen Ingen 10.30 9.30 Ingen 11.00 Ingen 9.30 Ingen Ingen Ingen Ingen 11.00 Ingen Ingen 9.30 Ingen 10.30 9.00 Ingen Ingen Ingen 10.30 19.30 Ingen 9.00 Ingen Ingen 9.00 Ingen Ingen Ingen 9.00 Ingen Ingen 10.30 10.30 Ingen Ingen 19.30

30-ürs jubilÌum hos Agri Nord Lørdag 1. august er det 30 ür siden, at HR- og ledelseskonsulent Ulla Markvard blev ansat i Himmerlands Samvirkende Landboforeninger, som i dag, efter fusioner, er blevet til Agri Nord.

Hun begyndte som økonomielev i regnskabsafdelingen, hvor hun arbejdede i nogle ĂĽr og videreuddannede sig med Ă˜10-uddannelsen indenfor driftsøkonomi.

Sideløbende med opgaverne i økonomi blev Ulla

Markvard en del af lønafdelingen, hvor hendes arbejdsopgaver efterhünden udviklede sig til ogsü at omfatte kontrakter og opholds- og arbejdstilladelser.

Med de kompetencer hun tilegnede sig, var det derfor naturligt, at hun for snart ti ĂĽr siden blev flyttet over i Agri Nords nyoprettede afdeling for HR og Rekruttering.

Hun har løbende specialiseret sig indenfor HR- og ledelsesomrüdet, blandt an-

Ulla Markvard, 30 ĂĽr hos Agri Nord.

det indenfor personalejura, ligesom hun har taget en akademiuddannelse i ledelse.

der meget med. Her kan der vÌre fokus pü for eksempel uddelegering af ansvar, bedre og mere effektive personalemøder eller ürshjul for ledelse med hensyn til samtaler, kontrakter med mere.

- Jeg plejer at sige, at landmÌndene bør sÌtte büde tid og økonomi af til ledelse, siger hun.

Ulla Markvard bor sammen med sin mand i Vester Hornum og har voksne børn, der snart alle er flyttet hjemmefra.

I fritiden løber Ulla meget, og sammen med sin mand tager de gerne en tur pü deres motorcykler büde herhjemme og i udlandet.

- Mine arbejdsopgaver er i dag overordnet set at hjĂŚlpe arbejdsgiverne med at skabe attraktive arbejdspladser og glade og motiverede medarbejdere, fortĂŚller jubilaren.

Listen over arbejdsopgaver er lang og indeholder blandt andet ogsĂĽ ledelse af erfa-grupper, tvister med fagforeningen, medarbejderhĂĽndbog foruden specialopgaver, som hun ikke er bleg for at kaste sig ud i.

Senest har hun hjulpet en nedslidt, selvstĂŚndig landmand til at fĂĽ hjĂŚlp i form af personlig assistance.

Indenfor ledelsesrüdgivningen er det lige nu lÌngerevarende forløb med ejere og driftsledere, hun arbej-

Ingen miljøvurdering Landbrugsstyrelsen har nu meldt ud, at de ikke vil foretage en miljøvurdering, nür kravet om obligatoriske efterafgrøder trÌder i kraft.

Det gør de pü lørdag 1. august.

Styrelsen har udsendt bekendtgørelsen om indførelsen af obligatoriske efterafgrøder i 28 vandoplande.

Kravet kommer, fordi styrelsen vurderer, at der er behov for at udlÌgge ekstra mülrettede efterafgrøder for at sikre en tilstrÌkkelig beskyttelse af vandmiljøet.

I Himmerland skal der etableres efterafgrøder pü op til 20 pct. af grundarealet.

Kravet kommer trods modstand fra aktøer i landbruget, som peger pü, at tidligt süede vinterafgrøder kan vÌre bedre til at reducere kvÌlstofudledningen end efterafgrøder süet efter høst.

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars.

Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11.

E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99.

E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00.

Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00.

Oplag: 18.055 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag.

Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19.00?

Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 pü tlf. 99 35 34 34 eller pü mail: ndireklamation@nordjyske.dk

skyldes mange ting. Derfor rĂĽdes hesteejere til at vĂŚre pĂĽ vagt ved symptomer og tilkalde en dyrlĂŚge hurtigst muligt.

Hvis der er tilstrlÌkkelig med føde pü marken vil en hest normalt undgü at spise den gule, giftige plante, som ogsü har en bitter smag, som dyret ikke umiddelbart bryder sig om.

Problemer opstür for alvor hvis den gule EngbrandbÌger bliver blandt sammen med f. eks. hø og wrap ved høst. Sü kan hesten ikke altid styre uden om den giftige plante, pü samme müde som hvis den selv finder føden pü marken.

Det hÌvdes i øvrigt at heste er mest udsat for forgiftning af EngbrandbÌgeren, da deres fordøjelse er mindre robust end f. eks. kvÌg, für og geder. Mennesker vil formentlig kaste op, inden vi kan indtage tilstrÌkkeligt af planten til at blive forgiftet.

