Grundlagsanalyse 1 - Erhverv, vækst og beskæftigelse

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi er Center for VækstAnalyse i samarbejde med Regional Udvikling i gang med et større analyseprojekt, der skal beskrive situationen for erhvervslivet i Region Sjælland.

Denne analyserapport, Erhverv, vækst og beskæftigelse i Region Sjælland, er den første af tre analyser som sammen skal danne et faktabaseret grundlag for den kommende strategi.

Analysen består af to dele: Denne hovedrapport med opsummering af resultater og konklusioner og en bilagsrapport med dybdegående analyser af seks overordnede erhvervsområder.

De udvalgte områder inkluderer de fire indsatsområder fra den nuværende erhvervsudviklingsstrategi: turisme, fødevarer, cleantech og farma og medico. Udover de nuværende indsatsområder inkluderer analysen også områderne bygge og anlæg samt transport og logistik. Disse to erhvervsområder fylder meget i den regionale beskæftigelse og værdiskabelse og vil begge blive påvirket væsentligt af de kommende store anlægsprojekter.

Analysen inddrager ligeledes et tværgående tema som behandler de drivkræfter der er med til at skabe vækst i virksomhederne, de såkaldte vækstdrivere. Dette tema ser på de tværgående udfordringer for regionens erhvervsliv.

Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

Marienbergvej 132, 2.

4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35 info@vhsj.dk

ERHVERV, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE: HOVEDRAPPORT

Udarbejdet af: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, Anne Lind og Thomas Trøster, Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland.

Januar 2014 Layout: Helle Hauskov

Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 59 52 vaekstforum@regionsjaelland.dk

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT: Center for VækstAnalyse Væksthus Sjælland vaekstanalyse.dk

INDHOLD 3

HOVEDKONKLUSIONER 4 Videnbaseret industri 5 Femern Bælt-forbindelsen og andre offentlige anlægsinvesteringer 6 Regional balance 7 Vækstdrivere

8

15

KONLKUSIONER FRA DELANALYSER 9 Cleantech 10 Farma, medico og vælfærdsløsninger 11 Turisme 12 Bygge- og anlægsbranchen 13 Fødevarer 14 Transport og logistik

VÆRDISKABELSE OG VÆKSTDRIVERE 16 17 19 22 23

Vækstdrivere Uddannelse Iværksætteri Innovation Eksport

4

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

HOVEDKONKLUSIONER På baggrund af den samlede grundlagsanalyse er der identificeret fire overordnede konklusion­ er, der går på tværs af de seks delanalyser og den tværgående analyse.

VIDENBASERET INDUSTRI På tværs af erhvervsområder er dansk industri ved at udvikle sig til en ny videnbaseret sektor. Industrisektoren bliver mere specialiseret og videntung, og særligt de virksomheder, der formår at være innovative, oplever vækst.1 Også i de sjællandske videnbaserede industrivirksomheder ligger et udviklingspotentiale.

Grundlagsanalysen viser, at industrien inden for flere af de analyserede erhvervsområder spiller en afgørende rolle.

Dette gælder bl.a. inden for farma- og medicoområdet, hvor Region Sjælland huser en række større produktionsvirksomheder. Disse har ofte hovedsæde uden for regionen, men benytter alligevel Region Sjælland som produktionssted. Det gælder ligeledes inden for ventilations- og luftrensningsindustrien, hvor en række mellemstore virksomheder er placeret med hovedsæde i Region Sjælland.

Også inden for fødevareområdet findes flere videntunge produktionsvirksomheder. Det gælder både større primærproducenter af specialiserede fødevarer, den specialiserede forarbejdningsindustri, samt flere virksomheder, der leverer maskiner til landbrugsområdet.

Ligeledes findes der større og videntunge specialiserede fremstillingsvirksomheder inden for byggeområdet og transportområdet.

Disse industrivirksomheder er kendetegnet ved et højt viden- og produktivitetsniveau, og er endvidere ofte produktinnovative og eksporterende virksomheder. Det er dermed virksomheder, der i særlig høj grad skaber værdi for Region Sjælland.

De videntunge industrivirksomheder har behov for adgang til specialiserede kompetencer, der er nødvendige for produktionen. Nærheden til Region Hovedstaden er afgørende og medvirkende til at gøre Region Sjælland til en attraktiv placering for disse virksomheder. I Region Sjælland findes gode beliggenheder for større virksomheder, der både har behov for faglært arbejdskraft fra Region Sjælland, men samtidig kan drage fordel af den viden og de kompetencer, der findes i Region Hovedstaden.

Industrien står for 64 procent af den samlede eksport fra Region Sjælland, og tre ud af fire industrivirksomheder i Region Sjælland eksporterer.

1

RegLab (2012), Fremtidens industri i danmark

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN OG ANDRE OFFENTLIGE ANLÆGSINVESTERINGER Femern Bælt-forbindelsen vil inden for den kommende strategiperiode få stor betydning for den økonomiske udvikling i Region Sjælland.

I perioden op til etableringen af Femern Bælt-forbindelsen forventes en beskæftigelsesvækst på op til 6.000 personer inden for bygge- og anlægsbranchen.

Dette skyldes både anlægsarbejdet i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen, men ligeledes de mange øvrige offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, der gennemføres på samme tid.

Bygge- og anlægsområdet udgør 15 procent af regionens samlede private beskæftigelse og er dermed en væsentlig erhvervsgruppe, der har stor betydning for den samlede beskæftigelsesudvikling. Hvis Region Sjælland skal drage fuld nytte af de offentlige investeringer, skal både den sjællandske arbejdskraft og de mange mindre sjællandske bygge- og anlægsvirksomheder kobles op på de større projekter.

De offentlige bygge- og anlægsinvesteringer kan ligeledes føre til en række afledte effekter og efterspørgsel efter andre omkringliggende services. Det betyder muligheder for flere sjællandske virksomheder inden for andre erhvervsområder som for eksempel transport i forbindelse med byggerierne.

