Vækstudfordringen
Iværksætter barometer 2018 Den nationale analyse af danske iværksætteres forventninger til omsætning, job, udfordringer og oplevelser af rammevilkår
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
2
Iværksætterbarometer 2018
Dette er tredje årgang af Iværksætterbarometret. Iværksætterbarometret stiller skarpt på udviklingen i iværksætteriet i Danmark frem til nu, og på iværksætternes forventninger til vækst og udfordringer det kommende år. I Iværksætterbarometret 2018 graver vi også lidt dybere i den danske iværksætterkultur set fra iværksætternes synspunkt. Med Iværksætterbarometret ønsker vi at skabe en fakta- og vidensbaseret diskussion af iværksætteriet i Danmark og iværksætternes udfordringer. Barometret bygger på de nyeste tilgængelige data vedrørende iværksætteri og det største danske iværksætter survey. Data stammer fra Danmarks Statistik og er derefter viderebehandlet af Center for VækstAnalyse og eStatistik. Iværksættersurveyet er udført af Center for VækstAnalyse og omfatter godt 1.200 besvarelser.
Center for
IVÆRKSÆTTERBAROMETER 2018
En del af Væksthus Sjælland
Udarbejdet af Sara Dolmer, Jon Toft-Jensen og Lill Andersen.
VækstAnalyse Marienbergvej 132, 2. 4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35
Marts 2018 Layout: Characterise.dk
info@vhsj.dk
FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT: Seniorøkonom Lill Andersen på telefon 53 72 71 92 eller mail lia@vhsj.dk
Iværksætterbarometer 2018
INDHOLD
4
RESUMÉ – DE VIGTIGSTE POINTER PÅ FEM MINUTTER
6 7 10 13
DEL 1. IVÆRKSÆTTERIET I DANMARK Udvikling 2006-2017 Kommunalt fokus Samfundsøkonomisk betydning
15
DEL 2. IVÆRKSÆTTERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN – BAROMETER 2018 Vækst og beskæftigelse Udfordringer og rammevilkår
16 19 22 23 24 27
DEL 3. FOKUS PÅ IVÆRKSÆTTERKULTUREN I DANMARK Øget fokus på iværksætteri Iværksætterkultur Iværksætteri og uddannelse
28
DATA OG METODE
3
4
Iværksætterbarometer 2018
DE VIGTIGSTE POINTER PÅ FEM MINUTTER STRUKTURELT SKIFTE I IVÆRKSÆTTERAKTIVITETEN
DE SENESTE 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI HAR SKABT EN KVART MILLION JOB
De senere år har der været en stabil udvikling i iværksætteraktiviteten i Danmark. Hvert år er der blevet etableret ca. 20.000 nye virksomheder. Men den stabile udvikling dækker over et strukturelt skifte væk fra traditionel service som byggeri og handel over mod videnintensiv service som IT, reklame og rådgivning. Nem adgang til højtspecialiseret arbejdskraft fra de mange videregående uddannelses institutioner i hovedstadsområdet giver anledning til en stigende koncentration af iværksætteraktivitet i Region Hovedstaden.
De unge virksomheder med 10 år eller derunder på bagen udgør 43% af alle virksomhederne i Danmark, og de står for 13% af den samlede private beskæftigelse i 2015. Iværksætteri har især stor økonomisk betydning inden for byggeriet og videnintensiv service.
UDDANNELSE ER AFGØRENDE FOR IVÆRKSÆTTERI Der er stor variation i iværksætteraktiviteten i landets kommuner, også når der tages hensyn til indbyggertallet. Hovedparten af variationen forklares ved forskelle i borgernes uddannelsesmæssige baggrund. I lyset af den strukturelle udvikling i retning af videnintensiv service må betydningen af uddannelse for iværksætteri forventes at bestå og måske endda øges fremover. Så en mere ligelig geografisk fordeling af iværksætteri kræver fx øget fokus på iværksætteri i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og/eller flere videregående uddannelser i provinsen. Det ser derimod ikke ud til, at iværksætteraktiviteten påvirkes af det generelle, lokale erhvervsklima.
FÅ NYE VIRKSOMHEDER OPSKALERER Kun en halv procent af de nye virksomheder, der blev etableret i 2011 og 2012, havde udviklet sig til højvækstvirksomheder i 2016. Iværksætterbarometret identificerer fire årsager til manglende opskalering: • Mange iværksættere har ikke ambitioner om vækst. • Mange iværksættere mangler viden om og interesse for salg og markedsføring. • Ugunstige rammevilkår vedrørende beskatning af indkomst og overskud. • En iværksætterkultur, der er præget af mangel på netværk og en opfattelse af, at det ikke er legitimt at fejle.
Iværksætterbarometer 2018
FALDENDE OPTIMISME BLANDT IVÆRKSÆTTERNE 3 ud af 4 iværksættere forventer vækst det kommende år. Alligevel spores en faldende optimisme blandt iværksætterne i årets barometer i forhold til de foregående år, hvilket er overraskende i lyset af den aktuelle økonomiske konjunkturudvikling. Iværksætterbarometeret peger på to årsager til udviklingen: for det første kan det tolkes som en øget realisme, da det er andelen af iværksættere med meget høje vækstforventninger, der er reduceret. For det andet er der tegn på, at de mest vækstambitiøse iværksættere i stigende grad føler sig udfordret på rekruttering og digitalisering, og det kan lægge en dæmper på deres vækstforventninger.
IVÆRKSÆTTERNE ER I LIGE HØJ GRAD UDFORDRET PÅ FINANSIERING OG KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT De sidste tre år er iværksætternes rekrutteringsudfordringer steget og udfordringerne med at skaffe kapital og finansiering er faldet, så de to udfordringer er lige store i 2018. Men finansieringsudfordringen skyldes i høj grad dårlige rammevilkår i modsætning til rekrutterings udfordringen, der er et markedsvilkår.
EN IVÆRKSÆTTERKULTUR MED BEHOV FOR AT BLIVE STYRKET Der er øget fokus på iværksætteri i medierne, hvor antallet af omtaler er tredoblet på 10 år. Der er også stort politisk fokus på iværksætteri, hvilket i efteråret 2017 udmøntede sig i en erhvervs- og vækstpakke, der bl.a. gør det nemmere at investere i iværksættervirksomheder. På trods heraf oplever under hver anden iværksætter, at der er en stærk iværksætterkultur i Danmark. Iværksætterbarometeret identificerer manglende netværksaktiviteter og en udpræget holdning om, at det ikke er legitimt at fejle som mulige årsager.
