127. årgang - Nr. 50 - Onsdag den 9. december 2020
Råd til minkavlere: Vær godt forberedt De nordjyske minkavlerne og deres familier mangler likviditet og overblik over fremtiden tion for tabet af ejendommens og tabt omsætning nogle år frem. Vi ved ikke, hvor mange år, det bliver. Det er jo første gang, man har lukket et helt erhverv ned på den måde, så vi aner ikke, hvor det lander. Vi kan bare vente på politikerne, og så er vi klar til at tage action, såsnart vi ved, hvad rammerne bliver, siger Kennet Rønfeldt. Den action er udregning af alle tallene.
Af Ture Damtoft Der var fuldt hus til informationsmødet i Brønderslev, da LandboNords tværfaglige specialister orienterede og svarede på spørgsmål fra minkavlere i sidste uge. - Minkavlerne er frustrerede for de mangler likviditet. De mangler at få penge udbetalt, og det er klart, man er frustreret og mangler penge. Bankerne har taget det med ro indtil nu, og de står ikke og truer med konkurs. Men alt afhænger jo af, hvor vi ender henne, og jeg kan da ikke afvise, at det ender der for nogen, siger Kennet Rønfeldt, der er virksomhedsrådgiver og stod for arrangementet. Den alvorlige situation kræver overblik, og rådgiverne viste hvilke muligheder avlerne har for at være bedst forberedt, når der - forhåbentlig inden længe - kommer en afklaring på erstatningsspørgsmålene. - Stemningen var forholdsvis rolig. Den var måske nok lidt trykket i begyndelsen, men der var fin spørgelyst, og de havde tydeligvis brug for at få snakket tingene igennem og få nogle svar med hjem, det tror jeg de fik, siger Kennet Rønfeldt.
Håndtere det psykiske
Der var fuldt hus samt digital deltagelse på LandboNords informationsmøde for minkavlere.
Emner spændte vidt
liseret rådgivning til at holde fokus. Når ens livsværk pludselig bliver lukket ned, gælder det om at få klarhed for hele familien. Derfor har vi sammensat vores hold af tværfaglige specialister, som er klar til at hjælpe, siger chef for ØkonomiRådgivningen og vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt. Emnerne på mødet spændte meget vidt. Alt fra virksomheds-, social-, jura-, miljø-, øko-
nomi- og skatterådgivning er i spil. Ikke overraskende var det især spørgsmål til ekspropriation, kompensation og erstatninger der fyldte meget. - Ekspropriation, tempobonus, driftstaberstatning og erstatning for skindpriser. Det er man jo ikke kommet videre i endnu. Vi venter på at se et udspil for, hvordan erstatningen skal gøres op. Om det er ekspropriation af ejendom eller kompensa-
Finn Porskrog bag plexiglas og Gunnar Krogh Sørensen med mundbind - corona til trods skal der stadig købes foder.
er en af de mindre kunder hos DLG. Ikke desto mindre, har han altid følt sig velkommen i de 35 år, hvor han har været kunde i grovvareselskabet. - Jeg har altid følt, at jeg har fået den rigtige rådgivning og gode produkter til den rette pris. Når jeg har været i tvivl, har jeg spurgt Finn, om jeg lige skulle prøve at høre konkurrenten, hvad de kunne tilbyde. Men det ender jo altid med, Finns pris er rimelig, siger Gunnar Krogh Sørensen.
Efter masseaflivningerne af minkene er der mange spørgsmål, som der mangler afklaring på. Det begrænsede antal pladser blev hurtigt besat, så resten af mødedeltagerne fik mulighed for at følge mødet via deres computere derhjemme. - Selvom der er mange uafklarede spørgsmål, så er det vigtigt at understrege, at det er bedst at bevare roen og benytte sig af en specia-
Tillid er altafgørende Når landmanden Gunnar Krogh Sørensen laver en handel med sin DLGrådgiver Finn Porskrog, sker det med en gensidig forventning om, at prisen er den rette. Tilliden og det gode samarbejde med en fast
kontaktperson er hovedårsagerne til, at Gunnar har handlet hos DLG i 35 år. Ved siden af jobbet som chauffør driver Gunnar Krogh Sørensen et mindre landbrug i Sondrup med godt 50 hektar jord og knap 30 kødkvæg.
