2 minute read
Fængslende, skræmmende og YDERST TANKEVÆKKENDE
Af Seid Civic
I Danmark har vi igennem historien skabt et samfund, der håndhæver loven med fornuft, overvejelse og sans for den enkelte persons rettigheder. Vi ved, hvad man fortjener, og vi vil dømme og fortælle, hvis en persons handlinger ikke er i orden, eller hvis deres udtalelser går over stregen. Men alligevel skal vi ikke lade denne følelse af retsbevidsthed tage kontrol over vores fornuft. Selvtægt - håndhævelsen af loven på egen hånd - kan nemlig let tage overhånd og påvirke fællesskabet på værste vis. Uden kritisk tankegang og selvbeherskelse, kan man nemt ødelægge en persons liv for evigt - især hvis der er tale om en helt uskyldig person.
Advertisement
Resume
En børnehavepædagog lever et ensomt liv efter en skilsmisse og kæmper om forældremyndigheden over sin søn. Hans liv mærker en stille fremgang, men dette tager en hurtig og mørk drejning, da en lille og uskyldig løgn langsomt får magt over alles forstand.
Et langsomt eskalerende kaos Jagten handler om en mand, hvis liv falder fra hinanden, da en relativt diminutiv og angiveligt harmløs påstand pludselig spreder sig og eskalerer til en størrelse, hvor almindelig opførsel ikke længere er nem at besidde. Det handler ikke bare om en klassisk følelse af vrede, men en uorganiseret forvirring, som i sin natur overtager personernes handlinger og hiver dem ned i en ond cirkel af mistro, som fyres frem og tilbage, ligesom en bold i et slag tennis.
Film bør jo gradvist tiltage i spænding, det er jo ligesom basis for seerens opmærksomhed og interesse, men meget af den ‘action’, som man typisk får leveret i de fleste film, kommer fra en ekstern kilde, som selvstændigt vælger at forværre situationen, om det er af gode eller dårlige grunde.
Men sjældent oplever man en voksende fortykning af plottet, der alene sker, fordi rygtet spreder sig og bringer det værste frem i mennesket. Den fungerer i dette tilfælde som dominobrikker. Til gengæld opstår konflikten ikke bare her. Denne gang drejer det sig om en person, der fejlagtigt bliver anklaget for noget, som mange af os hurtigt og uovervejet ville reagere på. En person, der jagter efter en forklaring på den sociale ødelæggelse, der ubegrundet finder sted rundt omkring ham. En person, der kæmper for sit ry og sin ret til at bevise, at der er sket en grusom misforståelse, og at det had, der vendes imod ham, ikke er fortjent. Men selvfølgelig går det jo ikke så let, når mennesket alt for ofte er hurtigere til at straffe end til at tilgive.
Men er det egentlig så nemt? For når to parter prøver at nedlægge hinanden, så skabes der før eller senere et harmonikasammenstød af mistillid, antipati og galskab, som er med til at tilføje ekstra brikker i denne række af domino, dog denne gang i form af et træ og med langt flere uforudsigelige sammenstød. Alt dette fordi flere og flere mennesker vil bidrage til den retfærdighed, som én mand nu ser i øjnene og kæmper lige så desperat imod.
Det er næsten komisk at se på, når en så tilfældig usandhed pludselig eskalerer. Men det er lige præcis det, der er med til at gøre filmen så interessant. Tanken om, at en lille påstand gradvist kan kortslutte en hel bys evne til at færdes besindigt, er svær at få ind i hovedet. Man gør det jo ofte, fordi man ikke tænker nærmere over det, og fordi man ikke har en bedre metode til at frastøde sin vrede på, men det tager ofte for lang tid at indse, at ens påstand let kan have