VækstTendens 2016
Økonomisk udvikling i Region Sjælland
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
2
VækstTendens 2016
FORORD I VækstTendens 2015 fokuserede vi på den økonomiske udvikling i Region Sjælland efter finanskrisen. I dette års VækstTendens beskriver og analyserer vi både udviklingen de seneste år, men vi kigger også tilbage på årene omkring finanskrisen. Det skyldes, at den styrke, hvormed tilbageslaget ramte Region Sjælland i 2009 fortsat er en vigtig forklaringsparameter for de nuværende forskelle mellem Region Sjælland og de øvrige regioner. Målt på virksomhedernes værdi- og jobskabelse tegner VækstTendens 2016 et billede af en region i fremgang. I nogle år har fremgangen primært været koncentreret omkring Hovedstaden, men nu har den bredt sig til stort set alle dele af Region Sjælland. De sjællandske virksomheder er imidlertid udfordret på områder som produktivitet, de ansattes uddannelsesmæssige baggrund og eksport.
Center for
VækstTendens er et solidt og faktabaseret videngrundlag for alle med interesse for erhvervsudvikling i Region Sjælland. I VækstTendens 2016 sammenholdes de beskrevne udviklingstendenser med målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 (ReVUS). Dermed kan indholdet af VækstTendens supplere den løbende monitorering af relevante udviklingstendenser i magasinet AJOUR udgivet af Region Sjælland. VækstTendens 2016 er udarbejdet af Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland. Rapporten bygger på de nyeste tilgængelige data vedrørende den økonomiske udvikling og erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Langt hovedparten af data stammer fra Danmarks Statistik og er derefter viderebehandlet af Center for Vækstanalyse, eStatistik og Center for Regional- og Turismeforskning. God læselyst.
VækstAnalyse
VÆKSTTENDENS 2016
En del af Væksthus Sjælland
Udarbejdet af Lill Andersen, Sara Dolmer
Marienbergvej 132, 2. 4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35
Kristensen og Niels Bækgård, Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland. November 2016
info@vhsj.dk Layout: Agnete Schepelern, Agnetes.dk
Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 57 50 vaekstforum@regionsjaelland.dk
FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT: Vækstanalytiker Lill Andersen på telefon 53 72 71 92 eller mail lia@vhsj.dk
VækstTendens 2016
INDHOLD 4
DE VIGTIGSTE POINTER
6
ANBEFALINGER FRA CENTER FOR VÆKSTANALYSE
8
VÆRDISKABELSE OG PRODUKTIVITET
14
ARBEJDSPLADSER I ERHVERVSLIVET
22
IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK
28
EKSPORT OG KONKURRENCE
32
BESKÆFTIGELSE OG INDKOMST
40
BOSÆTNING OG PENDLING
3
4
VækstTendens 2016
DE VIGTIGSTE POINTER ØKONOMISK VÆKST OG JOBSKABELSE
FREMGANG I IVÆRKSÆTTERIET
For andet år i træk øgede de sjællandske virksomheder værdiskabelsen i 2015. Den ligger dog fortsat et stykke under niveauet fra før finanskrisen ramte Region Sjælland. Trods en behersket økonomisk vækst, har virksomhederne skabt det, der svarer til 8.500 nye fuldtidslønmodtagerjob de sidste tre år.
I disse år etableres der mange nye virksomheder i Region Sjælland – især inden for erhvervsservice. I 2015 forventer vi, at der er etableret ca. 2.700 nye virksomheder. Det er godt for konkurrencen og virksomhedsdynamikken.
Især i første halvår 2016 er det gået stærkt. Jobskabelsen er især sket inden for bygge- og anlægsbranchen og erhvervsservice, og jobskabelsen i disse brancher er foregået i langt de fleste kommuner i regionen.
KRAFTIG PRODUKTIVITETSVÆKST I INDUSTRIEN MEN UDFORDRINGER I SERVICEERHVERVENE Industriens produktivitet er øget kraftigt siden finanskrisen, og fremgangen overgår de øvrige regioner uden for Hovedstaden. Til gengæld er serviceerhvervene i Region Sjælland udfordret. Således har de sjællandske servicevirksomheder et stigende produktivitets-efterslæb i forhold til de andre regioner. Mulige årsager kan være arbejdskraftens uddannelsesmæssige sammensætning, for få investeringer i nye maskiner, IT og andet fysisk kapital eller manglende konkurrence pga. lokal orientering eller regulering.
Desuden står de nye virksomheder for en stor andel af jobbene i Region Sjælland. Men andelen kunne være endnu større, hvis flere formåede at vokse kraftigt i de første år efter etablering.
FLERE EKSPORTVIRKSOMHEDER KAN ØGE EKSPORTVÆRDIEN FREMOVER Flere og flere virksomheder i Region Sjælland vover sig ud på eksportmarkederne, hvilket kan føre til øgede eksportindtægter, når de får fodfæste på de udenlandske markeder. I dag afsætter industrivirksomhederne i Region Sjælland 19% af produktionen i udlandet, mens servicevirksomhederne i højere grad er orienteret mod hjemmemarkedet.
VækstTendens 2016
FALDENDE LEDIGHED GIVER BEGYNDENDE REKRUTTERINGSPROBLEMER Den kraftige beskæftigelsesfremgang i hele Greater Copenhagen-området giver en faldende ledighed blandt indbyggerne i Region Sjælland. Ledigheden er nu så lav inden for visse faggrupper, at virksomhederne oplever stigende problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Pt er det især faglært arbejdskraft, som virksomhederne har svært ved at skaffe, men på sigt forventes det at være personer med en videregående uddannelse, der bliver udfordringen.
STOR VARIATION I ERHVERVSINDKOMST MELLEM KOMMUNER Der er fortsat store forskelle på den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. person i de sjællandske kommuner. Niveauet for erhvervsindkomsten falder typisk i takt med, at afstanden til København stiger. Til trods for, at spredningen i den gennemsnitlige erhvervsindkomst mellem kommunerne i Region Sjælland ligger nogenlunde stabilt, er den samlede erhvervsindkomst i to af fem udkantskommuner faldet siden 2010.
ØGET PENDLING Arbejdskraften er mobil og bevæger sig i stadigt stigende omfang på tværs af kommune- og regionsgrænser. Siden finanskrisen er omfanget af pendling fra Region Sjælland til Region Hovedstaden steget støt år for år. Også omfanget af pendling inden for regionen er steget, både målt på antal personer, der pendler, og den gennemsnitlige pendlingsafstand.
5
6
VækstTendens 2016
ANBEFALINGER FRA CENTER FOR VÆKSTANALYSE INITIATIVER TIL AT FREMME DEN ØKONOMISKE VÆKST OG PRODUKTIVITETEN I PRIVATE SERVICEERHVERV Mens produktiviteten i industrivirksomhederne er vokset kraftigt siden finanskrisen, er den faldet i servicevirksomhederne. Umiddelbart ser det ud til at være et gennemgående træk i mange forskellige typer af servicevirksomheder, hvorfor årsagerne skal søges i forhold, der påvirker virksomhedsledernes ageren og muligheder på tværs af de forskellige servicebrancher. Indsatsen for at fremme produktiviteten bør designes i forhold til de præcise årsager til den faldende produktivitet. Eksisterende analyser indikerer, at svag konkurrence kan være én af årsagerne, hvilket leder fokus hen på internationalisering og mere hensigtsmæssig regulering. Udviklingen i den uddannelsesmæssige baggrund blandt de ansatte i de sjællandske virksomheder antyder, at arbejdskraftens kvalifikationer også kan være en del af problemet. Der er et stort velstandspotentiale i at øge produktiviteten i servicevirksomhederne, da de står for 86% af de private job i Region Sjælland.
ØGET FOKUS PÅ VIRKSOMHEDER MED STORT VÆKSTPOTENTIALE Der er potentielt store velstandsgevinster forbundet med en optimal allokering af produktionsressourcerne mellem virksomheder. Og det gælder især i Region Sjælland, for selvom der etableres mange nye virksomheder, og de står for en pæn andel af jobskabelsen, så er andelen af vækstiværksættere og højvækstvirksomheder lavere i Region Sjælland end i de andre regioner. Det indikerer, at virksomhederne ikke opnår de fulde skalafordele i produktionen, der kan løfte produktivitetsniveauet og konkurrenceevnen. Erhvervsfremme-indsatsen bør således fokusere endnu skarpere på at understøtte virksomhederne med de største vækstpotentialer, uanset branchemæssigt tilhørsforhold.
HVIS ERHVERVSINDKOMSTEN I YDEROMRÅDERNE SKAL ØGES, SÅ SKAL ERHVERVSFREKVENSEN STIGE De senere år er erhvervsindkomsten i to af fem udkantskommuner i regionen faldet som følge af, at der er blevet færre personer, der har erhvervsindkomst. Hvis udviklingen skal vendes, skal erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen stige. Det kræver en fortsat stor og koncentreret indsats målrettet færre unge på overførselsindkomst og flere unge under uddannelse. Lykkes den indsats, bidrager det også til løsning af rekrutteringsproblemerne.
