Nr.2/2014 RÅSTOF Magasinet

Page 1

Sommer 2014

Sport i at spare energi VE versus A-kraft Del med din nabo

UngEs

ressourceforbrug


Kolofon

Indhold 3 Leder 4 Hurtig omstilling til vedvarende energi VedvarendeEnergis dokumentation for hvordan vi undgår de katastrofale klimaændringer.

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk Redaktion Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen og Hans Dollerup (valgt af LØB), Lars Keller, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), randi Pisani, sigrid soelberg Vestergaard, Charlotte Hedegaard søby, morten steen Christensen og Henriette Vest Jensen. redaktionen afsluttet: 27.05.14 Næste nummer udkommer: 11.10.14 Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk. oplag: 2.300 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard søby Tryk: Lasertryk IssN 0903-9538 artikler i magasinet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse. Forside: Unge er superforbrugere, men måske er der en ny tendens på vej. Foto: sune L. Andersen Indhold ”Unges ressourceforbrug”er samlet af Henriette vest jensen og Mette raaschou.

6 Træerne vokser ikke ind i himmelen Kan man med god CO2-samvittighed køre bil, blot man planter nogle træer? Det mener Kristian Jørgensen ikke. ”Klimaneutralitet som mål er i mine øjne et fatamorgana og genstand for forfejlede antagelser.”

7 Introd. til Unges ressourceforbrug 8 Nyt eller gammelt? Der var ikke mange tanker om deleøkonomi og genbrug ved en interviews på gågaden i København.

9 Ungdom på vækstens rulletrappe Unge lever gennem IT og det sviner. Det er udgangspunktet for Alice Grønhøj og Toke Haunstrup Christensen, der specifikt undersøger unges ressourceforbrug.

12 Mobil uden bil UngEnergi har sat fokus på unges transportvaner. Mere end 50% af de adspurgte svarede, at cyklen er det primære transportmiddel, også selv om de havde kørekort.

20 Fund af råstoffer får konflikt i Mozambique til at blusse op

22 Nye gebyrer for solcelleanlæg Elnetselskaberne har lovmæssigt ret til at opkræve betaling for de omkostninger, som solcelleanlæg tilsluttet elnettet medfører.

24 KORTNYT 28 Fra gasfeber til vanvid Den 25. juni 2014 beslutter Frederikshavn byråd, om efterforskning efter skifergas skal igangsættes.

30 Er der en kinesisk miljøbevægelse? I Kina findes der både offentlige og uafhængige miljøorganisationer. Og de samarbejder på kryds og tværs.

33 Deleøkonomien er over os Om delebiler, GoMore-lift (fælleskørsel via nettet, red.), værktøjskollektiver, plæneklipperlaug, fælles havedage, høstfest og øl over hækken.

14 Fra telt til taske Tasker, puder, bæltetasker, rygsække, sækkestole tryller Cille Hjort frem af gamle telte og bannere.

15 Elforbruget på spil Med ny teknologi kan der gå sport i miljøbevidst adfærd. ”Deraf kom ideen med NRGi app’en, som en fed gadget,” siger Astrid Søe.

16 Er dit CO2-regnskab rødt eller grønt? UngEnergi har spurgt tre tilfældige unge om deres forbrug. Du kan selv teste din CO2-udledning!

2

Helen Caldicott ankom til urankonferencerne i Nuuk og København direkte fra en debat i Japan om ulykkerne på atomkraftværket i Fukushima.

Udenlandske mine- og gasselskaber investerer for tiden milliarder af dollars i Mozambique. Samtidig er en gammel konflikt mellem regeringsstyrker og oprørsstyrker brudt op. VedvarendeEnergis udviklingsprojekter i den tidligere portugisiske koloni må justeres.

Udgivere vedvarendeenergi og landsforeningen økologisk Byggeri (løB) Redaktionsadresse Klosterport 4 e, 1. sal 8000 Aarhus C Tel 86 76 04 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

19 Det globale ansvar

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | sommer 2014

37 Anmeldelser 40 Spørgsmålet er afgjort: VE mere omkostningseffektiv end A-kraft Ny undersøgelse konkluderer, at vind- og solenergi er langt billigere end atomkraft – selv når man tager behovet for reservekapacitet i betragtning.


Leder

s30

Foto: colourbox

s22

Den dårlige og den gode nyhed Verdens hidtil værste ulykke på et atomkraftværk fandt sted i Tjernobyl i 1986. Her 28 år efter skriver JyllandsPosten (19.maj): ”Tjernobyl-ulykken truer stadig. Den radioaktive stråling har nedsat nedbrydningen af blade i skovbunden. En skovbrand er derfor en risiko, og den giftige aske med cæsium-137 vil kunne nå andre lande.” De Østeuropæiske lande ligger mest ligefor, men Vesteuropa vil også kunne nås, lige som det var tilfældet i april 1986, hvor samerne i Nord-Sverige måtte aflive og begrave tusindvis af rensdyr, fordi rener lever af lav, der i høj grad ophober radioaktivitet. Nu skal vi åbenbart til at holde øje med vindretningen, hvis der opstår skovbrand i en region i Ukraine! I dette årti er verdens dyreste atomkraftværk ved at blive opført i Hinkley, UK. Her i bladet (side 40) kan man læse den gode nyhed, at mens atomkraftværker bliver stadig dyrere, bliver vedvarende energi stadig billigere.

FOKUS:

Unges ressourceforbrug

s7-18

s33

Hans Pedersen, redaktør

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

3


Aktuelt AF GUNNAR BOYE OLESEN

Hurtig omstilling til vedvarende energi Mens klimaforskerne sender stadig alvorligere advarsler om katastrofale klimaændringer, og oliespecialister fortæller, at olieproduktionen er ved at toppe, er de danske politikere ved at reducere klimaambitionerne. For at vise en anden vej er vi i VedvarendeEnergi ved at lægge sidste hånd på en ny vision med planer for hurtigere omstilling til vedvarende energi. Øverst på dagsordenen for omstillingen er at få danskerne med. Og det er ikke nok, at det store flertal passivt støtter vedvarende energi, som meningsmålinger viser. Danskerne skal selv være med til omstillingen, lige fra hjemmebanen til vindmøllelaug, fælles biogasanlæg, grøn varmeforsyning og grøn transport. Lokal organisering er en måde at få en omstilling til at ske, der samtidig styrker lokalsamfundet. Det er også en måde at få sunde lokale dialoger, der kan skabe lokal støtte frem for lokal modstand. Og den lokale støtte er til glæde for både lokalsamfundet og for hele Danmark. Vi vurderer at med den nuværende, konfliktfyldte opstilling at vindmøller, kan vi måske nå 4000 MW vindkraft på land, 500 MW mere end vi har i dag. Hvis vi i stedet får lokale projekter, der støtter lokalområderne, forventer vi over 5000 MW vindkraft på land. Også for de kystnære havmøller betyder lokal støtte meget, selvom de er uden for hørevidde. Dermed kan vi omstille

4

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

til vedvarende energi med færre af de dyre havmøller placeret til havs. Og det betyder noget for elforbrugernes regninger: en kWh havmøllestrøm hæver forbrugernes regninger omkring 4 gange så meget pr kWh som en kWh landmøllestrøm. Og da vindkraft presser elprisen ned, betyder landmøller næsten intet for elprisen, men det gør havmøller. Når havmøllerne gør omstillingen dyrere, gør de også den politiske modstand mod omstillingen større, og dermed risikerer vi, at den går i stå.

Varierende afgifter – tak! Den svingende energi fra vind og sol skal bruges effektivt, når den er der. Det kan lade sig gøre med varmepumper i fjernvarme, brintproduktion til brintbiler suppleret med elbiler og meget andet. Men i dag mangler den økonomiske gulerod: et fjernvarmeselskab skal betale 76 øre/kWh + moms for 1 kWh el, som sælges til 0 øre/kWh fra vindmøllerne. Så meget er afgifter, distributions- og trans-


Aktuelt

missionstariffer, PSO m.m. Hvis vi skal have massive investeringer i fleksibelt forbrug, skal vi også have afgifter og tariffer, der varierer med andelen af vind og sol i elforsyningen. Det vil give et kraftigt skub i den grønne omstilling. For at få fleksible afgifter er der behov for en politisk indsats og et opgør med Skatteministeriets frygt for at prøve noget nyt.

Spar og vind Omstillingen handler også om at spare på energien, både i boliger og erhverv. Boliger kan spare 40% på varmen med god økonomi; men der skal mere fart på renoveringerne, hvis vi skal nå det til 2030. Der skal også nyt til, fx mange flere varmegenvindingsanlæg, der ofte kan betale sig i forbindelse med renoveringer. Isolering og varmegenvinding giver et bedre indeklima i mange boliger, de fjerner fugt uden at spilde energien. Sådan er det med mange af forslagene til omstillingen: energibesparelser og vedvarende energi kan ofte gå hånd i hånd med forbedringer af boliger, udvikling af lokalområder og mindre forurening fra landbrug.

Grøn transport På et bestemt område vil omstillingen give mange fordele men også kræve, at mange lægger nogle vaner om: omstillingen til bæredygtig transport. Vore forslag om en reduktion af biltrafikken med 1/3 frem til 2030 og en samtidig omstilling til tog, cykler samt busser vil gøre det muligt at gøre vore bycentre langt mere attraktive, og at livet mellem husene kan blomstre. Samtidig vil den bedre kollektive trafik, overvejende betalt af de nye passagerer,

gøre det muligt at komme hurtigere og behageligere rundt i landet. Og overgangen fra diesel til el og brint i transporten vil fjerne vor vigtigste luftforurening, til glæde for alle, ikke mindst de tusinder der undgår at dø af partikelforurening. Oven i vil den øgede brug af cykler gavne folkesundheden markant. Alt dette er så kombineret med næsten klimaneutral transport og uafhængighed af import af den olie, vi snart ikke har mere tilbage af i den danske undergrund. Til gengæld for alle fordelene skal en del flytte tættere på deres arbejde, og bilisterne skal omstille 1/3 af kørslen til kollektiv transport og cykler, samt skifte bilen ud med el- eller brintbil - gerne på delebasis. Vælger man delebilløsningen, er der også penge at spare. Hvis transportomstillingen skal lykkes, skal politikerne turde gøre op med de "hellige trafikkøer" og gå imod lobbyister, der i årtier har fået bevilget milliarder til stadig flere veje, og de senere år har fået reduceret bilafgifterne med 7 milliarder kr. Desværre mangler en transportbevægelse til at gå imod lobbyisterne. Energibevægelsen fik skubbet til danske energiplaner, så vi undgik atomkraft og er ved at kvitte kulkraft. Hvis alle de, der får fordelene ved grøn transport, ville gøre en tilsvarende indsats, kunne vi på få år vende billedet - også politikernes.

Læs meget mere på www.ve.dk Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi.

- and you are part of it

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

5


Baggrund AF KRISTIAN JØRGENSEN

tegning: Morten Telling/Moxtell Productions

Træerne vokser ikke ind i himmelen

Skovrejsning er fint, men det er ikke i praksis muligt at eliminere vores CO2-forbrug ved at plante træer. Projektet ”Folkeskoven.dk” (se Råstof 4/2013) skal få danskerne til at involvere sig i dansk skovrejsning. Hvis man finansierer plantningen af 21 træer, modtager man et klistermærke til bagklappen af bilen med teksten ”Jeg er CO2-neutral” med henvisning til, at udledningen fra bilkørsel neutraliseres. Det er en påstand, jeg finder problematisk, og signalet er uheldigt. Klimaneutralitet som mål er i mine øjne et fatamorgana og genstand for forfejlede antagelser. Lad os sætte det i et simpelt tidsperspektiv og rejse tilbage til der, hvor vi mennesker for første gang satte ploven i jorden og gav jæger/samlerkulturen baghjul. Meget tyder på, at vi allerede dengang med et befolkningstal svarende til en promille af det nuværende og et forbrug udelukkende baseret på biosfæren, begyndte at ændre atmosfærens sammensætning af klimagasser mærkbart. Ikke engang stenaldermanden kunne således drikke af neutralitetens hellige gral, og i dag drikker vi klima-neutralt mineralvand i flasker af bioplast og griller majs på CO2-neutralt grillkul sejlet op fra Australien. Det biobaserede samfund er ingen nyhed, og det har tidligere lagt det europæiske kontinent skovfrit 6

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

hen i det meste af et årtusind – en tendens vi har set udfolde sig over de øvrige kontinenter i nyere tid med regnskovenes forsvinden. Med skovmassivernes ødelæggelse forsvandt et stort naturligt CO2-lager, som vi ikke siden har erstattet. Vi skal altså plante ufattelig mange træer fremadrettet, før vi når et punkt, hvor vi kan neutralisere et merforbrug baseret på fossile brændstoffer. Dertil kommer, at det er fuldstændig ligegyldigt at plante træer. I Danmark kommer skov helt af sig selv. Endvidere er det kun et fåtal af de plantede træer, der når voksen stadie. Det giver derfor ingen mening at fremskrive et klimaoptag baseret alene på antallet af træer. Den vigtigste faktor er, hvad der sker med skovarealet på sigt. Brænder vi biomassen, er det end ikke neutralt i sig selv, så hvordan skal det samtidig kunne neutralisere bilkørsel? Udlægning af nye skovarealer er fantastisk på mange måder, men det afdrager kun på renterne af en gammel klimagæld. Folkeskoven.dk inddrager folk i en udmærket sag om at øge det danske skovareal men fejler i kommunikationen. Vi vinder intet på selvbedrag om, at vi kan neutralisere vores fodaftryk ved at flå enkelte elementer ud af en stor kompliceret sammenhæng. Kristian Jørgensen er VedvarendeEnergi koordinator på By-Dels-projektet.


AF HENRIETTE VEST JENSEN

Unges ressourceforbrug fokus

Fokus i dette nummer | UNGES RESSOURCEFORBRUG

Unges ressourcer Det er tit de unge, der får skældud for at stå for længe under bruseren eller for skødesløst at svine med skrald i bybilledet og på festivaler. Det er dem, der køber nyt uden omtanke eller glemmer at slukke på kontakten. Men hvordan er det at være ung i dag? Har de unge et højere forbrug sammenlignet med andre aldersgrupper, og er den moderne teknologi ene udgifter i klimaregnskabet? UngEnergi har anbefalinger til, hvordan unge kan gøre en forskel på vejen mod at bremse klimaforandringerne og arbejder fortsat på at komme med flere konkrete råd. Køb for eksempel ikke altid nyt, men forsøg dig med genbrug eller del med dine venner. Og overvej at rejse mindre med fly, det udleder virkelig meget CO2. Tag i stedet på festival i din sommerferie. Se mere på vores hjemmeside: www.ve.dk/ungenergi.

Foto: Colourbox

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

7


FOKUS Unges ressourceforbrug

Man skriver om en tendens i samfundet, hvor man deler, genbruger og producerer bæredygtigt. Men på denne forårsdag var der ikke mange tanker om deleøkonomi og genbrug på gågaden i København.

AF CLARA KNUDSEN

Rebekka – Studerende ”Jeg købte nyt. Jeg vidste ikke lige om man kunne købe det jeg skulle bruge som brugt. Men jeg undersøgte det nok heller ikke ordentligt inden jeg købte produktet.”

Cenia – Tandplejer

Christian – Arbejder i Søværnet ”Jeg købte nyt, jeg manglede pludselig nogle højtalere. Og jeg kommer nemlig ikke herfra, så jeg overvejede slet ikke at købe brugt. Jeg ved ikke hvor man skulle finde brugt elektronik andet end i den blå avis. Derudover er der ikke reklamationsret på brugte produkter.”

”Jeg har købt noget nyt. Hvis der er noget tøj jeg gerne vil have, så køber jeg det. Flere overvejelser gør jeg mig egentlig ikke.”

Gry – Elev som veterinærsygeplejerske

Leo – Pensionist

”Jeg har lige købt de her solbriller for 5 minutter siden. Jeg skulle hurtigt bruge nogen, fordi jeg havde glemt mine egne, og de her kostede kun 30 kroner i Tiger. Hvis der lige havde været en genbrugsbutik, så havde jeg klart overvejet at købe der i stedet.”

”Jeg købte en ny jakke, og jeg overvejede slet ikke at man kunne købe noget brugt.”

