Nr. 2/2015 RÅSTOF Magasinet for Vedvarende Energi og Miljø by VedvarendeEnergi

Sommer 2015

Elafgift som vinden blĂŚser Klimalaboratorium Mikrofinans i Mali

Homo urbanus

Kolofon

Indhold 3 Leder

22 KORTNYT

4 Tesla opfylder families behov Teslaens rækkevidde har været udslagsgivende og banken har godkendt valget.

5 Vedvarende omstilling eller fossil fremtid

Udgiver vedvarendeenergi Redaktionsadresse Klosterport 4 e, 1. sal 8000 Aarhus C Tel 86 76 04 44 pedersen@ve.dk www.ve.dk Redaktion ejvin Beuse, Claus Christensen, Henriette Vest Jensen, margit Lindstrøm, Hans Pedersen (ansv.) og Charlotte Hedegaard søby. Redaktionskomité Børge Guldbrandt Andersen, Benny Christensen, morten steen Christensen, Lise Nielson, randi Pisani, elsebeth Terkelsen, Hans Dollerup og Lene Kaspersen. redaktionen afsluttet: 25.05.15 Næste nummer udkommer: 11.10.15 Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk. oplag: 1.550 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard søby Tryk: Lasertryk IssN 0903-9538 artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne – men med kildeangivelse. Forside: over alt i verden strømmer mennesker mod byerne. Hvordan bliver livet værd at leve i byen? elementerne til at skabe den bæredygtige storby ere legio. Her et parti fra edinburgh, skotland. Foto: Jens Niklasson. Indhold Dette nummers fokus er samlet af Claus Christensen, Hans Pedersen og Lene Kaspersen fra LØB.

Gunnar Boye Olesens synspunkt er, at der stadig er tid til at bygge mange unødvendige motorveje eller omstille til 100% vedvarende energi.

6 Mikrofinans med stort afkast Over 4000 maliere har gennem VedvarendeEnergis projekt skiftet ikke-bæredygtigt brændehugst ud med indtægter fra mere bæredygtige aktiviteter.

7 Folk flytter til byen Homo Urbanus. Hvordan sikrer vi, at livet bliver bæredygtigt i de nye storbyer?

8 Morgenstadt I hvilken by ønsker du at leve i morgen? København, New York, Freiburg, Singapore, Berlin eller Tokyo?

11 Hverdag i det topisolerede hus Hvis man bor i et dårligt isoleret hus, tager man typisk en ekstra sweater på. Hvis det er velisoleret hus, går man rundt i t-shirt.

26 Elafgift som vinder blæser Argumentation for hvorfor vi skal have en dynamisk elafgift. Som det er nu, blokerer elafgiften for en sund samfundsøkonomi.

28 Nærvarme i Føns – en lokal folkesag. En lokal varmecentral er oprettet med borgerne som drivkraft. Føns Nærvarme er en realitet. Firmaet PlanEnergi har været fødselshjælper.

30 Tysk forsker: Risøaffaldet skal opbevares i mere end 100.000 år Det er tankevækkende, at vi i dette velordnede lille land har så stort besvær med at finde en løsning på deponering af atomaffaldet fra Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø.

33 Stem grønt til valget VedvarendeEnergis anbefalinger til, hvordan du stemmer grønt til valget.

14 Regnvand er en ressource på Potsdamer Platz Det tidligere ingenmandsland mellem Øst- og Vestberlin blev miljøvenlig bydel.

16 Medvind for cyklister i Portland En stærk cykelbevægelse har gjort Portland til USA´s mest cykelvenlige metropol.

18 Fremtidens energiproducerende tage og facader skal udvikles nu. Solenergi anses i mange lande for at være en af de vigtigste energikilder til at sikre fremtidens vedvarende energiforsyning, men interessen for denne energikilde ikke været særlig stor.

20 Elbils-myter set fra en elbilist’s bakspejl ”Elbiler er ikke for alle, men en stor del af befolkningen kan med fordel køre elbil i dag,” siger elbilist Peter Borgen.

34 Solcelleelektricitet til énfamiliehuse Teknologisk Institut undersøger, hvor stor en del af solcelleproduktionen der kan bruges hér og nu, og hvor stor en del man kan lagre på batterier.

37 KLIMALAB2015 Den 15. april på Godsbanen i Aarhus afholdt VedvarendeEnergi sit første Klimalaboratorium.

38 ”Hvem siger, at verden vil bedrages” Artikel fra RÅSTOF 1/2015 – nu i korrekt udgave!

40 BØGER

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | sommer 2015

Leder

FOKUS: Homo urbanus

s8-19

Tegning: Ina Graneberg

Rasmus Modsat har trange kår

s20

s37

Når alle vinde blæser i retning af, at der er en effekt af menneskelig indvirkning på klimaudviklingen, så går også rigtig mange bevillinger til forskning den vej. Det samme gælder ansættelser. Sagt kort: Der er ikke megen fremtid i at søge ansættelse i institutter, der ikke er anerkendt af ICCP, og ej heller megen fremtid i forskning, der ikke blæser samme vej som ICCP. Den næsten universelle enighed vil undertrykke kontroversiel forskning. Fundamentet for al videnskabelig forskning er at tvivle. Det kan være irriterende og besværligt. Men den kætterske tanke har alle dage været det nødvendige grundlag for den sandhedssøgende videnskabsmand. Inden for klimaforskning vil Rasmus Modsat sandsynligvis blive trynet de næste lange tider.

Hans Pedersen, redaktør

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

teknik AF CLAUS CHRISTENSEN

Tesla

opfylder families behov Med en rækkevidde på over 400 kilometer på en opladning kan den amerikanske elbil Tesla hamle op med benzin- og dieselbiler. For en familie fra Risskov har netop Teslaens rækkevidde været udslagsgivende for valget. Set udefra ligner Gunvor Krejberg og Michael Melchiors rubinrøde sportsvogn mest af alt en topmoderne Jaguar. Men under motorhjelmen forbrændes hverken benzin eller diesel. Kraften til motoren leveres i stedet fra et batteri. Tro i øvrigt ikke, at enhver lighed mellem de to biler hermed er hørt op. Hvad angår topfart og accelerationsevne holder elbilen sig ingenlunde tilbage for den legendariske Jaguar, og mødet med elbilens supersmarte interiør giver indtryk af samme gennemførte luksus.

Dieselbilen lyver Nu er det hverken bilens topfart eller det lyse læderindtræk, der har fået Risskov-familien til at investere i den amerikanske elbil Tesla. Det startede faktisk med en irritation over fabrikanternes misvisende forbrugstal på benzin- og dieselbiler. ”Vores tidligere dieselbil kunne slet ikke køre så langt på literen, som fabrikken havde oplyst, og denne misvisning er generelt blevet betydeligt større i de senere år og har gjort det svært at orientere sig miljøvenligt,” fortæller Gunvor Krejberg. ”Vi ville meget gerne gøre vores transport langt mere grøn, og så kiggede vi jo selvfølgelig også på elbilsmarkedet.” Familien fra Risskov så på mulighederne for en elbil, og kravet var, at bilen skulle køre langt nok til, at man ikke skulle investere i bil nummer to. Og her var kun Teslaen en mulighed. Med en rækkevidde på en fuld opladning på over 400 kilometer kan bilen nemlig fint dække det kørselsbehov, som Michael Melchior har. Han, der er Entrepriseretsadvokat, har nemlig ugentligt møder over hele landet. 4

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

De lynhurtige opladninger på Teslas egne ladestationer gør det muligt at komme rundt på Sjælland og Fyn og hjem til Århus igen på samme dag. ”Det tager faktisk kun 15 min. at få batteriet ladet fra 10% til 50%, og det passer med en pause, som man alligevel ville holde. Men det går ikke uden planlægning af køreturen, så man ved hvor og hvornår, man kan lade,” fortæller Gunvor Krejberg.

Svæveflyveren Selvom investeringen i Teslaen har været meget større, end familien egentligt havde budgetteret at købe bil for, så har nyinvesteringen en række fordele. Blandt andet er der 8 års garanti på batteri og motor og 4 års garanti på alle dele. Og så lader man gratis på alle Teslas ladestationer. ”Den vil jo nok have kostet omkring 2,2 millioner, hvis ikke den var fritaget for afgifter. Ellers havde vi måttet købe en dieselbil i stedet,” slår Gunvor Krejberg fast. Selve køreoplevelsen er helt unik, ifølge Gunvor Krejberg: ”Når bilen ikke har nogen motorstøj, er det lidt samme fornemmelse som at svæveflyve. Meget mindre stressfyldt end at køre i benzin- eller dieselbil.” Og selvom Tesla har førertrøjen på som den sikreste bil på markedet, får den yderligere sikkerhedsopdateringer undervejs: ”14 dage efter vi købte den, blev fartpiloten opdateret med udstyr, som nu gør, at den automatisk holder bremseafstand, og til sommer kommer en opdatering med automatisk parkeringsmodul – ret smart,” slutter Gunvor Krejberg. Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder ved VedvarendeEnergi.

AF GUNNAR BOYE OLESEN synspunkt

Vedvarende omstilling eller fossil fremtid I Danmark står vi over for en række valg på energiområdet de kommende år. I 2020 vil vi have 50% vindkraft i elforsyningen; men stadig mere trafik og fortsat store fossile energiforbrug i industri, husholdninger, landbrug m.m. Den kommende regering skal, uanset partifarve, vælge om vi skal fortsætte omstillingen efter 2020, sætte tempoet op, eller bare lade det fossile energiforbrug fortsætte. Stærke kræfter, fra bilimportørerne og Dansk Erhverv til vindmøllemodstanderne og Liberal Alliance, mener vi bare skal fortsætte det fossile energiforbrug, eller vælge tvivlsomme og dyre alternativer som flydende biobrændsel eller atomkraft. Kampen om omstillingen til vedvarende energi er allerede i gang. Selvom alle partier på nær Liberal Alliance i princippet støtter en omstilling til vedvarende energi indtil 2050, er begejstringen ikke lige stor for alle. Og de 35 år, der er til 2050 er lang tid i politik. Der er stadig tid til at bygge mange unødvendige motorveje og fortsætte det fossile energiforbrug i alle sektorer i mange år. Det tager kun 15-20 år at omstille til vedvarende energi, som VedvarendeEnergi har vist med planer for en hurtig omstilling til 100% vedvarende energi i 2030.

Hurtig omstilling, tak! Der er derfor stort behov for at samle alle, der ønsker en hurtigere omstilling. Hvis vi gør det rigtigt, kan omstillingen tilmed få en god økonomi. Dermed falder argumenterne til jorden for at stoppe omstillingen af økonomiske årsager. Omstillingen kan ydermere skabe over 30.000 nye arbejdspladser frem til 2030. Det er langt flere jobs end de vækstplaner med mere, som regeringen og de politiske partier arbejder med. Men omstillingen til vedvarende energi sker ikke af sig selv. Der er behov for politikere, der tør. Der skal satses på energibesparelser, også med bedre lån til yderområderne. Der er behov for hjælp til lokal organisering, der kan sikre at vindmøller opstilles med folkelig støtte og til gavn for lokalområdet. Og det skal gøres attraktivt at bruge strømmen, når vinden blæser, at bruge kollektiv trafik eller cykel frem for bil med meget mere. Det kræver politikere, der tør investere i en grøn fremtid, der tør lade de folkelige initiativer gro, og ikke bruger statens trafikmilliarder på nye motorveje. Skal politikerne overbevises om de grønne løsninger, skal vi være mange, der taler den grønne sag. Vi skal arbejde konsekvent og samlet for de grønne løsninger, og imod de sorte. Både i valgkampen og i det lange seje træk, der følger efter.

Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi VedvarendeEnergis vision blev præsenteret og diskuteret på landsmødet på Samsø maj 2015. Foto: Charlotte Søby

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Udland AF CLAUS CHRISTENSEN

Indtægten fra høns er stabil og derfor en stor hjælp, når høstudbyttet på grund af klimaforandringer bliver usikkert.

Mikrofinans med Fotos: Kresten Kjær Sørensen

stort afkast Med økonomisk støtte fra mikrofinans har over 4000 maliere gennem VedvarendeEnergis projekt skiftet ikke-bæredygtig brændehugst ud med indtægter fra mere bæredygtige aktiviteter.

I et bælte på 20 kilometer rundt om Malis hovedstad, Bamako, er al skov væk. Uden for denne zone bliver pick-up biler hver dag læsset med brænde og kører den lange tur ind til byen. Efterspørgslen på brændet er konstant stigende på grund af den store migration til Bamako, som er Afrikas hurtigst voksende storby, og problemet er derfor havnet i en ond spiral. Bæredygtig er skovhugsten langt fra, og derfor består en vigtig opgave i at finde alternative indkomstmuligheder til den del af befolkningen, der supplerer deres indkomst med brændesalg. 6

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Fordobling af låntagere

Opgaven med at løse problemet med skovhugsten er VedvarendeEnergi gået ind i, og sammen med sin maliske partner, MFC Nyetta, har man brugt mikrolån til at sikre lokalbefolkningen et økonomisk springbræt, så de kan finde mere bæredygtige alternativer til brændehugsten. Og resultaterne er overbevisende: Mere end 4000 maliere supplerer ikke længere deres indtægt med aktiviteter, der skader miljøet. Og ikke nok med det, så er tilbagebetalingsraten på lånene ekstremt høj, faktisk helt oppe på 95%. Fra 2014 til 2015 er antallet af låntagere fordoblet, så man i år har haft 728 nye låntagere.

Oplysning er afgørende Kresten Kjær Sørensen er projektkoordinator hos VedvarendeEnergi, og han tildeler en stor del af æren til MFC Nyetta: ”Den helt afgørende grund til, at vi har den succes, vi har lige nu, er alt det

Udland

forberedende arbejde MFC Nyetta har gjort. De har virkelig lagt mange kræfter i at tage ud i landsbyerne og fortælle om lånene, at forklare det til især de traditionelle ledere, som ofte er dem folk spørger til råds, at få Nyetta Finance til også at tage ud i landsbyerne og tale direkte med folk, lavet udsendelser i lokalradioen, hvor de forklarer baggrunden for de her lån, og hvad god praksis er, osv. Samtidig har nogle folk ude i lokalsamfundene påtaget sig et stort ansvar for at følge op på de lån, som folk i deres kommune har taget. Dér, hvor de er gode til det, er også dér, hvor vi har de fleste og største lån og de bedste tilbagebetalingsprocenter”.

Nogle gange er fænomenet omtalt som selve løsningen på verdens fattigdomsproblemer, mens det til andre tider er blevet beskyldt for at fange fattige i gældsfælder. Historier om, at folk er gået fra hus og hjem eller er blevet udsat for vold af benhårde inkassofirmaer, eller sågar har begået selvmord, har floreret i medierne. Den kritiske dokumentar om mikrofinans i udviklingslande ”Fanget i mikrogæld,” lavet af danskeren Tom Heinemann, startede for nogle år siden også en debat herhjemme og handlede om netop gældsspiraler og ågerrenter på mikrolånene.

Initiativer fremmer god praksis Hurtige penge fra hønseavl Hønseavl er et af flere alternativer til brændehugsten, som har god vind i sejlene. Ligesom brænde giver salg af høns nemlig hurtige penge, og succesen betyder, at rigtig mange steder skyder nye hønsehuse op. De lokale kan selv finde materialer til at bygge hønsehusene og selv skaffe penge til vaccinationer af dyrene – det behøver projektet ikke at give penge til. ”Vi kendte for eksempel ikke til vaccination, før projektet blev sat i værk. Det gør vi nu, og det betyder, at kun ganske få høns dør undervejs,” fortæller en mand fra Dialakoroba kommune, der bruger indtægterne fra hønseavlen som supplement til sit landbrug. I begyndelsen havde man hidkaldt eksperter til at give lektioner i hønsehold, men nu lærer de blot teknikkerne af hinanden. På den måde kan man hurtigere få nye hønsehold op at stå.

