Vækstvilkår 2018
Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst i
EGEDAL KOMMUNE Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
2
Vækstvilkår 2018
INDHOLD 3
RESUMÉ
4
MULIGHEDER FOR ERHVERVSUDVIKLING
5
ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
12
DEMOGRAFISK STRUKTUR, PENDLING OG INDKOMSTER
19
IVÆRKSÆTTERI OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK
25
EKSPORT
28
BILAG
Center for
VækstAnalyse
VÆKSTVILKÅR 2018 EGEDAL Februar 2018
En del af Væksthus Sjælland
Layout: Characterise.dk Marienbergvej 132, 1. sal 4760 Vordingborg Tlf.: 5535 3035 info@vhsj.dk
Analysen er udarbejdet af Lill Andersen og Jon Toft Jensen For yderligere information, kontakt seniorøkonom Lill Andersen, lia@vhsj.dk eller 53 72 71 92
Vækstvilkår 2018
RESUMÉ Beliggende i den sydligste del af landsdel Nordsjælland på grænsen til landsdel Københavns Omegn og landsdel Østsjælland med god trafikal infrastruktur og et unikt og varieret landskab er Egedal en attraktiv bopælskommune for mange børnefamilier.1 Derfor er en stor andel af kommunens borgere børn, og gennemsnitsalderen er lav. Der er stor efterspørgsel efter de mange faglærte i kommunen, så beskæftigelsesfrekvensen er høj og 76% af de beskæftigede pendler på arbejde udenfor kommunegrænserne. Der er således en stor mængde veluddannet, kvalificeret arbejdskraft i Egedal Kommune, som trækker masser af erhvervsindkomst hjem fra virksomheder beliggende i andre dele af landet, primært de øvrige hovedstadskommuner. Til gengæld er erhvervslivet i Egedal Kommune begrænset til 1.851 arbejdssteder, der udbyder 11.567 job. Langt den største branche er den offentlige branche, der omfatter aktiviteter inden for offentlig administration, uddannelse og sundhed. Dernæst kommer handelsbranchen, industrien samt bygge- og anlægsbranchen. Halvdelen af alle arbejdsstederne er meget små med højest én ansat. Som følge heraf er det kun hver 10. virksomhed, der har eksport til udlandet. De øvrige fokuserer på indenlandsk salg. De senere års udviklingstendenser har overvejende været positive. Udviklingen vendte omkring 2013-2014, hvor værdiskabelsen og beskæftigelsen for alvor begyndte at stige i langt de fleste brancher. Således steg BNP med 4% i 2015, beskæftigelsen i virksomhederne steg med 515 fuldtidslønmodtagerjob fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2017, og de sidste to år er der hvert år etableret mere end 150 nye virksomheder. Det ser dermed ud til, at Egedal får gavn af den pæne nationale konjunkturudvikling, som pågår i disse år. Der er ikke tegn på, at de sidste års fremgang ændrer markant på erhvervsstrukturen i Egedal, men der er dog tendenser, som peger i retning af øget fokus på videnintensive aktiviteter og eksport: • Siden 2013 er der kommet mere end 120 nye fuldtidslønmodtagerjob inden for information, kommunikation og erhvervsservice • 30% af de nyetablerede virksomheder de sidste par år falder inden for brancherne information, kommunikation og videnservice • Der var 24% flere eksportvirksomheder i 2015 end i 2009 Det er positivt for Egedal, hvis denne udvikling fortsætter, idet videnintensive og eksporterende virksomheder ofte har en højere værdiskabelse og større vækstpotentiale end virksomheder inden for bygge, anlæg og handel.
Landsdel Nordsjælland består udover Egedal af kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal. Landsdel Københavns Omegn består af kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe. Landsdel Østsjælland består af Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød. 1
3
4
Vækstvilkår 2018
MULIGHEDER FOR ERHVERVSUDVIKLING Generelt afhænger mulighederne for erhvervsudvikling af fx • • • • • •
Den eksisterende erhvervsstruktur og udviklingen i denne Erhvervsstrukturen i de omkringliggende områder - er der synergieffekter? Borgernes uddannelsesmæssige baggrund og uddannelsesmuligheder i nærområdet Arbejdskraftens mobilitet - hvor nem adgang er der til arbejdskraft uden for kommunen? Borgerne = det lokale kundegrundlag Trafikal og digital infrastruktur, fx adgang til kollektiv trafik og vejnettet samt adgang til stabilt og højtydende bredbånd, fibernet og mobilt internet • Grundpriser og priser på erhvervsejendomme – især af betydning for pladskrævende virksomheder • Rammevilkår (erhvervsvenlighed, lokalplaner mv.) VækstVilkår 2018 indeholder ikke en detaljeret analyse af alle disse faktorer, men på baggrund af en overordnet indsigt i de første fem punkter, tegner der sig alligevel nogle opmærksomhedspunkter, som vi mener kan bidrage til at styrke erhvervsudviklingen i Egedal. • Egedals helt store styrkepositioner er den veluddannede, kvalificerede arbejdsstyrke og den gode trafikale infrastruktur. Den høje andel af borgere med en faglært uddannelse er især attraktiv for industrivirksomheder og virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Denne gruppe af velfungerende virksomheder er grundpillen i Egedals erhvervsliv, og de skal også fremadrettet understøttes og prioriteres. • Som den markant største virksomhed i kommunen, er Oticon A/S også én af Egedal Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner. Det er vigtigt at sådan en stor, værdiskabende virksomhed understøttes i den lokale erhvervsservice, og at man indgår i tæt dialog med virksomheden vedrørende dens behov og forventninger til den kommunale service. Indsigt i hvad Oticon A/S finder attraktivt ved Egedal Kommune kan også medvirke til at skabe forhold, der tiltrækker underleverandører og servicevirksomheder i tilknytning til elektronikindustrien. • Den omfattende trafikale infrastruktur taler for, at virksomheder i området har gode muligheder for opskalering, idet de relativt nemt kan tiltrække specialiseret arbejdskraft fra både den nordlige og sydlige del af Region Hovedstaden. Det illustreres også af den omfattende pendling både ind og ud af kommunen. Tredje etape af Frederikssundsmotorvejen vil yderligere gavne mulighederne for erhvervsudvikling. • Det anbefales desuden at identificere og understøtte virksomheder med vækstpotentiale. En del af dem har de senere år afprøvet udenlandsk salg. Hvis de skal lykkes med det, har de brug for målrettet rådgivning og vejledning, så de får lagt en eksportstrategi, der giver dem optimale muligheder for vækst og udvikling.
Vækstvilkår 2018
ERHVERVSSTRUKTUR, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE ERHVERVSSTRUKTURELLE NØGLETAL – 2015
Antal arbejdssteder
1.851
BNP (løbende priser)
7.851
mia. kr.
184.085
kr.