8

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

Lizette – HR konsulent i en offentlig styrelse ”Jeg har lige købt noget nyt. Min datter skal konfirmeres i år, så vi har været ude at købe en ny kjole til hende.” Clara Knudsen er med i UngEnergi Fotos: Mette Emilie Pedersen


Unges ressourceforbrug fokus

”Ungdommen” er en livsfase, fyldt med muligheder, oprør, identitetssøgen og optimisme. Men er det også en livsfase med et særligt forbrug? Og hvorfor er det interessant at se specifikt på unges forbrug? Ekspertinterview med Alice Grønhøj og Toke Haunstrup Christensen.

IT-udstyr som telefoner, fjernsyn, computere og spilkonsoller står for en stadig større del af vores energiforbrug. I vores huse står maskinerne og brummer og blinker til at underholde og hjælpe os i dagligdagen. Faktisk bruger de så meget, at omkring 30% af vores husholdningers elforbrug går til vores IT-udstyr. Derfor er IT en væsentlig ting at kigge på, når vi skal reducere vores energiforbrug og CO2 udslip.

Dette er også omdrejningspunktet for Toke Haunstrup Christensens forskningsprojekt, hvor unges brug af IT og energi er i fokus. ”Når vi kigger på de unge i vores projekt, så er det fordi, de bruger IT særligt intensivt. De er meget intensive brugere af IT i deres dagligdag” siger Toke. Men hvad med andre aldersgrupper kunne man spørge, de bruger jo også elektronik? Jo, men der er en forskel, mener Toke: ”Især med IT og

unge er det deres kerne. Det er det, de er optaget af. Kommunikation med vennerne og underholdning på YouTube. Det er det, der giver mening for dem, det er det, der er en del af deres hverdagsinteraktion med andre. IT er den ilt de indånder, det er den atmosfære, de befinder sig i. Hele tiden kører det jo bare”. Også Alice Grønhøj refererer til unges energiforbrug i hjemmet som et sted, hvor der forbruges mere: ”Det

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

9


FOKUS Unges ressourceforbrug

kymringen til deres dagligdag. Og udfordringen for unge er måske større, fordi der sker så mange ting i deres liv. De er jo i en fase, hvor deres identitet er under opbygning, og der er mange hensyn, der skal tages. Miljø konkurrerer med økonomiske hensyn og sociale hensyn: Hvad gør kammeraterne? Hvilken kjole skal jeg købe til festen lørdag aften? osv.” Så man kan ikke se på den unge alene. Det er også vigtigt at se på den kontekst, som de unge lever i, samt det samfund og den hverdag de vokser op i. Toke Christensen fremhæver også de udfordringer, der er for de unge, ved blot at vokse op i det samfund vi har i dag: ”Udfordringen er den generelle vækst” siger Toke, og fortsætter: ”De unge er jo en del af et samfund, der grundlæggende er vækstorienteret. Det er som at stå på en rulletrappe: Hvis bare man står stille, så ryger man med op. Hvis man rent faktisk skal undgå at øge sit forbrug, skal man løbe ned af trappen imod alle de andre, så det bliver sådan en modstrøms oplevelse. Så vi er jo hele tiden med til at øge forbruget, og det går på tværs af os alle sammen. For det er naturligt, når alle andre gør det samme. De unge kan jo ikke gøre noget, som er radikalt anderledes end deres forældre. Men man kan rejse spørgsmålet, der kan føre til nogle mere grundlæggende, kulturelle, politiske valg”. Og dermed er vi nået til spørgsmålet: Kan (og vil) de unge så overhovedet gøre noget for at nedsætte deres forbrug?

Kan de unge gøre en forskel? De unge står på vækstens rulletrappe Alice Grønhøj fremhæver, at de unges opvækst har betydning for deres miljøorienterede holdninger og handlinger. Først og fremmest smitter forældrenes miljøbevidsthed af på børnene. Desuden har den specielle livsfase de unge er i også en betydning: ”De unge er egentlig miljøbekymrede nok, men det er svært for dem at koble be10

Alice Grønhøj fremhæver først og fremmest, hvor vigtigt det er at kigge på de unge, fordi de er fremtidens forbrugere og fremtidens beslutningstagere. Her retter Alice især blikket mod familierne og hjemmets rammer som det rum, hvor der er mulighed for at påvirke miljøværdier og handlinger. Et eksempel er hvordan man får forbrugsvaner med fra barndommen: ”Når vi kigger på, hvordan børn og

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

Foto: Charlotte Hedegaard Søby

er karakteristisk, at unge der bor hjemme bruger meget energi sammenlignet med forældrene. Energien i husholdningen er afhængig af, hvor mange mennesker der bor der, men hvis man lægger en ung til, så bruges der forholdsvis mere energi, end hvis det er en anden voksen, der bliver lagt til”. Ud over unges energivaner undersøger Alice Grønhøj også holdninger og værdier til andre miljøvenlige handlinger, såsom køb af økologi og affaldssortering, i sin forskning. Alice har specifikt fokuseret på hjemmeboende unge, og den rolle som familien og den fysiske kontekst betyder for de ”små hverdagshandlinger, hvor unge kan handle miljøvenligt. ”I vores undersøgelse fandt vi ud af, at unge som bor hjemme er en smule mindre miljøorienterede end deres forældre. Når man kigger på værdier og holdninger, er der ikke så stor forskel, men de er noget mindre miljøorienteret i deres handlinger. Og det er i forhold til almindelige ting som at sortere affald, spare på energi og købe økologisk”. Dog fremhæver Alice, at unge på nogle måder også er mere miljøvenlige. For eksempel viser hendes undersøgelse, at de er mere miljøvenlige på transportområdet, fordi de kører mindre i bil end deres forældre. Men hendes undersøgelse viser først og fremmest, at unge halter bagefter, når det kommer til miljøvenlige handlinger. Umiddelbart tegner der sig et billede af, at de unge er særligt forbrugende miljøsyndere. Men kan man skyde skylden på ungdommen, eller er der også andre ting som spiller ind?

AF METTE RAASCHOU

unge lærer, så lærer de af, hvad forældrene gør. De lærer af, at de går i Kvickly og køber økologisk mælk. Det forbrug er ret tydeligt. Men energiforbruget er ret svært at afkode, fordi det er usynligt”. Ét af projekterne, som Alice har været involveret i, handlede netop om at vise familiens elforbrug ved hjælp af en skærm, der blev sat op i køkkenet. Skærmen viste en oversigt over familiens forskellige el-apparater og deres forbrug. Det medførte, at familien snakkede mere om deres elforbrug, fordi de kunne snakke om det, de så på skærmen. ”Hvis man kan lave det synligt, så er det et skridt på vejen.


Unges ressourceforbrug fokus

Står de unge på spring for at ændre livsstil? Eller er det forbeholdt de få for alvor at være ressourcebevidste? Hvor står du?

Hvor det bliver synligt for børnene, hvad forældrene gør, og det bliver synligt for dem selv, hvad forbrug indebærer” afslutter Alice. Unge kan gøre en forskel ved at ændre deres forbrug, mener Toke. Måske er det ikke ændringer i hverdagen, der fører til de store energibesparelser på nationalt plan. Men hvis vi tænker på, at IT-udstyr udgør omkring 30% af husholdningers energiforbrug, kan ændrede vaner nedsætte forbruget en del. Samtidig fremhæver Toke, at man kan rejse spørgsmål om nogle mere grundlæggende, kulturelle, politiske valg, og nogle mere brede diskussioner om, hvad det er for et samfund, de

unge ønsker i fremtiden. Ønsker de for eksempel at være ”online” og underholdt hele tiden? Ikke nødvendigvis: ”Det som er tankevækkende hos de unge er, at man finder en ambivalens ved deres forhold til IT. Ambivalensen ligger i, at det fylder rigtig meget. De er glade for det, men de har også en oplevelse af, at det kan være trættende. Vi har fået nogle kritiske bemærkninger om det, at man skal være online og ”på” hele tiden. Det fylder for meget nogle gange. Og hvad jeg selv synes kunne være interessant var at rejse en diskussion om den her ambivalens – at det kunne være en god ide nogle gange slet ikke at

have noget kørende” afslutter Toke Christensen. Ungdommen er måske en tid, hvor der forbruges mere. Mere energi, mere tøj, mindre omtanke. Men som vores eksperter også påpeger, har kontekst, vaner og omstændigheder også stor indflydelse på miljøbevidstheden og handlinger. Så måske er det et fælles ansvar at spørge: Hvordan får vi vendt rulletrappen om? Interviewpersoner: Toke Haunstrup Christensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet og arbejder på projektet useITsmartly. Alice Grønhøj, lektor ved Aarhus Universitet.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

11


FOKUS Unges ressourceforbrug

AF HENRIETTE VEST JENSEN

Mobil uden bil UngEnergi har lavet en online rundspørge med fokus på unges transportvaner. Der kom 294 besvarelser. Undersøgelsens resultat er, at man i UngEnergi er opmærksom på den negative effekt, som transport har på vores planet. I vores undersøgelse svarede 79% af de adspurgte ja til, at de havde kørekort. Andelen af unge med kørekort var altså stor. Men kan der være en ny tendens på vej? For over 50% af de adspurgte svarede, at cyklen var det primære transportmiddel, også

selv om de havde kørekort. Det er absolut positivt i forhold til at reducere mængden af partikelforurening, hvis de unge faktisk ikke bruger deres kørekort.

Fællesskabstanken Danmark er lige nu ved at gennemgå en positiv udvikling i forhold til alternative transportmuligheder. Selv om mange stadig har deres egen bil, så har alternativer vist sig at være fordelagtige for mange. GoMore er en samkørselordning, der i dag har mere end 110.000 brugere, og i vores undersøgelse noterede mere end 20% af de unge, at de havde brugt samkørselordninger som GoMore inden for de sidste 3 måneder. Denne trend kan være med til at sætte fokus på deletanken og omtanke for miljøet på en meget konkret måde, og gør det lettere for alle de unge, som vælger kørekortet fra.

UngEnergis undersøgelse 79% unge har kørekort 50% unge bruger mest cyklen 20% unge bruger GoMore (el.lign.)

12

MED bilerne, går Danmark i stå Man ville også kunne reducere antallet af biler på vejene, hvis man kunne øge brugen af den offentlige transport. I vores undersøgelse spurgte vi de unge, hvad der kunne få dem til at bruge offentlige transportmidler mere. Og den faktor der

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

kunne få 86% af de adspurgte til at overveje offentlig transport oftere, var lavere priser. Som udgangspunkt kan vi antage, at de unge danskere umiddelbart ikke er negativt indstillet over for offentlig transport, men bare ikke benytter det, før det bliver billigere. Samfundet har en interesse i, at flere mennesker bruger offentlig transport. En reklame lød engang: Du sidder ikke fast i trafikken, du ER trafikken! Man sidder altså selv med ansvaret og bør kun benytte bilen, når alle andre alternativer er afprøvet. Flere cykler end biler på vejene skaber plads til at transportere flere personer, og det må være det optimale resultat. MED bilerne, går Danmark kort sagt i stå. Det at få flere mennesker til at bruge offentlig transport lader dog til at kræve nogle ændringer politisk set, for eksempel i forhold til offentlige reguleringer af bustakster.

Hvad gør de i andre lande? 88% af alle danskere over 18 år har kørekort. Men i Storbritannien oplever man, at de 17-20 årige i mindre grad tager kørekort. Faktisk er det kun 31% i denne aldersgruppe, som får sig et kørekort sammenlignet med 52% i 1991. En af årsagerne kan være, at flere mennesker flytter ind i storbyerne i dag. De har derfor ikke gavn af en bil, her kommer man nemmere og billigere omkring med offentlig transport eller på cykel og gåben. Til sammenligning med de danske unge vi spurgte, hvor 50% cykler dagligt, så bruger kun 2% af


Unges ressourceforbrug fokus

Fotos: Colourbox

Storbritanniens befolkning cyklen som et transportmiddel. Også undersøgelser fra USA, Japan og Storbritannien viser, at færre unge i dag tager kørekort. Energistyrelsen fremhæver, at transport er årsag til ca. 35% af Danmarks samlede CO2-udledning. Hvis denne tendens er gældende, kan det i sidste ende betyde en reduktion i transportsektorens CO2-udledning og derved mindre forurening. I USA har man dog fundet ud af, at selv om færre unge i dag tager kørekort, så er der til gengæld flere ældre mennesker med kørekort, end der var tidligere. Det kan hænge sammen med, at vi lever længere i dag. Denne ulige tendens ser man også i Storbritannien, hvor unge bilister på vejene bliver færre, mens de ældre bilister til gengæld bliver flere. I 2012 havde 42% af de 70+-årige i Storbritannien kørekort.

I Japan har man fundet ud af, at en anden årsag til at unge mennesker i mindre grad får kørekort, kan skyldes den intense brug af internettet. De unge kan i dag socialisere og gøre indkøb online, og behøver altså ikke forlade deres hjem for at købe ind til aftensmaden. I Michigan har man også fundet denne sammenhæng mellem internetbrug per person og reduktionen i antal af udstedte kørekort til unge.

I vores egen undersøgelse fra 2014 viser tallene, at 88% af de unge handler på nettet, og knap en tredjedel gør det månedligt. Så i stedet for at bevæge sig af sted i bil eller med andet transportmiddel, bliver den nye generation hjemme bag skærmen og bestiller online. Noget tyder altså på, at Danmark lige såvel som Japan, USA og Storbritannien vil kunne opleve en nedgang i antal unge, der får kørekort, sideløbende med en øget e-handel.

Lad bilen stå – gå online Udbredelsen af internetbrug er steget støt de senere år, og andelen af danskere, der bruger internettet hver dag, er steget fra 57% i 2005 til i dag at ligge på 84%. Lige som i Japan og USA handler danskerne underholdning, tøj og ferieophold på nettet. Faktisk er e-handel blevet så populært, at 77% af den danske befolkning i 2013 handlede på nettet. Til sammenligning var det kun 42% i 2004.

DTU Institut for Transport, Danmark Transportation Research Institute, Michigan, USA National Travel Survey, Storbritannien Danmarks Statistik Henriette Vest Jensen er cand.ling. merc, aktiv i UngEnergi.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

13


FOKUS Unges ressourceforbrug

Foto: josefine andersen

AF METTE RAASCHOU

Interview med Cille Hjort, 26 årig iværksætter og ejer af firmaet We:Re, et firma baseret på genbrug, design, upcycling og det at give affald ny værdi. Tasker, puder, bæltetasker, rygsække, sækkestole - der er ikke grænser for, hvad Cille Hjort kan trylle frem af gamle telte og bannere. Konceptet bag Cilles virksomhed We:Re (We Recycle) er bygget op på et ideal om bæredygtighed: At lave unikke produkter ud af noget, der ellers ville blive smidt ud. RÅSTOF besøgte Cille, for at høre hvordan hun, som ung iværksætter, sætter fokus på ressourcer og genbrug.

Hvordan opstod ideen til We:Re? Det startede med et skoleprojekt på TEKO, hvor vi havde om bæredygtigt design. Nogle af os havde været på Roskilde festival sommeren inden, og så blev vi enige om: Hvad med alle de ressourcer, kan vi ikke gøre noget? Og så har det udviklet sig derfra.

Hvad er konceptet? Hele konceptet er genanvendelse og upcycling. Det vi overordnet gør 14

er, at skabe værdi i tabt værdi. Vi tager noget, som folk ikke mener har værdi, og genanvender det og giver det værdi. Mange af tingene ville ellers gå tabt.

Hvordan foregår det i praksis? Materialerne koster jo i princippet ikke noget, men forarbejdelsen kræver meget i forhold til at købe nye materialer. Først skal materialerne vaskes og klippes, det gør jeg herhjemme. Så bliver de sendt til produktion i Letland, hvor de bliver syet, og så sendt retur. Og så er der nogen, fx Aarhus Universitet, som gerne vil købe noget igen. Modellen er, at du afleverer noget, og så køber du noget retur af dit eget – og så står du til sidst med et unikt produkt.

Ja, det er ikke bare genbrug, men fedt genbrug! Ja, det er sindssygt vigtigt for mig, at det er fedt og ikke bare har et hippie look. At det bliver allemands-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

eje. Nogle tænker måske, at noget kan sende en signalværdi, som man gerne vil tage afstand fra, hvis man ikke lige er en del af den verden, hvor for eksempel miljø er sejt. Så jeg har valgt at henvende mig til et meget bredt publikum.

