EfterĂĽr 2013
Guitar i stedet for gevĂŚr COP 15 og hvad derefter ikke skete Plastikkontinentet
Fokus:
EU EnErgI
Kolofon
Indhold
14 EUs klima-flagskib på grund
20 Guitar med politiske toner
Udgivere VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) Redaktionsadresse Klosterport 4 E, 1. sal 8000 Aarhus C Tel 86 76 04 44
26 Fra brun fortid til grøn fremtid
tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk
22 Den grønne banan
Redaktion Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen og Hans Dollerup (valgt af LØB), Lars Keller, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. Redaktionen afsluttet: 30/09/13 Næste nummer udkommer: 13/12/13 VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.
4 Skriften på fjeldvæggen
LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk.
6 Klimaforandringer og det store blå
Oplag: 4.400 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby Tryk: Lasertryk
32 UngEnergi på Roskilde Festival
ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse. Forside TV-værten Nicolaj Sonne var meget begejstret for UngEnergis solcellestand på Roskilde Festival 2013. Foto: Clement Noe Indhold Dette nummers fokus på ”EU energi” er samlet af Gunnar Boye Olesen.
ælet med blevet fork te lejre er ergiforlg en va å ud ”8 – sm elleanlæg lc so re tr js ing” regulæ stor bege der vakte syninger,
2
Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | Ef tErår 2013
Leder
3 Leder 4 Skriften på fjeldvæggen
Grønlands Landsstyre er på gal kurs.
6 Klimaforandringer og det store blå
Kunstneren Yang Shaobin fokuserer i sin udstilling på ARKEN på klimaforandringerne.
8 EU Energi
I praksis er der parløb mellem EUs og Danmarks energipolitik. På godt og ondt.
9 Tysklands energirevolution tager tid
Tyskland er spydspids i Europas omstilling til vedvarende energi.
12 EU driver den danske energiog klimapolitik Samlet er EUs regler med til at støtte den danske omstilling til vedvarende energi.
14 EUs klima-flagskib på grund.
Kvotesystemet var udset til at styre prisen på drivhusgasudslip. Sådan er det ikke gået.
18 Plan B
Kan Danmark gå enegang og sætte den pris på CO2, der skal til for at udfase kul?
20 Guitar med politiske toner
Fire kenyanere besøgte i september Danmark heriblandt sangeren Lydiah Dola.
22 Den grønne banan
Bioøkonomien – en genvej til jobs og grøn omstilling, hvor udkant bliver centrum.
25 Skal Danmark fokusere på kvantitet eller kvalitet? Fire danskere om Danmarks erhvervs mæssige fremtid.
26 Fra brun fortid til grøn fremtid Mørk nazi-bunker fra 2. verdenskrig bliver til grøn energibunker midt i Hamborg.
28 Det gode liv
Skal vi forbruge mere for at redde klimaet?
30 Svaleskabet
Et opdateret spisekammer kan formindske dit energiforbrug.
De 25 søstre I 1970-erne hed de største olieselskaber ”De syv søstre.” Nu er der femogtyve olieselskaber, der producerer mere end en million tønder olie om dagen. Hver eneste tønde olie vil blive brugt og dermed gøre det vanskeligt at holde temperaturen på kloden under de to graders stigning, som anses for afgørende for, at klimaet ikke går amok. Vi kan vælge at vente på at oliekilderne bliver udtømt. Men når den sidste olie er blevet til drivhusgas, kan det vise sig at være for sent. Fx fortsætter Tysklands årlige udslip af CO2 med at stige til trods for, at det energipolitiske mål er at nå ned på 1990-niveau (se artiklen side 9). Ecuador har for et år siden tilbudt at undlade at hente olie op fra et af verdens tilbageværende regnskovsområder, hvis de rige lande vil betale en kompensation. Det vil verdens rige lande ikke. VedvarendeEnergi mener, at vi skal give afkald på at starte nye eventyr med olie i Ecuador, i Grønland eller skifergas fra Nordjylland eller Nordsjælland. Men ikke nok med det. Udvindingen af olie og gas skal stoppe.
32 UngEnergi på Roskilde Festival 2013
Solcelledrevne mobilopladere, gratis grød og tøjbytte er bud på bæredygtighed.
34 Er USA’s skifergasboble ved at briste?
Udvindingen af skifergas kan ikke løse den amerikanske energisituation.
36 Havet sletter ikke alle spor
En plastikø på størrelse med Frankrig og Spanien flyder rundt i verdenshavene.
Hans Pedersen, redaktør Dette nummer af RÅSTOF er trykt i ekstra mange eksemplarer, da det distribueres til en bredere kreds end medlemmerne af VedvarendeEnergi og LØB. Fokus er sponsoreret af EUROPA-Nævnet.
38 KORTNYT
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
3
Foto: Colourbox
Aktuelt AF MIKKEL MYRUP, CHRISTIAN EGE, NIELS HENRIK HOOGE, PALLE BENDSEN OG HANS PEDERSEN
4
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
<
Intet sagligt grundlag for at ophæve uranforbud. Fire grønne organisationer protesterer mod at vedtage en lov, der ophæver nultoleranceprincippet. Der er afstemning om lovforslaget i det grønlandske landsting 24. oktober. Sidste måned offentliggjorde Naalakkersuisut et beslutningsforslag om at ophæve den grønlandske nul-tolerance over for udvinding af uran og andre radioaktive stoffer [1]. Det skal bane vej for, at der kan udvindes uran og thorium i Kuannersuit (Kvanefjeldet) og åbnes uranminer andre steder i Grønland. Forslaget ventes vedtaget med et smalt flertal i Landstingets, Inatsisartuts, efterårssamling i oktober [2]. Det fastsætter ikke en øvre grænse for, hvor meget uran eller andre radioaktive stoffer, malmen må indeholde, før den kan brydes. Ophæves forbuddet vil der blive udvundet uran i Kuannersuit de næste tres år og Grønland vil blive verdens femte største – iflg. nogle kilder verdens tredje største – eksportør af uran.
”Rapporten ignorerer eller undervurderer systematisk uranbrydningens miljøeffekter”, udtaler Palle Bendsen fra NOAH Friends of the Earth Denmark. ”Selvom ophævelsen af uranforbuddet altovervejende relaterer sig til Kuannersuit-minen, omtales projektets miljøforhold stort set ikke.”
”I forslaget omtales uran fra Kuaannersuit som et biprodukt”, udtaler Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi. ”Men hvis licenshaveren, Greenland Minerals and Energy får lov til at bryde uran, vil det blive den tredjestørste uranmine og den næststørste åbne uranmine i verden [3]. Det er vanskeligt at kombinere med en generel holdning mod atomkraft.”
For nærmere oplysninger:
”Rapporten har dog en interessant pointe,” udtaler Christian Ege fra Det Økologiske Råd. ”Den indikerer, at de mulige indtægter til det grønlandske samfund fra beskatning af mineselskabet Greenland Minerals and Energy ikke mærkbart vil forbedre Selvstyrets økonomi [6]. Man kan derfor frygte, at der ikke vil blive sat nok penge til side til den meget bekostelige oprydning efter uranbrydningen.”
Mikkel Myrup, Avataq mikkelmyrup@post.com; Christian Ege, Det Økologiske Råd, christian@ecocouncil.dk; Niels Henrik Hooge nh_hooge@yahoo.dk; Palle Bendsen, NOAH – Friends of the Earth Denmark; pnb@mail.dk; Hans Pedersen, VedvarendeEnergi, pedersen@ve.dk
Sidste efterår nedsatte Naalakkersuisut en arbejdsgruppe om konsekvenserne af at ophæve nultolerancepolitikken. Alle kendsgerninger skulle på bordet, så Inatsisartut og offentligheden kunne debattere uranforbuddet på et sagligt og oplyst grundlag. Rapporten fra Lett Advokatfirma, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, og PricewaterhouseCoopers har været færdig siden april, men nu er den omsider offentliggjort i sin helhed. ”Rapporten indeholder en række alvorlige fejl og mangler, der forhindrer at den kan være et neutralt og bredt dækkende grundlag for en stillingtagen til at ophæve uranforbuddet,” udtaler Mikkel Myrup fra Avataq. ”Desværre virker den mere som et partsindlæg end en neutral præsentation af alle relevante kendsgerninger. Desuden er der rejst tvivl om rapportens uafhængighed [4]. Der er brug for et ordentligt informationsgrundlag, særligt nu hvor Naalakkersuisut har varslet en vejledende folkeafstemning i Sydgrønland om Kuannersuit-projektet. Beslutningen i Inatsisartut og folkeafstemningen bør derfor udskydes, indtil informationsgrundlaget er i orden. I øvrigt bør hele befolkningen i Grønland deltage i en sådan afstemning [5]. Projektets miljøkonsekvenser er så store, at det ikke kun er et regionalt anliggende.”
Noter: [1-3] www.inatsisartut.gl [4] Kallaallit Nunaata Radioaa: Transparency: Rapport er hverken uvildig eller uafhængig, 20/9 2013: www.knr.gl [5] Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammonds åbningstale i Inatsisartut, 13/9 2013: naalakkersuisut.gl [6] Her er den på linje med den redegørelse om uranminedrift, som det grønlandske Råstofdirektorat offentliggjorde i 2008.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
5
Reportage AF HENRIETTE VEST JENSEN
Klimaforandringer og det store blå Foto: Anders Sune Berg
Kunstneren og samfundskritikeren Yang Shaobin sætter med sin udstilling Blue Room på ARKEN Museum for Moderne Kunst fokus på klimaforandringer og konsekvenserne derved. Rummet er stort, der er højt til loftet og alt er hvidt med blåt på. Vi er på ARKEN kunstmuseums udstilling Blue Room. Her udstiller Yang Shaobin oliemalede portrætter af kendte magthavere og magtesløse ofre for klimaforandringer side om side. Værkerne hænger i en halvbue rundt i rummet for foden af en stor og bred trappe. Spotlys brænder intenst ned over hvert enkelt ansigt for at give den helt rigtige øjenkontakt. Vi møder Angela Merkels hårde blik, og bevæger os hurtigt videre. Øjnene kræver et svar, eller som minimum opmærksomhed. “Han gør os til medvidner, du så det også, ik?!” imiterer Camilla Jalving, mens hun smiler i telefonrøret. Jalving er kurator for udstillingen Blue Room. Og Jalving har ret. Man føler pludselig, at man er en del af noget, at vi er sammen om det her. Jeg bevæger mig omkring i rummet og mærker, hvordan portrætterne afventer, at jeg skal gøre noget, sige noget. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. I stedet tager jeg mod til mig, fumler blok og pen frem, stopper op ved hver enkelt person, og suger alle adjektiver ud af ansigternes udtryk; smerte, sorg, bitterhed, spørgsmål, bekymring, tvivl, samvittighed. Alle disse mennesker har forskellige roller. Men hvor placerer man ansvaret, for som beskuer har du og jeg vel også et ansvar. Det er 6
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
vel lige så meget vores klode, som det er Barack Obamas, eller Angela Merkels, eller Anders Foghs.
Inspiration hentet fra politikerne selv I 2009 blev COP15 afholdt. En klimakonference der generelt blev kritiseret fra alle sider i tiden efter. Man mente mildt sagt ikke, at politikerne havde udrettet noget i løbet af de uger, konferencen stod på. Shaobins udstilling tager udgangspunkt i klimatiltag som COP15 og Kyoto-protokollen, og opfordrer alle til at handle. Temperaturen stiger, havene stiger, og naturkatastrofer hærger. Hvad skal der til, før vi mener, at det er tid til at handle? Måske er det netop, når samfundskritikerne taler højt, at vi lytter. Ofte taler de andres sag med et sprog, der rammer et bredere publikum. Med Blue Room projektet taler Shaobin på egne vegne såvel som på klimaforandringernes ofres vegne, og gør os opmærksomme på, at vi alle er vidner til det samme, og derfor må stå sammen om at gøre noget. Kinesiske samfundskritikere har ikke altid haft det let. I 2009 kom forfatteren Tan Zuoren 5 år i fængsel for at opildne statsfjendtlig virksomhed, og i 2011 blev kunstneren Ai Weiwei arresteret og straffet med en millionbøde. Shaobin har dog undgået sådanne problemer. Han skriver ikke kronikker
<
Den kinesiske kunstner Yang Shaobin tager udgangspunkt i COP 15 i København og konfronterer denne verdens magthavere med de magtesløse ofre for klimaforandringerne. Yang Shaobin bor og arbejder i Beijing. portrætfoto: arken
Symbolikken i blå
siger Jalving. Hun er enig, og mener at den blå farve i dette tilfælde særlig godt rammer den eksistentielle afgrund og den melankoli, som udstillingen helst skal fremkalde hos os som beskuere. Vi skal forstå alvoren i den udvikling kloden gennemgår, og endnu vigtigere det ansvar vi bør tage. Shaobin formår at skabe den rette stemning med sit farvevalg, men også med placeringen af sine værker. For melankolien breder sig, når man træder ind i det store rum. Jeg står for foden af den store trappe og ser værkerne stå i en halvbue rundt om mig, de nærmest omringer mig. Mine øjne farer rundt en sidste gang, fra den ene menneskelige følelse til den anden. Først falder de på en lille pige med angst i øjnene, dernæst møder jeg Putins undvigende udtryk, så Obamas bekymrede mine, for igen at blive stoppet af en kvinde, der ser ud som om, hun er nær ved at græde. Øjnene der stirrer tilbage, enten spørgende, anklagende eller undskyldende, siger mere end tusind ord. Jeg går op ad trappen og forlader rummet med bøjet hoved. Jeg føler, at jeg bør ringe til nogen.
