127. årgang - Nr. 47 - Onsdag den 18. november 2020
Situationen ikke sunket ind for Skivum avler Efter aflivning af 30.000 mink mangler ægtepar stadig rengøring og sikkerhed for erstatning Af Ture Damtoft - Der er tomt. Man har været vant til at have noget at lave, og det vi skal lave nu giver ikke rigtig mening, siger minkavler Morten Nielsen fra Skivum. Alle burene i hans to farme ved hhv. hjemmet i Skivum og lidt udenfor Aars i Vesthimmerland er tomme. Det vil sige, der er stadig strøelsen tilbage. Men 30.000 mink er væk, og med dem den lyd som Morten Nielsen og konen Diana Nielsen plejede at falde i søvn til. - Der er mere stille end stille, siger Diana Nielsen med et lige så eftertænksomt udtryk som sin mand. De var godt klar over, at minkene ikke stod til at rede, da der onsdag 4. november blev konstateret smitte på farmen ved Aars. Fødevarestyrelsen stod for aflivningen, og der er både ros og ris fra minkavler-parret. - Ham fra Fødevarestyrelsen, der stod for det, han var fin. Han havde styr på det, siger Morten Nielsen
Morten og Diana Nielsen på den tomme minkfarm ved Aars.
og overlader det negative til konen. - Dem, som stod for aflivningen. Det var nærmest som om, de havde en fest. De skruede op for musikken og kunne ikke engang hilse på os. Vi havde flaget på halv, og da jeg gik ned for at tage det ind, stod en af de to vagter, som var ved indkørslen ud af deres bil og pissede foran mig. Det var simpelthen så groft. De klarede aflivningen fint, men det var som om, de slet
ikke tænkte på, at det var mennesker i sorg, de var ude ved. Og så stod der en container med døde mink i over fire dage og stank. Til sidst var minkene blevet så flydende, at de nærmest måtte brug en slamsuger, da de kom og hentede den, siger en tydeligt vred Diana Nielsen.
Palle alene Den sidste mink blev aflivet 17. november, og det er slut med mink for 36-årige Morten Nielsen, der har arbejdet med mink, siden han
fik et fritidsjob på en minkfarm som 12-årig. - Det er slet ikke gået op for mig endnu, at det er slut. Det er gået så stærkt, at man ikke har kunnet nå at mærke det. Jeg tror, det kommer den dag, jeg ikke har mere at lave. Så rammer det hårdt, siger Morten Nielsen. De har modtaget blomster fra venner og familie, og præsten har tilbudt at komme og tage en snak med dem. Og så overvejer de også at tage imod tilbud om psykolog-hjælp.
- Man skal ikke være bleg for at tage imod hjælp. Vi kender nogen, som sidder helt Palle alene og ikke har nogen at snakke med. De får forhåbentlig den hjælp, de har brug for, når det hele er overstået, siger Diana Nielsen. For hende og manden og alle andre minkavlere er det hele livet, som er blevet vendt op og ned på. De mange timer på minkfarmen skal bruges på noget andet. I fællesskab og med hjælp fra familie, venner og muligvis psykologer regner de med at komme godt videre.
Uvished det værste Men først når erstatningen er på plads. Det politiske forløb har ikke ligefrem imponeret dem. - De har jo meldt en masse ud, inden der er styr på noget. Fødevarestyrelsen nævner tal for erstatning, men vi har ikke fået nogen kontrakter. De skulle have lyttet mere til erhvervet, og nu er det for sent, siger Morten Nielsen, som kalder det konservative forslag om at redde 56.000 avlsdyr fordelt
over otte racer - nok til otte minkfarme ud af over 1100 - for politiske drillerier eller uvidenhed. - Det er slut med mink i Danmark. Vi ved ikke hvordan, vi er stillede økonomisk efter det har, og hvis man kommer ud med gæld hvad så? Den uvished er det værste, siger Morten Nielsen og slår fast at fødevareminister Mogens Jensen ”satanedme” skal gå af. På falderebet kommer hans kone med en lille opfordring til naboer og andre om ikke at undgå dem mere. - Man har sådan følt lidt, at folk tror vi har pest. Lige siden der kom corona, har vi nærmest isoleret os og fået masser af test. Der er ikke flere mink i Nordjylland, så vi er ikke farlige mere, siger Diana Sørensen.