Har du selv altid gået op i miljø? Ikke rigtigt. Jeg er sådan et slut 80’er start 90’er barn, dengang tænkte man ikke på det. Men jeg er blevet mere bevidst med tiden. Også fordi jeg ved, at lige pludselig har vi ikke flere ressourcer, og hvad gør man så? Altså er vi nødt til på verdensplan at begynde at genanvende! Det handler i bund og grund om udbud og efterspørgsel, så hvis vi som forbrugere begynder at efterspørge mere af det, så ændrer det sig forhåbentlig. Se mere på www.were-bags.com


AF STEPHANIE NØRHAVE KRISTIANSEN OG HENRIETTE VEST JENSEN

Unges ressourceforbrug fokus

Elforbruget på spil "Mor, nu bruger du altså for meget energi – og på det helt forkerte tidspunkt!" Sådan lød det fra 10-årige Rumle og 13-årige Svante, da forbruget i familien Søe’s bolig gav en rød smiley på deres mobilapplikation.

Fra viden til handling Man kan aflæse sit forbrug på måneds-, dags- og timebasis via app’en, ligesom det er muligt at sammenligne forbruget i forskellige perioder. "Det er skide skægt for drengene at kunne SMS’e til mig, når jeg har vasket tøj kl. 12.00, og så med en skideballe og en sur smiley. Og de kan se, hvordan strømforbruget pludselig stiger, når de kommer hjem fra skole med deres venner, og alle kobler på. Det eksploderer jo." App’en giver Astrid og hendes familie overblik over deres elforbrug. Og derudfra kan de så handle. Ved hjælp af røde og grønne smileys bliver man guidet til den mest muligt energibevidste adfærd. "Vi har lært," fortsætter Astrid, "at sætte opvaskemaskinen og vasketøjet over, mens fabrikkerne ikke bruger strøm, sådan at vi kun bruger grøn energi. Det er næsten blevet en sport at spare på energien herhjemme."

miljøbevidsthed ind under huden ret tidligt. "Hjemme hos os handler det om at være bæredygtige med et twist. Vi er, som mange andre børnefamilier, storforbrugere af strøm, og vi er vilde med elektronik.”

Ansvar Vi vil ikke undvære elektronikken, men vi vil heller ikke være miljøsvin. Så vi er klar over, at der ligger et ansvar."At tage hensyn til miljøet bliver via app’en meget konkret. Vi kommer ikke udenom, at de nye generationer kommer til at bære en

stor byrde med miljøet. Det kræver opmærksomhed og opfindsomhed," og Astrid siger afsluttende: "Men spilelementet i app’en tiltaler det unge segment, så vi glæder os til den udvidede model, hvor man kan følge de enkelte maskiners forbrug." En opfordring energiselskaberne måske skal overveje, så vi alle kan spare penge, og så omstillingen til vedvarende energi bliver en leg. Stephanie Nørhave Kristiansen og Henriette Vest Jensen er aktive i UngEnergi.

Foto: Astrid Søe

Med ny teknologi kan der pludselig gå sport i miljøbevidst adfærd. "Vi lærer bedst ved at lege og gribe hverdagens muligheder, og deraf kom ideen med NRGi app’en, som en fed gadget," siger Astrid Søe, mens hun smiler ved tanken. For i familien Søe bruger de nemlig NRGi’s mobilapplikation til at måle deres energiforbrug i hjemmet.

Sjov med energibesparelser Rumle og Svante holder Astrid i ørerne, og hos familien i Ebeltoft smitter de unges engagement. Astrid er glad for, at børnene gennem app’en bliver engageret i familiens forbrug, og på den måde får

Når der går sport i at konkurrere om at holde igen på elforbruget, kan der for alvor blive skåret ned på brugen af ressourcer. Det er til glæde for både klimaet og familien Søe i Ebeltoft.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

15


FOKUS Unges ressourceforbrug

AF METTE RAASCHOU

r dit CO2-regnskab E rødt eller grønt? Med et CO2-meter kan man måle sit personlige CO2-forbrug, og sammenligne sin udledning med den gennemsnitlige danskers udledning. UngEnergi har spurgt tre tilfældige unge om deres forbrug og derefter testet deres CO2-udledning. velfærd meget for Ann, og har betydning for, hvad Ann vælger at spise. På el og varmeforbruget ligger Ann lige under gennemsnittet af danskeres forbrug, til trods for at Ann bor i en større lejlighed, og at hun har ”det hele” inden for elektronik – bortset fra et fjernsyn. Men det kan bl.a. forklares med hendes vaner:

Tænker du på miljøet i din hverdag? "Ja, det synes jeg, at jeg gør. Jeg smider for eksempel aldrig dåser og konserves i skraldespanden. Jeg forsøger også at sortere mit skrald, men der er ikke så mange steder i Aarhus, hvor man kan aflevere det. Og så ryger det jo bare ned i det samme hul, og så virker det hele omsonst. Jeg køber økologi, og tænker det med, når jeg skal købe skønhedsprodukter og tøj." Ann’s personlige CO2-udledning: 10,3 tons. 

Elektronik – hvor meget har du og tænker du på standby forbrug?

Ann Schyberg, 29 år og konsulent i et IT firma. Ann har lige fået lavet kostplan, og selv om det hovedsageligt er på grund af sundhed, gør hun sig også overvejelser om økologi og det at købe lokalt. På forbrugssiden er Ann ikke en stor-CO2-forbruger. Hun har både kødfri dage, og når hun spiser kød, er det fisk eller lyst kød. Ann køber nyt tøj ca. en gang om måneden, og er på den måde heller ikke en stor-shopper. Når der ryger ting i indkøbskurven, lige fra mad og skønhedsprodukter til tøj, må det også meget gerne være økologisk. Derudover betyder dyre16

"Jeg har nok det hele. Bærbar, ipad, iphone, ipod. Ikke fjernsyn, det holdt jeg op med for to år siden. Men standby forbrug tænker jeg meget over. Det er jeg opdraget med hjemmefra, at slukke på kontakterne og tænke over det der med, at selv om den lyser rødt, så bruger den jo stadig strøm.” Der hvor Ann til gengæld ligger over en gennemsnitlig CO2-udledning er på transportområdet. Ikke i det daglige, for Ann bor i byen og cykler hver dag. Det er nemmest, og giver også lidt til den daglige motion. Men Ann elsker at rejse:

Hvor tit tager du på ferie og hvor? "Med alt så er det 5-6 gange om året, hvis det også gælder sommerhus og sådan nogle ting. Så tager jeg til storbyer, og jeg vil også gerne have en solferie, og så mine forældres sommerhus. Jeg flyver nok en 2-3 gange om året."

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

Nicolai Holm Andersen, 21 år og arbejder hos Joe & The Juice. Nicolai tænker meget over sin kost, men er ikke fanatisk. Og så er han lige flyttet i egen lejlighed, og tæn-


Unges ressourceforbrug fokus

ker nu mere over sit el- og varmeforbrug end han gjorde, da han boede hjemme. I forhold til forbrug og indkøb ligger Nicolai lidt over gennemsnittet. Han køber nyt tøj en eller to gange om måneden, og handler primært ind i butikker eller på nettet. Men han er også begyndt at få øjnene op for det mere miljøvenlige valg, nemlig second hand butikker, som har et fedt udvalgt af retro tøj. Nicolai spiser også kød hver dag, meget oksekød og gerne flere gange om dagen. Men det har også en anden forklaring:

holder byen ren og ikke lader skrald ligge over det hele. Jeg kunne aldrig finde på at smide med mit affald, men det er vel bare almindelig sund fornuft. Hvis jeg er fuld, så kan jeg komme til at smide noget, men det er en svipser." Nicolai’s personlige CO2-udledning: 10,5 tons. 

Hvor tit køber du nyt tøj? "I snit en gang om ugen, men så er det måske kun et stykke tøj, fordi jeg lige mangler noget. Det kan både være butikker, genbrug og på nettet. Det er sådan lidt tilfældigt, hvad jeg lige falder over. Genbrug er også helt fint, jeg har masser af det! Den her jakke, jeg har på, er 18 år gammel, det er en jeg har fået af min faster. Jeg har rigtig meget genbrugstøj."

Tænker du over transporten på madvarer? "Meget. Jeg er selv jæger, så jeg ville helst kunne spise det, jeg selv skyder, og jeg synes, man skal spise det, vi har herhjemme i Danmark. Jeg går for eksempel meget op i ikke at købe buræg, jeg går meget op i dyrevelfærd." På transportområdet ligger Nicolai lige på gennemsnittet. Han elsker at rejse og har blandt andet boet i Spanien i en periode. Han tager gerne på ferie et par gange om året, og det alt fra camping i Danmark og skiferie til varme og syden, så det bliver til en eller to flyrejser om året. Til gengæld sparer Nicolai CO2 ved at bo i centrum og komme rundt på gåben eller cykel. Selv om Nicolai har en stor elektronikbeholdning, så ved han godt at alle hans penge ville gå til el, hvis ikke han sørgede for at slukke efter sig. Nu hvor han ikke bor hjemme længere, så tænker han meget over den slags forbrug:

Tænker du over standby forbrug på dine apparater? "Nu hvor jeg er flyttet hjemmefra, så tænker jeg meget mere over det end derhjemme, for nu er det jo mig selv, der skal betale ikke? Så jo, det gør jeg. Jeg kunne aldrig finde på at efterlade mit værelse med lyset tændt."

Tænker du på miljøet i din hverdag?: "Jeg tænker tit på ikke at smide affald. Jeg synes, det er vigtigt, at vi

Nadia dog en del, og det er helt bevidst. Det eneste der står tændt i Nadia’s lejlighed, når hun tager hjemmefra, er hendes køleskab. Ellers sørger hun altid for, at alt andet er slukket. Selvom Nadia køber tøj ca. en gang om ugen, så bonner den ikke voldsomt ud på CO2-meteret, fordi hun køber meget genbrugstøj, og kun køber nyt én gang om måneden:

Tænker du på miljøet i din hverdag?

Nadia Winther Oppelstrup, 21 år og læser til serviceøkonom Nadia har sin egen bil, men hun er fan af genbrugstanken, og så rejser hun sjældent ud af landet. Nadia’s forældre er ikke så interesserede i at rejse, så hun har ikke rejsevaner med hjemmefra. Så det bliver primært til nogle ture til Mallorca hvert andet eller tredje år. Så her sparer Nadia en masse CO2. Til gengæld trækker bilen lidt op i regnskabet:

Hvilken transport bruger du i hverdagen? "Bil. Det ved jeg godt, ikke er det bedste, men jeg er ikke god til offentlig transport. Jeg kan ikke indordne mig efter sådan noget. Når jeg fx skal besøge min veninde i Aarhus, og jeg selv bor i Randers, er det rarest at tage bilen." På el og varmeforbrug sparer

"Altså jeg tænker i hvert fald på det med at slukke på kontakterne. Jeg vasker også tøj så sjældent som muligt, maksimum en gang om ugen. Og så er jeg begyndt at tænke meget over, hvor jeg handler ind, og hvor meget jeg køber." Nadia’s personlige CO2-udledning: 9,9 tons. En gennemsnitsdansker har en CO2-udledning på cirka 10,1 tons. Altså ligger vores unge interviewpersoner på et pænt gennemsnitligt niveau. De sparer især el og varme ved at bo i lejligheder frem for villaer, og de husker at slukke frem for at have ting stående på standby. Derimod er flyrejser en faktor som får tallet til at stige, ligesom indkøb af nye ting og rødt kød har en negativ effekt. Tør du tage testen på næste side, og se hvad din personlige CO2-udledning er? Mette Raaschou er antropolog og frivilligkoordinator i UngEnergi. En gennemsnitsdansker har en CO2-udledning på 10,1 tons.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

17


FOKUS Unges ressourceforbrug

AF METTE RAASCHOU

CO2-forbrug-test Hvilket CO2-forbrug har du? Test dig selv og få dit personlige CO2-mærke. Svar på spørgsmålene og sæt ring om pointene ud for dine svar. Læg alle point sammen til sidst og se hvor stor din personlige CO2-udledning er. 1 Forbrug

3 Varmeforbrug

Hvor ofte køber du nyt tøj? Køber næsten aldrig nyt eller køber mest genbrug Køber sjældent nyt, svarende til et par gange om året Køber nyt tøj eller sko ca. en gang om måneden Må følge med og have lidt af det nye "Sex & The City" – typen, har shoppegenet

3 4 5 6 7

Hvor ofte spiser du kød og hvilket kød spiser du mest? Spiser stort set vegetarisk Spiser kødfrit flere end 4 dage om ugen og mest fisk Spiser kødfrit 1-2 dage om ugen og meget fjerkræ Spiser kødfrit en dag om ugen og meget svinekød Spiser kød hver dag og meget oksekød

3 4 5 6 7

Hvor ofte køber du ny mobiltelefon? Udskiftes når den er i stykker (under 1 gang årligt) Udskiftes når jeg kan ”arve” eller få godt tilbud Udskiftes ca. 1 gang om året Udskiftes med mellemrum, jeg er godt opdateret Udskiftes når der er en ny (over 1 gang om året)

3 4 5 6 7

2 Elforbrug

Hvor stor er din bolig? Lille lejlighed svarende til 20-30 m2/person Mindre lejlighed svarende til 30-40 m2/person Medium lejlighed eller mindre hus (40-60 m2/person) Medium hus eller større lejlighed (60-80 m2/person) Stort hus eller større lejlighed større end 80 m2/person Boligens stand og type Ny eller efterisoleret bolig eller lejlighedskompleks Alm. vedligehold uden speciel fokus på energi eller rækkehus Gammelt hus, opvarmningssystem, vinder osv.

2 4 6 8 10

2 4 6

Hvilken opvarmningsform? Fjernvarme 1 Varmepumpe, biobrændsel eller har supplerende solvarme 3 Olie, gas, el 5 Indendørs temperatur Indendørs temperatur vinter mindre end 18 grader Indendørs temperatur vinter 18-20 grader Indendørs temperatur vinter 20-22 grader Indendørs temperatur vinter 22-24 grader Indendørs temperatur vinter mere end 24 grader

1 2 3 4 5

Din alder? Under 25?

1

4 Transport

Hvor stor er din bolig? Lille lejlighed (20-30 m2/person) Mindre lejlighed (30-40 m2/person) Medium lejlighed eller mindre hus (40-60 m2/person) Medium hus eller større lejlighed (60-80 m2/person) Stort hus eller større lejlighed (større end 80 m2/person)

2 3 4 5 6

Hvilken transport bruger du i dagligdagen? Går og cykler Tager offentlig transport og cykler Kører kort i bil mindre end 15 km per dag Kører mellemlangt i bil ca. 15-30 km per dag Kører langt i bil mere end 30 km per dag

4 8 12 20 28

Hvilket elektrisk udstyr har du? Meget lidt, fx hverken PC, TV, tørretumbler eller Hifi Lidt, og mest energieffektivt og A-mærket udstyr Normalt, fx PC, TV, køl og frys (noget nyt, noget gammelt) Mere end normalt fx tørretumbler, multimedie,gl. hårde hvidev. Utallige apparater, halogen stjernehimmel, jacuzzi m.m.

0 1 2 3 4

Hvor ofte og hvor langt rejser du på ferie? Cykelferie, bilferie i Danmark eller togrejse til udlandet Fly eller bil i Europa under en gang om året Flyrejse i Europa 1-2 gange om året Flyrejse i Europa 2-4 gange / oversøisk 1-2 gange årligt Flyrejse i Europa over 4 gange / oversøisk 2-4 gange årligt

4 8 16 24 32

Hvordan er dine vaner? Slukker altid på kontakten når apparatet ikke bruges Slukker oftest, men er ikke den eneste i husstanden Tænker på at slukke, men får det ikke altid gjort Stort set tændt når jeg er hjemme Altid tændt

2 3 4 5

Find dit resultat Læg 4,0 (basisudledning) til dine point og divider med 10. Se dit personlige CO2-mærke i skemaet til højre.

Dine point

Dit CO2-mærke

< 7

tons

A

7-8

tons

B

8-9

tons

C

9-10 tons

D

10-11 tons

E

11-12 tons

F

> 12 tons

G

Kilde: energitjenesten.dk

18

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014


AF HANS PEDERSEN Interview

Foto: Jacob Sørensen

Det globale ansvar Helen Caldicott medvirkede ved urankonferencerne i Nuuk og på Christiansborg den 22. og 25. marts. Hun er markant kritiker af den skødeløse håndtering af radioaktivt materiale over alt i verden.

