Vækstvilkår 2018 - Egedal kommune

Vækstvilkår 2018

Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i

EGEDAL KOMMUNE Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

2

Vækstvilkår 2018

INDHOLD 3

RESUMÉ

4

MULIGHEDER FOR ERHVERVSUDVIKLING

5

ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

12

DEMOGRAFISK STRUKTUR, PENDLING OG INDKOMSTER

19

IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK

25

EKSPORT

28

BILAG

Center for

VækstAnalyse

VÆKSTVILKÅR 2018 EGEDAL Februar 2018

En del af Væksthus Sjælland

Layout: Characterise.dk Marienbergvej 132, 1. sal 4760 Vordingborg Tlf.: 5535 3035 info@vhsj.dk

Analysen er udarbejdet af Lill Andersen og Jon Toft Jensen For yderligere information, kontakt seniorøkonom Lill Andersen, lia@vhsj.dk eller 53 72 71 92

Vækstvilkår 2018

RESUMÉ Beliggende i den sydligste del af landsdel Nordsjælland på grænsen til landsdel Københavns Omegn og landsdel Østsjælland med god trafikal infrastruktur og et unikt og varieret landskab er Egedal en attraktiv bopælskommune for mange børnefamilier.1 Derfor er en stor andel af kommunens borgere børn, og gennemsnitsalderen er lav. Der er stor efterspørgsel efter de mange faglærte i kommunen, så beskæftigelsesfrekvensen er høj og 76% af de beskæftigede pendler på arbejde udenfor kommunegrænserne.

Der er således en stor mængde veluddannet, kvalificeret arbejdskraft i Egedal Kommune, som trækker masser af erhvervsindkomst hjem fra virksomheder beliggende i andre dele af landet, primært de øvrige hovedstadskommuner. Til gengæld er erhvervslivet i Egedal Kommune begrænset til 1.851 arbejdssteder, der udbyder 11.567 job. Langt den største branche er den offentlige branche, der omfatter aktiviteter inden for offentlig administration, uddannelse og sundhed. Dernæst kommer handelsbranchen, industrien samt bygge- og anlægsbranchen. Halvdelen af alle arbejdsstederne er meget små med højest én ansat. Som følge heraf er det kun hver 10. virksomhed, der har eksport til udlandet. De øvrige fokuserer på indenlandsk salg.

De senere års udviklingstendenser har overvejende været positive. Udviklingen vendte omkring 2013-2014, hvor værdiskabelsen og beskæftigelsen for alvor begyndte at stige i langt de fleste brancher. Således steg BNP med 4% i 2015, beskæftigelsen i virksomhederne steg med 515 fuldtidslønmodtagerjob fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2017, og de sidste to år er der hvert år etableret mere end 150 nye virksomheder. Det ser dermed ud til, at Egedal får gavn af den pæne nationale konjunkturudvikling, som pågår i disse år.

Der er ikke tegn på, at de sidste års fremgang ændrer markant på erhvervsstrukturen i Egedal, men der er dog tendenser, som peger i retning af øget fokus på videnintensive aktiviteter og eksport: • Siden 2013 er der kommet mere end 120 nye fuldtidslønmodtagerjob inden for information, kommunikation og erhvervsservice • 30% af de nyetablerede virksomheder de sidste par år falder inden for brancherne information, kommunikation og videnservice • Der var 24% flere eksportvirksomheder i 2015 end i 2009 Det er positivt for Egedal, hvis denne udvikling fortsætter, idet videnintensive og eksporterende virksomheder ofte har en højere værdiskabelse og større vækstpotentiale end virksomheder inden for bygge, anlæg og handel.

Landsdel Nordsjælland består udover Egedal af kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal. Landsdel Københavns Omegn består af kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe. Landsdel Østsjælland består af Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød.

1

3

4

Vækstvilkår 2018

MULIGHEDER FOR ERHVERVSUDVIKLING Generelt afhænger mulighederne for erhvervsudvikling af fx • • • • • •

Den eksisterende erhvervsstruktur og udviklingen i denne Erhvervsstrukturen i de omkringliggende områder - er der synergieffekter?

Borgernes uddannelsesmæssige baggrund og uddannelsesmuligheder i nærområdet Arbejdskraftens mobilitet - hvor nem adgang er der til arbejdskraft uden for kommunen?

Borgerne = det lokale kundegrundlag Trafikal og digital infrastruktur, fx adgang til kollektiv trafik og vejnettet samt adgang til stabilt og højtydende bredbånd, fibernet og mobilt internet • Grundpriser og priser på erhvervsejendomme – især af betydning for pladskrævende virksomheder • Rammevilkår (erhvervsvenlighed, lokalplaner mv.)

VækstVilkår 2018 indeholder ikke en detaljeret analyse af alle disse faktorer, men på baggrund af en overordnet indsigt i de første fem punkter, tegner der sig alligevel nogle opmærksomhedspunkter, som vi mener kan bidrage til at styrke erhvervsudviklingen i Egedal.

• Egedals helt store styrkepositioner er den veluddannede, kvalificerede arbejdsstyrke og den gode trafikale infrastruktur. Den høje andel af borgere med en faglært uddannelse er især attraktiv for industrivirksomheder og virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Denne gruppe af velfungerende virksomheder er grundpillen i Egedals erhvervsliv, og de skal også fremadrettet understøttes og prioriteres.

• Som den markant største virksomhed i kommunen, er Oticon A/S også én af Egedal Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner. Det er vigtigt at sådan en stor, værdiskabende virksomhed understøttes i den lokale erhvervsservice, og at man indgår i tæt dialog med virksomheden vedrørende dens behov og forventninger til den kommunale service. Indsigt i hvad Oticon A/S finder attraktivt ved Egedal Kommune kan også medvirke til at skabe forhold, der tiltrækker underleverandører og servicevirksomheder i tilknytning til elektronikindustrien.

• Den omfattende trafikale infrastruktur taler for, at virksomheder i området har gode muligheder for opskalering, idet de relativt nemt kan tiltrække specialiseret arbejdskraft fra både den nordlige og sydlige del af Region Hovedstaden. Det illustreres også af den omfattende pendling både ind og ud af kommunen. Tredje etape af Frederikssundsmotorvejen vil yderligere gavne mulighederne for erhvervsudvikling.

• Det anbefales desuden at identificere og understøtte virksomheder med vækstpotentiale. En del af dem har de senere år afprøvet udenlandsk salg. Hvis de skal lykkes med det, har de brug for målrettet rådgivning og vejledning, så de får lagt en eksportstrategi, der giver dem optimale muligheder for vækst og udvikling.

Vækstvilkår 2018

ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE ERHVERVSSTRUKTURELLE NØGLETAL – 2015

Antal arbejdssteder

1.851

BNP (løbende priser)

7.851

mia. kr.

184.085

kr.