Familie og venner har sendt blomster og varme tanker i en svær tid.
• Tlf.: +45 96 87 58 00
Betontanke til landbruget Containeren der blev efterladt med døde mink i over fire dage. De ville ikke komme tættere på, for stanken var meget voldsom.
• Minimal vedligeholdelse
• Harmonisk udtryk
• Lang levetid
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Livsnødvendig svovl er ofte overset Gudstjenester Søndag, 22. november 2020
Aars Kirke 9.30 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke Ingen Giver Kirke Ingen Blære Kirke 9.30 Gislum Kirke Ingen Vognsild Kirke 11.00 Haubro Kirke Ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke Ingen Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 10.30 Suldrup Kirke Ingen Bislev Kirke Ingen Ejdrup Kirke Ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke Ingen Kornum Kirke 9.30 Løgsted Kirke Ingen Salling Kirke Ingen Oudrup Kirke 9.30 Næsborg Kirke Ingen Vindblæs Kirke Ingen Ranum Kirke 11.00 Malle Kirke ngen Vilsted Kirke Ingen Overlade Kirke Ingen Farsø Kirke 9.00 og 10.30 Vester Hornum Kirke Ingen Hyllebjerg Kirke Ingen Flejsborg 10.30 Louns Kirke Ingen Alstrup Kirke 11.00 Strandby Kirke Ingen Ullits Kirke Ingen Foulum Kirke Ingen Svingelbjerg Kirke 9.00 Trængstrup Frimenighed Ingen Kgs. Tisted Kirke Ingen Binderup Kirke 10.30 Durup Kirke Ingen Rørbæk Kirke 9.00 Grynderup Kirke Ingen Stenild Kirke 10.30 Brorstrup Kirke 10.30 Ravnkilde Kirke 16.00 Aarestrup Kirke Ingen Haverslev Kirke 9.00 Aalestrup Kirke 11.00 Vesterbølle Kirke 11.00
Svovlmangel kan hæmme planternes vækst markant, men landmændene tager det ofte ikke alvorligt nok, lyder meldingen fra Velas. - Svovl er ikke besværligt at tilføre, og det koster næsten ingenting i forhold til, hvad der ellers bliver brugt af penge i marken. Groft sagt er det en virkelig billig forsikring, som øger udbyttepotentialet og giver afgrøden bedre mulighed for at optage kvælstoffet, siger Mia Worsøe, økologirådgiver. Hun har gennem mange år har fulgt landmændenes fokus på svovl i den professionelle planteavl. Grundstoffet er vigtigt i sædskifter med høj N-tilførsel og høje udbytter. Netop her er det essentielt, for hvis ikke der er
- Så svovlmangel er hæmmende for kvælstofoptaget og dermed udbyttet. Omvendt vil et fornuftigt svovlniveau give en afgrøde, der har de bedste forudsætninger for at yde, siger Mia Worsøe.
For lidt fokus
Økologirådgiver Mia Worsøe opfordrer til øget fokus på tilstrækkelig tilførsel af svovl.
svovl nok, kan der ikke optages nok kvælstof, hvilket i
sidste ende betyder, at planterne ikke yder maksimalt.
Selvom svovlen er livsnødvendig for afgrøderne, så har det ikke haft den store bevågenhed blandt de økologiske planteavlere. - Desværre ser jeg bare, at mange af økologerne bare ikke er bevidste om vigtigheden af svovlens betydning for planternes ydeevne. Og det skal vi altså have sat fokus på i økologisk planteavl, for det kan virkelig rykke noget, siger Mia Worsøe.
Hun peger på, at der populært sagt er to grupper af økologer, som er to vidt forskellige steder i forhold til at have fokus på svovl. Den ene gruppe er lavt input og lavt output, og her er svovl ikke en begrænsende faktor. Derimod har landmændene i den anden ende - med højt input og højt output – endnu ikke helt indset vigtigheden af svovlniveauerne. - Det sidste er typisk de planteavlere, som har lagt om de seneste år. De har tidligere fået svovl nok gennem gylle og handelsgødning, og det går også fint i et stykke tid. Men på et tidspunkt ændrer det sig, fordi svovl er mobilt i jorden og dermed udvaskes nemt, især på sandjorde. Det betyder, at det i våde efterår og vintre bliver udvasket, siger Mia Worsøe.
