Vækstindeks vinter 2012

vækstIndeks vinter 2012

Ledelse og kapital til eftersyn

Fokus på vækstens vigtige forudsætninger

2

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Vækstforum Sjælland skaber og udvikler rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet. Målet er økonomisk vækst i Region Sjælland og midlet er at udvikle rammebetingelserne, så de matcher fremtidens krav og sikrer grundlaget for velfærd i vores samfund.

Årligt arbejder Væksthus Sjælland med 500 virksomheder. En række vækstkonsulenter tager turen rundt til de sjællandske virksomheder for gennem et vækstforløb at kortlægge virksomhedens udfordringer og tilbyde konkret sparring omkring mulighederne. Væksthuset samarbejder med alle relevante private og offentlige rådgivere og aktører. Derudover driver Væksthuset en række projekter i samarbejde med forskellige erhvervsaktører. Fokus er at skabe vækst i Region Sjælland.

Vækstindeks vinter 2012 Udarbejdet af: Analysekonsulent Anne Lind, Analysekonsulent Christian Kjær Monsson Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland Oplag: 1.000 stk.

Dec 2011 Layout: Helle Hauskov

For yderligere information kontakt: Analysechef Nina Groes, Væksthus Sjælland, tlf. 25 33 41 44 eller på mail ngr@vhsj.dk eller Analysekonsulent Anne Lind, Væksthus Sjælland tlf. 50 77 87 55 eller på mail abl@vhsj.dk

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Indhold 4 Pointer og perspektiver 7 INDLEDNING 9 ledelse 18 Internationale perspektiver 21 kapitalfremskaffelse

virksomheder i kød og blod 33 Anbefalinger

3

4

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

de vigtigste pointer og perspektiver på 5 minutter Vækstindeks Vinter 2012 er et temanummer, der har specielt fokus på ledelse og kapitalfremskaffelse i Region Sjællands virksomheder. Disse to vækstdrivere er helt centrale for vækstvirksomhedernes chancer for at nå deres potentiale. Analysen er baseret på svar fra 634 regionale virksomhedsledere, der har deltaget i undersøgelsen, ligesom datagrundlaget er udvidet med særkørsler fra Danmarks Statistik. Vækstindeks Vinter 2012 er udarbejdet for, og i tæt samarbejde med, Vækstforum Sjælland.

Højtuddannede ledere skaber vækst Vækstindeks Vinter 2012 viser entydigt, at virk­ somhedsledernes uddannelsesniveau hænger nøje sammen med mulighederne for at opnå reel vækst. 51 procent af lederne i vækstvirk­ somheder er således højtuddannede, det sam­ me gør sig kun gældende for 24 procent af alle regionens virksomhedsledere.

Lederne i vækstvirksomhederne har desuden et højt ambitionsniveau i forhold til omsætning.

Tre ud af fire af disse ledere ønsker at øge om­ sætningen markant inden for de næste 3 år, og de fokuserer ifølge undersøgelsen særligt på at skabe vækst ved at optimere virksomhedens kerneområder og øge produktiviteten af den eksisterende medarbejderstab. Vækst er altså ikke lig med flere arbejdspladser, og mange virksomheder forventer direkte at opnå vækst i omsætningen uden at øge antallet af medarbej­ dere. Dermed ser det ud til at samme jobløse vækst fortsætter, som tidligere Vækstindeks fra Væksthus Sjælland har vist.

Ledere der isolerer sig, går i stå Mange af regionens ledere undlader at få ajourført deres viden gennem den nødvendige sparring, rådgivning eller andre former for le­ derudviklingsaktiviteter. Vækstindekset Vinter 2012 kan dermed identificere den udfordring, at lederen i de sjællandske vækstvirksomheder typisk får en begrænset mængde input udefra.

Tendensen er især udtalt blandt de mindre virk­ somheder.

Generelt er lederuddannelse en mangelvare i Region Sjælland. Således har hver anden af de adspurgte ledere aldrig taget nogen form for uddannelse inden for ledelse, eller deltaget i lederudviklingsforløb, korte som lange. Men billedet er broget, for der findes også en større gruppe af ledere, der har en formel ledelsesud­ dannelse.

To ud af tre vækstvirksomheder i Region Sjæl­ land fungerer uden en bestyrelse. Dette vil ofte betyde en begrænsning af ledernes mulighed for at agere i et ledelsessamspil om virksomhed­ ens målsætninger, og det forstærker den uhel­ dige isolation af virksomhedslederne.

8 ud af 10 vil ud af osteklokken Lederne erkender udfordringerne, og den gode nyhed er, at der blandt lederne er et udbredt ønske om at forandre situationen. Mere end 8 ud af 10 ledere ønsker at forbedre deres ledel­ seskompetencer, og de er meget præcise, når de skal formulere, hvad det er, de efterspørger.

Nummer et på ledernes ønskeseddel er rådgiv­ ning og sparring. Lederudviklingsforløbene skal være fleksible og kontekstnære, for at kunne tiltrække lederne i Region Sjællands vækstvirk­ somheder.

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Virksomhederne i Vækstindeksets datagrundlag er udvalgt, fordi de er vækstvirksomheder i Region Sjælland. De undersøgte virksomheder har altså enten haft en høj vækst eller har et stort vækstpotentiale.

Vækstindekset tilbyder dermed ny viden om de virksomheder, der reelt vokser og har potentiale for at skabe vækst i Region Sjælland.

Fokus på driftsopgaver frem for strategisk udvikling Vækstindekset Vinter 2012 viser, at især mange ledere i de små vækstvirksomheder, bruger uforholdsmæssig meget tid på drift. I en hver­ dag, hvor mange af lederne ser tidsmangel som deres største ledelsesbarriere, får de ikke priori­ teret den langsigtede, strategiske og udviklings­ orienterede ledelsesopgave. Den daglige drift overskygger det fokus på virksomhedens frem­ adrettede aktiviteter, som ellers burde være le­ derens vigtigste opgave.

Den mangel på vision, strategi og indsigt i virk­ somhedens udviklingsmuligheder, kan selvsagt have betydelige konsekvenser for virksomhed­ ens fremtid, og det er man da også klar over på ledelsesgangene. De adspurgte ledere har derfor i høj grad anerkendt behovet for at prio­ ritere og opkvalifisere sig inden for de mere ud­ viklingsorienterede områder såsom strategi og udvikling samt planlægning og målstyring.

Kassen er smækket i for vækstvirksomhederne Kapitalfremskaffelse er en vigtig vækstdriver, og den økonomiske krise har kun gjort den endnu mere afgørende – og endnu mere vanskelig at overkomme. For virksomhederne i Region Sjælland er kapitalfremskaffelse blevet yder­ ligere aktualiseret af de seneste års regionale bankkrak, der har mindsket kapitaludbuddet i Region Sjælland.

Vækstindeks Vinter 2012 viser da også den kla­ re tendens, at der er en høj efterspørgsel efter kapital blandt vækstvirksomhederne. Hele 42 procent af de adspurgte virksomheder har søgt kapital inden for det sidste år, og mest efter­ spurgt er lånefinansiering, der har været søgt af en tredjedel af virksomhederne.

Men overraskende nok er det kun hver anden af

vækstvirksomhederne, der opnåede fuld finan­ siering. Et højt antal virksomheder må derfor gå tomhændet hjem fra mødet med banken og investorer. Det er særligt de små virksomhed­ er, der har problemer med at opnå kapital. For mange virksomheder er der endvidere tale om mindre beløb. Mere end hver anden virksom­ hed efterspørger således kapital for under en million kroner.

Bagerst i køen til kapital Regionens vækstvirksomheder står dårligt i konkurrencen om kapital i forhold til resten af Danmark. Tallene viser, at virksomhederne i Region Sjælland har 17 procent lavere sand­ synlighed for at opnå lånefinansiering, set i forhold til virksomheder generelt i Danmark.

Samme tendens ses i forhold til egenkapital og andre former for finansiering.

Vækstindekset Vinter 2012 viser også, at vækstvirksomhederne i Region Sjælland, som helhed, sjældent modtager risikovillig kapi­ tal. Virksomhederne i Region Sjælland mod­ tager uforholdsmæssig lidt venturekapital, lige­ som virksomhederne modtager færrest af Vækstfond­ens finansieringsprodukter.

Overlevelse skygger for vækst Mangel på driftskapital er hovedårsag til at vækstvirksomheder søger ny kapital. Det er en direkte konsekvens af finanskrisen. Mange virksomheder har tydeligvis stadig likviditets­ problemer, og kæmper for deres overlevelse.

Erhvervelsen af teknologi samt ekspansion, både i ind- og udland, er derudover blandt de vigtigste årsager til at søge ny kapital. Der er således også mange virksomheder, der ønsker kapital til vækst, og derfor er vanskelighederne med at finde finansiering en reel barriere for vækst i de virksomheder, der har reelle vækst­ potentialer i Region Sjælland.

5

6

V忙kstIndeks vinter 2012 路 Ledelse og kapital

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

INDLEDNING For første gang udkommer Vækstindekset som et særligt temanummer. Det er ensbetydende med flere dybdegående analyser og mere research af to højaktuelle temaer for væksten i Region Sjælland: ledelse og kapitalfremskaffelse. Temaerne går på tværs af brancher, og er aktuelle for alle regionens virksomheder.

Opbygning af Vækstindekset Vækstindekset Vinter 2012 falder i tre dele: • • •

Ledelse Kapitalfremskaffelse Anbefalinger

Med fokus på ledelse kortlægger Vækstindek­ set en helt central vækstdriver for regionens virksomheder. Ledelsesanalysen kortlægger le­ delseskapaciteten og styringen af de sjælland­ ske virksomheder, samt afdækker inden for hvilke kompetenceområder regionens ledere efterspørger opkvalificering.

Vækstindekset afdækker endvidere vækstvirk­ somhedernes kapitalefterspørgsel og resultatet deraf, samt analyserer regionens kapitalstruk­ turer og tilførsel af risikovillig kapital. Analysen bidrager derved med konkret viden til fremti­ dige målrettede indsatser på kapitalområdet.

Datafangst til Vækstindekset Vækstindekset Vinter 2012 er udarbejdet for, og i samarbejde med, Vækstforum Sjælland. Tema­ analyserne bygger på 634 gennemførte spør­ geskemainterviews blandt regionens vækstvirk­ somheder. Virksomhederne i Vækstindeksets datagrundlag er udvalgt som vækstvirksomhe­ der. Det vil sige, at de undersøgte virksomheder enten har haft en høj vækst eller har et stort vækstpotentiale. Vækstindekset tilbyder dermed ny viden om de virksomheder, der reelt vokser

og har potentiale for at skabe vækst i Region Sjælland.

En af styrkerne ved Vækstindekset er, at det er virksomhedslederne selv, der leverer input. Resul­ taterne er således et udtryk for virksomhed­ernes situation set med virksomhedsledernes egne briller.

Analysen fastholder en fordeling af virksomheder på brancher og størrelser der matcher regionens erhvervsstruktur, dog med en begrænset overvægt af små virksomheder. Spørgeskemaet indeholder 21 spørgsmål – alle med lukkede svarmuligheder.

Spørgeskema­undersøgelsen er gennemført i sep­ tember - november 2011 Spørgeskemaundersø­ gelsen til Vækstindekset er udsendt til 1921 vækst­ virksomheder og har således en svarprocent på 33.

Vækstindekset inddrager endvidere nyeste data fra en række statistiske databaser. Dette gøres for at støtte op om spørgeskemaundersøgelsen og for at kunne sammenligne vækstvirksomhe­ derne med regionens øvrige virksomheder, samt virksomhederne på landsplan.

Der er lavet særlige beregninger på en række aggregerede erhvervsstatistikker fra Danmarks Statistik, ligesom der inddrages data fra Vækst­ fonden og Erhvervsstyrelsen. Særkørsler på Danmarks Statistiks Forskningsmaskine belyser endvidere kapitalstrukturen i regionens virksom­ heder.

Vi håber, at Vækstindekset Vinter 2012 vil være til inspiration og gavn.

7

8

V忙kstIndeks vinter 2012 路 Ledelse og kapital

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

ledelse Vækstindeks Vinter 2012 viser at mange af regionens virksomhedsledere gennem de senere år har undladt at få ajourført deres viden gennem den nødvendige sparring, rådgivning eller lederudviklingsaktiviteter. Mere end 8 ud af 10 sjællandske virksomhedsledere ønsker at forbedre deres ledelseskompetencer.

9

10

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Ledernes afsæt Lederne i Region Sjællands vækstvirksomheder Vækstindekset Vinter 2012 viser en generel tendens til at vækstvirksomheder og højtud­ dannede ledere går hånd i hånd. Andelen af højtuddannede ledere er dobbelt så stor blandt vækstvirksomhederne end tilfældet er blandt Region Sjællands samlede virksomheder.

Højtuddannede: Virksomhedsledere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse

Således er 51 procent af lederne i vækstvirk­ somhederne højtuddannede, hvorimod dette kun gælder for 24 procent af regionens øvrige virksomhedsledere. Flest højtuddannede lede­ re ses ganske naturligt inden for de videntunge erhverv.

Faglærte: virksomhedsledere med en kort videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse

75 51 43 67 36

Vækstindekset viser, at der blandt regionens vækstvirksomheder er et højt ambitionsniveau for virksomhedens omsætning. Tre ud af fire ledere ønsker at øge omsætningen markant inden for de næste 3 år. Mange virksomheder forventer vækst i omsætningen uden at skulle øge antallet af medarbejdere. Dermed ser den jobløse vækst ud til at fortsætte, idet behovet for at konsolidere virksomhedens eksisterende aktiviteter prioriteres.

Lederne i vækstvirksomheder med 26-50 an­ satte har de højeste ambitioner når det drejer sig om vækst i antallet af ansatte. I virksomhed­ er med over 50 ansatte, har lederne et markant lavere ambitionsniveau end i samtlige andre virksomhedsstørrelser. Der ses således en ten­ dens til at virksomhederne når en vis størrelse, hvorefter ambitionsniveauet for at vokse i antal ansatte falder.

Lave eksportambitioner trods høje vækstambitioner Hver tredje vækstvirksomhed har ambitioner om at øge virksomhedens andel af eksport be­ tydeligt inden for de næste 3 år. Sammenligner man ambitionsniveauet med virksomhedernes

% HAR AMBITIONER OM BETYDELIG VÆKST I DEN NÆRMESTE FREMTID % AF VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE ER HØJTUDDANNEDE % AF VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE ER FAGLÆRTE % AF VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE HAR SELV STIFTET VIRKSOMHEDEN

% AF LEDERNE GØR IKKE BRUG AF NOGEN FORM FOR FORMALISERET SPARRING

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Hvad er vækstvirksomhedslederens uddannelsesbaggrund?

11

Hvad er vækstvirksomhedslederens uddannelsesbaggrund?

Hvad er vækstvirksomhedslederens uddannelsesbaggrund?

Finansiering og forretningsservice

92%

Farma/Medico Finansiering

83%

graf 4 og forretningsservice

8%

17%

92%

68%

IT/Kommunikation Farma/Medico Designvirksomheder, møbler og beklædning IT/Kommunikation

27%

Finansiering 83% og forretningsservice

67% 68% Farma/Medico 61% 67%IT/Kommunikation 56% Designvirksomheder, 61%

Cleantech Designvirksomheder, møbler og beklædning Anden Cleantech Turisme og oplevelsesøkonomi Anden

54% 56% 46% 54%

Turisme og Handel oplevelsesøkonomi

41% 46%

Bygge og anlæg Handel Fødevarer Bygge og anlæg Fremstilling (metal, elektronik, maskiner, plast) Fødevarer Transport og logistik Fremstilling (metal, elektronik, maskiner, plast) Transport og logistik

møbler og beklædning Cleantech Anden

Handel Bygge og anlæg Fødevarer

33% Højtuddannede

Fremstilling (metal, 53% Faglærte elektronik, maskiner, plast) Ufaglærte

Højtuddannede

Transport og logistik Faglærte Ufaglærte

37%Anden 33%

17%

33% 39% 37% 35%

34% 24%

Region Syddanmark Region Sjælland Region Midtlylland Region Syddanmark

28% 24% 29% 28%

Region Nordjylland Region Midtlylland

24% 29%

Region Nordjylland

24% Højtuddannede

graf 5

Toplederenes 34% 46%

45%

Region Sjælland Region Hovedstaden

56%

1%

3%

59% 57%

1% 5%

53% Faglærte

Ufaglærte

13% Anden

55%

45%

34%

Hele landet

54% 55% Region Hovedstaden 52% Region Sjælland54% 56% Region Syddanmark52% 56% Faglærte Region Midtlylland Ufaglært

uddannelsesniveau i den private sektor(2010 20% 2% 19% 21% 20% 17% 21% 18% 17% 19% 18%

34% 45%

24% 28%

1%

1%

19% 3%

29% Anden

52% 56%

24%

Region Nordjylland

Ledernes uddan-

1% nelsesniveau i alle 2% 46% private virksom1% 1% 34%(2010) heder 2% 1%55% 1% 2% 54%

Ufaglært Højtuddannede Andel af virksomheder,Faglærte der forventer at forøge Anden 3% deres vækst i antal ansatte inden for 3Højtuddannede år Faglærte Anden Ufaglært Andel af virksomheder, der forventer at forøge 47%ansatte inden for 3 år deres vækst i antal Andel af virksomheder, der forventer at forøge 42% 39% 37% deres vækst i antal ansatte inden for 3 år 47% 42% 37%

39%

47% 42% 15%

1-5

Nuværende antal ansatte 1-5

6-10 6-10

11-25

26-50

9% 15% 51-100 Over 9%100

11-25

26-50

51-100 Over 100

37%

Arbejder virksomheden indenfor de næste tre på 1-5at ? 6-10 Nuværende antalår ansatte

Andel 13%af virksomheder, der forventer 13% at forøge deres vækst i antal ansatte inden for 3 år

39%

15% 9% 11-25

26-50

51-100 Over 100

Arbejder virksomheden indenfor de næste tre år på at ?

Arbejder virksomheden indenfor de næste tre år på at ?

75%

Øge omsætningen med mere end 20 % Øge antallet af ansatte med mere end 20 % Øge omsætningen med mere end 20 %

4% 8%

Toplederenes i den private sektor(2010) 34% uddannelsesniveau 19% 1% 46%

Region Hovedstaden Hele landet

graf 6Nuværende antal ansatte

5%

4% 6%

44%

Anden

Højtuddannede

5%

27%

13%

Toplederenes uddannelsesniveau i den private sektor(2010) Hele landet

8%

33% 5% 27% 83% 39% 33%68% 37% 5% 2% 39% 67% 35% 4% 8% 37% 61% 5% 2% 4% 6% 44% 35% 56% 4% 8% 56% 1% 1% 4% 6% 44% 54% 3% 59% 56% 46% 1% 1% 57% 1% 5% 3% 59% 41% 53% 13% 57%38% 1% 5%

Turisme og oplevelsesøkonomi

38% 41% 37% 38% 33% 37%

8% 5% 17% 92%

Hvad er vækstvirksomhedslederens uddannelsebaggrund?

37%

75%

19% 20% 21% 17% 18% 19%

3%

12

Toplederenes uddannelsesniveau i den private sektor(2010)

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

graf 5

34%

Hele landet

45%

Region Hovedstaden

34%

24%

Region Sjælland

19%

46%

55%

1%

20%

2%

21%

1%

28% Region Syddanmark reelle eksportvækst, har kun 16 procent af vækstvirksomhederne øget deres eksportandel 29% Region Midtlylland betydeligt inden for de sidste 3 år. Det peger 24% Region Nordjylland på, at mange virksomhedsledere har svært ved at føre deres eksportambitioner ud i livet.

54% 17% dele af disse vækstvirksomheder har mellem 1-5 ansatte. Den typiske 52% vækstvirksomhed i 18% Region Sjælland er således en lille virksomhed, 56% 19% hvor virksomhedsstifteren leder virksomheden.

I takt med at disse små og mindre virksomhed­ Faglærte Anden Ufaglært Højtuddannede er vokser i størrelse – både hvad angår omsæt­ 3% Virksomheder der fokuserer på flere markeder ning og medarbejdere – vil det ofte kræve mere formelle ledelsesredskaber egenskaber hos har større muligheder for vækst, og erafmindre Andel virksomheder, der forventer atog forøge lederen. udsatte overfor konjunkturudsving og ændring­ deres vækst i antal ansatte inden for 3 år er i markedsvilkår. Et større fokus på eksport­ 47% er det en generel tendens, at de små markedet vil kunne skabe øget vækst i Region I Danmark 42% Sjælland.

39% virksomheder har svært ved at vokse sig store 37% og for alvor generere job. To typiske vækstbar­ rierer er virksomhedernes fokus på det begræn­ Små iværksættere er i overtal Vækstindekset viser at to tredjedele af de sjæl­ sede hjemmemarked og iværksætteres mangel landske virksomhedsledere selv har startet virk­ på risikovillig kapital.

15% somheden, og således er ejer-ledere. To tredje­

graf 6

9%

Nuværende antal ansatte 1-5

6-10

11-25

26-50

51-100 Over 100

Arbejder virksomheden indenfor de næste tre år på at ?

Arbejder virksom-

graf 7heden indenfor de næste 3 år på at: (flere svarmuligheder)

75%

Øge omsætningen med mere end 20 % Øge antallet af ansatte med mere end 20 %

37%

Øge eksporten med mere end 20 %

30%

Virksomheden regner ikke med de store ændringer

17% 10%

At virksomheden sælges Reducere antallet af ansatte med mere end 20 %

2%

Benytter virksomheden sig af følgende typervejrådgivning Ledernes til lederrollen eller sparring? graf 8 Ledernes vej til lederrollen

42%

Anden form for fomaliseret sparring Ingen formaliseret 6%sparring14% 4%

8%

En bestyrelse

67%

graf 13

31%

Har stiftet virksomheden

7%

En mentor Et advisory board

36%

Har opkøbt virksomheden

2%

Er tidligere medarbejder i virksomheden Er tidligere medarbejder/leder i anden virksomhed indenfor samme branche Anden

Ingen uddannelse inden for ledelse Uddannelse inden for ledelse af minimum ét års varighed Lederkursus af minimum én uges varighed inden for de sidste 5 år Lederkursus af minimum én dags varighed inden for de sidste 5 år

47% 25% 20% 16%

1% 2% 1%

13

Andel af virksomheder, der forventer at forøge deres vækst i antal ansatte inden for 3 år

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

47%

75 51 43 67

42%

39% BETYDELIG VÆKST % HAR AMBITIONER OM 37%

LEDERens I DEN NÆRMESTE FREMTID VÆRKTØJSKASSE % AF VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE HØJTUDDANNEDE Ledernes ER input udefra

13%

Brug af sparring og netværk

15%

9% Vækstindekset Vinter 2012 peger på at lederen i Vækstindekset viser at 64 procent af lederne % AF VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE de sjællandske vækstvirksomheder får begræn­ benytter sig af formaliseret sparring. Dette dæk­ Nuværende antal ansatte 1-5 6-10 11-25 26-50 51-100 Over 100 ER Mange FAGLÆRTE set input udefra. ledere får ikke ajourført ker over de mere institutionaliserede former deres viden gennem sparring, rådgivning eller for sparring som bestyrelser, advisory boards % AF VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE HAR SELV lederudviklingsaktiviteter.

En tendens der især og mentorer.

Derudover dækker det over de Arbejder virksomheden indenfor de næste tre år på atsparringsformer ? kendetegner STIFTET de små ogVIRKSOMHEDEN mindre virksomheder. mindre formelle som eksterne konsulenter og brug af netværk. 36 procent af regionens ledere anvender ingen af disse form­ er for formaliseret sparring. % AF LEDERNE 75% Øge omsætningen med mere end 20 % GØR IKKE BRUG AF NOGEN FORM Virksomhedens brug af formaliseret sparring Øge antallet af ansatte medFOR mere end 20 % FORMALISERET SPARRING 37% er proportionelt stigende med virksomhedens AFendVÆKSTVIRKSOMHEDERNE Øge eksporten med%mere 20 % 30% størrelse, og særligt de helt store virksomheder I REGION SJÆLLAND anvender sparring strategisk.

Virksomheden regner ikke med deHAR store ændringer 17% IKKE EN BESTYRELSE

36 69 85

% AF DE 10% LEDERE At virksomheden sælgesSJÆLLANDSKE

ØNSKER AT VIDEREUDVIKLE Reducere antallet af ansatte medDERES mere end 20LEDELSESKOMPETENCER % 2%

42

Få har en bestyrelse To ud af tre vækstvirksomheder i Region Sjæl­ land fungerer uden en bestyrelse. Igen er ten­

% AF REGION SJÆLLANDS

VÆKSTVIRKSOMHEDER HAR SØGTtyper KAPITAL Benytter virksomheden sig af følgende rådgivning eller sparring?

KSTVIRKSOMPITALSØGNING

INDEN FOR DET SIDSTE ÅR

Benytter virksomheden sig af følgende typer rådgivning eller sparring? (flere svar­­ muligheder)

42%

Anden form for fomaliseret sparring SAMMENLIGNET MED RESTEN AF DANMARK HAR DE SJÆLLANDSKE VÆKSTVIRKSOMHEDER:

17 11 17

36%

Ingen formaliseret sparring

% LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ En bestyrelse LÅNEFINANSIERING En mentor

31%

7%

% LAVERE SANDSYNLIGHED 2% advisory board FOREtAT OPNÅ EGENKAPITALFINANSIERING % LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ ANDRE FORMER FOR FINANSIERING

Hvad karakteriserer ledelsesformen i virksomheden?

Ingen uddannelse inden for ledelse

76 13 11

47%

Uddannelse inden for ledelse %étAF DE SJÆLLANDSKE VÆKSTVIRKSOMHEDER DER 25% 92% af minimum års varighed IKKE SØGTE FINANSIERING, BEGRUNDER 85% 85% 85% Lederkursus af minimum én uges 20% 80% AT DE IKKE HAVDE varighed inden VALGET for de sidste 5MED år 76% BEHOV FOR FINANSIERING 72% Lederkursus af minimum én dags 66% SØGTE IKKE 16%FINANSIERING VIRKSOMHEDERNE varighed inden% for AF de sidste 5 år

Hvad karakteriserer ledelsesformen i virksomheden? (i høj eller nogen grad)

FORDI DE IKKE 54% ØNSKEDE AT AFGIVE EJERSKAB OG KONTROL 41%

42%

36% % AF VIRKSOMHEDERNE SØGTE IKKE FINANSIERING INDEN FOR DET SIDSTE ÅR FORDI DE IKKE Professionel23% rådgivning/sparring 19% ANSÅ DET FOR MULIGT AT OPNÅ FINANSIERING

Efteruddannelse af min.

29% to dages varighed Indgå i et partnerskab 27% med lignende virksomheder Overvågning Teams med Centraliseret Ledelse Holdninger Dialog og Regler og og opfølgning beslutnings- ledelse gennem og værdier Samarbejde om lederskab direktiver 26% samarbejde kompetencer mellemledere med en mentor Efteruddannelse af 25% én dags varighed Jeg ønsker ikke at videreudvikle 15% mine lederkompetencer Ansættelse af professionel bestyrelse

10%

1 - 25 ansatte 43% Over 25 ansatte

13

14

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

densen at jo større virksomheden er, desto større er sandsynligheden for at virksomheden gør brug af en bestyrelse.

Tre helt fundamentale styringsredskaber for en virksomhed.

En professionel bestyrelse og relevant rådgiv­ ning kan understøtte en virksomhed strategisk og udfordre virksomhedens forretningsgange.

Omvendt er fraværet af sparring en begræns­ ning af ledernes mulighed for at agere i et le­ delsessamspil om virksomhedens målsætning­ er, og det forstærker den uheldige isolation af virksomhedslederne. Kompetent sparring er især vigtigt for de små og mindre virksomhed­ er, der dominerer erhvervsstrukturen i Region Sjælland.

Få af regionens vækstvirksomheder gør brug af kundeundersøgelser, og sætter dermed ikke systematiseret fokus på deres kunders behov og fremtidige marked. Systematiseret viden om kunderne kan forbedre virksomheders mar­ kedsførings- og salgsindsats og giver samtidig adgang til den mulighed for innovation, der lig­ ger i et dybdegående kendskab til sine kunder, f.eks. i form af brugerdreven innovation.

En mentor kan, særligt for de små virksomhe­ der, være et alternativ til en bestyrelse. 7 pro­ cent af lederne i de sjællandske vækstvirksom­ heder benytter sig af denne mulighed.

Knapt halvdelen af virksomhederne med over 25 ansatte bruger i høj grad eller nogen grad uddannelsesplanlægning for deres medarbej­ dere. Virksomheder med færre ansatte ligger langt under dette niveau. Uddannelsesplan­ lægning er blandt andet medvirkende til at sikre at der er overensstemmelse mellem virk­ somhedens kompetencebehov og strategi, og medarbejdernes kvalifikationer. Virksomheder med fokus på medarbejderne og deres udvik­ lingsmuligheder er ligeledes langt bedre stillet i kapløbet om at tiltrække den højtuddannede og kvalificerede arbejdskraft.

Ledelsesværktøjer Brugen af ledelsesværktøjer er afhængig af virksomhedens størrelse. Regionens større virk­ somheder bruger således gennemsnitligt flere ledelsesværktøjer end de mindre virksomheder.

Dette er naturligt, idet formaliseringsbehovet af ledelse stiger i takt med virksomhedens stør­ relse og kompleksitet.

Begrænset markedsindsigt

Manglende fokus på medarbejderudvikling

De mest brugte ledelsesværktøjer er: • Strategi, vision og værdier • Økonomistyring • Produktions- og kvalitetsstyring.

Hvilke ledelsesværktøjer bruger virksomheden?

91%

Hvilke ledelsesværktøjer bruger virksomheden? (i høj eller nogen grad)

85%

81%

75%

36% 28% 27%

39% 31%

58% 1-25 ansatte

46%

45%

64%

60%

58%

67%

42% 36%

33% 25%

Over 25 ansatte 26%

14%

r g g g er er af ng ng ser rin elle nin rdi ejd erin ng r tyri tyri gel isty og/ inger væ læg arb tyri ndøre urd tss kts rsø n g m n s v d e e e t ø j o o t s e a n l i l k d o n n p m n at rd ad Pr val tra vera Øko ult uso isio spl deu ses elte gk Kon og le i, v ejd Res bon nel -o g Kun enk b n s e r r t a n n e A a e d d tio rd Str Ud kun duk l fo Pro Må

n Lea

13% 13% VækstIndeks

vinter 2012 · Ledelse og kapital

15% 15% 9% 9% Nuværende Nuværendeantal antalansatte ansatte 1-5 1-5

6-10 6-10 11-25 26-50 51-100 Over100 100 51-100 Over 11-25 26-50

lederudvikling

Arbejder Arbejdervirksomheden virksomhedenindenfor indenforde denæste næstetre treårårpå påatat??