Biavl hindrer skovrydning Også biavl og grønsagsdyrkning er to gode indtægtskilder, der samtidigt er bæredygtige. Biavl findes i en traditionel form i alle landsbyer. Men udbyttet fra staderne er sjældent særligt stort. Med nye, forbedrede bistader lavet af træ (den såkaldte ’Kenyan top-hive model’) forbedres høsten med op til 80%. En ikke uvæsentlig sidegevinst ved biavlen er, at bistader har en forebyggende effekt på skovhugsten, fordi skov ikke brændes af eller fældes i områder med biavl. Grønsagsdyrkning udgør et tredje alternativ og består hovedsageligt af løg, tomater, kål og chili. Det er faktisk grønsagssalget, der er det mest indbringende blandt alternativerne. Projektet har også startet tre planteskoler op, der producerer stiklinger. Der avles 10 forskellige træarter bl.a. mango, baobab, citron, henna og papaya. Planteskolerne drives af kvindegrupper, som får en ekstra indtægt af salget.

Men kritikken har også fået et modspil. Peter Blum Samuelsen, der er sekretariatsleder i Dansk Forum for Mikrofinans, uddyber: ”Årsagen til miseren omkring mikrofinans skyldes især et overudbud af kapital kombineret med skruppelløs administration af mikrofinans. Krisen stod på omkring 2011 og omfattede en meget lille del af mikrofinans sektoren. Der er siden igangsat mange forebyggende initiativer, der sætter rammer for sektoren, og som fremmer god praksis. Mikrofinans er fortsat i rivende udvikling og sikrer millioner af fattige adgang til finansiering, opsparing og forsikring verden over. VedvarendeEnergis projekt er et godt eksempel på, at man kan opnå gode resultater med mikrokredit, hvis man gør sit forarbejde grundigt.” Mikrofinansprojektet i Mali er en del af et større projekt, som står foran sin afslutning. Men netop initiativet med mikrofinans gør, at projektet kan leve videre uden økonomisk støtte fra danske udviklingsmidler.

Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder ved VedvarendeEnergi.

Mikrofinans med kurssvingninger Mens projektet i Mali godt kan kaldes en succeshistorie, er der andre og mere negative historier, der ind i mellem har bragt mikrofinans i miskredit.

I 2015 er 20 procent af låntagerne kvinder, der blandt andet dyrker grønsager.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

FOKUS Homo Urbanus

Fokus i dette nummer | Homo Urbanus

Folk flytter til byen Om tendensen fortsætter, vil vi ikke diskutere i dette nummer, men koncentrere os om, hvordan livet bliver værd at leve i byerne verden over. Der er ingen storby i verden, der bare rummer alle ideelle elementer af bæredygtighed, men der er rigtig mange bestræbelser, der er værd at hente inspiration fra. Det gælder de store koncerners domiciler i Berlins bymidte, projektet Morgenstadt, hvor man samler erfaringer om introduktion af vedvarende energi og grønne områder fra en række storbyer. Men en ting er de fysiske ændringer, noget andet de nødvendige ændringer i livsstil. Kirsten Gram-Hanssen har gennem årtier fulgt livsstilændringer for unge og gamle danskere. Konklusionen er desværre, at i takt med at boligerne bliver bedre, slapper danskerne af med mindre tøj på – skruer op for varmen i stedet for at tage en sweater på.

Foto: Colourbox

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

Homo Urbanus fokus

AF ELSEBETH TERKELSEN

Morgenstadt For første gang i menneskehedens historie skal vi i dag udvikle en verden, hvor næsten fem milliarder mennesker bor i byer. Målene for bæredygtighed er afgørende for fremtidens byer. Modstandsdygtighed og tilpasningsevne til at klare ekstreme vejrsituationer og miljøpåvirkninger kræver nye strategier. I hvilken by ønsker vi at leve i morgen? For at finde løsninger til en bæredygtig udvikling af økonomien og samfundet, har den tyske regering formuleret en High-Tech-strategi for en CO2-neutral, energieffektiv og klimatilpasset by. Formålet med High-Tech-strategien er at fremme processen med at skabe et førende marked for bæredygtige byområder i fremtiden, at uddybe samarbejdet mellem videnskab og industri og at forbedre rammebetingelserne for innovation. Frauenhofer-Instituttet i Tyskland har inden for rammerne af High-Tech-strategien lanceret initiativet ”Fremtidens by” med mange institutioner involveret, som udvikler bidrag til at nå visionen om bæredygtige byer i Tyskland. Det langsigtede mål er at udvikle en ny forskning og forståelse af, hvordan vi skal omdanne vores byer gennem innovative løsninger.

Fotos: Elsebeth Terkelsen

Morgenstadt: City Insights Et af de vigtigste projekter er det fælles forskningsprojekt "Morgenstadt: City Insights", der sammen med en lang række partnere fra byerne, industrien og forskningen tænker fremad for at finde veje til at realisere en fremtidig bæredygtigt, levende og alsidig by. En række byer er udvalgt som inspiration til at beskrive morgendagens by – ”Living Labs”. Byerne er udvalgt blandt verdens byer som de mest bæredygtige - på baggrund af en gennemgang af 43 byer over hele verden. 12 blev udvalgt som ”inspirerende byer”, og blandt dem har man så valgt at gå i dybden med seks byer: København, New York, Freiburg, Singapore, Berlin, Tokyo. København blev udvalgt pga. to spændende byudviklingsområder: Nordhavn og Amager Fælled, vedvarende energi og cyklisme politikken.

Shanghai eksisterer og det går stærkt med at indbygge bæredygtige elementer. På et tidspunkt var en fjerdedel af verdens byggekraner i funktion i Shanghai.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

FOKUS Homo Urbanus

København I hver by har Frauenhofer forskerne allieret sig med en ”city guide”. I København blev det undertegnede fra Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB), som er en politisk uafhængig non-profit netværksorganisation, der har til formål at præge udviklingen af byggeri og planlægning i Danmark med fokus på bæredygtighed. Syv forskere fra Frauenhofer slog sig ned på et hotel i København i 14 dage, og gennem over 150 inter views med nøglepersoner i kommunen, organisationer og virksomheder satte de fokus på Københavns bæredygtighed inden for: • Mobilitet • Styreform • Energi • Infrastruktur for vandforsyning og -afledning • Bygninger • Sikkerhed • Produktion og logistik

Strategisk ”roadmap” mod en bæredygtig udvikling Ligesom de øvrige, udvalgte byer, betragtes København som et ”city lab”, en levende, dynamisk organis-

AF ELSEBETH TERKELSEN

me, der hele tiden er under udvikling, afprøver nye ideer og finder nye veje mod en bæredygtige løsning. Nogle af de temaer, der kom frem igennem interviews, og som Frauenhofer forskerne inddrog i deres ”roadmap” mod en bæredygtig udvikling – var: • Energineutrale byområder med lokal afledning af regnvand • Bæredygtig bytrafik og transportløsninger (fx multimodal mobilitets hubs (samkøring af flere transportformer, fx bane, bus og el-cykel), integration af elektrisk mobilitet i byens transportsystem, forbedring af den offentlige transport, tovbaner, osv.), elektronisk billetsystem (Rejsekortet) • Grønne industriparker og ren bymæssig produktion • Højeffektive, IT-baserede systemer til styring af byudviklingen • Organisation og ledelse • Sensor-baserede forbedringer af forsyningsselskabernes leverancer (vand / affald / energi) og dermed effektivitetsgevinster for byen • Installation & integration af vedvarende energi og smart grid / intelligent bygningstekonologi • 3D-bymodeller og evidensbaseret

Frauenhofer-instituttet samlede oplysninger om bæredygtige elementer i Tokyo, Berlin, Shanghai og her i København, hvor cyklisme var i fokus.

byplanlægning • Forbedring af byens modstandskraft (beskyttelse mod oversvømmelse, klimatilpasning, tryghed) • Ledelse og forbedring af grøn infrastruktur • Støtte vha. ledelsesstrukturer og organisation for en bæredygtig udvikling.

Innovationsstrategi i Danmark Også i Danmark er der behov for at sætte fokus på, hvad en bæredygtig byudvikling indebærer. Der er mulighed for at deltage i Morgenstadt-projektet – bl.a. er der i øjeblikket en konkurrence blandt europæiske byer om hvem, der kan udvikle den mest overbevisende innovationsstrategi. Der er mange interessenter i denne proces, som har brug for de værdifulde oplysninger, Morgenstadt projektet udvikler, fx en lang række sektorer såsom transportsektoren, energisektoren, kommunikation, byggeri, kommuner / forvaltningspraksis og sikkerhedsinitiativer. Det fælles forskningsinitiativ er en værdifuld kilde til information for byens forvaltninger og ngo'er, der ønsker at lære af bedste praksis og velfungerende bæredygtige by-systemer. Hvordan kan andre byer tackle deres udfordringer med høje emissioner, energi-ineffektive bygninger, offentlig deltagelse og afhængighed af fossilt brændstof? Hvilke løsninger fungerer, og hvordan kunne de blive implementeret i alternative bymiljøer? FBBB følger Morgenstadt-projektet og vil både informere om resultaterne og facilitere netværk inden for rammerne af foreningen, som kan arbejde videre med at finde de gode løsninger for fremtidens bæredygtige byer.

Elsebeth Terkelsen er arkitekt MAA og sekretariatsleder i Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger. 10

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Homo Urbanus fokus

AF KIRSTEN GRAM-HANSSEN

Hverdag i det topisolerede hus Folk tilpasser sig den type hus de bor i. Hvis man bor i et dårligt isoleret hus, tager man typisk en ekstra sweater på, hvis det er velisoleret hus, går man rundt i t-shirt.

Foto: colourbox

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

FOKUS Homo Urbanus

Energibesparelser i bygninger har stort fokus i forbindelse med at gøre Danmarks energisystem CO2-neutralt – og med god ret for en væsentlig del af det danske energiforbrug finder sted i bygge- og boligsektoren. Næsten en tredjedel af det danske energiforbrug bruges i de danske husholdninger (se figur 1). Men på trods af, at vi i flere årtier har fokuseret på energibesparelser, er energiforbruget i boligsektoren i dag stort set uændret i forhold til for 20 år siden (se figur 1). Jeg vil i denne artikel argumentere for, at målsætningerne om energibesparelser i vores boliger kun kan nås, hvis vi i fremtiden i højere grad også tænker brugernes hverdagspraksis med ind i vores arbejde med energibesparelser. Det vil jeg gøre ved at vise, at den måde, vi bruger boligerne på, betyder mindst lige så meget for det endelige energiforbrug som spørgsmålet om, hvor energieffektive boligerne er. Og så vil jeg slutte med at sige lidt om, hvordan vi kan blive bedre til at arbejde med dette aspekt i forbindelse med fx de store renoveringsprojekter.

Så står det 1-1 En måde at vise betydningen af brugernes hverdagspraksis er at sammenligne energiforbruget i helt ens boliger. Dette er gjort i såvel danske

AF KIRSTEN GRAM-HANSSEN

som internationale forskningsprojekter, og det vi her ser er, at der normalt er en faktor 2-3 i forskel på, hvor meget energi én familie bruger på at varme deres bolig op i forhold til en anden familie, selv om de bor i identiske boliger, og også selv om disse familier på overfladen kan ligne hinanden og fx består af lige mange personer i samme aldersgruppe. Man kan dermed sige, at brugerpraksis betyder en faktor 2-3 for størrelsen af energiforbruget. Hvis vi så ser på, hvad energieffektivt byggeri betyder for størrelsen af energiforbruget, så kan vi sammenligne nogle af de nyeste lavenergiparcelhuse, hvor energiforbruget er blevet målt, efter folk er flyttet ind i boligerne. Her ser vi, at det gennemsnitlige energiforbrug i disse boliger typisk ligger på ca. halvdelen af, hvad et almindeligt ældre parcelhus bruger. Effektivt energibyggeri betyder altså ca. en faktor 2 i forhold til det endelige energiforbrug. Dermed kan man sige, at brugernes adfærd betyder mindst lige så meget for det endelige energiforbrug, som spørgsmålet om, hvor effektivt vi bygger, eller renoverer, vores boliger.

Gyngerne og karrusellerne Brugerpraksis betyder altså rigtigt meget for størrelsen af vores ener-

giforbrug – men det er jo svært at få folk til at ændre deres livsstil og vaner – siger vi ofte. Jeg vil argumentere for, at det præcist er det modsatte, der er problemet. De fleste danskere har de seneste par årtier i høj grad ændret deres livsstil, men i forhold til energiforbruget er det desværre i den forkerte retning, de har ændret det. Og jeg vil endda sige, at den måde vi har energioptimeret vores boliger på, kan være en del af baggrunden for at forstå denne udvikling. Problemstillingen kan fx vises ved at sammenligne energiforbrug før og efter en mere effektiv teknologi er installeret. Dette gjorde vi i et studie af parcelhuse, som udskiftede opvarmning med el-ovne til opvarmning med varmepumper, hvor varmepumperne jo er en væsentlig mere effektiv opvarmningsform. Studiet viste, at ca. 20% af den besparelse, man ville forvente der skulle være, ikke kom. Interview og spørgeskemaer afslørede, at det hang sammen med, at beboerne samtidig med at de fik den mere effektive opvarmningsform også ændrede deres daglige vaner. Som en af de interviewede sagde ”vi har det nok lidt varmere nu, end før vi fik varmepumpen”. Det med at ca. 20% af den forventede besparelse omsættes til øget forbrug er i øvrigt også dokumen-

Fig. 1 Energiforbrug i Danmark. Det ses at husholdningerne står for næsten en tredjedel af det samlede forbrug, og det ses endvidere at forbruget har været stort set uforandret siden 1990’erne. Kilde: Energistyrelsens energistatistik, 2014.

Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv

1980 1990 2000 2013

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Husholdninger

Homo Urbanus fokus

teret i international forskning mere generelt omkring energioptimering af boliger. Og måske skal vi ikke være så overraskede over, at dette sker. En reklame for varmepumper havde fx teksten: ”Spar kolde kontanter på varmeregningen – og nyd et varmt sommerhus året rundt”. En meget klar opfordring til at ændre opvarmningspraksis var altså en del af denne markedsføring. Og ofte er det ligeledes argumenter om øget komfort, som bliver brugt til at ”sælge” energirenoveringsprojekter til beboerne. Problemet ved dette er, at man altså glemmer, at de to ting hænger sammen. Hvis man skruer op for komforten efter en energirenovering, så må man også forvente, at besparelsen bliver tilsvarende mindre. At det forholder sig sådan, kan man også indirekte se af figur 2, som viser en sammenstilling af det teoretisk beregnede energiforbrug for 230.000 energimærkede enfamiliehuse med det faktiske forbrug i de samme boliger. Det ses her, at

i de dårligst isolerede huse bruger folk i gennemsnit væsentligt mindre energi end de teoretiske beregninger forudsætter, hvorimod det omvendte er tilfældet i de bedst isolerede A-mærkede lavenergi huse. Man kan tolke dette, som at folk tilpasser deres komfort til den type bolig, de bor i. I de gamle huse tager man typisk en sweater og et par hjemmesko på om vinteren, hvor man i de nye lavenergiboliger går i kortærmet t-shirt hele året. Og måske er en del af problemet i de nye lavenergihuse også, at beboerne ikke altid forstår de nye teknologier og derfor ikke bruger deres bolig, som det var tænkt, at de skulle.

Effektive bygninger og fornuftig adfærd Spørgsmålet er, hvad vi så kan gøre ved dette? Skal vi fx bare acceptere det som en lovmæssighed, at folk ændrer komfortnormer, når de får mulighed for det, eller skal vi forsøge at ændre på det? Jeg mener, at

Fig. 2: Det faktiske og det teoretiske energiforbrug pr. m2 i et fritliggende parcelhus ved forskellige energimærker. 2 kWh/m Faktisk

Teoretisk energiforbrug energiforbrug

450

350

250

150

-50

det er noget, man kan tage med ind i sit arbejde med at energirenovere de store bebyggelser. Det handler om at få beboere til at være med til at vælge den type af energiforbedringer, de får og at gøre det på en måde, så beboerne både forstår og accepterer de nye byggetekniske løsninger, der installeres. Og så handler det også om at fortælle, at størrelsen af energibesparelserne både handler om, hvilke tekniske løsninger der vælges, og om den måde beboerne bagefter bruger deres bolig på. Effektive bygninger alene er ikke nok, hvis vi faktisk skal reducere vores energiforbrug i forhold til de fornuftige nationale målsætninger, der er sat op.

