Vort Landboblad nr. 37 - 2020

Page 1

127. ĂĽrgang - Nr. 37 - Onsdag den 9. september 2020

Jens Prang Andersen har gennem arbejdet med en økonomikonsulent fra Velas füet indført en rÌkke betingelser om etablering af solcelleanlÌg.

Et solcelleanlĂŚg kan vĂŚre en god forretning for landmĂŚnd - men det forudsĂŚtter den rigtige kontrakt.

Solceller til 19.000 kr. per hektar

Konsulent: VÌr opmÌrksom pü umødige udgifter nür der forhandles kontrakt med energiselskaber Af Ture Damtoft Solcelleprojekter kan vÌre en god forretning for landmÌnd. Men der er mange faldgruber i kontrakterne, man skal vÌre opmÌrksom pü, lyder det fra økonomikonsulent i Velas. Attraktive afkast betyder, at der kan vÌre udsigt til at dele af den danske landbrugsjord, bliver svøbt ind i solceller i de kommende ür. For danske landmÌnd betyder det nemlig en chance for at sÌlge eller forpagte jorden til en højere pris, end de havde füet ved dyrkning. Jens Prang Andersen, der ejer PognÌs Agro pü Djursland, planlÌgger at leje jord ud til solcellevirksomhederne. - Jeg fandt oprindeligt ud af, at jeg havde godt 17 hektar sandjord, som lü attraktivt i forhold til solens indfaldsvinkel, og derfor

ville jeg gerne leje det ud. Det ville jo kunne give en merindtÌgt, uden at jorden skulle dyrkes. Efterhünden er det skaleret op til godt 40 hektar, og sammen med et par naboer er vi endt pü samlet set 89 hektar, siger Jens Prang Andersen, der fortÌller, at den samlede mÌngde produceret strøm vil kunne dÌkke 21.000 husstande ürligt.

Komplekse kontrakter Oprindeligt var kongstanken at sĂŚlge jorden til solcellevirksomheden til en â€?ganske udmĂŚrket prisâ€?, som landmanden definerer det. Efter nøje økonomiske analyser har han valgt at bortforpagte jorden til solcellevirksomheden istedet. Men en lejeaftale, der typisk løber 30 ĂĽr, er langt mere kompleks end en simpel købsaftale pĂĽ jorden. For solcelleprojekter bliver oftest solgt videre - og kan

blive det flere gange i løbet af projekttiden - og sü er det vigtigt at have defineret ansvar for alt fra lejesum til vedligehold og reetablering af jorden ved projektudløbet. SÌrligt de millionstore sikkerhedsstillelser hos egne süvel som projektmagernes kreditorer har vÌret vigtige at fü styr pü. - Vi har vÌret nødt til at sikre, at alle parter har hünden pü kogepladen, og derfor har vi indskrevet en rÌkke milepÌle i kontrakten, sü selskabet efter forskellige perioder er forpligtet til at gøre noget. Sü nür vi trykker pü knappen, kører vi, siger Jens Prang Andersen, der glÌder sig over, at projektet efterhünden er ved at nÌrme sig en slutfase. Han kontaktede tidligt i processen med en økonomikonsulent i solcelleteamet hos Velas. Henrik Rosenhøj Langballe har flere ürs erfaring

Gødskning og harmoni Af Ture Damtoft Landbrugstyrelsen har offentliggjort vejledningen om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2020/2021. I forhold til vejledningen for planperioden 2019/2020 er der foretaget vÌsentlige Ìndringer: Kriterierne for medlemskab af Register for Gødningsregnskab er Ìndret, sü det nu er arealet med ef-

terafgrøder, virksomheden rüder over, som afgør, om den skal vÌre tilmeldt. Muligheden for at dokumentere jordbundstypenummer som anden jordbundstype pü baggrund af teksturmülinger er Ìndret, sü der stilles krav til, hvor teksturprøverne skal analyseres. Dette skal ske pü et laboratorium, der som minimum skal have et kvalitetsstyringssytem i overensstemmelse med standarden

EN ISO/IEC 17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder. Der er tilføjet en ny kategori til produkter af anden organisk gødning, som hedder forÌdlede organiske gødninger med en udnyttelsesprocent pü 90 pct. Desuden er der tilført blodmel til kategorien med kød- og benmel, børstemel og fiskemel/fiskeaffald. Helt nyt er et krav til

med energiprojekter. Han peger pü to veje at gü, hvis man som landmand vil tage del i et solcelleeventyr: Enten springer man selv ud i at bygge anlÌgget, hvis man har de økonomiske krÌfter og kan finde kompetencerne, eller ogsü forpagter man sin jord ud til solcellefirmaer, som stür for at bygge, vedligeholde og afregne projekterne. - Med lejepriser, der spÌnder fra 15-19.000 kr. per hektar om üret, kan der vÌre en solid gevinst ved at lade virksomhederne benytte sig af jorden, siger Henrik Rosenhøj Langballe.

