Vort Landboblad nr. 43 - 2020

Page 1

127. årgang - Nr. 43 - Onsdag den 21. oktober 2020

Minkavler savner svar fra Fødevarestyrelsen Løbet er ved at være kørt for avlsdyr til minkbranchen de næste par år, hvilket kan betyde lukninger Af Ture Damtoft Minkavler Per Thyrrestrup fra Aars kritiserer bøllemetoder fra Fødevarestyrelsen, som han anklager for nærmest at true ham. Hans minkfarm ved Gundersted er ikke ramt af Covid-19 smitte - endnu men ligger indenfor den 7,8 km. zone fra den nærmeste farm med smitte. Derfor blev han 15. oktober ringet op af Fødevarestyrelsen med det formål at informere ham om, at minkfarmen var sat under offentligt tilsyn og informere om, hvordan aflivningen af hans godt 68,000 - heraf 28.500 avlsdyr - mink skal foregå. En samtale hvor Per Thyrrestrup ikke stillede mange ubesvarede spørgsmål om praksis for aflivningen og rengøringen af minkfarmen, erstatningen efterfølgende samt hvornår han eventuelt kan anskaffe sig nye avlsdyr, så han er klar til sæsonen 2021. - Jeg fik ikke svar på mange af mine spørgsmål og sagde, jeg ikke ville vedgå mig samtalen, da de spurgte. Så får jeg gudhjælpemig et brev nogle dage senere, hvor der står jeg havde mulighed for at kommentere på oplysningerne fra Fødevarestyrelsen, men at jeg ikke havde nogen bemærkninger. Det passer simpelthen ikke, og jeg står med den oplevelse, at man slet ikke bliver hørt, siger Per Thyrrestrup.

Ingen tidsramme Han har opgivet kampen om at få lov at pelse sine raske mink, men ikke kampen for at redde ikke bare

industriens men også sin egen økonomi for de næste par år. Med kun ca. 10 dage til pelsningsæsonen skulle gå igang og ingen mink at pelse, kommer der ikke sæsonarbejdere og mange arbejdstimer går tabt på den konto. Det bliver han i det mindste erstattet for, selvom den ikke helt hamler op med, hvad han kunne have tjent på en auktion ud fra de seneste auktionspriser. Det er straks værre med avlsdyrene. De skal også aflives, og han har ikke lov at indkøbe nye avlsdyr, før Fødevarestyrelsen skriftligt ophæver det offentlige tilsyn. - Jeg skal bestille mine dyr i denne uge for at kunne nå at få nye avlsdyr til næste år. Men, der er ingen tidsramme fra Fødevarestyrelsen for, hvornår det bliver ophævet, så jeg er låst fast i en situation, hvor jeg ikke kan bestille nye avlsdyr. Vi ved, der vil være efterspørgsel på danske minkpelse næste år, men som det ser ud nu, bliver udbuddet nok reduceret med 60-70 pct., og vi får et driftstab for minimum to år men kun erstatning for det ene. Det kommer til at betyde, at nogle må dreje nøglen om, og bankerne er ved at smække kasserne i, siger Per Thyrrestrup.

Retsfølelse Ligesom mange andre minkfarmere er han gal. Gal over ikke at blive hørt og ligeså gal over, at der ikke kommer information om, hvordan myndighederne vil hjælpe branchen

ud på den anden side af Covid-19 smitteudbruddet. - Hvordan filen skal vi kæmpe imod vores egne myndigheder, det ligner jo ikke noget. Fysisk og psykisk er avlerne langt nede, især dem, som har fået aflivet deres mink. Jeg trak stikket fredag og lørdag, der skulle jeg have ro, der kunne jeg ikke mere. Men vi kæmper helt sikkert videre. Vi er jo magtesløse, og den dag de siger, mine mink skal væk, har jeg jo ikke ret til min ejendom. Jeg må ikke foretage mig noget uden Fødevarestyrelsens godkendelse. Det er min retsfølelse, det går ud over. Det er så udansk at blive udsat for det på den her måde. Vi har været stolte af at være danskere, og så oplever man det her, siger Per Thyrrestrup.

Blive aktivister Han glæder sig i det mindste over, at Fødevarestyrelsen har tilkendegivet, at der vil være en højere erstatningssats for avlere, som selv forestår aflivningen og rengøringen. Der er også snak om at oprette en fritestningszone i Nordjylland, indenfor hvilken man må pelse minkene. Der er bare ikke noget på skrift endnu og heller ikke nogen afklaring på, hvornår man kan anskaffe sig avlsdyr. Midt i al forvirringen er der støtte fra nogle folketingsmedlemmer, uden han vil sætte navne på. - Der er nogle stykker fra begge sider af salen, og den regionale og lokale opbakning har været virkelig flot. Nu håber vi bare, Mogens

Jensen (fødevareministeren, red.) lytter. Vi er ved at være gale over det her. Hvis

ikke der snart kommer en ordning, og vi bliver presset mere og mere uden at blive

hørt, så ender folk måske med at blive aktivister, siger Per Thyrrestrup.

Pelsningsæsonen sker ikke for Thyrrestrup Mink, og dermed går som minumum sæsonarbejdere glip af arbejde.

Bag enhver dygtig landmand står en dygtig rådgiver Mød Charlotte Frederiksen Planteavlskonsulent i Aars og Østervrå Charlotte er specialist i salgsafgrøder. Hun træder til, når du søger rådgivning om: • Optimering af vækst og behandling i marken • Plantebeskyttelsesmidler • Forøgelse af din bundlinje

Minkavler Per Thyrrestrup kritiserer Fødevarestyrelsen og efterlyser svar om genåbning af sin minkfarm.

www.velas.dk

Charlotte Frederiksen

Planteavlskonsulent M: 25185679 E: chf@velas.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.