Vækstøkosystemer i region Sjælland by Erhvervshus Sjælland

udarbejdet af:

i samarbejde med bl.a.

for:

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Indholdsfortegnelse Executive Summary ........................................................................................................................................... 4 Indledning .......................................................................................................................................................... 6 Del 1. Hvad er et økosystem? ............................................................................................................................ 7 1.1. Definitioner af økosystem ...................................................................................................................... 7 1.1.1. Rapportens definition .................................................................................................................... 10 1.2. Aktørernes rolle .................................................................................................................................... 10 1.2.1. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) ............................................................................... 12 1.2.2. Iværksættere og nye mikrovirksomheder ..................................................................................... 12 1.2.3. Store virksomheder ....................................................................................................................... 13 1.2.4. Politikere........................................................................................................................................ 14 1.2.5. Erhvervsfremmeaktører ................................................................................................................ 15 1.2.6. Kulturbærere ................................................................................................................................. 15 1.2.7. Finansielle aktører ......................................................................................................................... 16 1.2.8. Aktører inden for menneskelig kapital .......................................................................................... 17 1.3. Økosystemets succesfaktorer............................................................................................................... 18 Del 2. Potentielle økosystemer i region Sjælland ............................................................................................ 20 2.1. Definitioner af virksomhedsstørrelser.................................................................................................. 20 2.2. Definitioner af miljøteknologi og ressourceeffektivitet ....................................................................... 20 2.2.1. Branchediskussion ......................................................................................................................... 22 2.2.2. Problemejere/-løsere .................................................................................................................... 23 2.3. Kritisk masse ......................................................................................................................................... 24 2.3.1. Erhvervsstrukturen i region Sjælland ............................................................................................ 24 2.3.2. Virksomhedsgrundlag .................................................................................................................... 27 2.3.3. Aktørgrundlag ................................................................................................................................ 29 2.3.4. Samarbejdspartnere i de mulige økosystemer.............................................................................. 32 2.4. Behovsanalyse ...................................................................................................................................... 33 2.4.1. Fremtidsudsigter hos de sjællandske virksomheder ..................................................................... 33 2.4.2. Fremtidige udfordringer ................................................................................................................ 34 2.4.3. Idébank .......................................................................................................................................... 48 2.5. Opsummering ....................................................................................................................................... 49 Del 3. Anbefalinger og implementeringsmodel .............................................................................................. 50 3.1. Kritiske faktorer og anbefalinger .......................................................................................................... 50 3.2. Implementeringsmodel for økosystemerne ......................................................................................... 52

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 2

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

3.2.1. Rollefordeling i projektfaciliteringen ............................................................................................. 54 3.2.2. Aktivitetsbeskrivelse ...................................................................................................................... 55 3.2.3. Aktivitets- og resultatskema samt effektkæde for projektet ........................................................ 59 3.2.4. Aktiviteternes karakter og finansiering af Vækstaftale 1 .............................................................. 61 Metodebilag .................................................................................................................................................... 62 Virksomhedsstørrelser ................................................................................................................................ 62 Metoden bag kortlægning af brancher og virksomheder i de to økosystemer .......................................... 62 Estimat af antal miljøteknologiske virksomheder ................................................................................... 66 Estimat af antal ressourceeffektive virksomheder.................................................................................. 67 Estimat af antal virksomheder, der overlapper de to tematiseringer..................................................... 67 Opmærksomhedspunkter ....................................................................................................................... 67 Estimat af årsværk og værdiskabelse ...................................................................................................... 67 Tabeller og figurer i rapporten med kildeangivelse .................................................................................... 68 De forskellige datakilder .......................................................................................................................... 68 Oversigt over tabellerne og figurer ......................................................................................................... 69 Interviews .................................................................................................................................................... 72 Virksomhedsinterviews ........................................................................................................................... 73 Ekspertinterviews .................................................................................................................................... 73 Aktørinterviews ....................................................................................................................................... 73 Referenceliste .................................................................................................................................................. 74

Spørgsmål vedrørende analysen, kontakt venligst: Center for Vækstanalyse, Analysekonsulent Sara Dolmer på e-mail: sdk@vhsj.dk eller telefon 41886635 Spørgsmål vedrørende Vækstaftalen, kontakt venligst: Væksthus Sjælland, Projektleder Randi Grundal Jensen på e-mail: rgj@vhsj.dk eller telefon 41999803 Væksthus Sjælland, Projektchef Sandra Holst på e-mail: sh@vhsj.dk eller telefon 53727181

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 3

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Executive Summary Rapporten ”Vækstøkosystemer i region Sjælland” danner grundlag for Vækstaftalen 2017-2019. Rapporten besvarer spørgsmålene: 1. Hvad gør vækstøkosystemer succesfulde? 2. Er der kritisk masse nok i virksomheds- og aktørgrundlaget i region Sjælland til at etablere økosystemer inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet? 3. Er der et behov blandt virksomhederne for de to økosystemer? 4. Hvad er den bedst mulige implementeringsmodel for de to økosystemer? Et vækstøkosystem er et geografisk afgrænset område, hvor virksomheder vokser og trives. I økosystemet deltager en række aktører, som alle er medvirkende til at skabe væksten i lokalområdet. Økosystemet bygger på eksisterende styrkepositioner og vidensmiljøer i regionen. Der er uenighed mellem teoretikerne omkring hvorvidt økosystemer skal være brancheafgrænsede eller ej, men der er udbredt enighed om, at økosystemer ikke må blive lukkede eller isolerede kredsløb og skal have stærke relationer på tværs af grænser, industrier, brancher og værdikæder. International forskning viser, at økosystemer er succesfulde når: • • • • • • • • •

De styrkes via struktureret facilitering, dog med henblik på at blive selvbærende De ikke har en for snævert defineret branchemæssig kontekst De er lokalt forankrede De har kritisk masse i aktørgrundlaget Virksomhedernes succeshistorier kommunikeres SMV’er er omdrejningspunktet for strukturerede erhvervsfremmeprogrammer Store virksomheder agerer rollemodeller og samarbejdspartnere Iværksætteri og innovation understøttes med konkrete indsatser Der er en pengestrøm i økosystemet

Erhvervsstrukturen i region Sjælland er præget af en lang række mindre virksomheder med 2-9 årsværk, og kun 1% af virksomheder har over 50 årsværk. Region Sjælland ligger under landsgennemsnittet hvad angår andelen af højvækst- og scale-up-virksomheder. Region Sjællands virksomheder halter ligeledes efter landsgennemsnittet, hvad angår innovationsevne og samarbejdet med aktører såsom uddannelsesinstitutioner, erhvervsrådgivere og til dels netværk og kunder. Små og mellemstore virksomheder samarbejder mindst. Der vurderes at være kritisk masse inden for både aktør- og virksomhedsgrundlaget i region Sjælland. Dog er der et begrænset antal af virksomheder med kerneforretning inden for ressourceeffektivitet og miljøteknologi, men der eksisterer en lang række virksomheder som er i overlappende brancher eller har markant strategisk fokus på de to temaer i værdikæden, men som grupperer sig i andre brancher end temaernes kernebrancher. Undersøgelser viser, at virksomhederne inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet især oplever udfordringer inden for rekruttering og arbejdskraft og øget konkurrence. I en række interviews til denne rapport, italesætter virksomhederne især behov for økosystemsaktiviteter der vedrører matchmaking, samarbejder og videndeling med andre virksomheder, øget adgang til finansiering, øget adgang til kvalificeret arbejdskraft samt innovationssamarbejder med forskere og studerende.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 4

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Der forslås i denne rapport en implementeringsmodel som bygger på følgende hjørnesten: 1. Fokus på stærk facilitering og alignment af økosystemer og aktører. 2. Fokus på en virksomhedsmålgruppe, som har enten kerneforretning ELLER et strategisk satsningsområde i et af temaerne. 3. Hovedfokus på udvikling af virksomheder med mellem 5 og 50 ansatte, som kan og vil udvikle sig, samt at skabe øget samarbejde mellem denne gruppe og store virksomheder. 4. Afsæt i eksisterende klynger og initiativer i regionen og erfaringer fra Greater Copenhagen. 5. Fokus på udvikling af bæredygtigt best practice, som kan føres videre af aktørerne efter facilitatorexit. I forlængelse heraf, foreslås følgende aktiviteter som støtter op om økosystemets elementer:

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 5

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Indledning “Virksomheder, der fødes i stærke økosystemer, har bedre muligheder for at vokse og skabe jobs end virksomheder, der opstår i mere golde omgivelser” - FORA (2012a)

Som grundlag for Vækstaftalen 2017-2019 om vækstøkosystemer (herefter benævnt økosystemer) i region Sjælland, har Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland i samarbejde med Agro Business Park, CLEAN og en række andre inputgivere udarbejdet denne rapport om potentialerne for at understøtte og optimere de to økosystemer inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet i region Sjælland. Denne rapport inddrager relevant forskning fra indland og udland for at belyse, hvad et økosystem er, og hvilke faktorer der skal til for at et økosystem trives, således at lokalområdet blomstrer og oplever vækst. Rapporten inddrager i denne sammenhæng især viden fra en række skypesessioner med Daniel Isenberg fra Babson College samt internationale benchmarks fra deltagelse på amerikanske INBIAs konference i 2017 om økosystemer. Daniel Isenberg har i denne forbindelse givet sine input til muligheder og udfordringer i faciliteringen af økosystemer, samt input til hvordan Væksthus Sjælland i fællesskab med partnerne kan understøtte og optimere stærke økosystemer i region Sjælland. Sidst, men ikke mindst, inddrages data fra en række virksomhedssurveys og interviews med relevante virksomheder og fageksperter. Rapporten er opdelt i tre dele: Del 1 beskæftiger sig med hvad et økosystem er, hvem de vigtigste aktører er, og hvilke konkrete succeskriterier der skal være opfyldt for at gøre et økosystem velfungerende. Del 2 er en region Sjælland-specifik analyse, som belyser erhvervsstrukturen i region Sjælland, og undersøger om der er det fornødne virksomheds- og aktørgrundlag til stede i regionen for at skabe kritisk masse i økosystemerne, herunder om de sjællandske virksomheder oplever et behov for deltagelse i økosystemerne. Del 3 tager afsæt i de to foregående dele og kommer med anbefalinger til den bedst mulige implementeringsmodel for de to økosystemer i region Sjælland.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 6

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Del 1. Hvad er et økosystem? Ideen om økosystemer er ikke ny. På internationalt plan findes der megen forskning på området. I dansk kontekst findes bl.a. en større ny undersøgelse af FinTech økosystemet i Københavnsområdet, samt et udredningsarbejde af økosystemer udarbejdet af FORA1 i 2012. Men i region Sjælland kontekst er økosystemer et relativt nyt begreb, både i teori og i praksis. Der findes allerede klynger og netværk i region Sjælland, men konkrete forskningsresultater eller indsatser inden for bredere økosystemer i regionen er der ikke eksempler på – endnu. Økosystemers formål og output er at skabe vækst blandt virksomhederne i et bestemt område gennem tilstedeværelsen af visse vækstfremmende rammebetingelser. Med et velfungerende økosystem følger også en vis grad af produktivitet. En analyse fra FORA viser netop, at produktiviteten øges i et økosystem, da økosystemet kan være med til at skabe flere vækstvirksomheder, som i sidste ende kan øge produktiviteten.2 Derfor er et økosystem en væsentlig driver for produktivitet i et givent geografisk område. Stærke økosystemer er vigtige i virksomhedernes proces fra start-up til scale-up og videre til veletableret vækstvirksomhed, da opskalering af virksomheden ofte er et produkt af et tæt samspil med andre aktører i et økosystem - uafhængigt af, hvem aktøren er.3

1.1. Definitioner af økosystem Økosystemtankegangen stammer fra biologiens verden, hvor et økosystem er defineret som ”et afgrænset område, hvor der er et samspil mellem levende og ikke-levende enheder”.4 Senere er det blevet overført til erhvervslivet, hvor bl.a. James Moore i 1990’erne talte for, at virksomhederne ikke udvikler sig i et vakuum, men derimod i interaktioner med andre aktører og virksomheder.5 Et økosystem adskiller sig fra et netværk eller en klynge, da et økosystem indbefatter mange forskelligartede aktører, fx banker, kommuner og højere læreanstalter - og er ikke altid afgrænset til en bestemt branche, som netværk og klynger ofte er. I et økosystem er både leverandører og købere involveret, men også støtteorganisationer som fx revisorer og juridiske konsulenter er en del af økosystemet. Selvom økosystemer ofte er geografisk afgrænsede, er de ikke isolerede, men har stærke relationer på tværs af grænser, industrier, brancher og værdikæder. Der findes en lang række forskningsinstitutioner, som har forsket i økosystemer og deres betydning for virksomhedsdynamikken i lokalsamfundet. De forskellige forskningsinstitutioner betoner forskellige rammebetingelser og indholdselementer som værende de vigtigste i beskrivelsen af et økosystem. Indholdselementer kan være, at det er vigtigt at finansieringsmulighederne for virksomheder i økosystemet er tilgængelige, eller at infrastrukturen i lokalområdet, fx vejnettet, er i orden for at økosystemet kan fungere ordentligt. Dog er der en række elementer, som bliver gentaget og vægtet højt på tværs af alle teoretikere. Fx peger otte ud af ni forskningsinstitutioner på, at policy og kultur har en betydning for et økosystem. Tabel 1 viser de vigtigste indholdselementer i økosystemerne fordelt på forskningsinstitutioner.

FORA er en forkortelse af Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse, som dog ikke eksisterer mere 2 FORA (2011) 3 Mandag Morgen (2015) 4 Bent Lauge Madsen: økosystem i Den Store Danske, Gyldendal. 5 OECD (2014)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 7

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Tabel 1. Vigtigste indholdselementer i økosystemer fordelt på forskningsinstitutioner.

Policy

Babson ✓

Finans

Område

CoC GEDI

Rainforest

✓

Infrastruktur

✓

Markeder

✓

Menneskelig kapital Støtte/ Service / Relationer Kultur

✓

R&D / Innovation Livskvalitet Makroøkonomiske forhold

✓

✓ ✓

✓

6+6 ✓

✓

OECD ✓

Doing Business ✓

WEF ✓

✓

✓ ✓

GSMA (ICT) ✓

✓ ✓

✓

Kilde: Frit oversat efter Aspen Network of Development Entrepreneurs (2013)

I nærværende rapport vil primært Babson og OECD danne basis for den efterfølgende analyse. Derudover er danske eksempler på økosystemsanalyser inddraget for at tilføje en dansk kontekst. På tværs af teoretikere og undersøgelser er der uddraget en række vigtige forudsætninger og succeskriterier for, hvornår økosystemer fungerer og er stærke. Nedenfor i tabel 2 beskrives de vigtigste af disse. Tabel 2. Forskellige definitioner af og forudsætninger for økosystemer Babson/ Isenberg

OECD (2014)

Definition Hovedformålet med et økosystem er at skabe bæredygtig vækst blandt et lokalområdes virksomheder. Et økosystem består af seks dele: policy, finans, kultur, støtte, menneskelig kapital og markeder. I alle dele skal der være aktører, som kan deltage i økosystemet. Økosystemer er lokaliseret omkring en by eller et andet geografisk område, men ikke en bestemt branche. Isenbergs model er beskrevet mere dybdegående nedenfor. Et økosystem er dynamiske interaktioner mellem en række aktører, fx mellem virksomheder og universiteter, som i fællesskab understøtter små nye virksomheders performance i lokalområdet.

Forudsætninger • Et fælles grundlag – enighed om formålet med økosystemet. • Engagement fra de deltagende aktører i alle økosystemets seks dele. • Økosystemet skal være lokalt forankret, og alle de ressourcer der er i området skal bringes i spil i økosystemet. • Kommunikation af succeshistorier har stor betydning i økosystemet. Vækst bliver en motivationsfaktor, når man kan se nogen vækste i ens lokalområde. • Fokus skal være på etablerede virksomheder. • Der skal være et allerede eksisterende fundament, fx i form af et videnmiljø, for at et økosystem kan opstå og vokse. • Der er et behov for inkubationsorganisationer, som kan fostre små nye virksomheder i økosystemet • Det er vigtigt, at der er en geninvesteringsproces, hvor succesfulde virksomheder geninvesterer i økosystemet.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 8

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Napier Hansen (2012)

& Økosystemet består af fem dele: finans (investorer), menneskelig kapital/politik (forskningsinstitutioner), støtte (serviceydere), markeder (etablerede virksomheder) og blockbustervirksomhederne (nye virksomheder, som efter at have opnået succes geninvesterer i økosystemet). Økosystemer er regionalt forankret og typisk baseret på en branche. Vækst skabes netop i interaktionerne med andre virksomheder, personer og institutioner. FORA Et økosystem er et sted, hvor virk(2012b) somheder trives og har mulighed for at vokse. Ved at deltage i et stærkt økosystem, så har virksomhederne bedre muligheder for at vokse og skabe jobs end virksomheder, som ikke er en del af et stærkt økosystem.

• Kritisk masse af aktører i regionale økosystemer. • Tæt samarbejde og netværk mellem aktørerne i økosystemet. Især i virksomhedsudviklingen. • Blockbustervirksomheder, der geninvesterer i økosystemet efter succes.

• Økosystemer skal være geografisk afgrænsede og begrænset til bestemte brancher.

Inden for forskningen af økosystemer er der ikke enighed om, hvorvidt økosystemer skal være baseret på brancher eller ej. Isenberg mener ikke, at det giver mening at afgrænse økosystemet til en bestemt branche, da succes i en branche nemt kan være drevet af en enkelt virksomhed, hvilket ikke nødvendigvis betyder vækst for de resterende virksomheder i branchen. Derudover vil branchefokus mindske spillover-effekten i lokalområdet.6 Modsat peger to danske undersøgelser, Napier & Hansen7 samt FORA8 på, at stærke økosystemer netop gerne er centrerede omkring en bestemt branche. Her peges der bl.a. på, at et økosystem skal være baseret på regionale styrkepositioner, hvilket i en dansk kontekst kan være en bestemt branche.9 Derudover kan et branchespecifikt økosystems succes have en spillover-effekt og andre branchespecifikke økosystemer kan sideløbende opstå i dets kølvand. OECD peger på, at et økosystem enten kan være branchespecifikt eller kan have udviklet sig fra en branche til over tid at favne bredere10. Det er dermed ofte et holdningsspørgsmål, hvorvidt et økosystem kan og skal være afgrænset til en branche. OECD peger i den sammenhæng på den vigtige pointe, at alle økosystemer er unikke, og derfor har forskellige forudsætninger for at vokse, hvilket igen afhænger af økosystemets lokalområde og dets ressourcer. Den mest anvendte definition af et økosystem internationalt set er Babsons definition og den tilhørende model (figur 1).

Skypesessioner med Daniel Isenberg 2017 Napier og Hansen (2012) 8 FORA (2012a) 9 Mandag Morgen (2015) 10 OECD (2014) 7

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 9

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 1. Community modellen/Isenbergs økosystemsmodel.

Early Customers • Early adopters for proof-ofconcept • Expertise in productizing • Reference customer • First reviews • Distribution channels

Leadership

Government

• Unequivocal support • Social legitimacy • Open door for advocate • Entrepreneurship strategy • Urgency, crisis and challenge

• Institutions e.g. Investment, support • Financial support e.g. for R&D, jump start funds • Regulatory framework Incentives e.g. Tax benefits

Networks • Entrepreneur’s networks • Diaspora networks • Multinational corporations

• Research institutes • Venture-friendly legislation • e.g. Bankruptcy, contract enforcement, property rights, and labor

Financial Capital • Micro-loans • Angel investors, friends and family • Zero-stage venture capital

Policy Markets

• • • •

Venture capital funds Private equity Public capital markets Debt

Finance Success Stories

Entrepreneurship

• Visible successes • Wealth generation for founders • International reputation

Labor • Skilled and unskilled • Serial entrepreneurs • Later generation family

Human Capital

Culture Societal norms

Educational Institutions • General degrees (professional and academic) • Specific entrepreneurship training

Supports

Infrastructure • • • •

Telecommunications Transportation & logistics Energy Zones, incubators, co-working, clusters

3/12/2014

• • • • •

Tolerance of risk, mistakes, failure Innovation, creativity, experimentation Social status of entrepreneur Wealth creation Ambition, drive, hunger

Non-Government Institutions Support professions • • • •

Legal Accounting Investment bankers Technical experts, advisors

• Entrepreneurship promotion in non-profits • Business plan contests

• Conferences • Entrepreneur-friendly associations

Babson opererer med fem praktiske principper for at skabe hurtig vækst i et økosystem. Her peges især på at11: • • • • •

Økosystemet skal være regionalt baseret. Økosystemet skal have afsæt i og fokus på etablerede virksomheder. Der skal inddrages indflydelsesrige personer. Der skal være konsensus om et fælles formål. Der skal demonstreres hurtig vækst, og succeshistorierne skal kommunikeres.

1.1.1. Rapportens definition Definitionen af et økosystem, som den vil blive brugt i denne rapport, læner sig op ad både FORA’s og Babsons definitioner af økosystemer. I denne rapport defineres et økosystem som et geografisk afgrænset område, hvor virksomheder vokser og trives. I økosystemet deltager en række aktører, som alle er medvirkende til at skabe væksten i lokalområdet. Økosystemet bygger videre på eksisterende styrkepositioner og videnmiljøer i regionen.

1.2. Aktørernes rolle Dette afsnit omhandler de vigtigste aktører og virksomheder i et økosystem, baseret på Babsons økosystemsmodel, og beskriver disses rolle i etableringen af et velfungerende økosystem. 11

http://www.babson.edu/alumni/connect-with-babson/events/connect-worldwide/cartagena-2015/Documents/Cartagena%20Keynote%20April%2025%202015.pdf (1. maj 2017)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 10

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Internationalt læringspunkt I en konferencesession hos INBIA om samarbejde i økosystemer, var de tre debattører fra tre forskellige økosystemer i hhv. USA og Sydafrika, Ted Baker (Muncie, Indiana, USA), Tongila Manly (Johannesburg, Sydafrika) & David Terry (Amarillo, Texas, USA), enige om, at den vigtigste forudsætning for et økosystem er at skabe enighed om hvad formålet med økosystemet er eller ”alignment”. Derudover skal man have den indstilling, at det ikke handler om at være den bedste, men om at samarbejde på tværs af organisationer med det formål at skabe størst mulig vækst i hele økosystemet. Derfor må et økosystem aldrig blive et lukket kredsløb men skal være åbent for at indlemme alle, der kan se en fordel i at deltage. Et økosystem er baseret på menneskelige aktører, hvilket skaber kompleksitet, da alle disse aktører har forskellige interesser og forudsætninger. Økosystemet vil kun fungere ordentligt, hvis alle aktører i økosystemet har en aktiv rolle og er engagerede i at virksomhederne vokser og trives. Netop aktørengagement understreger Isenberg som essentielt. En måde, hvorpå aktørerne kan engageres og aktiveres, er ifølge Isenberg ved i faciliteringen af et økosystem så vidt muligt at tilgodese alle aktørers behov – samtidigt med at man holder sig for øje, at aktørerne alle har forskellige mål og motivationer i forhold til økosystemet. Derfor er det vigtigt at få tilrettelagt en fælles retning og formål med økosystemet. Hensynet til egeninteressen er ifølge Isenberg dermed af stor betydning for faciliteringen af et økosystem.12 Figur 2 visualiserer de aktører, som Isenberg vurderer som de vigtigste for at understøtte økosystemer og virksomhederne heri mht. vækst og skalering. De vigtigste af disse vil blive beskrevet mere dybdegående i det følgende. Figur 2. Vigtige aktører ifølge Isenberg.