Udstillingen Blue Room er, som navnet også lægger op til, præget af den blå farve. Faktisk er alle portrætter malet med blå oliefarve: “der ifølge Shaobin selv bedst beskriver melankolien og dybet,”
Henriette Vest Jensen er cand.ling.merc. i kommunikation og frivillig i UngEnergi
eller læserbreve, men bruger de visuelle virkemidler til at få følelserne frem i os. Yang Shaobin er vokset op under kulturrevolutionen i Kina og bor i dag i Beijing, hvor han udfolder sig som kunstner. “Shaobin er generelt en politisk kunstner, og Blue Room er også et politisk projekt,” udtaler Jalving, og fortsætter; “alle hans værker er orienterede mod sociale og politiske problemer”. I mange af Shaobins tidligere værker er vold også tydeligt skildret, men med Blue Room forsøger han at gøre volden mere implicit. Han præsenterer skurken og den uskyldige og ønsker så, at beskueren selv skal sammensætte historien. To værker skiller sig ud i Blue Room, det er nemlig ikke portrætter. Den ene forestiller orkanens øje og kan forbindes med de naturkatastrofer, kloden er offer for. Det andet forestiller afgrunden. Disse to billeder er med til at skabe den overvældende stemning af melankoli og katastrofe, samt den dybere alvor, der ligger bag projektet.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
7
FOKUS eu
AF GUNNAR BOYE OLESEN
EU Energi I praksis er der et integreret parløb mellem EUs og Danmarks energipolitik. På godt og ondt.
Danmarks energivalg er tæt forbundet med EU. Vi bestemmer selv vor energipolitik, men EU sætter rammerne. EU har tidligere bremset dele af dansk energipolitik. Det har også forhindret, at den borgerlige regering i 2002 helt afskaffede den danske indsats for bæredygtig energi. Men i dag kører EUs og dansk politik parløb i en omstilling til bæredygtige energisystemer. EU sætter rammerne og Danmark udfylder dem.
Bump på vejen Desværre betyder det, at når EU's energipolitik støder på grund, som det er sket med CO2-kvotesystemet, så forplanter bumpet sig også til Danmark i vores danske energipolitik. Og på enkelte områder driver EU i retninger, vi ellers ikke var gået, som når EU-krav får os til at blande biobrændsel i benzin og diesel.
I dette tema skriver vi om, hvad EU betyder for dansk energipolitik, og om hvad der sker i EU. Vi skriver om, hvad der går godt, hvad der går mindre godt, samt hvad VedvarendeEnergis visioner er for EUs energifremtid. Man skal ikke være EU-ekspert for at læse med. Til gengæld har vi ikke alle detaljer og referencer med. Det ville fylde en hel bog.
8
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Foto: Colourbox
Visioner for EU
eu fokus
AF LASSE SOLL SUNDE
Tysklands energirevolution tager tid
Rainer Baake er tidligere topembedsmand, nu leder af tænketanken Agora.
Op mod 80 procent af det tyske energibehov skal dækkes af vedvarende energi. Det gør Tyskland til den ambitiøse spydspids i Europas omstilling til vedvarende energi. Men omkostningerne sendes videre til forbrugerne, der bliver mere og mere lunkne. Den nye tyske regering kan derfor blive tvunget til at sætte tempoet ned. Da atomkraftværket i japanske Fukushima for to år siden blev oversvømmet af den fatale tsunami, nåede dønningerne meget hurtigt til Tyskland i form af en kort og meget ophedet debat om de tyske atomkraftværker. Kort efter faldt dommen: Otte a-kraftværker lukkede nærmest omgående, mens yderligere ni slukkes og lukkes frem til år 2022. På rekordtid fik billederne af det nedsmeltede japanske atomkraftværk de tyske politikere til endegyldigt at forlade a-kraften, og samtidig sætte sig meget ambitiøse klimamål. De skal over de kommende årtier gøre Europas største økonomi til det mest grønne energiland, med højere ambitioner end de fælleseuropæiske.
Det startede før år 2000 Den tyske energirevolution er dog ikke ny. Allerede i 1991 kopierede
Tyskland de danske tilskudsregler for vindmøllestrøm. I år 2000 blev yderligere tilskud til en række typer af vedvarende energi sat i system. En af de ledende embedsmænd dengang var Rainer Baake, som i dag leder den grønne tænketank Agora, der løbende undersøger de mange udfordringer ved det tyske energiskifte. ”Heldigvis startede energiskiftet for 13 år siden, og ikke for to år siden. Det har givet os masser af erfaringer at bygge videre på. I år 2000 kunne ingen forestille sig, at næsten en fjerdedel af elforbruget i dag er dækket med vedvarende energi,” siger han. Rainer Baake mener, at den centrale læresætning er, at det især handler om politik frem for teknik. Han roser de tyske politikere for at sætte sig meget høje mål. Mål som lyder, at de vedvarende energikilder skal dække 50 pct. af behovet i 2030, og 80 pct. i 2050.
CO2 udslip øges Opsætningen af nye vindmøller og store solarparker er siden gået stærkt. Især hvad angår udbygningen af solaranlæg, hvilket dermed også har krævet en markant stigende betaling fra de tyske elforbrugere, der ligesom de danske elforbrugere betaler til elproduktion fra vedvarende energi over elregningen. Udbygningen af havvindmølleparker i Nordsøen går langsommere end ventet, men til en højere pris installeret. I år forventes hver af de tyske forbrugere at betale 1800 kr over elregningen. Det viser opgørelser fra de tyske eltransmissionsselskaber. Værdien af strømmen ligger dog kun på tilsvarende 279 kr. Der er dog her ikke taget hensyn til, at den vedvarende energi presser elprisen ned, så omkostninger for elforbrugerne er ikke så stor som den ser ud, samt at der ikke er taget hensyn til, at investeringerne først tjenes hjem over flere årtier. Den helt store udfordring er dog delmålet om markant lavere CO2-udslip. Frem til 2030 skal CO2-udslippet falde med 55 procent i forhold til 1990. Men netop nu går det den forkerte vej. I 2012 steg CO2-udslippet med to procent.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
9
FOKUS eu
Vindmøller billigere end kulkraft En række tyske og udenlandske energikoncerner investerede for nogle år siden flittigt i nye fossilt drevne kraftværker. De blev planlagt i årene 2008 og 2009, da elpriserne på spotmarkedet var det dobbelte af de nuværende. I dag kører kraftværkerne med underskud, fortæller Rainer Baake. Fordi der er lavere markedspriser på det fossilt producerede el og garanterede priser på el fra de stadigt flere vindmøller og solarparker. ”I dag er energikoncernerne simpelthen holdt op med at investere i nye kraftværker. De havde regnet med en langt højere markedspris, og derfor lukkes også nyere fossile kraftværker helt ned. Derfor skal vi på kort sigt fremme de fleksible kraftværker, som har lavt CO2-udslip.” Her kan især gaskraftværkerne gøre en forskel. Rainer Baake peger på, at de første 25 procents vedvarende energi især er opnået over støtten til ny teknologi. Her har jordvarme slet ikke udviklet sig som ønsket, mens biomasse derimod har været populært. Vandkraft er også udnyttet i den grad, det er muligt. ”Nu skal vi satse helhjertet på vind og solenergi, her vil omkring 90 procent af den kommende kapacitet komme fra.” Han tror, at markedskræfterne kan overtage den rolle, som de solide statstilskud har haft hidtil, idet prisen på de vedvarende energiformer løbende falder. ”Om to til fem år vil det bedre kunne betale sig at sætte vindmøller op end at bygge et kulkraftværk. Det er det, vi alle har ventet på. Det tvinger os dog samtidig til at opfinde elnettet på ny, for ellers vil det bryde sammen, fordi de vedvarende energikilder har større udsving,” siger Rainer Baake.
Elnettet skal være mere stabilt I Tyskland er man særligt stolte over, at el-nettet er temmelig stabilt. Mens man i egne af USA har udfald på op mod 100 minutter årligt, er det nede på 14 minutter i Tyskland. Men selv udfald på under ét sekund 10
giver milliondyre skader i industrien. Forsyningssikkerheden er truet, hvis elnettets struktur ikke ændres. ”Elnettet skal gøres mere fleksibelt. For selv om vi i år når en andel på 25 procent vedvarende energi, så er det jo regnet ud over et helt år, siger Rainer Baake. ”På de sol- og vindrige dage, kan vedvarende energikilder stå for 6070 procent af dagsproduktionen, mens det andre gange kun rækker til ti procent eller mindre. Det gør hele systemet mere følsomt. Samtidig skal det europæiske elnet forbindes langt tættere, så man hurtigt kan levere strøm fra fx Danmark til Tyskland, eller fra Tyskland til Polen,” siger direktøren for Agora Energiewende.
Tilfredse vælgere og lunke forbrugere Mens de tyske vælgere i høj grad understøtter energiskiftet, så er de mere kritiske, når man spørger dem i deres rolle som forbrugere. De stadig højere elpriser bekymrer. Elpriserne er dobbelt så høje som i Frankrig og tre gange prisen af, hvad en amerikaner betaler. Eller omkring 40 procent højere end EU-gennemsnittet. Det skyldes det særlige tyske elkoncessionssystem, og nu yderligere 40 øre/kWh til vedvarende energi. Og der er ingen kompensation for de grønne afgifter til pensionister og dem med de laveste indkomster. Yderligere prisstigninger på op til 35 procent frem til år 2020 er, hvad eksperter fra Siemens har regnet sig frem til. Det svarer til 3.000 kroner for en husholdning frem til år 2020. Det har fået den konservative miljøminister til at love afgiftsstop på elproduktionen for de kommende år. Det får allerede i dag de tyske politikere til at overveje et lavere ambitionsniveau, der dog stadig vil flugte eller ligge højere end de fælleseuropæiske mål. At være bare lidt længere fremme end EU-partnerne kan blive det politiske kompromis, der kan holde energiskiftet på sporet, uden at omkostningerne ryger ud af kontrol, eller at de tyske politikere taber ansigt. Den opgave ligger klar til den nye tyske regering efter valget d. 22. september.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Hvis Tyskland kan, kan alle En del af den tyske elpris er øremærket til udbygningen af elnettet, så det flugter med de vedvarende energikilder. ”Kvalitet koster og de tyske forbrugere vil gerne have de lavere amerikanske priser, men vil ikke have den ringe forsyningssikkerhed med i købet. Man kan dog ikke få begge fordele på samme tid,” siger Rainer Baake, der har undersøgt, at industrien i høj grad slipper. For de er i en række tilfælde undtaget afgifterne, fx når de etablerer egne kraftværker, eller hvis de selv køber strømmen direkte på markedet. ”Industrien brokker sig, men de er reelt vinderne ved dette system,” siger Rainer Baake. Udbygningen af det tyske elnet er dog en kompliceret størrelse, idet det er et spil mellem ministerier og
eu fokus
I det gamle DDR er solarkraftværker i megastørrelse er skudt op på adskillige nedlagte militærlufthavne, som har vist sig at få et nyt liv som vedvarende energiparker. Foto: Juwi
delstater, som alle har forskellige tilgange til energiskiftet og truer med at gøre det endog meget besværligt at få vindstrøm fra de planlagte vindmølleparker i Nordsøen frem til forbrugerne i det sydlige Tyskland. ”Jeg mener, at havvindmøllerne fortsat er for dyre. Vi bør udbygge på land i stedet, så vi kommer tættere på forbrugerne, mindsker behovet for nye elmaster og samtidig holder priserne på et fornuftigt niveau. Jeg ser dette energiskifte som en kæmpe fordel. For hvis energiskiftet kan lykkes her, hvor solen hverken skinner konstant, eller hvor vinden ikke er stabil, så kan det lykkes overalt på jorden. Det skal vi være os bevidst,” mener Rainer Baake om de nuværende høje tyske ambitioner, som han tror kan indfries. Lasse Soll Sunde, freelancekorrespondent, Berlin
Tæt på Leipzig er der på en nedlagt militærlufthavn bygget et kombineret solarkraftværk og biogasanlæg. Størrelse: Som 130 fodboldbaner! Foto: Juwi
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
11
FOKUS EU
AF GUNNAR BOYE OLESEN
EU driver den danske energi- og klimapolitik Siden EU-landene startede det indre marked i 1987, har miljøfolk været bekymrede for, at EUs regler skal presse danske miljøstandarder ned. Det kan der også være god grund til med det voldsomme opbud af industrilobbyister, der dagligt påvirker EUs Kommission og Parlament. Læg dertil at en del af EU er Euratom-samarbejdet, der har til formål at fremme atomkraft. Samlet kunne der derfor være god grund til at frygte EU-samarbejdet, hvis man ønsker omstilling til vedvarende energi. Heldigvis er virkeligheden dog langt fra så dyster.
EU mod de blå Da den borgerlige regering i 2002 begyndte at skære alt væk, der fremmede omstillingen til vedvarende energi, stødte den imod EU-regler. En fælles klimapolitik var netop ved at blive vedtaget, med bl.a. mål for vedvarende energi i elforsyningen, et direktiv for energieffektivitet i byggeriet, og senere også bedre regler for energieffektivitet. Og det var ikke bare gamle regler, regeringen stødte på. Samtidig med at regeringen skar støtten til vedvarende energi væk, opprioriterede EU indsatsen for vedvarende energi og energibesparelser.
lede. EU Kommissionen fik stoppet forslagene med henvisning til det indre marked, og startede i stedet SAVE-programmet med langt færre og svagere regler, kombineret med EU-energimærkning. Da EU kort efter år 2000 introducerede sit klimaprogram, blev det starten på Ecodesign-direktivet, der siden 2005 har været rammen om stadig flere EU-krav til energieffektivitet af mange produkter. Og med det indre marked gælder reglerne om energieffektivitet umiddelbart i alle lande. Dermed er de danske planer gennemført med stor styrke af EU, men desværre også med 15 års forsinkelse.
