Vækstvilkår 2017
Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i
GREVE
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
2
Vækstvilkår 2017
INDHOLD 4
ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
12
DEMOGRAFISK STRUKTUR OG PENDLING
20
IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK
24
FOKUSBRANCHE: TRANSPORT
28
EKSPORT
Vækstvilkår 2017 er en serie af 17 analyser, der giver et grundigt indblik i den lokale erhvervsstruktur og vilkårene for vækst i hver af de 17 kommuner i Region Sjælland. Analyserne bygger på de nyeste data over udviklingen. Vækstvilkår er udarbejdet af Center for Vækstanalyse for Vækstforum Sjælland. Alle rapporter samt bagvedliggende metodenotat kan findes på vaekstanalyse.dk.
For yderligere information kontakt Analytiker Jon Toft-Jensen, tlf. 53727194 eller mail jtj@vhsj.dk Analytiker Sara Dolmer, tlf. 41886635 eller mail sdk@vhsj.dk
Vækstvilkår 2017
RESUMÉ KRAFTIG VÆKST I VÆRDISKABELSE OG BESKÆFTIGELSE – SE SIDE 9-11 De senere år har der været økonomisk fremgang i virksomhederne i Greve Kommune, og i 2015 og 2016 er beskæftigelsen øget med det, der svarer til 340 fuldtidslønmodtagerjob. Væksten er primært drevet af kraftig fremgang i bygge- og anlægsbranchen, der har øget beskæftigelsen med 479 fuldtidslønmodtagerjob svarende til en fremgang på 40,1%. Årsagen hertil er en større virksomhedsflytning og den spirende højkonjunktur, som øger efterspørgslen inden for denne branche. Der har også været beskæftigelsesfremgang i transportbranchen og inden for erhvervsservice. Bygge- og anlægsbranchen er i vækst i store dele af regionen og landet som helhed, mens den sjællandske transportbranche ser ud til i stigende grad at koncentrere sin aktivitet i kommunerne ned langs Køge Bugt motorvejen i disse år.
BEFOLKNINGSTILVÆKST OG ØGET ERHVERVSINDKOMST – SE SIDE 12-19 Befolkningstallet i Greve er steget siden 2011. Det skyldes både indvandring fra udlandet, nettotilflytning fra andre dele af Danmark, og at fødselsoverskuddet er steget de senere år. Pr. 1. april 2017 bor der godt 50.000 personer i Greve Kommune. Da erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne er forblevet høje, er antallet af personer i beskæftigelse steget med 2,0% fra 2011 til 2015. Den samlede erhvervsindkomst er imidlertid steget endnu kraftigere – nemlig 7,9% – da den gennemsnitlige erhvervsindkomst også er steget. Således var den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget borger i Greve Kommune 44.000 kr. højere end landsgennemsnittet i 2015.
NYE VIRKSOMHEDER OG DYNAMIK – SE SIDE 20-23 De sidste år er der etableret knap 190 nye virksomheder om året i Greve Kommune. De nye virksomheder understøtter den eksisterende erhvervsstruktur, hvor over 75% af alle virksomheder opererer inden for brancherne erhvervsservice, handel samt bygge og anlæg. Den positive udvikling er drevet af bedre afsætningsmuligheder som følge af den pæne konjunkturudvikling i landet som helhed og øget mulighed for at etablere nye virksomheder med begrænset egenkapital i form af iværksætterselskaber. I Greve Kommune indikerer den høje etableringsrate, kombineret med en høj exitrate, at der er en sund virksomhedsdynamik, hvor produktionsressourcerne (arbejdskraft og kapital) løbende flytter fra lavproduktive til højproduktive virksomheder med vækstpotentiale.
3
4
Vækstvilkår 2017
ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Den private beskæftigelse i Greve Kommune er spredt ud i de store og mellemstore virksomheder. De tre største private arbejdspladser i kommunen – Handicap Befordring, Bilka og Arkil – beskæftiger hver især over 200 personer. Der er i alt 12.500 private lønmodtagere i Greve. Greve er fortsat et regionalt detailhandelscentrum takket være shopping centeret Waves. Omkring en tredjedel af de privat beskæftigede i Greve Kommune arbejder med handel, svarende til 4.673 personer. 42% af virksomhederne i Greve beskæftiger sig med erhvervsservice. Det er virksomheder fx inden for regnskab, rådgivning, information, kommunikation, ejendomshandel og rengøring. Hovedparten af virksomhederne i denne branche er små og lokalt orienterede. Der har været fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen i virksomhederne i Greve Kommune de sidste fem år. Siden 2011 er der blevet skabt ca. 1.100 lønmodtagerjob i Greve Kommune. De seneste to år har der især været beskæftigelsesfremgang inden for brancherne bygge og anlæg samt transport i Greve Kommune. Den økonomiske aktivitet i transportbranchen ligger på et meget højt niveau, hvilket har smittet af på en stigende beskæftigelse.