Energimærke

Kirsten Gram-Hanssen er professor på SBi, Aalborg Universitet

Sammenligning af teoretisk beregnet energiforbrug og faktisk energiforbrug i forhold til husets energimærke. Det ses, at i de dårligst isolerede G-mærkede huse, bruger folk gennemsnitligt væsentlig mindre energi end standardberegningerne forudsiger, hvorimod det omvendte er tilfældet i de A-mærkede lavenergihuse. Data kommer fra en sammenstilling af energimærkedata med indrapporterede forbrugsdata fra forsyningsselskaberne. De tynde sorte streger angiver spredningen, og de tykke grønne søjler gennemsnittet. Der knytter sig visse usikkerheder til de præcise gennemsnitlige størrelser af forbrug, men det generelle billede må forventes at være validt, og tilsvarende tal er i øvrigt fremkommet i internationale undersøgelser.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

FOKUS Homo Urbanus

AF CLAUS CHRISTENSEN

Den historiske Potsdamer Platz rummer en lang række byøkologiske løsninger. Vand indgår som en vigtig del af den grønne plan.

Foto: Heiko Weissbach

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Efter Berlin-murens fald blev nogle af Europas mest eksklusive arealer hjemsted for de store koncerners domiciler. Bemærk vandreservoir.

Homo Urbanus fokus

Året er 1991. To år efter Berlin-murens fald. For en af de mest prominente pladser i Tyskland – Potsdamer Platz – udskriver bystyret en arkitekturkonkurrence. Konkurrencen foreskriver, at området skal indeholde flere bæredygtige elementer. I 1997 ligger en fuld plan klar, og i 1999 står det hele færdigt. Det tidligere ingenmandsland mellem Øst- og Vestberlin blev i første omgang til Europas største byggeplads, men nogle år efter til en spritny, miljøvenlig bydel.

Problemer med voldsomme regnskyl En del af planen for byggeriet på Potsdamer Platz handler om regnvand, og om hvordan man kan

råder stedet over, fordelt på butikker, teatre, kontorer, kasino, biografer, hoteller og boliger med mere.

Underjordiske vandreservoirer I dag får man tydeligt syn for sagen med regnvandsopsamlingen, når man besøger Potsdamer Platz. Regnvandet samles nemlig op i et stort bassin og ledes rundt i et kanalanlæg i det åbne byrum. I bygningernes kældre er der store vandreservoirer, der kan samle overskudsvand op, når regnvejret bliver rigtigt voldsomt. Omkring halvdelen af vandet bliver brugt på kunstvanding, bassin- og kanalanlæg, mens resten bruges på toiletskyl og brandslukningssystemer i bygningerne. ”På Potsdamer Platz når

Borgere får syn for sagen Hele 23.000 m3 vand opsamles der årligt fra de 19 bygninger i området. 415 toiletter og 226 urinaler får vand fra regnvandsopsamlingen. Og 80 procent af vandforbruget til toiletter og urinaler dækkes af regnvand. Men ud over de rent funktionelle aspekter ved regnvandet er der også andre gevinster ved ”Urban Waterscape”. Det handler også om at forene det bæredygtige vandforbrug med de rekreative områder, der synliggør både problemstillingerne og de gavnlige effekter ved vand i storbyer, og på den måde gør regnvandsopsamlingen vedkommende for både byens borgere og dens turister.

Helhedstænkning vinder frem ”Hvilke elementer skal der til for at planlægge et åbent byrum, der kan komme både det urbane design og brugerne til gode, og samtidig opfylde bæredygtige målsætninger?” Atelier Dreiseitl

udnytte de stadigt voldsommere nedbørsmængder, som klimaforandringerne forårsager. Under genopbygningen af pladsen fandt man nemlig ud af, at jorden ikke kunne optage større mængder vand, og det banede vejen for ”Urban Waterscape”, et projekt, der kort fortalt går ud på at holde fast på regnvandet og anvende det, dér hvor det nu falder. ”Urban Waterscape” i Berlin er designet af det tyske Atelier Dreiseitl, der har specialiseret sig i grønne byudviklingsprojekter.

Bydel med mange funktioner Heiko Weissbach er arkitekt, uddannet i Danmark og bosiddende i Berlin. Om historien bag Potsdamer Platz fortæller han: ”Før 2. verdenskrig var Potsdamer Platz det mest trafikerede vejkryds i Europa, et sted med et væld af cafeer og abaret-steder. I slutningen af 2. verdenskrig blev det hele bombet i ruiner”. I dag ser stedet unægteligt noget anderledes ud og minder om amerikanske byer som down-town Chicago. Omkring en halv million kvadratmeter

vandet næsten drikkevandskvalitet, når det er løbet igennem filtrene, men må af hygiejniske årsager ikke bruges til andet end fx toiletskyl og vanding af de grønne tage,” fortæller Heiko Weissbach.

En af de mest markante bygninger på Potsdamer Platz er Daimler-koncernens tidligere domicil, der ligesom masterplanen for Potsdamer Platz er tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano. Bygningen rummer et væld af gode eksempler på den helhedstænkning, der vinder mere og mere indpas i nutidig arkitektur. Der er taget stilling til miljøspørgsmål på alle niveauer – det gælder lige fra arealdisponering til de genanvendelige parkeringsbilletter. Og naturligvis regnvandsopsamling.

Vand betyder afkøling Stort set alle tagflader på de nye bygninger er beplantede. Det har bl.a. betydning for afkølingen om sommeren, fordi det absorberede regnvand, der falder på tagene, kan fordampe og modvirke den såkaldte ”Heat Island Effect”, som er et storbyfænomen. ”Effekten opstår, når bygninger og veje absorberer solens varme og afgiver denne varme til byen med temperaturstigning til følge,” forklarer Heiko Weissbach. På Potsdamer Platz er ca. 60 procent af tagene beplantede. Fordampningen fra de grønne tagflader kan nedsætte sommertemperaturen med ca. 2-3° C. Det lyder ikke af så meget, men kan indirekte have betydning for den energimængde, der skal bruges til afkøling inde i bygningerne, ligesom det også nedsætter smog-effekten.

Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder i VedvarendeEnergi.

Fakta Regnvand kan anvendes som ressource, der skaber byrum med kvaliteter. Grønne tage og genanvendelse af regnvand på stedet giver energibesparelser og forebygger fremtidens pres på storbyernes kloaker. Urbane ’Water Scapes’ forener bæredygtigt vandforbrug og rekreative områder på en måde, der gør vandmiljømæssige problemstillinger synlige og vedkommende for borgerne. Kilde: www.dac.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

FOKUS Homo Urbanus

AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

Medvind for cyklister i Portland Fotos: BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

En stærk cykelbevægelse har gjort Portland til USA´s mest cykelvenlige metropol. Naked Bike Ride hedder den årlige cykelparade i Portland, hvor nøgne kvinder og mænd sætter sig i sadlen på almindelige og fantasifulde hjemmelavede cykler for at markere sommeren og for at gøre opmærksom på bedre forhold for cyklister og en renere by. I juni 2014 deltog flere tusinde cyklister i paraden for 10. år som en del af World Naked Bike Ride. Turen startede i en park i den nordøstlige del af byen, hvor et band varmede op med dans og musik. De fleste cyklede i Adam og Eva-kostume med cykelhjelm og cykelsko, andre var kropsmalet eller i farverige dragter. Lokale beboere havde taget opstilling med stole og drinks langs ruten for at nyde det spektakulære syn. Nogle borgere havde på forhånd 16

protesteret over frimodigheden, og arrangørerne frygtede sabotage i form af sømpikke, som ville blive smidt ud på vejbanen, men alt forløb roligt og gnidningsløst på ruten, som sluttede med en parkfest i midtbyen. Deltagerne var både unge og gamle og i alle kropsstørrelser, og folk morede sig. ”Cykelparaden er et godt udtryk for en afslappet livsstil i Portland, og for at cyklismen har fået godt tag i befolkningen, - især teenagere og unge mellem 20-30 år,” fortæller Susan Anderson, direktør i kommunens afdeling for planlægning og bæredygtighed.

Bedste cykelby Portland har cirka 600.000 indbyggere med en klar overvægt af stu-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

derende fra byens universiteter og højere uddannelsesinstitutioner. ”Mellem 8-9% af byens borgere cykler dagligt. I de fleste amerikanske byer er det kun 1%, som cykler. Jeg forventer, at vi vil få mange flere til at cykle i takt med, at vi udbygger cykelstierne og gør forholdene bedre og mere sikre for cyklisterne.” Portland er præmieret som den bedste cykelby i USA af det amerikanske cyklistforbund. ”Der er en venskabelig konkurrence mellem amerikanske byer for at få flere borgere til at cykle, og her er Minneapolis i Minnesota godt med sammen med San Francisco, Seattle, Los Angeles, Chicago, New York, Austin i Texas og Boulder i Colorado,” fortæller Susan Anderson. ”Vi kan ikke sammenligne os med København eller Amsterdam, men vi er på vej. Vi plejer i munter sammenhæng at kalde Portland for den

Homo Urbanus fokus

bedste europæiske by i Amerika,” siger Susan Anderson leende. Til sammenligning cykler 36% af borgerne hver dag i København. Jonathan Maus, redaktør af netavisen og hjemmesiden www.bikeportland.org fortæller, at op mod 20% cykler dagligt i visse områder af midtbyen, fordi det er den hurtigste og bedste måde at komme på arbejde. Han forudser, at om 10 år vil der være flere cyklister end bilister, der kører alene i bestemte distrikter af byen. ”Det er simpel matematik. Vi kan ikke fortsætte den nuværende stigning i antallet af biler, fordi trafikken bryder sammen,” siger Jonathan Maus, der dagligt beretter om cyklismen på hjemmesiden.

Cykler med bussen Man kan få sin cykel gratis med bybussen. Der er plads til to cykler, som man selv sætter på stativet foran bussen. Og det er gratis at få cyklen med letbanen og toget i Portland. Langs floden Willamette, som deler byen, er der et omfattende net af stier, som kun er for cyklister og fodgængere. Et bykort for cyklister viser alle kategorier af cykelruter med tips til god cykeladfærd, parkeringsforhold og cykelværksteder. Der er bycykler med en høj kvalitet, som er nemme at bruge og billige at benytte.

hjelm, lygter og andet nødvendigt udstyr. Genbrug er også indtænkt i konceptet. Brugte cykler kan doneres til værkstedet, der efterfølgende laver dem om til billige lånecykler.

Gratis kollektiv transport i bymidten Portland har prioriteret milliarder af dollars på at etablere et finmasket net af kollektive transportmuligheder. Det er trafikselskabet Tri – Metropolian, Tri Met, som sørger for, at borgerne i det meste af byen har let adgang til tog, letbane og busser. Busserne kører på biodiesel, mens letbanen og togene er eldrevne. For at lette presset i den centrale bykerne er al kollektiv trafik gratis dér. Afdelingen for planlægning og bæredygtig udvikling i Portland Kommune har beregnet, at den kollektive trafik mindsker brugen af

privatbiler med et beløb, der svarer til 2,6 mia. dollars årligt. Små delebiler – car2go – har fået stor succes i de senere år. Den enkelte bruger tilmelder sig delebilerne med en app på mobilen. Via mobilens gps, kan brugeren se, hvor den nærmeste delebil står parkeret. Prisen afhænger af kørte kilometer og tidsforbruget, og betalingen foregår via mobilen. Den enkelte bruger skal ikke foretage en investering, blot tilmelde sig systemet. Nogle car2go-biler er eldrevne, andre er hybrid, og resten kører på benzin. Læs mere på www.bikeportland. org og www.portlandoregon.gov/ transport/at Børge Guldbrandt Andersen er journalist.

Grøn omstilling Blandt Portlands indbyggere er der enighed om, at en grøn omstilling er et kollektivt ansvar, og det omfatter både byråd, offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer. For eksempel har Portland State University siden 2003 øget indsatsen for cyklisme blandt universitetets brugere og ansatte. På universitet er der et værksted, hvor alle studerende og ansatte kan komme og få basal viden i cykelreparation og vedligeholdelse. Foruden meget fine parkeringsforhold med regulære bygninger til cykler tilbyder universitet billige lån af cykler til studerende, således at man ikke behøver at købe eller eje en cykel. Lånene inkluderer cykel-

I Portland kan usædvanligt mange initiativer rent faktisk blive gennemført, fordi der er stor åbenhed fra bystyret over for nye ideer. Her en intelligent løsning på et cykelstativ.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

FOKUS Homo Urbanus

AF PEDER VEJSIG PEDERSEN

Fremtidens energiproducerende tage og facader skal udvikles nu Solceller er endnu ikke en fast integreret del af arkitektonisk gode tage og facader. I Sverige er målinger grundlaget for byggevedtægten. I Danmark er beregninger nok.

I Danmark havde vi med udgangen af år 2013 knap 2% dækning af vores samlede elforbrug med strøm fra solceller. Dette er ikke nær så meget som i Tyskland og Italien, der havde en 6 – 8% dækning med solstrøm, men samtidigt meget mere end USA og Kina, der kun havde en hhv. 0,3% og 0,5% dækning. Udviklingen af det globale solcellemarked er faktisk sket primært efter år 2000, hvor man i Tyskland, efter en større demonstrationsindsats, igangsatte en succesfuld og styret støtteordning for solstrøm, der har sikret vækstrater på verdensplan på 30-50% om året – en udvikling, der stadig er gældende. Situationen indtil i dag har været, at solcelleanlæg kun sjældent etableres, når bygninger opføres, men primært har været noget man efterfølgende har tilført eksisterende bygninger og med det primære mål at lave en god forretning. Man er endnu ikke nået til, at solceller indtænkes som integrerede arkitektonisk gode overfladeløsninger til bygninger, hvor de udgør en naturlig del af tage og facader.

Tyskland fører an Selvom solenergi i mange lande anses for at være en af de allervigtigste energikilder til at sikre fremtidens vedvarende energiforsyning, så har interessen for denne energikilde ikke været særlig stor fra centralmagtens side i Danmark, også selvom et land som Tyskland, der har et klima, der minder meget om det danske, allerede har fået etableret en meget omfattende udbygning på dette område, samtidigt med at det på globalt plan, ifølge officielle tyske energianalyser, vil udgøre den vigtigste energikilde i år 2100. (Fig1) Men i Danmark er den officielle poli18

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

Homo Urbanus fokus

tik, at man næsten udelukkende skal satse på vindenergien, selvfølgelig også fordi vi allerede har nogle stærke kompetencer på dette område.

Kommunerne I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det under alle omstændigheder er vigtigt at lade de danske kommuner spille en rolle, når det drejer sig om fremtidens energiløsninger og betydelige besparelser på energiområdet. Det kan her fremhæves, at det ikke kun er i København, at der er ambitiøse klimaplaner, men også i kommuner som Sønderborg, Skive, Samsø, Egedal og Aarhus, som alle har vedtaget klimaplaner rettet mod CO2-neutralitet. Her er en ny lovændring, der fjerner kommunernes muligheder for at stille krav om lavenergibyggeri i lokalplaner, desværre en udvikling i den gale retning. Begrundelsen for denne lovændring er, at vi i Danmark er nået så langt med at stramme lavenergistandarderne i bygningsreglementet, at der ikke er behov for, at man strammer yderligere op via plankrav i kommunerne. Også fordi de vigtigste virkemidler for at nå den nye lavenergiklasse 2020 i høj grad vil omfatte brug af vedvarende energi, som man mener, at det i højere grad er regering og folketing, der skal styre anvendelsen af. Men politikerne skal have ros for, at man under alle omstændigheder, på basis af EU’s Bygningsdirektiv, er nået langt med hensyn til at stramme kravene til lavenergibyggeri fra år 2006 og frem til i dag. Også selvom der stadigvæk er tydelige mangler i forbindelse med denne udvikling. En af de vigtigste mangler er, at man endnu ikke er gået i gang med at implementere kravet om ”Performance Dokumentation” i EU’s Bygningsdirektiv, noget som alle lande i princippet skal have på plads inden år 2020, men indtil i dag kun er implementeret i Sverige.