Arla klimakompenserer 90 millioner liter økomælk Af Ture Damtoft Nu bliver Arla ØKO CO2neutral ved hjælp af klimakompensation. Det betyder i praksis, at udledningen fra 90 millioner liter mælk udlignes gennem investeringer i skovprojekter. Arla har en klar ambition om at producere mælk helt uden klimapåvirkning, og udledningen bliver hele tiden mindre. Men det er en proces, der tager tid. For det handler i høj grad om biologiske processer, når køerne f.eks. bøvser og prutter metan ud i atmosfæren. Mens Arla arbejder på at løse det - vel ikke bøvserne men at kompensere for udledningen - tager andelsme-
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 18.055 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Arla investerer i skovprojekter i bl.a. Amazonas for at klimakompensere for 90 millioner liter økomælk.
jeriet hele tiden små og store skridt for at holde maksimal fart på klimarejsen. - Hver eneste dag arbejder Arla og vores landmænd benhårdt på at reducere
klimapåvirkningen fra enhver Arla-gård og enhver liter Arla-mælk. Vi er godt på vej og er blandt verdens mest klimaeffektive mælkeproducenter. Klimakom-
pensation er et mindre, men oplagt skridt. Ved at klimakompensere kan vi fra i dag give danskerne mulighed for at vælge CO2-neutrale produkter. Og det er vi rig-
Fugleinfluenza rykker tæt på Af Ture Damtoft Der er gået en uges tid, siden der blev konstateret fugleinfluenza i vilde fugle på Møn. Nu har den smitsomme H5N8 bredt sig til en hønsebesætning ved Randers, hvor 25.000 høns nu skal aflives. Fødevarestyrelsen kom hurtigt med påbud om, at høns enten skulle være inde, eller der skulle overdækning på udendørs arealer. Lars Vinther Bredahl, der har 14.000 økologiske høns ved Vebbestrup i Rebild Kommune, efterlever påbuddet ved at sætte høn-
Lars Vinther Bredahl.
sene i stald. Han står dog lidt i et dillemma mellem at følge påbud og sikre dyrevelfærden. - På den ene side bakker vi naturligvisop om påbuddet. På den anden side er det et
voldsomt indgreb i hønsenes normale liv. Det kan stresse dem meget og resultere i dårligt velfærd som f.eks. fjerpilning. Allerede den første dag, stod mine høns og kiggede på lågerne for at komme ud, og det er helt tydeligt, det stresser dem at være indenfor, siger Lars Vinther Bredahl, der også er formand for Økologisk Landsforenings Æg & Fjerkræudvalg. - Vi har folk med i Fødevarestyrelsens task-force, som fastlægger strategien, og vi er rmeget på dupperne mht. at få vores dyr ud igen, for det er vigtigt for dem, siger
tigt glade for. For vi ved, at rigtigt mange efterspørger det, siger Hanne Søndergaard, koncerndirektør for global marketing og innovation i Arla. I praksis sker udligningen ved skovprojekter i Østafrika og i Indonesien og Amazonas i Brasilien. Arla har valgt disse projekter, fordi de lever op til de højeste krav til klimakompensation; Verified Carbon Standard. Det er Arlas garanti for, at CO2-udligningen reelt finder sted og gør en forskel for klimaet her og nu. Derudover har det været vigtigt for Arla at vælge projekter, som lokalbefolkningen også vinder på ved f.eks. at blive uddannet i skovbrug og biodiversitet. En ny undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af Arla viser, at 46 procent af danskerne vil have flere klimakompenserede produkter og services. Lars Vinther Bredahl, der bl.a. strør ekstra korn i staldene, som hønsene kan gå at rode efter. Det seneste påbud om at skærme hønsene kom i 2016 og blev ophævet foråret 2017. Den ramte hønsefarm i Randers er ifølge Lars Vinther Bredahls oplysninger en rugeægsbesætning, hvor hønsene går indenfor. - Det viser bare, at fugleinfluenza kan komme ind alle steder. Jeg kunne godt overdække med hønsetråd, men med 14.000 høns dækker de et stort areal, så der skal en del tråd til. Den løsning, tror jeg, er mere egnet for mindre farme, slutter Lars Vinther Bredahl.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Stor opbakning til Vesthimmerland Biogas Grøn energi til forbrugerne er Ên positiv ting. Men en anden og vÌsentlig gevinst ved biogasanlÌgget lidt vest for Aars er en betragtelig reduktion af landbrugets klimaaftryk, som landmÌndene bakker op om. Det er prÌcis et ür siden, at det første spadestik blev taget til det industrielle biogasanlÌg, som siden august 2020 har leveret biogas til Evida. Hvert døgn kan anlÌgget omdanne 275 tons
biomasse i form af vegetabilske biomasser og husdyrgødning til biogas. Tilmed kommer de afgassede restprodukter retur til naturen som gødning, der i processen har füet recirkuleret nÌringsstoffer, sü planterne bedre kan optage dem. Med den bÌredygtige model har Vesthimmerland Biogas oplevet stor interesse blandt de lokale landmÌnd for at tage del i den cirkulÌre økonomi og grønne omstilling.