VækstTendens 2016
INDSATSER FOR AT ØGE UDBUDDET AF KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT PÅ KORT OG LANG SIGT Virksomhederne oplever stigende udfordringer forbundet med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, og fremskrivninger indikerer, at det er et problem, der forværres i fremtiden. Der er derfor behov for en fokuseret indsats for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, hvor både de kortsigtede og langsigtede problemstillinger adresseres. De er af forskellig karakter, og de langsigtede udfordringer kræver, at løsningsmodellerne iværksættes allerede nu. Således er der på den korte bane behov for at øge udbuddet af faglært arbejdskraft ved at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse samt fx onboarding og opkvalificering i virksomhederne. På den lange bane er der også behov for at øge udbuddet af personer med en videregående uddannelse gennem flere uddannelsesmuligheder i regionen eller øget attraktivitet i forhold til personer uddannet i andre regioner.
… OGSÅ FOKUS PÅ ANVENDELSE AF ARBEJDSKRAFT MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Fokus bør ikke begrænse sig til udbuddet af personer med en videregående uddannelse – også efterspørgslen bør adresseres. Således kan det lave gennemsnitlige uddannelsesniveau i servicevirksomhederne i Region Sjælland ikke alene forklares ud fra manglende udbud. Også incitamenterne til at rekruttere personer med en videregående uddannelse kan være begrænsede som følge af svag konkurrence. Øget bevidsthed om gevinsterne ved at ansætte højtuddannede, samt muligheder for deleøkonomi for mindre virksomheder, kan påvirke virksomhedernes rekrutteringsstrategi. Indsatser for at øge anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft vil bidrage til at løfte produktivitetsudviklingen i servicevirksomhederne.
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
7
8
VækstTendens 2016
VÆRDISKABELSE OG PRODUKTIVITET ØKONOMISK VÆKST I 2015 I 2015 steg værdiskabelsen i virksomhederne i Region Sjælland med 0,9%. Det er andet år i træk med økonomisk fremgang. Samme moderat positive tendens ses i landet som helhed. I Region Sjælland var der især fremgang inden for landbrug, industri samt bygge og anlæg. De samme brancher bidrog til fremgangen på landsplan, hvor også erhvervsservice, herunder information og kommunikation, øgede værdiskabelsen. På anvendelsessiden kom der for alvor gang i husholdningernes forbrug i 2015, der voksede med 2,3%. Til gengæld udviklede eksporten sig trægt, og de samlede eksportindtægter steg kun med 0,3% for landet som helhed. I 2015 var værdiskabelsen i virksomhederne i Region Sjælland 1.128 mia.kr. Det svarer til ca. 9% af den samlede værdiskabelse i private brancher i Danmark. Før finanskrisen lå Region Sjællands andel af værdiskabelsen på ca. 10%.
1,1%
VÆKST I VÆRDISKABELSE I PRIVATE BRANCHER 2015
0,9%
1,0%
0,9%
-0,9% Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland Kilde: Sam-K/Line
Beregningerne i Sam-K/Line er baseret på den version af nationalregnskabet, der blev offentliggjort i juni 2016.
VÆRDISKABELSE Værdiskabelsen er den merværdi, en virksomhed skaber, når den producerer. Det er forskellen på værdien af de varer og serviceydelser, virksomheden bruger i produktionsprocessen, og værdien af de varer og serviceydelser, den producerer.
VækstTendens 2016
AKTIVITETEN I REGION SJÆLLANDS ERHVERVSLIV FORTSAT UNDER FØR-FINANSKRISE-NIVEAU Region Sjælland blev meget hårdt ramt af finanskrisen og er stadig påvirket af dens følger. I årene 2007, 2008 og 2009 faldt værdiskabelsen i de sjællandske virksomheder med 15,8%. For landet som helhed faldt værdiskabelsen med 6,8%. Kombinationen af en betydelig olieindustri, en stor bygge- og anlægsbranche og fokus på lokal afsætning gør generelt Region Sjælland følsom over for konjunkturtilbageslag, og bevirker, at det tager lang tid at overvinde effekterne af det kraftige tilbageslag i 2009. I årene før finanskrisen lå væksten i de private brancher i Region Sjælland på linje med udviklingen i det øvrige Danmark. Således var den gennemsnitlige årlige vækst i Region Sjælland i perioden 2000-2006 1,6%, mens landet som helhed havde en vækst på 1,7%. I de 6 år, der er gået siden finanskrisen, har den gennemsnitlige årlige vækst i Region Sjælland ligget 0,2 procentpoint under landsgennemsnittet. I begge perioder – men især siden 2009 - er det virksomhederne i Region Hovedstaden, der trækker landsgennemsnittet op, og de skaber i dag højere værdi, end de gjorde før finanskrisen. I de andre regioner er der fortsat et stykke op til niveauet fra før finanskrisen. I Region Sjælland er værdiskabelsen i private brancher i 2015 11,3% under topniveauet fra 2006.
VÆRDISKABELSE I PRIVATE BRANCHER Region Nordjylland INDEKS 2000=100
125 120
Region Midtjylland
115 Region Syddanmark 110 Region Hovedstaden 105 Region Sjælland 100
Region Nordjylland
95
Region Midtjylland 90
2000 2001Region 2002Syddanmark 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Region Nordjylland
Region Region Hovedstaden Midtjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland Sjælland Syddanmark Region
Region Midtjylland
Region Hovedstaden Midtjylland
Region Syddanmark Region Nordjylland
Sjælland Region Syddanmark
Region Hovedstaden Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
2015
2015
2
2
9
2013 2015 2013
Kilde: Sam-K/Line
Økonomien opdeles i private brancher samt offentlig forvaltning og service. Private brancheromfatter private og offentlige virksomheder samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Region Sjælland Sidstnævnte indeholder fx privatskoler, velgørende organisationer og fagforeninger, mens offentlige 2014 2015 virksomheder omfatter eksempelvis Sund og bælt, Statens Serum Institut, Bane Danmark og DR. Offentlig forvaltning og service omfatter staten, regioner, kommuner samt sociale kasse og fonde (arbejdsløshedskasser og Lønmodtagernes Garantifond). 2014
2015
10
VækstTendens 2016
De tre vigtigste årsager til, at Region Sjælland oplevede et kraftigere tilbageslag i forbindelse med finanskrisen end andre regioner, er (i) den kraftige tilbagegang inden for olieindustrien, som ramte Region Sjælland hårdt, da raffinerede olieprodukter udgør en relativt stor andel af produktionen i Region Sjælland, (ii) bygge- og anlægsbranchen blev generelt kraftigt ramt i hele landet med en tendens til kraftigere tilbagegang i Region Sjælland, hvor den også fylder mere end i de øvrige regioner, og (iii) erhvervsservice mv. bidrog negativt til udviklingen i Region Sjælland, hvor branchen på landsplan gav et positivt vækstbidrag. Erhvervsservice mv. omfatter virksomheder, der udbyder serviceydelser til andre virksomheder fx inden for information og kommunikation, udlejning af erhvervsejendomme, operationel service og videnservice. Den negative udvikling i regionen skyldes primært tilbagegang inden for brancherne information og kommunikation, udlejning af erhvervsejendomme samt ejendomsmæglere. Procentpoint
BIDRAG TIL VÆKST I VÆRDISKABELSE 2000-2006
15
Dan
Regi 10
5
0
-5 Landbrug mv.
Industri
B&A
Handel og transport Erhvervsservice mv.
Øvrige brancher
Kilde: Sam-K/Line
Procentpoint
BIDRAG TIL VÆKST I VÆRDISKABELSE 2007-2009
4
Danm
Regi 0
-4
-8 Landbrug mv.
Industri
B&A
Handel og transport Erhvervsservice mv.
Øvrige brancher Kilde: Sam-K/Line
VækstTendens 2016
11
At væksten i Region Sjælland har ligget under landsgennemsnittet siden finanskrisen, skyldes den langsomme fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Det har bremset væksten i hjemmemarkedsorienterede virksomheder inden for fx bygge og anlæg, handel, transport og erhvervsservice i Region Sjælland. Mange af disse virksomheder er meget lokalt orienterede, og har derfor ikke haft samme fordel af den øgede eksportomsætning som fx de sjællandske industrivirksomheder eller de mere internationalt orienterede servicevirksomheder i Hovedstaden. Den sjællandske industri har bidraget betydeligt til vækst i regionen de sidste 5 år, fordi den fylder meget og har genereret kraftig fremgang i værdiskabelsen. Udviklingen er trukket af de store virksomheder inden for medicinal-, fødevare- og kemisk industri.
Procentpoint 9
Danmark BIDRAG TIL VÆKST I VÆRDISKABELSE 2010-2015 Region Sjælland
3
-3 Landbrug mv.
Industri
B&A
Handel og transport Erhvervsservice mv.