BNP pr. indbygger
Antal job
12.669
11.567
beskæftigede personer med arbejdssted i området
1.329
selvstændige
6.726
private lønmodtagere
3.512
offentlige lønmodtagere
Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik og Sam-K/Line
De 1.851 arbejdssteder i Egedal Kommune stod for 12.669 job i 2015. De 11.567 personer, som bestred disse job skabte merværdi på 7,9 mia.kr. Knap hver tredje var beskæftiget i offentlig forvaltning og service, mens de resterende enten var selvstændige erhvervsdrivende eller ansat i en virksomhed. Egedal er en udpræget bosætningskommune med et lille erhvervsliv i forhold til indbyggertallet. Det adspejles bl.a. ved et lavt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på 184.000 kr. i 2015.2 Kun to kommuner i regionen har et lavere BNP pr. indbygger: Bornholm (138.000 kr.) og Gribskov (177.000 kr.). Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Region Hovedstaden 460.000 kr. Det betyder imidlertid ikke, at borgerne i Egedal kommune er fattige eller ikke er i beskæftigelse og genererer erhvervsindkomst. Erhvervsindkomsten pr. indbygger var i 2016 gennemsnitlige 220.000 kr. i Egedal, hvilket placerer Egedal blandt de 10 kommuner med den højeste erhvervsindkomst pr. indbygger i Region Hovedstaden.
BNP er den merværdi, som virksomheder og institutioner skaber, når de producerer varer og serviceydelser. Det beregnes som værdien af den samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og serviceydelser, der bruges i produktionsprocessen. 2
5
6
Vækstvilkår 2018
BRANCHESTRUKTUR
6%
ARBEJDSSTEDER FORDELT PÅ BRANCHER, 2015
Industri
16%
Bygge og anlæg
14%
Handel
3%
Transport
8%
Information og kommunkation
12% 7%
Videnservice Operationel service
12%
Offentlig administration, undervisning og sundhed
22%
Øvrige brancher
Kilde: Danmarks Statistik
De to største brancher målt på antal arbejdssteder (uanset arbejdsstedernes størrelse) er bygge og anlæg (16%) og øvrige brancher (22%), der omfatter landbrug, forsyningsvirksomheder, hoteller og restauranter samt servicevirksomheder, hvis ydelser primært er rettet mod husholdningerne inden for fx personlig pleje, sport og fritid. Lidt færre arbejdssteder er der inden for handelsbranchen (14%) samt videnservice (12%) og de offentlige brancher, offentlig administration, undervisning og sundhed (12%). Videnservicebranchen omfatter virksomheder, hvis serviceydelser primært afsættes til erhvervslivet og det offentlige, fx advokatvirksomhed, bogførings- og revisionsvirksomhed, arkitekt- og ingeniørvirksomhed, reklamebureauer samt virksomhedsrådgivning. Arbejdsstedernes branchefordeling afspejler sjældent branchernes økonomiske tyngde. Nogle brancher som fx videnservice består typisk af meget små virksomheder, så selvom der er mange af dem, skaber de begrænset merværdi og genererer begrænset beskæftigelse. Omvendt består industribranchen ofte af store virksomheder, hvor hvert arbejdssted har stor økonomisk betydning for området. Det ses også at være tilfældet i Egedal: hvor industriarbejdspladserne kun udgør 6% af alle arbejdspladserne, udgør beskæftigelsen på disse arbejdssteder 14% af den samlede beskæftigelse. Til gengæld er der mange små videnservicevirksomheder, der kun står for 4% af beskæftigelsen. Målt på beskæftigelsen er de offentlige brancher langt de største, idet 32% af de beskæftigede i Egedal Kommune er beskæftiget her. Det er bl.a. alle de kommunale serviceopgaver og administration, der trækker beskæftigelsesandelen op. Herudover omfatter branchen fx køreskoler, friskoler og privathospitaler. Handelsbranchen, industribranchen og de øvrige brancher bidrager hver til over 10% af beskæftigelsen, mens bygge- og anlægsbranchen står for 9%. Informationsog kommunikationsbranchen samt transportbranchen står med hhv. 2% og 4% for de mindste andele af beskæftigelsen.
Vækstvilkår 2018
14%
10%
9%
6%
17%
18%
4%
3%
2%
3%
Industri
4%
7%
Bygge og anlæg
7%
6%
32%
32%
11%
15%
Handel
Egedal
Transport Information og kommunkation
Landsdel Nordsjælland
Videnservice
BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHER, 2015
Operationel service Off. adm., undervisning og sundhed Øvrige brancher
Landsdel Københavns omegn
10%
8%
7%
8%
18%
19%
5%
5%
5%
2%
7%
5%
7%
6%
27%
34%
14%
13%
Landsdel Østsjælland
Kilde: Danmarks Statistik
Med henblik på at vurdere branchestrukturen i Egedal Kommune, benchmarkes den med strukturen i den landsdel, Egedal er beliggende i (landsdel Nordsjælland), samt de to landsdele, der grænser op til Egedal kommune: landsdel Københavns Omegn og landsdel Østsjælland. Overordnet set har industrien større økonomisk tyngde i Egedal end i alle tre landsdele. Faktisk har Egedal den tredjestørste industribeskæftigelsesandel af alle kommunerne i Region Hovedstaden. Det er Oticon A/S, der trækker beskæftigelsesandelen op på 9% i industrien. Det er kun Gladsaxe og Ballerup, hvor flere store industrivirksomheder er beliggende, der har en højere andel på hhv. 27% og 16%. Også beskæftigelsesandelen i bygge- og anlægsbranchen er højere i Egedal end i de tre landsdele. Der er en tendens til, at den økonomiske aktivitet i bygge- og anlægsbranchen er koncentreret i de vestlige og nordlige kommuner i Region Hovedstaden samt store dele af Region Sjælland, hvor der er god adgang til faglært arbejdskraft, og hvor grundpriserne typisk er lavere end tættere på hovedstaden. Til gengæld betyder videnservice og øvrige brancher mindre i Egedal end i de tre landsdele. Generelt er beskæftigelsen i videnintensive servicebrancher koncentreret omkring København og kommunerne umiddelbart nord for København, hvor der er god adgang til viden deling og højtuddannet, specialiseret arbejdskraft.