Når han har brug for forsyninger til bedriften, ringer han til sin DLG rådgiver Finn Porskrog, eller også møder han personligt op på kontoret i Aars for at få en snak. Gunnar Krogh Sørensen ved udmærket, at han
Fast kontaktperson I DLG-afdelingen i Aars sidder Finn Porskrog, som har rådgivet landmænd i Nordjylland gennem årtier. Han er glad for at kunne give landmændene i Aars og omegn den faglige sparring, de har brug for, uanset, om produktbehovet er til en større eller mindre landbrugsbedrift.
dagpenge, eller om der er mod på at prøve noget nyt som selvstændig. - Vores socialkonsulent stod for den del om, hvordan man skulle håndtere det psykiske. Det kan være svært at tale om, men det var tydeligt, at de tog godt imod det. Det er jo ikke kun økonomisk, minkavlerne står i en virkelig svær situation, og det var tydeligt, at det blev taget godt imod, siger Kennet Rønfeldt. Onsdag 9. december er der et opfølgende møde for minkavlere. Var man ikke med til det første, kan man deltage onsdag, hvis man henvender sig til LandboNord.
Indtil da kan de svare på spørgsmål om ansøgningsskemaer fo0r tempobonus, regningsskrivning for aflivninger og oplyse om hvilke kriterier, man skal opfylde, og hvordan der søges. - Vi gav dem et overblik over de ansøgninger, som vi venter på at få afsluttet. Der mangler kontrol nogle steder, og det er kun Fødevarestyrelsen, som kan afslutte det, så vi kan komme lidt videre, siger Kennet Rønfeldt. Det praktiske fyldte det meste på informationsmødet, men der var også plads til de mere bløde værdier. Hvordan minkavlerne og deres familier har det, og hvordan de kommer videre. Om det bliver pension eller
Virksomhedsrådgiver Rønfeldt.
I DLG har alle kunder en fast kontaktperson, som man kan tage fat i, hvilket sikrer den gode relation og service, mener Finn Porskrog. - For mig er det vigtigt at få et tillidsbaseret samarbejde op og køre med alle kunder. Vi er løbende i kontakt med vores kunder for at være sikre på, at vi opfylder deres behov. De kunder, som jeg rådgiver, har også mit direkte nummer, og hvis der er noget, jeg ikke kan svare på, så har jeg helt sikkert en kollega, der kan. Vi er mange dygtige ansatte, der lever af at rådgive
landmændene ud fra deres individuelle behov, siger Finn Porskrog. Selvom DLG-koncernen i dag er et af Europas største landbrugsselskaber, har Gunnar Krogh altid set på DLG som en lokal købmand, hvor han som kunde er i centrum og samarbejdet med DLG er baseret på gensidig tillid. - Jeg har aldrig tænkt på DLG som en kæmpe virksomhed. Jeg har jo bare handlet med Finn fra DLG i Aars, og så længe jeg får samme gode behandling, så forbliver jeg som kunde, siger Gunnar Krogh Sørensen.