Øvrige brancher
Danmark Kilde: Sam-K/Line
Region Sjælland Danmark
Region Sjælland
brancher
brancher
010
010
05
010
05
12
VækstTendens 2016
ØGET PRODUKTIVITET I INDUSTRIEN – NEGATIVT BIDRAG FRA SERVICEERHVERV Det kraftige fald i værdiskabelsen i Region Sjælland i forbindelse med finanskrisen afspejles i virksomhedernes timeproduktivitet, der led et alvorligt knæk i 2008 og 2009. I 2010 begyndte virksomhederne at tilpasse beskæftigelsen til den lavere produktion, hvorefter timeproduktiviteten atter steg. Som følge af det kraftige produktivitetsfald i forbindelse med finanskrisen er den gennemsnitlige timeproduktivitet i virksomhederne i Region Sjælland i dag kun 7,8% over niveauet i 2000. Til sammenligning ligger timeproduktiviteten i Region Hovedstaden i dag 25,7% over niveauet i 2000, mens virksomhederne i de øvrige regioner ligger 9-14% over niveauet for 14 år siden.
TIMEPRODUKTIVITET I PRIVATE BYERHVERV INDEKS 2000=100
130
Regi 125
Regi 120
Regi 115
Regi 110
Region Nordjylland
Regi
105
Region Midtjylland 100
Region Region Nordjylland Syddanmark 95 2000
2011
2012
2013
2014
2001Region 2002 2003 2004 Region Midtjylland Hovedstaden
2005
2006
2007 2008 2009 Region Nordjylland
Region Nordjylland Region Region Syddanmark Sjælland
Region Midtjylland
Region Region Midtjylland Hovedstaden
Region Region Nordjylland Syddanmark
Region Region Syddanmark Sjælland
Region Region Midtjylland Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Region Syddanmark Sjælland
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Danmarks Statistik
ReVUS mål: produktiviteten i virksomheder i regionen er steget med 20% fra 2012 til 2020. Region Sjælland 2011
2012
2013
Region Hovedstaden
2014 Region Sjælland
2006 2011
2006
2007 2012
2007
2008 2013
2008
2009 2014
2009
2010
TIMEPRODUKTIVITET 2011 2012 2013
2014
Timeproduktiviteten udtrykker den merværdi, som virksomhederne skaber pr. arbejdstime. Timeproduktiviteten afhænger af (i) hvor mange maskiner, IT og andet fysisk kapital, der anvendes, (ii) arbejdskraftens kvalitet, fx uddannelse og erhvervserfaring, og (iii) hvor effektivt virksomhederne 2010 anvender 2011 2012 2013 2014 ressourcerne (arbejdskraft og kapital) til at skabe output (varer og serviceydelser). Private byerhverv er de private brancher ekskl. virksomheder inden for primære erhverv, energiog vandforsyning samt finans og forsikring. De private byerhverv underopdeles på industri og serviceerhverv.
VækstTendens 2016
13
Det er produktivitetsudviklingen i servicevirksomheder inden for bygge og anlæg, handel, transport og erhvervsservice, der trækker den samlede produktivitetsudvikling i Region Sjælland ned. Således har servicevirksomhederne bidraget en anelse negativt til den samlede produktivitetsudvikling i Region Sjælland siden 2000, mens der har været positive bidrag i de øvrige regioner. Det ser ikke ud til at være virksomheder inden for en enkelt servicebranche, der driver den negative udvikling i Region Sjælland, hvorfor årsagerne skal søges i forhold, der påvirker virksomhedsledernes ageren og muligheder på tværs af de forskellige servicebrancher. Det kan være problemer med at rekruttere arbejdskraft med en videregående uddannelse, udfordringer i forhold til at skaffe finansiering af investeringer i IT og ny teknologi, eller det kan være lav konkurrence pga. virksomhedsstrukturen med mange små, lokalt orienterede virksomheder. Lav konkurrence kan påvirke virksomhedernes incitamenter til at effektivisere fx gennem investering i ny teknologi. I alle regioner bidrager produktivitetsvækst i industrien kraftigt til den samlede produktivitetsvækst i private byerhverv. Det største bidrag ses i Region Sjælland og skyldes dels, at industrien fylder mere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden, og dels at produktiviteten i den sjællandske industri er steget kraftigere end i Region Syd, Midt og Nord. Ovenstående er i overensstemmelse med produktivitetskommissionens konklusion om, at Danmarks produktivitetsproblem primært skyldes lav produktivitetsudvikling inden for private serviceerhverv, mens produktivitetsudviklingen i industrien er på niveau med udviklingen i de lande, vi normalt sammenligner os med (www.produktivitetskommissionen.dk).
Procentpoint
BIDRAG TIL VÆKST I TIMEPRODUKTIVITET I Serviceerhverv PRIVATE BYERHVERV 2000-2014
20%
15%
Industri
10%
5%
0%
-5%
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Serviceerhverv Industri
Kilde: Danmarks Statistik
Serviceerhverv Industri
Bidraget til timeproduktivitetsvæksten fra industrivirksomhederne er beregnet ved at vægte timeproduktivitetsudviklingen i industrien med industriens andel af den samlede værdiskabelse i private byerhverv. På samme måde er bidraget fra servicevirksomhederne beregnet.
14
VækstTendens 2016
ARBEJDSPLADSER I ERHVERVSLIVET ARBEJDSPLADSER 2014
319.632
ARBEJDSPLADSER I REGION SJÆLLAND
211.979
ARBEJDSPLADSER I PRIVATE BRANCHER
107.653
ARBEJDSPLADSER I OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE
Der er knap 320.000 arbejdspladser i Region Sjælland svarende til 12% af alle arbejdspladser i Danmark. Det er lidt mindre end andelen af befolkningen, der er bosat i Region Sjælland. Den er nemlig 14%. Forskellen skyldes, at 91.500 personer bosat i Region Sjælland pendler på arbejde i København. 212.000 eller 66,3% af regionens arbejdspladser er i private brancher. Trods fremgang i beskæftigelsen de sidste par år, er der fortsat ca. 9% færre arbejdspladser i private brancher, end der var før finanskrisen. 86% af de private arbejdspladser er servicevirksomheder. Antallet af arbejdspladser i private brancher er steget siden 2012, og udviklingen i beskæftigelsen for lønmodtagere indikerer, at den positive udvikling er fortsat og forstærket i de seneste år. 30.000 eller 14% af alle de private arbejdspladser i regionen er selvstændige erhvervsdrivende. Det er den højeste andel i alle regioner. Landsgennemsnittet er 10,3%. Antallet af arbejdspladser i det offentlige er reduceret hvert år siden 2009, hvor det toppede. Således var der i 2014 knap 10.000 færre offentlige arbejdspladser i Region Sjælland. Udviklingen i beskæftigelsen for lønmodtagere antyder, at den negative udvikling er fortsat i 2015 og 2016. Set i forhold til arbejdsstyrkens størrelse er de store erhvervskommuner i Region Sjælland Ringsted, Kalundborg, Køge og Lolland. Det er store virksomheder inden for industri og transport, der trækker antallet af job i disse fire kommuner. I absolutte tal er såvel antallet af job som arbejdsstyrkens størrelse i Lolland og Ringsted lavere end gennemsnitskommunen i Region Sjælland, mens Køge også absolut set er en stor erhvervskommune. Omvendt er Solrød, Lejre og Stevns udprægede bosætningskommuner.
ReVUS mål: private virksomheder i regionen beskæftiger minimum 220.000 personer i 2020.
VækstTendens 2016
28.772 182.401 29.578
LØNMODTAGERE
SELVSTÆNDIGE
153.629 1.216 28.362
I INDUSTRIEN
I PRIVATE SERVICEERHVERV
I INDUSTRIEN
I PRIVATE SERVICEERHVERV
Kilde:Danmarks Statistik
JOB/ARBEJDSSTYRKE
Lavere end 40% 40-50% 50-60% 60-70% Højere end 70%
Kilde:Danmarks Statistik og SFDE
Arbejdsstyrken omfatter beskæftigede lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller samt bruttoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
15
16
VækstTendens 2016
ARBEJDSPLADSER I REVUS BRANCHER 2. KVARTAL 2016
REVUS TRANSPORT OG LOGISTIK 6.112 4.725 REVUS BIOØKONOMI 14.957
1.187 REVUS BYGGE OG ANLÆG 17.276
5.512 REVUS FØDEVARER 6.222 Kilde: Danmarks Statistik
FOKUS PÅ ARBEJDSPLADSER I REVUS BRANCHER I den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2018 (ReVUS) fokuseres på fire brancher, hvor det vurderes, at Region Sjælland har en styrkeposition og/eller et stort vækstpotentiale. De fire brancher benævnes fødevarer, bygge og anlæg, logistik og transport samt bioøkonomi. Samlet set står virksomheder, der falder inden for ReVUS brancherne, for 36% af alle lønmodtagerjob i de private brancher i Region Sjælland i 2. kvt. 2016. Bioøkonomi og bygge/anlæg er de to største ReVUS brancher. De er stort set lige store. 28% af alle jobbene i private brancher falder inden for én eller begge disse ReVUS brancher. Der er stort overlap mellem ReVUS brancherne. Således er 20% ansat i en virksomhed, der tilhører to ReVUS brancher. Det største overlap er der mellem bioøkonomi og fødevarer. Næsten halvdelen af dem, der er ansat i ReVUS fødevarer, er ansat i en virksomhed, der også falder ind under ReVUS bioøkonomi. Det drejer sig om virksomheder inden for fødevareindustri og engroshandel.