Vækstvilkår 2017
ERHVERVSSTRUKTURELLE NØGLETAL – 2015
2.372
7.625
virksomheder med hovedsæde i Greve Kommune
1.202 1.943
inden for private byerhverv
429
inden for andre erhverv
17.776
beskæftigede personer med arbejdssted i Greve Kommune
Værdiskabelse i private brancher (mio.kr.)
549.510 kr. pr. beskæftiget
Kilde: Sam-K/Line og Danmarks Statistik, regnskabsstatistik og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
4,1%
1.381
selvstændige
12.495
private lønmodtagere
3.900
offentlige lønmodtagere
1,3% 6,9%
8,8% 31,6%
67,5%
32,9%
29,9%
74,1%
32,4%
36,8%
34,5% 19,7%
1,0%
Antal virksomheder
Antal beskæftigede Greve
Under 1 årsværk
17,7%
0,9%
Antal virksomheder
Antal beskæftigede
Region Sjælland 1-10 årsværk
Anm.: Størrelse er baseret på det samlede antal årsværk på virksomhedens CVR-nummer.
10-100 årsværk
100+ årsværk
Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik
De største virksomheder i Greve Kommune med Handicap Befordring, Bilka og Arkil i spidsen beskæftiger sig primært inden for brancherne transport, detailhandel samt bygge og anlæg. De store virksomheder med mere end 100 årsværk stod i 2014 for næsten 3.000 årsværk svarende til 32% af den samlede beskæftigelse i private byerhverv, hvilket er lidt højere end niveauet for Region Sjælland samlet set. Omvendt står virksomhederne med færre end 10 ansatte for en lidt lavere andel af den samlede beskæftigelse end regionsniveauet. Selvom de mindste virksomheder med 1 årsværk eller derunder udgør en femtedel af alle virksomhederne i Greve, bidrager de i begrænset omfang til den samlede beskæftigelse, og de står således blot for 1% af den samlede private beskæftigelse.
VIRKSOMHEDER INDEN FOR PRIVATE BYERHVERV FORDELT PÅ STØRRELSE 2014
5
6
Vækstvilkår 2017
Byområde
10
3 9
2 5
1
8
4 6 7
10 STORE VIRKSOMHEDER 2016
Kilde: SFDE, Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervsstyrelsen og Center for Vækstanalyse.
Nr. på kort
Virksomhed
Antal ansatte
Branche
1
Handicap Befordring
330
Transport
2
Bilka
260
Detailhandel
3
Arkil
200
Bygge og anlæg
4
Hovedstadens Bygningsentreprise
160
Bygge og anlæg
5
LEMAN
120
Transport
6
Snedkermester Arne Pedersen
110
Bygge og anlæg
7
ALDI
110
Detailhandel
8
Blue Water Shipping
110
Transport
9
Andersen & Martini
100
Detailhandel
10
BWT
90
Industri
Vækstvilkår 2017
6,6%
Industri
15,4%
Bygge og anlæg
17,7%
Handel
7,8%
Transport
42,1%
Erhvervsservice mv.
10,5%
Øvrige brancher
ANTAL VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ BRANCHER 2014
Kilde: Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik
42% af virksomhederne i Greve Kommune falder inden for branchen erhvervsservice mv., som bl.a. omfatter virksomheder inden for regnskab, rådgivning, information, kommunikation, ejendomshandel og rengøring. Fælles for disse virksomheder er, at de producerer serviceydelser, der primært afsættes til andre virksomheder – i høj grad i lokalområdet. Et andet kendetegn ved hovedparten af virksomhederne i denne branche er, at de er små. På trods af, at de udgør 42% af virksomhedsmassen, så står de kun for 19% af beskæftigelsen. For regionen som helhed udgør erhvervsservice mv. 21% af beskæftigelsen. De store transportvirksomheder og handelsvirksomheder i Greve Kommune bevirker, at en relativt stor andel af den samlede private beskæftigelse er inden for handel og transport. I Greve udgør handelsbeskæftigelsen 34% mod et regionsgennemsnit på 24%, og transportbeskæftigelsen udgør 12% mod 7% for regionen som helhed. Virksomheder inden for industrien står med 7% for den mindste andel af den private beskæftigelse i Greve, og er en af de mindste andele i regionen.
7,1 %
Industri (983 pers.)
13,6 %
Bygge og anlæg (1.885 pers.)
33,7 %
Handel (4.673 pers.)
11,6 %
Transport (1.609 pers.)
19,0 %
Erhvervsservice mv. (2.640 pers.)
15,0 %
Øvrige brancher (2.086 pers.)
Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
BESKÆFTIGEDE I PRIVATE BRANCHER 2015
7
8
Vækstvilkår 2017
I 2015 var værdiskabelsen i virksomhederne i Greve Kommune 10,4% højere, end den var i 2011. Det skyldes økonomisk fremgang i mange forskellige brancher, fx bygge og anlæg, handel, transport og erhvervsservice. Det er dog primært udviklingen inden for bygge og anlæg samt handel, der driver udviklingen. Inden for bygge- og anlægsvirksomhederne er værdiskabelsen steget med næsten 40% siden 2011, hvilket dels skyldes tilflytning af en større entreprenørvirksomhed, dels den generelle økonomiske fremgang med deraf følgende stigende indenlandsk efterspørgsel. Værdiskabelsen i den store handelsbranche er steget med 19% siden 2011. Der var især fremgang i årene umiddelbart efter 2011. Samlet set bidrager handelsbranchen som følge af dens størrelse kraftigere til den samlede økonomiske fremgang i Greve Kommune end bygge- og anlægsbranchen. Der har også været markant relativ fremgang inden for information og telekommunikation og operationel service, men som følge af disse branchers begrænsede størrelse, bidrager denne udvikling i begrænset omgang til den samlede økonomiske vækst i erhvervslivet i Greve Kommune. Samlet set peger udviklingen i både virksomhedernes værdiskabelse og lønmodtagerbeskæftigelse på vedvarende, pæn fremgang i Greve Kommune. Virksomhederne har gavn af den pæne konjunkturudvikling i landet som helhed, der betyder øget efterspørgsel efter varer og serviceydelser fra husholdninger og erhvervsliv. Men virksomhederne i Greve er også begunstiget af at være placeret geografisk tæt på hovedstaden, hvor den økonomiske vækst har været dobbelt så kraftig som i landet som helhed siden finanskrisen. Det tiltrækker virksomheder og giver øget efterspørgsel efter de varer og serviceydelser, som produceres i Greve. Den positive udvikling i Greve Kommune er kraftigere end i både landet som helhed og i Region Sjælland siden 2011.
110 108 106 104
VÆRDISKABELSE I PRIVATE BRANCHER INDEKS 2011=100
102 100 98 2011
2012 Greve
2013 Region Sjælland
2014
2015 Hele landet Kilde: Sam-K/LIne
Private brancher omfatter alle sektorer ekskl. offentlig forvaltning og service. Udover private virksomheder omfatter det også offentlige virksomheder og nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, som fx privatskoler, velgørende organisationer og fagforeninger. I tilfælde, hvor der ikke er tilgængelige oplysninger om offentlig forvaltning og service, approksimeres med de offentlige brancher, O (offentlig forvaltning), P (undervisning) og Q (sundhed). Private byerhverv er de private brancher renset for virksomheder inden for landbrug, energiforsyning samt finans og forsikring. Værdiskabelsen måler den merværdi, en virksomhed skaber, når den producerer. Den beregnes som forskellen på værdien af de varer og tjenesteydelser, som virksomheden bruger, og de varer og tjenesteydelser som den producerer. Værdiskabelsen i private brancher i Faxe måler altså den merværdi, som virksomhederne i kommunen skaber. Eller sagt på en anden måde, så er det bidraget til BNP fra virksomheder i Faxe Kommune. I figuren er udviklingen renset for prisstigninger.
Vækstvilkår 2017
112
108
104
LØNMODTAGER BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER INDEKS 2011=100
100
96 2011
2012
Greve
2013
2014
2015
Region Sjælland
2016
Hele landet
Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistikken
De sidste 5 år er aktiviteten i virksomhederne i Greve Kommune øget med, hvad der svarer til 1.122 fuldtidslønmodtagerjob eller 12,2%. Det er en betydeligt større fremgang end i Region Sjælland såvel som hele landet. Der har været konstant fremgang i perioden 2011-2016, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen hvert år er vokset med ca. 2%, hvilket svarer til en årlig fremgang på ca. 220 lønmodtagerjob. Væksten i 2015 og 2016 er trukket af øget aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, der har øget beskæftigelsen med 479 fuldtidslønmodtagerjob de seneste to år. Det svarer til en fremgang på 40,1%. Også transportbranchen, der omfatter persontransport med bus, tog og taxi, godstransport, skibsfart og luftfart, har øget beskæftigelsen de sidste to år. I 2016 var der 156 eller 13,4% flere fuldtidslønmodtagerjob i disse brancher end to år tidligere. Til gengæld er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet i handelsbranchen. I handelsvirksomhederne var der i 2016 453 færre fuldtidslønmodtagerjob end to år tidligere svarende til 12,3%.
40,1%
13,4% 9,4% Industri Bygge og anlæg
Transport
Erhvervs service mv.