Kennet
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Gudstjenester Søndag, 13. december 2020
Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimenighed Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke Vesterbølle Kirke
9.30 10.00 Ingen Ingen 10.30 Ingen 16.00 16.00 Ingen 11.00 9.00 Ingen 19.00 Ingen Ingen 9.30 Ingen 11.00 Ingen Ingen 11.00 Ingen Ingen 9.30 Ingen Ingen 11.00 11.00 9.00 Ingen Ingen Ingen 9.00 Ingen Ingen Ingen 10.30 Ingen Ingen Ingen 10.00 9.30 Ingen 11.00 15.00 10.00 10.30 Ingen 19.00 11.00
Digitalt værktøj holder styr på sprøjtereglerne FarmTracking hjælper landmænd med effektiv drift Af Ture Damtoft Det elektroniske værktøj FarmTracking holder sprøjtejournalen ajourført, sikrer registrering af afdriftsreducerende teknik og udfører pesticidkontrol. Er der ikke styr på de forhold, kan det udløse store bøder. Størstedelen af de danske landmænd fører stadig sprøjtejournal i papirform. - Det har man altid gjort, og det fungerer fint – hvis man får det gjort, siger planteavlskonsulent Jens Prior Hansen, Agri Nord. Han har tit set, at regi-
streringen har været enten mangelfuld eller i nogle tilfælde slet ikke udført. Det har kostet op til 20.000 kroner i bøde og tre procent af hektarstøtten. Derfor anbefaler han den nye app, Farmtracking, så fejl og mangler kan blive fortid. Den er udviklet af Seges og koblet sammen med Mark Online. Dermed vil de planlagte og/eller registrerede opgaver hele tiden blive udvekslet mellem de to programmer. På den måde har både landmænd og konsulenter hele tiden de nyeste data.
Ajourført sprøjtejournal
Jens Prior Hansen.
Øko-tilskud Af Ture Damtoft Der er mindre end to uger til seneste ansøgningsdato for økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer: Mandag 21. december lukker Landbrugsstyrelsen
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 18.055 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Sprøjtejournaler skal være ajourført senest syv dage efter behandling og skal som minimum indeholde en række oplysninger såsom landbrugers CVR-nummer, markens nummer eller navn, afgrøde med mere. Tidligere havde landmanden mulighed for at eftersende sprøjtejournalen til kontrolløren indenfor tre dage. - Det er der lavet om på. Nu for ansøgninger med start fra 1. september 2020. Styrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at ansøgningsrunden om tilsagn til økologisk arealtilskud og plejegræs forløber generelt godt, efter dens arbejde med at fjerne tekniske udfordringer som ved sidste års tilsagnsrunde. Der er indtil videre kommet ca. 620 ansøgninger om nyt tilsagn om økologisk arealtilskud, mens der er kommet ca. 1020 ansøgninger om nyt plejegræstilsagn. Formuleringen generelt godt kunne vel udlægges til at være rigtig godt, hvis det kom fra en Nordjyde - hvad det betyder fra en styrelse i Kbh. vil der ikke blive spekuleret i her. Landbrugsstyrelsen begynder at udbetale økologiog plejegræs-tilskud medio februar 2021.
• Gummigedsarbejde • Rødder og træer fjernes • Halm på gylletanke Leander Thyrrestrup
Tlf. 22 20 39 03
skal en fuld sprøjtejournal kunne fremvises ved kontrollen, fortæller Jens Prior Hansen. Der er dog undtagelser. Hvis det er en nabo eller en maskinstation, der sprøjter, kan landmanden stadig eftersende sprøjtejournalen indenfor tre dage fra kontrollen. Da FarmTracking ikke har indbygget funktion til at udskrive en samlet sprøjtejournal, er det indtil videre stadig muligt at eftersende journalen indenfor tre dage efter en kontrol. Man skal dog ved en kontrol kunne fremvise, at der er foretaget registreringer i programmet. En anden fordel ved brug af FarmTracking er, at alle krav til oplysninger i en sprøjtejournal er ført og registreret, når programmet anvendes. Også oplysninger om afdriftsreducerende teknik er på plads, når landmanden indtaster dyse og sprøjtefører direkte ved registrering af den enkelte behandling. Har man ikke noteret afdriftreducerende teknik, får man en advarsel i programmet.
Alle disse oplysninger skal være registreret i sprøjtejournalen. Ellers risikerer man bøde og muligvis også træk i hektarstøtten.
