Nr.4/2013 RÅSTOF Magasinet for Vedvarende Energi og Miljø by VedvarendeEnergi

Vinter 2013

Folkeskoven i Randers Oldekraft Urankontrol

Fokus:

GRaeNSeR FOR VaeKST?

Kolofon

Indhold 16 Grænser for vækst

Udgivere VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) Redaktionsadresse Klosterport 4 E, 1. sal 8000 Aarhus C Tel 86 76 04 44

18 Maersk Line vil genbruge skibe

28 Der er noget galt i Danmark

tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk Redaktion Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen og Hans Dollerup (valgt af LØB), Lars Keller, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

8 Oldekraft

Redaktionen afsluttet: 30/11/13 Næste nummer udkommer: 13/12/13

B ær ed yg t i g v æk bæred y g t i g ud s t e l le r Side 13-1 5 v ik l in g ?

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk.

4 Grønlandsk uran til hele verden

Oplag: 2.300 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby Tryk: Lasertryk ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse. Forside: Der flyder gigantiske øer af plastik rundt i verdenshavene. Er plastik det nye guld? Foto: Trine Nissen

26 Livø år 1

Indhold Dette nummers fokus på ”Grænser for vækst?” er samlet af Claus Christensen og Hans Pedersen.

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | Ef tErår 2013

7 Risø-affald tilbage til Kvanefjeld?

Leder

4 Grønlandsk uran til hele verden Ingen kontrol med grønlandsk uran.

7 Risø affald tilbage til Kvanefjeld? Radioaktivt affald skal deponeres inden for Rigsfælleskabet.

8 Oldekraft

Film om Shirley & Hinda. To oprørske oldemødre.

10 Klodens økonomi

Tre professorer svarer på tre spørgsmål.

13 Bæredygtig vækst eller bæredygtig udvikling?

En dynamisk ligevægtsøkonomi, hvor råstofferne genbruges.

16 Grænser for vækst

Den store omstilling til et bæredygtigt samfund.

18 Maersk Line vil genbruge skibe Det første rederi med genbrug i shipping-branchen.

20 CO2-udledninger fra air conditioning i biler

Air conditioning bruger megen energi.

22 KORTNYT 26 Livø år 1

”Livø bliver 100% forsynet med vedvarende energi.”

28 Der er noget galt i Danmark

Strengere krav til indhold af bly i vandhaner i USA end i Danmark.

30 Folkeskoven

400 mennesker mødtes i Spentrup for at rejse en skov.

32 Guide til vinduer Sådan skifter du en falset vinduesliste.

33 Hvordan kommer større genanvendelse Danmark til gavn? 34 Sandet i dit timeglas

Roman om klimaet og kærligheden.

35 Gaver til Kloden

Et lerkomfur kan hjælpe fattige kvinder i Mali.

36 Brushanen

Interview med Danmarks fedeste miljøjournalist: Kjeld Hansen.

38 Magten over landskabet

Hvordan kan Danmark redde verden? Som bekendt er det lykkedes at effektivisere det danske energiforbrug, så det stort set stadig er på niveau med energiforbruget i 1990 til trods for der i samme periode er sket en økonomisk vækst. Det er en præstation, som gør nationen kendt over den ganske verden. Hidtil har netop været den samtidige produktion af kraft og varme i kompagniskab med omstillingen til sol og vind været krumtappen i det danske mirakel. Men miraklernes tid er omme, hvis de decentrale kraftvarmeværker, der drives på gas, lukker nu. Det skyldes at afgifterne på naturgas er enormt høje, og at biogas i øvrigt har samme afgift. Naturgasnettet ligger der. Det udgør en enorm samfundsmæssig investering. Når naturgassen ad åre slipper op, vil selvsamme net kunne udnyttes til biogas. Biogassen har samtidig en større vifte af anvendelsesmuligheder og kan for eksempel anvendes til transportformål. Derfor bevar de decentrale kraftvarmeværker. Og frihold biogas fra CO2-afgift al den stund biogas ikke produceres ud fra de fossile energikilder, vi netop så hastigt som muligt skal væk fra.

Kjeld Hansen har skrevet en konkret kulturhistorie på højt plan.

39 De rige lande, de fattige lande og klimaet Rapport fra det 19. klimatopmøde, COP19 i Warszawa.

Hans Pedersen, redaktør

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Illustration: Ina marie graneberg

Aktuelt

Grønlandsk uran til hele verden Ingen har undersøgt ansøgeren til brydning af uran og sjældne jordarter fra Kvanefjeld i Sydgrønland. Det australske mineselskab Greenland Mining and Energy Ltd (GMEL), der ansøger om licens, har i sit hjemland gennem mange år været mistænkt for at være indblandet i kriminalitet og terrorvirksomhed. AF NIELS HENRIK HOOGE, MIKKEL MYRUP, CHRISTIAN EGE, PALLE BENDSEN, HANS PEDERSEN, JOHAN LUND OLSEN, Finn Sørensen

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

I slutningen af oktober vedtog det grønlandske Landsting, Inatsisartut, med det mindst mulige flertal at ophæve forbuddet mod at udvinde uran. Den grønlandske regeringskoalition gik bl.a. på valg på at ophæve urannultolerancen. Under valgkampen lovede den, at offentligheden skulle inddrages i beslutningsprocessen på det bedst mulige saglige grundlag. Og så sent som ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling i september, varslede den nyvalgte regeringsleder, Aleqa Hammond, at der skulle holdes en folkeafstemning i Sydgrønland om det store uranmineprojekt i Kuannersuit/Kvanefjeldet, når uranforbuddet var ophævet.

intet mindre end rystende: GMEL’s grundlægger og tidligere og sandsynligvis nuværende hovedaktionær beskrives som en person, der befinder sig i centrum eller periferien af den australske organiserede kriminelle underverden, ejer aktieposter og selskaber over hele verden under mindst ni forskellige navne og ikke har nogen fast kontakt- eller forretningsadresse. Ved flere lejligheder har han brugt en central figur i den italiensk-australske mafia som mægler i civilretslige stridsspørgsmål. Tilbage i halvfemserne blev hans navn af den australske presse sat i forbindelse med narkotikasmugling og hvidvaskning af penge.

Borgerindragelse, tak

Overgreb mod lokalbefolkning

Men den grønlandske offentlighed blev på intet tidspunkt inddraget i denne proces. Grundlaget for beslutningen har vist sig mangelfuldt og folkeafstemningen er taget af bordet. På grund af uranspørgsmålet er befolkningen polariseret som aldrig før. Et af regeringspartierne, Partiit Inuit, er ekskluderet af regeringskoalitionen, og den grønlandske regering er på kollisionskurs med den danske. I dette forløb er det mineselskab, der har udsigt til at udvinde uran og sjældne jordarter i Kuannersuit, blevet favoriseret på usædvanlig vis. Det er derfor relevant at se nærmere på, hvad det er for et selskab.

Men afsløringerne standser ikke her: Den pågældende kontrollerer et selskab, der ejer eller har ejet olierettighederne i den somaliske Puntland-provins, hvis dominerende klaner mistænkes for at kontrollere piratvirksomheden langs Somalias kyst. Over en treårig periode betalte selskabet den omstridte regering i Puntland-provinsen næsten halvtreds millioner kr. Udvindingsaftalen blev indgået med Puntlands finansministerium, og pengene fra olieselskabet bidrog til ministeriets budget, der bl.a. blev anvendt til våbenindkøb til ’pacificering af tilgrænsende ikke-Puntland territorier’. Imidlertid mislykkedes forsøgene på at efterforske den østlige del af det omstridte Sanaag-område for olie på grund af modstand fra den lokale befolkning, der reagerede på Puntland-militsernes og olieselskabets krænkelser af deres territorium. Ti repræsentanter for lokalbefolkningen blev dræbt under sammenstød mellem Puntland-militser, finansieret af selskabet, og lokalområdets stammefolk.

GMEL I denne forbindelse er det nødvendigt at påpege Kuannersuit-projektets enorme skala: Minen forudsiges at blive den tredjestørste uranmine og den andenstørste åbne uranmine i verden. Kun uranminerne McArthur River i Canada og Ranger i Australien er større. Alene i kraft af uranproduktionen fra Kuannersuit bliver Grønland den femte – iflg. nogen kilder den tredje største - uranproducent i verden. Uden sammenligning bliver Kuannersuit det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabets historie: Med en årlig malmtonnage på elleve millioner tons forventes minen i løbet af sin levetid at efterlade mange millioner tons radioaktivt affald, der forbliver farligt i tusinder af år. Et uhyre stort ansvar hviler derfor på det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy Ltd. (GMEL), der ejer Kuannersuit-minen. Man skulle forvente, at GMEL var blevet grundigt undersøgt af de grønlandske og danske myndigheder, men det er ikke tilfældet. Også i de grønlandske og danske medier er firmaet en ukendt størrelse. I modsætning hertil har GMEL i fem år været et tema for Australiens største og mest anerkendte aviser, hvor firmaets ejerforhold har været gransket i talrige artikler.

Mafiaforbindelser Hvad den australske presse har fundet frem til, er

Tredobbelt svigt De sjældne jordarter har global industristrategisk betydning og uran har militærstrategisk og sikkerhedspolitisk betydning. Derfor kan man ”Vi opfordrer de danske og undre sig over, at de grønlandgrønlandske myndigheder ske råstofmyndigheder og de til at indlede en grundig danske forsvars- og udenrigsundersøgelse af GMEL´s ministerier ikke for længst er ejerforhold, før selskabet gået GMEL’s ejerforhold efter får lov til at udvinde uran i sømmene. og sjældne jordarter i Kuannersuit.” Hvordan er det overhovedet muligt for personer, der er involveret i organiseret kriminalitet og har finansieret overgreb og drab på en lokalbefolkning, at grundlægge et selskab, der skal udvinde uran i enorm skala? Hvorfor har myndighederne i Grønland og Danmark ikke checket selskabets baggrund, før det fik sin efterforskningslicens? Det tyder desværre på, Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Aktuelt

at der heller ikke fremover bliver nogen kontrol med virksomheden, når der skal udvindes uran. Den grønlandske regering taler om ’de højeste miljøog sikkerhedsstandarder i verden’, men det står i kontrast til disse forhold. Samtidig har de danske og grønlandske medier ikke bragt sagen på bane, på trods af at historien har kørt i de australske medier i de sidste fem år. De grønlandske medier, der beskæftiger få journalister, er formentligt undskyldt, men ikke de danske, der jo råder over de økonomiske ressourcer til at gå i dybden med en sag som denne. Sagen er dokumenteret, uden at de australske medier på noget tidspunkt er blevet sagsøgt for injurier.

Undersøgelse af GMEL nødvendig

Niels Henrik Hooge og Christian Ege, Det Økologiske Råd, Palle Bendsen, NOAH Friend of the Earth, Mikkel Myrup, Avataq, Hans Pedersen VedvarendeEnergi, Johan Lund Olsen, MF for Inuit Atagatiqiit, Finn Sørensen, Enhedslisten.

Foto: GEUS

Hvis GMEL begynder at udvinde sjældne jordarter og uran i Kuannersuit kan det fremover blive meget svært at regulere selskabet. De ting, der er beskrevet ovenfor, har derfor i høj grad sikkerhedspolitisk betydning, ligesom den måde, hvorpå GMEL håndterer de enorme mængder uran, det kommer til at udvinde. For nyligt offentliggjordes en dansk-grønlandsk embedsmandsrapport. Den viste, at dispositioner i forhold til udvinding og eksport af uran potentielt har vidtrækkende konsekvenser for udenrigs-, for-

svars- og sikkerhedspolitikken, der er rigsanliggender. Den danske og den grønlandske regering har tilkendegivet, at der er behov for et tæt samarbejde mellem Danmark og Grønland. Man må derfor gå ud fra, at sikkerhedsspørgsmål undersøges og løses af de to regeringer i fællesskab. Vi skal derfor opfordre de grønlandske og danske myndigheder til at indlede en grundig undersøgelse af GMEL’s ejerforhold, før selskabet får lov til at udvinde uran og sjældne jordarter i Kuannersuit. Det er ikke sikkert, at uranforbuddet var blevet ophævet, hvis GMEL’s ejerskabsforhold havde været almindeligt kendt. Følgelig er det kun rimeligt, at den grønlandske regering opfylder det løfte om en folkeafstemning om Kuannersuit-projektet, som den gav for kun to måneder siden, og sammen med den danske regering undersøger GMEL til bunds. Det tidligere regeringsparti, Inuit Ataqatigiit, har netop rejst spørgsmålet i Folketinget, hvad der forhåbentligt kan give sagen den plads på den politiske dagsorden, som den fortjener.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

AF HANS PEDERSEN Debat

Risø-affald tilbage til Kvanefjeld? Inden 2018 skal de tre forsøgsreaktorer på Risø være revet ned. Derefter skal 5.000 tons lavradioaktivt affald deponeres inden for Rigsfælleskabet.

Foto: GEUS

Østermarie, Rødbyhavn, Kertinge Mark, Hvidbjerg, Thise eller Skive. Et af disse steder skal det radioaktive affald fra forsøgsanlæg Risøs aktiviteter gennem de sidste 50 år deponeres. Under overskiften ”Skal udkantsdanmark bruges som lodseplads for atomaffald?” er der lokalt dannet modstandsgrupper mod at skulle modtage atomaffaldet. Samtlige borgmestre i de berørte kommuner slår tre atomtegn for sig ved tanken om, at netop deres kommune skulle blive valgt som gemmested for atom-

affald de næste årtusinder. Men der er også en anden mulighed. Uranen som gennem årene er anvendt i forsøgsreaktorerne på Risø stammer fra Kvanefjeld i den sydvestlige del af Grønland. I 1960-erne blev der foretaget en prøvebrydning af 20.000 tons malm fra Kvanefjeld. Malmen, der indeholdt 325 g uran pr. tons, blev sendt til Danmark for at blive anvendt på Risø. Det tog imidlertid sin tid at beslutte om en egentlig uranmine skulle oprettes, og samtidig startede debatten for og imod atomkraft i Danmark, en

debat der som bekendt endte med, at det danske Folketing i 1985 sagde nej til atomkraft. VedvarendeEnergi mener, at atomaffaldet fra Risø rettelig burde have været planlagt til deponi i Kvanefjeld. Ved at bringe atomaffaldet tilbage hvor det kom fra, vil vi for alvor opfylde princippet om vugge-til-vugge. Samtidig kan vi markedsføre et globalt princip, som kunne lyde sådan her: Fremover bør det være et obligatorisk element i brydningen af uranmalm, at det forberedes, at uranen efter endt brug havner, hvor den i sin tid blev brudt. Dette princip kan i øvrigt udvides til at omfatte andre grundstoffer.