De langsigtede virkninger af den faste Femern-forbindelse er usikre. Med etableringen cementeres transportkorridoren igennem Region Sjælland, og nye hurtigere togforbindelser skal knytte de to metropoler Hamborg og København tættere sammen.

Det er muligt, at nye transport- og logistikcentre vil opstå, når de to områder Nordtyskland og Sjælland bindes endnu tættere sammen. Transportområdet er et erhvervsområde, der de senere år har oplevet betydelig vækst i Region Sjælland, og beskæftigelsen er øget siden 2010.

Den nuværende vækst inden for transportområdet skal ses i sammenhæng med udviklingen i Hovedstadsregionen, idet pladskrævende aktiviteter flyttes ud til Region Sjælland. Transportvirksomheder, der følger med Femern Bælt-forbindelsen, vil ligeledes have behov for større erhvervsgrunde med god adgang til infrastruktur.

5

6

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

REGIONAL BALANCE Der er fortsat betydelige forskelle på tværs af regionens kommuner. Greve og Roskilde er underlagt andre rammevilkår end for eksempel Odsherred og Lolland. Det betyder, at erhvervsudviklingsmulighederne er forskellige.

På tværs af de seks erhvervsområder har vi kortlagt erhvervsområdernes betydning for den regionale balance. De højproduktive erhverv koncentreres ofte i kommunerne tæt på København. Det gælder både for den videntunge industri og det videntunge serviceerhverv.

Samtidig spredes væksten i hovedstaden igennem pendling mv. til de kommuner, der ligger tæt på København. Det forbedrer også mulighederne for lokale serviceerhverv i disse områder. Desto længere væk fra hovedstaden, desto mindre er denne spredningseffekt.

I yderkommunerne er der større udfordringer, men også andre muligheder. Særligt områder som fødevarer og turisme har en større erhvervsmæssig betydning i de kommuner, der ligger længst væk fra København. Erhvervene er ikke nødvendigvis højproduktive, men det opvejes af deres særlige betydning for beskæftigelsen i yderområderne.

Fødevareområdet udgør samlet set lidt mere end 18 procent af den private beskæftigelse i Region Sjælland, og der er således tale om en stor beskæftigelsesgruppe. Der er en klar sammenhæng mellem kommunernes andel af beskæftigede inden for fødevareområdet og kommunernes afstand til København.

Fødevareområdet er på trods af økonomisk fremgang udfordret af at have en faldende beskæftigelse.

Således er beskæftigelsen faldet med omkring 3,5 procent hvert år siden 2003. Det reducerer beskæftig­ elsesmulighederne i yderområderne.

Turismeområdet udgør 3,4 procent af den private beskæftigelse i regionen og er således en mindre beskæftigelsesgruppe. Der er tale om et konjunkturafhængigt erhverv og beskæftigelsesudviklingen har således været betydeligt påvirket af finanskrisen, men er i 2012 vendt til fremgang. Turismeerhvervet er præget af en række udfordringer. En stor del af beskæftigelsen er uden kompetencegivende uddannelser, mange af turismevirksomhederne er små, og overlevelsesraterne for nye virksomheder er ikke store.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DEN PRIVATE SEKTOR (2003-2012)

VÆKST STABIL FALD

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

VÆKSTDRIVERE En række faktorer, der går på tværs af erhvervsgrupper, har en dokumenteret effekt på vækst i virksomheder. Her er tale om vækstdrivere.

Vækstdriverne er tværgående og henvender sig ikke til en snæver defineret målgruppe af virksomheder inden for udvalgte brancher. Der er fælles udfordringer og potentialer, der går på tværs af brancher.

Fire specifikke vækstdrivere er vigtige for den fremtidige vækst i Region Sjælland: uddannelse, innovation, eksport og iværksætteri. Inden for alle disse områder, er der både særlige udfordringer i Region Sjælland, men også potentialer for vækst. En forbedring af disse forhold er en generel forudsætning for at hæve regionens værdiskabelse og velstand.

Region Sjælland har en stor andel af lokalt orienteret serviceerhverv i forhold til landsgennemsnittet.

Disse erhverv har traditionelt et lavt uddannelsesniveau, en lav innovationsgrad og begrænset eksport.

Det gæld­er i hele landet. En del af forklaringen på at regionens virksomheder ligger lavt i vækstdriver­ parametrene skal findes i dette faktum.

En forbedring af de sjællandske vækstdrivere kan være med til at forandre regionens erhvervsstruktur.

Iværksættere kan skabe nye virksomheder. Uddannelse kan øge antallet af højtuddannede. Produkt­ innovation kan ændre en virksomhed fra at være i en lokal branche til at være i en national branche. Og eksport kan gøre en dansk virksomhed til en international virksomhed.

Der findes i Region Sjælland mange virksomheder, som har en høj værdiskabelse og skaber vækst og velstand til regionen. Virksomheder som er innovative, har specialiserede kompetencer og eksporterer.

Disse virksomheder findes ikke kun inden for en bestemt branche eller inden for tidligere definerede indsatsområder. Den gode forretning findes inde for alle regionens brancher.

Der er en risiko for at overse det vækstpotentiale, som faktisk findes i regionens mange gode virksomhed­ er, ved at fokusere ensidigt på meget overordnede erhvervsmæssige styrkepositioner. Samtidig findes der inden for alle brancher og erhvervsområder virksomheder, hvor vækstpotentialet er begrænset.

EKSPORT

UDDANNELSE IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION

TURISME

BYGGE & ANLÆG

FØDEVARER

TRANSPORT & LOGISTIK

FARMA & MEDICO

CLEANTECH

VÆKSTDRIVERE OG INDSATSOMRÅDER

7

8

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

KONKLUSIONER FRA DELANALYSER Der er i forbindelse med grundlagsanalysen udarbejdet seks delanalyser. Formålet er at skabe et overblik og en karakteristik af seks erhvervsområder i Region Sjælland for at belyse om og hvor der er potentiale for øget vækst.