Betingelser Men den erfarne økonomikonsulent understreger, at lejeprisen faktisk ikke mü vÌre det vigtigste parameter for landmanden - det skal derimod vÌre kontraktens betingelser. - Vi kan nÌsten skaffe land-

hvordan prøveudtagning af afgasset biomasse skal foretages, süledes at det sikres at prøverne er reprÌsentative. Der vil fra planperioden 2020/2021 vÌre øgede udnyttelseskrav pü husdyrgødning. Samtidig er der oprettet nye kategorier og enkelte af kategorierne er blevet justeret. Alle nyheder og Ìndringer kan findes udførligt beskrevet pü Landbrugsstyrelsens hjemmeside, hvor det dog krÌver büde en del navigering og en del lÌsning.

manden den pris, han vil have i leje, men det vil gü ud over betingelserne i kontrakten. Det er et tveÌgget svÌrd, man skal vÌre meget varsom med - des strammere betingelser, des mindre kan man fü i leje. Men historikken viser, at kontrakterne er sü store og omstÌndige, at fokus bør ligge pü betingelserne, siger Henrik Rosenhøj Langballe. Som eksempel fortÌller han, at en kontrakt pü jorden er ikke ens betydende med, at der bliver anlagt solceller pü jorden. Kontrakten er derimod en option for solcellevirksomheden til at bygge pü jorden. Men projektet vil stadig krÌve godkendelser og en lokalplan, og derfor er det aldrig givet pü forhünd, at et projekt lykkes. Derfor

skal man definere, hvor lÌnge optionen kører. - I den periode disponerer man som landmand jorden som om, at den ikke skal bruges. Men hvis projektet ikke bliver igangsat inden for en ürrÌkke, ja sü stür jorden jo bare. Derfor skal man forsøge at begrÌnse den option. Man kan nemt blive fanget i kompleksiteten af de her lange lejeaftaler, og landmÌndene skal vÌre stensikre pü, at der ikke er kontraktuelle forhold, der kan binde dem unødigt. Vi har desvÌrre set nogle slemme tilfÌlde, hvor landmÌnd ender med store ekstraregninger uden at fü en krone i kassen. Sü man skal vÌre varsom pü omrüdet, siger Henrik Rosenhøj Langballe.

EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50

Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!

Sp

ler/rør

ekana

f gyll uling a

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN [PS 2HSSL ;SM

:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

frit for at vælge en kombination af flere af de godkendte teknologier for at opnå den største miljøeffekt. Tilskudskronerne fordeles nemlig sådan, at det er projekterne med den største miljøgevinst, der får tilskudskronerne, siger Ivan Volf Vestergaard.

Ikke stor forskel

85 mio. kr. i ny pulje til nye stalde rækker ikke til mange nybyggerier.

85 mio. kroner til stalde Tømrer i Aars tror ikke på mange nye stalde Af Ture Damtoft Frem til 30. oktober kan der søges om tilskud til nye stalde med et fokus på at gøre dem mere miljøvenlige. Teltoverdækning af gylletanken og foderanlæg, der doserer og sammensætter foder til hver enkelt kos behov. Det er blandt de grønne løsninger, der kan være på vej til nye kvægstalde

hos de danske landmænd. - Puljen er på 85 mio. kroner, og for at få del i pengene skal landmanden forpligte sig til at bygge en ny stald, hvor en eller flere grønne teknologier fra en lang liste er med til at nedbringe staldens miljøbelastning, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ivan Volf Vestergaard. Blandt teknologilistens løsninger er for eksempel

teknologi, der opsamler data om kvægets brunst, drøvtygning og sygdom fra en sensor i en halsrem på koen og sender informationerne videre til et computersystem. De præcise data gør landmanden i stand til at overvåge dyrene og nedjustere foderets proteinindhold, og det reducerer koens produktion af ammoniak. - Det står landmanden