Policymakers and public leaders

Financial actors

Corporations

Scale Up Entrepreneurship Educators and developers of human capital

Culture impacters

Support organizations, event organizers

Kilde: Daniel Isenberg 2016 12

Skype-sessioner med Daniel Isenberg 2017

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 11

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

1.2.1. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) Den centrale del af et økosystem er virksomhederne, der indgår deri. Ifølge Isenberg er SMV’er omdrejningspunktet i ethvert økosystem, der skaber vækst, og de er altid afsættet, når Isenberg og hans team faciliterer opstarten eller styrkelsen af økosystemer13. Isenberg peger på, at programmer og aktiviteter i faciliteringen af økosystemer alt for ofte fejlagtigt retter sig alene mod helt nystartede iværksættervirksomheder, i den tro at denne gruppe genererer højst vækst og flest videntunge arbejdspladser på kortest mulig tid. I den forbindelse overses det for ofte, at den hurtigste måde at skabe vækst på, er ved at fokusere på at løfte de mest vækstpotentielle veletablerede små- og mellemstore virksomheder med eksisterende omsætning, da en række af disse ofte har et stort og lavt-hængende vækstpotentiale, der hurtigt kan udløses på 6-12 måneder og dermed skabe succeshistorier og rollemodeller for økosystemets øvrige virksomheder. Isenberg kalder denne gruppe virksomheder for ”SGBs” - small growing businesses - og ikke SMV’er, da det at være mindre eller mellemstor blot er et vækststadie for dem, og ikke en varig tilstand. Isenberg foreslår i den forbindelse en opstartsmetodik for facilitering af økosystemer, hvor de 20% mest vækstpotentielle SMV’er – dem som kan og vil vokse – udvælges og gennemgår et vækstfremmende kompetenceprogram indeholdende elementer som fx netværk, mentorskab og uddannelse. Ifølge Isenberg responderer netop denne gruppe hurtigt og positivt på sådanne systematiserede erhvervsfremmeprogrammer. En sådan hurtig vækst hos visse virksomheder kan ifølge Isenberg benyttes til et ”feedback loop”, hvor væksten benyttes som en succeshistorie, som kan inspirere andre virksomheder til igen at ville vokse mere. Dette ”feedback loop” er derfor essentielt i et økosystem14. På den måde kan SMV’er danne fundamentet for hvad Isenberg kalder ”circles of growth”, som ved at realisere vækstpotentialet hos SMV’er på sigt bliver en selvforstærkende måde at øge kvaliteten hos både helt små nye og store virksomheder i økosystemet. Virksomhedens alder har dermed ikke altid nogen betydning, selvom der ofte fokuseres på de helt unge start-ups i opbygningen af økosystemer.

“Research shows, that most high-growth companies are older companies, 20 or 30 years old when they enter their high growth trajectories. However, most think that start-ups are the ones that grow. Of course, some start-ups grow, but a very small number, and research in Denmark shows that a lot of that growth is in low skilled labor” - Daniel Isenberg (2017)

1.2.2. Iværksættere og nye mikrovirksomheder Hvor SMV’er er essentielle for økosystemet, er iværksættere og små nye virksomheder ligeledes vigtige for et stærkt økosystem. Som nævnt ovenfor er iværksættervirksomheder ofte omdrejningspunktet i etableringen af økosystemer i fx USA. En OECD rapport fra 2010 peger på, at nye virksomheder ofte kommer med innovationen og de nye ideer.15 De nye virksomheder samt SMV’er er også grundlaget for vækstvirksomheder, som igen kan skabe vækst i deres lokalområde. OECD peger på, at højvækstvirksomheder ikke alene skaber jobs, men også har en ”spillover-effekt” på deres lokalområde. Især når det kommer til jobskabelse,

Skype-sessioner med Daniel Isenberg 2017 Skype-sessioner med Daniel Isenberg 2017 15 OECD (2010) 14

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 12

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

skaber iværksættervirksomheder vækst i et økosystem.16 VækstTendens 2016 viser, at de nystartede virksomheder i region Sjælland har skabt omkring 30.000 jobs over en 10-årig periode (2005-2015), hvilket svarer til 14% af den samlede private beskæftigelse i regionen.17 Derudover viser en rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at nystartede virksomheder skaber flere jobs end de etablerede virksomheder. Men når det kommer til oprettelsen af helt nye stillinger (jobs, som ikke eksisterede før), så er dette ligeligt fordelt mellem de nystartede virksomheder og etablerede virksomheder.18 I kontrast til mange teoretikere og praktikere på området, fremhæver Isenberg som beskrevet ovenfor, at fokus i faciliteringen af et økosystem indledningsvis skal være på SMV’er og først herefter kan der med fordel laves målrettede programmer for iværksættere. Imidlertid er det hans holdning, at hvis SMV’erne vokser og trives, så vil de bedste iværksættere gøre det samme i kølvandet på dem.

“Konkurrencen inden for højteknologisk produktion, videnintensiv service og kreative industrier er en konkurrence mellem virksomheder, men det er også en konkurrence mellem klynger og økosystemer om at skabe ny viden og tiltrække kompetencer og talenter. I den konkurrence spiller iværksætteren en vigtig rolle. Iværksættere og nye virksomheder bidrager ofte med mere radikale løsninger, som skaber eksport og nye spændende jobmuligheder. Nye virksomheder er således med til at øge dynamikken i klyngen og presse de etablerede. I de velfungerende klynger, ser de etablerede virksomheder også iværksættervirksomhederne som interessante, innovative samarbejdspartnere” - FORA (2012a)

1.2.3. Store virksomheder Store etablerede virksomheder har en vigtig rolle i et økosystem, da de både kan levere ideer og medarbejdere til eventuelle spin-outs. Det er ligeledes et kendt fænomen fra både USA og Danmark, at store internationale virksomheder via samarbejder eller opkøb kan foranledige en teknologioverførsel til mindre nationale eller lokale virksomheder. Den store, etablerede virksomhed kan derfor i sidste ende spille en væsentlig rolle for økosystemet, især hvis der er tale om en åbensindet og innovativ virksomhed.19 Et godt dansk eksempel er Novo Nordisk, som har mange spin-out virksomheder under sig, fx Novo og NNIT. Et eksempel fra region Sjælland er Biomatics Technology, som er et spin-out fra virksomhedssamarbejdet BIOPRO, eller virksomheden 3manager, som udspringer fra konsulentvirksomheden IKR, eller legetøjsfirmaet Plus-Plus, som udspringer fra Gram Toys. De store virksomheder kan ligeledes være en inspirationskilde og rollemodel for mindre virksomheder.20 Isenberg nævner, at store virksomheder er essentielle for væksten blandt mindre virksomheder i et økosy-

OECD (2014) Center for Vækstanalyse (2016a) 18 Rockwool Fondens Forskningsenhed (2015) 19 FORA (2012b) 20 Napier & Hansen (2012) 17

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 13

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

stem. Både når store virksomheder vokser, og når de kollapser, giver det anledning og afsæt til nyt iværksætteris opståen21. Ligeledes viser undersøgelser fra USA, at tilstedeværelsen af bare én succesfuld større virksomhed kan give anledning til etableringen af et helt underliggende økosystem, fordi der skabes inspiration og forretningsmuligheder i kølvandet herpå.

“You simply cannot have a flourishing entrepreneurship ecosystem without large companies to cultivate it, intentionally or otherwise” - Daniel Isenberg (2013)

Om end vigtige, er store virksomheder ifølge Isenberg dog ofte svære at indlemme og engagere i et økosystem. Det skyldes især, at store virksomheder kan have svært ved at se værdien i at samarbejde med SMV’er, og måske er de tøvende overfor risikoen for at miste arbejdskraft, ideer eller kunder til en mindre, mere innovativ virksomhed. Ligeledes kan det være svært at få den store virksomhed til at fokusere på at bidrage til, give tilbage til og deltage i det regionale/lokale nærmiljø og økosystem, da denne type virksomhed ofte har et nationalt eller endda internationalt udsyn, når det kommer til kunder og samarbejdspartnere. Som nævnt ovenfor, fungerer økosystemet bedst når alle aktørers behov tilgodeses, og for at en stor virksomhed skal kunne bidrage positivt til et økosystem, så skal denne virksomhed kunne se en mulighed for øget samarbejde om eller adgang til talent, andre ressourcer eller innovation22.

1.2.4. Politikere Policyområdet består af en række beslutningstagere, som har indflydelse på erhvervsudviklingen og rammevilkårene i økosystemet. Beslutningstagere kan fx være kommuner og regioner, samt i visse tilfælde den nationale regering. Adgang til politikerne er ifølge Isenberg væsentligt for økosystemet, da det netop er politikerne, som kan hjælpe med virksomhedernes makrostrukturelle problemer. Ligeledes kan valgte politikere ifølge Isenberg have en central rolle i økosystemer, ved at tage ud og besøge virksomheder og på denne måde synliggøre virksomhedernes succes. OECD peger på fire aspekter i et økosystem, som politikerne skal være opmærksomme på i det rammesættende arbejde for at understøtte økosystemer bedst muligt23: 1) Aktører, særligt dem, som yder støtte i forbindelse med opstartsfaser, fx erhvervsfremmeaktører eller inkubationsmiljøer. 2) Ressourceudbydere, fx investeringsfonde, som investerer i økosystemet. 3) Strukturerede relationer mellem virksomheder og de andre aktører i økosystemet, fx netværk. 4) Positiv indstilling og positive normer associeret med entreprenørskab og det at starte egen virksomhed. Det kan fx gøres ved at indføre entreprenørskabsundervisning, så de unge lærer, hvad det indebærer at starte en virksomhed. Isenberg mener, at det offentlige ikke skal fokusere på at lave vækstbrancher, men derimod fokusere på at løse sociale udfordringer, fx fremtidens energibeholdning (fossile brændstoffer) eller inden for sundhedsområdet, som potentielt kan blive vækstbrancher. Et dansk eksempel er regeringens fokus på vedvarende energi, som har skabt et marked for virksomheder inden for dette område. I tråd med Isenberg anbefaler 21

Skype-sessioner med Daniel Isenberg 2017 Skype-sessioner med Daniel Isenberg 2017 23 OECD (2014) 22

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 14

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Mandag Morgens rapport fra 2016, at det offentlige ikke skal forsøge at skabe økosystemer, men derimod forsøge at stimulere klynger og netværk bl.a. ved at skabe et rum, hvor virksomhederne, investorer og videninstitutioner kan mødes. Ifølge Mandag Morgens rapport, så er succesfulde økosystemer baseret på lokale interesser og fællesskaber, hvilket ikke kan skabes andetsteds fra.24 Policyområdet vil ikke blive undersøgt yderligere i denne analyse, da det ikke er en del af rapportens scope.

1.2.5. Erhvervsfremmeaktører Erhvervsfremmeaktørerne kan være offentlige aktører inden for lokal eller specialiseret erhvervsservice eller private rådgivere. Erhvervsfremmeaktørerne kan have en væsentlig rolle i at facilitere økosystemet i dets opstartsfase eller stilstand, og fortsætte indtil økosystemet er selvkørende. Isenberg nævner blandt andet, at der i opstartsfasen er behov for at nogen faciliterer økosystemet og sørger for at folk mødes. Erhvervsfremmeaktørerne kan bidrage med indsatser, som er tilpasset virksomheder i skaleringsfasen, således at virksomhederne kan få hjælp til at skalere yderligere og effektivt. Isenberg nævner også i vores dialog, at særligt væksthusene i Danmark er gode til ”soft incentives”, fx uddannelse eller andre værktøjer, som kan hjælpe virksomhederne videre. Erhvervsfremmeaktører kan også være med til at fortælle den lokale succeshistorie om vækst. OECD påpeger, at der er et behov for inkubationsorganisationer, som kan fostre små nye virksomheder i økosystemet, som fx udarbejder inkubationsprogrammer og acceleratorprogrammer. Programmerne kan støtte de nye virksomheder på vejen mod vækst. Teoretikere nævner følgende områder som relevante for erhvervsfremmeaktører at have fokus på i faciliteringen af økosystemer25: • • • • • • •

Skabe fælles afsæt og mål blandt alle aktører i økosystemet, eventuelt gennem uddannelse og workshops. Brobygning og skabe relationer mellem økosystemets aktører på konkrete områder. Gennemføre systematiserede kompetenceprogrammer til den andel af SMV’er som har hurtigt realiserbart vækstpotentiale. Igangsætte indsatser, der skaber nye virksomheder, herunder inkubationsprogrammer. Kontakte og motivere store virksomheder til at deltage. Facilitere adgang til kvalificeret arbejdskraft og forskning, herunder aktivering af viden- og uddannelsesinstitutioner. Opsamle og formidle succeshistorier og synliggøre rollemodeller.

Isenberg foreslår selv, at relevante virksomhedsrettede aktiviteter i et økosystem kan være udviklingsforløb for scale-up-virksomheder, hvor virksomhederne lærer hvordan de skal skalere deres virksomheder, mentorprogrammer mellem erfarne virksomhedsledere og scale-up virksomhedsledere eller forløb for politiske beslutningstagere om hvordan de kan italesætte og tilskynde vækst.

1.2.6. Kulturbærere Kulturen i økosystemet beskriver det lokale mindset eller normerne angående emner som iværksætteri, risikovillighed, entreprenørskab og vækstambitioner. Som kulturbærere nævner Isenberg journalister, bloggere, kendte forbilleder og andre meningsdannere.

24 25

Mandag Morgen (2016) OECD (2014), Skype-sessioner med Daniel Isenberg 2017, FORA (2012b), Mandag Morgen (2016)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 15

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Innovationsevnen, risikovilligheden og opstartsraten er ifølge Isenberg blandt de vigtigste indikatorer for en stærk kultur i et økosystem. Internationalt læringspunkt I en INBIA konferencesession omhandlende ”økosystemer på tværs af kloden”, beskrev Barbara Harley fra Harley Consulting Group, at en af årsagerne til at Silicon Valley-økosystemet fungerer, er en udbredt konsensus blandt økosystemets aktører om, at det at løbe en risiko og at begå fejltagelser ikke nødvendigvis er negativt, tværtimod. Hun fremhævede især de mange investeringsfonde i området, som er villige til at løbe en risiko og investere i noget, som andre ikke vil. Derudover er der også en enighed om at vækst kan komme alle vegne fra og i alle slags virksomheder. Det er ikke nødvendigvis kun de store virksomheder, som skaber vækst. Et andet væsentlig kendetegn i velfungerende økosystemers bagvedliggende kultur er som tidligere nævnt en udbredt kommunikation af succeshistorier. Succeserne skal kommunikeres ud i lokalsamfundet, så andre virksomheder bliver inspireret af en lokal virksomheds vækst. Igen handler det om, at vækst bliver en motivationsfaktor, når man kan se nogen i ens lokalområde vækste. Her spiller et nærhedsprincip ind, for hvis væksten sker et andet sted end i lokalområdet, så vil den samme slags incitament ikke blive skabt. Et af Isenbergs meget anvendte billeder er, at man fisker i en sø, og ser en anden person lige ved siden af én fange en stor fisk. Det skaber motivation for selv at blive ved med at forsøge at fange en fisk og ikke give op – for nu ved man, at muligheden er der.26

1.2.7. Finansielle aktører Finansieringsmuligheder er en væsentlig bestanddel i og forudsætning for et økosystem, da virksomheder ofte vil have et behov for yderligere finansiering for at kunne vokse og/eller komme ind på et nyt marked. Derfor er det vigtigt for et selvbærende og velfungerende økosystem, at der er et finansieringskredsløb. Finansieringsformen, hvormed virksomhederne bliver tilført penge, er i princippet uvæsentlig. Det vigtigste er, at virksomhederne får den nødvendige kapital for at kunne vokse27. Der kan her være tale om private eller institutionelle investorer, der er åbne for at stille kapital til rådighed for økosystemets virksomheder. Disse kunne være banker, investeringsfonde og business angels. Ligeledes kan det have stor relevans og betydning, hvis de virksomheder i økosystemet, der tidligere selv har haft succes, ønsker at bidrage med midler og investeringer ind i nye virksomheder i økosystemet. De bedste økosystemer i verden kendetegnes ofte ved at have en række såkaldte blockbustervirksomheder, som beskriver en gruppe virksomheder, som er lykkedes med at få stor succes, og derefter ønsker at geninvestere i økosystemet.28 Hvor banker ofte klandres for ikke at stille tilstrækkelig kapital til rådighed for iværksættere, og dermed være en hæmmende faktor for velfungerende økosystemer, er Isenberg af den opfattelse, at bankers villighed til at låne penge ud til mere etablerede virksomheder er vigtigst for økosystemet i og med at det er disse virksomheder, der som beskrevet ovenfor driver væksten og potentialet i økosystemer.

Skype-sessioner med Daniel Isenberg 2017 Interviews med Anders Hoffmann 2017, tidligere Erhvervsstyrelsen samt Andrea Wesser-Brawner, IMPACTA 2017 28 Napier & Hansen (2011), OECD (2014) 27

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 16

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Internationalt læringspunkt I forbindelse med INBIA konferencen fortalte Andrea Wesser-Brawner fra IMPACTA om et projekt, hvor en virksomhed med et skalerbart produkt manglede kapital til at producere de 2.000 produkter, som det ville kræve for at komme i gang på markedet. I projektet var der penge til at hjælpe virksomheden i gang, men virksomheden fik kun pengene som et lån. Efter virksomheden havde solgt alle produkterne og var kommet i gang på det nye marked, skulle pengene tilbagebetales. Men dette ganske beskedne lån betød, at virksomheden kunne komme i gang med produktionen og komme ind på markedet.

1.2.8. Aktører inden for menneskelig kapital Uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet i regionen eller lokalområdet skaber vigtige rammebetingelser, som er afgørende for, hvorvidt et økosystem kan etableres og fungere. Universiteterne eller højere forskningsinstitutioner har en væsentlig betydning i et økosystem, da deres forskning og viden er medvirkende til innovationstilførslen i virksomheder og skabelse af spin-outs.29 Et eksempel fra region Sjælland er virksomheden Norlase i Roskilde, som udspringer fra forskningsmiljøet på DTU Risø. Ligeledes har uddannelses- og videninstitutioner i økosystemet en vigtig rolle i at skabe gunstige rammebetingelser for virksomheders udvikling, ved at uddanne den arbejdskraft, der kan ligge til grund for virksomhedernes tilførsel af den rette viden og kompetencer. Her handler det især om, hvorvidt der uddannes tilstrækkelig arbejdskraft og inden for de relevante fagområder, som virksomhederne har brug for, og hvorvidt disse studerende efter endt uddannelse tager ophold i lokalområdet eller rejser væk. Uddannelsesinstitutionernes tilbud inden for iværksætterfaglige discipliner og igangsættelse af initiativer som fx studenterinkubatorer har ligeledes stor indflydelse på, hvorvidt der kan etableres en kultur og en kompetencebase, som kan skabe nye virksomheder i lokalområdet hen over tid. Ligeledes, og i tæt sammenhæng hermed, har det stor betydning for økosystemet, hvorvidt lokalområdet er i stand til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Dette gælder både videnmedarbejdere, men også særlige fagprofiler, som virksomhederne har brug for.30 Det kunne fx være visse typer af teknikere og ingeniører til industrien.

29 30

FORA (2012a) Isenberg og Onyemah (2016)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 17

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

1.3. Økosystemets succesfaktorer “Successful ecosystems are, by definition, highly developed. It would be much more useful if we could answer how those successful ecosystems have developed over time and, particularly, how each ecosystem started.” - Kauffman Foundation (2014) Et velfungerende økosystem, som det fremgår af ovenstående citat, er højt udviklet. Det tager tid, før det rigtigt tager fart. Med afsæt i ovenstående gennemgang af forudsætninger for økosystemer og aktører, opsummeres her hvad forskningen anser som vigtige betingelser for at et økosystem er velfungerende: #1 Svage økosystemer kræver ofte facilitering, men skal blive selvbærende på sigt. Økosystemer skabes ikke, men opstår af sig selv. Dog kan de være stærke eller svage. I starten af svage økosystemers facilitering skal aktørerne samles, aktiveres og engageres, og der skal etableres en følelse af fælles formål. Ligeledes er det essentielt at gennemføre kompetenceforløb for virksomheder og andre aktører i økosystemet, der demonstrerer vækst og skaber succeshistorier. Alle aktiviteter skal igangsættes med fokus på at skabe et bæredygtigt format på sigt. #2 Økosystemet fungerer ikke i en for snævert defineret branchemæssig kontekst. I et økosystem er det vigtigt, at man både har aftagersiden, men også modtagersiden med. Det er netop det, som gør det til et økosystem. Derudover vil vigtige dynamikker og spillover-effekter gå tabt ved en for smal brancheafgrænsning. Hvis konteksten bliver for snæver, kan man risikere, at relevante virksomheder og værdiskabende aktører bliver overset. Modsat en klynge skabes værdien i et økosystem netop fordi alle kan deltage i et økosystem. #3 Økosystemet skal være lokalt eller regionalt forankret. Økosystemet skal centreres omkring et konkret geografisk område. Alle relevante ressourcer, der er i det afgrænsede område, skal bringes i spil i økosystemet. #4 Der skal være kritisk masse i aktørgrundlaget. Der skal være et fundament eller en kritisk masse af aktører i et lokalområde for at økosystemet kan opstå. Det er derfor vigtigt, at der er eksisterende virksomheder, støtteaktører og finansieringsmuligheder nok at bygge på, således at nye virksomheder, aktiviteter og samspil kan opstå. #5 Alle deltagende aktører skal være engagerede, tage ejerskab og være aktive i økosystemet. Alle aktørerne i et økosystem skal være engagerede i at deltage og bidrage til virksomhedernes vækst. Herunder skal ikke alene virksomheder aktiveres og mobiliseres, men ligeledes fx uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremme og kapitalfremskaffere. Økosystemets funktion er i sin essens at give virksomheder nemmere adgang til kunder, kapital, medarbejdere og samarbejdspartnere. #6 Kommunikationen af succeshistorier er essentiel. Succeshistorierne er en væsentlig kilde til at øge ambitionerne og fremdriften hos de andre virksomheder. Det er motiverende, når man oplever andre fra nærmiljøet vokse. #7 De veletablerede SMV’er skal være omdrejningspunkt, især i starten. SMV’erne har det største potentiale til at skabe hurtig vækst. Årsagen er enkel: det er nemmere at vokse, hvis man har et fundament at starte på. SMV’ers vækstpotentiale kan derudover være lettere at udløse på kort sigt end hos helt nye eller meget store virksomheder. #8 De store virksomheder er vigtige rollemodeller, mentorer og samarbejdspartnere. De store virksomheder er vigtige for et økosystem, da de fungerer som vigtige rollemodeller, samarbejdspartnere og mentorer for mindre og mere umodne virksomheder i økosystemet. Erfaringer

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 18

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

fra USA viser, at hele økosystemer er opstået omkring bare én enkelt stor og succesfuld virksomhed som tjente til inspiration og skabte spillover-muligheder for andre aktører. #9 Iværksætteri er vigtigt for et økosystem. Små nye virksomheder er vigtige i et økosystem, da de tilfører nye ideer og mere innovation. Innovationstiltag er især vigtige for værdiskabelsen i et økosystem, og kan ofte skabe samarbejder på tværs af aktørerne samt bidrage til at løfte virksomhederne op fra det nederste vækstlag. #10 Der skal være en pengestrøm i økosystemet. For at virksomhederne kan vokse, kræver det velvillige private eller institutionelle investorer, der vil investere i økosystemet og dets virksomheder. Pengestrømmen kan også stamme fra blockbustervirksomheder, som geninvesterer ind i økosystemet, efter de selv har opnået succes.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 19

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Del 2. Potentielle økosystemer i region Sjælland Denne del af rapporten vil undersøge potentialet for at understøtte og optimere to økosystemer i region Sjælland inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet. Først vil grundlaget i regionen for at skabe kritisk masse blandt virksomheder og aktører blive belyst. Denne analyse vil tage afsæt i data baseret på branchekoder fra Danmarks Statistik, som anvendes til at kortlægge de to mulige økosystemer. Dernæst vil efterspørgslen på deltagelse i økosystemer blandt regionens virksomheder blive analyseret. Til dette formål anvendes data fra virksomhedssurveys nationalt og i region Sjælland, samt en række interviews med virksomheder inden for tematiseringerne med det formål at underbygge og uddybe virksomhedernes behov. I alt er 11 virksomheder af forskellig størrelse blevet interviewet, og deres udtalelser indgår i dette afsnit som virksomhedsinput. De interviewede virksomheder er både private og offentlige, og de er alle inden for målgruppen. Dette analyseafsnit vil danne grundlag for anbefalinger og implementeringsforslag i del 3. En dybere beskrivelse af datagrundlaget findes i metodebilaget.