5
6
Iværksætterbarometer 2018
1. IVÆRKSÆTTERIET I DANMARK – STRUKTUR OG UDVIKLING Der er øget fokus på iværksætteri i disse år. Antallet af medieomtaler er tredoblet på 10 år, og TV-programmer om iværksætteri ruller over skærmen i den bedste sendetid (se del 3). Der er også stort politisk fokus på rammevilkårene for iværksætteri, hvilket konkret udmøntede sig i den erhvervsog vækstpakke, som Folketinget vedtog i efteråret. Samtidig er iværksætteri blevet en del af de politiske programmer hos samtlige partier i Folketinget, og enkelte har det som egentlig mærkesag. Alle partier har en positiv opfattelse af iværksætteri, som vigtig bidragsyder til samfundsøkonomien. Men hvordan står det egentlig til med den reelle iværksætteraktivitet i Danmark? →→ Hvordan har den udviklet sig siden finanskrisen? →→ Hvordan fordeler den sig geografisk i landet? →→ Hvilken samfundsøkonomisk betydning har den? De spørgsmål analyseres i Iværksætterbarometerets første del. Målt på antallet af CVR-registreringer skal vi tilbage til årene umiddelbart før finanskrisen for at finde et niveau, der er lige så højt som i dag. Betragtes i stedet antallet af reelt aktive nye virksomheder, så har antallet de senere år ligget stabilt og pænt højt på godt 20.000 om året. Men der er et stykke vej op til de over 24.000 nye virksomheder, der blev etableret i 2007.1 Iværksætteraktiviteten er størst øst for Storebælt, og det er også her, iværksætteriet har størst økonomisk betydning. Der er især stor iværksætteraktivitet i kommunerne i Region Hovedstaden, også når der korrigeres for, at hver tredje borger i Danmark er bosat der. Det skyldes, at der etableres mange nye servicevirksomheder i disse år, som bygger på specialiseret viden, der typisk erhverves gennem en længerevarende uddannelse, og det har en stor andel af borgerne i Region Hovedstaden. Iværksætteriets samfundsøkonomiske betydning måIes ved iværksætternes jobskabelse. I perioden 2005-2014 blev der etableret ca. 200.000 nye virksomheder i Danmark. I 2015 eksisterede stadig over halvdelen af disse, og de udgjorde 43% af alle virksomhederne i Danmark. Samlet stod de for en kvart million job, hvilket svarer til 13% af den samlede private beskæftigelse. De relativt unge virksomheder står således for en mindre andel af beskæftigelsen, end deres antal tilsiger, fordi ganske få af de nye virksomheder opnår kraftig opskalering inden for 5-10 år. Spørgsmålet er, om den manglende opskalering skyldes →→ iværksætternes egne ambitioner og kompetencer →→ rammevilkår eller →→ iværksætterkulturen i Danmark. Disse emner analyseres i Iværksætterbarometrets del 2 og 3.
1. Reelt aktive virksomheder er virksomheder, der har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening. I etableringsåret er barren det halve – altså økonomisk aktivitet svarende til et kvart årsværk.
Iværksætterbarometer 2018
UDVIKLING 2006-2017 Der har været en stabil udvikling i iværksætteriet de senere år.
45.000
Antal nye virksomheder
40.000
Rensede CVR-registreringer
35.000 30.000 25.000
FIGUR 1.1 Antal cvr-registreringer og reelt aktive nye virksomheder i Danmark
Reelt aktive nye virksomheder 20.000 15.000 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017*
* Antallet af reelt aktive nye virksomheder i 2017 er estimeret på baggrund af udviklingen i antal CVR-registreringer inden for markedsmæssige brancher renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder. Anm.: CVR-registreringerne omfatter registreringer inden for markedsmæssige brancher renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder. Pga. et mindre databrud og kommende revision af iværksætterdatabasen er tallene for de reelt aktive nye virksomheder fra 2015 og fremefter ikke fuldt sammenlignelige med tidligere årgange.
Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase og eStatistik på baggrund af CVR-registeret
I 2016 blev der etableret 20.207 reelt aktive nye virksomheder i Danmark, og i 2017 forventes antallet af nyetableringer at lande på samme niveau. Det er ca. 4.000 flere nye virksomheder pr. år end i 2009, hvor iværksætteraktiviteten ramte bunden. Den stabile udvikling de sidste par år ses som et udtryk for, at iværksætteriet har stabiliseret sig på et pænt niveau, der understøttes af konjunkturudviklingen. Antallet af CVR-registreringer steg langt kraftigere end antallet af reelt nye aktive virksomheder i 2014, og udviklingen siden da indikerer, at muligheden for at etablere iværksætterselskaber (IVS) har givet anledning til et niveauskifte i CVR-registreringsaktiviteten. Mange af de nyetablerede IVS’er har enten meget begrænset økonomisk aktivitet eller lukker hurtigt ned igen, og derfor ses ikke noget niveauskifte i antallet af reelt aktive nye virksomheder.2
2. https://www.estatistik.dk/nyheder/faerre-konkurser-i-2017-men-niveauet-ligger-stadig-hoejt/
7
8
Iværksætterbarometer 2018
Fremgangen i iværksætteriet trækkes af øget aktivitet inden for videnintensive servicebrancher.
FIGUR 1.2 Reelt aktive nye virksomheder fordelt på brancher
2006
4,7%
Industri
4,3%
19,7%
Bygge og anlæg
12,9%
28,4%
Handel, transport mv.
23,3%
21,1%
Information, kommunikation og videnservice
29,3%
6,8%
Operationel service
9,2%
22,7%
Øvrige brancher
21,0%
2016
Anm.: Pga. et mindre databrud og kommende revision af iværksætterdatabasen er tallene i de to år ikke fuldt sammenlignelige. Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase
I løbet af de seneste 10 år er en markant større andel af iværksætteriet koncentreret inden for IT og kommunikation, advokatvirksomheder, regnskabs- og revisionsvirksomheder, arkitekt- og ingeniørvirksomheder, reklamebureauer og virksomhedsrådgivning – kort fortalt: videnintensive servicebrancher. I årene før finanskrisen var ca. hver femte nye virksomhed en videnintensiv servicevirksomhed. I 2016 er andelen steget til 29%. Den kraftige fremgang i iværksætteraktiviteten inden for videnintensiv service skyldes både afsætningsmuligheder og tekniske muligheder: • Gode konjunkturer og specialisering i erhvervslivet giver øget efterspørgsel efter højt specialiserede serviceydelser som IT, regnskab og digitale løsninger • Den digitale udvikling giver mulighed for udvikling af fx nye produkter og salgsmetoder. E-business muliggør handel med serviceydelser, der kan transporteres digitalt inden for rådgivning, undervisning, underholdning, software mv. Forbrugeres og virksomheders stigende brug af internettet giver store mængder information (big data), som anvendes til udvikling af nye serviceydelser, forretningsmodeller og markedsføring. En mindre andel af de nyetablerede virksomheder falder i dag inden for traditionelle service brancher som bygge, anlæg, handel, transport, hoteller og restauranter end før finanskrisen. Hvor næsten halvdelen af iværksætteraktiviteten faldt inden for disse brancher før finanskrisen, er det i dag kun ca. 36%. Denne strukturelle udvikling i iværksætteriet væk fra traditionel service over mod specialiseret og videnintensiv service giver anledning til stigende koncentration af iværksætteraktivitet i Region Hovedstaden.
Iværksætterbarometer 2018
Iværksætteriet koncentreres i stigende grad i Region Hovedstaden. 110
100
90
80
FIGUR 1.3 Antal reelt aktive nye virksomheder, indeks 2006=100
70
60 2006
2007
Region Hovedstaden
2008
2009
Region Sjælland
2010
2011
2012
2013
Region Nordjylland
2014
2015
Region Syddanmark
2016
2017*
Region Midtjylland
* Antallet af reelt aktive nye virksomheder i 2017 er estimeret på baggrund af udviklingen i antal CVR-registreringer inden for markedsmæssige brancher renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder. Anm.: Pga. et mindre databrud og kommende revision af iværksætterdatabasen er tallene for de reelt aktive nye virksomheder fra 2015 og fremefter ikke fuldt sammenlignelige med tidligere årgange. Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase og eStatistik på baggrund af CVR-registeret
Siden finanskrisen er det iværksætteriet i Region Hovedstaden, der har udviklet sig kraftigst. Antallet af nyetablerede virksomheder er her steget med 37% fra 2009 til 2017. Den kraftige fremgang i Region Hovedstaden skal ses i lyset af den generelle urbanisering, der sker i Danmark i disse år. Som en naturlig følge af, at flere og flere borgere bosætter sig i Region Hovedstaden, etableres en større andel af de nye virksomheder også her. Men udviklingen skyldes også, at der er god adgang til højtspecialiseret arbejdskraft fra de mange videregående uddannelsesinstitutioner, der er beliggende her. Derfor etableres hver anden af de nye, videnintensive virksomheder i og omkring Hovedstaden. Som den eneste region er iværksætteriaktiviteten i Hovedstaden i dag på samme niveau som den var i højkonjunkturårene op til finanskrisen.
