Nulpunktsanalyse Kompetencefabrikken

kompetencefabrikken

Nulpunktsanalyse

DEN EUROPÆISKE UNION Den EuropÌiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse

Udgivet med støtte fra Den Europæiske Socialfond og Væstforum Sjælland Udarbejdet af: Analysekonsulent Pernille Førby Middelboe og Analysechef Nina Groes, Væksthus Sjælland Layout: Grafiker Helle Hauskov, Væksthus Sjælland Foto: Colourbox Oplag: 1.000 stk.

September 2011

For yderligere information kontakt

Analysekonsulent Pernille Førby Middelboe eller Projektleder Rikke Betak Lund, Væksthus Sjælland Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse kan med kildeangivelse frit citeres.

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond

Vi investerer i din fremtid

Indhold

4

10

20

INDLEDNING

6 Vækstudfordringen i Region Sjælland 7 Fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland 7 Kompetencefabrikkens formål 7 Kompetencefabrikkens målgruppe 9 Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse

SITUATIONSANALYSE 12 De seks vækstdrivere 13 Ledelseskompetencer 14 Kvalificeret arbejdskraft 15 Kapitalfremskaffelse 16 Innovation 18 Internationalisering og salg 19 Lokale rammevilkår

KOMPETENCEANALYSE 22 Uddannelse og erfaring 23 Arbejdsområder 24 Erhvervsfremmeaktørernes kontakt til virksomheder 25 Behovet for kompetenceudvikling i erhvervsfremmesystemet 26 Fremadrettede emner for kompetenceudvikling

30

38

NETVÆRKSANALYSE 32 Udbredt ønske om tættere samarbejde 32 Kendskab til erhvervsfremmeaktørernes kernekompetencer 32 Samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne 33 Tendens til to parallelle erhvervsfremmesystemer 34 Samarbejde mest udbredt på direktørniveau 35 Henvisninger i erhvervsfremmesystemet

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 40 Konklusioner 42 Anbefalinger

4

indledning

Kompetencefabrikken har til formål at løfte kompetenceniveauet i det brede erhvervs­ fremmesystem og øge netværksdannelsen imellem erhvervsfremmeaktørerne. Det gøres med henblik på at styrke vækst og global konkurrenceevne i Region Sjællands virksomheder.

Nulpunktsanalysen understøtter Kompetencefabrikkens formål ved at skabe et kon­kret vi­ densgrundlag omkring kompetenceniveau og netværksdannelse i erhvervsfremme­ systemet, og anvise indsatsområder og aktiviteter for Kompetencefabrikken fremadrettet.

Nulpunktsanalysen bygger på et solidt fundament af regionale, nationale og internationale data, herunder en spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews gennemført blandt erhvervsfremmeaktørerne.

5

indledning

Vækstudfordringen i Region Sjælland

Region Sjælland står over for store udfordringer, som udgør en brænd­ende platform for regionens fremtidige vækst, velstand og velfærd. Den økono­ miske vækst er gået uden om Region Sjælland, som i perio­den 1998-2008 har haft en gennemsnitlig vækstrate på 0,5 % mod et landsgennemsnit på 1,3 %. Samtidig har virksomhederne i Region Sjælland den laveste værdiskabelse i sammenligning med virksomheder i tilsvarende brancher i resten af landet. Den lave værdiskabelse er bredt funderet i regionen og ses på tværs af alle erhverv og alle kommuner, med Kalundborg som den eneste positive undtagelse. Virksomhederne i Region Sjælland er altså generelt set ikke i stand til at skabe den samme værdi med de medar­ bejderressourcer, de beskæftiger. Det har konsekvenser for det generelle indkomstniveau i regionen, som er det laveste i forhold til Danmarks øvrige regioner.

Region Sjællands lave vækstrate og værdiskabelse er udtryk for, at region­en ikke i tilstrækkelig grad har formået at tiltrække virksomheder inden for videnstunge erhverv og højtkvalificeret arbejdskraft. De private virksomheder i Region Sjælland beskæftiger kun i ringe grad højtuddan­ net arbejdskraft, idet kun 9,1 % af de ansatte har en længerevarende uddannelse mod 14,5 % på landsplan. Det er problematisk, fordi den højtkvalificerede arbejdskraft, der ofte er ansat i videnstunge erhverv, bidrager mere til værdiskabelsen – og dermed væksten – i virksomheden.

Dertil kommer, at den højtkvalificerede arbejdskraft typisk har en højere indkomst og dermed et højere skattegrundlag. Det er derfor afgørende for Region Sjællands fremtidige vækst, velstand og velfærd, at regionen er i stand til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft.

6

Region Sjællands vækstudfordring forværres af nye tal fra Beskæf­ tigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, som viser, at arbejdsstyrken i Region Sjælland nu er mindre end den gruppe af personer, der står uden for arbejdsstyrken. Fremskrivninger af udviklingen i befolkningssammen­ sætningen viser, at halvdelen af befolkningen vil være enten under 19 år eller over 65 år i 2030. Det betyder, at mindretallet i arbejdsstyrken skal tjene stadigt flere penge for at kunne forsørge det stigende flertal udenfor arbejdsstyrken – en tendens, som vil forstærkes i de kommende år på grund af den demografiske udvikling. Derfor er det nu endnu vigtigere end tidligere, at værdiskabelsen per medarbejder i arbejdsstyrken er så høj som muligt. Det gælder både i forhold til værdien af arbejdskraften såvel som værdien af de produkter, der bliver produceret.

Udviklingen er ikke ensartet i regionen. Region Sjælland er karakteri­ seret ved en regional ubalance, der giver sig udslag i en markant forskel mellem de kommuner, der ligger tættere på hovedstadsområdet, og de kommuner, der ligger længere fra hovedstadsområdet. Generelt set er situationen sådan, at de kommuner, der ligger tættere på hovedstads­ området har højere beskæftigelsesgrad, flere højtuddannede og en højere værdiskabelse sammenlignet med de kommuner, der ligger længere fra hovedstadsområdet. Den regionale ubalance er en udfordring både på kommunalt, regionalt og nationalt plan. Hvis områderne uden for de større byer hægtes af den erhvervsmæssige udvikling i forhold til at skabe­vækst, velstand og velfærd, vil de 2 mio. danskere, der bor i de større byer, ikke kunne skabe værdi nok til at dække de fælles udgifter og betale for Danmarks velfærdsmodel. Region Sjælland står således overfor en betydelig udfordring i forhold til at finansiere regionens fremtidige vækst, velstand og velfærd.

indledning

Fremtidens erhvervsservice i Region Sjælland

Hvis Region Sjælland skal forbedre værdiskabelsen i virksomhederne og opnå varig økonomisk vækst, der hæver sig over landsgennemsnittet, kræver det en målrettet indsats. Her fremstår erhvervsområdet som en afgørende løftestang i forhold til at sikre fremtidig vækst, velstand og velfærd i Region Sjælland. Region Sjællands 17 kommuner er gået sam­ men med Vækstforum Sjælland om at skabe en Vision for fremtidens Erhvervs­service. Visionen opstiller fire målsætninger, som samlet set skal skabe et internationalt førende erhvervsfremmesystem, der: • Sikrer virksomhederne den nødvendige vejledning om krav til drift af virksomhed, der er behov for i den globale konkurrence • Over for brugerne udgør et sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibelt system, hvor det er nemt og hurtigt at få kontakt til den rette samarbejdspartner • De parter, der er involveret i arbejdet med erhvervsservice, be­ tragtes som ét sammenhængende netværk med optimale evner til tæt samarbejde • Samlet set medvirker til højere overlevelsesrater for nye virk­ somheder end gennemsnittet i Danmark og til, at den økono­ miske vækst i regionen ligger over landsgennemsnittet Kompetencefabrikken indgår i de 17 kommuners og Vækstforum Sjæl­ lands Vision for fremtidens Erhvervsservice, hvor Kompetencefabrikken er udpeget til at skulle løfte det brede erhvervsfremmesystems kompetencer og understøtte øget samspil mellem erhvervsfremmeaktørerne. Dermed skal Kompetencefabrikken ses som et fælles projekt for alle erhvervs­ fremmeaktører i Region Sjælland. Visionen for fremtidens Erhvervsservice danner grundlag for Kompetencefabrikkens indsatsområder, som dermed understøtter visionens overordnede målsætning om at medvirke til at skabe økonomisk vækst.

Kompetencefabrikkens formål

Kompetencefabrikkens formål er at bidrage til kompetenceudvikling og strategisk udvikling af erhvervsfremmesystemet samt netværksopbyg­ ning og styrkelse af netværk mellem alle erhvervsfremmeaktører.

For at sikre adgang til opdateret og brugbar viden om vækst og konkur­ rencemæssige genveje for virksomhederne, skal Kompetencefabrikken imødegå to af de centrale udfordringer, som erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland står overfor i dag: • At løfte kompetenceniveauet bredt i erhvervsfremme­ systemet med henblik på vækst og global konkurrenceevne • At styrke netværket og evnen til at samarbejde erhvervs­ fremme­aktørerne imellem Det er afgørende for Kompetencefabrikkens succes, at alle erhvervsfrem­ meaktører støtter aktivt op omkring projektets aktiviteter for at løfte kom­ petenceniveauet og styrke nerværks samarbejdet.

Kompetencefabrikkens målgruppe

Kompetencefabrikkens målgruppe er det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland. Erhvervsfremmesystemet består af en række erhvervs­ fremmeaktører, som har dét til fælles, at de arbejder for at styrke Region Sjællands virksomheders vækstmuligheder og konkurrenceevne gennem forbedring og udbygning af rammevilkårene samt vejledning af virksom­ hederne. Aktørgrupperne, samt eksempler på enkeltaktører, er illustreret i figuren på side 7. Aktørgrupperne såvel som enkeltaktørerne er identifi­ ceret ud fra Kompetencefabrikkens opdrag. Aktøroversigten skal ses som en dynamisk oversigt.

Det brede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland

Region Sjælland Medarbejdere med erhvervsog virksomhedsrettede opgaver i Region Sjælland

Øvrige erhvervsserviceaktører Femern Bælt Development, Vækst­fonden, Grønt Center, EVV, CAT Science/CAT Invest, Copenhagen Capacity m.fl.

Kommuner

Erhvervsråd

Medarbejdere med erhvervsMedarbejdere i den lokale og virksomhedsrettede opgaver erhvervsservice i Region i Kommunerne i Region Sjælland Sjælland

GTS’er Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter: AgroTech, Alexandra Instituttet, Bioneer, DBI, DELTA, DFM, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut

Forsknings- og uddan­nelses­institutioner Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Risø DTU, Selandia, University College Sjælland, EUC Sjælland m.fl.

Væksthus Sjælland Medarbejdere i den speciali­ serede erhvervsservice i Region Sjælland

Arbejdsmarkeds- og brancheforeninger Dansk Industri, Håndværks­ rådet, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk Metal m.fl.

7

indledning

Situationsanalyse Analysen præsenterer seks vækst­ drivere, som beviseligt skaber vækst, og undersøger Region Sjællands erhvervsmæssige niveau i forhold til disse vækstdrivere. Det gøres for at klarlægge det vækstmæssige forbedringspotentiale.

kompetenceanalyse Analysen afdækker erhvervsfremme­ aktørernes komptenceniveau og behovet for kompetenceudvikling i forhold til at understøtte virksom­ hedernes muligheder for at skabe vækst.

