Det sker på biblioteket Efterår 2021

Page 1

ARRANGEMENTER, OPLEVELSER OG LÆRING FOR BØRN OG VOKSNE

Efterår 2021


+

Livestream

Livestreamede foredrag: Geografisk er Varde Kommune blandt landets største. Det giver lange afstande, og ikke alle har lige let ved at komme fra A til B. Derfor tilbyder Varde Bibliotek at livestreame udvalgte foredrag, så du kan få kulturen bragt helt hjem i dagligstuen eller se det sammen med andre på et af vores andre biblioteker. Se med hjemmefra eller i en filial, live og direkte, mens foredragsholderen står på scenen i et af

vores biblioteker, kulturhuse eller andre steder i kommunen. Prisen for at deltage i et livestreamet arrangement vil som udgangspunkt være lavere end det fysiske arrangement. Billetter til arrangementer, der også livestreames, købes særskilt. Vi sender derefter en mail med de oplysninger, du skal bruge for at deltage i arrangementet hjemmefra.

Arrangementet filmes live

Et fysisk arrangement, der foregår på biblioteket, en skole, et medborgerhus eller andet.

Filialstreaming Vi filmer et arrangement og viser det samtidig på et eller flere af vores biblioteker.

Hjemmestreaming Vi filmer et arrangement, så du kan se det direkte hjemmefra.

2

Information


Spot et arrangement -er det noget for dig? En ting er sikkert – du er ALTID velkommen til et arrangement på Varde Bibliotek. Nogle gange er det bare rart at vide, inden man tilmelder sig, hvilken slags arrangement det er, hvem man ellers kan forvente dukker op, og om der er kaffe på kanden. Vi forsøger altid at gøre os umage med at beskrive arrangementerne og gøre rammerne klare. For at hjælpe dig med at finde de rigtige, har vi givet udvalgte arrangementer mærker, så de er nemme at spotte.

Husk din billet Til alle vores arrangementer er der begrænsede pladser. Derfor er det vigtigt, at du køber billet. Så er du sikker på at få en plads og går ikke forgæves. Du køber billet på www.vardebib.dk eller i app'en 'Biblioteket'.

Et seniorvenligt arrangement På Varde Bibliotek har vi nogle arrangementer, som typisk ligger om formiddagen i vores litteratursalon, hvor der er elevatoradgang, teleslynge, og hvor vi gør særligt meget ud af at holde en god pause med tid til at snakke med naboen. Det er blandt andet de arrangementer, som vi har valgt at mærke 'Et seniorvenligt arrangement'.

Forbehold for ændringer

Et demensvenligt arrangement

I forbindelse med COVID-19 har vi været nødt til at aflyse en del arrangementer, og vi ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer.

Derudover har vi valgt at mærke nogle arrangementer 'Et demensvenligt arrangement'. Til de arrangementer vil der altid være to værter, så der er ro på arrangementet og god tid til gæsterne. Personalet har viden om demens, taler åbent om demens og er parate til at hjælpe og skabe tryghed.

Det kan derfor blive nødvendigt at flytte arrangementer fra biblioteket til lokaler andre steder i byen, så ændrede krav kan opfyldes.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et arrangement er noget for dig, er du altid velkommen til at ringe til biblioteket og spørge ind til de enkelte arrangementer.

Forskellige omstændigheder som for eksempel sygdom kan desuden resultere i aflysning. Hold derfor øje med vores hjemmeside, Facebook og de lokale aviser for ændringer i arrangementer, så du ikke går forgæves.

Information

3


Biblioteket er fyldt med

kondimenter* * KONDIMENTER ER DET EKSTRA

KRYDDERI, DEN SAUCE, DEN SMAG, MAN TILSÆTTER FOR AT LØFTE EN RET OP. DET ER PRIKKEN OVER I'ET. DET ER SNE JULEAFTEN.

Sådan er kulturen også. Et samfund uden kulturlivet ville være som en leverpostejsmad uden syltede rødløg.

4

Det sker på biblioteket


Kulturen vender tilbage… Det lysner – i mere end én forstand. Sommeren venter, og vi er kommet ud i lyset efter nogle mørke vintermåneder med isolation, hjemmeundervisning og hjemmearbejde. Under nedlukningen benyttede rigtig mange sig af læseposerne. På godt tre måneder ekspederede biblioteket 1200 fyldte poser ud til hele kommunen med bøger, film og musik. Tak til butikker og supermarkeder, der gav plads til poserne. Under nedlukningen fik mange af os også smag for mulighederne på eReolen og Filmstriben. Antallet af digitale udlån boomede – en bekræftelse på, at litteraturen, nysgerrigheden og fordybelsen har været et tiltrængt plaster på pandemien. Romaner, billedbøger, lydbøger, film og oplevelser har muskler, der løfter os ud af isolationen og ind i en verden af udsyn, fantasi og indsigt. De senere måneder er biblioteket langsomt genåbnet. Flere har været gennem dørene for selv at fylde posen op – og med god grund. Der er masser at komme efter.

Under nedlukningen har forfatterne haft travlt med at sende nye titler på gaden. Men de mange ildsjæle, eksperter, debattører, foreninger og foredragsholdere har også noget på hjerte. Mange af dem venter stadig på at komme ud i rampelyset. I efteråret går det løs! Bibliotekets nye katalog bugner af alt det fysiske og nærværende kulturstof, vi gik glip af under nedlukningen – oplevelser, musik, teater, workshops og forfatterforedrag. Her er der noget for enhver smag og for alle aldersgrupper. Nogle tilbud kan man få glæde af på hovedbiblioteket, andre foregår i kulturhuse og filialer, i hallen eller på skolen. Biblioteket fortsætter med at livestreame, så hvis du har lyst, kan du måske nøjes med at gå hen på dit lokale bibliotek (filial-streaming) eller tænde din computer derhjemme på køkkenbordet (hjemmestreaming). Kulturen vender tilbage – hjerteligt velkommen.

9/10 Musikteater: Momo og tidstyvene

3/11 Pigen fra det store hvide skib

18/11 Fremtiden efter coronakrisen

Indhold ARRANGEMENTER........ 6 FÆLLESKABER.............. 36 SKOLEKATALOG. . ......... 38 KALENDER . . ..................... 47

Mads Sørensen Formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Varde Kommune Forord

5


Morgensang i Kulturhuset

Norden og genforeningen

Falling

Kom i godt humør, og få stemmebåndene rørt. Vi synger højskolesange og salmer – også sange efter deltagernes ønsker.

Genforeningen betragtet i et nordisk lys: Hvad er betydningen i dag?

Denne lørdag får du en unik mulighed for at se Viggo Mortensens instruktørdebut 'Falling' i Varde Bio. Den anerkendte skuespiller er inspireret af sine egne forældres demenssygdom i sin skildring af den hukommelsessvækkede hovedperson Willis. Selv spiller han sønnen, der tålmodigt kæmper med fortidens sår og konflikter, der dukker op til overfladen i takt med farens forfald.

Ved pianist og korleder Bente Roager Knudsen.

Foreningen Nordens generalsekretær Peter Jon Larsen vil med udgangspunkt i Foreningen Nordens 100 års jubilæum 2019 og 100-året for Genforeningen 2020 se på betydningen af disse to historiske begivenheder i nutiden og fremtiden. Undervejs er der kaffe og en nordisk fællessang eller to. Fri entré for medlemmer af Foreningen Norden. I samarbejde med Foreningen Norden.

MANDAG 16/8, 13/9, 11/10, 8/11 og 13/12 Alle dage kl. 8.45–9.45 Ølgod Bibliotek, Salen. 0 kr. Forhåndstilmelding nødvendig.

6

Det sker på biblioteket

TORSDAG 2/9 kl. 19–21.00 Varde Bibliotek, Salonen. 35 kr. 0 kr. for medlemmer af Foreningen Norden

Filmen introduceres af psykolog Dorthe Tholsgaard fra Esbjerg. Filmen vises som led i projekt 'Glemmer du?'. Et projekt om demens i samarbejde mellem Varde Kommunes ældreområde og biblioteket.

LØRDAG 4/9 kl. 14.00

Varde Bio.

25 kr.


Vores salmeskat som jazz Jazzpianisten Steffan Grarup Jensen og kontrabassisten Jesper Hindø har fundet sammen om vores salmeskat og puster med den største respekt nyt liv i arvesølvet.

Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist. Han har spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester i 32 år og ved flere lejligheder været solist med orkesteret.

Der vil også blive spillet musik af J.S. Bach, og publikum inviteres til at synge med, hvis coronasituationen tillader det. Stilen er nordisk, dvs. melodisk, skønhedssøgende, nysgerrig og legende, men altid loyal mod sit oplæg.

Han er i dag freelancemusiker og modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.

Steffan Grarup afsluttede sin uddannelse som pianist ved Rytmisk Konservatorium i Esbjerg i 2020 og er en ung, fremadstormende jazzpianist.

Gennemføres i overensstemmelse med kirkens COVID-19-retningslinjer. I samarbejde med Ølgod Kirke. MANDAG 6/9 kl. 19–21.00

Ølgod Kirke.

0 kr.

Det sker på biblioteket

7


Morgensang i Salonen Velkommen til morgensang med udgangspunkt i Højskolesangbogen. Fællessang styrker følelsen af livskvalitet og hjertevarme i en udfordrende tid. Hver fugl synger med sit næb, og alle er velkomne, når vi i fællesskab fylder biblioteket med sang. Vi starter med en kort opvarmning, der løsner både krop og stemmebånd.

Angst hos børn og unge

Klaverakkompagnement ved Annamarie Uhre, der tidligere har forestået fællessang på vandrehjemmet Solfang, Henne Strand.

Hjertebanken, svedeture, rastløshed og manglende overblik. Angst er ubehagelig og kan ramme alle – også børn og unge. Når angsten griber fat i det unge menneske, er det ikke kun barnet, det rammer, men hele familien kan risikere at blive lammet.

TIRSDAG 7/9, 5/10, 2/11 og 7/12 Alle dage kl. 9.30–10.30 Varde Bibliotek, Salonen. Forhåndstilmelding nødvendig.

8

Det sker på biblioteket

Psykolog Emil Rask holder foredrag, hvor du vil blive tanket op med ny viden om angst og blive inspireret til nye måder at gå til udfordringen på. TIRSDAG 14/9 kl. 19–21.00 Hjemmestreaming. 0 kr.

Varde Bibliotek, Salonen. 50 kr. Filialstreaming, Agerbæk Bibliotek.

0 kr.

+

Livestream


Sundhedsregnskabet

På cykel hjem fra New Zealand

Et humoristisk foredrag om sundhed, mad og måltider.

Cykelmyggene, Marianne og Heidi Nielsen, har gennem de sidste 15 år rejst i mere end 55 lande i verdenen. Siden 2009 har deres rejser været på cykel.

Hvordan ser en helbredskonto ud? Hvor gemmer udgifter og indtægter sig, og hvordan får man det størst mulige sundhedsmæssige udbytte? I foredraget giver kostvejleder Lise Faurschou Hastrup inspiration og gode idéer til at få en bedre sundhedsøkonomi. Hun svarer blandt andet på, hvorfor vi skal spise rugbrød, hvordan man undgår at gå sukkerkold, og hvorfor vi bør skrinlægge den gamle fedtforskrækkelse. TIRSDAG 14/9 kl. 10–12.00 Varde Bibliotek, Salonen. 25 kr.

I efteråret 2016 satte de sig på deres cykler i New Zealand for at finde vej til Danmark. Under deres rejse gennem mere end 20 forskellige lande oplevede de medgang, modgang, hjemve og en utrolig gæstfrihed, særligt i de mere ukendte dele af det centrale Asien. Mere end 20.000 kilometer senere krydsede de grænsen til Danmark i marts 2018 med en ubeskrivelig rejse i rygsækken. Oplev Cykelmyggenes fantastiske fortælling om deres livs længste rejse, når de åbner rygsækken og pakker deres oplevelse ud på Varde Bibliotek.

TORSDAG 16/9 kl. 19–21.00

Varde Bibliotek, Salonen.

0 kr.