2.1. Definitioner af virksomhedsstørrelser I denne rapport er de officielle definitioner af virksomhedstyper (store, små, mellemstore og mikrovirksomheder) tilpasset region Sjællands kontekst. I region Sjælland er der meget få virksomheder med over 250 medarbejdere. Derfor er store virksomheder i denne rapport defineret som 50+ medarbejdere, som det fremgår af tabellen nedenfor. Definitionerne er baseret på tidligere publikationer fra Center for Vækstanalyse omkring erhvervsvilkårene i regionen, hvor de store virksomheder på tværs af kommunerne startede ved 50 og op efter, afhængigt af kommune31 (en uddybende forklaring findes i metodebilaget).

Tabel 3. Definitioner af virksomhedstyper baseret på medarbejderantal Virksomhedstype

Rapportens definition

Store virksomheder

50+ medarbejdere

Små- og mellemstore 10-49 medarbejdere virksomheder (SMV’er) Mikrovirksomheder 2-9 medarbejdere Nye mikrovirksomheder

Under 10 medarbejdere og under 3 år gamle

2.2. Definitioner af miljøteknologi og ressourceeffektivitet I Danmark findes der ingen klare officielle definitioner af miljøteknologi og ressourceeffektivitet. Ingen af de to grupperinger kan defineres som ét afgrænset brancheområde, men indeholder snarere virksomheder inden for en lang række forskellige brancher. Af denne grund kaldes de to grupperinger for ”tematiseringer” snarere end ”brancher” i denne rapport.

Center for Vækstanalyse (2016b)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 20

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Rapportens definitioner af tematiseringerne Miljøteknologi defineres som teknologi, som kan mindske den miljømæssige påvirkning af omgivelserne, typisk inden for byggeri og industri. Miljøteknologi kan derved i bred forstand indeholde alt inden for områderne luft, lys, lyd og jord, men også inden for byggematerialer og -teknik samt styringsteknologi. Miljø kan således både være arbejdsmiljø (fx indeklima) og naturmiljø (fx klimaudfordringer). Ressourceeffektivitet defineres som den tilgang hvorpå man genanvender ressourcerne i forbindelse med fremstilling og drift og omfatter områderne genanvendelse, ressourceeffektivitet og grønne forretningsmodeller. Man kan bl.a. tænke ressourceeffektivitet som den fulde anvendelse af ressourcer i stil med tankegangen om cirkulær økonomi. Inden for tankegangen om cirkulær økonomi fokuserer man på, at ressourcen bliver fuldstændig udnyttet og rester fra produktion kan anvendes af virksomheden selv eller andre.32 Eksempler på dette kan være overskydende varme fra servere, som kan anvendes i fjernvarmeproduktionen eller overskydende vand fra produktion, som kan genanvendes til at vaske fx tog. Figuren nedenfor viser hvilke brancheområder de to tematiseringer indeholder virksomheder indenfor. Ikke alle virksomheder i de udvalgte brancher arbejder nødvendigvis inden for tematiseringerne. Dette uddybes nedenfor. I metodebilaget er det muligt at se hvilke branchekoder, der er inkluderet i de to tematiseringer.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Bygge og anlæg Handel og transport mv.

Information og kommunikation Finansiering og forsikring

Ressourceeffektivitet

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Miljøteknologi

Figur 3. Oversigt over brancher og tematiseringer.

Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Som det fremgår af ovenstående figur, er ressourceeffektivitet en tilgang, som går på tværs af brancherne, hvorimod miljøteknologi primært ligger inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, industri, råstofvinding og forsyningsvirksomheder samt bygge og anlæg. Kernebrancherne inden for både ressourceeffektivitet og miljøteknologi er industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Kernebrancherne er de brancher, hvor der 32

Ellen MacArthur Foundation (2015)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 21

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

med stor sandsynlighed findes miljøteknologiske eller ressourceeffektive virksomheder. Eksempler på virksomheder inden for kernebrancherne i region Sjælland kan være Shark Solutions, AffaldPlus og Cotes A/S.

2.2.1. Branchediskussion Både miljøteknologi og ressourceeffektivitet er altså som beskrevet ovenfor svære at opgøre rent branchemæssigt, da de fordeler sig over en række forskellige brancher og ikke blot én enkelt branche. En rapport fra FORA påpeger, at Danmark i mange år har været kendt for en restriktiv miljølovgivning, hvorfor det er blevet naturligt at fokusere på miljøet i Danmark.33 Miljøteknologi indgår derfor i mange virksomheders virke inden for mange forskellige brancher, hvilket kan gøre det svært at afgrænse de miljøteknologiske virksomheder. Miljøteknologi er et område med høj værdiskabelse.34 I region Sjælland kontekst er den estimerede værdiskabelse pr. årsværk inden for tematiseringen miljøteknologi omkring 16% højere end den samlede værdiskabelse pr. årsværk i de private brancher.35 Danmark er verdensførende inden for miljøteknologi. Ressourceeffektivitet er den sværeste tematisering at definere, da det er en tværgående tilgang. I Region Sjællands Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2018 benævnes ressourceeffektivitet som en vækstdriver snarere end en branche. Der kan derfor ikke peges på én bestemt branche, som kun omhandler ressourceeffektivitet. Der findes virksomheder, som specifikt laver løsninger til kunder med det formål at reducere deres forbrug eller spild og inkorporere dette i produktionen. Men ressourceeffektivitet er også en tilgang, som mange virksomheder - uanfægtet branchemæssige tilhørsforhold – gør brug af i udpræget grad, enten grundet en decideret strategisk beslutning eller uden egentligt at tænke nærmere over det. Ressourceeffektivitet er også omdrejningspunktet i cirkulær økonomi, som repræsenterer ideen om at en ressource skal udnyttes helt. Ressourceeffektivitet kan i princippet blot være, at man fra ledelsens side vælger at spare på papiret og opfordrer til at man kun udskriver, hvis det er nødvendigt. De virksomheder, som har kerneopgaver inden for ressourceeffektivitet har en værdiskabelse pr. årsværk, som er omkring 34% højere end den samlede værdiskabelse pr. årsværk i region Sjælland. Det tyder på et stort potentiale inden for ressourceeffektivitet til at skabe vækst. I region Sjælland er der en del virksomheder, som både kan høre under ressourceeffektivitet og miljøteknologi. Det kunne være forskningsvirksomheder (herunder universiteter), teknisk rådgivning og analysevirksomheder. Der findes fx konsulentvirksomheder, som yder bistand i forbindelse med tekniske målinger eller analyser. Det kan også være forskningsinstitutioner, som forsker inden for præcis disse tematiseringer, fx DTU Risø. Virksomhederne i de overlappende brancher er ofte virksomheder, som understøtter virksomhederne i driften eller i forbindelse med produktudvikling.

FORA (2006) Center for Vækstanalyse (2011) 35 Tal fra Danmarks Statistik 34

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 22

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Virksomhedsinput En stor adspurgt virksomhed i region Sjælland, som i udpræget grad genanvender sine ressourcer i produktionssammenhæng og integrerer cirkulær økonomi i forretningsgangene grundet et stort ledelsesmæssigt fokus på miljø og bæredygtighed, kan som branchemæssigt tilhørsforhold klassificeres som en fødevarevirksomhed, og ville ikke nødvendigvis vise sig i en søgning efter klassiske ressourceeffektive virksomheder. Kilde: Virksomhedsinterview 2017 Som tidligere nævnt i del 1, er teoretikerne ikke enige om, hvorvidt stærke økosystemer bør være branchespecifikke eller ej. Teoretikerne er dog enige om at spillover og synergi har en stærkere effekt end specialisering. Inden for de to tematiseringer findes der som eksemplet ovenfor indikerer, en række virksomheder, som har massivt fokus på miljøteknologi eller ressourceeffektivitet som strategisk satsningsområde forskellige steder i værdikæden, men som branchemæssigt er registreret andetsteds end i de brancher, der hører under de to tematiseringer. Virksomheder, som har miljøteknologi eller ressourceeffektivitet som et strategisk fokusområde, kan fx være virksomheder inden for fødevareområdet, som har en stor volumen af affaldsprodukter i produktionen, og som arbejder med genanvendelse og cirkulær økonomi i denne sammenhæng. Konkrete eksempler på denne slags virksomheder kunne være CP Kelco, Euromilling, Faxe Kalk, Ucomposites, Reiling Glasrecycling Danmark eller Nordic Sugar. Ucomposites er et eksempel på en virksomhed, som ikke ligger i kernebrancherne, men som både arbejder med ressourceeffektivitet og miljøteknologi, da de både genanvender glasfibre (ressourceeffektivitet) og også anvender miljørigtige teknologier i processen (miljøteknologi). Som tidligere nævnt er kortlægningen baseret på branchekoder, og erfaringen viser, at branchekoder ikke altid stemmer overens med hvad virksomhederne laver eller giver et helt repræsentativt overblik over alle relevante virksomheder på området. Dette kan skyldes, at nogle virksomheder fejlregistrerer sig med vilje eller ved en fejl, eller starter inden for ét forretningsområde og senere hen skifter produkt- eller branchefokus.

2.2.2. Problemejere/-løsere Formålet med et økosystem er at skabe vækst i virksomhederne, men virksomhederne kan ikke altid skabe væksten selv. Der kan være problemer, som skal løses, før virksomhederne kan vækste. Derfor kan man i stærke økosystemer tale om, at der findes problemejere (dem, som har et problem) og problemløsere (dem, som har løsningen på andres problemer). Et eksempel kan være en virksomhed, som mangler en del til en maskine – problemejer – og en virksomhed, som producerer denne del til maskinen – problemløser. Denne samarbejdsdynamik opstår ofte, når de mindre virksomheder er mere innovative end de store virksomheder, eller de mindre virksomheder er specialiserede i et område eller en del af et produkt. Omvendt kan man også forestille sig, at de store virksomheder har deres egen produktudviklingsafdeling og derfor ikke har behov for eller ønske om at involvere andre i produktudviklingen. Men en virksomheds problem er ikke nødvendigvis kun i forhold til produktudvikling eller produktion. Et problem der kræver udefrakommende løsninger kan fx vedrøre IT-, personalemæssige- eller salgsmæssige udfordringer. Disse problemer er udfordringer, som alle virksomheder kan have – uanset hvor store de er og hvilken branche de tilhører. Derfor kan det være svært at sige hvem, der helt præcist er problemejere og problemløsere i et økosystem, da det i princippet kan være alle virksomheder. Og en virksomhed kan være problemejer på et område og samtidigt være problemløser på et andet. Effektive økosystemer interagerer som tidligere beskrevet med omverdenen, og derfor kan en relevant problemejer eller problemløser godt komme fra en anden branche – eller til tider endda fra udlandet

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 23

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

- og behøver ikke nødvendigvis at være en del af økosystemet, selvom det vil være en fordel. Ideen med et økosystem er netop at virksomhederne kan interagere med hinanden og via denne interaktion finde løsninger på deres problemer. Et opmærksomhedspunkt er derfor, at virksomhederne i de definerede tematiseringer ikke nødvendigvis er problemløsere, men også kan være problemejere i økosystemet.

2.3. Kritisk masse Dette afsnit vil dykke ned i erhvervsstrukturen i region Sjælland samt se på virksomheds- og aktørgrundlaget i forhold til mulighederne for økosystemer inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet i regionen.

2.3.1. Erhvervsstrukturen i region Sjælland Region Sjælland er kendetegnet ved at regionen grænser op til hovedstadsregionen, hvortil mange indbyggere i region Sjælland pendler hver dag, og hvor mange store virksomheder har deres hovedsæde. Erhvervsstrukturen i region Sjælland er desuden kendetegnet ved tilstedeværelsen af mange mindre virksomheder, som det fremgår af den nedenstående figur. Figur 4. Virksomhedsstørrelse i region Sjælland fordelt på antal arbejdssteder. Privat beskæftigelse. 2016tal. 50+ årsværk 1% 10-50 årsværk 13% 0-1 årsværk 32%

2-9 årsværk 54%

Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigelse for Lønmodtagere (Særudtræk)

Omkring 86% af alle virksomheder i region Sjælland har under 10 årsværk ansat. Næsten seks ud af ti virksomheder i region Sjælland er mikrovirksomheder med 2-9 årsværk. Næsten en tredjedel af virksomhederne i regionen har under 1 årsværk. Blandt de 67% af virksomhederne, som har 2-50 årsværk, vil en stor andel have et forretnings-, personale- og omsætningsmæssigt fundament at starte ud fra, hvilket betyder, at et udsnit af disse har tilnærmelsesvis nemmere ved at vokse end fx helt nystartede virksomheder, som beskrevet i del 1. Ser man på aktiviteten i de forskellige virksomheder (beskæftigelsen) fordelt på antal årsværk, så er der meget aktivitet hos virksomhederne med 10-50 årsværk, der står for 38% af den samlede aktivitet i de private Vækstøkosystemer i region Sjælland | 24

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

virksomheder i 2016. Herudover står virksomhederne med 2-9 årsværk for 29% af den samlede aktivitet i de private brancher. Region Sjælland mangler scale-up-virksomheder, som kan være med til at drive væksten fremad. Scale-upvirksomheder er ofte etablerede virksomheder, som måske har været på markedet i en årrække og har minimum 10 ansatte. Der er forskellige definitioner på, hvornår disse virksomheder er scale-up-virksomheder. Mandag Morgen peger på, at det er når virksomhederne har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 20% over de seneste tre regnskabsår.36 Modsat peger Erhvervsstyrelsen på, at der skal være en gennemsnitlig årlig vækst på 10% over de seneste tre regnskabsår.37 Isenberg opererer inden for samme definitionsområde som Scale-up Danmark og har virksomheder med mindst 10 ansatte i fokus. Dog er han fortaler for lokale tilpasninger, hvis det strukturelt eller kulturelt giver mening. Som detaljeret i figur 4, så er det kun 14% af de private virksomheder, som har over 10 årsværk. Mandag Morgens rapport om Scale-up Danmark viser, at region Sjælland har næsten 28% færre scale-up-virksomheder end regionen ville have haft, hvis scale-up andelen var på højde med landsgennemsnittet.38 Ser man på den procentvise andel af højvækstvirksomheder, så ligger region Sjælland, sammenlignet med de andre danske regioner, en smule under landsgennemsnittet på 13,1%. Med henblik på region Sjællands erhvervsstruktur, kunne det give mening at udvide den gruppe af vækstpotentielle små og mellemstore virksomheder, hvoraf ca. 20% jf. Isenberg kan skalere op på relativt kort sigt39, til også at omfatte vækstpotentielle mikrovirksomheder på 2-9 ansatte, således at også de inkluderes i de indsatser, der igangsættes i økosystemet mod SMV-gruppen. På lidt længere sigt vil det nemlig også være muligt for virksomheder med 2-9 årsværk at skalere op. De største brancher i region Sjælland er brancherne handel og transport, erhvervsservice samt bygge og anlæg, som figuren nedenfor viser.

Scale-up definition fra Mandag Morgen (2016) Erhvervsstyrelsens regionale statistikbank, fodnote til ERSTS211 38 Mandag Morgen (2016) 39 Skypesessioner med Daniel Isenberg 2017 37

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 25

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 5. Branchefordeling i region Sjælland. Antal arbejdssteder. 2014-tal. Kultur, fritid og anden service 7%

Offentlig administration, undervisning og sundhed 8%

Erhvervsservice 16%

Ejendomshandel og udlejning 8% Finansiering og forsikring 2%

Landbrug, skovbrug og fiskeri 12% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7%

Bygge og anlæg 15%

Information og kommunikation 3%

Handel og transport mv. 22%

Kilde: Danmarks Statistik Generel firmastatistik (statistikbanken.dk)

22% af de sjællandske virksomheder er inden for handels- og transportbranchen, men det er to brancher, hvor 91% af virksomhederne har under 10 ansatte. Den næststørste branche målt på antal virksomheder er erhvervsservice40, som også er kendetegnet ved virksomheder med under 10 ansatte med en overvægt af virksomheder med 0 ansatte. I region Sjælland er det 96% af alle virksomheder i denne branche, som har under 10 ansatte. Den tredjestørste branche, bygge og anlæg, har ligeledes overvægt af virksomheder med mindre end 10 ansatte. Derudover er bygge- og anlægsbranchen en sæsonpræget branche, hvori beskæftigelsen varierer meget over et kalenderår, og er samtidig også en meget konjunkturfølsom branche. 94% af bygge- og anlægsvirksomhederne har under 10 ansatte.41 De private brancher med flest fuldtidsbeskæftigede er handel og transport mv., industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg.42 OECD nævner i en rapport fra 2014, at det er inden for fødevarer, energi, logistik, vand og fremstilling, hvor der er mulighed for bedst at skabe dynamiske økosystemer.43 2.3.1.1. Det grønne område i region Sjælland Beskæftigelsen inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet falder inden for betegnelsen det grønne område i Danmark, som fokuserer på miljøet og hvordan miljøet kan bevares, herunder hvordan ressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt. Region Syddanmark og Danmarks Statistik har lavet en talbank over den grønne beskæftigelse i de danske regioner. Tallene herfra er baseret på et spørgeskema udsendt til en række virksomheder. Modsat denne analyses afgrænsning, så inddrager tallene fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik flere brancher og er det tætteste på en officiel statistik, omhandlende disse to tematiseringer, der findes. Den grønne beskæftigelse44 i region Sjælland er cirka 2% af den samlede beskæftigelse i 40

Erhvervsservice indeholder virksomheder inden for brancherne videnservice (rådgivning og forskning), rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. 41 Statistikbanken.dk og særudtræk fra Danmarks Statistik. 42 Tal fra Danmarks Statistik Generel firmastatistik (statistikbanken.dk) 43 OECD (2014) 44 Grøn beskæftigelse omhandler beskæftigelse inden for miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 26

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

regionen ifølge tal fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik. Den grønne beskæftigelse ligger især inden for industri samt bygge og anlæg (særligt den specialiserede del af branchen). Dog udgør den grønne andel af bygge- og anlægsbranchen kun 13% af den specialiserede del af branchen. Den største andel af den grønne beskæftigelse ligger inden for spildevands- og affaldshåndtering, sammenlignet med den samlede beskæftigelse på området. Det er der en naturlig forklaring på. Vandsektoren, herunder spildevandssektoren, er den mest regulerede branche i Danmark. Det samme gør sig også gældende for affaldshåndteringen. Danmark er kendt i udlandet for en meget restriktiv miljølovgivning, hvilket også gælder for spildevands- og affaldshåndtering. Figur 6. Fordeling af fuldtidsbeskæftigede på brancher inden for den grønne beskæftigelse i region Sjælland. 2015-tal.

Kilde: Region Syddanmark & Danmarks Statistik, statistik for grønne brancher

Den grønne omsætning i region Sjælland udgør kun 4,5% af den samlede omsætning i 2014. Det er det samme niveau som på landsplan, men sammenlignet med de andre regioner, så er den grønne omsætning i region Sjælland den næstmindste på tværs af regionerne.45

2.3.2. Virksomhedsgrundlag Estimering af antal virksomheder inden for de to tematiseringer og deres økonomiske aktivitet er baseret på identificerede kernebrancher, hvor hovedparten af aktiviteten eller hovedparten af virksomhederne inden for branchen falder inden for en af de to tematiseringer. Kernebrancherne er identificeret ud fra virksomhedslister fra CLEAN og Agro Business Park. Kernebrancherne inden for miljøteknologi omfatter fire detalje-

Baseret på tal fra Region Syddanmark & Danmarks Statistik samt statistikbanken.dk

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 27

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

rede industribrancher, en detaljeret handelsbranche og en detaljeret bygge- og anlægsbranche. Kernebrancherne inden for ressourceeffektivitet består primært af energi- og vandforsyning samt affaldsbehandling. Endelig understøttes begge tematiseringer af bl.a. rådgivende ingeniørvirksomheder. Disse servicevirksomheder er ofte knyttet til begge tematiseringer, hvorfor virksomheder i denne gruppe behandles som en tredje gruppe (overlap). Overlappet er virksomheder, som ikke indgår i de to tematiseringer, men er i en tematisering for sig selv. En mere detaljeret forklaring findes i metodebilaget. Som tidligere nævnt i afsnit 2.2. er antallet af virksomheder inden for de to tematiseringer behæftet med en vis usikkerhed, da tematiseringerne går på tværs af den officielle danske branchenomenklatur. Det er således ikke muligt at danne et direkte udtræk fra en af Danmarks Statistiks officielle databaser af fx miljøteknologiske virksomheder. Derfor er dataudtræk fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik og generelle firmastatistik kombineret med udtræk fra NN Markedsdata samt virksomhedslister fra CLEAN og Agro Business Park brugt til at estimere antallet af virksomheder. Baseret på et udtræk fra regnskabsstatistikken samt gennemgang af et virksomhedsudtræk fra NN Markedsdata vurderes det, at ca. 50 af disse virksomheder fremstiller miljøteknologier. Hertil kommer ca. 30 engroshandelsvirksomheder samt VVS- og blikkenslagerforretninger, der køber og sælger miljøteknologier. Samlet giver det ca. 80 virksomheder i region Sjælland med minimum 2 årsværk inden for de miljøteknologiske kernebrancher. Inden for de ressourceeffektive kernebrancher med minimum 2 årsværk i region Sjælland estimeres antallet af virksomheder til ca. 90 virksomheder. Det er baseret på et udtræk fra den generelle firmastatistik fra Danmarks Statistik kombineret med en detaljeret gennemgang af et virksomhedsudtræk fra NN Markedsdata. Udtræk fra regnskabsstatistikken viser 95 potentielt relevante rådgivende ingeniørvirksomheder og 13 forskningsvirksomheder med minimum 2 årsværk i region Sjælland. Det vurderes, at hovedparten af disse indgår i enten den miljøteknologiske eller ressourceeffektive værdikæde, hvorfor antallet af overlappende virksomheder skønnes til at være ca. 100 virksomheder. De estimerede antal virksomheder i de to tematiseringer og overlap er blevet sammenholdt med bl.a. FORA (2006) og FORA (2009), der kortlagde antallet af miljøteknologiske virksomheder i Danmark samt nyere landstal fra CLEAN. Derfor vurderes det estimerede antal virksomheder i tematiseringen og overlappet at være et plausibelt skøn. Men det er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, og det er vigtigt løbende at være opmærksom på nye virksomheder inden for de to tematiseringer. Den økonomiske aktivitet i de to tematiseringer og overlappet er estimeret på baggrund af data fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik og generelle firmastatistik, da der er mangelfulde oplysninger om beskæftigelse og værdiskabelse i data fra NN Markedsdata. Inden for miljøteknologi er estimatet begrænset til fremstillingsvirksomhederne, da det ikke er muligt at identificere de relevante handelsvirksomheder. Målt på beskæftigelse er de to tematiseringer næsten lige store. Det skønnes, at kernevirksomhederne inden for miljøteknologi beskæftiger ca. 1.800 årsværk, mens kernevirksomhederne inden for ressourceeffektivitet beskæftiger ca. 1.600 årsværk i region Sjælland. Målt på værdiskabelse er virksomhederne inden for ressourceeffektivitet mere værdiskabende end virksomhederne inden for miljøteknologi. Det skyldes, at forsyningsbranchen har en højere værdiskabelse pr. beskæftiget end industrivirksomheder. De overlappende servicevirksomheder bidrager mindre til den økonomiske aktivitet end kernevirksomhederne inden for de to tematiseringer. Til gengæld kan disse servicevirksomheder få øget aktivitet gennem begge økosystemer. Udover ovenstående virksomheder, findes der som tidligere beskrevet en række virksomheder, som er fejlregistrerede branchemæssigt, eller som ligger i temaernes brancher, men ikke i kernebrancherne, eller som i høj grad arbejder med tematiseringerne, men tilhører en anden branche. Disse virksomheder vurderes til

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 28

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

at udgøre et stort virksomhedsgrundlag udover de ovenfor beskrevne kernevirksomheder og kan altså ikke lokaliseres gennem branchekoder men skal findes gennem netværk og organisationer inden for tematiseringerne. Det samlede estimat af antallet af virksomheder og deres økonomiske aktivitet i de to tematiseringer og overlappet fremgår af figur 7. Figur 7. Skøn over virksomhedsgrundlag.

Kilde: Dataudtræk fra Danmarks Statistik, NN Markedsdata og egne udregninger. Baseret på kernevirksomheder med min. 2 årsværk.

Udtrækkene fra Danmarks Statistik viser, at 79% af virksomhederne inden for ressourceeffektivitet og de overlappende brancher har mindre end 10 årsværk. Dette stemmer overens med det generelle billede af virksomhedsfordelingen i region Sjælland jf. figur 4. Blandt de miljøteknologiske fremstillingsvirksomheder er en mindre andel (48%) små virksomheder med under 10 årsværk. Det skyldes, at industrivirksomheder generelt er større end servicevirksomheder.

2.3.3. Aktørgrundlag I dette afsnit belyses aktørgrundlaget i region Sjælland, opdelt efter Isenbergs ”Actors of the Ecosystem” model (figur 2), som ofte bliver brugt til kvalitativt at vurdere rammevilkårene og aktørgrundlaget i økosystemer. Policyområdet vil ikke blive belyst i denne gennemgang.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 29

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

På finansområdet findes der en række banker, investeringsfonde og business angels i regionen. Men en analyse fra Deloitte i 2015 viser, at der er mangel på risikovillige investorer generelt. Ligeledes viser undersøgelser at iværksættere og SMV’er i vækst er de grupper af virksomheder i region Sjælland, som har sværest ved at opnå risikovillig kapital. Dette beskrives mere dybdegående i afsnit 2.4.2.2. Kultur er svær at diagnosticere, da det som tidligere nævnt handler om formidlingen af succeshistorier og mindsettet i lokalsamfundet angående emner som iværksætteri, entreprenørskab og vækstambitioner. Som tidligere nævnt i del 1, handler et velfungerende kulturområde i økosystemer også om evnen til at få succeshistorierne ud i lokalområdet for at motivere de andre virksomheder. Innovationsevnen, risikovilligheden og opstartsraten er ifølge Isenberg bl.a. indikatorer for en stærk kultur. Danmark producerer mange iværksættere, men ganske få oplever som tidligere beskrevet højvækst, og vækst- og innovationsraten i region Sjælland er lav. Danmark, herunder region Sjælland, producerer ligeledes ganske få store, internationale virksomheder. Danmark har i adskillige af de sidste ti år, inklusiv den seneste opgørelse i 2015, toppet Forbes liste over ”Best Countries for Business”, og hermed placeret sig som verdens bedste, hvad angår erhvervsklima. GEDIs årlige indeks udpeger imidlertid manglende risikovillighed og manglende iværksætterkompetencer som en af Danmarks svagheder, hvad angår kulturen for iværksætteri og vækst. 46 Iværksætterbarometeret 2017 viste, at de nystartede virksomheder i region Sjælland var blandt de mindst optimistiske angående fremtidig vækst.47 Selvom Danmark og Sjælland har gunstigt erhvervsklima og mange nye virksomheder, er der plads til forbedring i evnen og lysten til at overleve og vokse. Inden for støtteområdet er erhvervsservice, som tidligere nævnt, en af de største brancher i regionen fordelt på antal virksomheder. Ligeledes har region Sjælland et væksthus, en lang række vækstfabrikker og lokale erhvervsserviceorganisationer, og dermed et stærkt udbud af støttetilbud til virksomhederne. Menneskelig kapital indeholder seks videns/uddannelsesinstitutioner med studerende i region Sjælland, fire universiteter og to professionshøjskoler. De fire universiteter er Roskilde Universitet, Aarhus Universitet (Roskilde/Flakkebjerg), DTU (Risø) og Syddansk Universitet (Slagelse), hvoraf de sidstnævnte er afdelinger placeret i region Sjælland, mens hovedsædet er i en anden region. Derudover er det kun Roskilde Universitet og Syddansk Universitet, som har studerende i regionen. De to professionshøjskoler er University College Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland. Derudover kommer der i efteråret 2017 en diplomingeniøruddannelse med fokus på bioteknologi til Kalundborg, som University College Sjælland står bag. Hertil er der omkring 10 erhvervsskoler i regionen, fx CELF og SOSU-uddannelserne. I region Sjælland er der pr. 1. oktober 2016 34.844 studerende på enten en erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med de andre danske regioner, så har region Sjælland det laveste antal studerende. Derudover har 58,6% af beboerne i region Sjælland en videregående uddannelse i 2016. Ses der på den samlede potentielle arbejdskraft, så er 387.408 beskæftigede bosat i region Sjælland anno 2015, mens tallet er 1.285.676 beskæftigede bosat i den danske del af Greater Copenhagen. 48 Markederne inkluderer seks netværk og klynger inden for temaerne i region Sjælland, fx INBIOM.

Center for Vækstanalyse (2016c) Center for Vækstanalyse (2017) 48 Tal fra Danmarks Statistiks statistikbank 47

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 30

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

I forhold til miljøteknologi, er region Sjælland godt med, da der er forskningscentre fokuseret på miljøteknologi lokaliseret i regionen, herunder DTU Risø. Ressourceeffektivitet er ligeledes repræsenteret, da region Sjælland har Kalundborg Symbiosis, som gennem 40 år har beskæftiget sig med genanvendelse af ressourcer. Figur 8. Eksempler på relevante aktører i de to mulige økosystemer.

Policy •Region Sjælland •17 sjællandske kommuner

Finans •Banker •CAPNOVA •Finance Zealand

Kultur •Lokalaviser, fx Sjællandske og TV ØST •Lokale foreninger •VL-grupper

Støtte •Agro Business Park •CLEAN •Copenhagen Capacity •Væksthus Sjælland •Lokale erhvervsråd •Private rådgivere •Dansk Industri (brancheforening) •Dansk Miljøteknologi (brancheforening)

Menneskelig Kapital •Aarhus Universitet Roskilde •DTU Risø •Erhvervsakademi Sjælland •Erhvervsskoler •Roskilde Universitet •Syddansk Universitet •University College Sjælland

Markeder (Miljøteknologi: grøn, Ressourceeffektivitet: orange) •Inno-MT •Inno-SE •BIOPRO •INBIOM •Kalundborg Symbiosis •Ressource City •Formaliserede ledernetværk

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 31

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

2.3.4. Samarbejdspartnere i de mulige økosystemer I dette afsnit belyses de udvalgte samarbejdspartnere i de to mulige økosystemer i forhold til arbejdsområde, bidrag til de mulige økosystemer samt samarbejdsmuligheder. Tabel 4. Udvalgte samarbejdspartnere fra region Sjælland og Greater Copenhagen-området Arbejdsområde Agro Business Park

CLEAN

BIOPRO

DTU Risø

Roskilde Universitet, Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland Copenhagen Capacity

Ressource City

Klynge- og managementorganisation med fokus på at understøtte innovationsprocesser, iværksætteri, netværk, kommercialisering og forretningsudvikling i den biobaserede økonomi. Danmarks energi- og miljøklynge, der bidrager til løsning af betydelige samfundsudfordringer for bæredygtig fremstilling og anvendelse af energi, øget genanvendelse og optimering af ressourcer (særligt affald og vand) samt anvendelse af big data. BIOPRO er et bioteknologisk samarbejde mellem CP Kelco, Novo, Novozymes, Chr. Hansen og Dong Energy. Formålet med BIOPRO er at finde nye løsninger inden for effektiv og bæredygtig produktion og at skabe spinouts. På DTU Risø er der flere institutter repræsenteret bl.a. inden for miljøteknologi, derudover tilbyder de spinouts (forskere) et sted at udvikle deres virksomhed.

Mulige bidrag og synergier til økosystemer • Netværk og konkret sparring inden for miljøteknologi og biomasse, samt adgang til viden, udviklingsprojekter og innovationssamarbejder. • Netværk og konkret sparring inden for miljø- og ressourceeffektivitet, samt adgang til viden, udviklingsprojekter og innovationsnetværk.

• Viden om bioteknologiske samarbejder og kan fungere som læringscase i etableringen af økosystemerne. • Interesseret i at samarbejde om ressourceeffektivitet samt adgang til kvalificeret arbejdskraft for spin-outs. • Der foregår meget forskning på DTU Risø, som kan være til gavn i virksomhederne. • Match mellem studerende/forskere og ressourceeffektivitets- eller miljøteknologiske virksomheder. Samarbejde om innovation camps. Evt. fælles indsats ift. spin-outs. • Match mellem studerende/forskere og ressourceeffektivitets- eller miljøteknologiske virksomheder. Samarbejde om innovation camps. • Tiltrækning af og sparring med udenlandske virksomheder til økosystemerne.

De studerende i region Sjælland studerer bl.a. på en af disse tre uddannelsesinstitutioner. Derudover forskes der også på disse institutioner. Copenhagen Capacity supporterer udenlandske virksomheder, investorer m.fl. i at få en god start i Greater Copenhagen-området. Ressource City arbejder på at skabe • Bidrag til den samlede indsats i ressouren grøn industriklynge med fokus på ceeffektivitet. Særligt deres kommende upcycling og er ved at etablere et vividencenter for cirkulær økonomi kan dencenter for cirkulær økonomi. Fovære af stor værdi for økosystemet. • Interesseret i samarbejde på tværs af kommunegrænser, og peger på, at der

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 32

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

kusområdet er at løse problemer inden for mangel på ressourcer, belastning af miljøet og klimaudfordringen.

er behov for hjælp til de mindre virksomheder inden for temaerne med konkret sparring.

Kalundborg Symbio- Industriel symbiose, som er internati- • Mulig samarbejdspartner og læringssis onalt anerkendt for deres arbejde. case, særligt deres projekt ’Fra Rest til Fokus er ressourceeffektivitet/ cirkuRessource’ vil være nyttig viden at bygge lær økonomi. videre på. Sustainable Business Sveriges førende klynge, baseret i • Bidrag til at øge samarbejdet mellem Hub Skåne, men har ambition om at virksomheder, det offentlige og forskere dække hele Sverige. De skaber netpå tværs af Øresund værk mellem energi- og miljøteknologiske virksomheder, det offentlige og forskning. Fokus er bæredygtighed. FORCE Technology GTS-insititut bl.a. med fokus på luft- • Interesseret i konkret samarbejde i regiteknologier. De hjælper virksomheonen efter at Clean Air Cluster er blevet der med teknologiske og udviklingsnedlagt. mæssige opgaver. AgroTech, Teknolo- GTS-institut med rådgivning med fo- • Videnspartner inden for biomasse og gisk Institut kus på fødevarer og biomasse. landbrug. Kilde: Interviews, input fra partnere samt de respektive hjemmesider.

2.4. Behovsanalyse Skal man undersøge potentialet for at etablere et stærkt økosystem, er det essentielt at belyse, hvad virksomhedernes reelle behov for deltagelse i og ønske om udbytte af økosystemet er. Dette afsnit vil derfor dykke ned i efterspørgslen efter økosystemer. Det vil blive belyst via dybdeinterviews med relevante virksomheder og fagspecialister med dybdegående kendskab til udfordringer og behov hos virksomheder inden for tematiseringerne, samt via spørgeskemaundersøgelser på virksomhedsniveau, foretaget i region Sjælland.

2.4.1. Fremtidsudsigter hos de sjællandske virksomheder Region Sjællands virksomhedssurvey 2016 viser en vis optimisme blandt de sjællandske virksomheder, især når det gælder omsætningen de næste 12 måneder. På tværs af virksomhedsstørrelser vurderer mindst 50% af virksomhederne, at deres omsætning i løbet af de næste 12 måneder vil være større. Disse virksomheder kan få behov for støtte til at vokse sig større, en støtte, som de ville få i et økosystem. Inden for de to tematiseringer er forventningerne ligeledes optimistiske. Her forventer 60% af de adspurgte virksomheder en stigning i deres omsætning de næste 12 måneder.49 Modsat optimismen omkring omsætningen i løbet af de næste 12 måneder, så forventer langt størstedelen af de adspurgte virksomheder ikke at der sker ændringer i medarbejdersammensætningen. Men 51% af virksomhederne inden for tematiseringerne forventer faktisk en stigning i antallet af medarbejdere i løbet af de næste 12 måneder.50

49 50

Tal fra Survey via Danmarks Statistik 2016 Tal fra Survey via Danmarks Statistik 2016

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 33

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

2.4.2. Fremtidige udfordringer Generelt forventer virksomhederne at have udfordringer inden for arbejdskraft og rekruttering samt øget konkurrence i de næste 12 måneder. Figur 9. Virksomhedernes forventninger til fremtidige udfordringer. 2016-tal. 43% 44%

Arbejdskraft og rekruttering

42%

Øget konkurrence

34% 19%

Salg og markedsføring

23% 13% 13%

Ingen af ovenstående udfordringer

11%

Kapitalfremskaffelse

6% 10%

Strategi og ledelse

8% 7%

Produktudvikling og teknologi

12% 4%

Eksport og Internationalisering

10% 0%

10%

Alle virksomheder (N=466)

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Miljøteknologi/Ressourceeffektivitet (N=77)

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Danmarks Statistik 2016. N=466. Virksomhederne havde mulighed for at vælge op til to svar, hvilket betyder, at det vil summere op til mere end 100%. Miljøteknologi/ressourceeffektivitet indeholder besvarelser fra virksomheder inden for hovedgruppen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.

Især øget konkurrence er noget, som præger alle virksomhedstyperne i region Sjælland. Men overraskende nok er der ikke mange virksomheder, som ser produktudvikling som en fremtidig udfordring. Øget konkurrence og fokus på produktudvikling er ellers to ting, som kunne formodes at hænge sammen. Men kun 10 ud af 466 virksomheder, svarende til 2%, har peget på både øget konkurrence og produktudvikling, som en fremtidig udfordring. En forklaring kan være, at der simpelthen ikke opleves udfordringer i den igangværende produktudvikling, eller også så produktudvikler virksomhederne i region Sjælland næsten ikke. Problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft er ikke overraskende, da region Sjælland konkurrerer med region Hovedstaden om kvalificeret arbejdskraft. Derimod er der ikke så mange af virksomhederne, som anser eksport, som værende en fremtidig udfordring. Det kan dog hænge sammen med, at ikke så mange sjællandske virksomheder eksporterer til udlandet.51 Iværksætterbarometer 2017 viser, at de nye mikrovirksomheders fremtidige udfordringer i modsætning til de mere veletablerede virksomheder primært ligger inden for salg og marketing, digitalisering og at fremskaffe kapital.52

51 52

Center for Vækstanalyse (2015) og Center for Vækstanalyse (2016a) Center for Vækstanalyse (2017)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 34

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Inden for tematiseringerne er det også adgang til kvalificeret arbejdskraft og øget konkurrence som anses for værende de største fremtidige udfordringer. Det er især SMV’er inden for tematiseringerne, som forventer udfordringer inden for disse to områder i løbet af de næste 12 måneder. 2.4.2.1. Kvalificeret arbejdskraft For at en virksomhed skal fungere og vokse, så skal den have de rigtige medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Hvis ikke virksomheden har de rigtige medarbejdere, eller rettere, hvis virksomheden ikke har ressourcer eller kompetencer til at udvikle sig, så kan virksomheden ikke vokse. Virksomhedsinput En virksomhed i region Sjælland har fortalt, at deres største udfordring i forhold til kvalificeret arbejdskraft er alderssammensætningen blandt medarbejderne. Men de har generelt svært ved at finde medarbejdere inden for alle grupper. En anden virksomhed siger det modsatte. Forskellen mellem disse to store virksomheder er deres placering. Den ene ligger i nærheden af en stor sjællandsk by med gode S-tog forbindelser til København, hvorimod den anden ligger i et landområde. Det tyder på, at infrastrukturen har betydning for hvor nemt det er at rekruttere arbejdskraft i regionen. Kilde: Virksomhedsinterview 2017 Figur 10. Forgæves forsøgt at rekruttere medarbejdere på tværs af virksomhedsstørrelse. Alle virksomheder. 2016-tal.

53%

Total

46%

65%

Store virksomheder

35%

55%

SMV'er

44%

43%

Mikrovirksomheder

55%

10%

20%

30% Ja

40%

50%

60%

70%

Nej

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Danmarks Statistik 2016. N=466.

I 2016 var der lidt over 50% af virksomhederne i region Sjælland, som havde oplevet problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i løbet af de forgangne 12 måneder. De fleste rekrutteringsproblemer var oftest hos de store virksomheder. Dette har en naturlig forklaring, da de store virksomheder oftere rekrutterer end mikrovirksomheder. Men udfordringen her er at især mange unge vil mod København, og derfor

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 35

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

opfattes region Sjælland ikke som så attraktivt. Inden for tematiseringerne er andelen af forgæves rekruttering endnu større. Her har 61% af virksomhederne forgæves forsøgt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet er det især videregående uddannede, der er mangel på. Her har 43% af de adspurgte virksomheder forgæves forsøgt at få fat i personer med en videregående uddannelse.53 Analyser viser, at der i fremtiden vil være en mangel på personer med en lang videregående uddannelse, men på kort sigt vil det være faglærte, der mangler. Udfordringen med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, især fra de videregående uddannelser, er at mange søger ind mod København. Udfordringerne inden for adgang til kvalificeret arbejdskraft er at: 1) der er få videregående uddannelsesinstitutioner i region Sjælland og mange videregående uddannelsesinstitutioner i København og 2) det er svært at tiltrække personer, som bor og er uddannet i København til regionen. Virksomhedsinput En større interviewet virksomhed peger på, at de er presset på kvaliteten af funktionærer/akademikere. I produktionen er der ikke problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Virksomheden får ansøgninger til stillingerne, men de er ikke kvalificerede nok. Derfor må virksomheden hente folk ind fra udlandet. En årsag til virksomhedens problem med at finde kvalificeret arbejdskraft inden for funktionærer/akademikere kan (igen) skyldes, at virksomheden ligger i et af region Sjællands udkantsområder. Kilde: Virksomhedsinterview 2017 2.4.2.2. Finansiering Figur 11. Virksomhedernes behov eller ønske om finansiering inden for de sidste 12 måneder. Alle virksomheder. 2016-tal.

28% Total 72%

30% Store virksomheder 70%

30% SMV'er 70%

25% Mikrovirksomheder 75% 0%

10%

20%

30% Ja

40%

50%

60%

70%

80%

Nej

Survey via Danmarks Statistik 2016

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 36

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Danmarks Statistik 2016. N=466.

Indenfor de sidste 12 måneder har lidt over en fjerdedel (28%) af de sjællandske virksomheder haft behov for at få finansiering. Men langt størstedelen af virksomhederne i virksomhedssurveyen har ikke haft behov for finansiering eller et ønske om det. Årsagen hertil kan være mangfoldig. En årsag kan ganske simpelt være, at virksomhederne ikke har behov for mere kapital grundet manglende vækstplaner eller organisk vækst. En anden forklaring kan være, at virksomhederne tidligere forgæves har forsøgt at søge kapital og derfor har opgivet at søge kapital igen. Tidligere har det været svært for virksomhederne at skaffe den kapital, som de har haft behov for.54 Men generelt ser det ud til at det er blevet nemmere at få adgang til kapital i regionen, især når der ses på institutionelle investorer, som fx banker. En tredje årsag til, at virksomhederne ikke søger kapital, kan være af en mere administrativ karakter i forbindelse med at søge offentlige midler. Det at søge penge hos fx fonde kan kræve mange administrative ressourcer, hvilket ikke altid er muligt for den lille virksomhed at stille op med. En analyse fra Deloitte viser, at der især er finansieringshuller for virksomheder, som er i opstartsfasen eller etablerede mindre virksomheder, som har vækstplaner. Udfordringerne for de etablerede mindre virksomheder er især, at de ikke kan leve op til bankernes krav for lånesolvens eller de ikke kan stille med tilstrækkelig sikkerhed. For opstartsvirksomheden ser det lidt anderledes ud. Her har virksomheden behov for at komme ind på et nyt marked eller lancere et nyt produkt, og risikovillige finansieringsmuligheder hertil er begrænsede. Der findes et begrænset antal investorer, som er interesserede i at investere i virksomhederne i dette stadie af deres livscyklus.55 Virksomhedsinput Flere af de interviewede SMV’er og mikrovirksomheder har ikke et aktuelt behov for at søge finansiering. Dog har en af virksomhederne tidligere søgt penge hos en offentlig fond til produktudvikling. Virksomheden havde fået hjælp af en privat rådgiver og fik også tildelt midler. Dog var den store mængde dokumentation, som virksomheden skulle levere i forhold til afrapporteringer uforholdsmæssig stor og indebar en betragtelig administrativ byrde for den meget lille virksomhed. En anden virksomhed, med en ellers sund økonomi, har ligeledes søgt mellemfinansiering til produktudvikling i en bank. Virksomhedens kunder er offentlige, og der er derfor lav eller ingen risiko for at kunden ikke kan betale for slutproduktet. Hvis virksomheden skulle låne penge i banken, kræves det at virksomheden stiller så høje garantier, at der skal pantsættes private værdier. Det er virksomhedens ejere ikke interesseret i. Derfor må virksomheden finansiere produktudviklingen ud af egne midler, hvilket er en stor økonomisk byrde, da ny produktudvikling med tilhørende lang ”time to market” betyder, at der kan gå flere år før investeringen har tjent sig selv ind. Kilde: Virksomhedsinterview 2017

54 55

Center for Vækstanalyse (2012) Deloitte (2015)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 37

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

En undersøgelse fra Vækstfonden viser, at 6% af de undersøgte Business Angels56 bor i region Sjælland samt 7% af Business Angels med iværksætterbaggrund er bosat i region Sjælland. Dertil er det kun 2% af alle investeringerne, som er foretaget i region Sjælland.57 2.4.2.3. Ressourceforbrug I 2016 blev virksomhederne også spurgt om de har indført initiativer for at nedsætte deres forbrug inden for energi, affald samt råvarer med henblik på at styrke den økonomiske bundlinje. Figur 12. Virksomhedernes gennemførelse af initiativer til at reducere forbrug med henblik på at styrke den økonomiske bundlinje. Alle virksomheder. 2016-tal.

38% 53%

Reduceret virksomhedens spild eller affald

37% 29% 30%

43%

Reduceret virksomhedens råvareforbrug

28%

25% 43% 55%

Reduceret virksomhedens energiforbrug

41% 37% 0%

Total (N=466)

10%

Store virksomheder (N=95)

20%

30%

SMV'er (N=224)

40%

50%

60%

Mikrovirksomheder (N=147)

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Danmarks Statistik 2016. N=466. Tallene er baseret på andelen, der har sagt ”Ja” til spørgsmålet om gennemførelse af initiativer til at reducere forbruget inden for de områder. Derfor vil det ikke summere op til 100%.

Selvom der findes virksomheder, som producerer ressourceeffektive produkter som kerneforretning, så er ressourceeffektivitet som tidligere beskrevet også en tilgang, som alle virksomheder i princippet kan arbejde fokuseret med. Som det fremgår i del 2.3.2. er der 90 virksomheder, som har genanvendelse og ressourceeffektivitet som deres kerneområde. Generelt set har omkring fire ud af ti virksomheder introduceret tiltag til at reducere energiforbruget samt virksomhedens spild eller affald for at styrke den økonomiske bundlinje. Det billede ses også hos de interviewede virksomheder i region Sjælland.

Business Angels er privatpersoner, som investerer egne midler i unoterede selskaber, og som har forretningsmæssige kompetencer og interesse i at være med til at udvikle virksomhederne gennem aktivt ejerskab (kilde: Vækstfonden 2016). 57 Vækstfonden (2016)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 38

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

2.4.2.4. Innovation I et økosystem er samarbejde og interaktioner med andre aktører en væsentlig del af økosystemet. Figur 13. Brug af aktørerne de seneste 12 måneder med henblik på at udvikle virksomheden. Alle virksomheder. 2016-tal. 62% 75%

Kunder/Leverandører

63% 53% 62% 80%

Netværk

59% 53% 45% 58%

Private rådgivere

45% 35% 15% 16% 18% 11%

Offentlig erhvervsrådgivningsaktører

11% 22%

Højere læreanstalter

8% 7% 0%

Total (N=466)

25%

Store virksomheder (N=95)

50% SMV'er (N=224)

75%

100%

Mikrovirksomheder (N=147)

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Danmarks Statistik 2016. N=466. Tallene er baseret på andelen der har sagt ”Ja” til spørgsmålet, om de har gjort brug af den pågældende aktør for at udvikle virksomheden. Derfor vil det ikke summere op til 100%.

Størstedelen (62%) af de sjællandske virksomheder har gjort brug af kunder/leverandører og netværk til at udvikle virksomheden. Analyser viser, at succesfulde virksomheder i Danmark fokuserer på kunden i deres produktion, enten via dialog med kunderne eller via markedsanalyser.58 Ligeledes viser tallene fra virksomhedssurveyen, at de virksomheder, som har oplevet en fremgang i omsætningen de sidste 12 måneder, i højere grad gør brug af netværk (67%) og kunder (66%) samt de offentlige erhvervsrådgivere (18%). Mange af de sjællandske virksomheder bruger netværk som en mulighed for at møde andre (lignende) virksomheder. Netværk har ofte den fordel, at man møder virksomheder som en selv, som måske har de samme udfordringer som en selv. Netværk er også en måde, hvorpå man kan få inspiration til andre måder at drive virksomhed på. Netværksaktive virksomheder er sjældent i direkte konkurrenter med andre i netværket. Det lader til at jo større virksomheden er, desto større er tilbøjeligheden til at bruge udefrakommende aktører til at udvikle virksomheden. Selvom de fleste virksomheder anvender kunder/leverandører samt netværk til at udvikle virksomheden, så er der 22 procentpoints forskel mellem mikrovirksomhederne og de store virksomheder i forhold til brug af kunder/leverandører. Når det kommer til anvendelsen af netværk, så er forskellen 27 procentpoint mellem mikrovirksomhederne og de store virksomheder. På tværs af de forskellige aktører står det klart, at de store virksomheder anvender dem mere end de mindre virksomheder, med 58

RegLab (2015) og RegLab (2014)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 39

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

undtagelse af de offentlige erhvervsrådgivningsaktører. En mulig forklaring på at de store virksomheder anvender andre aktører i udviklingen af virksomheden kan være, at virksomhederne har indset, at de er nødt til at samarbejde med andre for at være first-movers. Der er potentiale for at skabe øget samarbejde mellem virksomhederne i region Sjælland og de højere læreanstalter, da kun 11% af de sjællandske virksomheder samarbejder med sådanne. Desuden er det igen i højere grad de store virksomheder, som gør brug af samarbejde med de højere læreanstalter. Samarbejdet mellem virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner vil blive styrket i et økosystem, hvor interaktion mellem de forskellige aktører er en naturlig del af økosystemet. Virksomhedsinput En større virksomhed i region Sjælland fortæller, at deres udviklingsafdeling konstant udvikler nye produkter i samarbejde med bl.a. kunder og forskere. Virksomheden samarbejder også med forskere omkring at øge ressourceeffektiviteten i produktionen, som er meget energitung. Virksomheden fortæller, at traditionelt ville man udvikle sådanne ting internt i virksomheden, men da det er vigtigt for virksomheden at være first-mover, har de valgt at samarbejde med forskere. Dette gør virksomheden i stand til at kunne opdage innovationer de ellers ville opdage for sent, evt. først når konkurrenterne allerede havde udviklet dem. Her ses samarbejde som en forudsætning for at være først og bedst på deres felt. Kilde: Virksomhedsinterview 2017 Derudover anvender 15% af virksomhederne i virksomhedssurveyen de offentlige erhvervsaktører til at udvikle virksomheden, hvilket tyder på muligheder for at øge samarbejdet mellem disse aktører og virksomhederne. Det er især SMV’erne, der gør brug af de offentlige erhvervsaktører. Innovation er en væsentlig driver i et økosystem og dets selvbevarelse. En analyse fra Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at interaktioner mellem virksomheder har betydning for innovationen hos virksomhederne. Deltagelse i interaktioner med andre virksomheder fx via et økosystem vil booste innovationen hos virksomhederne – uanset hvilken størrelse virksomheden har.59 Derfor vil et økosystem i region Sjælland være meget nyttigt for virksomhederne bosiddende i regionen og imødekomme den væsentlige udfordring, at region Sjælland ikke er særlig innovativ sammenlignet med andre regioner i Danmark, som vist nedenfor.

Styrelsen for Forskning og Innovation (2015)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 40

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 14. Innovation på tværs af regioner. 2015-tal. 50% Hel e landet; 44% 45% Hel e landet; 38% 40% Hel e landet; 30%

35% 30%

Regi on Nordjylland; 31%

Regi on Midtjylland; 39%

Regi on Syddanmark; 33%

Regi on Sjælland; 33%

Regi on Hovedstaden; 42%

Regi on Nordjylland; 27%

Regi on Midtjylland; 31%

Regi on Syddanmark; 27%

Regi on Sjælland; 23%

Regi on Hovedstaden; 33%

Regi on Nordjylland; 39%

Regi on Midtjylland; 46%

10%

Regi on Syddanmark; 39%

15%

Regi on Sjælland; 38%

20%

Regi on Hovedstaden; 47%

25%

0% Innovativ i alt

Produkt- og/eller procesinnovativ

Organisations- og/eller markedsføringsinnovative

Kilde: Danmarks Statistik via Erhvervsstyrelsens statistikbank.

Det er især i forhold til produkt- og/eller procesinnovation, at de sjællandske virksomheder halter efter de andre regioner. De nærmeste regioner på dette område er region Nordjylland og region Syddanmark, som er 4 procentpoint højere på området end region Sjælland. Virksomhedsinput Størstedelen af de adspurgte virksomheder peger på, at innovation er vigtigt, men ikke alle arbejder med det løbende eller proaktivt. Det er især de store virksomheder, som arbejder kontinuerligt med innovation, mens de mindre virksomheder derimod ofte igangsætter sådanne processer reaktivt pga. kundernes efterspørgsel. Kilde: Virksomhedsinterview 2017

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 41

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 15. Gennemsnitlig andel af innovationssamarbejder på tværs af regioner. 2015-tal. 10%

10% 9%

Hel e landet 8%

8% 7% 6%

5% 4% 3% 2% 1% 0% Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik via Erhvervsstyrelsens statistikbank.

Når det kommer til samarbejde omkring innovation, er region Sjælland også den region, som har den laveste andel virksomheder, som samarbejder med andre. I gennemsnit samarbejder 6% af de sjællandske virksomheder med andre, hvilket er tre procentpoint lavere end landsgennemsnittet. Undersøgelser viser, at især samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner skaber vækst i virksomheder, da det er medvirkende til produktinnovation og ny viden om fx arbejdsgange. Derudover viser en analyse fra Styrelsen for Forskning og Innovation, at forskningsinstitutionerne i 2015 havde mellem 2,9% og 6,2% af deres forskningsaftaler med virksomheder med hovedsæde i region Sjælland.60

Virksomhedsinput Flere af de store adspurgte virksomheder fortæller, at de samarbejder med universiteter og forskere for at udvikle virksomhedens produkter yderligere. Derudover samarbejder de største virksomheder også med rådgivningsvirksomheder, fx Rambøll og COWI. Samarbejdet med rådgivningsvirksomhederne er ofte centreret omkring procesoptimering og/eller udvikling af produkter. Flere af de mindre virksomheder fortæller også, at de samarbejder en del med kunder og leverandører, og en enkelt at fx DTU eller Teknologisk Institut gerne inddrages i samarbejdet med kunden eller leverandøren. Kilde: Virksomhedsinterview 2017

Styrelsen for Forskning og Innovation (2016)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 42

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Et nyligt konkret eksempel på ressourceeffektivitet kommer fra vandforsyningsbranchen i Midtjylland, hvor man igennem et innovationssamarbejde har reduceret et renseanlægs energiforbrug, således at det i dag faktisk producerer mere energi end det selv bruger.61

Figur 16. Den væsentligste forudsætning i arbejdet med innovation og udvikling generelt. Cleantech virksomheder. 2011-tal.

At indgå i stærke klynger, hvor andre er inden for rimelig afstand

57%

Kapitaladgang

25%

Kvalificeret arbejdskraft

18%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Oxford Research 2011. N=60.

I VækstIndeks fra forår 2011 pegede en række cleantech virksomheder i region Sjælland på, at den væsentligste forudsætning i arbejdet med innovation og udvikling generelt er at indgå i stærke klynger, hvor andre er i en rimelig afstand. Næsten seks ud af ti virksomheder peger på dette som det væsentligste. Kapital er det som næstflest har valgt som en væsentlig forudsætning. Dette tyder på, at virksomhederne inden for tematiseringerne gerne vil indgå i netværk/klynger og møde andre lignende virksomheder. Dette stemmer godt overens med andelen af virksomheder generelt, som benytter sig af netværk i region Sjælland.

http://di.dk/Virksomhed/Miljoe/Nyheder/Pages/Innovation-og-effektivitet-gaar-haand-i-haand-i-vandsektoren.aspx (2. maj 2017)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 43

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 17. Samarbejde om innovationsaktiviteter med andre aktører, samt hvilke aktører det drejer sig om. Cleantech virksomheder. 2011-tal.

Konsulenter, GTS’ere og andre private laboratorier/forskningsinstitutioner 24%

Nej 39%

Offentlige serviceudbydere (sygehuse, skoler, daginstitutioner, forsvaret mv.) 0% Ja 61% Brugere og klienter 2% Leverandører af udstyr, materialer mv. 8% Andre offentlige samarbejdspartnere 3%

Universiteter, andre højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitution er 24%

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Oxford Research 2011. N=60.

I Vækstindeks forår 2011 havde 61% af virksomhederne samarbejdet med andre aktører omkring innovationsaktiviteter. Langt størstedelen af virksomhederne samarbejdede enten med universiteter, andre højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner eller konsulenter, GTS (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) og andre private forskningsinstitutioner. Dette tyder på, at virksomhederne inden for cleantech (i hvert fald i 2011) arbejdede meget med forskningsinstitutioner for at udnytte den viden, som de generer. En analyse fra Styrelsen for Forskning og Innovation fra 2016 bekræfter dette.62 Det stemmer også overens med hvad virksomheder inden for tematiseringerne i region Sjælland siger. Som tidligere nævnt, peger de store virksomheder i region Sjælland i interviews til denne rapport på, at de samarbejder med mange forskellige aktører for at forberede deres produkter og processer i produktionen.

Styrelsen for Forskning og Innovation (2016)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 44

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 18. Samarbejde på tværs af virksomhedsstørrelse. Cleantech virksomheder. 2011-tal.

Store virksomheder

17%

SMV'er

67%

40%

Mikrovirksomheder

48%

25%

17%

24%

16%

14%

50%

16%

31%

75%

100%

Samarbejder ikke med nogen Andre offentlige samarbejdspartnere Brugere og klienter Kons ulenter, GTS’ere og andre private laboratorier/forskningsinstitutioner Leverandører af udstyr, materialer mv. Universiteter, andre højere uddannelses-institutioner og forskningsinstitutioner

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Oxford Research 2011. N=60.

Undersøgelsen fra 2011 viser også at næsten halvdelen af mikrovirksomhederne inden for cleantech ikke har samarbejdet med nogen i de seneste tre regnskabsår omkring innovationsaktiviteter, hvorimod alle de store virksomheder har samarbejdet med nogen omkring innovationsaktiviteter. Det lader altså til, at også inden for tematiseringerne gælder, at jo større en virksomhed er, desto mere samarbejder virksomheden. SMV’erne inden for cleantech samarbejder især med konsulenter, GTS’ere63 og andre private laboratorier/forskningsinstitutioner. Dernæst samarbejder SMV’erne med leverandører eller universiteter, og andre højere uddannelsesinstitutioner.

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 45

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 19. Kryds mellem samarbejde med andre aktører og investeringer i forskning og udvikling de seneste tre regnskabsår. Cleantech virksomheder. 2011-tal. 100% 14%

75%

14%

14% 7%

31% 50%

32% 50% 7%

31%

67%

75% 100%

100%

71% 25%

50% 39%

31%

33%

25%

0% Mindre end 1%

1-5%

6-10%

11-15%

16- 20%

21-30%

41 - 50%

Mere end 50%

Universiteter, andre højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner Leverandører af udstyr, materialer mv. Kons ulenter, GTS’ere og andre private laboratorier/forskningsinstitutioner Brugere og klienter Andre offentlige samarbejdspartnere Samarbejder ikke med andre

Kilde: Region Sjællands virksomhedssurvey via Oxford Research 2011. N=60. Der er ingen besvarelser for virksomheder med 31-40% investeringer i forskning og udvikling generelt de seneste tre regnskabsår. Derfor udgår den af den ovenstående graf.

Den ovenstående figur viser tydeligt, at desto mere en virksomhed investerer i forskning og udvikling, i desto højere grad samarbejder virksomheden med andre aktører. Siden 2011 kan der sagtens være kommet flere nye cleantech virksomheder til, ligesom der også kan være lukket nogle cleantech virksomheder. Virksomhedsinput De interviewede SMV’er og mikrovirksomheder, som har haft samarbejde med det offentlige i forhold til virksomhedsdrift og -udvikling, oplever det som værende svært og meget langsommeligt. Enkelte virksomheder oplever sågar, at det er en udfordring at få fx kommuner til at bruge eller tillade virksomhedernes løsninger, også selvom løsningerne lever op til de nationale krav og lovgivning. Kilde: Virksomhedsinterview 2017 Næsten ni ud af ti virksomheder i region Sjælland havde i 2012 ikke samarbejdet med en offentlig aktør omkring produktudvikling i de tre foregående år.64 Det er svært at sige, hvad årsagen er. Man kunne forestille sig, at potentialet for at udvikle produkter i samarbejde med det offentlige endnu ikke er blevet set eller ikke bedømmes som værdiskabende. Derudover kan det muligvis anses for at være en lang proces at skulle samarbejde med det offentlige. Det peger flere interviewede SMV’er på.

Region Sjællands virksomhedssurvey via Oxford Research 2012.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 46

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

I Region Sjællands virksomhedssurvey fra 2012 var 56% af virksomhederne ikke interesserede i at samarbejde med det offentlige i forbindelse med produktudvikling.65 En årsag kan være, at man allerede samarbejder med private virksomheder, som tidligere nævnt, eller at man ikke kender til eller ikke er interesseret i muligheden for sådan et samarbejde. Virksomhedsinput Flere af de store interviewede virksomheder har fokus på lokalområdet/det nære erhvervsliv og peger desuden på, at de er stolte over virksomhedens placering. Enkelte af de interviewede virksomheder peger desuden på, at det er meget vigtigt for dem at have gode relationer til kommunen. Men der er også enkelte virksomheder, som nævner, at markedet er så presset, at pris, kvalitet og leveringssikkerhed har større betydning end samarbejde med lokale virksomheder. De store virksomheder med egen produktion peger på, at de især har et stort samarbejde med lokale håndværkere. Kilde: Virksomhedsinterviews 2017 2.4.2.5. Infrastruktur For at et økosystem kan fungere ordentligt, så kræver det en god infrastruktur, så det er nemt at tiltrække kvalificerede virksomheder og medarbejdere til regionen. Infrastruktur handler både om vejnettet i regionen, men også bredbåndsnettet til virksomhedernes adresse. Generelt set er virksomhederne i regionen tilfredse med at drive virksomhed fra deres nuværende beliggenhed, og har få problemer med bredbåndsforbindelser samt adgang til vejnettet. Dog er der en del virksomheder, som ikke oplever infrastrukturen inden for kollektiv trafik som særlig god. Omkring 32% af virksomhederne vurderer, at adgangen til kollektiv trafik i høj grad er tilstrækkelig. Det er især de store virksomheder, som i mindre grad vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kollektiv trafik.66 Derudover er en væsentlig forudsætning inden for infrastruktur de forskellige inkubationsmiljøer. I region Sjælland er der flere forskellige inkubationsmiljøer. Der findes 13 forskellige vækstfabrikker, som Væksthus Sjælland driver i samarbejde med de sjællandske kommuner. Derudover findes der også et inkubationsmiljø på DTU Risø og et hos Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde. Derudover har Roskilde Universitet et makerspace, hvor de studerende kan lave prototyper, produktudvikling osv.

Region Sjællands virksomhedssurvey via Oxford Research 2012. Kun stillet til dem som svarede nej til samarbejde med det offentlige inden for de sidste 3 regnskabsår. N=861 66 Tal fra Survey via Danmarks Statistik 2016.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 47

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

2.4.3. Idébank Virksomhedsinterviewene blev foretaget med henblik på at belyse virksomhedernes oplevede behov i relation til at indgå i økosystemer, samt at afdække deres aktuelle udfordringer og ideer i relation til aktiviteter i økosystemer. Denne Idébank opsummerer de ideer og behov i relation til deltagelse i økosystemer, som virksomhederne har gjort rede for. Idébanken er udarbejdet på baggrund af interviews med virksomheder samt sekundært med branchespecialister og eksisterende initiativer inden for de to temaer. Forslag til konkrete aktiviteter • •

•

• • • •

Matchmaking: Mange peger især på matchmaking (uddybet herunder) Læring fra andre: Flere mikrovirksomheder og SMV’er peger på muligheden for at netværke og dermed få læring fra andre virksomheder, fx forløb, hvor man deler viden og ser best practice i andre virksomheder, men også her for at kunne skabe innovationssamarbejder. Vækstsparring: Mulighed for vækstsparring både 1-1 eller i grupper. Det kan være af generel karakter og mere specialiseret ift. konkrete udfordringer inden for tematiseringerne eller konkrete udfordringer i øvrigt. Adgang til finansiering: Hjælp til at identificere mulige finansieringskilder Dialog med beslutningstagere: Mulighed for at mødes med politikere eller embedsfolk for at skabe bedre dialog mellem virksomheder og de offentlige beslutningstagere. Adgang til kvalificeret arbejdskraft: Formidling af kontakt til nye medarbejdere Innovationssamarbejde: De store virksomheder vil gerne agere som innovationscase for studerende og forskere

De store virksomheder er især interesseret i følgende ovennævnte aktiviteter: matchmaking, adgang til kvalificeret arbejdskraft og innovationssamarbejde. Foreslået metodik for matchmaking Der er stor interesse i matchmaking fra alle interviewede virksomheder, uagtet størrelse. Der er tale om 2 forskellige formater: 1. Mikrovirksomheder og SMV’er (eller forskere) kommer med en idé om innovationssamarbejde til de store virksomheder. 2. De store virksomheder er driveren for innovationssamarbejdet og matches med mulige samarbejdspartnere i mirkovirksomhed- og SMV-segmentet. Det kan også være forskere eller studerende, der byder ind på innovationsudfordringen. Overordnet set, var alle interviewede virksomheder meget positive i forhold til deltagelse i de forskellige aktiviteter i økosystemet.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 48

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

2.5. Opsummering • • •

•

• • •

•

Erhvervsstrukturen i region Sjælland er præget af mange mikrovirksomheder og SMV’er, og 67% af virksomhederne har under 50 medarbejdere. Kun 1% af virksomhederne har over 50 medarbejdere. De mest fremherskende brancher i regionen er erhvervsservice, handel og transport samt bygge og anlæg. Der vurderes at være kritisk masse for økosystemer i regionens aktør-og virksomhedsgrundlag. Der er identificeret 270 virksomheder, som har tematiseringerne som ren kerneforretning, men det er svært at afgrænse tematiseringerne præcist, og der findes også virksomheder i overlappet mellem de to tematiseringer. Derudover findes der en lang række virksomheder, som i udpræget grad arbejder med temaerne som strategisk fokusområde, om end de rent statistisk er registreret i andre brancher end kernebrancherne. Virksomhederne i region Sjælland er dem i Danmark, som samarbejder mindst med andre aktører og hinanden. Virksomhederne i regionen samarbejder for det meste med kunder eller leverandører, mens samarbejdet med videninstitutioner halter. Inden for tematiseringerne er andelen der samarbejder med videninstitutioner dog større end gennemsnittet. Større virksomheder samarbejder mere med andre aktører end de mindre, og det er især succesfulde virksomheder som gør brug af kunder, netværk og offentlige erhvervsaktører til at udvikle deres virksomheder. Region Sjælland er den region, som er mindst innovativ i hele landet, og virksomhederne har ringe fokus på produkt- og procesudvikling. Regionen har ligeledes få højvækst- og scale-up-virksomheder. Regionens virksomheder, herunder virksomhederne i de to temaer oplever især udfordringer inden for rekruttering, arbejdskraft og øget konkurrence. De interviewede virksomheder udviser stor interesse for øget samarbejde med andre aktører og virksomheder, og både store og SMV-virksomheder er interesseret i værdiskabende samarbejde med andre virksomheder af alle størrelser. Flere virksomheder samarbejder allerede med GTS’er og uddannelsesinstitutioner, men ser alligevel muligheder for yderligere og mere strukturerede samarbejdsmuligheder. De interviewede virksomheder italesætter især behov for økosystemsaktiviteter der vedrører matchmaking, samarbejder og videndeling med andre virksomheder, øget adgang til finansiering, øget adgang til kvalificeret arbejdskraft samt innovationssamarbejder med forskere og studerende.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 49

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Del 3. Anbefalinger og implementeringsmodel “The striking dissimilarities of Rwanda, Chile, Israel and Iceland illustrate the principle that leaders can and must foster homegrown solutions – ones based on the realities of their own circumstances, be their natural resources, geographic location or culture” - Daniel Isenberg (2010)

Del 1 og 2 af denne rapport har kortlagt de vigtigste succeskriterier for økosystemer generelt og dernæst analyseret den konkrete region Sjælland kontekst hvad angår kritisk masse og efterspørgsel. Del 3 vil samle op på, hvorvidt de fornødne succeskriterier kan indtænkes i økosystemer i region Sjælland. Med afsæt heri præsenteres en række anbefalinger til den konkrete implementering af økosystemer, samt oplæg til en konkret implementeringsmodel med tilhørende aktiviteter og målsætninger.

3.1. Kritiske faktorer og anbefalinger Del 1 af denne rapport opstillede en række centrale succesfaktorer for stærke økosystemer. Skal det kortlægges, hvorvidt det er muligt at etablere økosystemer i region Sjælland, er det vigtigt at beskæftige sig med, hvorvidt der er mulighed for at indtænke sådanne kriterier i implementeringen af økosystemerne. Under punkt 3.2. vil konkrete aktiviteter, der udbygger nedenstående anbefalinger, fremgå. Succesfaktor #1: Svage økosystemer kræver ofte facilitering, men skal blive selvbærende på sigt. Anbefaling for region Sjælland: Der findes ikke noget stærkt økosystem inden for de to tematiseringer på nuværende tidspunkt. Aktørerne skal samles og en videreudvikling af økosystemerne skal faciliteres. Som beskrevet i del 2 er nogle rammevilkår opfyldt i region Sjælland, hvorimod andre skal styrkes, og aktører og virksomheder skal bringes tættere sammen. Etableringen af et stærkt økosystem vil kræve facilitering i starten af en aktør, som sikrer fælles afsæt, og at der demonstreres resultater gennem virksomhedsforløb og at disse formidles til økosystemets øvrige aktører. Ligeledes er det vigtigt at sikre et gradvist facilitator-exit som muliggør bæredygtighed på sigt. Succesfaktor #2: Økosystemet fungerer ikke i en for snævert defineret branchemæssig kontekst. Anbefaling for region Sjælland: Det vil være vigtigt at scope tematiseringerne bredt for at sikre kritisk masse, dynamik og spillover-effekter Som nævnt er der ikke enighed blandt teoretikere omkring hvorvidt stærke økosystemer bør være branchemæssigt afgrænsede. Hvad der er enighed om, er at spillover-effekter og synergi virker stærkere end specialisering. Inden for områderne miljøteknologi og ressourceeffektivitet findes der i region Sjælland som tidligere beskrevet en række virksomheder, som har tematiseringerne som kerneforretning, men også en lang række virksomheder, som beskæftiger sig med tematiseringerne som et strategisk satsningsområde. Det vil være vigtigt, at man inkluderer begge slags virksomheder i økosystemet. Ligeledes at man inkluderer både køber- og sælgersiden. Købere kan være alle, mens sælgerne godt kan være inden for bestemte brancher. Det stærkest mulige økosystem opnås ved at tillade videndeling og samarbejde på tværs af brancher og værdikæder. I praksis er flere af brancheområderne og aktørgrundlaget i de to tematiseringer så overlappende at det endda kunne give mening at indbefatte begge grupperinger i ét samlet større økosystem for både ressourceeffektivitet og miljøteknologi.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 50

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Succesfaktor #3: Økosystemet skal være lokalt eller regionalt forankret. Anbefaling for region Sjælland: Selvom region Sjælland er et afgrænset område, skal der tages afsæt i endnu mere lokale styrkepositioner som bredes ud mod resten af regionen her fra. Et økosystem afgrænset til region Sjælland vil i sig selv skabe den fornødne geografiske afgrænsning. Men region Sjælland spreder sig stadig over en række forskelligartede lokalområder og hertil hørende varierende lokale styrkepositioner inden for de to tematiseringer. Det vil være vigtigt at tage afsæt i eksisterende lokale styrker for at lære af disse og udbrede samarbejdet til andre kommuner og regionen bredt set. I region Sjælland findes der områder, hvor der er en stærk koncentration af klynger og virksomheder, som beskæftiger sig inden for miljøteknologi og ressourceeffektivitet. Ressourceeffektivitet kan bl.a. ses i Næstved, hvor Ressource City hører til, eller i Kalundborg, hvor Kalundborg Symbiosis igennem 40 år har været medvirkende til genanvendelse af ressourcer blandt de deltagende virksomheder. Miljøteknologi findes også flere steder i regionen, bl.a. i Roskilde, hvor der forskes inden for dette område på DTU Risø og hos Capnova i Roskilde, hvor Biopro holder til. Disse virksomheder giver et oplagt afsæt og læringspunkt for udbredelsen af et mere vidtrækkende økosystem ved påkoblingen af yderligere aktører og virksomheder. Succesfaktor #4: Der skal være kritisk masse i aktørgrundlaget. Anbefaling for region Sjælland: Der findes et tilstrækkeligt aktørgrundlag, men især uddannelses- finansierings- og kulturbærende institutioner skal aktiveres yderligere. Som kortlagt tidligere i denne rapport, findes der en række relevante virksomheder i region Sjælland som kan inkluderes i økosystemerne. Der findes ligeledes en række relevante klynger og erhvervsfremmeaktører samt uddannelses- og videninstitutioner. Sidstnævnte skal dog aktiveres yderligere, da der ligger et uforløst potentiale i at skabe øget samarbejde mellem disse og virksomhederne i økosystemerne. Ligeledes skal kultur- og presseinstitutioner og finansieringskilder indarbejdes og aktiveres yderligere i de to tematiserede økosystemer. Succesfaktor #5: Alle deltagende aktører skal være engagerede, tage ejerskab og være aktive i økosystemet. Anbefaling for region Sjælland: Der skal laves konkrete aktiviteter som har til formål at skabe fælles ståsted og motivation blandt alle aktører og bygge videre på det nuværende engagement. Det er vigtigt, at der er alignment mellem aktørerne samt at dette faciliteres aktivt i økosystemet. Her spiller en økosystemsfacilitator en essentiel rolle, som kan skabe engagement, samling, aktivering og fælles mål. I udfærdigelsen af denne rapport har der stor interesse, motivation og samarbejdsånd i dialogen med eksisterende klynger, netværk, videninstitutioner og virksomheder omkring en mulig deltagelse i økosystemerne. Dette skal der bygges videre på hurtigst muligt. Succesfaktor #6: Kommunikationen af succeshistorier er essentiel. Anbefaling for region Sjælland: Der skal skabes en stærkere historiefortælling om virksomhedssucceser i regionen. I sammenhæng med succesfaktor #1 og #5 vil det være vigtigt at skabe og samle op på succeshistorier og få disse kommunikeret ud til relevante aktører. Dette skal gøres af facilitator i samarbejde med lokale aktører og den lokale presse i region Sjælland, samt indarbejdes som et output af de udviklingsforløb man tilbyder virksomhederne i økosystemet.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 51

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Succesfaktor #7: De veletablerede SMV’er skal være omdrejningspunkt, især i starten. Anbefaling for region Sjælland: Fokuser indsatsen på små og mellemstore virksomheder, men indlem herunder også mikrosegmentet. Der er en række relevante SMV’er i region Sjælland, men langt størstedelen af virksomhederne i regionen har mellem 2 og 9 medarbejdere i årsværk, og dette gør sig også gældende inden for tematiseringerne. Det vil være centralt at have SMV’er som afsæt for økosystemets aktiviteter og indsatser, og at man i denne forbindelse, grundet region Sjællands erhvervsstruktur, udvider gruppen af små og mellemstore virksomheder til ligeledes at inkludere de mest vækstpotentielle mikrovirksomheder inden for tematiseringerne. I forbindelse med faciliteringen af økosystemerne skal der individuelt screenes og kortlægges hvilke konkrete virksomheder, som vil være relevante med henblik på at skabe vækst- og succeshistorier. Succesfaktor #8: De store virksomheder er vigtige rollemodeller, mentorer og samarbejdspartnere. Anbefaling for region Sjælland: Store virksomheder skal indlemmes i økosystemets aktiviteter som ressource- og samarbejdspartnere. Der er ikke mange store virksomheder i regionen inden for tematiseringerne. Men de store virksomheder er alligevel meget relevante at inddrage, herunder eventuelt også store virksomheder fra resten af Danmark, da de kan fungere som ambassadører for økosystemerne samt have en rolle som samarbejdspartnere eller mentorer for andre virksomheder i økosystemet. Succesfaktor #9: Iværksætteri er vigtigt for et økosystem. Anbefaling for region Sjælland: Der skal indlemmes aktiviteter for små nye mikrovirksomheder i økosystemerne. Små nye mikrovirksomheder har stor betydning for dynamikken, innovationshøjden og samarbejdet i et økosystem, og samtidigt ses der også potentiale for spin-outs i regionen. Det vil være vigtigt at indlemme nye eller bygge på eksisterende iværksætterindsatser i etableringen af et økosystem, således at små nye virksomheder indtænkes som dynamik- og innovationsskabere, om end de ikke vil være den virksomhedsgruppe der er central i de virksomhedsrettede tilbud, der faciliteres i økosystemet. Succesfaktor #10: Der skal være en pengestrøm i økosystemet. Anbefaling for region Sjælland: Der skal skabes tættere bånd mellem finansieringskilder og virksomheder. Ligeledes skal det udforskes, om der findes relevante blockbustervirksomheder. Som tidligere beskrevet, viser undersøgelser, at små nye virksomheder og mellemstore vækstvirksomheder i region Sjælland har svært ved kapitalfremskaffelse, hvorimod store veletablerede virksomheder ikke i samme grad oplever denne problematik. Det vil være vigtigt at knytte institutionelle investorer tæt til økosystemet, således at de vækstvirksomheder der arbejdes med, har adgang til kapital. I forhold til blockbustervirksomheder er der ikke mange i region Sjælland kontekst (endnu). Indenfor dette område vil det være vigtigt at arbejde med at aktivere de lokale virksomheder som har haft succes, og deres engagement i at give aktivt tilbage til økosystemet.

3.2. Implementeringsmodel for økosystemerne Med afsæt i ovenstående, foreslås implementeringsmodel for etableringen af økosystemerne som har følgende fem hjørnesten: 1. Fokus på stærk facilitering og alignment af økosystemer og aktører. 2. Fokus på en virksomhedsmålgruppe, som har enten kerneforretning ELLER et strategisk satsningsområde i et af temaerne.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 52

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

3. Hovedfokus på udvikling af virksomheder med mellem 5 og 50 ansatte, som kan og vil udvikle sig, samt at skabe øget samarbejde mellem denne gruppe og store virksomheder. 4. Afsæt i eksisterende klynger og initiativer i regionen og erfaringer fra Greater Copenhagen. 5. Fokus på udvikling af bæredygtigt best practice, som kan føres videre af aktørerne efter facilitator-exit. I det følgende gennemgås en konkret implementeringsmodel for et projekt, der har til formål at igangsætte de to økosystemer på en måde, der på sigt kan gøre projektets aktiviteter selvbærende. Figuren herunder viser en oversigt over de områder i Babsons model, som implementeringsmodellen vil fokusere på, og hvilke aktiviteter der foreslås under disse, samt de umiddelbare outputs af aktiviteterne. Aktiviteterne vil blive beskrevet nærmere i afsnit 3.2.2. En del af aktiviteterne vil gruppere sig i flere af modellens områder, fx vil en samarbejdsmodel mellem aktører også bidrage til øget fokus på finansieringsaktører og muligheder i økosystemet. Ligeledes vil match-møder være en støttende aktivitet for virksomhederne, men også være en netværksskabende aktivitet mellem disse. Dermed er aktiviteterne grupperet efter deres hovedformål. Aktiviteterne er udvalgt efter hvilke områder i modellen, der vurderes som de mest påvirkelige, og hvilke konkrete aktiviteter, der vurderes at kunne skabe størst effekt blandt virksomhederne i økosystemerne. I nedenstående figur oplistes aktiviteter og mere langsigtede resultater umiddelbart efter projektets udløb mere udtømmende og beskrivende. Figur 20. Aktiviteter i økosystemerne.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 53

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

3.2.1. Rollefordeling i projektfaciliteringen Projektets kernepartnere (projektledelsen) vil udgøres af Væksthus Sjælland, Agro Business Park og CLEAN. Hertil vil en lang række aktører (projektaktørerne) indgå i projektet og økosystemerne, som beskrevet i figur 8 i rapporten. Formålet med inddragelsen af disse aktører er at bygge på eksisterende initiativer eller drage læring fra tidligere klynge- og netværksaktiviteter inden for temaerne, samt at lave konkrete samarbejdsaktiviteter i økosystemerne. Nedenfor beskrives projektets rollefordeling. I udfærdigelsen af denne rapport er der afdækket en interesse for deltagelse blandt langt de fleste af nedenstående projektaktører. Dialog med de resterende vil blive indledt umiddelbart efter projektstart. Figur 21. Projektorganisering.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 54

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

3.2.2. Aktivitetsbeskrivelse 3.2.2.1. Mobilisering og målafstemning blandt aktører Formålet med denne aktivitet er at skabe det fælles mål og engagementet mellem økosystemets aktører. Dette vil have særligt fokus på at mobilisere de aktører, som blev beskrevet i del 2, og som danner rammeværket omkring virksomhedernes udvikling, herunder kapitalfremskaffere, uddannelsesinstitutioner, eksisterende klynger og netværk, rollemodeller blandt virksomhederne og kommunale aktører. Dermed vil denne aktivitet ligeledes medvirke til et mere nært samarbejde mellem virksomheder og potentielle investorer samt øget kontakt mellem virksomheder og formidlere af kvalificeret arbejdskraft. Etablering af samarbejdsmodel: Alle projektaktører skal samles, og der skal skabes enighed om samarbejdsform, de enkeltes bidrag og de fælles målsætninger for økosystemet. Projektets kernepartnere Agro Business Park, CLEAN og Væksthus Sjælland vil stå for faciliteringen af disse møder. Kvartalsmæssige koordineringsmøder: Når samarbejdsmodellen er etableret, skal der afholdes løbende koordineringsmøder. Formålet med disse er at følge op på målsætninger, rollefordelingen og de konkrete virksomhedsforløb, og især hvordan man på tværs af aktørerne hjælper og viderehenviser konkrete virksomheder. Det er også her man planlægger fælles aktiviteter og events. Aktivering af virksomhedsrollemodeller: Som nævnt tidligere, har det stor betydning at udvælge og aktivere succesfulde virksomheder i økosystemet og eksponere deres historier, således at disse virksomheder kan fungere som rollemodeller, inspiration og læringsmodeller for andre virksomheder. Dette skal ske ved at allerede eksisterende virksomheder i økosystemerne og deres succeshistorier eksponeres overfor andre virksomheder, enten via presseomtaler eller gennem ”Share Best Practice” forløbene, som beskrives nedenfor. Afholdelse af Town Hall møde mellem virksomheder og kommunale og regionale beslutningstagere: For at skabe synergi, sammenhængskraft og videndeling hele vejen rundt i økosystemet, vil der blive afholdt Town Hall møder som har til formål at bringe økosystemets virksomheder og kommunale og regionale beslutningstagere sammen. Town Hall møder skal sikre en bedre kommunikation mellem de to grupper, og vil fokusere på de vigtigste rammebetingelser i økosystemet og virksomhedernes behov i denne forbindelse. Det kunne være manglende adgang til kapital eller kvalificeret arbejdskraft for virksomheder i tematiseringerne. Fokus skal være på de største udfordringer virksomhederne oplever. På disse møder vil der også være mulighed for at sætte fokus på at iscenesætte og synliggøre de virksomhedssucceser og succesfulde samarbejder, der finder sted i økosystemet, herunder dem, der har fundet sted på de matchmøder og Share Best Practice seancer, som beskrives nærmere nedenfor. Der vil blive afholdt to Town Hall møder i projektets løbetid. Der vil med henblik på bæredygtighed efter mødernes afholdelse blive lavet en manual til brug for politiske beslutningstagere med format for fremtidig afvikling af sådanne møder. 3.2.2.2. Etablering af økosystemerne ressourceeffektivitet og miljøteknologi Når der er skabt et fælles afsæt mellem de centrale aktører, der udgør virksomhedernes rammeværk, skal aktiviteter rettet mod økosystemernes virksomheder igangsættes. Disse aktiviteter har til formål at skabe læring, samarbejde og udviklingsaktiviteter mellem aktørerne i økosystemet, og hermed vækst blandt de deltagende virksomheder. For størstedelen af aktiviteternes vedkommende vil det grundet synergimuligheder og overlap i virksomheds- og aktørgrundlaget give bedst mening af afholde aktiviteterne for begge målgrupper samtidig. Der foreslås følgende aktiviteter:

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 55

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Innovations- og vækstkortlægning Forud for projektdeltagelse vil alle små og mellemstore virksomheder deltage i en vækstkortlægning med en vækstkonsulent fra Væksthus Sjælland eller en konsulent fra Agro Business Park eller CLEAN. Her vil den gængse 360 graders metodik som Væksthusets anvender til kortlægning af vækstpotentiale og vækstbarrierer blive anvendt som grundlag, men kernepartnerne i projektet vil målrette denne for at sikre en anvendelighed i udvælgelsen og kortlægningen af potentialet hos netop denne målgruppe og de særlige innovationsudfordringer, som denne gruppe har. Kortlægningen vil beskæftige sig med virksomhedens innovationspotentiale og innovationsmodenhed og udmunde i en handlingsplan. Denne mere brancheorienterede videreudvikling vil tage udgangspunkt i de udviklingsområder, der er belyst i denne rapport og i partnernes erfaringer med målgruppen og temaerne. Facilitering af matchmøder mellem enten offentlige/private virksomheder eller mellem offentlige/private virksomheder og forskere/uddannelsesinstitutioner: Formålet er her at bringe virksomheder sammen og facilitere en match imellem disse med henblik på fælles innovationsarbejder. Matchene vil have fokus på at bringe offentlige og private store og små virksomheder inden for målgruppen sammen. Faciliteringen indebærer klargøring af virksomhederne til match og den efterfølgende matchevent. Det konkrete innovationsarbejde sker efterfølgende mellem de to virksomheder i et fortroligt samarbejde. Matchforløbene består af to dele: I første del udvælges virksomheder, som økosystemets aktører er i kontakt med og gennemgår et klargøringsforløb, hvor de bl.a. klargøres til at pitche et konkret samarbejdsønske til en mulig samarbejdspartner i form af en større virksomhed. De udvalgte virksomheder som klargøres til pitch vil være forskere/PhD’er, der arbejder på konkrete innovationer eller mikroog SMV-virksomheder. Der er også mulighed for at lave forløb, hvor den store virksomhed pitcher et muligt innovationssamarbejde til en mindre virksomhed. Innovationssamarbejderne kan have afsæt i innovationsideer inden for produkter, processer, organisation eller markedsføring. I del to af matchforløbene afholdes selve match-eventet. Disse events kan have to udformninger: • •

Mindre virksomheder/forskere pitcher deres innovationsidé eller samarbejdsønske til de store virksomheder. Reverse pitching – den store virksomhed kommer med innovationsidé eller samarbejdsønske som mindre virksomheder eller forskere/PhD’er/studerende byder ind på.

For at der skal være sket en registreret match, skal de to parter have etableret enighed og interesse om at gå videre med en innovations- og samarbejdsdialog. Selve samarbejdsaftalen udfærdiges ofte fortroligt og meget længere henne i forløbet. Afholdelse af innovation camps Formålet med innovation camps er at eksponere økosystemets større virksomheder for studerende og forskere, der kan bidrage til at virksomheden i højere grad indtænker miljøteknologi og ressourceeffektivitet innovativt i driften. Dette kan være input til genanvendelse af spildprodukter eller anden implementering af bæredygtighed, eller cirkulær økonomi i produktion eller forretningsgange. Det kan ligeledes være virksomheder, for hvem tematiseringerne allerede er kerneforretningen, men hvor der i højere grad skal tænkes nyt og innovativt i en del af værdikæden. Ligeledes kan innovation camps skabe øget kontakt mellem virksomheder og relevant talentmasse. De større virksomheder, for hvem dette vil være relevant, deltager i en indledende screeningsworkshop med projektledelsen, hvori det indsnævres, hvilke konkrete samarbejdsområder med forskere og studerende der kan være grundlag for, og der udformes en konkret problemformulering, som campen kan tage afsæt i. På campen vil virksomhederne præsentere deres problemformulering, og stu-

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 56

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

derende eller forskere vil herefter arbejde i grupper og ideudvikle og fremsætte konkrete ideer til problemløsning. Ved campens udgang udpeges den bedste ide som, hvis virksomheden ønsker det, kan videreudvikles hjemme i et samarbejde med de studerende, eller i virksomheden selv. En innovation camp vil tage 1-5 dage. Afholdelse af inkubationsforløb Som beskrevet i rapporten, er iværksætteri vigtigt for økosystemer. Ikke altid som en vækstmotor i sig selv, men som fundament for dynamik, innovation og samarbejder. Formålet med inkubationsforløbene er at fremme innovation i økosystemerne ved at understøtte små nye virksomheder på uddannelsesinstitutioner, herunder især blandt studerende, Phd’er og forskere. På baggrund af tidligere afprøvede initiativer i Væksthus Sjælland og hos Agro Business Park, videreudvikles og igangsættes intensive inkubationsforløb for forskere med en skalerbar forretningside, studerende som er i praktik i egen virksomhed eller sekundært andre små nye mikrovirksomheder. De studerende og forskerne vil som udgangspunkt fordele sig på alle satsningsbrancher i Region Sjællands Regionale Udviklingsstrategi, mens alle små nye mikrovirksomheder som indlemmes, vil have branchemæssigt afsæt i tematiseringerne, enten som kerneforretning eller som et særligt strategisk fokus. De studerende vil komme fra EASJ, DTU, RUC, UCSJ og SDU. Inkubationsforløbene vil blive udviklet og faciliteret af Agro Business Park eller Væksthus Sjælland, og vil kombinere en kortlægning af udviklingsområder og vækstbarrierer med tilhørende handlingsplan, som den nye virksomhed skal arbejde videre med hjemme inden aftalte milepæle. Hvor relevant, vil der ligeledes ske henvisninger til økosystemets øvrige aktører, hvor der kan modtages konkret sparring på de kortlagte udviklingsområder og vækstbarrierer. Hvis relevant kan der skabes en match mellem virksomhederne i inkubationsforløb med større virksomheder i økosystemerne med henblik på læring eller innovationssamarbejde. Inkubationsforløbene vil tage 10-16 uger. Hvis relevant, er der mulighed for at deltagerne på inkubationsforløbene efterfølgende deltager i innovation camps. Afholdelse af share best practice forløb Share best practice har til formål at skabe videndeling, læring og innovation imellem de deltagende virksomheder ud fra princippet om at succes smitter. Forløbene er primært for virksomhederne mellem 5 og 50 ansatte. I Share Best Practice forløb mødes en eller flere virksomheder med en succesfuld virksomhed inden for tematiseringerne, som har opnået vækst ved at arbejde innovativt med sit produkt, sine processer, sin markedsføring eller sin organisation. I Share Best practice forløbene præsenteres gæstevirksomhederne for værtsvirksomhedens innovation, både med henblik på at: • •

lære af hinandens erfaringer og blive indført i konkrete nye metoder og måder ledelsesmæssigt at arbejde med innovation på. blive introduceret til inspirerende virksomhedsforbilleder. Det kan ofte fungere som en stærk motivator og driver for videre vækst at mødes med andre virksomhedsejere, der er lykkedes med det de laver.