Konklusioner og anbefalinger

netværksanalyse Analysen undersøger strukturen og sam­arbejdet mellem erhvervs­fremme­ systemets aktører med henblik på at identificere uudnyttede muligheder i forhold til henvisninger, netværks­ aktiviteter og samarbejde.

Der udarbejdes konklusioner og fremadrettede anbefalinger på indsatsniveau. Anbefalingerne sigter på at løfte kompetenceniveauet i erhvervsfremmesystemet og understøtte netværksdannelse og sparring.

8

indledning

Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse

med­arbejderne i erhvervsfremmesystemets arbejdsområde, uddannelse og kompetenceniveau, samt samarbejdet mellem erhvervsfremme­ aktørerne målt på kendskab, henvisninger og samarbejde. Spørgeske­ maet er distribueret til 249 medarbejdere i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland, som er identificeret gennem personlige møder, telefon­ samtaler, hjemmesider mv. Der er lagt et stort arbejde i at indkredse målgruppen så præcist som muligt, således at den definerede målgruppe indbefatter alle relevante erhvervsfremmemedarbejdere i Region Sjæl­ land. 37 % af målgruppen har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse er baseret på et solidt funda­ ment af regionale, nationale og internationale data – kvantitative såvel som kvalitative. Situationsanalysen bygger på eksisterende data og ana­ lyser, der belyser de faktorer, som beviseligt skaber vækst – de såkaldte vækstdrivere – og Region Sjællands erhvervsmæssige niveau i forhold til disse faktorer.

Hvad angår arbejdsområder fordeler besvarelserne sig således, at alle arbejdsområder er godt repræsenteret. Derimod ses der en skævvridning i forhold til antallet af besvarelser fra de forskellige aktørgrupper. Fra kommuner, erhvervsråd, Væksthus Sjælland, GTS’er og øvrige erhvervs­ serviceaktører er der modtaget et stort antal besvarelser, som tilmed fordeler sig på tværs af næsten alle regionens kommuner. Tre und­ tagelser fra dette generelle billede er Region Sjælland, forsknings- og uddannelses­institutioner, samt arbejdsmarkeds- og brancheforeninger.

Derfor er spørgeskemaresultater fra disse tre aktørgrupper udeladt flere steder i nulpunktsanalysen, da besvarelserne ikke vil kunne anses som værende repræsentative for hele aktørgruppen.

Formålet med Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse er at understøtte Kompetencefabrikkens formål ved at skabe et konkret vidensgrundlag omkring kompetenceniveau og netværksdannelse i erhvervsfremme­ systemet, som skal bidrage til den videre udfoldelse af projektet, samt skabe et nulpunkt for fremtidig evaluering. Nulpunktsanalysen består af tre del­analyser – situationsanalyse, kompetenceanalyse og netværks­ analyse – samt konklusioner og anbefalinger, som vil anvise indsats­ områder og aktiviteter for Kompetencefabrikken fremadrettet.

Kompetenceanalysen og netværksanalysen baserer sig på en spørgeske­ maundersøgelse, samt kvalitative interviews med et bredt udvalg af erhvervs­ fremmeaktørerne. Spørgeskemaundersøgelsen spørger ind til

Respondenter fordelt på arbejdsområde 18%

21%

Analyse

10%

Kommunal myndighedsbehandling Projektarbejde Politikudvikling og strategi

39% 33%

Vejledning og rådgivning af virksomheder Øvrige

38%

Respondenter fordelt på aktørgruppe 7%

1% 2% 1%

9 Region Sjælland

33%

12%

Kommune Erhvervsråd Væksthus Sjælland Øvrige erhvervsserviceaktører GTS'er Forsknings- og uddannelsesinstitutioner

26% 18%

Arbejdsmarkeds- og branceforeninger

Kompetencefabrikkens spørgeskema er distribueret til 249 erhvervsfremmemedarbejdere, som er identificeret gennem personlige møder, telefonsamtaler, hjemme­ sider mv. Der er lagt et stort arbejde i at ind­kredse målgruppen så præcist som muligt, så den indbefatter alle relevante medarbejdere.

10

SITUATIONSANALYSE

På baggrund af national og international best practice identificerer situationsanalysen seks vækstdrivere. De seks vækstdrivere er ledelseskompetencer, kvalificeret arbejdskraft, kapi­ talfremskaffelse, innovation, internationalisering og salg, samt lokale rammevilkår. Situ­ ationsanalysen viser, at Region Sjælland halter bagud på samtlige vækstdrivere i sammen­ ligning med landets øvrige regioner. Det gælder både i forhold til et lavt uddannelsesniveau blandt ledere og medarbejdere, dårlig udnyttelse af eksterne finansieringsmuligheder, lav prioritering af innovation, lav internationaliseringsgrad og lokale rammevilkår, som, for de fleste kommuners vedkommende, ligger under landsgennemsnittet.

11

situationsanalyse

De seks vækstdrivere

For at erhvervsfremmesystemet skal kunne understøtte Visionen for fremtidens Erhvervsservice og dennes overordnede målsætning om at medvirke til at skabe økonomisk vækst, er det nødvendigt, at erhvervsfremmesystemet fokuserer på de faktorer, der kan medvirke til at skabe økonomisk vækst i Region Sjælland – de såkaldte vækstdrivere. Vækstdriverne er de faktorer, som beviseligt genererer vækst, og som skal danne grundlag for er­hvervs­ fremmesystemets fremtidige indsats. De seks vækstdrivere udgør ikke et udtømmende billede, men er udvalgt på baggrund af undersøgelser af national og international best practice og prioriteret i forhold til Region Sjællands særlige erhvervsmæssige udfordringer.

De seks vækstdrivere er: • Ledelseskompetencer • Kvalificeret arbejdskraft • Kapitalfremskaffelse • Innovation • Internationalisering og salg • Lokale rammevilkår

12

situationsanalyse

Ledelseskompetencer

60%

af virksomhedslederne i de nordiske virksomheder, der klarer sig bedst på vækst i indtjening og beskæftigelse, har en videregående uddannelse

76%

af de nordiske virksomheder, der klarer sig bedst på vækst i indtjening og beskæftigelse, har en professionel bestyrelse, som bidrager med relevant viden og erfaring til udvikling af virksomheden Kilde: Ernest & Young 1

Ledelseskompetencerne i Region Sjælland er de laveste på landsplan.

I Region Sjællands virksomheder har kun 22,8 % af toplederne en længere­varende uddannelse, hvilket er 30 % færre end på landsplan, hvor 33,3 % af toplederne har en længerevarende uddannelse. Derimod har regionen en højere andel af topledere, hvis højest fuldførte uddan­ nelse er grundskole eller en erhvervsfaglig uddannelse. Samlet set har Region Sjælland landets dårligst uddannede topledere.

I Dansk Industris ledelsesundersøgelse 2005 konkluderes det, at en virksomheds omsætning og indtjening forbedres markant, når virk­ somhedens bestyrelse pofessionaliseres, hvilket vil sige, at bestyrelsen har eksterne medlemmer, der har de rette kompetencer og et effektivt samarbejde med direktionen. Den mest afgørende enkeltfaktor for, at virksomheden kan opnå en bedre omsætning og indtjening, er om der er eksterne medlemmer i bestyrelsen. Tal fra Dansk Industri påpeger imid­ lertid, at hovedparten af de mindre og mellemstore virksomheder har en såkaldt ”tantebestyrelse”. Ligeledes viser en undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheder udarbejdet af Greens Analyseinstitut, at færre virksomheder i Region Sjælland har en professionel bestyrelse i sammen­ ligning med landets øvrige regioner. Der er således et behov for at styrke ledelseskompetencerne i direktionen såvel som bestyrelsen i Region Sjæl­ lands virksomheder.

Andel topledere med længerevarende uddannelser 44,3%

Region Hovedstaden Hele landet

33,3% 29,0%

Region Midtjylland Region Syddanmark

27,1% 23,5%

Region Nordjylland

22,8%

Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

Andel af professionelle bestyrelser i mindre og mellemstore virksomheder Er der professionelle, aflønnede medlemmer i virksomhedens bestyrelse?

Region Hoved­ staden

Region Midtjyl­ land

Region Nordjyl­ land

Region Sjæl­ land

Region Syddan­ mark

Ja

26%

25%

25%

18%

24%

Nej

73%

74%

70%

76%

72%

Ved ikke / Vil ikke svare

1%

1%

5%

5%

4%

Kilde: Greens Analyseinstitut

Fodnote 1: Ernest & Youngs Nordic Entrepreneurship Survey 2010 er en undersøgelse af små- og mellemstore virksomheder i Danmark, Sverige og Norge. For de 10 % af virksomhederne, der klarer sig bedst på bl.a. vækst i indtjening og medarbejdere, kortlægger undersøgelsen karakteristika, som adskiller disse virksomheder fra de resterende 90 %.

13

situationsanalyse

Kvalificeret arbejdskraft

100%

af de virksomheder, der klarer sig bedst på vækst i indtjening og beskæftigelse, ser tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft som den afgørende faktor for at opnå konkurrencefordele Kilde: Ernest & Young

Kvalificeret arbejdskraft udpeges igen og igen som det vigtigste para­ meter for virksomheders succes, og samtidig har tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft stor betydning for værdiskabelsen i den enkelte virksomhed. En analyse udarbejdet af Copenhagen Business School viser, at en enkelt højtuddannet med samfundsvidenskabelig baggrund bidrager lige så meget til værdiskabelsen som mellem 1,7 og 3,2 medar­ bejdere uden en uddannelse. Derfor er det problematisk, at kun 9,1 % af medarbejderne i Region Sjællands virksomheder har en længerevarende uddannelse, hvorimod det på landsplan er 14,5 % af medarbejderne i virksomhederne, der har en længerevarende uddannelse. Det lave ud­ dannelsesniveau smitter af på værdiskabelsen i regionen, idet værdiska­ belsen i Region Sjællands virksomheder er 821.000 kr. pr. fuldtidsstilling mod et landsgennemsnit på 1.048.000 kr. pr. fuldtidsstilling.

Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er blandt de laveste på lands­ plan. Region Sjælland har en højere andel af personer, der står uden en kompetencegivende uddannelse, og en lavere andel af personer, der har en længerevarende uddannelse. Disse faktorer har alvorlige konsekven­ ser for virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificeret arbejds­ kraft, og dermed for regionens muligheder for at tiltrække og fastholde virksomheder, særligt inden for de videnstunge erhverv. Det lave uddan­ nelsesniveau forstærker en negativ spiraleffekt, som i sidste ende har konsekvenser for værdiskabelsen og konkurrenceevnen i Region Sjælland.