BNP pr. indbygger

Antal job

12.669

11.567

beskæftigede personer med arbejdssted i området

1.329

selvstændige

6.726

private lønmodtagere

3.512

offentlige lønmodtagere

Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik og Sam-K/Line

De 1.851 arbejdssteder i Egedal Kommune stod for 12.669 job i 2015. De 11.567 personer, som bestred disse job skabte merværdi på 7,9 mia.kr. Knap hver tredje var beskæftiget i offentlig forvaltning og service, mens de resterende enten var selvstændige erhvervsdrivende eller ansat i en virksomhed.

Egedal er en udpræget bosætningskommune med et lille erhvervsliv i forhold til indbyggertallet.

Det adspejles bl.a. ved et lavt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på 184.000 kr. i 2015.2 Kun to kommuner i regionen har et lavere BNP pr. indbygger: Bornholm (138.000 kr.) og Gribskov (177.000 kr.). Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden 460.000 kr.

Det betyder imidlertid ikke, at borgerne i Egedal kommune er fattige eller ikke er i beskæftigelse og genererer erhvervsindkomst. Erhvervsindkomsten pr. indbygger var i 2016 gennemsnitlige 220.000 kr. i Egedal, hvilket placerer Egedal blandt de 10 kommuner med den højeste erhvervsindkomst pr. indbygger i Region Hovedstaden.

BNP er den merværdi, som virksomheder og institutioner skaber, når de producerer varer og serviceydelser. Det beregnes som værdien af den samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og serviceydelser, der bruges i produktionsprocessen.

2

5

6

Vækstvilkår 2018

BRANCHESTRUKTUR

6%

ARBEJDSSTEDER FORDELT PÅ BRANCHER, 2015

Industri

16%

Bygge og anlæg

14%

Handel

3%

Transport

8%

Information og kommunkation

12% 7%

Videnservice Operationel service

12%

Offentlig administration, undervisning og sundhed

22%

Øvrige brancher

Kilde: Danmarks Statistik

De to største brancher målt på antal arbejdssteder (uanset arbejdsstedernes størrelse) er bygge og anlæg (16%) og øvrige brancher (22%), der omfatter landbrug, forsyningsvirksomheder, hoteller og restauranter samt servicevirksomheder, hvis ydelser primært er rettet mod husholdningerne inden for fx personlig pleje, sport og fritid. Lidt færre arbejdssteder er der inden for handelsbranchen (14%) samt videnservice (12%) og de offentlige brancher, offentlig administration, undervisning og sundhed (12%). Videnservicebranchen omfatter virksomheder, hvis serviceydelser primært afsættes til erhvervslivet og det offentlige, fx advokatvirksomhed, bogførings- og revisionsvirksomhed, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, reklamebureauer samt virksomhedsrådgivning.

Arbejdsstedernes branchefordeling afspejler sjældent branchernes økonomiske tyngde. Nogle brancher som fx videnservice består typisk af meget små virksomheder, så selvom der er mange af dem, skaber de begrænset merværdi og genererer begrænset beskæftigelse. Omvendt består industribranchen ofte af store virksomheder, hvor hvert arbejdssted har stor økonomisk betydning for området. Det ses også at være tilfældet i Egedal: hvor industriarbejdspladserne kun udgør 6% af alle arbejdspladserne, udgør beskæftigelsen på disse arbejdssteder 14% af den samlede beskæftigelse. Til gengæld er der mange små videnservicevirksomheder, der kun står for 4% af beskæftigelsen.

Målt på beskæftigelsen er de offentlige brancher langt de største, idet 32% af de beskæftigede i Egedal Kommune er beskæftiget her. Det er bl.a. alle de kommunale serviceopgaver og administration, der trækker beskæftigelsesandelen op. Herudover omfatter branchen fx køreskoler, friskoler og privathospitaler. Handelsbranchen, industribranchen og de øvrige brancher bidrager hver til over 10% af beskæftigelsen, mens bygge- og anlægsbranchen står for 9%. Informationsog kommunikationsbranchen samt transportbranchen står med hhv. 2% og 4% for de mindste andele af beskæftigelsen.

Vækstvilkår 2018

14%

10%

9%

6%

17%

18%

4%

3%

2%

3%

Industri

4%

7%

Bygge og anlæg

7%

6%

32%

32%

11%

15%

Handel

Egedal

Transport Information og kommunkation

Landsdel Nordsjælland

Videnservice

BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHER, 2015

Operationel service Off. adm., undervisning og sundhed Øvrige brancher

Landsdel Københavns omegn

10%

8%

7%

8%

18%

19%

5%

5%

5%

2%

7%

5%

7%

6%

27%

34%

14%

13%

Landsdel Østsjælland

Kilde: Danmarks Statistik

Med henblik på at vurdere branchestrukturen i Egedal Kommune, benchmarkes den med strukturen i den landsdel, Egedal er beliggende i (landsdel Nordsjælland), samt de to landsdele, der grænser op til Egedal kommune: landsdel Københavns Omegn og landsdel Østsjælland.

Overordnet set har industrien større økonomisk tyngde i Egedal end i alle tre landsdele.

Faktisk har Egedal den tredjestørste industribeskæftigelsesandel af alle kommunerne i Region Hovedstaden. Det er Oticon A/S, der trækker beskæftigelsesandelen op på 9% i industrien. Det er kun Gladsaxe og Ballerup, hvor flere store industrivirksomheder er beliggende, der har en højere andel på hhv. 27% og 16%.

Også beskæftigelsesandelen i bygge- og anlægsbranchen er højere i Egedal end i de tre landsdele.

Der er en tendens til, at den økonomiske aktivitet i bygge- og anlægsbranchen er koncentreret i de vestlige og nordlige kommuner i Region Hovedstaden samt store dele af Region Sjælland, hvor der er god adgang til faglært arbejdskraft, og hvor grundpriserne typisk er lavere end tættere på hovedstaden. Til gengæld betyder videnservice og øvrige brancher mindre i Egedal end i de tre landsdele. Generelt er beskæftigelsen i videnintensive servicebrancher koncentreret omkring København og kommunerne umiddelbart nord for København, hvor der er god adgang til viden­ deling og højtuddannet, specialiseret arbejdskraft.

7

8

Vækstvilkår 2018

STØRRELSESSTRUKTUR

ARBEJDSSTEDER OG JOB FORDELT PÅ VIRKSOMHEDS­ STØRRELSE, 2015

49%

1 ansat

8%

25%

2-4 ansatte

10%

12%

5-9 ansatte

12%

8%

10-19 ansatte

16%

4%

20-49 ansatte

19%

2%

50+ ansatte

35%

Kilde: Danmarks Statistik

Næsten halvdelen af arbejdsstederne i Egedal Kommune har højst én ansat. Hver fjerde af disse små arbejdssteder opererer inden for erhvervsservice (både videnservice og operationel service som fx rengøring, vagt- og sikkerhedstjenester). Derudover tegner bygge- og anlægsbranchen sig for næsten hvert femte af de mindste arbejdssteder. 25% af arbejdsstederne i Egedal kommune har 2-4 ansatte, og hvert fjerde af disse falder inden for handel, transport, hoteller og restauranter.