De udvalgte områder inkluderer de fire indsatsområder fra den nuværende erhvervsudviklingsstrategi; turisme, fødevarer, cleantech samt farma og medico (her inkl. velfærdsområdet). Dette giver en mulighed for at genoverveje vækstpotentialerne og mulighed for at skærpe og nuancere indsatserne.

Udover de nuværende indsatsområder inkluderer analysen også områderne bygge og anlæg, samt transport og logistik. Disse to erhvervsområder fylder meget i den regionale beskæftigelse og værdiskabelse og vil begge blive påvirket af de kommende store anlægs-projekter.

Områderne fylder ikke lige meget i regionens erhvervsstruktur. Dog skal områdernes umiddelbare størrelse ikke tolkes som afgørende for vækstpotentialet. Flere af områderne indeholder en stor andel af lokalt orienterede erhverv, hvor vækstpotentialerne er begrænsede.

15+10+943257

PRIVAT BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ UNDERSØGTE OMRÅDER I DELANALYSERNE

15 %

9,8 %

57,3 %

9,2 %

Bygge & anlæg Transport & logistik Fødevarer Turisme Farma & Medico Cleantech Andre erhverv

3,4 %

2,9 % 2,4 %

Kilde: Danmarks Statistik og Center for VækstAnalyse (CfVA)

De dybdegående analyser kan genfindes i bilagsrapporten. I denne hovedrapport er der kun gengivet de vigtigste konklusioner fra delanalyserne.

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

CLEANTECH Beskæftigelsesudvikling

Beskæftigede

(2005-2010)

Primære Fremstilling Service

Gennemsnitligt uddannelsesniveau 40 % med teknisk uddannelse

5.000 Højt produktivitets­­niveau

Andel af Region Sjællands private beskæftigelse

2,4 % Særlige kendetegn

Domineret af fremstillingsvirksomheder og med en koncentration af ventilations- og luftrensningsvirksomheder i Region Sjælland.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING De seneste regionale beskæftigelsestal viser, at cleantechområdet i 2010 havde 5.000 beskæftigede i Region Sjælland. Det svarer til ca. 2 procent af den samlede private beskæftigelse i regionen. Med 3,7 procent af Danmarks samlede beskæftigelse inden for cleantechområdet, kan området ikke anses for en regional erhvervsmæssig styrkeposition. Siden 2008 er beskæftigelsen inden for grønne fremstillingsvirksomheder faldet med 30 procent. Derimod har grønne landbrug og servicevirksomheder haft en stabil beskæftigelsesudvikling de seneste år og havde i 2010 en beskæftigelse der var højere end i 2005. Da den største andel af erhvervsområdet udgøres af fremstillingsindustrien, står og falder udviklingen dog med udviklingen inden for industrien. Og den har de senere år haft det svært i Region Sjælland.

VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK En kortlægning af virksomhederne inden for cleantechområdet viser, at der generelt er få egentlige clean­ techvirksomheder, og at virksomhederne inden for området generelt er små i Region Sjælland. Eneste undtagelse er inden for forretningsområdet luftrensning og ventilation. Her findes en række virksomheder, som er grundlagt i regionen, og som har medarbejdere med specialiserede kompetencer. Det betyder, at virksomhederne er bundet til lokalområdet, og det medfører en øget sandsynlighed for nye spin-offs i Region Sjælland, dvs. oprettelsen af nye virksomheder, der springer ud af de eksisterende virksomheder.

Ligeledes øges mulighederne for at indgå i innovative samarbejder med lokale virksomheder eller videninstitutioner.

PRODUKTIVITET OG UDDANNELSESNIVEAU Cleantechvirksomhederne er mere produktive end virksomhederne i fremstillingssektoren generelt. Den høje produktivitet afspejler et erhvervsområde, der er kendetegnet ved et højt innovationsniveau og en høj eksportandel. En høj andel af de beskæftigede inden for cleantech har en teknisk og/eller naturvidenskabelig uddannelse. Derfor er det afgørende for udviklingen inden for cleantechområdet, at der er adgang til medarbejdere med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer.

TENDENSER Hovedparten af værditilvæksten inden for cleantechområdet stammer fra industriel produktion, og uanset potentialer og muligheder, så afhænger væksten inden for cleantechområdet af at industrien har gode vilkår.

9

10

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

FARMA, MEDICO OG VELFÆRDSLØSNINGER Beskæftigelsesudvikling

Beskæftigede

(2003-2012)

Farma Medico

Højt uddannelsesniveau 21 % har en længerevarende videregående uddannelse

3.293 2.463 Højt produktivitets­­niveau

Andel af Region Sjællands private beskæftigelse

2,9 % Særlige kendetegn

Store produktionsvirksomheder er placeret i Region Sjælland med hovedsædet beliggende i Region Hovedstad­ en eller udlandet.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING De samlede fremstillingserhverv inden for farma-, medico- og velfærdsområdet udgør omkring 3 procent af den private beskæftigelse i Region Sjælland og er således en mindre erhvervsgruppe i regionen.

Beskæftigelsesudviklingen inden for farmaområdet har de seneste år været stabil, hvilket er positivt, finanskrisen taget i betragtning. Beskæftigelsesudviklingen inden for medicoområdet har derimod været støt faldende det seneste årti og følger dermed samme tendens som industrien generelt.

VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK Region Sjælland er primært kendetegnet ved at være et produktionssted for større farma- og medicoproducenter. Det gælder både plastproduktion og avanceret farmaceutisk produktion. Forsknings- og udviklingsaktiviteter finder i mindre grad sted i regionen, men er ofte koncentreret i Region Hovedstaden. De 15 største virksomheder inden for farma-, medico-, og velfærdsområdet står for mindst 90 procent af den samlede beskæftigelse. Mange af de store virksomheder er enten ejet af en international koncern, eller er en del af et større dansk selskab med hovedsæde i Københavnsområdet. Der er kun få virksomheder inden for velfærdsløsninger.