REVUS BRANCHER • ReVUS fødevarer omfatter virksomheder inden for primære erhverv, fødevareindustri og engroshandel • ReVUS bygge og anlæg omfatter ud over bygge- og anlægsvirksomheder også hjælpevirksomheder til transport, post og kurertjenester • ReVUS logistik og transport omfatter virksomheder inden for alle former for transport samt hjælpevirksomheder til transport, post og kurertjenester • ReVUS bioøkonomi omfatter bl.a. virksomheder inden for primære erhverv, industri, energiforsyning, engroshandel og videnservice
VækstTendens 2016
JOBSKABELSE Trods en relativt høj andel selvstændige og ansatte i det offentlige, udgør andelen af arbejdspladserne, der er lønmodtagerjob i private brancher, hovedparten af alle arbejdspladser i regionen (57%). Det er udviklingen i antallet af disse, der beskrives på de følgende sider. Overordnet set bliver der trods moderat økonomisk vækst skabt mange nye job i virksomhederne, og siden 1. kvartal 2013 tegner der sig et generelt billede af fremgang i jobskabelsen i Region Sjælland. Især i 2016 er det gået stærkt. Således var der 3,2% eller 4.732 flere lønmodtagerjob i 2. kvartal 2016 end der gennemsnitligt var i 2015. Samlet set var der i 2. kvartal 2016 8.530 flere job i virksomhederne i Region Sjælland end der var i 1. kvartal 2013.
BESKÆFTIGELSE FOR LØNMODTAGERE I PRIVATE BRANCHER I REGION SJÆLLAND, SÆSONKORRIGERET INDEKS 1. KVARTAL 2013=100
106
105
104
103
102
101
100 1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
2013
3. kvt.
2014
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
2015
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
2016
Kilde: Danmarks Statistik
BESKÆFTIGELSE FOR LØNMODTAGERE I statistikken over fuldtidsbeskæftigelse for lønmodtagere fra Danmarks Statistik omregnes betalte løntimer til antal fuldtidsbeskæftigede. De betalte løntimer er baseret på virksomhedernes indberetninger til SKAT.
17
18
VækstTendens 2016
Jobskabelsen er især sket inden for tre brancher: bygge og anlæg, erhvervsservice og øvrige brancher. Bygge og anlægsbranchen har skabt 2.745 eller 16,5% flere job i løbet af de seneste tre år. Erhvervsservice-virksomheder har skabt 2.365 eller 9,6% flere job i samme periode. Inden for øvrige brancher er der skabt 2.233 job svarende til en fremgang på 7,5% siden 1. kvartal 2013. Øvrige brancher omfatter bl.a. landbrug og servicevirksomheder rettet mod husholdninger inden for fx personlig pleje, fritid og kultur. Der har været fremgang inden for disse tre brancher i langt de fleste kommuner. I de tilfælde, hvor der er en markant tilbagegang i en enkelt kommune, skyldes det specielle forhold, såsom udflytning af en enkelt større virksomhed, mens den underliggende tendens er positiv, når man ser bort fra denne hændelse. Overordnet set har der også været fremgang inden for transportbranchen, hvor der er skabt 579 eller 5,7% nye lønmodtagerjob siden 1. halvår 2013. Men der tegner sig et billede af en øget koncentration af transportaktiviteter i kommunerne ned langs Køge Bugt, mens aktiviteten i andre områder af regionen reduceres. Antallet af lønmodtagerjob inden for industrien er stort set uændret i forhold til 1. halvår 2013. Jobskabelse i store industrivirksomheder i Kalundborg, Lolland og Køge trækker i positiv retning, mens udflytning og generel tilbagegang inden for industrien i Roskilde, Ringsted og Næstved trækker i negativ retning. Den fortsatte specialisering trækker i sig selv i retning af færre job internt i industrivirksomhederne, og flere job i erhvervsservice (fx rengøring, IT og regnskab). Handelsbranchen har det svært i Region Sjælland, hvor discountforretninger og internethandel vinder frem. Samlet er der i dag 817 eller 2,3% færre job , end der var for 3 år siden. Det er især de store detailhandelskommuner, Greve, Ringsted og Holbæk, der har bidraget til tilbagegangen. På den positive side trækker to andre store detailhandelskommuner dog billedet lidt op, nemlig Roskilde og Køge. Udviklingen i Køge skyldes etablering af to detailhandelslagre.
VÆKST I BESKÆFTIGELSE FOR LØNMODTAGERE FRA 1. HALVÅR 2013 TIL 1. HALVÅR 2016
60%
Regi Vord
50% 40%
Guld
30%
Næs
20%
Lolla 10% 0%
Lejre
-10%
Sorø
-20% -30%
Stev Bygge og anlæg
Erhvervsservice mv.
Øvrige private brancher
Transport
Industri
Handel
Slag
Ring
Kalu Kilde: Danmarks Statistik
Faxe
Søjlerne angiver væksten i beskæftigelsen i hele Region Sjælland. Punkterne angiver udviklingen i hver af de 17 kommuner, således at deres beliggenhed visualiserer, hvor stor spredning, der er mellem kommunernes udvikling i hver branche.
Holb
Odsh
Solrø
VækstTendens 2016
REKRUTTERINGSPROBLEMER Konsekvensen af den kraftige jobskabelse de senere år er, at virksomhederne i regionen i stigende grad oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Ifølge Danmarks Statistik var der 2.673 ledige stillinger i Region Sjælland i 1. halvår 2016. Det er 42% flere end 1. halvår 2015. Tendensen bekræftes af to surveys fra hhv. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Region Sjælland 2016. I STARs rekrutteringssurvey fra foråret 2016 har 6% af virksomhederne oplevet udfordringer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. I virksomhederne i Region Sjælland er der især problemer med rekruttering af medarbejdere inden for bygge og anlæg (www. star.dk). Her har virksomhederne indberettet 563 forgæves rekrutteringer. I Region Sjællands virksomhedssurvey fra 2016 angiver 46,1% af virksomhederne, at de har haft svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft inden for de sidste 12 måneder. Det er 6,4 procentpoint flere end i 2015. Det er især virksomheder inden for bygge og anlæg, der har problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft. Også de næste 12 måneder forventer 26,3% af virksomhederne, at arbejdskraft og rekruttering bliver den største udfordring.
LEDIGE STILLINGER, 4 KVARTALERS GLIDENDE GENNEMSNIT
2.600 2.400 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
2013
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
2014
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
2015
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
2016
Kilde: Danmarks Statistik
På længere sigt forventes andre ubalancer i det regionale arbejdskraftsregnskab. I RegLabs analyse af kvalificeret arbejdskraft fra maj 2016 (”Kvalificeret arbejdskraft – fremtidens store udfordring for dansk erhvervsliv”, 2016) vokser efterspørgslen efter faglærte og personer med en videregående uddannelse langt kraftigere end udbuddet i hele landet frem til 2023. I Region Sjælland forudses nogenlunde balance i efterspørgslen og udbuddet af faglært arbejdskraft, mens der er underskud af personer med en videregående uddannelse – både kort, mellemlang og lang. En del af underskuddet kan i teorien dækkes ind gennem rekruttering fra Region Hovedstaden, hvor der vil være overskud af personer med en lang videregående uddannelse.
19
20
VækstTendens 2016
FORTSAT LAV UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND Jobbene i Region Sjælland er generelt besat af en mindre andel personer med en videregående uddannelse end i de øvrige regioner. Det gælder både personer med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Således var andelen af de ansatte med en videregående uddannelse i 2003 på blot 11,2%, den laveste af alle regionerne. For landet som helhed var andelen 17,0%. I takt med den generelle tendens på det danske arbejdsmarked, hvor en større og større andel har en videregående uddannelse, følger beskæftigelsen i Region Sjælland samme mønster, hvormed andelen af de ansatte med en videregående uddannelse i 2015 var 16,0% - en stigning på knapt 5 procentpoint. Dette ændrer dog ikke på, at andelen fortsat er den laveste blandt alle regionerne. Det er særligt i servicevirksomhederne, at andelen af personer med en videregående uddannelse er lavere end i de andre regioner. I industrien ligger andelen på niveau med de øvrige tre regioner uden for Hovedstaden.