Styr på flyvehavre Systemet kan en masse andet end sprøjtejournaler. Den lagrer historikken for hver mark, så landmanden kan se, hvad der måske virkede godt eller mindre godt året eller årene får. Eller registrere et ”hotspot” med en sten, der skal fjernes, inden mejetærskeren kommer fordi til høst. Har der været en koloni med flyvehavre eller andet ukrudt, kan det også markeres, så det kan opluges inden høst. - Systemet er ligeså nøjagtigt, som det man taster ind. Det kan være svært at huske, hvor tingene er, og man kan gå flere år tilbage og rette til. Det hjælper til at føre et mere nøjagtigt opsyn generelt, og især for sprøjtejournalen hvor der er kommet mere fokus fra
kontrolmyndighedern, siger Jens Prior Hansen. FarmTracking kan også udføre pesticid kontrol, så landmanden undgår at bruge forkerte pesticider eller forkert dosis. Også her kommer der en advarsel, hvis der er noget galt. - Det er en kæmpe fordel, for forkert dosis kan skade planterne, siger Jens Prior Hansen. Farmtracking gør opmærksom på, hvis man anvender pesticider, hvor godkendelsen udløber indenfor cirka et år. Så får landmanden en chance for at få midlet brugt, inden godkendelsen udløber. Han får også en advarsel, hvis han ved en tastefejl registrerer for høj dosis.
EU-milliarder ud til landmændene Mere end 33.400 landmænd har fået udbetalt deres andel af EU-landbrugsstøtten på 4,5 milliarder kroner. Det er 11. år i træk, at Landbrugsstyrelsen når udbetalingsmålet om, at minimum 90 procent af ansøgerne skal have deres grundbetaling inden den 15. december. - Grundbetalingen betyder rigtig meget for landmændene – og det gør det også, at de får den så hurtigt som muligt. Vi har nu i mere end et årti sørget for, at ni ud af ti landmænd har deres grundbetaling her i starten af december. Konkret har vi sendt mere end 4,5 milliarder kroner ud til over 33.400 landmænd, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Louise Piester. Den satellitbaserede kontrol har i et meget specielt år på grund af corona bidraget til, at udbetalingen på grundbetalingen igen i år kom i
33.400 landmænd - og over 90 pct. - har fået udbetalt EU landbrugsstøtte.
mål. Det er kun andet år i træk, at Landbrugsstyrelsen har brugt satellitter til at kontrollere, om landmændenes marker lever op til kravene for grundbetaling. Udbetalingerne fortsætter løbende de kommende uger, og det næste mål for Landbrugsstyrelsen er, at 97 procent af ansøgerne vil have fået udbetalt deres grundbetaling i slutningen af januar. Det er som regel kun meget komplekse sager, som først får udbetalingen senere end det. Den 1. december er den tidligst mulige dato, hvor den endelige udbetaling af landbrugsstøtte må finde sted ifølge EUreglerne.
Anders Vigh Kristensen.
Ny rådgiver Anders Vigh Kristensen er ansat som ny svinerådgiver hos SvineXperten. Anders Vigh Kristensen er uddannet landmand og har en lederuddannelse i produktions- og virksomhedsledelse. Dertil har han uddannet sig som jordbrugsteknolog med speciale i svin. Senest kommer Anders Vigh Kristensen fra en stilling på Anneksgården, som er en svineejendom med omkring 1050 søer og salg af 30 kilos grise. Her har han arbejdet i ti år som driftsleder. Tidligere har han været ansat hos Kibsdal Svineavl. Anders Vigh Kristensen vil have base i Skive.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Danish Crowns ejerstrategi
Danske landmænd er fortsat de rigtige ejere af den globale virksomhed I august 2019 igangsatte Danish Crowns repræsentantskab og bestyrelse arbejdet med at formulere en decideret ejerstrategi. Opgaven var at definere det rette ejerskab af virksomheden og derefter at lægge en strategi for at styrke det ejerskab. - I de senere år har nogle af vores ejere stillet spørgsmålstegn ved vores model. Derfor satte vi os i bestyrelsen for at undersøge ejerskabet og få samlet vores ejere bag en fremtidig ejerstrategi for vores virksomhed. Vi har i bestyrelsen med hjælp fra repræsentantskabet analyseret flere ejerkonstruktioner og konklusionen er klart, at de danske landmænd fortsat er de rigtige ejere af Danish Crown. Derfor kommer vi til at lægge noget mere fokus på det at være ejer af Danish Crown. Hvad vi er ejere af, og hvad vi kan forvente både af selskabet og af hinanden, siger formand Erik Bredholt.
bal fødevarekoncern, hvor unge landmænd uden indskud af kapital kan blive en del af værdiskabelsen i virksomheden fra dag ét. Det er værd at være stolte af, og det skal vi være både overfor hinanden, men i lige så høj grad overfor vores omverden, siger Erik Bredholt.