For få har en lederuddannelse

ens produktivitet, forretningsudvikling og inno­ vation. Lederen vil, specielt i de mindre virk­ somheder, ofte udgøre den afgørende præmis for at virksomhederne kan klare sig i en stadig 75% 75% mere konkurrencepræget kontekst – både na­ 37% 37% og internationalt. tionalt

Generelt er lederuddannelse en mangelvare i Region Sjælland. Således har hver anden af de adspurgte ledere aldrig taget nogen form Øge Øgeomsætningen omsætningenmed medmere mereend end2020%% for uddannelse inden for ledelse, eller deltaget Øge afafansatte Øgeantallet ansattemed medmere mereend end2020%% korte som lange. Men iantallet lederudviklingsforløb, billedet er broget, for der findes også en større Øge 30% Øgeeksporten eksportenmed medmere mereend end2020%% 30% gruppe af ledere, der har en formel ledelsesud­ Kompetent rådgivning Virksomheden regner dedestore 17% Virksomheden regnerikke ikkemed med storeændringer ændringerhar således en 17% dannelse.

Hver fjerde lederud­ Der er et udbredt ønske om at forbedre ledel­ dannelseAt virksomheden af minimum et års varighed, hvilket sesniveauet. Således ønsker mere end 8 ud af 10% 10% At virksomhedensælges sælges viser det store spænd, der er i ledernes formelle 10 af de adspurgte ledere, at forbedre deres Reducere 2% Reducereantallet antalletafafansatte ansattemed medmere mereend end2020%% ledelsesbaggrund.

2% ledelseskompetencer. Nummer et på leder­ nes ønskeseddel er professionel rådgivning og Generelt ses en tendens til at jo flere ansatte sparring Hver fjerde vækstvirksomhed ser en virksomheden har, desto flere ledere har taget mentor som en mulighed.

Benytter virksomheden sig følgende typer Benytter virksomheden sigafaf følgende typerrådgivning rådgivningeller ellersparring? sparring? uddannelse inden for ledelse.

Ligeledes stiger lederens formelle niveau af lederuddannelse De fleksible og kontekstnære lederudviklings­ med Anden lederens generelle uddannelsesniveau. forløb ligger således øverst på listen over de 42% 42% Andenform formforforfomaliseret fomaliseretsparring sparring Det vil sige, at de højtuddannede ledere i højere mest eftertragtede måder at opkvalificere sig på 36% sparring 36% Ingenformaliseret formaliseret sparring inden for ledelse. grad også Ingen har uddannelse som leder. Efterspurgt er også kortere lederud­ dannelseskurser, samt strategiske partnerskab­ 31% EnEnbestyrelse 31% bestyrelse Lederudvikling og lederuddannelse er blandt er med lignende virksomheder. Virksomheder­ 7% EnEnmentor 7% mentor størst betydning de ledelsestiltag der har for ne har således et behov for løbende sparring virksomhedens Etsamlede performance.

Lede­ med andre virksomheder, der har kendskab til 2% 2% Etadvisory advisoryboard board ren skal skabe rammerne for virksomhedens deres udfordringer og muligheder. overordnede udvikling, herunder virksomhed­

Ingen Ingenuddannelse uddannelseinden indenforforledelse ledelse

47% 47%

Uddannelse Uddannelseinden indenforforledelse ledelse afafminimum minimumététårsårsvarighed varighed Lederkursus Lederkursusafafminimum minimuménénuges uges varighed varighedinden indenforfordedesidste sidste5 5årår Lederkursus Lederkursusafafminimum minimuménéndags dags varighed varighedinden indenforfordedesidste sidste5 5årår

25% 25% 20% 20% 16% 16%

43% 43%

Professionel Professionelrådgivning/sparring rådgivning/sparring Efteruddannelse Efteruddannelseafafmin. min. totodages dagesvarighed varighed Indgå Indgåi eti etpartnerskab partnerskab med medlignende lignendevirksomheder virksomheder Samarbejde Samarbejdeomomlederskab lederskab med medenenmentor mentor Efteruddannelse Efteruddannelseafaf énéndags dagsvarighed varighed JegJegønsker ønskerikke ikkeatatvidereudvikle videreudvikle mine minelederkompetencer lederkompetencer Ansættelse Ansættelseafaf professionel professionelbestyrelse bestyrelse Masteruddannelse Masteruddannelsei ledelse i ledelse Ansættelse Ansættelseafafetetadvisory advisoryboard board

Har virksomheds­ lederen uddannelse inden for ledelse? (flere svarmuligheder)

29% 29% 27% 27% 26% 26% 25% 25% 15% 15% 10% 10% 10% 10% 9% 9%

Virksomheds­ lederens foretrukne måde at videreudvikle sine lederkompetencer? (flere svarmuligheder)

15

16

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

LEDERNES FOKUS Virksomhedsstørrelsen definerer ledernes arbejdsopgaver De sjællandske virksomhedsledere bruger de­ res tid forskelligt afhængigt af virksomhedens størrelse.

Vækstindekset viser at virksomhedsledere med over 25 ansatte bruger forholdsmæssigt mere tid på administration og økonomi, samt strategi og udvikling af virksomheden. Ledere med un­ der 26 ansatte bruger derimod relativt mere tid på salg, markedsføring og kundekontakt, samt produktion og drift.

De mindre virksomheder bruger således mindre tid på udviklingsorienterede opgaver i forhold til tid brugt på det operationelle niveau. Mange af de små virksomheder har ikke mere end 5 an­ satte, og lederens tid bruges derfor i høj grad på virksomhedens operationelle opgaver. Det kan dog også være en indikation af, at lederne har svært ved at uddelegere de mere operationelle opgaver. Dette understøttes af virksomheds­ ledernes egne angivne ledelsesbarrierer.

Top tre i efterspurgte lederudviklingsområder:

ledernes top 3 over mest og mindst tidskrævende aktiviteter

• Strategi og udvikling • Salg og markedsføring • Planlægning og målstyring

Ledere i virksomheder med over 25 ansatte

72 procent af de små virksomhedsledere med 1-5 ansatte angiver tidsmangel som den største ledelsesbarriere. Derudover har lederne svært ved at uddelegere opgaver, og svært ved at prioritere opgaverne. Lederne i de mindre virk­ somheder angiver ligeledes i højere grad, at de har centraliseret ledelsesform.

For især de mindre virksomheders vedkom­ mende kan der således være behov for et større fokus på virksomhedens udvikling, langsigtede mål og visioner, hvis virksomheden skal skabe vækst fremover.

Lederudvikling skal matche udfordringer Behovet for lederudvikling er bredt anerkendt og ønskes af 85 procent af lederne. Ledere har i høj grad anerkendt behovet for at prioritere mere udviklingsorienterede opgaver, og efter­ spørger netop udvikling af ledelseskompeten­ cer hertil.

Mest efterspurgt er videreudvikling inden for strategi og udvikling, hvilket de små virksomhed­er særligt har udfordringer med at prioritere. Lederne i virksomhederne efterspør­ ger ligeledes videreudvikling af deres kompe­ tencer inden for salg og markedsføring, hvilket stemmer overens med tidligere Vækstindeks­ målinger af virksomhedernes største udfordrin­ ger. Hver tredje virksomhedsleder efterspørger efteruddannelse inden for planlægning og mål­ styring - et ledelsesområde der sigter på bedre

Ledere i virksomheder med under 25 ansatte

• Administration og økonomi • Salg, markedsføring og kundekontakt • Strategi og udvikling af virksomheden

• Salg, markedsføring og kundekontakt • Produktion og drift • Administration og økonomi

• Produktion og drift • Innovation og produkt- og proces­udvikling • Personaleledelse

• Innovation og produkt- og procesudvikling • Strategi og udvikling af virksomheden • Personaleledelse

Masteruddannelse i ledelse

10%

af et advisory board sig af følgende 9% BenytterAnsættelse virksomheden typer rådgivning eller sparring?

42%

Anden form for fomaliseret sparring 36%

Ingen formaliseret sparring Strategi og udvikling

7%

En mentor Planlægning og målstyring

37% 31%

forretningsinvesteringer. Det vil ofte være sådan 24% i ledelse næppe realiseres, at efteruddannelse med mindre virksomheden i ord og handling 18% understøtter, at der bruges tid og ressourcer på 17% det.

styring af virksomhedens mere langsigtede mål 2% Et advisory board og økonomistyring ogBudgetaktiviteter.

Kommunikation og dialog

Efteruddannelse i ledelse skal ses som en in­ vestering iFinansiering fremtiden på niveau med alle andre

16%

Personaleledelse Ingen uddannelse inden for ledelse Jeg har ikke behov for at opUddannelse inden for ledelse kvalificere mine lederkompetencer af minimum ét års varighed Projektledelse Lederkursus af minimum én uges varighed inden for de sidste 5 år Risikostyring Lederkursus af minimum én dags varighed inden for de sidste 5 år Konflikthåndtering

47%

15% 12% 9%

25%

20%

16%

7%

43% 68%

Hvad er de største barrierer i forhold til at lede og udvikle din virksomhed og dine medarbejdere? (max to svar)

29%

27%

27%

24%

26%

17%

25%

7% 15%

7% 10%

Masteruddannelse i ledelse Lånefinansiering Ansættelse af et advisory board Egenkapitalfinansiering

40%

31%

En bestyrelse Salg og markedsføring

Professionel rådgivning/sparring Jeg mangler tid Efteruddannelse af min.

Det er svært at uddelegere to dages varighed arbejdsopgaver Indgå i et partnerskab Detlignende er sværtvirksomheder at prioritere med mine arbejdsopgaver Samarbejde om lederskab Jeg mangler rette med ende mentor kompetencer Efteruddannelse af Jeg finder det ubehageligt én dags varighed at træffe upopulære og svære beslutninger Jeg ønsker ikke at videreudvikle Det svært at bevare mineerlederkompetencer overblikket Ansættelse af professionel bestyrelse

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

10% 9%

32% 19% 20%

Andre former for finansiering

58%

Ikke søgt

40%

Strategi og udvikling Turisme og Salg og markedsføring oplevelsesøkonomi

65% 53%

Transportogogmålstyring logistik Planlægning

Fødevarer Kommunikation og dialog

18%

Farma/Medico Finansiering

17%

Designvirksomheder, Personaleledelse møbler og beklædning

36%

12%

Handel Risikostyring (detail- og engroshandel)

35%

9%

34%

7%

32%

IT/Kommunikation

29%

Anden Jeg mangler tid

Det er svært at prioritere mine arbejdsopgaver

42%

15% 37%

Alle brancher Projektledelse

arbejdsopgaver

44%

16% 38%

Fremstilling (metal, Jeg har ikke behov for at opelektronik, plast) kvalificere minemaskiner, lederkompetencer

Finansiering og Det er forretningsservice svært at uddelegere

31%

46% 24%

Cleantech Budget- og økonomistyring

Bygge og anlæg Konflikthåndtering

37%

17%

27% 24%

68%

Inden for hvilke områder ville en opkvalifice­ring forbedre virksomheds­­ lederens ledelseskompetencer? (max tre svar)

17

18

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Internationale perspektiver Internationale tendenser inden for lederudviklingsprogrammer peger på større brug af skræddersyede lederudviklingsforløb. Der skal skabes nye partnerskaber mellem ledere og lederudviklingskonsulenter, der munder ud i længere udviklingsforløb baseret på interaktiv læring i lederens eget miljø.

Fra klassisk standardiseret undervisning med faste moduler, er den internationale tendens at lederudviklingsprogrammer i stadig højere grad baseres på løbende rådgivning og spar­ ring kombineret med en mere kontekstuel læ­ ringsmetode.

Nyerhvervede lederkompetencer bør integreres og implementeres løbende af lederen. Ledel­ seskompetencer gøres derved langtidshold­

bare, og bliver ikke en tjekliste der gemmes i skuffen.

Lederudvikling skal følge strategien Sammentænkning af lederens efteruddannelse med virksomhedens strategi og behov, er af­ gørende. Ofte tænkes virksomhedens strategi og egentlige behov for kompetenceløft ikke ind, når ledernes kompetencer skal styrkes.

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

mest effektfulde lederudviklingsaktiviteter

største udfordringer i forhold til udvikling af ledere

• coaching og metoring • ledere der underviser ledere • action learning

• sammentænke lederudvikling med virksomhedsresultater • ledernes tid • økonomiske begrænsninger

International Best Practice indenfor ledelsesudvikling tendenser

fortiden

fremtiden

programmet er

- et defineret kursus - standardiseret

- et studieprogram med virkelige cases - skræddersyet til lederen

tidsrammen er

- et engangs kursus

- et længere udviklingsforløb med løbende støtte

metoden er

- Forelæsning

- deltager­ baseret, interaktivt og anvendt undervisning

indholdet er

- teoretisk baseret

- teoretisk, men i en konkret kontekst

tankegangen er

- konceptuel

- eksperimentel og konceptuel

konsulenten er

- udbyder - sælger - underviser

-

partner meddesigner facilitator coach mentor

19

20

V忙kstIndeks vinter 2012 路 Ledelse og kapital

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

kapitalfremskaffelse Regionens vækstvirksomheder søger i stor stil kapital. Men det er kun hver anden virksomhed der opnår fuld finansiering. De sjællandske vækstvirksomheder står dårligt i konkurrencen om kapital sammenlignet med resten af Danmark. Samtidig overskygger behovet for driftskapital for virksomhedernes nye investeringer.

21

22

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Efterspørgsel på kapital

75 51 43 67

% HAR Mange virksomheder søgerAMBITIONER kapital

OM BETYDELIG VÆKST

I DEN NÆRMESTE FREMTIDforstås som gæld Lånefinansiering

Efterspørgslen på kapital er høj hos de sjæl­ landske vækstvirksomheder. Mest efterspurgt er lånefinansiering, der inden for det sidste år har været søgt af en tredjedel af de adspurgte vækstvirksomheder. Et højt antal virksomheder har ligeledes søgt en række forskellige former for finansiering.

der skal tilbagebetales, og er f.eks. lån fra banker, realkredit­ VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE institutter eller fra firmaets ejere.

% AF ER HØJTUDDANNEDE

% AF VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE

Kapital i små beløbsstørrelser

36 69 85

Egenkapitalfinansiering skal

ER FAGLÆRTEforstås som finansieringsmidler

Vækstvirksomhederne har generelt efterspurgt kapital i alle beløbsstørrelser. Dog har mere end hver anden virksomhed søgt finansiering for under 1 million kr. For mange virksomheder er kapitalbehovet dermed relativt lille. Kun 14 procent af de gange vækstvirksomhederne har søgt kapital, har de søgt mere end 5. mio.

Virksomheder med 1-5 ansatte har i mindre grad søgt finansiering. Som begrundelse for ikke at søge, angiver de små virksomheder at de ikke anser det for muligt at opnå finansie­ % AF LEDERNE ring.

% AF

eller andre værdier der gives til gengæld for VÆKSTVIRKSOMHEDSLEDERNE ejerskab i virksomheden.

HAR SELV

STIFTET VIRKSOMHEDEN

Andre former for finansiering kan være leasing, overtræk og kassekredit, handelskredit, eller lignende.

GØR IKKE BRUG AF NOGEN FORM

Kapitalefterspørgslen FOR FORMALISERET SPARRING er bredt funderet

Finansiering efterspørges% afAF alle VÆKSTVIRKSOMHEDERNE brancher. Den eneste branche der skiller sig ud er IT og kom­ I REGION SJÆLLAND munikation, hvor mindre end hver tredje virk­ HAR IKKE EN BESTYRELSE somhed har søgt finansiering.

VÆKSTVIRKSOMKAPITALSØGNING

42

% AF DE SJÆLLANDSKE LEDERE ØNSKER AT VIDEREUDVIKLE DERES LEDELSESKOMPETENCER

% AF REGION SJÆLLANDS VÆKSTVIRKSOMHEDER HAR SØGT KAPITAL INDEN FOR DET SIDSTE ÅR

SAMMENLIGNET MED RESTEN AF DANMARK HAR DE SJÆLLANDSKE VÆKSTVIRKSOMHEDER:

17 11

% LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ LÅNEFINANSIERING % LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ EGENKAPITALFINANSIERING

Det er svært at uddelegere arbejdsopgaver

27%

Det er svært at prioritere mine arbejdsopgaver Jeg mangler de rette kompetencer Jeg finder det ubehageligt at træffe upopulære og svære beslutninger Det er svært at bevare overblikket

24% VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

17% 7% 7%

Har virksomheden søgt finansiering inden for det sidste år? (flere svar­muligheder)

32%

Lånefinansiering 19%

Egenkapitalfinansiering

20%

Andre former for finansiering

58%

Ikke søgt

Turisme og oplevelsesøkonomi

65% 53%

Transport og logistik 46%

Cleantech Fødevarer

44%

Hvilken beløbsstørrelse har virksomheden søgt?

42%

Farma/Medico Designvirksomheder, møbler og beklædning Fremstilling (metal, elektronik, maskiner, plast)

14%

6%

37%

Alle brancher

Under 50.000

36%

19%

Handel (detail- og engroshandel) Bygge og anlæg

50.000-200.000

35%

200.000-1. mio.

34%

32%

32%

IT/Kommunikation

29%

Anden Finansiering og forretningsservice

1. mio.-5. mio.

29%

Over 5 mio.

17%

Konsolidere nuværende drift

38%

Investere i ny teknologi Øge indenlandske aktiviteter

28% 25%

Har virksomheden søgt kapital inden for det sidste år?

Øget eksport/udvikle internationale aktiviteter Turisme og oplevelsesøkonomi Innovation, forskning, teknologi og udvikling

25%

Andet

48%

14%

Farma/Medico

48%

8%

48%

Fremstilling

48%

Transport og logistik

47%

Cleantech

46%

Handel (detail- og engroshandel)

46%

Region Syddanmark Region Midtjylland

Finansiering og forretningsservice

Region Nordjylland

28% 27%

33%

12%

Anden

31%

12%27%

Region Hovedstaden It/kommunikation

11%

Region Sjælland

59%

Region Hovedstaden Uoplyst

53%

46% 50%

11%

Bygge og anlæg

Investere i højtuddannet

Designvirksomheder, møber og beklædning arbejdskraft

58%

31% 22%

Fødevarer

Fusion og/eller opkøb af firmaer

Hvilken beløbsstørrelse har virksomheden søgt? (flere svarmuligheder)

38%

13%

andel af virksomheder der søgte finansiering inden for det sidste år

23

24

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Udfald af kapitalsøgning De sjællandske vækstvirksomheder er dårligt stillet

• At sjællandske vækstvirksomheder kan have dårligere økonomiske nøgletal end landets øvrige små- og mellemstore virksomheder.

De sjællandske vækstvirksomheder har mar­ kant sværere ved at opnå finansiering, end små- og mellemstore virksomheder på lands­ plan. Det viser en sammenligning med tal fra Danmarks Statistik. Tendensen er lige kritisk for alle tre former for finansiering.

På landsplan opnåede 69 procent af virksom­ hederne med mellem 5-249 ansatte fuld lå­ nefinansiering i 2010. Kun 52 procent af de sjællandske vækstvirksomheder opnåede fuld lånefinansiering. Ser man udelukkende på re­ gionens små vækstvirksomheder med 1-5 an­ satte, ligger opnåelsesprocenten nede på 39 procent. Det er således en stor udfordring for de helt små vækstvirksomheder at få adgang til tilstrækkelig kapital.

På landsplan er det relativt set blevet sværere at opnå finansiering efter finanskrisen. Den vanskelige adgang til finansiering hænger sam­ men med at virksomhederne har fået sværere ved at stille sikkerhed for deres lån efter krisen.

Samtidig er der sket en stramning af penge og realkreditinstitutters kreditpolitik overfor virk­ somhederne.

23

Vækstindeks Vinter 2012 viser22% meget over­ 31% raskende at det er virksomhederne inden for tre af regionens centrale styrkepositioner der har haft sværest ved at opnå finansiering inden for det sidste år. Følgende brancher har 47% således en meget lav opnåelsesprocent på finansiering:

Den store forskel på opnået finansiering kan skyldes forskellige omstændigheder. Overord­ net set er vækstvirksomheder mere risikofyldte, hvilket kan indsnævre vækstvirksomhedernes kapitalmuligheder. Andre mulige forklaringer er

23

udfald af lånefinansiering

Virksomheder inden for regionens styrkepositioner har svært ved at opnå finansiering

udfald af lånefinansiering • At Region Sjællands banker har en strammere kreditpolitik sammenlignet med resten af landet.

• At vækstvirksomhederne mangler den nødvendige rådgivning og de rette 22% kom­ 31% petencer til at overbevise bankerne og investorerne om virksomhedens fremti­ dige forretningsmuligheder.

24

23

24

Ikke opnået

23%

23%

Fuldt opnået

24

Fuldt opnået Delvist opnået

25

udfald af andre former for søgt kapital

Udfald af søgte andre former for finansiering

Ikke opnået 24%

24%

Udfald af søgte andre former for finansiering

Ikke opnået Fuldt opnået Delvist opnået

Delvist opnået

54%

udfald af søgt egenkapitalfinansiering

Ikke opnået

Fuldt opnået

Fuldt opnået

Delvist opnået

47%

23%

Delvist opnået

25

Ikke opnået

Delvist opnået

54%

udfald af søgt egenkapitalfinansiering udfald af søgt egenkapitalfinansiering

23%

22%

31%

Fuldt opnået

• Farma/medico (36 %) • Cleantech/energi/miljø (27 %) udfald af søgt egenkapitalfinansiering • Fødevarer (29 %)

47%

udfald af søgt låne­FINANSIERING udfald af lånefinansiering

Ikke opnået

51%

67 11 17 36

ÆKSTVIRKSOMPITALSØGNING

76 69 13 85 11 42

STIFTET VIRKSOMHEDEN FOR AT OPNÅ EGENKAPITALFINANSIERING VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

% LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ % AF LEDERNE ANDRE FORMER FOR FINANSIERING GØR IKKE BRUG AF NOGEN FORM FOR FORMALISERET SPARRING

AFDE VÆKSTVIRKSOMHEDERNE %%AF SJÆLLANDSKE VÆKSTVIRKSOMHEDER DER I REGION IKKE SØGTESJÆLLAND FINANSIERING, BEGRUNDER HAR IKKE VALGET MEDENATBESTYRELSE DE IKKE HAVDE BEHOV FOR FINANSIERING

årsager til ikke at søge kapital:

%%AF IKKE FINANSIERING AFVIRKSOMHEDERNE DE SJÆLLANDSKESØGTE LEDERE FORDI DE AT IKKE ØNSKEDE AT AFGIVE ØNSKER VIDEREUDVIKLE EJERSKAB OG KONTROL DERES LEDELSESKOMPETENCER % AF VIRKSOMHEDERNE SØGTE IKKE FINANSIERING INDEN FOR DET SIDSTE ÅR FORDI DE IKKE % AF REGION ANSÅ DET FORSJÆLLANDS MULIGT AT OPNÅ FINANSIERING VÆKSTVIRKSOMHEDER HAR SØGT KAPITAL INDEN FOR DET SIDSTE ÅR

SAMMENLIGNET MED RESTEN AF DANMARK HAR DE SJÆLLANDSKE VÆKSTVIRKSOMHEDER:

17 11 17 76 13 11

sammenlignet med resten af Danmark har de sjællandske vækstvirksomheder:

% LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ LÅNEFINANSIERING % LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ EGENKAPITALFINANSIERING % LAVERE SANDSYNLIGHED FOR AT OPNÅ ANDRE FORMER FOR FINANSIERING

% AF DE SJÆLLANDSKE VÆKSTVIRKSOMHEDER DER IKKE SØGTE FINANSIERING, BEGRUNDER VALGET MED AT DE IKKE HAVDE BEHOV FOR FINANSIERING % AF VIRKSOMHEDERNE SØGTE IKKE FINANSIERING

Planteriet ApSFORDI DE IKKE ØNSKEDE AT AFGIVE

EJERSKAB OG KONTROL Branche: Fødevarer - 50.000 til patent­ Kapital: CAT innovationsmiljøer screening. Derefter modtaget risikovillig Geografisk placering: Lolland AF VIRKSOMHEDERNE SØGTE IKKE kapital gennem% Fonden Grønt Center, med­ Virksomhedens opstart: 2008 arbejdere og CAT på 2,1 mio.

FINANSIERING INDEN FOR DET SIDSTE ÅR FORDI Ansatte: 3

DE IKKE

ANSÅ DET FOR MULIGT AT OPNÅ FINANSIERING

Venturekapital til en grøn ide Solid viden om eksisterende finansieringsstøt­ temuligheder banede vejen for kapitalfremskaf­ felse for den nystartede virksomhed, Planteriet.

Med et helt nyt, uprøvet koncept havde iværk­ sætterne ingen forhåbninger om at kunne skaffe kapital gennem et traditionelt banklån. Derfor vendte de sig mod Forskerparken CAT. Ideen til Planteriet kom fra en ide om at fremstil­ le nye sunde, innovative og bæredygtige drikke og snacks ud af lokal frugt, grønt og fuldkorn.

En ny grøn ide blev søsat ved hjælp af 50.000 kr. fra CAT til en udførlig patentscreening.

Med et solidt kendskab til eksisterende finan­ sieringsmuligheder fra en baggrund som er­ hvervskonsulenter, havde de to iværksættere fra starten tænkt Fonden Grønt Center og For­ skerparken CAT ind i forretningsplanen. Det blev også fra disse to kanter Planteriet modtog yderligere 2,1 million kr. i risikovillig kapital.

Penge, der blandt andet skal bruges til at in­ vestere i nye maskiner, der kan matche den stigende efterspørgsel. Planen er at det nye produktionsapparat skal kunne dække Østdan­ mark. Planteriet skal gøres selvbærende inden for de næste 12 måneder, hvorefter ideen skal eksporteres.

case

25

26

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Fremtidigt kapitalbehov Behovet for kapital fortsætter 36 % af vækstvirksomhederne forventer at søge ny kapital inden udgangen af 2013. Det er kun lidt færre end de 42 procent af virksomheder­ ne, der har søgt kapital sidste år. Hver femte virksomhed er samtidig uafklaret om hvorvidt de vil få behov for at søge mere kapital. Kapital­ behovet blandt regionens vækstvirksomheder er således stadig stort.

Det er ikke kun virksomheder der tidligere har fået afslag, som stadig mangler kapital. Det er også virksomheder som ikke tidligere har søgt kapital, samt virksomheder der tidligere har modtaget kapital, men nu har brug for mere kapital, der vil søge finansiering inden udgang­ en af 2013.

Overlevelse skygger for vækst Mangel på driftskapital er hovedårsagen til at vækstvirksomheder søger ny kapital. Det er en direkte konsekvens af finanskrisen. Mange virksomheder har stadig likviditetsproblemer og kæmper for deres overlevelse.

case

Erhvervelsen af teknologi samt ekspansion både i ind- og udland er derudover blandt de vigtigste årsager til at søge ny kapital. Der er således også mange virksomheder, der ønsker kapital til vækst.

Det er dog ganske få af virksomhederne der ønsker at investere i højtuddannet arbejdskraft.

Få vækstvirksomhedsledere har således ambi­ tioner om at udvide med nye, højtuddannede medarbejdere, der kan være med til at videre­ udvikle virksomheden.

Regionens styrkepositioner hungrer Vækstvirksomhederne inden for samtlige af re­ gionens styrkepositioner forventer et stort be­ hov for finansiering inden udgangen af 2013.

Således vil to tredjedele af virksomhederne inden for Turisme og Oplevelsesøkonomi søge ny finansiering, men også mange af virksom­ hederne inden for Farma/Medico, Clean-tech og Fødevarer forventer at søge ny finansiering.

øster kippinge stålindustri Kapital: Vækstfondens Kom-i-gang-lån i 2011 på 1mio.

Virksomhedens opstart: 1974

Branche: Fremstillingsindustri

Ansatte: 7

Geografisk placering: Guldborgsund

kom-i-gang-lån resulterede i ejerskifte En mulighed for at skaffe finansiering til op­ starten som selvstændig, er Vækstfondens fi­ nansieringsprodukter. Stålvirksomheden Øster Kippinge er et eksempel på dette. Virksomheden skiftede for nyligt ejer med hjælp fra Vækst­ fondens Kom-i-gang-lån på 1 million.

sorudarbejdet budget og en skarp forretnings­ model til, før Michael Hansen kunne realisere drømmen om at blive selvstændig. Ejerskiftet kom i hus da Michael Hansen sammen med en vækstkonsulent fra Væksthus Sjælland gik fra banken med Vækstfondens Kom-i-gang-lån på 1 mio.

Da stålvirksomheden Øster Kippinge fra 1974 stod over for et ejerskifte, greb Michael Han­ sen muligheden for at blive herre i eget hus.

En længere dialog med banken ledte dog ikke frem til en låneløsning, da samarbejdet var gået i hårdknude. Der skulle en ny bankchef, et revi­

Michael Hansen skal nu bygge videre på en ek­ sisterende, sund virksomhed. Han har dog pla­ ner om at tage en mere proaktiv tilgang til virk­ somheden, og indføre nye markedsførings- og salgstiltag. Ligeledes er der planer om at udvide virksomheden med smede- og maskinarbejde.

26

Har9% virksomheden 19%forventninger om at søge ny finansiering inden udgangen af 2013?

Ansættelse af et advisory board Egenkapitalfinansiering

20%

Andre former for finansiering

26Ikke søgt

18%

Turisme og

oplevelsesøkonomi Salg og markedsføring

Nej

18%

Transport og logistik Planlægning og målstyring

Ja 53% Ved ikke

36%

45%

46%

Cleantech Budget- og økonomistyring Fødevarer Kommunikation og dialog

45%

Farma/Medico Finansiering Designvirksomheder, møbler og beklædning Personaleledelse

18% 17%

Nej

Fremstilling (metal, Jeg har ikke behov forplast) at opelektronik, maskiner,

65%

37%

31%

24% Ved ikke

44% 42%

37%

15%

kvalificere mine lederkompetencer Alle brancher Projektledelse

27

virksomheder der forventer at søge ny finansiering inden udgangen af 2013

Virksomheder der forventer at 36% søge ny finansiering inden udgangen af 2013 12%

Handel (detail- og engroshandel) Risikostyring

26%35%

9%

35%

Bygge og anlæg Konflikthåndtering

Søger om yderligere finansiering

34%

7%

IT/Kommunikation

Opnåede delvis finansiering

26% 32%

35%

Søger om yderligere finansiering Har ikke søgt finansiering sidste år

29% 39%

Anden Jeg mangler tid Finansiering og

Opnåede delvis finansiering

68%

17%

forretningsservice

Det er svært at uddelegere arbejdsopgaver

Har ikke søgt finansiering sidste år

27% 39%

Det er svært at prioritere mine arbejdsopgaver Konsolidere Jegnuværende mangler dedrift rette kompetencer Investere i nyubehageligt teknologi Jeg finder det at træffe upopulære og svære beslutninger Øge indenlandske Det er sværtaktiviteter at bevare overblikket Øget eksport/udvikle

24%

Hvad vil virksomheden først og fremmest bruge ny finansiering til? (flere svarmuligheder)

38%

17% 28%

7% 25%

7%

24%

24%

25%

internationale aktiviteter Innovation, forskning, teknologiLånefinansiering og udvikling

24%

22% 32%

24%

14%

Fusion og/eller opkøb af firmaer Egenkapitalfinansiering

51% 19%

11%

Andet

Andre former for finansiering

Investere i højtuddannet arbejdskraft

8%

Ikke søgt

20%

51%

58%

Turisme og Region Syddanmark oplevelsesøkonomi

andel af 28%

65% 53%

Transport og logistik Region Midtjylland Cleantech Region Nordjylland

12%

Fødevarer Region Hovedstaden

12%

Farma/Medico Region Sjælland

27%

46% 44%

Virksomheder der forventer at søge ny finansiering inden udgangen af 2013

42%

11%

Designvirksomheder, møbler og beklædning

38%

Fremstilling (metal, elektronik, maskiner, plast)

37% 36%

brancher Region Alle Hovedstaden Handel Uoplyst (detail- og engroshandel)

34%

11%

IT/Kommunikation Region Syddanmark

32%

8%

Region Sjælland Anden

29%

5% 3%

59%

35%

13%

ByggeMidtjylland og anlæg Region

Region Nordjylland

Har virksomheden forventninger om at søge ny finansiering inden udgangen af 2013?

40%

38% ny finansiering inden udgangen af 2013 Virksomheder der forventer 16% at søge

27

Konsolidere nuværende drift

58%

Ja

36%

Strategi og udvikling

Finansiering og Region Nordjylland forretningsservice

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Har virksomheden forventninger om at søge ny finansiering inden udgangen af 2013?

17%

38%

49%

27

28

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Kapitalstrukturer Få regionale forskelle Kapitalstrukturen i samtlige virksomheder i Re­ gion Sjælland adskiller sig overraskende lidt fra virksomhedernes kapitalstruktur i andre region­ er. Generelt er der således meget lidt forskel på virksomhedernes kapitalstruktur regionerne imellem.

Ved hjælp af Danmarks Statistiks Forsknings­ maskine har Vækstindekset udført en særlig analyse af alle danske virksomheders gennem­ snitlige soliditetsgrad igennem årene 20032008.

Soliditetsgraden er et nøgletal til at vurdere værdien i en virksomhed. Det beregnes som egenkapitalen divideret med de samlede aktiver. Hvis en virksomhed har belånt stort set alle sine værdier, er soliditetsgraden lav.

Den typiske soliditetsgrad i en virksomhed er afhængig af en række faktorer. Generelt har de største virksomheder en høj soliditetsgrad, imens virksomheder med 10-50 ansatte har en

relativt lavere soliditetsgrad. Mindre virksom­ hed­ er anvender relativt mere ekstern finan­ siering via penge og realkreditinstitutter. Dette medfører at små- og mellemstore virksomhe­ der er mere afhængige af penge og realkredit­ institutters kreditpolitik. De større virksomheder har derimod bedre og større muligheder for ­intern finansiering.

I Region Midtjylland og Region Hovedstaden har soliditetsgraden været lidt højere blandt de små virksomheder, sammenlignet med de andre regioner. Blandt de større virksomheder er der dog ikke samme mønster. Forskellene i soliditetsgraden skyldes hovedsagelig forskelle i erhvervsstrukturen, idet der er store forskelle i den gennemsnitlige belåningsgrad brancherne imellem.

Overordnet må det derfor konkluderes, at selv­ om Region Sjælland har mange ydreområder, så er der ikke tegn på at virksomheder i Region Sjælland har en anderledes kapitalstruktur end virksomheder i andre regioner. Virksomheder­ ne i Region Sjælland er derfor ligeså afhængige af både lånefinansiering og egenkapitalfinan­ siering, som virksomhederne i landets øvrige regioner.

virksomhedernes soliditetsgrad (2003-2008)

Virksomhedernes soliditetsgrad (2003-2008)

27%

29% 28%

33%

31%

1-9 ansatte Region: Nordjylland

28%

25% 26% 25%

27%

10-50 ansatte Midtjylland

29% 28% 29% 25%

27%

29%

30%

51-100 ansatte Syddanmark

Hovedstaden

32% 32%

33%

100 ansatte Sjælland

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

shark solutions a/s Vækstfonden venture investering på 10 mio. i 2008 og senest i 2011 med yderligere 30 mio. fra Vækstfonden og tyske Reclay Holding Branche: Clean-Tech Kapital:

Fra opfindelse til salgsegnet produkt Få virksomheder i Region Sjælland lykkes med at skaffe venture kapital. Den internationale clean-tech virksomhed fra Holbæk, Shark Solu­ tions, er én af de virksomheder, der har haft suc­ ces med det. Vejen til venture kapital har dog været lang og intensiv, men endte til sidst hos Vækstfonden.

Som den eneste virksomhed i verden formår Shark Solutions at rense den ultra stærke lim, der klæber laminat til glasset, ud af brugte bil­ ruder. Den fintrensende og dyrebare lim gen­ anvendes og sælges på ny. Ideen til at arbejde med separation af lamineret glas er kommet fra opfinderen Bent Eriksen der stod med en prototype til en glasseparationsproces, men manglede den professionelle leder til at udvikle et bæredygtigt forretningskoncept. Det var så­ ledes først med introduktionen af forretnings­

case

Geografisk placering: Holbæk (DK), Belgien og

primo 2012 i USA Virksomhedens opstart: 2005 Ansatte:

20 – forventeligt 40 med udgangen af 2012

manden Jens Holmegaard, at der blev udar­ bejdet en målrettet strategi for virksomheden, og sat fokus på markedsudvikling. Der blev ud­arbejdet en forretningsplan og skarpe bud­ getter som fundament for at opnå finansiering.

I første omgang forsøgte makkerparret uden større held at låne penge i banken til videre­ udviklingen af deres projekt. Som et alternativ til bankfinansiering afsøgte Shark Solutions markedet for venture kapital. Det blev en in­ tens jagt på investorer med interesse for cleantech og mod på en opstartsvirksomhed. Vækst­ fonden viste sig som det rette match, der med en venture investering på 10 millioner kr. satte skub i virksomhedens vækst. Via Vækst­fonden er Shark Solutions også blevet en del af Vækst­ fondens investornetværk, hvilket i november 2011 førte til yderligere 30 mio. i ny egen­ kapital.

29

30

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Udbud af risikovillig kapital Begrænset udbud af risikovillig kapital Overordnet set modtager Region Sjælland en begrænset mængde risikovillig kapital. Dette til trods for regionens høje antal iværksættere, der i høj grad efterspøger netop kapital. Udbuddet af risikovillig kapital er således en mangelvare.

Venturekapitalen viger uden om regionen Venturekapital er risikovillig egenkapital, der er rettet mod unge iværksættervirksomheder med et særligt stort vækstpotentiale, og anvendes ty­ pisk i forbindelse med iværksætternes start-up eller før en kommende ekspansion.

Region Hovedstaden tiltrækker langt den stør­ ste del af venturekapitalen. Dette skyldes for­ mentlig en kombination af at iværksætterne i Region Hovedstaden har et særligt højt poten­ tiale, og at markedet for venturekapital er mere udbygget i hovedstaden.

Virksomhederne i Region Sjælland har de se­ neste tre år modtaget omkring 5 procent af den samlede investerede venturekapital i Danmark.

Det er ikke overvældende, idet Region Sjæl­ land har 14 procent af landets iværksættere.

Det lave niveau af venturekapitalinvesteringer

Vækstkaution Med Vækstkaution stiller Vækstfonden sikkerhed for mellem 65-75 % af lån til virksomheder på op til 25 millioner og til finansiering af forretningsudvikling og de tilhørende driftsudgifter.

skal tilskrives en kombination af få iværksæt­ tere med stort potentiale, og et utilstrækkeligt kapitalmarked for ventureinvesteringer i Region Sjælland.

Lav udnyttelse af Vækstfondens produkter De sjællandske virksomheders udfordringer med kapitalfremskaffelse understøttes af tal fra Vækstfonden. Region Sjælland er den region, hvor færrest virksomheder og banker anvender Vækstfondens offentligt støttede finansieringsprodukter. Dette gælder de tre Vækstfondpro­ dukter: Kom-i-gang-lån (KIG-lån), Vækstkau­ tion og VF Venture (Vækstkapital).

KIG-lånet og Vækstkaution bliver kun brugt hvis bankerne anvender dem aktivt og udbyd­ er dem. Region Nordjylland modtager klart det højeste antal af KIG-lån, og her har særligt Dronninglund Sparekasse bidraget til en aktiv anvendelse. Derudover bliver Vækstkaution benyttet hyppigt af bankerne i de jyske region­ er. Vækstfonden har indtil nu givet tilsagn til vækstkaution for lån til 85 procent af de virk­ somheder, der har ansøgt igennem bankerne.

Det er altså ofte bankerne, der begrænser ud­ buddet af Vækstfondprodukterne.

VF Venture (Vækstkapital) VF Venture foretager investering­ er i intervallet 5-25 mio. kr. i form af egenkapital i virksomheder med track record og i unge, innovative virksomheder, der har ambitioner om at vokse ud over landets grænser.

Kom-i-gang-lån KIG-lån er et iværksætterlån på op til 1 mio. kr., hvor staten via Vækstfonden yder en garanti på 75 % af lånet. Lånet bevilliges af private banker.

at træffe og upopulære og teknologi udvikling sværeSyddanmark beslutninger Region Det er og/eller svært at opkøb bevare Fusion overblikket af firmaer Region Midtjylland

22%

7%

28%

14%

7%

27%

11%

Andet Region Nordjylland Investere i højtuddannet

12%

8%

Lånefinansiering arbejdskraft Region Hovedstaden

12% 19%

Egenkapitalfinansiering

32%

11%

Region Sjælland

20%

Andre former for finansiering Region Syddanmark

28% 58% 27%

Ikke søgt

Region Midtjylland

12%

RegionHovedstaden Nordjylland Region Turisme og oplevelsesøkonomi Region Hovedstaden Uoplyst Region Sjælland Region Midtjylland

44%

Fødevarer

Region Sjælland

Designvirksomheder, møbler og beklædning

5%

42% 59%

3%

Uoplyst Fremstilling (metal, elektronik, maskiner, plast) Region Midtjylland

Region Sjælland Anden

35%22%

5%

18% 34%

3%

8%

32%

3%

29%

Finansiering og Region Nordjylland

49%

17%

forretningsservice

Region Midtjylland

22%

Region Hovedstaden

18%

Konsolidere nuværende drift

Region Syddanmark

Investere i ny teknologi

Region Sjælland

Øge indenlandske aktiviteter

49%

36%

8%

Handel Region Midtjylland (detail- ogRegion engroshandel) Sjælland Region Syddanmark IT/Kommunikation

37%

11%

RegionAlle Nordjylland brancher

Region Nordjylland

38%

13%

Region Syddanmark

Region Hovedstaden Bygge og anlæg

46%

8%

Region Syddanmark

Farma/Medico

38%

8%

fordelingen af virksomheder, der har modtaget kom-i-gang-lån (2008-2010)

28%

3% 25%

Øget eksport/udvikle internationale aktiviteter Innovation, forskning, teknologi og udvikling

25% 22% 14%

Fusion og/eller opkøb af firmaer

11%

Andet Investere i højtuddannet arbejdskraft

8%

28%

Region Syddanmark

27%

Region Midtjylland Region Nordjylland

12%

Region Hovedstaden

12% 11%

Region Sjælland

59%

Region Hovedstaden Uoplyst

13% 11%

Region Midtjylland

8%

Region Syddanmark Region Sjælland

fordelingen af venturekapital på regioner (2008-2010)

59%

53%

11%

11%

Cleantech

65%

12%

13%

Transport og logistik

Region RegionHovedstaden Nordjylland

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

5%

fordelingen af virksomheder, der har modtaget vækstkaution (2008-2010)

31

32

V忙kstIndeks vinter 2012 路 Ledelse og kapital

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Anbefalinger Med afsæt i Vækstindeksets analyse, er der udarbejdet fremadrettede anbefalinger på indsatsniveau. Anbefalingerne sigter på at styrke de regionale vækstvirksomheder i at nå deres potentiale. Vækstforum Sjælland har i erhvervsstrategien for 2011-2014 sat et ambitiøst mål om at Region Sjællands produktivitet og andel af vækstiværksættere i 2014 mindst skal svare til landsgennemsnittet. Vækstindeksets anbefalinger på ledelses- og kapitalområdet understøtter disse mål.

33

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

En regional ledelsesindsats er nødvendig

ledelse

34

Vækstindekset Vinter 2012 viser et lavt kom­ petenceniveau hos Region Sjællands vækstvirksomheder. Det fremgår især at små og mellemstore virksomheder i høj grad ledes af ledere uden formelle ledelseskompetencer og med større fokus på virksomhedens operatio­ nelle opgaver end på de strategiske og udvik­ lingsorienterede.

Regionen bør satse på at løfte virksomhedernes ledelseskompetencer, hvis regionens vækstpo­ tentiale skal udnyttes og styrkes i de små og mellemstore virksomheder.

kring korte og fleksible kurser over en længe­re periode.

Professionel rådgivning Et vigtigt element i et ledelsesprogram bør li­ geledes være professionel rådgivning og spar­ ring der tager udgangspunkt i den enkelte virk­ somhedsleders udfordringer. Vækstindekset og internationale undersøgelser viser at virksom­ hedslederne efterspørger ledelsessparring der tager direkte udgangspunkt i virksomhedens kontekst. Det er altså vigtigt at der ikke kun er tale om klassisk standardiseret undervisning, men at konkret sparring til den enkelte virk­ somhed inddrages i et ledelsesprogram.

Ledelsesudvikling med klart fokus Målgruppen for et ledelsestiltag bør være de virksomhedsledere der har klare vækstmulig­ heder og ambitioner. Indsatsen bør bidrage til at flere virksomhedsledere øger deres ledelses­ kompetencer, og således bliver bedre rustet til at tilføre virksomheden blivende vækst inden for omsætning, eksport og beskæftigelse.

Fokus skal rettes mod: • Strategi og udvikling • Salg og markedsføring • Planlægning og målstyring

Mentorordning med erfarne frivillige ledere En mentorordning bør være en del af et ledel­ sesprogram. Herigennem kan ledere af mindre virksomheder få formaliseret sparring på en let, fleksibel og omkostningsfri måde. Vækstindek­ set viser at mange virksomhedsledere konkret efterspørger en mentor. Fra andre programmer, såsom det nationale Early Warning program, ved vi ligeledes at mange ældre og erfarne lede­ re gerne frivilligt stiller deres viden til rådighed.

Professionelle bestyrelser Det er centrale områder der direkte efter­ spørges af virksomhedslederne. Analysen viser endvidere at det er inden for disse mere strate­ giske og fremtidsrettede ledelsesområder regio­ nens ledere halter bagefter.

Det er en afgørende præmis at ledelsestiltaget bliver attraktivt og fleksibelt, således at lederne vil prioritere det og indpasse det i deres hver­ dag.

Professionelle bestyrelser er ligeledes en cen­ tral mulighed for mange virksomheder. Et vigtigt ben i en ledelsesindsats bør være konkret hjælp til virksomheder med etablering af en profes­ sionel bestyrelse. Her er den rette matchning mellem virksomhedslederen og professionelle bestyrelseskandidater udefra central. Bestyrel­ sen er en måde hvorpå kontinuerlig ledelsesud­ vikling fastholdes i virksomheden, selv når en lederuddannelsesindsats er forbi.

Ledelsesudvikling på mange planer

Strategiske partnerskaber

En ledelsesindsats bør være bredt funderet om­ kring lederen, følge lederen på flere områder, og tilpasses lederens hverdag over en længere periode.

Mange virksomheder ønsker at indgå i strate­ giske partnerskaber med lignede virksomhed­ er, og derigennem udfordre og udvikle deres ledelseskompetencer. Dette kan være gavnligt af flere årsager - såsom at skabe synergi, øget innovation og mere konkurrencedygtige pro­ dukter. Virksomheder har ofte svært ved at få partnerskaber til at fungere i praksis, og derfor er en indsats der kan facilitere disse partner­ skaber en nødvendighed.

Kortere moduler over en længere periode Vækstindekset viser at mange virksomheds­ ledere foretrækker kurser af få dages varighed, fremfor en længerevarende uddannelse. En ud­ dannelsesindsats bør derfor struktureres om­

Rådgivning og sparring skal lede til finansiering Mere end hver tredje vækstvirksomhed i region­ en forventer at søge finansiering i løbet af de næste to år. Kapitalmarkedet er for mange virk­ somhedsledere svært at gennemskue - både i forhold til at finde investorer, udforme kvali­ ficerede ansøgninger, og samtidig vurdere de forskellige kapitaludbud. Det er opgaver som mange virksomhedsledere sjældent har stor erfaring med, og som de finder uoverskueligt.

Eksisterende kapitalmuligheder der i højere grad skal udnyttes: Rådgivning Virksomhedslederne har derfor brug for råd­ givning og sparring i processen med at opnå finansiering. Dette kan eksempelvis være i form af det nationale projekt, Kapital gennem Rådgivning, der er støttet af Erhvervsstyrelsen og udføres af Væksthusene.

Det anbefales at eksisterende kapitalrådgiv­ ningsordninger udbygges og markedsføres bredere i regionen, samt at de enkelte vækst­ virksomheder følges igennem hele kapitalan­ søgningsprocessen.

Vækstfondprodukterne Vækstfondprodukterne bliver sjældent anvendt og udgør uudnyttede muligheder for de sjæl­ landske virksomheder. Derfor anbefales bank­ erne at benytte Vækstfondprodukterne langt mere aktivt.

Andre offentlige puljer og støtteordninger Der findes ligeledes en lang række offentlige puljer og støtteordninger, som de sjællandske virksomheder sjældent udnytter. Dette skyld­ es både et manglede kendskab til offentlige puljer og støtteordninger, men ligeledes at virksomhed­erne kan have svært ved at indord­ ne sig under offentlige ordninger, og finder det svært at udforme fyldestgørende ansøgninger.

Regionale fonde og netværk skal lede risikovillig kapital til regionen

kapital

VækstIndeks vinter 2012 · Ledelse og kapital

Hvis nye kapitalinitiativer skal igangsættes, bør de fokusere på områder der endnu ikke er til­ strækkeligt afdækket af det nuværende kapital­ marked.

Regional mikrofinansieringsfond

Mere end hver anden vækstvirksomhed efter­ spørger kapital og finansiering for under 1 mil­ lion kroner. Mange virksomheder har derfor små kapitalbehov, der dog kan være for risiko­ fyldte til bankfinansiering. En regional mikrofi­ nansieringsfond kunne komme mange af disse virksomheder til undsætning, og afhjælpe deres finansieringsbehov.

Regional vækstkapitalfond Herudover har en række SMV’er, der står over for ekspansion, et større kapitalbehov. Virksom­ hederne kan dog have svært ved at tiltrække kapital fra private investeringsfonde, idet de ikke kan patentere deres produkter, og ikke nødvendigvis er klar til at sælge på internatio­ nale markeder. Der er ligeledes behov for mere risikovillig kapital rettet mod denne type vækst­ virksomheder.

En regional vækstkapitalfond vil kunne efter­ komme dele af dette behov. En fond anbefales at bestå af både offentlige og private midler, og bør derfor udformes således at det gøres attrak­ tivt for private aktører at investere kapital igen­ nem den. Dette kan bl.a. ske ved at dække ad­ ministrationsomkostningerne for en kapitalfond med regionale erhvervsmidler. Private investor­ er vil derved kunne øjne en større gevinst, og som følge heraf være mere villige til at indskyde kapital i fonden.

Der findes også en række privatpersoner der er villige til at investere mindre beløb i virksomhed­ er, men som ofte ikke kender investeringsmu­ lighederne. Derfor kan det ligeledes anbefales at støtte initiativer som samler disse investorer i kapitalnetværk og Business Angels netværk der kan afdække investeringsmulighederne.

35

Vækstforum Sjælland

Væksthus Sjælland

Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø

Marienbergvej 132, 2. sal 4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35

Tlf: 5787 5952 vaekstforum@ regionsjaelland.dk

info@vhsj.dk