Det er anslået, at deponeringen af det lavradioaktive atomaffald fra Risø vil koste mellem 180 og 500 mio. kr. Omkostningerne til nedrivningen af de tre forsøgsreaktorer er sat til 1 mia.kr.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

FOKUS Grænser for vækst?

AF HENRIETTE VEST JENSEN

Onsdag d. 13. november, Øst for Paradis, Aarhus: Verdenspremiere på filmen “Two Raging Grannies” eller på dansk “Shirley & Hinda – oprørske oldemødre”

Lisbeth Thomsen og Kirsten Rahbek er gamle veninder, og plejer at gå i biografen sammen nu og da. “Jeg synes filmen lød spændende, måske endda tankevækkende, så jeg bestilte straks billetter til os,” siger Lisbeth. Kirsten havde også hørt et interview med den norske instruktør Håvard Bustnes i radioen, og synes det er nogle interessante spørgsmål filmen tager op. “Interessante spørgsmål får os i gang med selv at tænke,” vurderer Kirsten spændt.

tid, hvis bare vi øger vores forbrug. Det mantra giver de to bestemte damer ikke meget for. Shirley & Hinda – oprørske oldemødre er en politisk dokumentar, der spænder ben for de klassiske forestillinger om miljøaktivister og oldemødre. “We need a sustainable economy, not one that keeps growing,” siger Shirley Morrison, 90 år gammel og aktiv miljøforkæmper, appellerende og med sikker røst i et livestream interview med DOX BIO onsdag aften d. 13. november.

Gamle venner Et spørgsmål om aktivisme Shirley og Hinda er klar på skærmen, direkte fra Seattle, til efter filmen at svare på spørgsmål, som vi i biografsalene rundt om i Danmark er ivrige efter at stille. Den fantastiske dynamik mellem de to damer bliver tydeligere end noget andet på skærmen live fra USA. Og bekymringen for deres børnebørn og oldebørns fremtid skinner igennem, da Hinda rørt og som i frustration næsten rå-

Fornuft til os allesammen Denne onsdag aften tager Lisbeth og Kirsten noget med sig hjem. “Den bekymring og omsorg de viser over for de næste generationer deres egen tilstand taget i betragtning er ret overvældende,” udtrykker Kirsten, inden de to veninder træder ud fra mørket. Man fornemmer, at Shirley og Hinda ikke har mange år endnu, og alligevel giver de alt, hvad de har for at ruske lidt fornuft i magthaverne. Stærkt og stort.

Foto: doxbio.dk

Filmen starter. Vi bliver vidner til historien om det varme venskab mellem to veninder, der hver har skavanker og udfordringer på grund af deres høje alder. Shirley & Hinda er henholdsvis 90 og 84 år gamle. De bekymrer sig for den fattigdom, som de møder hver dag i nabolaget, og som Wall Street ikke har taget med i deres beregninger om samfundets vækst. Eksperter forudsiger, at økonomien vil stige med 10% til evig

ber ind i mikrofonen “…get involved! Believe in the human spirit!” De to gamle damer oplever en magtesløshed i mødet med Wall Street’s økonomer. De bliver ikke hørt. Økonomerne og politikerne opfordrer alle til at forbruge mere, så økonomien kan vokse, men her rejser filmen spørgsmålet om, hvorvidt denne vækst er lig med mindre fattigdom og mere velfærd?

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Foto: doxbio.dk

Grænser for vækst? fokus

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

FOKUS Grænser for vækst?

Klodens økonomi

Jesper Jespersen, professor, RUC Er grøn vækst mulig?

Hvis der med ’grøn vækst’ menes en samtidig stigning i BNP og en mindsket miljøbelastning pr. produceret BNP-enhed, så har vi på en række områder allerede ’grøn vækst’. Problemet er, at væksten i BNP er større end reduktionen i miljøbelastningen. Så resultatet af miljø- og klimapolitikken har hidtil på de fleste områder ikke ført til en mindsket miljøbelastning. Men det er primært en tilstrækkelig politisk vilje, der har manglet. Klimakommissionens rapport fra 2010 viste, at der blot skulle en ekstra investering svarende til ½ pct. af BNP i hvert af årene for at sikre en fossilfri energiproduktion 10

i 2050. Denne omstilling af energiforsyningen forhindrer, ifølge klimakommissionens beregninger, dog ikke det private forbrug i fortsat at vokse. Med de af Kommissionen valgte forudsætninger ville det private forbrug opgjort i mængder kunne stige med ikke mindre end 100 pct. – altså en fordobling – frem til 2050. Jeg tror, at Klimakommissionen var lige lovlig optimistisk med hensyn til størrelsen af fremtidens produktivitetsstigninger og dermed vækstpotentiale; men selv en noget mindre stigningstakt i produktiviteten ville indebære, at der både er plads til en grøn omstilling og et stigende forbrug .

Er de traditionelle økonomiske modeller med fokus på ubegrænset vækst relevante i forhold til en grøn markedsøkonomi?

Det korte svar er nej. Det var hændervridende pinligt, at den generelle ligevægtsmodel, DREAM, som ’velfærdskommissionen’ benyttede til sine velfærds-beregninger’ tilbage i 2005 overhovedet ikke havde nogen miljøforhold indarbejdet. Velfærd blev sat lig med traditionelt BNP uden hensyntagen til miljøpåvirkningens kortsigtede endsige langsigtede konsekvenser. Klimakommissionen forsøgte at afhjælpe denne forsyndelse på energiområdet ved at indarbejde CO2-udledningen ved forskellige energianvendelser og omkostningerne ved

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Er der opbrud i de gængse økonomiske modeller, hvis fundament er uhæmmet brug af verdens begrænsede ressourcer? Tre danske professorer diskuterer.

at gøre energiproduktionen fossilfri. Men det er kun én dimension af miljøpåvirkningen. Desuden må nævnes, at de traditionelle modeller er bygget på en antagelse om, at produktionen ikke har fysiske grænser – forskning og teknologi kan overvinde al knaphed. Alternativet til disse traditionelle modeller ville være at benytte ’grænser for vækst’ lignende modeller.

Hvordan vil fremtidens økonomiske tænkning blive påvirket af klima- og miljøspørgsmålet?

Svært at sige. Traditionel økonomi har det med at være optaget af gårsdagens problemer. Hovedtemaet i økonomiundervisningen er stadig, hvorledes inflationen begrænses, arbejdsudbuddet øges og væksten fortsættes. De studerende går ofte mildt forundrede fra forelæsningerne, idet nutidens økonomiske problemer snarere er høj arbejdsløshed, stort set ingen løn- og prisstigninger og øget miljø- og klimabelastning. Det kan derfor næppe overraske, at problemer som ressourceknaphed og klimaforandring ikke har meldt sin ankomst i den grundlæggende økonomiundervisning. Hvis man derimod skriver f.eks. ’green economics’ el. ’sustainable economics’ på google, så fås adskillige tusinde hits. Går man igennem bogkatalogerne fra de større forlag, så er disse emner blevet stærkt opprioriteret igennem de sidste ti år.

Grænser for vækst? fokus

Er grøn vækst mulig?

For mig at se er det afgørende, hvilke dele af verden vi taler om. I de lande, hvor den gennemsnitlige indkomst er lav, er der utvivlsomt brug for økonomisk vækst for at skabe bedre levevilkår, og her vil det være godt, hvis væksten bliver så grøn som mulig. Fx at der udbygges med vedvarende energi, og at der lægges vægt på udbygning af gode kollektive trafiksystemer frem for en gentagelse af de rige landes bilbaserede infrastruktur. Selvom det skulle lykkes at gøre væksten grønnere i de fattige lande, får de alligevel brug for flere ressourcer, og derfor må vi i de rige lande indskrænke vores ressourceforbrug og indrette os på at skabe velfærd uden vækst. Historisk set er de grønne effektivitetsforbedringer altid blevet spist op af fortsat økonomisk vækst gennem de såkaldte ”rebound effects”: når man sparer energi, sparer man også penge – og de omsættes i øget forbrug bl.a. af energi. I det perspektiv giver det ikke meget mening at tale om grøn vækst.

Er de traditionelle økonomiske modeller med fokus på ubegrænset vækst relevante i forhold til en grøn markedsøkonomi?

De traditionelle makroøkonomiske modeller sigter ikke på at belyse omstillingen til bæredygtighed. Bag modellerne ligger nogle forestillinger om, hvad en sund økonomi er på nationalt plan. De drejer sig typisk om vækst, øget forbrug, ligevægt på betalingsbalancen, prisstabilitet, god konkurrenceevne, balance på de offentlige budgetter mv. Modellerne afspejler ikke, hvordan udviklingen er i den beslaglæggelse af naturressourcer og den forurening, der følger af danskernes

Inge Røpke, professor, Aalborg Universitet samlede forbrug, inkl. det importerede. Derfor er det svært at belyse vanskelighederne med at leve op til vores globale ansvar. Det fremgår heller ikke, om investeringerne går til vindmøller eller motorveje – altså hvordan udviklingen mod en bæredygtig omstilling forløber. Der er klart brug for nye redskaber.

Hvordan vil fremtidens økonomiske tænkning blive påvirket af klima- og miljøspørgsmålet?

Jeg både håber og tror, at den økonomiske tænkning vil blive radikalt forandret. Der er to store problemer med den dominerende økonomiske tænkning i dag. For det første indtænker den ikke for alvor, at økonomien er indlejret i biosfæren. Her tilbyder økologisk økonomi en

alternativ tilgang, der bringer termer fra naturvidenskaberne, som fx arbejdsenergi og fotosyntese, mere direkte ind i forståelsen af økonomiske problemstillinger. For det andet er der brug for at erkende, at økonomiske teorier er redskaber i konflikter mellem forskellige samfundsmæssige interesser, og at der er brug for at styrke de forståelser, der kan understøtte en mere lighedsorienteret udvikling globalt og nationalt. Mainstream økonomi er meget magtfuld i dag, men de store miljømæssige og sociale problemer vil forhåbentlig undergrave dens position. Økonomi er for vigtigt at overlade alene til økonomer, men heldigvis er andre faggrupper begyndt at blande sig. Forhåbentlig vil stadig flere unge efterspørge teorier, der for alvor kan understøtte bæredygtig omstilling.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

FOKUS Grænser for vækst?

te for en "grøn markedsøkonomi". En grøn markedsøkonomi kan i sig selv opfattes som definitionen af en samfundsmodel, hvor en markedsøkonomi styres i grøn retning ved hjælp af fx grønne afgifter; der kan være ubegrænset vækst i en sådan samfundsmodel. I "traditionelle økonomiske modeller" er ikke alle årsagssammenhængene og detaljer med. Traditionelle vækstmodeller, der beskriver, hvordan den samlede produktion udvikler sig som følge af voksende arbejdsstyrke, tekniske fremskridt og større kapitalapparat vil sige noget om enhver økonomi, men jo langtfra alt. Hvis man interesserer sig eksplicit for miljøet, biodiversiteten, arbejdsmarkedet eller sundheden skal man bruge modeller, der er designet til den konkrete problemstilling. Et flertal af de eksisterende økonomiske modeller er naturligvis designet til at beskrive den aktuelt eksisterende samfundstype og de oftest diskuterede problemstillinger.

Niels Kærgård, fhv. økonomisk overvismand, professor, Københavns Universitet Er grøn vækst mulig?

"Grøn" er forbundet med forbruget af naturressourcer, biodiversitet og forurening. "Vækst" er mere diskutabelt. Den mest præcise definition må være: vækst i samlet velfærdsskabende materiel og immateriel forbrug per indbygger. Sådan defineret kan miljøhensyn og vækst godt forenes. Hvis økonomien vokser vil det alt andet lige resultere i et større forbrug af ressourcer og større udledning af forurenende stoffer. Men man kan sagtens forestille sig en vækst, hvor der samtidigt sker en drejning af forbruget i grøn retning. Hvis man fx har uændret fødevareforbrug, men er gået over fra traditionelle til økologiske varer, så betyder det et økonomisk 12

større forbrug, der samtidig højst sandsynligt giver en mere grøn økonomi. Men for at få så stærk en drejning af forbruget i grøn retning, at det mere end ophæver virkningen af økonomisk vækst, kræver det en håndfast styring med bl.a. grønne afgifter.

Er de traditionelle økonomiske modeller med fokus på ubegrænset vækst relevante i forhold til en grøn markedsøkonomi?

Begrebet "model" bruges i mange forskellige betydninger. Det kan både være en karakteristik af en samfundstype, fx "den danske velfærdsmodel", og af en teoretisk beskrivelse af økonomien, fx ADAM og DREAM. Begge begreber er relevan-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Hvordan vil fremtidens økonomiske tænkning blive påvirket af klima- og miljøspørgsmålet?

Da merkantilistiske toldmure i 1700-tallet hindrede den økonomiske udvikling, skrev Adam Smith om frihandel og international arbejdsdeling. Da industrialiseringen og en ureguleret markedsøkonomi i midten af 1800-tallet skabte en forarmet underklasse af industriarbejdere, tænkte Karl Marx over udbytning og kapitalisme. Da arbejdsløsheden nåede uanede højder i 1930'erne, udviklede John Maynard Keynes en teori, der kunne forklare dette. Hvis der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om klima- og miljøproblemerne, vil disse problemer komme til at spille en stigende rolle i den økonomiske tænkning, og man har i den moderne ressource- og miljøøkonomi en lang række instrumenter til at håndtere sådanne problemer, og andre skal nok blive udviklet. Problemet med klimaspørgsmålet er, at tidshorisonten er så lang.

Grænser for vækst? fokus

AF ERIK CHRISTENSEN

B ær ed yg t i g v æk s t e bæred l le r yg t i g u d v ik l in g?

Vækst forbindes samfundsmæssigt med økonomisk vækst, der er ensbetydende med stigning i produktion og forbrug. Det er et positivt ladet ord, der ofte implicerer både noget kvantitativt og kvalitativt. Et kapitalistisk økonomisk vækstsamfund stræber på en lang række områder efter at blive større og bedre. Det modsatte af vækst — stagnation, stilstand eller tilbagegang — opfattes negativt, mens begreber som li-

Fru Justitias vægt

gevægt og balance sjældent bruges som idealer for et samfund. Udvikling har normalt en bredere betydning end vækst, nemlig som en bevægelse fra noget enkelt (måske lavere og dårligere) til noget kompliceret (måske højere og bedre). Sjældent skelnes skarpt mellem udvikling og vækst. I denne artikel vil vækst blive forstået som det kvantitative aspekt af en forandring, mens udvikling vil blive forstået som en

forandrings kvalitative aspekt. Det, der vokser, bliver kvantitativt større, mens det, der udvikler sig, forbedres kvalitativt. Økonomisk vækst opfattes af de fleste som noget naturligt, som intet fornuftigt menneske kan være modstander af. Vækst fremstilles som en generel løsning på en lang række samfundsmæssige problemer og opfattes således som den vigtigste forudsætning for bl.a. forbedring af beskæftigelse, skabelse af balance for de offentlige finanser og nedbringelse af statsgæld. Desuden synes alle grupper i det demokratiske samfund, såvel forbrugere som producenter, at ønske den. I det per-

Gammel købmandsvægt

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Fotos: colourbox

Hvad er forskellen mellem vækst og udvikling? Er det muligt at skabe en dynamisk ligevægtsøkonomi, hvor råstofferne genbruges, og hvor den nødvendige energi hentes fra vedvarende energikilder?

