Nr.2/2013 RÅSTOF magasinet for vedvarende energi og miljø

Page 1

Sommer 2013

Danmarks ældste græsrod Kørekortet som overgangsritual 51 miljøorganisationer imod uran-udvinding i Grønland

Fokus: Kibera

DemoKratI I slummen


Kolofon

Indhold S 21 Samsø Golf på solceller

S 22-24 En stærk holdning til svag strøm

Udgivere VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) Redaktionsadresse Klosterport 4 E, 1. sal 8000 Aarhus C Tel 86 76 04 44

S 8-17 Demokrati i slummen

tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

S 18 Kørekort som voksenstempel?

Redaktion Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Lene Kaspersen (valgt af LØB), Lars Keller, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. Redaktionen afsluttet: 31/05/13 Næste nummer udkommer: 11/10/13 VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

S 36-37 Lær af Hvide Sande

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk.

S 14 Gult lys for solvarmeprojekter

Oplag: 2.400 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby Tryk: Lasertryk ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse.

S 6 Stop boringer på Kvanefjeld

Forside Reggae- og soulsangeren Wafande optræder overalt i verden fra Nairobi til her maj i Aarhus. Foto: Erik Junge Madsen Indhold Dette nummers fokus på ”Kibera” er samlet af Erik Junge Madsen.

2

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | sommer 2013


Leder

3 Leder 4 Brug biomassen fornuftigt Energilagring i gassystemet.

6 Uran fra Kvanefjeld? Nej tak. Nultolerance inden for Rigsfællesskabet.

8 En container fuld af håb

Musik og demokrati er i fokus for musikeren Poul Krebs og rapperen Vicmass.

11 Fra vold og korruption til fred og demokrati i Kibera.

Kvinderetsforkæmperen og musikeren Lydiah Dola kommer til Danmark.

14 Verdens bedste leg

”Vi har gjort spillet super simpelt,” siger håndboldspilleren Lasse Boesen.

16 Kenya – en afrikansk trendsætter

Unge fra Kibera som demokratiambassadører.

18 Kørekort som voksenstempel Er kørekortet blevet et moderne overgangsritual?

21 Samsø golf på solceller

Golfklubbens plæneklippere bliver eldrevne med solceller på taget.

22 En stærk holdning til svag strøm ”Her bruges kun grøn strøm,” siger 90-årige Kirsten Jørgensen fra København.

25 Markedet og økonomien skal tjene energivisionerne

”Vi skal turde gå foran,” siger Vedvarende­ Energis nye bestyrelsesformand, Bodil Kornbek.

26 KORTNYT 30 Solskin hele året

Brædstrup Totalenergi har bygget et sæsonvarmelager.

31 Når blodet fryser til is

Krimi om kampen om fremtidens ressourcer.

32 Det CO2-lette liv i Kina

I nærheden af Shanghai får borgerne point for klimavenlige omlægninger i dagliglivet.

34 Miljøterroristen

Filmen ”Skytten” sætter fokus på klimaet, men ingen vil se filmen.

35 Videnskab og visdom

”Lægger man et hus til rette for et højt forbrug, kommer der et højt forbrug,”

350 ppm 400 ppm Inden Sct. Hansbålet i år er brændt ned, vil den globale koncentration af drivhusgasser have nået 400 ppm. Ikke 350 ppm, som er beregnet, hvis temperaturstigningen skal holdes under 2ºC, men 400 ppm, hvilket er 40% mere end koncentrationen i atmosfæren sammenlignet med førindustrielt niveau. Der er derfor mere end nogensinde brug for balance mellem forbrug og bæredygtig produktion af energi og andre ressourcer. Klimaet kan ikke klare, at vi fortsat forbruger langt mere energi, end vi producerer med vedvarende energi. Vi kan ikke fortsætte med at brænde olie, kul og gas af, til ressourcerne er brugt op. Drivhusgasudslippet skal reduceres med 40% indtil 2020. Der er mange forslag til at reducere udslippene i transport, i forbindelse med opvarmning, i industri m.m. En del af forslagene vil være med til at løse nogle af Danmarks andre balanceproblemer, fx reducere arbejdsløsheden. Desværre er der mangel på politisk vilje til at prioritere de grønne løsninger lige så højt som vækst.

36 Lær af Hvide Sande

På havnen i Hvide Sande i Vestjylland er de glade for deres tre megamøller.

38 Gult lys til solvarmeprojekter

Bjarne Corydon har bebudet en sænkning af kalkulationsrenten inden sommerferien.

39 For enden af vejen

Bodil Kornbek, formand for VedvarendeEnergi

Energitjenesten til tjeneste.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

3


>

AF BJARNE BRENDSTRUP

Brug biomassen fornuftigt Der er bred politisk enighed om, at det danske samfund skal omstilles til vedvarende energi, og Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Energilagring i gassystemet bliver et centralt element i den danske energibalance.

Energi fra sol og vind svinger. Men ikke desto mindre viser klimakommissionens kortlægning af potentialer for vedvarende energi i Danmark, at de største ressourcepotentialer ligger i netop den svingende el-produktion fra vind og sol. Biomasse (herunder træ, halm, gylle m.v.) er derimod en mere begrænset ressource. Figuren herunder viser potentialerne i forhold til det samlede forbrug.

tentiale, skal overordnet baseres på tre ting, som alle hænger sammen: 1) Energibesparelser og energieffektiviseringer 2) Sammentænkning af energisystemerne 3) Ændringer af forbrugsmønstre

Energibesparelser og energieffektiviseringer I Danmark har vi de seneste årtier fået opbygget en god og økonomisk sund tradition for at spare på energien. Fortsatte effektiviseringer, energirenoveringer og udnyttelse af overskudsenergi kommer også fremadrettet til at være en grundlæggende forudsætning for at nå i mål med den grønne omstilling.

Sammentænkning af energisystemerne

Det er forholdsvis enkelt at erstatte kul og gas i kraftvarmeværker med eksempelvis træpiller, hvilket vi allerede gør i Danmark i betydeligt omfang. Den indenlandske biomasse er, jf. ovenstående figur, en forholdsvis knap ressource. Derudover må det fremover forventes, at mange andre lande i verden ligeledes vil øge udnyttelsen af biomassen, så der også på dette område vil være en global knaphed. Det gælder derfor om at forsøge at basere vores fremtidige energisystem på andre løsninger, hvor det er muligt. Derved sikrer vi, at vi får udnyttet biomassens særlige kvaliteter, hvor den giver mest mening for samfundet og den grønne omstilling som helhed, og det vel at mærke uden, at vi erstatter en fossil importafhængighed med en tilsvarende afhængighed af biomasseimport. Løsningerne til at sikre, at vi i Danmark kan klare os med biomasse svarende til det indenlandske po4

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

En udfordring ved vind og solenergi er, at de er fluktuerende. Vinden blæser ikke i takt med forbruget. Det betyder, at det er nødvendigt at sammentænke energisystemerne, så man kan udnytte de lagringsmuligheder, der er samt ændre forbrugsmønstrene. Udnyttelse af vindenergi i fjernvarmesystemet er et eksempel, hvor man gør lagring mulig. Et andet eksempel, hvor der er stort potentiale for at nyttiggøre vindkraften, er i gassystemet. Ved fx at udnytte vindkraft til elektrolyse kan vindenergi så at sige lagres i gassystemet. Der er generelt et stort lagringspotentiale i gassystemet, og det kan anvendes som et sæsonlager pga. de gaslagre, der allerede er i vores undergrund. Eksempler på, hvordan man kan sammentænke vores eksisterende energisystemer, er vist i figur 2.

Ændringer af forbrugsmønstre I takt med, at vi får udnyttet mere af vores vindenergi, bliver det nødvendigt at udnytte den billige el til en lang række energiydelser, som vi i dag traditionelt bruger fossile brændsler til; eksempelvis vores opvarmning (varmepumper) og transport (elbiler, eltog m.v.). Her vil det være nødvendigt, at vi har fokus på at få ændret nogle af vores forbrugsmønstre, så de i højere


grad tilpasser sig vindproduktionen. Der er allerede en række initiativer, der medvirker til denne omstilling, fx den netop udmeldte Smart Grid-strategi.

Fra 2013 til 2050 Alt i alt tegner der sig et rimeligt tydeligt billede af, hvordan energisystemet kan indrettes i 2050, når vi skal være uafhængige af fossile brændsler. Det er dog et åbent spørgsmål, hvornår det er nødvendigt at få lavet de tilpasninger og investeringer i energisystemet, der er nødvendige for omstillingen. I forbindelse med energiaftalen i 2012 blev der aftalt en række energianalyser, der skal medvirke til at give dette svar. Analyserne forventes at være afsluttet i 2013. Det er dog alligevel interessant at se på den nuværende udvikling i energisystemet, særligt i forhold til vores anvendelse af biomassen. I fjernvarmesystemet hvor der er et stort potentiale for at udnytte overskudsenergi samt billig strøm fra vores vindmøller, anvendes der en del biomasse. Figuren herunder viser, hvordan fjernvarmen er blevet produceret de seneste år:

Som det fremgår, er der tale om en stigende andel af ren varmeproduktion, hvor man ikke nødvendigvis får udnyttet fjernvarmens store fordel; nemlig, at den kan udnytte overskudsenergi – både fra vores industri og fra vores øvrige energianlæg (herunder vindmøller).

Kilde: Energistatistikken 2011.

Klap lige hesten Derudover fremgår det også, at en stor del af fjernvarmeproduktionen er baseret på biomasse. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om det er den bedste anvendelse af biomassen? I dag er det formodentligt ikke et problem at anvende biomassen på denne måde, men måske vil det være en god idé at vente med at lave yderligere investeringer til ren varmeproduktion af biomasse, før energiforligsanalyserne er færdige. Bjarne Blendstrup er sektionschef i Energinet.dk

Kilde: Energistatistikken 2011. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

5


Aktuelt Af HANS PEDERSEN

Uran fra Kvanefjeld?

Nej tak! Foto: KNR.gl

Foto: information

GME har brugt godt 400 millioner kroner på sine forundersøgelser af mineproduktion i Kvanefjeldet i syd. Foto: Ludvig Siegstad

Foto: Greenland minerals and energy (GME)

6

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013


Aktuelt

51 miljøorganisationer opfordrer til at fastholde uran-nultolerancepolitikken i Rigsfællesskabet. Knap var det grønlandske landsstyrevalg ovre, før Jens-Erik Kirkegaard (den grønlandske minister for råstofområdet, red.) proklamerede at nultolerance­ politikken stod for fald. Kort tid efter var der møde i København mellem den nyvalgte grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond og den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt. På det efterfølgende pressemøde var der enighed om, at sløjfningen af nultolerancepolitikken blot var en formalitet. Dermed er vejen banet for udvinding af uran fra Kvanefjeld i Sydvestgrønland. Det er der imidlertid andre, der er uenige i.

International støtte til grønlandsk NGO 51 miljøorganisationer fra mange lande opfordrer det grønlandske landsstyre og den danske regering til at fastholde uran-nultolerancepolitikken i Rigsfællesskabet. Begge har for nyligt tilkendegivet, at de ønsker at ophæve forbuddet mod uranbrydning i Grønland. Avataq, NOAH Friends of the Earth Denmark og Det Økologiske Råd har taget initiativ til en resolution til landsstyreformand Aleqa Hammond og statsminister Helle Thorning-Schmidt. Resolutionen opfordrer Naalakkersuisut – det grønlandske landsstyre – og den danske regering til at fastholde uran-nultolerance-politikken i Rigsfællesskabet. Uranudvinding er unødvendig, da det er muligt at udvinde de sjældne jordarter (som findes sammen med uranen, red.) andre steder, hvor de ikke forekommer sammen med uran. ”Den planlagte uranudvinding i Kuannersuit (Kvanefjeldet) vil efterlade millioner af tons tailings, der indeholder nogle af de giftigste radioaktive materialer, der findes. Affaldet forbliver radioaktivt i flere hundrede tusinder år, og de langsigtede følger kan blive en omfattende radioaktiv forurening, som på grund af sundhedsfaren kan gøre det nødvendigt at forbyde landbrug, fiskeri, fangst og husdyravl i betydelige dele af Sydgrønland, ligesom det kan blive sundhedsfarligt at bo der,” udtaler Mikkel Myrup, formand for Avataq. ”I Grønland er vi derfor glade for al den internationale støtte, vi kan få til vores modstand mod uranbrydning.” Resolutionen understøttes af NGO’er fra 27 lande, herunder nogle af de største internationale netværk af miljøorganisationer.

Hverken i min forhave eller baghave Opfordringen blev offentliggjort på 27-års dagen for nedsmeltningen af reaktor 4 på det ukrainske Tjernobyl atomkraftværk. Det er ikke kun de store ulykker, men hele kæden af processer fra brydning af malmen til anvendelsen i reaktorer og til opbevaring af og kontrol med radioaktivt affald i hundredtusinder af år, der er farlig.

Nul-tolerance for uranudvinding betyder ikke, at der overhovedet ikke må være indhold af uran i en bjergart. Der er tale om en grænseværdi på 60 ppm (part pr. million). Overholdelse af denne grænseværdi betyder, at uranudvinding bliver urentabel.

”Atomkraften blev taget ud af dansk energipolitik i 1985, og forbuddet mod uranbrydning hænger helt sammen med det, ” udtaler Palle Bendsen fra NOAH Friends of the Earth Denmark. ”Det er forkasteligt, at regeringen nu vil ændre kurs i spørgsmålet om uranbrydning og dermed atomkraft. Mineprojektet i Kuannersuit kan gøre Rigsfællesskabet til den femte største uraneksportør i verden” ”De langsigtede omkostninger af den radioaktive forurening kan blive så store, at de langt overstiger den kortsigtede økonomiske gevinst fra uranbrydningen,” udtaler Christian Ege, sekretariatsleder for Det Økologiske Råd, og uddyber: ”Hverken det private selskab, der har licens til minedrift i Kuannersuit, eller det grønlandske selvstyre har nok økonomiske ressourcer til at afbøde skadevirkningerne fra millioner af tons affald, der er radioaktivt i tusinder af år. Og den danske stat, som ellers vil få gevinst af uranbrydningen, har ikke givet en garanti for, at den vil dække disse udgifter.”

Fællesskabet Råstofområdet er et fællesanliggende for Grønland og Danmark (se RÅSTOF 1/2013, s.15). Opstår der tvister mellem parterne i Rigsfællesskabet vil det være et spørgsmål, der forelægges Højesteret. Men der er ingen tvist i udsigt, al den stund af Aleqa Hammond og Helle Thorning-Schmidt udstråler enighed i spørgsmålet om udvinding af uran fra Kvanefjeld. At regeringspartiet SF forholder sig tavs som graven i dette spørgsmål, kan forekomme historisk naturstridigt, da SF tilbage i 1985 var primusmotor i kampen mod atomkraft i Danmark. VedvarendeEnergi er sammen med 50 andre NGO’er imod udvinding af uran over alt i verden. For nærmere oplysninger, kontakt: Mikkel Myrup, Avataq, tlf.: (+299) 22 84 23, e-mail: mikkelmyrup@post.com Christian Ege, Det Økologiske Råd, tlf.: (+45) 33 18 19 33 / 28 58 06 98, e-mail: christian@ecocouncil.dk eller Niels Henrik Hooge: (+45) 21 83 79 94, nh_hooge@yahoo.dk Palle Bendsen, NOAH – Friends of the Earth Denmark, tlf.: (+45) 98 14 76 95 / 30 13 76 95, e-mail: pnb@mail.dk Læs hele henvendelsen på: www.ve.dk

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

7


FOKUS Kiberas fremtid

AF JANNIK STANLEY NIELSEN

En container fuld af håb Hvad har den danske musiker Wafande og SMUKfestival at gøre med Afrikas største slumområde? Og hvad i alverden har en dansk miljøorganisation at gøre med en ung håbefuld rapper fra Kenya og en container med musikinstrumenter? Find ud af det her. Radioen knitrer. Sprøde toner fra den unge kenyanske rapper Vicmass fra Kibera pumper lyttefladen fuld af gode historier og inspiration. Hans video er blevet vist på seks lokale tv-stationer. Han er blevet interviewet i fem forskellige radioer – og hans musik bliver spillet i både hjemlandet Kenya og nabolandet Tanzania. Kort inden dette: Vicmass gik rundt og lavede stort set ingenting. Jagtede det daglige brød, som han ikke engang kunne få dagligt. Så fik han chancen for at lave musik – og greb den med hjælp fra danske venner.

Poul Krebs i Kibera Limsnifferi og kriminalitet. Endeløse dage uden udsigt til andet end sult og endnu flere frustrationer. Voldtægt, død og håbløshed. Man kunne godt fortælle endnu en udsigtsløs historie fra Kibera – et kæmpe slumområde i Nairobi – men det her handler om noget helt andet: håb, udvikling og hvad der sker, når man tror på, at mennesker har potentialer og muligheder – uanset, hvor de bor, og hvilket liv de har. Når man gør noget ekstra for at hjælpe andre til at hjælpe sig selv. Giver dem værktøjer i hånden. Det er historien

om en container fuld af musikinstrumenter – og om, hvordan en tanke har grebet om sig, og givet befolkningen i Kibera en kæmpe festival, et fuldtudstyret professionelt musikstudie – og en ung kenyansk rapper chancen for at slå igennem. Det startede kort sagt med en god idé hos den danske musiker Poul Krebs. Han er initiativtager til Globe Town i Danmark, en verdensomspændende netværksorganisation, som arbejder på at forbedre livsvilkårene for den afrikanske befolkning. Og som offentlig person, musiker og frontmand for organisationen bliver han ofte spurgt, om han vil hjælpe med at samle penge ind til forskellige velgørende formål. ”Jeg vil enormt gerne hjælpe, men jeg havde bare lyst til at gøre mere end at samle penge ind til velgørenhedsprojekter herhjemme. Der er bestemt ikke noget galt med at samle penge ind til gode formål, men jeg savnede at kunne gøre noget mere praktisk. Følge et projekt til dørs, og se det leve. Give folk reelt ejerskab til deres liv, tage ansvar. Derfor var jeg med til at skabe Globe Town, hvor vi arbejder på at sætte handling bag ordene,” fortæller Poul Krebs, som startede organisationen i 2009. Der gik lidt tid, men så begyndte projektet at tage form.

Et musikstudie i slummen

Musikproduktion i Kenya. Fra venstre den danske producer Pharphar, reggae- og soulsangeren Wafande og den kenyanske musiker Vicmass. Foto: Erik Junge Madsen

8

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

Globe Town og Smukfest indgik i et samarbejde, og de danske partnere besluttede at arbejde videre sammen med den kenyanske sports- og kulturorganisation Culture Connect. Det resulterede i, at Smukfest indsamlede musikinstrumenter og udstyr til en værdi af 800.000


Kiberas fremtid fokus Nogle af de centrale figurer i Good Governance Festival. Fra venstre Thomas Menzer, Erik Junge Madsen, Anne Margrethe Andersen og Poul Krebs. Foto: Erik junge madsen

Rüstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

9


FOKUS Kiberas fremtid

i forbindelse med festivalen i 2011, doneret af danske musikere, musikforretninger, lydfirmaer, sponsorer og festivalens publikum, som bl.a. kunne give deres pant til formålet. Og det var ikke tilfældigt, at det netop var instrumenter og udstyr til musikproduktion, som tog den lange rejse fra Skanderborg til Kibera i Nairobi. ”Det var et klart ønske fra vores venner i Kenya at få noget musikudstyr. Inden vi sendte grejet derned, var der kun ét studie i hele Nairobi, og de havde ikke noget at spille på. Derfor var det naturligt, at vi satsede på at give dem konkrete redskaber i hånden, som de selv kunne bruge umiddelbart. Vi havde dog en vigtig klausul: de skulle modtage undervisning i musik for at få udstyret. Vi ville med andre ord være sikre på, at der faktisk skete noget – og så kom Erik Junge fra VE (VedvarendeEnergi) ind over projektet gennem personlige netværk i sporten og musikkens verden. Det gjorde en markant forskel, og jeg tror faktisk ikke, at det var blevet til noget, hvis VE ikke havde været med. Det blev konkret og realistisk og ikke bare en snakkeklub,” fortæller Poul Krebs, som også har arbejdet sammen med Poul Martin Bonde fra Smukfest om projektet. Poul Martin Bonde fortæller: ”Det føltes rigtigt, og det føltes godt, og vi kunne også rigtig godt lide, at vi havde mulighed for at gøre det i vores ånd: få tingene til at ske lokalt, og skabe sammenhæng mellem behov og muligheder. Noget af det allervigtigste vi har lært, er tålmodighed og vedholdenhed. Vi har arbejdet tæt sammen med Erik Junge Madsen fra VedvarendeEnergi, som kender Kibera virkelig godt, og han gav os masser af viden om området og input og værktøjer til projektmetoder. Vi blev kort sagt organiserede – og så fik vi tingene til at ske – i nært samarbejde med vores samarbejdspartnere fra Kenya. Vi lærte en masse om, hvordan NGO’er arbejder i praksis,” fortæller Poul Martin Bonde, som kunne vinke farvel til containeren godt et år efter indsamlingen. Containeren nåede frem – efter en rejse med snørklede omveje og lettere komplikationer: Der gik 95 dage 10

til afklaring af diverse dokumenter, containeren var 56 dage på vandet til Mombasa (med en lille omvej for at undgå somaliske pirater), 27 dage i tolden og endnu 16 dage i ”korruptionskarantæne” (som ikke blev betalt) – og så lykkedes det at få containeren ind i Kenya. Hele denne ”pakke” kostede kr. 56.000, som Globetown betalte. Men missionen lykkedes.

Musik og demokrati Kibera, december 2012. Good Governance Festival løber af stablen. En festival med fokus på demokrati og fred. Lokale stjerner optræder ganske gratis, og lokale ”rising stars” får mulighed for at prøve talentet af over for et talstærkt publikum og få navnet på plakaten – men samtidig danner festivalen ramme om en musisk workshop. En workshop, hvor instrumenterne og udstyret fra Danmark endelig er kommet mellem hænderne på dem, som det hele handler om: beboere i Kibera, som giver musikken chancen for at gøre en positiv forskel. Der er også blevet opført et nyt øvelokale-kompleks, hvor lokale kan boltre sig. En af dem er Vicmass – den unge rapper, som vi hørte om i begyndelsen af artiklen. De danske musikstjerner, produceren Pharfar og dancehall-musikeren Wafande, er også med på festivalen. De mødes med Vicmass, og Pharfar og Wafande skruer et track sammen, som Vicmass laver en rap på. Men ikke nok med det. Festivalen havde nemlig også besøg af Jesper Jørgensen fra Wasabi Film, og tre dage efter det første møde ligger der en færdig video og en sang med Vicmass i hovedrollen: My Story.

Fra luksus til lort Wafande reflekterer over mødet med Vicmass – og Kibera som helhed. Et kulturmøde, som gjorde stort indtryk på dancehall-stjernen: ”Faktisk brugte jeg allerførst en hel dag på bare at holde min kæft

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

og suge indtryk til mig. Kontrasterne var groteske, og man går fra luksus til lort og fra sult til overflod på fem minutter, når man er i Nairobi og Kibera. Det var så overvældende, og man revurderer virkelig sine egne problemer. For mange mennesker dernede er der kun en vej ud af Kibera, og det er den hårde, kriminelle vej. Men så ser man også børnene dernede – jeg tror faktisk aldrig, jeg har oplevet så mange glade børn på så kort tid. Og deres dagsrytmer også helt anderledes end vores: de danser for eksempel ikke om dagen, men om natten. Det er en anden måde at leve på, som jeg synes, vi kan lære en masse af. De har et meget broderligt forhold til hinanden, og solidaritet er ikke noget man snakker om – det er bare en naturlig del af livet. Man hjælper bare hinanden, fordi det er en selvfølge,” fortæller Wafande, som kort efter sin ankomst mødtes med Vicmass i de nye musikstudier. ”Vi mødte et menneske med en masse energi og drømme. Hans største håb er at blive en succesfuld rapper og få lavet en musikvideo. Så vi sagde ”hey, vi kan hjælpe dig med at lave et nummer,” og så sad der en fyr fra et filmhold ved siden af, som sagde ”jeg kan hjælpe dig med at lave en video” – og på 10 minutter var han hooked op. Tre dage efter var der en færdig video, som nu ligger på nettet. Han var så lykkelig, også fordi han er sin families eneste håb - han har rigtig, rigtig meget vægt på sine skuldre. Men han tror på det, og jeg tror også på, at det kan lykkes for ham på den lange bane. Han er så positiv og var utrolig modtagelig og sulten for, hvad vi havde at sige til ham. Så det skal nok gå. Projektet og Vicmass´ historie viser i hvert fald, at der kan være en vej ud af slummen. Man skal bare have muligheden. Den fik han – og nu kan andre også gøre som ham. Det kan lade sig gøre,” fortæller Wafande. Jannik Stanley Nielsen er journalist.


AF MARIA GRAVERSEN

Kiberas fremtid fokus

i Kibera Interview med Lydiah Dola, Nairobi 16. februar 2013. Lydiah, 30 år, ugift, ingen børn. Lydiah er passioneret kvinderettighedsforkæmper og musiker. Hun har blandt andet skrevet og indspillet sangen ”Let’s build Kibera” der handler om hvordan et andet og mere fredeligt Kibera er muligt, hvis ungdommen står sammen. Til august kommer Lydiah Dola til Danmark, hvor hun vil optræde og fortælle om aktiviteterne i Kenya. >>

Sangen ”Let´s build Kibera” er Lydiah Dolas bidrag til en bedre fremtid for Kibera. Foto: Erik Junge Madsen

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

11


FOKUS Kiberas fremtid

Hvordan påvirkede urolighederne i 2008 ved sidste valg dig? Jeg kunne ikke komme på arbejde i en lang periode. Alting - selv taletid til telefoner – blev meget dyrt. Vi kunne ikke komme ud af huset – vi var som fanger i vores hjem. Jeg var hos min søster i hendes hus. Det var traumatiserende at høre skuddene om natten – hver nat og skrigene. Og uvisheden, vi vidste ikke, hvornår det ville få en ende. Vi var fanget i huset i halvanden måned. Første gang jeg gik ud var efter mælk til babyen i huset – jeg var så lykkelig og råbte juhu – jeg kunne slet ikke fatte, at jeg kunne gå ud igen.

Du kalder dig freds­ ambassadør, menneskerettig­ hedsaktivist og musiker. Hvordan supplerer disse roller hinanden? Jeg arbejder for fred og menneskerettigheder – og jeg er musiker. Jeg er fredsambassadør og menneske-

rettighedsaktivist, fordi jeg har en stor passion for mennesker – jeg kan ikke udholde at se børn græde og mennesker slås – jeg hader at se verden lide. Ofte bruges ordet fredsaktivist uden den reelle betydning af fred. De fleste tænker at fred bare er fraværet af krig. Men fred er meget mere, til fred hører så mange ting. Som musiker føler jeg et kald, og derfor synger jeg for social forandring. Jeg synger for frihed, for retfærdighed, og for lighed – fordi jeg har en lidenskab for disse ting, og jeg har en lidenskab for musik. Derfor føler jeg, at det er den rette platform for mig. Som passioneret menneskerettighedsforkæmper tror jeg på, at respekt for menneskeheden er, hvad der skal til for at skabe en fredelig verden, hvor mennesker lever i harmoni med hinanden. Derfor mener jeg, at fred ikke bare skal ses som fravær af krig. Når vi respekterer menneskerettigheder, fremmer vi fred. Som musiker finder jeg det let

”Musik, og kunst i det hele taget, er et stærkt middel til at fortælle historier og formidle budskaber,” Siger lydiah dola. Foto: Erik Junge Madsen

12

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

at bruge min stemme som middel til at udtrykke mig, når jeg arbejder for fred. Det er mit kald at synge for social forandring.

Du kalder din musik for ‘edutainment’ kan du forklare? Underholdningen indeholder uddannelse – jeg bruger musik, som jeg ser som en form for underholdning (entertainment), til at uddanne (educate), derfor betegnelsen ‘edutainment’. Musik, og kunst i det hele taget, er et stærkt middel til at fortælle historier og formidle budskaber. Fordi musik er involverende, gør det læring mere interessant, specielt for unge mennesker.

I din video nævner du, at korruption er en de største udfordringer for klimaforandringer og udvikling. Kan du forklare sammenhængen nærmere? Korruption fremmer udnyttelse og nedbrydelse af vores naturressour-


Kiberas fremtid fokus

cer. Et eksempel er illegal fældning af skov uden at nye træer bliver plantet. Det har resulteret i ændringer i regntiden, hvilket har forårsaget udbredt mangel på vand og fejlslået høst. Et andet eksempel er at Lake Victoria i Nyanza provinsen langsomt er ved at dø pga. en hurtigt voksende plante ‘the water hyacinth’. Vandhyacinten er derfor en stor trussel mod fødevaresikkerheden og fiskeriet. Det er et stort problem. Især fordi det fremmer fattigdom, da fiskeri er den største indkomstkilde i Nyanza provinsen. Jeg talte med nogle fiskere, som fortalte at regeringen har afsat penge til at fjerne planten, men indtil nu, er der ingenting sket.

Hvordan kombinerer du kampen mod klima­ forandringer og din musik? Jeg bruger min musik til at overbevise offentligheden og forhåbentlig regeringen om, at det er nødvendigt at forbedre vores klima, så de sætter de nødvendige tiltag i gang for at forbedre klimaet og udvikle en model, der sikrer nok ressourcer for kommende generationer.

boerne er veluddannede og i stand til selv at tage stilling til, hvad årsagerne til deres undertrykkelse og diskriminering er og samarbejde med myndighederne om at finde løsninger på de eksisterende problemer. Min drøm for Kenya er, at jeg gerne vil opleve et land uden korruption – et land som ikke er baseret på stammerelationer, men på fred, frihed og sammenhold ligesom i vores nationalsang. Jeg mener, at familien er afgørende for at bekæmpe spændinger mellem stammer. Man bør starte med børnene – forældre skal opdrage deres børn til, at deres naboer og børnene fra andre stammer er ligeværdige. Skolerne burde undervise i stammeforskellighed og vigtigheden af forskellige kulturer. Der kunne også holdes kulturfestivaler med traditionel musik fra alle stammer for at lære folk om Kenyas forskellige kulturer. Så kunne vi blive i stand til at favne bredere og indse, at selvom vi er forskellige, kan vi bygge noget smukt sammen.

Hvad er dine håb og drømme for det kommende valg, er der noget som gør dig optimistisk? Med hensyn til vold – ved sidste valg var kenyanerne ikke forberedte på den drejning – de voldelige optøjer efter sidste valg kom som et chok for alle. Vi havde aldrig før oplevet sådanne uroligheder I Kenya. Til dette valg er vi forberedte – vi husker hvad der skete sidste gang. Kunstnere, musikere og skuespillere er gået sammen om at arbejde for fred. Mange forskellige institutioner inklusive kirker, medier og ngo’er har involveret sig i at skabe en fred og forsoning. Der har været en række aktiviteter for at fremme fred over hele landet fx forestillinger, musikfestivaler, road shows, sportsfestivaler og radio og tv programmer. Alle disse fredsinitiativer gør mig optimistisk, og jeg håber inderligt på og beder for et frit og retfærdigt valg i år. Maria Graversen er projektkoordinator i VedvarendeEnergi´s internationale afdeling.

Hvordan ser du forholdet mellem politikerne og befolk­ ningen ift. at finde en løsning på problemerne i Kibera. Har du et bud på, hvad der skal til? Efter min opfattelse udnytter politikerne situationen i Kibera for at opnå politisk magt. Når de først er valgt ind, lever de ikke op til deres valgløfter. Det er mit ønske, at der vil komme et tidspunkt, hvor befolkningen i Kibera vil kæmpe for selv at få indflydelse og presse politikerne til at arbejde for at indfri deres valgløfter. For at forbedre forholdet mellem politikere og befolkningen er der behov for at afvikle det nuværende system, der fostrer frygt og had og i stedet fremhæve forhold, som har indflydelse på de mennesker, som bor i Kibera – i særlig grad fattigdom og korruption.

Hvad er dit største håb for Kibera? Og for Kenya? Mit største håb for fremtiden i Kibera er at have et Kibera, hvor be-

Fotos lyver ikke, men de mangler stanken fra slummen! Foto: Erik Junge Madsen

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

13


FOKUS Kiberas fremtid

AF JANNIK STANLEY NIELSEN

Verdens bedste leg

Fotos: Erik Junge Madsen

Lasse Boesen, tidligere landsholdsspiller i håndbold, har opfundet et nyt håndbold-koncept, som er ekstremt simpelt. Succesen har bredt sig fra Danmark til Kenya, og nu er der planer om at udvide konceptet. Grib bolden. Giv den videre. Spil fire mod fire, uden regler, dommere eller point. Og du kan spille på enhver gade eller plads. Så simpel er idéen bag et succesfuldt koncept, som håndboldspilleren Lasse Boesen har været med til at udvikle. Projektet hedder Hand The Ball, og legens enestående kraft er det centrale, fortæller Lasse Boesen. ”Vi har fjernet konkurrenceelementet, og gjort spillet super simpelt ved at spille uden regler og point. Legen er det vigtigste, og det er udgangspunktet for hele konceptet: legen og den helt fundamentale glæde ved spillet - at dele gode oplevelser med andre mennesker. Og det har vist sig, at børnene or14

ganiserer spillet selv, når de ikke har givne regler på forhånd - og det er jo tankevækkende i sig selv,” fortæller Lasse Boesen.

Fra Danmark til Kibera Det startede som en god idé mellem Lasse Boesen og et par kammerater herhjemme: ”Hele filosofien og tanken bag konceptet kommer fra min baggrund i håndbold. Man møder ekstreme udfordringer, når man står på en håndboldbane. Man skal følge komplicerede regler, og konkurrence-kulturen gennemsyrer håndboldens verden, hele vejen op gennem foreningslivet, til professionel elite. Og det er godt nok. Men vi tænkte:

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

hvad sker der, hvis man fjerner konkurrencen og alt det komplicerede omkring spillet? Vi prøvede det af på forskellige skoler og gennem arrangementer herhjemme – og vi fik virkelig god feedback. Det gav os mod på at bygge videre på konceptet, og gennem netværk i sportens verden fik vi kontakt til Erik Junge Madsen fra VedvarendeEnergi, som også har en baggrund i håndbold – og så fik vi et projekt op at stå i Kibera i Kenya,” fortæller Lasse Boesen.

Spilleglæde Projektet i Kenya betyder kort sagt, at der er etableret 12 såkaldte ”areas” (små områder på 4x4 meter) i hovedstaden Nairobi. Til hvert area er der


Kiberas fremtid fokus

igen er tilknyttet 100 børn fra lokale skoler. Børnene får udleveret specialdesignede bolde, udviklet af sportsudstyrsfirmaet Select, som kan bruges på alle typer overflader, og som samtidig har en størrelse som gør, at alle kan bruge dem. Nu kan børnene bare lege med bolden og give spilleglæden fuld gas. Samtidig er der blevet uddannet lokale inspektører – teenagere, som også får løn for arbejdet. ”Der er så mange win-win- situationer i det her. Hand The Ball nærer børnenes selvtillid, skaber mening og udvikler deres sociale færdigheder gennem leg, bevægelse og spil, som ikke har et tyngende element af konkurrence. Det giver glæde i børnenes virkelighed og dagligdag, som ofte er præget af hardcore overlevelse. Og det giver mentale, fysiske og sociale resultater og relationer, hvor der er allermest brug for det,” fortæller en begejstret Lasse Boesen.

The Ball Foundation, som på længere sigt skal skabe flere ”legepladser” i udsatte områder. Og alt bliver fulgt til dørs og dokumenteret,” fortæller Lasse Boesen. ”Vi laver det her som et CSR-projekt (Corporate Social Responsibility), som betyder, at virksomheder kan støtte projektet og få profileret deres navn gennem de mange gode resultater, som vi skaber for unge mennesker i Kenya. Det betyder naturligvis, at resultater og effekter skal dokumenteres – og der bruger

vi jo blandt andet lokale samarbejdspartnere til at følge alt til dørs hele tiden. Så der er ikke overladt noget til tilfældighederne, tværtimod. Vi har et stærkt koncept, og potentialet er stort. Og virksomhederne tror også på det. Det betyder ikke, at vi skal åbne noget nyt, bare for at gøre det. Vi skal bygge stille og roligt på hele tiden, og blive ved med at skabe gode sociale resultater med verdens bedste legetøj ,” siger Lasse Boesen. Jannik Stanley Nielsen er journalist.

Fond ”Projektet startede i 2012 som et pilotprojekt, som altså allerede nu har udviklet sig med raketfart. Der er blandt andet stiftet en fond – Hand Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

15


FOKUS Kiberas fremtid

AF JANNIK STANLEY NIELSEN

– en afrikansk trendsaetter

16

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013


Kiberas fremtid fokus

Kenya er på vej med kæmpeskridt i den rigtige retning. Det mener Charles Kinga, som baner vejen for mere samarbejde, oplysning og udvikling af det afrikanske kontinent. Rollemodel I hvert fald, hvis man spørger Charles Kinga, en mand med mange meninger og synspunkter om sit fædreland Kenya. Han er uddannet cand. mag. i Afrikastudier fra Københavns universitet og har desuden en bachelorgrad i sprog og journalistik. Han er gæsteforelæser på diverse læreanstalter og holder foredrag om udviklingstendenser, ungdom, kommunikation og demokratisering i Afrika og Kenya. Han er kulturfacilitator for virksomheder, som er interesserede i afrikanske og kenyanske vækstmarkeder. Han blev kåret som årets afrikaner i Danmark i 2010 – en pris, han modtog for at være rollemodel for unge, og han har desuden skrevet en afhandling om kenyanske unges brug af sociale medier som demokratisk platform. Han er musiker, kunstner – en vaskeægte verdensborger, som ser verden gennem både globale og lokale øjne.

Kenyatta Han er med andre ord langt inde i politiske, sociale, økonomiske og kulturelle forhold i Kenya – og han ser et land, som gør op med det stereotype billede af Afrika. Et moderne land, som tager ansvar for egen udvikling, og en befolkning, som vil fremskridt på et oplyst grundlag. Valget af den nye præsident for landet var også et aktivt tilvalg af kommunikation, dialog og mere politisk gennemsigtighed, mener Charles Kinga: ”Valget af Uhuru Kenyatta er en kolossal udvikling i den rigtige retning. Han tør inddrage nye, friske kræfter, og han er fortaler for internationalt samarbejde. Han har taget nye typer ind i kredsen af beslutningstagere og diverse fora – folk, som kommer med en ren tavle, og ikke er fedtet ind i politisk eller økonomisk mudder fra fortiden. Valget i 2007 var et wake up-call, og volden og urolighederne måtte ikke genta-

ge sig i år. Kenyatta har været god til at inddrage unge, holde politiske oplysningsmøder, og politikerne har i det hele taget været gode til at komme ud med budskaberne. Samtidig er unge mennesker fra Kibera blevet uddannet som demokratiambassadører op til valget, og de har taget et enormt ansvar for at oplyse andre unge om demokrati og betydningen af medbestemmelse. Der har været stærke tv-dueller og masser af god offentlig dialog, og det har alt sammen været med til, at befolkningen har følt medejerskab til valgresultatet,” siger Charles Kinga.

Den stærkeste presse i Afrika Moderne kommunikation fylder i det hele taget meget i det kenyanske samfund anno 2013, vurderer Charles Kinga. ”Kenya har længe været en moderne trendsætter på det afrikanske kontinent, og mange lande har skelet til udviklingen i landet. Derfor har det ekstra stor betydning, når journalister får lov at stille åbne, kritiske spørgsmål, og at der er en fri og kritisk presse i landet. Den tidligere præsident har været god til at bane vejen for den åbne pressekultur, som karakteriserer Kenya. Jeg vil mene, at det er den stærkeste presse på det afrikanske kontinent. Men den nye præsident kan også se, at det er uomgængeligt. Unge mennesker kommunikerer på blogs, laver sms-kæder, udvikler apps og meget andet, så informationer og holdninger kan ikke holdes nede. Derfor er det en sund og naturlig konsekvens at tage debatterne og dialogen i det offentlige rum, så man får det bedste ud af alle verdener,” siger Charles Kinga.

Ungdommen har noget at se frem til. Også økonomisk. ”Kenya er et innovativt samfund. Det ligger dybt i dna´et, at man udvikler og finder muligheder – og det gælder for alle samfundsklasser. Men det

starter med ungdommen og deres muligheder for at gribe fat og gøre noget. Uddannelsesniveauet bliver højere, hvis tendensen fortsætter, og jeg tror, at kenyanske børn har de samme muligheder i skolerne om 15-20 år, som danske børn har lige nu, og det bliver sandsynligvis almindeligt at have en computer til rådighed i skolen. Lige nu bliver der uddannet masser af unge mennesker på universiteternes videregående uddannelser, og der kan sagtens blive brug for deres kompetencer fx inden for ingeniørfaget. Der er fundet store olieforekomster tæt på grænsen til Syd-Sudan, og de ressourcer vil landet have mest muligt ud af. Og hvordan får man udvundet olien med kenyanske hænder? Og hvordan fordeles kagen retfærdigt? Her hjælper det, at befolkningen er så godt oplyst om demokrati og demokratiske rettigheder. Samtidig skal der bygges veje, infrastrukturen skal have et løft, og håndværksuddannelser kan samtidig få en højere status, end de har i dag. Simpelthen fordi, der kan blive flere jobs inden for håndværksfagene med de nye oliefund. Udviklingen er positiv på mange fronter – og jeg tror, at nye politiske vinde og bedre økonomiske forudsætninger kan være med til at skubbe Kenya fremad,” siger Charles Kinga. Jannik Stanley Nielsen er journalist.

Kenya, 2007 Mere end 1000 dræbte efter et kaotisk valg med masser af vold og uroligheder.

Kenya, 2013 Et roligt valg med stærke demokratiske processer – et valg, som den nyvalgte præsident, Uhuru Kenyatta, kaldte for det roligste og frieste i Kenyas historie. Der blæser nye, oplyste vinde over de kenyanske sletter og byer, og der er håb om en lys fremtid efter valget i marts måned.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

17


Kronik Af BERTA BURGUETE ORS OG ANE KOLLERUP

Kørekortet som markør i ungdomslivet. Foto: Embla Egelund Simonsen

Kørekort som voksenstempel? Får unge kørekort på grund af behovet for en bil? Eller er det ren prestige? Er bilen til leg og udfoldelse eller en nødvendighed i familielivet? Er kørekortet blevet et moderne overgangsritual? Ned ad hovedgaden i provinsbyen, selv siddende bag rattet i fars bil. Nedrullede vinduer, popmusik fra bilradioen, gnaskende på en jordbærroulade af billigste beskaffenhed. Nogenlunde sådan fortæller en nu voksen mand, at hans forestillinger om voksenlivets lyksaligheder så ud, da han var 12-14 år: Frihed og ret til at føre bil og spise søde sager, som han lystede. 18

Mange unge tager kørekort, når de bliver 18 år, også selvom de ikke har adgang til en bil til at opfylde deres daglige transportbehov. For mange unge kan det endog have lange udsigter før bilen bliver en del af dagligdagen. Det er både dyrt at erhverve sig og bruge bil og derfor vælger mange at vente med at anskaffe bil, til de er færdige med at tage deres uddannelse.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

Spørgsmålet og svaret Spørgsmålet er altså, hvorfor de unge alligevel tager kørekort allerede omkring 18 års alderen, og hvad det er for nogle sociokulturelle aspekter, der knytter sig til bilen som symbol i vores samfund. Det er interessant at se på, hvad det er for forestillinger og værdier vi knytter til bilen og til kørekortet. På grund af transportens betydning for klimaforandringer er det vigtigt, at vi tager vores syn på privatbilisme op til revision, og det kan vi først gøre, når vi bliver bevidste om, hvad det er for en rolle bilen spiller i vores liv.


Kronik

I forbindelse med et billedskoleprojekt om unge og transportvaner blev der foretaget en undersøgelse blandt en flok 12 til 19 årige fra en ungdomsklub i Køge og et gymnasium i København. Undersøgelsen er baseret på besvarelser af et spørgeskema, samt en række interviews, der handlede om de unges motivation for at tage kørekort og deres forestillinger om erhvervelsen af bil.

Kørekortet som adgang til voksenlivet Det at tage kørekort er blevet sammenlignet med et moderne overgangsritual. Tidligere var konfirmationen anerkendelsen af, at det unge menneske nu var blevet myndigt. I dag tjener kørekortet både for de unge og for det omgivende samfund som dokumentation for, at man kan regnes i de voksnes rækker. Flere af de unge fra vores undersøgelse nævner som en væsentlig

motivation, for at tage kørekort, at det bruges som legitimation og derfor kan give adgang til steder og ting, der er forbeholdt voksne mennesker. Kørekortet er således hyppigt brugt som adgangsbillet, hvis de unge skal ind på en bar eller hvis de blot skal købe alkohol. Denne sammenblanding, om end den kun er af symbolsk karakter, af alkohol, fest og biler sender i sig selv et uheldigt signal. En gennemgående tendens i spørgeskemaerne og i de interviews der efterfølgende blev lavet er, at kørekortet er en stærk markør i ungdomslivet, også selvom bilen ikke er det.

Biler i familien I både spørgeskemaer og interviews var der en klar kønsforskel. Således var der langt flere drenge, der forventede at de ville tage kørekort omkring 18-års alderen end piger. Disse data stemmer godt overens

med andre undersøgelser, der er lavet om trafikkultur, hvor det fremgår, at mænd oplever bilen som et legetøj, mens kvinder i højere grad oplever bilen som en investering i familielivet. Vores undersøgelse peger på, at dette træk også gør sig gældende for unge, der endnu kun overvejer at tage kørekort. Bilen som en selvfølgelighed knyttet til forestillingen om familielivet gjorde sig i undersøgelsen gældende for både drengene og pigerne. Med forestillingen om hus og børn følger helt automatisk også billedet af et liv, der kræver en bil for at få den familiære hverdagslogistik til at gå op. Forventningerne til hvad familiens medlemmer hver især skal nå i forhold til arbejde, skole, fritidsaktiviteter og indkøb er meget store, og i samfundets supermoderne kontekst er det ikke kun et spørgsmål om at få brød på bordet, men om at få det rigtige brød på bordet.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

19


Kronik Af BERTA BURGUETE ORS OG ANE KOLLERUP

Foto: Ane Kollerup

For alle familiens medlemmer er deres aktiviteter derfor et led i en individuel selvrealiseringsproces. LEAN som metode til at skabe effektive arbejdsgange har bredt sig så langt som til folks private husholdninger, og skoleeleverne bliver truet med kinesiske konkurrenter, hvis de ikke er flittige nok ved bøgerne. Alt i alt, så fylder forestillingen om effektivitet og optimering af den brugte tid meget for børn såvel som voksne,

• K øn: Af 51 besvarelser af spørgeskemaet svarede 4 piger og 4 drenge, at de allerede havde taget kørekort. Af de resterende adspurgte svarede 85 % af drengene, at de havde planer om at tage kørekort, mens dette kun gjorde sig gældende for 46 % af pigerne. • Unge, uddannelse og kørekort: 80 % af de unge, der planlagde at læse videre, havde også planer om at tage kørekort.

20

og denne forestilling har også betydning for, hvilke transportformer vi vælger. Selvom man kan stille spørgsmålstegn ved, om tiden rent faktisk udnyttes bedst, ved at man transporterer sig i sin bil, så er det den generelle opfattelse, at bilen er det sidste trin på den teknologiske evolutionsstige og derfor at foretrække.

Kørekort som 30-årig? En del af de unge fremhævede også erhvervelsen af et kørekort som noget, der på længere sigt ville kunne øge deres jobmobilitet. Kørekortet ville i den henseende være en professionel investering, uagtet at de unge ikke var afklarede med i hvilken retning deres uddannelsesmæssige og jobmæssige præferencer gik. Et argument en del af de unge brugte i denne sammenhæng var også, at det ville være lettere for dem at tage kørekort nu, mens de er unge og deres hjerner er friske, i stedet for at vente 10 år, når de eventuelt ville få brug for kørekortet. Denne undersøgelse peger på, at unge i Danmark ikke tager kørekort,

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

når de bliver myndige, fordi de har forventning om at skulle bruge bil som en del af deres daglige transport inden for en overskuelig fremtid. Kørekortet er en understregning af, at den unge nu er blevet voksen. Et interessant spørgsmål er, hvad der ville ske, hvis unge ikke tog et kørekort, men lod emnet ligge i ti år, før de evt. stifter familie? Ville bilen så på samme naturlige måde være en del af familiebilledet, eller ville man i højere grad overveje om bilen nu også er nødvendig, hvis man på det tidspunkt først skulle til at tage kørekort? Artiklen er skrevet på baggrund af en undersøgelse, som antropolog Berta Burguete Ors foretog i sommeren 2012 i forbindelse med projektet ’Young and Carless’. Projektet var et samarbejdet mellem Billedskolen i Køge og Energitjenesten Sjælland/Det Grønne Hus v. Ane Kollerup. Projektet var støttet at Region Sjælland, Køge Kommune og Vejdirektoratet. Som baggrundsmateriale for artiklen er følgende forskere og teoretikere anvendt: Ulrich Beck, Anthony Giddens, F. Cruces, Kevin Mogensen, Martin Aagerup.


AF JENS ØSTER-MORTENSEN

<

Samsø golf på solceller Samsøs status som vedvarende energiø, afspejler sig mange steder på øen, og nu er det Samsø Golfbane, som skifter dieselkøretøjerne ud med soldrevne maskiner.

Når man snakker vedvarende energi, er Samsø godt med fremme i skoene og øens status som hele Danmarks VE kæledække, har for længst bidt sig fast både på Christiansborg, i Washington og i Shanghai. Energi journalister og delegationer fra ind- og udland kommer hvert år til øen for at se, hvordan det kan lade sig gøre at omstille et lille afgrænset samfund til vedvarende energi. Det var da også af den grund, at øens lokale golfklub funderede over, hvordan man kunne omstille golfbanens benzin- og dieseldrevne køretøjer til solcellekøretøjer. ”Vi tog kontakt til Michael Kristensen på Samsø Energiakademi, og det har nu udviklet sig til et større projekt, hvor klubbens plæneklippere bliver udskiftet med eldrevne klippere med solceller på taget,” fortæller grenkeeper Thomas Pihlkjær. Elklippere er et forholdsvis nyt syn på de danske golfbaner, men et vigtigt skridt i bestræbelserne på at nedbringe CO2 udledningen. Og med et areal på 70 hektar som skal klippes mange gange i løbet af en sæson, er det noget, som kan mærkes.

Kurser for grenkeepere Udviklingen fortsætter på golfbanen, hvor projektet nu er så godt i gang, at der er startet et samarbejde mellem Samsø Energiakademi, Golfklubben og AMU center Nordjylland, hvor der som efteruddannelse til green keepers sættes fokus på energi og miljø på de danske golfbaner. Det første kursus fandt sted på Samsø 5. marts, og kursusforløbet er også målrettet groundsmen, som arbejder med bygge og anlæg eller ejendomsservice. Her vil der også blive fokus på gødning og ikke mindst sprøjtemidler, som bruges på de danske golfbaner, men det er en helt anden historie. Foreløbig glæder de samske golfspillere sig til de lydløse maskiner og i forvejen er et par af golfbilerne drevet ved hjælp af solcelleenergi. Thomas Pihlkjær og Michael Kristensen ved den soldrevne plæneklipper. Foto: Jens Øster-Mortensen

Testbane på Samsø I den forbindelse, har Samsø Golfklub indgået et samarbejde med Svenningsens Maskinforretning og den amerikanske maskinvirksomhed Textron omkring udskiftning af de dieseldrevne maskiner. ”Textron har netop indgået et samarbejde med GEO (certificeringsordning). Denne udvikling kan være med til at spare miljøet for mange tons CO2 på alverdens golfbaner fremover. Første maskine er leveret og fremover, når der kommer nye el/hybrid modeller, vil Samsø Golfbane blive en af testbanerne,” fortæller Michael Kristensen. Textron stiller maskinerne til rådighed for golfbanen, og det forventes, at også de store klippere snart bliver udskiftet til soldrevne maskiner og i sidste ende betyder det, at de larmende maskiner bliver udskiftet med lydløse elmaskiner. ”Første gang jeg kørte og slog græs, blev golfspillerne helt forskrækkede over den lydløse maskine, men mon ikke de vænner sig til det,” siger Michael med et smil.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

21


Portræt Af Martin arthur andersen

Foto: Nadia von Schädtler

En stærk holdning til svag strøm På besøg hos Danmarks ældste græsrod, Kirsten Jørgensen, miljøentusiast par excellence. Det generelle farveindtryk i opgangen brydes, da mit blik rammer dørkarmen, før jeg træder indenfor, her er placeret et lille pangfarvet klistermærke med et budskab. Det er ikke tilfældigt: ”Her bruges kun grøn strøm – det er helt naturligt.” Et signal til offentligheden om at man i dette hjem har en holdning. Linoleumsgulvet er i brune nuancer, slidt og sprukkent, men stadig ganske formålstjenligt som entréens underlag her i 4. tv. Det tager lidt tid, før man får svar, når man ringer til Kirsten Jørgensen. Hun har nu rundet de 90 år, og bentøjet er ikke så medgørligt, som det har været. Hun bor her sammen med sin mand Karsten, han er mere adræt – og når derfor ofte telefonen først. Ingen børn. Men der er en kat, Linus, lejlighedens 22

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

absolut yngste medlem, skønt den ville være pensionist, omregnede man dens alder til menneskeår. Det er også ham, altså Kirstens mand, der køber ind. Og så tegner han forbistret godt, flere portrætskitser ligger rundt omkring i den spartansk indrettede herskabslejlighed og vidner om et kreativt virke i fuldt vigør.

Solceller på postordre Kirsten har cyklet rundt i hele Danmark, men den går altså ikke længere, bare det at bevæge sig ned i gården er blevet en udfordring. Der er ingen elevator og ganske mange trappetrin, der skal forceres. ”Jeg bevæger mig helst vandret,” som Kirsten Jørgensen lakonisk udtrykker det. Selvironien er slet skjult.


Portræt

Skønt kronologien ofte driller, fejler fortællelysten intet. Der er efterhånden også meget at holde styr på; Kirsten Jørgensen har boet netop her, et stenkast fra Glyptoteket, siden 1926, da hun flyttede hertil fra Amager med sine forældre. Linoleumsgulvet lå her allerede, meget andet er forandret. Københavns befolkning er fordoblet siden mellemkrigstiden. Det mærker man her i Puggaardsgades penthouse; der bygges jo også vertikalt for at efterkomme borgertilvæksten, hvilket Kirsten Jørgensens udsigt lider en del under. Det er hun ikke så tilfreds med. Ellers er der ikke meget at klage over. Ham, der bor overfor, spiller klarinet, og det gør jo ikke noget, at der er meget lydt i opgangen, for ”han spiller, så englene synger.” Kirsten har lige modtaget seks små lamper, der drives af solceller. De er bestilt hjem fra Sverige. Hun har lagt en frem, og trækker forsigtigt folien af lampens top, det er spændende, om den virker, ”måske er det bare noget fup, det er det somme tider.” Hun har også solceller på den østvendte altan, dem bruger hun mest til at vise, ”at man kan få noget ud af det.” Altandøren har handykvinden selv snedkereret.

men man forstår, at Kirsten opbevarer nogle vigtige sager her. Der er et par 12 V batterier og stakke af gamle undervisningsmaterialer, vi bladrer i en mappe fra Skolernes EnergiForum, her kan man bl.a. se, hvordan en solcelle er bygget op. Kirsten beretter begejstret om lærertiden og samarbejdet med børnenes forældre – ikke mindst de kurdere, der kom hertil som flygtninge. Kirstens skole havde adgang til et teater, dette blev brugt ganske meget i undervisningen, men det var også et mødested for folk i nærområdet, hvor tanker og meninger udveksledes, og kampen for et bedre miljø manifesterede sig. Kirsten Jørgensen nævner Jomfru Ane Bands protestsang Plutonium: ”Vi akkumulerer, vi akkumulerer.” Nej, parolen er ikke glemt, selvom det er ved at være nogle år siden, OOA sang det sidste vers. Kirsten var selvfølgelig med i tressernes protestmarcher mod atomvåben: ”Det var dengang, mine ben kunne klare det, og miljøbevægelsen var sådan en hel masse små skure, der lå rundt omkring i København.”

Vi akkumulerer Kirsten Jørgensen er pensioneret skolelærer og virkede hele sit arbejdsliv som sanglærer på Østrigsgades Skole, en kommuneskole på Amager, der i 2008 blev sammenlagt med Sundpark Skole. Vi sidder ved en skænk i mørkt træ, den er lidt rodet,

Fotos: Nadia von Schädtler

Miljøets Metusalinde Kirsten fattede tidligt interesse for miljøet, hun er ikke i ”Vi sidder ved en skænk i mørkt træ, den er lidt tvivl om, hvad der inspirerede rodet, men man forstår, at hende, det gjorde mormoren. Kirsten opbevarer nogle Ikke gennem eksplicit ideologi, vigtige sager her. Der men på mere subtil vis, i koloer et par 12 V batterier nihaven på Amager, hvor planog stakke af gamle terne blev fremelsket uden undervisningsmaterialer, brug af sprøjtemidler. ”Hun vi bladrer i en mappe fra Skolernes EnergiForum, ville ikke svine sine planter til, her kan man bl.a. se, de skulle have lov til at gro,” hvordan en solcelle er siger Kirsten Jørgensen. Det bygget op.” skulle være naturligt. Kimen var lagt til et langt liv med miljø som omdrejningspunkt. Dette blev kun forstærket yderligere, da hun som ganske ung bevidnede ødelæggelserne i Japan; atombombernes brutale efterdønninger. Kirsten har stadig en lille grund ved Espergærde, hun har holdt den i mormorens ånd: aldrig sprøjtet. ”Resultatet er, at man får noget hindbærmarmelade, der er pragtfuldt,” griner hun. Kirsten havde en lillesøster, der døde som ganske lille af polio. Barndommen var nu ganske privilegeret, de andre børn kom gerne på besøg hos Kirsten, her var der overskud, albuerum og ”der har foregået mange sjove ting.” Noget ganske andet end de kummerlige arbejderboliger, der før efterkrigstidens økonomiske boom var så almindelige i hovedstaden. Faderen var ansat i Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og var udstationeret i Fjernøsten, han kørte altid med tog, en transsibirisk superpendRåstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

23


Portræt Af Martin arthur andersen

ler – ikke noget med selskabsrejser på et skib. Og så var han ganske ferm til mandarin. Desuden havde familien i perioder tjenestefolk fra Kina boende.

Bonevoks og økochokolade Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, bruger Kirsten 12 V batterier: ”Jeg gør alt for at undgå almindelig stærkstrøm.” Kirsten viser mig en kaffemaskine, der kører på svagstrøm: ”Den er god, når man er på tur.” Hun har i det hele taget en ganske markant holdning til det med strømmen og så helst, at vi omstillede til et decideret lavvolt-samfund – så er der heller ingen risiko for at komme til skade. Hun er i det hele taget ikke meget for unødigt forbrug og fokuserer på ”hvordan man kan spare på tingene… det er altså ikke så tosset.” Økologi er også betydningsfuldt, mere af det. Og så er der den pædagogiske vinkel; glæden ved at lære fra sig. Det er vigtigt. Vi sidder og kigger i en under24

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

visningsmappe, og Kirsten forklarer om børnenes læring og solenergi: ”De kunne jo ikke forstå, de pludselig kunne få lys i noget, fordi de havde lagt noget andet ovre i vindueskarmen.” Eftermiddagen er ved at gå på hæld, og Råstofs udsendte befinder sig atter på linoleumsgulvet, Kirsten sørger i øvrigt stadig selv for at give det bonevoks, når det trænger. ”Har du smagt noget fra Årstiderne?” Der står en stabel kasser fra den økologiske leverandør i entréen. Jeg når dårligt at bekræfte, før Kirsten fortsætter: ”Chokoladen! Smager den ikke godt?,” udbryder hun med et stort smil. Martin Arthur Andersen er projektmedarbejder i VedvarendeEnergi.


AF CLAUS CHRISTENSEN Interview

Markedet og økonomien skal tjene energivisionerne – ikke omvendt! Bodil Kornbek er født den 10. august 1961. Hun sad i folketinget for Kristendemokraterne fra 2001 til 2005 og var fra 2005-2008 partiformand for KD. I Folketinget blev Kornbek partiets ordfører for uddannelse, integration, ligestilling, kultur og energi. I dag er Bodil Kornbek medlem af Socialdemokraterne og folketingskandidat i Greve-kredsen. Siden 2010 har hun været med i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune. Hun er uddannet lærer fra Jonstrup Seminarium (1982-1987). Den 20. april 2013 blev Bodil Kornbek på landsmødet på Askov Højskole valgt til ny formand for Vedvarende Energi. Foto: Charlotte Hedegaard søby

VedvarendeEnergis nye bestyrelsesformand, Bodil Kornbek, går i brechen for den grønne omstilling: ”Vil man rykke på en dagsorden, skal man turde gå foran”, siger hun i dette interview Da Bodil Kornbek i 2001 trådte ind i Folketinget for Kristendemokraterne var der især én person, der fik hende til at engagere sig i energi- og miljøpolitik. Han var ikke fra samme parti, men stillede sig altid velvilligt til rådighed, når den dengang uprøvede Kristendemokrat søgte indsigt i de komplicerede, politiske problemstillinger. Navnet er – ikke underligt – den nu afdøde socialdemokrat Svend Auken. ”Svend Auken var utrolig loyal og hans enorme indsigt har været til stor inspiration,” fortæller en veloplagt Bodil Kornbek over telefonen.

Man skal turde gå foran Interessen for det grønne område er ikke blevet mindre siden årene i Folketinget – snarere tværtimod, og det er da også derfor, at Bodil Kornbek valgte at stille op til formandsposten i VedvarendeEnergi. Det skorter ikke på handlekraft hos den nye formand: ”Vil man rykke på en dagsorden, skal man turde gå foran. Politik er at ville, og selvom man selvfølgelig skal være økonomisk ansvarlig, så skal markedet og økonomien tjene de grønne visioner, vi vil opnå – ikke omvendt,” siger Kornbek. Det budskab kunne de politikere, der ændrede solcellereglerne, så udbygningen med solcellestrøm nu er gået helt i stå, måske lære lidt af.

Den sunde fornuft skal styre Som ny formand for VedvarendeEnergi har Bodil Kornbek også et markant syn på foreningens rolle på det politiske område: ”VedvarendeEnergi skal søge indflydelse! Vi skal turde gå foran og udvise mod. VedvarendeEnergi skal gøre sit til at få de fossile brændsler væk fra energiforsyningen. Når det kommer til indflydelse er det gode at mange gerne vil høre på os”, slår den nye formand fast. Men vi skal også arbejde intenst på at sænke energiforbruget. ”Vi skal bruge flere midler på energibesparelser i forhold til energiforbruget i hverdagen, så det er den sunde fornuft, der bestemmer, og ikke markedet og økonomien.”

Fordele ved den lokale energiforsyning Og så ser Bodil Kornbek en række fordele ved selvforsyningstanken: ”Det er jo smadder ærgerligt, at man ikke fortsætter med solcelleudbygningen, når nu så mange mennesker faktisk gik med på ideen. Det er jo sund fornuft, at vi får en lokal, uafhængig energiforsyning. Og så hjælper det heller ikke, at man sætter energiafgifterne ned – det er simpelthen for ringe,” beklager hun og slår fast: ”Når energiforbruget skal være grønt, så skal det også være grønt.”

Globalt og lokalt At VedvarendeEnergi er en mangearmet blæksprutte – med forskelligartede projekter i både ind- og udland – ser Bodil Kornbek som en styrke i foreningen: ”Det er en stor fordel, at vi både har udsynet til de globale problemstillinger og samtidig kan stille skarpt på det lokale niveau. Det gør, at vi får mulighed for at få tænkt det hele sammen,” slutter VedvarendeEnergis nye formand. Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

25


Kort nyt

OOAs solmærke kan nu anvendes i markedsføring Hidtil har man fået en retssag på halsen, hvis man i sin markedsføring anvender det kendte solmærke fra OOA. Men fra nu af er dette tilladt, bebuder komiteen bag det verdenskendte logo. Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) blev dannet i 1974 og året efter blev OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) oprettet som en direkte udløber af OOA. Siden har OVE skiftet navn til VedvarendeEnergi.

Nordens største solcelleanlæg

I Tyskland har OOA-mærket været anvendt mange gange både legalt og illegalt. Denne anvendelse fra et Hamburg-firma er nu tilladt.

Lastbiler oser for 2,8 milliarder om året Udstødningen fra lastbiler koster hvert år op mod 2,8 milliarder kroner i helbredsskader, alene i Danmark. Det viser en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. ”Det er et væsentligt problem. Lastbilerne udgør næsten halvdelen af vejtransportens luftforurening, så de tunge køretøjer er en stor udlader,” konstaterer miljøøkonom Mikael Skou Andersen, der er forfatter til rapporten. Han forklarer, at Danmark ligger en anelse under gennemsnittet i EU, når det kommer til luftforurening fra lastbiler, men at de nye tal generelt er højere, end hvad man tidligere har set. Kilde: DR Nyheder. Foto: Colourbox

Illustration: Colourbox

Hvor går vejene hen af Bo Lille, forfatter

Hvor går vejene hen? Det er der ingen der ved længere De tider er forbi hvor de gik til Lyngby eller Hjørring eller noget andet konkret Nu går de alle vegne hen hvor maskinerne kan spytte deres asfalt ud Selv drømmer de mest om fjerne mål om grønne enge og sandstrande de kan ødelægge Og deres brugere tror altid at de fører direkte til himlen

Lynettefællesskabet indviede 30. april deres nye solcelleanlæg. Målt på CO2-reduktion og effekt, er anlægget Nordens største og kan producere, hvad der svarer til 225 husstandes årlige forbrug. 2.932 solcellepaneler er nu placeret på Renseanlæg Damhusåen i Valby på et areal, der svarer til to fodboldbaner. Anlægget vil få en samlet effekt på 777 kWp, hvilket svarer til 225 husstandes årlige forbrug. Det vil derudover mindske udledningen af CO2 med 340 ton. ”Det er et skridt i den rigtige retning, der kan hjælpe København med at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025,” siger Ayfer Baykal, Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Det 8,5 millioner kroner dyre anlæg er gennemført med støtte fra EU og vil have en tilbagebetalingstid på 13 år. Det kommer til at dække 10 procent af Lynettefællesskabets strømforbrug. Det er den danske producent af solceller, Gaia Solar, der har leveret og monteret solcellepanelerne. Kilde: Lynettefællesskabet.

Nyhedsbrev VIGTIGT! Hvis du vil modtage nyhedsbrevet fra VedvarendeEnergi skal du sende os din mailadresse. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder informationer om aktiviteter i Energi- og miljøforeningerne samt nyt fra Sekretariatet og den internationale afdeling.

26

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013


Kort nyt

Paratviden Vedvarende energi blev øget med 3% fra 2011 til 2012 og udgør nu 24% af bruttoenergiforbruget. Det er medvirkende til, at det danske CO2-udslip fra energiforbrug var 25% lavere i 2012 end i 1990, Kyoto-basisåret. Kilde: Energistyrelsen 2012 Gennemsnit for brændselssammensætningen for 1 kWh el i 2012 var: 27% kul 12% naturgas 41% vind, vand og sol 14% affald, biomasse og biogas 1% olie 5% atomkraft Kilde: NRGi’s årsberetning 2012

Nyt Videncenter for bl.a. sjældne jordarter Presset på klodens ressourcer er stigende. Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer skal analysere, om virksomheder og andre dele af det danske samfund kan komme til at mangle mineralske råstoffer i fremtiden ”I de næste 25 år bliver vi tre mia. flere middelklasseborgere på Jorden, og det vil få efterspørgslen på alle typer råstoffer til at stige markant. For alle lande, også Danmark, bliver det derfor helt afgørende at have adgang til råstoffer til en rimelig pris,” siger klimaminister Martin Lidegaard, R, om baggrunden for etableringen af centeret. Det nye videncenter skal være med til at pege på muligheder for rentabel og bæredygtig udnyttelse af mineralske råstoffer og materialer i en tid,

tugtupite

hvor klimaforandringer og ressourceknaphed står højt på dagsordenen. Afhængigheden af sjældne jordarter er bl.a. relevant for danske virksomheder inden for udvikling og produktion af grønne og vedvarende teknologier, herunder f.eks. produktion af vindmøller, solceller m.v. Det er områder, hvor det er af stor betydning at have analyser og vurderinger af forsyningssikkerheden. Det nye videncenter bliver etableret af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Beijing. Foto Colourbox

Vindmøller før og nu Der var 16.609 vindmøller i landbruget i 1923. Hertil et mindre antal ved elværker, vandværker og til afvandingsprojekter. Primo marts 2013 var der 4.209 vindmøller i Danmark. Kun en lille håndfuld af de over 16.000 gårdmøller, der prægede det danske landskab for 90 år siden, er bevaret og kan stadig ses. En af dem er denne ”klapsejler” på Hjerl Hede Frilandsmuseum. Den blev leveret til en gård i nærheden af Holstebro i 1922 og var i brug indtil begyndelsen af 1960erne. Møllen blev flyttet til museet i 1974.

CO2-udledning CO2-udledningen falder i OECD-landene og vokser i Asien. Alene Kinas stigning i elforbrug svarer til USA + Japans nuværende forbrug. Kilde: Dansk Energi.

I Norge er 6% af nye biler elbiler. Foto: Colourbox

Foto: Benny Christensen, DVS.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

27


Kort nyt

Dårlig dækning af klimaspørgsmålet i DR og TV2

 En flok privatpersoner har startet en underskriftsindsamling for at opnå en bedre dækning af klimastoffet i landsdækkende TV. Siden klimatopmødet i København i 2009 har danske medier generelt vist en meget ringe interesse for emnet, selvom problemernes omfang og den globale opvarmning kun er blevet værre. Derfor beder vi DRs og TV2s nyhedsredaktioner om at gøre et bedre stykke journalistisk arbejde, etablere et godt klima-team som har ressourcerne til at løse opgaven og dække klimaemnet langt mere intensivt i 2013, end de gjorde i 2012.

For 25 år siden… Allerede i 1987 blev der indgået en aftale mellem miljøministeriet og miljøorganisationerne om udbygningen med vindkraft. Det var OVE, OOA, DN og DOF, der fik gennemført aftalen, hvis hovedpunkter var en udbygning med vindmøller på 2.000 MW frem til 1995. Forkortelsen OVE står for Organisationen for Vedvarende Energi (det nuværende VedvarendeEnergi), OOA for Organisationen til Oplysning om Atomkraft, DN for Danmarks Naturfredningsforening og DOF er forkortelsen for Dansk Ornitologisk Forening. Fra VEDVARENDE ENERGI 92/1987.

Skriv under på brevet til DR og TV2 her: www.klimaforandring.info

“Vi har brug for en gennemslagskraft svarende til oplysningstiden i 1700 årene - og medierne har en forbandet pligt til at give information om vores generations vigtigste udfordring!,” siger Zen Donen 16. april 2013 om støttekampagnen for en bedre dækning af klimaspørgsmål i DR og TV. www.klimaforandring.info

Grøn ordning Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn. Efter Grøn Ordning gives der tilskud til: - Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen - Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen

28

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013


Kort nyt

Grønt på toppen I dag er der mere end 30 beplantede tage i Københavns kommune, og Københavns politikere har besluttet, at alle nye flade tage med en hældning på under 30 procent skal beplantes. ”Der er et enormt potentiale i grønne tage. De er æstetiske i bybilledet, bidrager til et sundere miljø i storbyerne og minimerer regnvandsbelastningen i afløbssystemerne i forbindelse med skybrud,” siger Paul-Erik Andersen, administrerende direktør i Barsmark, der har speciale i grønne tage.

Det kræver en god ”ingeniør at skabe store og

komplicerede løsninger – men det kræver en brilliant ingeniør at skabe løsninger som er mindre og enklere.

Fra den tidligere formand Jeg har fået lidt plads til at sige tak til jer alle for den tillid, I har vist mig – lige siden jeg trådte i bestyrelsen for OVE. Jeg har følt mig meget heldig, og jeres opbakning har været både engageret og værdifuld. De politiske udfordringer er jo altid velkomne, da de giver mulighed for debat, hvor OVE/ VE har kunnet give sin mening til kende – både i offentligheden og i den dialog, som i dag foregår regelmæssigt med de politiske beslutningstagere. Også på det organisatoriske plan har vi haft udfordringer. Nogle af dem forberedte som sammenlægningen af OVE og SEK, men også de skift vi har haft på ledelsesmæssige poster, som vi ikke altid var forberedt på. Vi har klaret det, og vi har også klaret at få en helt ny aktivitet – nemlig Energitjenesten op at stå. Det ville aldrig have kunnet lykkedes, hvis vi ikke havde haft en dedikeret bestyrelse og ikke mindst en trofast medarbejderstab, der engageret har involveret sig i alle de udfordringer, vi har stået overfor. Der er fortsat mange udfordringer, og dem er VE (medlemmer, bestyrelse og ansatte) godt rustet til at tage imod. Jeg glæder mig til stadig at deltage i de politiske opgaver og stadig varetage en del af det netværksarbejde, der har været en del af mit formandsarbejde igennem de seneste år. Dette er derfor ikke en ”tak for alt”, men en stor tak fordi, I har bakket mig op på alle leder i den tid, jeg var formand. VedvarendeEnergi fortjener nu en ny formand, og jeg håber, at Bodil vil få den samme store og positive opbakning, som jeg har fået.

Marianne Bender

Økonomen E.F. Schumacher.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

29


Teknik AF NIELS FROM Motoranlæg figureren stammer fra Brædstrup Totalenergianlæg. “Solvarme og sæsonvarmelagring”

El

- varmestrømsoversigt

Varme (ca. 85 grader) Kedelanlæg

18.600 m2 solvarmeanlæg

Varme El-kedel Varmeveksler

El fra bl.a. vindmøller

Varme Akkumuleringstanke (døgn-lager)

Varmepumpe Varme (ca. 40 grader)

Borehulslager / sæsonvaemelager (Gemmer varmen fra sommer til vinter)

Solskin hele året Lagring af energi er genstand for mange eksperimenter. Brædstrup Totalenergianlæg etablerede i 2007 et solvarmeanlæg, der supplerer kraftvarme med solvarme. Den største udfordring med solvarme er, at den primært produceres om sommeren, hvor opvarmningsbehovet er mindst. Det er derfor oplagt at bygge sæsonvarmelagre, hvor varme kan lagres fra sommer til vinter. Brædstrup Totalenergianlæg der ejes af Brædstrup Fjernvarme har derfor været anlægsvært for udviklings- og demonstrationsprojektet Borehuller i Brædstrup / Brædstrup Solpark, hvor solvarmeanlægget er udvidet til 18.600 m2 samtidig med at der er etableret et pilotborehulslager og en varmepumpe. Et borehulslager har nogle ligheder med et almindeligt jordvarmeanlæg, hvor en plastikslange er gravet ned i en vandret rende i græsplænen. I borehulslageret er slangerne dog monteret i lodrette huller, som er boret med almindelige brøndboringsteknikker. Borehulslageret i Brædstrup består af 48 stk. 45 meter dybe borehuller. I hvert borehul er der monteret 2 stk. U-slanger, og den samlede slangelængde er derfor ca. 10 km. Borehullerne er placeret i en cirkel, og afstanden mellem de enkelte borehuller er 3 meter. Borehulslageret har dermed et samlet jordvolumen på ca. 19.000 m3. U-slangerne er forbundet med hinanden og med en samlebrønd i midten af borehulslageret. Toppen 30

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

af borehulslageret er isoleret med 50 cm tykt lag muslingeskaller, som er dækket af et lag jord med græs. Af det færdige borehulslager er det kun samlebrønden som er synlig. Om sommeren lagres solvarme i borehulslageret ved at cirkulere solvarmeopvarmet fjernvarmevand i slangerne i borehulslageret, hvorved jorden omkring slangerne varmes op. Om vinteren vendes processen ved at cirkulere afkølet fjernvarmevand i slangerne i borehulslageret, hvorved jorden omkring slangerne køles ned igen. Varmepumpen funktion er i denne forbindelse at afkøle vandet til borehulslageret samtidig med at den genvundne varme anvendes til at opvarme fjernvarmevandet til Brædstrup. Formålet med projektet er at undersøge de tekniske og økonomiske aspekter i borehulslagre, for dermed at opnå et beslutningsgrundlag om en eventuel udvidelse af solvarmeanlægget i Brædstrup til 50.000 m2 samtidig med en opskalering af borehulslageret. Det rådgivende ingeniørfirma PlanEnergi har været projektleder på projektet, som udover Brædstrup Totalenergianlæg har haft deltagelse af Via University College, GEO, Per Aarsleff A/S og SOLITES. Solvarmeanlægget er leveret af ARCON Solar og varmepumpen af Johnson Controls (Sabroe). Borehulslageret er udført i et samarbejde mellem brøndborerfirmaet Poul Christiansen, entreprenørfirmaet Jens Jørgensen, ARCON Solar og Brædstrup Totalenergianlæg. Projektet er støttet af ForskEL (Energinet.dk) og EUDP (Energistyrelsen). www.braedstrup-fjernvarme.dk Niels From er projektleder i PlanEnergi


AF HANS PEDERSEN Anmeldelse

Når blod fryser til is Krimi om mord på en arktisk isborestation og kampen om fremtidens ressourcer.

”Den eneste dræber, vi kan få øje på, er kulden,” siger Peter Kastrup, der som ansat i Politiets EfterretningsTjeneste er sat på opgaven med at finde dødsårsagen, da 11 ekspeditionsmedlemmer samtidig omkommer på en forskningsstation midt på Grønlands indlandsis. Men det er ikke kulden, der er dødsårsagen. Og så har vi spillet kørende. Med krimien som driver, fortæller Robert Zola Christensen om moderne videnskab fra felten, over laboratoriet til publiceringen af den videnskabelige artikel. Som forsker og politimand skal man til hver en tid være kritisk over for de oplysninger man indhenter, hvad enten det drejer sig om politiefterforskning eller data fra årtusindgamle prøver af iskerner, eller oplysninger om den svindende permafrost i Alaska. ”Nordalaska er kanariefuglen i kulminen. Ingen steder i verden har den globale opvarmning større effekt end netop her. De seneste års

undersøgelser (…) viser, at klimaet er blevet op til 2-4 grader varmere i denne del af Alaska siden 1959. (…) Permafrosten smelter, og metangas er begyndt at sive op i større mængder.” Journalister og videnskabsfolk har samme drivkraft: at skabe nyheder. Men de har tiden til forskel. Mens videnskabsmanden sender sine resultater til diskussion blandt ligeværdige partnere i den ganske verden, og hvor diskussionen derpå udfolder sig over en årrække, skal journalisten levere et budskab til morgendagens avis. Videnskabsmanden (m/k) kan derfor let blive ramt af utålmodighed. Og det er netop, hvad der sker for krimiens hovedperson videnskabskvinden Vibe. Hun træder ud af videnskabens elfenbenstårn og henvender sig direkte til pressen. ”For at fjerne noget af opmærksomheden fra sin egen person henviser hun til Guy Doré fra Laval University i Canada.

– I virkeligheden er det hans forskning, der lægger klimabomben under mine resultater, forklarer hun journalisten. – Det er slemt nok i sig selv, at isen og sneen smelter, og alt hvad det gør ved planteliv og dyreliv og så videre, men som påvist af Guy Doré ligger der de her enorme mængder drivhusgasser i undergrunden, og når de bliver frigivet, vil det påvirke klimasituationen i hele verden.” Det er nærmest en moderne skolebog blot skrevet som en medrivende krimi.

Undergrunden Og at det gælder kampen om fremtidens råstoffer gør selvsagt denne krimi særligt relevant for herværende magasin. Hvordan skal ikke afsløres. Robert Zola Christensen: Is i blodet. 320 sider, kr. 299,95. Gyldendal.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

31


Rapportage AF NICOLAJ BLICHFELDT

Affaldsinspektøren hr. Lü. Foto: 小李 (xiao li ) + 陈咯 (chen lo)

32

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013


Rapportage

En af de mest markante globale økonomiske udviklinger i de seneste årtier er fremkomsten af en stor og voksende middelklasse i Kina. I takt med at befolkningen bliver mere velstående, stiger landets CO2-udledning. På trods af at den enkelte borgers individuelle CO2-fodaftryk stadig er lille, er Kina i dag verdens største udleder af drivhusgasser. I centrum af Hangzhou, en millionby i nærheden af Shanghai, ligger boligkvarteret Dongpingxiang. Her har lokale embedsfolk og borgere siden 2011 kørt en klimakampagne med udgangspunkt i konkurrencer, hvor borgerne får point for klimavenlige omlægninger i dagliglivet, fx at spare på el, gas og vand, eller sortere og kompostere affald. Vinderne udnævnes til mønsterhusholdninger. Det hele foregår under betegnelsen "Det CO2-lette Liv". Inspirationskilden er delvist dansk. Initiativtageren, en ung embedsmand, fik den idé, at man i hans kvarter kunne iværksætte en klimakampagne efter han havde læst om COP15 i København. De fleste deltagere i kampagnen er pensionister, der kan trække på deres erfaringer fra tiden under Mao, hvor sparsommelighed var både nødvendigt og politisk påtvunget. Men de har i højere grad blikket rettet fremad end bagud. Målet er en såkaldt "CO2-let kultur", hvilket i de lokale embedsfolks optik vil sige en situation, hvor borgerne har fået så klimavenlige vaner, at det ikke længere er nødvendigt at føre kampagner. En del af kampagnen går ud på at fremstille forskellige genstande af genbrugsmaterialer. 69-årige Sun Xinbao, en af kampagnens frontfigurer, har fremstillet skåle af tørrede citrusskaller og en hovedpude med fyld af brugte teblade. Hun fortæller, at hovedpuden ikke bare er god, fordi den er lavet med genbrugsmaterialer, men også fordi duften af te er beroligende og hjælper hende med at falde i søvn. Det er netop et af kampagnens hovedbudskaber: at klimavenlige handlinger ikke bare er gode for klimaet, men også har andre gavnlige virkninger. Når man cykler i stedet for at køre i bil, får man motion og er med til at mindske presset på byens mange bilkøer, og når man bruger sit airconditionanlæg mindre, sparer man penge og styrker kroppens evne til at tilpasse sig temperaturændringer.

Kampagnen tager udgangspunkt i de lokale forhold. Det lader sig kun gøre at lave velduftende tehovedpuder, hvis man bor et sted, hvor der drikkes store mængder grøn te, og airconditionanlægget bliver en af de vigtigste el-artikler i hjemmet, når temperaturen lægger sig på 35-40 grader det meste af sommeren. Dertil kommer, at kampagnemetoder som konkurrencer og udnævnelse af mønsterhusholdninger har en solid klangbund i den ældre del af befolkningen. Mange kinesiske miljøtiltag foregår ligesom kampagnen i Dongpingxiang i statsligt regi, men det gælder bestemt ikke alle. Siden midten af 1990erne er en række miljøorganisationer vokset frem i Kina. Beskyttelse af truede dyrearter som f.eks. den tibetanske antilope var blandt de første mærkesager, men i dag findes der organisationer, der beskæftiger sig med stort set alle miljømæssige problemer. Nicolaj Blichfeldt er cand. mag. i antropologi og kinesisk fra Aarhus Universitet.

Kvarteret Dongpingxiang.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

33


Anmeldelse AF HANS PEDERSEN

Miljøterroristen

Filmen ”Skytten” har haft premiere og spillet for næsten tomme biografsale. Filmen er utrolig velspillet og smukt filmet. Emnet er højaktuelt. Hvorfor har ”Skytten” så allerede måttet tages af plakaten?

”STOP SVINERI – GRØN ENERGI” bliver der råbt i demonstrationen mod olieudvinding ud for Station Nord i Øst-Grønland. Sagen er den, at der er fundet enorme mængder af olie i det arktiske hav. Samtidig er det evident, at olieudvindingen skal foregå i sårbare og unikke naturområder. Dette er situationen under demonstrationen mod olieudvinding Øst-Grønland. Men ikke hele situationen. En dansk geofysiker har valgt at tage sagen i egen hånd. Han har tidligere været rådgiver i netop olieefterforskning og har derfor baggrundsviden, dels om hvor meget olie det drejer sig om (tre gange mængderne i Nordsøen), dels hvordan befolkningen føres bag lyset med hensyn til farerne ved den fortsatte olieudvinding og de deraf følgende klimaeffekter. Geofysikeren gør derfor to ting: Han kontakter en kendt journalist for at gøre opmærksom på sit budskab, og han sætter magt bag sine intentioner med terror. Her skal ikke afsløres hvordan. Hans argument for at blive miljøterrorist er, at klimaændringerne 34

slår mennesker ihjel mange steder på kloden. ”Hvis jeg kan redde 1.000 eller 100.000 ved at slå et menneske ihjel, så er det det værd”. ”Men du har dræbt et menneske,” siger journalisten i den centrale dialog.

Fiktion Filmen er fiktion. Det er styrken i fiktion, at en kunstner, i dette tilfælde instruktøren Annette K. Olesen, kan skitsere perspektiverne i, hvad der kan ske, når en enkelt person går længere end til at demonstrere for sine synspunkter. Det ville vi ikke kunne gøre i herværende magasin. Der kan vi alene forsvare de demokratiske aktionsformer. Vi kan alene stille spørgsmålet: Hvordan dæmmer vi op for, at der kan opstå miljøterrorisme? Svaret er enkelt: Ved at vi aktivt arbejder for en verden med et bæredygtigt forhold til naturen. Kort sagt: At vi opfører os ordentligt.

Tom sal Men biografgængerne vil tydeligvis ikke se ”Skytten.” Da jeg så filmen,

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

var vi i alt tre til forestillingen! Dette til trods for at ”Skytten” er spækket med kendte skuespillere. Kim Bodnia har hovedrollen som skytten. Trine Dyrholm som den kendte journalist. Kristian Halken er hendes chef, Lars Ranthe, Søren Spanning, Nicolaj Lee Kaas. En sand stjernerække. Og de spiller overbevisende alle sammen. Filmen er overordentligt smukt fotograferet. Hvorfor er der så ikke noget publikum? På en af hjemmesiderne, der reklamerer for filmen, kan man skrive sin egen anmeldelse. Det gennemgående ord i disse anmeldelser er ordet ”kedelig”. Konklusionen er, at en film aldrig må være kedelig. Heller ikke selv om den har et voldsomt aktuelt emne. Det må heller ikke være kedeligt, at være medlem af et politisk parti eller at arbejde med vedvarende energi. Det øger unægtelig faren for, at fiktion bliver gjort til virkelighed.


AF HANS PEDERSEN Anmeldelse

Videnskab og visdom

Forfatterne til ny norsk bog ser kættersk på begrebet passivhus og påpeger, at hvis man lægger et hus til rette for et højt forbrug, så kommer der et højt forbrug.

”Passivhuset er blevet det nye mantra,” siger nordmændene Chris Butters og Bente Nuth Leland i ”Fra passivhus til sunne hus.” Titlen mere end antyder, at der er god grund til at se kritisk på dagens massive satsning på passivhuse. Tidligere hed det ”alternativ teknologi”. Så kom begreberne ”tilpasset teknologi” og ”den bløde by”. Nu er der enighed om, at begrebet ”bæredygtighed” skal være en del af alle aktiviteter. Hvad bliver det næste?

GAIA Forfatterne er med i GAIA-netværket, som i Norge gennem mere end 30 år har været arnestedet for diskussionerne om økologi, arkitektur, samfund og livsstil. GAIA-folkene er skeptiske over for den ensidige satsning på passivhuse. De mener, der er flere veje til målet. Ideen om passivhuset hviler på en tyrkertro på, at alt kan klares med teknologi og kontrol. Men der skal jo bo mennesker i husene, og mennesker er fejlbarlige. Derfor sættes der i bogen spørgsmålstegn ved de løsninger, der forudsætter en pletfri dagligdag, hvor teknikken kører,

og menneskene opfører sig eksemplarisk. I stedet argumenteres der for enkle og robuste løsninger, som brugerne kan overskue at deltage i.

Norge Langt ude i landskabet skal hytterne nu ventileres. Det betyder strømkabler igennem uberørt natur til hytter, der gennem århundreder har været drevet bæredygtigt. En livscyklusberegning på en fjeldhytte med brændeovn og mindre isolering viste sig at have et mindre CO2 udslip over 50 år end en tilsvarende hytte opført efter bestemmelserne i den norske byggevedtægt!

Ventilation med måde Er der overfokusering på energi! Gaia-folkene har en kættersk indstilling til teknologi. Selvfølgelig skal der ventileres i en række tilfælde. Men ”Selve ventilasjonsbehovene kan reduseres betragteligt ved å velge sunne materialer, regulere fukt også med materialene, behovsstyre luftmengdene og ved å benytte naturlig ventilasjon mesteparten av eller hele året.” Det er den samlede miljøbelastning som må løses.

Det tager Bjørn Berge – grand old man inden for feltet - sig af som speciel guest star i bogens afsluttende kapitel. Han bringer et uforglemmeligt eksempel på sin kritik af de statsstyrede ventilationsbestemmelser. ”Man kan lure på hvor det bliver av feromonerne i et soverom, som skal ventileres etter byggeforskriftens krav om 25 m3 friskluft pr time pr sengeplass.” Man ser for sig et baby-boom 9 måneder efter, hvis strømmen går.

GAIA 2 GAIA-folkene leder således efter den dybgrønne helhedsorienterede arkitektur, som går dybere end dagens passivhustrend. Et godt hus skal være et lavenergibyggeri opført af sunde og naturlige materialer. Og så robuste at man kan leve med småfejl, teknologiske svigt og lidt unøjagtig brug. På mange måder i slægt med principperne i gammel byggestil. Chris Butters og Bente Nuth Leland: Fra passivhus til sunne hus. 192 sider. Kr. 280,-. GAIA agenda forlag 2000.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

35


>

AF KNUD ANKER IVERSEN

Lær af

Hvide Sande

6. april 2013 gav Danmarks Vindmølleforening årets vindmøllepris til vindmølleprojektet på havnen i Hvide Sande.

I Hvide Sande i Vestjylland er de glade for deres tre megamøller. Det lokale ejerskab giver dem økonomi til at udvikle byen. Når talen falder på vindmøller, er der to måder, man kan reagere på. Enten på automatikken: ”Vindenergi er godt bare ikke her, hvor møllerne er grimme og larmer.” Eller ”lad os da tjene penge på dem og bruge dem som et aktiv i lokalsamfundet.” Det første har været en automatreaktion mange steder ba”Udover at investeringen seret på få, men effektivt mari møllerne er tjent hjem kedsførte historier om folk, der på få år, har de også i har fået deres nattesøvn og/ kraft af ”grøn ordning” fået foræret godt 800.000 eller udsigt forstyrret. kroner, som kan bruges Det andet var reaktionen i som et miljøløft til Hvide Sande, da talen faldt på, lokalsamfundet. I kraft at der på havnen – 700 meter af ”grøn ordning” får et fra byens centrum – kunne plalokalsamfund 88.000 kr. ceres tre gigantiske møller, der pr. megawatt, som de kan kunne levere strøm nok til tre bruge almennyttigt uden modregning.” byer af Hvide Sandes størrelse. Der var selvfølgelig nogen der protesterede – herunder 36

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

Danmarks Naturfredningsforening – men langt hovedparten af byens befolkning fangede hurtigt, at her var der potentiale for positiv vækst i lokalsamfundet.

Kloge vestjyder I Hvide Sande tog de mølleprojektet til sig. De overlod det ikke til en fremmed projektudvikler at sætte processen i gang og få møllerne solgt. De etablerede en erhvervsdrivende fond som tog sig på at styre processen så møllerne havde lokalt ejerskab. De gik i gang med at sælge andele og kunne – uden problemer – have solgt det dobbelte antal. Udover at investeringen i møllerne er tjent hjem på få år, har de også i kraft af ”grøn ordning” fået foræret godt 800.000 kroner, som kan bruges som et miljøløft til lokalsamfundet. I kraft af ”grøn ordning” får et lokalsamfund 88.000 kr. pr. megawatt, som de kan bruge almennyttigt uden modregning.


Grøn ordning Når der opstilles nye vindmøller i en kommune, har den pågældende kommune mulighed for at søge om tilskud efter grøn ordning til initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn.

Efter Grøn Ordning gives der tilskud til: - Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen - Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at fremme accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen

Lokalt engagement – lokal gevinst En mølle er nu en gang kønnest, når man ved, at hver gang den snurrer rundt, så er det penge lige ned i foret. Vestjyderne er jo ikke dumme, og de ved, at det ikke alene er forståelsen for, at vi skal udfase den fossile energi, der driver menneskers holdning til vindmøller. Det handler også om penge. Der er dog ikke udelukkende tale om privat økonomisk vinding til de godt 350 lokale mølleejere. Der er også tale om, at møllerne giver afsæt for en erhvervsmæssig udvikling af lokalsamfundet. Lokalbefolkningen ejer 20% af møllerne, mens de 80% er ejet af en erhvervsdrivende fond, der har til formål at sikre erhvervsudviklingen i Hvide Sande og omegn. At det er en lokal erhvervsfond og ikke et stort københavnsk energiselskab, der ejer rest-andelen, er helt givet med til at understøtte den folkelige opbakning.

Sidegevinst: to nye moler Andre lokalsamfund, der er egnede til landbaserede vindmøller, kan givet lære noget af denne konstruktion. Man skal ikke se bort fra, at en del lokal modstand netop kan hænge sammen med, at møllerne

er noget man ”får trukket ned over hovedet”. At andre scorer gevinsten ved mølleopsætningen og driften. I Hvide Sande bruger den erhvervsdrivende fond de løbende indtjeninger fra strømsalget til at udvide og forbedre havnen og således sikre en større aktivitet til byen. De får bygget to nye moler og uddybet havnebassinet og vil – i kraft af den større havn – kunne påregne 70 nye arbejdspladser. Fx til udskibning af vindmølledele til havmøller. Andre lokalsamfund bør kunne lade sig inspirere af de gæve vestjyder. Ikke nødvendigvis til etablering af kæmpemøller – mindre kan vel gøre det – men til at gå sammen om løsning af det stadig mere påtrængende problem som afhængigheden af den fossile energi giver os. Og ved den lejlighed tilføre lokalsamfundet nye muligheder og nye kræfter. Øvelsen består så i at knytte mølleetableringen eller solcellelauget til lokalsamfundet og modvirke at tjene udviklingsselskaber løber med projektet og pengene. Knud Anker Iversen er daglig leder af Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup. Kilde: Kristeligt dagblad den 27.12.2012

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

37


>

AF LISE NIELSON

Gult lys til solvarmeprojekter Betydelige danske solvarmeprojekter har i årevis været bremset af den høje kalkulationsrente, som er dikteret af Energistyrelsen, på ordre fra Finansministeriet. Nu er serveretten tilbage hos fjernvarmeværkerne. Hvornår kan det betale sig at investere i sol og vind? Svar: Det afhænger af kalkulationsrenten. Kalkulationsrenten bestemmer nemlig nutidsværdien af en investering, og den skal være positiv, ellers kan der ikke gives tilladelse til, at anlægget opføres. Eller rettere sagt, så kan andre aktører på fjernvarmemarkedet gøre indsigelse mod anlægget og derved bremse eller helt forhindre, at investeringen foretages.

Finansministeren er noteret for at ville sænke kalkulationsrenten inden sommerferien, fra det nuværende kunstigt høje niveau på 5% til 3,5 eller måske endda 3%, som i vores nabolande. Det er værd at bemærke, at øvelsen indgår i regeringsgrundlaget fra 2011, og derfor har været imødeset længe. Rentesænkningen har massiv betydning for en lille håndfuld solvarmeprojekter, der har samlet støv i de seneste år. En lavere rente betyder, at anlæggets drift kan vise en fornuftig økonomi, hvilket naturligvis er vigtigt for at give grønt lys til at etablere udstyret. Hos Rambøll, der er rådgiver på de tre største solvarmeprojekter, som nu har udsigt til at komme ud af syltekrukken, glæder chefkonsulent Flemming Ulbjerg sig over, at man nu kan komme videre med den nødvendige omstilling til solvarme i kraftvarmen.

Projekterne i Gram, Løgumkloster og Vojens er langt i projekteringen. Således er udvidelsen af anlægget i Gram klar til endelig godkendelse, mens Løgumkloster er klar til at gå i udbud lige så snart der kan gives grønt lys for en kalkulationsrente under 5%. På Gram Fjernvarme betyder udvidelsen, at solvarmen fremover vil dække 56% af varmebehovet i Gram mod 15% i dag. Det fører til en årlig CO2-besparelse på 7.200 tons. Driftsleder Lars Damkjær fortæller, at man nu går efter at blive den billigste fjernvarmeproducent i Danmark. Og med den forhåbentlig snarlige opførelse af det nye solvarmeanlæg kan det danne basis for, at ambitionen går i opfyldelse. Tegning: Ina Graneberg

38

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013


AF LEA MUNKHOLM

<

For enden af vejen ... Inspirationen til energiforbedringer blomstrer, når Energitjenesten rykker ud til grundejerforeningerne og laver rådgivning.

produkter, fordi det giver en større forståelse for, hvad de skal vælge. Efterfølgende kan de hen over hækken diskutere de forskellige tiltag, og dermed inspirere hinanden til endnu flere energibesparelser.”

Kolde fødder Vi henter vores inspiration til at lave energiforbedringer i vores bolig mange steder fra. Ofte er den bedste inspirationskilde at snakke med venner, familie og naboer, som allerede har foretaget energiforbedringer. Deres erfaringer om investering, besparelser og forbedringer af indeklima virker langt mere tillidsvækkende end reklamerne fra producenter og leverandører. Netop disse erfaringer bruger Energitjenesten nu i en ny kampagne til grundejerforeninger og landsbyer.

Kaffe på Frederiksborgvej En kold forårsdag i begyndelsen af april har Energitjenesten opsat en udstillingstrailer på Frederiksborgvej i København og inviteret den lokale grundejerforening til at komme og blive inspireret til energiforbedringer i deres boliger. Med en kop kaffe i den ene hånd og den anden hånd dybt begravet i forskellige isoleringsmaterialer bliver det en god dialog med energirådgiveren, som lystigt fortæller om de forskellige muligheder, der er for energiforbedringer ud fra boligejerens behov. Energitjenestens udstillingstrailer indeholder eksempler på forskellige isoleringsmaterialer, vinduesløsninger, pumper, solcellepaneler, solfangere, sparebrusere mv. Derudover medbringer Energitjenesten en lang række informationsmaterialer om energiforbedringer. Energirådgiver Janus Hendrichsen fortæller: ”Det giver rigtig meget inspiration, når boligejere kan stå og mærke på de forskellige

Blandt de mange deltagere er Birgitte Mølgaard Nielsen. Hun har indvilliget i at få et kort energitjek af sin bolig for at blive klogere på, om hun kan lave nogle forbedringer. Hun bor en patriciervilla fra 1922, hvor hun har sat en ære i at bevare husets udtryk. I huset sidder de originale vinder, men hun har fået sat forsatsvinduer op indvendigt for bedre at kunne holde på varmen. Birgitte Mølgaard Nielsen fortæller: ”Jeg har fået lavet hulmursisolering og sat forsatsvinduer på mine gamle vinduer, men alligevel har jeg store problemer med fodkulde. Jeg vil gerne blive klogere på, hvad jeg kan gøre for ikke at fryse om fødderne.” En gennemgang af Birgitte Mølgaard Nielsens hus viste, at krybekælderen er helt uisoleret, og det er årsagen til, at hun fryser om fødderne. Da krybekælderen ikke er høj nok til at opsætte isolering, fik hun anbefalet at brække gulvet op og isolere gulvet med 400 mm isolering samt lave gulvvarme. Birgitte Mølgaard Nielsen: ”Det er en stor opgave at brække gulvet op og isolere det, men hvis det betyder, at jeg helt kommer af med fodkulden har det stor værdi. Desuden vil jeg også få fjernet mine radiatorer, hvilket vil give bedre mulighed for at møblere min stue. Det råd er absolut noget jeg vil overveje om, vi skal gennemføre til sommer.” Lea Munkholm er fagansvarlig i Energitjenesten. Hvis du er interesseret i et lignende arrangement, så ring 70 333 777. Foto: Lea Munkholm

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | sommer 2013

39


Skybrudssikring tager tid Dansk Byggeri, 22. maj 2013 København fik nærmest et chok da skybruddet ramte i 2011 og satte store dele af byen og infrastrukturen under vand, men den gode side af hændelserne i 2011 er, at det var med til at sætte yderligere gang i skybrudssikringen. København og Frederiksberg præsenterer nu en omfattende skybrudsplan. Den giver Danske Anlægsentreprenører anledning til at pege på, at de eksisterende anlæg også skal være i topform, hvis de værste skader skal undgås, inden skybrudsplanen kan realiseres.

Solcelleklemmen TEKNIQ Installatørernes Organisation 22. maj 2013 De boligejere og professionelle investorer, som er kommet i klemme i forbindelse med nye regler på solcelleområdet, er nu reddet på målstregen. Overgangsproblemerne på solcelleområdet er løst, efter klima-

energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R), sammen med partierne bag energiforliget, netop er kommet med et oplæg, der sikrer en fair overgangsordning for solcelleejere, der er kommet i klemme i forbindelse med de nye regler.

Ifølge Berlingske er energibranchen frustreret over ministerens slingrekurs, og formanden for Dansk Solcelleforening, Jørn Bue Madsen, kommenterer blandt andet, at Martin Lidegaard i sidste uge udtalte, at ”vindenergi er halv pris af sol.”

Lidegaard beskyldes for at prioritere vind over sol

Kina på vej mod loft over CO2-udledninger

Berlingske Tidende, 22. maj 2013

Dansk Energi 22. maj 2013

Energiminister Martin Lidegaard har på få måneder ændret de private støtteordninger til vedvarende energi flere gange. Først stod de såkaldte solcellebaroner for skud, men nu barberer han støtten til husstandsvindmøller, skriver Berlingske. Hidtil har ejerne ad husstandsmøller modtaget 2,50 kr. per solgt kWh, hvilket næsten er det dobbelte af, hvad ”solcellebaronernes” afregningspris var. Nu skal et lovforslag imidlertid nedsætte støtten til de største husstandsmøller markant, men de mindste beholder stadig den høje støtte.

Kinas magtfulde National Development and Reform Commission (NDRC) planlægger ifølge kinesiske aviser at sætte et definitivt loft over landets udledninger af drivhusgasser fra 2016. ”At Kina vil sætte mål er en rigtig god nyhed. Det bliver spændende at se, hvordan kineserne vil konkretisere deres planer, og vi kan kun håbe på et højt ambitionsniveau,” siger afdelingschef Charlotte Søndergren fra Dansk Energi. ”Kina og USA er verdens to største CO2-udledere, så de skal med i den næste globale klimaaftale. Den gode

Jordvarme eller luft/vand Spar mere end 50% på varmeregningen - iGRATIS forhold til gas og olie

ENERGIBEREGNING

Vi beregner din besparelse ved Mere end 30 år som dansk producent af varmepumper, jordvarme såjordvarme sammenlignet med din vel som luft/vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for nuværende varmekilde og udarbejder et boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft–og tilbud altvand. inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Mere end 30 år med varmepumper, jordvarme såvel som luft/ vand-varmepumper, har gjort DVI førende i branchen for boligopvarmning med vedvarende energikilder fra jord, luft og vand.

GRATIS

• Bestil besøg af en af vores forhandlere eller kunderådgivere allerede i dag

• Vores 30 år som dansk producent af varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

HVAD NU HVIS...

besøg Bestil af en af vores for• Vi har forhandlere over hele landet handlere eller kunderådgivere allerede i dag • Gratis rådgivning og uforpligtende tilbud

har forhandlere Vi over hele landet

rådgivning Gratis og uforpligtende tilbud

30 år Vores med varmepumper er din garanti for et velfungerende anlæg

• DVI er ligeledes førende i store anlæg til foreninger,

...din have er for lille til jordvarme?

Så har vi en varmepumpe, som optager varmen fra ude- Det giver glade og trygge kunder! luften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

Hvad vil det koste Hvad nu hvis...din Hvad have vil det koste forScandig? for dig? koden med din smartphone, Scan koden med din smartphone, er for lille til jordvarme? – det giver glade og udfyld skemaet og

udfyld skemaet og så laver vi et gratis og

Så har vi en varmepumpe, som optager varmen laver vi gratis uforpligtende tilbud til dig såi løbet af et 3 dage. trygge kunder! og uforpligtende fra udeluften i stedet for jorden. Besparelsen bliver lidt mindre, men er et rigtig godt og miljøvenligt alternativ til jordvarme.

tilbud til dig i løbet af 3 dage.

ENERGIBEREGNING

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk og find en forhandler i nærheden af dig.

Vi beregner din besparelse ved jordvarme sammenlignet med din nuværende varmekilde og udarbejder et tilbud – alt inkluderet! Ring og hør mere: 98 35 52 44

Ring nu på tlf. 98 35 52 44 eller se mere på www.jordvarme.dk

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI


nyhed fra USA er, at Californien nu har et velfungerende marked, hvor CO2-forurening har en pris – modsat i Europa, hvor priserne er i bund,” påpeger Charlotte Søndergren.

Overgangsordning for solceller Energy Supply, 23. maj 2013 - Der er en del husejere som uforskyldt er kommet i klemme. Dem hjælper vi nu, og det glæder mig, siger Martin Lidegaard. Forligspartierne valgte den 20. marts at sænke støtten til store kommercielle solcelleparker. Lovindgrebet skete, fordi investorer havde planer om at bygge et meget stort antal solcelleanlæg på bar mark. Ifølge solcelleaftalen fra sidste år må anlæggene ikke være på over 400 kW, hvis de skal modtage den midlertidigt forhøjede støtte på 1,30 kr./kWh. Men en række investorer havde planer om at omgå reglerne ved at dele parken op i en række mindre anlæg, som skulle placeres ved siden af hinanden.

Med lovindgrebet vil den midlertidigt forhøjede sats på 1,30 kr./kWh kun gælde for solcelleanlæg, der bliver etableret på taget af bygninger. Hvis anlægget er under 6 kW pr. husstand og er tilsluttet husstandens forbrugsinstallation, vil det dog forsat kunne etableres på jorden og få den midlertidigt forhøjede støtte. Større anlæg på bar mark vil få 0,60 kr./kWh i 10 år. Nogle investorer var nået langt i processen, da forligspartierne greb ind. De vil nu blive sikret mod at lide økonomisk skade. Hvis man opfylder en række kriterier, vil man få den midlertidigt forhøjede sats på 1,30 kr./kWh. Det anslås, at der vil blive etableret 50100 MW solceller inden for overgangsordningen.

faldet med 31 pct., og udledningen af CO2 i 2012 er den hidtil laveste. Alle danske stationære kvotevirksomheder har returneret kvoter inden for fristen. Den samlede CO2-udledning fra de danske stationære kvotevirksomheder var i 2012 18,2 mio. ton – ekskl. udledningen fra luftfart. Det er et fald på 15 pct. i forhold til 2011. Den gennemsnitlige CO2 udledning i anden kvoteperiode 2008-2012 faldt 22 pct. sammenlignet med udledningen i første kvoteperiode 2005-2007. De luftfartsoperatører, som administreres i Danmark og som for 2012 har været omfattet af kvotelovens krav om rapportering af CO2, stod for en udledning på 1,3 mio. ton CO2.

Laveste CO2-udledning siden kvoteordningens start

www.dvienergi.com

Energistyrelsen, 23. maj 2013 Siden EU’s kvoteordning trådte i kraft i 2005, er danske stationære kvotevirksomheders udledning (ekskl. fly, red.)

Varmepumper Nye varmepumper sparer markant på energien i større byggerier Nu lancerer DVI energi – tidligere Dansk Varmepumpe Industri – en ny serie af store luft-vand varmepumper med op til 200 kW effekt.

>


”Luft-vand varmepumper med så høj effekt er rigtig interessante, når man vil spare markant på energien i større bygninger, fortæller projektchef Mads Hougaard fra DVI energi. ”Der kan opnås så store energibesparelser, at anlægsinvesteringen typisk er tilbagebetalt i løbet af 2-5 år.”

Skifergas

Havene optager mere CO2 end troet U-landsnyt 21. maj 2013 En gruppe forskere mener, at havene optager mere kuldioxid end forventet, og at det er årsagen til, at den hastige stigning i temperaturerne er bremset. Risikoen for ekstreme varmegrader på kloden er (lidt) mindre i de kommende årtier, end hvad man har frygtet.

Süddeutsche Zeitung, 20. maj 2013 ”Amerikanerne har kun et træt smil til overs for europæernes skepsis,” lød overskriften på artikel i ”Süddeutsche Zeitung” Emnet var udvinding af skifergas. Amerikanerne har oplevet en vældig økonomisk fremgang i områder med skifergas. Polakkerne vendte skuffede hjem fra EU-mødet i Bruxelles 19. maj. Polakkerne havde håbet på at få grønt lys til udvinding af skifergas ved fracking-metoden. Polen menes at have enorme mængder af skifergas i undergrunden.

2.200 grønne arbejdspladser til Vestjylland RB Biogasprojektet i Maabjerg ved Holstebro vil medføre milliardinvesteringer og kan ifølge Maabjerg Energy Concept skabe godt 4.000 jobs under anlægsfasen og ca. 2.200 varige arbejdspladser, når anlægget er færdigt. ”Med det her projekt bliver der skabt grøn vækst og grønne arbejdspladser i Danmark, og jeg ser frem til at projektet kan realiseres. Det er et meget lovende projekt, der bruger lokale råvarer som

halm, husdyrgødning og almindeligt husholdningsaffald til at gøre Holstebro og Struer Kommuner selvforsynende med varme uden brug af fossile brændstoffer som olie og kul, samtidig med der bliver skabt nye arbejdspladser,” siger miljøminister Pia Olsen Dyhr. Godkendelsen betyder, at Maabjerg Energy Concept kan nå at ansøge EU om medfinansiering af projektet.

Vigtig meddelelse til alle der bruger el Energistyrelsen 30. maj 2013 El-reguleringsudvalget har den 30. maj 2013 afleveret sin anbefaling til Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om den fremtidige forsyningspligtregulering. Udvalget anbefaler at ophæve systemet med forsyningspligtige virksomheder for afgrænsede geografiske områder og særlig prisregulering kombineret med en ny og forbedret elprisportal og flere andre tiltag, som skal understøtte forbrugernes stilling på elmarkedet.

Enkel og effektiv isolering Ring for gratis tilbud eller nærmeste isolatør på tlf.: 48 14 11 88 www.papiruld.dk

• 12 års produktgaranti • 100 % afskrevet inden for 10 år • 25 års ydelsesgaranti • Tysk certificering og kvalitet • Driftstabsforsikring

• Kontakt os for et godt tilbud

Bycenteret 202 • 5330 Munkebo • Tlf.: 70 25 10 06 • www.rhein-solar.dk


Et enigt udvalg anbefaler, at det særlige, offentligt regulerede forsyningspligtprodukt afskaffes, så priserne fremover fastsættes på markedsvilkår. Systemet med særlige eneretsbevillinger til forsyningspligtvirksomheder for afgrænsede geografiske områder foreslås også afskaffet. Samtidig forpligtes alle elhandelsselskaber til mod betaling at forsyne alle husholdningsforbrugere, der anmoder herom med elektricitet. Betaling for den monopolbaserede transport af el vil fortsat være omfattet af prisregulering, ligesom skatter og afgifter naturligvis ikke er påvirket. Med forslaget vil de nuværende, geografisk opdelte forsyningsområder blive brudt op. Det ventes at fremme konkurrencen mellem elleverandørerne. Det er udvalgets opfattelse, at de foreslåede ændringer vil motivere flere forbrugere til at være aktive på elmarkedet og hermed skærpe konkurrencen til fordel for alle forbrugere. Forslaget vil samtidig være en administrativ forenkling for virksomhederne og myndighederne.

Ret og vrang om madbenzin VedvarendeEnergi om MS-kampagnen ”Vi er enige med Mellemfolkeligt Samvirke i, at vi i Europa ikke skal importere biobrændsler fra udviklingslande og derved bidrage til den store konkurrence på landbrugsjord, som har mange negative konsekvenser. Men vi er ikke enige i, at vi skal standse brugen af biobrændsler.” Sådan skriver NGO’en VedvarendeEnergi i en kommentar til den seneste debat på U-landsnyt.dk om brugen af såkaldt madbenzin. ”Man kan ikke give de danske og europæiske politikeres beslutninger om at skabe et stort marked for biobrændsler skylden for, at nogle store virksomheder fra hele verden stjæler jord fra fattige bønder i u-landene. Det er for forsimplet,”

til fossil energi også i udviklingslande, der bruger enorme summer på at importere olie og benzin. Et land som Mali importerer fossilt brændsel for en værdi, der svarer til 1/3 af bruttonationalproduktet. Der er et kæmpe udviklingspotentiale, også for fattige småbønder, i at erstatte den import med eget produceret biobrændsel og samtidig reducere udslippet af drivhusgasser. Det afhænger helt af, hvordan det sker. Uanset hvad skal MS have ros for at tage emnet op i en kampagne. Interesserede kan bl.a. høre Nils Brøgger Jakobsen fra MS og Anne Grete Holmsgaard, der har kritiseret MS’ kampagne, debattere på VedvarendeEnergi’s debatmøde: ”Redder vi verden eller tager vi mad fra fattige?” torsdag d. 13. juni på Folkemødet på Bornholm.

Eksemplet Mali U-landsnyt 30.maj 2013 Faktisk er der en rigtig god fidus i at fremme biobrændsler som erstatning

3 stærke fordele

– se dem alle på vores hjemmeside

• Papiruld fra CBI yder en højeffektiv isolering • Papiruld fra CBI sparer dig for både tid og penge • Papiruld fra CBI er miljø- og energirigtig isolering

www.cbidanmark.dk

RÅSTOF

Deadlines for annoncer: 3/13: 16. september 2013 4/13: 18. november 2013 1/14: 17. februar 2014 2/14: 19. maj 2014

>


Høj risiko for brud på EU-lov ved import af tømmer fra Ghana U-landsnyt 29. maj 2013 Tilladelser til fældning af skov i Ghana er et stort rod, og en del af tømmeret fra det afrikanske land kan dermed være illegalt. Importører risikerer derfor bøder eller fængsel for brud på EU’s tømmerlovgivning, der trådte i kraft i marts, skriver den internationale NGO Global Witness.

El-klubber ryster på hovedet Energy Supply 27. maj 2013 Forbrugerrådet meddelte 24. maj, at energiselskabet Energi Nord havde afgivet det bedste tilbud i forbindelse med initiativet ’Tænk Strøm’, der via såkaldte gruppekøb har til formål at skaffe forbrugerne bedre elpriser. Flere aktører i branchen kan ikke forstå, at Forbrugerrådet endnu engang vælger at kaste sig ud i et projekt, som

ifølge kritikerne kompromitterer rådets troværdighed som forbrugernes vogter, og et projekt som andre aktører på markedet kan gøre bedre.

Et godt energimærke gør huset mere værd JyllandsPosten 28. maj 2013 Argumentet har været brugt flittigt af både energivejledere og ejendomsmæglere, og nu slår en ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet fast, at der også er hold i påstanden. Ved at energirenovere, så boligen opnår et bedre energimærke, kan opnås en salgspris, der ligger omkring 800 kr. højere per kvadratmeter. Det betyder eksempelvis, at et hus på 165 kvadratmeter vil få en merværdi på 130.000 kr. Konklusioner • Huse med et højt placeret energimærke er i 2011 og 2012 solgt til en højere kvadratmetersalgspris.

• Energimærket har haft en selvstændig betydning for kvadratmetersalgsprisen, når der tages højde for betydningen af regionale forskelle, varmeforsyning og husets alder. Rapporten kan læses hos Statens Byggeforskningsinstitut.

Trafikkaos på motorvejen: 8 kilometer kø TV2, 31. maj 2013 kl. 09:07 Veritabelt trafikkaos på Køgebugt-motorvejen til og fra København, oplyser Vejdirektoratets Trafikinformationscenter til tv2.dk. - Ja, man kan rolige sige, at der er massive køer, oplyser pressevagt Jakob Riis-Petersen til tv2.dk. - Køerne strækker sig fra Kalvebod-broen på Køgebugtmotorvejen og helt ud til Vallensbæk. Det er omkring otte kilometer kø ind mod København, og man må også forvente problemer ud af København, forklarer han til tv2.dk. Køerne skyldes ekstraordinært vejar-

100% Vedvarende i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

Energiløsninger til private og erhverv

Montageløsninger til private og erhverv

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 41 info@jl-energy.dk www.jl-energy.dk

Falckvej 1 • 3730 Nexø • Tlf.: 56 44 31 41 info@solar-montage.dk www.solar-montage.dk


bejde på broen, som gør, at der modsat normalt kun er åbent i to smalle spor. Og det har altså givet massive køer i myldretiden, forklarer Jakob Riis-Petersen. - Der er også problemer på indfaldsvejene, som hænger sammen med motorvejen, forklarer han til tv2.dk. Seneste melding, fra omkring klokken 9.15, er, at det tager to timer at nå fra Vallensbæk og ind til byen.

Sidste nyt!

Diskonteringsrenten endelig sat ned – men for lidt Det Økologiske Råd, 31. maj 2013 Langt om længe har finansminister Bjarne Corydon indfriet regeringens gamle løfte om at sænke diskonteringsrenten. Den bliver nu sænket fra fem til fire procent i de første 35 år af et projekts levetid, og derefter nedtrappes den til tre procent de følgende 35 år. Efter 70 år ender den på to procent i resten af projektets levetid. Diskonteringsrenten er en beregningsteknisk størrelse, der fastsættes af Finansministeriet. Den er afgørende for rentabiliteten i langsigtede investeringer som for eksempel miljø- og klima- og energiprojekter, og derfor hilser Det Økologiske Råd rentenedsættelsen velkommen. ”Men fire procent er stadig alt for højt et niveau. Man burde starte på tre procent og slutte på én, sådan som vi længe har foreslået,” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege. Se artiklen side 38

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

Økologisk byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22


ENERGIVEJEN

• Solceller • Invertere • Varmepumper • Energirigtig belysning • El-biler • El-cykler • Energirådgivning/projektering • Diverse tilbehør og hjælpeprodukter

Energicenter

KSO

Your partner in the future… Horsensvej 91-93, 8660 Skanderborg • Tlf.: +45 86538600 E-mail: info@solar-panels.dk • www.solar-panels.dk Salgsafdeling: Lufthavnvej 70, 5270 Odense N.

RÅSTOF

· Terasseoverdækninger · Carporte · Glasafskærmninger med og uden solceller

Tel.: +45 7020 8100 | info@solarglas.dk

www.solarglas.dk


NÅR KONTORET SUMMER, OG PRINTEREN ER I FULD GANG, SPARER DU FOR ALVOR PENGE MED SOLCELLER

Ring 89 32 25 28 eller læs på ok-solceller.dk

Når I har et solcelleanlæg, foregår afregningen time for time. Det betyder, at det bedst kan betale sig at bruge strømmen i samme time, som den produceres. Det er derfor, vi siger, at I for alvor sparer penge med solceller, når der er godt gang i kontoret. Hos OK har vi stor erfaring med installation af solcelleanlæg til kommuner og andre

virksomheder og vil gerne fortælle jer mere om, hvad vi kan tilbyde. Ring til os på 89 32 25 28 eller tjek www.ok-solceller.dk, hvor I bl.a. kan læse, hvorfor det er så vigtigt at vælge en solid leverandør, der også er på markedet om 25 år.

Energien er jeres


GAVER TIL KLODEN For kr. 100,- kan du støtte et projekt i Mali, hvor VedvarendeEnergi hjælper kvinder med at fremstille energieffektive lerkomfurer. Den nye type lerkomfur sparer 25-30% energi. Det letter presset på skovens ressourcer og giver kvinderne mere tid til andre gøremål. www.ve.dk/gaver-til-kloden.html

Bliv medlem

VE-butikken:

OPHØRSUDSALG

(Så længe lager haves)

For 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

Solcelleradio 2 for kr. 100,-

Vindmøller 2 for kr. 100,-

Bestil via hjemmesiden www.ve.dk/butik Prisen er inkl. moms, excl. Forsendelse.

Stavlygte 2 for kr. 100,-

Springvand 2 for kr. 400,-

Bliv medlem og støt denne udvikling! Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller emaile til ve@ve.dk.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.