127. årgang - Nr. 39 - Onsdag den 23. september 2020
Per Thyrrestrup satser på nye maskiner, og overvågningsudstyret på fotoet er ved at blive testet.
De tre datamatikere fra UCN, som assisterer med udvikling og tilpasning af software. FV: Mikkel Vittrup Jensen, Christoffer Bisgaard og Christian Vindbæk.
Aars-virksomhed finder nye forretningsidéer Thyrrestrup satser på nye produkter i samarbejde med UCN og Foundation Autonomous i Farsø Af Ture Damtoft Mink er blevet taget ud af Thyrrestrup navnet. Nu satser Aars virksomheden på maskiner til strøhalm i landbruget, software til styring af maskinparker, ukrudtscover til græsplænen og endda slisker til bygderne på Grønland, hvor det i klipperne kan være lidt svært at komme af med det, vi mennesker nu engang skal af med. - Vi finder nye veje at gå. Covid-19 har været hård for minkbranchen, og vi tror på, at de nye produkter på sigt kan blive vores største aktiv i virksomheden, siger ejer Per Thyrrestrup, der ikke vil ud med de konkrete tal men løfter sløret for, at hvis han realiserede minkproduktionen på nuværende tidspunkt, ville virksomhedens ejenkapital falde med et tocrifret millionbeløb. - Derfor udvikler vi nye produkter i samarbejde med UCN og Foundation Autonomous her i Vesthimmerland, så virksomheden får flere ben at stå på, siger Per Thyrrestrup.
Digital omstilling Udviklingen i Thyrrestrups fabrikshal har stået på i et par år. Indtil videre har udviklingen kostet omkring 3,6 millioner kroner, men der er kommet gang i salget. De første maskiner til strø halm på minkfarme blev solgt i oktober 2019 til en pris på 280.000 kroner. Siden er teknikken og styresystemer blevet videre udviklet så der nu kan håndteres langstrået halm
til resten af agro branchen. Maskiner til kvægbrug er lige på trapperne, og prototypen skal gennemgå tests fra uge 39. Udviklingen af selve maskineriet er mere eller mindre færdigt. Nu gælder det al den software, som skal give køberne mulighed for at få den højest mulige produktivitet ud af maskinernes tid i staldene. Det er her samarbejdet med Aalborg Universitet og Foundation Autonomous kommer ind i billedet. Thyrrestrup har tre næsten færdigt uddannede datamatikere på praktikophold i ti uger. De arbejder på at transformere information fra maskinernes censorer og styresystemer til et brugervenligt overvågningssystem.
Optimere fra data - Vi har tre primære områder. ”Predictive maintenance”, ”Internet of things” og ”Business Intelligence”. I første del skal maskinen kunne forudsige fejl, før det sker, så maskinen lukker ned, hvis man laver noget forkert. De informationer skal så sendes videre til overvågningssystemet. Det kan være lidt udfordrende i landområder, hvor internet forbindelsen ikke er helt stabil, fortæller Christian Vindbæk. Indsamlingen af data er hans ansvarsområde. Når dataene er indsamlet oploades de til skyen, hvorfra de skal sendes videre. Det område sidder Mikkel Vittrup Jensen med.
- Vi er ved at etablere et stabilt fundament, så vi kan få målingerne fra hard-waren sendt videre til ”front-end, hvor det visualiseres for landmanden og Thyrrestrup. Det skal være fleksibelt, så det kan skaleres op, og det kræver en del produktudvikling på software-delen, fortæller Mikkel Vittrup Jensen. ”Front-end” delen er sidste led i kæden. Det er her, man kan se grafer og statistikker over maskinernes drift og tilstand. Den del sidder den tredje datamatiker med, og Christoffer Bisgaard indrømmer gerne, at det lige nu ikke er specielt brugervenligt. Der er grafer at se, men ingen forklaring på,
hvad de betyder. - Man skal kunne danne sig et billede af maskinernes effektivitet og kunne optimere ud fra de data, som vi producerer. F.eks. at en maskine kører med for mange omdrejninger. Så får producenten en alarm om det, og kan tage sine forholdsregler, fortæller Christoffer Bisgaard.
Bredt samarbejde Teknikken er der ved at være styr på, men det har været en proces, hvor alle tre i samarbejde med Per Thyrrestrup har skullet omsætte tekniske termer til anvendeligt sprog for de landmænd, som i sidste ende skal bruge teknikken. Fortsættes på næste side.
Kirkejorden i Skivum til forpagtning 3,80 ha agerjord ønskes bortforpagtet i en 5–årig periode med begyndelse 1. januar 2021. Der garanteres ikke for størrelsen og støtteberettigelsen af de anførte arealer. Arealerne tilhører Skivum sogns kirke og er beliggende ved Mosbækvej, 9240 Nibe. Der medfølger betalingsrettigheder svarende til arealet og vederlaget herfor inkluderes i forpagtningssummen. Der vil ikke blive stillet krav om sikkerhedsstillelse for rettidig betaling af forpagtningsafgiften, og der vil ikke blive beregnet moms af denne. Forpagter betaler grundskatten. Jagt- og fiskeret medfølger ikke. Yderligere oplysninger kan indhentes ved Else Kristensen – tlf. 98 66 60 71 – 30 90 45 71. Skivum sogns menighesråd forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud. Tilbud afgives i lukkede kuverter mærket ”Kirkejord” til Skivum sogns menighedsråd senest den 19. oktober 2020 kl. 16.30 i Skivum præstegård, Skivumvej 65, 9240 Nibe, hvor åbning af indkomne tilbud vil finde sted.
Jordfordeling i Svoldrup Kær og Enge I forbindelse med lavbundsprojektet ”Svoldrup Kær og Enge” har Naturstyrelsen Himmerland bedt Landbrugsstyrelsen om at starte en jordfordeling. Jordfordelingen henvender sig primært til de lodsejere, som bliver påvirket af projektet (vist med blå skravering på kortet). Vi vil også gerne have kontakt med de lodsejere, der kunne være interesseret i at sælge jord indenfor planområdet (vist med rød indramning på kortet). Der har været afholdt indledende møde med lodsejerne og forhandlingerne forventes at gå i gang i løbet af efteråret 2020. Forhandlingerne forventes afsluttet senest ved udgangen af 2021. Såfremt du ønsker at sælge jord i forbindelse med jordfordelingen, kan du kontakte en af jordfordelingsplanlæggerne enten Terese Fosen Kyed, Landbrugsstyrelsen på tlf. 51 29 73 13 eller mail terkye@lbst.dk eller Peter Møller, Landbrugsstyrelsen på tlf. 23 20 97 83 eller mail, petmol@lbst.dk
Landbrugsstyrelsen • Jordfordeling & Landbrugslov Pionér Allé 9 • 6270 Tønder