ANDEL PERSONER MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE BESKÆFTIGET I PRIVATE BRANCHER
35%
Regi
30%
Regi
Regi 25%
Regi 20%
Regi
Region Nordjylland 15%
Region Midtjylland
10% 2002
010
010
2006
010
2006
2011
2011
2007 2011
2007
2012
2012
2008 2012
2008
2013
2013
2009 2013
2009
2014
2014
2010
Region Region Nordjylland Syddanmark 2003 2004 2005
2007
2008
2009
Region Nordjylland
Region Nordjylland Region Region Syddanmark Sjælland
Region Midtjylland
Region Region Midtjylland Hovedstaden
Region Region Nordjylland Syddanmark
Region Region Syddanmark Sjælland
Region Region Midtjylland Hovedstaden
Region Hovedstaden
Region Region Syddanmark Sjælland
Region Sjælland
Region Hovedstaden
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Danmarks Statistik
ReVUS mål: frem til 2020 skal andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse i virksomheder i regionen Region Sjælland stige til 20% 2011
2012
2013
2014
2011
2012
2013
2014
2014
2010
2006
Region Region Midtjylland Hovedstaden
VækstTendens 2016
21
Antallet af personer med en lang videregående uddannelse i erhvervslivet var i perioden fra 2002 frem til finanskrisens begyndelse i stor fremgang med en gennemsnitlig årlig vækst på 5,3% i Region Sjælland. Det var den højeste vækst blandt alle 5 regioner. I takt med at efterspørgslen efter arbejdskraft faldt som følge af finanskrisen, har lysten til at ansætte personer med lange videregående uddannelser ligeledes været afdæmpet siden da – hvilket gælder i alle regioner. Men den dæmpende effekt af lav omsætning i økonomien har tydeligvis haft en større gennemslagskraft i Region Sjælland. For hvor den gennemsnitlige årlige vækst i antallet af private ansatte med lange videregående uddannelser i Region Hovedstanden efter krisen har været på 3,1%, så har den kun været 1,5% i Region Sjælland. Siden 2010 har der været lavere vækst i antallet af ansatte i erhvervslivet med lange videregående uddannelser i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Det er en uheldig udvikling i lyset af de sjællandske virksomheders stigende produktivitetsefterslæb, da talrige studier dokumenterer en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og arbejdskraftens uddannelsesniveau (fx Junge og Skaksen, 2010, ”Produktivitet og videregående uddannelse og Det Økonomiske Råd, ”Dansk økonomi, efterår 2010”).
GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I ANTAL Region Nordjylland ANSATTE MED EN LANG VIDEREGÅENDE Region Midtjylland UDDANNELSE I PRIVATE BRANCHER
6%
5%
4%
Region Syddanmark Region Hovedstaden
3%
2%
Region Sjælland
Region Nordjylland
1%
Region Midtjylland
0%
Region Region Nordjylland Syddanmark 2002-2006
2007-2009
2010-2014
Region Region Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Region Sjælland Nordjylland Region Region Hovedstaden Midtjylland Region Syddanmark Nordjylland Sjælland Region Region Region Midtjylland Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark Sjælland Hovedstaden Region Midtjylland Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden
Kilde: Danmarks Statistik
1
22
VækstTendens 2016
IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK FREMGANG I IVÆRKSÆTTERIET Siden 2012 har der været fremgang i iværksætteriet i Region Sjælland. I 2015 forventer vi, at der er etableret ca. 2.700 nye virksomheder mod 2.400 i 2012, hvilket giver en gennemsnitlig årlig vækst i nyetableringer på 4,4%. Det er den næsthøjeste vækst i alle fem regioner. Nye virksomheder bidrager med arbejdspladser og øget produktivitet gennem introduktion af nye produkter, processer og teknologier. Desuden er de med til at styrke konkurrencen og virksomhedsdynamikken, fordi de udfordrer de eksisterende virksomheder.
NYE VIRKSOMHEDER INDEKS 2010=100
125
Regi 120
Regi 115
Regi 110
Regi 105
Regi 100
Region Nordjylland
95
Region Midtjylland
90 2010
2014
Region Nordjylland Syddanmark Region 2011
2012
Region Nordjylland 2013
Region Region Hovedstaden Midtjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark Sjælland Region
Region Nordjylland Syddanmark
Region Hovedstaden
Region Midtjylland Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark Sjælland Region Nordjylland
2015
2014
2015*
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark
2014 2012
2015 2013
2014
2015 Region Hovedstaden
1
2012
2013
1
2012
2013
Antallet af nye virksomheder i 2015 er estimeret på baggrund af udviklingen fra 2014 til 2015 i antal cvr-registreringer Region Sjælland inden for 2014 markedsmæssige erhverv renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder. 2015
2014
2015
VækstTendens 2016
23
45% af de nye virksomheder opererer inden for erhvervsservice mv. Generelt falder en stor andel af de nye virksomheder i Danmark inden for denne branche. Andelen af nyetableringer, der er bygge- og anlægsvirksomheder, er høj i Region Sjælland (20%) i forhold til de andre regioner, hvor den ligger mellem 11% og 16%
Øvrige branch NYE VIRKSOMHEDER 2014
Erhvervsservic
13% 20%
Transport 5%
Handel 13% Bygge og anlæg Industri
45% 4%
Handel Transport Erhvervsservice mv. Øvrige brancher
Industri
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
NYE VIRKSOMHEDER Nye virksomheder er nyoprettede virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der er reelt aktive. Markedsmæssige erhverv afgrænses af brancher og virksomhedsformer, og omfatter fx ikke virksomheder inden for primære erhverv samt offentlige enheder. At en virksomhed er reelt aktiv betyder, at den har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening.
Bygge og anlæ
24
VækstTendens 2016
ETABLERINGSRATE, GENNEMSNIT 2010-2014
9,2%
7,3% 6,6%
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
7,0%
Region Midtjylland
6,4%
Region Nordjylland
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
Etableringsraten i Region Sjælland er højere end i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland men lavere end i Region Hovedstaden, der har en markant højere etableringsrate end de andre regioner. Den høje andel nye bygge- og anlægsvirksomheder i Region Sjælland er formentlig den primære årsag til, at en mindre andel af de nye virksomheder har eksport i etableringsåret (såkaldte ”Born Globals”) end i resten af landet.
ANDEL EKSPORTIVÆRKSÆTTERE, GEMMENSNIT 2010-2013
9,0% 7,8%
7,6%
Region Syddanmark
Region Midtjylland
7,4%
6,2%
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Kilde: Erhvervsstyrelsen
Et grundlæggende succeskriterium for iværksætteri er naturligvis, at de nye virksomheder overlever. I Region Hovedstaden, hvor etableringsraten er høj, lukker en stor andel af de mange nye virksomheder inden for to år. Således er overlevelsesraten i de andre regioner højere end i Region Hovedstaden – både når vi måler to år efter etablering og senere. I Region Sjælland ligger overlevelsesraten efter to år på niveau med landsgennemsnittet. Overlevelsesraten afhænger bl.a. af konjunktur-situationen, branchefordelingen og ejerformer. Således overlever en større andel af de nyetablerede virksomheder i perioder præget af højkonjunktur, bygge- og anlægsvirksomheder har en højere overlevelsesrate end fx detailhandelsvirksomheder, og selskaber har en større chance for overlevelse end personligt ejede virksomheder.
VækstTendens 2016
79,1%
77,4%
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
81,8%
81,1%
Region Midtjylland
Region Nordjylland
OVERLEVELSESRATE EFTER 2 ÅR, GENNEMSNIT FOR NYETABLERINGER 2010-2012
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
I et samfundsøkonomisk perspektiv er det de nye virksomheders værdi- og jobskabelse, der er det afgørende succeskriterium. I Region Sjælland har virksomheder etableret inden for de seneste 10 år skabt 30.000 job, hvilket er over 14% af alle job i private brancher i 2014. Dermed bidrager iværksætteriet kraftigere til beskæftigelsen i de sjællandske virksomheder end i de øvrige regioner, hvor andelen ligger mellem 11,6% og 13,5%. Virksomheder etableret før og efter finanskrisen har stort set skabt lige mange job i dag.
IVÆRKSÆTTERIETSVirksomheder etablere ANDEL AF JOBW I PRIVATE BRANCHER Virksomheder etablere 2014
6,9%
6,8%
5,5%
5,5%
5,1%
7,2%
6,7%
6,4%
6,7%
6,5%
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Virksomheder 2009-2013 Region Sjælland etableret Region Hovedstaden Virksomheder etableret 2004-2008
Virksomheder etableret 2009-2013 Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
Virksomheder etableret 2004-2008
1%
5%
79,6%
25
5,5%
5,5%
5,1%
6,4%
6,7%
6,5%
26
VækstTendens 2016
VIRKSOMHEDSDYNAMIK Virksomhedsdynamik - eller ”creative destruction” - sikrer, at højproduktive virksomheder vinder markedsandele eller direkte udkonkurrerer mindre produktive virksomheder. Virksomhedsdynamik er vigtig ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, fordi det sikrer, at produktionsressourcerne allokeres derhen, hvor de skaber størst værdi, hvilket er afgørende for produktivitetsudviklingen. Således finder produktivitetskommissionen, at virksomhedsdynamik bidrager til halvdelen af den samlede produktivitetsvækst i Danmark i perioden 2001-2009 (intern vækst i virksomhederne bidrager til den anden halvdel). Et velfungerende marked, der er åbent for, at nye virksomheder kan etablere sig og udfordre de eksisterende virksomheder, er en forudsætning for virksomhedsdynamik. Omfanget af nyetableringer og virksomhedslukninger (entry- og exitrater) kan derfor give et fingerpeg om virksomhedsdynamikken. Umiddelbart ser det ud til, at dynamikken fungerer mindst lige så godt i Region Sjælland som i de andre regioner. Virksomhedsdynamik er imidlertid også, når produktionsressourcerne løbende reallokeres mellem eksisterende virksomheder. Over tid skulle de gerne flytte væk fra lavproduktive virksomheder over i virksomheder med et højere produktivitetsniveau, så disse virksomheder har mulighed for at opnå skalafordele i produktionen og større markedsandele. Målt på omfanget af vækstiværksættere og højvækstvirksomheder klarer Region Sjælland sig relativt dårligt. Der er således indikationer af, at selvom entry- og exitraterne i Region Sjælland ligger på et pænt niveau, så er den løbende reallokering af ressourcer mellem eksisterende virksomheder ikke tilstrækkelig til at sikre en optimal ressourceanvendelse. Årsagerne til den manglende virksomhedsdynamik kan være lav konkurrenceintensitet, reguleringer, der hæmmer udvidelser, og problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og fysisk kapital.