7
8
Vækstvilkår 2018
STØRRELSESSTRUKTUR
ARBEJDSSTEDER OG JOB FORDELT PÅ VIRKSOMHEDS STØRRELSE, 2015
49%
1 ansat
8%
25%
2-4 ansatte
10%
12%
5-9 ansatte
12%
8%
10-19 ansatte
16%
4%
20-49 ansatte
19%
2%
50+ ansatte
35%
Kilde: Danmarks Statistik
Næsten halvdelen af arbejdsstederne i Egedal Kommune har højst én ansat. Hver fjerde af disse små arbejdssteder opererer inden for erhvervsservice (både videnservice og operationel service som fx rengøring, vagt- og sikkerhedstjenester). Derudover tegner bygge- og anlægsbranchen sig for næsten hvert femte af de mindste arbejdssteder. 25% af arbejdsstederne i Egedal kommune har 2-4 ansatte, og hvert fjerde af disse falder inden for handel, transport, hoteller og restauranter. Vender vi blikket mod de største virksomheder, så er der kun 10 arbejdssteder med 100 ansatte eller derover i Egedal Kommune, og 6 af disse er offentlige. Den absolut største virksomhed er Oticon A/S med over 1.000 ansatte. Falck Danmark A/S og et par store supermarkeder er også registreret med mere end 100 ansatte. Der er 35 arbejdssteder med 50 eller flere ansatte, hvilket svarer til 2% af alle arbejdsstederne i Egedal. Generelt udgør den offentlige sektor en stor andel af de større arbejdssteder i Egedal Kommune. På trods af, at de 49% mindste virksomheder kun bidrager med 8% af jobbene i Egedal, har de mindste arbejdssteder faktisk større økonomisk tyngde i Egedal Kommune end i hovedparten af kommunerne i Region Hovedstaden. I hele regionen bidrager de små arbejdssteder kun med 4% af jobbene, og i de største erhvervskommuner som Ballerup, Gladsaxe og Høje-Taastrup står de kun for 2% af jobbene. Omvendt har de største virksomheder mindre økonomisk tyngde i Egedal, hvor de 35 største arbejdssteder bidrager med 35% af jobbene. I Region Hovedstaden bidrager virksomheder med 50 ansatte eller derover med over halvdelen af alle jobbene, og i Ballerup er andelen helt oppe på 73%. Det konkluderes, at erhvervsstrukturen i Egedal både angående branche og størrelse minder langt mere om de nordlige kommuner, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov, end om kommunerne umiddelbart syd for Egedal (Albertslund, Høje-Taastrup og Roskilde). I alle de fire nordlige kommuner står industrien og/eller bygge- og anlægsbranche for en relativt stor andel af beskæftigelsen, ligesom de små virksomheder har relativt stor økonomisk tyngde.
Vækstvilkår 2018
ØKONOMISK VÆKST
125 120 115 110 105
BRUTTONATIONAL PRODUKT, BNP (KÆDEDE VÆRDIER), INDEKS 2009=100
100 95 90 2009 Egedal
2010
2011
2012
Landsdel Københavns omegn
Anm. BNP på kommuneniveau for 2016 er ikke tilgængeligt ved redaktionens slutning.
2013
2014
Landsdel Nordsjælland
2015
2016 Landsdel Østsjælland
Kilde: Sam-K/Line og Danmarks Statistik
Det har taget lang tid at få gang i den økonomiske vækst igen i store dele af Danmark efter finanskrisen. Således også i Egedal. Først i 2015 registreres en fremgang i BNP på 4%. Inden for både handelsbranchen, hoteller og restauranter og erhvervsservice vendte flere års tilbagegang til fremgang i 2015. Men også inden for bygge og anlæg samt industribranchen var der tydelig fremgang i 2015. På baggrund af landsdelstallene og de nationale data forventes fremgangen at være fortsat i 2016 og 2017. Også i landsdel Nordsjælland og Østsjælland er det gået langsomt med at få vendt økonomisk tilbagegang til fremgang. I 2013 var BNP i begge disse landsdele og i Egedal stort set på samme niveau som i 2009, da finanskrisen rasede på sit højeste. Til gengæld har der været fremgang i alle årene siden 2009 i landsdel Københavns Omegn. Én af grundene til, at det er gået så trægt med at få gang i væksten i Egedal er de mange små virksomheder, som qua sin størrelse er meget lokalt orienteret og derfor ramt af stagnation, når husholdningerne holder igen med det private forbrug over en længere periode. Et område med flere større virksomheder, der også afsætter sine varer og serviceydelser i udlandet, vil i højere grad få fordel af den globale vækst og fremgangen i den internationale handel, der har været siden finanskrisen.
9
10
Vækstvilkår 2018
BESKÆFTIGELSESUDVIKLING 108 106 104 102 100 98
BESKÆFTIGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER (ANTAL PERSONER), INDEKS 2009=100
96 94 92 2009
2010
Egedal
2011
2012
Landsdel Københavns omegn
2013
2014
Landsdel Nordsjælland
2015 Landsdel Østsjælland Kilde: Danmarks Statistik
Den svage økonomiske udvikling i årene efter finanskrisen afspejles i beskæftigelsen, der faldt med 634 personer fra 2009 til 2013. Til gengæld vendte beskæftigelsesudviklingen allerede i 2014, idet den fra 2013 til 2015 er steget igen med 457 personer, hvilket svarer til 4,1%. Egedal havde kraftigere tilbagegang i beskæftigelsen end de tre landsdele, Nordsjælland, Københavns Omegn og Østsjælland, frem til 2013, men også kraftigere fremgang fra 2013 til 2015 end Nordog Østsjælland. Fremgangen siden 2013 er drevet af øget beskæftigelse i virksomhederne, mens beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service er faldet lidt. I 2015 var der 493 flere beskæftiget i Egedals virksomheder end to år tidligere. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, som analyseres på de følgende sider, indikerer fortsat fremgang i virksomhederne.
101 100 99 98 97 96
BESKÆFTIGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER (ANTAL PERSONER) I EGEDAL, INDEKS 2009=100
95 94 93 92 2009 Virksomheder
2010
2011 Offentlig forvaltning og service
2012
2013
2014
2015
Kilde: Danmarks Statistik
Vækstvilkår 2018
21,6% 2,9%
24,2%
6,2% 2,1%
-21,2%
-18,7%
-10,4%
-27,2%
12,0% 3,5%
-26,3%
Industri
Bygge og anlæg
3. kvt. 2009-3. kvt. 2013
Handel
Transport
Information og kommunikation
Erhvervs service mv.
3. kvt. 2013-3. kvt. 2017
Anm.: Erhvervsservice mv. omfatter brancherne finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning, videnservice og operationel service. Se data i bilaget.
Kilde: Danmarks Statistik
Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2013 var der tilbagegang eller stagnation i lønmodtagerbeskæftigelsen i langt de fleste brancher. Størst procentuel tilbagegang var der i transportbranchen, der mistede 118 fuldtidslønmodtagerjob. Det var imidlertid udviklingen i industrien, der bidrog kraftigst til udviklingen, idet der i perioden forsvandt 345 fuldtidslønmodtagerjob her. Også bygge- og anlægsbranchen bidrog kraftigt til udviklingen med en tilbagegang på 190 fuldtidslønmodtagerjob. I løbet af 2013 vendte beskæftigelsesudviklingen, og fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2017 blev tilbagegang afløst af fremgang. Samlet var der i 3. kvartal 2017 515 flere fuldtidslønmostagerjob end 4 år tidligere. Overordnet er fremgangen drevet af øget indenlandsk efterspørgsel samt effektiviseringer i de større industrivirksomheder, der har øget deres konkurrenceevne. Når konkurrenceevnen stiger, kan virksomhederne afsætte mere på de udenlandske markeder, hvorfor virksomhederne øger produktionsomfanget og beskæftigelsen. Kraftigst procentuel fremgang har den digitale udvikling givet inden for information og kommunikation. Det er imidlertid en meget lille branche, hvorfor væksten på 24% kun svarer til 23 fuldtidslønmodtagerjob. Også i perioden med fremgang er det industrien, der har bidraget kraftigst til udviklingen, idet der de sidste tre år er skabt 278 fuldtidslønmodtagerjob. Inden for erhvervsservice mv. er der skabt 98 fuldtidslønmodtagerjob. Også den store handelsbranche har bidraget til fremgangen med 75 fuldtidslønmodtagerjob, primært inden for engroshandel. Det er især de større virksomheder, der har drevet fremgangen siden 2013. Som den eneste branche er tilbagegangen fortsat inden for transportområdet de seneste tre år, hvor man har mistet yderligere 83 fuldtidslønmodtagerjob. Fremgangen inden for bygge og anlæg samt erhvervsservice genfindes i de fleste øvrige kommuner øst for Storebælt. Til gengæld er der en tendens til, at transportbranchens aktiviteter koncentreres ned langs Køge Bugt motorvejen med deraf følgende fremgang i fx Brøndby, Ishøj og Greve og tilbagegang i rigtig mange andre kommuner på Sjælland og i Hovedstadsområdet.