Papir eller realiteter Resultatet er, at de på papiret vidtgående lavenergibyggerier i mange tilfælde bruger meget mere energi, end beregningerne siger, da det ikke

kontrolleres eller dokumenteres. Så bygherrerne ved i princippet ikke om de får det, de har betalt for. Endelig siger EU’s Bygningsdirektiv også, at man skal fremme brug af lokale vedvarende energikilder. Her har man på fornemmelsen, at ønsket om at begrænse udbredelsen af lavenergiklasse 2020 inden år 2020, er endnu et forsøg på at begrænse brugen af solceller, fordi man desværre sov i timen på dette område, da man lavede det store energiforlig i år 2012. Således at næsten hele den vedtagne max. pulje for solceller frem til år 2020 er tæt på at være brugt op.

juridisk problem med et gammelt krav om selskabsdannelse ved etablering af kommunale elforsyningsanlæg. Noget som man mener, at det er i orden at fastholde også for solceller, selvom det giver nogle store begrænsninger i kommunernes muligheder for brug af solcelleanlæg på eksisterende bygninger. Dette er særdeles uheldigt, fordi det begrænser det vigtige arbejde med udviklingen af de førnævnte energiproducerende bygningsoverflader af høj arkitektonisk kvalitet, noget som danske virksomheder har stor interesse for.

Den globale energisammensætning frem til 2100 Fremskrivning foretaget af den tyske regerings ”Advisory Board.” Brug af energi pr. år 1600

Anden VE Sol varme Sol el

1400

Vind

1200

Biomasse

1000 800 600

Vandkraft Atomkraft Gas

400

Kul

200 År 2000 2010 2020 2030 2040 2050

Olie

2100

Fig. 1: Som det fremgår af figuren her fra den tyske regerings Forskningsråd, vil elektricitet fra solenergi globalt set være af betydelig størrelse i år 2050, mens den vil være dominerende i år 2100. Kilde: Solarwirtschaft.de Resultatet er, at man helst ikke ønsker for meget aktivitet inden for et af verdens absolut mest interessante teknologiområder, hvor vi netop i Danmark med vores fremsynede energirammekrav, har gode muligheder for at støtte et helt nyt industriområde inden for energiproducerende tage og facader, noget som også passer godt sammen med planer for Smart Grid udrulning, hvor de nye solcelleregler med timeafregning netop har nogle interessante perspektiver. Ønsket om ikke at overskride den noget tilfældigt valgte ramme for solceller på 800 MWp i år 2020 giver sig i nogle tilfælde udslag i eksempler på en noget kedelig magtfuldkommenhed. Fx når man på trods af tidligere løfter ikke ønsker at løse et

Et godt udgangspunkt for at fremme en god udvikling og samtidigt få løst nogle af de førnævnte problemer kunne være, at man søgte at fremme en frivillig standard for driftsmæssigt 0-energibyggeri i kombination med krav om ”Performance Dokumentation”, som bygherren skulle være ansvarlig for at levere inden for de 2 første driftsår. Dette bør have særlig relevans her i Danmark, hvor man er anerkendt for at have lanceret verdens første 0-energihus tilbage i 1973. Peder Vejsig Pedersen er formand for Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, FBBB samt partner i Cenergia. Nylig bogudgivelse: Green Solar Cities, Routledge-januar 2015. Se også: greensolarcities.com

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

Teknik AF PETER BORGEN

Elbils-myter set fra en el-bilists bakspejl politik

Samsø kommunes solcelleanlæg og elbiler. Foto: Ejvin Beuse

Dette essay afspejler mit synspunkt efter ca. 41.000 km med elbil (Renault Zoe) i en typisk dansk familie i en dansk købstad. Jeg udfordrer nogle af de mest brugte argumenter mod elbiler som myter, og så er det op til dig som læser at vurdere, hvor godt jeg slipper fra det. Først lidt reklame for Forenede Danske Elbilister (FDEL, www.FDEL.dk). FDEL har en række events vendt mod myterne. Der har været møde omkring samarbejde ml. EnergiTjenesten og FDEL, og vi har i FDEL også haft kontakt til Folkecenteret for Vedvarende Energi. Der er behov for al den opbakning, der kan mønstres. Elbiler kan ikke dække behovet for alle, men en ret stor del af befolkningen kan med fordel køre elbil i dag, men holder sig desværre tilbage pga. myter. 20

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Myte 1: Tidsforbrug til opladning er et problem I vores familie kører vi i elbilen ca. 2000 km på en måned med en gennemsnitsfart på 52 km/t, inklusiv ventetid ved vejkryds etc. Denne gennemsnitshastighed ville have været den samme med en konventionel bil, da vi kører elbilen på samme måde, som vi ville have kørt enhver anden bil. Det betyder, at vi bruger ca. 38 timer bag rattet på en måned. Vi

penis

lader under 10% af bilens samlede strømforbrug, hvor vi venter på at lade op. Alle andre opladninger foregår, mens vi ikke bruger bilen alligevel, typisk hjemme, men også ude under parkering. Det betyder, at vi bruger under 2 timer på at vente på, at bilen oplader per måned, da de offentlige ladere typisk har en god effekt mellem 22 og 43 kW. Som el-bilist bruger vi altså 40 timer i stedet for 38 timer på transport, hvilket er 5% ekstra tid. Den tid man oplader, har man fri fra kørsel (kan tale i telefon, sms’e, tjekke facebook, gå på toilettet, få købt ind til aftensmad). Kun i det omfang man ikke kan bruge den 5% ekstra tid til noget, der alligevel skal gøres, kan man tale om ekstra tid. Der er altså ikke noget mærkbart ekstra tidsforbrug til opladning.

Myte 2: Rækkevidden er for kort En elbil har uendelig rækkevidde, hvis den kan lades op på turen, så rækkevidde, opladningsmuligheder og opladningstid er forskellige sider af samme sag. Det er desværre en overset sammenhæng, og mange typer af elbiler, fx Nissan Leaf, eUp, BMW i3 sælges med en for dårlig kapacitet til at blive ladet op. Disse biler kan kun lade langsomt med den AC standard, vi har i el-nettet. Til fuld opladning hurtigere end 6 timer kræver disse biler en jævnstrømsstandard og dermed en lader til ca. 200.000 kr., mens en hurtig opladning på AC-standarden kun kræver en lader til 15.000 kr. Bilmærker som Tesla, Smart ED og Renault Zoe kan oplade med mindst 22 kW AC fra billige ladere. Denne problemstilling illustreres på billedet, hvor min bil oplades fra en lader på størrelse med en lille postkasse, der kan give 43 kW, og som kan købes for ca. 15.000. Hvis en Nissan Leaf skal lades med samme effekt kræves et ca. 2 meter højt skab til 200.000. En elbil har tre typer rækkevidde (1) Hvis man ikke lader på turen og derfor skal hjem igen før opladning (sommer:65 km, Vinter:50 km); (2) Kun opladning ved endemålet, så man skal have strøm til hele udturen (sommer: 130 km, Vinter: 100 km); (3) Opladning på farten. Om rækkevidden er for kort eller ej, er et sammensat spørgsmål, der afhænger af opladningsmuligheder. Nye elbilsejere stresser over deres rækkevidde, fordi de er vant til at have mange flere km i bilen. Det er en simpel psykisk barriere og et brud med traditionen, der avler utryghed. Men vi lever i GPS’ens tidsalder, og det løser problemet: Man indlæser adressen på næste lader i sin GPS (jeg har dem indlæst som faste steder), og under kørslen vises hele tiden, hvor mange kilometer der er tilbage til ladestationen, og hvor mange kilometer der er tilbage på batteriet. Så længe der er mindst 10-20 km ekstra på batteriet, så kører jeg uden hensyn til energiøkonomi. Hvis der er færre, sætter jeg farten

ned og kører lidt mere økonomisk. Vi er aldrig kørt flad for strøm, og vi har vænnet os helt til at køre langt i bilen. Jeg tror ikke rækkevidden er noget problem for en stor del af befolkningen, men det afhænger selvfølgelig af kørselsbehov.

Foto: peter borgen

Til højre står min bil og lader fra en 43 kW lader, der giver ca. 250 km kørsel per time i ”ladehastighed”.

Myte 3: Elbilen er bare en underlegen forløber for brintbilen Hvis en brintbil skal udnytte strøm fra vindmøller, så kræver den ca. 3 gange så meget møllestrøm sammenlignet med elbilen. Det skyldes, at der er ca. 75% tab til elektrolysen og igen ca. 50% tab i bilens brændselsceller. Derudover har brintbilen det samme tab i ladning/afladning af batteri, inverter og motor som en elbil. Alene denne forskel bør være nok til at erklære brintbilen død i forhold til almindelig privatbilisme. Dertil kommer, at argumenterne for brintbilen stort set falder væk ved nærmere betragtninger. Rækkevidden for en brintbil er ikke længere end for en elbil af samme prisklasse, da en Tesla kører lige så langt som brintbilen (ca. 500 km), og batteriteknologien udvikler sig heftigt mod større energitæthed og lavere pris. Optankning af brintbilen er hurtigere end tilsvarende opladning af elbil, men elbilen lader for det meste, når den alligevel står parkeret, mens en brintbil altid skal hen til en tank. Dertil kan tilføjes, at hvis brintbilen skal sammenlignes med tilsvarende elbil, så bliver det Tesla, der lader med 120 kW. Hvis vi ladede vores elbil op med den effekt, ville vores månedlige ventetid gå ned fra 2 timer til under 30 minutter. Brinttankstationer er dyre, og derfor ikke sat op i et tæt grid, mens ladestandere til elbiler er billigere og derfor mere realistiske at sætte strategisk op i et tæt grid. Det betyder, at transporten til/fra brinttanken let vil tage mere tid end til/fra ladestanderen til elbilen. Brintbilen er så ødsel med energi, at den alene derfor er urealistisk. Peter Borgen er elbilist. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Kort nyt

Rekord: 90.000 børn skal samle affald i naturen At tusindvis af børn skal gøre forårsrent i naturen er en god nyhed. Ny undersøgelse viser nemlig, at affald er den største og primære kilde til gene, når danskerne færdes i naturen. Kilde: DN

Gæt hvem der har sagt dette den 3. marts 2014 til Berlingske: Den eneste bæredygtige måde, hvorpå man kan bekæmpe den globale opvarmning, er dramatisk at øge investeringerne i grøn forskning og udvikling, hvilket i sidste ende vil gøre grøn energi så billig, at alle ønsker at skifte. Se svaret nederst på siden.

De er tossede, de hollændere… I Sverige er

beregninger

New York har Frihedsgudinden. Rotterdam arbejder på at få en vindturbine, der består af to ringe. Den ydre ring er en slags Pariserhjul bestående af 40 kabiner, snart 174 meter oppe i luften, snart under vandet. Den indre ring står stille og indeholder hotel og restaurant.

Se artiklen side 18.

Kilde: www.dezeen.com

grundlaget for byggevedtægten. I Danmark er nok ...

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Svar: Bjørn Lomborg

målinger

Kort nyt

Komfort

Følgerne af klimaændringerne er ikke lige fordelt.

Folk tilpasser deres komfort til den type bolig, de bor i. I de gamle huse tager man typisk en sweater og et par hjemmesko på om vinteren, hvor man i de nye lavenergiboliger går i kortærmet t-shirt hele året.

Kilde: Finn Arler m.fl. Bæredygtighed. Aarhus Universitet, 2015.

Se artiklen side 11.

Hvad skal man så mene om det?

Efter sigende gik Sokrates hver morgen ned på markedet og glædede sig over alle de ting, han ikke havde brug for. Sokrates en af verdens mest betydningsfulde tænkere (469 f.Kr. – 399 f.Kr.)

Dansk el-cykel nomineret til Index-pris Cyklen, som er designet af ingenør, Jesper Frausig, fungerer som en almindelig el-cykel, men batteriet oplades i parkeret tilstand af solceller installeret i cyklens hjul og kan lagre nok energi til en 70 kilometer lang cykeltur. Cyklen vil i teorien kunne nå en tophastighed på 50 km/t. Kilde: Energy Supply DK Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Kort nyt

For 25 år siden ...

”Hvis ikke forbruget af vand falder, vil vi komme til at opleve en regulær mangelsituation i løbet af måske 10 år.” Vedvarende energi og miljø 5/90

Energiplanlægning:

This was not done by accident,

Watson but by design. Sherlock Holmes

Kilde: Professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet på konference om Aarhus 2030 og 2050.

Mærsk tjener milliarder på at reducere CO2udledningen Den danske shippinggigant har sat et nyt ambitiøst mål om at ville nedbringe dets brændstofforbrug med 60 procent inden 2020, da det både giver økonomisk og miljømæssig mening for selskabet. Kilde: Ulands-Nyt 8. april 2015.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

”Den globale produktion af plast er steget med 647% fra 1975 til 2013.”

Kort nyt

Monark sommerfuglen måske truet Bestanden er styrtdykket fra 1 milliard til mindre end 40 millioner. Det skyldes givetvis Roundup. Glyphosat, Roundups vigtigste ingrediens, dræber ”milkweed”, som er monarklarvernes eneste fødekilde. Amerikanske Fish and Wildlife Service arbejder for at afgøre, om monark sommerfuglen bør udpeges som truet. Kilde: Sierra Club

Oliepenge og demokrati skal skilles ad Som led i en landsdækkende kampagne brugte Chevron i 2014 3 mio. dollars på at forsøge at købe sig til indflydelse på byrådet i Richmond, Californien. Gør din indflydelse gældende på AddUp.org Kilde: Sierra Club 2015.

Skifergas – Nej tak Miljøminister Kirsten Brosbøl har nu skåret igennem og trukket beslutningerne om skifergas i Vendsyssel ind til miljøministeriet. Samtidig har energiminister Rasmus Helveg Petersen konkluderet, at der ikke skal eftersøges efter skifergas i Nordsjælland, hvor der er den samme type geologiske lag som i Vendsyssel. Imidlertid fortsætter de daglige demonstrationer ved Total A/S boretårn i Dybvad.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

politik AF GUNNAR BOYE OLESEN

Elafgift som vinder blæser

Argumentation for hvorfor vi skal have en dynamisk elafgift. Som det er nu blokerer elafgiften for en sund samfundsøkonomi.

D. 28 april i år var en rolig dag uden meget vind og sol. Resultatet var, at vind og sol kun dækkede 1/10 af elforbruget, mens 1/3 blev dækket i import. I løbet af formiddagen steg elprisen til 40 øre/kWh, og inden middag havde Danmark importeret for 4½ mio. kr. strøm. Et par uger tidligere, 13. april, var det kraftigt blæsevej, og Danmark eksporterede el i store mængder. I de tidlige morgentimer faldt elprisen til 6-7 øre/ kWh, og inden middag havde Danmark solgt for 1½ mio kr. el til i gennemsnit 13 øre/kWh - halvdelen af den pris, strømmen blev importeret til d. 28. april. Disse to dage er ikke ekstreme, men almindelige eksempler på dage med hhv. lidt og meget vind. I 2014 eksporterede Danmark 2,7 mia. kWh (TWh) til beskedne 19 øre/kWh i gennemsnit, mens elimporten i gennemsnit kostede 26 øre/kWh Det er umiddelbart dårligt købmandsskab at sælge el billigt og købe den dyrt. Men så længe forbrugerne ikke indretter elforbruget efter vind- og solkraftproduktion, er det situationen for Danmark. Og hvis vi vil omstille til vedvarende energi med meget mere vindkraft bliver problemerne kun større. Et af problemerne er, at strømmen bliver så billig, når vinden blæser, at vindmøllernes økonomi bliver for dårlig, og udbygningen går i stå. Det ville ikke være et samfundsproblem, hvis vi havde vindkraft nok, men hvis vi vil omstille til vedvarende energi på bæredygtig vis, er der behov for meget mere vindkraft. Og skal vi omstille med god økonomi, er der brug for flere landmøller, der afregnes efter elmarkedsprisen, og ikke så mange dyre havmølller, der får fast pris. 26

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2015

Afgiften blokerer Der er rigtig god samfundsøkonomi i at bruge af den strøm, der eksporteres til 19 øre/kWh eller billigere, fx til varmepumper med varmelagre. Det sker bare ikke. Er man varmepumpeejer, skal man udover elmarkedsprisen betale for brug af elnettet, elafgift og PSO til vedvarende energi og kraftvarme. Dermed bliver elprisen så høj, at varmepumperne bliver udkonkurreret af træpillefyr. Der sælges 5-10 træpillefyr for hver varmepumpe til boligopvarmning. Og i fjernvarmeforsyningen installeres mange flis- og træpillekedler i disse år men næsten ingen varmepumper. Derfor er der gode grunde, både for miljø og samfundsøkonomi, til at reducere afgifterne for brug af strøm fra vind og sol. Omvendt er det ingen løsning bare at fjerne elafgiften. El er stadig en miljøbelastende energiform med 40% af dansk strømproduktion fra kulkraft og med nogenlunde samme gennemsnitlige CO2-udslip som ved afbrænding af olie.