FOKUS Grænser for vækst?

spektiv er vækst i alle kapitalistiske samfund et væsentligt element i den dominerende ideologi.

Dynamisk ligevægtsøkonomi Sondringen mellem vækst og udvikling ligger bag begrebet dynamisk ligevægtsøkonomi, der i 1973 blev skabt af den amerikanske økonom Herman E. Daly. Det er ikke en nulvækstøkonomi, men en økonomi med konstant beholdning af mennesker og menneskeskabte produkter. Den opretholdes med mindst mulig gennemstrømning af stof og energi for at opretholde den valgte mængde mennesker og produkter. Et centralt element i en dynamisk ligevægtsøkonomi er recirkulering af stoffer, hvor den til recirkuleringen nødvendige energi hentes fra vedvarende energikilder. I et ligevægtsøkonomisk perspektiv er en økonomisk vækst nødvendig i udviklingslandene, men ikke i de højtudviklede lande, fordi de menneskelige basisbehov her stort set kan tilfredsstilles gennem en bedre fordeling. Derfor vil den fortsatte vækst her hovedsagelig dække materielle luksusbehov og være erstatninger for psykiske og sociale behov. En fortsat økonomisk vækst

er heller ikke i længden mulig, idet der findes fysiske grænser for økonomisk vækst. Endelig eksisterer der ikke nogen nødvendighed i en fortsat økonomisk vækst, hverken i markedsøkonomiens natur eller i den menneskelige natur.

Brundtland-rapporten Brundtland-rapporten Vor Fælles Fremtid fra 1987 formulerede nye grænser for den økonomiske vækst og skabte et nyt begreb om bæredygtig vækst. Alligevel blev en 5-10 dobling af den globale produktion og økonomi anbefalet, for at 10 mia. mennesker skulle kunne overleve. Man mente ikke, at en øget økonomisk vækst i industrilandene behøvede at være til skade for miljøet. Væksten blev anset for nødvendig for at få udviklet en ny produktionsteknik, der var mindre ressoursekrævende og mindre forurenende. En af rapportens strategiske anbefalinger var et forslag om en halvering af industrilandenes energiforbrug samtidig med en ændret vækstkvalitet. Man så en mulighed for med afkoblet vækst at kunne producere en større mængde varer og tjenesteydelser med mindre brug af energi og råstoffer.

Gammel bagevægt

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Badevægt

I dag forsøger alle lande at klare miljøproblemerne hovedsagelig ved hjælp af tekniske løsninger. Man forsøger at mindske presset fra vækstens grænser uden at gøre noget ved problemernes bagvedliggende årsager. Det har man hidtil haft et vist held til, og det håber man at kunne fortsætte med. Det er hidtil lykkedes at lave en effektivitetsrevolution uden for alvor at skulle revidere den overordnede målsætning om fortsat økonomisk vækst, nu under sloganet en grøn eller bæredygtig vækst. Effektivitetsrevolution giver dog ikke resultater, hvis ikke den ledsages af en tilstrækkelighedsrevolution, dvs. en ny overordnet målsætning, skabelse af en ægte bæredygtig udvikling med en dynamisk ligevægtsøkonomi som fundament.

Tilstrækkelighedssamfund I de kommende 50 til 100 år står menneskeheden foran at skulle gennemføre en bæredygtighedsrevolution på verdensplan, hvis man skal undgå omfattende økologiske katastrofer. Det er en revolutionær omvæltning af en helt anden karakter end de politiske revolutioner, som vi har set i det 20. århundrede.

Grænser for vækst? fokus

Digital badevægt

landbrugssubsidier i de rige lande er syv gange så store som verdens totale udviklingsbistand til alle verdens ulande, viser hvor lidt der er tale om. Samlet tegner der sig et billede af forskellige former for sammenhængende fastlåst fejludvikling. Både rigdom (vedvarende høj økonomisk vækst) og fattigdom (mangel på økonomisk vækst) medfører omfattende sociale og miljømæssige problemer. Enten vil det lykkes mennesket at foretage de nødvendige kursændringer fra et polariseret overflods- og fattigdomssamfund hen mod et tilstrækkelighedssamfund, præget af en betydelig mere ligelig fordeling og en større livskvalitet, eller også vil man opleve omfattende økologiske og samfundsmæssige sammenbrud med fødevaremangel, mangel på energi og råstoffer og et stadig usundere miljø. Regeringerne kan gøre meget for allerede nu at stimulere overgangen til en solar verdensøkonomi og muliggøre en lang række øko-eksperimenter. Hvad enten miljøgrænserne viser sig som ressourceknaphed, ressourcekrige, naturkatastrofer, omfattende miljøforgiftninger eller teknologiske sammenbrud, vil den

politiske planlægningsproces sandsynligvis forme sig som en række omfattende sociale læreprocesser fra neden, hvor man nærmest famler sig frem til nye livsformer. Hvis det sker i form af en forholdsvis langsom ressourceknaphed på en række områder, vil der sikkert være gode chancer for igangsættelse af omfattende sociale fornyelsesprocesser fra neden, som man så begynde under 1970’ernes energikrise. Hvis flere kriser smelter sammen og hurtigt får storpolitiske og religiøse dimensioner, er der omvendt stor risiko for destruktive forløb med omfattende ødelæggelser. Meget afhænger af, hvorledes almindelige mennesker og civilsamfundet i mange lande vil engagere sig, og om det i de kommende år lykkes for de sociale og politiske bevægelser, der kæmper for en global bæredygtig udvikling, at skabe nye økonomiske og sociale organisationsformer.

Erik Christensen er tidligere lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet.

Fremtidens vægt?

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Fotos: colourbox

Dens betydning er mere vidtrækkende og kan sammenlignes med landbrugsrevolutionen for 10 000 år siden og industrirevolutionen for 200 år siden. Forskellen er, at den skal gennemføres på langt kortere tid, hvorfor den også må være langt mere bevidst. En afgørende forudsætning for, at den kan forløbe uden de store katastrofer, er, at den kraftige befolknings- og kapitalvækst bliver reduceret og sidenhen standset, og at nye internationale sociale og politiske bevægelser får udviklet forskellige elementer til en ny ligevægtsøkonomi, der bruger solens energikilder og råstoffer. Det har ingen politiske beslutningstagere endnu rigtig erkendt. Der er således ikke mange tegn på, at den industrialiserede verden vil høre op med at vokse, eller at der vil ske en storstilet overførsel af ressourcer. Aldrig har forbruget i den rige verden været så stort, og aldrig har viljen til at udligne en lille smule været mindre. Udviklingsbistanden fra de rige til de fattige lande er i dag på det laveste niveau i mere end 50 år. Hvor der 1945-95 var flere tegn på skabelse af en bedre verden, er udviklingen siden vendt. At de samlede

AF NIELS I. MEYER

Foto: colourbox

FOKUS Grænser for vækst?

Industrilandene bør gå i spidsen og vise, at det er teknologisk og økonomisk muligt at bevare velfærdssamfundet uden økonomisk vækst. Den store omstilling til et bæredygtigt samfund bliver mødt af en række barrierer og akutte dilemmaer: • Den globale opvarmning må ikke overskride to grader, hvis kloden skal undgå uoprettelige skader. MEN den nuværende kurs peger mod fire grader eller mere. • Mindst 50 % af de kendte fossile reserver skal forblive under jorden, hvis temperaturstigningen skal holdes under to grader. MEN en række industrilande vil sætte gang i udnyttelsen af utraditionelle brændsler som skifergas og olie fra tjæresand. • Der er grænser for økonomisk og materiel vækst på en begrænset klode. MEN alle industrilande råber på mere økonomisk vækst. • Den dominerende neoliberale økonomi er baseret på uvidenskabelige modeller og et kortsigtet kommercielt marked. MEN den grønne omstilling kræver realistiske modeller og langsigtet, koordineret planlægning.

Nogle af disse dilemmaer kræver internationale reformer, men de enkelte lande kan selv iværksætte vigtige elementer af omstillingen, som nærmere beskrevet i referencen.

Grænser for vækst Der er grænser for økonomisk og materiel vækst på en begrænset klode. En undskyldning for alligevel at kræve fortsat økonomisk vækst er, at ellers vil arbejdsløsheden stige. Løsningen er at indføre en solidarisk deling af lønarbejdet kombineret med en fleksibel arbejdstid. Når der er mangel på jobs sættes arbejdstiden ned og modsat, når der er mangel på arbejdskraft. I Danmark blev dette princip i kombination med en generel borgerløn foreslået allerede i 1978 i debatbogen ”Oprør fra midten”. Omstillingen kræver en omfordeling af velstanden og langt større økonomisk og social lighed. Det kan ske ved at indføre en stærkt progressiv skat på indkomst, formue, arv og boliger. Det er på tide helt at overhøre de rige gruppers klynkerier i den forbindelse.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Økonomiske modeller De dominerende neoliberale teorier og modeller har spillet fallit. Heldigvis har de to anerkendte økonomiske nobelpristagere Joseph Stiglitz og Paul Krugman taget bladet fra munden og offentligt erkendt, at de nuværende modeller er uden videnskabeligt grundlag og er mere vildledende end vejledende. Den danske regering kunne begynde med at nedlægge det nuværende økonomiske vismandsråd og sikre en langt mere alsidig rådgivning, som inkluderer kompetente økologiske økonomer og inddrager eksperter fra det sociale område. Der bør også gennemføres en gennemgribende reform af banksektoren i Danmark med oprettelse af en statsbank sammen med en række non-profit banker uden kasinospekulationer. Kunderne i non-profit bankerne bør have statsgaranti for deres indskud, mens kasinobankerne må sejle deres egen sø. Den britiske økonom John Maynard Keynes forklarede allerede i 1930’erne, at den frie kapitalbevægelighed destabiliserer de økono-

Foto: colourbox

Grænser for vækst? fokus

miske systemer. Det underminerer også de enkelte nationers demokrati. Derfor bør kapitaloverførslerne være under kontrol af landenes nationalbanker. Sådan var det også i Europa indtil i 1980’erne, hvor EF/ EU skrottede kontrollen og traktatfæstede de frie kapitaloverførsler.. De EU-medlemmer, som ønsker at genindføre kontrollen med kapitaloverførslerne, må forhandle sig til en løsere og mere fleksibel tilknytning til unionen. Det kan der også være gode demokratiske grunde til.

Global opvarmning Den globale opvarmning kan kun bremses i tide, hvis en gruppe industrilande går i spidsen og demonstrerer, at det er teknologisk muligt og økonomisk fordelagtigt at bevare velfærdssamfundet uden økonomisk vækst. Denne gruppe kunne fx være de nordiske lande. Det nyligt afsluttede CEESA-projekt (www.ceesa.dk) dokumenterer, at både det teknologiske og det økonomiske kriterium kan opfyldes for Danmark i forbindelse med udfasningen af fossile brændsler

inden 2050. Det kræver en ny form for systemtænkning, hvor investeringerne i højere grad koordineres centralt (fx af Energistyrelsen) i samarbejde med lokale initiativer. Det kommercielle marked har en alt for kort tidshorisont. CEESA-projektet belyser en række effektive virkemidler med eksempler på nødvendige ændringer af de nuværende afgiftsog tilskudssystemer. Projektets økonomiske beregninger er baseret på traditionel økonomi for at undgå politisk mistænkeliggørelse af resultaterne. På EU-plan er det nødvendigt at gennemføre en række ændringer af det nuværende system for handel med industrielle CO2-kvoter. De enkelte lande i Europa bør forbyde udnyttelsen af skifergas i deres land og indføre et moratorium for nye kulkraftværker, så længe teknologien til indsamling og lagring af CO2 ikke er færdigudviklet og kommercielt tilgængelig. Et opsigtsvækkende eksempel til efterfølgelse ville være, hvis Norge og Danmark vedtog at gemme mindst halvdelen af landenes olie-

og gasressourcer i Nordsøen til bedre tider. Det ville ganske vist kræve en helt ny type finansministre, men de kan vel også dukke op.

Ungdomsoprør på vej? Jeg slutter min nye bog ”Nok er nok” med en appel om et nyt ungdomsoprør, som kan rydde op i det morads, som de unges forældre og bedsteforældre har efterladt til dem. Det er de unges fremtid, der er på spil.

Niels I. Meyer er professor emeritus, BYG-DTU, nim@byg.dtu.dk Reference: Niels I. Meyer: ”Nok er nok – stop den skæve udvikling”, Tiderne Skifter, 88 sider, november 2012.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

FOKUS Grænser for vækst?

AF BØRGE GULDBRANDT

Foto: Maersk Line

Maersk Line vil genbruge skibe 60.000 tons stål bliver der brugt til bygningen af et Triple E-skib – det er mere end otte Eiffel-tårne. Her bliver den første båd lastet på sin jomfrurejse i juli.

Verdens største containerrederi vil genbruge 95% af metaller på verdens største skibe I erkendelse af at stål, kobber m.m. vil blive knappe ressourcer, som konstant stiger i pris, har Mærsk søsat et ”vugge-til-vugge” projekt, hvor rederiet vil optimere genbruget af specielt højkvalitets-materialer på de nye Triple E-skibe. På Esplanaden i København har de i flere år arbejdet på at forberede, hvordan man kan systematisere og kategorisere relevante materialer i de nye skibe - på samme måde som den europæiske bilindustri for flere år siden har startet ”vugge-til-vugge” kriteriet om genbrug af materialer til ny bilproduktion, 18

eller Nike-skoene, hvor alt kan genbruges og indgå i en ny produktion og et nyt kredsløb. Maersk Line er sandsynligvis det første rederi i verden, som har taget udfordringen op om genbrug i shipping-branchen. Og der forestår et kolossalt stort puslespil for at få alle materialer kortlagt. Dimensionerne er enorme. Skibene er 400 meter lange, 59 meter brede, dobbelt så høje som Rundetårn og med plads til 18.000 stk 20 fods containere. Der er foreløbig leveret fire Triple E-skibe fra det sydkoreanske værft Daewoo Shipbuilding. De resteren-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

de 16 skal være i drift inden udgangen af 2015. Hvert skib består af 60.000 tons stål, og med i alt 20 skibe er udfordringen at genbruge 1.2 mio. tons stål, det samme som 168 Eiffeltårne, når skibene skal hugges op om cirka 30 år.