- Det var en glÌdens dag, da vi den 14. august i ür satte gang i anlÌgget. Vi har oplevet en enorm opbakning fra de lokale landmÌnd, hvor fem landbrug primÌrt leverer rümateriale til anlÌgget. Yderligere 2530 landmÌnd afleverer deres dybstrøelse og flere er pü venteliste, fortÌller adm. direktør Lasse Buhl Jørgensen fra Vesthimmerland Biogas. Med den foreløbige succes overvejer Vesthimmer-
Faktabox:
Biogas anlĂŚgget til 250 mio. kr. pĂĽ Holmevej vest for Aars.
land Biogas nu, om der er grundlag for at udvide anlĂŚgget. - Vi er enormt stolte over at vĂŚre nĂĽet hertil, men der er
mulighed for at tÌnke endnu større og fü endnu mere opbakning pü landbrugssiden, siger Lasse Buhl Jørgensen.
LÆSERBREVE Utilstedelig behandling af mink-erhvervet Henrik Dalgaard, Konservativ Vesthimmerland, Ndr. Borremosevej 10, Aars skriver:
De seneste to uger har vi alle gĂĽet rundt, som om vi er med i en film. En socialdemokratisk beslutning om at alle mink i Danmark skulle aflives, som de sagde “for at sikre folkesundhedenâ€?. Jeg tror ikke, at nogen vil modsĂŚtte sig det, men at vi nu sĂĽ ser sĂĽ meget manglende evidens for den beslutning er
Henrik Dalgaard.
skrĂŚmmende. Man begynder jo at fĂĽ den tanke, at der ligger en
politisk dagsorden i sü vidtrÌkkende en beslutning. Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvad der gür igennem minkavlerne lige nu. Det her er fuldstÌndig ødelÌggende for branchen, men ogsü for de mennesker der er bag. Man kan bare se de hjerteskÌrende opslag pü Facebook, der er lagt op, sü forstür alle. Jeg vil undlade at kloge i, om beslutningen var den rigtige, men jeg kan i hvert fald konstatere, at myn-
Hva’ sü koldbøttefabrik? Ann Louise Worsøe Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen BÌredygtigt Landbrug, Klausholmvej 56, Brovst skriver:
LÆSERBREVE KÌre fødevarestyrelse. Jeg hüber, I igennem den seneste müned har füet bare lidt respekt for landmandens kompetencer. For tÌnk jer, hvis I efter dette minkforløb, fik et trÌk i lønnen pü fem pct. hver gang, der er begüet den mindste fejl? LandmÌnd er generelt rigtig gode til smittebeskyttelse og derigennem udrydning af sygdomme, ellers havde de ikke vÌret her i dag. Hvorfor slog jeres strategi omkring inddÌmning af smitten sü fejl? Det er da en vÌsentlig forudsÌtning at kende til situationen, inden man vÌlter rundt i et lokalsamfund. Det gjorde I ikke. I det ellers relativt covid19fri samfund i Jammerbugt Kommune steg mÌngden af Corona positive tests
Ann Louise Worsøe Jørgensen.