Vender vi blikket mod de største virksomheder, så er der kun 10 arbejdssteder med 100 ansatte eller derover i Egedal Kommune, og 6 af disse er offentlige. Den absolut største virksomhed er Oticon A/S med over 1.000 ansatte. Falck Danmark A/S og et par store supermarkeder er også registreret med mere end 100 ansatte. Der er 35 arbejdssteder med 50 eller flere ansatte, hvilket svarer til 2% af alle arbejdsstederne i Egedal. Generelt udgør den offentlige sektor en stor andel af de større arbejdssteder i Egedal Kommune.

På trods af, at de 49% mindste virksomheder kun bidrager med 8% af jobbene i Egedal, har de mindste arbejdssteder faktisk større økonomisk tyngde i Egedal Kommune end i hovedparten af kommunerne i Region Hovedstaden. I hele regionen bidrager de små arbejdssteder kun med 4% af jobbene, og i de største erhvervskommuner som Ballerup, Gladsaxe og Høje-Taastrup står de kun for 2% af jobbene. Omvendt har de største virksomheder mindre økonomisk tyngde i Egedal, hvor de 35 største arbejdssteder bidrager med 35% af jobbene. I Region Hovedstaden bidrager virksomheder med 50 ansatte eller derover med over halvdelen af alle jobbene, og i Ballerup er andelen helt oppe på 73%.

Det konkluderes, at erhvervsstrukturen i Egedal både angående branche og størrelse minder langt mere om de nordlige kommuner, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov, end om kommunerne umiddelbart syd for Egedal (Albertslund, Høje-Taastrup og Roskilde). I alle de fire nordlige kommuner står industrien og/eller bygge- og anlægsbranche for en relativt stor andel af beskæftigelsen, ligesom de små virksomheder har relativt stor økonomisk tyngde.

Vækstvilkår 2018

ØKONOMISK VÆKST

125 120 115 110 105

BRUTTONATIONAL­ PRODUKT, BNP (KÆDEDE VÆRDIER), INDEKS 2009=100

100 95 90 2009 Egedal

2010

2011

2012

Landsdel Københavns omegn

Anm. BNP på kommuneniveau for 2016 er ikke tilgængeligt ved redaktionens slutning.

2013

2014

Landsdel Nordsjælland

2015

2016 Landsdel Østsjælland

Kilde: Sam-K/Line og Danmarks Statistik

Det har taget lang tid at få gang i den økonomiske vækst igen i store dele af Danmark efter finanskrisen. Således også i Egedal. Først i 2015 registreres en fremgang i BNP på 4%. Inden for både handelsbranchen, hoteller og restauranter og erhvervsservice vendte flere års tilbagegang til fremgang i 2015. Men også inden for bygge og anlæg samt industribranchen var der tydelig fremgang i 2015. På baggrund af landsdelstallene og de nationale data forventes fremgangen at være fortsat i 2016 og 2017.

Også i landsdel Nordsjælland og Østsjælland er det gået langsomt med at få vendt økonomisk tilbagegang til fremgang. I 2013 var BNP i begge disse landsdele og i Egedal stort set på samme niveau som i 2009, da finanskrisen rasede på sit højeste. Til gengæld har der været fremgang i alle årene siden 2009 i landsdel Københavns Omegn. Én af grundene til, at det er gået så trægt med at få gang i væksten i Egedal er de mange små virksomheder, som qua sin størrelse er meget lokalt orienteret og derfor ramt af stagnation, når husholdningerne holder igen med det private forbrug over en længere periode. Et område med flere større virksomheder, der også afsætter sine varer og serviceydelser i udlandet, vil i højere grad få fordel af den globale vækst og fremgangen i den internationale handel, der har været siden finanskrisen.

9

10

Vækstvilkår 2018

BESKÆFTIGELSESUDVIKLING 108 106 104 102 100 98

BESKÆFTIGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER (ANTAL PERSONER), INDEKS 2009=100

96 94 92 2009

2010

Egedal

2011

2012

Landsdel Københavns omegn

2013

2014

Landsdel Nordsjælland

2015 Landsdel Østsjælland Kilde: Danmarks Statistik

Den svage økonomiske udvikling i årene efter finanskrisen afspejles i beskæftigelsen, der faldt med 634 personer fra 2009 til 2013. Til gengæld vendte beskæftigelsesudviklingen allerede i 2014, idet den fra 2013 til 2015 er steget igen med 457 personer, hvilket svarer til 4,1%. Egedal havde kraftigere tilbagegang i beskæftigelsen end de tre landsdele, Nordsjælland, Københavns Omegn og Østsjælland, frem til 2013, men også kraftigere fremgang fra 2013 til 2015 end Nordog Østsjælland.

Fremgangen siden 2013 er drevet af øget beskæftigelse i virksomhederne, mens beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service er faldet lidt. I 2015 var der 493 flere beskæftiget i Egedals virksomheder end to år tidligere. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, som analyseres på de følgende sider, indikerer fortsat fremgang i virksomhederne.

101 100 99 98 97 96

BESKÆFTIGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER (ANTAL PERSONER) I EGEDAL, INDEKS 2009=100

95 94 93 92 2009 Virksomheder

2010

2011 Offentlig forvaltning og service

2012

2013

2014

2015

Kilde: Danmarks Statistik

Vækstvilkår 2018

21,6% 2,9%

24,2%

6,2% 2,1%

-21,2%

-18,7%

-10,4%

-27,2%

12,0% 3,5%

-26,3%

Industri

Bygge og anlæg

3. kvt. 2009-3. kvt. 2013

Handel

Transport

Information og kommunikation

Erhvervs­ service mv.

3. kvt. 2013-3. kvt. 2017

Anm.: Erhvervsservice mv. omfatter brancherne finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning, videnservice og operationel service. Se data i bilaget.

Kilde: Danmarks Statistik

Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2013 var der tilbagegang eller stagnation i lønmodtagerbeskæftigelsen i langt de fleste brancher. Størst procentuel tilbagegang var der i transportbranchen, der mistede 118 fuldtidslønmodtagerjob. Det var imidlertid udviklingen i industrien, der bidrog kraftigst til udviklingen, idet der i perioden forsvandt 345 fuldtidslønmodtagerjob her. Også bygge- og anlægsbranchen bidrog kraftigt til udviklingen med en tilbagegang på 190 fuldtidslønmodtagerjob.

I løbet af 2013 vendte beskæftigelsesudviklingen, og fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2017 blev tilbagegang afløst af fremgang. Samlet var der i 3. kvartal 2017 515 flere fuldtidslønmostagerjob end 4 år tidligere. Overordnet er fremgangen drevet af øget indenlandsk efterspørgsel samt effektiviseringer i de større industrivirksomheder, der har øget deres konkurrenceevne. Når konkurrenceevnen stiger, kan virksomhederne afsætte mere på de udenlandske markeder, hvorfor virksomhederne øger produktionsomfanget og beskæftigelsen. Kraftigst procentuel fremgang har den digitale udvikling givet inden for information og kommunikation. Det er imidlertid en meget lille branche, hvorfor væksten på 24% kun svarer til 23 fuldtidslønmodtagerjob. Også i perioden med fremgang er det industrien, der har bidraget kraftigst til udviklingen, idet der de sidste tre år er skabt 278 fuldtidslønmodtagerjob. Inden for erhvervsservice mv. er der skabt 98 fuldtidslønmodtagerjob.