Puljen på 85 mio. kr. rækker ikke til mange nye stalde, og Jan Sondrup fra Sondrup A/S, der har bygget en del stalde i Nordjylland, tror ikke på, at ordningen gør den store forskel. - Jeg tror ikke lige, landmændene bygger så mange nye stalde, fordi der skal ske grønne tiltage. Støtten er jo kun en mulighed, hvis man står og skal bygge en stald i forvejen. Så vil man nok forsøge at implementere nogle grønne tiltag for at få del i støttekronerne, men jeg tror ikke, det betyder, at der bliver projekteret nye stalde på baggrund af støtteordningen, siger Jan Sondrup. Landmanden kan få 20 procent af det tilskudsberettigede beløb i tilskud og skal selv finansiere de resterende 80 procent af sit projekt. Og hver landmand kan højest få 5 mio. kroner i tilskud.

600 millioner til feel-good-politik LÆSERBREVE

Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, Hjørring:

Regeringen og partierne i rød blok har lagt en plan for at udtage landbrugsjord for 600 millioner kroner. Det er først og fremmest til gavn for klimaet, lyder det fra fødevareminister Mogens Jensen. Nej hr. Jensen – det er først og fremmest til gavn

Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk

for politikernes feel-goodfølelse. For reelt ved man ikke hvad der sker med klimagas-emission, når lavbundsjord tages ud af drift. Partierne vil nu bruge de første 600 millioner kroner af i alt to milliarder kroner, der blev afsat over ti år i årets finanslovsaftale – uden at kende effekten, der er meget usikker, og måske slet ikke eksisterende. Viden om effekten på udledning af lattergas og metan er simpel hen ikke undersøgt godt nok. Det har ministeriets embedsmænd også tidligere erkendt. Det fremgår helt konkret af

Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk

Jan Sondrup.

Landbrugets lavbundsjord kan selvfølgelig købes til udtagning af landbrugsdrift til den handelspris, der er gængs i området. Men det er en fagligt ubegrundet investering politikerne her kaster sig ud i.

Tryk: OTM Avistryk A/S

Lisjan Overlade Andersen.

Lisjan Overlade Andersen er fra september ansat som socialrådgiver i Agri Nord. Hun kommer til at varetage opgaver for landmænd af social karakter. Det gælder opgaver indenfor områder som sygedagpenge, dagpenge, flexjob, pension og så videre. Hun hjælper desuden landmænd i forhold til

Gudstjenester Søndag, 13. september 2020 Aars Kirke 9.30 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke Ingen Giver Kirke Ingen Blære Kirke 10.30 Gislum Kirke Ingen Vognsild Kirke Ingen Haubro Kirke 19.00 Ulstrup Kirke 9.30 Gundersted Kirke Ingen Veggerby Kirke Ingen Sønderup Kirke Ingen Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke 11.00 Ejdrup Kirke Ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke Ingen Kornum Kirke 14.30 Løgsted Kirke Ingen Salling Kirke Ingen Oudrup Kirke 9.30 Næsborg Kirke Ingen Vindblæs Kirke 11.00 Ranum Kirke Ingen Malle Kirke Ingen Vilsted Kirke 9.30 Overlade Kirke Ingen Farsø Kirke 8.45 og 10.00 og 11.15 Vester Hornum Kirke Ingen Hyllebjerg Kirke 19.00 Flejsborg Ingen Louns Kirke 9.00 Alstrup Kirke Ingen Strandby Kirke Ingen Ullits Kirke Ingen Foulum Kirke 10.30 Svingelbjerg Kirke Ingen Trængstrup Frimenighed 10.00 Kgs. Tisted Kirke Ingen Binderup Kirke 9.00 Durup Kirke Ingen Rørbæk Kirke 10.30 Grynderup Kirke Ingen Stenild Kirke 9.00 Brorstrup Kirke Ingen Ravnkilde Kirke Ingen Aarestrup Kirke 10.30 Haverslev Kirke Ingen Aalestrup Kirke 19.00 Vesterbølle Kirke 9.30

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 37

Jørgen Evald Jensen.

Ny rådgiver

Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 18.055 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

et internt notat i ministeriet, omtalt i Altinget d. 20.12.19, at udledningerne kan være overvurderet for hovedparten af de kulstofrige lavbundsjorde. Blandt andet har man tidligere regnet alle dyrkede lavbundsjorde som drænet, påpeges det, hvilket slet ikke er tilfældet. De arealer, der først kommer i spil til udtagning, vil formentlig være de udrænede arealer, og det er her effekten er speciel usikker. Derfor er der brug for mere viden – før der bruges flere penge. Men det har politikerne helt åbenbart ikke tid til at vente på.

Puljen til modernisering af kvægstalde er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-2020, og det er medfinansieret af EU. Ordningen har til formål at udvikle landdistrikterne, blandt andet ved at forbedre landbrugets konkurrenceevne, styrke indsatsen for at forbedre klimaet, bruge naturens ressourcer bæredygtigt og skabe en balanceret udvikling i landdistrikterne. Knap en fjerdedel af puljen – nemlig 20 mio. kroner – er øremærket til økologiske kvægbrug. Puljen blev sidst uddelt for to år siden og denne gang skal interesserede søge senest den 30. oktober.

rettigheder og krisehåndtering, og så har hun et rigtig godt kendskab til sundhedssystemet. Lisjan Overlade Andersen kommer fra en stilling som socialfaglig konsulent ved Rigshospitalet og har tidligere været ansat som henholdsvis personsagsbehandler ved BUPL og socialfaglig revisor ved Ernst & Young.

Basis 436,80 (437,03) SPF+Myc 441,80 (442,03) SPF 445,80 (446,03) Økologi 861,75 (872,36) UK-tillæg 15,16 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,93 (5,93)


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

sås efterafgrøder på arealer, hvor de ingen effekt har. - Fra landbrugets side ønsker vi, at de tiltag vi laver, rent faktisk har den effekt, de skal. Det kan man godt blive i tvivl om, når vi ved, at der sker en stor, naturlig tilbageholdelse nogle steder. Derfor ville vi gerne støtte denne undersøgelse, og nu bliver det interessant at se på, hvordan vi kan bruge denne viden, siger Henrik Dalgaard, der er bestyrelsesmedlem i Agri Nord.

Vandoplande

Pilotprojekt i vandopland i Mariagerfjord viser, at behovet for eftrerafgrøder kan reduceres med to tredjedele. Foto: Søren Bek

Miljøgevinst fra efterafgrøder Den korrekte placering kan betyde to tredjedele reduktion Nyt pilotprojekt i Mariagerfjord Kommune viser, at man gennem en mere målrettet placering af efterafgrøder kan reducere arealet med efterafgrøder og stadig opnå samme miljøgevinst i fjorden.

Det er en af delkonklusionerne i det store Veluxprojekt ”Naturen - en rentabel del af landbruget”, hvor landboforeningen Agri Nord og rådgivningsselskabet Velas har siddet med i styregruppen.

Et af projektets formål var at undersøge landbrugsjordens evne til at tilbageholde kvælstof – altså jordens retentionsevne. Projektet blev foretaget på tre arealer, der defineres som vandoplande.

Agri Nord nu næststørst

Er med 1124 medlemmer den største i Jylland og på Fyn Landboforeningen Agri Nord med baser i Aalborg, Hobro og Aars, har igen haft medlemsfremgang og er nu Danmarks andenstørste landboforening. Agri Nord har nu 1.124 aktive medlemmer. Det tal placerer foreningen som Danmarks næststørste. Det viser den seneste medlemsopgørelse fra Landbrug & Fødevarer. Den nordjyske landboforening er kun overgået af sjællandske Gefion, der har 1.350 aktive medlemmer. Det gør Agri Nord til

den største forening i Jylland og på Fyn. - Det er en stor glæde, at der er så mange, der vælger at bakke vores forening op, siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen. På landsplan er der en samlet medlemstilbagegang på to procent. Det skyldes den strukturudvikling, der igennem nu mange år har sænket antallet af landmænd, der bare bliver færre og færre. - Set i det lys er det en særlig stor tilfredsstillelse, at

vi har fremgang, siger Carl Christian Pedersen. Det er andet år i træk, at Agri Nord oplever medlemsfremgang. I år er fremgangen på 2,9 procent, og sidste år var den på 3,0 procent.