Fællesskab i forskelligheden
Slagterigigantens nye ejerstrategi kommer i slutningen af et turbulent år, hvor især det kinesiske marked har været en udfordring pga. corona.
Det betyder, at Danish Crown kommer til at sætte mere kapital på navn på det, der kommer til at hedde Ejerkontoen. Samtidig skal ejerskabet og engagementet i virksomheden gøres mere attraktivt for den kommende generation gennem øget fokus på de kommende andelsejere, og derudover skal der ar-
bejdes meget mere med fordelene ved at være ejer – både de økonomiske, faglige og sociale. - Med ejerstrategien skal vi løfte stoltheden i at være ejer af en af Danmarks største virksomheder. Vi har, med stærk opbakning fra danske landmænd med udspring fra gården, igennem mere end 130 år opbygget en glo-
Hos Danish Crown Beefs Kreaturforum, hvor arbejdet med ejerstrategien også har været et tema, er formand Karsten Willumsen glad for, at resultatet kan præsenteres. Han lægger vægt på, at fællesskabet tydeliggøres i koncernen, og at ejerstrategien sætter et klart mål om at skabe mere værdi i virksomheden, så den er konkurrencedygtig og afregner ejerne lønsomt. - I Danish Crown Beef har vi en forskelligartet ejergruppe, og der er ejerstrategien med til at sætte ord på det, vi er fælles om – nemlig
Formand for bestyrelsen i Danish Crown, Erik Bredholt.
Danish Crown. Vi har et fællesskab i ejerskabet, og en fælles opgave i at få det til at give mest mulig værdi, og der kommer ejerstrategien til at sætte nogle ord på den opgave, siger Karsten Willumsen. Danish Crowns andelsejere vil i den kommende tid få tilsendt et magasin, som går helt i dybden med den
nye ejerstrategi. - Jeg håber, at man vil bruge lidt tid på at gå i dybden med det tilsendte materiale. Man kan fristes til at sige, at vi fortsætter uforandret, når vi fastholder andelsmodellen, men jeg mener, at strategien er med til at sætte nogle vigtige lede-sætninger for os, siger Erik Bredholt.
LÆSERBREVE Slut med unødige miljøtiltag og urealistiske mål Fra nogle arealer er der stort set ingen udvaskning til vandmiljøet. For landmændene betyder det, at de i dag sår efterafgrøder, som skal holde kvælstof tilbage, på arealer, hvor det ingen effekt har, fordi jorden selv har gjort arbejdet. Den viden skal i spil, når Folketinget skal i gang med arbejdet med EU’s vandrammedirektiv og Vandplansperiode III fra 2021 til
2027. Vi skal ikke bare strø generelle virkemidler ud over hele landbruget. Det virker simpelthen ikke. Det resulterer kun i, at vi landmænd brænder en hel masse CO2 unødigt af, når vi med vores traktorer og maskiner etablerer efterafgrøder, der ingen effekt har. Vi vil kun så efterafgrøderne dér, hvor de har en effekt, og hvor samfundet
altså får mest miljø for pengene. Vi har gennem projektet også set, at de reduktionsmål for dyrkningsfladen, der er meldt ind til EU (42.000 ton inden 2027), er helt urealistiske. Reduktionsmålet er beregnet, men virkeligheden viser os, at det er uopnåeligt. I stedet for tiltag på landjorden, der ikke virker, skal vi have set på maritime virkemidler, der kan give en ef-
fekt ude i selve vandmiljøet. Det kan eksempelvis være muslingeopdræt. Er der ingen udvaskning fra jorden, fordi retentionsevnen er så stor, kan man jo ikke fjerne mere. Det er klart. Vi er blevet klogere. Lad os for pokker da bruge den viden og få lavet nogle effektive miljøtiltag, der virker, i stedet for at løbe efter uopnåelige mål med virkemidler, der ingen effekt har.