I 2016 blev der etableret 8.813 reelt aktive nye virksomheder i Region Hovedstaden 2.620 reelt aktive nye virksomheder i Region Sjælland 3.370 reelt aktive nye virksomheder i Region Syddanmark 3.841 reelt aktive nye virksomheder i Region Midtjylland 1.563 reelt aktive nye virksomheder i Region Nordjylland
9
10
Iværksætterbarometer 2018
KOMMUNALT FOKUS Som det fremgår af forrige afsnit, så etableres der flest nye virksomheder i Region Hovedstaden, hvilket ikke er overraskende da næsten hver tredje indbygger i Danmark er bosat her. Det er således ikke meningsfyldt at sammenligne antallet af nyetableringer på tværs af regioner eller kommuner. I stedet sammenlignes etableringsfrekvensen i landets 98 kommuner. Etableringsfrekvensen måler antallet af nye reelt aktive virksomheder i forhold til antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (1.000 16-69 årige). Derved bliver det muligt at vurdere, hvor i landet iværksætteraktiviteten er høj under hensyntagen til kommunens størrelse.
Der er store kommunale forskelle i etableringsfrekvensen, og de højeste frekvenser findes i kommuner i Region Hovedstaden. Antal nyetableringer pr. 1.000 borgere i alderen 16-69 år
Under 3,5 3,5-4,5 4,5-5,5 5,5-6,5 6,5-7,5 Over 7,5
FIGUR 1.4 Etableringsfrekvens, gennemsnit 2015 og 2016
Kilde: Danmarks Statistik og SDFE
Gentofte er den kommune i landet, der har den højeste etableringsfrekvens. Her etableres 9 nye virksomheder pr. 1.000 16-69-årige borgere. Yderligere 6 kommuner i Region Hovedstaden, herunder Københavns Kommune, ligger i top 10, mens de resterende 3 kommuner er de tre øer, Læsø, Samsø og Fanø. 20 af de 29 kommuner i Region Hovedstaden er placeret i top 25. I den anden ende af skalaen ligger Lolland med en etableringsfrekvens på 2,7. Yderligere tre øer er placeret blandt de 10 kommuner med laveste etableringsfrekvenserer: Langeland, Ærø og Bornholm.
Iværksætterbarometer 2018
Hovedparten af de kommunale forskelle i etableringsfrekvensen kan forklares ved forskelle i borgernes uddannelsesmæssige baggrund, mens forskelle i det lokale erhvervsklima ikke synes at have betydning. 10 9
Etableringsfrekvens
8
R2=59%
7
6
FIGUR 1.5 Korrelation mellem etableringsfrekvens og andel borgere i den erhvervsaktive alder med en videregående uddannelse, gennemsnit 2015 og 2016
5
4
3 2 10%
20%
30%
40%
50%
60%
Andel 16-69-årige med en videregående uddannelse Anm.: hvert punkt repræsenterer en af de danske kommuner (excl. Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø). Den grønne linje er en beregnet tendenslinje. R2 måler hvor stærk korrelationen er mellem etableringsfrekvens og andel borgere med en videregående uddannelse. R2=59% betyder, at 59% af variationen i erableringsfrekvensen kan forklares ved variationen i andel borgere med en videregående uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik
59% af variationen i etableringsfrekvensen på tværs af kommuner kan forklares ved forskelle i borgernes uddannelsesmæssige baggrund. Der er således en klar og tydelig tendens til, at i kommuner, hvor en høj andel af borgerne har en videregående uddannelse, etableres der relativt mange nye virksomheder. Det gælder fx Gentofte, Frederiksberg, Hørsholm og Rudersdal. Omvendt har en lav andel af borgerne i udkantskommuner som Lolland, Norddjurs og Vesthimmerland en videregående uddannelse, og her er iværksætterfrekvensen også nogle af de laveste i landet. Den kraftige sammenhæng mellem etableringsfrekvens og uddannelse skyldes, at der i disse år især er store muligheder for videnintensiv iværksætteri, som illustreret i figur 1.2. Derfor etableres der mange virksomheder i områder af landet, hvor en stor andel af borgerne har en videregående uddannelse, dvs. i og omkring de største byer, hvor de videregående uddannelsesinstitutioner er koncentreret. Barometeret 2018 dokumenterer, at en videregående uddannelse − udover at give de studerende nogle specifikke, faglige kompetencer, – også i nogen grad giver de studerende viden om iværksætteri og motivation for at blive iværksætter (se del 3). Mens de specifikke, faglige kompetencer kræver en videregående uddannelse, kan viden om iværksætteri og motivation for iværksætteri også formidles gennem grundskolen eller ungdomsuddannelsen. Så hvis udkantskommunerne og øvrige kommuner i provinsen vil øge iværksætteriet, kan en større indsats i grundskolen og på ungdomsuddannelserne kompensere for den manglende viden og motivation som følge af det lave uddannelsesniveau.3 De skal derimod ikke forvente, at indsatser for generelt at skabe et bedre lokalt erhvervsklima vil øge iværksætteriet. Den tætte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og iværksætterfrekvens indikerer endvidere, at udflytning af videregående uddannelser kan give helt anderledes dynamiske effekter på det lokale erhvervsliv, end udflytningen af statslige arbejdspladser gør. 3. Det vil dog altid være en second best-løsning, da de studerende på videregående uddannelser naturligvis også tilegner sig nogle specifikke, faglige kompetencer, som ikke kan erhverves i grundskolen og gennem en ungdomsuddannelse.
11
12
Iværksætterbarometer 2018
Kommuner med lav etableringsfrekvens har tendens til at have en høj overlevelsesrate og omvendt.
Overlevelsesrate efter 5 år
Under 51,0% 51,0-54,0% 54,0-57,0% 57,0-60,0% 60,0-63,0% Over 63,0%
FIGUR 1.6. Overlevelsesrate efter 5 år, gennemsnit for årgang 2003-2011
Kilde: Danmarks Statistik og SFDE
Også de nyetablerede virksomheders overlevelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. 66% af nyetablerede virksomheder i Lemvig eksisterer fortsat efter fem år, mens kun 47% eksisterer i Albertslund. Det er de to yderpunkter. Der er tendens til en negativ korrelation mellem etableringsfrekvensen og overlevelsesraten, hvilket betyder, at den gennemsnitlige overlevelsesrate er relativt lav i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men høj i Jylland og på Fyn. Fx er kun én af top 10 kommuner beliggende i Region Hovedstaden, når det kommer til overlevelse efter 5 år (Allerød). Det betyder, at selvom der ikke etableres så mange virksomheder pr. borger i Jylland og på Fyn, så er iværksætteriet mere succesfuldt, end etableringsfrekvenserne umiddelbart indikerer, fordi en større andel af virksomhederne overlever her, end de gør øst for Storebælt.