Også den store handelsbranche har bidraget til fremgangen med 75 fuldtidslønmodtagerjob, primært inden for engroshandel. Det er især de større virksomheder, der har drevet fremgangen siden 2013. Som den eneste branche er tilbagegangen fortsat inden for transportområdet de seneste tre år, hvor man har mistet yderligere 83 fuldtidslønmodtagerjob.

Fremgangen inden for bygge og anlæg samt erhvervsservice genfindes i de fleste øvrige kommuner øst for Storebælt. Til gengæld er der en tendens til, at transportbranchens aktiviteter koncentreres ned langs Køge Bugt motorvejen med deraf følgende fremgang i fx Brøndby, Ishøj og Greve og tilbagegang i rigtig mange andre kommuner på Sjælland og i Hovedstadsområdet.

UDVIKLING I LØNMODTAGER­ BESKÆFTIGELSEN (OMREGNET TIL FULDTIDSJOB) I VIRKSOMHEDERNE

11

12

Vækstvilkår 2018

DEMOGRAFISK STRUKTUR, PENDLING OG INDKOMSTER DEMOGRAFISKE NØGLETAL – ULTIMO 2015

43.006 indbyggere 20% 8.428

67% 28.855

13% 5.723

0-14 årige

15-69 årige

70+ årige

32% 9.234

35% 10.096

7% 1.890

16% 4.703

9% 2.737

Ufaglært

Faglært

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anm.: 195 borgere i alderen 15-69 år er ikke fordelt på uddannelsesmæssig baggrund, da den er uoplyst. Se data for flere år i bilaget.

Kilde: Danmarks Statistik

Egedal har en større andel yngre borgere og en lavere andel ældre end de øvrige kommuner i den nordsjællandske landsdel. Det ses bl.a. ved, at gennemsnitsalderen i Egedal Kommune er 40,8 år, mens den for de øvrige nordsjællandske kommuner er 43,6 år. I Egedal er 2 ud af 3 borgere i den erhvervsaktive alder mellem 15 og 69 år, mens hver femte borger er under 15 år. 13% af borgerne er 70 år eller derover. Også i forhold til hele Region Hovedstaden er andelen af børn større i Egedal, mens andelen af borgere i den erhvervsaktive alder er lavere. I Region Hovedstaden udgør borgere under 15 år 17%, og borgere mellem 15 og 69 år udgør 71%. Den store andel børn og unge i Egedal betyder, at hver tredje af de godt 9.000 ufaglært er unge under 20 år, som er under uddannelse (primært grundskole og ungdoms­uddannelse).

Det nordvestlige område bestående af kommunerne Egedal, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov, har en stor koncentration af faglært arbejdskraft. I disse kommuner har mellem 35% og 39% af borgerne i den erhvervsaktive alder en erhvervsfaglig uddannelse. I den øvrige del af Region Hovedstaden er andelen nede på 22%. Til gengæld har de fire nordvestlige kommuner en lavere andel borgere med en lang videregående uddannelse end regionsgennemsnittet. Borgernes uddannelsesmæssige baggrund afspejler således erhvervsstrukturen i Egedal, hvor industrien og bygge- og anlægsbranchen, der anvender meget faglært arbejdskraft, har relativt stor økonomisk tyngde, mens videntunge servicebrancher inden for fx information, kommunikation, virksomhedsrådgivning og regnskab har mindre økonomisk tyngde.

Vækstvilkår 2018

500 400

Antal personer

300 200 100

BEFOLKNINGS­ UDVIKLING

0 -100 -200 2009

2010

Fødselsoverskud

2011

2012

Nettotilflyttede fra Danmark

2013

2014

Nettoindvandrede fra udlandet

2015

2016 Befolkningstilvækst

Kilde: Danmarks Statistik

Der har aldrig boet så mange borgere i Egedal Kommune, som der gør i dag. De seneste 8 år er folketallet steget med i alt 2.051 borgere til 43.000 i 2017. Halvdelen af befolkningstilvæksten skyldes den relativt unge befolkning, som betyder, at der hvert år fødes flere børn end der dør borgere i Egedal (fødselsoverskud). Indvandring fra udlandet bidrager til den resterende befolkningstilvækst.

Antallet af tilflyttere fra andre dele af Danmark er steget støt siden 2010, hvor ca. 2.000 borgere flyttede til Egedal, til ca. 2.500 borgere de sidste par år. Tilflytterne er langt overvejende personer i den erhvervsaktive alder, der hidtil har været bosat i andre dele af Region Hovedstaden. Der er imidlertid lidt flere borgere, der er flyttet fra Egedal end til Egedal. Samlet bidrager nettotilflytning derfor ikke til befolkningstilvæksten i Egedal de sidste 8 år.

De kommende år forventes folketallet i Egedal at fortsætte med at stige, således at der om 25-30 år bor 46.000 borgere i kommunen.3 Der kommer især mange ældre borgere. Således forventes der at være knap 3.000 flere borgere på 70 år eller derover i 2045, end der er i dag. Det er en stigning på næsten 60%. Også antallet af børn forventes at stige, mens antallet af borgere i den erhvervsaktive alder falder lidt. Konkret forudser fremskrivningen, at der i 2045 bor ca. 1.500 flere borgere under 15 år og knap 1.000 færre borgere mellem 15 og 69 år. Dermed står Egedal ligesom hovedparten af landets øvrige kommuner over for den udfordring i fremtiden, at et lavere antal erhvervsaktive borgere skal forsørge et større antal børn og ældre. Forsørgerbyrden, der måler forholdet mellem antal borgere, der skal forsørges, og antal borgere i den erhvervsaktive alder, stiger fra 0,49 i 2017 til 0,67 i 2045.

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, www.statistikbanken.dk. Egedals egen befolkningsprognose forudsiger kraftigere befolkningsvækst, se www.egedalkommune.dk/media/518325/befolkningsprognosen_2017-29.pdf.

3

13

14

Vækstvilkår 2018

BORGERNES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET (16-66-ÅRIGE), 2015 Ufaglært

Beskæftigede

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

5.173

7.954

1.429

3.815

2.282

155

184

31

48

48

2.634

1.223

129

463

112

Arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken

Faglært

Anm.: Summen af beskæftigede, arbejdsløse og borgere uden for arbejdsstyrken svarer ikke til totalerne på side 12, da data i denne tabel er baseret på et andet alderssegment (16-69 år) og årstal (2015).

Kilde: Danmarks Statistik

Beskæftigelsesfrekvensen er højest for borgere med en lang videregående uddannelse og lavest for ufaglærte. Blandt borgerne med en videregående uddannelse (kort, mellemlang og lang) er 90% i beskæftigelse. I den store gruppe af faglærte er knap 8.000 borgere svarende til 85% i beskæftigelse, mens 1.223 borgere er uden for arbejdsstyrken – primært på folkepension, førtidspension og efterløn. Blandt ufaglærte borgere er godt 5.000 i beskæftigelse, hvilket svarer til 65%. 2.634 ufaglærte er udenfor arbejdsstyrken. Heraf er over halvdelen under uddannelse, mens knap 600 er på en form for pension.