Behov for nytænkning Hvis vi skal bruge mere dansk vind- og solkraft bedre, skal der tænkes nyt. Derfor foreslår VedvarendeEnergi en dynamisk elafgift, hvor afgiften er høj, når sol- og vindkraftproduktionen er lav, mens afgiften er lav, eller nul, når der er meget vind og sol. Så vil det pludselig kunne betale sig at investere i varmepumper med varmelagre, frem for træpillefyr. Det vil også kunne betale sig at investere i anden fleksibelt elforbrug. På den måde kan vi både miljømæssigt og økonomisk virkelig få gavn af 50% vindkraft i 2020

og måske 85% i 2030. Samtidig vil det betyde, at Skatteministeriet ikke vil miste så mange indtægter, som når folk skifter fra olie- og gasfyring til afgiftsfri, men importerede træpiller.

VedvarendeEnergis forslag I VedvarendeEnergis forslag varierer elafgiften time for time efter forholdet mellem vind+solkraft og elforbrug. I praksis kan elafgiften variere efter den vind- og solkraftproduktion og det forbrug, som Energinet.dk og elbørsen Nordpool/Nasdaq bruger til at fastlægge timeprisen for el. Forslaget vil give uændret afgift for en gennemsnitlig forbruger, der fortsætter sit nuværende forbrug. Dermed vil den også give uændrede skatteindtæger til staten fra det store flertal af mindre forbrugere, der ikke vil ændre adfærd af betydning med en dynamisk elafgift. Forslaget vil beskatte forbrug af den miljøbelastende fossile elproduktion kraftigt, men vil kun give en beskeden beskatning af den miljøvenlige elproduktion. Den vil også beskatte el fra biomasse; men med de begrænsede potentialer, der er for bæredygtig biomasseproduktion, kan vi ikke uhæmmet bruge løs af biomassen. For at starte hurtigt og få erfaringer med systemet kan den dynamiske afgift indføres i faser. Man kunne starte allerede fra i år med varmeværker, der allerede har timeafregning af elkøb, og som

med store varmepumper og varmelagre hurtigt kan opbygge et fleksibelt elforbrug.

Politikere og ministerier skal på banen Vi har forelagt forslaget om dynamisk elafgift for en række politiske partier, og vi håber, at politikerne vil tage udfordringen op. Vi kan ikke omstille til vedvarende energi, hvis politikerne bare lader stå til på skatteområdet. Der er også behov for, at Skatteministeriet kommer af med den berøringsangst, som embedsmændene hidtil har haft for nye forslag, der kan være med til at løse problemerne. Som en del af forslaget skal afgiftens afhængighed af sol- og vindkraft ændres, efterhånden som vind- og solkraft udbygges. Dermed bliver afgiften uændret for den gennemsnitlige forbruger, som ikke ændrer forbrugsmønster. Når regeringen om kort tid skal revidere energiafgifterne, er der stort behov for et fremtidssikret system, der kan sikre, at vi bruger vind- og solkraft meget bedre. En dynamisk elafgift er et godt bud på en hjørnesten i et sådant afgiftssystem. Forslaget om dynamisk elafgift er udarbejdet som en del af VedvarendeEnergis forslag til hurtig grøn omstilling. Link til detaljeret forslag: goo.gl/NuFKtx Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi.

Øre/kWh excl. moms

Vindstille uge (januar 2015) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Timer

Eksport-import

Elpris, dynamisk afgift

Elpris, fast afgift

Forbruger-elpris med VedvarendeEnergis forslag til dynamisk elafgift i vindrig uge, sammenlignet med dagens elpris med nuværende afgifter for forbruger med timeafregning. Den grå linje angiver om Danmark eksporterer el (linjen øverst) eller importerer (linjen nederst).

Øre/kWh excl. moms

Vindrig uge (august 2015) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Timer

Eksport-import

Elpris, dynamisk afgift

Elpris, fast afgift

Forbruger-elpris med VedvarendeEnergis forslag til dynamisk elafgift i stille uge, sammenlignet med dagens elpris med nuværende afgifter for forbruger med timeafregning. Den gule linje angiver om Danmark eksporterer el (linjen øverst) eller importerer (linjen nederst)

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Teknik AF JAKOB WORM

Nærvarme i Føns – en lokal folkesag

Fotos: JAKOB WORM

En lokal varmecentral er oprettet med borgerne som drivkraft. Føns Nærvarme er en realitet. Føns er en lille landsby syd for Middelfart. Idyllisk beliggende på kanten af Lillebælt. Landsbyen har haft vindmølle, og der har været en gruppe, som i regi af borgerforeningen har arbejdet med energispørgsmål gennem årerne. I sommeren 2012 fik vi i PlanEnergi en henvendelse fra Føns, fordi vi havde arbejdet med energi i landsbyer gennem et projekt med Aalborg Universitet. Jeg holdt et oplæg på et borgermøde, hvor jeg fortalte om de generelle muligheder for at lave lokal fjernvarme, blandt andet med eksemplerne på lokale varmeværker på Samsø. 28

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Der er en relativ stor andel af oliefyr i Føns, men der er også en del, der har skiftet til træpillefyr. Føns har en ret tæt bykerne omkring den tidligere skole, og mange af grundene er så små, at det ikke umiddelbart er muligt at etablere jordvarme. Flere havde overvejet luft/vand varmepumper, men var ikke gået videre med den ide, for ikke at skulle genere naboerne med støj fra udedelen. På borgermødet var der derfor en lydhørhed over for en fælles løsning, hvor man ikke skulle placere anlæg på egen grund.

Borgermøder I løbet af efteråret 2012 holdt vi flere møder med energigruppen. I gruppen var de stærkt engagerede i sagen. En havde tidligere været underleverandør til vindmøller, og han var meget teknisk interesseret. Flere havde været politisk engagerede, hvor også miljø og bæredygtighed var en hjertesag. Gruppen var et godt eksempel på, at få engagerede mennesker i et lokalsamfund kan være med til at sætte retningen for, hvordan byen kan udvikle sig. Samtidig er Føns også et godt eksempel på dialogen mellem de engagerede og så de andre – mere almindelige borgere i byen. Med velargumenterede og gennemarbejdede oplæg var der gehør og tryghed blandt borgerne. Selv om der selvfølgelig var debat og kritiske spørgsmål, endte borgermøderne med opbakning til arbejdsgruppen og sidenhen bestyrelsen.

Simpel løsning Energigruppen havde adskillige tekniske ideer, som vi overvejede. Blandt andet om en vindmølle kunne være el-leverandør til en varmepumpe. Om vi kunne bruge havvand eller søvand til en varmepumpe. Om man kunne pumpe havvand rundt i byen og sætte små varmepumper op i de enkelte huse. Det blev også undersøgt, om der kunne etableres en 6 km fjervarmeledning fra den nærliggende større by Nr. Aaby. Vi regnede på de forskellige ideer, men fandt frem til at en simpel løsning med udnyttelse af lokal biomasse (halm og træ) ville være det billigste og den bedst afprøvede løsning. Diskussionerne med energigruppen gik også på, hvor meget nyt man skal afprøve i en lille landsby, hvor der måske ikke er ressourcer til at håndtere for vanskelige driftsproblemer. Resultaterne blev præsenteret for borgerne i vinteren 2012, og der var stadig opbakning til at arbejde videre med en fælles løsning. Alle borgerne fik derefter besøg og en økonomiberegning for deres hus. Ud af samtlige 79 ejendomme var det 40, der nu havde tilmeldt sig. Vi havde regnet med lidt flere, men det viste sig, at de 40 ejendomme kunne nås med et mindre rørnet, end der oprindelig var regnet med. Der var nogle områder i byen, hvor man havde skiftet til træpillefyr, og der behøvede vi ikke lægge fjernvarmerør.

Føns ligger som nævnt naturskønt med forskellige typer fredninger næsten hele vejen rundt om byen. Der var i første omgang planlagt en selvstændig bygning til varmecentral, men da placeringen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, fandt man en tidligere kostald, hvor kedlerne kan stå. På samme tidspunkt skiftede man fra at planlægge med halm som brændsel til at overgå til træflis. Træ kræver ikke helt så meget plads til lager og kedler. Desværre betød klagen, at projektet blev forsinket, så det blev ikke etableret i 2014 som først planlagt. Men nu her i foråret 2015 er vi i gang med at realisere ideerne. Kostalden ombygges til varmecentral. Vejene bliver gravet op, og der lægges fjernvarmerør. Forbrugerne besøges, og det aftales, hvor fjernvarmestikkene skal ind over grunden, og hvor fjernvarmeenheden placeres i huset. Dette arbejde forløber nu her i foråret og sommeren 2015, så alt er færdigt inden efteråret. Vi fra PlanEnergi har haft rollen som fødselshjælper. Vi har konkretiseret de forskellige ideer og givet arbejdsgruppen grundlag for at kunne vælge mellem mulighederne. Vi er som rådgiver gruppens ”advokat” i forhold til leverandører og myndigheder og hjælper det nyetablerede selskab med projektering af anlæg samt alle de beslutninger, som et sådan nyt nærvarmeselskab står over for. Jakob Worm er konsulent i PlanEnergi.

Kontrakt I løbet af sommeren 2013 var de bindende underskrifter fra andelshaverne i Føns Nærvarme AmbA. hjemme, og selskabet blev etableret. På det tidspunkt skiftede PlanEnergi fra at være rådgiver betalt af Middelfart Kommune til at være bygherrerådgiver for Føns Nærvarme AmbA. Der blev indgået en kontrakt og udarbejdet en tidsplan for det kommende arbejde. Derefter blev myndighedsbehandlingen sat i gang.

Det blev hverken en vindmølle, havvand eller søvand forbundet til en varmepumpe men et lokalt fjernvarmeanlæg fyret med træ og halm, der blev energiløsningen i Føns ved Middelfart.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Kronik AF PALLE BENDSEN

Tysk forsker:

Risøaffaldet skal opbevares i mere end 100.000 år

Sidste istid

I dag

Næste istid

12.000 år fkf.

2015

Om måske 10.000 år

Det er tankevækkende, at vi i dette velordnede lille land har så stort besvær med at finde en løsning på deponering af atomaffaldet fra Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø For 30 år siden var et af de vigtigste argumenter i modstanden mod atomkraft, at det radioaktive affald ville være et problem, der ikke kunne findes en forsvarlig løsning på, hverken teknisk eller civilisatorisk. Atomkraften var det mest teknologisk sofistikerede udtryk for en civilisation, der kun var 5-6.000 år gammel. Men det radioaktive affald skulle sikres 100.000 år eller mere – det ville kræve en helt usandsynlig kontinuitet i de menneskelige samfund. Der var ikke et ordentligt, overbevisende svar på de spørgsmål – alligevel gik man i mange lande i gang med at bygge atomkraftværker og producere stadigt voksende mængder af det mest problematiske affald nogensinde. På grund af en bred folkelig modstand fik vi ikke A-kraft i Danmark, men reaktorerne på Risø Forsøgsstation har alligevel produceret affald, 30

som vi i dag ikke har et forsvarligt anlæg til deponering af. I 2003 besluttede Folketinget, at Risø Forsøgsstation skulle afvikles, og et slutdepotkoncept udarbejdes. Dansk Dekommissionering (DD) anbefalede i 2009 seks mulige placeringer for et slutlager – som startede en intens debat. Borgergrupper skød op i de fem kommuner med opbakning hos kommunalbestyrelserne i deres modstand. De besluttede at holde sammen og kæmpe sammen.

Forhistorien til en konference I august 2014 tog NOAH og VedvarendeEnergi kontakt til Öko-Institut i Tyskland for at undersøge muligheden for at få et kritisk blik udefra på planerne fra DD. I september modtog vi et arbejdspapir fra Gerhard Schmidt, Öko-Institut, som en forløber for en egentlig rapport. Vi mente, det måtte være et

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

offentligt ansvar at finansiere en sådan rapport. Vi henvendte os til de fem kommuner, der dog ikke syntes, det var deres opgave. Men de gik videre til Sundhedsministeriet, som også sagde nej til at finansiere en sådan rapport. (Sundhedsministeriet har formandsposten i den tværministerielle arbejdsgruppe, som har ansvaret for dekommissioneringen.) I løbet af efteråret besluttede vi så at forberede en konference, som skulle præsentere de forskellige opfattelser af kravene til et slutdepot fra henholdsvis DD, Miljöorganisationernes Kärnavfallsgranskning i Sverige (MKG) og Öko-Institut. Vi fik tilslutning fra IDA Grøn Teknologi (Ingeniørforeningen), Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Greenpeace Denmark og Det Økologiske Råd til at være medarrangører. Tre interviews i Information afslørede i begyndelsen af december, at der var meget divergerende opfattelser mellem Öko-Institut og MKG på den ene side og DD på den anden. Vi inviterede disse parter sammen med ordførere fra Folketingets

Kronik

Menneskeskabte beholdere forventes at kunne holde i 200 år!

Det højradioaktive Risø-affald forventes nedbrudt

Om 240.000 år

sundhedsudvalg, den tværministerielle arbejdsgruppe, en af borgmestrene og en repræsentant for en af borgergrupperne til at deltage i konferencen med oplæg eller i paneldebatter. I begyndelsen af februar blev vi kontaktet telefonisk af direktøren for DD, som foreslog at invitere de udenlandske kritikere og arrangørerne til et dialogmøde for at få talt sig til rette om de forskellige synspunkter. Mødet skulle overbevise de udenlandske kritikere om, at de ramte ved siden af. Og mødet kunne helt erstatte selve konferencen! Vi var imødekommende over for ideen om dialog, ligesom vi ville anbefale det til Öko-Institut og MKG. Men vi mente ikke, at et dialog-møde for lukkede døre kunne erstatte en konference, hvor de forskellige interessenter, pressen og politikerne var til stede. Atomaffaldshåndteringen er jo ikke kun et teknisk, men også et etisk og demokratisk spørgsmål. Det involverer en lang række aktører, der har krav på at blive hørt. Det er i allerhøjeste grad et offentligt anliggende.

Et par uger senere fik vi at vide, at dialogmødet nu var en betingelse for, at den tværministerielle arbejdsgruppe og DD ville deltage i en konference.

Møde i Folketingets sundhedsudvalg Den 11. marts besluttede sundhedsudvalget at … ja, hvad besluttede det? Jo det besluttede: ”at man nu skal gå videre med at undersøge mulighederne for at etablere et mellemlager, hvor affaldet kan opbevares midlertidigt – dvs. i op til 100 år. Samtidig fortsætter bestræbelserne på at finde deponering i udlandet af det særlige affald.” Var slutlageret dermed taget endeligt af bordet? Det mener vi ikke. Dagen efter modtog vi en mail fra Sundhedsministeriet, hvor man mente, at beslutningen i sundhedsudvalget om at undersøge mellemlager-løsningen nøjere ville gøre ”the planned conference on repository concepts pretty meaningless now. It will not make sense to us to discuss in a public conference our repository plans, when there is

a political decision for now not to use them.” De aflyste derfor også det dialogmøde, de selv havde foreslået. Men de ville dog udarbejde et svar på kritikken fra Öko-Institut, så man der ville forstå hele processen, som de danske myndigheder havde været igennem. Sundhedsminister Nick Hækkerup sendte et brev til borgmestrene i de fem kommuner – og borgmesteren i Roskilde. Her står: “Konklusionen på de drøftelser jeg har haft med partierne i dag er, at vi skal undersøge mellemlagerløsningen yderligere, inden vi træffer et valg mellem et slutdepot og en mellemlagerløsning.” Undersøgelserne vil vare ca. et år. Intet er imidlertid ændret med hensyn til slutdepotsporet: arbejdet er blot sat på stand-by i et år.