Iværksætterbarometer 2018
SAMFUNDSØKONOMISK BETYDNING Den ultimative samfundsøkonomiske betydning af iværksætteri er øget produktivitet og derigennem konkurrenceevne, idet det er grundlaget for vedvarende langsigtet økonomisk vækst. De nyetablerede virksomheder kan potentielt påvirke produktiviteten i erhvervslivet ad to kanaler: ved at de selv er mere produktive end eksisterende virksomheder, og ved at de gennem øget konkurrence tvinger de eksisterende virksomheder til at effektivisere og innovere. Derudover bidrager iværksætteriet direkte til den samfundsøkonomiske udvikling gennem de nye virksomheders værdi- og jobskabelse.
Iværksætterne skaber job. De seneste 10 års iværksætteri har skabt en kvart million job, hvilket svarer til 13% af alle private job i 2015.
I perioden 2005-2014 blev der etableret 204.133 nye virksomheder i Danmark. I 2015 eksisterede 117.941 af disse virksomheder stadig, og de stod for i alt 248.465 job.4 De relativt unge virksomheder med 10 år eller derunder på bagen udgør 43% af alle virksomheder i Danmark, og de står for 13% af den samlede private beskæftigelse.4 At de unge virksomheder står for en mindre andel af beskæftigelsen, end deres antal tilsiger illustrerer dels, at opskalering tager tid, dels at ganske få af de nyetablerede virksomheder udvikler sig til store, økonomisk betydende enheder. Fx havde kun 202 af de i alt ca. 38.000 nye virksomheder, der blev etableret i 2011 og 2012, udviklet sig til højvækstvirksomheder i 2016.6 Det svarer til en halv procent af alle nyetableringerne i de to år. Iværksætterbarometeret viser, at én af årsagerne til det lave antal scale-ups er manglende ambitioner hos iværksætterne. Således havde 58% af respondenterne i årets Barometer ingen ambitioner om vækst.
Iværksætteriet har især stor økonomisk betydning øst for Storebælt.
Det er især iværksætterne i Region Hovedstaden, der skaber jobbene. 40% af den kvarte million job, som de seneste 10 års iværksætteri har skabt, er i virksomheder beliggende i hovedstadsområdet. Det er en naturlig konsekvens af, at næsten hver tredje borger i Danmark er bosat her kombineret med den høje iværksætteraktivitet. I forhold til det øvrige erhvervslivs økonomiske aktivitet, har iværksætteriet størst betydning i Region Sjælland, hvor virksomheder, som har eksisteret i 10 år eller derunder, står for 15% af den samlede private beskæftigelse. Det skyldes, at erhvervslivet generelt er begrænset, fordi en stor del af arbejdsstyrken er beskæftiget i hovedstadsområdet.
4. Dette er et bruttotal. For at vurdere den samfundsøkonomiske nettoeffekt, bør iværksætternes jobskabelse korrigeres for de job, der forsvinder i eksisterende virksomheder som følge af konkurrencen fra de nyetablerede virksomheder. 5. Det samlede antal virksomheder er opgjort som virksomheder i alt excl. virksomheder i de offentlige brancher (offentlig administration, undervisning og sundhed) på baggrund af Danmarks Statistiks firmastatistik. Den samlede private beskæftigelse er opgjort på tilsvarende vis på baggrund af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 6. Kilden til disse oplysninger er Danmarks Statistiks statistik over nye højvækstvirksomheder. Højvækstvirksomheder er her defineret som virksomheder, der var reelt nye i 2011 eller 2012, havde minimum 5 ansatte i 2013 og havde en årlig omsætningsvækst på minimum 20% fra 2014 til 2016.
13
14
Iværksætterbarometer 2018
Virksomheder etableret i perioden 2005-2014 stod i 2015 for 97.280 job i Region Hovedstaden, hvilket svarer til 14,4% af alle private job 30.341 job i Region Sjælland, hvilket svarer til 14,7% af alle private job 45.375 job i Region Syddanmark, hvilket svarer til 11,7% af alle private job 53.569 job i region Midtjylland, hvilket svarer til 12,4% af alle private job 21.056 job i Region Nordjylland, hvilket svarer til 11,6% af alle private job.
Iværksætteriet har især stor betydning for beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen og de videnintensive servicevirksomheder.
FIGUR 1.7. Job skabt af iværksætterårgange 2005-2014 i forhold til den samlede private beskæftigelse 2015
94%
79%
87%
81%
85%
90%
6%
21%
13%
19%
15%
10%
Handel og transport mv.
Information, kommunikation og videnservice
Operationel service
Øvrige private brancher
Industri
Bygge og anlæg
Job skabt af iværksætterårgang 2005-2014
Resterende private job
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
Den største økonomiske betydning har iværksætteriet inden for bygge og anlæg samt de viden intensive servicebrancher, information, kommunikation og videnservice. I disse brancher stod virksomheder etableret i perioden 2005-2014 for ca. hvert femte job i 2015. Skalafordele inden for industrien betyder, at det er sværere at være konkurrencedygtig som iværksætter her end i de øvrige brancher, og derfor er kun 6% af industrijobbene placeret i virksomheder, der er etableret i perioden 2005-2014.
Iværksætterbarometer 2018
2. IVÆRKSÆTTERNES FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN – BAROMETER 2018
Barometeret 2018 har i lighed med tidligere år taget temperaturen på iværksætternes egne forventninger til fremtiden. Over 1.200 iværksættere har gjort os klogere på, hvordan de ser på deres virksomheds udviklingsmuligheder og udfordringer det kommende år. 3 ud af 4 iværksættere forventer omsætningsvækst i 2018, og 27% forventer også at øge medarbejderstaben. Trods denne store andel vækstpositive iværksættere, er vækstforventningerne generelt lavere i årets Barometer sammenlignet med tidligere målinger. Især forventer en mindre andel af iværksætterne meget høj vækst på 20% eller derover det kommende år. Det er et overraskende resultat i lyset af den aktuelle økonomiske konjunkturudvikling, og det skyldes både øget realisme blandt stort set alle grupper af iværksættere og stigende udfordringer med rekruttering og digitalisering. Til gengæld er iværksætternes udfordringer med at finansiere investeringer og udvidelser faldet markant siden 2016. Således er udfordringerne vedrørende finansiering og kvalificeret arbejdskraft i dag lige store. Hvis vi vender tilbage til spørgsmålet fra del 1 vedrørende den manglende opskalering, så peger de tre surveys fra 2016, 2017 og 2018 samstemmende på følgende relevante forhold: →→ Ingen ambitioner om vækst - mange iværksættere etablerer en virksomhed med det formål at skaffe beskæftigelse og indtjening til sig selv uden ambitioner om opskalering. →→ Manglende konkret viden om og interesse for salg og markedsføring – mange iværksættere har nogle helt andre specialiserede tekniske kompetencer og interesser, men opskalering kræver, at de nye virksomheder opbygger en kundekreds og synliggør produktet i markedet. →→ Rammevilkår i form af beskatning af indkomst og overskud – mere end hver anden iværksætter vurderer disse rammevilkår til at være dårlige.