Handel
Øvrige brancher
LØNMODTAGER BESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER VÆKST 2015 OG 2016
0,0%
-0,9% -12,3%
Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistikken
Lønmodtagerbeskæftigelsen måler aktiviteten i virksomhederne i form af antallet af fuldtidslønmodtagerjob. Det beregnes ved at omregne virksomhedernes indberettede betalte timer til fuldtidsstillinger. Det måler således ikke hvor mange personer, der er beskæftiget.
9
10
Vækstvilkår 2017
Der har været fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen i næsten alle kommunerne i Region Sjælland de sidste par år. Køge skiller sig positivt ud med en fremgang på 10%. Generelt er der tendens til kraftigst fremgang i de østsjællandske kommuner tæt på hovedstaden.
LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSE I PRIVATE BRANCHER, VÆKST 2015 OG 2016
Fald med 1% eller mere Status quo +/- 1% Stigning med 1-4% Stigning med 4-7% Stigning med 7-10% Stigning med 10% eller mere
Vækstvilkår 2017
Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån
Men også i et bælte fra Holbæk over Sorø til Slagelse mod vest er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 4-7% i 2015 og 2016 samlet set. Det midterste bælte af kommuner fra Lejre i nord over Ringsted og Næstved til Vordingborg i syd har haft en moderat fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen på 1-4%. I yderkommunerne mod nordvest og syd har der været en begrænset udvikling. Ingen sjællandsk kommune har haft tilbagegang på 1% eller derover i perioden.
11
12
Vækstvilkår 2017
DEMOGRAFISK STRUKTUR OG PENDLING Der er kommet flere borgere i Greve Kommune i løbet af de seneste år. I 2016 steg indbyggertallet med 359 personer, hvilket skal tilskrives stor tilflytning fra andre dele af Danmark såvel som indvandring fra udlandet. Pr. april 2017 bor der næsten 50.000 personer i Greve Kommune. Såvel erhvervs- som beskæftigelsesfrekvensen ligger i Greve Kommune ca. 5 procentpoint over det nationale og regionale niveau. 62,3% af de beskæftigede i Greve Kommune pendler hertil fra andre kommuner. Indpendlerne til Greve kommer primært fra nabokommunerne og fra hovedstadsområdet, mens de som pendler fra Greve ligeledes oftest har deres arbejdsplads i nabokommunerne og i hovedstadsområdet. De faglærte udgør den største gruppe af ind- og udpendlere fra Greve.
Vækstvilkår 2017
DEMOGRAFISKE NØGLETAL I GREVE (ULTIMO 2015)
49.462 indbyggere 19,5% 9.624 0-15 årige
49.951 pr. 1. april 2017
60,1% 29.732
9.693 pr. 1. april 2017
29.826 pr. 1. april 2017
16-64 årige
20,4% 10.106
10.432 pr. 1. april 2017
65+ årige
Erhvervsfrekvens 79,6%
23.658
6.074
Til rådighed for arbejdsmarkedet
Udenfor arbejdsstyrken
Beskæftigelsesfrekvens 77,2%
22.948
710
1.731
4.343
Beskæftigede
Arbejdsløse
Under uddannelse
Øvrige uden for arbejdsstyrken
6.289
16.659
Bor og arbejder i Greve Kommune
Pendler til arbejde i andre kommuner
Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejds styrkestatistik og befolkningsstatistik
13
14
Vækstvilkår 2017
700 600 500 400 300
BEFOLKNINGSUDVIKLING 2011-2016
200 100 0 -100 -200
2011
2012
Fødselsoverskud
2013
2014
Nettotilflyttede fra Danmark
2015
Nettoindvandrede fra udlandet
2016 Samlet udvikling
Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsstatistik
Befolkningstallet i Greve Kommune har været stigende siden 2012. Stor nettotilflytning fra andre dele af Danmark samt indvandring har bidraget til denne befolkningsvækst, ligesom fødselsoverskuddet de seneste år samtidig har været positivt. Af de godt 49.500 indbyggere i Greve Kommune ultimo 2015 er 60,1% i den primært erhvervsaktive alder (16-64 år). Med erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 79,6% og 77,2%, er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som er til rådighed for arbejdsmarkedet og i beskæftigelse, større end både regions- og landsgennemsnittet. På landsplan er erhvervsfrekvensen 74,9% og beskæftigelsesfrekvensen 72,1%, mens frekvenserne for Region Sjælland som helhed er henholdsvis 74,6% og 71,9%. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget borger i Greve Kommune var i 2015 på 355.400 kr., hvilket er en del højere end landsgennemsnittet på 311.800 kr. Fra 2011 til 2015 steg den samlede erhvervsindkomst i Greve Kommune med 7,9%. Det skyldes primært en øget gennemsnitlig erhvervsindkomst med en stigning på 5,8% samt en stigning i antallet af borgere med erhvervsindkomst på 2,1%. 9,9% 7,9%