PRODUKTIVITET OG UDDANNELSESNIVEAU Produktiviteten inden for farma-, medico- og velfærdsvirksomhederne er høj, og erhvervsområdet har således en større regionaløkonomisk betydning i forhold til beskæftigelsesstørrelsen. Også videnniveauet er højt, og hele 21 procent af de beskæftigede har en længerevarende videregående uddannelse. Farma-, medico- og velfærdsområdet er dermed et erhvervsområde med et stort behov for højtuddannede. Samtidig er der mange fagligt uddannede.

TENDENSER Danmark har som helhed erhvervsmæssige styrkepositioner inden for farma-, medico- og velfærdsområdet, hvor især farmaområdet klarer sig godt internationalt.2 Med knap en femtedel af landets samlede beskæftigelse inden for området udgør Region Sjælland en vigtig del af denne danske styrkeposition.

Den farmaceutiske sektor har de seneste årtier set en vækst, der er betydeligt højere end den generelle økonomiske vækst i Danmark.

2

Vækstteam for Sundheds og Velfærdsløsninger (2013), Anbefalinger

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

TURISME Beskæftigelsesudvikling

Beskæftigede

(2003-2012)

6.671 Lavt uddannelsesniveau 64 % ufaglærte

Lavt produktivitets­­niveau

Andel af Region Sjællands private beskæftigelse

3,4% Særlige kendetegn

Området er præget af mange mindre virksomheder, hvoraf hovedparten opererer inden for restaurationsbranchen.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING Turismeerhvervet udgør 3,4 procent af den samlede private beskæftigelse i Region Sjælland. Derudover skaber erhvervet en række afledte effekter beskæftigelses- og værdimæssigt i andre erhverv. Her kan især detailhandel og erhvervsservice nævnes. For regionen som helhed har turismeområdet en forholdsvis lille regionaløkonomisk betydning i forhold til værditilvækst og beskæftigelse. Dette opvejes til dels af turismens særlige beskæftigelsesmæssige betydning for regionens yderområder.

Beskæftigelsesudviklingen har i høj grad været påvirket af finanskrisen. En brat nedgang i beskæftigelsen i årerne 2009-2011 er i 2012 vendt til en positiv beskæftigelsesudvikling. Regionen har dermed fulgt den nationale beskæftigelsesudvikling inden for turisme - dog med større udsving.

VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK Turismevirksomhederne i regionen kan generelt karakteriseres som mindre servicevirksomheder med en omskiftelig og sæsonpræget arbejdskraft. Der bliver etableret mange nye turismevirksomheder, især inden for restaurationsområdet, men iværksætterne inden for turisme har samtidig en meget lav overlevelsesrate, og under halvdelen er stadig aktive efter to år. Restaurationsbranchen står for omkring to ud af tre virksomheder i turismebranchen, mens hotel og overnatningsvirksomheder udgør lidt under en fjerdedel.

Omkring hver tiende virksomhed er inden for forlystelsesområdet.

PRODUKTIVITET OG UDDANNELSESNIVEAU Turismeområdet har en relativ lille samlet værdiskabelse (2,7 procent af regionens samlede værditilvækst), og et lavt produktivitetsniveau. Produktivitetsniveauet er således 35 procent under det gennemsnitlige produktivitetsniveau i Region Sjælland. Områdets lave produktivitet og værdiskabelse er blandt andet et resultat af det lave uddannelsesniveau, der kendetegner området. Således har 64 procent af de beskæftig­ede ingen kompetencegivende uddannelse. Det lave produktivitets- og uddannelsesniveau er særkendet for turismeområdet generelt og ikke en særligt sjællandsk udfordring.

TENDENSER Danmark har de seneste år tabt konkurrenceevne som turismeland og står overfor en række udfordringer, der præger erhvervets vækstmuligheder. Vækstplan DK, der har givet øget momsfradrag og sidestilling af sommerhuse med helårsboliger, er en positiv udvikling for turismeområdet og kan bidrage til øget konkurrenceevne for det danske turismeerhverv.3

3

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013), Anbefalinger

11

12

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Beskæftigelsesudvikling

Beskæftigede

(2003-2012)

Service Fremstilling

23.991 5.423

Mange faglærte

Gennemsnitligt

60 % faglærte 25 % ufaglærte

produktivitets­­niveau

Andel af Region Sjællands private beskæftigelse

15 % Særlige kendetegn Mange mindre virksom­hed­er og lokalt orienterede håndværksvirksomheder.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING Serviceerhvervene inden for bygge- og anlægsbranchen udgør 12 procent af Region Sjællands samlede private beskæftigelse, og er dermed det tætteste Region Sjælland kommer på en egentlig specialisering inden for en større branche. Bygge- og anlægsservice er et meget konjunkturafhængigt erhverv, hvilket betyder, at den lave økonomiske vækst har medført et væsentligt fald i beskæftigelsen, både på landsplan og i Region Sjælland. I Region Sjælland er beskæftigelsen faldet med 4.000 personer siden højkonjunkturen var på sit højeste. Fremstillingserhvervene inden for området, dvs. ofte underleverandører af byggematerialer, udgør omkring 3 procent af den samlede private beskæftigelse. Beskæftigelsen inden for fremstillingsområdet er faldet med næsten 40 procent over de seneste ti år.

VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK Bygge- og anlægsbranchen er præget af mange mindre virksomheder inden for serviceområdet. De store virksomheder der findes inden for servicebranchen er hovedsageligt anlægsvirksomheder, større entreprenører, og specialiserede nicheproducenter. Herudover udgøres området af en større gruppe af lokalt orienterede håndværksvirksomheder. Beskæftigelsen inden for fremstillingsvirksomhederne er fordelt på over 100 mindre underleverandører i regionen, samt en række mellemstore virksomheder.

PRODUKTIVITET OG UDDANNELSESNIVEAU De sjællandske bygge- og anlægsvirksomheder har både et produktivitetsniveau og et uddannelsesniveau, der svarer til de øvrige danske regioner. Inden for bygge- og anlægsservicevirksomhederne er produktivitetsniveauet således på niveau med serviceerhvervene generelt. Uddannelsesmæssigt er området præget af mange faglærte, idet 60 procent af de beskæftigede inden for bygge- og anlægsvirksomhederne har en faglig uddannelse. Lidt under 25 procent af de beskæftigede har ingen kompetencegivende uddannelse.