Beskæftigelsesfrekvensen i Egedal Kommune er 81,4%, hvilket er den højeste i Region Hovedstaden. Den ligger markant over frekvensen i den nordsjællandske landsdel og de to omkringliggende landsdele, Københavns Omegn og Østsjælland. Økonomisk vækst i de virksomheder, som beskæftiger borgere i Egedal, har betydet, at beskæftigelsesfrekvensen er steget siden 2013. En fortsat øget beskæftigelsesfrekvens kan medvirke til at afhjælpe udfordringen med den stigende forsørgerbyrde. Den vedtagne lov om folkepension, der gradvist øger folkepensionsalderen bidrager til at løse problemet, ligesom indsatser, der bringer andre borgere uden for arbejdsstyrken ind på arbejdsmarkedet kan bidrage til løsningen.

82 81 80 79 78 77 76 75

BESKÆFTIGELSES­ FREKVENS (16-66-ÅRIGE)

74 73 72 2009 Egedal

2010

2011

2012

Landsdel Københavns omegn

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen måler antal beskæftigelse i forhold til det samlede antal borger i alderen 16-66 år.

2013 Landsdel Nordsjælland

2014

2015 Landsdel Østsjælland

Kilde: Danmarks Statistik

Vækstvilkår 2018

PENDLINGSMØNSTRE PENDLING, 2015

Antal personer Bor og arbejder i Egedal Kommune

5.372

Udpendlere fra Egedal Kommune

16.779

Indpendlere til Egedal Kommune

6.195 Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik

Region Hovedstaden udgør et integreret arbejdsmarked for borgere i regionens kommuner.

Egedals geografiske placering og gode trafikale infrastruktur gør det til en af de helt store bopælskommuner, hvorfra rigtig mange borgere hver dag pendler på arbejde i andre dele af Region Hovedstaden. Således arbejder 76% af de beskæftigede borgere med bopæl i Egedal Kommune i virksomheder og institutioner beliggende uden kommunen. 6.300 borgere pendler på arbejde i én af de syv nabokommuner, heraf næsten halvdelen til én af de store virksomheder i Ballerup Kommune. Yderligere 9.100 borgere pendler på arbejde i Københavns Kommune eller en af de andre kommuner i Region Hovedstaden, mens 1.400 borgere pendler på arbejde i andre dele af landet. I alt 16.779 borgere i Egedal Kommune pendler på arbejde uden for kommunen.

5.372 borgere med bopæl i Egedal Kommune arbejder i virksomheder og institutioner beliggende i kommunen. Det svarer til 24% af de beskæftigede med bopæl i Egedal Kommune.

6.195 borgere bosat uden for Egedal Kommune pendler på arbejde i virksomheder og institutioner beliggende i kommunen. Dermed står indpendlerne for over halvdelen af den samlede beskæftigelse i virksomheder og institutioner i Egedal Kommune.

Siden 2013 er såvel pendling til som pendling fra Egedal steget. Efter finanskrisen har virksomhederne øget specialiseringen og efterspørgslen efter specialistkompetencer er steget.

Derfor er arbejdskraften i dag generelt nødt til at være mere mobil, end den var for 9 år siden.

104 102 100 98 96 94 92

ANTAL PENDLERE, INDEKS 2009=100

90 2009

2010

Indpendling til Egedal

Anm.: Se data i bilaget.

2011

2012

2013

2014

2015

Udpendling fra Egedal

Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik

15

16

Vækstvilkår 2018

UDPENDLERNES UDDANNELSE, 2015

Antal personer

Andel af samlet antal beskæftigede med bopæl i Egedal Kommune

Ufaglært

3.631

70,2%

Faglært

6.376

80,2%

Kort videregående uddannelse

1.286

90,0%

Mellemlang videregående uddannelse

3.083

80,8%

Lang videregående uddannelse

2.073

90,8% Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik

Generelt er der stor udpendling blandt alle uddannelsessegmenter i Egedal Kommune. Blandt de ufaglærte, der traditionelt er de mindst specialiserede og dem, der får mindst ud af pendling, arbejder hele 70% af de beskæftigede uden for Egedal Kommune. Størst udpendling er der blandt borgerne med en kort eller lang videregående uddannelse, hvor 9 ud af 10 finder arbejde uden for kommunegrænsen. En lidt lavere andel, 80%, af borgerne med en mellemlang videregående uddannelse, der bl.a. omfatter skolelærere, politibetjente og sygeplejersker, arbejder uden for Egedal Kommune.

UDPENDLERNES BRANCHEFORDELING, 2015 Antal personer

Andel af samlet udpendling

2.226

13,3%

985

5,9%

Handel, transport, hoteller og restauranter

4.012

23,9%

Erhvervsservice mv.

4.452

26,5%

Offentlige brancher

4.429

26,4%

675

4,0%

Industri Bygge og anlæg

Øvrige brancher

Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik

Udpendlerne fordeler sig med ca. en fjerdedel beskæftiget inden for brancherne handel, transport, hoteller og restauranter, en fjerdedel inden for erhvervsservice mv. og en fjerdedel inden for offentlige brancher. Mens de ufaglærte primært er beskæftiget inden for handel, transport, hoteller og restauranter samt erhvervsservice, finder de faglærte beskæftigelse inden for de fleste brancher. Blandt borgerne med en videregående uddannelse er udpendlerne koncentreret i de offentlige brancher.

Hovedparten af udpendlerne benytter bilen til og fra arbejde på trods af, at der er adgang til 6 S-togsstationer, og 65% af borgerne bor mindre end 1,2 km. fra en station.

Vækstvilkår 2018

INDPENDLERNES UDDANNELSE, 2015

Antal personer

Andel af samlet indpendling

Ufaglært

1.546

25,0%

Faglært

1.941

31,3%

277

4,5%

1.393

22,5%

815

13,2%

Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse

Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik

25% af indpendlerne er ufaglærte, 31% er faglærte og den største andel, 39%, har en videregående uddannelse – primært mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er et typisk træk, at jo mere specialiseret arbejdsstyrken er, jo mere mobil er den. At der er et stort antal borgere med den samme brede uddannelsesmæssige baggrund, der pendler ind og ud af kommunen er ikke overraskende, da uddannelseskategorierne omfatter mange forskelligartede kompetencer og specialiseringer. Desuden er geografisk placering langt fra den eneste betydende faktor ved valg af job.

Som nævnt står indpendlerne for en meget stor del af beskæftigelsen i virksomheder og institutioner beliggende i Egedal Kommune. Industrien er den branche, der er mest afhængig af indpendling, idet 3 ud af 4 job varetages af personer bosat uden for Egedal Kommune. Det afspejler industrivirksomhedernes høje grad af specialisering. Inden for bygge og anlæg, offentlige brancher samt handel, transport, hoteller og restauranter udgør indpendlerne over halvdelen af beskæftigelsen.