7,6%
Greve
Region Sjælland
SAMLET ERHVERVSINDKOMST VÆKST 2011-2015
Udvikling i gennemsnitlig erhvervsindkomst
Hele landet
Udvikling i antal personer med erhvervsindkomst Kilde: Danmarks Statistik, indkomststatistikken
Vækstvilkår 2017
28,7%
25,2%
31,1%
48,6%
52,6%
44,7%
71,3%
74,8%
68,9%
51,4%
47,4%
55,3%
Industri
Bygge og anlæg
Handel og transport
Erhvervsservice
Øvrige private brancher
Offentlige brancher
Indpendling
BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ BRANCHER OG PENDLING 2015
Bor og arbejder i kommunen Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
Blandt de ca. 17.800 personer, som har deres arbejdsplads i Greve Kommune, pendler næsten to tredjedele (62,3%) til arbejde fra andre kommuner. Højest er andelen af pendlere inden for bygge og anlæg, mens der også er relativt mange indpendlere blandt de beskæftigede i Greves industrivirksomheder og inden for handel og transport. Jo højere uddannelsesniveau, desto større andel pendler til arbejde. Sådan er forholdet på landsplan, og dette typiske billede gør sig også gældende for de personer, der bor eller arbejder i Greve Kommune. Den største gruppe af såvel ind- og udpendlere til og fra Greve Kommune er dog de faglærte. Det er især industri- samt bygge- og anlægsvirksomhederne, der efterspørger mange faglærte og som tiltrækker disse pendlere fra andre kommuner.
4,4%
5,2%
3,6%
19,7%
24,1%
30,5%
36,0%
38,5%
39,9%
Bor og arbejder i kommunen Ufaglært
Faglært
39,8%
32,2%
26,1%
Indpendling
Udpendling
Videregående uddannelse
Uoplyst Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
BESKÆFTIGEDE FORDELT PÅ PENDLING OG UDDANNELSE 2015
15
16
Vækstvilkår 2017
IND- OG UDPENDLING 2015
684 795
538 2.323
787 1.059
564 1.273
1.884 4.306
1.801 5.973
Greve Kommune 1.025 305
836 387
Skåne+Bornholm 94 16
1.116 761
Vestdanmark 305 268
1.344 195
Indpendling til Greve Kommune Udpendling fra Greve Kommune
Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
Vækstvilkår 2017
3%
10%
6%
9% 29%
16% 20%
28%
46%
34%
Bosat i Greve Kommune Indtil 10 km
10-20 km
AFSTAND TIL ARBEJDSPLADS 2015
Arbejder i Greve Kommune 20-30 km
30-50 km
Over 50 km
Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
Pendlingen på Sjælland går i høj grad fra vest mod øst. Fra kommunerne i Region Sjælland og ind mod hovedstadsområdet. Fra Greve Kommune er der således også stor nettoudpendling til hovedstadsområdet, mens der er en positiv nettoindpendling fra kommunerne syd for Greve, især fra Sydsjælland, samt kommunerne vestpå i Vestsjælland (inkl. Lejre). Udover nabokommunerne er de største arbejdsstedsområder for pendlere fra Greve Køge, Københavns vestlige omegn og selve byen København. At Storkøbenhavn er destination for mange af pendlerne fra Greve understreges af, at omkring 66% af de beskæftigede med bopæl i Greve Kommune har mere end 10 km til deres arbejdsplads. Blandt dem, som arbejder i Greve Kommune, er det 54%, som har mere end 10 km til arbejde.
17
18
Vækstvilkår 2017
Antallet af arbejdspladser opgjort pr. borger i den primært erhvervsaktive alder siger noget om, i hvor høj grad en kommune er en bosætningskommune eller en kommune med meget erhverv. På Sjælland er det især nogle af omegnskommunerne omkring København, som har rigtig mange arbejdspladser, og hvortil der pendler mange arbejdstagere fra den øvrige del af Greater Copenhagen. Det er samtidig også i relativ nærhed til de store arbejdsmarkeder i Storkøbenhavn og Sydvestskåne, at vi finder mere typiske bosætningskommuner, hvor antallet af arbejdspladser pr. 100 16-64-årige er lavere end 50. Længere væk fra de største byer er pendlingen mindre og den medfølgende dynamik mellem erhvervs- og bosætningskommuner ligeså.
ANTAL ARBEJDSPLADSER PR. 100 16-64-ÅRIGE 2015
Færre end 50 50-60 60-70 70-80 80-90 Flere end 90
Vækstvilkår 2017
Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån
I Greve Kommune er der ca. 60 arbejdspladser pr. 100 16-64-årige borgere i kommunen, og Greve placerer sig således lige efter Guldborgsund, Holbæk og Næstved som en af de kommuner i Region Sjælland, hvor denne andel er relativ høj. På landsplan er der ca. 77 arbejdspladser pr. 100 16-64-årige.