TENDENSER Kommende store offentlige bygge- og anlægsprojekter forventes at kunne lede til øget beskæftigelse for serviceerhvervene på op til 6.000 personer i Region Sjælland i 2018, hvor efterspørgslen forventes at toppe. I hvor høj grad sjællandsk arbejdskraft og sjællandske virksomheder vil indgå i de store anlægs­ investeringer er endnu uvist. Efterspørgslen på arbejdskraft forventes at falde væsentligt efter 2019. Her vil beskæftigelsen falde til det nuværende niveau igen.

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

FØDEVARER Beskæftigelsesudvikling

Beskæftigede

(2003-2012)

Primære Fremstilling Støtteerhverv Gennemsnitligt uddannelsesniveau

8.508 7.001 2.525 Højt produktivitets­­niveau inden for fremstilling

Andel af Region Sjællands private beskæftigelse

9,2 % Særlige kendetegn

Mange små primæreproducenter, samt en række store industrivirksomheder og støtteerhvervsvirksomheder.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING Fødevareområdet udgør 18 procent af den private beskæftigelse i Region Sjælland og dækker over en bred gruppe af erhverv, både primære, fremstilling, støtteerhverv og serviceerhverv. Når serviceerhverv­ ene, der hovedsageligt tæller lokale erhverv såsom dagligvarehandel, fjernes, udgør fødevareområdet 9,2 procent af det samlede private erhverv i Region Sjælland. Der er således tale om en stor beskæftigelsesgruppe i regionen. Beskæftigelsen inden for fødevareområdet er stødt faldende både på landsplan og i Region Sjælland. Siden 2003 er beskæftigelsen faldet med omkring 3,5 procent hvert år. Dette er en del af en endnu længe­revarende tendens med faldende beskæftigelse inden for fødevareområdet. Der er klar sammenhæng mellem kommunernes andel af beskæftigede inden for fødevareområdet og kommunernes afstand til København. Dermed har fødevareområdet en særlig beskæftigelsesmæssig betydning for regionens yderkommuner.

VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK Fødevareområdet er præget af et stort antal mindre virksomheder, især inden for de primære erhverv, hvor der er få store virksomheder. De største virksomheder findes inden for fremstillingserhvervene, hvor der både er virksomheder med hovedsæde i Region Sjælland, og virksomheder med store filialer placeret i regionen. Inden for støtteerhvervene findes også en række store virksomheder, der for størstedelens vedkommende har deres hovedsæde i Region Sjælland. I denne kategori er virksomheder der fremstiller maskiner og teknologi der bruges i landbrug og industri.

PRODUKTIVITET OG UDDANNELSESNIVEAU Fremstillingsvirksomhederne4 inden for fødevareområdet i Region Sjælland har et produktivitetsniveau, der er 25 procent over det generelle produktivitetsniveau i Region Sjælland. Produktivitetsniveauet er således højt, også set i forhold til øvrige industrivirksomheder i Region Sjælland. Uddannelsesniveauet inden for fødevareområdet i Region Sjælland er på niveau med uddannelsesniveauet inden for området på landsplan. Området har færre medarbejdere med en videregående uddannelse (11 procent) end det generelt er tilfældet i den private sektor i Region Sjælland.

TENDENSER Den voksende verdensbefolkning betyder øget behov for en stabil fødevareforsyning, samtidig løftes store dele af jordens befolkning ud af fattigdom og ind i middelklassen, som har et højt fødevareforbrug og stiller krav til fødevarekvalitet. Danmark har en stærk fødevareeksport, og de seneste år har eksporten til de store vækstmarkeder i Asien, Afrika og Mellemøsten været stigende. Dette til trods, har beskæftigelsen i Danmark været støt faldende siden 2003.

4

Det har kun været muligt at opgøre produktiviteten for fremstillingserhvervene inden for fødevareområdet.

13

14

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

TRANSPORT OG LOGISTIK Beskæftigelsesudvikling

Beskæftigede

(2003-2012)

19.235 Lavt uddannelsesniveau 41 % ufaglærte 51 % faglærte

Gennemsnitligt produktivitets­­niveau

Andel af Region Sjællands private beskæftigelse

9,8 % Særlige kendetegn

Mange små virksomheder - heraf mange lokalt orienterede. Herudover findes en del større logistikcentraler i regionen.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING Samlet udgør transportområdet ca. 10 procent af den private beskæftigelse i Region Sjælland. Området er således beskæftigelsesmæssigt et ikke ubetydeligt erhvervsområde i regionen. Selvom finanskrisen også har været hård ved transportvirksomhederne i Region Sjælland, så har området oplevet pæn vækst de seneste år. Væksten skal ses i sammenhæng med udviklingen i Hovedstadsregionen, hvor pladskrævende virksomheder som for eksempel transportvirksomheder flyttes ud til Region Sjælland. Særligt området omkring Greve-Køge synes at være en god placering i forhold til at forsyne hele det sjællandske marked.

VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIK Transportområdet udgøres hovedsageligt af serviceerhverv. Transportområdet er et erhvervsområde der i høj grad er kendetegnet ved rigtig mange små virksomheder, enkeltmandsvirksomheder og en lang række mellemstore virksomheder. De 40 største virksomheder står kun for ca. 25 procent af den samlede beskæftigelse inden for transportområdet.

PRODUKTIVITET OG UDDANNELSESNIVEAU Transportområdets produktivitetsniveau er på niveau med gennemsnittet for virksomhederne i Region Sjælland. Den høje beskæftigelsesandel afspejler således et lignende bidrag til værdiskabelsen. Transportområdet er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau, også når man sammenligner med det generelle uddannelsesniveau i Region Sjælland. 41 procent er uden kompetencegivende uddannelse, men 51 procent har en erhvervsfaglig uddannelse.

