127. årgang - Nr. 53 - Tirsdag den 29. december 2020
Følg de nye regler efter Brexit Alle skal registreres for at kunne importere og eksportere til ex-EU landet Af Ture Damtoft Så er den her - Brexit. Når virksomhederne på den anden side af weekenden begynder på arbejde igen, gælder der nye regler for stort set al samhandel. Landbrugsstyrelsen samler alle de regler de kan, så det bliver lettere for landbruget at følge med i forbindelse med Storbritaniens exit fra EU. Styrelsen samler regler for handel med fødevare- og landbrugsprodukter. Det sker på lbst.dk/brexit, hvor man kan se alt foreløbig information om de nye regler, der kommer til at gælde når man importerer og eksporterer visse fødevarer, planter og planteprodukter fra
Efter fire års tilløb rammer Brexit nu al handel ind og ud af Storbritannien.
og til Storbritannien efter 1. januar 2021. 1. januar 2021 træder nye regler i kraft for handel med Storbritannien, fordi England, Wales, Skotland og Nordirland træder ud af EUs indre marked og bliver betragtet som et tredjeland.
Landbrugsstyrelsen har samlet al foreløbig information om de ændringer, der sker for handel med fødevarer, planter og planteprodukter samt import- og eksportlicenser, når de nye regler træder i kraft ved årsskiftet 2020-2021.
På siden findes dels generel information, og information opdelt efter relevante emner. Da EU og Storbritannien stadig forhandler om en frihandelsaftale, er der stadig en del, som først besluttes eller offentliggøres senere. Da der løbende kommer flere oplysninger, opfordres man til at holde øje med Landbrugsstyrelsens hjemmeside, og særligt de britiske myndigheders sider.
Alle skal registreres Det ligger helt fast, at Storbritannien vil blive betragtet som et tredjeland, og det betyder, at alle virksomheder, der handler med virksomheder i Storbritannien
Får garanti for tab pga. Covid 19 Svineproducent kan få dækket op til 90 pct. af omsætningstabet Pengeinstituttet for en sønderjysk svineproducent har fået stillet garanti for et beløb, der skal dække omsætningstab som resultat af Covid-19. - Det her kan være redningsplanken for nogle i branchen, lyder det fra Laurs Peder Laursen, kundechef i business-afdelingen i Velas. Som en del af regeringens Corona-hjælpepakker kan små og mellemstore virksomheder gennem Vækstfonden få stillet garanti for et beløb fra sit pengeinstitut, hvis det kan påvises, at man som virksomhedsejer har haft omsætningsnedgang som følge af Covid-19. Den mulighed har en sønderjysk svineproducent netop gjort brug af, eftersom hans pengeinstitut har bevilget ham nødvendig kapital til at fortsætte driften ind i det nye år. Vækstfonden stiller i tilfældet garanti for op til 90 pct. af kapitalen, fordi det direkte kan påvises og dokumenteres, at en del af hans omsætningstab skyldes Covid-19. - Vi har i det her tilfælde arbejdet rigtig meget på årsagssammenhænge og bl.a. kigget meget på noteringsfald på det tyske marked, hvor de tyske slagterier lukkede midlertidigt grun-
det Covid-19 blandt slagterimedarbejderne. I den her sag har der været en helt klar årsagssammenhæng mellem svineproducentens omsætningstab og Covid-19, derfor kan Vækstfonden stille garanti for den kapital, landmanden har behov for fra banken for at fortsætte driften ind i det nye år, siger Laurs Peder Laursen, som sammen med sin kollega, driftsøkonom Pernille Ræbild Olsen, har arbejdet på sagen og dermed gjort det muligt for landmanden at få stillet kapital til rådighed i sit pengeinstitut. - For landmanden her betyder det, at i stedet for at han bliver dømt ude og lukket ned på grund af manglende likviditet, så vil han nu kunne fortsætte driften og forhåbentlig kunne komme igennem en periode med lav smågrisenotering. Havde han ikke fået garantien, så ville pengeinstituttet formentlig ikke have stillet den nødvendige kapital til rådighed, og så ville bedriften lukke og 15 medarbejdere stå uden arbejde, ligesom følgevirksomhederne ville have en kunde mindre i det nye år. Derfor er jeg naturligvis meget glad for, at vi har en kunde, der kan få stillet sådan en garanti, siger Laurs Peder Laursen.