19
20
Vækstvilkår 2017
IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK I 2014 blev der etableret 190 nye virksomhederi Greve, i 2015 185 og beregninger viser, at der i 2016 blev etableret 191 nye virksomheder. Der etableres især mange nye virksomheder inden for brancherne erhvervsservice mv., bygge og anlæg samt handel. Det er også iværksætterne i disse brancher, der står for hovedparten af beskæftigelsen i de nye virksomheder. I 2016 blev der etableret 9 flere virksomheder, end der blev lukket virksomheder. Virksomheder etableret i perioden 2005-2014 står for 2.226 af de i alt 13.876 private job i Greve. Det svarer til, at de sidste 10 års iværksætteri har skabt 16,0% af de eksisterende private job.
Vækstvilkår 2017
NØGLETAL – IVÆRKSÆTTERÅRGANGEN 2014
190
nye virksomheder blev etableret i Greve Kommune i 2014 og opnåede reel aktivitet.
Dette svarer til en etableringsrate på
94,7%
er overlevelsesraten efter ét års eksistens. 180 af virksomhederne havde således reel aktivitet i 2015 og var aktive ved årets udgang.
75,8%
265
job havde disse 180 virksomheder tilsammen skabt ultimo 2015. Dette svarer til 1,5 job pr. fortsat aktiv virksomhed.
8,3%
er overlevelsesraten efter to års eksistens. 144 af virksomhederne havde således reel aktivitet i 2016 og var aktive ved årets udgang.
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen
109 106 103 100 97
ANTAL NYE VIRKSOMHEDER, INDEKS 2011=100
94 91 2011
2012
2013
Greve * Estimeret data. Baseret på rensede kørsler fra Det Centrale Virksomhedsregister
2014
Region Sjælland
2015
2016* Hele landet
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen
I 2014 blev der etableret 190 nye virksomheder i Greve Kommune. De nye virksomheder understøtter den eksisterende erhvervsstruktur (se side 7). 87 af dem er erhvervsservicevirksomheder (bl.a. rengøring, videnservice og IT), 30 er bygge- og anlægsvirksomheder og 28 er handelsvirksomheder.
Reelt aktive virksomheder Der er ofte stor forskel mellem antallet af nyregistrerede virksomheder i CVR og antallet af virksomheder med reel aktivitet. Reelt aktive virksomheder defineres som virksomheder, der har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening. I etableringsåret er barren det halve – altså økonomisk aktivitet svarende til et kvart årsværk.
21
22
Vækstvilkår 2017
8,7%
8,2% 7,3%
7,7% 6,5%
6,0%
GENNEMSNITLIG ETABLERINGS- OG EXITRATE 2014-2016 Etableringsrate
Exitrate Region Sjælland
Greve
Hele landet
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen
I 2015 blev der etableret 185 nye virksomheder, og beregninger viser, at der i 2016 blev etableret 191 nye virksomheder i Greve. Dermed er iværksætteriet i Greve Kommune ved at lægge finanskrisen bag sig. Den positive udvikling er drevet af bedre afsætningsmuligheder som følge af den pæne konjunkturudvikling i landet som helhed og øget mulighed for at etablere nye virksomheder med begrænset egenkapital i form af iværksætterselskaber. De mange nye virksomheder afspejles i en gennemsnitlig etableringsrate, som er højere end regionsog landsgennemsnittet. Også exitraten i Greve er højere end regions- og landsgennemsnittet. Høje etablerings- og exitrater betragtes normalt som udtryk for en sund virksomhedsdynamik, der sikrer, at produktionsressourcerne (arbejdskraft og kapital) løbende flytter fra lavproduktive til højproduktive virksomheder. Specielt i disse år, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft øges, er det vigtigt at være opmærksom på, at de lavproduktive virksomheder ikke optager ressourcer på bekostning af højproduktive virksomheder med større vækstpotentiale. Det seneste år er der kommet 9 flere virksomheder til i Greve Kommune, end der er lukket virksomheder ned.
183
176
174
190
185
191
-187
-160
-156
-208
-205
-182
2011
2012
2013
2014
2015
2016*
VIRKSOMHEDS BALANCE 2011-2016
Nye virksomheder
Lukkede virksomheder
* Estimeret data. Baseret på rensede kørsler fra Det Centrale Virksomhedsregister
Nettotilgang
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen
Vækstvilkår 2017
DE SENESTE 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI
901
1.568
4.141
1.452
216
1.935
216 82
317
532
157
Industri
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Job skabt af iværksætterårgangene 2005-2014
Hotel og rest.
1.437
705
217
Erhvervsservice mv.