TENDENSER På kort og mellemlangt sigt er vækstmulighederne inden for transport og logistik gunstige i Region Sjælland. En række store anlægsinvesteringer vil betyde stigende efterspørgsel på transport, og fordi transport er et forholdsvis stedbundet erhverv, er der gode chancer for, at det vil betyde vækst i beskæftigelsen i transportvirksomhederne i Region Sjælland.

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

VÆRDISKABELSE OG VÆKSTDRIVERE En høj værdiskabelse er en forudsætning for at der fortsat skabes job og velstand i Region Sjælland. Med værdiskabelse forstås den samlede økonomiske værdi, der bliver skabt i Region Sjællands erhvervsliv. Det er denne værdi, der kanaliseres videre ud til samfundet og regionens borgere. En højere værdiskabelse er derfor ofte det endelige mål for regional erhvervsudvikling.

Det store fald i værdiskabelsen som følge af finanskrisen, er de seneste par år vendt til en positiv udvikling i værdiskabelsen. Værdiskabelsen i Region Sjælland er dog endnu ikke tilbage på 2003-niveauet.

Værdiskabelsen bliver i hovedtræk sammensat af to faktorer: beskæftigelsen og produktiviteten.5

VÆRDISKABELSE

PRODUKTIVITET

BESKÆFTIGELSE (ressourcer)

Produktivitetsniveauet i Region Sjælland har i flere år været under produktivitetsniveauet i forhold til rest­ en af landet, men er de seneste par år steget og er nu på niveau med produktivitetsniveauet på Fyn og i Jylland.

Dette skyldes til dels en forbedring i real-produktiviteten, idet mange virksomheder har skåret ind til ben­ et og forbedret produktiviteten, dvs. at der er færre mennesker/ressourcer til at producere det samme produkt. Endvidere skyldes det, at priserne på de sjællandske eksportvarer er steget, hvilket øger værdiskabelsen, da produkterne dermed får en højere værdi.

På trods af en lille vækst i værdiskabelsen i løbet af de seneste par år, er beskæftigelsesudviklingen ikke fulgt med. Under finanskrisen faldt den private beskæftigelse med over 17.000 personer i Region Sjælland. Siden da, er den private beskæftigelse faldet yderligere, dog kun med omkring 500 til 1.000 per år.

Sammenligner man Region Sjælland med de øvrige danske regioner ses samme tendens. Kun Region Hovedstaden har mistet væsentlig færre beskæftigede, og opnår igen vækst i den private beskæftigelse.

5

Produktivitet udtrykker værdiskabelsen per arbejdstime.

15

16

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

VÆKSTDRIVERE En række faktorer, der går på tværs af forskellige erhvervsområder, påvirker både beskæftigelses- og produktivitetsudviklingen i de sjællandske virksomheder og dermed i sidste ende værdiskabelsen. I dette afsnit fokuseres på følgende fire såkaldte vækstdrivere: • • • •

Uddannelse Iværksætteri Innovation Eksport

Disse fire vækstdrivere er udvalgt, fordi de har en stærk og dokumenteret sammenhæng med værdi­ skab­elsen i virksomheder og den regionale udvikling, og fordi Region Sjælland har en række særlige udfordring­er inden for netop disse områder.

VÆKSTDRIVERNES SAMMENHÆNG MED VÆRDISKABELSEN

Ekspo

tion

va Inno

rt

BESKÆFTIGELSE

VÆRDISKABELSE

Iværk

PRODUKTIVITET

sætte

ri

else

nn Udda

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

UDDANNELSE Uddannelse er en vækstdriver, idet uddannelsesniveauet påvirker både produktivitet6 og beskæftigelsesmuligheder7 og har derfor stor betydning for den sjællandske værdiskabelse.

VÆKST BLANDT DE HØJTUDDANNEDE Siden den økonomiske nedgang har der været tydelige forskelle i, hvilke uddannelsesgrupper der har oplevet vækst og nye jobs, og hvilke der har oplevet en beskæftigelsesmæssig tilbagegang.

En generel tendens er, at der kommer flere højtuddannede ud i de sjællandske virksomheder. Det gælder særligt personer med lange videregående uddannelser. Herudover har gruppen af personer med korte og mellemlange uddannelser i højere grad bibeholdt deres beskæftigelsesniveau end gruppen af faglærte.

Særligt personer uden kompetencegivende uddannelse har oplevet et beskæftigelsesfald.

I dag er der således flere ansatte i Region Sjællands erhvervsliv med en længerevarende videregående uddannelse end før finanskrisen. Dette er en positiv udvikling for Region Sjælland og en udvikling inden for uddannelsesgrupperne, der ligeledes ses på landsplan.

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DEN PRIVATE SEKTOR FORDELT PÅ UDDANNELSESGRUPPER i Region Sjælland (2012) Indeks 100=2009

Indeks 100 = 2009

105

100

95

90

85

2009

2010

2011

2012

Grundskole eller gymnasial uddannelse

Mellemlang videregående og Bachelorer

Erhvervsfaglig uddannelse

Lang videregående uddannelse

Kort videregående uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

FÅ MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Region Sjællands private sektor er generelt kendetegnet ved at gruppen af faglærte udgør en stor del af beskæftigelsen. Til gengæld er der færre med en videregående uddannelse, når man sammenligner med de øvrige danske regioner. Og der er flere uden kompetencegivende uddannelse.

6 7

DEA (2010), Produktivitet og videregående uddannelser Center for VækstAnalyse (2013), VækstTendens 2013 - Uddannelse og kvalificeret arbejdskraft i de sjællandske virksomheder

17

18

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

Det lave uddannelsesniveau påvirker både produktiviteten og beskæftigelsesudviklingen i Region Sjælland. Uddannelsesniveauet i Region Sjællands virksomheder er dog ikke langt fra f.eks. Region Nordjylland og Region Syddanmark.