På regionalt niveau tegner der sig ligeledes udfordringer i forhold til kvali­ficeret arbejdskraft: • Mangel på kvalificeret arbejdskraft: Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er blandt de laveste i landet, og kun 16,7 % har en længerevarende uddannelse. Manglen på højtuddannet ar­bejds­kraft har konsekvenser for Region Sjællands værdiskab­ else og dermed konkurrenceevne • Få job inden for videnstunge erhverv: De videnstunge erhverv er kun i begrænset omfang til stede i Region Sjælland, og dermed er det svært at tiltrække og fastholde den højtuddannede arbejds­kraft. Hver dag pendler 91.000 til Region Hovedstaden for at arbejde

En undersøgelse af virksomhederne i Region Sjælland viser, at: 59 % har haft svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft med en længerevarende uddannelse 48 % har haft svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse 39% har kun i mindre grad eller slet ikke sørget for at efterud­ danne deres medarbejdere Kilde: Oxford Research

14

Befolkningens højeste fuldførte uddannelsesniveau 2010

Hele landet Region Region Hovedstaden Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Grundskole

30,6%

25,7%

33,6%

33,6%

30,7%

34,2%

Almengymnasiale uddannelser

6,1%

9,2%

4,0%

4,3%

6,0%

4,4%

Erhvervsgymnasiale uddannelser

2,3%

2,2%

1,8%

2,2%

2,7%

2,4%

Erhvervsuddannelser

31,8%

26,1%

36,7%

34,4%

32,6%

34,4%

Korte videregående uddannelser

4,8%

4,5%

4,7%

5,1%

5,1%

4,6%

Mellemlange videregående uddannelser

12,5%

12,9%

11,9%

12,5%

12,5%

11,5%

Bachelor

1,7%

3,0%

0,7%

1,0%

1,6%

1,1%

Lange videregående uddannelser

6,4%

10,9%

3,9%

3,8%

5,4%

4,1%

Forskeruddannelser

0,4%

0,8%

0,2%

0,2%

0,3%

0,2% Kilde: Danmarks Statistik

situationsanalyse

Kapitalfremskaffelse Antal virksomheder, der har modtaget vækstkaution i 2010, fordelt på regioner Antal virksomheder, der har modtaget vækstkaution, fordelt på regioner

Kilde: Finansrådet

60

Under finanskrisen er det især iværksættere og små og mellemstore virksomheder, der har oplevet at blive begrænset i deres vækst på grund af manglende adgang til kapital

50 40

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet

30

Kapitalfremskaffelse er en markant udfordring for virksomhederne, og 52 % af de sjællandske virksomheder tilkendegiver ifølge tal fra Oxford Re­ search, at de kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har adgang til tilstræk­ kelig ekstern kapital. Denne pointe understøttes af tal fra Vækst­fonden.

Tallene viser, at Region Sjælland er den region, hvor færrest virksomheder modtager kapital fra Vækstfonden i form af vækstkaution og kom-igang-lån. I 2010 modtog 16 virksomheder i Region Sjælland vækstkau­ tion, hvorimod gennemsnittet for landets øvrige fire regioner var 44 virk­ somheder. Samme tendens ses, hvad angår kom-i-gang-lån. Her modtog 4 virksomheder i Region Sjælland kom-i-gang-lån, imens 25 virksom­ heder i gennemsnit modtog kom-i-gang-lån i hver af landets øvrige fire regioner. Det har stor betydning for virksomhedernes muligheder for at investere i innovation og vækst.

20

ar k an m

yll Re

gi on

gi on Re

Re

Sy dd

No rd j

tjy id M gi on

an d

lla nd

n ad e st

Ho ve d

Re

Re

gi on

gi on

Sj æ

lla nd

0

Kilde: Vækstfonden

Antal virksomheder, der har modtaget kom-i-ganglån i 2010, fordelt på regioner Antal virksomheder, der har modtaget kom-i-gang-lån, fordelt på regioner

50 40 30 20 10

ar m an

Sy dd

Re

gi o

n

n gi o Re

k

d No

id M n gi o

rd j

tjy

yll

lla

an

nd

en ad st

Re

Re

n

Ho ve d

gi o

n

Sj æ

lla

nd

0

Re

Hvis virksomhedernes adgang til kapital skal forbedres, handler det i høj grad om at udnytte de eksisterende muligheder for finansiering, idet mange virksomheder ikke har kendskab til eksterne finansierings­ muligheder. I en rundspørge blandt virksomhederne i Region Sjælland svarer 71 %, at de kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har kendskab til offentligt støttede finansieringsmuligheder, og 84 % svarer, at de kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ har kendskab til det private marked for venture­kapital. Ligeledes har omkring 70 % af virksomhederne slet ikke forsøgt at fremskaffe ny kapital. Det skyldes bl.a., at virksomhederne ofte er forbeholdne overfor inddragelse af eksterne investorer på grund af frygt for at miste indflydelse i virksomheden, og at de ikke har tilstræk­ kelige kompetencer til at gennemføre en ansøgningsproces om ny kapital.

10

gi o

Virksomhedernes adgang til kapital er afgørende for erhvervslivets vækstmuligheder

Kilde: Vækstfonden

15

Region virksomheders kendskab til eksterne finansieringsmuligheder RegionSjællands Sjællands virksomheders kendskab til eksterne finansieringsmuligheder 60% 50% 40% Har din virksomhed kendskab til offentligt støttede finansieringsmuligheder?

30% 20%

Har din virksomhed kendskab til det private marked for venturekapital?

10% 0%

d j gra I hø

d gra gen I no

ad e gr ndr I mi

ikke Slet Kilde: Vækstfonden

situationsanalyse

INNOVATION

90%

af de nordiske virksomheder, der klarer sig bedst på vækst i indtjening og beskæftigelse, har gennemført inno­vations­aktiviteter, især produktinnovation, organisa­ torisk innovation og procesinnovation, inden­for de seneste to år

9%

af omsætningen investerer de nordiske virksomheder, der klarer sig bedst på vækst i indtjening og beskæftigelse, på forskning og udvikling

10-12%

af omsætningen investerer de nordiske virksomheder, der klarer sig bedst på vækst i indtjening og beskæftigelse, på afdækning af kundebehov. Det er dobbelt så meget som andre virksomheder Kilde: Ernest & Young

Globaliseringen betyder, at det sjællandske erhvervsliv skal konkurrere på viden og på evnen til at skabe nye produkter, produktions- og forret­ ningsmetoder. Der tegner sig imidlertid et forstemmende billede af Re­ gion Sjællands innovationsevne set i forhold til landets øvrige regioner.

Det til trods for, at det samlede innovationsniveau i Region Sjælland er steget kraftigt det seneste år, således at regionen nu placerer sig forrest i innovationsfeltet kun overgået af Region Midtjylland. Når der skelnes mellem forskellige innovationstyper, er den positive udvikling dog knapt så entydig. Hvad angår organisatorisk innovation, som dækker over nye eller væsentligt ændrede metoder til arbejdspladsens organisering, for­ retningsgange, vidensstyring eller eksterne relationer, ligger Region Sjæl­ land markant foran de øvrige regioner, men på både produktinnovation, procesinnovation og markedsføringsinnovation ligger Region Sjælland sidst i feltet. I den globale konkurrence betyder det, at virksomhederne i Region Sjælland får sværere ved at klare sig, fordi ikke-innovative produkter kan efterlignes af konkurrenter, og konkurrencen på ikke-­ innovative produkter og markeder i højere grad foregår på pris. Hér står virksomhederne i Region Sjælland overfor skarp konkurrence fra lavtløns­ områder i bl.a. Østeuropa og Asien.

Andel af innovative virksomheder opgjort i procent af regionens virksomheder

Andel af innovative virksomheder opgjort i % ud af regionens virksomheder

16

Produktinnovativ

Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark

Procesinnovativ

Region Midtjylland Region Nordjylland

Organisatorisk innovativ

Landsgennemsnit

Markedsføringsinnovativ 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Kilde: Danmarks Statistik

situationsanalyse

Det er tydeligt, at innovationsindsatsen i virksomhederne i Region Sjæl­ land ikke prioriteres tilstrækkeligt højt. I 2008 investerede Region Sjæl­ lands virksomheder mindre end 1 % af deres omsætning på forskning og udvikling. Opgjort i kroner og øre blev der i 2009 investeret 1.021 mio. kr. i forskning og udvikling, hvilket er det næstlaveste beløb i sammen­ ligning med landets øvrige regioner. Til sammenligning investerer virk­ somhederne i Region Hovedstaden mere end 22 gange så meget i forsk­ ning og udvikling som virksomhederne i Region Sjælland. Dertil kommer at Region Sjælland – som den eneste region – har haft et samlet fald i udgifterne til forskning og udvikling på 6 % i perioden 2007-2009. Til sammenligning har de øvrige regioner i samme periode oplevet en stig­ ning i udgifterne til forskning og udvikling på mellem 16 % og 85 %. Det har betydelige konsekvenser for Region Sjællands konkurrenceevne, når virksomhederne undlader at investere i fremtidig vækst, og der er derfor et fortsat stort behov for at prioritere innovationsindsatsen højt.

Region Sjællands virksomheders samarbejde med eksterne

Region Sjællands virksomheders samarbejde med eksterne samarbejdspartnere samarbejdspartnere 100

Den lukkede tilgang til innovation er en kedelig tendens. Åben innova­ tion, hvor eksterne samarbejdspartnere involveres i innovationsproces­ sen, giver bedre resultater i forhold til at være på forkant med fremtidens vigtigste produkt- og serviceområder. Derudover har virksomheder, der samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner om innovation, en 15 % højere værdiskabelse per medarbejder end andre virksomheder.

Ja

80 60 40 20 0

Traditionelt set benytter virksomhederne i Region Sjælland sig af en luk­ ket tilgang til innovation, hvilket betyder, at virksomheden selv står for at gennemføre deres innovationsprocesser. Det skyldes bl.a., at mange virksomheder ikke føler sig rustede til at gennemføre systematiske videns­søgnings- og innovationsprocesser i samarbejde med eksterne sam­arbejdspartnere. I en rundspørge fra Oxford Research, svarer 9 % af virksomhederne i Region Sjælland, at de samarbejder med universiteter, 27 % samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner og 22 % sam­ arbejder med videns- og rådgivningsinstitutioner om bl.a. innovation.

Derudover viser rundspørgen, at 38 % af virksomhederne samarbejder med andre virksomheder omkring forskning, innovation eller udvikling af nye produkter, ydelser og processer.

Nej

A

B

C

D

A

Samarbejder din virksomhed med andre virksomheder omkring forskning, innovation eller udvikling af produkter, ydelser eller processer?

B

Samarbejder din virksomhed med andre uddannelsesinstitutioner?

C

Samarbejder din virksomhed med videns- og rådgivningsinstitutioner?

D

Samarbejder din virksomhed med universiteter?

Kilde: Oxford Research

17

situationsanalyse

Hvor stor en andel af virksomhedens samlede salg er baseret på eksport?

Hvor stor en andel af virksomhedens samlede salg er baseret på eksport?

59 % 18%

Under 25 %

25-50%

11%

51-75%

12%

Mere end 75% Kilde: Oxford Research

Internationalisering og salg

68%

af de nordiske virksomheder, der klarer sig bedst på vækst i indtjening og beskæftigelse, eksporterer deres produkter og serviceydelser til internatio­nale markeder Kilde: Ernest & Young

18

I VækstIndeks 2011 forår angiver 61 % af virksomhederne i Region Sjælland salg og markedsføring som én af deres væsentligste ud­ fordringer inden­for det næste år, og mange oplever, at der endnu ikke er kommet gang i efterspørgslen. Men vigende efterspørgsel rummer dog ikke nød­vendig­vis hele forklaringen på virksomhedernes salgs- og markedsføringsudfordringer. En anden forklaring er, at de sjællandske virksomheder hovedsagligt afsætter deres produkter og serviceydel­ ser på hjemmemarkedet frem for på internationale markeder. Interna­ tionalisering repræsenterer en vækstmulighed for de danske virksom­ heder, som giver adgang til at afsætte deres produkter og serviceydelser på flere markeder. Jo flere markeder en virksomhed er aktiv på, des større er mulighederne for vækst, og samtidig gør et internationalt engagement den enkelte virksomhed mindre eksponeret overfor konjunkturudsving og

ændringer i markedsvilkår, hvilket er altafgørende i forhold til virksom­ hedens risikostyring.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Region Sjællands virksomheder er de mindst eksporterende i Danmark. Kun 8,7 % af virksomhederne i Region Sjælland eksporterer varer eller serviceydelser til udlandet i modsætning til et landsgennemsnit på 12,6 %. Samtidig viser en undersøgelse fra Oxford Research, at de eksporterende virksomheder kun eksporterer en mindre andel af deres samlede salg til udlandet. Disse tal understreger, at udfordringen med internationalisering og salg er særligt stor for virk­ somhederne i Region Sjælland, og det har betydning for regionens frem­ tidige vækstpotentiale.

situationsanalyse

Lokale rammevilkår Virksomhedernes muligheder i den globale konkurrence afhænger blandt andet af de lokale rammevilkår, som kommunerne er med til at fastlægge Kilde: Dansk Industri

En stor del af Region Sjællands kommuner placerer sig i den lave ende, når erhvervsklimaet sammenlignes på tværs af landets kommuner.

DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2010, som sammenligner kom­ munerne på områder, der har betydning for erhvervslivet, placerer 11 af Region Sjællands 17 kommuner i den dårligste tredjedel, hvad angår det lokale erhvervsklima. Samtidig placerer kun to af regionens kommuner sig i den bedste tredjedel.

For de kommuner, der placerer sig i den dårligste tredjedel, er der sær­ ligt tre parametre, som kommunerne overordnet set placerer sig dårligt på. Det drejer sig om overordnet vurdering af erhvervsvenlighed, som afspejler, om virksomhederne overordnet set er tilfredse med den kom­ munale indsats overfor erhvervslivet, information og dialog med kommunerne, som vurderer virksomhedernes tilfredshed med kommunernes evne til at formidle væsentlig information, samt kvaliteten af dialogen mellem politikere, embedsmænd og virksomheder, samt kommunale rammevilkår, der på baggrund af officielle statistiske data beskriver erhvervsforholdene i kommunen.

Virksomhedernes forbedringsforslag til mødet med det offentlige system • • • • • •

Bedre information om eksisterende regler og regelændringer One-stop shopping Mere proaktiv og opsøgende kontakt fra det offentliges side Virksomhederne skal ses som kunder Overførsel af den administrative byrde Mere målrettede tilbud Kilde: DAMVAD og Designit

Samtidig påpeger undersøgelsen Nem vækst? Om nye og mindre virksomheders møde med det offentlige, som er udarbejdet på foranledning af Økonomi- og Erhvervsministeriet, at en stor del af de nye og mindre virksomheder oplever mødet med det offentlige system som besværligt, ressourcekrævende og langsommeligt – og dét i en sådan grad, at det har indflydelse på virksomhedernes vækstambitioner.

De problematikker, som virksomhederne i særlig grad fremhæver i forhold til mødet med det offentlige, er, at informationen fra det offentlige er i overflod og ikke tilstrækkeligt målrettet den enkelte virksomheds behov.

Derudover finder mange virksomheder det svært at danne sig et over­ blik over, hvilke regler der gælder for netop dem og hvornår fristerne for efter­levelse er. Endelig har flere virksomheder oplevelsen af at være til besvær­, når de henvender sig til det offentlige, og mange efterlyser en større fleksibilitet, imødekommenhed og hurtigere sagsbehandling ­– særligt i opstartsfasen.

49 % af de små og mindre virksomheder, der ikke ønsker at vokse yderligere, angiver bekymring for mere administrativt besvær, bl.a. i forhold til ansættelse af medarbejdere, som én af årsagerne til de nedtonede vækstambitioner. Således kan mødet med det offentlige have en negativ betydning for virksomhedernes vækstambitioner.

Kilde: DAMVAD og Designit

19

20

kompetenceanalyse

Det generelle kompetenceniveau i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland er højt, og niveauet for kompetenceudvikling er ligeledes højt, idet to tredjedele af medarbejderne har deltaget i kompetenceudvikling inden for det seneste år. Alligevel er det kun godt halvdelen af erhvervsfremmemedarbejderne, som selv vurderer, at de ’i høj grad’ har de nødvendige kompetencer til at varetage erhvervsfremmeopgaver inden for deres primære arbejds­ område. Spørgsmålet er derfor, om det er den rette kompetenceudvikling, erhvervsfremme­ medarbejderne har deltaget i. Samtidig er det værd at bemærke, at 47 % af medarbejderne i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland bruger mindre end 25 % af deres arbejdstid på virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver.

21

kompetenceanalyse

Uddannelse og erfaring

Uddannelsesniveauet i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland er ge­ nerelt højt, idet 63 % af medarbejderne har en lang videregående uddan­ nelse. Hvad angår uddannelsesretning er der særligt to emneområder, som er fremherskende. 48 % af medarbejderne i erhvervsfremmesys­ temet i Region Sjælland er uddannet inden for erhvervsøkonomi, handel og ledelse, og 30 % er uddannet inden for samfund, politik og økonomi.

Derudover er 16 % uddannet inden for medier, kommunikation og infor­ mation, og 15 % er uddannet inden for teknik, konstruktion og udvikling.

Udover de formelle uddannelseskompetencer bygger erhvervsfremme­ systemet i Region Sjælland på en stor praktisk erfaringsbase, idet 77 % af medarbejderne har været på arbejdsmarkedet i mere end 10 år og 48 % af medarbejderne har været på arbejdsmarkedet i mere end 20 år. Set på tværs af hele erhvervsfremmesystemet er de forskellige alderstrin og erfaringsniveauer jævnt fordelt. Disse data bekræfter, at erhvervsfremmesystemet råder over betydelige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige kompetencer.

Det høje uddannelsesniveau er særdeles positivt, men betyder samtidig, at erhvervsfremmesystemet adskiller sig markant fra regionens virksom­ heder, hvor kun 9,1 % af de ansatte har en lang videregående uddan­ nelse. Denne eklatante forskel mellem uddannelsesniveauet i erhvervs­ fremmesystemet og Region Sjællands virksomheder, er en vigtig pointe i forhold til virksomhedernes møde med erhvervsfremmesystemet. For mange virksomheder repræsenterer det offentlige generelt en verden­, som er væsensforskellig fra den forretningsmæssige, og derfor må hverken uddannelsesniveau, sprogbrug eller organisationskultur blive en yderligere barriere. Dét stiller store krav til erhvervsfremmesystemets evne til at være serviceorienteret, samt at kommunikere klart og målrettet til virksomhederne.

Det er en betydelig styrke for erhvervsfremmesystemet, at det rum­ mer en stor praktisk erfaring fra de ældre medarbejdere, såvel som en stor teore­tisk viden fra de yngre medarbejdere. Denne sammensætning giver mulig­heden for et system med både kontinuitet og fornyelse. Men lige såvel som yngre medarbejdere har brug for at gøre sig praktiske erfaringer om erhvervslivet og erhvervsfremmesystemet generelt, har ældre­medarbejdere gavn af at holde sig ajour med den seneste teore­ tiske viden inden for deres arbejdsområde. Når erhvervsfremmesystemets medarbejderes lange erfaring tages i betragtning, kan det formodes, at mange medarbejdere vil have behov for at efter- og videreuddanne sig i forhold til Region Sjællands og virksomhedernes fremtidige udfordringer.

Andel af medarbejdere med en videregående lang uddannelse

Andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse 29%

Erhvervsråd

50%

GTS

87%

Kommuner 58%

Væksthus Sjælland

55%

Øvrige erhvervsservice aktører 0%

20%

40%

60%

80%

100%

22

mange har du været på arbejdsmarkedet Hvor mange år harHvor du været på år arbejdsmarkedet i alt?

0-5 år

i alt?

14%

9%

6-10 år

29%

11-20 år

27%

21-30 år

Mere end 30 år

21% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

kompetenceanalyse

Arbejdsområder

Medarbejderne i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland er hovedsag­ligt beskæftiget inden for tre arbejdsområder: vejledning og rådgivning af virk­ somheder (39 %), projektarbejde (38 %) samt politikudvikling og strategi (33 %).

En sammenligning af erhvervsfremmeaktørernes arbejdsområder og de iden­ tificerede vækstdrivere viser, at der er et sammenfald mellem disse to. Imidler­ tid varierer intensiteten, opgjort som andelen af medarbejdere, der beskæftiger sig med det pågældende arbejdsområde, og dermed har bestemte vækstdri­ vere større fokus end andre. I forhold til den enkelte erhvervsfremmeaktørs virkeområde vil det ofte være naturligt at fokusere på udvalgte arbejdsom­ råder. Denne fokusering på udvalgte arbejdsområder har imidlertid betydn­ ing for det samlede erhvervsfremmesystems muligheder for at styrke Region Sjællands virksomheders vækst­mulig­heder og konkurrenceevne. Der er således et behov for at sætte større fokus på alle de vækstdrivere, der kan skabe vækst i Region Sjælland.

Sammenfald mellem vækstdrivere, arbejds­områder og andel af medarbejdere beskæf­tiget med arbejdsområdet Vækstdriver

Arbejdsområde

Ledelse og strategi

Strategi og ledelse

49 %

Innovation

Teknologi, innovation og produktudvikling

25 %

Kapitalfremskaffelse

Finansiering og kapitalfremskaffelse

15 %

Puljer og støtteordninger

20 %

Internationalisering

25 %

Salg og markedsføring

27 %

Rekruttering og medarbejderudvikling

12 %

Beskæftigelse, jobskabelse og opkvalificering

16 %

Erhvervspolitik, -strategi og –udvikling

53 %

Opstart og etablering af virksomhed

29 %

Regler og retningslinier fra offentlige myndigheder

23 %

Myndighedsbehandling

22 %

Fysisk planlægning og byggeri

17 %

Internationalisering og salg Kvalificeret arbejdskraft Lokale rammevilkår

Andel medarbejdere beskæftiget med arbejds­ området

23

kompetenceanalyse

Erhvervsfremmeaktørernes kontakt til virksomheder

I erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland bruger kun 26 % af medar­ bejderne mere end 50 % af deres arbejdstid på virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver. Samtidig er det iøjnefaldende, at 47 % af medarbejderne i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland bruger mindre end 25 % af deres arbejdstid på virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver. Erhvervsfremmesystemets formål og målgruppe taget i betragtning, er det relevant at overveje, hvorvidt dette niveau af interaktion giver et tilstrækkeligt godt kendskab til virksomhederne og deres udfordringer? Et godt kendskab til virksom­ hederne og deres udfordringer bør være en væsentlig forudsætning for at kunne understøtte virksomhedernes arbejde, uanset om man som erhvervsfremmemedarbejder arbejder med vejledning og rådgivning af virksomheder eller med at skabe rammer for erhvervslivet.

Hvor stor en procentdel af din arbejdstid anvendes på Hvor stor en procentdel af din arbejdstid anvendes på virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver?virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver?

Hvor stor en procentdel af din arbejdstid anvendes på virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver?

GTS

Erhvervsråd

6% Mindre end 25% af min arbejdstid 25-50% af min arbejdstid

Mindre end 25 % af min a

Mindre end 25 % af min arbejdstid

29% 29%

25-50 % af min arbejdstid 50-75 % af min arbejdstid

17% 33%

Mere end 75 % af min arbejdstid

24

50-75 % af min arbejdstid

Mere end 75 % af min arb

50-75% af min arbejdstid

50%

35%

Mere end 75% af min arbejdstid

25-50 % af min arbejdstid

Hvor stor en procentdel af din arbejdstid anvendes på Hvor stor en procentdel af din arbejdstid anvendes på Hvor stor en procentdel af din arbejdstid anvendes på virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver? virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver? virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver?