En redningsplanke At få stillet garantien koster landmanden 2.500 kr. i etableringsgebyr og en pct. af beløbet årligt i garantiprovision. For at man som landmand kan få gavn af garan-
tistillelsen, er der en række krav og dokumentation, man skal leve op til. Bl.a. skal man kunne påvise årsagssammenhængen mellem sit omsætningsfald og Covid-19. Men kan man det, og
skal være registrerede som importører eller eksportører. Er du vant til at handle med andre tredjelande, vil du nu skulle vænne dig til at opfylde evt. importkrav fra britisk side, eller sikre dig, at den vare, du køber fra Storbritannien lever op til EUs gældende krav. Det vil sige at alle importørere og eksportørere skal registreres ved de britiske
og danske myndigheder, inden man lovligt kan handle med det snarlige ex-EU land. Under hvert emne på Landbrugsstyrelsens hjemmeside findes de oplysninger, der er tilgængelige på om vilkårene efter årsskiftet. Siden er relevant for stort set alle, for stort set alle varer bliver berørt af de nye regler, som gælder efter 1. januar 2021.
FAKTA Her en liste, som illustrerer hvor omfattende omvæltningerne vil være når man: - Importerer/eksporterer ris eller importerer landbrugsethanol og hamp, - Sælger frø og planter til plantning - Dyrker planter og træer til salg - Sælger og/eller behandler korn og frø - Køber korn og frø - Fremstiller træemballage - Bruger træemballage i din virksomhed - Importerer og/eller eksporterer kartofler og kartoffelprodukter (chips, kartoffelmel mm.) lever man op til de øvrige krav, der er fastsat, så vil garantien kunne holde hånden under en hel del producenter over hele landet, vurderer Laurs Peder Laursen. - Det handler om at kunne holde driften kørende, mens markederne er hårdt ramt af Covid-19. For nogle kræver det kapital nu og her, og derfor kan garantien meget vel være en redningsplanke for
nogle i branchen, siger han og peger på, at det især kan være smågriseproducenter, der er hårdt tynget af lave priser på både slagtesvin og smågrise. - Når man kigger på svineprognoserne, så er der jo en forventning om, at noteringen har rettet sig om et halvt års tid. Så kan man begynde at kigge fremad, slutter Laurs Peder Laursen.
• Tlf.: +45 96 87 58 00
Betontanke til landbruget • Minimal vedligeholdelse
• Harmonisk udtryk
• Lang levetid
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
29. DECEMBER 2020 SIDE 2
Sidste udgave af Vort Landboblad Men landbrugssiderne bringes fortsat i Aars Avis
57 landmænd har fået i alt 250 mio. kr. til nye svinestalde. Foto: Agrifarm.
57 har fået ja til nye svinestalde I alt 250 mio. kr. til mere miljø- og klimavenlige stalde Landbrugsstyrelsen har nu sendt alle tilsagn ud til de landmænd, som de kommende to år kan bygge nye slagtesvinestalde, som er mere miljø- og klimavenlige. I alt har 57 fået ja. Da ansøgningsrunden for slagtesvinestalde lukkede den 6. august 2020 havde 89 landmænd ansøgt om tilskud for 401 mio. kroner. Dermed fik 32 landmænd afslag på deres ansøgning. - Vi har oplevet en rigtig stor interesse for slagtesvinestalde i år. Over halvdelen af ansøgerne har fået tilsagn, så der er mange nye, miljø- og klimavenlige stalde på vej overalt i landet. Det giver et markant grønt løft til slagtesvineproduktionen i Danmark. Der er flest landmænd, som har fået tilskud til at lave en grøn tilbygning til en eksi-
sterende stald, men 26 har fået tilskud til at bygge en helt ny stald, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mads Kolte-Olsen. Landmænd har både kunne søge om tilskud til slagtesvinestalde som barmarksprojekt eller som tilbygning til et eksisterende anlæg.