Undersøg risiko for virus i mink-gylle
Hvis det er farligt og kræver behandling, forstår jeg ikke, hvorfor der ikke stilles de samme krav til spildevandet, hvor der jo for længst er påvist masser af Coronavirus. De mange regnbetingede overløb og de mange steder, hvor der ledes urenset spildevand ud, må jo også medføre en direkte smittefare – specielt fra coronatætte områder som f.eks. Stor-København. Og hvad med det rensede spildevand – er det renset og testet fri for Coronavirus? Spildevandet udgør potentielt en betydelig større risiko end smitten fra gylle, der opbevares i overdækkede tanke, og hvor der går flere måneder, inden det kø-
res ud. Det understreges, at det er af hensyn til forsigtighedsprincippet, at der skal tilsættes kalk til minkgylle. Dette forsigtighedsprincip må således også betyde øjeblikkelig start af Coronabehandling af spildevand. Er der også denne gang tale om en anbefaling, der senere gøres frivillig – som så mange andre såkaldte anbefalinger, der er kommet fra regeringen i denne sag – og hvor udskamning, rigspoliti og militær sættes ind for at få overholdt disse anbefalinger? Vi ved fra både vores kemilære samt tidligere undersøgelser, at tilsætter man kalk til gylle, fordamper kvælstoffet som ammoniak
under dannelse af varme, og der udfældes et fast stof kaldet Struvit. Ammoniakken vil fordampe ud i det nærliggende miljø, og hvad vil det betyde for miljø og klima? Har man regnet på det? Har man taget i betragtning, at arbejdet kan være livsfarligt?! Derudover betyder tilsætning af kalk, at både tømning af gylletanke og udbringning af gylle bliver mere besværligt. Inden folk bliver sat til at sætte liv og lemmer på spil i en intensiv ammoniakfordampning i nok et påbudsvildskud, må der laves en risikovurdering, og det må først og fremmest måles, om der overhovedet er en risiko for virus i gyllen.
Henrik Dalgaard Christensen, næstformand i Agri Nord, skriver: Gennem det store Veluxprojekt ”Naturen - en rentabel del af landbruget” har vi fået ny viden om jordens evne til at tilbageholde kvælstof – altså retentionsevnen. Det viser sig, at der er store lokale forskelle på, hvor godt jorden selv holder på kvælstoffet.
Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Hjørring skriver:
LÆSERBREVE Mink-gate fortsætter med uformindsket styrke. Ufaglighed og hastværk fra myndighedernes side har været et gennemgående træk - også her i sidste omgang, hvor Fødevarestyrelsen nu kræver, at der tilsættes kalk til gyllen for at sikre, at eventuel Coronavirus ikke overlever.
Jørgen Evald Jensen.
Henrik Dalgaard.
Alt andet er tåbeligt og usagligt.