Helen Caldicott er læge og international miljøaktivist med fokus på atomkraft og atomvåben. I sit hjemland, Australien, har hun kæmpet mod uranminedrift siden 1990-erne. Hun har været personlig rådgiver for præsident Ronald Reagan og er æresdoktor på 19 universiteter verden over. Helen ankom til urankonferencerne i Nuuk og København direkte fra en debat i Japan om ulykkerne på atomkraftværket i Fukushima. Har kampen mod uranminedrift i Australien været en succes? Nej, det var en succes i 1980-erne og 1990-erne. Men derpå har regeringen sikret, at tre uranminer har været i fuld drift. Modstanden mod uranminedrift er ophørt, men ulykken på Fukushima har fået debatten til at blusse op igen. Jeg skal på landsdækkende TV her på mandag for at deltage i en debat om uranudvinding, måske vil medierne være lettere at få i tale efter det.

Uran eksporteres til alle dele af verden. Er essensen af din indsats at gøre modstanden mod uranbrydning global? Absolut. Det globale ansvar drejer sig om, at uran anvendes til både atomkraftværker og til atomvåben. Uranminedrift øger muligheden for et globalt atom-holocaust. Der ophobes mere og mere atomaffald, som vil lække over den næste million år og forårsage kræft og skader i arvematerialet.

Er der en global bevægelse mod uranudvinding? Det har jeg arbejdet på i tredve år. Jeg har skabt en sammenslutning for social ansvarlighed i Amerika med 23.000 læger, og jeg har startet lignende organisationer i alle lande i verden undtagen Rusland. Via disse organisationer uddanner vi folk i de medicinske virkninger af atomkraft og atomvåben.

Hvad med lægfolk? Lægfolk er allerede involveret i Tyskland, Danmark, Australien. Der er allerede en enorm global bevægelse.

Har ulykken på Fukushimaværket markant forstærket modstanden mod atomkraft? 80% af den japanske befolkning ønsker ikke, at atomkraftværkerne skal åbne igen. Men myndighederne er magtfulde og argumenterer først og fremmest med økonomien og er dermed for atomkraft. Så det splitter den japanske befolkning. Samtidig kontrollerer atomindustrien medierne. Den japanske premierminister har fået gennemført en lov, der betyder, at protester mod atomkraftulykken i Fukushima kan føre til ti år i fængsel. Så modstanden bliver undertrykt.

Betyder det, at der ikke er nogen offentlig bevægelse imod atomkraft i Japan? Der er modstand, men den er ikke stærk nok. En ulykke mere i Japan, i Amerika eller et hvilket som helst andet sted på kloden vil betyde stop for atomkraft i hele verden, slutter Helen Caldicott i Kastrup lufthavn, inden hun tager flyet tilbage til Japan for at fortsætte kampen. Urankonferencerne var arrangeret af den grønlandske miljøorganisation Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH og VedvarendeEnergi. Hans Pedersen er redaktør på RÅSTOF Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

19


UDLAND AF CLAUS CHRISTENSEN

Fund af råstoffer får konflikt i Mozambique til at blusse op Enorme mængder af kul, gas og mineraler ligger klar til at blive hentet op af Mozambiques undergrund. Sammen med et planlagt valg til efteråret har det givet ny næring til en gammel konflikt mellem regeringsstyrker og oprørsstyrker. VedvarendeEnergis udviklingsprojekter i den tidligere portugisiske koloni må justere sig i forhold til konflikten. Udenlandske mine- og gasselskaber investerer for tiden milliarder af dollars i Mozambique. De fleste analytikere er enige om, at landet står over for en ny æra, hvor afhængigheden af bistandshjælp vil blive afløst af en afhængighed af mineraler og fossile brændsler. ”For et års tid siden anslog man, at Mozambique havde 30% mere naturgas i un-

20

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

dergrunden end Norge,” forklarer Lars Jacobsen – koordinator for VedvarendeEnergis udviklingsprojekter i det Sydøstafrikanske land. Faktisk er Mozambique på Forbes top ti liste over de lande, hvor der i 2013 blev opdaget de største olie- eller gasforekomster.


Sidste nyt: 7. maj 2014 blev der indgået våbenhvile mellem regeringsstyrkerne og Renamo i Gorongosa distriktet. Våbenhvilen betyder, at myndigheder og repræsentanter for civilsamfundet nu har mulighed for at rejse ind i distriktet for at registrere vælgere til parlamentsvalget senere i år.

”Kul og gas forekomsterne kan over de næste 10 år potentielt bringe Mozambiques BNP op i nærheden af Qatars, har analytikere regnet sig frem til,” fortæller Lars Jacobsen.”Andre maner til besindighed og påpeger de store udfordringer Mozambique har med en meget dårlig infrastruktur, der i den nuværende tilstand ikke kan sikre, at specielt kulressourcerne kan finde vej til kysten og videre til udskibning.”

Kommer råstofferne befolkningen til gode? Tilbage står spørgsmålet, om de kolossale indtægter kommer en befolkning til gode, hvor 60% lever for under en dollar om dagen, og i den forbindelse om den gamle konflikt mellem Frelimo-ledede regeringsstyrker og oprørsstyrker organiseret gennem Renamo kan eskalere yderligere. Konflikten, mener flere analytikere, har fået ny næring fordi, Renamo-toppen frygter for at blive sat ud af spillet med råstofferne. Stort set siden dagen efter underskrivelsen af våbenhvilen i 1992 og frem til foråret 2013 har Mozambique været fredelig. I 2012 figurerede Mozambique sågar på Global Index listen som værende blandt de 50 mest fredelige lande i verden.

Truslen om ny borgerkrig I Sofala-provinsen, hvor VedvarendeEnergi arbejder i et partnerskab med NGO´en ADEL, har konflikten haft en betydelig indflydelse, foreløbigt kulminerende i oktober 2013, hvor regeringsstyrker angreb Renamos gamle hovedkvarter. Flere tusinde lokale indbyggere er nu flygtet ud af området, og frygten for at landet vil gå endnu en krig i møde har været udbredt, men mange mener dog, at det næppe vil føre til en borgerkrig i stil med den, som brød ud kort efter uafhængigheden fra Portugal i 1975, og som først sluttede 17 år senere. Da havde mere end en million mennesker mistet livet.

UDLAND

Bønder flygter fra deres jord For Hamid Taybo, der er leder af ADEL, har urolighederne blandt andet ført til, at han midlertidigt har måttet lukke kontorerne i Gorongosa og Maringue, hvor konflikten har været værst. Kontakten til netværket foregår nu med mobiltelefoner eller ved at flytte møder til kontoret i Beira – forholdsvist besværligt, pointerer Hamid Taybo, men det er den eneste måde, man indtil videre kan fortsætte arbejdet i den uroplagede provins. Tusindvis af bønder er flygtet fra deres jord i Sofala-provinsen og ind i nabolandet Malawi eller til en naboprovins. Et alvorligt scenarie, ifølge VedvarendeEnergis Lars Jacobsen, fordi bønderne kan miste høsten, når de ikke er der til at passe deres jord. Fødevaresikkerheden for mange på landet i Mozambique begrænser sig i forvejen til 3-5 måneder i et normalt godt år. Heldigvis går de seneste forlydender på, at bønderne er begyndt at vende tilbage til deres landbrugsjord i distrikterne.

Et stærkt civilsamfund ”Situationen bliver gradvist bedre i Sofala,” forklarer Hamid Taybo, ”men der er ingen tvivl om, at Renamo-styrkerne stadig sidder med en klar fornemmelse af, at et økonomisk løft i landet ikke vil komme dem til gode. Mange bønder i Sofala taler derimod om, at det ikke er deres krig, men mange af dem støtter alligevel Renamo – men altså ikke nødvendigvis krigen.” Hamid Taybo pointerer, at konflikten i Mozambique i høj grad opprioriterer den del af ADELs arbejde, som handler om både at gøre lokal samfundene organisatorisk stærkere samt forbinde dem til landets myndigheder for at gøre nogle grundlovssikrede borgerrettigheder gældende. ”Konflikten gør det tydeligt, at befolkningens stemme i langt højere grad skal høres. Men mange er ikke klar over deres rettigheder – dér har vi en vigtig opgave. Vi skal arbejde for et stærkt civilsamfund,” understreger Hamid Taybo. Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder i EnergiTjenesten

Baggrund ADEL rgi gennem næsten 10 år i de nu afsluttede SEALAS

varendeEne dskabet ADEL har været støt tet af Ved n, der stod for at udbrede ken teknisk service organisatio e mer en e tiger kæf bes r nge ltni projekter. Fra at vær nsta fora de og brug af energibesparen landbefolkningerne i til vedvarende energikilder med fort aler virk somhed for e mer og e mer dag i sig edygtig forvaltning af bær organisationen og rgi ene nde nens afsæt er vedvare meaftalen med Danida. ram er Sofala provinsen. Organisatio und e VedvarendeEnergi’s par tner af en er L ADE ne. rcer sou naturres

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

21


Teknik AF RUNE SCHMIDT

Nye gebyrer for

solcelleanlæg Nettariffen vil fortsat være den samme, hvad enten man har solceller eller ej, men fremover vil ejere af solcelleanlæg blive opkrævet en særskilt abonnement samt en rådighedsbetaling.

22

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014


Teknik

Energitilsynet har d. 26. marts i år godkendt Dansk Energis (brancheforening for de danske elforsyningsselskaber) vejledning til tarifering af kunder med solcelleanlæg. Nogle forsyningsselskaber har allerede indført de nye tariffer, og fremover kan flere ejere af solcelleanlæg se frem til større udgifter til netselskaberne end hidtil. I denne artikel ser vi på, hvad de nye tariffer omhandler, og hvad det vil betyde for solcelleejerne.

Baggrund Elnettet er en væsentlig forudsætning for vores samfund, hvor elektricitet er en basal nødvendighed. En del af vores elregning består derfor af dækning af omkostningerne til drift og vedligeholdelse af nettet. Det er elforsyningsloven, som indeholder de generelle bestemmelser om elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse i forhold til brug af elnettet. Det betyder også, at netselskaberne har lovmæssigt ret til at opkræve betaling for de omkostninger, som solcelleanlæg tilsluttet elnettet medfører. Det nuværende tarifsystem er tre-delt og består af et tilslutningsbidrag, et årligt abonnement og en nettarif. Tilslutningsbidraget skal dække de udgifter, som er forbundet med selve tilslutningen og evt. udbygning af elnettet i forbindelse med dette. Abonnementet skal dække de faste omkostninger, som er forbundet med selve kundeforholdet (eksempelvis aflæsning af målere), mens nettariffen skal dække omkostningerne til selve driften og vedligeholdelse af nettet. Mens tilslutningsafgiften og abonnementet er en fast årlig udgift, opkræves nettariffen som en variabel afgift afhængig af elforbruget. Dette har ifølge Dansk Energi hidtil været en fornuftig måde at betale for de omkostninger, som har været til drift, vedligeholdelse og udbygning af nettet i forhold til det krævede kapacitetsbehov.

Det store solcelleboom I forbindelse med den kraftige udbygning af solceller i 2011-12 indførte Dansk Energi i 2011 en 2-årig såkaldt ”rabatordning”, som betød, at der for solcelleanlæg med en samlet effekt under 6 kW ikke skulle betales nettarif for egenproduktionen af el. For kunder med solcelleanlæg og årsbaseret nettoafregning har dette betydet, at man hidtil kun har betalt nettarif for nettoudvekslingen til/fra nettet Solcelleejere med årsbaseret nettoafregning skal holde ekstraudgiften op mod en årlig besparelse på elregningen på omkring 8-10.000 kr. (regnet for et 6 kWp anlæg til omkring 100.000 kr.), mens den måske ligger på knap 4.000 kr. for de timebaserede anlæg (regnet for et 3,5 kWp til ca. 60.000 kr.). Er anlægget lånefinansieret, kan det give problemer.

i løbet af året. Har ens solceller derfor produceret ligeså meget el, som man selv har forbrugt, har man indtil videre heller ikke skullet betale nogen nettarif.

Rådighedsbetaling, særskilt solcelleabonnement og nettarif af leveret el Med den nye tariferingsmetode, som Dansk Energi har lagt op til, vil kunder med solcelleanlæg fremover kunne se frem til en såkaldt rådighedsbetaling og et særskilt abonnement. Nettariffen vil forsat være ens, uanset om man har solcelleanlæg eller ej, men skal betales på baggrund af den leverede mængde elektricitet fra nettet. Da det i praksis kun er en mindre del af solcellernes elproduktion, man selv aftager, når de produceres og hovedparten er ude og vende på elnettet, vil dette betyde en højere netudgift end hidtil, hvor man kun har betalt nettarif af nettoudvekslingen. Rådighedsbetalingen er derimod en tillægsbetaling for forbrugere med solcelleanlæg, som skal dække udgifter til kapacitet, som ikke er dækket af nettariffen. Det er således en betaling for, at nettet har kapacitet nok til, at forbrugere med solceller til enhver tid kan trække el, uanset om solcellerne producerer eller ej. Begrundelsen for dette er, at forbrugere vil have samme kapacitetsbehov for at trække el fra nettet, uanset om de har solceller eller ej. Abonnementet for forbrugere med solceller vil afhænge af den specifikke afregningsgruppe, man er i, da der er forskellige krav til målinger og rapporteringen. Abonnementsbetalingen afhænger således af, om man eksempelvis har årsbaseret nettoafregning (gruppe 6), hvor man kun opgør nettoleveringen til/fra nettet en gang årligt, eller det eksempelvis er timeafregning.

Hvad betyder det økonomisk For at vurdere, hvad de nye anmeldte tariffer fra Dansk Energi vil betyde for ejere af solcelleanlæg, er i det følgende taget afsæt i et hus med et årligt elforbrug på 5.000 kWh og et solcelleanlæg, der årligt producerer 4.800 kWh. Herudover antages det, at der er 20% samtidighed mellem elproduktion fra solcellerne og elforbruget. Det betyder at de 960 kWh bruges samtidigt med de produceres, mens de resterende 4.040 kWh sendes ud på elnettet og senere ”hentes tilbage”. Tager man afsæt i den nuværende rabatordning, hvor der kun betales netafgift (0,19 kr./kWh) for nettotrækket fra nettet (200 kWh/år), så udgør denne årligt 38 kr./år. Hvis man som solcelleejer med årsbaseret nettoafregning fremover afregnes efter den nye tariferingsmetode, vil dette årligt betyde en udgift på 910 kr./år, altså en merudgift på omkring 870 kr. årligt. Altså noget mere end i dag men samtidigt lidt mindre end for end tilsvarende bolig uden solceller, hvor netafgiften vil være 958 kr./år. Rune Schmidt er medarbejder i EnergiTjenesten, Ærø Foto: Hans Christian Jacobsen Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

23


Kort nyt

Tag + solceller i ét – Sådan! Foto: plantui.com

På Christiania har man taget forskud på den vigtige opgave, at solceller ikke skal fremstå arkitektonisk påklistrede men fremstå som en helhed. Her er solcellepanelerne selve taget. Kilde: www.christiania.org

Mobiloplader, Sofala provinsen, Mozambique Skal mobil telefonen oplades må folk ofte gå op til 4 timer for at komme hen til en strømkilde. Billedet viser den første prototype på en solcelledrevet mobiloplader, designet af den lokale smed i samarbejde med ADEL.I alt 20 kvinder med mod på at drive en forretning blevet udvalgt. De låner pengene til den mobile oplader hos en opsparingsgruppe og tilbagebetaler lånet over de følgende 18 måneder. En opladning koster 2 kr. Projektet er netop igangsat.

Dyrk krydderurter i hjemmet – uden jord og sollys Nu kan danskerne selv dyrke thaibasilikum, koriander, kørvel og spiselige violer i den smarte lille køkkenhave, Plantui Smart Garden™. Den intelligente have har 18 små indbyggede LED-pærer, der sammen med et intelligent vandingssystem giver planterne de optimale forudsætninger for at spire og gro. Efter fire til seks uger kan man høste de første afgrøder! Plantekapslerne er frø sat i stenuld fra lavasten, og Plantui OY har udviklet organiske næringsstoffer, der tilfører planterne præcis den mængde næring, de kræver. Selvom alt plantemateriale i Plantui Smart Garden™ er organisk, er den helt fri for jord og dermed også for jordbakterier og lugtgener. Pris: 1.500 kr. Kilde: Plantui Smart Garden.

”Vi da ikk´ misundelige” ”En klump uran er selvfølgelig en indbringende souvenir, men sku´ de ikke holde sig til deres perlebroderier.”

Foto: Rodolfo Assane

”Det er køernes kanonslag, der spolerer vores ozonlag” Det er et sjovt rim, men grundlæggende noget sludder. Methan fra kokasserne er en potent drivhusgas – 21 gange så kraftigt virkende i forhold til CO2 pr enhed. Og det er freoner (fra fx køleskabe) der ødelægger ozonlaget. Men det er en god ide at skære ned på kødforbruget og formindske anvendelsen af freoner. Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen 2013. Tekster: Carl-Erik Sørensen.