Erhvervsråd

Væksthus Sjælland

Kommuner 3%

Øvrig erhvervsservice

Mindre end 25 % af min arbejdstid

13%

Mindre end 25 % af mi

50-75 % af min arbejd

50-75 % af min arbejdstid

50-75 % af min arbejdstid

50%

Mindre end 25 % af min arbejdstid 25-50 % af min arbejdstid

25-50 % af min arbejdstid

21%

GTS

27%

Mere end 75 % af min arbejdstid 36%

30%

Mere end 75 % af min arbejdstid

67%

36%

17% Væksthus Sjælland

Kommuner

25-50 % af min arbejd

Mere end 75 % af min

Øvrige erhvervsserviceaktører

kompetenceanalyse

Behovet for kompetenceudvikling i erhvervs­ fremmesystemet

Inden for det seneste år har 65 % af medarbejderne i erhvervsfremme­ systemet i Region Sjælland deltaget i kompetenceudvikling. Hos Vækst­ hus Sjælland, GTS’erne og de øvrige erhvervsserviceaktører drejer det sig om syv ud af ti medarbejdere, hvor det er tilfældet for seks ud af ti medarbejdere i kommuner og erhvervsråd. En tredjedel af medarbejderne i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland har ikke deltaget i kompe­ tenceudvikling inden for det seneste år.

Mellemlederne er den medarbejdergruppe, der efteruddanner sig mest, idet 86 % af mellemlederne tilkendegiver, at de har deltaget i kompeten­ ceudvikling inden for det seneste år. Herefter følger de eksternt ansatte konsulenter med 80 %, projektledere med 71 % og medarbejdere uden personaleansvar med 60 %. Generelt er niveauet af kompetenceudvikling højt blandt erhvervsfremmeaktørerne. Den eneste gruppe, som skiller sig ud fra dette generelle billede, er direktørerne, hvor kun 30 % har deltaget i kompetenceudvikling inden for det seneste år.

Til trods for at en stor andel af erhvervsfremmemedarbejdere har delta­ get i kompetenceudvikling, er der fortsat mange, der finder, at de ikke har tilstrækkelige kompetencer til at varetage opgaver inden for deres primære arbejdsområde. På spørgsmålet om, i hvilken grad den enkelte erhvervsfremmemedarbejder har de nødvendige kompetencer til at vej­

lede virksomheder og skabe rammer for erhvervslivet i Region Sjælland inden for sit primære arbejdsområde, svarer kun 52 % af medarbejderne ’i høj grad’. Omvendt tilkendegiver 48 % af medarbejderne i erhvervs­ fremmesystemet i Region Sjælland, at de ikke i tilstrækkelig grad har de nødvendige kompetencer til at varetage opgaver inden for deres primære arbejdsområde. Ud af de 48 % svarer 14 %, at de kun ’i mindre grad’ har de nødvendige kompetencer til at vejlede virksomheder og skabe rammer for erhvervslivet i Region Sjælland inden for deres primære arbejdsom­ råde. Det er derfor nærliggende at overveje, om medarbejderne har delta­ get i den rette kompetenceudvikling.

Således tydeliggør spørgeskemaundersøgelsen et behov for mere mål­ rettet kompetenceudvikling af erhvervsfremmemedarbejderne.

Der er store forskelle i vurderingen af eget kompetenceniveau mellem er­ hvervsfremmesystemets forskellige medarbejdergrupper. Den medarbej­ dergruppe, som vurderer kompetenceniveauet højest, er beskæftiget med vejledning og rådgivning af virksomheder, hvor hele 81 % svarer, at de ’i høj grad’ har de nødvendige kompetencer til at vejlede virksomheder og skabe rammer for erhvervslivet i Region Sjælland inden for deres primære arbejdsområde. Dette gælder for omkring halvdelen af de medarbejdere, der beskæftiger sig med kommunal myndighedsbehandling, politikud­ vikling og strategi, samt projektarbejde.

25

kompetenceanalyse

Fremadrettede emner for kompetenceudvikling

Kompetencefabrikkens spørgeskemaundersøgelse har givet indblik i, inden for hvilke emneområder medarbejderne i erhvervsfremmesystemet ønsker kompetenceudvikling. De mest populære emneområder er inden for nye samarbejdsformer mellem virksomheder, så som ’offentlig-privat samarbejde’, ’samarbejde mellem virksomheder’ og ’klyngedannelse og -udvikling’. Blandt de mindst efterspurgte emneområder findes bl.a. ’op­ start og etablering af virksomhed’ samt ’Væksthjulet’, hvilket kan være et udtryk for, at behovet for kompetenceudvikling inden for disse emner allerede er dækket.

Ved fordeling af erhvervsfremmemedarbejdernes ønsker til kompeten­ ceudvikling efter arbejdsområde ses et stort emnesammenfald med det samlede erhvervsfremmesystems ønsker til kompetenceudvikling. Derud­ over viser opdelingen på arbejdsområder, at emneområdet ‘fastholdelse af virksomheder’ ligeledes står højt på ønskelisten. I forhold til de emne­ områder, der mindst ønskes kompetenceudvikling inden for, fremgår både ’rekruttering og medarbejderudvikling i virksomheder’ samt ’salg og markedsføring’. Det er uheldigt, eftersom disse emneområder også er vækstdrivere. Dermed er der ikke en entydig sammenhæng mellem er­ hvervsfremmeaktørernes ønsker til kompetenceudvikling og de konkrete udfordringer, som Region Sjællands virksomheder står overfor.

Erhvervsfremmemedarbejdernes ønsker til kompetenceudvikling

Top 5 26

Offentlig-privat samarbejde (57%) Samarbejde mellem virksomheder (55%) Klyngedannelse og - udvikling (53%) Puljer og støtteordninger (51%) Regional og lokal erhvervsudvikling (48%)

Opstart og etablering af virksomhed (18%) Rekruttering og medarbejderudvikling i virksomheder (22%) Generations- og ejerskifte (23%) Væksthjulet (26%) Produktion, logistik, indkøb og udbud (28%)

bund 5

kompetenceanalyse

Ervhervsfremmemedarbejdernes ønsker til kompetenceudvikling fordelt på arbejdsområder

Top 5 Finansiering og kapitalfremskaffelse (67%) Puljer og støtteordninger (64%) Samarbejde mellem virksomheder (61%) Klyngedannelse og -udvikling (58%) Produktion, logistik, indkøb og udbud (53%)

Opstart og etablering af virksomhed (20%) Rekruttering og medarbejderudvikling i virksomheder (22%) Kommunal og regional forvaltning (22%) Forståelse af virksomheder og kommercielle forhold (25%) Projektledelse (25%)

Klyngedannelse og -udvikling (67%) Samarbejde mellem virksomheder (57%) Internationalisering (50%) Regional og lokal erhvervsudvikling (50%) Offentlig-privat samarbejde (46%)

Salg og markedsføring (10%) Opstart og etablering af virksomhed (13%) Generations- og ejerskifte (14%) Økonomi og regnskab (16%) Produktion, logistik, indkøb og udbud (23%) Væksthjulet (23%)

Kommunal myndighedsbehandling

Offentlig-privat samarbejde (89%) Strategi og ledelse (78%) Regional og lokal erhvervsudvikling (66%) Puljer og støtteordninger (56%) Fastholdelse af virksomheder (56%)

Salg og markedsføring (0%) Opstart og etablering af virksomhed (11%) Generations- og ejerskifte (11%) Finansiering og kapitalfremskaffelse (22%) Økonomi og regnskab (22%)

Projektarbejde

Samarbejde mellem virksomheder (69%) Offentlig-privat samarbejde (66%) Fastholdelse af virksomheder ( 60%) Regional og lokal erhvervsudvikling (60%) Puljer og støtteordninger (57%)

Rekruttering og medarbejderudvikling i virksomheder (20%) Salg og markedsføring (23%) Opstart og etablering af virksomhed (25%) Generations- og ejerskifte (29%) Økonomi og regnskab (31%)

Analyse

Fastholdelse af virksomheder (70%) Regional og lokal erhvervsudvikling (65%) Offentlig-privat samarbejde (64%) Klyngedannelse og -udvikling (59%) Samarbejde mellem virksomheder (59%)

Salg og markedsføring (18%) Produktion, logistik, indkøb og udbud (24%) Økonomi og regnskab (24%) Rekruttering og medarbejderudvikling i virksomheder (24%)

Vejledning og rådgivning af virksomheder

Politikudvikling og strategi

bund 5

27

kompetenceanalyse

Spørgeskemaundersøgelsen, såvel som de kvalitative interviews, har bidraget til at indkredse yderligere emner for kompetenceudvikling samt overvejelser omkring, hvordan kompetenceudvikling skal udformes for at understøtte erhvervsfremmesystemets arbejde med at styrke vækst og global konkurrenceevne i Region Sjællands virksomheder. Disse bidrag har resulteret i følgende overvejelser omkring erhvervsfremmesystemets kompetenceudvikling: • Fokus på nye samarbejdsformer såvel som velkendte vækst­ drivere Nye samarbejdsformer mellem virksomheder, så som ‘offentligprivat samarbejde’, ‘samarbejde mellem virksomheder’ samt ‘klyngedannelse og -udvikling’, er oppe i tiden, og der er en stor forventning om, at disse kan gøre en afgørende forskel i forhold til vækstskabelse. Imidlertid er disse nye samarbejdsformer ofte komplekse at gennemføre i praksis, og der er ingen garanti for det store, forventede udbytte. Derfor er det vigtigt, at erhvervs­ fremmesystemet fortsætter med en stærk indsats inden for velkendte og veldokumenterede vækstdrivere, sideløbende med de større indsatser. Erhvervsfremmesystemets kompetenceud­ vikling skal således afspejle både de nye samarbejdsformer og de velkendte vækstdrivere fremadrettet.

28

• Tættere sammenhæng mellem strategi og praksis Spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at der i erhvervsfremme­ systemet er en præference for det strategiske og visionære frem for det konkrete og handlingsorienterede. Eksempelvis er emnet ‘samarbejde mellem virksomheder’ særdeles efter­ tragtet i forhold til kompetenceudvikling, hvorimod viden om­ kring udbud, som er et eksempel på konkret udmøntning af samarbej­de mellem virksomheder, ligger i den absolutte bund.

Der er behov­for en erkendelse af, at de strategiske visioner kun skaber værdi, når de omsættes til konkret handling, og det er således afgørende, at disse to perspektiver sammenkobles i kompetence­ udviklingen fremadrettet. Ellers bliver offentligprivat samarbejde, samarbejde mellem virksomheder samt klyngedannelse og -udvikling hurtigt luftige buzz words.

• Større serviceorientering i erhvervsfremmesystemet Mange virksomheder oplever, at det brede erhvervsfremme­ system ikke er tilstrækkeligt serviceorienteret i forhold til at imødekomme virksomhedernes reelle behov. Det gælder både for den direkte vejledning og rådgivning af virksomhederne og den kommunale myndighedsbehandling. I forhold til den direkte vej­ledning og rådgivning af virksomhederne fremhæves det, at erhvervs­fremmesystemets ydelser ikke i tilstrækkelig grad

”Den største udfordring i mit job er at virke professionel, ikke-bureaukratisk og udviklingsorienteret overfor virksomhederne”

Kommentar fra medarbejder i kommune i Kompetence­ fabrikkens spørgeskemaundersøgelse

kompetenceanalyse

er målrettet de forhold, som kendetegner deres virksomhed, produkter og ydelser. Fra kommunerne nævnes det, at medar­ bejderne skal være bedre til at indgå i en proaktiv dialog med virksomhederne, frem for blot at udøve sagsbehandling.

• Virksomhedsforståelse for kommunalt ansatte Kompetencefabrikkens interviews med kommunerne såvel som spørgeskemaundersøgelsens kommentarer viser, at der er et udtrykt behov for en bedre forståelse af virksomhederne og den kontekst de bevæger sig i – særligt i kommunerne. Når det tages i betragtning, at 47 % af medarbejderne i erhvervs­ fremmesystemet i Region Sjælland bruger mindre end 25 % af deres arbejds­tid på virksomhedskontakt og løsning af virk­ somhedsspecifikke opgaver, kan flere medarbejdere i erhvervs­ fremmesystemet givetvis have gavn af et kursus i virksomheds­ forståelse.

• Vejledning om krav i offentlige udbud 71 % af de nye og mindre virksomheder, som har det offentlige som kunde, oplever opgaverne i forhold hertil som besværlige. I interviews med erhvervsfremmeaktørerne har flere med­ar­bejd­ ere foreslået, at erhvervsfremmesystemet skal blive bedre til at vejlede virksomhederne omkring hvilke krav de skal opfylde for at komme i betragtning til offentlige udbud. Eksempelvis er

mange mindre virksomheder ikke gode nok til at forudse, hvilke kompetencer eller certificeringer, der er nødvendige for at kunne byde på offentlige udbud. Derudover kan erhvervsfremmesys­ temet medvirke til samarbejde mellem virksomheder ved offent­ lige udbud.

• Udarbejdelse af erhvervsstrategi og målsætninger I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver 33 %, at de arbejd­ er med politikudvikling og strategi. Samtidig tilkendegiver 48 % af erhvervsfremmemedarbejderne, at de ønsker at styrke deres kompetencer indenfor regional og lokal erhvervsudvikling.

For flere kommuner er opgaven med udarbejdelse af erhvervs­ strategi og tilhørende målsætninger en relativ ny opgave, og de kvalitative interviews viser, at den enkelte medarbejder ofte må prøve sig frem i forhold til, hvad der virker og hvad der ikke virker. Der lader således til at være et behov for at få et bedre kendskab til processer omkring strategiudvikling og udarbejd­ else af målsætninger samt at lære af hinandens erfaringer.

29

30

netværksanalyse Der ses et bredt samarbejde mellem erhvervsfremmesystemets aktører, og det er positivt, at 72 % af medarbejderne ønsker tættere samarbejde med andre erhvervsfremmeaktører.

Dog ses det, at samarbejdsfrekvensen falder, jo mere krævende samarbejdsformen bliver.

Netværksanalysen viser også en tendens til at Region Sjællands erhvervsfremmeaktører fungerer i to parallelle erhvervsfremmesystemer, som ikke er tilstrækkeligt integrerede med hinanden. Disse to parallelle systemer består af kommuner, erhvervsråd og Væksthus Sjæl­ land på den ene side og GTS’er, øvrige erhvervsserviceaktører og forsknings- og uddan­ nelsesinstitutioner på den anden side.

31

netværksanalyse

Udbredt ønske om tættere samarbejde

Der er et udtrykt ønske om et tættere samarbejde mellem erhvervsfrem­ meaktørerne i Region Sjælland, og der er således et godt udgangspunkt for at lave et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem i tråd med Vision for fremtidens Erhvervsservice. 72 % af medarbejderne svarer, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ ønsker tættere samarbejde med de andre erhvervsfremmeaktører, særligt erhvervsråd, kommuner, forskn­ ings- og uddannelsesinstitutioner, Væksthus Sjælland og Region Sjæl­ land. Overordnet set ønsker 67-80 % af medarbejderne mere samarbejde med én eller flere af de øvrige erhvervsfremmeaktører.

Har du udvekslet information med en anden

Har du udvekslet information med en anden erhvervs­ erhvervsfremmeaktør inden for de seneste to måneder? fremmeaktør inden for de seneste to måneder?

9% Nej

91% Ja

Kendskab til erhvervsfremmeaktørernes kerne­ kompetencer

Kompetencefabrikkens spørgeskemaundersøgelse tydeliggør et behov for at styrke kendskabet til de forskellige erhvervsfremmeaktørers kerne­ kompetencer. Blandt medarbejderne i erhvervsfremmesystemet er kend­ skabet til de andre erhvervsfremmeaktørers kernekompetencer blandet.

Størst kendskab er der til kommunernes, erhvervsrådenes og Væksthus Sjællands kernekompetencer, idet knap 75 % angiver, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ har et godt kendskab til disse aktørers kernekom­ petencer, samt til Region Sjælland, hvor kendskabsgraden er på 65 %.

Disse kendskabsgrader er betydeligt højere end kendskabsgraderne for de resterende erhvervsfremmeaktører, dvs. forsknings- og uddannelses­ institutioner, øvrige erhvervsserviceaktører og GTS’er, som ligger på omkring 50 %. Heraf står GTS’erne for den laveste kendskabsgrad. Kun 47­%­synes, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ har et godt kendskab til GTS’ernes kernekompetencer, og samtidig svarer 20 %, at de ’slet ikke’ har kendskab til GTS’ernes kernekompetencer. Disse procentsatser er henholdsvis de laveste og de højeste blandt de afgivne svar, og dermed er GTS’erne altså de aktører, der er mindst kendskab til hos de øvrige erhvervsfremmeaktører.

Generelt set er kendskabsgraden til erhvervsfremmeaktørernes kerne­ kompetencer meget blandet, idet tre næsten lige store grupper svarer, at de ’i høj grad’, ’i nogen grad’ eller ’i mindre grad’ har et godt kendskab til de andre erhvervsfremmeaktørers kernekompetencer. Derudover svarer en mindre andel (9 %), at de ’slet ikke’ har kendskab til de øvrige erhvervs­ fremmeaktørers kernekompetencer.

32

Samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne

Kompetencefabrikkens spørgeskemaundersøgelse viser et bredt samar­ bejde mellem erhvervsfremmeaktørerne. Samarbejdet dækker over tre forskellige niveauer af samarbejde, hvilket er udveksling af information, samarbejde omkring løsning af en faglig problemstilling og afholdelse af et fælles virksomhedsrettet arrangement.

Harsamarbejdet du samarbejdetmed med en en anden Har du andenerhvervsfremmeaktør erhvervsfremme­ løsning af en faglig problemstilling inden for aktøromkring om løsning af en faglig problemstilling inden de seneste to måneder? for de seneste to måneder?

15% Nej Ja

85%

Har du samarbejdet med en anden erhvervsfremmeaktør Har du afholdt et virksomhedsrettet arrangement omkring løsning af en faglig problemstilling inden for med de enseneste andentoerhvervsfremmeaktør inden for de måneder? seneste to måneder?

51%

49% Nej

Ja

netværksanalyse

Der er stor udveksling af information mellem erhvervsfremmeaktørerne i Region Sjælland. 91 % af medarbejderne har således udvekslet informa­ tion med en anden aktør inden for de seneste to måneder. Særlig stor er udvekslingen med erhvervsråd og Væksthus Sjælland, idet over 65 % af medarbejderne har udvekslet information med disse aktører. Mindst information flyder der til GTS’erne.

systemer består af kommuner, erhvervsråd og Væksthus Sjælland på den ene side og GTS’er, øvrige erhvervsserviceaktører og forsknings- og uddannelsesinstitutioner på den anden side. Tendensen til to parallelle erhvervsfremmesystemer er blevet bekræftet gennem de kvalitative inter­ views, som er blevet gennemført med et bredt udvalg af erhvervsfrem­ meaktørerne.

Dette samarbejdsbillede går igen i forhold til samarbejde omkring løs­ ning af en faglig problemstilling. Samarbejdsniveauet er højt med 85 % af medarbejderne, som har samarbejdet med en anden aktør omkring løs­ning af en faglig problemstilling, og igen er det kommuner, erhvervs­ råd og Væksthus Sjælland, der samarbejdes mest med. Omvendt sam­ arbejdes der mindst med GTS’erne og arbejdsmarkeds- og branche­­ foreningerne.

I spørgeskemaundersøgelsen genfindes tendensen til to parallelle erhvervs­fremmesystemer først og fremmest i erhvervsfremmeaktørernes kendskab til hinandens kernekompetencer. Her ses det, at erhvervsfrem­ meaktørerne i de to parallelle systemer har et stort gensidigt kendskab til kernekompetencerne i deres eget system, men et mindre kendskab til kernekompetencerne i det andet system. Derudover genfindes ten­ densen i forhold til aktørernes udveksling af information med hinanden.

På aktørniveau ses et særligt højt niveau af udveksling af informa­ tion mellem kommuner, erhvervsråd, Væksthus Sjælland og de øvrige erhvervs­serviceaktører, og parallelt hertil ses et tilsvarende højt informa­ tionsniveau mellem GTS’er, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og øvrige erhvervsserviceaktører.

Samarbejdsniveauet er markant lavere, hvad angår afholdelse af virk­ somhedsrettede arrangementer. Her har 51 % af medarbejderne ikke afholdt et virksomhedsrettet arrangement sammen med en anden erhvervs­fremmeaktør. Flest virksomhedsrettede arrangementer er blevet afholdt i samarbejde med erhvervsråd, kommuner og Væksthus Sjælland skarpt efterfulgt af de øvrige erhvervsserviceaktører.

Tendensen inden for samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne er, at samarbejdsfrekvensen falder, jo mere krævende samarbejdsformen bliver. Det er vigtigt at opfordre til endnu mere samarbejde mellem erhvervs­fremmeaktørerne både i bredden og i dybden, fordi et egentligt samarbejde på tværs først opstår, når man for alvor har arbejdet sam­ men i dybden.

Tendens til to parallelle erhvervsfremmesystemer

Spørgeskemaundersøgelsen viser en tendens til, at Region Sjællands erhvervsfremmeaktører fungerer i to parallelle erhvervsfremmesystemer, som ikke er tilstrækkeligt integreret med hinanden, og som dermed ikke i tilstrækkelig grad udnytter hinandens kompetencer. Disse to parallelle

Set i det lys er det positivt, at 70 % af medarbejderne ønsker et tæt­ tere samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, efter­ som netværksanalysen tidligere har vist en tendens til to parallelle erhvervsfremmesystemer, hvor bl.a. forsknings- og uddannelsesinstitu­ tionerne ikke er tilstrækkeligt integrerede med erhvervsfremmesystemets erhvervs­råd, kommuner og Væksthus Sjælland. Omvendt svarer kun 56 % af medarbejderne, at de ønsker et tættere samarbejde med GTS’erne, som således er distancerede i forhold til erhvervsfremmesystemets erhvervs­ råd, kommuner og Væksthus Sjælland. En bedre integration med både GTS’er og forsknings- og uddannelsesinstitutioner vil bidrage til et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem.