Ekstra penge Oprindeligt var der 85 mio. kroner i puljen, men i slutningen af oktober fik den tilført 165 mio. kroner ekstra. Det betyder, at der i alt er 250 mio. kroner. Pengene bliver fordelt, så de projekter, der har den største miljøeffekt per tilskudskrone, får tilskud først. - Vi er glade for, at vi kunne imødekomme endnu flere ansøgninger i år end oprindeligt. Vi ved, at de her
ordninger gør en konkret forskel for mange landmænd og giver dem mulighed for at få nye stalde. I år har landmændene fået hurtig vished om deres ansøgning, da vi allerede begyndte at sende tilsagn ud efter cirka en måned og efter tre måneder har alle fået svar på deres ansøgning, siger Mads KolteOlsen. For at få tilskud, skal de nye slagtesvinestalde være indrettet med grønne teknologiløsninger fra en omfattende liste. Alle teknologiløsninger bidrager til at reducere ammoniak- og metanudledning fra slagtesvineproduktionen. Stalden kan for eksempel udstyres med et drænet gulv med spalter og anlæg til gyllekøling samt et kemisk luftrensningsanlæg.
Smågrisenoteringen Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Ture Damtoft - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 18.055 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk
Beregnet notering uge 53
Basis 391,95 (391,95) SPF+Myc 396,95 (396,95) SPF 400,95 (400,95) Økologi 915,42 (915,42) UK-tillæg 10,77 Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,70 (5,70)
Med denne udgave af Vort Landboblad sættes punktum for udgivelsen af Vesthimmerlands ældste avis med landbrugsfagligt indhold. Vort Landboblad stopper som selvstændig udgivelse, men siderne vil fortsat indgå som de fire bagerste i Aars Avis og med navnet ”Landbrugsnyt” som det har været tilfældet siden 1977. Når Vort Landboblad nedlægges som selvstændig avis sker det af sparehensyn. Udviklingen på landet har i mange år gået i retning af større landbrugsbedrifter. Gårde og ejendomme er lagt sammen og der er sket en affolkning fra land til by. Det har betydet færre annoncer i Vort Landboblad om køb og salg mellem landmændene, men også mindre annonceindtægter fra lokale smede og maskinforhandlere. - Da vi samtidig har fået større udgifter til især papir og distribution af avisen hænger tingene ikke længere sammen, og derfor har vi besluttet at nedlægge Vort Landboblad som selvstændig udgivelse med udgangen af 2020. Det betyder, at Vort Landboblad ikke længere sendes separat til modtagere i yderområderne, hvorimod de omkring 17.000 husstande i Aars Avis’ udgivelsesområde fortsat og som hidtil vil kunne læse landbrugsstoffet på de fire bagerste side, siger redaktør Thorkil Christensen. Det er ikke uden vemod at det selvstændige Vort Landboblad nedlægges. Det sker efter 127 år med en ugentlig udgivelse. Aars Adresseavis/Vort Landboblad var det første blad i Vesthimmerland. Bla-
Nu er der sat punktum for udgivelse af Vort Landboblad som selvstændig udgivelse, men siderne vil fortsat kunne læses i Aars Avis.
det blev i 1893 oprettet af byens navnkundige ildsjæl lærer M. Møller Madsen for at knytte land og by tættere sammen - og i mange år var både landbo- og husmandsforeninger, Aars Borger- og Håndværkerforening og andelsslagterierne i Aars og Løgstør medudgivere. I 1977 måtte de dog af økonomiske årsager ”kaste håndklædet i ringen” og overlod udgivelsen til Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S. Her udviklede man en udgivelsesmodel med det selvstændige Vort Landboblad til alle landbrug i yderområderne, og de fire bagerste sider i Aars Avis til alle i avisens udgivelsesområde. Sammenlagt er avisen hver uge i de seneste år sendt
ud til ca. 19.000 husstande. I mange år var der et tæt samarbejde med konsulenttjenesten på Landbocentret i Aars om det faglige stof. Konsulenterne S.A. Ladefoged, P. A. Jensen og Inger Olsen var i årtier faglige redaktører som skabte respekt om Vort Landboblad der i mange år var det eneste blad i Danmark der blev udgivet hvert uge med lokalt indhold som tog udgangspunkt i det arbejde der blev udført i egnens landbo- og husmandsforeninger. For læsere som ikke modtager Aars Avis vil det fremover være muligt at læse landbrugssiderne på internettet i Aars Avis’ e-udgave. Den findes på www.aarsavis. dk
25 års jubilæum 1. januar 2021 har Ole Kruse haft sin gang hos Landbo Limfjord i et kvart århundrede. Nogle af Ole Kruses kunder har været med fra starten af karrieren som planteavlskonsulent hos Landbo Limfjord for 25 år siden. De sætter pris på, at han er dygtig til sit fag og samtidig meget præcis, omhyggelig og ærekær. Hans hjerte brænder for grovfoder og markforsøg, og han har i en del år været leder af Landbo Limfjords forsøgsafdeling. Og så er Ole Kruse en
glad mand. Det bekræfter både kunder og kolleger. Han smiler meget og har en positiv tilgang til opgaverne og livet som helhed. Det udmønter sig bl.a. i hans engagement i arbejdssammenhænge, hvor han altid er et forfriskende og humoristisk pust. Ole Kruse er et familiemenneske med stort F. Han er stolt over og meget glad for sin familie. Samtidig er han enormt engageret i lokalsamfundet i sin hjemby Låstrup, som efter hans mening er verdens navle. Han har været engageret i udvikling af lokalområdet
Ole Kruse har 1. januar 25 års jubilæum hos Landbo Limfjord.