Kæmpe puslespil ”Det er et pilotprojekt, som vi folder ud i stor skala, og vi er kommet godt i gang med registreringen i et samarbejde med værftet i Sydkorea og 75 primære underleverandører,” fortæller miljøingeniør Mads Stensen, global rådgiver om miljø og CSR (virksomhedens sociale ansvar) i Maersk Line.

Grænser for vækst? fokus

”Vugge-til-vugge” certifikat For fem år siden indledte Maersk Lines afdeling for Miljø og CSR et samarbejde med EPEA, Environmental Protection and Encouragement Agency – et videnskabeligt institut og konsulentvirksomhed med hovedkontor i Hamborg og afdelinger i bl.a. København. EPEA bistår virksomheder, der praktiserer vugge til vugge tænkningen, og udsteder certifikater til produkter, der lever op til kriterierne. Det første resultat blev en rapport, der skitserede mulighederne for at efterleve det grønne designprincip for containerskibe. ”Hvis vi kan få puslespillet til at gå op med Triple E-skibene, vil vi gerne udbrede tankegangen til resten af shipping-branchen, hvis der er noget at vinde miljømæssigt og økonomisk. På nuværende tidspunkt er genbrug ikke et konkurrenceparameter i shipping-branchen, men vi møder flere store kunder og andre interessenter, som er glade for vores initiativ. Vores vision er på sigt, at ”vugge-til-vugge” kriterierne gøres til international standard for branchen,” fortæller Mads Stensen.

halvdelen er leaset, mens lidt under halvdelen ejes af Mærsk. Mærks egne skibe transporterer mere end halvdelen af tonnagen. Det skønnes, at flertallet af verdens store udtjente skibe ender på strandene i Indien, Pakistan og Bangladesh, hvor dårligt betalte arbejdere under kummerlige forhold uden beskyttelse skiller skibene fra hinanden med store ricisi for helbred og miljø. ”Ingen skibe ejet af Maersk Line ender på stranden. Vi leverer kun til certificerede genbrugsværfter,” forsikrer Mads Stensen.

Mindre fuel Olie er den suverænt største enkeltudgift i Maersk Line. Containerflåden forbrugte 10 mio. tons olie i 2012, og den samlede årlige udgift til olie var 35 mia. kr. De nye Triple E-både koster 1.1 mia. kr. stykket, hvoraf 200 mio. kr., er investeret i at minimere brændstofforbruget. Et avanceret varmegenindvindingssystem regulerer temperaturen i containerne og skibet og sparer strøm. Skibenes skrog er designet som en u-form mod tidligere typers v-form, og i stedet for én hovedmotor er der to hovedmotorer i Triple E-skibene. ”Det betyder, at skibene forbruger mindre brændstof, samtidig

med at vi har designet skibene til en lavere fart på 23 knop frem for 26 knob. Resultatet er, at vi vil kunne reducere energiudgifterne med op til 50% i forhold til tidligere. Det første skib, ”Mærsk McKinney Møller”, kom i drift i juli, og de foreløbige estimater tegner lovende,” fortæller Mads Stensen. For at få den fulde effekt af besparelserne forudsætter regnestykket, at skibene er fuldt lastede og ikke sejler halvtomme.

25% mindre CO2 Ifølge Mærsk-koncernens årsrapport 2012 er det lykkedes Maersk Line at reducere udslippet af CO2 med 25% fra 2007 til 2012 ved moderniseringer af motorer og lavere hastighed, slow steaming, på en række skibstyper. Målet er nu hævet til 40%’s reduktion inden 2020 målt per container. På spørgsmålet om genbrugsinitiativet er et grønt ”PR stunt”, som dækker over en stor miljøpåvirkning fra Maersk Line, siger Mads Stensen, at virksomheden påtager sig et seriøst medansvar for ressourceforbruget samt de negative påvirkninger af miljøet såsom global opvarmning. ”Vi forsøger at ressourceminimere og energioptimere overalt, hvor det er muligt,” fastslår Mads Stensen. Børge Guldbrandt er journalist.

Foto: Børge Guldbrandt Andersen

”Det handler om at bruge ressourcerne effektivt, og det handler om at udvikle metoder til sortering og genanvendelse af materialerne og blandt andet spare energi i næste raffineringsproces og dermed skabe større værdi, når skibene skal hugges op. Når vi kan udskille højkvalitetsstål for sig, kobber for sig osv., kan vi raffinere materialernes stærke egenskaber til ny produktion frem for en sammenblanding af materialerne, som svækker kvaliteten og kun kan bruges til armeringsjern o.l.” Når man anvender genbrugsstål frem for nyt stål ved skibsproduktion, reduceres den medfølgende CO2-udledning. Samtidig mindskes presset på at udvinde nyt jern fra malmminer, og man undgår miljøgenerne.

Ingen beaching Maersk Line sidder i dag på førstepladsen med 15 % af al containertransport i verden. Flåden består af cirka 600 skibe, hvoraf lidt over

”Vi udvikler et ”vugge-til-vugge” system, hvor op mod 95 % af alle materialer i de nye Triple E-skibe kortlægges. Det vil øge genbrugsgraden af kvalitetsmaterialer, når skibene skal hugges op.” fortæller miljøingeniør Mads Stensen, Maersk Line.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

CO2-udledninger fra air conditioning i biler I praksis slukker air conditioning anlægget ikke automatisk, når den rette køling er etableret. Dette fører til en urimelig udledning af CO2. Schweiziske forskere har fundet frem til, at air conditioning (AC) i biler betyder mere for bilernes samlede energiforbrug end hidtil antaget. Forskerne har påvist, at AC – næst efter selve kørslen - er den største energisluger og dermed CO2-udleder i biler. Resultaterne viser, at AC i biler er væsentlig ift. bilkørslens CO2-udledninger, og dermed bilkørslens bidrag til den globale opvarmning . Der bør derfor sættes nogle tiltag ind for at reducere energiforbruget af AC i biler.

schweiziske forskere fandt dog ud af, at situationen forholder sig anderledes i praksis, idet AC i bilerne viser sig ikke at slukke ved lave udendørstemperaturer, men i stedet fortsætter med at være aktiv helt ned til udendørstemperaturer på fem grader. Ved lave udendørstemperaturer er situationen altså, at AC-systemet forbruger energi, hvor der ikke er behov for afkøling, dvs. ved temperaturer langt under den foretrukne temperatur inde i bilen.

Størst CO2-udledning i byer Køling ved lav temperatur! Det har længe været konsensus at beregne CO2-udledningen fra bilkørsel under antagelsen, at AC-systemet automatisk slukker, når udendørstemperaturen er lavere end temperaturen inde i bilen. De 20

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Figuren viser først og fremmest, at AC fører til ekstra CO2-udledninger fra både benzin- og dieselbiler. Figuren viser samtidig, at reduceret AC-aktivitet i alle tilfælde giver lavere udledninger, hvilket – ifølge undersøgelsen - skyldes, at op til 2/3 af de ekstra

Foto: colourbox

TEKNIK AF TRINE HENRIKSEN

CO2 [%]

BENZIN - fuld aktivitet

DIESEL - fuld aktivitet

BENZIN - reduceret aktivitet

DIESEL - reduceret aktivitet

0 Bymiljø Landlig Motorvej

Figur 1 viser de nærmere resultater af den schweiziske undersøgelse i form af ekstra CO2-udledninger pga. AC i biler. Figuren viser emissioner ved ”reduceret aktivitet” (AC slukker ved temperaturer under 18°C) og ”fuld aktivitet” (AC slukker kun ved temperaturer under 5°C). Sidstnævnte svarer til situationen i praksis i dag.

Bymiljø Landlig Motorvej

Figur 2 Gennemsnitlige ekstra CO2-emissioner pga. air conditioning (AC) i benzin- hhv. dieselbiler, angivet som procentvise andel af bilkørslens CO2-udledning. I scenariet ”reduceret aktivitet” slukkes AC ved temperaturer lavere end 18°C og i scenariet ”fuldaktivitet” er AC aldrig slukket. Tallene er beregnet af schweiziske forskere og baserer sig på temperaturer og luftfugtighed i byen Bern, som repræsenterer den centraleuropæiske tradition. Brændstofforbrug og CO2-emissioner antages at være proportionale og behandles som synonymer. 0,3148 g brændstof svarer til 1 g CO2. Kilde: Weilenmann, Varez og Keller, 2010.

emissioner sker ved temperaturer under 18°C, hvor AC-systemet kunne slukkes uden ubehag for passagererne til følge. For både benzin- og dieselbiler er de ekstra CO2-udledninger størst i bymiljøer (10 % hhv. 4,4 %), da det tager længere tid at krydse en strækning i bymiljø end på landet eller motorvej. Overordnet set er de ekstra CO2-udledninger størst fra benzinbiler under kørsel i bymiljø.

På basis af sine fund anbefaler de schweiziske forskere 1) på kort sigt, at informere borgere om aktivt at slukke for AC ved lave udendørstemperaturer og 2) på længere sigt at opmuntre lovgivere og bilproducenter til at udvikle nye AC-systemer, der er optimeret således, at de slukker automatisk når der ikke er behov for afkøling.

Værre i Syd-Europa Sammenlignet med konsensus-metoden at beregne CO2-udledningen fra bilkørsel på, giver resultaterne fra den schweiziske undersøgelse en faktor 3-10 gange højere udledning, hvormed konsensus-metoden betydeligt undervurderer den reelle situation i Europa.

Kilde: Martine F Weilenmann, Robert Alvarez og Mario Keller, ”Fuel consumption and CO2/pollutant emissions of mobile air conditioning at fleet level – New data and model comparison”, Empa institut, Schweiz, 2010. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Kort nyt

COP 19

Bæredygtighed i Børnehøjde

VedvarendeEnergi deltog i COP 19 i Warszawa i november måned.

I Viborg, Randers og Haderslev er dagplejere og pædagoger i gang med at lære en helt ny målgruppe om kampen for en bæredygtig fremtid.

Se beretningen fra konferencen side 39.

www.gronnespirer.dk

Atomkraft-nyt Den japanske premierminister Shinzo Abe har forsikret den internationale olympiske komité om, at udslippene fra Fukushima atomkraftværker er under kontrol. Specielt lækagen radioaktivt vand fra opbevaringstankene og den konstante strøm af forurenet grundvand blev af premierministeren betegnet som værende under kontrol.

Japan er vært ved de olympiske lege i 2020. Samtidig er der i Canada voksende modstand mod et lager for affald fra atomkraftværker. Organisationen First Nations kritiserer elselskabet Ontario Power generation for at stole blindt på de lokale byråd i Kincardine med hensyn til beslutningen om at lagre radioaktivt affald tæt på byen. Kilde: Nuclear Monitor, oktober 2013.

EU og biogas EU har i dag godkendt den forhøjede støtte til biogas, som blev aftalt i energiaftalen fra 2012. Støtten til el-produktion bliver givet med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2012, mens støtten til at få biogassen i naturgasnettet bliver givet fra 1. december 2013. Dansk Energi glæder sig over, at energiforliget nu føres ud i livet. For at biogassen kan bruges i naturgasnettet skal den renses for CO2. Dette kaldes opgradering. Derfor er det en rigtig god nyhed, at det nu bliver muligt at få udbetalt støtte til at opgradere biogassen, så den kan transporteres rundt i naturgasnettet. Kilde: Dansk Energi 28. november 2013.

Randers Cykelby Mens vi venter på supercykelstierne gennem hele Danmark, har Randers kommune sikret cykelvejene i Dronningborg. Det sker med stiplede cykelbaner og afmærkede kryds.

For 25 år siden … Landmændene skal de kommende år leve op til nye skærpede miljøkrav. Det kan være med til at sætte gang i bygningen af biogasanlæg. Fra VEDVARENDE ENERGI 2/88

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Kort nyt

Den katolske kirke bliver grøn Pave Frans 1. har erklæret den moderne kapitalisme krig. Paven tror tydeligvis ikke på, at økonomisk vækst gennem det fri marked vil føre til større retfærdighed i verden. ”Denne ide, som aldrig er blevet bekræftet af facts, er udtryk for en rå og naiv tro på det gode i økonomisk vækst,” udtaler paven ifølge Reuter. Og det er ikke bare løsagtig tale fra pavens side. I et 224 sider langt manifest gennemhegler pave Frans Ronald Reagan, Margaret Thatcher samt en række af deres efterfølgere for at opretholde et finanssystem, der er mere domineret af ”regler end af tjenester.” Paven har i øvrigt købt en elbil. Det er en Renault Kangoo Special Z.E, som han bruger flittigt, når han opholder sig på landstedet uden for Rom. Og fodgængerne, som er på vej ind i det allerhelligste, kan nu også føle sig lidt grønnere, når de træder ind på Peterspladsen. De kan nærmest høre englene synge i kor med de små eldrevne bybusser. Rom er på rette vej. Kilde. The Atlantic.

Få indflydelse på energiforsyningen i Danmark – start i dit eget elforsyningsselskab Alle andelsselskaber (a.m.b.a), fonde og selvejende institutioner har en valgbar bestyrelse og de store et repræsentantskab, a/s’erne kan have enkelte valgbare forbrugerposter andre er kommunalt ejede selskaber med politiske bestyrelser. På VedvarendeEnergi´s hjemmeside kan du se et skema med angivelse af selskabsform for det enkelte energiselskab samt om det er muligt som almindelig borger at stille op til repræsentantskabet. Oplysninger om dit lokale elforsyningsselskab se www.ve.dk

”

Den omstændighed, at jagten på nye profitter og mere vækst er i færd med at destabillisere livet på jorden, er ikke længere noget, vi har brug for at læse i videnskabelige tidsskrifter. De tidlige tegn udfolder sig lige for øjnene af os. Solceller og det himmelske lys ved Peterskirken i Rom. Fotos: Jens Øster-Mortensen

”

Noami Klein, canadisk videnskabsjournalist og aktivist.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Kort nyt

Regnvandsløsninger er fremtiden Der er et vejrskifte på vej inden for regnvandshåndtering. Regnvand er ikke affald, men en ressource. I Haveselskabets projekt flytter regnvand fra de snævre og usynlige kloakrør under jorden til den fleksible og klimarobuste overflade i de private haver. Regnvandsløsningerne i haverne er blevet til i tæt samarbejde med de enkelte borgere, som ud over den fremtidssikrede og miljøvenlige løsning, har opnået æstetisk og rekreativ merværdi. Det betyder, at haverne er ligeså forskellige som deres ejere. Projekt ditRegnvand er finansieret af Villum Fonden og gennemføres i samarbejde med NIRAS og i tilfældet Middelfart med Middelfart Kommune og Middelfart Forsyning.