Erhvervsservice er den branche, der er mindst afhængig af indpendling. I disse servicebrancher er der mange små virksomheder, der typisk er registreret på virksomhedsejerens bopæl, og ofte kun beskæftiger ejeren selv.

2.034 1.365 714 1.242

630

400

463

Industri

Bygge og anlæg

Bopæl i Egedal

1.278

1.075

1.662

210 494

Handel, transport, hoteller og restauranter

Erhvervsservice mv.

Offentlige brancher

Øvrige brancher

Indpendlere

Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik

INDPENDLERNES BRANCHEFORDELING, 2015

17

18

Vækstvilkår 2018

BORGERNES INDKOMSTER 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30%

INDKOMST I ALT FØR SKAT FORDELT PÅ INDKOMSTTYPER, 2016

20% 10% 0%

Egedal

Landsdel Københavns omegn

Landsdel Nordsjælland

Erhvervsindkomst

Formueindkomst

Offentlige overførsler

Anden personlig indkomst

Private pensioner

Landsdel Østsjælland

Kilde: Danmarks Statistik

Den høje beskæftigelsesfrekvens i Egedal betyder, at en stor andel af borgernes personlige indkomst er erhvervsindkomst. Samlet set tjente de beskæftigede borgere med bopæl i Egedal kommune 9,4 mia.kr. i 2016. Det er 76,4% af borgernes samlede personlige indkomster. I landsdel Nordsjælland, Københavns Omegn og Østsjælland ligger erhvervsindkomstens andel på omkring 70%.

Både den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af personer med erhvervsindkomst ligger højt i Egedal i 2016 trods en lavere vækst i begge dele siden 2009 i forhold til de tre landsdele.

Den svage vækst i antallet af personer med erhvervsindkomst skal ses i sammenhæng med den generelt meget høje beskæftigelsesfrekvens, der har eksisteret i hele den betragtede periode. At den gennemsnitlige reale erhvervsindkomst er vokset mindre kraftigt end i resten af den nordsjællandske landsdel og landsdel Københavns Omegn skyldes to forhold. For det første har gruppen af borgere med en videregående uddannelse haft den kraftigste realindkomstfremgang siden 2009, og denne gruppe er relativt lille i Egedal Kommune. Den anden årsag til den svage udvikling er, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst for gruppen af ufaglærte er faldet kraftigere i Egedal end i de to landsdele.

7,0%

8,5% 4,8%

4,4%

UDVIKLING I ERHVERVSINDKOMST 2009-2016

3,9% 1,6%

1,5%

Egedal

Landsdel Københavns omegn

Antal personer med erhvervsindkomst

Landsdel Nordsjælland

Gennemsnitlig erhvervsindkomst

2,7%

Landsdel Østsjælland

Kilde: Danmarks Statistik

Vækstvilkår 2018

IVÆRKSÆTTERI NØGLETAL VEDR. IVÆRKSÆTTERI – 2016

Antal nye virksomheder

151

Etableringsrate

8,4%

Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

I Egedal blev der etableret 151 nye, reelt aktive virksomheder i 2016.4 Dermed udgør de nyetablerede virksomheder 8,4% af den samlede virksomhedsmasse i Egedal i 2016.

Iværksætteriet i Danmark er koncentreret omkring København, hvor etableringsraten i 2016 var 11,7%. Også flere af kommunerne umiddelbart nord og vest for København havde tociftede etableringsrater. Den gennemsnitlige etableringsrate var 7,6% i de nordsjællandske kommuner og 7,7% i de østsjællandske kommuner. Dermed afspejler etableringsraten på 8,4%, at Egedal ligger på grænsen mellem de meget entreprenante sydøstlige hovedstadskommuner og de nordsjællandske og østsjællandske kommuner, der er præget af mindre iværksætteri.

Nye virksomheder bidrager med arbejdspladser og øget produktivitet gennem introduktion af nye produkter, processer og teknologier. Desuden bidrager nye virksomheder til at styrke konkurrencen og virksomhedsdynamikken, fordi de udfordrer de eksisterende virksomheder. Virksomheds­ dynamik sikrer, at højproduktive virksomheder vinder markedsandele eller direkte udkonkurrerer mindre produktive virksomheder. Det er vigtigt ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, fordi det sikrer, at produktionsressourcerne allokeres derhen, hvor de skaber størst værdi.

Reelt aktive virksomheder er virksomheder, der gennem et år har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening.

4

19

20

Vækstvilkår 2018

140 135 130 125 120 115 110

ANTAL NYETAB­ LEREDE REELT AKTIVE VIRKSOMHEDER, INDEKS 2009=100

105 100 95 90 2009

Egedal

2010

2011

2012

2013

Landsdel Københavns omegn

2014

Landsdel Nordsjælland

2015

2016

2017*

Landsdel Østsjælland

Anm.: Pga. et mindre databrud og kommende revision af iværksætterdatabasen er tallene for 2015 og frem ikke fuldt sammenlignelige med tidligere årgange. Antallet af nye virksomheder i 2017 er beregnet på baggrund af udviklingen i antal cvr-registreringer inden for markedsmæssige erhverv renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder. Se data for Egedal Kommune i bilaget.

Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

I 2015 blev der kun etableret 118 nye virksomheder i Egedal, men både i 2016 og forventet i 2017 er der etableret over 150 nye virksomheder. I Danmark er iværksætteriet generelt konjunkturfølsomt: der etableres relativt mange nye virksomheder, når der er gode afsætningsmuligheder. Også muligheden for at etablere iværksætterselskaber (IVS) med begrænset egenkapital, som der blev åbnet op for i 2014, har en positiv effekt på iværksætteraktiviteten i disse år.

I de enkelte kommuner kan det være tilfældigheder, der afgør, om der etableres relativt mange eller få virksomheder i et givet år. Der er således umiddelbart ikke noget, der tyder på, at ændrede erhvervsvilkår i Egedal har været årsag til hverken det meget lille antal nystartede virksomheder i 2015 eller fremgangen i 2016. Tværtimod. I Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse har Egedal fået en lidt dårligere placering i 2016 og 2017, end de havde i 2015. Det er især vurderingen af kommunens image samt adgang til arbejdskraft, der er forværret, mens kommunale rammevilkår og infrastruktur/transport har fået en pænere vurdering. Men disse vurderinger synes altså ikke at have påvirket lysten til at starte ny virksomhed i Egedal.

Vækstvilkår 2018

4%

Industri

16%

Bygge og anlæg

17%

Handel

3%

Transport

13%

Information og kommunikation

16%

Videnservice

11%

Operationel service

5% 15%

Undervisning og sundhed Øvrige brancher

Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

26 af de nystartede virksomheder i 2016 var inden for handelsbranchen, mens der blev etableret 24 nye bygge- og anlægsvirksomheder og 24 nye virksomheder inden for videnservice. Normalt etableres nye virksomheder der, hvor iværksætteren bor. I lyset af den høje andel faglærte, er det derfor ikke overraskende, at der etableres mange nye bygge- og anlægsvirksomheder i Egedal.