Konferencen De spørgsmål, der skulle drøftes, var for vigtige til ikke at nå ud til offentligheden. Vi besluttede derfor at gennemføre konferencen uden repræsentanter fra DD og den tværministerielle arbejdsgruppe.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Kronik AF PALLE BENDSEN

Det blev med en ufuldstændig dagsorden – en slags skyggedebat med kun den ene side til stede. Men vi var alligevel sikre på, at det vil være værd at høre kritikken udfoldet fra de svenske og tyske kritikere: Johan Swahn, der er direktør for Miljöorganisationernes Kärnavfallsgranskning, Beate Kallenbach-Herbert, der er leder af Öko-Instituts afdeling for nuklearteknologi og anlægssikkerhed og Gerhard Schmidt, seniorforsker sammesteds. De tre indlæg åbenbarede, at DD i ringe grad har trukket på erfaringer fra sine nabolande. Johan

Fakta Iflg. Gerhard Schmidt er der tre hovedkategorier af radioaktivt affald fra Risø: 1 To kategorier kan opbevares forsvarligt indtil næste istid om måske 10.000 år. 2 Hovedparten skal opbevares i mere end 100.000 år. 3 233 kg højradioaktivt affald skal opbevares i 240.000 år.

Swahn berettede, at selv om de enkelte lande søgte at håndtere sit eget atomaffald, så byggede man i en række tilfælde lagre for en bestemt type affald så store, at de kunne huse affald fra andre lande. For omvendt at kunne eksportere andre typer affald i et bytte af ”lige mængder radioaktivitet”. Det kunne fx betyde, at Danmark kunne bytte de 233 kg højaktivt affald med en større mængde mindre radioaktivt affald. Dette er selvsagt økonomisk fordelagtigt. Gerhard Schmidt kunne ud fra erfaringerne med lagring af atomaffald i Tyskland konkludere, at tyskerne er meget i tvivl om deres hidtidige praksis. Fx er et af Tysklands 38 deponeringspladser, Asse II, der i sin tid blev defineret som et mellemlager, blevet foreslået som et slutdepot. Tyskernes endelige løsning på affaldsdeponeringen er således ikke på plads. Gerhard Schmidts kritik af DDs forslag til deponering af Risøaffaldet var meget fundamental, idet han affærdigede DDs kategorier for henfald af atomaffald som værende for optimistiske. Samtlige isotoper fra Risø skal deponeres langt længere end antaget af DD.

Gerhard Schmidt, Öko-Institut på Christiansborg 24. marts 2015.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Gerhard Schmidt konkluderede, at den eneste forsvarlig løsning var at skabe en slutdeponering af alt det danske atomaffald, men i en meget større dybde end foreslået af DD. To ordførere deltog, men først i den afsluttende debat: Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet og Sophie Løhde fra Venstre. I debatten medvirkede også borgmester Hans Luunbjerg fra Kerteminde og Søren Vester fra borgergruppen Morads i Skive. Til forskel fra de to politikere var publikum i løbet af dagen blevet indført i den udenlandske kritik af det danske slutdepotkoncept. Politikerne kunne derfor ikke på lige fod indgå i diskussion med deltagere fra de tilstedeværende borgergrupper. Det var så at sige kun publikum – og arrangørerne, der var blevet klogere. Chair for konferencen var Torsten Carlsson, der er tidligere formand for det svenske Kärnavfallsrådet og tidligere borgmester i Oskarshamn, hjemkommune for et af Sveriges atomkraftværker.

Palle Bendsen er aktiv i miljøbevægelsen NOAH.

AF KRESTEN KJÆR SØRENSEN politik

Stem grønt til valget Så hvem er grøn, og hvem er ikke? Her får du VedvarendeEnergis anbefalinger til, hvordan du stemmer grønt til valget. Der er valg. I skrivende stund ved vi ikke præcist hvornår, men måske er valget udskrevet, når du læser denne artikel. Set med grønne øjne er det et spændende valgår med et nyt grønt parti, Alternativet, som på miljø- og klimaområdet vil sætte en dagsorden i tråd med VedvarendeEnergis holdninger. Samtidig er dette valg det første i historien, hvor alle partier på nær Liberal Alliance – lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti – går til valg i enighed om, at vi skal have 100% vedvarende energi i Danmark.

Hvem er grønnest? Den traditionelle inddeling i røde og grønne partier er ikke helt sigende for energi- og klimapolitikken. Man kan i stedet inddele partierne i 3 hovedgrupper, når man sammenligner med VedvarendeEnergis holdninger: De grønne partier, en mellemgruppe og skeptiker-partierne. De grønne partier deler i grove træk VedvarendeEnergis holdninger til energi- og klima. I mellemgruppen deler partiet stort set VE’s holdninger i nogle sager, mens de i andre sager absolut ikke gør. Skeptiker-partierne er skeptiske over for omkostningerne og nødvendigheden af en ambitiøs omstilling til vedvarende energi, men der kan være undtagelser på enkeltområder. Dansk Folkeparti stemte fx for Togfonden, der mindsker CO2-udslippet, selvom det næppe var derfor Dansk Folkeparti lagde stemmer til.

Stem på en grøn kandidat En anden mulighed er at finde en grøn kandidat at stemme på. Inden for alle partier er der stor forskel på de enkelte kandidaters holdning til forskellige spørgsmål. På klimaog energipolitikken er det især tilfældet i mellemgruppen dvs. hos Socialdemokraterne, Konservative og Venstre. Kommer en grøn kandidat ind for ét af disse partier, vil det trække partiet over i en mere grøn retning. Vil du stemme på en grøn kandidat, så kræver det lidt research. I VedvarendeEnergi kan du finde hjælp til, hvad du skal kigge efter på vores hjemmeside ve.dk/valg15. Her lægger vi en uddybning af vores standpunkter og vores analyse af partierne.

Sæt en grøn dagsorden #vevalg15 Sidst men ikke mindst kan du faktisk påvirke politikkerne til at blive mere grønne og give dit bidrag til, at klimaog energi også bliver diskuteret i valgkampen. En af de letteste og mest effektive midler er at stille spørgsmål til kandidaterne, for politikere er mennesker ligesom alle andre og bliver påvirket af, hvad folk rundt om dem siger til dem. Du vil blive overrasket over, hvor stor effekt det har. På ve.dk/valg15 har vi lagt 9 spørgsmål ud, som du kan stille til et valgmøde, skrive i en mail eller stille på anden måde. Brug hashtagget #vevalg15 til at dele dit bidrag i valgkampen – det gør vi. Kresten Kjær Sørensen er projektleder i VedvarendeEnergi

Oversigt over partiernes klimaog energipolitik i fht. VedvarendeEnergis Hovedemner i VedvarendeEnergis politiske synspunkter

Grønne partier

Mellem-partier

Skeptiske partier

Ambitiøs og bæredygtig klimaog energipolitik Grøn transportsektor Fjernelse af barrierer for folkeligt initiativ Deler stort set alle VEs synspunkter

Deler nogle af VEs synspunkter; er skeptiske i andre

Deler stort set ingen af VEs synspunkter

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Teknik AF IBEN ØSTERGAARD

Solcelleelektricitet til

énfamiliehuse Mulighederne for lagring af solcelle-elektricitet i hhv. batterier og brugsvandsvarmepumpe undersøges i et projekt, som gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Firmaet Lithium Balance. Fuldskalaforsøget, som er støttet af Elforsk, udføres på Teknologisk Instituts Energy-Flex-hus, hvor der er monteret to solcelleanlæg på hver 3,5 kW. Et typisk 6 kW solcelleanlæg til et enfamiliehus producerer på en solrig sommerdag 20-30 kWh – med en effekt på 4-6 kW i de timer, hvor solen står højest på himlen. En almindelig families forbrug på en gennemsnitsdag er derimod kun ca. 10 kWh til husholdningsforbrug (køl, frys, lys, vaskemaskiner, fjernsyn) og omkring 5-10 kWh til varmt brugsvand. Dette forbrug ligger imidlertid for en stor dels vedkommende uden for den periode, hvor solcellerne producerer mest.

Udfordringen er derfor at gemme solcelle-el fra midt på dagen, til der er brug for det – enten samme døgn eller senere, og derved øge egetforbruget, altså mindske salget af elektricitet til nettet. Dette er specielt blevet aktuelt, fordi prisen, der betales til solcelleejeren, for den el, der sælges til nettet, bliver mindre år for år. En ganske lille del af forbruget kan skubbes (vask og opvask fx), men ellers er det en mulighed at lagre solcelle-elektriciteten på batterier og/eller i form af varmt vand opvarmet

Fig. 1 Batteri 10 kWh

Bly syre

Lithium Ion

Varmepumpe

Pris pr. kWh

4,44 kr./ kWh

2,88 kr. kr./ kWh

0,62 kr./kWh

Fig. 2 Batterisystem 2

Batterisystem 1

3,5 kW Solcellemoduler

10kWh 500V 20 Ah Batteripakke

Brugsvand

Computer med forbrugsprofil

5kWh 48V 100 Ah Batteripakke

Batteri-inverter

3-faset vekselstrøm

Varmepumpe med lager Inverter med trans former

1-faset vekselstrøm

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Transformer uden hybridinverter

Jævnstrøm

Kommunikation Elektronisk vekselstrøms ladning

Koldt vand

Varmt vand

Batteri-inverter

Elblæseren simulerer elforbrug

5 kWh batteri Medarbejdere fra hhv. Lithium balance, Teknologisk Institut og Gaia Solar har bidraget til projektet

af en varmepumpe. Eventuelt kan energien også bruges som gulvvarme i overgangsperioden (forår – efterår), og til opvarmning af fx fugtige, kolde kældre om sommeren. Projektet skal bl.a. undersøge hvor stor en del af solcelle-elproduktionen, der kan bruges hér og nu i en typisk husholdning, og hvor stor en del man kan lagre og benytte på batterier eller som brugsvand i en varmepumpe.

et solcelleanlæg på blot 3 kW vil der være brug for både batterier og varmepumpe til at oplagre den energi, der produceres på en solskinsdag. Projektet afprøver forskellige muligheder for benyttelse af solcellestrøm i et énfamiliehus i forskellige sammenhænge afhængigt af, om det er et allerede eksisterende solcelleanlæg med vekselretter, eller et nyt solcelleanlæg.

Batteri og/eller varmepumpe

Udbygning af almindeligt solcelleanlæg med batteri

Batterier er under kraftig udvikling, også prismæssigt, og ved tilførsel af ny viden i form af fx smart styring af lagring og forbrug kan lagringssystemet optimeres teknisk og energimæssigt. Prisen pr. lagret kWh på Lithium-ion-batterier er med de viste forudsætninger beregnet til 2,88 kr. Se fig. 1. En anden mulighed er at benytte og/eller lagre solcelle-el som varme – enten til varmt vand eller rumopvarmning. For at gøre det mere effektivt kan der benyttes en varmepumpe, og her er lagerprisen ved merinvestering for styring til varmepumpen omkring 62 øre pr. kWh – altså billigere end batterier indtil videre. Men så har man heller ikke muligheden for at omsætte varmen til el igen. Og med

Den ene forsøgsopstilling - (PV Battery system 1 på figuren) – består således af et ”almindeligt” solcelleanlæg på 3,5 kW med vekselretter (Danfoss inverter med transformer), som jo omformer jævnspændingen fra solcelleanlægget til vekselspænding. Denne vekselstrøm kan nu benyttes direkte i husholdingen, mens overskudselektricitet omformes til jævnspænding i en batteri-inverter for at kunne lagres på lithium-ion-batteriet. Lithium-jern-fosfat batteripakken er på 5 kWh, men kan effektivt lagre 4 kWh, idet det går meget ud over levetiden, hvis det aflades til mindre end 20%. Spændingen på batteripakken er 48 V, og der kan lagres 100 amperetimer. Op- og afladning Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Teknik AF IBEN ØSTERGAARD

af cellerne i batteripakken styres af et batteri-management system, udviklet til kommercielt niveau af firmaet Lithium Balance, som også har leveret selve batteripakken. Forsøget skal bl.a. vise, hvor stor effektiviteten er ved denne omformning til først jævnspænding til batteri, og dernæst fra batteri til omformning i samme inverter til vekselspænding, når der senere på dagen er behov for elektricitet i husholdningen. Styringen af systemet skal sikre, at elektriciteten hhv. bruges og lagres efter den ønskede prioritering. Forbrugsbehovet skal simuleres ved hjælp af en typisk dagsforbrugsprofil for en familie med et typisk elforbrug og elforbrugsmønster – afhængig af årstiden. Dette forbrug simuleres så af en el-blæser. At finde en egnet – typisk forbrugsprofil har været overvejet nøje; det dur nemlig ikke at tage et gennemsnit af en masse forbrugsprofiler – idet toppene så bliver udjævnet, og forsøget skal også give erfaringer om, hvordan det kan håndtere de peaks, der jo er i en husholdning. I projektet skal der udarbejdes et program, som skal bruges af husejer eller husejers rådgiver til at vurdere, hvor stort et batteri skal være for at opnå et vist egetforbrug – altså den andel af sol-celleelektricitet som kan bruges direkte i husholdningen eller lagres på batteri. Ud fra data om årsforbrug, solcelleanlæggets størrelse, retning og hældning fås så forslag til diverse batteristørrelser og deraf

følgende egetforbrug. I første omgang udføres ikke økonomiberegninger på forslagene, idet det afhænger af afregningspris for el m.m.

Batteri til solcelleanlæg med hybridinverter Projektet skal også gennemføre forsøg med en hybrid-inverter, som kan lade jævnspænding direkte fra solcellerne på batteriet, og derefter vekselrette til forbrug og til salg til el-nettet. Denne lader/ inverter er tilsluttet et 10 kWh lithium-ion-batteri, som effektivt kan lagre ca. 8 kWh i alt. (PV Battery System 2 på fig. 2).

Forsøg med varmepumpe Det 300 liter brugsvandslager i en jordvarmepumpe benyttes i forsøget til at lagre overskuds-el fra solcellerne. I forsøget opvarmes vandet fra 25 grader til hhv. 50 og 60 grader. Der simuleres ved hjælp af et tappeprogram brugsvandsforbrug for en familie på 4 personer med ”typisk” varmtvandsforbrug på cirka 200 liter pr. døgn. Projektet skal bl.a. høste erfaringer om virkningsgrader ved en sådan opvarmning af brugsvand. Projektet løber indtil foråret 2016. Iben Østergaard, Teknologisk Institut, er projektleder på projektet, som er støttet af Elforsk.

4000

Solcelleproduktion Hovedmåler: Plus = køb, minus = salg Batteri: Plus = lader, minus = aflader

2000

Forbrugsmåler Varmepumpe: ikke tilsluttet endnu

-2000

-4000 06-04-2015 00:00

06-04-2015 06:00

06-04-2015 12:00

06-04-2015 18:00

07-04-2015 00:00

På denne figur ses forløbet på en solskins-april-dag: Den mørkegrønne kurve viser solcelleproduktionen. Indtil ca. kl. 7 er forbruget (lilla) lidt større end solcelleproduktionen, så denne del må købes fra nettet (tilsvarende blå kurve nedenfor), idet batteriet er tømt kl. ca. 03 om natten (lysegrøn). Mellem 6 og 7 leverer solcellerne således en del af forbruget i huset, mens resten købes fra nettet. Fra ca. kl. 7 producerer solcellerne mere end der forbruges, og den overskydene solelektricitet lagres på batteriet (lysegrøn) indtil det er fyldt op med 5 kWh ca. kl. 11. Derefter sælges solcelleproduktionen (blå negativ kurve) indtil kl. ca. 17, hvor forbruget er større end solcelle-produktionen. Herefter tappes fra batteri indtil midnat – svarende til forbruget. I dette projekt købes således ikke el fra netttet, sålænge der er el på batteriet. Styringen kan tænkes udbygget, så der fx kan købes el fra nettet ved billig vind- eller vandkraft. (Den typiske dagsprofil for én familie er ikke sat ind endnu. Det hér viste forbrug er gennemsnit for en række forbrug)

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

AF JENS NIKLASSON  Reportage

KLIMALAB2015 VedvarendeEnergi har været en tur i laboratoriet for at finde løsninger til at få større folkelig opbakning bag den grønne omstilling

”Der er et enormt potentiale for handling og forandring i hele landet. I VedvarendeEnergi vil vi gerne hjælpe folk på vej med deres gode projekter”, fortæller kampagnekoordinator hos VedvarendeEnergi Dorte Riisager Ballerman, som har været drivkraften bag et arrangement med netop dette fokus. Den 15. april på Godsbanen i Aarhus afholdt VedvarendeEnergi sit første Klimalaboratorium – et arrangement hvis formål var at afprøve en ny platform for folkelig handling. Mange af deltagerne arbejdede i forvejen selv med forskellige klimaog miljøprojekter i deres hverdag og fritid. Her var repræsenteret virksomheder, frivillige græsrødder og mere traditionelt politisk engagerede.