24

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014


Kort nyt

Solen skinner og Gladsaxe vinder Gladsaxe Kommune skruer op for ambitionerne med den nye Energihandlingsplan for kommunens egne bygninger, - og for produktionen af kommunens egen vedvarende energi. Alene solcelle anlægget på Gladsaxe Rådhus sparer kommunen for en el-udgift på 65.000 om året. Kilde: Gladsaxe kommune

Peter Singer, en af verdens absolut førende filosoffer, diskuterer verden over etikken i, hvad vi spiser nu til dags – specielt i lyset af klimakrisen. Peter Singer er professor ved Pinceton University og Melbourne University.

Fra historiebogen Før elektrisk belysning blev almindelig var det tællelys og tranlamper, der blev anvendt ved indendørs arbejde. Det blev nogle steder forstærket ved hjælp af glaskugler fyldt med vand, som spredte lyset fra lyskilden. Det var særligt kniplepigerne og skomageren, der havde brug for ”skomagerkuglen.” Kilde: Kilde: Vendsyssel Historiske Museum

Postevand er 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand I Danmark blev der købt 139,5 millioner liter i 2012, hvilket har medført en ekstra udledning på over 25.000.000 kg CO2 til produktion og transport. Kilde: HOFOR Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

25


Kort nyt

Sange for Bæredygtig udvikling med: • Lars Lilholt Band • Klondyke • Lasse Helner • Røde Mor • Stig Møller • Peter Sommer & Lise Westzynthius • SP Just Frost m. Wili Jønsson • Kenneth Thordal • Souvenirs • Vildnis • Benny Holst m. Martin Andersen • Håndswing • Dissing Dissing Las & Dissing • Kim Larsen & Kjukken • Poul Krebs

På rette vej … I første kvartal 2014 var forbruget af kul 30,3% lavere end i første kvartal 2013. Kilde: Energistyrelsen

Environment concern comes when the stomach is full. Mr. Das, Cities on speed. Mumbai disconnected.

Kilde: www.bu.dk

Fagre nye verden Printed electronics bruges til ’intelligente etiketter’ på fødevarer. Her måler etiketterne fx iltindhold i fødevaren og skifter farve, hvis varen er ved at gå i forrådnelse. Kilde: DTU 2. maj 2014.

VedvarendeEnergi på museum På Tidens Samling, der er et privat museum i Odense, kan man se det gamle badge med logoet fra OVEs barndom. Billedet er taget i det værelse, der viser effekter fra 1970-erne. Foto: Henriette Vest Jensen 26

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014


Kort nyt

Forventet mangel på kritisk råstof Ressourceknapheden er en megatrend, der giver håndværkerens evne til at forarbejde materialer en central rolle i fremtidens økonomi. Mattias Tesfaye i ”Kloge hænder”. År Forventet mangel på kritisk råstof 2027 Krom der bruges til rustfrit stål. 2030 Indium der bruges til overfladebelægning på glas til tv- og computerskærme og til dugfri ruder. 2031 Råolie der bruges blandt andet til brændstof og plastic. Bly der blandt andet bruges i bilbatterier. Tin der blandt andet bruges i konservesdåser. Guld der blandt andet bruges i smykker samt elektronikprodukter som for fjernsyn. 2033 Zink der blandt andet bruges til rustbeskyttelse af jern, stål og nedløbsrør. 2050 Kobber der næst efter sølv har den bedste ledningsevne for elektronik og varme, og der bruges i alverdens elektronikprodukter og bilers kølere. 2057 Niobium der bruges til supermagneter, superlegeringer og rustfrit stål. 2058 Zirconium der bruges til indkapsling af brændselselementer i kernereaktorer. 2059 Wolfram der bruges til glødetråd i elpærer, elektroder i røntgenrør, raket- og missilkomponenter. 2060 Nikkel der blandt andet bruges til genopladelige batterier til elbiler.

Sunde byer gør dig lykkelig Folk i usunde byer … … ryger mere, spiser mere fastfood og bevæger sig mindre end folk uden for byerne, viser internationale studier. Det øger risikoen for livsstilsygdomme. Folk i sunde byer … … genvinder kræfterne i parker. Studier fra Storbritannien viser, at folk med adgang til grønne arealer er mindre stressede og gladere og mere afslappede end folk uden. Kilde: Sustainia Guide to Co-Creating Health. Her fra Mandag Morgen 19/2014.

Kilder: U.S. Geological Survey og UK Energy Research Centre.

Verdens største solvarmanlæg Ved indvielsen 2. maj 2014 sagde Carsten Møller Nielsen, formand for Dronninglund Fjernvarme: ”Solvarmeanlægget er vores bidrag til nedbringelse af den globale opvarmning.” Anlægget er på 37.275 m2 og består af 2.982 solfangere af typen HA-SA. Holdningen er 36 grader. Kilde: Dronninglund Fjernvarmeselskab

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

27


Fra gasfeber til vanvid Adressen på borepladsen er Ovnstrupvej 6 i Dybvad.

I 1930’erne var vendelboerne vilde med at bore efter naturgas. 80 år senere er borgerne mere end bekymrede over udsigten til, at det franske olieselskab og det statsejede olie- og gasselskab Nordsøfonden får tilladelse til at bore efter naturgas i alunskiferen dybt under Dybvad. I 1930'erne og 1940'erne blev vendelboerne grebet af gasfeber. Især ved Strandby, nord for Frederikshavn, var det fiskeeksportør Rasmus Clausen, der førte an og satte landsdelen på den anden ende. Kvinderne passede pumperne, mændene borearbejdet og den lokale landsbysmed stod for installationerne. Da det gik bedst i slutningen af 1930'erne, kom der 10.000 m3 naturgas i døgnet fra boreområdets 200 boringer. Halvdelen af naturgassen blev fyldt på trykbeholdere og brugt som brændstof i busser, tog og biler. I husene blev naturgassen brugt i køkkenet og i kakkelovnen. Med Frederikshavn Byråds beslutning om, at der skal udarbejdes en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for efterforskningsboringen efter skifergas, åbnes der for en ny gasepoke. VVM-redegørelsen beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem disse faktorer. Desuden skal der udarbejdes kommuneplantillæg og en lokalplan med tilhørende miljøvurdering. Hvis alt gå efter planen, vil Total få tilladelse til at 28

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

etablere en efterforskningsboring efter skifergas på ejendommen Ovnstrupvej 6 ved Dybvad på byrådsmødet den 25. juni.

Mange indsigelser Men indtil videre er alt ikke gået efter planen. Mange borgere er imod skifergasprojektet, fordi de er bekymret for miljø og klima. På Byrådsmødet den 27. februar 2013 besluttede et flertal af politikere at se bort fra kommunens egen indstilling. Flertallet krævede, ud fra forsigtighedsprincippet, en fuld VVM redegørelse, inden der kunne gives tilladelse til en efterforskningsboring. Ved udgangen af høringsperioden den 5. maj 2014 er der kommet næsten 60 indsigelser mod projektet. ”I forhold til andre VVM forløb er det rigtig mange indsigelser,” siger Jette Brønnum fra Frederikshavn Kommunes Center for Teknik & Miljø. En af de mange indsigelser kommer fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening med anbefaling til Frederikshavn byråd om at vælge VVM-redegørelsens 0-alternativ, hvilket betyder, at efterforskningsboringen ikke udføres, og at der fortsat vil være landbrugsdrift på projektområdet.

Foto: Peter Larsen

Aktuelt AF PETER LARSEN


Aktuelt

I VVM-redegørelsen kommer Rambøll, der har udarbejdet redegørelsen, frem til den konklusion, at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger på miljøet og gener for de omkring boende. Den udlægning er Vendsyssel Energi- og Miljøforening ikke enig i. Vi mener, at udvindingsfasen vil betyde, at projektet bevæger sig fra, ”uden væsentlige indvirkninger på miljøet” til, at projektet får ”væsentlig indvirkning på miljøet”. Det er en indvirkning, der strækker sig langt ud over projektets levetid, hvilket er et miljøproblem. Det er også et demokratisk problem, at et projekt, der vil få en væsentlig indvirkning på det lokale og globale miljø, er delt op i flere etaper.

Hver boring er kilde til forurening For at få naturgassen ud af skifermaterialet, bruges der nemlig en metode, der hedder hydraulisk frakturering, hvor en væske føres ned i boringen og spules ind i skiferlagene under højt tryk for at opsprække og udvide skiferen, så naturgassen kan strømme til borebrønden. Fraktureringsvæsken består af en blanding af 90% vand, 9,5% sand og 0,5% kemikalier. Kemikalierne har forskellige funktioner, såsom at holde sandpartiklerne svævende i vandet, nedsætte vandets gnidningsmodstand, hindre rustdannelse, hindre bakterievækst, justere surhedsgraden af skiferen osv. Der bruges ca. 75 tons kemikalier pr. boring. I en tid, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtiden, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om injicering af giftige kemikalier i undergrunden bør være tilladt. Med de mange giftige kemikalier indebærer hver eneste boring en forureningsrisiko, på samme måde som anden kemisk industri, da mindst 30- til 50 procent af væsken bliver tilbage i skiferen, hvor den deponeres uden hensyn til kommende generationer. Man har i USA anvendt flere hundrede forskellige kemikalier ved fraktureringen, til trods for at man ikke kender konsekvensen af at kombinere kemikalierne (cocktail-effekten). En række af de anvendte kemikalier er kræftfremkaldende. Dybest set er der ingen, der ved, hvad der vil ske med den cocktail af deponerede kemikalier i undergrunden, bl.a. om svovlbrinteproducerende mikroorganismer nedbryder stålrørene og ætser cementen. Der er ingen der ved, om kemikalievæsken vil blive i undergrunden eller om væsken langsomt vil bevæge sig mod overfladen med risiko for, at der vil ske en grundvandsforurening.

Skifergasprojektet gør kommunens vision utroværdig Det er vanskelig at tage Frederikshavn Kommunes vision om at være fossilfri i 2030 alvorligt, når man med den ene hånd vil afvikle forbruget af fossile brændsler, og med den anden hånd godkender efterforskning af vanskeligt tilgængelig naturgas,

I Vendsyssel består undergrunden af skrivekridt, sandsten og lersten, inden man når ned til skiferlagene. Boringerne kan nå ned i 4.000 meters dybde, hvilket vil være en af de dybeste boringer i Danmark. Figur fra Rambølls rapport februar 2014.

der i værste fald vil forurene luft, undergrund og grundvand. Et nej fra Frederikshavn Kommune vil sende et tydeligt signal til Folketinget, vise at kommunen tager anbefalingerne fra FN klimapanel alvorligt, samt til de 1000 borgere i Frederikshavn Kommune, der med aflevering af deres underskrift den 27. februar 2013 har givet udtryk for deres bekymring for miljø og klima. www.frederikshavn.dk/Sider/Efterforskning-efterskifergas.aspx www.frederikssundklimaforening.dk/upload/4277/ dokumenter/15993-Skifergas.pdf www.gasmuseet.dk/da/naturgassen-i-1930erne www.vemk.dk Efterforskningsboring Vendsyssel – 1 – Skifergas ved Dybvad. Rambøll 2014 Peter Larsen er medarbejder i EnergiTjenesten, Nordjylland Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

29


UDLAND AF LAURA DOMBERNOWSKY

村里的垃圾分类箱 Landsbyens skraldespande.

Er der en kinesisk miljøbevægelse? I Kina findes der både offentlige og uafhængige miljøorganisationer. Og de samarbejder på kryds og tværs. Den 12. maj 2008 ramte et jordskælv, der målte 7,9 på Richterskalen det vestlige Kina. Epicentret lå i det bjergrige område Wenchuan i Sichuan-provinsen. Jordskælvet var så kraftigt, at det kunne mærkes helt i Beijing knap 2000 km derfra. Det forårsagede store ødelæggelser lokalt. Jordskælvet satte voldsomme spor i det uvejsomme bjergområde. Omkring 70.000 mennesker døde, heriblandt et stort antal børn i skolealderen, der aldrig nåede ud af de sammenstyrtede skolebygninger. Billeder af ruiner og efterladte skoletasker, der aldrig mere kom til at hænge på ryggen af glade skolebørn chokerede hele nationen. For en stund blev opmærksomheden fjernet fra det forestående OL i Beijing. Fra uventet kant strømmede folk til NGO’er med donationer og tilbud om at give en hånd med. Kun to uger efter jordskælvet var der blevet doneret 30 milliarder RMB (ca. 24.000 milliarder kr.). Det samme niveau som de samlede offentlige donationer i det foregående år. Aldrig før havde Kina set så stor aktivitet 30

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

fra NGO’er og frivillige. Fra hele Kina og fra vidt forskellige sektorer gik NGO’er i aktion og dannede partnerskaber på kryds og tværs med lokale myndigheder og officielt drevne organisationer (Government Organized NGO - GONGO). I kølvandet på rednings- og nødhjælpsindsatsen ledet af Kinas Befrielseshær (PLA) blev de tusinder af NGO’ er, der var strømmet til området fra hele Kina tildelt forskellige arbejdsdistrikter. Flere NGO´er samlede sig på eget initiativ i netværk for at samarbejde på tværs af ekspertiseområder og opnåede på denne måde en ikke tidligere set grad af professionalitet.

Regler blødes op Kinas restriktive regler for fundraising betyder, at kinesiske NGO’er og andre private organisationer ikke kan indsamle penge offentligt. Under jordskælvet i Sichuan-provinsen var det derfor kun en lille del af de samlede offentlige bidrag, der gik direkte til selvstændige NGO’er. I stedet for blev pengene sendt til agenturer under Kinas Ministe-


UDLAND

rium for Offentlige Anliggender eller til officielle hjælpeorganisationer, fx Kinesiske Røde Kors og China Charity Foundation. Efter jordskælvet i Sichuan-provinsen distribuerede officielle hjælpeorganisationer for første gang deres økonomiske midler videre til selvstændige NGO’er og lod dem selv styre projekterne lokalt. Sådan gik det også til, at NGO Beijing Global Village i samarbejde med det statsorganiserede kinesiske Røde Kors fik økonomiske midler og ikke mindst politisk opbakning til at genopbygge landsbyen Tongji knap 25 km fra epicentret - en landsby med omkring 200 indbyggere. Her stod de for genopbygningen af huse og infrastruktur i samarbejde med lokale myndigheder, Kinesiske Røde Kors, Narada Foundation, One Foundation og China Social Entrepreneur Foundation.

landsbyen, så næste generation ikke kun ser en fremtid i byerne, men også har mulighed for at realisere deres drømme på landet, understreger Wang Wei og fortsætter: “Det er trist at se gode gamle traditioner visne bort uden at nogen gør en indsats for at bevare dem.” I Tongji er det oplagt, at landsbyen ved at overgå til økologisk produktion, kan sælge deres varer til en højere pris. Men med en relativt lille produktion er det for dyrt at opnå det kinesiske svar på Ø-mærket - Green Food - der administreres af det Økologiske Udviklingscenter under den Kinesiske Statsadministration for Industri og Handel.

Nye muligheder og udfordringer

Jordskælvet blev skelsættende for Beijing Global Village (NGO, red.). Fra primært at have beskæftiget sig med undervisning i bæredygtighed, miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse i Beijing, opstod der pludselig en mulighed for at udvikle det grønne initiativ. Her i ruinerne fik de mulighed for at opbygge en modellandsby med bæredygtig energiforsyning og økologisk produktion: “Det var først efter jordskælvet, at vi fik mulighed for at udføre vores arbejde i Kinas landområder. Nu kunne vi afprøve vores teorier i virkeligheden,” fortæller Wang Wei fra Beijing Global Village. “For en miljøorganisation i Kina er arbejdet i landområderne altafgørende for i det små at påvirke den generelle udvikling hen mod urbanisering med alt, hvad der til hører af lejlighedskomplekser, biler og forbrugerisme,” fortæller Wang Wei.