Solens stråler er velkomne Hos Bukholt Mink ApS er der nu gang i det nye solcelleanlæg, som til dato er Nordens største. Anlægget breder sig over det i alt 5 km store tagareal, som minkfarmen råder over. De 33.000 mink, som bor under tagene hos Bukholt Mink ApS i Ringkøbing, kan nu se frem til fuld udnyttelse af tagarealet. De omkring 5 km store tagareal er nemlig blevet beklædt med solceller og producerer nu strøm. Solcelleanlægget på 1,2 MW bliver Nordens største anlæg. Det svarer til 300 villaanlæg på 4 kWp. Bukholt Mink ApS ejes af Carsten og Jens Bukholt. Brødrene har to minkfarme, og den, hvorpå OK har monteret solceller, ligger i Ringkøbing. Samlet fylder de 5000 solpaneler ca. 8000 m2.

Læs mere om projektet på www.ditregnvand.dk.

Foto: Kjeld Hansen

Kunst ist Lebensmittel

Du siger at du ikke vil redde verden, det er for stor en opgave for dig. Og verdensredderne har allerede været der så ofte, men de fleste forkludrer blot. Og alligevel spørger hver ny dag mig, på hvilken side jeg står. Og jeg magter simpelthen ikke, bare at se på, hvordan det hele går til grunde. Hvornår, hvis ikke nu? Hvor, hvis ikke her? Hvordan, hvis uden kærlighed? Hvem, hvis ikke os? Rio Reiser. Oversættelse: Sture Sandø

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Kort nyt

Grønt EU-parlament? EU’s miljø- og energipolitik var ret svag frem til slutningen af 1980’erne. Indtil da var fx USA og Japan på flere felter mere progressive end EU. Men så skiftede billedet. EU’s traktat blev ændret i flere omgange, og hver gang fik EU-parlamentet større indflydelse. Samtidig var Parlamentet i 90’erne og starten af 0’erne præget af flertal, som var relativt optaget af miljø og bæredygtighed, og som ønskede at markere sig over for Ministerrådet – det er netop de to instanser, som skal blive enige om lovgivning. Efter valgene i 2004 og 2009 er flertallet i Parlamentet dog skiftet, og man kan ikke længere blot regne med, at Parlamentet trækker EU-lovgivning i en grønnere retning. Men Parlamentet er stadig tættere på borgerne og dermed lettere at påvirke end Kommis¬sionen og Ministerrådet. Udviklingen viser, at det er vigtigt at stemme til valgene til EU-par¬lamentet – og afkræve kandidaterne svar om deres holdninger til klima og miljø.

Alle der tager på festival, camping eller andre ture i naturen kender problemet med en død mobiltelefon. Denne transportable mobiloplader kan oplade mobilen igen og igen. Selve solcellen er foldbar og fylder ikke mere end en tegnebog. Sol-mobilopladeren er udstyret med USB-stik og oplader en smartphone på 2 timer. Link: www.vivaenergi.dk/Solcelle_mobillader-353.aspx

Foto: Gro Mygind

Christian Ege, Det Økologiske Råd i pjecen ”EU og miljøet” www.ecocouncil.dk

Solcelle mobiloplader

Nøglefærdig genbrugsløsning

De sam lede landbrugssubsidier i de rige lande er syv gange så store som verdens totale udviklingsbistand til alle verdens ulande. Erik Christensen i artiklen ”Bæredygtig vækst eller bæredygtig udvikling?”

”

Se side 13.

Stilen er skæv, bohême og med et tvist af mormor. Den er i tråd med de nye tendenser inden for slowfood, slowliving og i det hele taget ønsket om at skrue ned for tempoet. Vi har taget udgangspunkt i vores mormødres værdier nøjsomhed, tid og nærvær – og har derfor også givet vores produkter mormornavne som Astrid, Sigrid og Anna. www.livingbyheart.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Foto: www.livingbyheart.dk

”

Som i de gode, gamle dage…

Reportage AF HANS PEDERSEN

Livø år 1 Livø skal være Danmarks grønneste ø. Det er ambitionen bag Naturstyrelsens projekt på Limfjordsøen Livø, der skal gøre øen uafhængig af fossil energi. Al energiproduktion skal ske med ressourcer fra det økologiske land- og skovbrug. Der er højt til himlen på Livø. Og der er højt til loftet i det energiprojekt, som med støtte fra Energinet. dk´s VE-pulje (en EU-udviklingspulje som Energinet. dk administrerer for Energiministeriet) startede for et år siden på Livø. Et projekt der skal gøre øen selvforsynende med energi, vel at mærke uden at der er nogen livline til fastlandet i form af et elkabel. Der har heller ikke hidtil været kabelforbindelse fra Livø til den anden side af vandet syv kilometer mod øst i Rønbjerg, hvortil der er daglig forbindelse med den færge, der på anden måde er en livline for Livø. Al elektricitet og varme produceres i dag på øen bl.a. ved brug af to store dieseldrevne generatorer – en løsning som kræver tilførsel af store mængder dieselolie udefra.

Birgitte Palle fra Naturstyrelsen skal som projektleder sikre, at Livø ad åre bliver 100% energiforsynet med vedvarende energi.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Planen Men sådan skal det ikke blive ved. ”Det er målet, at Livø om 5-10 år er 100% forsynet med vedvarende energi baseret på ressourcer fra skov- og landbrug samt sol og vind,” siger Birgitte Palle, der er Naturstyrelsens projektleder på det projekt, der skal føre til, at Livø bliver et fuldskala eksempel på, hvordan små VE-teknologier kan sammensættes til bæredygtig el- og varmeforsyning af en ø. Det første år er gået med indsamling af data, analyser og skitseprojektering. Målet er, at 70% af varmebehovet skal komme fra træ og flis. 24% af elforbruget skal dækkes af en gasmotor drevet af biogas fra en dybstrøelsesstald. Og så skal solceller og evt. en mindre vindmølle dække resten. Vindmøllen er i og for sig ikke nødvendig, idet solceller forventes at kunne dække restbehovet og vil være en billigere løsning, men møller overvejes alligevel som en del af Livø-projektet, fordi erfaringerne kan have større værdi for andre situationer i Danmark. ”Den store udfordring er nemlig styringen af VE-teknologierne,” fastslår Birgitte Palle.

Stillekupéen En ø er en ø. Der er noget tilfredsstillende ved at arbejde med en enhed, der er naturligt afgrænset. Naturstyrelsens plan for Livø indeholder udover omstilling til VE-energiløsninger også en restaurering af den aldrende bygningsmasse og markedsføring af øens unikke kvaliteter for derved i endnu højere grad at blive trækplaster for turister. I disse år kommer der mellem 25.000 og 30.000 turister om året til Livø. Fortrinsvist endags turister og lejrskoler. Derudover arrangerer naturvejlederen i Vesthimmerland ture til øen. At Livø naturmæssigt er en perle, kan man overbevise sig om i Achton Friis De danskes land. I 1944 besøgte han Livø og efter et langt rejseliv mange steder i verden konkluderer han: ”Aldrig har jeg set et herligere Terræn eller en skønnere bevoksning kun den fuldstændig uberørte Natur kan frembringe noget så harmonisk som dette.”

Fremtidens Livø

Naturstyrelsen, der driver øen for Miljøministeriet og kører projektet, har lanceret sloganet: ”Grøn Livø. Naturens stillekupé.”

Statsfængsel Tidligere var Livø en Kellersk institution. Mens Sprogø var internat for stærkt afvigende kvinder, var Livø det for stærkt afvigende mænd. Den Kellerske institution ejede øen fra 1911 til 1961. Dette er baggrunden for at bygningerne på øen generelt er meget velholdte, og at der er fjernvarme til de gamle institutionsbygninger. Der skal blive ved med at være fjernvarme, men fjernvarmesystemet er meget nedslidt. Faktisk er der i dag et varmetab på hele 51%. Varme produceres i dag delvist som et ”spild” fra el-produktionen, men med VE-løsninger bliver produktion af overskudsvarme mindre og derfor forestår ligeledes en renovering af fjernvarmenettet samt en renovering af elnettet. Energirenoveringen af bygningerne vil generelt først finde sted, når bygningerne alligevel skal renoveres, fordi meromkostningerne som følge af energitiltagene dermed bliver begrænsede.

Energiforbrug og forsyning Generelt skal elforbruget i bygningerne holdes nede, og spidslastbehovet holdes så lavt som muligt på grund af vanskelighederne med at regulere svingningerne i de vedvarende energikilder.

på havnen skal sørge for henholdsvis en del af elforsyningen og det varme vand i den periode af året, hvor der dels er mest sol og flest besøgende på Livø. Et evt. eloverskud sendes via elpatron til fjernevarmesystemets varmelager. Fyring med træ og flis i trækedlen bevares. Denne kan i et vist omfang være med til at afbalancere energiforsyningen i det lille samfund. Men en af de helt store udfordringer i projektet er samkøringen af de forskellige energienheder. Sådan er det på nationalt plan, og samkøringen bliver endnu mere betydningsfuld i et mini-samfund, som på Livø. Derfor bliver de nye biodieselgeneratorer af vital betydning til afbalancering af energiforsyningen samt back up i tilfælde af driftsproblemer. Med tiltagene kan opnås en reduktion i det fossile brændselsforbrug til el- og varmeproduktion på næsten 80% eller endnu mere, hvis der anvendes biodiesel i generatorerne.

alle Fotos: Vibeke Sandø

Lige før jul bliver Livøs dieselgeneratorer udskiftet. Det er det første trin på vejen. RÅSTOF vil følge udviklingen af planerne i de kommende år.

Fakta om Livø Størrelse: tre kilometer lang og to kilometer bred. 9 fastboende heraf to børn der dagligt skal med færgen i skole i Rønbjerg. 25.000 -30.000 turister pr. år. Dette tal søges øget til 40.000 i fremtiden. Samlet årligt energiforbrug 2011: 1.289 MWh, hvoraf langt størstedelen (86%) er dieselolie.

Obligatorisk udskiftning til LED-pærer. Det er planlagt, at ca. en fjerdedel af øens energiforsyning skal komme fra biogas fra en dybstrøelsesstald ved øens økologiske landbrug. Derved bliver den del af energiforsyningen jævnt fordelt hen over året. Dybstrøelsen suppleres evt. med affald fra storkøkken, kløvergræs samt eventuelt tang. Gaspotentialet i øens spildevand søges også udnyttet, men blandes ikke med dybstrøelsen, idet restproduktet ikke kan udbringes på de økologiske marker. Et solcelleanlæg og evt. et solfangeranlæg Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Debat AF HANS DOLLERUP

Der er noget galt

i Danmark

Der er markant strengere krav til indholdet af bly i vandhaner i USA sammenlignet med danske krav. Dette fører til, at danske vandhaner ikke kan eksporteres til USA. Spørgsmålet er, hvad det betyder for folkesundheden i Danmark? Som det er nu, er det branchen, der fastsætter grænseværdierne. Det koster mindst 100.000 kr. at få en vandhane VA godkendt (branchens egen helt nye ordning, hvor man kontrollerer sig selv) og GTD godkendt (Godkendt Til Drikkevand), desuden kommer der betragtelige årlige afgifter til kontrol af begge aftaler. Begge godkendelser tester for bly og cadmium i henhold til en 30 år gammel metode, der baseres på henstandsanalyser (efter en gennemskylning står vandet i vandhanen i flere timer) med blødt syntetisk vand. Med almindeligt postevand i hanen ville afsmitningen fra sundhedsskadelige tungmetaller være langt større. GTD tester desuden for nikkel, dette er vigtigt, da mange tidligere hindrede afsmitning af bly og cadmium ved at fornikle vandhanen indvendigt. Desværre er ambitionsniveauet (grænseværdien) her sat så lavt, at man formentlig skal producere hele vandhanen i nikkel for at dumpe.

Blokerer for udvikling Kontrolaftalerne gennemføres ikke med hård hånd. Man adviserer godkendelsesihændehaveren 3 til 4 uger før, om hvilken dag man dukker op, og hvilke modeller man ønsker at teste – så er der naturligvis også god tid til at få ryddet op i en evt. dårlige samvittighed. 28

Det system, der er etableret på det danske marked, med store udgifter til kontrol af 2 x ingenting, har ført til, at der hverken er økonomi eller incitament til udvikling og produktion er af vandhaner i Danmark. I stedet produceres vandhanerne billigt i Fjernøsten, gerne i smarte designs og flotte emballager. Hvis først diverse godkendelser er betalt, så skal der tjenes penge, og det gøres bedst ved at lukke øjnene for sundhed, arbejdsmiljø og ydre miljø. Med verdens strengeste lov om bly (blybekendtgørelsen), som trådte i kraft for 17 år siden, var der lagt op til, at Danmark, også på dette område, kunne skabe en industri, der var forud for sin tid. Desværre valgte man, at vandhaner (som stort set eneste produkt) ikke var omfattet. Ifølge Force Technology er der i Danmark typisk 200 gange så meget bly i en godkendt vandhane, som der må være i fiskeudstyr… Resultatet har været, at en dansk godkendt vandhane ikke kan eksporteres til USA. Her har man en øvre grænse for, hvor meget bly, der procentuelt må være i vandhaner på 0,25%. I Danmark er der ingen øvre grænse, men typisk er blyindholdet 3%, således at materialet er billigere, nemmere at smelte og lettere at bearbejde .

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Godkendt Til Drikkevand? Produceres vandhanen i rustfrit stål, kan man faktisk helt undgå afsmitningstesten. Det er ellers velkendt inden for levnedsmiddelproduktion, fx. mejerivirksomhed, at man ikke benytter støbte rustfri stål fittings på grund af faren for, at bakterier gror på de indvendige dele med ru overflader fra støbningen. Men da drikkevand ikke opfattes som et levnedsmiddel i Danmark, er det OK at sælge vandhaner i støbt rustfrit stål. De seneste 15 år har mange kommuner haft retningslinjer, der forbyder brug af bly og nikkel i deres byggerier. Det gælder også for vandhaner. Men ikke engang i vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger, idrætsforeninger eller skoler følger man kravet. Det er heller ikke et problem, at få byggerier med blyholdige vandhaner certificeret i DGNB (tysk certificering, red.) eller med Svanemærket. På det danske marked sælges der årligt mindst 20 tons bly i vandhaner, dertil kommer store mængde af bly i den messing, der bruges til diverse tilbehør og fittings, Som kuriosum kan nævnes, at der i USA er over 1 million småbørn mellem 0 og 6 år, der lider af blyforgiftning, den største kilde til dette anses at være drikkevandet. (Det er naturligvis ikke alle vandhaner i USA der er skiftet til ”blyfri” endnu.)