15
16
Iværksætterbarometer 2018
VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Iværksætterne er i lighed med tidligere barometre inddelt i kategorier afhængig af deres forventninger til udviklingen i omsætningen det kommende år: • Vækstambitiøse iværksættere forventer omsætningsvækst på 50% eller derover. • Vækstoptimistiske iværksættere forventer omsætningsvækst på 20-50%. • Vækstpositive iværksættere forventer omsætningsvækst på 0-20%. • Vækstneutrale iværksættere forventer uændret omsætning. • Vækstpessimistiske iværksættere forventer faldende omsætning.
3 ud af 4 iværksættere forventer omsætningsvækst i 2018 18%
39%
20%
11%
17%
18%
20%
25%
20%
23%
17%
29%
13% 21%
16% 14% 34%
FIGUR 2.1 Iværksættere fordelt på kategorier og brancher
40%
41%
31%
24%
22%
28%
26%
24%
37%
31%
29%
29%
28%
19%
Alle brancher
Industri
Bygge og Handel og Operationel anlæg transport mv. service
Vækstneutrale og -pessimistiske
Vækstpositive
Vækstoptimistiske
Vækstambitiøse
37%
Videnservice
Information og Øvrige kommunikation brancher
Kilde: Center for Vækstanalyse, Iværksætterbarometer 2018
72% af iværksætterne forventer at øge omsætningen i 2018. Heraf er hovedparten vækstpositive og forventer en moderat vækst på op til 20%. Det gælder for ca. hver tredje iværksætter. 28% af iværksætterne forventer faldende eller uændret omsætning. De vækstneutrale og -pessimistiske iværksættere findes især inden for videnservice, hvor 37% ikke forventer omsætningsvækst det kommende år. Det afspejler den store grad af self employment, der er her, hvor formålet med at etablere en virksomhed er at skabe beskæftigelse og indtjening for ejeren selv, ikke at øge omsætningen væsentligt eller ansætte medarbejdere. De mest vækstambitiøse og vækstoptimistiske iværksættere har etableret en industrivirksomhed, hvor udenlandsk salg giver gode muligheder for opskalering. Over halvdelen af industriiværksætterne forventer omsætningsvækst på over 20% i 2018. Også inden for information og kommunikation forventer en betydelig andel af iværksætterne kraftig vækst. Her giver den digitale udvikling anledning til både stigende efterspørgsel efter den type af serviceydelser, og øget mulighed for at afsætte serviceydelserne i udlandet. Iværksætternes vækstforventninger afhænger ikke kun af markedsudviklingen og teknologiske muligheder, men også af den generelle optimisme internt i virksomheden, og her spiller virksomhedens alder og antallet af ejere en rolle. Som illustreret i de to tidligere iværksætterbarometre er der nemlig en tendens til, at iværksætterne forventer højere omsætningsvækst, jo yngre virksomheden er, og jo flere ejere, der er.
Iværksætterbarometer 2018
Iværksætterne anno 2018 har lavere vækstforventninger end tidligere.
2018
5%
2017
4%
2016
2%
23%
34%
17%
15%
20%
36%
22%
33%
22%
27%
Vækstpessimistiske
Vækstneutrale
Vækstoptimistiske
Vækstambitiøse
18%
23%
Vækstpositive
Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2016-2018
Selv om 72% af iværksætterne forventer omsætningsvækst i årets barometer, er der tendens til faldende optimisme gennem årene. I surveyet fra 2017 forventede 79% af respondenterne omsætningsvækst, og i surveyet fra 2016 forventede 83% vækst. Det er især andelen af vækst ambitiøse og vækstoptimistiske iværksættere, der er faldet. I surveyet fra 2016 forventede halvdelen af respondenterne vækst på over 20%, mens andelen er faldet til 38% i årets survey. Andelen af vækstpositive med moderate vækstforventninger er nogenlunde konstant over årene. At det er de mest optimistiske/ambitiøse iværksættere, der er blevet færre af, illustreres også af andelen af iværksættere, der forventer vækst i både omsætning og medarbejderstab, som er faldet fra 37% i surveyet fra 2016 til 27% i årets survey. Til gengæld er andelen med jobløs vækst stort set uændret.
FIGUR 2.2 Iværksættere fordelt på kategorier og iværksætterbarometer
17
18
Iværksætterbarometer 2018
2016
FIGUR 2.3 Iværksættere fordelt på forventninger til udvikling i omsætning og medarbejderstab og iværksætterbarometer
2017
17%
Faldende eller uændret omsætning
46%
Jobløs vækst
37%
Vækst i både omsætning og medarbejderstab
21% 47% 32%
2018
28% 45% 27%
Kilde: Center for VækatAnalyse, Iværksætterbarometer 2016-2018
Der ser ud til at være to forklaringer på de faldende vækstforventninger. For det første tyder faldende forventninger i stort set alle grupper af virksomheder på, at det er en generel tendens. Der er umiddelbart intet ved den aktuelle konjunktursituation, der understøtter faldende forventninger. Til gengæld er der generelt ikke mange virksomheder, der opnår omsætningsvækstrater på over 20%, så udviklingen kan afspejle en stigende realisme blandt iværksætterne. For det andet ser det ud til, at især de vækstambitiøse virksomheder i stigende grad føler sig udfordret på rekruttering. Mangel på kvalificeret arbejdskraft må derfor forventes fremadrettet at hæmme de nye virksomheders vækst. Især de mest vækstambitiøse iværksætterne føler sig også i stigende grad udfordret på digitalisering, organisation og ledelse. For at virksomhederne kan øge produktiviteten og dermed deres konkurrenceevne kræves der, at de er agile, og at de ledelsesmæssigt, organisatorisk og digitalt kan følge med den hurtige udvikling, der sker i disse år. Det peger mod behov for kompetenceløft internt i de nyetablerede virksomheder.
Iværksætterbarometer 2018
UDFORDRINGER OG RAMMEVILKÅR Iværksætterne forventer flest udfordringer med salg og markedsføring samt digitalisering.