Forening og forretning Årsagen til medlemsfremgangen skyldes, at Agri Nord er en forening og forretning i balance, vurderer formanden. At Agri Nord er en forening og forretning i balance, betyder, at det er en hel-

Det viser sig, at der er store lokale forskelle på, hvor meget for eksempel eftergrøder har af effekt på vandmiljøet. Fra nogle arealer er der stort set ingen udvaskning. For landbruget betyder det, at der i dag

hed. Den stærke rådgivning giver råd til at have en stærk forening, og den stærke forening gør, at den daglige ledelse kan koncentrere sig om at optimere rådgivningen. Konkret har det betydet, at foreningen har bakket op om udviklingen af strategisk- og datadrevet rådgivning, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt digitalisering. - Vi har netop uddannet 11 nye RISE-konsulenter, der kan hjælpe med at løfte landbrugets klimaudfordringer. Vi har også ansat digitaliseringskonsulenter, som både hjælper landmændene med de nye digitale værktøjer og er frontløbere på udvikling af robotter, der effektiviserer rådgivningen til gavn for landmændene. Vores investering i udviklingen af rådgivningen har betydet, at Agri Nord i dag råder over nogle af landets dygtigste rådgivere indenfor hvert sit felt, også kaldet A-Holdet, som kan levere fremtidens rådgivning, der giver værdi for landmændene, siger Carl Christian Pedersen.

Samarbejde giver styrke

Agri Nord, der stadig har kontor på Markedsvej i Aars, er nu landets næststørste landboforening.

Agri Nord tror på fællesskabet, og at samarbejde er med til at give landmanden den bedste rådgivning og de bedste politiske vilkår. - Sammen er vi stærke. Vi tror ikke på fusioner, men på samarbejde. Vi samar-

Beregninger fra projektet viser, at landbruget kan fjerne to tredjedele af de lovbestemte efterafgrøder i området, hvis man placerer en tredjedel på de rigtige marker. - Det er det, der gør projektet værd at arbejde videre med, siger miljøpolitisk rådgiver Maria Pilgaard fra Velas. Hun håber, at projektet, kan bruges til at undersøge mulighederne for at optimere driften af arealerne sammen med landmanden også på kvælstof-bundlinjen. Maria Pilgaard gør det dog klart, at man ikke kan rulle dette projekt ud over hele landet, da det kun bejder med alle, der vil, og det er der heldigvis flere og flere der vil. Vi arbejder på, at med SEGES som udviklere og DLBR som rådgivere, har vi en unik model for bedre markedsorientering, til glæde for landmanden, siger Carl Christian Pedersen. Balancen mellem forening og forretning betyder også, at når det går godt i forretningen, kommer det foreningens medlemmer til gode. Der er tilbagebetaling af overskud, krisehjælp når der er tørke, eller når en foderstof går konkurs, SOSlinje til kriseramte landbofamilier, samt juridisk arbejde med miljø- og vandplaner, som kommer alle medlemmer til gode. Derudover har Agri Nord en stærk bestyrelse, som har hvert deres ansvarsområde, de arbejder med, og Agri Nord har dermed en stemme i de sammenhænge, hvor det er vigtigt, at landbruget sidder med ved bordet. For eksempel i kommunernes grønne råd. - Vi er repræsenteret alle steder i det politiske system, hvor vi hele tiden byder ind med landbrugets betydning og synspunkter, siger formanden. Agri Nord har for eksempel lige vundet en sag i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse i Skovåen, hvor kommunen nu er tvunget til at rense bedre op. - Det politiske arbejde er et

baserer sig på viden fra tre vandoplande til Mariagerfjord, og resultaterne er knyttet til en helt særlig jordbundgeologi. De rette virkemidler giver bedst effekt Landbruget ser med interesse på de konkrete målinger og undersøgelser, der er lavet i rapporten, fordi der er behov for undgå generelle restriktioner baseret på meget grovmaskede modelberegninger. - Vi er optagede af, at landbruget belaster vores natur og vandmiljø mindst mulig, men vi er også optagede af at få mest miljø for pengene, siger Henrik Dalgaard. Han og Maria Pilgaard håber på, at de nye resultater kan skabe et bedre grundlag for at placere de rigtige virkemidler dér, hvor de har den bedste effekt. - Det virkeligt interessante kunne være, sammen med en flok dygtige landmænd og deres planteavlskonsulenter, at se på de nuværende muligheder inden for driften og valg af afgrøder. Her kunne vi komme langt, og som sagt særligt på efterafgrøderne kan man gøre det smartere, siger Maria Pilgaard.

langt, sejt træk, som kræver tålmodighed, men jeg ved, at vi flytter noget, siger Carl Christian Pedersen.

Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen.