FORDELINGEN AF DEN PRIVATE BESKÆFTIGELSE PÅ UDDANNELSESGRUPPER (2012)

Hele landet Region Hovedstaden

26% 20%

9% 12%

31%

Region Sjælland

31%

Region Syddanmark

29%

7%

Region Midtjylland

27%

9%

Region Nordjylland

30%

39%

7%

7%

6%

13%

13%

41% 43%

4%

5% 7% 4% 3%

44% 43%

8% 3%

6% 9%

6% 8% 4% 3% 6%

9%

6% 3%

5% 6% 4% 3%

Grundskole

Mellemlang videregående uddannelse

Gymnasial uddannelse

Lang videregående uddannelse

Erhvervsfaglig

Uoplyst

Kort videregående uddannelse

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Beskæftigelsesstrukturen i Region Sjælland adskiller sig fra resten af landet på flere punkter med betydning for regionens overordnede uddannelsesniveau.

For det første har regionen flere såkaldte lokale serviceerhverv, særligt inden for bygge- og anlægserhverv­ ene, samt detailhandel med fødevarer, der generelt er kendetegnet ved et lavere uddannelsesniveau. For det andet har regionen færre af de videnintensive serviceerhverv, såsom IT, kommunikation, videnservice og finansiering, der generelt er kendetegnet ved et højere uddannelsesniveau.

44 16

% AF DE PRIVATANSATTE I REGION SJÆLLAND HAR EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE % AF DE PRIVATANSATTE I REGION SJÆLLAND HAR EN VIDEREGÅENDE UDANNELSE

% AF

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

IVÆRKSÆTTERI Iværksætteri er vigtig for regionens økonomiske udvikling af flere årsager. Hovedårsagen er at iværksætterne står for en væsentlig del af nettojobskabelsen.8 I Region Sjælland skaber iværksætterne hvert år således omkring 3.000 jobs.

Endvidere er iværksætterne med til at forme fremtidens erhvervsstrukturer i regionen og kan således være med til at forskyde de erhvervsmæssige styrkepositioner. Samtidig øger iværksætterne konkurrencen og dermed også produktiviteten blandt de eksisterende erhverv.9

FLERE NYE VIRKSOMHEDER

44 16

Etableringsraten udtrykker antallet af nye virksomheder i forhold til antallet af eksisterende virksomheder.

AF DE PRIVATANSATTE I kriseåret 2009 faldt%etableringsraten markant over hele landet, og der blev altså skabt færre nye virkI REGION SJÆLLAND HAR EN somheder.

ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

Denne negative tendens er nu vendt, og der er igen en stigning i antallet af nye virksomheder. Region % AF DE PRIVATANSATTE I Sjælland har oplevet en pæn vækst i antallet af nye virksomheder, og etableringsraten er højere end på REGION SJÆLLAND HAR EN Fyn og i Jylland.

VIDEREGÅENDE UDANNELSE

Langt den overvejende del af de nye virksomheder i Region Sjælland er inden for bygge- og anlægsområ­ det, der udgør hele 33 procent af det samlede antal nye virksomheder. Herudover består iværksættergruppen af en række meget forskellige virksomheder. F.eks. udgør it og kommunikation omkring 9 procent af regionens iværksættere – og det på trods af, at området kun udgør en mindre erhvervsgruppe i regionen som helhed.

33 31 9 9

% AF IVÆRKSÆTTERNE ER INDEN FOR BYGGE-OG ANLÆG % AF IVÆRKSÆTTERNE ER INDEN FOR DE ØVRIGE ERHVERV % AF IVÆRKSÆTTERNE ER % AF DE INDEN FOR TRANSPORT % AF IVÆRKSÆTTERNE ER INDEN FOR IT OG KOMMUNIKATION

8 ud af 10 nye virksomheder etableret i Region Sjælland er således inden for disse fire erhvervsområder.

19 44

% AF REGIONENS VIRKSOMHEDER ER PRODUKTINNOVATIVE, DVS. DE HAR INTRODUCERET NYE VARER ELLER SERVICES % HØJERE SANDSYNLIGHED FOR

Ca. 45 % i ifølge Erhvervsstyrelsen (2011), Iværksætterindeks 2011 AT VÆRE HØJPRODUKTIV VIRKSOMHED, 9 Audretsch, D. B., & Keilbach, M. (2004), Entrepreneurship and regional growth: an evolutionary interpretation. Journal of Evolutionary HVIS VIRKSOMHEDEN ER PRODUKTINNOVATIV Economics, 14(5), 605-616. * De øvrige erhverv består af en række meget forskellige erhverv, såsom specialiseret detailhandel, frisører, finansiering og juridisk bistand.

8

19

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

HØJ JOBSKABELSE Hvert år skaber iværksætterne i Region Sjælland omkring 3.000 nye job. De seneste års nedgang i iværksætteraktiviteten har medført en reduktion i antallet af nye job, som iværksætterne skaber. En faldende eller stigende etableringsrate kan altså aflæses direkte i beskæftigelsesstatistikkerne allerede et par år senere.

JOBSKABELSEN AF IVÆRKSÆTTERE FRA ÅRGANGENE 2003 TIL 2010 FREM MOD 2012

3.043

3.174

3.559

3.195

3.869 3.156

2.970 2.434

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

20010

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

78 % 76 % 75 % 74 % Både på nationalt plan73 og% i Region Sjælland gælder det, at kun omkring halvdelen af de nye virksomheder 72 % overlever de første fire år. De virksomheder, der har overlevet fire år, kommer til gengæld relativt stabilt 3.869 igennem den efterfølgende årrække.

3.559 3.156 3.174 3.195 3.043 2.970 De første to år er særligt kritiske for iværksætterne. Ved at følge alle nye virksomheder fra 2010 og frem 2.434 til 2012, undersøges det, hvor godt iværksætterne klarer sig på tværs af regioner og kommuner. Her REGION MIDTJYLLAND

REGION NORDJYLLAND

HELE LANDET

REGION HOVEDSTADEN

REGION SYDDANMARK

REGION SJÆLLAND

LAVE OVERLEVELSESRATER

fremgår det, at iværksætterne i Region Sjælland har den laveste overlevelsesrate i Danmark. I Region Midtjylland overlever 6 procentpoint flere virksomheder de første to år end i Region Sjælland. Og også i Region Hovedstaden overlever flere virksomheder, på trods af en meget høj etableringsrate. Forskellene i overlevelsesrater er dog ikke meget store.

OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOMHEDER FRA 2010 TIL ULTIMO 2012

78 % REGION MIDTJYLLAND

76 % REGION NORDJYLLAND

75 %

HELE LANDET

74 % REGION HOVEDSTADEN

73 % REGION SYDDANMARK

72 % REGION SJÆLLAND

20

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

33 31 9 9

INNOVATION

% AF IVÆRKSÆTTERNE ER INDEN FOR BYGGE-OG ANLÆG

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

% AF IVÆRKSÆTTERNE ER INDEN FOR DE ØVRIGE ERHVERV % AF

Innovation er en væsentlig vækstdriver for ER økonomisk udvikling - både for virksomheder og den regionale IVÆRKSÆTTERNE udvikling. Mange studier har påvist en meget klar sammenhæng imellem innovation og høj produktivitet. % AF DE INDEN FOR TRANSPORT Virksomheder, der er innovative, er således mere værdiskabende.10

% AF

Særligt produktinnovation, dvs. introduktionen IVÆRKSÆTTERNE ER af nye varer og ydelser, har en tydelig sammenhæng med virksomhedernes produktivitet. De virksomheder i Region Sjælland, der er produktinnovative, har i genINDEN FOR IT OG KOMMUNIKATION nemsnit 44 procent højere sandsynlighed for at være højproduktive virksomheder end øvrige virksomhed­ er. Denne sammenhæng mellem produktivinnovative virksomheder og produktivitet viser altså vigtigheden af at have innovative virksomheder, hvis produktivitetsniveauet skal højnes i regionen.

19 44

% AF REGIONENS VIRKSOMHEDER ER PRODUKTINNOVATIVE, DVS. DE HAR INTRODUCERET NYE VARER ELLER SERVICES % HØJERE SANDSYNLIGHED FOR AT VÆRE HØJPRODUKTIV VIRKSOMHED, HVIS VIRKSOMHEDEN ER PRODUKTINNOVATIV Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Der er væsentlige forskelle regionerne imellem i forhold til andelen af produktinnovative virksomheder. Region Sjælland har igennem flere år haft en lavere andel af produktinnovative virksomheder end de øvrige regioner. En tendens, der de seneste år er delvis vendt, idet andelen af produktinnovative virksomheder er steget. % AF

8

10

REGIONENS VIRKSOMHEDER EKSPORTERER

F.eks. Forsknings og Innovationsstyrelsen (2010), Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation, Center for Business and Economic Research (2010), Innovation og produktivitet og Center for VækstAnalyse (2013), VækstIndeks 2013

21

22

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

ANDEL PRODUKTINNOVATIVE VIRKSOMHEDER (2009-2011)

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hele landet 2009

Region Hovedstaden 2010

Region Sjælland 2011

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

Der er flere årsager til at Region Sjællands virksomheder stadig er mindre produktinnovative end virksomhederne i landets øvrige regioner. En væsentlig årsag er, at den type erhverv, som karakteriserer Region Sjælland, generelt er mindre produktinnovative. Dette gælder særligt bygge- og anlægsvirksomhederne.

En anden årsag kan være færre investeringer i udviklingsaktiviteter. Virksomhedernes investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter udgør 0,84 procent af bruttoværditilvæksten i Region Sjælland, mens de på landsplan udgør 3,21 procent. Landsgennemsnittet bliver trukket kraftigt op af Hovedstadsregionen, mens de mere sammenlignelige regioner - Syddanmark (1,28 procent) og Nordjylland (0,60 procent) har et investeringsniveau i forsknings- og udviklingsaktiviteter på niveau med Region Sjælland.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter er dog langtfra den eneste kilde til produktinnovation, der også kan opstå ved at udnytte eksisterende viden. Region Nordjylland har f.eks. et lavt niveau af investeringer i forskning og udvikling, men har alligevel en høj andel af produktinnovative virksomheder.

Erhverv, vækst og beskæftigelse: Hovedrapport

19 44

% AF REGIONENS VIRKSOMHEDER ER PRODUKTINNOVATIVE, DVS. DE HAR INTRODUCERET NYE VARER ELLER SERVICES

% HØJERE SANDSYNLIGHED FOR AT VÆRE HØJPRODUKTIV VIRKSOMHED, Eksport er en væsentlig vækstdriver, der bidrager til den regionale økonomi, idet der sælges varer HVIS VIRKSOMHEDEN ERsærligt PRODUKTINNOVATIV

EKSPORT

og ydelser ud af regionen. Samtidig skaber eksporterende virksomheder generelt mere værdi end ikkeeksporterende virksomheder.11 De virksomheder i Region Sjælland der eksporterer, har ligeledes en markant højere forventning om vækst, end virksomheder, der ikke eksporterer.12

8

% AF REGIONENS VIRKSOMHEDER EKSPORTERER Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

8 procent af de sjællandske virksomheder eksporterer. Det er færre end i de øvrige danske regioner, hvor 10 til 12 procent af virksomhederne eksporterer.

ANDEL EKSPORTERENDE VIRKSOMHEDER (2009-2011) 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Hele Landet 2009

Region Hovedstaden 2010

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2011 Kilde: Danmarks Statistik og CfVA

De sjællandske eksportvirksomheder eksporterer ligeledes en mindre andel af deres omsætning end eksportørerne fra de øvrige danske regioner. Der tegner sig således en generel tendens til at de sjællandske virksomheder har udfordringer med at opnå og skabe eksport.

Industrien står for 64 procent af eksporten fra Region Sjælland, og bidrager således størst til den sjællandske eksport. Tre ud af fire industri SMV’er er eksportører.

11 12

Wagner, Joachim (2007), Exports and productivity: a survey of the evidence from firm-level data. The World Economy (2007) 30.1: 60-82.

Center for VækstAnalyse (2013), Vækstindeks 2013 – Fokus på produktivitet

23

Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

vaekstanalyse.dk