Salg og markedsføring
10%
Digitalisering
8%
8%
Skaffe kapital og finansiering
10%
5%
Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft
8%
10%
7%
Produktudvikling
5% 4%
Salg til udlandet
6% 4% 4%
Organisation og ledelse
3% 3% 6%
I meget høj grad
15%
14%
11% 6% 5%
8%
16%
8% 9% 14%
7% 6%
9%
11%
11% 12%
11%
11%
20%
9%
22%
10%
34%
9%
7% 3% 5% 11%
11%
18%
32% 12%
24% 27%
19%
34% 12%
36% 36%
20%
I meget lav grad
Ved ikke/ Ej relevant
Anm.: Spørgsmålene er formuleret som ”I hvilken grad forventer du, at virksomheden vil opleve udfordringer inden for følgende områder i løbet af de næste 12 måneder?”. Respondenterne skal sætte et kryds blandt 7 muligheder, der går fra ”I meget lav grad” (1) til ”I meget høj grad” (7). I 2018-surveyet var det muligt at svare ”Ved ikke/Ej relevant”, hvilket ikke var muligt i de to tidligere barometre. Dermed er fordelingerne ikke fuldt sammenlignelige på tværs af barometre. Men antages det, at dem, der tidligere år mente ”ved ikke/ej relevant”, svarede 1-4, så kan andelen af respondenter, der svarede 5, 6 eller 7 sammenlignes på tværs af surveys. Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
Den største udfordring for iværksætterne er salg og markedsføring, som 35% føler sig udfordret på. Også i de tidligere barometre har denne udfordring været størst. Der er stor forskel på, hvor udfordret iværksætterne inden for forskellige brancher er på salg og markedsføring. Blandt de nye industrivirksomhedsejere er det hver anden iværksætter, der forventer disse udfordringer, mens bygge- og anlægsvirksomhederne markedsfører og sælger deres serviceydelser på en anden måde end de øvrige iværksættere, og derfor forventer kun 24% af bygge- og anlægsiværksætterne udfordringer på dette område. At en vedvarende høj andel af iværksætterne peger på salg og markedsføring som den største udfordring i alle Iværksætterbarometrene, tyder på, at det er afledt af, hvad iværksætterne fokuserer på, eller hvor de mangler kompetencer, fremfor at være et udtryk for deres forventninger til fremtidige afsætningsmuligheder. Nye virksomheder har behov for at opbygge en kundekreds og synliggøre produktet i markedet, men mange iværksættere mangler konkret viden om salg og markedsføring. Digitalisering er den næststørste udfordring for iværksætterne i 2018, men der er en mindre variation i, hvor stor en andel, der er udfordret vedrørende digitalisering på tværs af brancher. Også her er det industriiværksætterne, der forventer flest udfordringer, mens iværksættere inden for operationel service i mindre grad forventer udfordringer på dette område. At digitalisering nu er den næststørste udfordring skyldes sandsynligvis øgede digitale udfordringer og muligheder med deraf afledt opmærksomhed på manglende digitale kompetencer. Det er derfor med god grund, at erhvervspolitikken i disse år fokuserer på digitalisering i de små og mellemstore virksomheder. Både salg, markedsføring og digitalisering er i øvrigt relevante for langt de fleste iværksættere, idet kun én ud af 10 ikke har en holdning til disse emner.
FIGUR 2.4 Udfordringer 2018
19
20
Iværksætterbarometer 2018
Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er nu en lige så stor udfordring som det er at skaffe kapital og finansiering I Iværksætterbarometret 2016 var kapital og finansiering den næststørste udfordring, idet 29% forventede udfordringer på dette område. Til gengæld forventede kun 13% af iværksætterne udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Siden er udfordringerne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft steget, mens udfordringerne med at skaffe kapital og finansiering er blevet mindre. Således forventer en lige stor andel af iværksætterne udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft og med at skaffe kapital og finansiering i årets Iværksætterbarometer (ca. 20% på hver). Udfordringerne med at skaffe kapital og finansiering synes i udpræget grad at skyldes dårlige rammevilkår (se figur 2.6). Rekrutteringsudfordringerne er derimod en følge af situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er stigende mangel på visse typer af kvalificeret arbejdskraft. 52%
33% 26%
29% 24%
22%
FIGUR 2.5 Andel iværksættere, der forventer udfordringer vedrørende rekruttering og finansiering fordelt på brancher
31%
30%
23%
33% 23%
23% 19%
18%
Industri
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Kvalificeret arbejdskraft
Operationel service
Videnservice
Information og kommunikation
Øvrige brancher
Kapital og finansiering
Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
Betragtes udelukkende iværksættere, der har en holdning til de to udfordringer, så er det mere end hver fjerde, der forventer udfordringer. Der er udpræget mangel på faglært arbejdskraft i Danmark, og derfor forventer mere end hver anden bygge- og anlægsiværksætter udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings analyse fra efterår 2017 viser også, at der er flest rekrutteringsudfordringer vedrørende tømrere og murere, og bygge- og anlægsbranchen står for en fjerdedel af de forgæves rekrutteringer i efterår 2017.7 Handels- og transportvirksomheder anvender i højere grad ufaglært arbejdskraft, hvorfor færre iværksættere i disse brancher forventer rekrutteringsudfordringer. Her forventer man til gengæld fortsat udfordringer med at skaffe kapital og finansiering. Iværksættere inden for videnservice forventer i begrænset omfang udfordringer med at skaffe de primære produktionsfaktorer, hvilket afspejler den høje grad af self employment, der er her.
7. http://star.dk/~/media/STAR/Files/Tal-og-analyser/Overvaagning/Rekrutteringsanalyser/ Rekrutteringspublikation-efteraar-2017%20pdf.ashx
Iværksætterbarometer 2018
Beskatning og finansiering vurderes fortsat som dårligste rammevilkår.
Beskatning af indkomst og overskud
19%
At skaffe finansiering til virksomheden
15%
Adgang til kvalificeret arbejdskraft
6%
Afrapportering af momsregnskaber
5%
Oprettelse, registrering og omregistrering af virksomhedsform At ansætte og afskedige medarbejdere
18% 11%
8% 7%
6%
7%
11%
18%
6%
6%
39%
15% 8%
4% 4% 37%
5% 16%
13% 7%
9%
6% 4% 4%
15%
13% 13%
21%
14%
14%
10% 10%
6%
10%
10%
5% 6%
16%
17% 22%
11%
12% 17%
FIGUR 2.6 Rammevilkår 2018
47%
Meget gode
Ved ikke/ Ej relevant
Anm.: Spørgsmålene er formuleret som ”Hvordan oplever du som iværksætter vilkårene i Danmark inden for følgende områder?”. Respondenterne skal sætte et kryds blandt 7 muligheder, der går fra ”I meget lav grad” (1) til ”I meget høj grad” (7). I surveyet fra 2018 var det muligt at svare ”Ved ikke/Ej relevant”, hvilket ikke var muligt i de to tidligere surveys. Dermed er fordelingerne ikke fuldt sammenlignelige på tværs af surveys. Men antages det, at dem, der tidligere år mente ”ved ikke/ej relevant”, svarede 1-4, så kan andelen af respondenter, der svarede 5, 6 eller 7 sammenlignes på tværs af surveys. Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
I både Iværksætterbarometret 2018 og de to foregående barometre har iværksætterne vurderet rammevilkårene vedrørende beskatning af indkomst og overskud dårligst. I 2018 oplever 52% af iværksætterne vilkårene vedrørende beskatning som værende dårlige. Det tolkes primært som et udtryk for det høje danske skattetryk. 38% vurderer rammevilkårene vedrørende beskatning fra neutrale til gode, mens kun 11% ikke har en holdning til det. Langt hovedparten af iværksætterne har også en holdning til de administrative forhold i forbindelse med oprettelse af en virksomhed og momsafregning, men her er vurderingerne mere positive. Kun godt 20% vurderer disse rammevilkår som dårlige, mens ca. 65% vurderer dem fra neutrale til gode. En stor del af virksomhederne har ingen erfaring med at skaffe finansiering eller ansætte medarbejdere, og derfor har de ingen holdning til de to spørgsmål om disse emner. Men blandt dem, der har erfaring med det, vurderes rammevilkårene omkring finansiering generelt ret dårlige, mens rammevilkårene omkring ansættelser og afskedigelser vurderes gode. I efteråret 2017 vedtog Folketinget en erhvervs- og vækstaftale, der bl.a. gør det mere attraktivt at investere i aktier, og nemmere for iværksættere at skaffe kapital. Det må derfor forventes, at rammevilkårene vedrørende finansiering bedres fremover. Betragtes iværksætternes vækstforventninger og deres forhold til rammevilkårene, så er det generelt sådan, at jo højere vækstforventninger, desto dårligere opleves rammevilkårene. De vækstambitiøse oplever i højere grad vilkårene for finansiering, arbejdskraft og momsregnskaber som dårlige. De vækstoptimistiske vurderer i højere grad forholdene vedrørende beskatning og registrering som dårlige.