Det er ikke sü nemt at komme af med EngbrandbÌgeren, men Christian Larsen opfordrer alle til, hvis de spotter planten i f. eks. en grøftekant eller ved et hegn, at rykke den op med rod med det samme.

Det handler nemlig om at fü planten vÌk fra dyrefolden og sørge for, at den ikke spreder frø. Man kan ogsü slü EngbrandbÌgeren ned med maskinkraft, hvis en mark er hürdt plaget af den gule plante, som i øvrigt spirer i august. Planten kan ogsü med fordel sprøjtes ihjel.

EngbrÌndbÌreren - eller �kludevorte� pü engelsk - er stÌrkt giftig og potentielt farlig for heste og kreaturer.

�Den gule drÌber� er pü fÌrde lige nu

Det er nu man skal bekÌmpe EngbrandbÌgeren Af Thorkil Christensen �Den gule drÌber� bliver den kaldt, og ikke uden grund. EngbrandbÌgeren, som vi tidligere har advaret om her pü landbrugssiderne, stür flere steder i fuldt flor, og kan give anledning til bekymring fordi man ved, at planten er sü giftig, at den kan slü en hest ihjel.

Fabrikant Christian Larsen, Maskinfabrikken Reka i Aars, er bĂĽde naturog dyreven. Han er opvok-

set pü landet ved Nørager og opfordrer alle til, at kiggerefter den gule, giftige EngbrandbÌger, som isÌr findes i grøftekanter, i enge og pü brakmarker - og at man fjerner planten fra faunaen, sü dens hÌrgen begrÌnses mest muligt.

IsĂŚr i hestekredse vĂŚkker den blomstrende EngbrandbĂŚger bekymring, for den gule farve kan virke tiltrĂŚkkende pĂĽ en hest pĂĽ grĂŚs, og som ved indtagelse uforskyldt kan blive forgif-

Siger kloakken stop?

Ring Oudrup op!

g

Spulin

tet med døden til følge.

Normalt vil husdyr grĂŚsse uden om planterne, men hvis forekomsten af f.eks. EngbrandbĂŚger er stor, vil isĂŚr heste ĂŚde planten. Ved indtagelse kan en hest fĂĽ nedsat leverfunktion.

Symptomerne er ofte gulsot, vaklen pü benene og manglende appetit, men det kan tage lang tid at fü diagnosticeret forgiftningen, fordi de første symptomer som manglende appetit kan

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE PRĂ˜V EN ANNONCE I DET ENESTE LOKALE LANDBOBLAD

r

aler/rø

ekan af gyll

122. ĂĽrgang -

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW

den 16. september

Ulrik Lemvig

122. ĂĽrgang -

Nr. 39 - Onsdag

den 23. september

122. ĂĽrgang -

Nr. 39 - Onsdag

den 23. september

2015

2015

• Mobil 22 43

14 46 • www.soettru

pms.dk

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr

2015

Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23

Aut. kloakmes

ter Per Nielsen,

50

30 60 66 81 Spuling, af alle former for drÌn og kloakker samt entreprenørarbejde udføres

Nür Herregürden møde andre dyr Hessel søndag slür dørene og blive klogere til Efterürets pü de danskeop hündvÌrkstrad Dag, vil der vÌre fokus pü itioner. fürene, men traditionen

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

Nr. 38 - Onsdag

Efterürets Dag med husflid, dyr og markarbejde pü Herregürden Hes Søndag slür museet dørene op til en sel stor oplevelse for tro vil man ogsü

kunne

Højgaard’s Markservice Sjørupvej 44, Sjørup, Tlf. 22 99 83 9640 Farsø 65

(21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............57 minibig Udkørsel af gylle• Flytning af gylle, + wrapning Slangebom 5,- pr. time med presning 25 t vogn og wrapning med slanger og 16/20/24m sort/grønjordsn

• Udkørsel m/syre af rundballer tilsÌtning • SortjordsnedfÌld • Presning af minibig er • Presning og wrapning+ wrapning af rundballer

edfĂŚlder.