Disse forløb kan også give anledning til efterfølgende samarbejde eller sparring mellem de deltagende virksomheder. Der er hermed ikke tale om en klassisk 1:1 vejledning mellem en rådgiver og en virksomhed, men snarere lærings- og inspirationsforløb, hvor en succesfuld virksomhed lærer fra sig til andre virksomheder, som selv ønsker vækst og udvikling. Der er mulighed for i disse forløb at samle en gruppe af virksomheder, som hver især er lykkedes særligt godt med innovative tilgange på hver sine områder, og i et roterende forløb at lade virksomheder lære af hinanden. På denne måde kan en virksomhed, som er stærk på produktinnovation inspirere andre, men måske selv lære om innovativ markedsføring, hvor virksomheden måske ikke selv er så stærk. Forløbene faciliteres af en vækstkonsulent fra Væksthus Sjælland samt konsulenter fra Agro Business Park og CLEAN.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 57

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 22. Mulige veje gennem projektet.

3.2.2.3. Facilitatorexit Som tidligere belyst, er facilitering vigtig i økosystemers første levetid, men på sigt skal økosystemer være selvbærende. Det er derfor en vigtig del af dette projekt også at beskæftige sig med, hvordan facilitator træder ud af projektet uden at økosystemernes aktiviteter og aktørernes engagement ophører. Derfor skal der inden for projektets ophør udfærdiges et afprøvet toolkit til fortsættelsen af selvbærende økosystemer, som skal kommunikeres ud til alle økosystem-aktørerne. I denne forbindelse er der også mulighed for at tage stilling til, om de i denne rapport udvalgte vigtigste forudsætninger og rammebetingelser stadig holder stik.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 58

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

3.2.3. Aktivitets- og resultatskema samt effektkæde for projektet Aktiviteter

Totalt måltal

Hovedaktivitet 1- Organisering

Projektgruppe etableret

Hovedaktivitet 2 – Foranalyse

Afdækning af økosystemer og implementeringsmodel

Hovedaktivitet 3 – Foranalyse

Overblik og behovsopsamling i større virksomheder

Hovedaktivitet 4 – Foranalyse

Metodik for match undersøges og etableres

Samling af og samarbejdsmodel med aktører etableres

Afholdelse af Town Hall møder

Afholdelse af kvartalsvise koordineringsmøder mellem aktørerne

Facilitering af matchmøder mellem store og mindre offentlige/private virksomheder

Afholdelse af innovation camps mellem store virksomheder og studerende

Hovedaktivitet 5 – Mobilisering og målafstemning blandt aktører

Hovedaktivitet 6 – Etablering af Økosystem miljøteknologi

Hovedaktivitet 7 – Etablering af Økosystem ressourceeffektivitet

Hovedaktivitet 8 – Facilitatorexit

Afholdelse af inkubationsforløb

Innovations- og vækstkortlægning af små og mellemstore virksomheder før match, innovation camp eller share best practice

Afholdelse af share best practice forløb for små og mellemstore virksomheder

Facilitering af matchmøder mellem store og mindre offentlige/private virksomheder

Afholdelse af innovation camps mellem store virksomheder og studerende

Afholdelse af inkubationsforløb

Innovations- og vækstkortlægning af små og mellemstore virksomheder før match, innovation camp eller share best practice

Afholdelse af share best practice forløb for små og mellemstore virksomheder

Udfærdigelse af afprøvet toolkit for selvbærende økosystemer

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 59

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Resultater

Totalt måltal

Hovedaktivitet 1- Organisering

Organisatorisk set-up og aftaler indgået

Hovedaktivitet 2 – Foranalyse

Færdig rapport udfærdiget indeholdende anbefalinger for implementering af vækstøkosystem

Hovedaktivitet 3 – Foranalyse

Færdig rapport udfærdiget indeholdende overblik og behovsopsamling for store virksomheder

Hovedaktivitet 4 – Foranalyse

Færdig rapport udfærdiget indeholdende metodik for match

Antal underskrevne hensigtserklæringer fra aktører

Udarbejdelse af bæredygtigt samarbejdsformat og fælles mål mellem aktører

Antal viderehenvisninger af deltagende virksomheder mellem aktører

Antal deltagende små nye mikrovirksomheder

Antal deltagende små- og mellemstore virksomheder

Antal deltagende store virksomheder

Antal kommunikerede succeshistorier

Hovedaktivitet 5 – Mobilisering og målafstemning blandt aktører

Hovedaktivitet 6 – Etablering af Økosystem miljøteknologi

Antal match mellem store og mindre virksomheder med henblik på udvikling af nye innovationer

Drejebog udfærdiget for afholdelse af Town Hall møder

Antal nye innovationsprocesser igangsat via innovation camps

Etablering af nye CVR-numre

Antal deltagere på share best practice forløb

Hovedaktivitet 7 – Etablering af Økosystem ressourceeffektivitet

Antal match mellem store og mindre virksomheder med henblik på udvikling af nye innovationer

Drejebog udfærdiget for afholdelse af Town Hall møder

Antal nye innovationer igangsat via innovationsprocesser camps

Etablering af nye CVR-numre

Antal deltagere på share best practice forløb Hovedaktivitet 8 – Facilitatorexit

Antal toolkits kommunikeret ud til økosystemet

17 150

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 60

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 23. Effektkæde.

3.2.4. Aktiviteternes karakter og finansiering af Vækstaftale 1 De ovennævnte virksomhedsrettede aktiviteter, falder inden for de tilladelige rammer af det såkaldte Væksthus-princip, som af Erhvervsstyrelsen er defineret som: • Screening af virksomheder med vækstpotentiale • Gratis vejledning, herunder problemafklaring af virksomhedernes udviklingsbehov • Henvisning til andre offentlige aktører og eksterne rådgivere • Facilitering af netværk Dette gør sig gældende for alle projektledelsespartneres roller i projektets aktiviteter. Aktiviteterne er dog ikke gennemførlige udenom projektet, da præcis disse aktiviteter til denne målgruppe ikke er noget Væksthus Sjælland eller projektpartnerne normalt ville have mulighed for at bruge ressourcer på. Det vurderes ligeledes, at virksomhedernes deltagelse ikke udgør en økonomisk aktivitet. Virksomhederne arbejder i regi af projektet ikke på færdige løsninger eller produkter, men tilbydes sparring, videndeling eller matches der gør at innovationsprocesser opstartes og at de på længere sigt og i regi af egen virksomhed for egne midler kan videreudvikle på de mulige fremtidige innovationer.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 61

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Metodebilag I begyndelsen var planen, at datagrundlaget i denne analyse skulle bestå af en virksomhedssurvey samt dybdeinterviews. Virksomhedssurvey blev fravalgt af tre forskellige årsager: 1) Man skal have tilladelse til at sende spørgeskemaer ud til en række virksomheder, hvor formålet med spørgeskemaet er at indhente accept af at virksomhederne er interesseret i at deltage i projektet (Markedsføringsloven). 2) Tidligere erfaringer fra Center for Vækstanalyse og partnerne viser, at der er en lav svarprocent når man sender generelle spørgeskemaundersøgelser ud. 3) Dertil eksisterer der forud for analysens opstart en række surveys og andre datakilder, som belyser virksomhedernes behov og udfordringer. Datagrundlaget i rapporten er derfor baseret på data fra Region Sjællands virksomhedssurvey, bl.a. fra 2016, tidligere undersøgelser foretaget af Center for Vækstanalyse, interviews og tal fra Danmarks Statistik. Dette bilag handler om datagrundlaget for selve analysen, samt hvilke faldgruber der kan være med disse tal. Derudover er datagrundlaget også baseret på en række interviews med virksomheder og fagspecialister.

Virksomhedsstørrelser Virksomhedstyperne er defineret en smule anderledes end den officielle definition. Årsagen er enkel. I region Sjælland kontekst giver det ikke mening at omtale store virksomheder som 250+ medarbejdere, da der ikke findes mange virksomheder på 250+ medarbejdere i region Sjælland – især pikke private virksomheder. Beskæftigelse for lønmodtagere statistikken fra 4. kvartal 2016 viser, at der er 120 virksomheder i region Sjælland med 100+ medarbejdere. Efter en gennemgang af Vækstvilkår 2016 lod det til, at de fleste kommuners store private virksomheder i gennemsnit var over 50 medarbejdere – nogle steder var tallet højere, mens det var mindre hos andre. Derfor opererer denne rapport med store virksomheder som 50+ medarbejdere. Derudover er virksomhedstyperne Mellemstore og Små virksomheder blevet slået sammen til en samlet virksomhedstype i denne rapport (SMV’er). Tabel 5. Definitioner af virksomhedstyper baseret på medarbejderantal. Virksomhedstype

Danmarks Statistik67

Rapportens definition

Store virksomheder

250+ medarbejdere

50+ medarbejdere

Mellemstore virksomhe50-250 medarbejdere der

10-49 medarbejdere

Små virksomheder

10-50 medarbejdere

Mikrovirksomheder

0-9 medarbejdere

2-9 medarbejdere

Nye mikrovirksomheder

Under 10 medarbejdere og under 3 år gamle

Metoden bag kortlægning af brancher og virksomheder i de to økosystemer Hverken ressourceeffektivitet eller miljøteknologi er en selvstændig branche i Danmarks Statistiks officielle brancheklassifikation. Derfor er antallet af virksomheder i hver tematisering og deres økonomiske aktivitet estimeret på baggrund af forskellige kilder. Det drejer sig om regnskabsstatistikken og generel firmastatistik fra Danmarks Statistik, NN Markedsdata og virksomhedslister fra partnerne i projektet, Agro Business Park, CLEAN og Væksthus Sjælland. 67

http://www.smvportalen.dk/Om-smvportalen/definition-af-smv (25. april 2017)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 62

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

De relevante brancher er identificeret ud fra definitionerne af hhv. miljøteknologi og ressourceeffektivitet (se rapporten, afsnit 2.2.). Først er alle de detaljerede 6-cifrede branchekoder i Dansk Branchekode 2007 gennemgået for at finde mulige brancher. 68 Derefter er listen blevet underbygget af virksomhedslister fra partnerne i projektet, Agro Business Park, CLEAN og Væksthus Sjælland. Det har givet anledning til følgende brede gruppe af detaljerede brancher, der vurderes at indeholde virksomheder inden for én af de to tematiseringer: Tabel 6. Brancher der indeholder virksomheder inden for ressourceeffektivitet og miljøteknologi TematiseBrancheBranchebetegnelse ring kode 16400 Forarbejdning af frø/sædekorn til udsæd 201300 Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier 201400 Fremstilling af andre organiske basiskemikalier 205900 Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n. 222200 Fremstilling af plastemballage 231400 Fremstilling af glasfiber 231900 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 265100 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 271200 Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater 273200 Fremstilling af andre elektroniske og elektriske ledninger og kabler 279000 Fremstilling af andet elektrisk udstyr 281110 Fremstilling af vindmøller og dele hertil 281200 Fremstilling af hydraulisk udstyr 281300 Fremstilling af andre pumper og kompressorer 282500 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug) Miljøtek282900 Fremstilling af andre maskiner til generelle formål i.a.n.* nologi 283000 Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner 289300 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 289900 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 329900 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 332000 Installation af industrimaskiner og -udstyr 360000 Vandforsyning 390000 Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse 422100 Anlæg af ledningsnet til væsker 432200 VVS- og blikkenslagerforretninger 432900 Anden bygningsinstallationsvirksomhed 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering 466300 Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed 466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 467100 Engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer 467400 Engroshandel med isenkram, varmeanlæg og tilbehør

Danmarks Statistik (2007)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 63

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Tematisering

Branchekode 192000 221900 222100 282200 289500 331100 351100 353000 370000 381100 Ressourceeffektivitet 381200 382110 382120 382200 383100 383200 463420 467310 467600 467700 222900 259900 411000 412000 431200 433200 620100 620200 642020 649900 682040 Overlap 701010 702200 711100 711210 711220 711290 712090 721900 773900 829900

Branchebetegnelse Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Fremstilling af andre gummiprodukter Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr Fremstilling af maskiner til produktion af papir og pap Reparation af jern- og metalvarer Produktion af elektricitet Varmeforsyning Opsamling og behandling af spildevand Indsamling af ikke-farligt affald Indsamling af farligt affald Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Bortskaffelse af affald med energiproduktion Behandling og bortskaffelse af farligt affald Demontering af udtjente køretøjer, skibe, maskiner mv. Genbrug af sorterede materialer Engroshandel med vin og spiritus Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer Engroshandel med andre råvarer og halvfabrikata Engroshandel med affaldsprodukter Fremstilling af andre plastprodukter Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n. Gennemførelse af byggeprojekter Opførelse af bygninger Forberedende byggepladsarbejder Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed Computerprogrammering Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi Ikke-finansielle holdingselskaber Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n. Udlejning af erhvervsejendomme Ikke-finansielle hovedsæders virksomhed Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse Arkitektvirksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik Anden teknisk rådgivning Anden måling og teknisk analyse Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n. Anden forretningsservice i.a.n.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 64

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Dette var den brede version af tematiseringerne. Men disse brancher indeholder også virksomheder, der intet har med de to tematiseringer at gøre, og i nogle af brancherne er hovedparten af virksomhederne ikke relevante for projektet. Efter sparring med CLEAN, som pt. er i gang med et lignende projekt, er der blevet identificeret et antal kernebrancher inden for tematiseringerne. Kernebrancherne er udvalgt på baggrund af virksomhedslister fra partnerne i projektet (Agro Business Park og CLEAN), der viser inden for hvilke brancher hovedparten af de miljøteknologiske eller ressourceeffektive virksomheder befinder sig. Til at identificere kernebrancherne er virksomhedslisterne fra Agro Business Park og CLEAN anvendt. Antallet af virksomheder i listerne er blevet optalt i forhold til branchekoderne i tabel 7. De branchekoder med min. 2-3 virksomheder jf. virksomhedslisterne er kernebrancherne i denne analyse. Dog i forhold til ressourceeffektivitet har teorien også spillet ind, da der ikke var mange virksomheder inden for fx genbrug og forsyning i disse lister. Tabel 7. Kernebrancher inden for ressourceeffektivitet og miljøteknologi. TematiseBrancheBranchebetegnelse ring kode 205900 Fremstilling af andre kemiske produkter i.a.n. 222200 Fremstilling af plastemballage 265100 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 282500 Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug) Miljøteknologi 282900 Fremstilling af andre maskiner til generelle formål i.a.n. 283000 Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner 432200 VVS- og blikkenslagerforretninger 466900 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 353000 Varmeforsyning 360000 Vandforsyning 370000 Opsamling og behandling af spildevand 381100 Indsamling af ikke-farligt affald Ressource382110 Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald effektivitet 382120 Bortskaffelse af affald med energiproduktion 382200 Behandling og bortskaffelse af farligt affald 383200 Genbrug af sorterede materialer 390000 Rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse

Overlap

711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder 711220 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik 711290 Anden teknisk rådgivning Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og tek721900 nik

Inden for miljøteknologi omfatter kernebrancherne virksomheder, der enten fremstiller eller handler med miljøteknologier. Inden for ressourcegenanvendelse omfatter kernebrancherne forsyningsvirksomhed, genbrug og affaldshåndtering. En del rådgivende ingeniørvirksomheder og visse forskningsvirksomheder indgår i både den miljøteknologiske værdikæde og den værdikæde, der knytter sig til ressourceeffektivitet. De behandles derfor som en særskilt gruppe af virksomheder, der er relevante for begge tematiseringer. Selv inden for kernebrancherne eksisterer der både virksomheder, der er relevante for projektet, og virksomheder, der hverken producerer, anvender eller udvikler miljøteknologiske eller ressourceeffektive løsninger.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 65

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Når det skal vurderes, hvor mange virksomheder, der er i hver tematisering, kan man derfor ikke bare summere over antallet af virksomheder i hver af kernebrancherne. Derfor er næste skridt at vurdere, hvor stor en andel af virksomhederne i hver kernebranche, der falder ind under én af de to tematiseringer. Det sker på baggrund af regnskabsstatistikken og generel firmastatistik fra Danmarks Statistik, NN Markedsdata og virksomhedslister fra partnerne i projektet, Agro Business Park, CLEAN og Væksthus Sjælland. •

•

Regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik omfatter alle virksomheder i private byerhverv, der har en økonomisk aktivitet, der svarer til minimum et halvt årsværk. Private byerhverv omfatter ikke virksomheder inden for brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri, energiforsyning, finansiering og forsikring, offentlig administration, undervisning og sundhed samt kultur, forlystelser og sport. Den seneste version af regnskabsstatistikken er fra 2014. Generel firmastatistik fra Danmarks Statistik omfatter alle virksomheder, også dem, der falder uden for private byerhverv. Statistikken er ligesom regnskabsstatistikken begrænset til virksomheder med en økonomisk aktivitet, der mindst svarer til et halvt årsværk. Den seneste version af statistikken, der haves adgang til, er fra 2013. NN Markedsdata indeholder virksomheder inden for alle brancher uanset aktivitetsniveau. NN Markedsdata indeholder således også virksomheder uden økonomisk aktivitet og holdingselskaber mv. Antallet af virksomheder i NN Markedsdata er derfor langt større end antallet af aktive virksomheder i opgørelser fra Danmarks Statistik. Virksomhedslister fra partnerne indeholder virksomheder, som partnerne har været i kontakt med og stammer fra partnernes egne CRM og netværksregistre.

Estimat af antal miljøteknologiske virksomheder Et udtræk fra regnskabsstatistikken viser, at der er ca. 70 fremstillingsvirksomheder med minimum 2 årsværk i 2014 inden for de miljøteknologiske kernebrancher i region Sjælland. På baggrund af gennemgang af et udtræk af virksomheder inden for brancherne 205900, 222200, 265100, 282500, 282900 og 283000 fra NN Markedsdata vurderes det, at ca. 50 af disse virksomheder fremstiller miljøteknologier. Hertil kommer engroshandelsvirksomheder samt VVS- og blikkenslagerforretninger, der køber og sælger miljøteknologier. I regnskabsstatistikken er der 129 engroshandelsvirksomheder med minimum 2 årsværk i region Sjælland, der handler med maskiner og andet udstyr. Det vurderes, at ca. 20 af disse er involveret i handel med miljøteknologiske løsninger. Der er 228 VVS- og blikkenslagerforretninger med minimum 2 årsværk, og heraf vurderes ca. 10 at have en betydelig handel med miljøteknologiske løsninger. Samlet giver det ca. 80 virksomheder i region Sjælland med minimum 2 årsværk inden for de miljøteknologiske kernebrancher. FORA kortlagde i 2009 miljøteknologiske virksomheder i Danmark. Her inkluderede man både virksomheder inden for kernebrancherne i denne analyse, der enten fremstiller eller handler med miljøteknologier, og virksomheder, der anvender miljøteknologiske løsninger.69 Disse virksomheder falder primært inden for branchen videnservice i form af rådgivende ingeniørvirksomheder og anden teknisk rådgivning. Da disse servicevirksomheder er tæt knyttet til både miljøteknologi og ressourceeffektivitet er det blevet valgt at behandle dem som en selvstændig gruppe af virksomheder (overlap). Ifølge FORA var der i 2009 720 virksomheder i Danmark, der fremstillede, handlede med eller anvendte miljøteknologiske løsninger. En tidligere undersøgelse foretaget af FORA i 2006 fandt 420 virksomheder. Der var således en kraftig vækst i antallet af miljøteknologiske virksomheder fra 2006 til 2009.70 I forbindelse med

69 70

FORA (2009) FORA (2006) og FORA (2009)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 66

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

finanskrisen vurderes det, at denne fremgang blev bremset kraftigt op, og at antallet af fremstillingsvirksomheder ikke er vokset så markant siden 2009. Af de 720 virksomheder i FORAs kortlægning fra 2009 er 400450 af dem virksomheder, der fremstiller eller handler med miljøteknologiske løsninger. De 80 identificerede virksomheder synes derfor at være et plausibelt skøn over antallet af virksomheder inden for de miljøteknologiske kernebrancher.

Estimat af antal ressourceeffektive virksomheder Antallet af virksomheder inden for de ressourceeffektive kernebrancher med minimum 2 årsværk i region Sjælland estimeres til ca. 90. Regnskabsstatistikken er ikke anvendelig i forbindelse med ressourceeffektivitet, da den ikke omfatter energi- og vandforsyning, opsamling af grundvand, behandling af spildevand, indsamling af affald, behandling og bortskaffelse af affald samt rensning af jord og grundvand og anden form for forureningsbekæmpelse. Derfor er opgørelsen foretaget på baggrund af et udtræk fra den generelle firmastatistik fra Danmarks Statistik kombineret med en detaljeret gennemgang af et virksomhedsudtræk fra NN Markedsdata.

Estimat af antal virksomheder, der overlapper de to tematiseringer Udtrækket fra regnskabsstatistikken viser 95 rådgivende ingeniørvirksomheder og 13 forskningsvirksomheder med minimum 2 årsværk i region Sjælland. Det vurderes, at hovedparten af disse indgår i enten den miljøteknologiske eller ressourceeffektive værdikæde, hvorfor antallet af virksomheder i gruppen ”Overlap” skønnes til at være ca. 100. Ifølge FORAs kortlægning var der i 2009 ca. 300 rådgivnings- og forskningsvirksomheder inden for det miljøteknologiske område i hele landet. Siden er antallet af videnservicevirksomheder vokset kraftigt, og det anses derfor at 100 i region Sjælland i dag er et realistisk skøn.

Opmærksomhedspunkter En faldgrube ved at lave en brancheanalyse baseret på branchekoder fra Danmarks Statistik er, at branchekoderne ikke altid stemmer overens med, hvad virksomhederne reelt laver. Fx kan en virksomhed godt arbejde inden for miljøteknologi, men have en branchekode, som fx relaterer sig til VVS og blikkenslagerforretninger. Årsagen kan være, at virksomheden fx er startet som en VVS virksomhed og så efterfølgende har udviklet sig til at arbejde med miljøteknologi. En anden årsag kan være, at det var billigere at registrere sig i en branchekode frem for en anden. Derudover findes hverken miljøteknologi eller ressourceeffektivitet som rene brancher i Danmarks Statistik regi. Derfor er skønnene over antallet af virksomheder i de to tematiseringer og overlappet behæftet med en vis usikkerhed, men gennem sammenligning med andre undersøgelser, herunder FORA (2006), FORA (2009) og Copenhagen Economics’ analyse i region Sjælland kontekst fra 2007, vurderes estimaterne at være plausible.

Estimat af årsværk og værdiskabelse Som følge af mangelfulde oplysninger om beskæftigelse og værdiskabelse i NN Markedsdata er den økonomiske aktivitet i de to tematiseringer og overlappet estimeret på baggrund af data fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik og generelle firmastatistik. Inden for miljøteknologi er estimatet begrænset til fremstillingsvirksomhederne, da det ikke er muligt at identificere de relevante handelsvirksomheder. Det samlede estimat af antallet af virksomheder og deres økonomiske aktivitet i de to tematiseringer og overlappet fremgår af Tabel 8.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 67

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Tabel 8. Virksomheder og deres økonomiske aktivitet i de to tematiseringer og overlap Tematisering Miljøteknologi Ressourceeffektivitet Overlap

Antal virksomheder 50 fremstillingsvirksomheder 30 handelsvirksomheder 90 100

Årsværk 1.800

Værdiskabelse 1,2 mia.kr.

1.600 årsværk 800 årsværk

1,8 mia.kr. ½ mia.kr.

Tabeller og figurer i rapporten med kildeangivelse I dette afsnit vil datakilderne i analysen blive belyst. Mere information om datakilderne står i teksten efter tabellen.

De forskellige datakilder Data fra Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen, Region Syddanmark & Danmarks Statistik samt Region Sjællands virksomhedssurvey fra 2011, 2012 og 2016 er anvendt til at belyse regionens erhvervsstruktur samt virksomhedernes fremtidige udfordringer og anvendelse af en række aspekter i de to mulige økosystemer. Værdiskabelse er outputtet fratrukket inputtet. Værdiskabelsen er den merværdi man får ud af ens produktion. Region Syddanmark & Danmarks Statistik Region Syddanmark har i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet en talbank med regionale tal inden for miljø, velfærdsteknologi og offshore-branchen. Talbanken kan findes her: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank. Tallene er i denne rapport anvendt til at beskrive antallet af beskæftigede inden for de grønne brancher i region Sjælland. Region Sjællands virksomhedssurvey Region Sjællands virksomhedssurvey blev gennemført af Oxford Research i 2011 og 2012, mens Danmarks Statistik stod for dataindsamlingen i 2016. I Region Sjællands årlige virksomhedssurvey bliver de sjællandske virksomheder spurgt om forskellige aspekter ved at have virksomhed i regionen. I 2011 udarbejdede Center for Vækstanalyse en analyse af cleantech området i region Sjælland. I alt svarede 60 virksomheder på undersøgelsen i løbet af april 2011. Tallene er anvendt, da de dykker ned i et mere detaljeret niveau i forhold til de to tematiseringer. Tallene fra 2012 har været en del af Center for Vækstanalyses publikation ”VækstIndeks 2012: Innovation”, men er anvendt igen, da de belyser et generelt billede af samarbejdet med den offentlige sektor. I 2015 blev indsamlingsmetoden revideret i et samarbejde mellem Regional Udvikling, Region Sjælland og Danmarks Statistik, således at målgruppen blev virksomhedsledere med mere end fem ansatte. Her er både hovedsæder og afdelinger i region Sjælland medtaget. En væsentlig forskel fra de tidligere målinger er, at der er blevet stratificeret i forhold til branche og virksomhedsstørrelse, hvilket betyder, at der er kommet en større andel store virksomheder med samtidigt med at andelen af små virksomheder er blevet mindre. 71 Dataindsamlingen i 2016 er foretaget af Danmarks Statistik efter denne metode, og er foregået både via webinterviews og telefoninterviews. I alt har 466 virksomheder besvaret spørgeskemaet i foråret 2016. Når det kommer til spørgeskemaundersøgelse, er det væsentligt at huske på, at man måler et øjebliksbillede, og det er ikke til at sige, hvilke tanker respondenten har haft i dette øjeblik, samt hvordan spørgsmålene tolkes.

Center for Vækstanalyse (2015)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 68

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

En enkelt bemærkning skal knyttes til opdelingen af virksomhedsstørrelser. I datasættet fra Danmarks Statistik arbejder man med seks forskellige opdelinger med medarbejderantal. Den mindste medarbejdergruppe hedder 5-10 medarbejdere, hvilket betyder, at de helt små virksomheder med mindre end 5 ansatte ikke er med. I analysen er de forskellige grupper opdelt således: Mikrovirksomheder 1. 5 - 10 årsværk Små og Mellemstore virksomheder (SMV’er) 2. 11 - 20 årsværk 3. 21 - 50 årsværk 6. 21+ årsværk Store virksomheder 4. 51 - 100 årsværk 5. 100+ årsværk 7. 51+ årsværk

Oversigt over tabellerne og figurer Tabel 9. Tabeller og figurer i rapporten med kildeangivelser. Tabel/figur Tabel 1: Vigtigste indholdselementer i økosystemer fordelt på forskere. Tabel 2: Forskellige definitioner af økosystemer. Figur 1: Community modellen/Isenbergs økosystemsmodel. Figur 2: Vigtige aktører ifølge Isenberg. Tabel 3. Definitioner af virksomhedstyper baseret på medarbejderantal. Figur 3: Oversigt over brancher og tematiseringer. Figur 4: Virksomhedsstørrelse i region Sjælland fordelt på antal arbejdssteder. Privat beskæftigelse. 2016-tal.

Datakilde og noter Baseret på Aspen Network of Development Entrepreneurs (2013).

Baseret på skypesessioner med Daniel Isenberg 2017, OECD (2014), Napier & Hansen (2012) og FORA (2012b). Baseret på Isenbergs arbejde. © Daniel Isenberg 2009, 2010, 2011.

Oversigt over placeringerne af de to tematiseringer i forhold til hovedgrupperingerne i Danmarks Statistiks branchekoder. Danmarks Statistik: Særudtræk af Beskæftigelse for Lønmodtagere, Gennemsnit af tal fra 2016. Det er kun den private beskæftigelse, som er medtaget i denne statistik. Statistikken er baseret på det antal timer, som virksomhederne indberettet til SKAT, hvorefter Danmarks Statistik omregner det til antal fuldtidsbeskæftigede. Det betyder, at deltidsansattes timer er en del af en fuldtidsansat. Tallet er et volumenmål, som viser aktiviteten i virksomhederne. Figur 5: Branchefordeling i re- Danmarks Statistik. Generel firmastatistik fra Danmarks Statistik (statigion Sjælland. Antal arbejds- stikbanken.dk). Tallene er fra 2014. steder. 2014-tal.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 69

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 6: Fordeling af fuldtidsbeskæftigede på brancher inden for den grønne beskæftigelse i region Sjælland. 2015-tal. Figur 7: Skøn over virksomhedsgrundlag.

Region Syddanmark & Danmarks Statistik. RSD10: Grønne varer og tjenester efter område, branche og enhed. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som Danmarks Statistik står bag. Tallene er foreløbige for det seneste år (2015). Danmarks Statistik med supplement fra NN Markedsdata. Tallene er baseret på et dataudtræk fra Danmarks Statistiks forskermaskine, hvor der er trukket tal for de sikre brancher inden for tematiseringerne. Skønnet er udregnet efter den måde, som står i det ovenstående afsnit. Figur 8. Relevante aktører i de Aktørerne er identificeret ud fra kendskab til region Sjælland. to mulige økosystemer. Tabel 4: Udvalgte samarbejds- Baseret på interviews med relevante aktører samt input fra partnerne. partnere fra region Sjælland og Greater Copenhagen-området. Figur 9: Virksomhedernes for- Survey via Danmarks Statistik 2016. Region Sjællands årlige virksomhedsventninger til fremtidige udfor- survey. Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik, som er fodringer. 2016-tal. regået både via webinterviews og telefoninterviews. I alt har 466 virksomheder besvaret spørgeskemaet i foråret 2016. Virksomhederne havde mulighed for at vælge op til to svar, hvilket betyder, at det vil summere op til mere end 100%. Spørgsmål: Hvilke af følgende udfordringer vurderer du er virksomhedens største de næste 12 måneder? (maksimum 2 svar) Opdelt på alle virksomheder og virksomheder inden for tematiseringerne (branchekategorien ”Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”. Figur 10: Forgæves forsøgt at Survey via Danmarks Statistik 2016. Region Sjællands årlige virksomhedsrekruttere medarbejdere på survey. Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik, som er fotværs af virksomhedsstørrelse. regået både via webinterviews og telefoninterviews. I alt har 466 virkAlle virksomheder. 2016-tal. somheder besvaret spørgeskemaet i foråret 2016. Spørgsmål: Har din virksomhed inden for de seneste 12 måneder haft svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft? Figur 11: Virksomhedernes be- Survey via Danmarks Statistik 2016. Region Sjællands årlige virksomhedshov eller ønske om finansiering survey. Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik, som er foinden for de sidste 12 måne- regået både via webinterviews og telefoninterviews. I alt har 466 virkder. Alle virksomheder. 2016- somheder besvaret spørgeskemaet i foråret 2016. tal. Spørgsmål: Har virksomheden inden for de sidste 12 måneder haft behov eller ønske om at få finansiering? (fx et banklån) Figur 12: Virksomhedernes Survey via Danmarks Statistik 2016. Region Sjællands årlige virksomhedsgennemførelse af initiativer til survey. Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik, som er foat reducere forbrug med hen- regået både via webinterviews og telefoninterviews. I alt har 466 virkblik på at styrke den økonomi- somheder besvaret spørgeskemaet i foråret 2016. ske bundlinje. Alle virksomhe- Spørgsmål: Har din virksomhed inden for de sidste 12 måneder, med der. 2016-tal. henblik på at styrke den samlede økonomiske bundlinje, gennemført konkrete initiativer, der har nedsat... • virksomhedens energiforbrug? (fx el, isolering eller varme)? • virksomhedens råvareforbrug? (fx materialer eller andet indkøb) • virksomhedens spild eller affald?

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 70

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 13: Brug af aktørerne de seneste 12 måneder med henblik på at udvikle virksomheden. Alle virksomheder. 2016tal.

Figur 14: Innovation på tværs af regioner. 2015-tal.

Figur 15: Gennemsnitlig andel af samarbejde på tværs af regioner. 2015-tal.

Figur 16: Den væsentligste forudsætning i arbejdet med innovation og udvikling generelt. Cleantech virksomheder. 2011-tal. Figur 17: Samarbejde om innovationsaktiviteter med andre aktører samt hvilke aktører det drejer sig om. Cleantech virksomheder. 2011-tal.

Figur 18: Samarbejde på tværs af virksomhedsstørrelse. Cleantech virksomheder. 2011tal.

Figur 19: Kryds mellem samarbejde med andre aktører og investeringer i forskning og udvikling de seneste tre regnskabsår. Cleantech virksomheder. 2011-tal.

Survey via Danmarks Statistik 2016. Region Sjællands årlige virksomhedssurvey. Dataindsamlingen er foretaget af Danmarks Statistik, som er foregået både via webinterviews og telefoninterviews. I alt har 466 virksomheder besvaret spørgeskemaet i foråret 2016. Tallene er baseret på andelen der har sagt ”Ja” til spørgsmålet om de har gjort brug med den pågældende aktør for at udvikle virksomheden. Derfor vil det ikke summere op til 100%. Danmarks Statistik via Erhvervsstyrelsens statistikbank. Regionale tal fra Danmarks Statistik. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra 2015 om forskning og udvikling – se mere på http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-viden/forskning-udvikling-og-innovation Danmarks Statistik via Erhvervsstyrelsens statistikbank. Regionale tal fra Danmarks Statistik. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra 2015 om forskning og udvikling – se mere på http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-viden/forskning-udvikling-og-innovation Gennemsnit af samarbejde om innovation fordelt på regioner. Survey via Oxford Research 2011. I 2011 udarbejdede Center for Vækstanalyse en analyse af Cleantech området i region Sjælland. Dataindsamlingen blev foretaget af Oxford Research. I alt svarede 60 virksomheder på undersøgelsen i løbet af april 2011. Spørgsmål: Hvad er den væsentligste forudsætning for arbejdet med innovation og udvikling generelt? Survey via Oxford Research 2011. I 2011 udarbejdede Center for Vækstanalyse en analyse af Cleantech området i region Sjælland. Dataindsamlingen blev foretaget af Oxford Research. I alt svarede 60 virksomheder på undersøgelsen i løbet af april 2011. Spørgsmål: • Har virksomheden samarbejdet om innovationsaktiviteter med andre institutioner (fx GTS eller universiteter) eller virksomheder inden for de sidste tre regnskabsår? • Hvis ja, med hvem? Survey via Oxford Research 2011. I 2011 udarbejdede Center for Vækstanalyse en analyse af Cleantech området i region Sjælland. Dataindsamlingen blev foretaget af Oxford Research. I alt svarede 60 virksomheder på undersøgelsen i løbet af april 2011. Spørgsmål: Har virksomheden samarbejdet om innovationsaktiviteter med andre institutioner (fx GTS eller universiteter) eller virksomheder inden for de sidste tre regnskabsår? Hvis ja, med hvem? Survey via Oxford Research 2011. I 2011 udarbejdede Center for Vækstanalyse en analyse af Cleantech området i region Sjælland. Dataindsamlingen blev foretaget af Oxford Research. I alt svarede 60 virksomheder på undersøgelsen i løbet af april 2011. Kryds mellem ”Hvor stor en procentdel af virksomhedens samlede omsætning er gennem de seneste 3 regnskabsår blevet investeret i forskning og udvikling?” og ”Har virksomheden samarbejdet om innovationsaktiviteter med andre institutioner (fx GTS eller universiteter) eller virksomheder inden for de sidste tre regnskabsår? Hvis ja, med hvem?”

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 71

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Figur 20: Aktiviteter i økosyste- Oversigt over de områder i Babsons model, som implementeringsmomerne. dellen vil fokusere på, og hvilke aktiviteter der foreslås under disse, samt de umiddelbare outputs af aktiviteterne. Figur 21: Projektorganisering. Figur 22: Mulige veje gennem projektet. Figur 23: Effektkæde. Tabel 5: Definitioner af virksomhedstyper baseret på medarbejderantal Tabel 6: Brancher der indeholder virksomheder inden for ressourceeffektivitet og miljøteknologi Tabel 7: Kernebrancher inden for ressourceeffektivitet og miljøteknologi. Tabel 8: Virksomheder og deres økonomiske aktivitet i de to tematiseringer og overlap

Projektets rollefordeling. Oversigt over hvilke virksomhedsrettede forløb projektet indeholder samt hvilken vejen mellem de forskellige dele er. Effektkæde over projektets aktiviteter, output og forventet effekt. Rapportens definitioner af virksomhedsstørrelse over for de officielle definitioner fra Danmarks Statistik. Den brede definition af tematiseringerne fordelt på branchekoder.

Kernebrancherne i rapporten.

Oversigt over estimaterne af antal virksomheder, årsværk og værdiskabelse inden for tematiseringerne.

Interviews Interviews er også anvendt til kortlægningen af de to mulige økosystemer i region Sjælland i forhold til virksomhedernes behov og mulige udfordringer. De er blevet gennemført i april/maj 2017, primært telefonisk, men også fysisk. Interviews er baseret på en semistruktureret tilgang, hvilket betyder, at der er udarbejdet en spørgeramme, men spørgerammen er kun anvendt til at få spurgt alle relevante spørgsmål og ikke en slavisk gennemgang af spørgsmålene. Formålet med interviewene var at få sat ord på virksomhedernes udfordringer og muligheder, som virksomhederne oplever i deres virksomhed eller inden for deres branche. Der er blevet udarbejdet to forskellige spørgerammer til virksomheder med henholdsvis over og under 50 ansatte, da virksomheder har forskellige udfordringer afhængigt af deres størrelse. Spørgerammerne er anvendt som guideline til interviewene. Spørgerammerne er desuden også løbende blevet tilpasset efter de første interviews, da der var temaer i spørgerammen, som ikke var relevante at tale med virksomhederne om, samt der var spørgsmål, som der spørges mere ind til. Spørgerammen har primært indeholdt spørgsmål omkring virksomhedernes generelle arbejde med produktudvikling, forretningsudvikling, generel innovation, samarbejde med andre aktører, oplevelsen af mangel på kvalificeret arbejdskraft samt hvilke aktiviteter, der kunne være relevante for de to mulige økosystemer. Virksomhederne er udvalgt efter kendskab til virksomheden, og partnerne i dette projekt har åbnet dørene til de interviewede virksomheder. Alle virksomhederne er blevet lovet fuld anonymitet og indgår derfor ikke med navn ved virksomhedsinputtene i denne analyse. Anonymiteten sikrer, at virksomhederne kunne tale mere frit uden at blive hængt op på deres udtalelser.

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 72

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Virksomhedsinterviews •

*CENSURERET*

Ekspertinterviews • • • • • •

Jørgen Wagner Hansen, Væksthus Sjælland Lars Horsholt Jensen, Agro Business Park Maria Skotte, CLEAN Michael Johansen, CLEAN Anders Hoffman, tidligere vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Andrea Wesser-Brawner, IMPACTA

Aktørinterviews • • • •

Trine Aabo Andersen, Capnova Michael Elgaard, Ressource City Jesper Bryde-Jacobsen, BIOPRO Dorthe Poulsen MacKay, DTU og ViiRS

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 73

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Referenceliste Aspen Network of Development Entrepreneurs (2013): ”Entrepreneurial Ecosystem Diagnostic Toolkit” Center for Vækstanalyse (2011): ”VækstIndeks forår 2011” Center for Vækstanalyse (2012): ”VækstIndeks vinter 2012: Ledelse og kapital til eftersyn” Center for Vækstanalyse (2015): ”VækstIndeks 2015” Center for Vækstanalyse (2016a): ”VækstTendens 2016” Center for Vækstanalyse (2016b): ”VækstVilkår 2016” Center for Vækstanalyse (2016c): ”Iværksætterbarometer 2016” Center for Vækstanalyse (2017): “Iværksætterbarometer 2017” Danmarks Statistik (2007): ”Dansk Branchekode 2007” http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=11119

Revideret

2015.

Kan

tilgås

her:

Deloitte (2015): ”Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland: Gapanalyse vedrørende finansieringsinstrumenter” Ellen MacArthur Foundation (2015): “Potential for Denmark as a Circular Economy. A Case Study From: Delivering the Circular Economy – A Toolkit for Policy Makers” kan tilgås her: https://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/20151113_denmarkcasestudy_finalv02_1.pdf FORA (2006): ”Miljøteknologiske styrkepositioner: En erhvervsanalyse af klyngedannelse” Miljøprojekt Nr. 1089. Forfattere: Jørgen Rosted, Torsten Andersen og Marie Degn Bertelsen FORA (2009): ”Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark”. Marts 2009. Forfattere: Andreas Blohm Graversen, Sannie Fisker og Marie Degn Bertelsen. Kan tilgås her: http://www.danishwaterforum.dk/activities/Water_and_green_growth/FORA_kortl%C3%A6gning%20af%20milj%C3%B8teknologiske%20virksomheder%202009.pdf (12. maj 2017) FORA (2011): ”Produktivitet i Danmark: Den danske vækstudfordring” Forfattere: Andreas Blohm Graversen Glenda Napier og Jørgen Rosted FORA (2012a): ”En rejsebeskrivelse” En del af FORAs udredningsarbejdet: Økosystemer for nye vækstvirksomheder. November 2012. Forfatter: Glenda Napier FORA (2012b): ”Det danske biotek økosystem” En del af FORAs udredningsarbejdet: Økosystemer for nye vækstvirksomheder. November 2012. Forfatter: Thomas Ebdrup Isenberg, Daniel & Onyemah, Vincent (2016): ”Fostering ScaleUp Ecosystems for Regional Economic Growth”. Innovations. volume 11, number 1/2 Isenberg, Daniel (2010): “The Big Idea: How to Start an Entrepreneurial Revolution”. Harvard Business Review, Juni 2010. Isenberg, Daniel (2013): “When Big Companies Fall, Entrepreneurship Rises”. Harvard Business Review, 18. Marts 2013 Kauffman Foundation (2014): “Examining the Connections within the Startup Ecosystem: A Case Study of St. Louis”. Forfattere: Yasuyuki Motoyama & Karren K. Watkins. September 2014

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 74

Center for Vækstanalyse og Væksthus Sjælland, maj 2017

Madsen, Bent Lauge: økosystem i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184892 Mandag Morgen (2015): “VækstDanmark 2025” Mandag Morgen (2016): ”Fra startup-nation til scaleup-nation” Napier, Glenda & Hansen, Camilla (2012): ”Ecosystems for Young Scalable Firms” kan tilgås her: http://www.kauffman.org/~/media/kauffman_org/z_archive/resource/2012/5/irpr_2012_napier.pdf (22. april 2017) OECD (2010): ”SMEs, Entrepreneurship and Innovation” kan tilgås her: http://rosted.nu/attachments/File/2010/SMEs_Entrepreneurship_and_Innovation_2010.pdf (22. April 2017) OECD (2014): “Entrepreneurial Ecosystems and Growth Oriented Entrepreneurship” Background Paper. Forfattere: Colin Mason og Ross Brown RegLab (2015): ”Succesfulde servicevirksomheder i Danmark”. Udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset IRIS Group og Roskilde Universitet. RegLab og Industriens Fond (2014): ”Industrielle succeshistorier”. Udarbejdet i samarbejde med IRIS Group Rockwool Fondens Forskningsenhed (2015): ”Iværksættere er de mest produktive” kan tilgås her: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/01/NB_november2015_DK_Iv%C3%A6rks%C3%A6ttere_WEB.pdf (8. maj 2017) Styrelsen for Forskning og Innovation (2015): ”Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk” Styrelsen for Forskning og Innovation (2016): ”Viden til Vækst Offentlig-privat samspil om forskning” kan tilgås her: http://ufm.dk/publikationer/2016/filer/viden-til-vaekst-2016-docx.pdf (8. maj 2017) Vækstfonden (2016): ”Business angel survey 2016”. kan tilgås her: http://www.vf.dk/~/media/files/analyser/andre%20analyser/business%20angel%20survey%202016l.pdf (12. maj 2017)

Vækstøkosystemer i region Sjælland | 75