Øvrige brancher
JOBSKABELSEN AF 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI SOM ANDEL AF SAMLET BESKÆFTIGELSE I DE PRIVATE BRANCHER 2015
Resterende job inden for branchen Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
I et samfundsøkonomisk perspektiv er det afgørende, at øget aktivitet i erhvervslivet omsættes til job- og værdiskabelse. I Greve Kommune stod virksomheder etableret i perioden 2005-2014 for 2.226 af de i alt 13.876 private job (se side 5). Det svarer til, at de sidste 10 års iværksætteri har skabt 16,0% af de eksisterende private job. Især inden for hotel- og restaurationsbranchen står iværksætterne for en stor andel af beskæftigelsen. Også erhvervsserviceiværksætterne står for en pæn andel af jobbene i branchen. De store iværksætterbrancher, erhvervsservice mv., bygge og anlæg samt handel står ikke overraskende for hovedparten af iværksætternes jobskabelse. I 2015 gav de seneste 10 års iværksætteri anledning til 705 job inden for erhvervsservice, 532 job inden for handel og 317 job inden for bygge og anlæg. Disse job inkluderer iværksætternes beskæftigelse i egen virksomhed.
3,7%
Industri (82 pers.)
14,2%
Bygge og anlæg (317 pers.)
23,9%
Handel (532 pers.)
7,1%
Transport (157 pers.)
9,7%
Hotel og restauration (216 pers.)
31,7%
Erhvervsservice mv. (705 pers.)
9,7%
Øvrige brancher (217 pers.)
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, iværksætterdatabasen og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
JOB SKABT AF 10 ÅRS IVÆRKSÆTTERI FORDELT PÅ BRANCHER 2015
23
24
Vækstvilkår 2017
FOKUSBRANCHE: TRANSPORT Der er 170 transportvirksomheder registreret i Greve Kommune. Transportbranchens andel af den samlede private beskæftigelse i Greve Kommune er den højeste i Region Sjælland og klart over landsgennemsnittet. Beskæftigelsen ligger primært inden for lagervirksomhed og andre hjælpeydelser (32%), skarpt forfulgt af beskæftigelsen inden for tog, bus og taxi (31%)
Vækstvilkår 2017
NØGLETAL – TRANSPORT
Antal virksomheder (2014)
170
7,8%
Værdiskabelse (2015)
819
Beskæftigelse (2015)
mio.kr.
af virksomhederne i Greve Kommune ligger således inden for transportbranchen.
1.609 personer
Kilde: Sam-K/Line, eStatistik og Danmarks Statistik, regnskabstatistik og registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
115 110 105 100
VÆRDISKABELSE I TRANSPORTBRANCHEN INDEKS 2011=100
95 90 2011
2012 Greve
2013 Region Sjælland
2014
2015 Hele landet Kilde: Sam-K/Line
Antallet af transportvirksomheder i Greve Kommune toppede i årene op til finanskrisen, hvor der var over 200 transportvirksomheder. Efter finanskrisen er antallet af transportvirksomheder faldet til 170 i 2014. 7,8% af virksomhederne i Greve Kommune i 2014 ligger således inden for transportbranchen. Fra 2013 til 2014 var antallet dog stort set uændret. De største virksomheder inden for transportbranchen er Handicap-Befordring og Leman. Når den økonomiske aktivitet på enheder i transportbranchen i Greve Kommune indregnes, er transportbranchens samlede værdiskabelse 819 mio.kr. i 2015. Denne værdi skabes af 1.609 personer. Transportbranchens værdiskabelse steg med 7% fra 2014 til 2015. Den økonomiske aktivitet i transportbranchen i Greve Kommune har ligget på et stabilt, højt niveau siden 2011, og trods det, at der er færre transportvirksomheder registreret i Greve Kommune i dag end før finanskrisen, så er transportbranchens værdiskabelse ca. 40% højere. Udviklingen afspejler en tendens til, at transport- og logistikaktivitet på Sjælland i stigende grad koncentreres ved erhvervsområderne langs Køge Bugt Motorvejen.
25
26
Vækstvilkår 2017
150 140 130 120
LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSEN I TRANSPORTBRANCHEN INDEKS 2011=100
110 100 90 2011
2012 Greve
2013
2014
Region Sjælland
2015
2016 Hele landet
Kilde: Danmarks Statistik, lønmodtagerstatistik
Fremgangen i værdiskabelsen i Greve Kommune afspejles ligeledes i lønmodtagerbeskæftigelsen i transportbranchen, hvor der har været en meget positiv udvikling i perioden siden 2011. Transportvirksomhedernes beskæftigelse i Greve Kommune er blevet forøget med mere end 50%. Det svarer til 452 nye fuldtidslønmodtagerjob på fem år. Der har også været fremgang i transportbranchens beskæftigelse i Region Sjælland siden 2013. 32% af den samlede beskæftigelse inden for transportbranchen ligger inden for området lagervirksomhed og andre hjælpeydelser. Bus, tog og taxi står for 31% af beskæftigelsen i transportbranchen, mens fragtvognmænd og rørtransport udgør 29%.