”Vi kender for lidt til de øvrige erhvervsfremmemuligheder og ligeledes deres værdi for kunderne. Inden for det offentlige virker det til, at der er alt for mange der lapper ind over hinanden” Kommentar fra medarbejder i Væksthus Sjælland i Kompetencefabrikkens spørgeskemaundersøgelse

33

Har du samarbej­ det med en anden erhvervsfremmeaktør omkring løsning af en faglig problemstilling inden for de seneste to måneder?

Har du afholdt et virksomhedsrettet arrangement med en anden erhvervsfrem­ meaktør inden for de seneste to måneder?

9%

100%

95%

91%

14%

14%

17%

100%

86%

86%

83%

10%

50%

57%

54%

90%

50%

43%

46%

Medarbejder uden personaleansvar

Hvad angår berøringsflade ses det, at 70 % af direktørerne i gennem­ snit har udvekslet information og samarbejdet omkring løsning af en faglig problemstilling med den enkelte erhvervsfremmeaktør. Det står i kontrast til både mellemledere, projektledere og medarbejdere uden per­ sonaleansvar, hvor omkring halvdelen har udvekslet information og kun 35-40 % har samarbejdet omkring løsning af en faglig problemstilling med den enkelte erhvervsfremmeaktør. Samme tendens ses vedrørende afholdelse af et virksomhedsrettet arrangement.

5%

Projektleder

Har du udvekslet infor­ mation med en anden erhvervsfremmeaktør inden for de seneste to måneder?

Spørgeskemaundersøgelsen tegner et billede af, at samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne i Region Sjælland i udpræget grad foregår på direktørniveau. Selvom en meget stor andel af erhvervsfremmemed­ arbej­derne har samarbejdet med en anden erhvervsfremmeaktør inden for de seneste to måneder, ses det, at direktørerne har både et højere samarbejds­niveau og en bredere berøringsflade.

Mellemleder

Samarbejde mest udbredt på direktørniveau

Direktør

netværksanalyse

10%

90%

Det gennemsnitlige samarbejdsniveau i erhvervsfremmesystemet på tværs af medarbejdergrupper og aktører2

34

44%

Mellemleder

53%

Projektleder 44%

Medarbejder uden personaleansvar

69%

Direktør

Har du samarbejdet med en anden erhvervs­ fremmeaktør omkring løsning af en fag­ lig problemstilling inden for de seneste to måneder?

37%

Mellemleder

40%

Projektleder 35%

Medarbejder uden personaleansvar

Har du afholdt et virksomhedsrettet arrangement med en anden erhvervs­ fremmeaktør inden for de seneste to måneder?

44%

Direktør 18%

Mellemleder

18%

Projektleder Medarbejder uden personaleansvar

Har du udvekslet information med en anden erhvervsfremmeaktør inden for de seneste to måneder?

70%

Direktør

11%

10 % 20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Fodnote 2: Samarbejdsniveauet er udtryk for, hvor stor en procentdel af medarbejdergruppen, der i gennemsnit har samarbejdet med den enkelte erhvervsfremmeaktør

netværksanalyse

Henvisninger i erhvervsfremmesystemet Dermed viser undersøgelsen et behov for, at samarbejdet mellem erhvervs­fremmeaktørerne udfoldes mere bredt på de lavere niveauer i organisationen, særligt fordi det som oftest er disse medarbejdere virk­ somhederne har den direkte kontakt til, og som henviser til andre er­ hvervsfremmeaktører. Dette kræver en indsats, eftersom mellemledere, projektledere og medarbejdere uden personaleansvar ifølge spørgeske­ maundersøgelsen i betydeligt ringere grad end direktørerne ønsker tættere samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører. Der ligger således en opgave hos erhvervsfremmesystemets direktører i forhold til at åbne medarbejdernes øjne over for de øvrige erhvervsfremmeaktørers kernekompetencer og mulighederne for samarbejde.

Henvisningsniveauet i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland er højt, idet 76 % af medarbejderne har henvist en virksomhed til en anden aktør. Den gennemsnitlige henvisningsgrad pr. erhvervsfremmeaktør er 29 %, hvilket – omregnet til personer – betyder, at der i gennemsnit er 27 medarbejdere i erhvervsfremmesystemet, der har henvist til hver enkelt aktør.

Næsten halvdelen af medarbejderne i erhvervsfremmesystemet har hen­ vist en virksomhed til en privat rådgiver, og dermed er de private rådgiv­ ere dén aktørgruppe, der bliver henvist mest til. Derudover har 40 % henvist en virksomhed til et erhvervsråd og 35 % har henvist til en anden erhvervsserviceaktør. Flest henvisninger kommer fra GTS’er, Væksthus Sjælland og erhvervsråd.

Andel af erhvervsfremmemedarbejdere der har henvist en virksomhed denmåneder pågældende erhvervsfremmeaktør Jeg har henvist en virksomhed til følgende aktør inden for de senestetilto

40%

26%

15%

26%

26%

26%

48%

35

35% 18%

26%

Kommuner

Erhvervsråd

GTS’er

Arbejdsmarkedseller brancheforening

Region Sjælland

Væksthus Sjælland

Andre erhvervsserviceaktør

Forsknings- eller uddannelsesinstitution

Privat rådgiver Ingen

netværksanalyse

Kommuner

Region Sjælland

Erhvervsråd

Øvrige erhvervsserviceaktører

36

Væksthus Sjælland

GTS’er

Private rådgivere

Forsknings- og uddannelses­ institutioner

Arbejdsmarkeds- og brancheorg.

netværksanalyse

Henvisningsdiagrammet bekræfter det høje niveau af henvisninger erhvervs­fremmeaktørerne imellem. De tykke pile i diagrammet viser, at mere end 50 % af medarbejderne hos en given aktør har henvist til den aktør, som pilen peger på. Her har særligt GTS’erne og Væksthus Sjælland haft et højt niveau af henvisninger. På et lavere niveau viser de tynde pile, at mere end 25 % af medarbejderne hos en given aktør har henvist til den aktør, som pilen peger på. Her er det fortrinsvis erhvervsrådene og de øvrige erhvervsserviceaktører, som står for henvisningerne.

Fordelt på arbejdsområder ses det, at 97 % af de medarbejdere, der beskæftiger sig med vejledning og rådgivning af virksomheder, har hen­ vist en virksomhed til en anden aktør inden for de seneste to måneder.

Inden for arbejdsområderne politikudvikling og strategi, projektarbejde og kommunal myndighedsbehandling er det omkring 70 % af medar­ bejderne, der har henvist en virksomhed til en anden aktør inden for de seneste to måneder. Der er altså et højt niveau af henvisninger fra alle dele af erhvervsfremmesystemet.

Den høje henvisningsgrad af virksomheder til andre erhvervsfremmeak­ tører og private rådgivere er særdeles positiv, idet den understøtter prin­ cippet om ’no wrong door’. Den høje henvisningsgrad giver dog anledning til undren, når erhvervsfremmeaktørerne samtidigt tilkendegiver et blan­ det kendskab til hinandens kernekompetencer. Det er således relevant at stille spørgsmålstegn ved, hvor mange virksomheder, der er blevet hen­ vist til enten den rigtige eller den forkerte aktør, og i forlængelse heraf, hvorvidt virksomhedernes oplevelse af erhvervsfremmesystemet kunne forbedres, hvis erhvervsfremmeaktørerne havde et endnu bedre kendskab til hinandens kernekompetencer?

37

Henvisningsdiagram De tynde pile viser, at mere end 25 % af medarbejderne hos en given aktør har henvist til den aktør, som pilen peger på.

De tykke pile viser, at mere end 50 % af medarbejderne hos en given aktør har henvist til den aktør, som pilen peger på.

38

konklusioner og anbefalinger Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse identificerer seks vækstdrivere og konkluderer, at Region Sjælland står overfor betydelige udfordringer i forhold til samtlige vækstdrivere.

Samtidig identificerer nulpunktsanalysen af erhvervsfremmesystemets kompetenceniveau og netværksstyrke en række indsatsområder i forhold til at skabe et internationalt førende erhvervsfremmesystem og understøtte vækstskabelsen i virksomhederne i Region Sjælland.

Med afsæt i nulpunktsanalysens konklusioner udarbejdes fremadrettede anbefalinger på indsatsniveau, som sigter på at højne kompetenceniveauet og netværksstyrken i erhvervs­ fremmesystemet i Region Sjælland.

39

konklusioner og anbefalinger

Konklusioner Situationsanalyse Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse identificerer seks vækstdrivere, som genererer vækst. De seks vækstdrivere er udvalgt på baggrund af undersøgelser af national og international best practice og prioriteret i forhold til Region Sjællands særlige erhvervsmæssige udfordringer.

Nulpunktsanalysen konkluderer, at Region Sjælland står overfor be­ tydelige udfordringer i forhold til samtlige vækstdrivere.

• Det generelle kompetenceniveau i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland er højt. 63 % af medarbejderne har en lang videre­ gående uddannelse og 65 % af medarbejderne har deltag­et i kompetenceudvikling inden for det seneste år: 7 ud af 10 i Væksthus Sjælland, GTS’er og andre erhvervsserviceaktører.

6 ud af 10 i kommuner og erhvervsråd.

• Ledelseskompetencer Region Sjælland har landets dårligst uddannede topledere og færrest virksomheder med en professionel bestyrelse i sam­ menligning med landets øvrige regioner. I Region Sjællands virksomheder har kun 22,8 % af toplederne en længerevarende uddannelse imod et landsgennemsnit på 33,3%.

• Kompetenceanalysen tydeliggør imidlertid et behov for mere målrettet kompetenceudvikling af erhvervsfremmemedarbejd­ erne, idet 48 % af medarbejderne tilkendegiver, at de ikke i tilstrækkelig grad har de nødvendige kompetencer til at vare­ tage opgaver inden for deres primære arbejdsområde.

• Kvalificeret arbejdskraft Mangel på kvalificeret arbejdskraft og få vidensbaserede job forstærker en negativ spiraleffekt på uddannelsesområdet. Kun 9,1 % af medarbejderne i Region Sjællands virksomheder har en længerevarende uddannelse imod 14,5 % på landsplan, og mange virksomheder forsømmer at efteruddanne deres medar­ bejdere.

• Kapitalfremskaffelse Fremskaffelse af kapital er en markant udfordring for virk­ somhederne, som ofte har et begrænset kendskab til eksterne finansie­ringsmuligheder. Region Sjælland er den region, hvor færrest virksomheder modtager vækstkaution og kom-i-ganglån fra Vækstfonden.

40

Kompetenceanalyse

• Innovation Innovationsindsatsen prioriteres ikke tilstrækkeligt højt, og Region­Sjælland har Danmarks mindst innovative virksomheder målt på produktinnovation, procesinnovation og markeds­ føringsinnovation. Samtidig benytter virksomhederne sig primært af en lukket tilgang til innovation.

• Internationalisering og salg Kun 8,7 % af virksomhederne i Region Sjælland eksporterer varer eller serviceydelser til udlandet i modsætning til et landsgennemsnit på 12,6 %. Dermed er virksomhederne mere eksponerede overfor konjunkturudsving og ændringer i markeds­ vilkår på hjemmemarkedet, hvilket har betydning for regionens fremtidige vækstpotentiale.

• Lokale rammevilkår En stor del af Region Sjællands kommuner placerer sig i den lave ende, når erhvervsklimaet sammenlignes på tværs af landets­kommuner. Særligt parametrene overordnet vurdering af erhvervsvenlighed, information og dialog med kommunerne og kommunale rammevilkår trækker ned.