Dansk plan gennemført af EU Et godt eksempel på hvordan EU-regler påvirker dansk energipolitik er inden for energieffektivitet af apparater: Da Danmark vedtog den første grønne energiplan, Energi2000 i 1990, var der forslag om krav til apparater om energieffektivitet efter amerikansk forbil-
12
Folkelig støtte Andre gode eksempler er direktivet for el fra vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet i bygninger. Begge direktiver trådte i kraft under den borgerlige regering. EU-direktiverne var, sammen med den danske opinion, med til at
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Vigtigste EU-regler for VedvarendeEnergi og Energibesparelser • Vedvarende Energi Direktivet: Sætter VE-mål for 2020, krav om 10% VE i transport i 2020 m.m. Fremmer VE-udbygning, men også ikke bæredygtig brug af biobrændsler. • EU’s Bygningsdirektiv: Sætter krav om energimærkning og om at alle nye bygninger er næsten energineutrale fra 2020 o.a. Er en af baggrundene for den ambitiøse danske 2020 energiklasse for bygninger. • Ecodesign Direktivet: Er rammen om et stigende antal forordninger med energi- og miljøkrav til bl.a. hårde hvidevarer, elektronik, belysning og i fremtiden også fyr, brændeovne, vinduer og meget andet. Er suppleret af energimærkningsdirektivet. • Energieffektivitetsdirektivet: Vedtaget i 2012, delvis som erstatning for det mindre effektive energiservicedirektiv. Skal realisere 17% energieffektivitet 2005-2020 via krav til energibesparelser i det offentlige, krav til energiforsyningsselskaber om at hjælpe deres kunder med at spare energi, mere kraftvarme, nationale planer for energiforbrug i bygninger, varmeforsyning m.m. • El- og gasmarkedsdirektiver: Sætter krav om åbne, kon kurrenceprægede el- og gas markeder, hvilket både kan være en fordel og en ulempe for VE • EU-støtte til forskning og udvikling, til fremme af VE og energibesparelser med mere.
EU fokus
reducere den borgerlige regerings modstand mod støtte til vedvarende energi. Det havde været meget svært for den danske regering at fastholde sin modstand, hvis den samtidig var mødt af irettesættelser fra EU om manglende opfyldelse af EU-direktiver. Omvendt kan EU irettesættelser i mange tilfælde ignoreres, hvis der ikke er en offentlig opinion i landet, som støtter EUs påtaler.
Selvom EU på flere områder er med til at drive Danmark i en ambitiøs retning med vedvarede energi og energibesparelser, er det langt fra fordi de øvrige lande er kommet længere end Danmark. Danmark er fortsat blandt de lande, der er længst fremme inden for mange områder inden for vedvarende energi og energibesparelser. Samlet er EUs regler og det tætte samarbejde med andre europæiske lande med ambitioner for vedvarende energi og energibesparelser med til at støtte den danske omstilling til vedvarende energi. Det har ikke altid været sådan, og der er også konkrete eksempler på det modsatte. Et åbent spørgsmål er, om vi uden EU kunne have haft den samme positive dynamik via samarbejde med andre progressive lande, der primært omfatter vore nordeuropæiske nabolande. Der er også samarbejde om vedvarende energi og energibesparelser i både det nordiske samarbejde og samarbejde i OECDs internationale energiagentur (IEA). Uanset om der kunne have været andre muligheder, må vi her og nu søge at få mest muligt ud af EU-samarbejdet og samtidig presse på for at få EU til fortsat at øge ambitionsniveauet. Læs mere på www.inforse.org/europe/ eupolicy.htm (på engelsk) Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator i VedvarendeEnergi.
Foto: Colourbox
Danmark med i front
EU støtter og begrænser atomkraft Siden starten har EU støttet atomkraft via Euratom-samarbejdet. Dette har i en årrække i praksis kun resulteret i en række tvivlsomme, EU-garanterede lån til atomkraftprojekter i bl.a. Rumænien og Ukraine. Men netop nu er et forslag på vej, om at EU skal tillade national støtte til atomkraftværker, som bl.a. Storbritannien, Tjekkiet og Litauen ønsker at opføre. Akraftværkerne kan ikke gennemføres på markedsøkonomiske vilkår. Landene må med de gældende EU-regler kun give statstilskud eller prisgarantier til elproduktion baseret på VE. Der er nu forslag om at udvide statsstøttemuligheden til atomkraft. Forslaget, der vil være en ændring til EU’s statsstøtteregler, forventes afgjort først i 2014. Hvis det vedtages, forventes det, at Storbritannien vil støtte ny atomkraft, som også USA gør.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
13
FOKUS EU
AF JØRGEN HENNINGSEN
EUs klima-flagskib på grund
Grækenland
14
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Foto: Colourbox
Da EU omkring år 2000 fastlagde sin klimapolitik blev et nyt CO2-kvotesystem med omsættelige udslipstilladelser præsenteret som politikens flagskib. Nogle mente, og mener stadig, at EU kun skal have et element i sin klimapolitik: kvotesystemet, der styrer prisen på drivhusgasudslip på baggrund af klimamål, samt udbud og efterspørgsel på kvotemarkedet. Desværre er det ikke gået, som fortalerne drømte om.
spanien
EU fokus
1. januar 2013 gik det europæiske CO2-kvotehandelssystem, ETS (Emissions Trading System) ind i sin tredje fase, der løber til og med 2020. Direktivet, der fastlægger rammerne for ETS, blev revideret i 2008-09 efter erfaringerne med den første periode (2005-07) og med planlægningen af den anden periode (200812). Den vigtigste ændring var, at det samlede antal kvoter, der sendes på markedet, nu er fastlagt fælles for hele EU som ét fælles kvantum, fastlagt år for år frem til 2020. I det tidligere direktiv, der gjaldt op til 2012, var mængden af kvoter summen af, hvad de enkelte EU-lande besluttede at uddele til deres respektive virksomheder.
Klimasikring på auktion Andre væsentlige ændringer er, at en meget stor del af kvoterne nu sælges ved auktionering, hvor de tidligere blev uddelt gratis, samt at det blev muligt at overføre ”overskydende” kvoter fra 2008-12 til den
økonomiske fremtid, uanset om det drejer sig om job til de unge eller velfærd til de knap så unge. Kommissionens vurdering ved lanceringen af forslaget, som del af energi- og klimapakken i januar 2008, var en forventet kvotepris på ca. 30€ pr. ton CO2. Kvotesystemet gennemførtes i 2008-12 på basis af det oprindelige direktiv, og selv om Kommissionen havde luget de værste forsøg på overallokering ud i medlemsstaternes ”allokeringsplaner” ville der, selv uden økonomisk nedtur, være kommet for mange kvoter ud i perioden.
En ringe cocktail De kvotepriser, vi ser i dag - i en længere periode konstant under 5 € - er således et resultat af kombinationen af en ikke særlig ambitiøs politik (det krævede i virkeligheden ikke ret meget ekstra indsats at nå de 20% reduktion), af en skæbnesvanger bestemmelse om mulighed for overførsel af kvoter mellem han-
holland
Foto: Colourbox
ungarn
nuværende periode. Ikke mindst den sidste beslutning har fået alvorlige konsekvenser for systemet. Ved beregningen (i 2007-08) af, hvor mange kvoter, der årligt skulle sendes på markedet, brugte Kommissionen, meget rimeligt, målsætningen om, at EU i 2020 skulle have reduceret sit samlede udslip med 20% i forhold til 1990, samt en fordelingsnøgle mellem kvotesektoren, ca. halvdelen af det samlede udslip, og de resterende udslip, især transport, landbrug og individuel boligopvarmning. Det er vigtigt at fastholde, at kvotesystemet ikke kun skal sikre opfyldelsen af 2020 målsætningen, men også sende det, i virkeligheden vigtigere, prissignal, der sikrer, at investeringer i fremtidig el-produktion og anden energiintensiv industri bliver ”klimasikrede”. Kommissionen gjorde også et stort nummer ud af at understrege, i hvilken grad ETS ville bidrag til den teknologiske innovation som er afgørende for EUs
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
15
FOKUS EU
delsperioderne og, især, den økonomiske nedtur. Desuden bidrager sammenkoblingen med CDM-kvoter fra klimaprojekter i udviklingslande til problemet. En del CDM-kvoter er blevet accepteret som ekstra kvoter i ETS-systemet, hvad der har øget overskuddet yderligere. Det er med vilje, at jeg ikke skriver ”de lave kvotepriser.” Jeg bliver jævnligt kontaktet af journalister, der er ude efter en forklaring på, hvorfor kvotepriserne er faldet så meget. Mit standardsvar er, at det relevante spørgsmål er, hvorfor de stadig er så høje som tilfældet er. Fra perioden 2008-12 er overført kvoter svarende til udledning af over en milliard ton CO2. Hertil kommer at der i år og i de nærmest kommende år udbydes kvoter svarende til flere hundrede millioner tons mere end der er brug for, selv ved en kvotepris på nul. Det årlige overskud vil formodentlig falde i de kommende år, men det forekommer helt usandsynligt, at overskuddet vil
kunne absorberes inden for systemet op til 2020. Den logiske konsekvens af dette er, at kvoteprisen burde være nul, så der er tydeligvis andre kræfter i spil, når prisen fortsat er så høj som den er.
Uambitiøst Det er næppe CO2-udlederne, der handler til de gældende priser, snarere finansielle agenter, der alene er interesserede i at score en hurtig gevinst. Det kan ikke udelukkes, at prisen i et vist omfang afspejler en forventning om, at ”Bruxelles” vil gøre noget ved problemet. Kommissionens forslag om ”backloading”, udsættelse af auktionering af 900 millioner kvoter til slutningen af 2013-20 perioden, kan derimod ikke forklare prisen al den stund, det jo ikke ændrer på overskuddet; det flytter bare lidt rundt på det. Den eneste rationelle forklaring, jeg kan se på den nuværende pris, er en mulig forventning om en kombination af en mere ambitiøs
tyskland
UK
Installerede solceller globalt (%) Resten af verden Australien Czekiet Belgien Frankrig
16
11% 2% 3% 3%
Tyskland 36%
4%
Kina
4%
USA
6%
Spanien
6%
Japan
7%
2030 klimamålsætning og fortsat mulighed for overførsel af kvoter mellem perioderne. Forklaringen lider imidlertid af den svaghed, at det er meget svært at forestille sig, at den nuværende Kommission, det nuværende Europa-parlament eller Medlemslandene pludselig skulle blive meget mere ambitiøse end, hvad vi har set i de seneste par år. Det er også lidt svært at forestille sig, at en 2030-målsætning skulle kunne udløse begejstring på finansielle markeder, der typisk er mere fokuserede på næste kvartal. Systemet lider af andre svagheder, som har været erkendt i kortere eller længere tid. Ideen tilbage fra 2001 om at gøre ETS så markedsorienteret som muligt (elektronisk handel, åbent for spekulanter) har godt nok givet systemet prestige i og med at CO2-kvoter nu daglig rapporteres i fx Financial Times på linje med prisen på olieprodukter, jernmalm, guld, kaffe osv. Men det har samtidig gjort systemet sårbart, både over
Italien
18%
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
EU fokus
for hacking og momssvindel, som har ført til store tab og periodevis lukning. Det er ikke et irrelevant spørgsmål, om vi ikke havde været bedre tjent med et system, hvor alene udlederne havde mulighed for at handle. Et andet problem er, at CO2-kvoter er den eneste ”råvare” (commodity), hvor prisen udelukkende bestemmes af efterspørgslen. I ETS besluttede man politisk i 2009, hvad udbuddet af CO2-kvoter skulle være år for år i perioden 2013-20. Hvis nogen havde foreslået noget tilsvarende for jernmalm, majs eller naturgas ville de være blevet spærret inde, - eller i hvert fald spærret ude fra deltagelse i råvarehandel. Dette aspekt har ikke fået den opmærksomhed, det fortjener. Og det bliver dobbelt kritisk i forlængelse af, at CO2-kvoter, i modsætning til andre ”råvarer” ikke har alternative anvendelser. Hvis der kommer for megen hvede på markedet, er der hurtigt nogen, der finder ud af at bruge hvede i stedet for majs til at
Danmark
fodre svin eller kyllinger. Og hvis guldprisen ser ud til at falde, er der jo stadig sølv eller platin at falde tilbage på.
Nødvendig nytænkning
vise sig om, at problemerne med ETS burde have været erkendt tidligere. Så ville man også have undgået, at prestige investeret i sagen i fortiden i betydelig grad hindrer de tiltag, som i dag så åbenlyst er nødvendige.