TRANSPORT BESKÆFTIGELSEN FORDELT PÅ UNDERBRANCHER 2015
32,3%
Lagervirksomhed og andre hjælpeydelser (519 pers.)
30,6%
Tog, bus og taxi (492 pers.)
29,2%
Fragtvognmænd og rørtransport (469 pers.)
7,9%
Post og kurertjenester (127 pers.)
Kilde: Danmarks Statistik, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik
27
Med 12% af den samlede private beskæftigelse, er beskæftigelsen inden for transportbranchen i Greve den højeste i Region Sjælland. Regionsgennemsnittet ligger på 7% og landsgennemsnittet ligger på 6%.
TRANSPORTENS ANDEL AF DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE INDEN FOR DE PRIVATE BRANCHER 2015
Under 3% 3% til 5% 5% til 7% 7% til 9% Over 9%
Kilde: Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån
28
Vækstvilkår 2017
EKSPORT Der er omkring 300 eksportvirksomheder i Greve Kommune, hvilket der har været siden 2013. Virksomhederne i Greve Kommune eksporterede i 2015 for 3,3 mia.kr. svarende til 17,5% af den samlede produktionsværdi. Eksportværdien er steget med 18% siden 2011.
Vækstvilkår 2017
NØGLETAL – EKSPORT 2015
2.372
virksomheder med hovedsæde i Greve Kommune
299
med eksport
2.073
uden eksport
Eksportværdi
Kilde: Sam-K/Line, eStatistik og Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik
3.330 mio.kr.
116
112
108
ANTAL VIRKSOMHEDER MED EKSPORT INDEKS 2011=100
104
100 2011
2012
Greve
2013
Region Sjælland
2014
2015
Hele landet
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik, den generelle firmastatistik
Af de 2.372 virksomheder, som i 2015 var registreret i Greve Kommune, havde 299 af dem eksport til udlandet. Det svarer til 12,6%. De øvrige virksomheder afsatte deres produktion på hjemmemarkedet. Også i 2013 og 2014 havde omkring 300 virksomheder eksport til udlandet. Det er nogenlunde det samme antal som i tiden før og under finanskrisen. Både før og under finanskrisen lå antallet på 250-300 eksportvirksomheder. Betragtes udviklingen i antallet af eksporterende virksomheder, har den været en smule mindre i Greve end i resten af regionen og landet indtil 2015, hvor der skete et ryk i regionen og hele landet, mens der skete et lille fald i Greve. Antallet af eksportvirksomheder, som har eksporteret for minimum 100.000 kr., er lavere end det ovenstående tal, og var i 2015 223 virksomheder. Det betyder, at 74,6% af de eksporterende virksomheder i Greve Kommune eksporterer for over 100.000 kr.
29
30
Vækstvilkår 2017
31,0% 24,9%
17,5%
EKSPORTENS ANDEL AF PRODUKTIONSVÆRDIEN 2015 Greve
Region Sjælland
Hele landet Kilde: Sam-K/Line
Den samlede eksportværdi fra produktionsenheder i Greve Kommune var i 2015 3,3 mia.kr. I Greve Kommune udgør eksportværdien en langt lavere andel af produktionsværdien end i resten af regionen og landet. Lidt over en sjettedel af det, der produceres på produktionsenhederne i kommunen, sælges til udlandet. Det skyldes erhvervsstrukturen i Greve med stor aktivitet inden for detailhandel og erhvervsservice og mindre fremstillingsaktivitet. Eksportværdien i Greve Kommune er steget støt hvert år siden 2011, så den i dag er 18% højere end i 2011. Stigningen skyldes primært stigende priser og i mindre grad øget mængdemæssig eksport. 120 116 112 108
EKSPORTVÆRDI INDEKS 2011=100
104 100 2011
2012 Greve
2013 Region Sjælland
2014
2015 Hele landet Kilde: Sam-K/Line
Eksportværdien er opgjort på arbejdssteder vha. den regionale model, Sam-K/Line. Her er eksporten fra en enkelt kommune beregnet ved at summere over eksporten af knap 3.000 detaljerede produkter, hvor eksporten af hvert enkelt produkt er beregnet som eksportkvoten for landet som helhed multipliceret med produktionen af dette produkt i kommunen. For nogle kommuner er der stor forskel på denne opgørelse og opgørelse af eksporten på hovedsæder. Således også i Greve, hvor eksporten fra virksomheder med hovedsæde i kommunen var 4.221 mio. kr. i 2014.
Vækstvilkår 2017
Vækstvilkår 2016 GREVE Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
31