• Samtidig er det værd at bemærke, at 47 % af medarbejderne i erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland bruger mindre end 25 % af deres arbejdstid på virksomhedskontakt og løsning af virksomhedsspecifikke opgaver. Der er et behov for at ud­ brede kendskabet til virksomheder og deres udfordringer blandt erhvervs­fremmemedarbejderne, dog under hensyntagen til den enkeltes arbejdsområde.

• Der er ingen direkte sammenhæng mellem erhvervsfremme­ aktørernes arbejdsområder og de identificerede vækstdrivere, og dermed har bestemte vækstdrivere større fokus end andre.

Der er således et behov for at styrke bevidstheden omkring de vækstdrivere, der kan skabe vækst i Region Sjælland.

• Der er behov for at styrke kompetenceudviklingen både inden for velkendte vækstdrivere og nye samarbejdsformer mellem virksomheder, så som offentlig-privat samarbejde, samarbejde­ mellem virksomheder samt klyngedannelse og -udvikling.

Derud­over er der konkrete forslag til kompetenceudvikling om­ handlende større serviceorientering i erhvervsfremmesystemet, virksomhedsforståelse for kommunalt ansatte, vejledning om krav i offentlige udbud og udarbejdelse af erhvervsstrategi og målsætninger.

• Spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at der i erhvervsfremme­ systemet er en præference for det strategiske og visionære frem for det konkrete og handlingsorienterede. Der er behov for, at disse to perspektiver sammenkobles i kompetenceudviklingen fremadrettet.

konklusioner og anbefalinger

Netværksanalyse • Der er et godt udgangspunkt for et mere sammenhængende erhvervs­fremmesystem, idet 72 % af medarbejderne ønsker tættere samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører.

• Der ses et bredt samarbejde mellem erhvervsfremmesystemets aktører, dog med en tendens til, at samarbejdsfrekvensen falder­, des mere krævende samarbejdsformen bliver. Det er vigtigt at opfordre til endnu mere samarbejde mellem erhvervsfremme­ aktørerne både i bredden og i dybden, fordi et egentligt sam­ arbejde på tværs først opstår, når man for alvor har arbejdet sammen i dybden.

• Netværksanalysen viser en tendens til, at Region Sjællands erhvervsfremmeaktører fungerer i to parallelle erhvervsfremme­ systemer, som ikke er tilstrækkeligt integrerede med hinanden.

Disse to parallelle systemer består af kommuner, erhvervsråd og Væksthus Sjælland på den ene side og GTS’er, øvrige erhvervs­ serviceaktører og forsknings- og uddannelsesinstitutioner på den anden side.

• Samarbejdet mellem erhvervsfremmeaktørerne foregår i ud­ præget grad på direktørniveau, idet direktørerne har den største berøringsflade i forhold til de andre erhvervsfremmeaktører. Der er et behov for, at samarbejdet mellem erhvervsfremme­aktørerne udfoldes mere bredt på lavere niveauer i organisationen.

• Der ses et højt niveau af henvisninger erhvervsfremme­systemets aktører imellem, hvilket understøtter princippet om ’no wrong door’. Imidlertid tydeliggør netværksanalysen et behov for at styrke kendskabet til de forskellige erhvervsfremme­ aktørers kernekompetencer.

41

konklusioner og anbefalinger

Anbefalinger En målrettet indsats skal gennemføres for at løfte kompetenceniveauet i det brede erhvervsfremmesystem og øge netværksdannelsen imellem erhvervsfremmeaktørerne. Det gøres med henblik på at styrke vækst og global konkurrenceevne i Region Sjællands virksomheder. Derfor peger Kompetencefabrikkens nulpunktsanalyse på en række indsatsområder.

område. Det er afgørende, at den tilbudte kompetenceudvikling skaber en stærk sammenhæng mellem det strategiske og det handlingsorienterede niveau, således at disse potentielt luftige buzz words munder ud i konkrete resultater til gavn for virksom­ hederne.

• Kompetenceløft gennem kompetenceudvikling 48 % af medarbejderne tilkendegav i spørgeskemaundersøgel­ sen, at de ikke i tilstrækkelig grad har de nødvendige kom­ petencer til at varetage opgaver inden for deres primære arbejdsområde. Det tydeliggør et behov for målrettet kompeten­ ceudvikling af erhvervsfremmemedarbejderne. Derfor anbefales det, at Kompetencefabrikken imødegår denne efterspørgsel med relevant kompetenceudvikling bl.a. i form af kursus- og netværksaktiviteter. Samtidig er det vigtigt, at der skabes en stærkere kobling mellem de strategiske opgaver, som udføres på kontoret, og de konkrete virksomhedsopgaver, som gennemføres ude i marken. Det kunne f.eks. være gennem ’kompetenceud­ vikling light’, hvor medarbejdere kan få indblik i emner eller værktøjer, som ikke falder direkte inden for deres eget arbejds­ område eller fælles projekter, som involverer medarbejdere fra forskellige arbejdsområder.

• Vejledning om krav i offentlige udbud Når små og mellemstore virksomheder byder på offentlige ud­ bud, har de ofte svært ved at gennemskue, hvilke kompetenceog certificeringskrav, der er gældende, eller de er for sent ude i forhold til at indfri kravene. Derfor anbefales det, at Kompe­ tencefabrikken tilbyder kompetenceudvikling, som gør erhvervs­ fremmesystemet bedre i stand til at vejlede virksomhederne omkring kravene i offentlige udbud. Derved forbedres de små og mellemstore virksomheders muligheder i konkurrencen med de større virksomheder.

• Fokuseret indsats på vækstdrivere Vækstdriverne er de faktorer, som beviseligt skaber vækst, og derfor er det nødvendigt, at der er en tæt sammenhæng mel­ lem erhvervsfremmesystemets arbejdsområder og disse vækst­ drivere. Det anbefales, at Kompetencefabrikken understøtter kompetenceudvikling inden for vækstdriverne generelt set. I kontakten med virksomhederne vil mange virksomhedskonsu­ lenter opleve, at det ikke nødvendigvis er emner relateret til vækstdriverne, der bliver efterspurgt af virksomhederne. Hvis erhvervsfremmesystemet skal styrke vækst og global konkurren­ ceevne i Region Sjællands virksomheder er det dog Kompetence­ fabrikkens anbefaling, at erhvervsfremmesystemet er et skridt foran og sætter både nutidens og fremtidens udfordringer på dagordenen i forhold til virksomhederne. Dét skal Kompetence­ fabrikken bidrage til.

42

• Satsning på nye samarbejdsformer mellem virksomheder Et centralt indsatsområde inden for kompetenceudvikling er nye samarbejdsformer mellem virksomheder, så som offentligprivat samarbejde, samarbejde mellem virksomheder og klyn­ gedannelse og -udvikling. Region Sjællands mange små og mellemstore virksomheder må stadig oftere se sig overgået af større virksomheder i konkurrencen om nye ordrer. De små og mellemstore virksomheder kommer til kort eksempelvis i forhold til kapacitet, produktportefølje, specialisering eller kompetenc­ er. Nye samarbejdsformer mellem virksomheder kan på hver sin måde imødegå disse udfordringer. Derfor anbefales det, at Kom­ petencefabrikken tilbyder kompetenceudvikling inden for dette

• Udarbejdelse af erhvervsstrategi og målsætninger For flere kommuner er opgaven med udarbejdelse af erhvervs­ strategi og tilhørende målsætninger en relativt ny opgave, og den enkelte medarbejder ofte må prøve sig frem i forhold til, hvad der virker og hvad der ikke virker. Det anbefales derfor, at Kompetencefabrikken tilbyder kompetenceudvikling i form af kursus- og netværksaktiviteter, der fokuserer på processer om­ kring strategiudvikling og udarbejdelse af målsætninger samt erfaringsudveksling.

• Virksomhedsforståelse Nulpunktsanalysen viste et behov for bedre forståelse af virk­ somhederne og den kontekst de bevæger sig i – særligt hos kommunerne. Det anbefales, at Kompetencefabrikken tilbyder fokuseret kompetenceudvikling inden for dette område, da en bedre virksomhedsforståelse kan bidrage væsentligt til en bedre og mere positiv dialog med virksomhederne. Kompetencefabrik­ ken bør samtidig bistå kommunerne i at give de kommunalt ansatte et bedre kendskab til virksomhederne i kommunen og deres konkrete udfordringer.

• Større serviceorientering i erhvervsfremmesystemet Mange virksomheder oplever, at det brede erhvervsfremmesys­ tem ikke er tilstrækkeligt serviceorienteret i forhold til at imøde­ komme virksomhedernes reelle behov. Det gælder både for den direkte vejledning og rådgivning af virksomhederne og den kom­ munale myndighedsbehandling. Det anbefales derfor, at Kom­ petencefabrikken tilbyder kompetenceudvikling rettet mod alle medarbejdere med direkte virksomhedskontakt, der fokuserer på en behovsorienteret og proaktiv dialog med virksomhederne.

Kommunerne har i særlig grad efterspurgt en indsats inden for dette område. Det anbefales, at Kompetencefabrikken indgår i en nærmere dialog med kommunerne for at afklare, hvordan

konklusioner og anbefalinger

kompetetenceudvikling kunne understøtte kommunernes arbej­ de med større serviceorientering i f.eks. myndighedsbehand­ ling­en. Én mulighed kunne være, at indlede et strategisk sam­ arbejde – i form af et pilotprojekt – med udvalgte kommuner omkring større serviceorientering i kommunerne. Erfaringerne fra et eventuelt pilotprojekt bredes efterfølgende ud til de øvrige kommuner i Region Sjælland.

• Ét sammenhængende erhvervsfremmesystem Der er et bredt samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne i Region Sjælland, men nulpunktsanalysen viste samtidig et be­ hov for at styrke netværket – både i form af kendskab og samar­ bejde – på tværs af erhvervsfremmesystemet. Derudover er der behov for at styrke netværket mellem de to parallelle erhvervs­ fremmesystemer, som nulpunktsanalysen tydeliggjorde. Derfor anbefales det, at Kompetencefabrikken igangsætter en indsats for at skabe større gensidigt kendskab og samarbejde på tværs af alle erhvervsfremmesystemets aktører og organisatoriske niveauer.

Større kendskab og samarbejde skal først og fremmest skabes gennem afholdelse af fælles kursus- og netværksaktiviteter.

For at opnå et værdiskabende og varigt samarbejde er det dog ligeledes nødvendigt, at der igangsættes konkrete samarbejds­ initiativer, hvor flere erhvervsfremmeaktører går sammen om­ kring løsningen af konkrete problemstillinger.

Det er vigtigt, at endnu flere erhvervsfremmeaktører samarbej­ der både i bredden og i dybden, fordi et egentligt samarbejde på tværs først opstår, når man for alvor har arbejdet sammen i dybden. Samarbejdet kan finde sted i regi af Kompetencefabrik­ ken, men det er ligeledes vigtigt at opfordre til, at de enkelte erhvervsfremmeaktører tager en aktiv rolle i at skabe et sam­ menhængende erhvervsfremmesystem og iværksætter samar­ bejdsinitiativer på eget initiativ. I den forbindelse anbefales det ligeledes, at direktørerne, som pt. har det bredeste samarbejde på tværs af erhvervsfremmesystemet, spiller en aktiv rolle i forhold til at åbne medarbejdernes øjne over for samarbejds­ muligheder i erhvervsfremmesystemet.

43