Væksthus Sjælland anbefaler

Page 1

VÆKSTHUS sjælland ANBEFALER Sådan kan vi skabe vækst i Region Sjællands virksomheder

Download til print her

VækstTendens 2012-2013

Anbefalinger er udarbejdet på baggrund af analysen VækstTendens 2012-2013


SATS PÅ DE GODE FORRETNINGSIDEER Nystartede virksomheder skaber et dynamisk erhvervsliv. Iværksætterne virker som vitaminer for det etablerede erhvervsliv, fordi de udfordrer, konkurrerer og tænker nyt. Og så skaber de job. Mange nye job! Tallene Desværre viser VækstTendens 2012-2013 imidlertid, at Region Sjællands iværksættere har fået sværere ved at overleve. Færre starter virksomheder op, og for mange må lukke igen. Hvis iværksættere skal fortsætte med at være en vigtig del af fremtidens vækst, skal deres forhold styrkes. Der skal satses på iværksættere med gode forretningsideer og høje vækst- og eksportambitioner. Udfordring En helt afgørende præmis for at nye ideer kan udvikle sig til stærke virksomheder er adgang til kapital. For nye forretningsideer kræver investeringer. Ofte er der ikke tale om store beløb, men netop adgangen til mindre beløb i risikovillig kapital er meget begrænset i både Region Sjælland og i hele Danmark. Anbefaling Regionens private og offentlige aktører bør derfor gå sammen om at øge udbuddet af vækstkapital. På den måde kan Region Sjælland faktisk give de gode forretningsideer bedre vilkår end noget andet sted i Danmark.

1


GØR INDUSTRIEN KLAR TIL fremtiden Produktionsvirksomheder er vigtige for beskæftigelsen, og har gode muligheder for at klare sig i den globale konkurrence. Men det kræver nytænkning, teknologi og omstillingsparathed. Tallene VækstTendens 2012-2013 viser, at industrien står for langt den største del af Region Sjællands eksport. Men mange produktionsvirksomheder har i flere år været udsatte og har skåret ned. Uden handling vil den sjællandske industrisektor miste yderligere job. Udfordring Fremtidens succesrige industrivirksomheder fokuserer på pilotproduktion af nye innovative produkter. De har fleksible produktionssystemer, der leverer skræddersyede produkter, som passer til kundernes ønsker og behov. De nuværende produktionsvirksomheder skal derfor omstille sig til nye forretningsmodeller, og regionen skal tiltrække nye, moderne produktionsvirksomheder. Anbefaling Der bør støttes yderligere op om aktiviteterne omkring DTU’s produktudviklingsområde på Risø. Arbejdet med at få akademikere ud i produktionsvirksomhederne skal fortsætte gennem projekter som VidenMetro. Aktiviteterne i FabSchool skal udvides med egentlige FabLab aktiviteter med faciliteter for og muligheder for alle regionens virksomheder. Det kan gøre Region Sjælland til fremtidens foretrukne lokalitet for industrien.

2


Skab nye eksportører og sats på vækstmarkeder Salg til udlandet spiller en central rolle for både virksomhedernes og regionens økonomiske udvikling. Hvis vi vil skabe vækst og øge værdiskabelsen, er eksporten afgørende. Tallene VækstTendens 2012-2013 viser, at Region Sjælland desværre har meget få eksportvirksomheder og en lav eksportomsætning. Sammenligner vi Region Sjælland med de øvrige regioner, har regionen faktisk det laveste eksportniveau i hele landet. Udfordring Der er få eksportvirksomheder i regionen, og de virksomheder der allerede findes, skal øge deres eksportomsætning betydeligt. Virksomhederne bør ikke kun fokusere på de klassiske markeder i vores nabolande, men også tænke langt længere, bl.a. til BRIK-landene og nye vækstmarkeder. Samtidig er der behov for at flere sjællandske virksomheder tør prøve kræfter med eksport og salg til nye markeder. Anbefaling Der skal fortsat støttes op om en fokuseret indsats for at skabe mere eksport fra de virksomheder, der allerede er i gang på internationale markeder. Her bør særligt nye vækstmarkeder være i fokus, som det er tilfældet med projekterne Rusland i Sigte, KinaVækst, SjællandAfrika og GlobalVækst. Men skal antallet af eksportvirksomheder øges, er der også behov for komplementerende eksportsatsninger der støtter små, førstegangseksportører - med både rådgivning og finansiering.

3


Styrk fortsat kompetenceudviklingen på alle niveauer Et højere kompetenceniveau giver virksomhederne bedre forudsætninger for vækst, omstilling og eksport. Viden er fremtidens konkurrenceparameter. Tallene VækstTendens 2012-2013 fremhæver i år, at beskæftigelsen stiger blandt de højtuddannede, mens den endnu engang falder for de ufaglærte. Virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft er konstant aftagende, og vil fortsat være det i fremtiden. Udfordring Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er lavt og bør forsat styrkes på alle niveauer. For få personer har en uddannelse og for få personer påbegynder én. Resultatet er blandt andet, at virksomhederne mangler de højtuddannede medarbejdere, der er afgørende for at skabe vækst. Anbefaling Uddannelsesindsatsen skal fortsat være i fokus. Kompetenceparat 2020 er et initiativ, som sætter fokus på at løfte uddannelsesniveauet gennem partnerskaber med en række aktører i regionen. Det gælder ikke mindst region og kommuner, samt de mange uddannelsesinstitutioner, der samarbejder om at styrke det samlede uddannelsesforløb fra grundskole til færdiguddannet. Det anbefales, at gøre indsatsen så konkret som muligt, og at fastholde og udbygge det samspil der er mellem aktørerne, hvis man vil sikre et stærkere arbejdsudbud i regionen i 2020.

4


Væksthus Sjælland www.vhsj.dk Årligt arbejder Væksthus Sjælland med 500 virksomheder. En række vækstkonsulenter tager turen rundt til de sjællandske virksomheder for gennem et vækstforløb at kortlægge virksomhedens udfordringer og tilbyde konkret sparring omkring mulighederne. Væksthuset samarbejder med alle relevante private og offentlige rådgivere og aktører. Derudover driver Væksthuset en række projekter i samarbejde med forskellige erhvervsaktører. Fokus er at skabe vækst i Region Sjælland.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.