eksplosivt efter invasionen af rumdragter. Det var da godt, I kunne beskytte jer selv! Er den manglende inddÌmning og medfølgende smittespredning mon ikke selvforskyldt? Kunne denne mistanke ikke aflives en gang for alle ved, at offentligheden fik kendskab til ruteplaner for kontrollører og andre medarbejdere? Og alle fik kendskab til prÌcise teststrategier og resultater. Danske minkavlere er blevet verdens dygtigste, fordi de har øvet sig i rigtig mange ür og i den grad güet op i deres 24/7 arbejde. I kommer med folk, der skal
lÌre minkerhvervet at kende over natten. Det er ikke sü sÌrt, det gür galt. Det er at trÌde pü landmandens kompetencer og erfaring med mink! OK, I gav aldrig en undskyldning for forløbet men mütte dog i sidste ende bide i det sure Ìble og søge hjÌlp hos kompetente folk – nemlig minkavlerne selv – som ogsü havde Fødevarestyrelsens kompetence bevis til aflivning af mink. Nür nu man kommer lidt rundt i Jammerbugt, stinker der i alle hjørner af døde dyr. Fy for ‌, det plejer aldrig at stinke pü den müde, nür pelsningssÌsonen er pü sit højeste. Dyr kommer først til at lugte efter af have ligget og tabt temperaturen sammen med et helt bundt artsfÌller i nogle dage. Hvad er det for en situation at sÌtte minkavlerne i? Deres et og alt rüdner op i en container pü gürdspladsen, mens deres verden falder sammen. Hvis minkavleren eller andre dyreholdere havde afleveret rüdne dyr til DAKA var det ikke uden
SmĂĽgrisenoteringen Beregnet notering uge 47
dighederne pĂĽ ingen mĂĽde har styr pĂĽ forløbet. Vi har en fødevarestyrelse uden ledelse, politiske udmeldinger der skifter karakter hver gang “Mor Metteâ€? gĂĽr pĂĽ tv i bedste sendetid. Og man mĂĽ bare konstatere, at regeringens kommunikations strategi har vĂŚret fuldstĂŚndig ødelĂŚggende for hele landet, og ikke mindst Nordjylland. Dette kunne vĂŚre undgĂĽet, hvis man satte sig sammen med brancherne og med folketingets politi-
ske partier, nĂĽr man trĂŚffer vidtrĂŚkkende beslutninger. Nu er beslutningen taget, sĂĽ fĂĽ nu landet en fair og fuld erstatning for mink erhvervet. Vi har brug for komme videre, fĂĽ Nordjylland lukket op, og fĂĽ sendt nye billeder ud til verdenspressen. Rigtig mange brancher styrtbløder lige nu, og dette bør vĂŚre vĂŚre øverst pĂĽ den politiske dagsorden, selvfølgelig efter styr pĂĽ smittespredningen. Â
vÌsentlig økonomisk straf. Skidt pyt; de rüdne dyr, tÌnker I nok, skal jo bare graves ned eller i den store renovationscontainer, hvis ellers de nür frem. Hvilke kompetencer skal der til for at se, om en container er fuld og bagklappen lukket? Dyrene kommer sü i massegrave med et drys kalk, og sü klarer grundvandet resten. Alt dette mens landmanden kÌmper en brav kamp for bevare det gode grundvand. Overvej nu lige en ekstra gang om det er menneskeligt at fejle, nür I kommer tilbage til excel-arket og igen skal til at udstede bødeforlÌg for petitesser til
hürdtarbejdende, kompetente landmÌnd. Forhübentlig har denne opgave, som Fødevarestyrelsen pütog sig og helt übenbart ikke kunne klare, lÌrt jer noget om den helt almindelige virkelighed. Den har under alle omstÌndigheder bekrÌftet os udkantsbeboere i noget om jer.
KĂ˜B OG SALG
TYREKALVE samt drÌgtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Lundsby Biogas A/S har vÌret totalentreprenør pü projektet, og A-Consult har leveret og monteret alle 14 betontanke, som omfatter alt lige fra fortanke, lagertanke, udleveringstanke, eftergÌringstanke til vandtanke. Tankløsningerne bestür af 471 betonelementer i en komplet pakke, hvor A-Consult har stüet for at støbe bundene samt at levere og montere elementer, vÌgge, betondÌk, isolering og beklÌdning.
Basis 383,90 (392,87) SPF+Myc 388,90 (397,87) SPF 392,90 (401,87) Ă˜kologi 859,46 (868,20) UK-tillĂŚg 12,94 VĂŚgt reg. kr./kg 30-40 kg 5,54 (5,60)
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Vort LandbobLad
NYHED.
Landbrugsnyt
Skøn villa med muligheder i Aars.
Aars
Villa, 1 fam. Assersvej 37 Med denne skønne villa i Aars kan du sætte dit eget præg på boligens stueplan og den anvendelige kælder. Udenfor breder en romantisk have sig med veltrimmet græs og frodig beplantning. Herfra får du gåafstand til alle byens tilbud. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
995.000 1.538
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
50.000 4.067/3.537
Bolig m2: 121 Stue/vær: 1/3 Byggeår: 1952/1975 Sag: 258V2000259
SOLGT Farsø
625 29 12 25 C
Villa, 1 fam.
Aars
Villa, 1 fam. Ryttervej 21, Stenildvad I Aars kan du nu bliver ejeren af denne ejendom fra 1907, som blev ombygget i perioden 1982-1985 og er herefter løbende moderniseret. Ejendommen ligger på en knap 6000 m2 stor grund med marker som blikfang i horisonten. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Kong Valdemars Vej 17
Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Energi: Garage m2:
1.843 75 9 E 32
2.898.000 1.788
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
145.000 11.483/10.204
SOLGT Villa, 1 fam.
Bolig m2: 168 Grund m2: Stue/vær: 1/4 Carport m2: Byggeår: 1975 Sag: 258V1900084 Energi:
Villa, 1 fam.
Aars
Dronningholmvej 18
801 36 C
Bolig m2: 146 Stue/vær: 1/4 Byggeår: 1969 Sag: 258V1900225
Grund m2: Udhus m2: Garage m2: Energi:
907 5 30 C
Flot renoveret kvalitetsvilla centralt i Aars. Aars
Villa, 1 fam.
Vølundsvej 5 På Vølundsvej 5 centralt i Aars har du nu alletiders chance for at overtage denne flot renoverede kvalitetsvilla på 192 kvadratmeter, som fremstår fuldstændig indflytningsklar. Du kan endvidere se frem til en kælder på 84 bonuskvadratmeter med et væld af anvendelsesmuligheder i de fire disponible rum. Boligen indeholder fire indretningsvenlige værelser, to badeværelser med henholdsvis badekar og bruseniche, et gæstetoilet, et praktisk bryggers samt et åbent opholdsmiljø med køkken-alrum og stue.
NYHED.
Aars
SOLGT
Vinkelvej 8, V. Hornum
Bolig m2: 141 Stue/vær: 1/2 Byggeår: 1974/2002 Sag: 258V2000193
Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Garage m2: Energi:
Lørdag d. 21. Skriv selv pånovember én linje. kl. 10.00-11.00.
ÅBENT HUS
MED TILMELDING.
Kontant: Ejerudgift pr. md.:
2.395.000 2.516
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.: Bolig m2: 192 Stue/vær: 1/4 Byggeår: 1972 Sag: 258V2000032
danbolig Himmerland - Aars . Ejendomsmæglere, MDE · danbolig.dk
Himmerlandsgade 102, 9600 Aars · Tlf. 9862 4444 · aars@danbolig.dk
120.000 9.504/8.444
Grund m2: Kælder m2: Udhus m2: Energi: Garage m2: Carport m2:
1.492 84 6 D 25 17
Bolig m2: 285 Grund m2: Stue/vær: 3/4 Byggeår: 1907/1985 Sag: 258V1900029 Energi:
5.953
C
Renoveret liebhaverejendom i hjertet af Himmerland.
Gedsted
Fritidslandbrug Glerupvej 155, Glerup Når du kører ind på gårdspladsen til den firlængede ejendom, føles det næsten, som at befinde sig midt i Morten Korchs univers. Den stenbelagte gårdsplads indrammes af de nostalgiske bygninger, der blandt andet består af et nyrenoveret stuehus. Kontant: Ejerudgift pr. md.:
Udbetaling: Brt./Nt. ekskl. ejerudg.:
2.695.000 1.648
135.000 10.905/9.494
Bolig m2: 260 Grund m2: Stue/vær: 3/7 Byggeår: 1931 Sag: 258V2000229 Energi:
58.179
C