BLANDEDE Presning af rundballer

Hø og halm. BILLIGT... Tlf. 26 16 65 37

KØB OG SALG

TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.

Per Dalum

tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07


Vort LandbobLad

Landbrugsnyt

Endnu en tilfreds sælger hos danbolig Himmerland.

NYHED.

Vi har været super tilfredse med forløbet og samarbejdet hos danbolig. Vi har følt os trygge ved ejendomsmæglerne hele vejen i gennem, og de lovede os det var solgt inden for 4 - 5 mdr og det blev det.Tak for en professionel og god indsats.

Nybygget etplansvilla i børnevenligt kvarter.

Aars

Villa, 1 fam. Stenildhøjdalen 157 På Stenildhøjdalen 157 i den sydvestlige del af Aars møder du denne moderne og nybyggede kvalitetsvilla, der præsenterer sig med en stringent, enkel arkitektur og lækre materialer. Beliggenheden er yderst attraktiv, og huset er særdeles veldisponeret. Kontant: Ejerudgift pr. md.:

3.395.000 2.726

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

170.000 13.781/12.002

Bolig m2: 191 Grund m2: Stue/vær: 1/4 Byggeår: 2020 Sag: 258V2000053 Energi:

967

Villa, 1 fam. Korgårdvej 10, Havbro I den sydlige ende af Havbro ligger denne flotte ejendom. De tre store værelser ligger samlet med bryggers og et badeværelse. Det lyse køkken-alrum glider over i en lige så forrygende stue med store vinduespartier mod havens fremragende terrasse.

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

55.000 4.499/3.914

Bolig m2: 129 Stue/vær: 1/3 Byggeår: 1972 Sag: 258V2000044

Grund m2: Udhus m2: Garage m2: Energi:

Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

ÅBENT HUS

Aars

1.098.000 1.581

Villa, 1 fam. Sdr Boulevard 37 Har du hænderne skruet rigtigt på, og har du et ønske om at sætte dit eget præg på stil og indretning og dermed skabe dit drømmehjem til dig selv og familien? Så tag et kig på denne etplansvilla med tre værelser fra 1964 centralt i Aars.

A2015

MED TILMELDING.

1.932 8 24 D

Søndag d. 12. Skriv selv påseptember én linje. kl. 14-15.

Villa, 1 fam. Kong Valdemars Vej 17 Nu har I chancen for at overtage nøglerne til denne flot renoverede villa centralt i Aars. Inden døre byder hjemmet blandt andet på fem reelle værelser og et fantastisk opholdsmiljø med stue og køkken i ét. Nærved ligger skole og daginstitution.

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

1.995.000 1.883

100.000 8.117/7.067

Bolig m2: 168 Grund m2: Stue/vær: 1/5 Carport m2: Byggeår: 1975 Sag: 258V1900084 Energi:

1.098.000 1.639

55.000 4.498/3.913

801 36 C

Bolig m2: 122 Grund m2: Stue/vær: 1/3 Garage m2: Byggeår: 1964 Sag: 258V2000180 Energi:

Villa, 1 fam. Ryttervej 21, Stenildvad I Aars kan du nu bliver ejeren af denne ejendom fra 1907, som blev ombygget i perioden 1982-1985 og er herefter løbende moderniseret. Ejendommen ligger på en knap 6000 m2 stor grund med marker som blikfang i horisonten. Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:

2.898.000 1.788

145.000 11.802/10.278

Bolig m2: 285 Grund m2: Stue/vær: 3/4 Byggeår: 1907/1985 Sag: 258V1900029 Energi:

Rekordlavt udbud skaber rift om boligerne

danbolig Himmerland - Aars . Ejendomsmæglere, MDE · danbolig.dk

Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · aars@danbolig.dk

*

Lige nu er konkurrencen om din bolig større end tidligere, og det giver en klar fordel for dig som boligsælger. Tilmeld dig på danbolig.dk/vurderingsweekend

*Kilde: Boligsiden.dk

D

Aars

Ved du, hvor efterspurgt din bolig er? 26.-27. september

810 44

Smuk villa med parklignende have.

NY PRIS.

Aars

Kontant: Ejerudgift pr. md.:

Etplansvilla med masser af muligheder centralt i Aars.

Aars

Dennis & Regitze - sælgere af Solbakken 16

Flot renoveret etplansvilla til familien i Havbro.

Kontant: Ejerudgift pr. md.:

NYHED.

5.953

C


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.