Uvildig kontrol I EU arbejdes på at kunne miljømærke vandhaner med ”Blomsten”. I min optik er kravene desværre lige så meningsløse som de danske, her vil de store producenter så igen, igen kunne betale sig til en miljøanprisning.

Foto: Hans Dollerup

Romerne brugte bly til at søde sur vin og til vandrør, hvilket var en af grundene til Romerrigets undergang. Historiens mest markante indsats for forebyggelse skyldes en tysk hertug, der i 1695 påbød dødsstraf for tilsætning af bly til sur vin. En senere hertug påbød dødsstraf, såfremt bly blev anvendt til vandrør.

Jeg kunne foreslå følgende: • Opfyldelse af materialekrav i blybekendtgørelsen, RoHS direktivet samt de kommunale retningslinier. • Afsmitningstest udført under realistiske forhold, således at det sikres, at drikkevandskrav overholdes. • Stikprøvekontrol udført af uvildig myndighed på produkter udtaget i tilfældige butikker. • Kontrolordning finansieret ved en stykafgift (stor markedsandel stor betaling).

Nu håber vi, at danske politikere vågner op i tide og ændrer den fuldstændig van(d)vittige lovgivning i Danmark, der både nedbryder sundhed og industri. Lad branchen bruge midlerne på udvikling. Er der ét sted sundhed og bæredygtighed burde have sin berettigelse, må det være i det drikkevand, der kommer ud af vandhanen!

3/4 tomme rør

Lukkeventil Vandmåler

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

AKTUELT www.folkeskoven.dk

10. november mødtes 350-400 mennesker i Spentrup, 8 km nord for Randers for at rejse en skov. Rent drikkevand og ren luft er en folkesag. Et træ koster kr. 19,-. Det er danske løvtræer afstemt efter jordbunden.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

RĂĽstof | Magasinet for vedvarende energi og miljĂ¸ | vinter 2013

gør-det-selv af Energitjenesten

Sådan skifter du en falset vinduesliste Det første du skal gøre er at undersøge, hvilken type tætningsliste du har. Træk et lille stykke af den ud og mål dens dimensioner. Besøg dit lokale byggemarked for at finde en tilsvarende liste eller find den tilsvarende liste på dafa.dk (www.dafa.dk/produkter/vindues-_og _doerprodukter/q-lon?OpenDocument)

1) Afmontering af den gamle liste Tag vinduet af og læg det på et stabilt underlag og træk den gamle liste af.

2) Montering af den nye liste Start for oven på vinduet på midten og skub nu den nye liste ind i falsen. Når du kommer til et hjørne sætter du 2 mærker – 1 lige ud for hjørnet og et på listen der hvor den faste grund slutter lige ud for hvor vinduets kant er så du kan ramme præcist når du skal klippe. Klip med en listetang eller andet egnet værktøj præcist på de 2 mærker, men IKKE hele vejen over! Klip igen så du rammer præcist 90 grader.

3) Afslutning Læg nu listen rundt om hjørnet, men vær sikker på, at du ikke trækker i den ned af næste kant, så den ikke bliver tæt i hjørnet. Til sidst skal listen klippes af, så den støder op mod den anden ende, du startede med, og så har du skiftet dine tætningslister.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Af Hjalte Andersen din mening

Hvordan kommer større genanvendelse Danmark til gavn? Regeringen lancerede i oktober sin ressourcestrategi ”Danmark uden affald.” Hvad skal der konkret ske for, at genbrug kommer i højsædet? Lars Raahauge - Direktør for forretningsudvikling ved Genan A/S “Genan er et eksempel på det, regeringen gerne vil opnå med deres ressourcestrategi. Genan er et firma som lever af genanvendelse, men vi genanvender dog kun en affaldsstrøm. Mange andre ressourcer kan blive genanvendt og ved hjælp af regeringens strategi, kan flere ni-

chefirmaer som Genan blomstre op, og mængden af reel affald blive reduceret. Det er en gevinst både for klimaet, men også økonomien. Genan har 4 store fabrikker i EU og en nyåbnet fabrik, verdens største af sin art, i USA, som viser potentialet på området. Hvis man kigger på EU’s enorme import af ressourcer, så betyder en genanvendelse på blot én procent utroligt meget.”

Lisbeth Jensen - Indehaver af Living by Heart ApS

Claus Knudsen - Centerleder Miljø Punkt Amager

”Op igennem 00’erne har vi set en mentalitet af et køb og smid væk samfund, noget som er blevet styrket af en stigende produktion i østen, hvor billige varer bliver produceret uden reel værdig for forbrugeren. Der skal ske en mental ændring af forbrugeren, så efterspørgslen af de billigt-producerede varer falder, og der derved bliver mindre smid væk kultur i Danmark. Det vil selvfølgelig skabe mindre forurening, når mindre affald bliver produceret, men der vil altid være affald, og det skal så sorteres og genanvendes mest muligt. Det er positivt at se, hvordan regeringen tager hånd om problematikken nu.”

”Det handler om at forhindre en fremtidig ressource mangel. Vi skal stoppe med at destruere vores ressourcer ved forbrænding, da de ofte har en højere værdi for os end den varme, de producerer. Den teknologi, vi har i dag, er ikke mulig i fremtiden, uden at forbrugerne forstår, at genanvendelse er nødvendig. De sidste mange år er der ikke blevet sat nok fokus på genanvendelse af vores affald, og derfor arbejdes der nu på at grave gamle lossepladser op, for at rede ressourcer som vi ikke tidligere fandt værdifulde.”

Niels Hansen - Driftsleder af Svendborg forbrænding ”At genbruge meget af affaldet, før det ender på forbrændingen, er selvfølgelig en god ting. Det betyder dog i samme ombæring, at forbrændingsanlæggene skal finde alternativer til den mængde affald, som bliver sorteret fra. Det kan komme til at betyde ombygninger af anlæggene og ekstra udgifter, men på samme tid er der også en gevinst i genanvendelsen. En anden ting er den miljømæssige gevinst, som er det primære mål ved en omlægning.”

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Anmeldelse AF HENRIETTE VEST JENSEN

Sandet i dit timeglas

Roman. Russisk dybhavsekspert møder indisk forskningsleder. En romance opstår, men indlandsisen smelter, og kærligheden kommer sammen med alt andet på prøve.

Den aktive miljøforkæmper og finske forfatter Risto Isomäki beretter indfølende om de konsekvenser af den globale opvarmning, som forskere ser med egne øjne, men ikke kan få meldt ud til samfundet. En science fiction roman, men med reelle bekymringer, der kan sammenlignes med den virkelige verdens. “…verdenshavene og havets dyb er menneskehedens yderste fronter, …de sidste store vidder, de sidste urørte og ukendte vilde områder på jordkloden.”

Det sidste ukendte sted Dybhavseksperten Sergej Savelnikov er fascineret af det ukendte, men samtidig bedrøvet over hvor få steder, der er tilbage. Der er næsten ikke det sted, hvor mennesket ikke har været. Men måske er der endnu meget, vi ikke ved. Sergej tager på en ekspedition til Indien, og her møder han Amrita. En romance opstår, og sammen finder de tusind år gamle ruiner på havbunden. Men de 34

finder mere end det. Sideløbende arbejder en af hans bekendtskaber Susan Cheng på en forskningsstation på Grønland. I samarbejde får de færten af noget foruroligende, og efter en uventet hård tur på indlandsisen, kontakter Susan straks Sergej. Men er det for sent?

Liv og død Fundet af den sagnomspundne Atlantis, og det at den opdages ud for Indiens vestkyst, sætter fortællingen i gang med et eventyrligt tvist. Men eventyret får snart ende. Det bliver kun et midlertidigt omdrejningspunkt, da den virkelige handling pludselig slår igennem. Rejsen til havets dyb bliver hurtigt et spørgsmål om overlevelse, og man forundres over det pludselige skift fra opdagelser og eventyr, til jordsprækker og metanudslip. Dybhavsundersøgelserne bliver betydningsløse, og i stedet bliver det et spørgsmål om liv eller død!

Eksperten eller dig? Isomäkis roman er således ikke kun en kærlighedsroman, men i høj grad politisk. Han sætter spørgsmålstegn ved, om vi mennesker kan gøre noget for at forhindre jordens drabelige udslag. De forskere, bogen portrætterer, kommer med løsningsforslag. Forslagene og den gennemgående undren om hvad man kan gøre, resulterer i, at man som læser påtager sig et medansvar. Man begynder at tænke over, hvad vi mennesker kan gøre. Hvilke løsninger er mon de bedste?“Du er jo energiingeniør, …Hvad mener du?” Spørger Sergej sin kollega. Sådan bliver man som læser hele tiden taget seriøst – hvad mener du?

Risto Isomäki: Sandet i Sarasvati. Oversat ved Birgita Bonde Hansen, 2013. 391 sider. Vejl. pris 299 kr. Forlaget Tribune.

Foto: Kresten Kjær Sørensen

AF KRESTEN KJÆR SØRENSEN UDLAND

Gaver til Kloden Siden 2009 har VedvarendeEnergi solgt ”Gaver til Kloden”; en variant af den kendte ”Giv en Ged” fra Folkekirkens Nødhjælp. En af gaverne til kloden går ud på at hjælpe fattige kvinder i Mali med at spare på brændetræ via et energieffektivt lerkomfur.

Lerkomfur-gaverne er i 2013 blevet til en tour de force rundt i 12 landsbyer i Mali, hvor 100 kvinder har lært at bygge komfurerne. Støtten fra Danmark er gået til at betale en lærer samt transport og forplejning til kvinderne, der er samlet fra landsbyer i området. Selve komfuret er gratis for kvinderne at bygge, da den komfurtype VedvarendeEnergi udbreder, er nem at bygge af en lerart, man finder i området, der hedder ”Banco.” Kvinderne bruger lerarten i forvejen til at lave lertøj, så det er udelukkende dimensionerne på komfuret og fremgangsmåden, de skal lære.

Kvinderne kan spare 25-30% Komfuret er til brændetræ og erstatter den mest almindelige type ”komfur” i det fattige land: ”De tre sten”, der bare er tre store sten, som man stiller sin gryde på og så bygger bål under. Der er et enormt varmetab med den type, så mange er glade for den model VedvarendeEnergi udbreder, hvor en tyk lerkappe, der omkranser bålet, holder på varmen. Den tykke lerkappe bremser lufttilførslen til bålet lidt og komfuret tænder derfor

langsommere og opnår ikke samme varmegrader som ”De tre sten”. Kvinderne bruger derfor komfuret til langtidsstegning og kogning, som er den måde de fleste retter i Mali tilberedes på, og har så ”De tre sten” lige ved siden af til at stege og riste fx sesamfrø eller shea-nødder. Erfaringsmæssigt sparer kvinderne 25-30% af brændeforbruget med et energieffektivt ler-komfur.

Det, der hjælper de fattige, hjælper miljøet VedvarendeEnergi udbreder lerkomfuret i et skovområde, hvor skoven er på tilbagegang pga. træfældning. Træfældning sker for at sælge brænde i millionbyen Bamako nogle timers kørsel derfra. Det er ofte de fattige i området, som sælger brændet til mellemhandlere, der kører i pendulfart mellem hovedstaden og landområderne. Et konkret tiltag, som lerkomfuret, løser ikke problemet alene, men er en håndsrækning, der betyder, at kvinden bliver mindre presset i sin hverdag og derfor har større overskud til at vælge bæredygtige alternativer til at fælde skoven. På den lange bane arbejder Vedvarende-Energi med at organisere landbefolkningen og kommunen for at forvalte skoven bæredygtigt.

Julegaven til ham eller hende, der har alt ”Gaver til Kloden” købes på hjemmesiden ve.dk med dankort. Du får tilsendt gavediplomet inden for en uge efter betaling. Der er mulighed for at skrive en tekst til den person, du vil give gaven til. Der er gaver i forskellige beløbsstørrelser. Et energieffektivt lerkomfur koster 100 kr. som den billigste gave. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Brushanen

illustration: peter Hedegaard Kristensen

Interview AF HANS PEDERSEN

Miljøjournalist Kjeld Hansen (KH) er ornitolog og har gennem de seneste årtier været den førende frontkæmper mod landbrugets overgødskning af det danske land. Hvad er der kommet ud af hans stædige kamp mod ”gyllebønderne”? Og hvad er der sket med de danske fugle i samme periode?

RÅSTOF er taget på besøg på Druebjerggård syd for Køge ... For en del år siden oprettede du ”gylleinfo”, en oversigt over hvordan svinebønderne forurenede det ganske land med gødningen fra de nu 30 mio. svin årligt. Hvad har drevet dig gennem alle årene? ”En fuldstændig banal indignation, som jeg deler med mange mennesker. Jeg har så haft den fordel, at jeg kan skrive og aldrig har haft nogen form for tilbageholdenhed. Det er så koblet med, at jeg holder af naturen og har set, hvad det her svineri gør ved den.”

Vi sidder her på Druebjerggård, hvor du udover at være journalist også er bonde. Kan du gøre noget lokalt? ”Ja i høj grad. Jeg ejer en del af de 7% af det danske landbrugsareal, der dyrkes økologisk. Der er ingen sprøjtemidler, og heller ikke det store tryk på gødskningen.”

Kan du se resultater? ”Vi er det mest ekstreme landbrugsland i verden. Både med opdyrket areal og der er ingen, der laver så mange svin og mink, som vi gør. Det er jo ingen trøst, at svinebaronerne gerne ser det endnu værre. De vil op på 35 mio. svin om året. Det er jo underligt, for der er ingen penge i det. Svinebønderne har belånt jorden for at kunne finansiere underskuddet.” 36

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Foto: rikke nansen

Men vi snakker om, at du har været i vælten i 30 år. Har du et særligt krigergen? ”Jeg lever jo fra sag til sag. Jeg er jo Danmarks fedeste miljøjournalist. Det er jeg stolt af og holder fast i.”

Og det kan du sagtens håndhæve? ”Nej, det er svært. Det er derfor, der ikke er så mange økologer. Enhver idiot kan dyrke hvede, hvede og atter hvede. Og enhver kan holde sin mark ukrudtsfri med de skrappe midler. Kunsten er at vælge rigtige afgrøder, som din farfar gjorde, hvis han var bonde.” KH støtter sig til nogle økologer på en af nabogårdene. På gården dyrker han lucerne, lucerne, lucerne, korn, korn. Det betyder færre udgifter, fordi der ingen udgifter er til sprøjtning med pesticider, og lucernen naturligt gøder jorden med kvælstof. ”Så behøver du kun at tjene det halve af, hvad naboen tjener og alligevel tjene mere end ham,” som KH sammenfatter det. For mange år siden skrev du om tornsangeren i Dansk Ornitologisk Tidsskrift. Hvorfor gjorde du det? ”Jeg startede faktisk med at læse biologi. En dag gik jeg op til professor Thamdrup fra Vildtbiologisk Station, der netop havde fået øen Hjelm på hånden. Jeg ville gerne starte en fuglestation på Hjelm. KH og nogle hjælpere fangede samtlige 78 ynglende par tornsangere på øen og ringmærkede dem med plastikringe, så den enkelte fugl kunne kendes. Fuglene kommer til øen i løbet af en måned. Det viste sig, at så snart en han har fundet en mage, holder han op med at synge. Den næste han kan derfor godt begynde at synge og finde sig en mage på den førstes territorium. Det vil sige territorierne er tidsbestemte. ”Faktisk revolutionerede vi fuldstændig opfattelsen af fuglesamfundenes territoriehævdelse. Men vi fik aldrig rigtig publiceret, fordi der var så meget andet at gøre.

Pugnax betyder ’den stridslystne’ og er det latinske navn for brushanen. Gruppen var sidst i 70-erne årsag til fredning af en del vadefuglearter i forbindelse med jagtlovsrevisionen samt fredningen af skarven. På marken uden for Druebjerggård svæver der en glente, fordi KH om morgenen havde fundet en død ræv, som han havde lagt ud til den. Det er en af de er mange fuglearter, der er vendt tilbage i det danske landskab. Glenten er da en succes? ”Det er 62% af det danske land, der bestyres af landbruget. Men det er rigtigt, at vi har fået glenten, havørnen og tranen tilbage. Men det var ikke det, vi ville nøjes med. Vi ville have hele det yndige land tilbage. Den kamp har vi sgu tabt.” Det vil sige, at du betragter naturgenopretningsstederne som skønhedspletter på landkortet? ”Det er nyt, at vi har lavet Danmark om til en produktionshal, hvor 2/3 bliver brugt til byg til svin. Der er 6-8% tilbage til noget, vi med rimelighed kan kalde natur. Her er indholdet blevet markant bedre i min tid.” ”Men det er kun, hvis vi taler om fuglene. Gæssene fx er en vanvittig succes, der nyder godt af det overgødskede bondeland. Der flyver 47.000 hen over min ejendom hvert forår. Allerede Jeppe Aakjær sagde i 1915, at der ikke er den kvadratalen i dette land, der ikke er blevet vendt og har fået en gang klemmøg. Vi må afgøre samfundsmæssigt, om vi skal have et rigt samfund og en fattig natur?”

KHs fascination er tydeligvis parret med en ubændig nysgerrighed og ren kærlighed til naturen.

Men havde du DOF som backinggroup? ”Jeg sad i bestyrelsen for DOF i ti år, men det var ikke der, jeg lavede de her ting. Vi var unge og vilde og troede, vi kunne komme i Paradis, hvis vi gav den en skalle. Nej, jeg lavede gruppen Pugnax, som DOF lagde dyb afstand til.”

Foto: lars adler krogh

Har dit engagement i fuglene ikke ført til konfrontation med jægerne? ”Vi har vundet kampen mod jægerne. I 1970 var der 15 arter af vadefugle, man måtte skyde. Man måtte skyde viber,” siger KH med dybfølt forargelse i stemmen. ”Nu ser du Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gå med jægerne til ministeren med – i går – et fælles forslag om, hvad der skal ske med det åbne land. Jægerne er lige som os berørt over ødelæggelsen af det danske landbrugsland.”

Kjeld Hansen har skrevet debatbogen: ”Farvel til Grønlands natur”, Gads forlag.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

foto: pe foto

Anmeldelse AF HANS PEDERSEN

Magten over landskabet Kjeld Hansen har skrevet en konkret kulturhistorie på højt plan. Og samtidig en eksklusiv turistguide til gendannede naturområder. I slutningen af 1800-tallet blev Grynderup Sø i Salling udtørret. Og nu 140 år senere er søen blevet bragt tilbage til naturen i et storstilet naturgenopretningsprojekt. Det er denne pendulfart fra landvindingsprojekter til gendannede naturområder, der er genstand for Kjeld Hansens historiske og journalistiske gennemgang i ”Folk og Fortællinger fra Det Tabte Land.”

Spekulanter og idealister Og Grynderup Sø er blot et enkelt tilfældigt valgt eksempel. Der er 360 andre over det ganske land. Halvdelen startet af idealistiske landmænd, der ønskede mere jord under plov for at kunne mætte flere munde. Den anden halvdel startet af spekulanter, der så mulighed for en større indtægt. Halvdelen af projekterne lykkedes. Den anden halvdel mislykkedes. Et af spekulationsprojekterne var udtørringen af Kolindsund. Indtil 1832 var Kolindsund Danmarks næststørste sø – kun overgået af Arresø på Sjælland. Søen blev tørlagt i 1870-erne. Ikke af lokale bønder men af københavnske rigmænd i et 38

aktieselskab. Aktionærerne måtte imidlertid vente i samfulde 40 år på at få udbytte. I 1960-erne gennemførte Flemming Juncker det sidste afvandingsprojekt ved godset Overgaard nord for Randers fjord. ”20 år senere kostet projektet ham godset,” som Kjeld Hansen lakonisk udtrykker det. En klassiker er Skjern Å-projekterne. I 1960-erne blev Skjern Å rettet ud og inddiget. Pris: 277 mio.kr. Derved blev 2200 hektar brugbar landbrugsjord. Men kun i 25 år. Derpå havde jorderne sat sig. Udbytterne dalede og landmændene blev til at få i tale mht oprettelse af et naturgenopretningsprojekt. Dette kom til at koste 335 mio., hvoraf omkring en tredjedel havnede i landmændenes lommer. Frem og tilbage er lige langt i Vestjylland, men prisen var mere end en halv milliard kroner.

deforliget blev begyndelsen til stor forarmelse af det danske landskab. Massearbejdsløsheden skulle bekæmpes. Redskabet var vedtagelsen af grundforbedringsloven. Dermed fik Hedeselskabet kronede dage. Nu kunne det betale sig at grave, grøfte og omdanne ellers umulige landsbrugsjorder. Denne indsats er nu blevet afløst af naturgenopretningsprojekter, igen med Hedeselskabet som en dominerende aktør.

Det Tabte Land

Kjeld Hansen: Det Tabte Land. 847 sider. Gads Forlag. 2008. Udsolgt fra forlaget.

Mens ”Folk og Fortællinger fra Det Tabte Land” er konkrete historier, er ”Det Tabte Land” beskrivelsen af magten over det danske land. Det er gedigen Danmarkshistorie. Fx beskrivelsen af hvordan Kanslerga-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Giganter Kjeld Hansen har skrevet to mageløse mesterværker, som dokumenterer hvilke mennesker, der har ændret det danske landskab gennem de seneste århundreder. Oven i købet med journalistisk swung.

Kjeld Hansen: Folk og Fortællinger fra Det Tabte Land. 832 sider. Forlaget Bæredygtighed, 2011. Pris:Kr.589,-. Se endvidere: www.dettabteland.dk

AF GUNNAR BOYE OLESEN Aktuelt

De rige lande, de fattige lande og klimaet Rapport fra det 19. klimatopmøde, COP19 i Warszawa. Som optakt havde lobby’erne for fossil energi været stærkere ude end før. Den polske kul-lobby arrangerede sammen med den polske regering et stort parallelt arrangement om kul og klima. Der er dårlige nyheder fra Australien og Japan. Australien har netop skrottet hovedparten af landets klimaindsats, hvilket straks blev offentligt budt velkomment af Canada, der tidligere har gjort noget lignende. Japan forvent offentliggjorde midt under klimatopmødet en ny målsætning for landets drivhusgasudslip, en øgning med 3-7% fra 1990 til 2020. Det erstatter tidligere mål om op til 25% drivhusgasreduktion i denne periode. På trods af de dårlige nyheder fortsætter forhandlingerne om en global klimaaftale i 2015, som skal sikre større reduktioner fra 2020, samt frivillige indsatser indtil 2020. Selvom de rige lande med USA i spidsen ved klimatopmødet i København i 2009 skrev under på at de vil give tilsammen 100 milliarder $ i 2020, er der ikke vilje til en reel køreplan for, hvordan disse midler skal skaffes.

Initiativer fra USA om stop af klimagasser Jeg var til møde mellem NGO’erne og USA´s forhandlere. Det var et meget åbent møde, hvor forhandlerne ærligt talte om USA’s muligheder og mangel på samme for at kunne love væsentligt øgede bidrag til de fattige landes klimaindsats i de kommende år.

Flere repræsentanter for de folkelige organisationer spurgte, om USA kunne støtte en ramme for øget støtte. På trods af en meget åbenhjertig dialog kom der ikke noget gennembrud. Til gengæld talte USA varmt for forslag, om at stoppe brugen af de meget kraftige klimagasser, der bruges i bl.a. køleskabe og varmepumper (fluorerede kulbrinter, også kaldet freon’er), samt for at byer og kommuner over hele verden skal reducere deres udslip. De er bare tilsammen langt fra nok til at sikre et stabilt klima.

Negative emissioner i fremtiden

På de internationale COP-møder deltager politikere, embedsfolk og NGO-er. Her Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi ved COP 19 i Warszawa.

Lige siden diskussionerne om de menneskeskabte klimaforhandlinger tog fart for 20 år siden, har klimaforskere anbefalet, at de globale temperaturstigninger begrænses til 1,5 – 2’C. Med det internationale klimapanels (IPCC) rapport fra september i år har klimaforskerne givet et

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Aktuelt

nyt bud på, hvad der skal til for at holde os under de 2’C. De har angivet en fremskrivning med det mundrette navn RCP2.6 (Representative Concentration Pathway), som med 66% sikkerhed giver en temperaturstigning på eller under 2’C. Ifølge fremskrivningen skal vi globalt reducere drivhusgasudslippene til nul mellem 2060 og 2070. Og herefter have negative emissioner i 20-30 år! Vi kan skabe negative emissioner, fx ved at plante en masse skov eller ved at omlægge landbruget, så der opsamles kulstof i muldlaget. Omvendt er det svært at stoppe alle menneskeskabte udslip af drivhusgasser, fx lattergas fra landbrug eller metan fra køer. Det er simpelthen ikke rimeligt, at vi pålægger vore børn og børnebørn at skulle leve med negative emissioner i en generation. Og det er selvfølgelig heller ikke rimeligt, at efterlade dem en planet med et ustabilt klima. Derfor er den eneste mulighed, at vi reducerer hurtigere, så vi når nul nettoudslip omkring 2050.

køreplan til realisering af de 100 mia $/år i international klimafinansiering. Om torsdagen blev det for meget for en række store NGO’er og 300 NGO-repræsentanter udvandrede simpelthen. Den sidste dag skete der dog enkelte positive gennembrug: landene blev enige om en ramme for beskyttelse af verdens skove. De blev også enige om rammer for et nyt klimateknologicenter-og netværk. Dermed kan centret nu starte i Købenavn i den nye FN-by. Se mere i blog fra COP19: www.ve.dk

Ambitiøst og afbalanceret forslag på COP 19 Midt i COP19, mandag d. 18/11 fortsatte de officielle forhandlinger med, at en af forhandlingslederne fremlagde et oplæg til det videre arbejde for en global klimaaftale 2015. På kun 5 sider er der opfordringer til, hvad landene skal gøre frem til 2020 og overskrifter for en 2015-aftale med bindende klimamål fra 2020. Umiddelbart så det ud til at landene skulle kunne blive enige om det, da det mest er en samling af tidligere aftalte tekster.

Magert resultat med enkelte lyspunkter og udvandrede NGO’er I COP19s’ anden uge blev oplægget til 2015-aftalen langsomt udvandet, sammen med forslaget til en 40

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Her ses pressen interviewe talsmænd for de NGO’er der valgte at udvandre i protest over de uambitiøse resultater der var udsigt til.

Bilister vægter miljø over egen sikkerhed Kilde: Business Danmark Miljødagsordnen har taget danske bilister med storm. De vil hellere have biler, der kører langt på literen, end biler, der forhindrer ulykker, viser ny analyse lavet for fagforeningen Business Danmark. Når registreringsafgiften på biler i denne regeringsperiode skal omlægges, bør miljø veje højere end sikkerhed. Det mener 54 procent af de danske bilister, ifølge en ny repræsentativ befolkningsundersøgelse lavet blandt 1.012 danskere. Bilisterne fremhæver de automatiske nødbremsesystemer,

som den europæiske trafiksikkerhedsorganisation Euro NCAP vil have gjort til standard i alle nye biler. Systemerne fungerer på den måde, at et kamera overvåger, om der er fare for kollision, og automatisk bremser bilen, hvis bilisten ikke selv griber ind.

Græsrødder udvandrede fra COP19 i Warszawa Kilde: Ulandsnyt 21.november 2013. En række NGO’er udvandrede fra COP19 i frustration og protest over manglende resultater i klimaforhandlingerne. Værtslandet Polen har varetaget kulindustriens interesser på bekostning af dem, der lider under

klimaforandringerne, lyder kritikken fra WWF og NOAH. Torsdag den 21. november kl. 13.30 udvandrede flere hundrede græsrødder fra COP19 i Warszawa. Det skriver WWF Verdensnaturfonden og miljøorganisationen Friends of the Earth (NOAH). Udvandringen skete på grund af en dyb frustration over manglende fremskridt i forhandlingerne, Jagoda Munic, formand for Friends of the Earth International udtaler: “Det er forurenerne og selskaberne, der har domineret denne konference. Det er derfor, vi går i protest. Mens mennesker verden rundt betaler med deres tilværelse og liv og risikoen for accelererende kli-

Jordvarme eller luft/vand Spar mere end 50% på varmeregningen - iGRATIS forhold til gas og olie

ENERGIBEREGNING

Vi beregner din besparelse ved Mere end 30 år som dansk producent af varmepumper, jordvarme såjordvarme sammenlignet med din vel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for nuværende varmekilde og udarbejder et boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft–og tilbud altvand. inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Mere end 30 år med varmepumper, jordvarme såvel som luft/ vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft og vand.

• Bestil besøg af en af vores forhandlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vores 30 år som dansk producent af varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

HVAD NU HVIS...