HIMMERLAND FUGESERVIC S E

I september er det nu blevet en tradition pĂĽ Museet HerregĂĽrden Hessel at afholde EfterĂĽrets Herefter kommer Dag, der unge er en stor og lidt ĂŚldre aktivitetsdag, pløjere sĂĽvel hvor hele familien nybegyndere v/Peer Juhler som klogere pĂĽ histoienkan blive onelle. I samme professifra ĂĽrgang Faldvejen 25, 9670 - vel at af cirka 60 traktorer Løgstør mĂŚrke uden at bliver der ogsĂĽ forbindelse Tlf. 98 67 88 77 kede sig!samling bestĂĽende arrangeret . Mobil 30 41 21 en imponerende â€?konkurrencepløjningâ€?. rĂĽder over sĂŚdvanlig m Som 52 kan man pĂĽ Traktormuseu museet ALT FUGEARBEJ Efter plovene Nybyggeri - betonelementer og Ulbjerg DE UDFĂ˜RES hĂĽber, at hilse pĂĽ alverdens til 1963. en stor pløjekommer 1941 Bestyrelsen med tro - døre - vinduer dyr, men pĂĽ EfterĂĽrets m vanen verne for at tilberede har- køkken - bad der kommer ogDag Traktormuseu gĂŚster vil besøge - epoxy gen pĂĽ Ulbjerg er der førsttraktorer, sĂĽbed til sĂĽmaskinernet godt og viser mange sĂŚsonafslutnin Traktormuseum og fremmest entusiaster tre-fire e, som fo4. oktober markeres kus pĂĽ fĂĽret, skal sĂĽ den En del Ulbjerg dag, der er denne museet.

Siger kloakken og der vil hesteplove. rug, der skal denne pü aktivitetsdag pü specielle vÌre vil udstillet en del stop? vokse og blive Der der deltager, Ring Oudrup forskellige grundlaget sÌsons afslutning. at købe füreracer. af traktorerne for nÌste ürs høst. op! for museet, der vÌre mulighed er udstillet pü Som første Der bliver taget samling af cir- forfriskninger, kaffe og anpunkt en roer, guomfatter i dagens program lerødder ürgang fra og kartofler 60 traktorer det pü museet. ka kommer füop, rekonsulent Jens gÌsterne kan selv fylde en til 1963. ler/rør 1941Chr. Skov og fortÌller om gyllekana pose og tage Spuling af noget med für og lam, og fodring af hjem. i løbet af dagen vil mange Büde �ürhundredes für fü trim- Pü Efterürets www.oudrup met pelsen. Füreklipning markarbejde�

-stenleje.dk sels vÌvelaug, Dag kan man blandt andre Slamsuger , inden og �veteranmed højtryksspu øllaug, snapselaug en büde møde Herregürdens plejer at vÌre traktortrÌk� pü formiddagen konkurogsü smage ling og Heset køkkenpigelau og starter sidst TV-inspektio sü uøvede g, og man isÌr familiens hit blandt deres arbejde.pü deres varer og give dem en n pü eftermiddag traktorpløjernes flÌkning holder rencepløjer, yngste medhjÌlpende hünd kan med. starter med lemmer. med fortsÌtte dagen en og vil Søndag 4. oktober og :RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [V eum kan vÌre i føl- rence ud.

Der konkurreres W YPUN 6\KY\W VW sidst pü formiddagen Ulbjerg Traktormus I cafeen kan købes DE T ER Det stopper dog ikke bejde og vise kreativiteten hos g med om eftermiddahündinden for de forskellige klasser: øllauget med klipningen madder og kage, pløje-og aktivitetsda S AT for ve- gende enfurede fortsÌtter af fürene, flidsteknikke hus- snapselauge i bryggerset og uden og GR ATI GE Vendeplove, for man kan pløjekonkurrence t i folkestuen. vil der kunne desr. liftplo- gen. uden for ogsü pü nÌrog der vil købes Udover Ved Dem der pløjer ogsü i meste hold terantraktorer, fra Him- liftplove, flerfurede arbejdende grill pølser og gule Ìrter.

DELTA ulden se, hvordan bejdendede forskellige ar- stande plove. kører er der ogsĂĽ med deltagere og ridefor- ve og bugserede deltagers konkurrence En dag stande har man efterfølgende sĂĽ tilsku– bliver mulighed for der med mange salgsbo- med masserfor hele familien Den enkelte bearbejdet til middagspausen, merlands køre hestepløjbĂĽde at forskellige at se pĂĽ og delgarn. blive bedømt ere kan se pløjning hele des vil man kunne Ligele- pĂĽ, lade sig inspirere kigge spĂŚndende ting, bĂĽde tage i. ening ogsĂĽ vĂŚre specielle pløjning vil t af pløjeog selv til den af noget opleve, prøve at der bliver søde tand, forskellige og karaktergive bedste i dagen. ning med show udleveret arbejdet med Der de forskellige ting. madvarer De to Der vil blive hundehĂĽr. vil vĂŚre, strik, hesteplove. og beklĂŚdning. til traktor dommere. vil modtage en nĂĽlebinding, vĂŚvning, klasse Deltagelse med en udførlig vejledning Er man hverken knipling, Pløjning eller før, hver samt givet intil fĂĽr bogbinding, Ă…RETS ÆBLEHĂ˜ST i eller 1000 deltagerne, og plov fra 1965 20 plad- pokal eller prĂŚmie. hunde, ĂĽr pileflet, birkekan man na- bark, ER I FULD heste og vi holder Ă…BENT I ĂĽr gentager Pløjere med turligvis ogsĂĽ hvor der er cirka og nogle HVER DAG forGANG og HerregĂĽrat der vil klappe nogle ning, halmarbejde, sivflet- den med in- struktion.