For Region Hovedstaden som helhed var 10% af de nyetablerede virksomheder i 2016 inden for bygge- og anlægsbranchen.

En markant større andel af de nyetablerede virksomheder i Egedal er handelsvirksomheder end i regionen som helhed, hvor andelen er nede på 11%. En forklaring er, at Egedal er en udpræget bosætningskommune, hvorfor der er et stort kundegrundlag for detailhandel. Til gengæld er andelen af videnservicevirksomheder højere i regionen (24%) end i Egedal. Videnservicevirksomhederne etableres typisk i kommuner, hvor en stor andel af borgerne har en videregående uddannelse, fx Gentofte og Lyngby-Taarbæk.

Branchefordelingen blandt iværksætterne er stort set uændret over tid, og iværksætteriet ændrer derfor i begrænset omfang den eksisterende branchestruktur i Egedal. Virksomheder inden for information, kommunikation, videnservice og operationel service vægter imidlertid lidt højere blandt iværksætterne end blandt de etablerede virksomheder. Det afspejler en strukturel tendens i samfundet, hvor servicebrancherne får større økonomisk betydning efterhånden som industrien specialiserer sig og efterspørgslen efter serviceydelser fra virksomheder og husholdninger stiger.

NYETABLEREDE VIRKSOMHEDER, 2016

21

22

Vækstvilkår 2018

DE NYETABLEREDE VIRKSOMHEDERS OVERLEVELSE 93%

79% 71% 63% 58%

GENNEMSNITLIG OVERLEVELSESRATE EFTER ALDER FOR NYETABLEREDE VIRKSOMHEDER, 2001-2014

53% 49%

1

2

3

4

5

6

7

45%

8

41%

39%

9

10

År efter etablering Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

Et grundlæggende succeskriterium er naturligvis, at de nye virksomheder overlever. I Egedal eksisterer stadig 93% af de nye virksomhederne et år efter etablering, 2 år efter er denne andel faldet til 79%, og efter 7 år er kun halvdelen af de nyetablerede virksomheder tilbage. Efter 10 år er succes­andelen på 39%. Jo længere tid en virksomhed har været aktiv, jo mindre sandsynlighed er der for, at den lukker.

Sandsynligheden for at en nystartet virksomhed overlever er lidt højere i Egedal end i Region Hovedstaden som helhed – med andre ord: overlevelsesraten i Egedal Kommune er lidt højere end regionsgennemsnittet. Årsagen er, at nystartede virksomheder inden for industri, bygge og anlæg samt handel har en højere overlevelsesrate i Egedal, især efter 5 år. Generelt har nystartede industrivirksomheder en relativt stor sandsynlighed for overlevelse, fordi finansiering af de omfattende investeringer i maskiner og inventar mv. kræver en grundig markedsafdækning inden etablering.

I Egedal eksisterer således 79% af de nyetablerede industrivirksomheder efter 5 år og halvdelen efter 10 år. I Region Hovedstaden er det kun 57% efter 5 år og 39% efter 10 år.

100% 90% 80% 70% 60% 50% 40%

GENNEMSNITLIG OVERLEVELSESRATE FORDELT PÅ BRANCHER

30% 20% 10% 0%

Efter 1 år

Efter 5 år

Industri

Information og kommunikation

Bygge og anlæg

Videnservice

Handel

Operationel service

Efter 10 år

Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

Vækstvilkår 2018

IVÆRKSÆTTERNES JOBSKABELSE

11%

Industri

21%

Bygge og anlæg

20%

Handel

3%

Transport

6%

Information og kommunikation

9%

Videnservice

13%

Operationel service

18%

Øvrige brancher

Kilde: eStatistik

Det er de nye virksomheders værdi- og jobskabelse, som er afgørende for iværksætteriets økonomiske betydning, og her klarer Egedal sig rigtig flot. De nystartede virksomheder i perioden 2005-2014 stod for i alt 1.549 job i Egedal Kommune i 2015, hvilket svarer til 19,2% af det samlede antal job i alle virksomheder. Det er den næsthøjeste andel blandt alle kommunerne i Region Hovedstaden. Det afspejler, at Egedal er en udpræget bosætningskommune, hvor der er relativt få job, så de nyetablerede virksomheder med succes, vægter relativt tungt på arbejdsmarkedet.

Egedals to største iværksætterbrancher, handel samt bygge og anlæg, er også de brancher, hvor de nye virksomheder skaber flest job. Bygge og anlægsiværksætterne stod for 349 job, mens de nye handelsvirksomheder stod for 311 job i 2015.

På trods af, at der også er etableret mange nye videnservicevirksomheder, står de kun for 141 job svarende til 9% af jobbene i de nye virksomheder. Den lave jobandel skyldes, at en stor del af iværksætteriet inden for videnservice er såkaldt self-employment, dvs. iværksættere hvis primære formål er at skabe beskæftigelse til sig selv.

Der etableres som nævnt relativt få nye industrivirksomheder, men en høj overlevelsesrate kombineret med udprægede stordriftsfordele inden for industrien betyder, at de nye industrivirksomheder står for 164 job i 2015 svarende til 11% af alle job skabt af de sidste 10 års iværksættere.

JOB SKABT AF IVÆRKSÆTTERÅRGANG 2005-2014 I 2015

23

24

Vækstvilkår 2018

57%

JOB SKABT AF IVÆRKSÆTTERÅRGANG 2005-2014 I FORHOLD TIL ALLE JOB I 2015

43%

70%

70%

30%

30%

Information og Bygge og kommunikation anlæg

Job skabt af iværksætterårgang 2005-2014

Viden­ service

76%

81%

84%

24%

19%

16%

Øvrige brancher

Handel

Operationel service

90%

92%

10%

8%

Industri

Transport

Resterende job Kilde: eStatistik

I brancherne information, kommunikation, bygge, anlæg, videnservice og operationel service udgør iværksætternes jobskabelse mere end de gennemsnitlige 19,2%. Nye digitale muligheder og stigende efterspørgsel efter digitale løsninger betyder, at virksomheder etableret efter 2004 står for 43% af de 210 job, der er inden for informations- og kommunikationsbranchen i Egedal.

Hovedparten af jobbene er i virksomheder, der er etableret i Egedal efter finanskrisen. Det samme gør sig gældende inden for videnservice. Også inden for bygge- og anlægsbranchen står de seneste 10 års iværksættere for en stor andel af jobbene.

I den anden ende af skalaen befinder transport- og industribranchen sig. De få nye transportvirksomheder skaber også begrænset beskæftigelse. Således står de seneste 10 års iværksættere inden for transportbranchen kun for 40 job, hvilket svarer til 8% af alle transportjobbene i kommunen. I industrien dominerer de større virksomheder, hvorfor iværksættervirksomhederne kun står for 10% af jobbene.

Vækstvilkår 2018

EKSPORT EKSPORTNØGLETAL – 2015

Antal eksportvirksomheder

Eksportværdi

214

3,4

mia.kr.