•

besøg Bestil af en af vores for• Vi har forhandlere over hele landet handlere eller kunderådgivere allerede i dag • Gratis rådgivning og uforpligtende tilbud

•

har forhandlere Vi over hele landet

•

rådgivning Gratis og uforpligtende tilbud

•

30 år Vores med varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

• DVI er ligeledes førende i store anlæg til foreninger,

...din have er for lille til jordvarme?

Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra ude- Det giver glade og trygge kunder! luften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste Hvad nu hvis...din Hvad have vil det koste forScandig? for dig? koden med din smartphone, Scan koden med din smartphone, er for lille til jordvarme? – det giver glade og udfyld skemaet og

udfyld skemaet og så laver vi et gratis og

Så har vi en varmepumpe, som optager varmen laver vi gratis uforpligtende tilbud til dig såi løbet af et 3 dage. trygge kunder! og uforpligtende fra udeluften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

GRATIS

tilbud til dig i løbet af 3 dage.

ENERGIBEREGNING

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk og find en forhandler i nærheden af dig.

Vi beregner din besparelse ved jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder et tilbud – alt inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

maforandringer kommer nærmere, så kan vi ikke bare sidde denne ekstreme passivitet overhørig og lade de private selskabers økonomiske interesser gå forud for menneskers liv.” COP19 har vist sig i endnu højere grad end tidligere at være domineret af private selskabers interesser. Værtslandet Polen har været med til at sikre kulindustrien en platform til at fremme deres interesser på bekostning af de mange hundrede millioner, der allerede lider under klimaforandringerne – og på bekostning af klimaet, påpeger både WWF og NOAH. Samtidig har lande som Australien, Canada, EU, Japan og USA ikke villet påtage sig deres klare historiske og aktuelle ansvar for klimaforandringerne.

Danmark er klimaduks Kilde: Jyllands-Posten 13. november 2013. Endnu engang er Danmark helt i top, når det handler om at passe på klimaet og gøre mest for at mindske udslip af drivhusgasser.

En ny rapport viser således, at Danmark igen får en samlet førsteplads, når det gælder begrænsningen af CO2-udslip og satsningen på vedvarende energi, energieffektivisering og klimapolitik både nationalt og globalt. »Evalueringen af landets politik er enestående, og det er lykkedes at forbedre scoren lidt i næsten alle kategorier i forhold til sidste år,« lyder det i Climate Change Performance Index, der offentliggjorde førstepladsen på klimakonferencen COP19 i Warszawa.

Ny møllerekord på vej i Østerild Kilde: Energy Supply 22. november 2013 De første dele til Vestas’ 8 MW havvindmølle er nu på vej til testcenteret i Østerild. Når møllen er færdigopstillet vil den være den største i verden. Vingerne på Vestas 8MW-mølle bliver 80 meter lange, hvilket er fem meter længere end vingerne på den mølle, som Siemens sidste år opstillede i testcentret, og som dengang var verdens længste møllevinger.

Vingefanget på Vestas’ nye mølle bliver 164 meter, og selve tårnet bliver 133 meter højt. Møllen skal efter planen være i drift i løbet af første kvartal af 2014.

Verden får aldrig en bindende klimaaftale Kilde: Mandag Morgen 21. november 2013. Verden får aldrig en bindende global klimaaftale. I stedet arbejder EU og USA nu på, at den brændende globale klimaudfordring skal løses gennem en ambitiøs frivillig aftale, som skal vedtages i Paris om to år. COP19-forhandlingerne i Warszawa demonstrerede, at den politiske vilje til at begrænse klimaforandringerne ikke står mål med problemets katastrofale omfang. Stormagterne USA og Kina ønsker ikke at afgive økonomisk suverænitet med en bindende global aftale, og billig energi er blevet en konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække produktion og investeringer. Samtidig har klimaforskerne skabt urealistiske forventninger til, hvad FN-systemet kan levere af politiske løsninger.

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet. • fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

GRØNT EUROPA NU! SCAN HER:

Følg QR-koden (eller ve.dk/veieuropa) og giv din underskrift for mere vedvarende energi i Europa. Underskrifterne overleveres til Klimaminister Martin Lidegaard. Din underskrift gør en stor forskel!

Støttet af

www.papiruld.dk • 48 14 11 88

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Solstrålen

Havvind

Kilde: ht.solbaaden.dk

Kilde: Berlingske 13. november 2013. DONG Energy bekræfter sin position som markedsleder på havvindmøller med den hidtil største investering i selskabets historie. DONG investerer 16,4 milliarder kroner (2,2 milliarder euro) i to tyske havmølleparker i Nordsøen. Havmølleparkerne Gode Wind 1 og Gode Wind 2 er i alt på 582 MW. Den markante investering går imod en tendens til, at havvindmøller bliver presset i defensiven. For to uger siden meldte DONGs største konkurrent på havvind, tyske RWE Innogy, således

Energiregnskab for solcelledrevet båd for sæson 2013 Sejlads og forbrug Antal effektive sejltimer 1. maj - 30. september: 290 timer Samlet strømforbrug: 601kWh Gennemsnitligt strømforbrug pr. sejltime: 2,1kW Energiregnskab Samlet produktion fra solpaneler (beregnet): 540kWh - opladning af batterier (målt): 286kWh - andel af forbrug dækket af solpaneler: 60% - overskudsstrøm fra solpaneler (beregnet): 254kWh *) Opladning fra landstrøm (målt): 241kWh

Energiløsninger til private og erhverv

ud, at selskabet vil halvere antallet af medarbejdere fra 1.500 til 750 i 2016. »Ekspansionen inden for vedvarende energi vil blive ved med at være et strategisk vækstområde for RWE, omend det bliver i et langsommere tempo inden for den overskuelige fremtid,« skrev selskabet i en meddelelse.

Hvad skal Danmark leve af? Kilde: Mandag Morgen 21. november 2013. A.P. Møller-Mærsk har for andet år i træk vundet prisen for bedste rapportering om miljø og socialt ansvar. Kvinden bag transformationen af Danmarks største virksomhed hedder An-

Montageløsninger til private og erhverv

”Brændstof”udgift Forbrugt landstrøm (inkl. moms): 530,20 kr. Gennemsnitlig udgift pr. sejltime: 1,83 kr. *) Overskudsstrøm er den produktion fra solpanelerne, som ikke kommer i brug, når batterierne er ladet op. Hvis man som på parcelhuse kunne aflevere overskudsstrømmen til el-nettet, ville der være en indtægt på 558,80 kr.

Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 41 info@jl-energy.dk www.jl-energy.dk

Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 41 info@solar-montage.dk www.solar-montage.dk

Flyv CO2-bevidst Unitas Rejser tilbyder, at du kompenserer for dit CO2 udslip! Betal for beplantning og bevarelse af skove gennem Green Seat

3 stærke fordele

Bestil din flybillet i dag

• Papiruld fra CBI sparer dig for både tid og penge

Tlf. 8723 1230 Læs mere på www.unitasrejser.dk

– se dem alle på vores hjemmeside

• Papiruld fra CBI yder en højeﬀektiv isolering • Papiruld fra CBI er miljø- og energirigtig isolering

www.cbidanmark.dk Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

nette Stube. Om kort tid lancerer hun sin anden bæredygtighedsstrategi i selskabet. Den har fokus på, hvordan samfundet tjener penge på at løse samfunds- og miljømæssige problemer.

Vækst Kilde: Mandag Morgen 21. november 2013. Danmark befinder sig i en kompleks vækstkrise, der kalder på et nyt mindset og innovative løsninger. Det er de udfordringer og muligheder, som dansk vækst står over for i jagten på fremtidens succesfulde virksomheder.

Danske firmaer og tysk kulkraft Kilde: Børsen 13. november 2013. Selv om det er sort og upopulært, jagter Rambøll og Grontmij kæmpekontrakter på tysk kulkraft. Grontmij anslår, at tyskerne vil bygge kulkraft for op mod 35 mia. kr. To af landets største rådgivende ingeniørfirmaer, Grontmij og Rambøll, er klar til at jagte store kontrakter på nye kulkraftværker i Tyskland. Danmark har i dag verdens mest effektive kulkraftværker, og den kompetence vil ingeniørvirksomhederne udnytte til et dansk eksportboom inden for den udskældte energiform.

Tyskland står foran en kæmpe udbygning af energianlæg frem mod 2022, fordi landets a-kraftværker skal lukkes. Ingeniørfirmaerne ønsker at udnytte den danske ekspertise inden for høj effektive kulkraftværker, såkaldt clean coal. Tyskerne har traditionelt en aversion mod kulkraft, fordi det er stærkt forurenende. Derfor satser Grontmij på de mest effektive teknologier i kombination med klimavenlige biomasseanlæg og fjernvarme, hvor Danmark også har internationale spidskompetencer. Udstillingsvinduet er bl.a. Avedøreværket syd for København, der er et af verdens mest effektive kraftværker, og som både fyrer med kul og biomasse.

RÅSTOF

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Kollektiv trafik som bosætningsværktøj Kilde: Rådet for Bæredygtig Trafik, 19. november 2013. Staten bør bakke op om en kollektiv trafik, der fungerer som aktivt bosætningsværktøj i de mindre byer, skriver Viborgs borgmester, Søren Pape Poulsen (K) og fortsætter: Hvis unge kunne have let adgang til uddannelsesinstitutionerne via effektiv kollektiv trafik, og arbejdsstyrken havde adgang til det samme, kunne vi begynde at vende udviklingen.

DONG investerer massivt i Grøn omstilling Kilde: Mandag Morgen 21. november 2013. Kredsen af lande og virksomheder, der af egeninteresse satser på grøn omstilling, er vokset eksplosivt over det seneste årti. Energieffektivitet er blevet en ny central konkurrenceparameter. Samtidig vil Asiens nye middelklasse ikke acceptere forureningens skadevirkninger.

EU og biogas Kilde: Dansk Energi 28. november 2013. EU har i dag godkendt den forhøjede støtte til biogas, som blev aftalt i energiaftalen fra 2012. Støtten til el-produktion bliver givet med tilbagevirkende kraft til 1. juli 2012, mens støtten til at få biogassen i naturgasnettet bliver givet fra 1. december 2013. Dansk Energi glæder sig over, at energiforliget nu føres ud i livet. For at biogassen kan bruges i naturgasnettet skal den renses for CO2. Dette kaldes opgradering. Derfor er det en rigtig god nyhed, at det nu bliver muligt at få udbetalt støtte til at opgradere biogassen, så den kan transporteres rundt i naturgasnettet.

Rød finanslov havde taget hul på klimaplan Kilde: Altinget Energi & Klima 13 11 29 I august fremlagde regeringen et stort katalog med potentielle klimatiltag. Siden har det været meget sparsomt med, hvilke tiltag regeringen så faktisk ville foreslå for at nå sine klimaambitioner.

Men det skulle aftalen om næste års finanslov med Enhedslisten lave om på. Det tiltag, der ikke kom med, som havde gjort mest for CO2-regnskabet, var en grøn investeringsfond. Det er en ældre idé fra Enhedslisten, som dog med tiden er blevet mere finpudset. Under forhandlingerne om energiaftalen præsenterede partiet ideen som grønne obligationer - men grundtanken er i lange stræk den samme: Der skal skabes muligheder for nogle billige lån til investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Tanken er, at investeringsfonden særligt henvender sig til private virksomheder, gymnasier, professionshøjskoler og almene boligorganisationer. Enhedslisten og regeringen tager i udkastet også hul på regeringens klimakatalog. Forslaget fra kataloget om at reducere CO2-udledningen ved at overdække lossepladser, der er taget ud af brug, med såkaldte biocovers, er blandt andet med. Fordi der ville være tale om et nyt ”klimaværktøj”, skulle der først laves forundersøgelser - som ifølge udkastet ventes færdige i løbet af 2014 - hvorefter etableringen af biocovers skulle igangsættes.

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

Økologisk byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

• 12 års produktgaranti • 100 % afskrevet inden for 10 år • 25 års ydelsesgaranti • Tysk certificering og kvalitet • Driftstabsforsikring

• Kontakt os for et godt tilbud

Bycenteret 202 • 5330 Munkebo • Tlf.: 70 25 10 06 • www.rhein-solar.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

ENERGIVEJEN

• Solceller • Invertere • Varmepumper • Energirigtig belysning • El-biler • El-cykler • Energirådgivning/projektering • Diverse tilbehør og hjælpeprodukter

Energicenter

KSO

Your partner in the future… Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg • Tlf.: +45 86538600 E-mail: info@solar-panels.dk • www.solar-panels.dk Salgsafdeling: Lufthavnvej 70, 5270 Odense N.

· Terasseoverdækninger · Carporte · Glasafskærmninger med og uden solceller

Tel.: +45 7020 8100 | info@solarglas.dk

www.solarglas.dk

RÅSTOF 46

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2013

Deadlines for annoncer: 1/14: 17. februar 2014 2/14: 19. maj 2014 3/14: 15. september 2014 4/14: 17. november 2014

Ring 28 5 2 2 3 89 r læs på elle ller.dk ok-solce

Når man kender økonomien på sit solcelleprojekt, har man mere ro i maven Inden I for alvor kaster jer ud i et solcelleprojekt, er det trygt at vide, hvor I hurtigst kan opnå en besparelse med anlægget. Har I flere bygninger og dermed flere muligheder for opsætning af solcelleanlægget, er det store spørgsmål nemlig, hvilken bygning I skal etablere det første anlæg på for at opnå den største gevinst. Med OK´s analyseprogram kan vi via virksomhedens el-profil vise jer økonomien på jeres projekt, inden I investerer. Vi finder frem til den bygning, det bedst betaler sig

at starte med – også i forhold til det afsatte budget. Desuden kan vi med analyseprogrammet finde jeres optimale ”standby forbrug” og dimensionere anlægget herefter, så jeres økonomi bliver optimal langt ud i fremtiden. Ring til os på 89 32 25 28 og få en uforpligtende snak med en af vores projektsalgs-chefer. Læs evt. mere om OK solceller til erhverv på www.ok-solceller.dk.

Energien er jeres

GAVER TIL KLODEN For kr. 100,- kan du støtte et projekt i Mali, hvor VedvarendeEnergi hjælper kvinder med at fremstille energieffektive lerkomfurer. Den nye type lerkomfur sparer 25-30% energi. Det letter presset på skovens ressourcer og giver kvinderne mere tid til andre gøremål. www.ve.dk/gaver-til-kloden.html

vi er sætter m m u n e I næst ” tomkraft fokus ”A

d, Japan, i Tysklan ft ra k m r ato Status fo e og Finland. rig e v S , A US

Bliv medlem For 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller emaile til ve@ve.dk.