127. årgang - Nr. 33 - Onsdag den 12. august 2020
Vi får brug for fleksibilitet Flere Danish Crown slagtninger i Jylland
Konceptstalden fra Seges giver god økonomi på lang sigt.
Konceptbyggeri giver solid værdikæde
Integreret produktion giver god mening over tid Svineproducent Johannes Kaasgaard byggede en billig slagtesvinestald med plads til cirka 7000 slagtesvin. Det har givet ham en mere robust bedrift, mener han. I oktober 2019 blev det første hold slagtesvin sat ind i den nybyggede slagtesvinestald hos Johannes Kaasgaard på bedriften ved Skjern. I Johannes Kaasgaards tilfælde var baggrunden for byggeriet, at det skulle være en billig måde at udvide bedriften med stipladser til slagtesvin. Stalden ved Skjern har plads til cirka 7.000 slagtesvin og er bygget efter de samme principper som SEGES Svineproduktions konceptbyggeri, ”Konceptstalden”. Et koncept, som ligger frit tilgængeligt på Svineproduktion.dk med bl.a. tegninger og udbudsmateriale. Næstformand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Søren Søndergaard, besøgte Johannes Kaasgaard for at høre hvilke overvejelser, han havde gjort sig i forhold til at etablere en full-line produktion. Og en af overvejelserne gik på, om bedriften skulle udvides med slagtesvineproduktion eller et større sohold. - Jeg overvejede længe frem og tilbage. Men jeg synes bare, at det passer bedre sammen på min bedrift med søer, smågrise og slagtesvin. Og så noget markbrug, der passer til. Jeg har det nok bedre med, at jeg kan passe mig selv, siger Johannes Kaasgaard. Og det er en beslutning, som Søren Søndergaard sagtens kan forstå. - Den synergi der er i at have
grisen med fra den dag, den er født, til den skal på slagteriet gør, at man ikke er bange for at investere i den. Både i forhold til god genetik, foder, vaccinationer og så videre. For man får selv udbyttet af den i sidste ende, når man skal arbejde med slagtesvinene, siger Søren Søndergaard. Fordelene ved en fullline produktion gør, at man har en mere robust værdikæde. Og det er noget, der betyder meget for Johannes Kaasgaard. - Når vi i erfa-grupper har kigget på tal, så har de integrerede produktioner ikke peaket, når der er gode smågrisepriser. Men samlet set over en periode, så gør de det ganske godt. Det er en mere stabil økonomi i forhold til at fokusere på at eksportere smågrisene, siger Johannes Kaasgaard. Byggeriet af slagtesvinestalden er blevet til i samarbejde med moderniseringsstyrelsen. For da Johannes Kaasgaard i 2016 begyndte at afsøge mulighederne for at bygge slagtesvinestalden, var økonomien i svineproduktionen en anden. - Hvis ikke, vi havde fået godkendt vores ansøgning til Moderniseringsstyrelsen for slagtesvin, så havde vi ikke kunnet bygge stalden. Så det er vi meget glade for, siger Johannes Kaasgaard. Næstformand i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Søren Søndergaard, har besøgt Johannes Kaasgaard for at høre om overvejelserne i forbindelse med byggeriet af den nye stald. Konceptet var, at stalden skulle etableres så billigt som overhovedet muligt. Og besparelsen i forhold
til et traditionelt staldbyggeri ligger da også et sted mellem 400 og 500 kroner pr. stiplads. De nuværende svinepriser har skabt en anderledes økonomisk situation for svineproducenterne. Men selvom han i dag ville have mulighed for at bygge et dyrere staldbyggeri, så ville Johannes Kaasgaard ikke bygge anderledes. - Man skal huske på, at det, de koster ekstra – de 4-500 kroner – det er dem, du afdrager til sidst. Og dermed penge, der skal finansieres gennem hele processen. Derfor kommer vi bare ikke udenom at byggeprisen er vigtig, siger Johannes Kaasgaard. På trods af at stalden er bygget med billigere elementer, så er det ikke noget, man ser, når man bevæger sig rundt i stalden. Det er Søren Søndergaard også enig i. - Man kan ikke se, at det er en billig stald. Der er godt lys, nogle fine drivgange og inventar som fungerer. Den er godt indrettet og funktionel. Det er rigtigt godt tænkt, siger Søren Søndergaard. Johannes Kaasgaard er glad for sin nye slagtesvinestald. Og selvom den ikke skulle holde lige så lang tid som en traditionel stald, så er det ikke noget, der bekymrer svineproducenten. - Der skal nok vise sig nogle steder om 20 år, hvor den har sine svagheder. Men hvis vi bare har tjent den hjem inden, så er det ikke noget problem. Om 20 år er det nok heller ikke mig, der har udfordringen, siger Johannes Kaasgaard med et smil.
Udbruddet af COVID-19 og den efterfølgende nedlukning af Ringsted slagteri kommer til at sætte krav til fleksibiliteten både hos fabrikkerne og hos andelshaverne. Medarbejdernes sikkerhed kommer i første række, og derfor har Danish Crown i samråd med myndighederne valgt at lukke slagteriet indtil videre for at få smitten helt ud af fabrikken. - Beslutningen om at lukke Ringsted ned midlertidigt har været oppe at vende et par gange, og vi har valgt at følge myndighedernes anvisninger i hele processen. Nu er anbefalingen at lukke slagteriet ned midlertidigt, og den har vi fulgt, så vi sikrer, at vi ikke på noget tidspunkt går på kompromis med vores medarbejderes sundhed, siger Erik Bredholt, formand i Danish Crown AmbA.
Det betyder, at der fjernes omkring 35.000 slagtninger om ugen fra Danish Crowns kapacitet, og de grise, der normalt skulle være slagtet i Ringsted, skal derfor omfordeles til de øvrige slagterier i Jylland, som øger kapaciteten mest muligt. Det kommer til at sætte krav til medarbejdernes fleksibilitet, men også andelshaverne skal forberede sig på, at der kan komme ændringer i hverdagen. - Andelshavernes fleksibilitet bliver et stort parameter for at løse denne her udfordring bedst muligt. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige præcis, hvordan det kommer til at udspille sig, men der kan eksempelvis komme behov for at læsse grise på mere skæve tidspunkter og acceptere, at mængden af udsatte grise kan blive større. Det håber jeg på forståelse for, for vi
står i en situation, hvor vi har brug for, at hele Danish Crown hjælpes ad, siger Erik Bredholt. Slagteriet i Ringsted har i samarbejde med myndighederne opsat et mobilt testcenter på slagteriets grund, og Styrelsen for Patientsikkerhed har udstationeret en medarbejder på slagteriet til at hjælpe med kontaktsporing. Alle medarbejdere på slagteriet i Ringsted skal efter planen testes to gange om ugen de kommende syv uger.
Erik Bredholt.
køb træpiller nu og spar penge
produktdata:
brændværdi: 5,3 kwh/kg Vand: 7 - 9% aske: 0,5%
german træpiller 6 mm 60 x 15 kg = 900 kg 3 paller
1 palle
1.969,-
1.969,-
pr. palle - aFhentet
pr. palle - Frit leV.
+ 30,- for 8 mm.
5 paller
1.920,-
pr. palle - Frit leV.
+ 30,- for 8 mm.
+ 30,- for 8 mm.
normalpris 2.295,- pr. palle (Frit lev. max 40 km.)
aalestrup
tømmerhandel a/s Testrupvej 1 • 9620 Aalestrup • Tlf. 98 64 10 33
Tilbuddet gælder indtil 30. september 2020