med bl.a. en cykelrute for mountainbikes med overnatningsmuligheder og Låstrups lokale kulturhus.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Der var syn for sagen, da 90 elever fra 8. ürgang i Mariagerfjord Kommune var med i projektet Slagt & Æd, hvor de oplevede landmands-, kokke- og slagterfaget pü nÌrt hold.
LandmÌndene, der var vÌrter for gürdbesøg i projektet, hüber, at det kan vÌre med til at tiltrÌkke flere elever til landmandsuddannelsen.
Skoleelever lÌrte om job i fødevareerhvervet Flere unge skal motiveres til at gü pü landbrugsskole gennem projektet �Slagt & Æd� Gennem projektet Slagt & Æd er 90 elever fra Mariagerfjord Kommune blevet klogere pü, hvilken arbejdsplads landbruget, kokke- og slagterfaget er. En vaskeÌgte levende ko
og en helt død en af slagsen pü bordet i skolekøkkenet. Det er, hvad fem 8. klasser fra skoler i Mariagerfjord Kommune blev prÌsenteret for i projektet Slagt & Æd, som land-
bruget og kommunens erhvervsplaymaker Peter Gravlev Bertelsen har stüet bag. Formület med projektet, der har kørt i en ürrÌkke i tre andre nordjyske kom-
LÆSERBREVE Ă˜kologi er hverken sundere eller mere klimavenligt Peter KiĂŚr, nĂŚstformand for BĂŚredygtigt Landbrug, StorgĂĽrdsvej 1, Haslev skriver: Den nye fødevareminister Rasmus Prehn er desvĂŚrre blevet klĂŚdt rigtig dĂĽrligt pĂĽ af sine embedsmĂŚnd, nĂĽr han i forbindelse med finansloven udtaler, at økologi â€?giver et bedre klima, bedre miljø og fremmer sundere kostvanerâ€?. Ikke engang grønne miljøorganisationer eller dyrevĂŚrnsforeninger bestrider, at økologi regnet ud per produceret fødevareenhed udleder mere CO2 end moderne, ressourceoptimeret landbrugsproduktion. Nogle enkelte – senest i Illustreret Videnskab – pĂĽstĂĽr, at klimaaftrykket skulle vĂŚre det samme. Miljøet fĂĽr det heller ikke bedre af mindre intensivt landbrug – der krĂŚver mere plads pĂĽ bekostning af naturen, hvis man skal producere det samme antal fødevarer. Ă˜kologerne bruger desuden betydeligt mere brĂŚndstof end deres konventionelle kolleger, fordi de i fravĂŚret af plantevĂŚrnsmidler er nødt til at behandle jorden noget
muner, er at fü flere unge til at vÌlge en erhvervsuddannelse. I ür kastede Mariagerfjord Kommune lys pü landbruget samt kokkeog slagterfaget. Det gjorde de ved at invitere eleverne ud til mÌlkeproducent Jens Verner Pedersen, Hobro, og efterfølgende slagtekalveproducent Troels Hedelund Rasmussen, Tjele, for at se, hvordan kalvens liv er fra fødsel til slagt. Efterfølgende blev eleverne prÌsenteret for en hel kalvekølle, som de tilberedte i selskab med en kok og en slagter. - Der er mange af eleverne, der virkelig har füet en pü opleveren, og det har füet flere af dem til at tÌnke, at man jo ogsü kan blive landmand, kok eller slagter. De har mødt nogle rollemodeller, som giver dem en rigtig god forstüelse for de forskellige erhverv, siger Peter Gravlev Bertelsen.