Et ”sidste” og ganske alvorligt problem i systemet er, at det omfatter aktører med direkte modsatrettede interesser. El-sektoren, som er langt den største sektor i systemet, har en positiv interesse i høje kvotepriser. I den korte version fordi de får fuld dækning for den dyreste produktion (ellers producerer de ikke) og dermed ”overbetaling” for resten. For den energiintensive industri (stål, cement, kemisk industri) derimod betyder højere CO2-priser reduceret konkurrenceevne. Dette aspekt er aldrig blevet ordentligt drøftet. Ovennævnte betragtninger er langt hen ad vejen baseret på en analyse af Kommissionens klima- og energipolitikforslag fra 2008, publiceret som ”Issue Paper” af European Policy Centre. Her kan man overbe-
Jørgen Henningsen har arbejdet som direktør og rådgiver for EUkommissionen i omkring 20 år.
Sverige
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | Efterår 2013
17
FOKUS EU
AF GUNNAR BOYE OLESEN
Hvad gør vi, når EU's CO2-kvotehandelssystem er stødt på grund? Kan vi selv øge prisen på CO2?
Usikkerhed om udskiftning af kul Som det ses af tabellen, var der god økonomi i at skifte fra kul til biomasse, da CO2-kvotepriser og kulpriser var på deres højeste i 2008. Dengang var også skift fra kul til gas attraktivt i en række situationer, idet gas
18
kraftværker er både billigere og mere effektive end kulkraftværker. I dag er kul det billigste. Og selvom kulprisen forventes at stige, da kul i år sælges under produktionsprisen fra mange miner, vil det ikke ændre meget. De lave kul- og kvotepriser betyder, at der er en mærkbar meromkostning ved at udskifte den kulbaserede elproduktion med biomasse eller anden vedvarende energi. De lave kul- og kvotepriser betyder også lavere elpriser, og dermed dårligere økonomi for fx vindmøller. Samlet set gør de lave kvotepriser den planlagte, danske omstilling til vedvarende energi dyrere. Der er også risiko for at dele af omstillingen, fx udskiftning af kul inden 2020, ikke bliver realiseret. Desuden betyder de lave elpriser aktuelt, at de gasfyrede kraftvarmeværker har en meget dårlig økonomi. Hvis man indfører en minimumspris på CO2-udledninger på 20€ (150 kr.)/ton, vil det betyde, at den billigste biomasse kunne konkurrere med kul, og også naturgas kunne konkurrere i en del situationer pga. gassens fleksibilitet m.m. Og elprisen kunne forventes at blive 5-10 øre/kWh højere (dog med nogen usikkerhed, og ikke når det blæser mest). Det vil også gøre anden vedvarende energi mere rentabel. Mere overordnet ville det betyde, at det igen kom til at have en reel pris at slippe CO2 ud.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Kan Danmark gå enegang Når EU nu ikke kan sætte den pris på CO2, der skal til for udfase kul, kan vi så selv gøre det i Danmark? Vi må gerne lave vore egne CO2- afgifter, også på områder, der er omfattet af EUs CO2-kvotehandel. Problemet er bare, at når vore nabolande ikke gør det, kan det betyde at noget af dansk elproduktion bliver udkonkurreret af udenlandsk elproduktion med samme eller måske højere CO2-udslip. Det kan man komme uden om på to måder: - at få nabolande med, eller - kun sætte afgift på CO2-udslip fra elproduktion i de timer, hvor der er dansk eksport af el. De danske elværker er ikke begejstrede for ideen, idet en afgift under alle omstændigheder vil betyde en mindre elproduktion, også selvom det kun er mindre eksport af kulkraft. Så hvis vi ikke kan få nogle af Danmarks nabolande med, kan det være meget svært at få politisk støtte til forslaget.
England kan Storbritannien indførte i april i år en minimumspris på CO2-udledninger fra elproduktion på 16£ (ca. 150 kr. = 20€) pr. ton. Når EUs CO2-kvotepris er lavere end denne værdi, opkræver den britiske stat simpelthen forskellen ved de engelske elværker.
Foto: Colourbox
Som en del af indsatsen mod menneskeskabte klimaændringer, skal vi sætte en pris på drivhusgasudslippene, så det kan betale sig at reducere udslippene. Det er bredt accepteret økonomisk logik. Det er også tanken bag EUs CO2-kvotehandelssystem. Som det fremgår af en anden artikel går det bare ikke så godt – kvotepriserne bliver stadig lavere. Og med de aktuellle kvotepriser har systemet minimal effekt. En aktuel kvotepris på 4€/ton CO2 betyder for et rigtig gammelt kulkraftværk uden kraftvarme en merpris for elproduktionen på 4€/ MWh svarende til 3 øre/kWh. Og for varme fra danske kulfyrede kraftvarmeværker en merpris på ca. 1 øre/ kWh varme. Det giver ikke meget incitament til at skifte til biomasse eller andre alternativer. Da kvoteprisen var på sit højeste, i sommeren 2008, var den omkring 30€/ton CO2, 7 gange dagens niveau. En CO2-kvotepris på det niveau kan godt påvirke valget af brændsel.
EU fokus
Kvotepriser og omstilling til VE Cirkapriser for brændsel til kraft og varmeværker Øre/kWh
Sommer 2008
Kulpris CO2-kvotepris, kul Kul, i alt Planen er, at minimumsprisen gradvist skal stige til 30£/ton i 2020 og 70£/ton i 2030. Minimumsprisen vil gavne vindkraft og atomkraft, men vil med dagens lave EU CO2-kvotepriser i endnu højere grad gavne den britiske statskasse. Industrien har været bekymret for de stigende elpriser, men det er endnu for tidligt at vurdere om den britiske industri reelt har et konkurrenceproblem. Tilsvarende har NGO'er været bekymret for, at fattige mennesker med elvarme ikke kan betale de stigende elomkostninger. En del af statens indtægter er derfor afsat til at kompensere de fattigste forbrugere.
Sommer 2013
Mulig, fast kvote- pris på 20€/ton
12 6
7
8
1
5
19
7
12
Biomassepris* 10-18 Gaspris CO2-kvotepris, gas Gas, i alt
20 20
20
5
0,6
3
25
21
23
*Anslået pris ved store leverancer af træflis eller træpiller
Måske tysk støtte? Det tyske grønne parti har foreslået, at Tyskland indfører en minimumspris for CO2-udledninger fra elproduktion, startende på 15€ (112 kr.)/ ton CO2 og gradvist stigende. Måske kan Danmark med tiden få en aftale med Tyskland om en CO2-minimumspris, og så få andre nabolande med?
Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
19
Aktuelt AF CLAUS CHRISTENSEN
Guitar med politiske toner Sangerinden Lydiah Dola her sammen med kollegaen Poul Krebs. fotos: charlotte hedegaard søby
EU-kommissionen bevilligede i 2012 penge til et freds- og demokratiprojekt i slumområdet Kibera i Kenya. Som en del af dette projekt har fire kenyanere i september besøgt Danmark heriblandt sangeren Lydiah Dola. “I am so nervous – this is really exciting!” Hun har svært ved at sidde stille på den korte køretur til Frederiks Allé i Aarhus, hvor musikforretningen Akustikken har til huse. Og faktisk taler Lydiah Dola så meget på de ti minutter turen varer, at det nærmer sig enetale. Det gør nu ikke noget, for dels er det svært at stå for den unge kenyaners livfuldhed, og dels er det forståeligt, at hun er spændt. For om få minutter får hun overrakt en splinterny, håndbygget guitar af mærket Bedell – høj kvalitet, skulle det være. Lydiah Dola er musiker. Men hun er også fredsaktivist og med i VedvarendeEnergis projekter i Nairobi, Kenyas hovedstad. Og hun bruger musikken politisk: ”For mig er musikken et redskab til at fortælle historier, til at uddanne de unge i Kenya til demokrati og menneskerettigheder,” forklarer hun.
Poul Krebs er med De sidste meter, før vi når frem til Akustikken, foregår nærmest i gadedrengeløb for Lydiah Dolas vedkommende. På ryggen danser den gamle og slidte akustiske guitar rundt. Mik Stegger står klar til at 20
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
modtage. Men medarbejderen i Akustikken er ikke den eneste, der skal være med til at overrække den nye guitar. Også musikeren og sangskriveren Poul Krebs har meldt sin ankomst. Krebs er initiativtager bag Globe Town, en NGO med fokus på bl.a. bæredygtighed og kulturudveksling, og som har et samarbejde med VedvarendeEnergi i Kenya. Han og Mik Stegger har sørget for Bedell guitaren.
Fred og forsoning i Kenya Hun er ikke uvant med at stå på en scene. I december 2012 foregik det sammen med de danske musikere Wafande og PharPhar i Nairobi. Baggrunden var alvorlig nok. Ængstelsen for det forestående valg var enorm i Kenya. Det forrige valg, der blev afholdt i 2007 i det østafrikanske land, havde på grund af voldelige uroligheder kostet over 1000 menneskeliv, og 600.000 blev fordrevet fra deres hjem. Et freds- og forsoningsprojekt, som VedvarendeEnergi står bag, brugte både sport, drama, men altså også musik som dialogskabende aktiviteter op til valget i foråret 2013. Lykkeligvis foregik valget uden vold og optøjer.
<
Foto: Mette Raaschou
De fem fede råd
Globaliseret musik Tilbage i Akustikken. Vi er efterhånden en mindre flok, der er stimlet sammen om den 30-årige afrikanske musiker og fredsaktivist. Vi lytter koncentreret til Poul Krebs, der på sin egen rolige og eftertænksomme måde forklarer sin filosofi med musikken og forbindelsen til Globe Town. At den kan bringe folk sammen på tværs af kulturer og kontinenter. At et musiknummer også kan sendes som stafet til musikere fra andre kulturer, som transformerer det oprindelige nummer om til ny musik.
Efterskoler fik spændende besøg ”My eyes are raining.” Ordene – og tårerne – falder sekunder efter, at Mik Stegger overrækker hende den smukke, håndbyggede guitar. At improvisere et hurtigt nummer falder ikke Lydiah Dola svært. Nummeret bliver dedikeret den nye guitar og får hurtigt – og følgerigtigt – titlen ”My new baby”. Det er ellers ikke silly love songs, der normalt er på repertoiret, når Lydiah Dola optræder. Det fik en flok efterskoleelever at høre, da de fik besøg af fire kenyanere – heriblandt denne artikels hovedperson. På Frijsenborg Efterskole ved Hammel sang eleverne velvilligt med på Lydiah Dolas John Lennon-pastiche ”Another world is possible – a better world is possible”.
Under besøget i Danmark har Lydiah Dola haft følgeskab af tre andre kenyanere, og sammen har de taget rundt på danske skoler og efterskoler og fortalt om deres engagement for fred og demokrati i Kenya. Med på skolebesøgene var også UngEnergis forandringsagenter Sine Vivian Sola Olesen, Morten Steen Christensen, Sofie Sagild og Hjalte Armose Andersen, der gav deres bud på, hvordan skoleelever selv kan tage initiativer til at gøre verden mere bæredygtig. Og ellers kunne forandringsagenterne anbefale ”De fem fede” – fem gode råd til at leve bæredygtigt som ung.
Koncentreret ophold i Danmark Tilbage til bilen. Forandringsagenterne og kenyanerne skal spise i byen om aftenen. Men hvad så med guitaren? Kun modvilligt stiller Lydiah Dola sig tilfreds med, at den kan stå natten over i Klosterport på VedvarendeEnergis kontor. Det er onsdag eftermiddag, og søndag er det afrejsedag. Ni skoler nåede at få besøg af kenyanerne og UngEnergi. Erik Junge fra VedvarendeEnergi, der er international koordinator på VedvarendeEnergis udviklingsprojekter i Kenya, er godt tilfreds med udbyttet af besøget: ”Det har været et tætpakket program, og jeg er helt sikker på at alle parter, både skoleeleverne, UngEnergi og kenyanerne har fået et stort udbytte af dagene, så vi er godt tilfredse,” konstaterer han. Fredsprojektet er finansieret gennem EU, repræsenteret af den europæiske kommission, EU’s delegation i Kenya. Projektets navn er ”Inter-ethnic Dialogue and Peaceful Reconciliation in relation to the General Election in Kenya in 2013.” Støttet af Danidas oplysningspulje Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
21
Baggrund AF LENE LANGE
Bioøkonomien – en genvej til jobs og grøn omstilling, hvor udkant bliver centrum Danmark (og Europa) har tøvet længe med at få gang med bioøkonomiens mange muligheder. Men fornylig kom der gode nyheder fra EU: Der er bevilget et milliard Euro beløb til et ambitiøst Public Private Partnership, PPP Bridge (www.bridge2020.eu/about), der skal kickstarte øget værdidannelse fra biologiske afgrøderester og affald. Nu må vi også rykke i Danmark! Teknologierne er der, men det går for langsomt med 22
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013
at få dem i brug og for langsomt med at skabe arbejdspladser. EUs nye vision Horizon 2020 lægger retningen. Målet er her: “A smart, sustainable and inclusive society”. I stedet for den rådne banan kan vi skabe den grønne banan. Min melding er, at regioner og landdistrikter kan gå forrest i den grønne omstilling! Der er kortere til beslutning i lokalsamfundet (kommunen eller regionen) end på Christiansborg. Det kræver, at der lokalt lægges en strategi; at der gives muligheder for at udfolde sådanne strategier; og at den økonomiske investering ikke bliver så stor, at det blokerer for implementering. Det sidste opnås lettest,
Foto: Colourbox
Den grønne
>
hvis man starter med at indføre nye teknologier inden for områder, hvor man lokalt allerede har budgetter til at håndtere problemerne (fx transport, affald, spildevand og fjernvarme håndteret i regioner, kommuner og forsyningsselskaber). Gerne suppleret med at søge (og få) støtte fra de grønne omstillingspuljer i Danmark; og fra EU´s strukturfonde og landbrugsprogrammet. Succeskriteriet for en sådan strategi er at skabe jobs ved at udvikle og anvende økonomisk, miljømæssige og sociale bæredygtige løsninger lokalt. Løsninger der bruger naturens ressourcer bedre, mindsker CO2-udledningen og forureningen, skaber mere værdi fra mindre affald og derved samtidig skaber bedre forhold for både mennesker og natur. Et godt sted at starte er hurtigere implementering af de klimaplaner kommunerne allerede har lagt. Energibesparelser fx via renovering af kommunens egne bygninger og via indførsel af vedvarende energi til at drive den offentlige gadebelysning. Hvis det gøres smart er tilbagebetalingstiden kort og jobeffekten stor; og via gentænkning af både transport og energi-infrastrukturen (smartere minigrids? Omlægning af offentlige biler til el eller gas?). Klimatilpasning inden for vand og kloak er et andet område med stort bæredygtigheds- og jobspotentiale. Implementering af Klimaplaner er en genvej til at skabe jobs; men også en genvej til at bruge naturens ressourcer mere effektivt. Men ressourceeffektivitet er meget mere end energi, transport, bygningsforbedringer og vand. Der er spændende potentiale i form af nye løsninger til at øge ressource effektiviteten. Hele affaldsområdet rummer enorme potentialer til forbedrede løsninger via nye teknologier. Også dette område karakteriseres ved, at der allerede lokalt er budgetter til håndteringen; forskning og teknologiudvikling har vist det kan lade sig gøre både at mindske affaldsmængden og at skabe øget værdi fra affald. Vi kalder det Waste2Value, W2V. Danmark har i flere årtier været synlig og berømmet for sin affaldsbehandling. Det nye i W2V tænkningen er, at vi fremover ikke kun skal brænde affaldet (til produktion af el og varme); vi skal også genanvende og recirkulere mere. Der er direkte økonomisk gevinst at hente. Ud over dette skal vi opgradere affaldet så det får højere værdi. Alt i alt er det GRO-Princippet der følges: Genanvendelse, Recirkulering og Opgradering. Ideen er, at se affald som en ressource, en råvare, der kan danne basis for en ny værdikæde. Biomasse kan omdannes ikke kun til el og varme, men også til en kaskade af produkter med endnu større værdi: brændstof, biomaterialer, biokemikalier, foder, fødevareingrediens, jordforbedring og biogas. Her er nogle ideer til, hvad der kan gøres lokalt for at skabe større værdi fra de biologiske ressourcer:
Det grønne bioraffinaderi: græs fra slåning af kommunens arealer og braklagte områder, have- og parkaffald og biomasse fra pleje af sårbare naturområder kan behandles i det grønne bioraffinaderi. Der kan herved dannes input til proteinberiget dyrefoder og jordforbedringsmiddel til regionen. Restfraktionen kan bruges i det lokale biogasanlæg, sammen med gylle og andet vådt affald. Hvis anlægget udvikles så det kan rummes i et mobilt modul kan det flyttes derhen, hvor biomassen er. Madspild: Mange taler om det. Og nogle få er begyndt at gøre noget ved det, fx ved at tage initiativ til at mindske mængden af god mad, der smides ud. Tiden er inde til at organisere dette så vi får en bedre udnyttelse af al det, der ellers ville være gået til spilde fra supermarkeder, restauranter og private husholdninger. Hver mindre by kan få et nyt samlingspunkt (fx som knopskydning på existerende affaldshåndterings- eller biogasanlæg), hvor borgerne selv bidrager til at organisere den bedste udnyttelse af spildet: til mad, hvor det kan lade sig gøre. Og til dyrefoder, hvis det ikke lever op til madstandard længere. En tredje mulighed er, at det indgår som en råvare til det grønne bioraffinaderi og til det lokale biogasanlæg.
Nye partnerskaber: De ovenstående exempler skal bygges på og fremmes af offentlig/private samarbejder. Myndigheder, landmænd og virksomheder er de grundlæggende partnere. Herudover kan universiteterne indgå som videnspartnere; det giver flere kloge hoveder (studenter og forskere) til at udtænke de bedste planer og det hjælper til at gennemtænke, hvordan strategien konkret implementeres lokalt. Det formindsker risikoen. Sådanne partnerskaber kan ligeledes styrkes af øget kommunalt samarbejde mellem de kommuner, der er mest fremme og klar til at satse på nye teknologier. Det er opløftende at se sådanne samarbejder vokse frem i disse år. Gate 21 er et oplagt eksempel, hvor visionære politikere tog initiativ til at samarbejde på tværs af hovedstadens omegnskommuner (www.gate21.dk). Også Copenhagen Clean tech Cluster rykker stærkt frem med ny vision og strategi fulgt op af konkrete innovations initiativer, der kan sætte gang i bioøkonomiforretningen (bl.a. et initiativ om plastikaffald og om Smart City udbygningen (www.cphcleantech.com). Samarbejde over grænsen til Tyskland og over Øresund er en anden oplagt mulighed for at rykke hurtigere, når flere stærke går sammen.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013
23
Baggrund
Foto: Hans Pedersen
Sundhed: regionens børnehaver, skoler, institutioner, sygehus og plejehjem kan indgå i nye samarbejder med regionens egne producenter, med fødevare- og ernæringseksperter fra universiteterne og med den nye organisation Madkulturen (www.madkulturen.dk). Målet er sundere mad til alle – kombineret med mindsket spild og kortere transport! Der serveres 1 million måltider i det offentlige rum hver dag i Danmark. Der er både kvalitetsgevinst og omkostningsbesparelser at hente! Bedre, folkeoplysende - og ikke dyrere. De lokale vandrensningsanlæg og slam fra slamsugning fra diverse kilder indeholder store mængder organisk materiale. Sådanne slammængder kan gå fra at være en omkostning og et besvær(vådt og beskidt) til at blive udnyttet effektivt og værdiskabende. En ny og meget spændende tilgang er at omdanne det til Bioolie. Her kan bruges billigere omdannelsesmetoder (vand ved højere temperatur, Hydrotermal liquifaction, HTL (www.et.aau.dk/news/show+news/inauguration). Prøv også at Google det. Det er spændende læsning. Aalborg Universitet og Aarhus Universitet er gået sammen om at udvikle HTL). Bioolie kan blive fremtidens brændstof til tung trafik, fly, skibe og store lastbiler. Altså transport hvor batteri-teknologi løsninger ikke er en mulighed. Husholdningsaffald: Den organiske del af affaldet kan håndteres i processer, der svarer til hvad der er udviklet for halmens omdannelse i et bioraffinaderi (og til den proces der foregår i det Grønne bioraffinaderi). Affaldet består for en meget stor del af plantemateriale (papir, grøntsager, brød etc). Og lige som ved halmens omdannelse kan der dannes en sukkerplatform, der kan bruges til at dyrke mi24
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
kroorganismer på. Mikroorganismer kan producere bioethanol, biokemikalier eller nye typer bioplastik. Herved tilvejebringes bæredygtige løsninger for områder (energi, kemikalier og materialer), som indtil nu er blevet produceret ud fra den fossile råolie. Danmark har mulighed for at blive førende internationalt inden for denne nye æra af W2V håndtering og værdiskabelse fra biologisk affald. Affald er fremtidens nye ressource. Forslag: byg en ny opgraderings-linje på biogas- eller kraftværket, hvor biologiske processer kan opgradere affald til højere værdi, fx bio-plastik eller dyrefoder. Lene Lange, professor, forskningsdirektør, Aalborg Universitet.
Grønne teknologier som turist attraktion: Vi kan også bruge alle vores kommende initiativer inden for grøn omstilling til at brande Danmark: ”Besøg Danmark og se hvordan nye og bæredygtige teknologier bliver afprøvet og bragt til at fungere lokalt. Vindenergi, decentral kraft/varme, bygningsrenovering, og ikke mindst W2V udnyttelse af affald.” Sådanne smarte løsninger på verdens vigtige problemer kan blive en attraktion. En sådan branding går hånd i hånd med promotion af lokale madspecialiteter og Ny Nordisk mad. Den gode råvare og ressourceeffektivitet er to sider af samme sag. Vi tager vare på (og nyder godt af) naturens goder, samtidig med at vi herved afkobler vækst fra belastning af naturen; uden det betyder afsavn. Måske oven i købet tværtom.
Af Hjalte Andersen din mening
Kvantitet eller kvalitet? Vi går en fremtid i møde, hvor vi som land må se i øjnene, at erhvervs sektoren og dansk produktion skal tilrettelægges i forhold til nye udfordringer og større konkurrence. Fire Danskere, giver her deres bud på, hvad Danmarks styrker er i fremtiden.
Byråds Kandidat i Nyborg, Venstre Simon Andersen
Viden Center for Svineproduktion Bent Hansen
Udvikling Fyn Mogens Møller
”Vi producerer allerede varer af høj kvalitet i f.eks. vores landbrug, der er blandt Europas absolut mest miljøvenlige – og vi er verdensførende på sundhedsteknologi og medicin. Det er klart, at ikke alle mennesker kan være laboranter og ingeniører. Vi skal dog fortsat have en højt uddannet arbejdsstyrke med innovative og dygtige folk – men samtidig er vi nødt til at kigge på de svagheder, vi har, særligt den mangel på arbejdskraft vi får i fremtiden. Det begynder og ender med en dygtig arbejdsstyrke og gode vilkår for erhvervslivet.”
”Vi ved at betegnelsen ”kvalitet” af mange opfattes som høj standard for velfærd og økologi. Her er svinesektoren leveringsdygtig med både frilandskød og økologisk kød. Dog må vi pointere, at det er forbrugerne og deres efterspørgsel, som afgør, hvor meget der produceres inden for denne kvalitetskategori. Hvis Danmark, politisk eksempelvis, generelt ønsker en højere standard inden for velfærd eller miljø end givet i de fælles EU regler, så forvrides konkurrencevilkårene, og produktionen vil, så over en årrække flytte til andre EU lande.”
”Den traditionelle tænkning er, at vi skal satse på kvalitet frem for kvantitet. Med automatisering er det ikke altid et enten - eller: Automatisering skaber muligheder for højkvalitets-produkter i store kvantiteter. Derudover skal vi fastholde en produktion i Danmark, fordi det er forudsætningen for også at bevare innovationen på danske hænder. I fremtiden skal vi fokusere på at producere varer, som indeholder ressourcetænkning - elektriske komponenter, genbrugsdesign, alternative materialer osv. Det bliver sandsynligvis det 21. århundredes udfordring i takt med, at det globale forbrug stiger.”
Thise Mejeri - Jens Christensen ”At satse på kvalitet og special produktion er det der er fremtiden for Thise Mejeri. Thise Mejeri har lige siden starten i 1988, produceret produkter der fokuserer på kvalitet – alene det at vi satsede på økologi, var jo noget andet end hvad andre gjorde dengang. Vores oplevelse når vi kommer ud i verden er at vores specielle produkter og vores lange erfaring med økologi, giver stor troværdighed.
Det er det der kan give Thise Mejeri muligheder - Vi kan ikke konkurrere på pris, der er vi for små.” Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
25
Aktuelt AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN
Bunkeren ligger i et grønt parkområde i Wilhelmsburg – sådan så den ud før renoveringen.
Fra brun fortid til grøn fremtid En mørk nazi-bunker fra 2. verdenskrig er ved at skifte ham til en grøn energibunker midt i Hamborg. Hvad stiller man op med en armeret betonbunker, hvor den ydre skal er tre meter tyk og taget består af fire meter beton? Englænderne forsøgte ved en kontrolleret sprængning i 1947 at jævne kolossen med jorden. Sprængningen var ingen succes. Det lykkedes kun at få sprængt seks af otte etager væk indvendigt. Den ydre skal stod urokkelig fast og har stået upåvirket i 60 år. Men i 2007 besluttede bystyret i Hamborg at lade den hæslige kolos renovere med en historisk lære om ikke at gentage den brune fortids rædsler og samtidig opbygge et ikon for en grøn fremtid med vedvarende energi for hele Hamborg og med et særligt afsæt i bydelen Wilhelmsburg. 26
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Bunkeren fungerede under krigen som beskyttelsesrum med plads til 30.000 borgere, som søgte ly for de allieredes luftbombardementer. Bunkeren var indrettet med et nødhospital, og på taget var der placeret fire store anti-luftskytskanoner som forsvar mod britiske bombefly. I februar 2012 var der fuld gang i den udvendige og indvendige renovering af betonflader, som fra bund til top er 40 meter – 10 meter stikker ned under terræn. I dag kan besøgende for 1 Euro se bunkeren og nyde en kop kaffe i en velindrettet café på toppen med en fremragende udsigt over Hamborg og Elb-øen.
<
Energibunkeren efter renoveringen med solceller på den sydvendte facade og solfanger på taget.
VE teknologi Der er nu opsat 1600 kvm solfanger på taget og 1100 kvm solceller på den sydvendte facade. Inde i bunkeren er der installeret en kæmpe varmtvandsbeholder med plads til 8 mio. liter varmt vand, som kommer fra solfangerne på taget og fra overskudsvarme fra en nærliggende virksomhed på havnen. Et intelligent mix af solfanger, solceller, biogas, træflis og overskudsvarme fra lokale virksomheder vil betyde, at energibunkeren i sin endelig form kan producere grøn varme for 22.500 megawatt/timer svarende til 3.000 husstandes årlige varmeforbrug. Solcellerne vil dække 1.000 husstandes årlige elforbrug. Det samlede klimaregnskab vil reducere udledningen af CO2 med 6.600 tons om året. Budgettet for renoveringen beløber sig til 150 mio. kr. som også omfatter indretning af et moderne forsamlingshus til glæde for områdets beboere. Renoveringsprojektet forventes færdigt i 2015. Det er et at mange initiativer, som Internationale Bauausstellung Hamburg og Hamburg Energie har sat i gang for at omdanne en nedslidt bydel til en moderne og selvforsynende energi-ø.
Isoleret varmtvandsbeholder med en kapacitet på 8 mio. liter varmt vand, som kommer fra overskudsvarme fra en virksomhed og solfangere.
På toppen af bunkeren kan man nyde en kop kaffe og udsigten over Hamborg
Foto: Børge Guldbrandt Andersen Børge Guldbrandt Andersen er journalist. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
27
Kronik AF JEPPE LÆSSØE
Det gode liv Foto: Charlotte hedegaard søby
Hvordan får vi brudt den tvangstanke, at vi skal forbruge stadigt mere for at redde klimaet? For økonomer er et øget forbrug en bydende nødvendighed, for at der kan være overskud til at varetage miljøet. For økologer er der en endelig mængde råstoffer på denne klode. Det sker, at samfund pludselig ændrer sig. Revolutioner er faktisk forekommet. For alle os, der anser omstilling til bæredygtighed som tidens store presserende udfordring, er det interessant. Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad er vores muligheder i dag? Hvordan rykke ved tingene, få verden til at bevæge sig? Store spørgsmål – men anyway 28
her kommer et indspark til, hvad det handler om, hvor vi står i dag, og hvad der bl.a. er brug for.
Om at tænke i samspil Da det økologiske forbrug pludseligt voksede kraftigt i begyndelsen af 90’erne, blev det forklaret ved, at Brugsen havde sat prisen ned. Men en så simpel forklaring er utilstræk-
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
kelig. Det skete nemlig samtidig med en række andre faktorer: Pencillin og salmonella skandaler, Socialdemokratiets nye grønne profil efter Brundland-rapporten, professionaliseringen af miljøbevægelsen, og et moderne distributionssystem for økologiske varer. Vi har fra barnsben lært at anvende industrisamfundets årsag-virkningslogik. Den dur imidlertid ikke til at forstå, hvordan vi forandrer os som mennesker og samfund. Som i eksemplet ovenfor må vi i stedet tænker i konstellationer; dvs. i samspil af mange samtidige faktorer. Når flere forhold spiller sammen,
>
så opstår der til tider store pludselige forandringer. Det er ikke noget, som kan styres. Der vil altid være en række uventede forhold, som spiller ind. Men man kan forsøge at skabe bevægelse ved at aflæse situationen og skabe en god kombination af forskellige indsatser, der peger i samme retning.
De seneste års træden vande I begyndelsen af 1970’erne udviklede miljøbevægelsen sig kraftigt. I kontrast til venstrefløjens uendelige og ødelæggende kamp om det rigtige politiske program, opstod et væld af organisationer og lokale NOAH-, OOA- og OVE-grupper. De kæmpede for bæredygtighed ud fra forskellige strategier, prioriteter og handlemåder. Partiernes drøm om enhedsbevægelser fik ikke tag i miljøbevægelsen, som derimod dengang såvel som siden har haft karakter af en mangfoldighedsbevægelse. Man har i fredeligt samspil tilbudt mange indgange og bud på forandringer i god overensstemmelse med den beskrevne ide om social bevægelse som noget, der opstår i en konstellation - af samtidige faktorer. Men mangfoldighed er ikke i sig selv tilstrækkelig til at skabe forandring. Det handler billedligt talt også om styrken af de enkelte stjerner i konstellationen set i forhold til styrken af alle de andre ’stjerner’ i samfundet, som modarbejder bæredygtighedsbevægelsen. Bevægelser vil altid møde modstand fra det etablerede system. Enten forsøges de tilsidesat som irrelevante og useriøse, eller også forsøges de indpasset som en del af det system, som de ønsker at ændre. Min påstand er, at det sidste i høj grad har været tilfældet i de seneste årtier, dvs. at miljøorganisationer, lokale grønne borgerinitiativer m.v. i overvejende grad er blevet en integreret del af systemet. Pointen er ikke, at de har gjort det dårligt. De gør en vigtig og god indsats, men i et konstellationsperspektiv mangler der noget, der ikke blot spiller med inden for det givne systems tænkemåder og udviklingsformer, men som udfordrer
og modsiger det på måder, som ikke kan negligeres. Uden det bliver de professionelle miljøorganisationers såvel som de lokale grønne borgerinitiativers indsats ufrivilligt integreret i den generelle træden vande, hvor mindre optimeringer nærer den kollektive simulering af, at vi er i gang med en bæredygtig udvikling. Der er sket, og sker fortsat, en økologisk modernisering, men den bygger på en ideal konsensusforestilling med en appel til gode viljer, som nok fører til mange små velmenende forbedringer, men som ikke ændrer ved de værdier, kulturer, socio-teknologiske strukturer, produktionsformer og økonomiske systemer, som spiller sammen i en voldsom konstellation, der driver os mod en fortsat ødelæggelse af naturgrundlaget og af sociale forhold af væsentlig betydning for vores livskvalitet.
embedsmænd, der konkret træffer beslutninger med vidtrækkende ubæredygtige konsekvenser. Mens miljøbevægelsen langt hen ad vejen blev alment accepteret i 90’erne, og i 00’erne blev bragt i defensiven under Fogh og Lomborg, var miljøjournalisten Kjeld Hansen et heroisk eksempel på en sådan offensiv kritik med sit grundigt dokumenterede frontalangreb på det magtfulde konventionelle landbrug. Sidste år annoncerede Bill McKibben fra klimabevægelsen 350 en lignende mere offensiv kritisk linje, som indebærer, at de nu går efter direkte at afsløre og hænge de aktører ud, som fx arbejder for udvinding af olieskifer. En sådan kritik af synderne kan – udover deres direkte effekt - forhåbentlig være med til at nedbryde et billede af fundamental enighed mellem miljøbevægelsen og myndighederne, og dermed også billedet af miljøbevægelsen som vel-
... I det perspektiv er tankerne bag ” bevægelsen for Simple living interessante,
fordi de er et konkret bud på, at vi kan få mere livskvalitet ud af at arbejde og forbruge mindre.
”
Spirer til den store omstilling En presserende klimakrise, en økonomisk krise og en række andre sammenhængende kriser i verden fører i dag til en voksende opslutning om den økologiske moderniserings forestilling om grøn vækst som løsningen på alle problemer. Der er også ved at vokse en stærk kritik frem af denne forestilling. Det er tydeligvis ikke blot miljøentusiater og venstreorienterede, som i dag taler om systemkrise og nødvendigheden af mere grundlæggende systemændringer (se Jørgen Steen Nielsens glimrende beskrivelse heraf i bogen om Den Store Omstilling). Systemkritikken kan meget vel tænkes at kunne spille sammen med en anden spire, nemlig en mere offensiv kritik mod de politikere og
menende entusiaster, der forsøger at løbe åbne døre ind. Tilbage i 70’erne var noget af det, der gjorde miljøbevægelsen stærk og fremgangsrig, at der var et sådant samspil mellem kritik og alternativer. I dag er vedvarende energi og økologiske fødevarer fortsat vigtige alternativer, men nødvendigt er samtidig veje frem i forhold til de sammenhængende kriser, som vores verden er konfronteret med. Politikere fra hele spekteret virker rådvilde og uden troværdige bud. Der er i den grad brug for nye visioner, der redefinerer vores mål og konkret anskueliggør, hvordan vi kan indfri dem.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
29
Kronik
Genfundne værdier I det perspektiv er tankerne bag bevægelsen for Simple living interessante, fordi de er et konkret bud på, at vi kan få mere livskvalitet ud af at arbejde og forbruge mindre. Det kombinerer ønsket om bæredygtighed med den udbredte lede ved et stadig mere presset og stresset arbejds- og forbrugerliv. Herhjemme fik en gruppe kvindelige journalister for nogle år siden skabt stor opmærksomhed omkring simple living, men den forsvandt som en sæbeboble, fordi de bevidst afstod fra at ville organisere det som en offensiv bevægelse. I dag jamrer de konventionelle økonomer, fordi folk ikke forbruger nok. Det er en oplagt situation til at rejse spørgsmål ved forbrugstvangen og levere andre visioner for det gode liv. Simple living lyder dog for asketisk. Det må vendes til at handle om lykke og værdighed. Fælledskaber er et andet interessant bud. Søren Hermansen og Tor Nørretranders har skrevet en inspirerende bog om vores behov for fællesskaber, som ikke må være for store, og som først bliver reelle fællesskaber, når de forvalter noget fælles – fælleden. Også her er det sociale og det økologiske forenet. Ydermere – og nok så væsentligt rummer deres fælledskaber en delvis kooperativ organiseret og værdibaseret økonomi, der peger ud over det nuværende systems krise.
Svaleskabet Den artikel, der gennem tiderne har været flest efterspørgsler på, er artiklen om det hjemmelavede svaleskab. Hvorfor den genoptrykkes til inspiration.
Eksemplarisk undervisning Kunne den danske folkeoplysningstradition og hele uddannelsessystemet samtidig aktiveres til at skabe rum og være med til at facilitere bæredygtig omstilling som en levende, vedkommende, åben læreproces med dilemmaer, kritik og visioner, så ville endnu en stærk stjerne indgå i den nødvendige konstellation.
Jeppe Læssøe er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. 30
Svaleskab bygget efter opskriften. Skabet th. fungerer som skorsten, idet luften trækkes ind gennem et rør nedgravet i frostfri dybde. Svaleskabet er under gulv isoleret med muslingeskaller. Loftet med hør. Mursten genbrug. foto: Hans pedersen.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
AF EJVIN BEUSE gør-det-selv
Dengang i 50´erne da vi i mit barndomshjem fik et vidunder af et Major køleskab, oplevedes det som en stor revolution af køkkenet. Indtil da havde vi klaret os med et spisekammer, en viktualiekælder og om sommeren et lille skab med en blok krystalis. Spisekammeret, der var placeret i køkkenet, var i al sin enkelhed et højt skab, som var forbundet til det fri med et rør foroven og forneden. Rørene havde indvendig en ventil, så man kunne regulere gennemtrækket og udvendigt et fuglene for at hindre gråspurvene i at komme ind. Egentlig fungerede det meget godt. Det vil sige om sommeren havde det selvfølgelig sine begrænsninger og om vinteren kunne det godt gå hen og blive lige lovligt køligt. Så stoppede man gerne hullerne til med aviser.
1 Ydervæg
7 Luftindtag
2 Tag
8 Fordelerriste
3 Skabselement
9 Taghætte
4 Isolering
10 Ventilator
5 Gitterhylder
11 Termostat
6 Isoleret låge
2
9
Opdateret spisekammer Der er gjort en del forsøg med at genopfinde spisekammeret i en udgave, der bevarer fordelene og fjerne ulemperne. Selv om et moderniseret spisekammer nok ikke helt vil fortrænge køleskabet (og slet ikke fryseren) så kan det råde bod på manglen på et velegnet indendørs sted til opbevaring af grønsager, kælderkolde øl mm. som savnes i moderne huse og lejligheder. Og det betyder også, at man kan klare sig med et meget mindre køleskab. Da vi skulle bygge hus for et års tid siden ville vi prøve at integrere ideen i en form, som vi syntes passede til os. Da man jo ikke skal bygge større end højst nødvendigt, blev kosteskabet i bryggerset ofret.
10 4
6
1
Sådan virker det Svaleskabet fungerer på den måde, at den termiske opdrift sørger for at der trækkes kold luft ind udefra, som passerer op gennem skabet og ud gennem taghætten. Er det ikke nok til at holde en ønsket temperatur på ca. 10 grader sørger en termostat for, at en lille 30 W ventilator (også standard) starter og trækker luften igennem skabet. Erfaringerne efter ca. et års brug er, at svaleskabet fungerer perfekt til grøntsagsopbevaring. Det kan dog godt blive lidt for koldt, når det fryser omkring 10 grader, og jeg skal derfor have sat et spjæld i luftindtaget til at regulere med. Og det har selvfølgelig ligesom det gamle spisekammer sin begrænsning om sommeren, men er dog mere anvendeligt, end vi havde troet. Men der er flere muligheder for forbedringer. Fx kan man overveje at erstatte taghætten med en aerofonhætte, der giver bedre træk uafhængigt af vindretningen. Evt. også udbygge aftrækket med en såkaldt sol-skorsten, der forbedrer trækket, når det er varmt.
5 11 3 8
7
Artiklen har tidligere været bragt i VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/97 Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
31
Reportage Af Martin arthur andersen
UngEnergi på Roskilde Festival 2013 Der er allerede sporadiske mudderhuller, Solen har tydeligvis andre prioriteter end Dyrskuepladsen, og så blæser det faktisk også en hel del. Den danske sommer er en lurendrejer, og det går fra tid til anden ud over Roskilde Festivalen – dog næppe så ofte som folkloren ynder at berette. Det er lørdag den 29. juni 2013, om få timer begynder warm up-dagene. Hegnet bliver væltet inden, traditionen tro, og så skal vi bare være klar. I samarbejde med Roskilde Festivalen og en række andre organisationer står UngEnergi for det såkaldte Makerspace i det bæredygtige område, Dream City. Vi kalder projektet ’Sun Power to the People’ – og vi har virkelig brug for godt vejr til vores workshops. Men det starter ikke så godt: de millimetertynde siliciumplader til vores
: her der nnea l lop laj-so obi o n m ri-nik i s ge galle g y b r/ der nne ede j So RNyh bilopla a l o D -mo Nik m/ Se ify.co -egen r n sto er-si g byg
32
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
IY-mobilopladere både knækker og blæser væk. D Er der overhovedet nogen, der gider at komme og deltage i UngEnergis aktiviteter? Vores tvivl bliver heldigvis hurtigt gjort til skamme. Dream City Makerspace bliver et kæmpe tilløbsstykke; allerede fra morgenstunden står hungrende festivalgængere i kø til vores grødhack, og eftermiddagene bliver brugt på tøjbytte, skraldesmykker og ikke mindst vores überpopulære mobilopladere, som selv gadgeteksperten Nikolaj Sonne kaster sig over. UngEnergi har desuden sørget for, at 8 udvalgte lejre er blevet forkælet med regulære solcelleanlæg – små energiforsyninger, der vakte stor begejstring. Det blev et solbesmykket festivalbesøg med masser af bæredygtige aktiviteter – vi ses til næste år, Roskilde! Fotos: Clement Noe, Charlotte Hedegaard Søby
<
lave en på at komme til at Mens man venter tte sig by e lig jo n r, kan ma DIY*-mobiloplade til et stykke tøj ...
*Do It Yourself
hristine minister, C n dervisnings n u Morten Stee og da eet n er Bør et interess eg m t. te er tt ek proj Antorini ly jstring for unges bege fortæller om
Camp H olger e r en af forkæle de 8 ud t med e valgte t regulæ lejre de rt solce r er ble vet lleanlæ g.
obiloplader an bygger en m Se hvordan m vXOw6bpY-g =1 ?v ch at om/w www.youtube.c Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
33
Aktuelt AF HANS PEDERSEN
Er USA's skifergasboble ved at briste? Efterforskningen efter skifergas i Dybvad i Nord-Jylland lægger sig op af tilsvarende boringer i Polen, Kina og ikke mindst Rusland, hvor det største potentiale for skifergas findes. I USA er udvindingen af skifergas blevet udset til at skulle løse den amerikanske energisituation. Kan den det? Fig. 1 USA’s skifergasproduktion: 25 20 15
*Mio. ft3
10 5 0 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 = Data = Skøn *10.000.000 kubikfod (ft3) svarer til 283.168,36 kubikmeter (m³)
”Vi har forsyninger af naturgas til omkring 100 år,” sagde præsident Barack Obama i sin tale til nationen i januar 2012. Er USA ved at blive det nye Saudi Arabien, nu hvor USA oven i købet er blevet eksportør af gas? Hvad er sandheden? Der er god grund til at gå skifergassituationen i USA efter i sømmene.
Peak oil I disse år diskuteres det jævnligt om produktionen af olie har nået sit toppunkt. Et er sikkert: Hvis ikke toppunktet for olieproduktionen allerede er passeret, så sker det i hvert fald inden for de nærmeste år. Både det tyske energiforum EWG (Energy Watch Group) og IEA (International Energy Agency) har sat peak oil til 2006 for konventionel olieproduktion. Og den amerikanske optimisme med at skifergassen redder den amerikanske energisituation for både vores og den næste generation er mildt sagt tvivlsom.
Spin Når man skal gå et synspunkt efter i sømmene, er det hensigtsmæssigt at starte med at tjekke afsen34
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
deren. Meget tyder på, at Barack Obamas synspunkt er baseret på spindoktorerne i Wall Street. Den amerikanske forfatter F. William Engdahl har undersøgt sagen. Engdahl har i en årrække beskæftiget sig med den aktuelle geopolitik og har kigget på opgivelserne af mængderne af skifergas. Ved alle opgivelser af et råstof er der tre kategorier: Sikre – altså kendte efterforskede forekomster, usikre, det vil sige ikke grundigt undersøgte formationer og endelig den tredje kategori: mulige forekomster. Sidstnævnte er typisk spor af råstoffet. Engdahl konkluderer, at Obamas synspunkter kun gælder, hvis man lægger alle tre kategorier af skifergasforekomster sammen!
Smuthullet Dertil kommer det juridiske smuthul skabt af den tidligere vicepræsident Dick Cheney. Dick Cheney var vicepræsident i George W. Buch regering. I 2005 fik Dick Cheney indført det princip, der sidenhen er gået under betegnelsen ”Haliburton Loophole” (loophole = smuthul). Kort fortalt drejer det sig om, at det blev vedtaget at efterforskningen efter
<
Det amerikanske skifergas-projekt er sine steder på det nærmeste terrændækkende. Er det sådan Vendsyssel eller Nordsjælland kommer til at se ud?
skifergas i USA ikke er underlagt de sædvanlige miljøbeskyttelsesregler. Og når Haliburton er nævnt i betegnelsen skyldes det, at netop dette oliefirma har rettighederne til centrale patenter i forbindelsen med udvindingen af skifergas. For fuldstændighedens skyld bør det nævnes, at Haliburton Inc. er Dick Cheneys gamle firma.
Toppen En ædruelig bedømmelse af skifergassens fremtid kan illustreres med nedenstående kurve. Kurven er af samme form som kurven, der beskriver olieudvindingens forløb. Efter Engdahls bedømmelse er der fire år til, at den amerikanske skifergasproduktion når sit toppunkt. I følge dette skøn vil produktionen af skifergas nå toppunktet i løbet af dette årti, måske om fire år efterfulgt af et hastigt fald. Se fig. 1.
De globale gaspriser Hvis det er spindoktorerne i Wall Street, der har udklækket budskabet om skifergassens velsignelser, må de samtidig være de første til at fokusere på den mulige økonomiske krise, der vil følge direkte i kølvandet på faldet i produktionen af skifergas. Det gør journalisten Nafeed Ahmed i The Guardian. Ahmed konkluderer, at ”de globale gaspriser snarere vil stige end følge den amerikanske trend. I mel-
lemtiden,” fortsætter Ahmed, ”vil olieproduktionen fortsætte med at dale med så meget som 40% i 2030.” De allerseneste trends i skifergasproduktionen er, at i 2013 er skifergasproduktionen begyndt at falde og gaspriserne i USA er samtidig begyndt at stige. De meget lave gaspriser har fået skifergasproducenterne i USA til at reducere efterforskningen, og da hver skifergasboring kun giver gas i få år, giver det hurtigt en lavere gasproduktion,
Logik for enhver Der er derfor fornuft i at se samlet på de fossile energikilder. De er alle endelige. Produktion af nye fossile energikilder vil blive stadig dyrere og miljømæssigt mere belastende. Udvindingen af skifergas kan derfor fortsætte, men til stadig højere priser og uden tanke på bæredygtighed. Når nedgangen i skifergasproduktionen bliver en realitet, kan det meget vel medføre en økonomisk krise. Og til den tid er en lang række investeringer båndlagt i skifergasprojekter, investeringer der i stedet kunne have været brugt til energibesparelser og til vedvarende energi, der af natur ikke udtømmes. Kilder: F. William Engdahl: The Fracted-up USA Shale Gas Bubble. Global Research 13. March 2013. Nafeed Ahmed: Shale gas won´t stop peak oil, but cut create an economic crisis. The Guardian 21. June 2013. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
35
Aktuelt
Havet sletter ikke alle spor Alle afventer fortsat miljøministerens ressourceplan Der er behov for ny-design af løsninger på affaldshåndtering og produktudvikling, hvis den blå planet skal fortsætte med at være et frodigt og livfuldt sted. 6,4 millioner tons plastaffald ender hvert år i Verdenshavene. Øer på størrelse med Frankrig og Spanien flyder rundt i Stillehavet, Atlanterhavet og det Indiske ocean. Kunst- og designmuseet Trapholt ved Kolding viser udstillingen Out to Sea, hvor man konfronteres med en installation af 12 tons forvitret plast fisket op ved Hawaiis kyst og ser eksempler på plastsamfundets vidtrækkende konsekvenser. fotos: Kunst- og designmuseet Trapholt
36
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Out to Sea Udstillingen vises pĂĽ Kunst- og designmuseet Trapholt ved Kolding
> Fra 26/9/2013 Til 16/2/2014
Plast skal tĂŚnkes som en ressource, der kan genanvendes - ikke som affald.
37
Kort nyt
44 tomme skifergasboringer i Polen
FOto: clement Noe
Tøjbytte for miljøet Vidste du, at produktionen af et nyt stykke tøj udleder ca. 50 kg. CO2? Tøj sætter også et miljøaftryk, og det satte en gruppe frivillige fra UngEnergi og Aarhus Katedralskole fokus på ved tøjbytteeventen ”Trashion Tøjbazar.” Bytteeventen var for alle gymnasier i Aarhus og fandt sted på Aarhus Katedralskole fredag d. 20.09. Flere end 400 elever deltog, og der blev byttet over 2500 stykker tøj. Udover reelle CO2-besparelser ved genbrug af tøjet, viste eventen også de unge, at de selv kan være med til at gøre en forskel for miljøet ved at genbruge frem for at forbruge.
Foto: Gadekunstneren, Banksy
38
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efteår 2013
Modsat Danmark har Polen hurtigt givet tilladelser til eftersøgningsboringer efter skifergas. Det var håbet at finde billig polsk gas. Men den polske skifergasoptimisme er kølnet efter at de første 44 boringer er gennemført, uden at der er fundet skifergas i mængder, som det kan betale sig at udvinde. Man regner nu med, at der går mindst to år mere, før man får afklaret om, der overhovedet er skifergas i Polen, som det er værd at udnytte. Også i Sverige har der været boringer efter skifergas uden resultater. VedvarendeEnergi mener, at man ikke skal ofre millioner på skifergasefterforskning, men i stedet bruge midlerne til omstilling til vedvarende energi. www.platts.com
Kort nyt
I vore Dage er det ” nødvendigt at have
Who´s next? Nu lover også Los Angeles at være ”coal energy-free” i 2025. Kilde: Sierra juni 2013.
Petroleum og Benzin for at kunne føre Krig. Og derfor fører man Krig for at faa Petroleum og Benzin.
”
Henning Kehler oversætter af Anton Zischkas bog ”Kampen om Olien,” Forlag 1935.
Huse med vandproblemer bliver udstillet
Fotos: Dorthe Rømø
Ny korttjeneste giver overblik over, hvilke huse i Danmark der får skader, når det regner kraftigt. Nu kan boligejere og boligkøbere nemt få overblik over, om deres hus ligger så uheldigt placeret, at vandet ender i deres kælder og stue, når det regner kraftigt. Miljøministeriet og Forsikring & Pension stiller fra i dag en såkaldt hydrologisk højdemodel gratis til rådighed på nettet, som tager højde for, hvordan vandet løber, når det regner, og hvor det ender. Se: www.mim.dk
Grønne tage Grønne tage fungerer som en eng og kan optage omkring 60-80% af årsnedbøren. De optager, fordamper og forsinker regnvandet og aflaster derved kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand, hvilket i sidste ende forhindrer overløb og vand i gaderne. De grønne tage på foto bidrager til Københavns klimatilpasning.
Nyhedsbrev VIGTIGT! Hvis du vil modtage nyhedsbrevet fra VedvarendeEnergi, skal du sende os din mailadresse. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder informationer om aktiviteter i Energi- og miljøforeningerne, samt nyt fra Sekretariatet og den internationale afdeling.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
39
Kort nyt
For 25 år siden ... I Råstof sommer 2013 kunne man læse, at OOAs velkendte solmærke ”Atomkraft? - Nej tak” nu kan anvendes i markedsføring. Det er ikke korrekt. Solmærket er siden 1977 registreret som varemærke for at sikre mærket mod forvanskning og udnyttelse af bl.a. kommercielle virksomheder og politiske partier. Verden over kan organisationer frit bruge mærket i kampagner mod atomkraft. Efter OOAs ophør i år 2000 varetages rettighederne til solmærket af OOA Fonden (smilingsun.org). Fondens bestyrelse har besluttet, at solmærket nu også kan anvendes i kampagner for vedvarende energi og radikal omlægning af energiforsyningen. For at modvirke kommercielt brug lægger OOA fonden vægt på, at mærket ikke skal anvendes til specifikt at agitere for vindkraft, solenergi, jordvarme osv.
Tegning til artiklen den ”perfekte” brændeovn af Lars Helbo. Fra VEDVARENDE ENERGI 1/1988
Fukushima af Bo Lille
Et atomkraftværk i Fukushima Japan rapporteres at være i færd med at nedsmelte Sikke noget vrøvl! Eksperterne har jo for længst bevist at det slet ikke kan lade sig gøre Luk du bare de kønne øjne og sov videre lil e skat
Kina overhaler USA som verdens største importør af olie Det enorme kinesiske behov for olie er sammen med et dæmpet amerikansk olieforbrug baggrunden for, at Kina i oktober 2013 forventes at indtage rollen som verdens største importør af olie. Kilde: US Energy Information Administration. www.eia.gov
40
foto: Børge Guldbrandt Andersen
Metangas som energikilde Fra ”Energiebunker” er der udsigt mod øst til ”Energie-berg”, som er et gammelt 40 meter højt affaldsdepot. Depotet er dækket til med græs og på toppen snurrer en stor vindmølle. På sydsiden er der placeret et 10.000 kvm stort solcelleanlæg. Under græs, muld og en kunststofmembran gærer lossepladsen med metangas som energikilde. Se artiklen side 26.