21
22
Iværksætterbarometer 2018
3. FOKUS PÅ IVÆRKSÆTTER KULTUREN I DANMARK I aftaleteksten bag erhvervs- og vækstpakken fra efteråret 2017 skriver parterne, at Danmark har gode forudsætninger for at skabe en stærk iværksætterkultur.8 Men hvordan står det egentlig til med vores nuværende iværksætterkultur? I internationale målinger af iværksættervilkår og -kultur er Danmark normalt godt placeret. Og en markant øget mediedækning af iværksætteri indikerer, at danskerne bliver mere og mere opmærksomme på, hvad iværksætteri er for en størrelse, og i stigende grad finder det interessant, når en iværksætter får økonomisk succes. Vi ved mindre om, hvordan dem, det hele handler om, nemlig iværksætterne selv, opfatte den kultur, de er en vigtig del af. Det sættes der fokus på i del 3 ud fra surveyet 2018, hvor der spørges ind til forhold, der kan medvirke til at afdække iværksætternes opfattelse af iværksætterkulturen i Danmark. Over halvdelen af iværksætterne oplever, at samfundet ser iværksætteri som noget positivt. Men kun 4 ud af 10 iværksættere synes, der er en stærk iværksætterkultur i Danmark. Tre forhold bidrager til at forklare, hvorfor iværksætterkulturen ikke opfattes som særlig stærk af iværksætterne selv: →→ De færreste iværksættere er del af et netværk. →→ Da en stor del af de nyetablerede virksomheder lukker ned inden for få år (se del 1), er en grundlæggende præmis for iværksætteri, at det skal være legitimt at fejle. Men det er faktisk ikke oplevelsen hos 37% af iværksætterne. →→ Meget få af dagens iværksættere er stødt på iværksætteri tidligt i livet, i grundskolen eller gennem deres ungdomsuddannelse, endsige blevet motiveret til iværksætteri her. På baggrund af ovenstående kan vi derfor føje endnu en relevant betragtning til vedrørende spørgsmålet fra del 1 om den manglende opskalering i de nye virksomheder: Iværksætterkulturen spiller også en rolle. Mange iværksættere oplever ikke, at der er en stærk iværksætterkultur i Danmark, de er ikke en del af et netværk, og de oplever ikke det at fejle som værende legitimt. Det kan have stor betydning for deres motivation til at drive den nye virksomhed fremad.
8. http://em.dk/nyheder/2017/11-12-erhvervs-og-ivaerksaetteraftale
Iværksætterbarometer 2018
ØGET FOKUS PÅ IVÆRKSÆTTERI Normalt ligger Danmark i top 10 i internationale sammenligninger af iværksættervilkår og -kultur. I The Global Entrepreneurship Index fra 2018 er Danmark placeret som nr. 6, hvilket bl.a. indikerer gode start-up kompetencer, risikovillighed, netværksmuligheder, innovation og kulturel støtte.9 Der er også kommet langt større fokus på iværksætteri fra mediernes side. Fx er antallet af medieomtaler omhandlende iværksætteri tredoblet på 10 år. Det indikerer, at danskerne har fået større interesse for iværksætteri, og – gennem den øgede mediedækning – bedre kendskab til det.10 I en meningsmåling fra 2017 angiver 86% af de adspurgte danskere, at de opfatter iværksætteri som et positivt bidrag til samfundsøkonomien.11
60.000
Antal omtaler om iværksætteri
50.000 40.000 30.000 20.000
FIGUR 3.1 Antal medieomtaler om iværksætteri
10.000 0 2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Infomedia (særudtræk)
Så iværksætteri i Danmark sker i en positiv ånd og opfattes som interessant og relevant af den brede befolkning. I dette afsnit stilles skarpt på iværksætternes egen opfattelse af iværksætterkulturen i Danmark.
9. https://thegedi.org/2018-global-entrepreneurship-index/ 10. På trods af, at medierne kritiseres for at fokusere på et enkelt aspekt af iværksætteri, nemlig de succesfulde iværksætteres indtjening. Kilde: https://finans.dk/live/opinion/ECE9031683/ivaerksaetteri-handler-ikke-om-strandvejsvillaer-og-porscher-dethandler-om-mennesker-der-skaber-vaerdi-ud-af-intet/ 11. https://www.business.dk/vaekst/danskerne-er-begejstrede-for-ivaerksaettere-de-skaber-vaekst-og
23
24
Iværksætterbarometer 2018
IVÆRKSÆTTERKULTUR Over halvdelen af iværksætterne oplever, at samfundet ser positivt på iværksætteri. Men kun 42% oplever, at der er en stærk iværksætterkultur i Danmark.
FIGUR 3.2 Iværksætterne fordelt på samfundets opfattelse af iværksætteri og oplevet iværksætterkultur
Det at være iværksætter opfattes som positivt i samfundet
Der er en stærk iværksætterkultur i Danmark
14%
9%
22%
21%
11%
22%
19%
21%
9%
12%
8%
I meget høj grad
6% 3% 6%
5%
12%
Ved ikke/ Ej relevant
I meget lav grad
Spørgsmålsformuleringer: ”I hvor høj grad oplever du, at det at være iværksætter opfattes som positivt i samfundet?” og ”I hvor høj grad oplever du, at der er en stærk iværksætterkultur i Danmark?” Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
6 ud af 10 iværksættere er enige i, at det at være iværksætter opfattes som positivt i samfundet. 2 ud af 10 er derimod uenige i det udsagn. Ligeledes oplever under halvdelen af iværksætterne, at der er en stærk iværksætterkultur i Danmark.
Iværksætterkulturen har betydning for iværksætternes vækstambitioner: jo stærkere iværksætterkultur, jo højere ambitioner. Vækstambitiøse
FIGUR 3.3 Iværksætterne fordelt på kategorier og oplevet iværksætterkultur
13%
14%
Vækstoptimistiske
9%
14%
Vækstpositive
9%
10%
Vækstneutrale
Vækstpessimistiske
5%
11%
10% 2%
I meget høj grad
28%
18%
21%
22%
21%
19%
27%
13%
23%
20%
18%
12%
10%
12%
10%
10%
12%
6% 4%
6%
9%
7% 3% 5%
5%
7%
14%
21%
10%
I meget lav grad
12%
Ved ikke/ Ej relevant
Spørgsmålsformuleringer: ”I hvor høj grad oplever du, at der er en stærk iværksætterkultur i Danmark?” Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
Iværksætterbarometer 2018
Andelen af iværksættere, der oplever en stærk iværksætterkultur, falder med iværksætternes vækstforventninger. Blandt de vækstambitiøse iværksættere oplever 55% en stærk iværksætterkultur, mens det blandt de vækstneutrale og vækstpessimistiske kun er hhv. 34% og 39%, der oplever en stærk iværksætterkultur. Som udgangspunkt er kultur et mere grundlæggende forhold end forventet omsætning, der bl.a. må formodes at svinge i takt med konjunkturudviklingen. Derfor tolkes sammenhængen som tegn på, at iværksætternes opfattelse af iværksætterkulturen har betydning for deres ambitionsniveau.
Netværksaktiviteter og holdning til det at fejle har betydning for, hvordan iværksætterne oplever iværksætterkulturen.