Landeværnet. Soldaterliv i 1800-tallet Ved historiker Rasmus Wichmann Landeværnet var en tidlig udgave af værnepligt, der blev pålagt bønderne i begyndelsen af 1800-tallet. Landeværnets arkivalier er spredt ud over landet og er et værdifuldt supplement til lægsog søruller. Foredraget gennemgår landeværnets oprettelse, nedlæggelse og de almindelige tjenesteforhold som session og træning. TIRSDAG 21/9 kl. 19–22.00 Varde Bibliotek, Salonen. 50 kr. 0 kr. for medlemmer af Danske Slægstforskere Det sker på biblioteket

9


Litteratur lige ud ad landevejen Tidligere sognepræst Hans Vestager er vært for en ny sæson med fortælling og højtlæsning. 'Litteratur lige ud ad landevejen' er en genfortælling af aktuel dansk skønlitteratur og faglitteratur, som er oppe i tiden. Vi begynder med et oplæg om bogen, hvor der også trækkes linjer både frem og tilbage i tiden til de emner, som bogen lægger op til. Derefter er der mulighed for samtale og diskussion. Uanset om man bare lytter eller deltager i samtalen, er håbet, at man får lyst til at læse videre og selv dykke ned i litteraturen. Efterårets bøger er: • Katrine Marie Guldager: 'Et rigtigt liv' • Jens Christian Grøndahl: 'Inde fra stormen' • Jens Smærup Sørensen: 'Mærkedage: en historie' • Ida Jessen: 'Sommertid' TORSDAG 23/9, 21/10, 18/11 og 16/12 Alle dage kl. 15–17.00 Ølgod Bibliotek, Mødelokale 2.

10 Det sker på biblioteket

ÅBENT HUS: Huskedagen – International Alzheimersdag Program: Kl. 10.45–12.00: Mød miniponyen Rocko Samvær med kæledyr er meget givende, og især demente kan nyde godt af kontakten. På Huskedagen kan du møde ponyen Rocko på biblioteket. Han elsker opmærksomhed, han er kun 85 cm høj, og så er han vant til at være besøgspony på et plejehjem. Kl. 11.00: Café med kaffe og musik Vinther Musik. Marie Cecilie og Marianne Vinther er sanger og pianist, mor og datter. Sammen vil de fylde vores salon med stemningsfyldt musik. Denne dag med vægt på kendte danske sange. Kl. 12–13.00: Foredrag ved Trine Vase Bendtsen: 'Demens – når maden og måltidet bliver en udfordring' På Huskedagen kan du også møde Alzheimerforeningen, Varde Kommunes demenskonsulenter og pårørendevejleder, ligesom du vil kunne se og afprøve indholdet i bibliotekets aktivitetskufferter til demente og deres pårørende.

LØRDAG 25/9 kl. 10.30–13.30

Varde Bibliotek, Salonen.

0 kr.


Hent det nye katalog på biblioteket

Glemmer du? Aktivitetskufferter En kuffert fuld af oplevelser Varde Bibliotek har fokus på demensramte og deres hverdag. Biblioteket tilbyder derfor aktivitetskufferter til udlån. Kufferterne er fulde af nye, lækre materialer, der giver rige muligheder for fællesskab, samtaler, aktiviteter og nærvær. Man kan samles om noget, som er lige ved hånden, fx et spil eller et puslespil. Det skal være nemt. Hvad indeholder kufferterne? Mange af materialerne er sansestimulerende og inviterer til deltagelse. Samtidig kan aktiviteten afstemmes, ift. hvad den demensramte kan overskue. Der er også indhold til rolige stunder på egen hånd, uden at familie og pårørende er direkte involveret, fx en empati-kat, der spinder og mjaver, eller en

pladespiller, så man kan lytte til musik. Desuden er der kufferter med indhold målrettet demensramte med børn eller børnebørn, ligesom der er kufferter med granulatdyner, der kan dæmpe uro og angst. Find den kuffert, der passer til jer Hver eneste kufferts tema og indhold varierer, fordi mennesker har forskellige interesser og behov. På den måde finder I bedst dét, der lige passer til den demensramte, som I kender. Temaer og indhold er nøje beskrevet på www. vardebib.dk. Udlånstiden er 3 måneder, så der er god tid til at afprøve tingene og få nogle rare oplevelser sammen.

Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte Susie Kilsgaard på tlf. 79 94 83 68 eller pr. mail: skil@vardebib.dk Det sker på biblioteket

11


Dit digitale bibliotek

Som låner på biblioteket har du ikke kun adgang til vores fysiske samling. Du har også nøglen til en digital verden med masser af oplevelser, underholdning og viden. Her finder du e- og lydbøger, tidsskrifter og magasiner, aviser, film, klassiske koncerter, forfatterportrætter og meget andet. Gå på opdagelse i dit digitale bibliotek på www.vardebib.dk.

Biblioteket

eReolen GO!

Med app'en 'Biblioteket' har du nem adgang til din lånerstatus. Se dine lån, forny, reserver, se åbningstider, betal med MobilePay og meget mere. Biblioteket er lige ved hånden.

Du kender selvfølgelig eReolen og eReolen Global, men kender du GO!? eReolen GO! er for børn og unge, og du finder masser af inspiration til, hvad du skal læse eller høre. Både e-bøgerne og lydbøgerne bliver afleveret af sig selv, så du slipper for besværet.

Læsekompasset En lækker og appellerende oplevelse, hvor du let og intuitivt finder bøger, der passer til netop din smag. Få inspiration til din næste læseoplevelse på en ny måde ved at vælge bøger ud fra tempo, univers, stemning, skrivestil og meget andet.

PressReader New York Times, Bild, Dagbladet og alle de andre. Med PressReader kan du læse tusindvis af globale aviser på mere end 60 sprog. Dagens avis er ofte tilgængelig før den trykte udgave. Findes også som app.

Filmstriben Store blockbusters og mindre kendte perler, du ikke finder på streamingtjenester som HBO og Netflix. Filmstriben er bibliotekernes digitale biograf med mulighed for at bruge AirPlay og Chromecast til storskærmen derhjemme.

12 Det sker på biblioteket

Medici.tv Verdens største samling af klassiske koncerter lige til at sætte i ørerne eller smække op på hjemmebiografen. Stream gamle klassiske koncerter, se balletforestillinger, operaer, dokumentarer, tag en 'master-class' og oplev live events fra de store koncerthuse.

Qello Concerts Se og hør alle de største koncerter, blandt andet Queen 'Live at Wembley Stadium' (den fra Bohemian Rhapsody). Her er rock, pop, jazz og meget mere for fuld udblæsning.

TurTeori Online kurser til kørekort og teoriprøve. Kurserne følger rigspolitiets undervisningsplan og opdateres løbende. TurTeori indeholder prøver i det teoretiske stof, der kræves for at kunne bestå politiets teoriprøver.

Naxos Music Library Verdens største online bibliotek for klassisk musik, med streaming af langt over 100.000 albums af både standard og mere sjældent repertoire. Find din yndlingskomponist, gå på opdagelse i et væld af genrer, og opret playlister med din favoritmusik. Naxos er klassisk musiks svar på Spotify.

Seismo.dk Få dit nyhedsfiks præsenteret kort, præcist og letlæseligt. Nyhederne bliver formidlet pædagogisk og læst op af mennesker. Seismo udvælger, producerer og laver baggrundsartikler, som går i dybden med interessante og væsentlige emner i samfundet.

eKurser.nu Er du usikker på, hvordan du kommer i gang med digitalt selvforsvar, hvordan du ser din sundhedsjournal på sundhed.dk, eller hvordan du opretter en profil på TurTeori? På eKurser.nu finder du små, introducerende kurser om hverdags-it.


Foredrag: Elisabeth Gjerluff Nielsen Som sangskriver og kunstner har hun stået bag kæmpehits til blandt andre Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Søs Fenger og succesgruppen Ray Dee Ohh. Og så er hun kendt som søster til Peter A. G. og Jens G. Nielsen fra Gnags. Nu er hun kommet i rampelyset for sin biografi 'Store børn – Erindring om en familie'. Kom og oplev hende fortælle om bogen baseret på erindringer fra barndommen i Skjern. Og mon ikke der også bliver leveret en sang eller to undervejs. ONSDAG 29/9 kl. 18–20.00 Aulaen Blåbjerg 40 kr. Skole, Nørre Nebel afdeling. Det sker på biblioteket

13


AKT1: Teater og foredrag Med Niels Erling, instruktør og kunstnerisk leder og Luise Skov, skuespiller. 'Vi er på månen. Der sidder en kvinde og en mand på hver sin stol ved et bord.' Danmarks Lydteater AKT1 fortæller om kunsten at lave hørespil år 2021. Kom og få en smagsprøve live, når skuespillerne opfører det astronomiske hørespil 'LETHED'. Anmelderne kan ikke få armene ned. AKT1 har høstet utallige roser for at tage hørespillet alvorligt. TORSDAG 30/9 kl. 19.00

14 Det sker på biblioteket

Varde Bibliotek, Salonen.

0 kr.


Foto: Ane Margrethe Bjerre

2–7 år

6–13 år

Dragen i bjerget

Workshop: Skovalfernes magiske verden

Børneteatret Ratatas inviterer de yngste og deres voksne på teater, leg og musik med et eventyr om prinsesse Mira, der modigt rejser ud for at lede efter sin forsvundne guldkrone, selvom det måske er dragen i bjerget, der har taget den.

Forfatter Gunvor Ganer Krejberg læser højt fra bøgerne om alfepigen Mirja, og vi går sammen på opdagelse i alfernes magiske univers, mens vi bygger alfehuse, små legepladser eller måske et lille alfeværksted.

Forestillingen er en interaktiv legeforestilling, hvor publikum inddrages i dialog, fysisk aktivitet og musikalsk udfoldelse.

I 2018 fik Gunvor Ganer Krejberg Orla-prisen for andet bind i Mirja-serien. Bogen 'Drømmestenen' vandt i kategorien 'Flotteste bog at kigge i'. Hovedpersonen er alfepigen Mirja, der ofte føler sig udenfor, men finder de bedste venner i pindsvinet Pelle og kragen Sibbo.

Tag med på en eventyrlig rejse, hvor alle kommer hjem med mere, end de rejste ud efter.

Mindre børn er også velkomne ifølge med en voksen.

I samarbejde med borgerforeningen Oksbølby.dk

LØRDAG 2/10 kl. 10.00 Blåvandshuk Skole, Skolevænget 12, Oksbøl.

0 kr.

LØRDAG 2/10 kl. 10–12.00 Varde Bibliotek, aktivitets- og undervisnings20 kr. Kun børn skal have billet. lokalet. Det sker på biblioteket

15


Big Bang og det usynlige univers Livestream fra Aarhus Universitet Hvert forår og efterår sender vi live fra smilets by, når danske videnskabsfolk går på scenen for at vise os den del af naturvidenskaben, de arbejder med og har kastet deres kærlighed på. Her oplever vi alt fra rumrejser, kvantecomputere og tilblivelsen af det moderne menneske til myrernes hemmelige liv, vores forunderlige sanser og endda videnskaben bag godt øl. Det er professionelt nørderi, når det er bedst, og du skal have antennerne ude og ørerne tunet rigtigt ind. Men der er guld at hente, og foredragene er berigende, velformidlede og morsomme. De offentlige foredrag er sponsoreret af Carlsbergfondet med det formål at bringe forskningen og TIRSDAG 5/10 kl. 19–21.00

glæden ved videnskaben ud til alle dele af landet. Med foredragsrækken kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben. Big Bang og det usynlige univers Mørkt stof og mørk energi udgør 95% af universet, men vi ved faktisk ikke hvad det er. Uden det mørke stof ville vi, og livet, imidlertid ikke eksistere. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for, hvad det usynlige univers egentligt består af? Foredrag ved professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Varde Bibliotek, Salonen.

16 Det sker på biblioteket

0 kr.

Forfatterdebut – hvor svært kan det være? Niels Chr. Larsen debuterede i 2019 med romanen 'Egne rækker'. Han har siden udgivet flere noveller og er ved at afslutte første bind af trilogien 'Lysets børn'. Denne aften handler om hans debut, og der garanteres træk på smilebåndet. Egne rækker er et humoristisk tidsbillede af livet i en vestjysk stationsby i 60erne, hvor vi møder en række personligheder som Bajong Åge og Skummeren. I 'Lysets børn' følges en gruppe unge fra 1. real og op gennem livet. Første bind har titlen 'Lysets børn – kinddans og fingersafari'. ONSDAG 6/10 kl. 18–20.00 Nørre Nebel Bibliotek, Mødelokale 1.

20 kr.


2–8 år

Livestream fra Krimimessen i Horsens

Musikteater: Momo og tidstyvene

I weekenden den 9. – 10. oktober åbnes porten på Fængslet i Horsens til den 19. udgave af Krimimessen. Her kan du traditionen tro opleve en skudsalve af interviews, foredrag, prisuddelinger og fængslende samtaler i et festfyrværkeri af en hyldest til dén genre, mange af os elsker.

En musikalsk rejse med udgangspunkt i Michael Endes eventyrlige bog om pigen Momo, der altid har tid til at lytte og hjælpe. Men truslen i form af de grå Tidstyve sniger sig kun tættere på.

Du vil med garanti være i kriminelt godt selskab med en perlerække af populære krimiforfattere, tidligere efterforskere, retsmedicinere, krimieksperter og mange flere.