SALG af Det forventes, lidt større dyr Hessel hørarbejde og ser i konkurrence konkur- traktorpløjere uden for pløjere med meget markarbejde â€?ĂĽrhundredes som stude mere. og heste. Er deltage 25-30 pladser udenfor instruk- struktion men â€?, som viser man mere til starter midt glimt af - samtidig kan Museets vĂŚvelaug smĂĽ husdyr, rence, men med konkur- konkurrence du købe honning vil vĂŚver pløjning pløjning i 1000 ĂĽr, ĂŚblesaft - presset vĂŚre mulighed der ogsĂĽ pĂĽ de 2015 kl. 10-13 og koldpresset tion af tidligere med ard er gamle for pĂĽ frugt fra egen i Løgstør 30.atseptemb kĂŚle vĂŚvestuen og skaftevĂŚve spand, pløjning og hesteen høne ogden 34, 9670 plantage Onsdag nusse en kanin. TrĂŚdrejerlau med he9864 9231 ¡ Brovejen Fuglsangsvej i stuehuset. ste og 1800/1900 tals Biavlerforeningen 78 ¡ Korsø ¡ 9620 plov, Hardy Larsen, kommer karetmagerv get arbejder i pløjning Hos Aalestrup (mellem Simested ogsĂĽ forbi med veterantrakmed og Hvilsom) ¡ www.brovejensf her torer og r. selvĂŚrkstedet, kan man ning og mjød, bĂĽde honHVER pløjning rugt.dk majssorte prøve at dreje at gøre kunderog de tager se udvalgte fra 19. september LĂ˜RDAG-SĂ˜NDA moderne traktor. med stor noget. mĂĽske en nemmere Kom og G ogsĂĽ en flok til 18. oktober og blĂŚsendePĂĽnordjyske - Det har igennem - samt HVER DAGkl.10.00 -16.00 bier klaret den kolde Børnene med. markerne en rig- ne tilfredse. kan lave reb rĂĽvarer har detype, r har i skolernes efterĂĽrsferie, er en utrolig positiv periode vĂŚret efterafgrø Mangel pĂĽ Hessel vil der irundt om hos rebslageren.

Hvilke valg af Der vilmajssorte udfor- lang at op- - Det UGE 42 bĂĽde Fridagen igennem dervĂŚre livlig betyder Ligeledes aktivitet, hvad vĂŚret den største største tig god forretning grise. udvikling for Og efterafgrø er af der vĂŚre bedst? mulighed levenĂĽr Veterangrup massevis etablering for at ar- pen sommer økologiske af hĂĽnd- bejde og selskabets sikker dring for Europas for sammen Vesthimmerland vĂŚrksaktiviteter økologisk drĂŚttefordi det at omlĂŚgge land LĂ˜RDAG d. 19. og sĂĽteknik har vĂŚret med smedekt rundt møder leverandør af Men sĂĽtidspun op med de gamle randører. Det pĂĽ lauget i den hele sept. kl. 10.00-16 HerregĂĽrden en stor og i det seneste frustrerende traktorer Hessel I det gamle gamle smedje. og viden kød, Friland, til økologi er en meget .00 - byder vi: pløjer, omkring bĂĽde majs? ude og inde. harver og sĂĽr. køkken anden beslutning, har uge efter uge massestĂĽr ĂĽr.

Efterürsarbejde køkkenpigel en samtauget Dagen skal uge har langsigtet tydeligt, at der oplevelse sige nej til kunpü dette, og deler LG, KWS, Syn- omfatter med masser af smagsprøver synliggøre Hver eneste mütte svaret det vÌret desuden smagsprøver sammen og fü glÌden udkørsel og spredKomved fra den nye Ìblehøst Vi für igen i ür besøg müttet sige ekstra til, at rd, ud, og dermed betale en god hündens ar-LandboNo vil ning Trifolium - samt vores kendte, virksomheden ligeledes vÌre DLF vise, hvordan man af Foreningen til Levendegørelse nür de skulle noget alvor skulle der, der vil af vi og møg, nür ing, fordi velsmagende ligeledes smagsprøver pressede Ìbler Thyregodgamle maski majsdyrkn med vi for simpelthen du bare Finn ... nej til kunderne, i gamle dage. af Landsbykulturen i Vesthim Ìblesaft. han er k ejet, Nordic seed, økologi- pris, øbe mere hvis r. Den

hele familen

tsdag Pløje- og aktivite museum Traktor g pü museet pü Ulbjerg fslutnin r er der sÌsona Søndag, 4. oktobe