Engagér Simon Holmgaard var en af oplægsholderne på Klimalab. Simon er et af hovederne bag den succesrige digitale platform TagDel, hvis mål er at skabe borgerinddragelse på tværs af forskellige projekter og idéer. Fra sit arbejde med platformen har Holmgaard erfaring med, hvordan man mobiliserer folk til at tage del i projekter og får dem til at være sammen om at løse problemer. Inddragelse af brugerne i selve udviklingen af projekterne er afgørende for at få engageret folk, påpegede Holmgaard.

Partner Up   WorldPerfect er en århusiansk konsulent- og designvirksomhed, der ser bæredygtighed som et dogme for innovation. Martin Thim er medstifter af WorldPerfect. Hans fokus denne aften var, at et projekt kan blive forbedret mange gange, når man indgår samarbejde med andre partnere – også de kommercielle. Der er massevis af ressourcer over alt omkring os, hvad enten det er i form af nye kanaler og platforme, know-how, kompetencer, økonomiske midler eller andre berigende ting.

Folkelig forankring Idéen til Klimalaboratorium udsprang af VedvarendeEnergis JA TAK-kampagne, der i foråret havde glade budskaber som "solstråler ja tak" og "samkørsel ja tak" eksponeret i gadebilledet i landets større byer. Men ud over de positive slagord er der også behov for at sætte fokus på det magiske skridt fra tanke til handling. "Vi kan alle blive enige om, at vi skal forbruge mindre, bedre og smartere. Udfordringen består i at få gjort noget ved visionerne og drømmene, så de gode intentioner kan omsættes til handling og forandring i samfundet," udtaler Dorte Riisager Ballerman. "Derfor syntes vi, at det var vigtigt at give deltagerne i Klimalaboratorium mulighed for at prøve nogle konkrete redskaber af, som kunne være med til at skubbe til deres egne projekter og drømme. Det lå i naturlig forlængelse af JA TAK-kampagnens vision om handling i den grønne omstilling." Jens Niklasson er aktiv i VedvarendeEnergi. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

berigtigelse

Sætternissen var på seriøst overarbejde i artiklen ”Hvem siger, at verden vil bedrages” i sidste nummer. Vi bringer derfor den korrekte artikel.

3,0 tons Mad og drikke De økologiske og biodynamiske bønder gør noget godt for klimaet. Deres produkter, som vi andre forbrugere kan nyde godt af, er heldigvis omfattet en række kloge og veldefinerede regler, der gør, at forbrugeren i dag med tryghed kan købe fødevarer med det velkendte Ø-mærke, der jo står for at varen er ”Statskontrolleret økologisk”. Omvendt trækkes man i byggeriet med dunkle regler, som industrien selv har udviklet, og hvor der ikke er en ekstern kontrol. Men handler det om CO2e-udledning i forbindelse med produktionen af en bestemt fødevare, leverer Ø-mærket endnu ikke en garanti for, at varens CO2-belastning er så lav som muligt. De økologiske marker udleder dog 30 procent mindre CO2e, og produktionen af økologisk mælk 10 pct. mindre end produktionen af konventionel mælk. Produktion af kød fra okse, gris, geder og får samt ost udleder ca. seks gange så meget CO2e per kg som kød fra hest, kylling og kanin samt korn, frugt og grøntsager. Jo mere fødevarerne bliver hand38

let, flyttet, forædlet, opbevaret, frosset og alt muligt andet, jo mere energi medgår der til fremstillingen. Frugt og grøntsager af egen avl er i øvrigt helt CO2-neutrale, hvis man vel at mærke graver haven med sin skovl og altså på den måde undgår, at maskiner skal arbejde med jorden og afgrøden.

1,7 tons Benzin og olie Transport en er et smertensbarn i vores bestræbelser på at nedsætte vores CO2-belastning. Problemet handler både om, at vi som privatpersoner køber flere og flere biler, og i den forbindelse, at vi ikke får udbygget den kollektive transport, så flere kan se fornuften i at benytte tog, bus, metro og letbaner. Og så handler det om fly- og skibstransport, som også gør transport til et område, som kalder på nye løsninger. Men lad os se på bilers klimabelastning: Oplysning om bilens (beregnede, men i realiteten uopnåeligt lave) CO2-udledning per kørt kilometer har gennem en årrække kunnet ses i forruden på de enkelte bilmodeller hos forhandleren. Det gør, at man som forbruger i det mindste kan få en idé om bilens klimabelastning.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

1,5 tons El og varme Fremstilling af energi er forbundet med udledning af CO2. Især afbrænding af kul og olie medfører en markant forøgelse af drivhusgassen CO2 i atmosfæren. Gennem en årrække har der været konsensus om, at ca. 40% af Danmarks energiforbrug (og dermed, langt hen af vejen, udledning af CO2) går til bygningsdrift. Der har derfor været en markant fokus på at nedbringe dette forbrug. Det er kun delvist lykkedes, idet det målte reelle energiforbrug typisk er langt større end det beregnede. I Sverige relaterer kravene i bygningsreglementet til det målte energiforbrug – det gør det desværre ikke i Danmark. Når CO2-udledningen fra de varer, der produceres i udlandet, men anvendes i Danmark, medregnes, udgør andelen til bygningsdrift kun ca. 15%.

4,9 tons Ting og sager På hjemmesiden ifixit.org findes et hav af gratis reparationsvejledninger, der redigeres af brugerne selv. Det er også muligt at lægge spørgsmål ud i det åbne forum. Tjenesten finansieres ved salg af værktøj og reservedele. Man kan få rigtig mange tips til, hvordan produkter kan forlænge deres levetid, så vi undgår køb-og-smidvæk-kulturen, som hersker i dag.

0,8 0,8

3,0

Mad og drikke Benzin og olie

13 tons + 6 tons

El og fjernvarme

fra oﬀentligt og fælles forbrug

i alt 19 tons CO2

Ting og sager Service og kommunikation

4,9

Fly

0,8 tons Service og kommunikation Det er beregnet, at produktionen af en bærbar computer udleder CO2e, der svarer til et strømforbrug, hvor computeren konstant står tændt i ca. 8 år! Der vil derfor være klimamæssige perspektiver i at købe langtidsholdbare (og opgraderbare) computere.

0,8 tons Fly Siden 2009 blev CO2-udledningen for tog og flyrejser oplyst på billetten – men er nu fjernet? De fleste ved, at tog er det mest miljørigtige, man kan selv tjekke på ecopassenger. org Bag hjemmesiden står den internationale jernbaneunion og den europæiske jernbaneindustri. Som noget særligt regnes brændstof til bil og fly her inkl. CO2 fra udvinding, transport samt raffinering. Hvorimod el til tog er CO2-fri, da den er købt som ”grøn strøm”. Elbiler og taxivognmænd, der køber CO2-kvoter (70 øre/100 km.), angives ligeledes som CO2-neutrale! Helt uacceptabelt er det, at CO2-udledningen fra transportsek-

1,7

1,5

toren er jævnt stigende. Og ingen, der regner på transportsektorens udledninger, medregner de ca. 15 tons CO2, der udledes i forbindelse med produktion/vedligehold samt bortskaffelse af en bil, eller toget eller flyet eller for så vidt den klimabelastning, som infrastrukturen bag transporten forårsager.

Grøn genvej Fællesskabernes tid er på vej tilbage. I en verden på vej mod ni milliarder indbyggere kommer vi til at deles om færre fysiske genstande. Deleøkonomien vokser, fordi den er win-win. Folk sparer penge på den. Lad os tage et eksempel med transport: Vi kan tage turen over Storebælt med GoMore for et langt lavere beløb end, hvad det ellers ville koste. Med GoMore kan man finde kørelejlighed – eller tilbyde kørelejlighed. På den måde kan vi både få fyldt de mange halvtomme biler op, og vi kan spare os selv for en masse penge i transport. Man behøver ikke at købe en bil, men bare leje sig ind, når behovet er der. Men deleøkonomien gavner også langt bredere, ikke mindst på klimaog miljøfronten, fordi den reducerer miljøbelastningen, ressourceforbru-

get og trængslen, når der sidder 4-5 personer i hver bil. GoMore er på få år vokset til over 200.000 medlemmer og mere end 1.000 lift om dagen. Der spares allerede flere tusinde tons CO2 om året – helt uden statstilskud! ”Så kom der børnebørn, men desværre helt ovre i København. Det er dyre ture, når ungernes køleskabe også lige skal fyldes. Men mor, skal jeg ikke booke en GoMore til dig, det er under ½ pris. Sådan startede mit bekendtskab med den moderne form for at tomle. Nemt, billigt, hyggeligt og trygt. Den første tur var med en ung mand i en lejet flyttebil og en ung GoMore passager foruden bedstemor-mig. Turen bød på små fortællinger fra 3 vidt forskellige menneskers dagligdag. Den ene historie tog den næste. Et spændende kig ind i fremmede verdener med fællesnævnere hist og her. Jeg lærte bl.a. at man kan få gratis GoMore kaffe/te på Q8. Og så var vi pludselig i København.” Citat: Grethe Dollerup

Hans Dollerup driver firmaet TætHus

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Bøger

Kunne du tænke dig at være flexitar? AF METTE RAASCHOU

Og hvad betyder flexitar egentlig? I Go Green får vi definitionen på denne livsstil, som dækker det at spise ”overvejende vegetarisk, men også kød”. Om du er vegetar, veganer eller flexitar, er altså afhængig af, hvor meget kød og animalske produkter du spiser. Men der kan være et væld af forskellige årsager til at fravælge kødprodukter i sin kost. I Go Green præsenteres vi for 9 ”markante danskere”, der lever helt eller delvist uden kød. I små interviews fortæller forskellige kendisser, hvorfor og hvordan de lever med at spise mindre kød. De små interviews følges op af gode råd og kendissernes egne favoritopskrifter, der dermed kan inspirere læseren til selv at gå i gang. Det er letlæseligt og hyggeligt, fx at læse om Bjørn Lomborg der vælger at være vegetar på grund af dyreetiske overvejelser, og om stjernekokken Rasmus Kofoed der spiser flexitarisk, fordi det er sundere for ham selv og miljøet. I bogens første del præsenteres man desuden for en masse forskellige fakta om fordelene ved at spise vegetarisk, bl.a. at 90% af danskernes fødevareaftryk kommer fra forbruget af kød. Det er et tal, der gør

indtryk. Men lige så interessant er det, at kun 2 ud af de 9 kendisser nævner miljøet som en af de primære årsager til at spise mindre kød. Sundhed og dyreetik vægtes højere, og klimaet kommer med som en bonus. Disse forskellige årsager og vinkler på at spise mindre kød er bogens force, i kraft af de sjove, mangfoldige interviews. Men det er også bogens ulempe, da den aldrig rigtig kommer i dybden med fx klimaproblematikker eller sundhedsaspektet, men bliver på citat-og fun fact niveau. Forfatterens formål med bogen er, at inspirere folk til at vælge flere kødfrie dage. Hvilken årsag man vælger må være individuel, men bogen kan i hvert fald inspirere til at se flere muligheder i køkkenet. Bibi Stella Kirkegaard: Go Green. 164 sider. Kr. 189. Forlaget High on Life, 2014.

Naturen som underholdning AF HANS PEDERSEN

Bill McKibbens bog ”Farvel til naturen” er en nuanceret upto-date dommedagsprofeti. Men forfatteren nøjes ikke med at se soden på væggen den sod der dannes som følge af den stigende afbrænding af kul og olie – han ser lige så

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

grundigt på ændringerne i naturen og det nutidige syn på den stadigt mere kunstige natur. Naturen er blevet en hobby på linje med madlavning eller bygning af modelflyvere. Naturen er blevet underholdning. Den debat er McKibben tydeligvis ikke den eneste deltager i. Bogen er fyldt med referater og citater fra de seneste års debat om natursyn og klimaog miljøudviklingen. Plus en række citater fra skønlitterære forfattere, hvoraf Thoreau er den mest kendte. De mange citater bruges til at danne baggrund for de bevægelser, der er i aktion i USA, hvor forfatteren lever som miljøjournalist på ”The New Yorker”. En af bevægelserne hedder ”Jorden Først!” og er en kompromisløs gruppe, der går ind for ”økotage”. I organisationens tidsskrift gøres der opmærksom på, at sukker er ganske forældet, hvis man skal ødelægge vejmaskiner. Det er langt mere effektivt med en blanding af motorolie og karborundum (forholdet 4/1). Gruppens symbol er en løftet skruenøgle. En anden organisation går ind for ”dyb økologi”. I denne gruppe mener man, at hverken sukker eller karborundum men en ny mental indstilling til naturen skal være brændstof for de nødvendige ændringer. En rent personlig indsats er kun en gestus”, siger McKibben. ”Drivhuseffekten er det første miljøproblem, vi ikke kan undslå os ved at drage til skovs. Der findes ingen private løsninger”. Så derfor: Til kamp mod kædesave, kreaturer og biler sammen – og med McKibben under armen. Bill McKibben: Farvel til naturen. 228 sider. Kr. 218. Gyldendal, 1991. Denne anmeldelse blev første gang bragt i dagbladet Information i 1991.

Bøger

Information vrs. weekendavisen AF HANS PEDERSEN

År for år har den internationale sammenslutning af klimaforskere IPCC strammet formuleringerne af, i hvor høj grad klimaændringerne er menneskeskabte. Først var de ”skelnelige”, så ”sandsynlige”, derpå ”meget sandsynlige” for i 2014 at ende på: ”Klimaændringerne har i udbredt grad påvirket de menneskelige og naturlige systemer.” Det er en vigtig pointe, at forskerne i IPCC ikke mener, at den enkelte vejrsituation kan kobles til klimaændringerne. Her kan man øjne en forskel mellem forskere og journalister. Forskere ser systematisk på længere forløb. Journalister reagerer på enkeltbegivenheder det være sig i vejret eller en enkelt artikel i forskerverdenen. Det er netop dette felt Oluf Danielsen (OD) har undersøgt og forsvaret som sin doktordisputats på Roskilde Universitet 6. marts 2015. OD har sammenstillet behandlingen af de årlige FN forhandlinger om klimaet (COP 1 til COP 18) i to danske aviser: dagbladet Information og Weekendavisen. OD har trawlet samtlige artikler 14 dage før og 14 dage efter diverse COP-møder i de to aviser. Resultatet er at begge aviser er biased – altså har en grundlæggende tilgang

til stoffet. Mens Weekendavisen er skeptisk over for IPCC, støtter Information IPPCs stadig mere afklarede holdning til den menneskeskabte indflydelse på klimaet. Oluf Danielsens salomoniske slutformulering er, at det aldrig vil være muligt at få fuld sikkerhed (viden) om klimaspørgsmål. Beslutningerne må altid tages på et usikkert grundlag. Han fremhæver, at i den forbindelse har ”NGO-erne revisorens rolle.” Oluf Danielsen: Klimaet på dagsordenen – Dansk klimadebat 1988-2012. 733 sider. 388,- kr. Multivers, 2015.