Den prisvindende børnemusikgruppe ÆSKEN inviterer os med til at lege, filosofere, tænke, lytte, mærke, bruge vores fantasi, grine og have det sjovt. Børnene vil nyde det magiske univers, og de voksne får stof til eftertanke: Hvordan prioriterer vi vores dyrebare tid, når 'Tid er liv og livet bor i hjertet'?

Så sæt kryds i kalenderen den 9. og 10. oktober til årets krimievent. Alt andet vil være en forbrydelse! LØRDAG 9/10 og SØNDAG 10/10

Varde Bibliotek, Salonen.

LØRDAG 9/10 kl. 10–10.45 Agerbæk Bibliotek, Aulaen. 20 kr. Både børn og voksne skal have billet Det sker på biblioteket

17


Dit digitale bibliotek

Skriv en roman – NaNoWriMo-workshop Har du også altid drømt om at skrive en roman? Nu giver vi dig chancen for at deltage i et skriveforløb – fra de første spæde idéer til det sidste punktum. Forløbet vil give dig et skrivefællesskab med ligesindede og kickstartes med en 6 timers workshop lørdag den 9. oktober. Forfatter Anna Klahn fører dig igennem skriveøvelser, der skal hjælpe dig med at forbedre dine idéer og tekster. Vi arbejder med karakterudvikling og plot, for hvordan skaber man karakterer, der ikke ligner dem, vi allerede kender? Og hvordan gøres plottet så interessant, at din læser bliver hængende? Efterfølgende mødes vi fem udvalgte tirsdage med flere skriveøvelser på programmet efterfulgt af skrivning på stedet. Workshoppen kobles på NaNoWriMo, der er en forkortelse for National November Writing Month. Det går i al sin enkelthed ud på at skrive 50.000 ord på en måned, hvilket svarer til en almindelig romanlængde. Vi varmer allerede op fra oktober. I november vil du dagligt modtage gode råd og skrivetips, og der vil også være hjælp at hente, hvis du går i stå med din tekst. Det er ikke et krav, at din roman er færdigskrevet den 30. november.

Har du hørt om eller er nysgerrig på, hvad eReolen, Filmstriben, Medici.tv, PressReader og andre af bibliotekets digitale tilbud handler om, så kom med på denne introduktion. Her får du mere at vide om, hvordan du kan læse e-bøger, høre lydbøger, se film, blive undervist via online kurser, finde artikler, se og høre koncerter og meget andet. Du vil blive introduceret til de mange digitale muligheder, biblioteket tilbyder, og får samtidig vist, hvordan løsningerne virker. Medbring gerne din bærbare pc, tablet eller smartphone. Tilmelding nødvendig.

Vi anbefaler, at du medbringer din egen pc. . LØRDAG 9/10 kl. 10–16.00 + TIRSDAG 12/10, 26/10, 2/11, 9/11 og 30/11 kl. 19.30–21.30 Varde Bibliotek, undervisnings- og aktivitetslokalet. 50 kr. for hele forløbet.

18 Det sker på biblioteket

MANDAG 11/10 kl. 10–12.00 Nørre Nebel Bibliotek. 0 kr.


Strikkeforedrag med Madam Munch Kom til en hyggelig aften sammen med andre strikkeentusiaster! Er du vild med strik, så har du mulighed for at få ny inspiration, når Bodil Munch – også kendt som Madam Munch – holder foredrag. I første halvdel af foredraget fortæller hun om strikkekultur i Estland og viser billeder fra en rundrejse i landet. I pausen vil der være tid til at kigge på et udvalg af strikkekits og opskrifter. Efter pausen finder vi strikkepindene frem og afprøver et par strikketeknikker fra Estland. Medbring strømpepinde eller en rundpind 80 cm – str. 2½-3 og 2 farver i uldgarn, som passer til. Bodil Munch har strikket det meste af sit liv. Hun udvikler nye mønstre og nye teknikker. Hun har firmaet 'Madam Munch – Strik & Design', og blandt mange andre aktiviteter arrangerer hun strikkerejser. MANDAG 11/10 kl. 19–21.00 Ølgod Bibliotek. 40 kr.

Yngre med årene – Livestream fra Aarhus Universitet Forskning viser, at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling i et vist omfang er med til at bestemme, om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop. Foredrag ved professor Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet, overlæge på Rigshospitalet og leder af Center for Aktiv Sundhed.

TIRSDAG 12/10 kl. 19–21.00 Agerbæk Bibliotek. 0 kr.

Fadderskab og skilsmisse ved Svend Erik Christensen I slægtsforskning støder man ofte på børn født uden for ægteskab og ægteskaber, som er endt med skilsmisse. Vi vil kigge nærmere på den vanskelige sporing af de udlagte barnefædre og på kildemulighederne gennem tiden. Muligheden for skilsmisse og de skiftende regler for disse vil vi også komme ind på. Stikord til foredraget er bl.a. adoption, alimentationssager, forligskommissioner, hustrubidrag og uægte børns navne.

TIRSDAG 12/10 kl. 19–22.00 Varde Bibliotek, Salonen. 50 kr. 0 kr. for medlemmer af Danske Slægtsforskere. Det sker på biblioteket

19


Tine Høeg: Evig sult efter stærke fortællinger

Foto: Lærke Posselt

Af Karen Kærgård, Varde Bibliotek

20 Det sker på biblioteket


Foto: Lærke Posselt

'Din kones nøgne krop' Citatet er fra Tine Høegs debutroman 'Nye rejsende', som hun velfortjent fik Bogforums Debutantpris for i 2017. Der står ikke andet på siden. Som det fremgår, er hendes digtromaner lige så rige på følelser, som fattige på ord. Det usagte fornemmes mellem linjerne, og hun lader samtaler, replikker og selv enkelte ord tale for sig selv. Hun giver ordene og sætningerne plads i en tilsyneladende ubesværet leg, hvor hvert eneste bogstav sidder lige i skabet, og hvor udsagn efter udsagn rammer læseren lige mellem øjnene. Med to smukke, poetiske udgivelser er hun allerede blevet en markant stemme i dansk litteratur. Forkælet litteratur-barndom Som bibliotekardatter er hun altid blevet forkælet med litteraturoplevelser. Højtlæsning var en kær del af hverdagen, og hun digtede historier fra det øjeblik, hun lærte at tale. Lige fra start var hendes dagbog fyldt af dialoger og scener, og hun erkender, at hun altid har suget alt fra sin omverden til sig. Under hele sin opvækst skrev hun digte, noveller og sange. Gå med eksplosionen i hjernen Analysetilgangen på litteraturstudiet satte dog fortællingerne på pause. Hun begyndte at arbejde som gymnasielærer, men forfatter­drømmen ville ikke dø. Som hun siger, skal man altid 'gå med eksplosionen i hjernen'! Hun gik ned i tid, og da 'Nye rejsende' udløste debutantprisen, valgte hun frydefuldt helt at hellige sig skrivningen af 'Tour de chambre'. Den udkom 2020 og fik en lige så begejstret modtagelse som sin forgænger. Evig sult efter stærke fortællinger Tine Høeg har helt enkelt en evig sult efter stærke fortællinger, og når hun ser på ver-

den omkring sig, er de fleste menneskeliv fyldt af vanvittige og dramatiske plots. Hun er dog ikke bleg for at indrømme, at hun ganske ublu trækker på egne erfaringer, oplevelser og følelser. Hun skriver således om kvinder på samme alder og i samme livssituation som hun selv. Voksne kvinder, der ikke FØLER sig som voksne, og som vakler og roder rundt i en slags venteposition fyldt af egne og omgivelsernes forventninger til voksenlivet. Det biologiske ur tikker, og kan/skal man f.eks. nå at få mand og børn? Seksuelt begær er også en evig joker, der har det med at tilsidesætte al moral. Nye rejsende I 'Nye rejsende' indleder en ung kvinde på sin første dag som gymnasielærer en dampende hed affære med en mand i toget. Problemet er bare, at han har kone og barn. Den seksuelle besættelse gør det svært at fokusere på arbejde og træde i karakter som 'rigtig' voksen, og hendes søsters glansbilledliv gør det slet ikke nemmere.

Tour de chambre 'Tour de chambre's hovedperson, forfatteren Asta, befinder sig i en skrivekrise, da hun modtager en indbydelse til en mindesammenkomst for August, der døde for 10 år siden. Han var kæreste med Mai, Astas bedste veninde. Tvetydige minder om forbudt begær vælter frem og sætter en euforisk, uafvendelig skriveproces i gang. Astas fortielser har i alle årene hængt som en uforløst sky over deres venskab, for hvad skete der egentlig den vilde aften på kollegiet, hvor der var tour de chambre, og August døde?

+

Livestream

Tine Høeg: Nye rejsende og Tour de chambre Med sine nyskabende kortprosaromaner 'Nye rejsende' og 'Tour de chambre' er Tine Høeg hurtigt blevet en spændende, indtrængende stemme i dansk litteratur. Begge bøger er indfølte portrætter af singlekvinder, der egentlig ER blevet voksne, men kæmper med at finde fodfæste i voksenlivet og forholde sig til de forventninger, der følger med. Det afklarede lykkeland findes ikke, og begær løber som en konstant lavastrøm under alting og kan få alle faste rammer til at eksplodere og al moral til at smuldre. ONSDAG 13/10 kl. 19–21.00 Varde Bibliotek, Salonen. 40 kr. Hjemmestreaming. 20 kr. Det sker på biblioteket

21


Det dansk-tyske forhold ved Arne Friis Pedersen Tidligere direktør for Udenrigsministeriet og tidligere ambassadør i USA, Kina og Tyskland, Arne Friis Petersen, beretter om sit syn på verden og stiller spørgsmål: Danmark i EU og vores forhold til den store nabo Tyskland. Er vi danskere hæmmet af vores EUforbehold, eller er vi fuldt og helt med? Hvad er EUs indre udfordringer, og kan vi hænge sammen, når Storbrittanien har forladt os? Hvor er vi i EU på vej hen, og hvordan er vores rolle i den stigende konflikt og konkurrence mellem USA og Kina? Skal Danmark og EU vælge side mellem USA og Kina? Eller kan vi fortsætte med at bestemme selv og samarbejde med dem, vi ønsker? Samarbejde mellem Ølgod Bibliotek og Kulturdageforeningen Ølgod.

+

6–10 år

Livestream

Baldersbæk ved Holger Grumme Nielsen

Smykkeworkshop: MIG & DIG

Baldersbæk Plantage blev anlagt af den rige københavner Holger Petersen, som var idémand og initiativtager til københavner-plantagerne i Vestjylland. Han lod opføre 'Slottet' og anlagde lystskoven i romantisk stil og fik billedhuggeren Anders Bundgård til at udføre en række skulpturer og springvand i området.

Mathilde og Cecilie er pigerne bag Instagramprofilen MIG & DIG, hvor de viser og sælger deres egne smykker. Pigerne går i 8. klasse i Varde og elsker at være kreative.

I løbet af formiddagen vil museumsinspektør og ph.d.-studerende Holger Grumme Nielsen vise billeder fra Københavnerplantagerne og fortælle om Baldersbæks spændende historie og natur.

Du kan møde MIG & DIG til smykkeworkshop på biblioteket. Her viser de, hvordan du vælger de helt rigtige perler og farver til dine smykker. Du kan lave to armbånd og en nøglering til workshoppen. Workshoppen er for børn i alderen 6-10 år. Du må gerne tage en voksen med, men det er ikke et krav.

Billetter også ved indgangen. ONSDAG 13/10 kl. 19.30 Ølgod Bibliotek, Salen. 50 kr.

22 Det sker på biblioteket

TORSDAG 14/10 kl. 10–12.00 Varde Bibliotek, Salonen. 25 kr. Filialstreaming Agerbæk Bibliotek.

0 kr.

LØRDAG 16/10 kl. 10–12.00 Ølgod Bibliotek, mødelokale 2. 20 kr. Kun børn skal have billet.


6–13 år

Ferieværksted i efterårsferien Når regn og blæst rusker, og vi går mod mørkere tider, er det godt at kunne hygge sig indenfor. Vi står klar med små, kreative projekter, så vi er helt parate til gys og gru til Halloween. Ingen tilmelding. Ferieværkstedet er for alle børn fra 6–13 år. Mindre børn er også velkomne ifølge med en voksen.

18/10 til 22/10 kl. 11–15.00 Varde Bibliotek. Ingen tilmelding.

Pandemier i de sidste 200 år – Livestream fra Aarhus Universitet Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, spansk syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i, hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder COVID-19-pandemien. Historisk set har vi gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier, som holdt populationen nede. Eksempelvis den spanske syge, der dræbte omkring 1–2% af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø, hvis en lignende pandemi skete i dag. Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Kan vi risikere, at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Og kan vi stoppe den? Foredrag ved professor i folkesundhed Lone Simonsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet. TIRSDAG 26/10 KL. 19–21.00

Varde Bibliotek, Salonen.

0 kr. Det sker på biblioteket

23


Stine Pilgaard: Samtalesorg og Anders Agger Kun få kender ikke Stine Pilgaard efter hendes seneste lysende roman, 'Meter i sekundet'. Hvordan skal en evigt talende, reflekterende københavner, der ovenikøbet er nybagt mor og blot er med som påhæng til sin højskolelærerkæreste, overvinde sin samtalesorg blandt sindige, fåmælte vestjyder? Hun begynder forhåbningsfuldt at stalke og aflure Anders Agger, og arbejdet som brevkasse-'orakel' er faktisk lige hendes gebet. Vi synger de 4 smukke sange fra bogen, som er kommet med i Højskolesangbogen. ONSDAG 27/10 kl. 19–21.00 Varde Bibliotek, Salonen. 50 kr. Filialstreaming, Oksbøl Bibliotek. 20 kr. Hjemmestreaming. 20 kr.

24 Det sker på biblioteket

+

Livestream


3–6 år

Foredrag med Trine Trentemøller: Dysleksi, motivation og robusthed Hvordan kan du støtte dit ordblinde barn bedst? Foredraget giver bud på, hvordan vi som voksne kan støtte børnene, så de kan tackle de udfordringer, de møder i skolen. Barnets perspektiv er helt centralt i foredraget og vises med tegninger og citater.

0–3 år

4–6 år

Bongo Bjørne og Salsa Slanger

International Bamsedag spiller dansk

Bongo-Børne-Sjov med live-musik. Sådan beskriver Jeanette Arp og Jesper Nørløv deres bevægelsesworkshop for børn i alderen 3-6 år.

Hanne Bech (Ølgod) læser og fortæller bamsehistorier, mens Dorthe Bach Jensen, musiklærer og dukketeaterdirektør, står for bamsegymnastik og bamsesange.

Børn med deres voksne tager på tur gennem junglen, hvor de både møder og imiterer bongobjørne, salsaslanger og frække aber fra Maracas. Musikken understøtter bevægelserne og fantasien, og det centrale er bevægelsesglæden og samværet.

Trine Trentemøller er læsevejleder og kommer med konkrete værktøjer til, hvordan du kan hjælpe som forældre. F.eks. hvor meget og hvordan skal du beskytte barnet, og hvor meget og hvornår skal du skubbe til barnet?

Jeanette Arp er blandt andet uddannet musiker, rytmik- og danselærer og har undervist børn i 20 år, mens Jesper Nørløv er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium.

TORSDAG 28/10 kl. 19–20.00 Multihallen Sct. Jacobi, Pramstedvej 10c. 0 kr.

LØRDAG 30/10 kl. 10.30–11.15 Aulaen Blaabjerg Skole, Nørre Nebel Afdelingen. 20 kr. Både børn og voksne skal have billet.

Alle børn får en bamse med hjem. Den internationale bamsedag blev indført på de nordiske biblioteker i 1999. Et Spil Dansk-arrangement.

MANDAG 1/11 kl. 8.30–9.30 For 0–3 år MANDAG 1/11 kl. 10–11.00 For 4–6 år Ølgod Bibliotek. 0 kr. Det sker på biblioteket

25


Af Karen Kærgård, Varde Bibliotek

Mich Vraa: Slavetidens skurke og Jutlandias helte En drømmer Mich Vraa mener selv, at han blev oversætter og forfatter, fordi han var en drømmer! Som mange med sprog under huden blev han journalist og arbejdede hos Ekstra Bladet i 15 år, inden han modigt sprang ud på det dybe som fuldtidsoversætter – og forfatter. Oversætterforbundets Ærespris De færreste bemærker en oversætter – især hvis man er god til det. I 2014 modtog han dog velfortjent Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Hans oversættelser tæller værker af så fine litterære sværvægtere som Ernest Hemingway, Jonathan Franzen, Tom Wolfe, John Williams og Jeffrey Eugenides, men også mere underholdende navne som John Hart, Andrew Taylor, Conn Iggulden og ikke mindst Dan Brown. Faktisk er der bred enighed om, at Mich Vraas oversættelse langt overstråler Dan Browns egen tekst. Mange genrer Før og sideløbende med sin brillante oversætterkarriere skrev han romaner inden for mange genrer – thrillere, science fiction, kærlighedsfortællinger og ikke mindst børne- og ungdomsbøger. Slavetidens skurke Mich Vraa koketterer højlydt med, at han fik 03 i historie til studentereksamen. Ironisk nok bragede han netop igennem lydmuren med den historiske roman 'Haabet' fra 2016, første del i hans trilogi om danskernes usympatiske meritter på de Vestindiske Øer fra begyndelsen af 1660´erne til salget af øerne i 1917. 2. og 3. del i trilogien er henholdsvis 'Peters kærlighed' og 'Faith'. Slaveti-

26 Det sker på biblioteket

dens afgrundsdybe brutalitet og menneskeforagt forfærdede ham, og efter hans opfattelse var det først skrivningen af 'Haabet', der for alvor formede ham som forfatter. Både hans erfaringer som journalist og som oversætter var en bonus. Grundig research og flair for datidens sprogtone gjorde, at både læsere og anmeldere blev indfanget af trilogiens suveræne autenticitet. Mystisk morfar Måske har Mich Vraa lagt en ny og sikker kurs for sit forfatterskab? Under alle omstændigheder valgte han at fortsætte i det historiske spor, men denne gang med udgangspunkt i sin egen slægtshistorie. 'Vaniljehuset' fra 2020 er hans indsigtsfulde version af hans mystiske morfars udviklingshistorie fra fattig skomagerdreng til succesrig forretningsmand i Odense. Endnu engang er tidsbilledet forbilledligt. Jutlandias helte Alle kender Kim Larsens sang om hospitalsskibet Jutlandia, men de færreste ved, hvor stolte vi danskere egentlig bør være. Sammen med bibliotekar og forfatter Jesper Bugge Kold har Mich Vraa sat sig for at udfolde hele den storslåede og medrivende historie i 'Pigen fra det store hvide skib' fra i år. Den traumatiserede operationssygeplejerske Molly har mange grunde til udlængsel og bliver en af heltinderne i skibets humanitære indsats under Korea-krigen. En sympatisk førstestyrmand får hurtigt et godt øje til hende. Opgaven er oprindelig at behandle sårede FN-soldater, men det bliver snart umuligt at ignorere civilbefolkningens lidelser. Blandt dem er flygtningepigen Yun.

Mich Vraa: Pigen fra det store hvide skib Kim Larsens sang om Jutlandia er allemandseje. Alligevel ved de færreste, hvor stolte danskerne bør være. Mich Vraas og Jesper Bugge Kolds medrivende roman 'Pigen fra det store hvide skib' er en velfortjent hyldest til de dygtige og idealistiske sygeplejersker på hospitalsskibet. Opgaven var behandling af sårede FN-soldater i Korea, men det udvikler sig under radaren til en storstilet humanitær indsats, som retskafne Molly deltager helhjertet i. Og så er der også en sympatisk førstestyrmand ombord.

ONSDAG 3/11 kl. 19–21.00 Varde Bibliotek, Salonen. 50 kr. Hjemmestreaming. 20 kr.

+

Livestream


Jacob Tybjerg sangaften Jacob Tybjerg akkompagnerer på klaveret, når vi sammen synger et godt udvalg fra den nye udgave af Højskolesangbogen, vores alle sammens fælles kulturarv. Sangaftenen er en del af Spil Danskugen.

Mød Margrethe Vestager Foredrag v. EU-kommissær og ledende næstformand Margrethe Vestager. Bysbarn og ledende næstformand i Europa-kommissionen Margrethe Vestager kommer en tur 'hjem til Ølgod'. Hør hvordan hun klæder Europa på til den digitale tidsalder, udfordringer med fair konkurrence, hvordan vi håndterer nye former for beskatning og sætter mål for, at hele Europa kan komme ud af krisen i kølvandet på coronapandemien. Margrethe Vestager giver sit bud på EU's fremtid og de udfordringer, der ligger i det europæiske samarbejde. Foredraget er arrangeret af Ølgod Bibliotek og afvikles i samarbejde med Kulturdageforeningen i Ølgod. Vi synger til start og til slut fra Højskolesangbogen til akkompagnement af pianist og organist Bente Roager Knudsen. Billetter også ved indgangen.

TORSDAG 4/11 kl. 19–21.00 Varde Bibliotek, Salonen. 50 kr.

FREDAG 5/11 kl. 15–16.30

Ølgod Hallen, Skolegade 18, Ølgod.

0 kr. Det sker på biblioteket

27


Biblioteket viser 4 danske filmperler. Filmene er anskaffet gennem Cinemateket og vises i samarbejde med Varde Bio.

Take Away – Cinemateket i Varde Bio: 'Ordet' af Carl Th. Dreyer Carl Th. Dreyers 'Ordet' er at finde på utallige top 100-lister over filmhistoriens mest centrale værker. Filmen omhandler den dobbeltmoral, der opstår, når tro bliver til regler og vaner i stedet for følelser og hengivelse.

SØNDAG 7/11 kl. 11–13.00

Varde Bio.

28 Det sker på biblioteket

0 kr.

Take Away – Cinemateket i Varde Bio: 'Europa' af Lars von Trier 'Europa' af Lars von Trier. Der er rendyrket 'Babylon Berlin'-stemning i denne mageløst smukke Cannes-vinder, skønt den først udspiller sig i Tyskland lige efter sammenbruddet i 1945.

SØNDAG 14/11 kl. 11–13.00

Varde Bio.

0 kr.


Take Away – Cinemateket i Varde Bio: 'De Grønne Slagtere' af Anders Thomas Jensen Anders Thomas Jensens 'De grønne slagtere', der fulgte op på megahittet 'Blinkende lygter', er en kulsort, lårklaskende morbid komedie båret frem af mundret dialog, groteske situationer – og Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen i storform. SØNDAG 21/11 kl. 11–13.00

Varde Bio.

0 kr.

Take Away – Cinemateket i Varde Bio: 'Efter brylluppet' af Susanne Bier Susanne Biers 'Efter Brylluppet. Dansk films store kvindelige auteur Susanne Bier leverer med 'Efter brylluppet' et fuldfedt melodrama, der udforsker temaer som skyld og ansvar med Mads Mikkelsen og Sidse Babett Knudsen i de bærende roller.

SØNDAG 28/11 kl. 11–13.00

Varde Bio.

0 kr.

Det sker på biblioteket

29


Turen går til Bogforum

Den inderste kerne – Livestream fra Aarhus Universitet

Dørene til Bogforum åbnes endnu en gang op for alle litterære nysgerrige og læselystne sjæle. Som noget nyt i år udvides Bogforum. En ny hal og flere nye områder skal være med til give bredere gange, bedre scenefaciliteter og mere luft til de besøgende. For de tegneserie-glade er der godt nyt. Bogforum præsenterer i år knap 400 m2 med Disney-kunst med særlig fokus på Carl Barks. Det bliver den største Carl Barks-udstilling i Danmark siden Nationalmuseets udstilling i 1994.

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun ved hjælp af seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage, at Jorden har en indre kerne, og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

Inkluderet i billetten er transport, indgangsbillet til Bogforum og let forplejning. TILMELDING og betaling senest 21/9. Framelding skal ske senest 14 dage før d. 6/11. Ved senere framelding tilbagebetales kun indgangsbillet og forplejning (225 kr.) Ved aflysning af arrangement refunderes billetprisen. Afgang fra Varde Banegård kl. 7.00 – retur i Varde ca. kl. 22.00.

Foredrag ved forfatter Lotte Kaa Andersen og professor i geofysik David Lundbek Egholm, Aarhus Universitet.

På busturen byder vi på let forplejning og hyggelige bogsnakke med sidemanden, og der vil være underholdning med præmier på højkant. LØRDAG 6/11 kl. 7–22.00

Bogforum.

30 Det sker på biblioteket

500 kr.

TIRSDAG 9/11 kl. 19–21.00 Varde Bibliotek, Salonen. 0 kr.


3–8 år

Børneteater: Mis med de blå øjne

Skumringstime – Nordisk Litteraturuge

Billedformiddag med Varde Lokalhistoriske Arkiv

Comedievognen besøger Varde med den klassiske fortælling om Mis, der må stå så meget igennem for at finde landet med de mange mus og ikke mindst i kampen for at passe ind.

Verdens største højtlæsningsbegivenhed? Vi hylder højtlæsningen og historiefortællingen, der er en elsket tradition i den mørke efterårstid i Norden. Her får den gamle nordiske fortælletradition nyt liv, når tusindvis af mennesker på samme tid og på mere end 2000 steder lytter til højtlæsning.

Hvem er det yderst til højre? Hvorfor har de fint tøj på? Og hvor befinder vi os?

Er vi mon så forskellige, når det kommer til stykket? Er en kat med blå øjne ikke lige så meget kat og mindst lige så god til at være kat som alle dem med gule øjne? Dramatiseringen af Egon Mathiesens børnebog er tilsat varm, jazzet musik, der får det hele til at swinge.

I år indbyder Nordisk Litteraturuge børn og voksne til et højlæsningsarrangement med drømme og længsel som tema. Oplæser i Ølgod: Mette Quist Kristensen. Oplæser i Varde: Lilly Møller Pedersen. I samarbejde med Kulturdageforeningen Ølgod og Foreningen Norden, Varde.

LØRDAG 13/11 kl. 10–10.45 Sct. Jacobi Skole, Multihallen. 20 kr. Både børn og voksne skal have billet.

MANDAG 15/11 kl. 19–21.00 Ølgod Bibliotek, Mødelokale 2, Kulturhuset. Varde Bibliotek, Undervisningslokalet. 0 kr.

Varde Lokalhistoriske Arkiv viser en række billeder med mangelfulde beskrivelser og spørger: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår og hvorfor? Der er altid stor interesse i billedformiddagene, og deltagerne har bidraget med oplysninger til ca. 75% af de viste billeder. Måske kan du hjælpe arkivet med svar? Eller du kan få en god lokal historie med hjem. Billederne vil spænde over flere årtier, fra ca. 1950 til 1990'erne.

TORSDAG 18/11 kl. 10–12.00 Varde Bibliotek, Salonen. 0 kr. Det sker på biblioteket

31


Foto: Janne Bavnhøj

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl: Fremtiden efter coronakrisen Corona-pandemien har skabt usikkerhed. Hvordan vil coronakrisen påvirke fremtiden? Vil vi hurtigt komme tilbage til 'normalen', eller vil den sætte mere langvarige spor? Corona-pandemien er det, vi i fremtidsforskning kalder et wildcard. Et wildcard er noget, der sker så pludseligt, at der ikke er mulighed for en gradvis tilpasning. Der er lille sandsynlighed for, at det sker, men sker det, kan det have store konsekvenser og skaber stor usikkerhed om fremtiden. Hvordan har coronakrisen påvirket fremtidens megatrends og modtendenser? På hvilke områder kommer vi tilbage til 'normalen', og hvor har coronakrisen rykket tidsånden? Hvordan kommer den teknologiske omstilling, som er sket under COVID-19, til at påvirke vores samfund i de kommende år? Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og uddannet inden for både statskundskab og psykologi. Hun er optaget af, hvordan samfundsudviklingen påvirker mennesker og organisationer, og hun driver sin egen virksomhed, Futuria. TORSDAG 18/11 kl. 19–21.00

Varde Bibliotek, Salonen.

32 Det sker på biblioteket

60 kr.

Højskolesangbogen: Glæd dig til en formiddag fuld af musik I 2020 landede 19. udgave af højskolesangbogen på boghandlernes bestsellerliste. Anne Odgaard, der har været med til at udvælge sangene, fortæller om overvejelserne og processen bag. Sammen med komponist Marianne Søgaard på klaver spiller Anne Odgaard på flygelhorn velkendte og nye sange undervejs. Marianne Søgaard er repræsenteret i den nye højskolesangbog med hele seks melodier til tekster af Inger Christensen, Ursula Andkjær Olsen, Pia Juul og Dy PLambeck. Undervejs vil hun præsentere nogle af sine egne sange.

FREDAG 19/11 kl. 10–12.00 Varde Bibliotek, Salonen. 25 kr.


3–10 år

Danske Lov af 1683, 6. bog, 'Om Misgjærninger' svarede til vor tids borgerlige straffelov.

Hvem har stjålet Nissekraften? Nissen med det mærkelige navn, som de andre nisser griner ad, mister det allervigtigste, og pludselig er julens trylleri borte. En fortælling fra børneteatret HonningBanden om jul, venskab og kærlighed. Pakket ind i poetisk julegavepapir med små overraskelser, (næsten) ægte magi og en lille smule uhygge i børnehøjde. Og mon ikke det endnu engang lykkes at redde juleglæden? Regn trygt med, at julens magi breder sig til både børn og voksne blandt publikum. I samarbejde med Kulturdageforeningen og Multietnisk Forening, Ølgod. Billetter kan også købes ved indgangen. LØRDAG 20/11 kl. 10–11.00 Ølgod Bibliotek, Salen. Både børn og voksne skal have billet.

Fængelsvæsenet – med pisk og lænker ved magister Mette Gundel

20 kr.

Borgere, der forbrød sig mod loven fra småforseelser over tyveri og ombringelse af børn til drab og vold, blev straffet på den hårdest tænkelige måde, ofte med fængsel på livstid eller kvalificeret dødsstraf. I fængslerne hensygnede de indsatte i de mest modbydelige omgivelser, underlagt daglige pisk, mørke isolationsceller, tvangsarbejde, ydmygelser og ringe kost. Mange fanger tog livet af sig i desperation. Deres historier er ikke at finde i historiebøgerne eller familiesagaerne, men derimod i rets- og fængselsvæsenets protokoller, hvor det vrimler med detaljer om de uendeligt mange fanger, der kom i klemme i straffesystemet. TIRSDAG 23/11 kl. 19–22.00 Varde Bibliotek, Salonen. 50 kr. 0 kr. for medlemmer af Danske Slægtsforskere. Det sker på biblioteket

33


6–13 år

Vores cellers saltbalance – Livestream fra Aarhus Universitet Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lillebitte nanomaskine – kaldet natrium-kalium-pumpen – som omhyggeligt sorterer forskellige saltioner. De seneste års forskning har vist, at fejl i pumpen medfører sjældne sygdomme. Foredrag ved lektor i molekylærbiologi Hanne Poulsen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – Neurobiologi, Aarhus Universitet.

TIRSDAG 23/11 kl. 19–21.00 Agerbæk Bibliotek. 0 kr.

34 Det sker på biblioteket

Livskraft og mental sundhed – i et nyt psykologisk perspektiv Sanne Schroll Lønborg fra Varde er medforfatter til bøgerne LIVET HAR DIG og LIVET HAR DIG ALTID. Vi er født med mental sundhed og kan aldrig gå i stykker. Alligevel oplever vi ofte at have det svært – fordi vi tænker os væk fra vores naturlige mentale velvære. Vores livskraft guider os via vores intuition gennem livet – men indimellem overdøver vi den med vores tanker. Sanne fortæller om, hvordan livets lethed, glæden og roen kommer helt naturligt, når vi ser, hvordan vores sind fungerer.

TIRSDAG 30/11 kl. 19–21.00 Varde Bibliotek, Salonen. 30 kr.

Juleperlerier med Anja Takacs

Julehygge på biblioteket

Kom til perlehygge, og lav de fineste perlerier sammen med Anja, når hun besøger os med favnen fuld af perler og perlemønstre. Anja har siden 2017 forfattet otte perlebøger, hvor hun inspirerer og designer nye perlemønstre. Bøgerne er populære blandt Vardes børnefamilier og står sjældent stille på bibliotekshylderne. Vi sørger for perler, plader og hyggelig stemning. Du medbringer dit gode julehumør.

ÆldreSagen og Nørre Nebel Bibliotek går endnu en gang sammen om en hyggelig eftermiddag i litteraturens tegn. Også denne december står den på julede historier, stearinlys og duften af gran. Bibliotekar Louise Tranborg står som altid for oplæsningen, mens ÆldreSagen står for coronavenlig servering. Tilmeldingen sker på tlf. 2122 9144

For børn fra 6–13 år. Mindre børn er også velkomne ifølge med en voksen. LØRDAG 4/12 Hold 1 kl. 10–11.30 Hold 2 kl. 11.45–13.15 Varde Bibliotek 20 kr. Kun børn skal have billet.

MANDAG 6/12 kl. 14–15.30 Nørre Nebel Bibliotek. 20 kr. i døren


6–13 år

Lyt med Lars Bom Mød skuespiller, formidler og lydbogsindlæser Lars Bom og kom med på en guidet tour bag om mikrofonen. Lars Bom fortæller om forskellen på højtlæsning og indlæsning og om den proces og det forarbejde, der ligger bag en lydbogsindlæsning. Arrangementet vil desuden byde på højtlæsning af udvalgte passager fra et litterært værk og en diskussion med publikum om den gode lydbogsindlæsning. Arrangementet er en del af projektet 'Ældre, livskvalitet og digitale bøger 2.0', der er et samarbejde mellem eReolen og blandt andre Varde Bibliotek.

Julegaveværksted Overrask din far, søster, faster eller morfar med en hjemmelavet julegave. Snig dig ned på biblioteket, hvor vi står klar med materialer, hjælp og gode ideer. Til slut skal de hemmelige gaver selvfølgelig pakkes ind på fineste vis. Ingen tilmelding. For børn fra 6–13 år. Mindre børn er også velkomne ifølge med en voksen.

Der er fri entré, og alle er velkomne. ONSDAG 8/12 kl. 10–12.00

Salonen, Varde Bibliotek. 0 kr.

LØRDAG 11/12 og 18/12 kl. 10–13.00 Varde Bibliotek, Aktivitets- og Undervisningslokalet. Det sker på biblioteket

35


Fællesskaber

Børne­bibliotekets anmelder­klub Anmelderklubben er for børn i 2.-7. klasse, der kan lide at læse, og som gerne vil snakke med andre børn om, hvad de har læst, og få tips til nye bøger. Klubben er delt i to: ANMELDERFØL KL. 14.45-16.15 ANMELDERHESTE KL. 16.30-17.45 Vi mødes cirka en gang om måneden.

Strikkeklubber i Agerbæk, Oksbøl, Varde og Ølgod Der er hygge og klirren af strikkepinde i luften, når strikkepigerne mødes på bibliotekerne i Agerbæk, Oksbøl, Ølgod og Varde. Strikkeaftenerne kører på frivillig basis, er åbne for alle fra junior til senior, og du kan møde op de dage, du har lyst. Helligdage og ferier kan være undtaget.

Kontakt børnebibliotekar Tanja Espersen på tane@vardebib.dk, hvis du vil vide mere om Anmelderklubben. Vær obs på, at der ofte er venteliste.

FREDAG 27/8 (første gang/opstart efter sommerferien) Varde Bibliotek. Kontakt børnebibliotekar Tanja Espersen på tane@vardebib.dk eller på tlf. 79 94 71 22, hvis du vil vide mere om anmelderklubben.

36 Fællesskaber og klubber

Jobcenter Varde, åben rådgivning

Tal Dansk Café og Lektiehjælp

På jobcentret arbejder vi med virksomheder, sygedagpenge, uddannelses- og kontanthjælp, hjælpemidler i forbindelse med job og meget andet. Hvis du ikke er tilknyttet Jobcenter Varde, er du velkommen til en uforpligtende samtale.

Man lærer bedst et nyt sprog ved at bruge det! I Tal Dansk Café og Lektiehjælp kan du træne dit danske sprog ved at tale med en, der har dansk som modersmål.

Det kan være:

Du kan også få hjælp til lektier, der driller, eller tage breve og tekster med, som du har svært ved at forstå. Det er frivillige fra Ølgod, som sidder i caféen og hjælper med samtale og læsning. Du behøver ikke at melde dig til – bare mød op.

- at du har problemer med dit helbred og er bekymret for at blive sygemeldt - at dit helbred gør det svært at holde fysisk eller psykisk til dit job - at der er afskedigelser på vej, der hvor du er ansat

AGERBÆK BIBLIOTEK Sidste onsdag i måneden kl. 19.30–21.30

- at du er usikker på, hvad Jobcenter Varde kan hjælpe dig med i netop din situation

OKSBØL BIBLIOTEK Hver mandag kl. 19–21.00

- at du er arbejdsgiver og gerne vil høre om muligheden for at få relevant arbejdskraft via os.

ØLGOD BIBLIOTEK Hver tirsdag kl. 13.30–15.30

Vi glæder os til at se dig.

VARDE BIBLIOTEK Torsdag i lige uger kl. 17.30–22.00

SIDSTE TORSDAG I MÅNEDEN kl. 16–18.00 Ølgod Bibliotek, Ingen tilmelding. Mødelokale 2.

I samarbejde med Multietnisk Forening Ølgod.

TIRSDAGE OG TORSDAGE kl. 15.30–17.00 Ølgod Bibliotek, Mødelokale 1. Ingen tilmelding.


Studiemiljø Er du elev på en af ungdomsuddannelserne i Varde eller studerende på uddannelser i de store byer? Vil du gerne tæt på den viden, du skal indsamle og bruge til dine opgaver og eksamener? Så spørg en af vores bibliotekarer om hjælp til at søge præcis de artikler, bøger og forskningsresultater, du skal bruge. Spild ikke din tid på uigennemskuelige søgeresultater. Vores bibliotekarer er eksperter i informationssøgning og stiller gerne deres viden til rådighed. Du kan også sidde og arbejde på biblioteket eller mødes i din opgavegruppe i en hyggelig og rolig atmosfære væk fra skolen.

10–14 år

Fælles om Fantasy – en skriveklub med Mette Finderup

Holdet mødes regelmæssigt, og børnene kommer til at indgå i et skrivende fællesskab med jævnaldrende. Mette Finderup vil støtte børnene i deres interaktion og ideudvikling med hinanden, ligesom hun som den gennemgående mentor vil stå til rådighed for hvert enkelt barn med opmuntring og inspiration i skriveprocessen.

Elsker dit barn fantasygenren og kan lide at skrive? Så er der nu en unik mulighed for at deltage i en skriveklub med fantasyforfatter Mette Finderup (finderup.dk).

Forløbet tilrettelægges med 6 fastlagte mødegange. Heraf vil Mette Finderup komme til Varde og være sammen med børnene 3 gange. Hun vil desuden give skriftlig feedback på deres fortællinger imellem mødegangene.

I efteråret får 10 heldige børn i alderen 10–14 år chancen for sammen at opdigte et fælles fantasyunivers i samspil med Mette Finderup. Børnene føres ind i universet, i takt med at tegninger og ideer bliver placeret rundt omkring på et stort, fælles stykke papir på bordet. Alle er med i processen, som danner afsæt for det videre arbejde. Universet vil gradvist folde sig ud, efterhånden som børnene i deres egne fortællinger skriver om udvalgte personer, steder og episoder fra universet.

Teksterne printes ud og samles, så hvert barn kan få sin egen 'bog' med hjem. Her laver vi en fin 'indbinding' med omslag og bogskruer, og børnenes egne forsidebilleder limes på. Vi afslutter med en festlig fernisering, hvor universet præsenteres, og vi lytter til nogle af børnenes fortællinger. Tilmelding senest onsdag d. 25/8 til Hanne: hhes@vardebib.dk Det er vigtigt, at dit barn er indstillet på at følge hele forløbet! Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Mødegange følgende onsdage: 1/9, 29/9, 13/10, 27/10 og 3/11 kl. 15.30–17.30 Opstart med Mette Finderup LØRDAG 11/9 kl. 12.30–15.30 FERNISERING 17/11 kl. 15.30–17.00 Varde Bibliotek Fællesskaber og klubber

37


Skolekatalog + Institutionstilbud Intro Børnene har en helt særlig status på Varde Bibliotek – vi tror nemlig på, at gode historier, kultur og kreativitet er vigtige elementer i børnenes udvikling og understøtter deres læring. Derfor har vi skræddersyet en række tilbud til kommunens pasningstilbud og skoler. Tilbuddene er fokuseret på at understøtte børnenes sprog- og læsetræning, faglige og Overskrift sociale udvikling, samt at give mulighed forOverskrift en anderledes ud-af-huset oplevelse i børnenes institutions- og skolehverdag. Brødtekst Brødtekst

På de næste sider følger en oversigt over nogle af tilbuddene. De er sat i rækkefølge efter børnenes alder, og du kan se på det enkelte tilbud, hvor UGEDAG x/x kl. x–x.00 x/x kl. x–x.00 det foregår, hvordan du melder 'dine' børn UGEDAG til, og hvilke læringsmål de Sted. pris kr. Sted. pris kr. retter sig mod.

God fornøjelse!

Vidste du…

Det skal være trygt og rart for alle at være på biblioteket. Vi skal derfor hjælpes ad med at overholde gældende corona-retningslinjer. Ring i god tid, hvis I vil besøge os med en børnegruppe. På den måde får alle den bedste oplevelse. Vi glæder os til at se jer.

Overskrift Brødtekst

Brug af UGEDAGBørnebiblioteket x/x kl. x–x.00 Sted.

pris kr. Alle biblioteker i Varde Kommune har et børnehjørne, som gæster med børn er velkomne til at benytte. I Varde breder Børnebiblioteket sig i hele underetagen. Her finder I Legehjørnet til småbørn, Filmhulen, madpakkerum, læsehuset, Tweenhjørnet, vores 'legetøjsbibliotek' Legeteket og et spilområde med computere og spillekonsoller. Hvis I planlægger jeres besøg på forhånd, vil vi gerne have besked – så kan vi reservere en plads til jer. Kontakt Børnebiblioteket på boern@vardebib.dk

38 Skolekatalog


Book Salonen – særligt til dagtilbud

Foto: Martin Dam Kristensen

Nye corona-egnede aktiviteter: Salonen kan reserveres hver torsdag fra kl. 9-12. Der kan kun bookes til én gruppe børn ad gangen. Biblioteket sørger for, at Salonen står klar til leg. Vi rydder op og rengør redskaberne efter brug. Aktiviteterne laver I selv sammen med børnene. I kan vælge mellem: • Motorikbane: Fokus på bevægelse, krop og sanser. • Sang: Vi sætter Sangskatten op på det store lærred. • Film: Se en god børnefilm fra Filmstriben. • Teaterskærm med eventyrfortællinger (v. Hanne og Susie). Tag gerne madpakkerne med i rygsækken. Kontakt Hanne eller Susie på mail: hhes@vardebib.dk og skil@vardebib.dk. Book gerne i god tid.

DAGTILBUDS LÆREPLANSTEMAER: · Krop, sanser og bevægelse · Kultur, æstetik og fællesskab · Alsidig personlig udvikling

Vardes Kulturelle Rygsække Overskrift

Overskrift

Overskrift

Brødtekst

Brødtekst

UGEDAG x/x kl. x–x.00 Sted. pris kr.

UGEDAG x/x kl. x–x.00 UGEDAG x/x kl. x–x.00 For mere info kontakt Susie Kilsgaard på skil@vardebib.dk Sted. pris kr. Sted. pris kr.

Den kulturelle rygsæk præsenterer eleverne for forskellige kunstformer og bidrager Brødtekst er fuld af gode, inspirerende oplevelser til elevernes kulturelle dannelse. Rygsækken og skæve, tankevækkende indslag, der tilsammen viser kulturens bredde og kulørte byggesten. Eleverne deltager aktivt og inddrages i de forløb, hvor det er muligt.

LÆRINGSMÅL: Vardes Kulturelle Rygsæk taler ind i mange af folkeskolens 'Forenklede Fælles Mål' samt dagtilbuds læreplanstemaer. Folkeskolens forenklede Fælles Mål: · Elevernes alsidige udvikling Dagtilbuds læreplanstemaer: · Alsidig personlig udvikling · Kultur, æstetik og fællesskab Forskellige skoler tildeles rollen som værtsskole. Varighed: En forestilling/workshop kan variere fra 1,5 time til en hel skoledag. Skolekatalog

39


Skolekatalog / Institutionstilbud

0.–2. klasse

På jagt efter de gode historier: En intro til biblioteket

Jesper Sehested: Et liv som ordblind Varde Bibliotek og Læsekonsulenterne har inviteret Jesper Sehested til at komme og tale for kommunens ordblindeelever. Jesper Sehested er ordblind, men det har ikke holdt ham tilbage. I dag er han forfatter til flere bøger om at være ordblind, er mentor og holder foredrag. Som teenager så han frem til at forlade skolen, men i 10. klasse ændrede alt sig.

Hvorfor er PIN-koder hemmelige? Hvad er det, der koster 1000 kr. på biblioteket? Og på hvilken hylde bor de gode eventyr? Dette er blandt de spørgsmål, børnene får svar på til deres første biblioteksbesøg med skolen. Besøget byder også på en rundtur på biblioteket, hvor børnene lærer at finde deres yndlingsbøger og ser, hvad biblioteket kan bruges til. Kontakt: Boern@vardebib.dk

Han accepterede ordblindheden som et vilkår, men ikke som en hindring. I foredraget tager han udgangspunkt i sit eget liv og fortæller om, hvordan det er at have svært ved at passe ind i skolen, men at det også er muligt at finde sin egen vej og få en uddannelse. Jesper Sehested besøger Varde Bibliotek tirsdag den 26. oktober for at fortælle de ordblinde elever i folkeskolen om sin egen historie og for at bryde tabuet ved at være ordblind. Arrangementet er i samarbejde med Læsekonsulenterne, og eleverne bliver inviteret igennem skolerne. TIRSDAG 26/10 kl. 8.30–9.30 mellemtrinnet og TIRSDAG 26/10 kl. 10–11.00 udskolingen Varde Bibliotek, Salonen. Livestreaming til skolerne.

40 Skolekatalog

LÆRINGSMÅL: Understøtter barnets læsetilegnelse og læselyst. Dansk: Læsning, finde tekst, afkodning. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg.

Alle biblioteksfilialer. Varighed: 30–45 min. Forespørgsel senest 3 uger før.


Børnenes Udstilling 2022 28.01 - 13.03 2022

Museum Frello og Varde Bibliotek inviterer alle dagtilbud og skoler i Varde Kommune til at deltage i BU22. Årets tema har afsæt i FN's 17 verdensmål og lyder: Verden er vores.

n e e d r

Ver

Børnenes Udstilling 2022

Vi glæder os usigeligt til igen at kunne fylde de flotte udstillingslokaler med alle de skønne værker og mennesker og til at se rigtigt mange til åbningsfest!

S E R O V

Det koster ikke noget at deltage – ud over knofedt og fri fantasi. BU22 er for alle børn og unge i alderen 0-18 år og er deres demokratiske rum for kreativ udfoldelse, undren, fantasi og debat. Tilmelding kan ske til Trine fra Varde Museerne: tjh@vardemuseerne.dk. I skal tilmelde jer senest 17/9 2021 Til de voksne: Når I har tilmeldt jeres gruppe eller klasse, vil I modtage et inspirationskatalog med idéer til arbejdet samt praktiske oplysninger. I vil også modtage en invitation til en inspirationsworkshop på biblioteket. LÆRINGSMÅL: Folkeskolens forenklede Fælles Mål: · De praktiske/musiske fag · Elevernes alsidige udvikling · Innovation og entreprenørskab Dagtilbuds læreplanstemaer: · Alsidig personlig udvikling · Kultur, æstetik og fællesskab

Se udstillingen her:

Museum Frello Kirkepladsen 1, 6800 Varde Åbent tir-søn 10-16 www.museumfrello.dk

Museum Frello og Varde Bibliotek. Udstillingen er åben i perioden 28/1–13/3 2022. Rådhusstræde 2, 6800 Varde Åbent man-fre 10-18, lør 10-14 www.vardebib.dk

Skolekatalog

41


Skolekatalog / Institutionstilbud

0.–4. klasse

Se film i Filmhulen Børnebibliotekets filmhule kan bookes til et 'biografbesøg' uden for skolen. Besøget kan bruges som oplæg til arbejde med en bestemt film eller som en frivillig eftermiddagsaktivitet for SFO-børn på besøg på biblioteket. Bibliotekaren hjælper gerne med at finde en egnet film til klassetrinnet. Der kan være op til 20 børn i hulen samtidig. Filmhulen er åben i bibliotekets bemandede åbningstid. Hvis du vil være sikker på at få en plads, skal du bestille tid inden besøget på boern@vardebib.dk Ølgod Bibliotek har filmklub for alle interesserede 5–7-årige. Kontakt oelgod@vardebib.dk for mere information.

Varde Bibliotek. Varighed: 1,5–2 timer.

42 Skolekatalog

Klassefighten2021 I 2021 er det 10. gang, Klassefighten bliver afholdt, og i 2020 slog børnene alle rekorder med tilsammen 1.008.717 læste sider! Kan børnene slå rekorden endnu en gang, på 10-året for Klassefighten? Klassefighten er bibliotekets store årlige læsekonkurrence, som fremmer læselyst og samtidig modvirker, at eleverne taber læsefærdighed i sommerferien. Både klassens fælles indsats og den enkelte elevs læsning har en betydning for klassens resultat, og der er plads til læsere på alle niveauer: Både bøger, tegneserier og lydbøger tæller med i regnskabet. Klassefighten sparkes i gang med et åbningsarrangement, der fokuserer på litteratur og fællesskab – og de tre mest læsende klasser inviteres til den afsluttende præmieoverrækkelse. Læsedysten er selvkørende i skolernes sommerferie. Har I spørgsmål til konkurrencen, kan I henvende jer til Christina og Line på klassefighten@varde.dk. I kan også ringe på tlf. 79 94 83 56. LÆRINGSMÅL: Klassefighten styrker elevens læselyst og –kompetencer: Dansk: Fortolkning; Oplevelse og indlevelse; Vurdering Dansk: Læsning; Sprogforståelse For kommende 1.–6. klasser

Klasselærerne bliver kontaktet af biblioteket med nærmere info.


For kommunale og private dagtilbud 0-3 år

0–15 år

3–6 år

Læseguf til børn og unge

Bræg, brøl og badutspring

Bogvogterkursus

Læseguf er kasser proppet med frilæsning i emnebøger tilpasset den enkelte institutions ønsker.

Tag de små børn med på en oplevelsesrejse, hvor de kan møde 'De 3 bukkebruse' som fortælling.

Kasserne kan bestilles til højtlæsning og i forbindelse med emneuger, særlige læseindsatser eller lignende. Læseguf skal bestilles senest en uge før bøgerne skal bruges, og senest tre uger før, hvis du bestiller mere end fire kasser til den samme institution.

Det velkendte eventyr bliver fortolket og formidlet med teaterskærm, gedebrøl og bjælder.

Hør om den grønne spegepølse i bogen og om dengang, flunkerne gav Emil (hvem er mon det?) hul i hovedet. Kurset giver børnene en sjov og anderledes introduktion til, hvordan bøger fungerer. Børnene møder undervejs en 'stunt-bog', der har oplevet både at få en marmelademad i hovedet og haft et uheld med en sulten hund. Besøget kan forberede børnene til skolestart i mødet med en ukendt voksen i et rum uden for børnehaven.

Kontakt Susie Kilsgaard på skil@vardebib.dk eller Hanne Hestbech på hhes@vardebib.dk

Kontakt boern@vardebib.dk LÆRINGSMÅL: Understøtter børn og unges læsning, sproglige udvikling og fantasi. Elevernes læringspotentiale styrkes. Dagtilbuds læreplanstemaer: · Kommunikation og sprog · Natur, udeliv og science · Kultur, æstetik og fællesskab Kasserne afhentes på biblioteket. Varighed: Kasserne kan lånes i op til to måneder.

LÆRINGSMÅL: Dagtilbuds læreplanstemaer: · Alsidig personlig udvikling · Kommunikation og sprog · Krop, sanser og bevægelse Indhold i den pædagogiske læreplan: Inddragelse af lokalsamfundet: Biblioteket Sted og dato efter aftale. Henvendelse senest 3 uger før. Varighed: 30–60 min. Max 16 børn.

LÆRINGSMÅL: Dagtilbuds læreplanstemaer: · Alsidig personlig udvikling · Kultur, æstetik og fællesskab Indhold i den pædagogiske læreplan: · I nddragelse af lokalsamfundet: Biblioteket Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen Afholdes på Varde Bibliotek, i en af vores filialer eller i biblioteksbussen. Varighed: 20–30 min. Tilmelding til hhes@vardebib.dk senest 14 dage før. Skolekatalog

43


Skolekatalog / Institutionstilbud

Udskolingen 8.–10. klasse

Udskolingen 8.–10. klasse

Hvis ikke Google, hvor så?

Fake News, research og kildekritik

Har du også prøvet at få en milliard hits, når du googler, og blindt håbet på, at Google vidste, hvad du søgte? Hvor skulle du ellers finde din information – hvis ikke Google, hvor så?

Hvordan spotter du fake news? Hvordan finder du de bedste kilder, og hvordan ved du, om kilderne er troværdige?

Med en kildekritisk vinkel bliver eleverne gjort klar til at skrive opgave og projektopgave. De lærer at finde bøger på biblioteket og at bruge andre indgange til information end Google og Wikipedia.

Falske nyheder florerer overalt på nettet, og det er svært at gennemskue, om en nyhed er sand eller falsk. Bliv klar til opgaver og projektarbejde med dette kursus, der gør dig i stand til at finde troværdige kilder og sortere i resultaterne fra søgemaskiner som Google.

Det er en fordel at booke kurset, så eleverne på dagen ved, hvad deres opgave skal handle om.

Det er en fordel at booke kurset, så eleverne på dagen ved, hvad deres opgave skal handle om.

Tilmelding til Jesper Just Nielsen på jesn@vardebib.dk senest 14 dage før.

Tilmelding til Jesper Just Nielsen på jesn@vardebib.dk senest 14 dage før.

LÆRINGSMÅL: OSO – Obligatorisk Selvvalgt Opgave samt den Fælles Naturfagsprøve m.m. Dansk: Læsning. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning. Historie: Kildearbejde, kildeanalyse. Varde Bibliotek eller på skolen. Varighed: 1–1,5 time. Forespørgsel senest 3 uger i forvejen.

44 Skolekatalog

LÆRINGSMÅL: OSO – Obligatorisk Selvvalgt Opgave samt den Fælles Naturfagsprøve m.m. Dansk: Læsning. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning. Samfundsfag: Eleven kan finde relevante kilder. Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier. Varde Bibliotek eller på skolen. Varighed: 1–1,5 time. Forespørgsel senest 3 uger i forvejen.


4.–6. klasse

Lyt, leg og lær med en podcatcher I løbet af efteråret kan I få unikke lytteoplevelser i børnebiblioteket. 30 nye podcatchere bliver tilgængelige for børn og unge, ligesom skoleklasser og børnehaver også kan benytte tilbuddet. Podcatcherne er nemme at anvende, de skal benyttes på stedet og afspiller lyd. Det første indslag vil være en spændende lydfortælling, der bliver skrevet og indtalt af forfatter Lars Kramhøft – specielt udviklet til Varde Bibliotek. Glæd jer og hold øje med programmet! Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

CORONAKVALME – rap show med ONEHAND Hjemmeundervisning, FOMO, isolation, ingen at hænge ud med. De fleste unge har haft bagsiden af coronanedlukningen ubehageligt tæt på, og mange har hårdt brug for vennerne, for samvær og hverdag. Super-rapperen OneHand tager derfor turen rundt på en række skoler. OneHand er ikke en mand af få ord. Han er ekspert i simultan-rap og affyrer budskaber, poesi og rim i direkte forlængelse af det, vi tænker på, og det, vi taler om – det hele sker, når han mødes med skolerne. Kvalmeshowet er for folkeskolens ældste klasser.

Booktalk for mellemtrinnet Mangler du inspiration til læsning til dine elever? Vi har udvalgt 18 gode bøger, der er inddelt i seks kategorier. Eleverne vælger, hvilken bog i hver kategori de vil høre om. Vi kan afholde booktalken hos jer eller på Teams. Bøgerne kommer ud til jer kort før booktalken, så eleverne kan læse bøgerne, så snart de har hørt om dem. I låner de 18 bøger i 5–6 uger efter booktalken. Vi sørger for, at de bliver hentet igen. Tilmelding til boern@vardebib.dk senest 3 uger før.

For 0-6 år dagtilbud

Bøger på hjul Kunne I tænke jer at få besøg af biblioteket i jeres dagtilbud mellem kl. 15–17, hvor mange forældre henter deres børn? Børnebiblioteket er mobilt, og vi kommer gerne ud til jer! To begejstrede formidlere står klar med råd og vejledning og kasser fyldt til randen med den bedste børnelitteratur. Vi har pc'er med, så vi kan oprette nye lånere på stedet. Børn og forældre får bøgerne direkte med hjem i en pose på vej ud ad døren. Det er altid meget hyggeligt, og børn og pædagoger samles ofte om bøgerne, inden forældrene dukker op. Vi glæder os til at komme ud til jer!

LÆRINGSMÅL: Understøtter barnets læsetilegnelse og læselyst.

DAGTILBUDS LÆREPLANSTEMAER: · Alsidig personlig udvikling · Kultur, æstetik og fællesskab

Dansk: Læsning, finde tekst, afkodning. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg.

Indhold i den pædagogiske læreplan: · Inddragelse af lokalsamfundet: Biblioteket

I jeres daginstitution. Varighed: 60–150 minutter.

På jeres skole eller via Teams. Varighed: 45 min. Maks. antal: Jf. gældende retningslinjer Skolekatalog

45


Skolekatalog / Institutionstilbud Sprogets byggeklodser Et oplæg for fagfolk og/eller forældre med interesse for de 0-6-årige børns sprogtilegnelse og narrative kompetencer. Biblioteket rykker ud med inspiration til arbejdet med læreplanstemaet 'kommunikation og sprog' og samtaler med børn i hverdagen. Vigtige pointer repeteres med afsæt i 'de 10 understøttende sprogstrategier', og vi præsenterer udvalgte billedbøger og materialer fra legeteket. Vi giver bud på, hvordan rådene fra 'sprogpakken' kan suppleres med dialogisk læsning, leg, planlagte aktiviteter, besøg på biblioteket m.m.

Book biblioteks­bussen

LÆRINGSMÅL: Dagtilbuds læreplanstemaer: · Alsidig personlig udvikling · Kommunikation og sprog · Kultur, æstetik og fællesskab Indhold i den pædagogiske læreplan: Inddragelse af lokalsamfundet: Biblioteket

Skoler, efterskoler, børnehaver og dagplejere har mulighed for at få formiddagsbesøg af biblioteksbussen. For skoler og efterskoler er der mulighed for efter aftale, at vi kan medbringe særligt udvalgte materialer, der passer til aldersgruppen. Konktakt: hhes@vardebib.dk Biblioteksbussen kan bookes til 45 min. eller 2 × 45 min. besøg.

Tilmelding til boern@vardebib.dk senest en måned før.

LIGE UGER: Torsdag kl. 9–12.00 Fredag kl. 9–12.00

Børnebiblioteket eller hos jer. Varighed: 30–60 minutter. Tilmelding til boern@vardebib.dk senest en måned før. Maks. antal: Jf. gældende retningslinjer

ULIGE UGER: Mandag kl. 9–12.00 Torsdag kl. 9–13.00 Fredag kl. 9–12.00

46 Skolekatalog


Kalender – efterår 2021 AUGUST DATO 16/8

ARRANGEMENT Morgensang i Kulturhuset

SIDE

STED Ølgod Bibliotek, Salen kl. 8.45–9.45

ENTRE 0 kr.

6

STED Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

ENTRE 35 kr.

6

SEPTEMBER DATO 2/9

ARRANGEMENT Norden og genforeningen

SIDE

4/9

Falling

6

Varde Bio kl. 14.00

25 kr.

6/9

Vores salmeskat som jazz

7

Ølgod Kirke kl. 19–21.00

0 kr.

7/9

Morgensang i Salonen

8

Varde Bibliotek, Salonen kl. 9.30–10.30

0 kr.

13/9

Morgensang i Kulturhuset

6

Ølgod Bibliotek, Salen kl. 8.45–9.45

0 kr.

14/9

Angst hos børn og unge

8

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00 + Filialstreaming Agerbæk Bibliotek + Hjemmestreaming

50 kr. 0 kr. 0 kr.

14/9

Sundhedsregnskabet

9

Varde Bibliotek, Salonen kl. 10–12.00

25 kr.

16/9

På cykel hjem fra New Zealand

9

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

0 kr.

21/9

Landeværnet. Soldaterliv i 1800-tallet

9

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–22.00

50 kr.

23/9

Litteratur lige ud ad landevejen

10

Ølgod Bibliotek, Mødelokale 2 kl. 15–17.00

0 kr.

25/9

ÅBENT HUS: Huskedagen – International Alzheimersdag

10

Varde Bibliotek, Salonen kl. 10.30–13.30

0 kr.

29/9

Foredrag: Elisabeth Gjerluff Nielsen

13

Aulaen Blåbjerg Skole, Nørre Nebel afdeling kl. 18–20.00

40 kr.

30/9

AKT1: Teater og foredrag

14

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19.00

0 kr.

OKTOBER DATO 2/10

ARRANGEMENT Dragen i bjerget

SIDE 15

STED Blåvandshuk Skole, Skolevænget 12, Oksbøl kl. 10.00

ENTRE 0 kr.

2/10

Workshop: Skovalfernes magiske verden

15

Varde Bibliotek kl. 10–12.00

20 kr.

5/10

Morgensang i Salonen

5/10

Big Bang og det usynlige univers – Livestream fra Aarhus Universitet

16

Varde Bibliotek, Salonen kl. 9.30–10.30

0 kr.

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

0 kr.

6/10

Forfatterdebut – hvor svært kan det være?

9/10–10/10

Livestream fra Krimimessen i Horsens

16

Nørre Nebel Bibliotek, mødelokale 1 kl. 18–20.00

20 kr.

17

Varde Bibliotek, Salonen

0 kr.

9/10 9/10

Musikteater: Momo og tidstyvene

17

Agerbæk Bibliotek, Aulaen kl. 10–10.45

20 kr.

Skriv en roman – NaNoWriMo-workshop

18

Varde Bibliotek kl. 10–16.00

50 kr.

11/10

Morgensang i Kulturhuset

11/10

Dit digitale bibliotek

6

Ølgod Bibliotek, Salen kl. 8.45–9.45

0 kr.

18

Nørre Nebel Bibliotek, kl. 10–12.00

0 kr.

11/10

Strikkeforedrag med Madam Munch

19

Ølgod Bibliotek, kl. 19–21.00

40 kr.

8

Husk at købe billetter på www.vardebib.dk/oplev

Kalender

47


DATO

ARRANGEMENT

SIDE

STED

ENTRE

12/10

Yngre med årene – Livestream fra Aarhus Universitet

19

Agerbæk Bibliotek kl. 19–21.00

0 kr.

12/10

Fadderskab og skilsmisse

19

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–22.00

50 kr.

12/10

Skriv en roman – NaNoWriMo-workshop

18

Varde Bibliotek kl. 19.30–21.30

0 kr.

13/10

Tine Høeg: Nye rejsende og Tour de chambre

21

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00 + Hjemmestreaming

40 kr. 20 kr.

13/10

Det dansk-tyske forhold

22

Ølgod Bibliotek, Salen kl. 19.30

50 kr.

14/10

Baldersbæk ved Holger Grumme Nielsen

22

Varde Bibliotek, Salonen kl. 10–12.00 + Filialstreaming Agerbæk Bibliotek

25 kr. 0 kr.

16/10

Smykkeworkshop: MIG & DIG

22

Ølgod Bibliotek, mødelokale 2 kl. 10–12.00

20 kr.

18/10–22/10 Ferieværksted i efterårsferien

23

Varde Bibliotek kl. 11–15.00

0 kr.

21/10

Litteratur lige ud ad landevejen

10

Ølgod Bibliotek, Mødelokale 2 kl. 15–17.00

0 kr.

26/10

Skriv en roman – NaNoWriMo-workshop

18

Varde Bibliotek kl. 19.30–21.30

0 kr.

26/10

Pandemier i de sidste 200 år – Livestream fra Aarhus Universitet

23

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

0 kr.

27/10

Stine Pilgaard: Samtalesorg og Anders Agger

24

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00 + Filialstreaming Oksbøl Bibliotek + Hjemmestreaming

50 kr. 20 kr. 20 kr.

28/10

Foredrag med Trine Trentemøller: Dysleksi, motivation og robusthed

25

Sct. Jacobi Skole, Multihallen, Pramstedvej 10c kl. 19–20.00

0 kr.

30/10

Bongo Bjørne og Salsa Slanger

25

Aulaen Blåbjerg Skole, Nørre Nebel afdeling kl. 10.30–11.15

20 kr.

STED Ølgod Bibliotek kl. 8.30–9.30 (0–3 år) + kl. 10–11.00 (4–6 år)

ENTRE 0 kr.

NOVEMBER DATO 1/11

ARRANGEMENT International Bamsedag spiller dansk

2/11

Morgensang i Salonen

Varde Bibliotek, Salonen kl. 9.30–10.30

0 kr.

2/11

Skriv en roman – NaNoWriMo-workshop

18

Varde Bibliotek kl. 19.30–21.30

0 kr.

3/11

Mich Vraa: Pigen fra det store hvide skib

26

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00 + Hjemmestreaming

50 kr. 20 kr.

4/11

Jacob Tybjerg sangaften

27

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

50 kr.

5/11

Mød Margrethe Vestager

27

Ølgod Hallen, Skolegade 18, Ølgod kl. 15–16.30

6/11

Turen går til Bogforum

30

Bogforum kl. 7–22.00

500 kr.

7/11

Take Away – Cinemateket i Varde Bio: Ordet (Carl Th. Dreyer)

28

Varde Bio kl. 11–13.00

0 kr.

8/11

Morgensang i Kulturhuset

Ølgod Bibliotek, Salen kl. 8.45–9.45

0 kr.

9/11

Den inderste kerne – Livestream fra Aarhus Universitet

30

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

0 kr.

9/11

Skriv en roman – NaNoWriMo-workshop

18

Varde Bibliotek kl. 19.30–21.30

0 kr.

13/11

Børneteater: Mis med de blå øjne

31

Sct. Jacobi Skole, Multihallen, Pramstedvej 10c kl. 10–10.45

20 kr.

48 Kalender

SIDE 25 8

6

0 kr.

Du kan læse mere om de enkelte arrangementer på www.vardebib.dk


DATO

ARRANGEMENT

SIDE

STED

ENTRE

14/11

Take Away – Cinemateket i Varde Bio: Europa (Lars von Trier)

28

Varde Bio kl. 11–13.00

0 kr.

15/11

Skumringstime – Nordisk Litteraturuge

31

Ølgod Bibliotek kl. 19–21.00

0 kr.

15/11

Skumringstime – Nordisk Litteraturuge

31

Varde Bibliotek kl. 19–21.00

0 kr.

18/11

Billedformiddag med Varde Lokalhistoriske Arkiv

31

Varde Bibliotek, Salonen kl. 10–12.00

0 kr.

18/11

Litteratur lige ud ad landevejen

10

Ølgod Bibliotek, Mødelokale 2 kl. 15–17.00

0 kr.

18/11

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl: Fremtiden efter coronakrisen

32

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

60 kr.

19/11

Højskolesangbogen – Glæd dig til en formiddag fuld af musik

32

Varde Bibliotek, Salonen kl. 10–12.00

25 kr.

20/11

Hvem har stjålet Nissekraften?

33

Ølgod Bibliotek, Salen kl. 10–11.00

20 kr.

21/11

Take Away – Cinemateket i Varde Bio: De grønne slagtere (Anders Thomas Jensen)

29

Varde Bio kl. 11–13.00

0 kr.

23/11

Vores cellers saltbalance – Livestream fra Aarhus Universitet

34

Agerbæk Bibliotek kl. 19–21.00

0 kr.

23/11

Fængselsvæsenet – med pisk og lænker

33

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–22.00

50 kr.

28/11

Take Away – Cinemateket i Varde Bio: Efter brylluppet (Susanne Bier)

29

Varde Bio kl. 11–13.00

0 kr.

30/11

Skriv en roman – NaNoWriMo-workshop

18

Varde Bibliotek kl. 19.30–21.30

0 kr.

30/11

Livskraft og mental sundhed – i et nyt psykologisk perspektiv

34

Varde Bibliotek, Salonen kl. 19–21.00

30 kr.

SIDE 34

STED Varde Bibliotek kl. 10–11.30 (hold 1) og kl. 11.45–13.15 (hold 2)

ENTRE 20 kr.

34

Nørre Nebel Bibliotek kl. 14–15.30

20 kr.

Varde Bibliotek, Salonen kl. 9.30–10.30

0 kr.

DECEMBER DATO 4/12

ARRANGEMENT Juleperlerier med Anja Takacs

6/12

Julehygge på biblioteket

7/12

Morgensang i Salonen

8/12

Lyt med Lars Bom

35

Varde Bibliotek, Salonen kl. 10–12.00

0 kr.

11/12

Julegaveværksted

35

Varde Bibliotek kl. 10–13.00

0 kr.

13/12

Morgensang i Kulturhuset

16/12 18/12

8

Ølgod Bibliotek, Salen kl. 8.45–9.45

0 kr.

Litteratur lige ud ad landevejen

10

Ølgod Bibliotek, Mødelokale 2 kl. 15–17.00

0 kr.

Julegaveværksted

35

Varde Bibliotek kl. 10–13.00

0 kr.

6

Husk at købe billetter på www.vardebib.dk/oplev

Kalender

49


Biblioteket er fyldt med

samarbejde* *

Bibliotekerne i Varde Kommune har i mange år samarbejdet med foreninger, borgere, ildsjæle, iværksættere, institutioner, erhvervslivet, uddannelser og mange andre om arrangementer, kurser og aktiviteter. Det vigtigste for biblioteket er, at samarbejdet gavner borgerne. At vi med fælles indsats kan tilbyde kulturelle oplevelser, læring, debat og meget andet. Bibliotekernes faciliteter og lokaler er også åbne som mødested for borgere og interessegrupper til aktiviteter og arrangementer. Har din forening, interessegruppe m.fl. en idé eller et ønske om et samarbejde med biblioteket, så henvend dig til os.

50 Samarbejde


Sådan køber du billet Du kan se vores arrangementer og købe billetter på vardebib.dk/oplev Arrangementerne er opdelt i arrangementer for voksne og arrangementer for børn. Herfra kan du klikke ind på den enkelte begivenhed for at læse mere og bestille billetter. Betaling foregår online med betalingskort. Der påløber et mindre gebyr. Billetter kan i nogle tilfælde også købes i døren. Vil du være sikker på at få en billet, anbefaler vi, at du altid køber billet i forvejen.

Biblioteket kommer ud til dig

Praktisk info

Fem dage om ugen rykker Biblioteksbussen ud til lånere på de mange holdesteder i Varde Kommune. Bussen medbringer ca. 3000 bøger, film og blade til børn og voksne, samt reserveringer.

Åbningstider

Bussens køreplan ALSLEV – Hallen. . . . . . . . . . . . . . torsdag 18.45–19.15 ANSAGER – Skolen. . . . . . . . . . . . mandag 18.25–19.25 BILLUM – Rema 1000. . . . . . . . . . torsdag 15.20–15.50 BOULEVARDBEBYGGELSEN. . . . . . tirsdag 14.00–14.40 FÅBORG – Kirken . . . . . . . . . . . . . onsdag 15.05–15.40 HELLE HALLEN selvbetjening. . . . onsdag 17.40–22.00 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . torsdag 7.00–8.30 HORNE – Skolen. . . . . . . . . . . . . . mandag 14.30–15.30 LUNDE – Skolen . . . . . . . . . . . . . . tirsdag 10.50–11.30 MEJLS – Friskolen . . . . . . . . . . . . tirsdag 9.20–10.20 NORDENSKOV – Brugsen . . . . . . . fredag 15.00–15.40 NÆSBJERG – Kirken. . . . . . . . . . . fredag 16.15–17.15 OUTRUP – Brugsen. . . . . . . . . . . . torsdag 16.30–17.30 SIG – Brugsen. . . . . . . . . . . . . . . . tirsdag 15.45–16.25 SKOVLUND – Min Købmand. . . . . mandag 16.25–17.25 STARUP-TOFTERUP – Brugsen. . . tirsdag 19.15–20.00 STARUP-TOFTERUP – Skolen. . . . onsdag 13.15–14.15 STAUSØ – Friskolen . . . . . . . . . . . tirsdag 12.25–13.15 TISTRUP – Brugsen. . . . . . . . . . . . tirsdag 17.00–18.00 ÅRRE – Brugsen. . . . . . . . . . . . . . onsdag 16.10–17.10 Biblioteksbussen holder lukket på skolernes fridage og ferier samt 1. maj og grundlovsdag. Skoler, efterskoler, børnehaver og dagplejere kan booke bussen til et formiddagsbesøg. Kontakt Kirsten Hansen på kirr@vardebib.dk eller på tlf. 76 94 69 14. Du kan kontakte bussens personale på tlf.: 79 94 83 65 eller e-mail: bus@vardebib.dk.

Bibliotekerne er åbne kl. 7–22 alle ugens dage. Lås dig ind ved døren med lånernummer og pinkode. AGERBÆK BIBLIOTEK Debelvej 23, 6753 Agerbæk Tlf. 79 94 83 64, agerbaek@vardebib.dk Betjening: onsdag kl. 13–17.00 NØRRE NEBEL BIBLIOTEK Sønder Allé 21, 6830 Nørre Nebel Tlf. 79 94 83 63, nnebel@vardebib.dk Betjening: mandag kl. 10–13.00, onsdag og fredag kl. 14–17.00. OKSBØL BIBLIOTEK Vestergade 29, 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 83 62, oksboel@vardebib.dk Betjening: mandag kl. 11–17.00, onsdag og fredag kl. 14–17.00. VARDE BIBLIOTEK Rådhusstræde 2, 6800 Varde Tlf. 75 22 10 88, biblioteket@vardebib.dk Betjening: mandag–fredag kl. 10–18.00 og lørdag kl. 10–14.00. ØLGOD BIBLIOTEK Vestergade 5, 6870 Ølgod Tlf. 79 94 83 61, oelgod@vardebib.dk Betjening: mandag kl. 11–17.00, onsdag–torsdag kl. 14–17.00 og fredag kl. 11–17.00.

www.vardebib.dk f www.facebook.com/vardebib Husk at købe billetter på www.vardebib.dk/oplev

Information

51


5/11 Mød Margrethe Vestager

16/9 På cykel hjem fra New Zealand

30/9 AKT1: Teater og foredrag

27/10 Stine Pilgaard: Samtalesorg og Anders Agger

www.vardebib.dk f www.facebook.com/vardebib Vi arbejder hver dag for at skabe et rart bibliotek, et mødested, hvor alle har lyst til at komme, og hvor alle kan finde de udfordringer, oplysninger og oplevelser, de har brug for. På biblioteket er der frihed og tid til at danne din egen mening og høre andres. Biblioteket er fyldt med netop det, der er bedst for dig – og meget mere!

15810 designfordi.dk

Der tages forbehold for fejl og ændringer.

4/12 Juleperlerier med Anja Takacs


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.