Andel eksportvirksomheder

11%

Eksportværdiens andel af produktionsværdien

38%

Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik og Sam-K/Line

Af de 1.922 virksomheder, der havde hovedsæde i Egedal i 2015, havde 214 af dem salg til udlandet. Det svarer til 11%. Det er en lav andel både sammenlignet med hele Region Hovedstaden, landsdel Nordsjælland og hovedparten af Egedals nabokommuner. Det afspejler erhvervsstrukturen i Egedal med mange små hjemmemarkedsorienterede virksomheder inden for fx bygge- og anlæg og serviceydelser rettet mod husholdninger og det lokale erhvervsliv.

38% af det, der produceres på arbejdsstederne i Egedal afsættes til udlandet. Det svarer til eksportandelen i Region Hovedstaden samlet set, og er lidt højere end i landsdel Nordsjælland og hovedparten af Egedals nabokommuner. Den relativt høje eksportandel skyldes Oticon A/S’s store eksport, der vægter højt.

Som følge af Danmarks begrænsede størrelse er de fleste brancher nødt til at kigge ud over landets grænser efter afsætningsmuligheder for at opnå skalafordele og muligheder for specialisering.

Samtidig fremmer den internationale konkurrence virksomhedernes incitamenter til at investere i forskning, udvikling og innovation for at bevare eller øge markedsandele til gavn for produktivitetsudviklingen. Endelig er der som følge af catching-up effekter grund til at forvente kraftigere vækst i den globale efterspørgsel end internt i Danmark fremadrettet. Der er derfor god grund til at fokusere på virksomhedernes internationalisering.

25

26

Vækstvilkår 2018

125 120 115 110 105

ANTAL EKSPORT­ VIRKSOMHEDER, INDEKS 2009=100

100 95 2009 Egedal

2010

2011 Landsdel Københavns omegn

2012

2013 Landsdel Nordsjælland

2014

2015 Landsdel Østsjælland

Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

Siden finanskrisen er der kommet 41 nye eksportvirksomheder i Egedal Kommune. Det svarer til en stigning på 24%. Det er en generel tendens for hele landet, og en lignende udvikling ses i landsdel Nordsjælland og de to omkringliggende landsdele. Det afspejler, at de små og mellemstore virksomheder i stigende grad har fokus på internationalisering som følge af gode, globale afsætningsmuligheder og bedre mulighed for servicehandel på tværs af grænser som følge af den digitale udvikling. I Region Hovedstaden var der i 2015 40% flere små og mellemstore virksomheder med eksport, end der var i 2009. Det er især de helt små virksomheder med under 10 årsværk og en omsætning, der ikke overstiger 15 mio.kr. om året, som er begyndt at eksportere serviceydelser til udlandet de senere år. Endvidere er det især små, videnintensive servicevirksomheder, der har påbegyndt eksport af fx software, rådgivningstjenester og data.

Til trods for, at der er flere og flere servicevirksomheder, som afsætter deres ydelser i udlandet, udgør industrieksporten stadig over 80% af den samlede eksport fra arbejdsstederne i Egedal Kommune. Det skyldes, at de eksporterende servicevirksomheder er små.

Også værdien af det, der eksporteres, er steget siden 2009. Samlet set eksporterer Egedals erhvervsliv i dag for over 600 mio.kr. mere end i 2009, hvilket svarer til en vækst på 22%. Denne udvikling er især drevet af de større industrivirksomheder med Oticon A/S i spidsen.

27

93%

38%

92%

89%

84%

36%

34% 27% 20% 12%

7%

Egedal

Alle brancher

Landsdel Københavns omegn Industri

Landsdel Nordsjælland

9%

Landsdel Østsjælland

Service

Kilde: Sam-K/Line

I Egedal eksporterer industrivirksomhederne 93% af det, de producerer, mens servicevirksomhederne kun sælger 7% af deres produktionsværdi til udlandet. Generelt er industrien i Danmark meget mere eksportintensiv end de fleste servicebrancher. Det skyldes flere forhold. For det første er der udprægede stordriftsfordele i industrien, som bedst udnyttes gennem omfattende salg til udlandet. For det andet vanskeliggøres handel med serviceydelser ofte af, at det kræver fysisk kontakt mellem producent og kunde, hvorfor små servicevirksomheder traditionelt fokuserer på lokal afsætning. Forskellige nationale reguleringer i modtagerlandet, tekniske handelshindringer og indenlandske administrative byrder kan også medvirke til at begrænse de små servicevirksomheders incitamenter til at kaste sig ud i eksport.

I Egedal fokuserer servicevirksomhederne kraftigt på indenlandsk afsætning. Servicebrancherne har en lidt højere eksportintensitet i landsdel Nordsjælland, Københavns Omegn og Østsjælland, men væksten i antallet af eksportvirksomheder i Egedal antyder et potentiale for stigende serviceeksport, efterhånden som de nye eksportører får fodfæste på de udenlandske markeder.

EKSPORTENS ANDEL AF PRODUKTIONS­ VÆRDIEN OPDELT PÅ INDUSTRI OG SERVICE­ BRANCHER, 2015

28

Vækstvilkår 2018

BILAG LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSE (OMREGNET TIL FULDTIDSJOB) I VIRKSOMHEDERNE FORDELT PÅ BRANCHER I EGEDAL KOMMUNE 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

3. kvartal Industri

1.630

1.524

1.362

1.352

1.285

1.338

1.384

1.402

1.563

Bygge og anlæg

1.015

909

866

840

825

734

776

765

849

Handel

1.183

1.188

1.331

1.243

1.208

1.217

1.204

1.224

1.283

Transport

434

342

245

281

316

325

359

314

233

Information og kommunikation

106

95

91

88

95

96

95

90

118

Erhvervsservice mv.

788

771

793

873

815

849

931

1.016

913

Kilde: Danmarks Statistik

15-69-ÅRIGE BORGERE FORDELT PÅ HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE I EGEDAL KOMMUNE 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Ufaglært

8.960

9.131

9.112

9.158

9.182

9.221

9.291

9.252

9.234

Erhvervsfaglig uddannelse

11.347

11.259

11.113

10.971

10.834

10.653

10.524

10.282

10.096

Kort videregående uddannelse

1.692

1.732

1.730

1.759

1.762

1.780

1.828

1.844

1.890

Mellemlang videregående uddannelse

4.286

4.321

4.365

4.419

4.502

4.510

4.612

4.647

4.703

Lang videregående uddannelse

2.010

2.105

2.181

2.258

2.340

2.406

2.496

2.621

2.737

Kilde: Danmarks Statistik

IND- OG UDPENDLING I EGEDAL KOMMUNE 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Indpendling til Egedal

6.135

5.963

5.863

5.860

5.792

5.952

6.195

Udpendling fra Egedal

16.492

16.254

16.313

16.346

16.327

16.592

16.779

Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik

NYETABLEREDE REELT AKTIVE VIRKSOMHEDER I EGEDAL KOMMUNE

Antal virksomheder

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017*

118

136

127

138

137

133

118

151

156

Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik

Vækstvilkår 2018

Vækstvilkår 2018 EGEDAL Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst

Center for

VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland

29