9PUN [PS 2HSSL ;SM

Annoncetelefon 98 62 17 11

der

LandboNord afhol

og en stor pløjem vanen tro med

Traktormuseu gen pĂĽ Ulbjerg

m rĂĽder over en

Ulbjerg Traktormuseu 1941 til 1963.

sĂŚsonafslutnin 4. oktober markeres museet. aktivitetsdag pĂĽ

tsdag Pløje- og aktivite museum Traktor g pü museet pü Ulbjerg fslutnin r er der sÌsona

&

pĂĽ vej

&

SELVPLUK i ÆBL ER & PÆRER Velkommen til ÆBL ETs DAG

bestĂĽende af cirka

60 traktorer fra

ĂĽrgang

Søndag, 4. oktobe

, inden pü formiddagen sü uøvede ogsü traktorpløjernes konkurholder rencepløjer, med. starter med flÌkning Søndag 4. oktober og eum kan vÌre i føl- rence Der konkurreres sidst pü formiddagen Ulbjerg Traktormus g med om eftermiddaklasser: pløje-og aktivitetsda for ve- gende enfurede fortsÌtter Vendeplove, pløjekonkurrence liftplo- gen. uden for og der vil Dem der pløjer ogsü i terantraktorer, fra Him- liftplove, flerfurede plove. kører med deltagere og ridefor- ve og bugserede deltagers konkurrence sü tilsku– Den enkelte middagspausen, merlands køre hestepløjblive bedømt ere kan se pløjning hele ening ogsü vÌre specielle pløjning vil t af pløjeaf og karaktergive bedste i dagen. ning med show udleveret to blive De Der vil hesteplove. til traktor dommere. vil modtage en klasse Deltagelse med en udførlig vejledning eller før, hver samt givet inog plov fra 1965 20 plad- pokal eller prÌmie. heste og deltagerne, cirka med er der Pløjere hvor at der vil og nogle med in- struktion.

Det forventes, ser i konkurrence konkur- traktorpløjere uden for pløjere med deltage 25-30 pladser udenfor instruk- struktion men starter midt rence, men med konkur- konkurrence tion af tidligere

DE T ER S AT GR ATI GE DELTA

der

LandboNord afhol

MAJSDAG

vin pĂĽ vej

Der er flere økos

at gøre kunderen nemmere - Det har igennem en rig- ne tilfredse. rüvarer har er en utrolig positiv periode vÌret Mangel pü udfor- lang at op- - Det büde FrivÌret den største største tig god forretning grise. udvikling for leveøkologiske og selskabets dring for Europas økologisk drÌttefordi det at omlÌgge land har vÌret leverandør af Men randører. Det en stor og i det seneste frustrerende kød, Friland, til økologi er en meget beslutning, har uge efter uge ür. uge har langsigtet tydeligt, at der oplevelse sige nej til kunHver eneste det vÌret til, at mütte müttet sige vil betale en god noget ekstra virksomheden skulle der, der nür de skulle fordi vi nej til kunderne, mere hvis vi for alvorøkologi- pris, simpelthen købe af rüvarer. Den har ønsket at øge antallet den manglede at Ìntog Friland grise og dermed kan situation ser ud til kød, og derfor sü vi initiati- ske af kød, vi gradvist sig nu, i forüret en rÌkke mÌngde dre af til, ud antallet bliver bedre i Det ser dog ver for at øge i Dan- sÌlge. nye initiativer har i fremtiden med eføkologiske grise at de stand til at følge nok, og vi forven- terspørgslen efter dansk mark. samhar Fri- vÌret Blandt andet tilskud ter en markant fremgang økologisk svinekød, beøkologiske at vi kan land givet kontant købte i antallet af ür, tidig med r en der det kommende vores leverandøre til landmÌnd, søer, grise i i Friland, tale som gør, at der er god ekstra økologiskehar til- siger direktør pris, økololigesom Friland Henrik Biilmann. mÌrkes, økonomi i at vÌre siger finansiering kan allerede svineproducent, budt hjÌlp til banker til Detder er kommet flere gisk med Biilmann. møder og at det Henrik klare grise, og mÌnd, der ønskede

AG ER PÆRER Tlf. 98MAJSD 62 17 11 –ÆBLannonce@aarsavis.dk

vin Der er flere økos

imponerende samling

hüber, at Bestyrelsen der kommer gÌster vil besøge traktorer, og eum og viser mange tre-fire entusiaster En del Ulbjerg Traktormus der er denne pü denne dag, specielle hesteplove.