Explore. Enjoy. Protect. AF HANS PEDERSEN

Sierra er tidsskrift for Sierra Club, som er den største miljøog naturorganisation i USA. Organisationen dækker, hvad der herhjemme svarer til Danmarks Naturfrednings Forening og Friluftsrådet. Altså både natur, miljø og friluftsliv. Sierra Club blev startet i 1892 af den legendariske John Muir, og organisationen har kørt uafbrudt siden. Ifølge det nyeste nummer bliver der nu brugt neonicotinoid sprøjtemidler på 90% af amerikanske majsmarker. Sierras

kommentar er: ”Bye, Honey”, da produktionen af honning i USA er dalet med en tredjedel fra år 2000 til 2011. I samme periode steg brugen af neonicotinoid fra 280.000 til 4,5 mio. pund. ”The 100% Club” handler om, at mens Kongressen tøver, kaster amerikanerne sig begejstret over den vedvarende energi. Her berømmes IKEA for at have sat sig det mål i 2020 at producere al den energi, de har brug for, fra de vedvarende energikilder. En journalist, der har boet i Shanghai i 12 år, har som den første morgenrutine at tjekke sin luft-kvalitets app. Hvis den viser ”hazardous”, arbejder han hjemme den dag. Illustrationerne til hans artikel siger mere end tusind ord. Der er et foto af en betjent – med støvmaske – der dirigerer trafikken, mens der er den højeste score på forureningsskalaen. Foto i sort/hvid. Andre fotos mundbind til både mennesker og hunde samt moderigtige til fotomodeller. Kun i toppen af de højeste skyskrabere kan man se solen. Sierra Club fører en ”Efter kullet” kampagne (sierraclub. org/coal). I Kina kører der en lignende kampagne, der har udmøntet sig i et forbud mod kul med højt svovlindhold og højt askeindhold. Denne type kul må fra Nytår 2015 ikke anvendes i de store byer. Sierra Magazine, marts/april 2015, Vol. 100, no.2. 15 $ for en årgang. San Francisco, USA.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Bøger

kan blive en visuel forureningsfaktor i bybilledet. Peder Vejsig, Jakob Klint, Karin Kappel og Katrine Vejsig Pedersen: Green Solar Cities, 316 sider, pris: kr. 579,95. Forlaget Routledge, 2015.

Sol over Valby AF METTE NASSER

Bogen Green Solar Cities skrevet af Peder Vejsig, Jakob Klint, Karin Kappel og Katrine Vejsig Pedersen er skrevet på baggrund af The Green Solar Cities EU Concerto project. Projektet sluttede officielt i juni 2013 efter 6 år, og hovedfokusset i projektet var at implementere større solenergisystemer i forbindelse med nybyggeri og renovering i byerne København og Salzburg. Projektet har i Valby støttet en PV implementeringsplan fra 2000 med det formål, at der er 15% solenergiforsyning i 2025. Bogen beskriver projektets forløb og trækker ambitioner og resultater frem for at gøre det klart, hvordan man andre steder kan benytte sig af projektets erfaringer, og der bliver lagt vægt på, hvordan og hvor man kan få de bedste resultater til at mindske CO2. Bogen henvender sig til folk, der har en stor indsigt i solenergi og lavenergibyggeri, da der er mange fagbeskrivelser og grafer, der skal forstås, før man kan danne sig et komplet indtryk af resultaterne af projektet. For mig, der ikke har den store indsigt i dette, er de mange billeder med til at give bogen et løft, og jeg blev fanget af, hvordan man i mine øjne også skal huske, at solcellerne

Den Amerikanske Drøm genoplivet AF KIA JENSEN

Alt for mange hårdtarbejdende amerikanere høster ikke frugterne af deres slid. Heroverfor står den amerikanske elite, hvis formuer vokser og vokser, og hvis aktiviteter har fatale konsekvenser for den brede amerikanske befolkning, som finanskrisen i 2008 viste. Bogen ’Rebuild the Dream’ er miljøadvokaten Van Jones’ bud på, hvordan den amerikanske ’ånd’ og økonomi kan genoprettes via en gennemgribende plan, der skal stimulere den amerikanske befolkning til at skabe forandring her og nu. Som tidligere specialrådgiver for Obama for grønne jobs, har Van Jones en unik indsigt i det politiske magtspil inde fra magtbasen i det Hvide Hus. Med en personlig fortællestil indvier han læseren i, hvordan det var at arbejde for verdens mest magtfulde mand, hvorfor

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

han stoppede og om kampen for at sætte den grønne omstilling på dagsordenen. Han kæmper for social, økonomisk og miljømæssig retfærdighed i Amerika. Forandringen, fortæller han, skal tilvejebringes ved at genopbygge håbet for den almindelige amerikaner, og ved at investere i grønne og bæredygtige jobs. Derudover skildrer han de overraskende ligheder imellem Tea Party-, Occupy Wallstreet- og Obama-bevægelsen. Han belyser de bagvedliggende succeskriterier, som skal til for at opnå opbakning til en politisk bevægelse. Og han beskriver, hvorfor Obama-administrationen mistede vigtig opbakning efter valget i 2008. Er man interesseret i at få et indblik i, hvorfor Occupy-bevægelsen opnåede så stor opbakning, og hvorfor Obama er i modvind, kan ’Rebuild the Dream’ anbefales. Hovedbudskabet er, at den amerikanske økonomi skal tilbage og virke til fordel for de 99% og ikke kun de rigeste 1%. Lige nu kontrollerer den rigeste 1% hele 40% af USA’s samlede nationale værdier. Alt for længe har den politiske dagsorden i USA tilhørt grådige virksomheder og egoistiske individer, som igennem økonomiske midler har fordret egen politik på bekostning af de 99%. Der er behov for forandring og en ny bevægelse, som vil arbejde for at bringe den Amerikanske Drøm tilbage til amerikanerne. Van Jones er en ildsjæl, og det er svært ikke at lade sig rive med af hans karismatiske løsningsmodel. Amerikansk politik er et tungt emne, men Van Jones formår at formidle sin indsigt på en let og interessant måde. Van Jones: Rebuild the Dream. Hardback 239,50 kr. 320 sider. Nation Books.

Kom nu, NGO’er

Havisen smelter

Kilde: Politiken 9. april 2015 Tidligere energiminister Jens Bilgrav-Nielsen: Der er i høj grad brug for, at borgerne engagerer sig i den politiske debat. Og det kan nytte. Det erfarede jeg, da det i 1990 faldt i min lod som energiminister at udarbejde den første handlingsplan, hvor energi-og klimapolitikken var sammentænkt. Adskillige enkeltpersoner og organisationer spillede konstruktivt ind. Det var fx forskere på Aalborg Universitet, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Folkecentret for Vedvarende Energi. Indspillene var typisk saglige og velfunderede og en klar udfordring for de etablerede energiselskabers traditionelt tænkende eksperter. Indspillene stimulerede kraftigt den offentlige debat om energipolitikken og fik betydning for indholdet af Energi 2000, som blev fremlagt for 25 år siden. Det er nu april og god væksttid for græsrødderne. Udnyt muligheden!

Kilde: National Snow and Ice Data Center, 7. april 2015 Normalt er marts den måned på året, der har mest havis, men i år var det februar. Maximum for udbredelsen af havis faldt i år 15 dage tidligere end gennemsnittet for 1981-2010, som er den periode, hvor der er blevet foretaget omhyggelige ismålinger via satellit.

Sort snak Kilde: Leder i Politiken 1. april 2015 Ansatte inden for social- og sundhedssektoren kan gå med rankere ryg end de fleste i disse dage. Deres pensionskasse, PKA, som forvalter formuen for 265.000 medlemmer, går til klimakamp mod nogle af verdens mest forurenende energiselskaber. Første skridt er at sortliste 31 kulselskaber, som ifølge PKA er uden for pædagogisk rækkevidde. Næste skridt er at bede yderligere 23 selskaber om at

tage deres kulsorte energiprofil op til ny overvejelse. Det er 200 milliarder kroner, PKA flytter rundt på. I danske akademikeres pensionskasser har man ingen aktuelle planer om at gå ind i en kritisk dialog med klimaødelæggende kulselskaber.

Havet er ved at drukne i plastaffald Kilde: Jyllands-Posten. 5. april 2015 Der flyder minimum 5,25 mia. plastikpartikler rundt i verdenshavene, hvor de både er til skade for dyr og mennesker. 268.940 tons! I 2013 var den globale produktion af plast nået op på 270 mio. tons, hvilket i forhold til 1975 er en stigning på 647 pct. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre for at afhjælpe problemet. En af de mest profilerede løsninger kommer fra den nu 20-årige hollænder Boyan Slat, der allerede som 16-årig begyndte at arbejde med en indsamlingsmetode, der modtog

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet. • fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

www.papiruld.dk • 48 14 11 88

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Best Technical Design-prisen fra Delft University of Technology.

Væksten kommer fra vind Kilde: Politiken 9. april 2015 Prisen på elektricitet i Tyskland faldt med 14 procent i marts i forhold til februar. Af en eneste grund: Det blæste rigtig meget i marts. Det illustrerer krystalklart pointen, som den amerikanske økonom Jeremy Rifkin afleverede på en stor energipolitisk konference i Berlin i begyndelsen af april: at de lande, der har investeret mest i vedvarende energi, også vil være dem, der kan få den største økonomiske vækst, fordi energien i realiteten bliver gratis, når den vedvarende energi er sat op og betalt. Rifkin kender Danmark rigtig godt: ”Danmark er et flagskib og et fyrtårn: I får op mod halvdelen af jeres elektricitet fra vind, og I er dermed et stjerneeksempel til efterfølgelse for andre små lande.”

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

Danmarks største elkedel er en grøn investering Kilde: TV2/Østjylland 8. april 2015 Den 8. april tændte rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S), for Danmarks største elkedel på Studstrupværket. Elkedlen, der består af to beholdere, kommer nemlig til at varme vand ved hjælp af vindmøllestrøm, der er i overskud. Det skal give grønnere varme, og det kan også sikre en god pris på varmen. De to beholdere er hver på 40 megawatt og har i alt kostet 72 millioner kroner.

Vælgerne: De røde er bedst til det grønne Kilde: Altinget 9. april 2015 Ifølge danskerne er en rød regering bedst på det grønne område. Det viser en ny meningsmåling om energi- og klimapolitik og miljøpolitik. På miljøområdet mener 46 procent af

Alt i VVS | Solvarme Varmepumper Pillefyr | Brændekedler

danskerne, at en rød regering er bedst, mens 26 procent svarer en borgerlig regering. 28 procent svarer ved ikke. I forhold til energi og klima ligger kombattanterne en smule tættere, hvor 41 procent peger på de røde, og 31 procent på en borgerlig regering. 27 procent svarer ved ikke. Målingen viser også, at de grønne politikområder bestemt ikke er langt nede på vælgernes dagsorden. Ud af 17 politikområder svarer 14 procent af danskerne, at miljø, energi og klima er et af de tre vigtigste.

Earthrise Kilde: Al Jazeera Media Network 13. April 2015 Det arabiske medienetværk Al Jazeera har en række projekter samordnet under fællestitlen Earthrise. De enkelte tidsskriftartikler, radioprogrammer eller film, rækker fra økologiske, videnskabelige initiativer til teknologi og design. Det kan være landsbyprojekter eller globale projekter, og som regel går projekterne ud på at finde konkrete løsninger, der kan genskabe klodens naturlige systemer, og føre til at verdensøkonomien kan hvile på grønne principper. Således har Russell Beard i the Real Junk Food Project erklæret krig mod de love og selskaber, der er årsag til det enorme spild af mad.

Hover KirKevej 49 | 7100 vejle Niels reiter, aut. vvS-installatør: 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk 44

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Samme Russell Beard rapporterer fra et kinesisk pedaldrevet drypvandingssystem og fra et område, hvor man eksperimenterer med dyrkning af afgrøder på saltholdig jordbund.

aktive oliefyr i Danmark,” siger energipolitisk chef hos EOF Jacob Stahl Otte.

Oliefyret er på retræte

Kilde: Journal of Occupational & Environmental Medicine, nov. 2014, vol. 56, iss. 11 Et omfattende studie udført af Massachusetts Institute of Technology og Cambridge University viser, at det ikke medfører skader at bo nær vindmøller. Citat: ”Der er ingen sammenhæng mellem støj fra vindmøller og sundhedseller andre indikatorer på skader på den menneskelige sundhed.”

Kilde: Energy-Supply 9. april 2015 Ifølge Danmarks Statistik er der 231.000 oliefyrede boliger i Danmark. Og nu har Energi- og Olieforum (EOF) opgjort, at blot 87.000 oliefyr fik leveret olie i 2014. Opgørelsen tager ikke højde for oliefyr med så lavt forbrug, at de ikke havde brug for olie hvert år. ”Men vores bedste gæt er, at der findes cirka 100.000

Ingen sundhedsrisiko ved at bo nær vindmøller

Økologisk byggeri

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

Kilde: Jyllands-Posten 12. maj 2015 og DR, P1 21. maj 2015 Borgerrepræsentationen i København vedtog primo maj et forbud mod boringer efter skifergas af hensyn til grundvandet. Da grundvandet til hovedstaden kommer fra en stor del af Sjælland, gælder forbuddet for hele Sjælland. 21. maj, fastslog energiminister Rasmus Helveg Petersen, at der ikke ville blive boret efter skifergas i Nordsjælland. Nordsjælland og Vendsyssel rummer de samme geologiske formationer i undergrunden og er dermed de eneste dele af Danmark, der potentielt kan indeholde skifergas.

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Ingen boringer på Sjælland

www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

RÅSTOF

Deadlines for annoncer: 3/15: 14. september 2015 4/15: 16. november 2015 1/16: 15. februar 2016 2/16: 17. maj 2016

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

Aktiviteter

10. juni

Hjortshøj, Aarhus

VedvarendeEnergi Midtjylland Udflugt og rundvisning i andelssamfundet i Hjortshøj kl. 16-18. Tilmelding ved Christian Rundager (VE Aarhus) på rundager@gmail.com

12-14. juni Aarhus

UngEnergi UngEnergi er i år partnere på NorthSide Festivalen, hvor de skal videreformidle gejst og viden til festivalens øvrige frivillige. Find os back-stage.

17. juni Aarhus

20-21. august København

EnergiTjenesten Konference om Bæredygtigt Byggeri. Kom og mød EnergiTjenesten i Bella Centret. Kontakt Søren Pedersen på sp@passivhus.dk

27-30. august Aalborg

UngEnergi UngEnergi er med til Aalborg i Rødt d. 27. – 30. august. Kontakt Nanna på nannameineche@hotmail.com.

4-6. september Aarhus

21. august Kolding

UngEnergi UngEnergi laver bæredygtig mad til folket og udbreder budskabet om Kål frem for Kød. Kom og få smagsprøver. Mere info: Pernille UngEnergi Aarhus, pernillesommer@hotmail.com. UngEnergi UngEnergi Kolding er til Kulturnat i Kolding, hvor de laver eventen Fadøl frem for flasker. For mere info Frederik frmot12@ student.sdu.dk

12-19. september Aalborg

24-30. august Letland

VedvarendeEnergi SustainableFoods: Fællesspisning og infoaften for nye frivillige i VedvarendEnergi Aarhus. Tilmelding til Christian Rundager (VE Aarhus), på cr@ve.dk 46

UngEnergi UngEnergi deltager ved Low Carbon Youth Training i Letland. Kontakt Judit på olesen@ve.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Sommer 2015

UngEnergi UngEnergi Aalborg deltager i Bæredygtighedsfestival i Aalborg. Find deres stand på Toldbodsplads. Mere info, Nanna (UngEnergi Aalborg) på nannameineche@ hotmail.com.

Det kommer til Efteråret

e c r u esso

r e s l e r a p

bes

Der er en begrænset mængde ressourcer på denne klode. Med en stigende verdensbefolkning skal vi bruge ressourcerne stadig smartere. Ellers kommer vi til kort.

Foto: Jens niklasson

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | sommer 2015

Kære medlem

Har vi din email? For at undgå for mange administrations omkostninger har vi brug for din email. På den måde kan vi bruge færre ressourcer på at slikke frimærker og i stedet flere på klimaet. Send os din email til ve@ve.dk og noter navn eller medlemsnummer, som du finder her på bagsiden af RÅSTOF.