Etableringsraten udtrykker antallet af nye virksomheder inden for markedsmæssige brancher i forhold til antallet af eksisterende virksomheder. De nye virksomheders overlevelsesrate angiver antallet af fortsat aktive virksomheder i forhold til det oprindelige antal nyopstartede virksomheder i etableringsåret. En virksomhed defineres som overlevet, hvis den stadig kan leve op til de krav, der gjorde, at den oprindeligt blev klassificeret som en reelt aktiv virksomhed. Vækstiværksættere er nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering, og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. de følgende tre år. Andelen af vækstiværksættere beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal virksomheder etableret samme år, og som mindst har 5 ansatte efter to år. Eksportiværksættere er iværksættere, der eksporterer i etableringsåret. eksportiværksættere måles i forhold til det samlede antal nye virksomheder i året.
Andelen
af
Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 pct. over en treårig periode, og som har mindst 10 ansatte i starten af vækstperioden. Andelen af højvækstvirksomheder måles i forhold til det samlede antal virksomheder med mindst 10 ansatte.
rksomheder
rksomheder
rksomheder
rksomheder
rksomheder
VækstTendens 2016
27
VIRKSOMHEDSDYNAMIK 2013 Region Nordjylland
30
25
Region Midtjylland
20
Region Syddanmark
15
Region Hovedstaden
10
5
0
Region Sjælland
Region Nordjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Syddanmark Andel nye virksomheder Region Midtjylland Hovedstaden Region Sjælland Syddanmark Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland
Andel ophørte virksomheder
Andel vækstiværksættere
Andel højvækstvirksomheder
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
28
VækstTendens 2016
EKSPORT OG KONKURRENCE FLERE EKSPORTVIRKSOMHEDER, MEN FALDENDE VÆRDI Der har været fremgang i antallet af eksporterende virksomheder i Region Sjælland hvert år siden lavpunktet i 2009. Gennemsnitligt er der kommet 4,5% flere eksportvirksomheder pr. år. Antallet af eksportvirksomheder er også vokset hurtigere end det samlede antal virksomheder (både eksport og ikke-eksport). Derfor er andelen af virksomheder med eksport steget fra 7,0% i 2008, hvor det var lavest, til 8,8% i 2014. Udviklingen i antallet af eksporterende virksomheder har været lidt langsommere i Region Sjælland end i de andre regioner de sidste fire år, og målt på andel virksomheder med eksport er andelen i Region Sjælland i dag 3,5 procentpoint under landsgennemsnittet, hvor forskellen for fire år siden kun var 2,9 procentpoint.
EKSPORTVIRKSOMHEDER INDEKS 2009=100
130 125 120 115 110 105 100 95
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
ANDEL VIRKSOMHEDER MED EKSPORT 2014
13,3%
13,8% 12,4% 11,2%
8,8%
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
012
012
012
VækstTendens 2016
29
Eksportværdien fra virksomheder i Region Sjælland er faldet de sidste tre år. Hovedårsagen er faldende eksport af raffinerede olieprodukter, men også eksporten af andre varer og serviceydelser er aftaget, fx er kødeksporten faldet. Det betyder, at eksportandelen i Region Sjælland er reduceret fra 25,6% i 2012 til 24,5% i 2015, og at afstanden mellem eksportandelen i Region Sjælland og de øvrige regioner er større i dag end for tre år siden. Trods den faldende eksport af visse industrivarer, er en relativt lille eksport af andre varer og serviceydelser den primære årsag til, at virksomhederne i Region Sjælland har en lavere eksportandel end virksomhederne i de øvrige regioner.
EKSPORTVÆRDI INDEKS 2010=100
130
Region Nordjylla
125
Region Midtjylla 120
Region Syddanm 115
Region Hovedsta 110
Region Sjælland 105 Region Nordjylland
100 95
Region Midtjylland 2010 2011 Region Region Syddanmark Nordjylland
2012
2013 Region Nordjylland
2014
2015
Kilde: Sam-K/Line
Region Region Hovedstaden Midtjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark Sjælland Region
Region Nordjylland Syddanmark Region
Region Hovedstaden
Region Region Hovedstaden Midtjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark Sjælland Region Region Nordjylland
2015 Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Sjælland Region Syddanmark 2015
2013
2014
2015 Region Hovedstaden Region Sjælland
2013
2014
2015
ReVUS mål: andelen af eksporterende virksomheder i regionen er steget fra 8,5% i 2012 til 12% i 2020 2013
2014
2015
and
30
VækstTendens 2016
EKSPORTENS ANDEL AF PRODUKTIONSVÆRDIEN 2015
An
Ind 7,4% 8,3%
5,7%
18,6%
10,3%
18,8%
12,8%
19,3%
21,7%
19,7%
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Andre varer og serviceydelser
Industrivarer
Kilde: Sam-K/Line
8,3%
19,7%
Der er mange små eksportvirksomheder i Region Sjælland. Fx udgør mikrovirksomhederne (dvs. virksomheder med under 10 årsværk) en større andel af de vareeksporterende SMV’ere i Region Sjælland end i de andre regioner. Derfor er den gennemsnitlige eksportværdi pr. virksomhed lav. De senere års udvikling i retning af flere eksportvirksomheder og faldende eksportværdi betyder, at den gennemsnitlige eksportværdi pr. virksomhed er reduceret yderligere. Således eksporterer den gennemsnitlige eksportvirksomhed i Region Sjælland i dag for 12,7 mio.kr., hvilket er under halvdelen af, hvad den gennemsnitlige eksportvirksomhed i landet som helhed eksporterer.
Region Nordjylland
EKSPORTVÆRDI Eksporten er opgjort på arbejdssteder ud fra den regionale model, Sam-K/Line. Her er eksporten fra en enkelt kommune beregnet ved at summere over eksporten af knap 3.000 detaljerede produkter, hvor eksporten af hvert enkelt produkt er beregnet som eksportkvoten for landet som helhed multipliceret med produktionen af dette produkt i kommunen.
VækstTendens 2016
40,4
25,1
22,8
20,5 12,7
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
KONKURRENCEINTENSITET Den lave eksportandel betyder naturligvis, at en høj andel af de varer og serviceydelser, der produceres i Region Sjælland, anvendes inden for landets grænser. Faktisk er virksomhederne i Region Sjælland de mest lokalt orienterede i hele landet. Således anvendes 71% af den samlede tilgang af varer og serviceydelser i Region Sjæland lokalt inden for regionens grænser. I de øvrige regioner anvendes mellem 63% og 68% lokalt. Den store lokale anvendelse i Region Sjælland skyldes primært, at en markant højere andel af tilgangen anvendes på lokalt privat forbrug end i de andre regioner. Den begrænsede eksport af serviceydelser, og det store fokus på lokal afsætning indikerer, at servicevirksomhederne i Region Sjælland er udsat for begrænset konkurrenceintensitet på outputmarkedet. For landet som helhed, finder Finansministeriet evidens for, at konkurrencesituationen på eksportmarkederne for serviceydelser er stærkere end på hjemmemarkedet, og at der er et stort potentiale for produktivitetsforbedringer ved en mere effektiv fordeling af produktionsressourcerne mellem virksomheder inden for serviceerhvervene (Finansministeriet, januar 2016, ”Økonomisk analyse: Produktivitet og konkurrence”). En lav konkurrenceintensitet kan være en vigtig forklaring på den negative produktivitetsudvikling i private servicebrancher i Region Sjælland. Konkurrenceintensiteten påvirker dels virksomhedernes incitamenter til at øge innovationsindsatsen og dermed skabe intern vækst i virksomhederne, dels påvirker konkurrenceintensiteten virksomhedsdynamikken gennem omfordeling af produktionsressourcerne.
GENNEMSNITLIG EKSPORTVÆRDI PR. VIRKSOMHED MED HOVEDSÆDE I REGIONEN 2014 MIO.KR.