UDVIKLING I LØNMODTAGER BESKÆFTIGELSEN (OMREGNET TIL FULDTIDSJOB) I VIRKSOMHEDERNE
11
12
Vækstvilkår 2018
DEMOGRAFISK STRUKTUR, PENDLING OG INDKOMSTER DEMOGRAFISKE NØGLETAL – ULTIMO 2015
43.006 indbyggere 20% 8.428
67% 28.855
13% 5.723
0-14 årige
15-69 årige
70+ årige
32% 9.234
35% 10.096
7% 1.890
16% 4.703
9% 2.737
Ufaglært
Faglært
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Anm.: 195 borgere i alderen 15-69 år er ikke fordelt på uddannelsesmæssig baggrund, da den er uoplyst. Se data for flere år i bilaget.
Kilde: Danmarks Statistik
Egedal har en større andel yngre borgere og en lavere andel ældre end de øvrige kommuner i den nordsjællandske landsdel. Det ses bl.a. ved, at gennemsnitsalderen i Egedal Kommune er 40,8 år, mens den for de øvrige nordsjællandske kommuner er 43,6 år. I Egedal er 2 ud af 3 borgere i den erhvervsaktive alder mellem 15 og 69 år, mens hver femte borger er under 15 år. 13% af borgerne er 70 år eller derover. Også i forhold til hele Region Hovedstaden er andelen af børn større i Egedal, mens andelen af borgere i den erhvervsaktive alder er lavere. I Region Hovedstaden udgør borgere under 15 år 17%, og borgere mellem 15 og 69 år udgør 71%. Den store andel børn og unge i Egedal betyder, at hver tredje af de godt 9.000 ufaglært er unge under 20 år, som er under uddannelse (primært grundskole og ungdomsuddannelse). Det nordvestlige område bestående af kommunerne Egedal, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov, har en stor koncentration af faglært arbejdskraft. I disse kommuner har mellem 35% og 39% af borgerne i den erhvervsaktive alder en erhvervsfaglig uddannelse. I den øvrige del af Region Hovedstaden er andelen nede på 22%. Til gengæld har de fire nordvestlige kommuner en lavere andel borgere med en lang videregående uddannelse end regionsgennemsnittet. Borgernes uddannelsesmæssige baggrund afspejler således erhvervsstrukturen i Egedal, hvor industrien og bygge- og anlægsbranchen, der anvender meget faglært arbejdskraft, har relativt stor økonomisk tyngde, mens videntunge servicebrancher inden for fx information, kommunikation, virksomhedsrådgivning og regnskab har mindre økonomisk tyngde.
Vækstvilkår 2018
500 400
Antal personer
300 200 100
BEFOLKNINGS UDVIKLING
0 -100 -200 2009
2010
Fødselsoverskud
2011
2012
Nettotilflyttede fra Danmark
2013
2014
Nettoindvandrede fra udlandet
2015
2016 Befolkningstilvækst
Kilde: Danmarks Statistik
Der har aldrig boet så mange borgere i Egedal Kommune, som der gør i dag. De seneste 8 år er folketallet steget med i alt 2.051 borgere til 43.000 i 2017. Halvdelen af befolkningstilvæksten skyldes den relativt unge befolkning, som betyder, at der hvert år fødes flere børn end der dør borgere i Egedal (fødselsoverskud). Indvandring fra udlandet bidrager til den resterende befolkningstilvækst. Antallet af tilflyttere fra andre dele af Danmark er steget støt siden 2010, hvor ca. 2.000 borgere flyttede til Egedal, til ca. 2.500 borgere de sidste par år. Tilflytterne er langt overvejende personer i den erhvervsaktive alder, der hidtil har været bosat i andre dele af Region Hovedstaden. Der er imidlertid lidt flere borgere, der er flyttet fra Egedal end til Egedal. Samlet bidrager nettotilflytning derfor ikke til befolkningstilvæksten i Egedal de sidste 8 år. De kommende år forventes folketallet i Egedal at fortsætte med at stige, således at der om 25-30 år bor 46.000 borgere i kommunen.3 Der kommer især mange ældre borgere. Således forventes der at være knap 3.000 flere borgere på 70 år eller derover i 2045, end der er i dag. Det er en stigning på næsten 60%. Også antallet af børn forventes at stige, mens antallet af borgere i den erhvervsaktive alder falder lidt. Konkret forudser fremskrivningen, at der i 2045 bor ca. 1.500 flere borgere under 15 år og knap 1.000 færre borgere mellem 15 og 69 år. Dermed står Egedal ligesom hovedparten af landets øvrige kommuner over for den udfordring i fremtiden, at et lavere antal erhvervsaktive borgere skal forsørge et større antal børn og ældre. Forsørgerbyrden, der måler forholdet mellem antal borgere, der skal forsørges, og antal borgere i den erhvervsaktive alder, stiger fra 0,49 i 2017 til 0,67 i 2045.
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, www.statistikbanken.dk. Egedals egen befolkningsprognose forudsiger kraftigere befolkningsvækst, se www.egedalkommune.dk/media/518325/befolkningsprognosen_2017-29.pdf. 3
13
14
Vækstvilkår 2018
BORGERNES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET (16-66-ÅRIGE), 2015 Ufaglært
Beskæftigede
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
5.173
7.954
1.429
3.815
2.282
155
184
31
48
48
2.634
1.223
129
463
112
Arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken
Faglært
Anm.: Summen af beskæftigede, arbejdsløse og borgere uden for arbejdsstyrken svarer ikke til totalerne på side 12, da data i denne tabel er baseret på et andet alderssegment (16-69 år) og årstal (2015).
Kilde: Danmarks Statistik
Beskæftigelsesfrekvensen er højest for borgere med en lang videregående uddannelse og lavest for ufaglærte. Blandt borgerne med en videregående uddannelse (kort, mellemlang og lang) er 90% i beskæftigelse. I den store gruppe af faglærte er knap 8.000 borgere svarende til 85% i beskæftigelse, mens 1.223 borgere er uden for arbejdsstyrken – primært på folkepension, førtidspension og efterløn. Blandt ufaglærte borgere er godt 5.000 i beskæftigelse, hvilket svarer til 65%. 2.634 ufaglærte er udenfor arbejdsstyrken. Heraf er over halvdelen under uddannelse, mens knap 600 er på en form for pension. Beskæftigelsesfrekvensen i Egedal Kommune er 81,4%, hvilket er den højeste i Region Hovedstaden. Den ligger markant over frekvensen i den nordsjællandske landsdel og de to omkringliggende landsdele, Københavns Omegn og Østsjælland. Økonomisk vækst i de virksomheder, som beskæftiger borgere i Egedal, har betydet, at beskæftigelsesfrekvensen er steget siden 2013. En fortsat øget beskæftigelsesfrekvens kan medvirke til at afhjælpe udfordringen med den stigende forsørgerbyrde. Den vedtagne lov om folkepension, der gradvist øger folkepensionsalderen bidrager til at løse problemet, ligesom indsatser, der bringer andre borgere uden for arbejdsstyrken ind på arbejdsmarkedet kan bidrage til løsningen.
82 81 80 79 78 77 76 75
BESKÆFTIGELSES FREKVENS (16-66-ÅRIGE)
74 73 72 2009 Egedal
2010
2011
2012
Landsdel Københavns omegn
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen måler antal beskæftigelse i forhold til det samlede antal borger i alderen 16-66 år.
2013 Landsdel Nordsjælland
2014
2015 Landsdel Østsjælland
Kilde: Danmarks Statistik
Vækstvilkår 2018
PENDLINGSMØNSTRE PENDLING, 2015
Antal personer Bor og arbejder i Egedal Kommune
5.372
Udpendlere fra Egedal Kommune
16.779
Indpendlere til Egedal Kommune
6.195 Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
Region Hovedstaden udgør et integreret arbejdsmarked for borgere i regionens kommuner. Egedals geografiske placering og gode trafikale infrastruktur gør det til en af de helt store bopælskommuner, hvorfra rigtig mange borgere hver dag pendler på arbejde i andre dele af Region Hovedstaden. Således arbejder 76% af de beskæftigede borgere med bopæl i Egedal Kommune i virksomheder og institutioner beliggende uden kommunen. 6.300 borgere pendler på arbejde i én af de syv nabokommuner, heraf næsten halvdelen til én af de store virksomheder i Ballerup Kommune. Yderligere 9.100 borgere pendler på arbejde i Københavns Kommune eller en af de andre kommuner i Region Hovedstaden, mens 1.400 borgere pendler på arbejde i andre dele af landet. I alt 16.779 borgere i Egedal Kommune pendler på arbejde uden for kommunen. 5.372 borgere med bopæl i Egedal Kommune arbejder i virksomheder og institutioner beliggende i kommunen. Det svarer til 24% af de beskæftigede med bopæl i Egedal Kommune. 6.195 borgere bosat uden for Egedal Kommune pendler på arbejde i virksomheder og institutioner beliggende i kommunen. Dermed står indpendlerne for over halvdelen af den samlede beskæftigelse i virksomheder og institutioner i Egedal Kommune. Siden 2013 er såvel pendling til som pendling fra Egedal steget. Efter finanskrisen har virksomhederne øget specialiseringen og efterspørgslen efter specialistkompetencer er steget. Derfor er arbejdskraften i dag generelt nødt til at være mere mobil, end den var for 9 år siden.
104 102 100 98 96 94 92
ANTAL PENDLERE, INDEKS 2009=100
90 2009
2010
Indpendling til Egedal
Anm.: Se data i bilaget.
2011
2012
2013
2014
2015
Udpendling fra Egedal
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
15
16
Vækstvilkår 2018
UDPENDLERNES UDDANNELSE, 2015
Antal personer
Andel af samlet antal beskæftigede med bopæl i Egedal Kommune
Ufaglært
3.631
70,2%
Faglært
6.376
80,2%
Kort videregående uddannelse
1.286
90,0%
Mellemlang videregående uddannelse
3.083
80,8%
Lang videregående uddannelse
2.073
90,8% Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
Generelt er der stor udpendling blandt alle uddannelsessegmenter i Egedal Kommune. Blandt de ufaglærte, der traditionelt er de mindst specialiserede og dem, der får mindst ud af pendling, arbejder hele 70% af de beskæftigede uden for Egedal Kommune. Størst udpendling er der blandt borgerne med en kort eller lang videregående uddannelse, hvor 9 ud af 10 finder arbejde uden for kommunegrænsen. En lidt lavere andel, 80%, af borgerne med en mellemlang videregående uddannelse, der bl.a. omfatter skolelærere, politibetjente og sygeplejersker, arbejder uden for Egedal Kommune.
UDPENDLERNES BRANCHEFORDELING, 2015 Antal personer
Andel af samlet udpendling
2.226
13,3%
985
5,9%
Handel, transport, hoteller og restauranter
4.012
23,9%
Erhvervsservice mv.
4.452
26,5%
Offentlige brancher
4.429
26,4%
675
4,0%
Industri Bygge og anlæg
Øvrige brancher
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
Udpendlerne fordeler sig med ca. en fjerdedel beskæftiget inden for brancherne handel, transport, hoteller og restauranter, en fjerdedel inden for erhvervsservice mv. og en fjerdedel inden for offentlige brancher. Mens de ufaglærte primært er beskæftiget inden for handel, transport, hoteller og restauranter samt erhvervsservice, finder de faglærte beskæftigelse inden for de fleste brancher. Blandt borgerne med en videregående uddannelse er udpendlerne koncentreret i de offentlige brancher. Hovedparten af udpendlerne benytter bilen til og fra arbejde på trods af, at der er adgang til 6 S-togsstationer, og 65% af borgerne bor mindre end 1,2 km. fra en station.
Vækstvilkår 2018
INDPENDLERNES UDDANNELSE, 2015
Antal personer
Andel af samlet indpendling
Ufaglært
1.546
25,0%
Faglært
1.941
31,3%
277
4,5%
1.393
22,5%
815
13,2%
Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
25% af indpendlerne er ufaglærte, 31% er faglærte og den største andel, 39%, har en videregående uddannelse – primært mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er et typisk træk, at jo mere specialiseret arbejdsstyrken er, jo mere mobil er den. At der er et stort antal borgere med den samme brede uddannelsesmæssige baggrund, der pendler ind og ud af kommunen er ikke overraskende, da uddannelseskategorierne omfatter mange forskelligartede kompetencer og specialiseringer. Desuden er geografisk placering langt fra den eneste betydende faktor ved valg af job. Som nævnt står indpendlerne for en meget stor del af beskæftigelsen i virksomheder og institutioner beliggende i Egedal Kommune. Industrien er den branche, der er mest afhængig af indpendling, idet 3 ud af 4 job varetages af personer bosat uden for Egedal Kommune. Det afspejler industrivirksomhedernes høje grad af specialisering. Inden for bygge og anlæg, offentlige brancher samt handel, transport, hoteller og restauranter udgør indpendlerne over halvdelen af beskæftigelsen. Erhvervsservice er den branche, der er mindst afhængig af indpendling. I disse servicebrancher er der mange små virksomheder, der typisk er registreret på virksomhedsejerens bopæl, og ofte kun beskæftiger ejeren selv.
2.034 1.365 714 1.242
630
400
463
Industri
Bygge og anlæg
Bopæl i Egedal
1.278
1.075
1.662
210 494
Handel, transport, hoteller og restauranter
Erhvervsservice mv.
Offentlige brancher
Øvrige brancher
Indpendlere
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
INDPENDLERNES BRANCHEFORDELING, 2015
17
18
Vækstvilkår 2018
BORGERNES INDKOMSTER 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30%
INDKOMST I ALT FØR SKAT FORDELT PÅ INDKOMSTTYPER, 2016
20% 10% 0%
Egedal
Landsdel Københavns omegn
Landsdel Nordsjælland
Erhvervsindkomst
Formueindkomst
Offentlige overførsler
Anden personlig indkomst
Private pensioner
Landsdel Østsjælland
Kilde: Danmarks Statistik
Den høje beskæftigelsesfrekvens i Egedal betyder, at en stor andel af borgernes personlige indkomst er erhvervsindkomst. Samlet set tjente de beskæftigede borgere med bopæl i Egedal kommune 9,4 mia.kr. i 2016. Det er 76,4% af borgernes samlede personlige indkomster. I landsdel Nordsjælland, Københavns Omegn og Østsjælland ligger erhvervsindkomstens andel på omkring 70%. Både den gennemsnitlige erhvervsindkomst og andelen af personer med erhvervsindkomst ligger højt i Egedal i 2016 trods en lavere vækst i begge dele siden 2009 i forhold til de tre landsdele. Den svage vækst i antallet af personer med erhvervsindkomst skal ses i sammenhæng med den generelt meget høje beskæftigelsesfrekvens, der har eksisteret i hele den betragtede periode. At den gennemsnitlige reale erhvervsindkomst er vokset mindre kraftigt end i resten af den nordsjællandske landsdel og landsdel Københavns Omegn skyldes to forhold. For det første har gruppen af borgere med en videregående uddannelse haft den kraftigste realindkomstfremgang siden 2009, og denne gruppe er relativt lille i Egedal Kommune. Den anden årsag til den svage udvikling er, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst for gruppen af ufaglærte er faldet kraftigere i Egedal end i de to landsdele.
7,0%
8,5% 4,8%
4,4%
UDVIKLING I ERHVERVSINDKOMST 2009-2016
3,9% 1,6%
1,5%
Egedal
Landsdel Københavns omegn
Antal personer med erhvervsindkomst
Landsdel Nordsjælland
Gennemsnitlig erhvervsindkomst
2,7%
Landsdel Østsjælland
Kilde: Danmarks Statistik
Vækstvilkår 2018
IVÆRKSÆTTERI NØGLETAL VEDR. IVÆRKSÆTTERI – 2016
Antal nye virksomheder
151
Etableringsrate
8,4%
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
I Egedal blev der etableret 151 nye, reelt aktive virksomheder i 2016.4 Dermed udgør de nyetablerede virksomheder 8,4% af den samlede virksomhedsmasse i Egedal i 2016. Iværksætteriet i Danmark er koncentreret omkring København, hvor etableringsraten i 2016 var 11,7%. Også flere af kommunerne umiddelbart nord og vest for København havde tociftede etableringsrater. Den gennemsnitlige etableringsrate var 7,6% i de nordsjællandske kommuner og 7,7% i de østsjællandske kommuner. Dermed afspejler etableringsraten på 8,4%, at Egedal ligger på grænsen mellem de meget entreprenante sydøstlige hovedstadskommuner og de nordsjællandske og østsjællandske kommuner, der er præget af mindre iværksætteri. Nye virksomheder bidrager med arbejdspladser og øget produktivitet gennem introduktion af nye produkter, processer og teknologier. Desuden bidrager nye virksomheder til at styrke konkurrencen og virksomhedsdynamikken, fordi de udfordrer de eksisterende virksomheder. Virksomheds dynamik sikrer, at højproduktive virksomheder vinder markedsandele eller direkte udkonkurrerer mindre produktive virksomheder. Det er vigtigt ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, fordi det sikrer, at produktionsressourcerne allokeres derhen, hvor de skaber størst værdi.
Reelt aktive virksomheder er virksomheder, der gennem et år har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk eller opnået en omsætning, der kan oppebære en tilsvarende indtjening. 4
19
20
Vækstvilkår 2018
140 135 130 125 120 115 110
ANTAL NYETAB LEREDE REELT AKTIVE VIRKSOMHEDER, INDEKS 2009=100
105 100 95 90 2009
Egedal
2010
2011
2012
2013
Landsdel Københavns omegn
2014
Landsdel Nordsjælland
2015
2016
2017*
Landsdel Østsjælland
Anm.: Pga. et mindre databrud og kommende revision af iværksætterdatabasen er tallene for 2015 og frem ikke fuldt sammenlignelige med tidligere årgange. Antallet af nye virksomheder i 2017 er beregnet på baggrund af udviklingen i antal cvr-registreringer inden for markedsmæssige erhverv renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder. Se data for Egedal Kommune i bilaget. Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
I 2015 blev der kun etableret 118 nye virksomheder i Egedal, men både i 2016 og forventet i 2017 er der etableret over 150 nye virksomheder. I Danmark er iværksætteriet generelt konjunkturfølsomt: der etableres relativt mange nye virksomheder, når der er gode afsætningsmuligheder. Også muligheden for at etablere iværksætterselskaber (IVS) med begrænset egenkapital, som der blev åbnet op for i 2014, har en positiv effekt på iværksætteraktiviteten i disse år. I de enkelte kommuner kan det være tilfældigheder, der afgør, om der etableres relativt mange eller få virksomheder i et givet år. Der er således umiddelbart ikke noget, der tyder på, at ændrede erhvervsvilkår i Egedal har været årsag til hverken det meget lille antal nystartede virksomheder i 2015 eller fremgangen i 2016. Tværtimod. I Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse har Egedal fået en lidt dårligere placering i 2016 og 2017, end de havde i 2015. Det er især vurderingen af kommunens image samt adgang til arbejdskraft, der er forværret, mens kommunale rammevilkår og infrastruktur/transport har fået en pænere vurdering. Men disse vurderinger synes altså ikke at have påvirket lysten til at starte ny virksomhed i Egedal.
Vækstvilkår 2018
4%
Industri
16%
Bygge og anlæg
17%
Handel
3%
Transport
13%
Information og kommunikation
16%
Videnservice
11%
Operationel service
5% 15%
Undervisning og sundhed Øvrige brancher
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
26 af de nystartede virksomheder i 2016 var inden for handelsbranchen, mens der blev etableret 24 nye bygge- og anlægsvirksomheder og 24 nye virksomheder inden for videnservice. Normalt etableres nye virksomheder der, hvor iværksætteren bor. I lyset af den høje andel faglærte, er det derfor ikke overraskende, at der etableres mange nye bygge- og anlægsvirksomheder i Egedal. For Region Hovedstaden som helhed var 10% af de nyetablerede virksomheder i 2016 inden for bygge- og anlægsbranchen. En markant større andel af de nyetablerede virksomheder i Egedal er handelsvirksomheder end i regionen som helhed, hvor andelen er nede på 11%. En forklaring er, at Egedal er en udpræget bosætningskommune, hvorfor der er et stort kundegrundlag for detailhandel. Til gengæld er andelen af videnservicevirksomheder højere i regionen (24%) end i Egedal. Videnservicevirksomhederne etableres typisk i kommuner, hvor en stor andel af borgerne har en videregående uddannelse, fx Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Branchefordelingen blandt iværksætterne er stort set uændret over tid, og iværksætteriet ændrer derfor i begrænset omfang den eksisterende branchestruktur i Egedal. Virksomheder inden for information, kommunikation, videnservice og operationel service vægter imidlertid lidt højere blandt iværksætterne end blandt de etablerede virksomheder. Det afspejler en strukturel tendens i samfundet, hvor servicebrancherne får større økonomisk betydning efterhånden som industrien specialiserer sig og efterspørgslen efter serviceydelser fra virksomheder og husholdninger stiger.
NYETABLEREDE VIRKSOMHEDER, 2016
21
22
Vækstvilkår 2018
DE NYETABLEREDE VIRKSOMHEDERS OVERLEVELSE 93%
79% 71% 63% 58%
GENNEMSNITLIG OVERLEVELSESRATE EFTER ALDER FOR NYETABLEREDE VIRKSOMHEDER, 2001-2014
53% 49%
1
2
3
4
5
6
7
45%
8
41%
39%
9
10
År efter etablering Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
Et grundlæggende succeskriterium er naturligvis, at de nye virksomheder overlever. I Egedal eksisterer stadig 93% af de nye virksomhederne et år efter etablering, 2 år efter er denne andel faldet til 79%, og efter 7 år er kun halvdelen af de nyetablerede virksomheder tilbage. Efter 10 år er succesandelen på 39%. Jo længere tid en virksomhed har været aktiv, jo mindre sandsynlighed er der for, at den lukker. Sandsynligheden for at en nystartet virksomhed overlever er lidt højere i Egedal end i Region Hovedstaden som helhed – med andre ord: overlevelsesraten i Egedal Kommune er lidt højere end regionsgennemsnittet. Årsagen er, at nystartede virksomheder inden for industri, bygge og anlæg samt handel har en højere overlevelsesrate i Egedal, især efter 5 år. Generelt har nystartede industrivirksomheder en relativt stor sandsynlighed for overlevelse, fordi finansiering af de omfattende investeringer i maskiner og inventar mv. kræver en grundig markedsafdækning inden etablering. I Egedal eksisterer således 79% af de nyetablerede industrivirksomheder efter 5 år og halvdelen efter 10 år. I Region Hovedstaden er det kun 57% efter 5 år og 39% efter 10 år.
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40%
GENNEMSNITLIG OVERLEVELSESRATE FORDELT PÅ BRANCHER
30% 20% 10% 0%
Efter 1 år
Efter 5 år
Industri
Information og kommunikation
Bygge og anlæg
Videnservice
Handel
Operationel service
Efter 10 år
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
Vækstvilkår 2018
IVÆRKSÆTTERNES JOBSKABELSE
11%
Industri
21%
Bygge og anlæg
20%
Handel
3%
Transport
6%
Information og kommunikation
9%
Videnservice
13%
Operationel service
18%
Øvrige brancher
Kilde: eStatistik
Det er de nye virksomheders værdi- og jobskabelse, som er afgørende for iværksætteriets økonomiske betydning, og her klarer Egedal sig rigtig flot. De nystartede virksomheder i perioden 2005-2014 stod for i alt 1.549 job i Egedal Kommune i 2015, hvilket svarer til 19,2% af det samlede antal job i alle virksomheder. Det er den næsthøjeste andel blandt alle kommunerne i Region Hovedstaden. Det afspejler, at Egedal er en udpræget bosætningskommune, hvor der er relativt få job, så de nyetablerede virksomheder med succes, vægter relativt tungt på arbejdsmarkedet. Egedals to største iværksætterbrancher, handel samt bygge og anlæg, er også de brancher, hvor de nye virksomheder skaber flest job. Bygge og anlægsiværksætterne stod for 349 job, mens de nye handelsvirksomheder stod for 311 job i 2015. På trods af, at der også er etableret mange nye videnservicevirksomheder, står de kun for 141 job svarende til 9% af jobbene i de nye virksomheder. Den lave jobandel skyldes, at en stor del af iværksætteriet inden for videnservice er såkaldt self-employment, dvs. iværksættere hvis primære formål er at skabe beskæftigelse til sig selv. Der etableres som nævnt relativt få nye industrivirksomheder, men en høj overlevelsesrate kombineret med udprægede stordriftsfordele inden for industrien betyder, at de nye industrivirksomheder står for 164 job i 2015 svarende til 11% af alle job skabt af de sidste 10 års iværksættere.
JOB SKABT AF IVÆRKSÆTTERÅRGANG 2005-2014 I 2015
23
24
Vækstvilkår 2018
57%
JOB SKABT AF IVÆRKSÆTTERÅRGANG 2005-2014 I FORHOLD TIL ALLE JOB I 2015
43%
70%
70%
30%
30%
Information og Bygge og kommunikation anlæg
Job skabt af iværksætterårgang 2005-2014
Viden service
76%
81%
84%
24%
19%
16%
Øvrige brancher
Handel
Operationel service
90%
92%
10%
8%
Industri
Transport
Resterende job Kilde: eStatistik
I brancherne information, kommunikation, bygge, anlæg, videnservice og operationel service udgør iværksætternes jobskabelse mere end de gennemsnitlige 19,2%. Nye digitale muligheder og stigende efterspørgsel efter digitale løsninger betyder, at virksomheder etableret efter 2004 står for 43% af de 210 job, der er inden for informations- og kommunikationsbranchen i Egedal. Hovedparten af jobbene er i virksomheder, der er etableret i Egedal efter finanskrisen. Det samme gør sig gældende inden for videnservice. Også inden for bygge- og anlægsbranchen står de seneste 10 års iværksættere for en stor andel af jobbene. I den anden ende af skalaen befinder transport- og industribranchen sig. De få nye transportvirksomheder skaber også begrænset beskæftigelse. Således står de seneste 10 års iværksættere inden for transportbranchen kun for 40 job, hvilket svarer til 8% af alle transportjobbene i kommunen. I industrien dominerer de større virksomheder, hvorfor iværksættervirksomhederne kun står for 10% af jobbene.
Vækstvilkår 2018
EKSPORT EKSPORTNØGLETAL – 2015
Antal eksportvirksomheder
Eksportværdi
214
3,4
mia.kr.
Andel eksportvirksomheder
11%
Eksportværdiens andel af produktionsværdien
38%
Kilde: Danmarks Statistik, eStatistik og Sam-K/Line
Af de 1.922 virksomheder, der havde hovedsæde i Egedal i 2015, havde 214 af dem salg til udlandet. Det svarer til 11%. Det er en lav andel både sammenlignet med hele Region Hovedstaden, landsdel Nordsjælland og hovedparten af Egedals nabokommuner. Det afspejler erhvervsstrukturen i Egedal med mange små hjemmemarkedsorienterede virksomheder inden for fx bygge- og anlæg og serviceydelser rettet mod husholdninger og det lokale erhvervsliv. 38% af det, der produceres på arbejdsstederne i Egedal afsættes til udlandet. Det svarer til eksportandelen i Region Hovedstaden samlet set, og er lidt højere end i landsdel Nordsjælland og hovedparten af Egedals nabokommuner. Den relativt høje eksportandel skyldes Oticon A/S’s store eksport, der vægter højt. Som følge af Danmarks begrænsede størrelse er de fleste brancher nødt til at kigge ud over landets grænser efter afsætningsmuligheder for at opnå skalafordele og muligheder for specialisering. Samtidig fremmer den internationale konkurrence virksomhedernes incitamenter til at investere i forskning, udvikling og innovation for at bevare eller øge markedsandele til gavn for produktivitetsudviklingen. Endelig er der som følge af catching-up effekter grund til at forvente kraftigere vækst i den globale efterspørgsel end internt i Danmark fremadrettet. Der er derfor god grund til at fokusere på virksomhedernes internationalisering.
25
26
Vækstvilkår 2018
125 120 115 110 105
ANTAL EKSPORT VIRKSOMHEDER, INDEKS 2009=100
100 95 2009 Egedal
2010
2011 Landsdel Københavns omegn
2012
2013 Landsdel Nordsjælland
2014
2015 Landsdel Østsjælland
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
Siden finanskrisen er der kommet 41 nye eksportvirksomheder i Egedal Kommune. Det svarer til en stigning på 24%. Det er en generel tendens for hele landet, og en lignende udvikling ses i landsdel Nordsjælland og de to omkringliggende landsdele. Det afspejler, at de små og mellemstore virksomheder i stigende grad har fokus på internationalisering som følge af gode, globale afsætningsmuligheder og bedre mulighed for servicehandel på tværs af grænser som følge af den digitale udvikling. I Region Hovedstaden var der i 2015 40% flere små og mellemstore virksomheder med eksport, end der var i 2009. Det er især de helt små virksomheder med under 10 årsværk og en omsætning, der ikke overstiger 15 mio.kr. om året, som er begyndt at eksportere serviceydelser til udlandet de senere år. Endvidere er det især små, videnintensive servicevirksomheder, der har påbegyndt eksport af fx software, rådgivningstjenester og data. Til trods for, at der er flere og flere servicevirksomheder, som afsætter deres ydelser i udlandet, udgør industrieksporten stadig over 80% af den samlede eksport fra arbejdsstederne i Egedal Kommune. Det skyldes, at de eksporterende servicevirksomheder er små. Også værdien af det, der eksporteres, er steget siden 2009. Samlet set eksporterer Egedals erhvervsliv i dag for over 600 mio.kr. mere end i 2009, hvilket svarer til en vækst på 22%. Denne udvikling er især drevet af de større industrivirksomheder med Oticon A/S i spidsen.
27
93%
38%
92%
89%
84%
36%
34% 27% 20% 12%
7%
Egedal
Alle brancher
Landsdel Københavns omegn Industri
Landsdel Nordsjælland
9%
Landsdel Østsjælland
Service
Kilde: Sam-K/Line
I Egedal eksporterer industrivirksomhederne 93% af det, de producerer, mens servicevirksomhederne kun sælger 7% af deres produktionsværdi til udlandet. Generelt er industrien i Danmark meget mere eksportintensiv end de fleste servicebrancher. Det skyldes flere forhold. For det første er der udprægede stordriftsfordele i industrien, som bedst udnyttes gennem omfattende salg til udlandet. For det andet vanskeliggøres handel med serviceydelser ofte af, at det kræver fysisk kontakt mellem producent og kunde, hvorfor små servicevirksomheder traditionelt fokuserer på lokal afsætning. Forskellige nationale reguleringer i modtagerlandet, tekniske handelshindringer og indenlandske administrative byrder kan også medvirke til at begrænse de små servicevirksomheders incitamenter til at kaste sig ud i eksport. I Egedal fokuserer servicevirksomhederne kraftigt på indenlandsk afsætning. Servicebrancherne har en lidt højere eksportintensitet i landsdel Nordsjælland, Københavns Omegn og Østsjælland, men væksten i antallet af eksportvirksomheder i Egedal antyder et potentiale for stigende serviceeksport, efterhånden som de nye eksportører får fodfæste på de udenlandske markeder.
EKSPORTENS ANDEL AF PRODUKTIONS VÆRDIEN OPDELT PÅ INDUSTRI OG SERVICE BRANCHER, 2015
28
Vækstvilkår 2018
BILAG LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSE (OMREGNET TIL FULDTIDSJOB) I VIRKSOMHEDERNE FORDELT PÅ BRANCHER I EGEDAL KOMMUNE 2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
3. kvartal Industri
1.630
1.524
1.362
1.352
1.285
1.338
1.384
1.402
1.563
Bygge og anlæg
1.015
909
866
840
825
734
776
765
849
Handel
1.183
1.188
1.331
1.243
1.208
1.217
1.204
1.224
1.283
Transport
434
342
245
281
316
325
359
314
233
Information og kommunikation
106
95
91
88
95
96
95
90
118
Erhvervsservice mv.
788
771
793
873
815
849
931
1.016
913
Kilde: Danmarks Statistik
15-69-ÅRIGE BORGERE FORDELT PÅ HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE I EGEDAL KOMMUNE 2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Ufaglært
8.960
9.131
9.112
9.158
9.182
9.221
9.291
9.252
9.234
Erhvervsfaglig uddannelse
11.347
11.259
11.113
10.971
10.834
10.653
10.524
10.282
10.096
Kort videregående uddannelse
1.692
1.732
1.730
1.759
1.762
1.780
1.828
1.844
1.890
Mellemlang videregående uddannelse
4.286
4.321
4.365
4.419
4.502
4.510
4.612
4.647
4.703
Lang videregående uddannelse
2.010
2.105
2.181
2.258
2.340
2.406
2.496
2.621
2.737
Kilde: Danmarks Statistik
IND- OG UDPENDLING I EGEDAL KOMMUNE 2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Indpendling til Egedal
6.135
5.963
5.863
5.860
5.792
5.952
6.195
Udpendling fra Egedal
16.492
16.254
16.313
16.346
16.327
16.592
16.779
Kilde: eStatistik og Danmarks Statistik
NYETABLEREDE REELT AKTIVE VIRKSOMHEDER I EGEDAL KOMMUNE
Antal virksomheder
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017*
118
136
127
138
137
133
118
151
156
Kilde: Danmarks Statistik og eStatistik
Vækstvilkår 2018
Vækstvilkår 2018 EGEDAL Lokal erhvervsstruktur og vilkår for vækst
Center for
VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
29