Samarbejdet med de officielle NGO´er i Tongji viste sig for Beijing Global Village at give nye muligheder. Det der skulle have været et enkeltstående projekt, der lå langt fra Beijing Global Village oprindelige arbejde med folkeoplysning, har i dag vist sig at skubbe NGO’en videre i en ny retning. Genopbygningen af Tongji har givet stor medieomtale, og Beijing Global Village er siden blevet kontaktet af landsbyer i Chongqing, Hunan, Shandong og Zhejiang. Der er således sket meget siden Beijing Global Village begyndte sit arbejde i 1996, hvor de kæmpede med manglende interesse og uvidenhed hos befolkningen. Siden hen har store problemer med forurening af vand og luft samt fødevareskandaler skærpet interessen for miljøproblematikken og motivationen for at gøre en indsats for at forbedre situationen. Før genopbygningen af Tongji havde Beijing Global Village kun få faste frivillige. I dag har organisationen ikke svært ved at finde frivillige og kontoret i Beijing bliver jævnligt kontaktet af unge universitetsstuderende og midaldrende pensionister.

Økologisk produktion og økonomisk vækst

Laura Dombernowski er informationsmedarbejder på den danske ambassade i Beijing.

Bæredygtighed i Kinas bjergområder og på landet

Som i så mange andre landsbyer i Kina er hovedparten af indbyggerne i Tongji børn og gamle. Størstedelen af indbyggerne i den arbejdsdygtige alder er for længst søgt til Kinas større byer for at arbejde. Selv om landsbyen og bjergvejen hertil allerede er etableret, så er det stadig svært at overbevise indbyggerne om at blive i landsbyen, for de ser endnu bedre muligheder for at tjene penge i storbyen. “Det viser med al tydelighed, at bæredygtighed for en landsby som denne ikke kun handler om at overgå til økologisk produktion og bruge de rette byggematerialer,” fortæller Wang Wei. Det er mindst lige så vigtigt at finde en måde at skabe vækstmuligheder i landsbyen, så de unge ikke bare rejser væk for at arbejde. Den anden fase af Beijing Global Village´ arbejde i Tongji er derfor at etablere mulighed for økonomisk vækst i samarbejde med virksomheder. Derudover arbejder Beijing Global Village med kulturelle tiltag, der skal være med til at bevare de gode traditioner i

乐和社工组织娃娃团开会 Møde med børn i byen

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

31


UDLAND AF LAURA DOMBERNOWSKY

Civilsamfund i vækst den rette registrering er disse grupper ulovlige, men mange kan reelt operere så længe de tolereres af myndighederne og undgår direkte konfrontation med statslige interesser. Deres arbejde bliver måske oven i købte tilskyndet lokalt, fordi de er med til at løse problemer, som lokalregeringen ikke har økonomi til. Selv om denne type NGO’er i princippet er ulovlige betyder det ikke, at de nødvendigvis er fulde af anti-revolutionære, som kæmper for en statsomvæltning. Sammen med en øget offentlig opmærksomhed omkring NGO’ers arbejde, er der også kommet større officiel accept af, at det kinesiske samfund generelt nyder godt at disse græsrodsorganisationers indsats, og at de er med til at løfte en tung velfærdsbyrde.

修建沼气池 Produktion af methangasbeholder

Et stigende antal kinesiske NGO’er forsøger at imødekomme kinesiske borgeres ønske om at deltage i samfundet og løse samfundsmæssige problemer. Folkerepublikken Kina har dog haft et akavet forhold til borgere, der danner uafhængige foreninger, og det kinesiske ord for Non Government Organisations er i stedet samfundsorganisationer eller folkelige organisationer, som ikke har mislyd af noget, der er i opposition til regeringen. I dag er der officielt registreret mere end 500.000 NGO’er officielt registreret i Kina. Det tæller dog også semi-statsstyrede organisationer (Government Organized NGO) og virksomhedslignende konstellationer som fx privatskoler. Det reelle antal NGO’er er formentlig langt højere, og iagttagere mener, at der i Kina er omkring 1.5 mio. NGO’er uden officiel registrering. I Kina er det nemlig ikke altid lige til for NGO’er at opnå officiel godkendelse, hvis myndighederne vurderer, at de er lidt for uafhængige eller ikke tjener statens interesser. Det kan være frivillige retshjælpsorganisationer, religiøse organisationer eller andre menneskerettighedsrelaterede NGO’er, der kæmper for rettighederne for samfundets udsatte, heriblandt migrantarbejdere, ældre og psykisk syge. For at omgå reglerne registrerer mange NGO’er sig i stedet som virksomheder. Uden 32

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

Generelle lempelser af regler – men ikke for alle I 2013 vedtog Kinas Nationale Folkekongres at lette proceduren for registrering af NGO’er og lovgivningen forventes implementeret i løbet af 2014. Det betyder, at NGO’er, der arbejder inden for velgørenhed, velfærd samt forskning og teknologi, kan nøjes med at registrere sig direkte hos Ministeriet for Sociale Anliggender og således ikke behøver en forhåndsgodkendelse fra andre myndigheder. Derudover er der indført nye regler for beskatning samt overførsel af økonomiske bidrag til kinesiske NGO’er. Dette skulle forbedre proceduren omkring registrering af NGO’er generelt. Men der er dog ikke ændret på lovgivningen om, at NGO’er med politiske, juridiske eller religiøse interesseområder, samt internationale NGO’er skal have et officielt organ som protektor. Selv om der er lempet på reglerne, er det altså ikke blevet lettere for NGO’er, der arbejder for forbedrede rettigheder for samfundets svageste. Uafhængige arbejdsorganisationer, fagforeninger, og religiøse organisationer er fortsat ulovlige, selv om deres arbejde er med til bidrage til forbedringer i det kinesiske samfund og sikre den stabilitet som Kinas Kommunistiske Parti arbejder for. Laura Dombernowsky er Ph.d-studerende i Kinastudier ved Aarhus Universitet


Deleøkonomien

AF KRISTIAN JØRGENSEN Kronik

er over os

Tiden, hvor hyperforbrug fylder skabe og kælderrum til bristepunktet, lakker måske mod enden, og der er håb for et nyt paradigme - en ny æra af kollektivisme. Menneskets trang til at besidde kommer tidligt til udtryk, og er blandt de første behov, vi i barndommen giver udtryk for - både fysisk og verbalt. “DET ER MIN! ” …. “NEJ, DET ER MIN! ” En så dybtliggende og instinktiv trang til at eje et territorium eller fysiske ejendele holdes kun i ave af rationaliteten, normer og sociale strukturer. Fra stammesamfund over landsbyfællesskaber har det at dele været en ren og skær nødvendighed, og samfund var fra menneskehedens spæde start en alliance for overlevelse. Individet har nødtvunget måtte undertrykke ejerskabstrangen, enten af taktiske årsager i forhold

til eget eller flokkens fælles bedste eller også internt i de sociale strukturer, fordi normen har prædiket afholdenhed og mådehold. Oftest aldrig uden opportunistisk frigørelse af trangen til selvberigelse, sikre sig status og en favorabel position til kollektivets goder. Toppen har alle dage raget til sig. Fra andelsbevægelser over industrialiseringen og til nutidens profitmaksimerende forbrugssamfund har individets instinktive trang kunne folde sig ud. Når dagligdagen er afkoblet fra basale goder fra nærmiljøet, når dankortet gløder, og de globale markeder er et tagselvbord, ja så er det kun de små ting, der min-

der os om, at vi fortsat er afhængige af de mennesker, vi omgiver os af. På overfladen ser Individualismens forbrugsmønstre ikke ud til at være synderligt presset.

Krisens købmænd Der blæser dog nye vinde, og de er ikke ubetydelige. Det er ikke kun de globaliserede handelsmarkeder, der nyder godt af en verden uden grænser, og nye kommunikationsformer spirer frem. Der dannes nye former for fællesskaber, og med de sociale mediers indtog ændres normerne hurtigere end tidligere set. Det er svært at sige, hvad der sker på den anden side af den igangværende økonomiske krise, men tendensen viser lige nu, at vi med små skridt er gået fra ”’én person pr. firehjulstrækker” til, at bilen nu

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

33


Kronik AF KRISTIAN JØRGENSEN

Baggrunden for de mere bæredygtige ” forbrugsvaner er underordnet – bare det sker og at de er vedholdende.

kan fyldes op med pendlere via tjenesten GoMore, og efter mange år på skyggesiden får delebilsforeningerne pludselig vind i sejlene. Hertil er vi gået fra rendyrket “køb nyt og smid væk” til, at der nu hentes brugbart storskrald i stor stil formidlet via Facebook grupper. Det er blevet fedt at tage på byttemarkeder, du kan sågar dele klædeskab med ligesindede og låne kjoler og hverdagstøj på dagsbasis via abonnement til tøjbutikken Resecond og CHARE. For den rejsende ser vi, at mere end ti millioner på verdensplan har udlejet deres lejligheder til fremmede turister via Airbnb, og i ikke mindre end 100.000 byer er der sofaer stillet til rådighed via couchsurfing.org. Noget er ved at tage fart!

Den sociale dimension Livet foran computerskærmen i en digital fremtid er før i tiden blevet 34

portrætteret som vejen til isolation og et endeligt opgør med mennesket som et socialt dyr. Fra hjemmearbejdspladsen kan bestilles fine forbrugspakker via diverse webshops, og aftensmaden er kun et klik fra at kunne leveres på adressen. Hvad skal vi med lokalsamfund? Deleøkonomiens fundament er oftest de digitale platforme, men krydret med en spændende social dimension. Folk møder fysisk op på adressen for at afhente private udlån, og byttemarkederne bliver genstand for lørdagsudflugten for hele familien. Benytter man sig af et GoMore-lift, er snakken og stemningen vel sjældent hæmmet af skilte påtrykt med et forbud mod samtale med chaufføren, og vi møder pludselig hinanden, som de mennesker vi er. Samtaler og smil bliver ægte frem for facadespil, som vi kender det

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

fra de daglige transaktioner mellem kunde og ekspedient. Det bæredygtige samfund kan måles på andet end vores økologiske fodaftryk og er også det ansvar, vi tager for hinanden - ikke mindst i vores lokalsamfund. Pludselig er der anledning til en snak med underboen, når der oprettes værktøjskollektiver i opgangen, og villavejen bliver til de nye landsbyfællesskaber, når fem trailere bliver én til deling. Der opstår plæneklipperlaug, der igen bliver til fælles havedage, høstfest og øl over hækken.

For miljøet, samfundet og pengepungen I opgangen bliver der hentet morgenbrød til gamle Hr. Hansen, når nu man alligevel selv skal til bageren. Og når han dør, ja så er det ikke lugten, der afslører det ugen efter, men fordi han på dagen for sin død


Kronik

Projekt ”BYDEL”s centrale element er hjemmesiden www.by-del.dk, der fungerer som lånecentral for brugerne og er platformen, hvor man kan skabe sig overblikket over, det der er tilgængelig for lån i ens nærområde.

ikke åbner døren på sædvanlig vis. Det sociale dyr fornægter sig ikke og deleøkonomiens potentiale har mange bundlinjer. På miljøsiden kan man med rette pege fingre af den globaliserede verden, der til dato har drevet det individuelle og materielle hyperforbrug. Internettet gør handel nemt, varestrømme vandrer til fra fjerne egne, og i takt med dette distanceres og fremmedgøres vi for selve produktionen. Konsekvenserne ses ikke i nabolaget, og ansvarsplaceringen herfor er uigennemskuelig, selvom vi inderst inde godt ved, hvordan verden hænger sammen. Det er bare ikke forbrug, der generelt tynger samvittigheden. Kun meget lidt tyder på, at det er udsigten til naturressourcernes peak, arternes masseuddøen og klimakatastrofernes indtog, der er hovedansvarlig for deleøkonomiens

opblomstring. Dette er ikke 68´ernes ideologiske kollektivisme, men til gengæld rammer denne bølge bredere og med held er den mere vedvarende. Med de sociale medier er der opstået et voksende eksponeringsbehov, hvor selfies, snapchats og løbende statusopdateringer løbende reflekterer, normsættet. Miljø og social ansvarlighed er glimrende selviscenesættelse, og det er blevet pokkers nemt at gøre det rigtige i takt med udviklingen af den digitale infrastruktur. Men rådighedsbeløbene er ikke, hvad de har været, og stedvist er halve befolkninger uden job. Ejer man kun lidt, kan man med lethed lave forretning via onlinefællesskaber. Pludselig er det ikke vigtigt, at man er ejer af forbrugsgoderne, man er blot taknemmelig for, at de stadig kan være tilgængelige.

Nok slår vi bunden ud af den klassiske handel, men der er et stort økonomisk potentiale, når vi alle pludselig bliver vareudbydere, og samfundsøkonomisk er der meget at spare ved at stimulere ren og skær venlighed. Baggrunden for de mere bæredygtige forbrugsvaner er underordnet – bare det sker, og at de er vedholdende.

Kristian Jørgensen er koordinator for BY-DEL.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

35


Reportage Af Charlotte Hedegaard Søby

FOTO: Vinderen blev Victor med projektet ”paradis foroven”

Tegnefestival 2014 den 29. april - 4. maj. er netop løbet af stablen. I år blev ”DM i Tegning” udvidet med et nyt konkurrencekoncept bestående af et intenst 16 timers-projekt. 8 udvalgte, unge designere fra 17-21 år skulle på egen hånd løse en professionel designopgave. Temaet var klimaforandringer med undertitlen ”Havene stiger”.

36

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

Det kom der 4 meget forskellige værker ud af. Ideerne spandt fra tøjdesigns med redningsvestfunktion, Grønland på dåse, huse med solcelleanlæg og indbyggede airbags, som gør det muligt at flyde ovenpå, når vandet stiger, til en hel luftskibsby ”Paradis foroven” der letter, når tiden er inde, med alle os der når at købe billet!


Anmeldelse

Uøkonomisk vækst af Hans Pedersen

”Reel velstand er konkret, mens finansielle aktiver er abstraktioner,” således starter Herman Daly sin argumentation for, at fortsat vækst er en umulighed og derfor uønskelig. I en verden, hvor finanskapitalen langt, langt overstiger varekapitalen, drømmer Daly om at kunne gå tilbage til guldet. Det vil sige til en tid, hvor bankerne havde reelle værdier for de penge, der var i omløb. For at opnå en sådan ligevægtsøkonomi foreslår Daly en økologisk skattereform. Det vil sige en overflytning af beskatning fra arbejdskraft og kapital til ressourcerne. Samtidig vil det være nødvendigt at sætte rimelige grænser for uligheden i samfundene. Og ikke mindst en balance i befolkningen, hvor fødselstal plus immigration svarer til dødstal plus emmigration. I bogen, der er en samling artikler rettet mod en lang række institutioner og medier, argumenterer Daly igen og igen for, at ”Biosfæren er endelig, ikke-voksende, lukket og begrænset af termodynamikkens love. (…) Produktionen af materielle varer skal svare til nedslidningstempoet.” Skal man sikre økonomisk sundhed, må nationerne opretholde

deres naturkapital. Bliver fx fiskebestanden udryddet, mister fiskebådene deres værdi. Søg og erstat fiskebåde med savværker, vandårer, skove, olieboringer etc. ”Et stykke tid endnu kan disse tab måske skjules af det fejlagtige BNP-baserede bogholderi, der fremstiller forbrug af ressourcer som indkomst.” Spørgsmålet er, om væksten i BNP virkelig gør os rigere? er Dalys retoriske formulering, Væksten er dum på kort sigt. Umulig på lang sigt, konkluderer Herman Daly. Vi kunne starte med at forbyde reklamer, foreslår Daly, der betragter reklamer som chikane mod offentligheden. ”Man må håbe, at væksten ikke vil vise sig politisk umulig at begrænse, når vi engang har set i øjnene, at vækst kan være uøkonom isk,” slutter Herman Daly og tilføjer sarkastisk: ”Men vi kan godt få det lidt hårdt, indtil det forhold for alvor går ind på lystavlen.” Herman E. Daly: Nødvendighedens økonomi. 333 sider. Pris: Kr. 199,-. Forlaget Hovedland.