Der vil der deltager, sÌsons afslutning. at købe af traktorerne museet, der mulighed for er udstillet pü af cir- vÌre er, kaffe og anomfatter en samling fra ürgang forfriskning det pü museet. ka 60 traktorer 1941 til 1963.

kl. 10-13 september 2015 Onsdag den 30. Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør Hos Hardy Larsen,

majssorter. nordjyske Kom og se udvalgte kolde og blÌsende detype, r har klaret den Hvilke majssorte hvad betyder valg af efterafgrø der i Og etablering af efterafgrø sommer bedst? süteknik for sikker sütidspunkt og viden omkring majs? en masse anden pü dette, samt LG, KWS, SynKom og fü svaret rd, sammen med nür LandboNo og DLF Trifolium Thyregod majsdyrkning, seed, Sejet, Nordic genta, FM-majs, 2015. store majsdemo fremviser vores tilmelding. rd.dk ingen www.landbono | krÌver 24 24 96 24og gratis Ring entet ingen |er Arrangem PlanteRüdgivn de deltagende LandboNord og vÌrt ved virksomhederer pølser og øl/vand.

Team Grovfoder

| 9624 2424 |

landbonord.dk

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Pløjemester og plovekspert Jens Iversen viser, hvordan man indstiller en almindelig plov til skrælpløjning.

Agri Nord inviterer ligesom de seneste par år til pløjedemo. I år med fokus på skrælpløjning.

Ekspert indstiller plove til skrælpløjning Agri Nord inviterer til pløjedemo for både økologer og konventionelle landmænd Tirsdag 11. august holder Agri Nord markdemonstration med fokus på skrælpløjning og etablering af efterafgrøder.

Det foregår på Knorhedevej hos Elsnab Landbrug I/S, der drives af Svend Olav og Klaus Aage Bengtson.

En økologisk bedrift med 1.100 hektar planteavl.

Skrælpløjning er en disciplin, hvor ploven indstilles til kun at pløje i halv dybde, så man på en brændstof- og tidsbesparende måde kan bekæmpe ukrudt og samtidig få et godt såbed til efterafgrøder.

Agri Nord har inviteret plovekspert og -importør Jens Iversen med til arrangementet for at sætte fokus

på den tekniske side af sagen.

Han driver virksomheden Ploveksperten, hvor han hjælper landmænd med at indstille deres plove korrekt og er importør af de spanske Ovlacplove. Han er også tidligere verdensmester i konkurrencepløjning og træner for de danske deltagere ved årets VM i pløjning i Rusland.

- De fleste plove kan indstilles til at pløje i 12 centimeters dybde, men når vi kommer op i de små dybder, så er resultatet meget afhængigt af pilotens evne til at køre og til at justere og indstille ploven, siger Jens Iversen.

Ved pløjedemoen vil han

vise, hvordan man optimalt indstiller og justerer almindelige plove til skrælpløjning, ligesom man kan se en plov, der er bygget til skrælpløjning, i arbejde.

Specialdesignet Der findes altså deciderede skrælplove, men der er ikke mange på markedet endnu.

En skrælplov er typisk lettere end en almindelig plov, og muldpladerne er designet kortere og stejlere, så jorden nemmere vendes rundt og blandes op selv i små arbejdsdybder helt op til 7 centimeter.

- De er lavet til at pløje i de små dybder, og det er derfor også langt nemmere at lave en god skrælpløjning med

dem, siger Jens Iversen.

Kapaciteten forøges med en skrælplov, idet man med en 200 hestes traktor kan håndtere en skrælplov på op til fire meters arbejdsbredde. Samme traktor kan typisk kun håndtere end almindelig plov op til 2-2,5 meter.

- Med en skrælplov får man dobbelt så meget arbejdsbredde for samme investering, siger Jens Iversen.

Nemt og effektivt Når landmændene skal pløje marken til efterafgrøder, er det ikke nødvendigt at pløje i fuld dybde. Halv pløjedybde er nok.

- Det er kun nødvendigt lige at få vendt det øverste jord-

SEGES Svineproduktion er med i arbejdet omkring udvikling af nyt filter til stalde.

Nyt filter mod luftbårne vira Nyt samarbejde om udvikling af filter skal nedbringe risikoen for smitte af luftbårne sygdomme i stalde.

Alene i Danmark bruges mere end 100 mio. kroner årligt på at reducere udbrud af smitsomme sygdomme i staldene.

Især luftbårne sygdom-

me kan være svære at håndtere, fordi de ikke kan forhindres helt ved almindelige hygiejneforanstaltninger.

Det sås bl.a. ved PRRS udbrud på Fyn og i Østjylland i 2019.

En ny type ventilationsfilter kan imidlertid forhindre, at luftbårne vira

kommer ind i staldene, og på den måde sænker filtret risikoen for, at dyrene bliver smittet.

Ved at lade al luft der kommer ind i stalden passere gennem et kemikaliefilter, som belyses med UVlys, kan de vira, der findes i luften omkring stalden, slås

Stabilt marked

Efter en lang periode med pres på priserne begynder genåbningen af Europa nu at slå igennem, hvilket særligt ses i en langsom bedring af efterspørgslen fra foodservice-segmentet og til dels også forædlingsindustrien, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Der er en god efterspørgsel på forender, bove, nakker og skinker, mens afsætningen på kamme, bacon og brystflæsk er stabil.

Til landene udenfor Europa er der fortsat et godt salg til Japan, og interessen fra Kina er igen stigende.

Stabiliseringen af det europæiske marked for grisekød fortsætter i følge Danish Crown.

Firmaet ser en bedring i efterspørgslen og et jævnt tempo af afsætning af varer.

- Den panik, vi så igennem flere uger, er stort set væk.

ihjel, så den luft der kommer ind i stalden, er renset.

Dyrene udsættes dermed ikke for de luftbårne sygdomme som influenza og PRRS (porcin reproduktions- og respirationssygdom).

Teknologien har vist sig at fungere i laboratoriet, og næste skridt er at opskalere og udvikle en prototype, der kan bruges til i stalde.

Det nye filter er et billigt og

KØB OG SALG

TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.

Per Dalum

tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07

lag rundt, oplyser økologichef i Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen.

Det er meget brændstofbesparende at udføre en skrælpløjning i forhold til en pløjning i fuld dybde.

- Og du får et godt såbed til dine efterafgrøder, fordi du lige får iltet jorden og sat gang i omsætningen af planterester. Det betyder, at der frigives næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium, der er god næring til efterafgrøderne, forklarer Thomas Vang Jørgensen.

De næringsstoffer bevares i jorden til forårets afgrøde, når efterafgrøderne pløjes ned inden den nye sæson.

Der er lavet et forsøg med energieffektivt alternativ, til de filtre der anvendes i dag.

Innovationsfonden har bevilliget 9,5 mio. kroner til projektet, som kan være første skridt på vej mod en serieproduktion.

Det sker i et samarbejde mellem producenten af staldventilation Skov A/S, Teknologisk Institut, Seges L&F og Københavns Universitet.

at montere både pakker og såmaskine på en Ovlac Miniplov, så piloten kan både pløje, jævne, pakke og så efterafgrøder i én arbejdsgang.

- Det er lykkedes rigtig godt, og der kom nogle rigtig flotte efterafgrøder ud af forsøget, fortæller Jens Iversen.

Resultatet var så godt, at skrælplovene med såudstyr og pakker kommer i handlen.

Både økologer og konventionelle landmænd kan bruge skrælploven til at etablere et godt såbed til efterafgrøder, men økologerne kan også bruge skrælploven som et værktøj til ukrudtsbekæmpelse.

- Skulle der komme restriktioner på brugen af glyphosat, så kan ploven også blive yderst aktuel for de konventionelle planteavlere, siger Jens Iversen.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 31

Basis 423,41 (423,41) SPF+Myc 428,41 (428,41) SPF 432,41 (432,41) Økologi 933,51 (933,51) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg

5,84 (5,84)

Presning af rundballer

Hø og halm. BILLIGT...

Tlf. 26 16 65 37

EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Mejetærskning/Presning

• Mejetærskning med 30 fod.

• Presning m. bigballepresser m. ballevogn.

• Levering af kosand m/ lastbil.

• Kornkørsel med containerlastbil • Halm købes Per Dalum 22 17 99 07 Hans 40 93 91 27 · Kurt 22 44 33 99 Johnny 91 98 76 99

Vort LandbobLad

Landbrugsnyt

1<+('

1<+('

1<+('

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

*VIHEK HIR /P

*VIHEK HIRcc OP

*VIHEK HIRcc OP

'

'

%

6GU %RXOHYDUG $DUV

9HVWHU 6ºWWUXS 9HM +RUQXP $DUV

6WHQLOGKºMGDOHQ $DUV

%HOLJJHQGH PHG J\PQDVLH VNROHU LQGNºE QDWXU RJ PHJHW PHUH LQGHQ IRU RYHUNRPPHOLJ DIVWDQG KDU KXVHW KHU HQ IRUGHODJWLJ SODFHULQJ L E\HQ +HU HU WDOH RP HQ JHGLJHQ UºGVWHQVYLOOD IUD VRP L GDJ IUHPVW§U Q\GHOLJ RJ YHOKROGW )RUXGHQ KXVHW HU GHU HQ JRG PXUHW JDUDJH

)§ PLQXWWHUV DIVWDQG IUD +RUQXP E\ RJ JRGW PLQ IUD $DUV OLJJHU GHQQH VNºQQH HMHQGRP RJ YHQWHU S§ Q\H KHOGLJH HMHUH +LPPHUODQGVVWLHQ J§U IRUEL RPNULQJ P IUD DGUHVVHQ V§ , NDQ SDVVHQGH WDJH F\NOHQ WLO E§GH +RUQXP $DUV /¨NNHUW Y¨UNVWHG

3§ 6WHQLOGKºMGDOHQ YHQWHU MHU HQ HNVWUDRUGLQ¨U NYDOLWHWVYLOOD S§ HQ IRUPLGDEHO EHOLJJHQKHG bb+HU HU LQWHW PLQGUH HQG P L HWSODQVYLOODHQ IUD RJ ULJHOLJW PHG SODGV WLO VHOY GH VWºUVWH IDPLOLHU RJ V§ HU GHU VDPWLGLJW LNNH J§HW S§ NRPSURPLV PHG NYDOLWHWHQ bb

6WRU HWSODQVYLOOD S§ JRG EHOLJJHQKHG

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK 7EK

+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF /SRXEOX

&KDUPHUHQGH HMHQGRP PHG JRGW Y¨UNVWHG P Y

Qu Qu

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK 7EK

1<+('

/¨UNHYHM $DUV

/¨NNHU YLOOD W¨W S§ PLGWE\

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX /SRXEOX

Qu Qu

(NVWUDRUGLQ¨U NYDOLWHWVYLOOD PHG Y¨UHOVHU

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK 7EK

1ºUGDOYHM *LYHU $DUV

*VIHEK HIR /P

0RGHUQH ODQGHMHQGRP

&

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK

+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF

Qu Qu

1<+('

'

7EK /SRXEOX

7\WWHE¨UYHM Â&#x161;MH 6º bb $DUV

+\JJHOLJW IULWLGVKXV

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK

+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF

LE Qu

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX

Qu Qu

7EK /SRXEOX

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK

6GU %RXOHYDUG $DUV

0»VHEK HIR /P

9HOKROGW RJ UXPPHOLJ YLOOD

'

/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK

, P¨UNHU GHQ IDQWDVWLVNH VWHPQLQJ HMHQGRPPHQ E\GHU S§ OLJH V§ VQDUW , NºUHU JHQQHP SRUWHQH RJ DOO«HQ S§ GHQ DVIDOWHUHGH SULYDWH YHM )RU HQGHQ KHUDI YHQWHU HMHQGRPPHQV VPXNNH E\JQLQJHU RJ XGHDUHDOHU PHG GHMOLJ KDYH VWRU JUXQG PHG JU¨VDUHDOHU RJ HQ Ï&#x20AC;RW YHOSDVVHW J§UGSODGV 6WXHKXVHW IUHPVW§U ULJWLJ Ï&#x20AC;RW *RGH XGKXVNYDGUDPHWHU PHG KHVWHERNVH P Y 7EK /SRXEOX

NYP ¨JWH VRPPHUKXV GHU KDU Y¨UHW L IDPLOLHQV HMH VLGHQ PLGWHQ DI «UQH +XVHW KDU NXQ KDIW GHQ HQH HMHU RJ PDQ KDU VHOY ODGHW GHW RSIºUH bb 1HGHQIRU JUXQGHQ OLJJHU Â&#x161;MH 6º RJ EHVN¨UHU PDQ WU¨HUQH YLO GX IUD VRPPHUKXVHW VH VºHQ 'HW HU WUDGLWLRQHOW LQGUHWWHW PHG §EHQ NºNNHQ RJ VWXH QDWXUOLJYLV PHG EU¨QGHRYQ VRYHUXP RJ EDGHY¨UHOVH *RG VWRU RYHUG¨NNHW WHUUDVVH

*VIHEK HIR /P

Qu Qu

XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK

/¨NNHU YLOOD GHU HU VNDEW WLO GHP VRP ºQVNHU JRG SODGV HOOHU EºUQHIDPLOLHQ EHOLJJHQGH S§ VWLOOH YLOODYHM W¨W S§ DOW , EOHY GHW GDY¨UHQGH KXV UHYHW QHG RJ HIWHUIºOJHQGH JHQRSE\JJHW RJ L GDJ HU KHU HQ FKDUPHUHQGH IXOGPXUHW YLOOD YLOOD %O D NRPELQHUHW VWXH NºNNHQ PHG ORIW WLO NLS JRGH Y¨UHOVHU P Y /DG RV IUHPYLVH GHQQH VNºQQH EROLJ

0»VHEK HIR /P

+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX /SRXEOX

+VYRH &SPMK O©PHIV 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF

Qu Qu

+HU E\GHV GHU YHONRPPHQ WLO HQ Ï&#x20AC;RW HMHQGRP KYRU , NRPPHU KHOW W¨W S§ GHW KHOH L $DUV 6NROHU LQGNºE JUºQQH RPU§GHU RJ PHJHW PHUH HU LQGHQ IRU J§DIVWDQG +HU Q\GHU , JRGW DI HWDJHPHWHU IRUGHOW S§ NYP EROLJ L VWXHSODQ RJ NYP L N¨OGHUHQ 'HVXGHQ HU GHU HQ PXUHW JDUDJH 3ODGV HU GHU ULJHOLJW DI L YLOODHQ RJ XGHQIRU HU GHU HQ GHMOLJ RJ XJHQHUHW KDYH PHG JRGH WHUUDVVHU RJ K\JJHNURJH 7EK /SRXEOX