Nye folk til landbruget
Peter KiĂŚr, nĂŚstformand for BĂŚredygtigt Landbrug.
mere for at holde den ren for ukrudt. Endelig er der intet videnskabeligt belÌg for at püstü, at økologiske fødevarer skulle vÌre sundere end andre landbrugsprodukter. Ogsü med sin tredje püstand skyder ministeren altsü ved siden af skiven. Jeg har stor respekt for de af mine kolleger, som driver økologisk landbrug af økonomiske og/eller ideologiske ürsager – og vi
har ogsü en del økologiske medlemmer i BÌredygtigt Landbrug. Men der er ingen grund til at tale enkelte nicher af landbruget op og dermed andre ned med udokumenterede og usande püstande. Produkter fra dansk landbrug – økologiske süvel som konventionelle – er faktisk verdensberømte for at vÌre büde sikre, sunde, miljø- og klimavenlige og i øvrigt ogsü velsmagende!
Agri Nord, der har støttet projektet økonomisk, ser Slagt & Æd som en rigtig god mulighed for at fü flere unge ind i erhvervet. Det er en af erhvervets helt store udfordringer, eftersom gennemsnitsalderen for en landmand nÌrmer sig de 60 ür.
KĂ˜B OG SALG
TYREKALVE samt drÌgtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
- Vi er rigtig glade for at vÌre med i projektet, der giver os chancen for at vise, hvor mange muligheder der er i landbruget i dag. Man kan blive leder med ansvar for medarbejdere og økonomi, eller man kan dygtiggøre sig fagligt i at passe dyr og mark, siger Jens Verner Pedersen, der selv var vÌrt for besøg, og som er ansvarlig for skolekontakten i Agri Nords bestyrelse. Nordjyllands Landbrugsskole var ogsü til stede ved gürdbesøgene for at fortÌlle mere om uddannelsen.
PrĂŚge meningen En ting er at vise erhvervet frem som arbejdsplads. En anden fordel ved projektet er muligheden for at vise et erhverv frem, der er mange diskussioner om og holdninger til. - Det er en god mulighed for at vise vores erhverv, som det egentligt er, sĂĽ vi
kan vÌre med til at prÌge den mening, de unge danner sig om landbruget, siger slagtekalveproducent Troels Hedelund Rasmussen, der lagde bedrift til projektet. Besøgene gav anledning til mange diskussioner om blandt andet dyrevelfÌrd og sunde fødevarer. - Der sker virkelig noget, nür de unge møder erhvervet og rollemodeller i virkeligheden. SÌrligt i den alder de har omkring 8. klasse. De danner deres egne meninger og trÌffer egne beslutninger, siger Peter Gravlev Bertelsen, der har oplevet, at büde elever og lÌrere har haft en rigtig god oplevelse med projektet. De bedste klasser er inviteret til Tech College i Aalborg den 11. marts, hvor de skal tilberede et mültid. Det bliver overvÌret af samarbejdspartnerne i projektet og borgmestrene fra de deltagende kommuner.