Smågrisenoteringen
Beregnet notering uge 50
Basis 376,23 (369,84) SPF+Myc 381,23 (374,84) SPF 385,23 (378,84) Økologi 884,39 (875,66) UK-tillæg 10,77 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,57 (5,46)
Vort LandbobLad
Landbrugsnyt
1<+('
/ºJVWºUYHM +DYEUR $DUV
0HJHW IRU SHQJHQH
XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK *VIHEK HIR /P
&
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK
+VYRH &SPMK O©PHIV 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF
Qu Qu
+HU NDQ GX VH IUHP WLO HQ YHOLQGUHWWHW EROLJ L KDOYDQGHW SODQ 0HG L NºEHW I§U GX HQ QHP JU¨VDQODJW KDYH VDPW HW XJHQHUHW V\GYHQGW WHUUDVVHPLOMº 0HG WLO KXVHW IºOJHU HQ LVROHUHW FDUSRUW RJ HQ DQYHQGHOLJ XGKXVE\JQLQJ %ROLJHQ IRUGHOHU VLJ S§ GHMOLJH P LQGUHWWHW PHG §EHQW NºNNHQPLOMº PHG §EHQ IRUELQGHOVH WLO GH O\VH VWXHU JRGH Y¨UHOVHU EDGHY¨UHOVH PHG EUXV RJ S¨QW J¨VWHWRLOHW 7EK /SRXEOX
1< 35,6 XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK *VIHEK HIR /P
1\KHGHU S§ YHM LQG 1HGODJW ODQGEUXJ PHG JRGW KD MRUG OLJH XGHQIRU $DUV
&
+ºMWRIWHQ $DUV
6NXIIHVDJ UXPPHOLJ YLOOD L GHQ LQGUH E\GHO
, HW ULJWLJ DWWUDNWLYW NYDUWHU L $DUV OLJJHU GHQQH Ï&#x20AC;RWWH RJ YHOLQGUHWWHGH HWSODQVYLOOD VRP VW§U NODU WLO Q\H HMHUH )UD DGUHVVHQ L GHW UROLJH NYDUWHU KDU , J§ RJ F\NHOVWLHU WLO PLGWE\HQ VNROHU GDJLQVWLWXWLRQHU LQGNºE PY ,QGYHQGLJW HU GHU YHOXGQ\WWHGH P EROLJ KYRU GHW DEVROXWWH VDPOLQJVSXQNW HU GHW IDQWDVWLVNH NºNNHQ DOUXP 8GYHQGLJW KDU , HQ FDUSRUW VRP RJV§ KDU HW οQW Y¨UNVWHG , I§U JO¨GH DI HQ YHODQODJW RJ XJHQHUHW KDYH PHG VNºQQH WHUUDVVHDUHDOHU RJ XGHNºNNHQ
5LQJ WLO RV S§ 1<+('
+$ -25'
0ºOOHYHM $DUV
)DQWDVWLVN YLOOD L PLGWE\HQ
XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK *VIHEK HIR /P
&
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK
+VYRH &SPMK O©PHIV 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX
Qu Qu
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK +VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX 7EK /SRXEOX
8WUDGLWLRQHO YLOOD
+HU I§U , PXOLJKHGHQ IRU DW EOLYH HMHUH DI HW O¨NNHUW UHQRYHUHW RJ UXPPHOLJW KXV S§ HQ IDQWDVWLVN EHOLJJHQKHG *RGW WLOEDJHWUXNNHW S§ JUXQGHQ RJ KºMW EHOLJJHQGH HU GHU HQ Ï&#x20AC;RW XGVLJW VDPW NRUW DIVWDQG WLO DOW L E\HQ P EROLJ IRUGHOW S§ GHMOLJH RSKROGVUXP L VWXHSODQ RJ HQ JRG Y¨UHOVHVDIGHOLQJ L XQGHUHWDJHQ 8GHQIRU HU GHU J§UGKDYH WHUUDVVHDUHDOHU RJ Q\DQODJW KDYH 7EK /SRXEOX
0RVHY¨QJHW /O %LQGHUXS $DUV
5HQRYHUHW HMHQGRP
XMP JVIQZMWRMRK QIH XMPQIPHMRK *VIHEK HIR /P
*
/SRXERXTVMW 9HFIXEPMRK )NIVYHK QH &VX RX Y IN YHK
Qu Qu
+VYRH &SPMK 6YQ Z©VIPWIV 3TJ»VX SQF
LE Qu
3§ 0RVHY¨QJHW OLJJHU GHQQH GHMOLJH RJ QDWXUVNºQQH HMHQGRP GHU JLYHU MHU SODGV UR RJ JRGH UDPPHU WLO KYHUGDJHQ 8GHDUHDOHUQH HU SHUIHNWH WLO MHU GHU Q\GHU DW KDYH K\JJHOLJH RPJLYHOVHU RJ JRG SODGV RPNULQJ MHU 6WXHKXVHW HU UXPPHOLJW PHG P IRUGHOW L «W SODQ VRP HU EOHYHW UHQRYHUHW IUD RJ VRP KHUDI IUHPVW§U NODU WLO MHU 'HVXGHQ JRG XGKXVSODGV PHG XGKXVH IUD RJ HW ¨OGUH 7EK /SRXEOX