» Kan man danse i sin ensomhed?

VENSKAB

Kan man danse i sin ensomhed?

Nej, vil mit umiddelbare svar være. Når jeg tænker mig om, er mit svar et lidt andet. Her fortæller jeg dig hvorfor, ligesom jeg giver dig nogle tips og tricks til at slippe af med ensomheden, hvis du kæmper for at slippe af med den, som jeg har gjort hele mit liv.

Af Mikkel Christensen

”Jeg har danset i min ensomhed.” Sådan hedder det sidste kapitel i Jens Andersens biografi ”Denne dag, et liv” om Pippi Langstrømpes mor, Astrid Lindgren. Da jeg læste det for første gang for et par år siden, provokerede det mig lidt. Måske fordi jeg selv har en fortid som mobbeoffer – en fortid som gjorde mig meget ensom. Jeg har derfor altid forbundet ensomhed med noget dårligt, mens venskab i min verden er noget godt. Jeg har med andre ord haft lyst til at komme af med følelsen af ensomhed, mens jeg omvendt lige så længe har haft lyst til at danne stærke og tætte venskaber. Uheldigvis er det bare sådan, at min ensomhed – fordi den har givet mig en stor usikkerhed på mig selv – har forhindret mig i at åbne mig tilstrækkeligt over for andre mennesker, og åbenhed er netop vigtig, når man vil danne nye venskaber.

Med tiden er jeg blevet meget bedre til at danne venskaber, og jeg føler mig ikke længere så ensom, som jeg gjorde før i tiden, blandt andet fordi jeg har fundet ligesindede i eksempelvis Ungdomskredsen og i SUMH. Det har været en lang proces. Den startede for alvor for ti år siden, da jeg i forbindelse med et sabbatår kom på Askov Højskole og Egmont Højskolen. Her mødte jeg for første gang i mit liv andre med de samme interesser som mig selv. Her var der derfor grobund for venskaber, som der ikke havde været tidligere, fordi jeg havde været udsat for mobning i så mange år i folkeskolen. Jeg har mange gange haft lyst til at skrue tiden tilbage og ændre min fortid. Det kan man ikke. Man kan ikke kontrollere den slags, ligesom man heller ikke kan kontrollere sine tanker og følelser. Det eneste, man kan kontrollere, er, hvordan man handler.

Lykkefælden Det er et af hovedbudskaberne i bogen ”Lykkefælden. Stop kampen – lev livet”, der er skrevet af læge, terapeut og foredragsholder Russ Harris. Her præsenterer han ACT-metoden. Det er en terapiform, hvor man lærer at acceptere sine tanker og følelser, lærer at være til stede i nuet, lærer sine indre værdinormer at kende og at leve efter dem, og endelig lærer man at skride til konstruktiv handling.

Der er rigtig mange nøglebegreber her. Et af dem er accept. Måske tror du, at accept betyder, at man skal bide tænderne sammen og affinde sig med sin situation, men det gør det langt fra. Det betyder, at man skal forholde sig åbent og favnende overfor, hvad livet tilbyder nu og her. Et andet nøglebegreb er værdinormer. Det er de værdier, som vi gerne vil leve efter, eller den type menneske, vi gerne vil være. Værdinormer må ikke forveksles med mål. Det ene er nemlig en proces, og det andet er et resultat, et endemål. Sammenlign udsagnene: Jeg vil gerne hjælpe andre, og jeg vil gerne have fem nye venner. Det ene er en fortsat proces, mens jeg har opnået et mål, hvis jeg har fået fem nye venner. Det sidste nøglebegreb er konstruktiv handling.

Hvordan handler man så konstruktivt? Inden for ACT er man utroligt optaget af, om en given handling er brugbar i forhold til, om den kan støtte dig i at få det liv, du gerne vil have, eller ej. En handling er konstruktiv, hvis den hjælper dig ellers ikke. Det hjælper eksempelvis ikke mig at blive ved med at slå mig selv i hovedet med, at jeg engang i min fortid har følt mig ensom. Derimod hjælper det mig eksempelvis at engagere mig i forskelligt frivilligt arbejde, fordi jeg her har mulighed for at få nye venner, hvis jeg lever efter min indre værdinorm om at ville hjælpe andre mennesker.

Bogen igennem giver forfatteren mange gode øvelser og gennemgår også forskellige grundprincipper, som man kan bruge, hvis man ønsker at arbejde med og bruge ACT.

Et af disse grundprincipper er kognitiv defusion. Hvad er så det? Kognitiv fusion henviser til, at vores tanker er virkeligheden, mens defusion er det modsatte. Jeg kan eksempelvis sige til mig selv, at jeg ikke er god nok, og at jeg derfor ikke kan få nye venner. Jeg kan også vælge at sige til mig selv, at jeg tænker, at jeg ikke er god nok, og at jeg derfor ikke kan få nye venner. Det første er et eksempel på kognitiv fusion. Det andet er et eksempel på kognitiv defusion. Ved at bruge kognitiv defusion minder jeg altså hele tiden mig selv om, at mine tanker ikke er virkeligheden. De eksisterer kun i mit eget hoved. De er kun noget, jeg tænker.

Måske sidder du nu og læser og synes, at alt det her lyder lidt mærkeligt, og at du ikke kan bruge det. Her er det vigtigt at understrege to ting: Bare fordi disse principper har virket for mig, er det ikke sikkert, at de virker for dig. Desuden lover forfatteren ingen steder, at man ved at bruge ACT kan slippe af med sine negative tanker og følelser. Han mener tværtimod, at alle myterne om kontrol bør droppes, og at vi ikke kan gå igennem livet uden negative følelser. Betegnelsen ”lykkefælden” henviser netop til den fejlagtige tro på, at det er en naturlig tilstand for mennesker at være lykkelige, at der er noget galt med os, hvis vi ikke er lykkelige, at vi kun kan skabe et bedre liv, hvis vi slipper vores negative følelser, og endelig at vi bør kunne kontrollere vores tanker og følelser, hvis vi vil være lykkelige.

Kan man danse i sin ensomhed? Det spørgsmål indledte jeg med. Jens Andersen fortæller, at Astrid Lindgren kunne, fordi hun var en verdensberømt børnebogsforfatter, så hun nød at være alene og ensom, når hun havde mulighed for det i sit sommerhus i den svenske skærgård. Jeg ved ikke, om jeg ligefrem nyder at være alene, men jeg indrømmer, at det nogle gange kan være meget rart at komme alene hjem til min lille lejlighed og nyde stilheden. Det skal bare ikke være for tit, for ellers kan jeg ikke bruge ensomheden til noget godt. Jeg synes, at det er vigtigt at minde mig selv om, hvor langt jeg er nået, minde mig selv om alle de venner, jeg har fået, og hvad de betyder for mig, så jeg ikke bare tager dem for givet.

Vil du læse mere? Andersen, Jens (2014): Denne dag, et liv – en Astrid Lindgren-biografi. København: Gyldendal.

Harris, Russ (2010) (oversat af Vibeke Sandberg): Lykkefælden. Stop kampen. Lev Livet. København: Gyldendal.