62% 52% 46% 41% 37% 30%
27%
25%
22% 17%
15%
14% 6%
10%
I meget lav grad
I meget høj grad Del af et netværk
OK at fejle
Spørgsmålsformuleringer: ”I hvor høj grad oplever du, at du er en del af et større netværk/miljø med andre iværksættere?” og ”I hvor høj grad oplever du, at det er okay at fejle som iværksætter?” Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
Surveyet afslører en klar sammenhæng mellem opfattet iværksætterkultur og om iværksætteren er en del af et netværk, og mellem opfattet iværksætterkultur og om det er legitimt at fejle. Blandt de iværksættere, der i størst omfang oplever en stærk iværksætterkultur, er over halvdelen del af et netværk og mener, at det er OK at fejle. Omvendt blandt de iværksættere, der i mindst omfang oplever en stærk iværksætterkultur, er under 15% del af et netværk og oplever det som OK at fejle. Disse to parametre har altså en væsentlig betydning for den iværksætterkultur, som iværksætterne oplever.
FIGUR 3.4 Andel iværksættere, der er en del af et netværk hhv. synes det er legitimt at fejle fordelt på opfattet iværksætterkultur
25
26
Iværksætterbarometer 2018
I lyset af, at kun ca. hver anden af de nyetablerede virksomheder når at fejre 5-års fødselsdag, er det ganske forståeligt, at den iværksætterkultur, iværksætterne oplever, afhænger af, om det opfattes som legitimt at fejle. En stor del af iværksætterne vil opleve at være nødt til at lukke deres virksomhed ned. Og det tager 62% af iværksætterne så alvorligt, at de er medlem af en A-kasse. Det illustrerer den høje grad af self employment, der ligger til grund for store dele af iværksætteriet. Til sammenligning er 77% af hele den danske arbejdsstyrke medlem af en A-kasse.
FIGUR 3.5 Medlemskab af A-kasse 2017
Iværksætterne
61%
Medlem af A-kasse
77%
37%
Ikke medlem
23%
2%
Ved ikke
Hele arbejdsstyrken
Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018, Danmarks Statistik og A-kasser.dk.
Iværksætterbarometer 2018
IVÆRKSÆTTERI OG UDDANNELSE En måde at styrke iværksætterkulturen på er ved at introducere borgerne for iværksætteri i en tidlig alder, fx i grundskolen eller gennem ungdomsuddannelser. Som omtalt i del 1 kan det også være en måde, hvorpå kommuner med en lav andel borgere med en videregående uddannelse kan styrke iværksætteriet. I surveyet 2018 er der spurgt ind til iværksætternes oplevelser med iværksætteri gennem deres uddannelse.
Grundskolen har ikke motiveret dagens iværksættere, men den videregående uddannelse har spillet en rolle.
64%
27%
5%
5%
1%
Grundskole
FIGUR 3.6 Uddannelse som motivationsfaktor for at blive iværksætter
15%
12%
Ungdomsuddannelse
Jeg er stødt på iværksætteri
Videregående uddannelse
Ingen af delene
Jeg er blevet motiveret til iværksætteri
Spørgsmålsformulering: ”Er du stødt på iværksætteri i løbet af din [uddannelse]?” og ”I hvor høj grad oplever du, at din [uddannelse] har motiveret dig til at blive iværksætter?” Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
64 % af de nuværende iværksættere er overhovedet ikke stødt på iværksætteri på deres vej gennem uddannelsessystemet. Det er ikke overraskende, da iværksætteri- eller entreprenørskabsundervisning er et nyt fænomen.12 En meget lille del af iværksætterne er stødt på det i løbet af grundskolen eller ungdomsuddannelsen, mens 27% er stødt på det i løbet af deres videregående uddannelse. Det er også den videregående uddannelse der i størst omfang har motiveret iværksætterne til at etablere virksomhed. 15% af iværksætterne er blevet motiveret til det gennem deres videregående uddannelse. Det betyder, at over halvdelen af de iværksættere, der er stødt på iværksætteri under deres videregående uddannelse, er blevet motiveret af det.
12. Se fx Fonden for Entreprenørskab, ”Iværksætterindblikket Januar 2018” http://www.ffe-ye.dk/media/787003/ivaerksaetterindblikket.pdf
27
28
Iværksætterbarometer 2018
DATA OG METODE DEL 1 Data i del 1 består af registerdata fra Danmarks Statistik og cvr-registerdata. Den primære kilde til opgørelsen af antal reelt aktive virksomheder og deres overlevelse er Danmarks Statistiks iværksætterdatabase. Derudover suppleres med data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og den generelle firmastatistik. Data vedrørende iværksætternes jobskabelse er opgjort af e-Statistik på baggrund af iværksætterdatabasen og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Data fra cvr-registret er også renset for genstartere og personligt ejede mindre virksomheder af e-Statistik.
DEL 2 OG 3 Del 2 og 3 er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt iværksættere i Danmark, der har etableret virksomhed inden for de sidste fem år. Stikprøverammen er udtrukket fra cvr-registret efter følgende kriterier: →→ etableringsdato efter 1. juli 2012 og før 1. juli 2017 →→ listen af virksomheder er renset for organisatoriske gengangere →→ virksomhedsform: aktieselskab, anpartsselskab, enkeltmandsvirksomhed, interessentselskab, iværksætterselskab samt personligt ejet mindre virksomhed. →→ branche: industri, bygge og anlæg, handel, transport, hoteller og restauranter, information og kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning, erhvervsservice, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service →→ virksomheder med oplyst e-mail adresse og uden reklamebeskyttelse →→ virksomheden må max have 20 ansatte →→ derudover er virksomhedsudtrækket blevet renset for e-maildubletter, e-mailadresser til virksomhedernes revisorer/andre administratorer end virksomheden selv samt virksomheder, der skriftligt har frabedt sig undersøgelsen i efterår 2016. Iværksætterbarometer 2018 består af 20 spørgsmål. På spørgsmål om oplevede og forventede udfordringer er der 7 værdikategorier, hvor 1 er specificeret som ”i meget lav grad” og 7 er ”i meget høj grad”. I forhold til de to tidligere barometre, har der i år været mulighed for at svare ”Ved ikke/Ej relevant”. Spørgeskemaet er sendt ud til 27.138 virksomheder i november 2017. 1.272 virksomheder har besvaret undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 4,7% og en bortfaldsprocent på 95,3%. Respondenterne er blevet grupperet i hht. til nedenstående brancheklassifikation (19-standardgrupperingen) baseret på Dansk Branchekode (DB07)13:
13. https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=11119
Iværksætterbarometer 2018
Iværksætterbarometeret
Brancheklassifikation (19-standardgruppering)
Industri C. Industri Bygge og anlæg
F. Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
G. Handel
H. Transport I. Hoteller og restauranter Information og kommunikation
J. Information og kommunikation
Videnservice M. Videnservice Operationel service
N. Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
Besvarelserne er ikke repræsentative for stikprøverammen, når det kommer til iværksætternes fordeling på disse brancher. Derfor er der foretaget en efterstratifikation i forhold til stikprøverammens branchegruppering. Ligeledes er besvarelserne blevet efterstratificeret i forhold til stikprøverammens regionale fordeling.
27%
25% 25% 23%
22%
16% 11% 9%
9%
Bygge og anlæg
7%
6% 6%
5%
Handel og transport mv.
Stikprøveramme
Industri
9%
Information og Operationel kommunikation service
Iværksættere fordelt på brancher blandt respondenterne og i stikprøverammen
Videnservice
Øvrige brancher
Besvarelser
Kilde: Center for VækstAnalyse, Iværksætterbarometer 2018
29
Iværksætter barometer 2018
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland