CASE fra Allerød
Fra kold gasbeton til forår ved Middelhavet Et iskoldt, ucharmerende gasbetonhus i Allerød, men med perfekt beliggenhed. Hvad gør man? Den bedste forretning var her at energirenovere ved at bygge om og til.
FOTO: Christian Oxenvad
Sådan så huset ud før ombygningen: En dårlig klimaskærm og et beskedent arkitektonisk ydre. Klimaskærmen er det, der holder kulden ude og varmen inde i dit hus. Altså tag, vægge, fundament, vinduer og døre.
Figur 1 viser alle de steder, der typisk er utætheder og dermed kommer kulde ind og varme ud.
Figur 2 viser et hus, hvor der er isoleret og huset er tætnet. Kulden smutter forbi, og varmen undslipper ikke så let.
Klimafundamentalister og almindelige parcellister Når Søren Brandt og hans engelskfødte kone Sue ikke er hjemme, arbejder de som henholdsvis IT-systemplanlægger og biolog. Når de er hjemme, er de almindelige komfortelskende parcellister. Træk, fodkulde og ubehag er ikke foreneligt med et hyggeligt hjemmeliv. Samtidig kræver de, at boligen skal være energi- og klimaoptimeret, fordi de har det bedst med ikke at vælte CO2 ud i atmosfæren – hverken fra egen skorsten eller fra kraftvarmeværkets. Søren kalder sig selv klimafundamentalist – selvom han ligner en almindelig gennemsnitsdansker, som de er flest. De tider, da miljøsagen var for særlige grupper med særlig dresskode, er forbi. Nu er den for alle. At varmeregningen samtidig er faldet til under 5.000 kr. om året
er et ekstra plus, men det var faktisk ikke det, der satte hele den store ombygning i gang.
Klimaskærmen har overhalet varmeinstallationerne
Det startede i 1964 med et beskedent enfamiliehus. Dengang var der penge at spare ved at vælge prisbillige, massive gasbetonvægge i stedet for noget dyrere dobbeltmure af teglsten. Olieregningen var også lav dengang, så det gjorde ikke så meget, at forbruget var højt. Klimaudfordringen var overhovedet ikke kendt - og slet ikke folkeliggjort. Dengang fik man varmen fordelt ud til de kolde vægge og kolde vinduer med centralvarmeanlæg og radiatorer under samtlige vinduer.
Side 3
FOTO: Christian Oxenvad
3-lags energiruder giver meget varme overflader, selv pü en kold vinterdag. Der er ikke brug for hverken radiatorer eller gulvvarme i et højisoleret rum som dette. Den nye 40 m2 stue er lys, varm og behagelig, og selvom huset samlet er blevet større, er varmeregningen faldet.
FOTO: Torkel Stentorp
FOTO: Christian Oxenvad
Husets nye masseovn som supplerer det nu minimale forbrug af naturgas.
Hele 45 cm papirisolering er der lagt på loftet. I 1964 blev husene født med kun 5 cm isolering.
Nye ejere med nye planer Idéen med radiatorer overalt er ikke så aktuel, hvis husets varmetab er forsvindende lille. Søren og Sue’s hus er ved hjælp af en hel 25 cm tæt overfrakke af isolering, nye 3-lags trævinduer og 40-45 cm isolering på loftet blevet så energieffektivt, at selv gulvvarmeanlægget egentlig er unødvendigt. Gulvvarmeinstallationen blev faktisk lidt overkill, og de kunne have sparet pengene her.
som er godt gemt væk på loftet. Det varme brugsvand kommer hele den lyse tid fra solvarmeanlægget på taget – om vinteren hjulpet af gaskedlen. Men fordi varmetabet er så lille, går termostaten til den gasdrevne gulvvarme ikke i gang med at ’kalde på varme’ – og fordi både vinduer og vægge har rumtemperatur hele året, er der intet kuldenedfald. Så man kan møblere frit og opholde sig helt op til de store glasflader uden at fryse.
Søren og Sue varmer primært huset op ved hjælp af masseovnen, og varmen herfra bliver fordelt via det mekaniske luftskifteanlæg,
Side 5
FOTO: Christian Oxenvad
Et miljøvenligt lavenergihus er ikke nødvendigvis en sekskantet jordhule med får på taget. At der i denne ret konventionelle parcelhustilbygning alligevel er brugt miljøbevidste materialer som uimprægneret træ, papirisolering og gipsplader gør ikke projektet ringere.
Fra 1500 til 400 m3 naturgas, lidt brænde plus gratis solvarme Selvom huset er blevet større og har fået hele 40 m2 ekstra stue, er varmeregningen faldet drastisk. Den 3 år gamle kondenserende gaskedel er meget økonomisk i drift, men selv en superkedel hjælper kun delvist, hvis huset er mangelfuldt isoleret. Mantraet er isolering, isolering, isolering, en god vinduesløsning – og et vindtæt hus med bevidst luftskifte. I villaen her er varmetabet nu så lille, at forbruget af naturgas er faldet til kun 400 m3, samt et par rummeter skovtræ til hyggelig afbrænding i den store finske masseovn. Derudover producerer solvarmeanlægget på taget varmt brugsvand hele den lyse halvdel af året. På den måde skal gaskedlen stort set ikke være i brug fra 1. april til 1. oktober.
Fyringssæsonen slutter i marts
sige, at der i selve fyringssæsonen tilføres mere passiv solvarme gennem vinduerne udefra verdensrummet, end der rent faktisk tabes den anden vej. Solen får magt allerede i marts måned i Danmark. Selv om udeluften på en martsdag kan være kold, kan fine kortbølgede solstråler nemt finde vej helt ude fra solen 150 mio. km væk, gennem jordens atmosfære og direkte ind på familiens stuegulv i Allerød, hvor de forvandles til langbølgede varmestråler. Den tilførte varme forbliver inde i rummet pga. de højeffektive, belagte energiruder, husets vinduer er forsynet med. Den såkaldte lav-emissive belægning har nemlig den forunderlige egenskab, at den tillader passage af kortbølget varmestråling udefra og ind, men bremser tab af langbølget varmestråling indefra og ud. Næsten for godt til at være sandt. At energiruder i dag er billige standardprodukter, gør kun motivationen til at bruge dem større.
De store øst- og sydvendte vinduer hjælper konkret til med selve opvarmningen, da de har såkaldt ’positiv energibalance’. Det vil
Side 7
FOTO: Christian Oxenvad
Et fald fra 1500 m3 naturgas til i dag kun 400 m3 betyder overordentligt meget for büde privatøkonomi og klimabelastning. Hemmeligheden er ikke en masse teknik, men helt enkelt et hus med et lille varmetab.
m3 2000
Normaliseret gasforbrug til varmt vand og varme. (Hertil kommer ca. 2.5 m3 træ pr år efter 2008)
1500 1000 500 0
År 2005-2006
2006-2007
2007-2008
2008-2009
2009-2010
Energirenovering er fremtiden Det har ikke været omkostningsfrit at bygge så meget om, men ikke mindst for alle de villaer, der ligger bynært, kan en renovering være højst aktuel, hvis alternativet er at bygge nyt lavenergihus på barmark langt fra arbejdspladser, skole og nærmiljø. Udfra en miljømæssig betragtning er transporten til og fra boligen også vigtig — og det hænger ikke helt sammen, hvis det nye lavenergihus kræver en dagligdag med to store
biler og flere hundrede kilometers samlet pendling hver dag. Selvfølgelig kan man rive ned og bygge nyt på en godt beliggende grund i stedet for at renovere. Men i Søren og Sue’s tilfælde blev det energirenovering, der blev kodeordet for en lavenergibolig med god beliggenhed, tårnhøj komfort, lave driftsudgifter og en fremadrettet miljøbevidsthed.
Side 9
FOTO: Hans Christian Jacobsen
Få uvildig rådgivning af Energitjenesten På kortet kan du finde den lokale Energitjeneste, der ligger nærmest dig. Kig forbi eller ring til os på 70 333 777 Besøg også vores hjemmeside www.energitjenesten.dk
1 E nergitjenesten Nordjylland
5 Energitjenesten Samsø
09 E nergitjenesten Sjælland
2 Energitjenesten Midtjylland
6 Energitjenesten Fyn
10 E nergitjenesten Bornholm
3 E nergitjenesten Midtjylland
7 Energitjenesten Ærø
Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ
Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C
Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern
4 E nergitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding
Strandengen 1 8305 Samsø
Gerritsgade 33, 1. sal 5700 Svendborg
Vestergade 3 4600 Køge
Gudhjem Mølle Møllebakken 4 c 3760 Gudhjem
Vestergade 70 5970 Ærøskøbing
8 E nergitjenesten København Blegdamsvej 4B 2200 København N
Side 11
FOTO: Hans Christian Jacobsen
www.energitjenesten.dk
Tlf. 70 333 777
Energitjenesten er et tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale Energitjenester fordelt i hele landet. Energitjenestens sekretariat ligger i Ă…rhus.