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Sp
ler/rør
ekana
f gyll uling a
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
Vort LandbobLad
;N XºLJW
)V HIX HMR FSPMK ZM PIHIV IJXIV# :M LEV WEQPIX EPPI O»FIV»RWOIV ŴRH HMR O»FIV LIV (Y OER ŴRHI IRHRY ŵIVI O»FIVI T¨ IHG HO YRHIV ŴRH HMR O»FIV :M WIW JSVL¨FIRXPMK M
Landbrugsnyt
-FW IZ GTQNLJS$ 7¨ LEV ZM O»FIVIR
=RKVI TEV W»IV R]IVI ZMPPE M %EVW &IPMKKIRLIHIR WOEP LIPWX Z©VI M YHOERXIR EJ F]IR YHIR JSV QERKI REFSIV SK WEQXMHMK QIH OSVX EJWXERH XMP F]IR 4VMWRMZIEY ST XMP OV
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
-FW IZ GTQNLJS$ 7¨ LEV ZM O»FIVIR
4EV W»KIV PERHINIRHSQ LZSV HIV WOEP Z©VI RSKPI KSHI ZIPLSPHXI YHF]KRMRKIV SK MOOI PMKKI JSV X©X ST EJ REFSIVRI HIV WOEP Z©VI QMRHWX JIQ Z©VIPWIV 4VMWRMZIEY ST XMP OV
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
6IR¬ &SVK :MRXLIV
6IR¬ &SVK :MRXLIV
-FW IZ GTQNLJS$ 7¨ LEV ZM O»FIVIR
9RK QERH HIV FSV XMP PINI W»KIV FSPMK M 2»VEKIV %EPIWXVYT %EVW IPPIV *EVW» XMP VIRSZIVMRK 4VMW ST XMP KSHX IR QMPPMSR /ER O»FI RY
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
6IR¬ &SVK :MRXLIV
-FW IZ GTQNLJS$
&IRXI *EPOIV
.SLRR] 7ZIRHWIR
-FW IZ GTQNLJS$ 7¨ LEV ZM O»FIVIR
/»FIV JVE %EPFSVK W»KIV ZMPPE T¨ QMR Qu SK QMR FIFSIPWIWVYQ FIPMKKIRHI M %EVW 4VMWRMZIEY OV cc(I OER SZIVXEKI KERWOI LYVXMK
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
.SLRR] 7ZIRHWIR
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
-FW IZ GTQNLJS$
9RKX TEV W»KIV QMRHVI FSPMK M %EVW 7OEP LIPWX Z©VI OPEV XMP MRHŵ]XRMRK 4VMWRMZIEY ST XMP OV (IX Q¨ KIVRI PMKKI X©X T¨ GIRXVYQ
9RKX TEV JVE %EPFSVK W»KIV ZMPPE M %EVW F] (IX WOEP Z©VI R]IVI LYW T¨ QMR cc Q QIH Z©VIPWIV WSZIZ©VIPWI (I OSQQIV STVMRHIPMKX JVE L L Z 0»KWX»V SK 6ERHIVW SK ZMP KIVRI LEZI IX LYW M %EVW SQV¨HIX 4VMW QE\ OV QMPP
&IRXI *EPOIV
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
9RK QERH W»KIV V©OOILYW IPPIV ERHIPWFSPMK M %EVW +IVRI SQOVMRK Q SK LIPWX MOOI JSV QIKIX LEZI cc 4VMWRMZIEY ST XMP OV
-FW IZ GTQNLJS$
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
=RKVI QERH JVE %EVW QIH F»VR W»KIV ZMPPE V©OOILYW M %EVW F] &SPMKIR WOEP LEZI Z©VIPWIV SK Z©VI FIPMKKIRHI M %EVW F] 4VMWRMZIEY ST XMP OV
7¨ LEV ZM O»FIVIR
)RPMK HEQI W»KIV ERHIPWFSPMK M %EVW F] +IVRI )RKXSJXIR SK QIH IR PMPPI LEZI cc/ER SZIVXEKI LYVXMK LZMW HIX »RWOIW
7¨ LEV ZM O»FIVIR
7¨ LEV ZM O»FIVIR
-FW IZ GTQNLJS$
7¨ LEV ZM O»FIVIR
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
-FW IZ GTQNLJS$
7¨ LEV ZM O»FIVIR
/YRHI -( /SRXEOX 8IPIJSR
&IRXI *EPOIV
6IR¬ &SVK :MRXLIV
9LO GX KDYH RJV§ KDYH VROJW" 6§ EUXJ E\HQV PHVW HUIDUQH P¨JOHUWHDP 9L YHG KYDG GHU VNDO WLO IRU DW V¨OJH QHWRS GLQ EROLJ 5LQJ WLO RV S§ RJ KXVN YL WU¨IIHV DOOH XJHQV GDJH IUD