31
32
VækstTendens 2016
BESKÆFTIGELSE OG INDKOMST Indtil nu har vi betragtet den økonomiske udvikling i Region Sjælland med fokus på virksomheder med aktivitet i regionen. I de sidste to afsnit skifter vi fokus og betragter befolkningen bosat i Region Sjælland og dens beskæftigelse og indkomst. Pga. omfattende pendling og ejerforhold, der går på tværs af regionsgrænser, supplerer de to vinkler hinanden.
FALDENDE ERHVERVSFREKVENS Såvel erhvervs- som beskæftigelsesfrekvenserne er meget ensartede på tværs af regionerne. Således ligger erhvervsfrekvensen mellem 73,5% og 75,9%, mens beskæftigelsesfrekvensen varierer mellem 70,3% og 72,5%. Der er dog forskelle på, hvorfor personer mellem 16 og 64 år er uden for arbejdsstyrken i de forskellige regioner. I Region Sjælland skyldes det i højere grad pensionering (efterløn, førtids- og folkepension samt anden pension) og i mindre grad uddannelse end i de øvrige regioner. Det hænger i høj grad sammen med befolkningens alderssammensætning og uddannelsestilbud i form af fx videregående uddannelsesinstitutioner i regionen (Det Økonomiske Råd (DØRS), ”Dansk økonomi forår 2015”).
ERHVERVSOG BESKÆFTIGELSESFREKVENS 2014
100%
80%
60%
40%
20%
Region Nordjylland 74,4% 75,9%
73,5%
74,8%
73,6%
71,3%
72,5%
70,5%
72,2%
70,3%
Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark
0%
70,5%
72,2%
Region Midtjylland Erhvervsfrekvens Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland
70,3%
Region Midtjylland Region Hovedstaden 70,5%
72,2%
tigelsesfrekvens 6% 70,5%
72,2%
Region Syddanmark Region Sjælland
70,3%
Region Hovedstaden 71,3%
72,5%
70,5%
70,3%
72,2%
70,3%
Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik
Region Region Nordjylland Syddanmark Region Region Midtjylland Hovedstaden Region Region Syddanmark Sjælland
Region iSjælland ReVUS mål: 2020 vil andelen af personer i den erhvervsaktive alder, der er til rådighed for Region Hovedstaden erhvervslivet, stige til 79%
tigelsesfrekvens
6%
tigelsesfrekvens
71,3%
Beskæftigelsesfrekvens
72,5%
70,5%
72,2%
Beskæftigelsesfrekvens
70,3%
Region Sjælland
VækstTendens 2016
Erhvervsfrekvensen er lavere i yderområderne end i andre dele af landet. Det gælder både i Region Sjælland og resten af landet. Den lave erhvervsfrekvens i yderområderne er i høj grad en konsekvens af befolkningens lavere uddannelsesniveau og en ældre befolkning end resten af landet som gennemsnit (DØRS, ”Dansk økonomi forår 2015”).
ERHVERVSFREKVENS 2014
Lavere end 72 72-74 74-76 76-78 Højere end 78
Kilde: Danmarks Statistik
BESKÆFTIGELSESFREKVENS 2014
Lavere end 69 69-71 71-73 73-75 Højere end 75 Kilde: Danmarks Statistik
33
34
Siden 2008 er erhvervsfrekvensen faldet med 3,2 procentpoint i Region Sjælland. Det er samme udvikling som landsgennemsnittet. Der ses en faldende tendens for alle aldersgrupper undtagen personer på 50 år og derover. For personer mellem 50 og 66 år er erhvervsfrekvensen steget med 3,5% siden 2008. Erhvervsfrekvensen for denne aldersgruppe er dog fortsat markant lavere end for de 30-49-årige. Hvis man udvider den erhvervsaktive alder til 66 år, har der været en lille stigning i erhvervsfrekvensen i 2014.
ERHVERVSFREKVENS
100% 90% 80% 70% 60% 50%
2008
50-66 år 2009 30-49 år 16-29 år
2010
50-66 år
2011
2012
2013
30-49 år
50-66 år
16-29 år
30-49 år
2014
Kilde: Danmarks Statistik
16-29 år
FALDENDE LEDIGHED
012
2013
0
2005
VækstTendens 2016
2014
2011
Den stigende beskæftigelse har givet anledning til en faldende ledighed siden 2012. I 2015 var 2013 2014 4,6% af arbejdsstyrken i Region Sjælland registreret ledig. I de første 8 måneder i 2016 har 2011 2012 2013procentpoint 2014under niveauet i samme periode i 2015. ledighedsprocenten ligget 0,5
2012
2009
2010
LEDIGHEDSANDEL
7,0 6,5 6,0 Region Nordjylland
5,5 5,0
Region Midtjylland
4,5 4,0
Region Region Nordjylland Syddanmark
3,5
2010
2010
2011
2011
2012
2012
2013
2013
2010
2014
2014
2011 Region Region Midtjylland Hovedstaden
2012
2013
Region Nordjylland Region Region Syddanmark Sjælland
Region Midtjylland
Region Region Midtjylland Hovedstaden
Region Region Nordjylland Syddanmark
Region Region Syddanmark Sjælland
Region Region Midtjylland Hovedstaden
2010
2007 2011
2008 2012
2009 2013
2010 2014
2015
Region Hovedstaden
Region Region Syddanmark Sjælland
Kilde: Danmarks Statistik
Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der står til rådighedRegion for Sjælland arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen udtrykker andelen af disse Region Hovedstaden personer, der er beskæftiget. Region Sjælland
2006
2014
Region Nordjylland
2011
2012
2013
2014
VækstTendens 2016
35
Ledigheden i de sjællandske kommuner varierer mellem 2,8% og 5,6%. Generelt er ledigheden størst mod syd (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Faxe) og nord (Odsherred). Efterhånden som fremgangen har bredt sig fra kommunerne tæt på København til regionens yderkommuner, er ikke bare den gennemsnitlige ledighed blandt de sjællandske kommuner faldet, men spredningen mellem dem er også reduceret. Således har der ikke siden finanskrisen været mindre forskel i ledigheden mellem de sjællandske kommuner, end der er i dag.
LEDIGHEDSANDEL AUGUST 2016 SÆSONKORRIGERET
6% 5% 4% 3% 2% 1% 0%
e
Lejr
rød Greve
Sol
ø
Sor
e
Køg
k s e bæ Stevn ndborg skild ngsted ngborg u Ro di Ri Kal Vor
Hol
e e d d d d Fax æstve rgsun herre lagels ollan L S N Ods dbo l u G
Kilde: Danmarks Statistik
7%
26%
6%
24% 22%
5%
20%
4%
18% 3%
16%
2%
14%
1%
12%
0%
2012
2013
Gennemsnit (venstre akse)26% 26% 24% 22% 20% 18% 16% 14% 2014
12% 10%
Spredning
2014 Gennemsnit (venstre akse)
2015
10%
Spredning
24%
22%i forhold til gennemsnittet i procent. Spredningen er standardafvigelsen
Kilde: Danmarks Statistik og CfVA
20% 18% LEDIGHED OG ARBEJDSLØSHED 16%
Den anvendte ledighedsstatistik er et volumenmål, der omregner samtlige ledighedsberørtes ledighed 14% til antal fuldtidsledige. Den omfatter personer, der modtager dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt12% jobparate personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Statistikken er således ikke en opgørelse af antal personer berørt af arbejdsløshed, men de to sta10% 2015 tistikker følger traditionelt set hinanden tæt. Vi benytter ledighedsstatistikken, da denne opgøres meget hurtigere end arbejdsløshedsstatistikken.
Gennemsnit (venstre akse) LEDIGHEDSANDEL I KOMMUNERNE Spredning
36
VækstTendens 2016
STOR VARIATION I ERHVERVSINDKOMST MELLEM KOMMUNER I 2014 var den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer med erhvervsindkomst 305.000 kr. i Region Sjælland – det samme som landsgennemsnittet. Gennemsnitsindkomsten i Region Hovedstaden var lidt højere (339.000 kr.), mens den var lavere i resten af Danmark. For alle uddannelsesmæssige grupper er gennemsnitsindkomsten højest i Region Hovedstaden, efterfulgt af Region Sjælland, og med de øvrige regioner efter. Der er store forskelle på den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. person i de sjællandske kommuner. I Solrød er den næsten 40% højere end på Lolland, ligesom de fire højest placerede sjællandske kommuner har en gennemsnitlig erhvervsindkomst, der er højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Niveauet for erhvervsindkomsten stiger typisk i takt med, at afstanden til København mindskes. Den højere gennemsnitlige erhvervsindkomst i kommunerne tæt på hovedstaden skyldes bl.a., at her bor mange personer med en videregående uddannelse, og mange pendler på arbejde i virksomheder i Region Hovedstaden, der har en højere produktivitet end virksomhederne i Region Sjælland.
GENNEMSNITLIG ERHVERVSINDKOMST FOR PERSONER MED ERHVERVSINDKOMST 2014
Lavere end 270.000 kr. 270.000-290.000 kr. 290.000-310.000 kr. 310.000-330.000 kr. 330.000-400.000 kr. Højere end 400.000 kr.