Fra Ego til Øko Af Hans Pedersen ”Det vi har brug for er en helt anden diskussion med fokus på, hvordan vi kan gå fremad – i stedet for at skue bagud. (…) Denne debat bør starte med

den ærlige erkendelse, især fra politikere og økonomer, at ”mere af det samme” aldrig vil løse arbejdsløshedsproblemet.” Otto Scharmer og Katrin Kaufers bog ”Ledelse fra den spirende fremtid” er et opgør med, at vi bare kan forlænge vækstkurverne fra tidligere tider, at der i øjeblikket blot er tale om en midlertidig konjunkturnedgang, og at det er en vrangforestilling, at vi kan løse vores økonomiske problemer i de kommende årtier gennem accelereret vækst. Dette sidste fordi myten om vækst hviler på, at gør vi mere af det, vi allerede har gjort gennem det seneste tiår, så vil vi rende ind i økologiske sammenbrud. Selv om økonomien vokser, vil den ikke skabe den tilstrækkelige mængde arbejdspladser. Selve økonomien er så skævvredet, at det skriger til himlen. Sat på formel betyder det, at den finansielle økonomi er totalt dominerende i forhold til den reelle økonomi. ”Den samlede værdi af valutatransaktionerne på verdensplan beløb sig til USD 1,5 billiard i 2010, mens den samlede værdi af den internationale handel kun tilsvarende var på 20 billioner USD, eller mindre end 1,4% af alle valutatransaktioner.” Det betyder, at det er bankernes spekulationer, der dikterer verdens gang. Forfatternes hovedbudskab er, at vi skal bevæge os fra ego-system bevidsthed til øko-system virkelighed. Det kan læserne af bogen selv øve sig i ved ærligt at besvare de spørgsmål, som hver kapitel slutter med. Og det gælder såvel almindelige borgere som ledere. Den proces har 27 unge ledere med ”high-flyer” potentiale gennemgået. Det drejer sig om ledere fra så forskellige foretagender som Oxfam, Unilever, BASF, Nissan, UNICEF, InWEnt (Brasilien) og finansministeriet i Indonesien.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

37


Anmeldelse

Grundtonen i dette forløb kan illustreres med bogens citat fra Bhutans premierminister Lyonchen Jigme Y. Thinley: ”Det, vi gerne vil se, er intet mindre end transformativt uddannede kandidater, der er ægte mennesker, som realiserer deres fulde og sande potentiale, som har omsorg for andre – herunder andre arter – er økologisk kyndige, kontemplative såvel som analytiske i deres forståelse af verden, fri for grådighed og uden overdreven begær, vidende, forstående og påskønnende, at de ikke er adskilt fra den naturlige verden og fra andre – som manifesterer deres menneskelighed helt i alt. I sidste ende vil de GNH (Globalt velfærds) uddannede kandidater ikke være i tvivl om, at deres lykke kun stammer fra at bidrage til andres lykke.” Otto Scharmer og Katrin Kaufer: Ledelse fra den spirende fremtid. 276 sider. Pris. Kr. 495,-. Forlaget Ankerhus.

Umættelighed af Hans Pedersen Flertallet af ansatte på Londons børs indrømmer, at de er for højt lønnede, og at læger og lærere er for dårligt lønnede. Spørgsmålet er: Hvad er det gode liv? Og hvad er grådighed – en af de syv dødssynder? Der er ingen definitiv defini-

38

tion af det gode liv. I bogen ”How much is enough” cirkler forfatterne omkring de basale elementer – sundhed, sikkerhed, personlig frihed, respekt, venskab, harmoni med naturen, mv. Forfatterne cirkler ligeledes omkring, hvordan det lykkes at udfolde det gode liv. Kurven over alkoholrelaterede dødsfald i UK er fordoblet de seneste 20 år. Antallet af fede i UK er ti-doblet på 30 år. Samtidig er gennemsnitsindkomsten steget med 33%. Derfor undertitlen ”Money and the good life”. Økonomen Keynes så frem til, at alle materielle behov var endegyldigt tilfredsstillet. Andre mere pessimistisk tænkende blandt andre Mathus hævdede, at muligheden for at frembringe tilstrækkelig føde var naturligt begrænset. Den berømte publikation ”Grænser for vækst” fra 1972 forudsagde, at når verdens befolkning nåede de syv milliarder, ville der være mangel på korn, olie, gas, aluminium og guld. Som bekendt nåede vi dette antal beboere på kloden sidste år uden de nævnte kalamiteter. Men hvad hvis begrænsningerne ligger i de utilsigtede påvirkninger af omgivelserne? spørger forfatterne. Det vil sige forureningen med CO2, udslippet af ozonnedbrydende stoffer og andre forureningskilder? Efter at have overvejet hvordan man i praksis kan stå af ”rotteracet” foreslår forfatterne at mindske presset på kloden gennem mindre forbrug. ”Fordi vi arbejder fortrinsvis for at kunne forbruge. Så desto mindre vi ønsker at forbruge, desto mindre behøver vi at arbejde.” Ud fra netop den logik, når forfatterne frem til konkret at gå imod reklamer! Tilbage til økonomen Keynes. I hans tankeverden er der ingen hensyntagen til at rigdommen er ulige fordelt mellem rige og

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

fattige lande. Ej heller at der er ulighed mellem rige og fattige i det enkelte land. De fleste fattige lande blev koloniserede af de rige lande som redskab for et frit marked for import af varer og eksport af kapital. En eksport der har som resultat, at eksporten af kapital til de fattige lande giver en bedre forrentning end i hjemlandet. Konklusionen er, at de rige lande skal satse mere på hjemlige kilder i produktionen. Vækst, der hviler på en stadig øget forbrug i I-landene, skal forbydes. ”Hvis de rige lande bliver mindre integrerede med de fattige lande, vil de fattige lande nyde godt af det.” Robert Skidelsky og Edward Skidelski: How much is enough? Money and the good life. 251 sider. Pris: kr. 92, 67. Other Press, New York 2013.

Udvindning af uran i Kvanefjeldet vil uundgåeligt medføre radioaktiv forurening AF PALLE BENDSEN I efteråret 2013 vedtog det grønlandske landsting at ophæve nul-tolerancepolitikken for uran. En rapport skrevet af den uafhængige kemiker Jan Willem Storm van Leeuwen konkluderer,


Anmeldelse

at der uvægerligt vil komme massiv forurening til lands, til vands og i luften i forbindelse med brydningen af uran. Det fjernede en vigtig forhindring for at udvinde de sjældne jordarters metaller, der findes i meget store mængder i Kuannersuit (Kvanefjeld). Disse metaller findes sammen med de uran og thorium, og de kan ikke brydes uden at uranen og thoriummet følger med. Der er et marked for uran – men ikke for thorium, og selv om uranindholdet er meget ringe, så regner selskabet Greenland Minerals and Energy (GME) med, at det vil være lønsomt at udvinde det, fordi en del af udgifterne ”deles med” udvindingen af de sjældne jordarters metaller. Men udvindingen af uran (og thorium) vil resultere i store mængder af tailings, som er det affald, der bliver tilbage, når de økonomisk interessante dele af malmen er udvundet. Tailings er finmalet klippe, der er opslemmet i vand sammen med et mix af kemikalier. Disse tailings vil være radioaktive. GME’s plan er at anbringe den største del af dette slam i en nærliggende sø, Taseq. Der vil være tale om 40.000 tons pr. dag i 60 år.

Uafhængig analyse For nylig er den første uafhængige analyse af uranudvindingens miljømæssige konsekvenser ved Kvanefjeldet publiceret. Forfatteren er den hollandske kemiker Storm van Leeuwen, som er ekspert i teknologiudvikling og livscyklusanalyser af energisystemer. Rapporten forudser, at der uundgåeligt vil komme en radioaktiv forurening af vandsystemerne og jorden i omegnen. Der vil være alvorlig risiko for store oversvømmelser med det radioaktive og kemisk forurenede slam.

Ikke mindst vil indbyggerne i den nærliggende by Narsaq være udsatte for disse risici og for forurening med radioaktivt støv, der let kan bæres med vinden de 10 km fra minen. Rapporten gennemgår også uranens energi- og CO2regnskab. Rapporten, der er på 23 sider, kan findes her: http://kortlink.dk/e9ch

Det Genvundne Land Hans Pedersen Med bindet ”ØERNE” har Kjeld Hansen (KH) afsluttet sin gennemgang af de i alt 361 steder i de danske søer, åer og fjorde, der gennem de seneste 200 år er blevet tørlagt eller rørlagt. KH startede i 2008 med ”Det Tabte Land,” hvor det var kampen om magten over det danske land, der var i fokus. Overskriften var ”Hvad udad tabes, skal indad vindes” (KH gør minutiøst rede for dette udsagns præcise oprindelse). Hovedrollerne er gennem tiderne indtaget af en sammensat skare af idealistiske landmænd, godsejere og spekulanter. Derpå blev de enkelte lokaliteter gennemgået sted for sted i ”Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land” først ”JYLLAND” og nu ”ØERNE”.

Tendensen er klar, selvom det går langsomt. Mens tidligere tider var domineret af at ville indvinde land til landbrugsdrift, så er nogle tidligere landvindingsprojektet nu på vej tilbage til naturtilstanden i nogle lige så gigantiske naturgenopretningsprojekter. I Jylland Skjern Å-projektet og den nyligt genåbnede Filsø. På øerne har det ikke mindst i krisetider været skub i landvindingsprojekter. Rigsdagen vedtog således en gavmild lov om statsstøtte til landvinding. Det førte øjeblikkelig til 200 ansøgninger til Statens Landvindingsudvalg. Der var tydelig frygt for arbejdsløshed og mangel på fødevarer ikke mindst til eksport til Tyskland. ”Ansøgning nr. 131 fra februar 1941 drejede sig om tørlægning af Sundet ved Faaborg. Ansøgningen byggede på et projekt fra Hedeselskabet og kom til at koste både odder, rørdrum og orchideer livet. Projektet sprængte alle økonomiske rammer og endte som en økonomisk skandale med en overskridelse på mere end 100 pct.” Vinderen har i rigt mål været Hedeselskabet, der har kunnet gøre forretning både på udtørring og naturgenopretning. Samlet fremstår dette gigantværk som en unik kulturhistorie og gedigen naturhistorie. Kjeld Hansen: Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land. 816 sider. Pris: kr.499,-. Forlag: www.dettabte.land.dk

Hans Pedersen er redaktør på RÅSTOF Palle Bendsen er aktiv i NOAH

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

39


Aktuelt AF NIELS HENRIK HOOGE

VE er mere omkostnings­effektivt

end A-kraft

Vinderen i konkurrencen mellem energiteknologierne om hvem der kan reducere CO2-udledningerne til de laveste priser er fundet: En ny undersøgelse konkluderer, at vind- og solenergi er langt billigere end atomkraft – selv når man tager behovet for reservekapacitet i betragtning. Undersøgelsen, der er lavet af Prognos AG på vegne af Agora Energiewende, en tænketank finansieret af Stiftung Mercator og European Climate Foundation, analyserer feed-in tarifferne for nye atomkraftværker i Storbritannien og for vedvarende energi-strøm i Tyskland. Den når frem til, at hvis man ser bort fra behovet for reservekapacitet i situationer, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner, kan nye vindog solenergisystemer producere elektricitet op til 50 pct. billigere end nye atomkraftværker. Men selv når man går ud fra de sml. omkostninger for de typer el-produktion, der anvender reservekapacitet i form af naturgasanlæg, er produktionssystemer baseret på sol eller vind med naturgas som grundlast 20 pct. billigere end atomkraft kombineret med naturgas. De systemer, hvis omkostninger sammenlignes, har mere eller mindre den samme kulstofintensitet. Også kulkraftproduktion med CCS er dyrere end sol- og vindkraft. Undersøgelsen indikerer endvidere, at vedvarende energi fremover vil blive endnu mere omkostningseffektiv i sammenligning med atomkraft, end den er i dag.

Sidestilling af VE og A-kraft i EU Undersøgelsen kommer næsten samtidigt med, at EU-kommissionen har vedtaget nye regler for statsstøtte til elektricitetsproduktion, der gør det vanskeligere for regeringer at subsidiere opførelsen af nye 40

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

atomkraftværker. Igennem flere år har en række atomkraftproducerende lande – først og fremmest England, Frankrig, Polen og Tjekkiet – ført en intensiv kampagne for at få sidestillet atomkraft med vedvarende energi som miljømæssigt bæredygtig, klimavenlig lavkulstofteknologi i EU. Sidestillingen skal gøre det muligt for EU-landes regeringer økonomisk at understøtte opførelsen af atomkraftværker og salg af atomstrøm, sådan som det for tiden er muligt i forbindelse med vedvarende energi. I EU-regi betyder det endvidere, at vedvarende energi-kvoter skal ændres til ’lavkulstofteknologikvoter’, der kan opfyldes ved hjælp af atomkraft. Rationalet bag at sidestille atomkraften med vedvarende energi er, at den skulle være klimavenlig og forhindre global opvarmning. Problemet er imidlertid, at dette for at skulle give mening forudsætter, at ny atomkraft er billigere end alternativerne og kan iværksættes hurtigere, og at den er sikker og pålidelig i drift. Ligeledes at der også fremover kan skaffes uran nok til at drive atomkraftværkerne, også selv om atomkraften udbygges, og dens langsigtede problemer, såsom slutoplagring af radioaktivt affald, kan løses. Foreløbig er ingen af disse betingelser opfyldt. Tværtimod er atomkraften usikker og farlig - hvad katastroferne i Tjernobyl og Fukushima har bevist - og iflg. undersøgelsen fra Agora Energiewende blandt de dyreste energikilder, der findes.


Aktuelt

Sammenligning af de årlige systemomkostninger for PV solenergi, onshore vindkraft, åben-cyklus (OCGT) og lukket-cyklus (CCGT) gasturbiner under forudsætning af en årlig produktion af 50 pct. naturgasbaseret el og henholdsvis 50 pct. vedvarende energi- og atomkraftstrøm. Gasproduktionen er den samme i begge systemer, men omkostningerne for at producere den samme mængde gas er højere i vedvarende energi-systemet, eftersom der er større kapacitetsbehov. Til gengæld er vedvarende energiproduktionsandelen betydeligt billigere end atomkraftandelen i de forskellige systemer.

Verdens dyreste kraftværk For øjeblikket er en prøvesag undervejs, der kan få stor indflydelse på atomkraftens fremtid i Europa. EU-kommissionen er i færd med at undersøge det statslige franske energiselskab Électricité de France (EDF) for brud på EU’s konkurrenceregler i forbindelse med opførelse af to atomkraftreaktorer i Hinkley i England. Den engelske regering har indvilliget i at betale EDF det dobbelte af den nuværende markedspris for den elektricitet, som de producerer i 35 år, og garantier for finansiering af anlægsomkostningerne til en værdi af mere end 90 milliarder kr. Med en pris på 45 millioner kr. pr. MW installeret kapacitet bliver Hinkley ikke blot det dyreste atomkraftværk, men det dyreste kraftværk i verden i det hele taget. Den planlagte statsstøtte er langt højere end nogen form for støtte, vedvarende energi nogensinde har fået. Såfremt kontrakten accepteres af EU’s konkurrencemyndigheder, vil lignende støtte kunne gives til

en række andre planlagte atomkraftværker. Kernen i støtteordningen er den såkaldte ’contract for difference’: I tilfælde af for lave markedspriser, vil atomkraftproducenterne modtage ekstra afregning op til en garanteret pris fra en særlig, dertil indrettet fond. Om end den engelske regering handler ud fra de bedste motiver – reduktion af CO2-udledningerne med 60%. i 2030 – er satsningen på atomkraft ikke den mest omkostningseffektive måde at gøre det på. Som undersøgelsen fra Agora Energiewende viser, er vedvarende energi langt det billigste alternativ.

Prognos AG: Comparing the Cost of Low-Carbon Technologies: What is the Cheapest Option? An analysis of new wind, solar, nuclear and CCS based on current support schemes in the UK and Germany, Commissioned by Agora Energiewende, April 2014. Niels Henrik Hooge er jurist og medlem af NOAHs urangruppe. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

41


Grønlands undergrund Kilde: Ingeniøren 21. marts 2014. I bedste fald går grønlænderne rundt på en enorm rigdom i form af mineraler og olie, som kan sikre det arktiske samfund velfærd i mindst 30 år frem. Men udnyttelsen af værdierne kræver yderst komplekse og risikable projekter, som grønlænderne umuligt kan styre alene.

Atomkraftværker i krigstid? Kilde: Nuclear Monitor 20. marts 2014. Der er intet der tyder på, at den ukrainske atomkraftindustri ikke kører videre under den nuværende politiske krise i Ukraine. Men krisen sætter fokus på, hvad der vil kunne ske, hvis der udbryder krig eller krigslignende tilstand i et land, der forsynes med energi fra atomkraftværker. Vil værkerne blive angrebet? Vil de kunne køre videre med det sædvanlige personale? Eller vil det radioaktive brændsel blive flyttet til et mere sikkert sted?

Der er ifølge IAEA 31 lokaliteter i Ukraine, hvor der anvendes atomkraftbrændsel. Her i blandt 15 reaktorer i fire anlæg. (Chernobyls fire reaktorer er ikke medregnet. Disse blev for evigt lukket). Det er ligeledes højst usandsynligt, at krisen i Ukraine vil eskalere til at omfatte atomvåben. Indtil 1994 var Ukraine verdens tredjestørste atommagt, idet landet havde et atomarsenal på 1.900 atombomber, der blev overført til Rusland. Siden 1994 har Ukraine været en atomvåbenfri stat.

Indlandsisen Kilde: Ing.dk/167074 Den nordlige indlandsis smelter hurtigere end antaget. Gletsjeren ”Den Nordøstgrønlandske isstrøm” er rykket 20 km tilbage på seks år. Et dansk forskerhold har afsløret, at afsmeltningen sker langt hurtigere end de hidtidige klimamodeller regner med.

Alt i VVS | Solvarme Varmepumper Pillefyr | Brændekedler

Norges oliefond bliver grønnere Kilde: Mandag Morgen 14/2014. Oliefundene i Nordsøen har gjort den norske befolkning til en af verdens rigeste, og der ligger i dag værdier for over 5 billioner norske kroner i ”Statens pensjonsfond utland” – eller Oljefonden, som den kaldes i daglig tale. For nylig blev det foreslået i det norske Stortinget, at fonden skulle droppe investeringer i kulselskaber. Forslaget blev ganske vist afvist med et lille flertal. Men diskussionen mundede ud i en beslutning om at øge rammerne for grønne investeringer fra 30 til 50 milliarder kr.

Transport kan blive den største kilde til CO2-udslip Kilde: www.transportenvironment.org Emissionerne fra transporten er ude af kontrol. En FN-rapport slår fast, at transporten bliver den største kilde til CO2-udslip, hvis ikke politikerne går

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

Hover KirKevej 49 | 7100 vejle Niels reiter, aut. vvS-installatør: 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

Linoliemaling · Naturmaling: til væg, loft og facade · Trætjære · Tonkin Lak · Værk · Kernetræsvinduer Og meget andet når du bygger eller maler med omtanke Linoliebutikken · Axel Gruhns Vej 10C · 8270 Højbjerg Tlf. 72 30 20 33 · www.linoliebutikken.dk Åbent: hverdage 10.00 - 17.30 · Lørdag: 9.00 - 12.30

42

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014


i aktion nu. ”Uden en aggressiv og vedholdende politik (med at nedbringe CO2-udslip fra biler og lastbiler) vil emissionerne fra transporten stige i et hurtigere tempo end emissioner fra andre sektorer.” IPPC-rapporten fastslår, at Europas CO2-standarder er yderst effektive til at presse klimaændrende emissioner ned. Dette potentiale kan forstærkes ved kombination med elektricitet produceret fra vedvarende energikilder. Dermed er vejen banet for elbiler og hybrid biler, hvilket vil bringe europæiske industrier i front i et globalt skifte til ikke-forurenende køretøjer.

Skifergas Kilde: JP 28. april 2014. Det er velkendt, at udvinding af skifergas kræver anvendelse af en række kemikalier, som man frygter kan trænge ind i grundvandet. Men det er upåagtet, at der kræves gigantiske mængder af grundvand til frackingprocessen. En enkelt boring kan betyde

brug af 30 mia. liter vand på kort tid. Og alene i Taxas er der 410.000 boringer efter skifergas (2013). ”Tørke truer Texas,” lyder det i artiklen fra JP med overskriften: Den vigtigste ressource er ikke olie, men vand.

Danmark skal også have et grønt nationalt regnskab Kilde: Information 29. april 2014. I et nyt beslutningsforslag vil SF pålægge SR-regeringen at udarbejde et grønt nationalregnskab. De to regeringspartier er positive over for ideen, og Enhedslisten og SF er enige om den. Finansloven skal fremover også medregne, hvor meget vores vækst belaster miljøet. Beslutningsforslaget kommer, efter at Danmarks Statistik sidste år lavede en foreløbig redegørelse for, hvordan man måler det grønne bruttonationalprodukt (BNP). Meningen med et grønt BNP er at måle andet end udelukkende den økonomiske aktivitet, da den sjældent siger noget om en økonomis bæredygtighed i

det lange løb. Hvis vi for eksempel tømte Østersøen for fisk, fældede Rold Skov og rettede åerne ud ville det bonne ud som økonomisk vækst. Ønsket om et grønt BNP har længe stået højt på flere miljøorganisationers og politikeres ønske, ligesom FN, OECD, EU og Verdensbanken alle har igangsat initiativer med henblik på at udvikle et grønt regnskab.

Verdens største solvarmeanlæg indviet i Nordjylland Kilde: Energy Supply 5. maJ 2014 På en mark er 2982 solvarmepaneler sat op på et areal på 37.573 kvadratmeter. Dronninglund Fjernvarmes gigantiske solvarme-projekt har kostet 104 millioner kroner. Anlægget, der har været otte år under vejs, skal stå for halvdelen af den årlige varmeproduktion til værkets 1350 kunder. ”Med det her anlæg beviser Dronninglund, at klimavenlige løsninger ikke

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet. • fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

www.papiruld.dk • 48 14 11 88

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

43


kun er for idealister, men også for folk, der har næse for en god forretning,” sagde klima- og energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i sin indvielsestale.

Dansk forskningsudstyr skaber global forretning Kilde: DTU 2. maj 2014. Solceller fremstillet af organiske materialer som plast har mange fordele frem for traditionelle solceller, der er fremstillet af silicium. De organiske solceller kan fremstilles meget hurtigt. Samtidig kræver de væsentlig færre ressourcer, og endelig kan de fremstilles i stor skala ved brug af billige trykkemetoder kendt fra den grafiske industri. På DTU Energikonvertering har der i flere år været forsket intensivt i plastsolceller, en forskning, der kræver mange tests af materialer og teknikker. Og for at kunne vurdere teknologiens industrielle potentiale og rentabilitet har forskerne haft behov for at kunne fremstille solcellerne hurtigt og effektivt. Derfor har de udviklet en lille trykkemaskine, en såkaldt ”mini roll- coater.” Tidligere kunne man i løbet af en halv dag håndlave 5-10 testsolceller. Med mini roll-coateren kan man massefremstille 200-400 celler på halvanden time.

757.623 underskrifter mod olie i naturpark er muligvis spildt Kilde: UlandsNyt 14. maj 2014. Det lykkedes at samle langt over det nødvendige antal underskrifter for en folkeafstemning mod olieboringer i den artsrige Yasuní-park i sydamerikanske Ecuador, men så annullerede myndighederne halvdelen af underskrifterne. Den ecuadorianske præsident havde oprindeligt besluttet sig for at holde olien i undergrunden på betingelse af donor-beløb fra det internationale samfund. Det banebrydende initiativ blev dog skrinlagt, da der langt fra indløb den forventede økonomiske støtte. Præsident Rafael Correa valgte så at åbne for olieboringer i den unikke og fredede naturpark. Derfor har bevægelsen samlet underskrifter ind for at få spørgsmålet lagt ud til folkeafstemning. Men tirsdag den 6. maj bekendtgjorde valgrådet, der har stået for verificeringen, endeligt, at YASunidos (organisationen der har indsamlet underskrifterne, red.) ikke har opnået det påkrævede antal underskrifter ved revisionen af disse.

Danmarks forurening på vej mod skyerne Kilde: JP, 8. maj 2014. Mens EU’s 28 medlemslande samlet forurenede mindre i 2013 end i 2012, ligger Danmark øverst på listen over medlemslande, som forurenede mere. Danmarks CO2-udslip steg med 6,8% sidste år. Gennemsnitligt faldt EU-landenes udslip med 2,5%. ”Danmark er gået fra at være klimaduks til at lægge sig bagerst i feltet,” sagde Margrethe Auken (SF), som sidder i EU-parlamentets miljøudvalg.

Billig grøn omstilling Kilde: Politiken 19. maj 2014. Det er teknisk muligt og økonomisk overkommeligt at nå målet om, at Danmark i 2050 ikke længere bruger kul, olie og gas. For første gang har Energistyrelsen forsøgt at sætte tal på, hvad det vil koste at nå det politiske mål om, at Danmark i 2050 skal have droppet kul, olie og gas i sin energiforsyning. Prisen kan ifølge analysen holdes nede på omkring 1.000 kroner per dansker per år i 2050. I vindscenariet skal der hvert år fra 2020 til 2050 bygges nye havmøller svarende til Anholt Havmøllepark. I biomassescenariet indgår en ny havmøllepark af den størrelse hvert tredje år.

Økologisk byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

VedvarendeEnergis nyhedsbrev VIGTIGT! Hvis du vil modtage nyhedsbrevet fra VedvarendeEnergi, skal du sende os din mailadresse. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder informationer om aktiviteter i Energi- og miljøforeningerne, samt nyt fra Sekretariatet og den internationale afdeling.

44

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014


PKA varsler investeringsstop i havvind

Århundredets forretningsmulighed

Sort pension

Kilde: Energy Supply, 19. maj 2014. Fremtiden for den danske vindmølleindustri er dyster. Det er den politiske debat herhjemme og de igangværende forhandlinger om regeringens vækstplan, der er finansieret af nedbringelse af tilskuddet til vindmøller, den såkaldte PSO, der får storinvestor PKA til at lufte tankerne om investeringer andre steder end i dansk havvind. Dansk vindmølle-position er i fare. PKA er storinvestor i Anholt Vindmøllepark med 2,5 mia. kr. og er i dag en af de aktører, der gør dansk havvind-energi mulig. Efter Horns Rev 3 og Kriegers Flak kommer der ikke nye store havvindmølleprojekter på dansk grund, hvis PSO-afgiften forsvinder, mener PKA. Regeringens vækstplan er netop finansieret af nedbringelse af tilskuddet til vindmøller, PSO-afgiften.

Kilde: Mandag Morgen 13/2014. Produkter, der udnytter ressourcerne optimalt, vinder kundernes gunst. I en rapport fra det globale konsulentfirma McKinsey lyder det: ”Klodens ressourcer rækker ganske enkelt ikke til at dække den stigende efterspørgsel på varer og ydelser.(…) Særligt ikke når efterspørgslen fra en hastigt stigende middelklasse fremskrives.” Det er nødvendigt at øge ressourceeffektiviteten med 10-15% årligt, konkluderes det i rapporten. Her kan Danmark lære af USA. Præsident Obama har gjort ressourceeffektivitet til hjørnestenen i sin plan for jobskabelse. Devisen er: Brug mindre – tjen mere.

Kilde: Ulands-Nyt 29. april 2014. Pensionsselskaber har investeret mindst 2 milliarder i de helt store fossile energi virksomheder, men nu kræver medlemmer, at selskaberne dropper investeringer i global opvarmning, skriver initiativet Ansvarlig Fremtid. På årets generalforsamlinger i april forslog medlemmer af flere pensionsselskaber at deres pensionsselskab skal afhænde alle aktier og andre værdipapirer i verdens største kul-, gas- og olieselskaber. I alt drejer det sig om mindst 2 milliarder kroner, som de tre pensionsselskaber, for henholdsvis ingeniører, jurister og magistre, DIP, JØP og MP Pension, har placeret i verdens 200 største kul-, gas- og olieselskaber. Meningen med pensionskasser er, at de skal skabe tryghed for alderdommen og med deres investeringer være med til at skabe et stabilt samfund. (Alle tre steder faldt forslaget. Nogle steder med en snævert flertal, red.)

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

45


Sverige overhaler Danmark på vind Kilde: Nyhedsbladet Dansk Energi 21. maj 2014. Danmark har knap 4.900 MW installeret vindkraft. Svenskerne havde i 2013 4.382 MW, men påregner at installere yderligere 1.000 MW i løbet af 2014. I gennemsnit er de svenske vindmøller markant større end de danske. Ser man på vindkraftens andel af den samlede elproduktion, er Danmark klart førende, idet en tredjedel af elproduktionen leveres af vind i Danmark. Også med hensyn til oprettelse af havmølleparker er Danmark klart førende.

Lavt energiforbrug Kilde: Energistyrelsen statistik. I flg Energistyrelsen faldt energiforbruget i første kvartal af 2014 med knap 10% i forhold til samme kvartal året før. Samtidig faldt forbruget af naturgas og kul mens forbruget af vedvarende energi steg kraftigt som følge af stor stigning i vindkraftproduktionen. Vejret var betydeligt varmere i første

Flyv CO2-bevidst Unitas Rejser tilbyder, at du kompenserer for dit CO2 udslip! Betal for beplantning og bevarelse af skove gennem Green Seat

kvartal af 2014 end året før. Derudover har der været mindre konverteringstab på kraftværkerne som resultat af, at elproduktion fra fossile brændsler er blevet fortrængt af vindkraft. I alt er forbruget af olie, gas og kul nedsat med henholdsvis 3,0%, 25,0% og 30,3% sammenlignet med første kvartal 2013.

Elselskaber: Dansk fossil strøm til Tyskland gør CO2mål nemmere Kilde: Claus Djørup, Fagpressebureauet, Christiansborg 27. maj 2014. Energiselskabernes organisation ”Dansk Energi” ønsker et lempeligere farvel til kul- og gasfyring end klimaog energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) lægger op til med absolut nul fossil energi i 2030. ”Det er dumt at gå glip af indtjening, når eksempelvis danske kulfyrede kraftværker er mere effektive end tyske tilsvarende kulfyrede værker,” mener adm. dir. Lars Aagaard, Dansk Energi.

Europa-Kommissionens forsyningssikkerhedsstrategi Kilde: Altinget Energi & Klima 27. maj 2014. EU. Strategien skal ses i lyset af den seneste tids debat om EU-landenes afhængighed af russiske energiforsyninger. For at forberede sig til den førstkommende vinter anbefaler

Kommissionen, at en række initiativer iværksættes med det samme. Medlemsstaterne og Kommissionerne opfordres i udkastet til inden sommer at reflektere over, hvordan gasbeholdningerne kan øges, nødinfrastruktur kan udvikles, og hvordan energibehovet kan reduceres på meget kort sigt. Det skal alt sammen ske ”i lyset af risikoen for afbrudte forsyninger den kommende vinter.” Inden for de næste et til fem år bør energibehov modereres, EU’s egen energiproduktion bør øges, og spredningen blandt eksterne leverandører bør øges.

Kabler mellem UK, Danmark og Norge rykker tættere på Kilde: EnergiWatch 26. maj 2014. Det engelske energitilsyn, Ofgem, giver nu planerne om elkabler mellem Storbritannien og henholdsvis Norge og Danmark et skub i den rigtige retning. Ofgem har netop meddelt, at man vil tage imod høringssvar på, hvordan reguleringen for kabelforbindelser mellem landene skal udformes. Høringsfasen vil løbe over de næste otte uger. Ved at åbne for arbejdet med en regulering på området, rykker realiseringen af stømkabler fra Norge og Danmark til Storbritannien et stort skridt nærmere, lyder vurderingen fra den britiske systemoperatør, National Grid.

Bestil din flybillet i dag Tlf. 8723 1230 Læs mere på www.unitasrejser.dk

RÅSTOF 46

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2014

Deadlines for annoncer: 3/14: 15. september 2014 4/14: 17. november 2014 1/15: 16. februar 2015 2/15: 18. maj 2015 3/15: 14. september 2015


d n a L g o By i EU

Det kommer til efteråret

Danskerne flytter til byerne – ligesom i det øvrige Europa og resten af verden. Hvordan reagerer Aalborg kommune på det? Hvad skal man gøre i udkantsdanmark, i ”Skrumpelev”? Hvordan skal vi fremover opføre os i by og på land for at fremme en bæredygtig og ressourcefornuftig udvikling? Foto: Kim Ahm For AltAn.dK

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | sommer 2014

47


Nyheds

brev!

Hvis du vil m nyhedsb odtage revet fra Vedvare ndeEne rgi, skal du sende d in email til ve@v e.dk

Bliv medlem For 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller maile til ve@ve.dk.

- arbejder for at fremme økologisk byggeri Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- (+ moms)

Tlf. 64 41 64 96 lob@lob.dk • www.lob.dk

Gaver til kloden:

Træer til en fattig landsby i Mozambique I Mozambiques Sofala-provins er skoven på kraftigt tilbagetog. Pga. fattigdom og mangel på viden fælder lokalbefolkningen skoven for at få brænde uden at plante ny skov. Gaven: Nye træer til ca. 300 m2 skov. Lokalbefolkningen står selv for beplantningen og trænes derudover i bæredygtig udnyttelse af skovens ressourcer. Køb gaven på www.ve.dk/Gaver-til-kloden


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.