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efteår 2013
Biogas-smøl Kilde: Ingeniøren 6. september 2013. I biogas-sektoren har man nu ventet mere end et år på EU’s godkendelse af forhøjet støtte til elproduktion baseret på biogas. ”Vi satser på oktober, men vi kan ikke love andet end at vi presser på,” siger klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard. Ifølge Energistyrelsen er der 40 biogasanlæg på tegnebrættet. Heraf venter i hvert fald 7-9 af projekterne at støtteordningerne sættes i værk.
Fukushima Kilde: Ingeniøren 6. september 2013. Der skal nu bygges en mur af frossen jord rundt om det havarerede atomkraftværk i Fukushima. Projektet vil koste 1,8 mia. kr. Frysning af jord bliver ofte anvendt i forbindelse med tunneler fx til metrobyggeri. I dette tilfælde skal jorden fryses ned til 30 meters dybde med et kølemiddel, der får temperaturen ned på minus 40 grader. Resultatet bliver en ismur, der
både hindrer kølevandet i at sive ud og vand udefra i at trænge ind. Derudover skal der anvendes 900 mio. kr. til at forbedre rensningen af kølevandet for radioaktivitet.
digen kommerciel succes. Fremover kan lyserød slamaskebeton gøre byggeriet grønnere. Det gælder i særlig grad anvendelsen til vejanlæg.
Besparelser overgik beregninger
Spis økologisk med Price
Kilde: Ingeniøren, Byggeri september 2013. Energiforbruget faldt med 73%, efter at en københavnerejendom var blevet renoveret. Renoveringen skete med dyb veneration for bygningens arkitektoniske kvaliteter. Beregninger viste, at indvendig isolering med aerogel, energivinduer samt isolering af tag og kælder ville give en energibesparelse på 50%. Resultatet blev efter endt renovering på hele 73%.
Kilde: ØKOLOGI, august 2013. Økologiske produkter er ofte præget af, at de er lavet af mennesker, der går meget op i deres arbejde. Og som har valgt at gøre sig umage i stedet for at springe over, hvor gærdet er lavest. Og det er al ære værd, mener Adam Price. ”Fordi det kan mærkes og i de bedste tilfælde smages. Jeg synes der er noget ædelt i at gøre det svært for sig selv. Fordi vi lever i en kultur, hvor alt handler om at gøre det nemt for os.”
Lyserød beton til grønt byggeri
Pensionskasser har stor appetit på havvindmøller
Kilde: Ingeniøren, Byggeri september 2013. Efter i 15 år at have lavet forsøg med anvendelse af flyveaske som tilsætning til beton er man nu nået frem til en ge-
Kilde: Berlingske 13. september 2013 PKA og PensionDanmark ejer henholdsvis 20 og 30 procent af Danmarks største havmøllepark, som just er ind-
>
Jordvarme eller luft/vand Spar mere end 50% på varmeregningen - iGRATIS forhold til gas og olie
ENERGIBEREGNING
Vi beregner din besparelse ved Mere end 30 år som dansk producent af varmepumper, jordvarme såjordvarme sammenlignet med din vel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for nuværende varmekilde og udarbejder et boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft–og tilbud altvand. inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44
Mere end 30 år med varmepumper, jordvarme såvel som luft/ vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft og vand.
GRATIS
• Bestil besøg af en af vores forhandlere eller kunderådgivere allerede i dag
• Vores 30 år som dansk producent af varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg
HVAD NU HVIS...
•
besøg Bestil af en af vores for• Vi har forhandlere over hele landet handlere eller kunderådgivere allerede i dag • Gratis rådgivning og uforpligtende tilbud
•
har forhandlere Vi over hele landet
•
rådgivning Gratis og uforpligtende tilbud
•
30 år Vores med varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg
• DVI er ligeledes førende i store anlæg til foreninger,
...din have er for lille til jordvarme?
Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra ude- Det giver glade og trygge kunder! luften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.
Hvad vil det koste Hvad nu hvis...din Hvad have vil det koste forScandig? for dig? koden med din smartphone, Scan koden med din smartphone, er for lille til jordvarme? – det giver glade og udfyld skemaet og
udfyld skemaet og så laver vi et gratis og
Så har vi en varmepumpe, som optager varmen laver vi gratis uforpligtende tilbud til dig såi løbet af et 3 dage. trygge kunder! og uforpligtende fra udeluften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.
tilbud til dig i løbet af 3 dage.
ENERGIBEREGNING
Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk og find en forhandler i nærheden af dig.
Vi beregner din besparelse ved jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder et tilbud – alt inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44
Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk
DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
41
viet ved Anholt. Pensionskasserne har betalt henholdsvis 2,5 og 3,8 mia. kroner for deres andele, og de har mod på flere investeringer i offshore vind og andre infrastrukturprojekter. Det er de lave afkast på normalt sikre investeringer som fx vestlige statsobligationer, der sender pensionsmilliarder i retning af vindmøllebranchen. PensionDanmark har i dag investeret 5,5 mia. kroner i energiinfrastruktur, og planen er at investere yderligere 12 mia. kroner i området de kommende 4-5 år. ”Anholt Havmøllepark er beviset på, at der for dansk økonomi og beskæftigelse er store perspektiver i at etablere partnerskaber mellem virksomheder med spidskompetencer og kapitalstær-
ke pensionsinvestorer, der tænker langsigtet,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark.
De store vindmøller larmer mindre end frygtet. Kilde: DR P4 Syd 13. september 2013. En ny analyse af vindmøllestøj konkluderer, at de såkaldte megavindmøller ikke udsender relativt mere lavfrekvent støj end de almindelige. Det forklarer seniorkonsulent Bo Søndergaard fra ingeniørvirksomheden Grontmij, der står bag undersøgelsen. ”Vi kan ikke se, at der egentlig er mere lavfrekvent støj ved naboerne fra de nye store vindmøller med de projekter,
de er involveret i, sammenlignet med ældre projekter med mindre vindmøller,” konstaterer Bo Søndergaard. Tidligere undersøgelser fra blandt andet Aalborg Universitet har ellers advaret mod påvirkningen fra megavindmøller. Det er Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, der har besluttet at få undersøgt, om vindmøllestøj kan påvirke helbredet. Konklusionen af den undersøgelse ventes at ligge færdig i 2015.
GRØNT EUROPA NU! SCAN HER:
Følg QR-koden (eller ve.dk/veieuropa) og giv din underskrift for mere vedvarende energi i Europa. Underskrifterne overleveres til Klimaminister Martin Lidegaard. Din underskrift gør en stor forskel!
Støttet af
42
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Nina og Hjalte jorden rundt i en el-bil Kilde: Jydske Vestkysten 13. september 2013. Globetrotterne Nina Rasmussen og Hjalte Tin rejser rundt med et foredrag og lysbilledshow om en jordomrejse i elbilen Grønne. I 1980’erne tog de på motorcykeltur med deres børn tværs gennem Sydamerika, Afrika og Østen. De har kørt i en 2CV gennem Kurdistan og med venner i to 2CV’ere gennem Pakistan, Indien for at ende i Himalaya. I 2010 begav de sig på jordomrejse i elbilen. Foredraget ”Helt elektrisk – jorden rundt” fortæller om at sætte sig et stort mål og aldrig, aldrig give op, og om tro på elektricitet til fremtidens transport. De døjede med alverdens strabadser. En bil der brændte, el-stik, der smeltede, og sikringer der sprang.
USA-kul til Asien Kilde: EIA, Today in Energy. 21. juni 2013 25% af USAs kuleksport går til Asien, men er stadig en lille del af Asiens total kuleksport. Næsten hele den amerikanske eksport af kul til Asien går til China, Indien, Syd Korea og Japan. Samlet udgør den amerikanske eksport imidlertid kun 4% af den samlede asiatiske import. Som det ses af figuren er eksporten til de asiatiske lande stigende. USA-kuleksport (2007-12) Millioner ton De fire lande totalt
2012 2011 2010 2009 2008 2007
Kina
2012 2011 2010 2009 2008 2007
Syd Korea
2012 2011 2010 2009 2008 2007
Indien
2012 2011 2010 2009 2008 2007
Japan
2012 2011 2010 2009 2008 2007
390 mio. at spare på el Kilde: Børsen 13. september 2013. 09 16 Der er 390 mio. kr. at spare, hvis danskerne får smarte elmålere. Brancheforeningen Dansk Energi anslår, at danskerne årligt kan spare på elregningen, hvis alle husstande bliver udstyret med elmålere, der kan fjernaflæses. ”For elkunderne er det en god nyhed, at en fjernaflæst måler åbner døren til en lavere elregning,” siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
0
Kul til stålproduktion
5
10
15
Kul til el og varme
20
25
30
35
>
Flyv CO2-bevidst Unitas Rejser tilbyder, at du kompenserer for dit CO2 udslip! Betal for beplantning og bevarelse af skove gennem Green Seat
3 stærke fordele
Bestil din flybillet i dag
• Papiruld fra CBI sparer dig for både tid og penge
Tlf. 8723 1230 Læs mere på www.unitasrejser.dk
– se dem alle på vores hjemmeside
• Papiruld fra CBI yder en højeffektiv isolering • Papiruld fra CBI er miljø- og energirigtig isolering
www.cbidanmark.dk Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
43
Hurtige klimatog gavner alle Kilde: Politiken 13. september 2013. ”Vil du gerne kunne suse rundt til alle Danmarks større byer i hurtige, klimavenlige tog? Eller vil du hellere beholde et skattesystem, hvor udenlandske olieselskaber betaler mindre i skat end danske Mærsk?” siger Pernille Rosenkrantz-Theil, MF (S), klima- og energiordfører. Pengene skal komme fra noget andet, der er fælles, nemlig olien i den danske undergrund. ”For os er der en logik i, at en naturressource som tilhører os alle, bruges på noget, som hele vores samfund får gavn af. Derfor kommer pengene til de nye, grønne hurtigtog fra øget beskatning af udenlandske olieselskaber, der pumper olie op af den danske undergrund,” slutter Rosenkrantz-Theil.
Energiløsninger til private og erhverv
Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 41 info@jl-energy.dk www.jl-energy.dk
Montageløsninger til private og erhverv
Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 41 info@solar-montage.dk www.solar-montage.dk
RÅSTOF
Enkel og effektiv isolering Ring for gratis tilbud eller nærmeste isolatør på tlf.: 48 14 11 88 www.papiruld.dk
44
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
· Terasseoverdækninger · Carporte · Glasafskærmninger med og uden solceller
Tel.: +45 7020 8100 | info@solarglas.dk
www.solarglas.dk
100% Vedvarende i praksis
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net
Økologisk byggeri
masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops
www.fornyetenergi.dk
Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22
◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗
• 12 års produktgaranti • 100 % afskrevet inden for 10 år • 25 års ydelsesgaranti • Tysk certificering og kvalitet • Driftstabsforsikring
• Kontakt os for et godt tilbud
Bycenteret 202 • 5330 Munkebo • Tlf.: 70 25 10 06 • www.rhein-solar.dk
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
45
ENERGIVEJEN
• Solceller • Invertere • Varmepumper • Energirigtig belysning • El-biler • El-cykler • Energirådgivning/projektering • Diverse tilbehør og hjælpeprodukter
Energicenter
KSO
Your partner in the future… Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg • Tlf.: +45 86538600 E-mail: info@solar-panels.dk • www.solar-panels.dk Salgsafdeling: Lufthavnvej 70, 5270 Odense N.
Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk
RÅSTOF 46
Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | efterår 2013
Deadlines for annoncer: 4/13: 18. november 2013 1/14: 17. februar 2014 2/14: 19. maj 2014 3/14: 15. september 2014 4/14: 17. november 2014
Ring 28 5 2 2 3 89 r læs på elle ller.dk ok-solce
Når man kender økonomien på sit solcelleprojekt, har man mere ro i maven Inden I for alvor kaster jer ud i et solcelleprojekt, er det trygt at vide, hvor I hurtigst kan opnå en besparelse med anlægget. Har I flere bygninger og dermed flere muligheder for opsætning af solcelleanlægget, er det store spørgsmål nemlig, hvilken bygning I skal etablere det første anlæg på for at opnå den største gevinst. Med OK´s analyseprogram kan vi via virksomhedens el-profil vise jer økonomien på jeres projekt, inden I investerer. Vi finder frem til den bygning, det bedst betaler sig
at starte med – også i forhold til det afsatte budget. Desuden kan vi med analyseprogrammet finde jeres optimale ”standby forbrug” og dimensionere anlægget herefter, så jeres økonomi bliver optimal langt ud i fremtiden. Ring til os på 89 32 25 28 og få en uforpligtende snak med en af vores projektsalgs-chefer. Læs evt. mere om OK solceller til erhverv på www.ok-solceller.dk.
Energien er jeres
GAVER TIL KLODEN For kr. 100,- kan du støtte et projekt i Mali, hvor VedvarendeEnergi hjælper kvinder med at fremstille energieffektive lerkomfurer. Den nye type lerkomfur sparer 25-30% energi. Det letter presset på skovens ressourcer og giver kvinderne mere tid til andre gøremål. www.ve.dk/gaver-til-kloden.html
vi er sætter st” m m u n e r væk I næst rænser fo G ” å p s u fok r n cirkulæ at skabe e ngden af t g li u m t Er de er mæ Eller sætt ? økonomi? å kloden grænsen p r e ressourc
Bliv medlem For 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller emaile til ve@ve.dk.