Kilde: Danmarks Statistik og SFDE
VækstTendens 2016
I Region Sjælland er den samlede erhvervsindkomst steget gennemsnitligt 1,3% om året de sidste 4 år. I 4 af de 5 kommuner, der i den regionale vækst- og udviklingsstrategi er defineret som udkantskommuner, har væksten i den samlede erhvervsindkomst været lavere end regionsgennemsnittet. Kun i Odsherred har væksten været på regionsgennemsnit. I Guldborgsund og Lolland er den samlede erhvervsindkomst lavere i 2014 end den var i 2010.
GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I ERHVERVSINDKOMST 2010-2014
2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5%
e
Køg
rød skilde Ro
Sol
ø
Sor
ed
gst
Rin
vns stved Næ
Ste
ve red her Ods
Gre
re
Lej
k
bæ
Hol
e
Fax
e g d d g bor lagels ngbor rgsun Lollan o S di Vor Guldb
und
Kal
Kilde: Danmarks Statistik
INDKOMSTBEGREBER Erhvervsindkomst omfatter løn, virksomhedsoverskud og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer. Indkomst i alt før skatter omfatter udover erhvervsindkomst også offentlige overførsler (fx dagpenge, kontanthjælp, SU, offentlige pensioner), private pensioner og formueindkomst. Den disponible indkomst er indkomsten i alt før skatter fratrukket renteudgifter, indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. Variationen i indkomst i alt og den disponible indkomst mellem kommunerne er mindre end variationen i erhvervsindkomsten.
37
38
VækstTendens 2016
Udviklingen i den samlede erhvervsindkomst afhænger både af antallet af personer, der har erhvervsindkomst, og gennemsnitlig erhvervsindkomst pr. person. I Guldborgsund og Lolland skyldes faldet, at antallet af personer med erhvervsindkomst er faldet, mens erhvervsindkomsten pr. person er steget. I Slagelse er den samlede erhvervsindkomst vokset langsommere end i regionen som helhed pga. en lavere vækst i erhvervsindkomsten pr. person. I Vordingborg er både antallet af personer med erhvervsindkomst og erhvervsindkomsten pr. person vokset lidt langsommere end i regionen som helhed.
GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I ERHVERVSINDKOMST 2010-2014
3,0
Gennem 1,5
Antal pe
0,0
-1,5
-3,0
Region Sjælland
Odsherred
Slagelse
Gennemsnitlig erhvervsindkomst pr. person Gennemsnitlig erhvervsindkomst pr. person
Vordingborg
Guldborgsund
Lolland
Kilde: Danmarks Statistik
Antal personer med erhvervsindkomst Antal personer med erhvervsindkomst
Guldborgsund Guldborgsund
Lolland Lolland
REVUS MÅL • I yderområderne er der i 2020 en erhvervsmæssig vækst, der svarer til hele regionens samlede vækstrate målt på erhvervsindkomst. • I yderområderne er der i 2020 en vækst i befolkningens gennemsnitsindkomst, der mindst svarer til vækstraten for hele regionens befolkning.
VækstTendens 2016
Fokuseres på en længere årrække ses, at spredningen i den gennemsnitlige erhvervsindkomst på tværs af kommunerne har været forholdsvis konstant de sidste 10 år. Den nåede et lavpunkt i 2009, hvilket er i overensstemmelse med, at finanskrisen i første omgang ramte de højestlønnede hårdest. Det er et typisk mønster, der genfindes på tværs af lande og kriser. I dag er spredningen i erhvervsindkomsten 10,4%. Det svarer til, at den typiske kommune afviger 10,4% fra gennemsnittet. I en beregning baseret på alle landets kommuner og arbejdssteder finder DØRS en spredning af samme størrelsesorden (DØRS, ”Dansk økonomi forår 2015”). Samme analyse indikerer indkomstkonvergens mellem landets kommuner, hvis der korrigeres for forskelle i uddannelsesniveau. Konvergenshastigheden er dog beskeden. Det betyder, at hvis vi betragter to kommuner med samme gennemsnitlige uddannelsesniveau men forskellig gennemsnitlig erhvervsindkomst, så vil den kommune, der pt har den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst, fremover have tendens til at vokse lidt hurtigere end den kommune, der pt har den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst. Over tid nærmer den gennemsnitlige erhvervsindkomst i de to kommuner sig således hinanden, men i et langsomt tempo.
SPREDNING I ERHVERVSINDKOMST I KOMMUNERNE
11,0%
10,5%
10,0%
9,5%
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: Danmarks Statistik
Spredningen er standardafvigelsen i forhold til gennemsnittet i procent.
39
40
VækstTendens 2016
BOSÆTNING OG PENDLING STIGENDE TILFLYTNING For andet år i træk oplevede Region Sjælland en positiv nettotilflytning i 2015, hvor knap 46.000 personer flyttede til regionen – en stigning på over 3.000 personer i forhold til 2014. Nettotilflyttede til regionen var knap 2.700 personer fra andre landsdele i 2015. Nettoindvandring har også bidraget positivt til udviklingen i regionens folketal, mens der fortsat er fødselsunderskud. Ligesom i 2014 kom hovedparten af tilflytterne fra Hovedstaden (80 pct.), 10 pct. fra Syddanmark og omkring 10 pct. fra Midt- og Nordjylland.
BEFOLKNINGSUDVIKLING
10.000
Nettotilfly Nettoindv Befolknin
8.000
Fødselsov Nettotilfly
6.000 4.000 2.000 0 -2.000 -4.000 -6.000
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Fødselsoverskud Kilde: Danmarks Statistik
Nettotilflyttede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst
013
VækstTendens 2016
41
Traditionelt set er der mange personer, der flytter mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. For andet år i træk var der i 2015 flere personer, der flyttede fra Region Hovedstaden til Region Sjælland end omvendt. Mens tilflyttere til Region Hovedstaden i høj grad består af unge under 25 år, der flytter til København for at studere, er tilflytterne til Region Sjælland i højere grad børnefamilier, der bl.a. er tiltrukket af de lavere huspriser i Region Sjælland.
FLYTNINGER MELLEM REGION SJÆLLAND OG Flytning fra Region Sjællan REGION HOVEDSTADEN
20.000
Flytning fra Region Hoveds 18.000
16.000
14.000
12.000 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Flytning fra Region Sjælland til Region Hovedstaden
Flytning fra Region Hovedstaden til Region Sjælland
2014
2015
Kilde: Danmarks Statistik
42
VækstTendens 2016
ØGET PENDLING Siden krisen er antallet af personer, der pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland steget med 2-3 pct. hvert år. Således udgør indpendlere fra Region Hovedstaden i dag knap 10% af den samlede beskæftigelse i Region Sjælland. Før finanskrisen var andelen under 8%. Pendling den modsatte vej faldt umiddelbart efter krisen og har i en årrække ligget stabilt, men begyndte at stige igen i 2014. Samlet set er der stadig stor forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der pendler mellem de to regioner. 24 pct. af de beskæftigede bosat i Region Sjælland pendler på arbejde i hovedstaden, hvorimod andelen af de beskæftigede bosat i Region Hovedstaden, der pendler på arbejde i Region Sjælland, kun er 4 pct. Også omfanget af pendling mellem kommuner i Region Sjælland steg i 2014. Både målt på antallet af personer og pendlingsafstand. Især er antallet af personer, der pendler mere end 50 km på arbejde steget markant i 2014.
PENDLING INDEKS 2008=100
115
Bes
Pen 105
Pen
Bes
95
85 2008
2009
2010
2011
Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Sjælland Beskæftigede Beskæftigede med med bopæl bopæl og og arbejdssted arbejdssted ii Region Region Sjælland Sjælland Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Sjælland Pendlere fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Pendlere Pendlere fra fra Region Region Hovedstaden Hovedstaden til til Region Region Sjælland Sjælland Pendlere fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden Pendlere Pendlere fra fra Region Region Sjælland Sjælland til til Region Region Hovedstaden Hovedstaden Pendlere fra Region Sjælland til Region Hovedstaden Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Hovedstaden Beskæftigede Beskæftigede med med bopæl bopæl og og arbejdssted arbejdssted ii Region Region Hovedstaden Hovedstaden Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Region Hovedstaden
2013 2013 2013 2013
2014 2014 2014 2014
2012
2013
2014
Kilde: Danmarks Statistik
VækstTendens 2016
43
PENDLERE INDEN FOR REGION SJÆLLAND Over 50 km EFTER PENDLINGSAFSTAND 30-50 km INDEKS 2008=100
105
100
10-30 km
95
5-10 km
Mindre end 5 km
Over 50 km 90
30-50 km
85 2008
10-3050kmkm Over 2009
2010
2011
2012
2013
2014
5-10 km 30-50 km Over 50km km 5 km Mindre end 10-30 30-50 km 5-10 km Over 50km km 5 km 10-30 Mindre end 2014
30-50 km 5-10 km Over 50km km 5 km 10-30 Mindre end
2014
30-50 km 5-10 km 10-30 Mindrekm end 5 km
2014
5-10 km
Mindre end 5 km 2014
Kilde: Danmarks Statistik
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland