Vi har energien 2009 -Omstilling til bæredygtig energi på 20 år by VedvarendeEnergi

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 1

Vi har energien 2009

Omstilling til bæredygtig energi på 20 år

Udgivet af OVE og SEK · OVEs forlag

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 2

100% vedvarende energi om 20 år . Dansk energi

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . .

Vedvarende Energi og folkeligt engagement Velkommen til det fleksible energisystem .

. . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

MedVindsfond og stop for nye tværnationale kabler Udbygning til 10.000 MW vindkraft Mere fjernvarme

Afvikling af kulkraften

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Farvel til oliefyret i 2015

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fremtidens hus styrer energiforbruget

. . . . . . . . . . . . . .

Passive og aktive huse – vi kan hvis vi vil .

. . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvert tag sin solvarme og sine solceller . Energimål i den fysiske planlægning Bæredygtig biomasse .

. . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et bæredygtigt energisystem i 2030

En by på vej mod 2030

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Energi og klima – de globale problemer .

. . . . . . . . . . . . .

CO2 lagringens dyre gøgeungeeffekter

30 32

. .

. . . . . . . . . . . . . .

Atomkraft er en uetisk og ikke bæredygtig energiform

. . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vi skal have EU og resten af verden med . Vi har energien – en politisk opfordring Forfatterne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Væksthuse som energiproducenter

Vi er i gang

Mindre strøm - samme udbytte .

Bæredygtig transport

. . . . . . . . .

Energirenovering som bæredygtig krisepakke.

Bæredygtig produktion .

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 3

100% vedvarende energi om 20 år Hvis vi ikke gør en meget kraftig ind-

brug for, hvis vi skal sikre en bæredyg-

På de følgende sider har vi sammen

sats for hurtigt at reducere drivhus-

tig udvikling.

med forskere og fagfolk også givet

gasudslippene, er der stor risiko for at

En omstilling på 20 år kan lyde

vores bud på de beslutninger, der er nødvendige for omstillingen.

klimaet ændrer sig katastrofalt og

drastisk; men mulighederne er der,

uigenkaldeligt. Vi er på vej mod et

hvis der satses målrettet på energibe-

globalt klima, som er langt varmere og

sparelser og vedvarende energi. Hvor-

I Danmark har vi før vist, at vi kan

mere kaotisk, end vi har set i den tid,

dan det kan gøres, kan man læse om

gennemføre ambitiøse omstillinger, og

menneskene har været på jorden.

på de følgende sider og i detaljer på

være et foregangsland for en global

Samtidig er de billige energiressourcer

OVEs hjemmeside. Det vil kræve en

omstilling. Et eksempel er, at Danmark

ved at være brugt op. Selv om vi er

lang række politiske beslutninger, be-

på blot 10 år, fra 1985 - 1995, blev glo-

midt i en økonomisk krise, stiger olie-

slutninger om at bruge energien mere

balt førende inden for vindkraft. Jo

prisen igen, og også kul og gaspriser

effektivt, energirenovere vore huse,

længere vi venter, jo større bliver pro-

er på vej op. Det er blot et af mange

bruge mere vedvarende energi, inve-

blemerne, både i Danmark og globalt.

tegn på, at det er slut med både rige-

stere i et fleksibelt energisystem m.m.

lig og billig fossil energi. Hvis vi ikke

Det vil også kræve, at vi indretter

reducerer forbruget kraftigt, vil marke-

vores samfund lidt smartere, bruger

det presse priserne meget højt op.

mindre tid i bilerne, og lader miljøomkostningerne slå igennem i priserne.

Derfor foreslår vi fra Organisationen for Vedvarende Energi, at Danmark skal sætte et mål om at blive fri for fossil energiforbrug i 2030 - om kun 20 år. Danmark skal så forsynes med egen, vedvarende energi. Det er der

OVEs bestyrelse

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 4

Dansk energi Omstillingen til bæredygtig energi skal støttes af folkelige initiativer og ejerskab i energiforsyningen

vindmøller er opstillet af vindmøllelaug, der er dannet af aktive forbrugere.

Manglende indsigt i det komplekse energisystem

BESLUTNINGERNE: For at starte omstillingen til 100% vedvarende energi indtil 2030 foreslår OVE en række væsentlige beslutninger. Staten er en afgørende part i alle beslutningerne; men alle parter i samfundet skal med.

Af Lotte Holmberg Rasmussen

De lokale generalforsamlinger og

Allerede i dag har Danmark ikke bare

bestyrelser er ikke altid klædt på til

et af de mest decentrale energisyste-

at foretage beslutninger om fx inve-

mer, men også et af de mest demo-

steringer i nye produktionsenheder.

kratiske, når det gælder energiforsy-

Endnu sværere er det for aktive for-

ningen i de mindre byer. De mindre

brugere, der ønsker at starte nye,

ningerne skal ikke bare være med til

kraftvarmeværker og fjernvarmevær-

lokale fjernvarmeanlæg, opstille

at oplyse, men også inddrage andre

ker i Danmark er forbrugerejede eller

vindmøller etc. Det skal der rådes

interesserede og gøre det nemmere at

kommunale. Forbrugerne vælger på

bod på. Den folkelige, demokratiske

handle lokalt i fællesskab. De skal ak-

demokratisk vis en bestyrelse, der er

deltagelse må støttes af bedre sam-

tivere et folkeligt medspil og modspil

ansvarlige for drift og investeringer.

arbejde og kommunikation mellem

til forsyningsselskaber, kommunal-

Friheden til at foretage investeringer

energiplanlæggere, lovgivere og be-

planlæggere, kraftværks-ejere og an-

er dog begrænvset bl.a. af de pålæg,

folkning. Forbrugereje må også ud-

dre professionelle aktører.

som værkerne har fået mht. type af

vides, så flere har mulighed for at

værk og brændsel.

deltage i beslutninger om deres

lokale energiog miljøforeninger bl.a.

fremtidige energiforsyning.

med hjælp fra energiog miljøkommu-

Generalforsamlinger og bestyrelser fokuserer i dag hovedsageligt på at

nikatorer med erfaring i lokal, demo-

holde varmeprisen lav, men rundt om i

Lokalt engagement

landet spirer en interesse i at at om-

For en demokratisk omstilling til

lægge til vedvarende energi som er-

vedvarende energi er det vigtigt, at

statning for de fossile energikilder.

der er mulighed for at engagere sig

Også elforsyningen er delvist for-

lokalt. Dette kan ske gennem en

brugerejet: mange eldistributionssel-

styrkelse af lokale foreninger, der

skaber er forbrugerejede, og mange

med aktiv og frivillig folkelig deltagelse arbejder for omstillingen af den danske energiforsyning. Fore-

4 VI HAR ENERGIEN 2009

Der er derfor behov for at støtte de

kratisk organisering.

■

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 5

Vedvarende Energi og

folkeligt engagement Når forbrugeren har andel i energiproduktionen, stiger ansvarligheden for bæredygtighed og et renere miljø.

folk, der forbruger energi. En nyttig maskine, der hjælper med det hårde arbejde, det er at skaffe energi til huse”. Med denne begrundelse blev de nye vindmøller introduceret til Samsø. Samtidig var der den ”folke-

Af Søren Hermansen

lige” mulighed for at købe andele i en

Hvordan får man folkelig opbakning til

mølle. Faktisk er der en skattemæssig

vedvarende energi? Spørgsmålet stil-

fordel i at købe andele. Som et poli-

les ofte, men det er ikke altid, det er

tisk incitament er der et personfra-

så enkelt at svare på. Vedvarende

drag på 3000,- for ejere af andele i

energi præsenteres ofte som installati-

vindmøller. Denne skatteordning er et

oner i landskabet eller fordyrende in-

vigtigt politisk virkemiddel til at

vesteringer i en sag, der også ofte

fremme folkelig deltagelse. Sammen

stilles kritiske spørgsmål til – nemlig

med en politisk beslutning i energifor-

spørgsmålet om menneskets indfly-

ligene om fastprisaftaler for vindmøl-

delse på klimaet.

lestrøm er der mulighed for almen

På Samsø har der siden 1997 været

BESLUTNINGER: Stop for salg af statslige og kommunale energiforsyninger til private investorer. De offentligt ejede selskaber omlægges til forbrugerejede selskaber. Styrkelse af de lokale energiog miljøforeninger i Danmark, bl.a. med energiog miljøkommunikatorer, for at involvere flest mulige i omstillingen til bæredygtig energi. Informationskampagner om hvordan man kan deltage i omstillingen til et bæredygtigt energisystem og støtte til opstart af forbrugerejet energiforsyning inkl. vind-, bølge-, og solcelleanlæg.

deltagelse i vindmølleinvesteringer.

en 100% vedvarende energiplan, der

Miljøspørgsmålet er herefter nem-

har gjort Samsø selvforsynende med

mere at tale om. Kan man eje en an-

vedvarende energi på 10 år.

del i en vindmølle, er det straks nem-

med uden ansvar for en ren produk-

mere at acceptere den i landskabet.

tion til gavn for miljøet. Andelstanken

Med behørigt hensyn til landskabelige

er den bedste vej til folkelig delta-

Det har krævet en masse folkelig opbakning!

interesser er der en tydelig sammen-

gelse. Dermed bliver forbrugeren også

Andele – en fordel

hæng mellem ejerskab i vindmøller og

producent, og der bliver skabt gro-

Samsø har en historisk tilknytning til

generel accept af en mølle som

bund for at tale om bæredygtighed og

vindmøller. Allerede for 300 år siden

”nabo”. Møllen ser ligesom bedre ud,

renere miljø også hjemme hos den en-

stod de første vindmøller og malede

og den lyder ikke så slemt, når man er

kelte familie.

korn på øen. Nyttige maskiner, der

medejer.

■

hjalp folk med den hårde opgave med dag er sagen i teorien den samme.

Politikerne og andelsbevægelsen

Spørgsmålet om, hvorfor vi skal have

Folkeligt engagement er tæt forbun-

møllerne, bliver besvaret med: ”De

det med politisk opbakning. Det kan

nye møller producerer elektricitet til

ikke nytte at tale om folkelighed, hvis

at få formalet kornet til mel og foder. I

energiproduktionen udelukkende udføres af elforsyningsselskaberne. Det gør folket til kunder i butikken og der-

VI HAR ENERGIEN 2009 5

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 6

Velkommen til det fleksible energisystem Vi har brug for et energisystem, der kan aftage den svingende produktion af vind, sol og bølger, og som kan levere energien, når der er behov. Her en reportage fra 2030

Tilpasning af forbrug og lagring

BESLUTNINGER:

Pludselig skulle energiforbruget til-

Statsafgifter på el og varme gradueres efter produktion fra vind, sol og bølger: ved høj produktion er der lave afgifter og omvendt. Opsplitningen mellem producenter og forbrugere fjernes: alle forbrugere må også producere til el-, gas- og varmenet. Man betaler kun nettoforbruget, mens producenter får betaling fratrukket en netafgift. Afgifter, forbrug og produktionspriser afpasses efter aktuel efterspørgsel time for time.

passe sig de vejrmæssige forhold og den produktion, der kunne leveres fra solceller, vindmøller, bølgeanlæg, solfangere osv. Biomassen blev reserveret til formål, hvor det var absolut

Af Poul Alberg Østergaard

nødvendigt med fysiske brændsler,

I gamle dage var der en klar opsplit-

der let kan transporteres, lagres og

ning mellem forbrugere og producen-

forbruges efter behov. Faktisk kom

ter af energi, og hovedparten af ener-

der restriktioner på, hvordan man

giforbruget blev dækket af brændsler

måtte anvende biomasse for at sikre

som kul og gas. Med overgangen til

en fornuftig anvendelse.

det fleksible energisystem blev der

Overalt hvor det var muligt, blev

rokket både ved energisystemet og

forbrug omlagt til fleksibelt forbrug,

ved indbyggernes forståelse for, hvad

der så vidt muligt tilpassede sig de

et energisystem er, og hvad deres

øjeblikkelige muligheder i energisyste-

egen rolle er i energisystemet.

met.

Svingende energiproduktion

Øget forsyningssikkerhed

De udfordringer, som landet stod over

Opsplitningen mellem producenter og

for, hvad angår klimapåvirkninger og

forbrugere blev fjernet. Afgiftsstruktu-

begrænsede ressourcer, igangsatte en

rerne tilpassede sig et system, hvor

omlægning til lokale vedvarende ener-

varme og elnet bruges som et udveks-

gikilder. Kun få energikilder som bio-

lingssystem mellem en række parter,

masse kunne spille med i det gamle

der somme tider kan være producen-

energisystem, hvor en producent

ter og somme tider kan være forbru-

skruer op for produktionen, når en

gere.

forbruger vælger at forbruge mere, var

Alt i alt resulterede overgangen til

det nødvendigt at gennemtænke hele

det fleksible energisystem i et meget

systemet, så det blev i stand til at ud-

mere decentralt energisystem. Det

nytte de forskellige fluktuerende

gav øget forsyningssikkerhed, både

energikilder, som Danmark har.

ressourcemæssigt og teknisk, idet systemet var meget bedre til at håndtere fejl.

6 VI HAR ENERGIEN 2009

■

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 7

MedVindsfond og stop for nye tværnationale kabler

Frem for massive investeringer i gigantiske elkabler til udlandet, mener OVE, at der skal investeres i et mere fleksibelt elsystem.

stærkningen til Tyskland og den op

Her en reportage fra 2030

undergrave rentabiliteten, ”økono-

mod 10 mia. dyre COBRA forbindelse til Holland. Energinet.dk indså, at disse kabelprojekter i virkeligheden var med til at mien” for intelligente elmålere, elbiler,

Af Morten Blarke

varmepumper og andre elementer i

10.000 MW vindkraft stiller helt nye

det fleksible energisystem.

krav til elsystemets regulering. To

BESLUTNINGER: Energinet.dk skal investere 10 mia. kroner i indenlandsk fleksibilitet i el- og varmeforbrug, og udskyde yderligere etablering af tværnationale kabelforbindelser. Midlerne kan afsættes i en MedVindsfond, der stiller risikovillig kapital rentefrit til rådighed for selskaber og husholdningers investeringer.

grundlæggende løsningsstrategier for

Et nyt eventyr

hvordan Danmark skal håndtere en

Vendepunktet var Energinet.dk’s be-

vindkraftproduktion, der periodevis

slutning om at investere 10 mia. kro-

overstiger efterspørgslen, har ligget i

ner i indenlandsk ”vindvenlighed”, og i

anlægsinvesteringer i varmelagre, kol-

skarp konkurrence: Kabelløsningen

første omgang at udskyde yderligere

lektive og individuelle effektive varme-

(åbne forbindelser til nabolandene)

etablering af tværnationale kabelfor-

pumper, elbiler, fleksible apparater og

og indenlandsk fleksibilitet. En fleksi-

bindelser med 5 år. Midlerne blev af-

en lang række andre løsninger, der bi-

bel energiforsyning baseret på landets

sat i en MedVindsfond, der med dette

drager til indenlandsk vindvenlighed.

egne energikilder.

indskud kunne stille op mod 100 mia.

Kursskifte

MedVindsfonden blev det finansi-

kr. risikovillig kapital rentefrit til rådig-

elle grundlag for omstillingen til et

hed for selskabers og husholdningers

fleksibelt elsystem og skabte dermed

Kabelløsningen var i mange år den

grundlaget for videreudviklingen af

fremherskende løsningsstrategi for

det danske ”vindmølle-eventyr” hen

Energinet.dk, som er ansvarlig for for-

imod et ”vindkraftsystem-eventyr”. ■

syningssikkerheden i elsystemet. Efter at have investeret først 2,5 mia. kr. i jævnstrømsforbindelserne over Storebælt, der stod klar i hhv. 2010 og 2012, gik det op for det energipolitiske system, at der i denne periode ikke blev etableret en eneste stor varmepumpe endsige købt mere end et par håndfulde elbiler. På ganske kort tid forsvandt den politiske og organisatoriske velvilje over for de planlagte kabelprojekter til Norge, for-

VI HAR ENERGIEN 2009 7

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 8

Udbygning til

10.000 MW vindkraft I Danmark har vi 3.200 MW vindkraft. Med OVEs energivision er der behov for en 3-dobling.

lighed for lån til miljøundersøgelser

BESLUTNINGER:

(VVM undersøgelser) inkl. lokale høringer. Vindmøllenaboer har i dag mulighed for erstatning, hvis de lider tab;

Af Gunnar Boye Olesen

men der er behov for fælles regler for

Over 80% af vindkraften er i dag på

erstatningernes størrelser og tilpas-

land. Vi fra OVE mener, at vindkraften

ning til størrelser af erstatninger til fx

fortsat skal udbygges både på land og

motorvejsnaboer.

til havs. Landmøller leverer billigere strøm og giver bedre muligheder for

Bølgekraft

lokalt medejerskab end havmøller. Er-

Der er lovende danske forslag til bøl-

faringerne viser, at det lokale ejerskab

gekraftanlæg, som er afprøvet i min-

er vigtigt for at få tilslutning til vind-

dre skala. Der er behov for demon-

kraftudbygningen. Fra OVE anbefaler

stration i fuld skala, som kan vise an-

vi to slags lokalt ejerskab: vindmølle-

læggenes funktion og berede vejen

laug, som vi kender det fra hele lan-

for kommercielle anlæg. Vi skal derfor

det og kommunalt ejerskab, som på

bruge de kommende 5 år til at de-

Samsø. Her har kommunen investeret

monstrere, at bølgekraftanlæggene

i vindkraft og bruger overskuddet til

virker i fuld skala, hvorefter vi kan

lokale projekter for omstilling til bære-

starte en udbygning. Hvis udbygnin-

dygtig energi. Også for havmøllepro-

gen forsinkes, må der i stedet udbyg-

jekter skal der være forbrugereje: vi

ges mere med vindkraft.

skal ikke blot lade overskuddet fra havvindmøllerne gå til de store elværker, som det sker i dag.

Naboskab For at udbygge den folkelige deltagelse i energiforsyningen skal nye initiativer til nye vindmøllelaug løbende startes, og der skal fortsat være mu-

8 VI HAR ENERGIEN 2009

Målsætning om 5.000 MW landbaseret og 5.000 MW havbaseret vindkraft i 2030, med en nettoudbygning på mindst 300 MW/år fra 2010, heraf mindst 150 MW/år på land i de første 12 år. Afregningsregler for nye anlæg justeres hver andet år efter udviklingen; men prisen fastholdes for etablerede anlæg. Kommunale energifonde til omstilling til bæredygtig energi skal tilbydes mindst 25% af andelene i vindmølleprojekter i kommunen. Forbrugerejede vindmøllelaug, som er åbne for lokalbefolkningen, skal tilbydes mindst 25% af andelene i vindmølleprojekter inkl. havmølleprojekter (hvor "lokalbefolkningen" er forbrugere i de omliggende regioner).

■

BESLUTNINGER: Der sættes en elpris på 1,30 kr./kWh for de første 5 MW bølgekraft, og der gives statsgarantier til de første fuldskala-anlæg. Fra 2015 igangsættes program med plan om udbygning af 100 – 200 MW bølgekraft om året og et mål om 2000 MW i 2030. Der forventes tilpasning til vindmølletariffer fra 2020.

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 9

Mere fjernvarme Fjernvarmesystemet, store varmepumper og vedvarende energi er centrale dele i det fremtidige energisystem.

Sol, biomasse, affald, varmepumper og vind

BESLUTNINGER:

I OVEs energivision er fjernvarmesektoren i 2030 baseret på vedvarende energi suppleret med affald, idet varmen skal komme fra solvarme, affald,

Af Lotte Holmberg Rasmussen

biogas, træ, halm, varmepumper og

Fjernvarme og kraftvarme har en stor del af æren for, at vi i Danmark har kunnet holde energiforbruget i skak i årtier. I Danmark er der omkring 600 kraftvarme- og fjernvarmeværker, og fjernvarmen dækker i dag 46% af varmebehovet. Og det kan med fordel øges til 70%.

geotermi.

Fjernvarmen er en vigtig brik i det

Varmepumperne omformer effektivt el fra vindmøller, bølgekraft og solceller til varme. I OVEs vision vil de dække over halvdelen af fjernvarmebehovet. Affald brændes fortsat i de eksisterende kraftvarmeværker; men i sta-

samlede energisystem. Det er den

dig mindre omfang. Hvor der er mulig-

bl.a. fordi, varmelagre i fjernvarmesy-

hed for biogas eller geotermi, udnyt-

stemer kan bruges som en slags lagre

tes dette. Andre steder bruges halm

i elsystemet.

og træfyret kraftvarme, samt sol-

Ny varmeplanlægning for alle fjernvarme- og gasforsynede områder. Målet skal være fossilfri energiforsyning i 2030 og omlægning af individuel naturgas til fjernvarme eller varmepumper. For at fremme de store varmepumper i fjernvarmen forlænges afgifts nedsættelsen på el til varmepumper. Reglen udvides, så varmen til varmepumpen også kan komme fra solvarme eller andre vedvarende energikilder. Der opstilles en målsætning om varmepumper med en kapacitet på 2000 MW-el i fjernvarmeforsyningen, bl.a. finansieret med "MedVindsfonden" (se side 7).

varme. Endelig skal der bruges over-

Udnyt energien, tak

skudsvarme, bl.a. fra brintproduktion

Kun halvdelen af den el, der produce-

til transporten, men også fra de ca.

res på danske kraftværker, samprodu-

100 danske virksomheder, der er store

ceres med fjernvarme. Det er de store

nok til at kunne levere direkte til fjern-

værker, og oftest de kulfyrede værker,

varmenettet. Al fjernvarmeforsyning

der ikke udnytter varmen. Det sker,

kombineres med store varmelagre, fra

når de store værker producerer, fordi

2 dages lager til årstidslagre, der kan

elpriserne er høje, eller fordi de får

oplagre solvarme om sommeren og på

betaling for at køre med lav produk-

den måde sikre, at solvarmen i nogle

tion og dermed være parate til at øge

områder kan levere mindst halvdelen

elproduktionen på sekunder.

af fjernvarmebehovet.

■

I OVEs energivision skal alle kraftværker i 2030 næsten kun producere el og varme sammen, og de mindre, mest fleksible værker skal sikre balancen i elsystemet.

VI HAR ENERGIEN 2009 9

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 10

Afvikling af kulkraften Det er slut med billige kul. Derfor skal kulkraftværker erstattes med biomassekraftvarme og varmepumper.

Reguleringsværker Allerede nu kan de kulfyrede kraftværksblokke, der ikke skal lukkes, gradvist omstilles til biomasse, fx Nordjyllandsværket. I praksis fyrer mange værker allerede en del med biomasse.

Af Gunnar Boye Olesen

Der er brug for at lægge nye planer

Vi bruger alt for meget kul. Selvom kul

for de enkelte værkers omstilling, pla-

er vor mest forurenende energikilde,

ner som både ser på værkerne og på

og ikke et gram produceres i Dan-

den energiforsyning, de skal fungere i.

mark, er over halvdelen af kraftvær-

Med meget mere vindkraft i elforsy-

kernes brændsel stadig kul. Kul giver

ningen skal værkerne producere min-

det højeste drivhusgasudslip af alle

dre el og bruge mindre brændsel. Til

vore energikilder. Den lokale forure-

gengæld skal de regulere elforsynin-

ning og naturødelæggelserne ved at

gen langt mere: de skal være med til

bryde kul er også meget store.

at skabe balance i elforsyningen frem

Der er derfor gode grunde til at

for at være grundlastværker.

afskaffe kulforbruget, for at gavne

BESLUTNINGER: Regeringen skal straks planlægge udfasning af kul fra de danske kraftvarmeværker. Omstillingen skal ske i løbet af 10 år samtidig med at en stor del af elproduktionen erstattes af vindkraft, kombineret med varmepumper til varmeforsyningen. De nyere værker skal omstilles til biomasse, mens de ældre værker skal erstattes af nye, effektive biomassekraftvarmeværker. Omstillingen til biomasse skal ske så hurtigt, som danske biomasse-leverandører kan forsyne værkerne. Værker, der er for store i forhold til deres fjernvarmeområde, skal erstattes med mindre og flere biomassefyrede værker.

både miljøet og vor nationale øko-

Billigt kul er en saga blot

nomi. Derfor er det en del af OVEs

Kul har i en menneskealder været det

energivision, at vi skal afskaffe kulfor-

billigste brændsel, man kan skaffe - og

bruget på de danske kraft- og kraft-

selvom det stadig er billigt, bliver det

varmeværker, så hurtigt som det er

nu dyrere efterhånden, som de bedste

praktisk muligt. Det kan ske ved, at de

miner udtømmes. Kulprisen er steget

går danske bønder i disse år aftaler

danske kulkraftværker erstattes med

fra omkring 3 øre/kWh i år 2000 til nu

om levering af træflis fra energiaf-

biomassekraftvarme og varmepumper

omkring 6 øre/kWh, og den forventes

grøder til omkring 15 øre/kWh - hvilket

inden 10 år. På nær Nordjyllandsvær-

at stige yderligere til 12 øre/kWh inden

er mindre end den forventede kulpris i

ket vil alle danske kulkraftvarmevær-

2015.

ker om 10 år være mindst 30 år gamle

2015. Når man lægger prisen for CO2udledning til, bliver kulprisen nu om-

og dermed klar til renovering eller ud-

kring 11 øre/kWh stigende til 17

skiftning. I parantes bemærket er

øre/kWh inden 2015 (med en CO2-pris på 150 kr./ton). Til sammenligning ind-

Avedøreværkets blok 2 yngre, og her bør tilladelsen til omstilling til kulfyring trækkes tilbage.

10 VI HAR ENERGIEN 2009

■

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 11

Farvel til oliefyret i 2015 Med de svindende olieressourcer mener OVE, at oliefyring skal udfases. Her en reportage fra 2030

de 560.000 tons (23,5 PJ), som havde været forbruget i 2007. Indgrebet bestod af et forbud mod individuel oliefyring til opvarmningsformål med en udfasningsperiode på

Af Morten Blarke

tre år, kombineret med en skrot-

Begivenheden, der fik bægret til at

præmie, der modsvarede oliefyrets

flyde over, opstod i marts 2012. Efter

reelle markedspris.

BESLUTNINGER: Stop for oliefyring i nybyggeri fra 2010 I 2015 forbud mod individuel oliefyring til opvarmning med en udfasningsperiode på 3 år, kombineret med en skrotpræmie for oliefyret.

flere års markant teknisk udvikling for luft-til-vand varmepumper, der med et

Varmepumper

snuptag – og med en installeringstid

I tilknytning hertil fik boligejeren fore-

på 1 time – kunne halvere boligens

taget en vejledende elektronisk eks-

CO2 emissioner – kom olieselskaberne

pertvurdering af alternativer, hvor an-

i løbet af denne måned på banen med

befalingen af bedste alternativ i 90%

tilbud om ”klimaneutral fyringsolie”.

af tilfældene pegede på en elektrisk varmepumpe med et kombineret 3 m3

Udfasning på tre år

is- og varmelager med mulighed for

Ved at opkøbe ubrugte CO2 kvoter i det kriseramte Rusland modsvarende

tilslutning til bl.a. køleskab.

salget af fyringsolie tilbød olieselska-

udstyret med det danskudviklede

berne nu at levere 100% certificeret

WindAdapt system, der automatisk

CO2 neutral fyringsolie til de af Dan-

indstillede driften på maksimal tilpas-

marks over 300.000 boliger, der sta-

ning til vindenergi på basis af hus-

dig var opvarmet med oliefyr.

holdningens forbrugsmønster, styret

Efter et par år med omlægninger til

Varmepumperne var naturligvis alle

af en intelligent elmåler.

■

andre forsyningsformer som følge af generelle informationskampagner, stod Danmark over en kort periode over for eksplosiv vækst i salget af nye oliefyr, og hen imod slutningen af året var olieforbruget til rum- og brugsvandsopvarmning igen oppe på

VI HAR ENERGIEN 2009 11

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 12

Fremtidens hus styrer energiforbruget Vi skal have intelligent energiforbrug og en fælles, teknisk standard for styring af forbruget.

Styring af styringen En væsentlig forudsætning for det intelligente energiforbrug er, at energimålerne har informationer om aktuelle elpriser og vedvarende energipro-

Af Gunnar Boye Olesen og Morten Blarke

duktion. De skal kunne give informati-

Der er ingen tvivl om, at fremtidens

skal starte og stoppe. Samtidig er det

huse bliver mere intelligente med sty-

afgørende, at elmåleren giver elforsy-

ring af lys og varmeforbrug efter bru-

ningen mulighed for direkte styring af

gernes behov og ønsker. Med intelli-

det afbrydelige elforbrug, når der i

gente elmålere, varmemålere og appa-

særlige tilfælde er brug for det.

onerne videre til de apparater, der

rater kan husene styre energiforbru-

De hidtidige forsøg med intelli-

get og dermed tilpasse en del af for-

gente elmålere har ikke haft det hele

bruget efter produktion af vedvarende

med til et fremtidssikret, intelligent el-

energi. Det kan f.eks. være opvarm-

forbrug. Der er hårdt brug for at sætte

ning, der kan afbrydes nogle timer.

en standard for datakommunikation

Det kan være vaskemaskinen, der va-

mellem elforsyning og elmåler, samt

sker om natten, opladning af elbil og

mellem elmåler, varmemåler og boli-

meget andet. Brugerne skal ved at op-

gens apparater.

rette en såkaldt "energiprofil" kunne

Uden en intelligent styring af op-

angive, hvornår og hvor meget el- og

ladning af elbiler og brug af varme-

varmeforbrug der må udskydes eller

pumper vil de i uheldige tilfælde

afbrydes. Med tariffer og afgifter, der

trække hårdt på elsystemet, når for-

reguleres efter den aktuelle produk-

bruget i øvrigt er højt. Der er derfor ri-

tion af vedvarende energi, får man

siko for, at de kan blive til problemer

bonus ved at lade huset tilpasse ener-

frem for løsninger for en bæredygtig

giforbruget efter VE-produktion og

energiforsyning.

energisystemets belastning. Hvis man ikke tilpasser forbrug efter energiproduktion, koster det lidt mere. På årsbasis vil forskellen kunne løbe op i 5-10.000 kr. for en familie, og dermed afgøre om familien får en dyrere eller billigere energiregning end i dag.

12 VI HAR ENERGIEN 2009

■

BESLUTNINGER: Alle elforbrugere og mindst 50% af varmeforbrugerne skal inden 2017 have intelligente målere til styring af fleksibelt forbrug efter tariffer og miljøvenlig energiproduktion. I særlige tilfælde skal de give elforsyningen mulighed for direkte styring af fleksibelt elforbrug. Før elmålerne indføres, skal der sættes klare standarder, så husets apparater og målerne kan kommunikere. Der igangsættes snarest en målrettet dansk forskningsog udviklingsindsats for dette. Nyt elforbrug i form af fx varmepumper indrettes allerede nu, så det kan afbrydes ved høj belastning af elnettet. Nye varmepumpeanlæg skal derfor udstyres med varmelagertank og intelligent styring.

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 13

Passive og aktive huse – vi kan hvis vi vil Vi kan spare energi, CO2 udslip og driftsudgifter og samtidig få bygninger af bedre kvalitet og med bedre indeklima.

Vi kan Det er nødvendigt og praktisk muligt, at der allerede i 2010 stilles markante krav til forbedring af den eksisterende bygningsmasse som p.t. bruger ca. 260 PJ pr. år, og at der senest 2012

Af Rie Øhlenschlæger

stilles krav om lavenergiklasse 1 som

EU parlamentet har vedtaget et for-

standard for nybyggeriet og ikke som

slag til stramning af Bygningsdirekti-

foreslået i regeringens ”Strategi for

vet så nybyggeriet i Europa fra 2017

reduktion af energiforbruget i bygnin-

skal være ”net zero energy buildings”

ger” (20.04.09) først i 2015.

dvs. bygninger, der producerer lige så

Teknologirådet har i rapporten ”Kli-

meget energi med vedvarende energi,

marigtigt byggeri – vi kan hvis vi vil”

som de forbruger. Denne stramning af

(2008) beregnet at en udskydelse af

Bygningsdirektivet skal nu godkendes

lavenergiklasse 1 til 2015 i stedet for

af EU Kommissionensenere og EU-lan-

2010 betyder et unødvendigt CO2 ud-

dene senere i 2009.

slip på ca. 64.000 t årligt fra nybygge-

Hvis Danmark skal være foregangs-

125.000 t CO2 udslip pr. år hvis vi

strategi og lovgivning have som mål,

havde defineret lavenergiklasse 2 som

at byggeriet har den bedste kvalitet –

standard for nybyggeriet allerede i

både for at minimere CO2 udslippet,

2006, da Bygningsreglementets ener-

for at minimere afhængigheden af

girammer blev skærpet. Regeringen bør sikre den nødven-

med god indeklimakvalitet og for at

dige byggelovgivning og sikre at byg-

sikre mulighed for byggeeksport til en

geriets uddannelser – arkitekt- og in-

verden, som har stort behov for min-

geniøruddannelserne og håndværks-

dre CO2 udslip. Byggesektoren er parat til at ud-

uddannelserne - giver den nødvendige

føre klimaoptimeret nybyggeri og re-

trin i klimaoptimeringen af byggeriet:

noveringsarbejder – men det kræver

1. Nybygninger og renoveringer skal

helhedsorienterede viden om de tre

efterspørgsel og den skabes først og

via formgivning og valg af byggema-

fremmest, hvis lovgivningen kræver

terialer sikres et minimalt behov for

den klimarigtige standard og dermed

energi.

sikrer ensartede konkurrenceforhold i byggesektoren.

Senest 2012 stilles krav om lavenergiklasse 1 for alt nybyggeri. Den nødvendige udvikling af byggeriet må ikke bremses af de rentabilitetsbetragtninger, som ligger bag regeringens ”Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger”. Det skal sikres, at byggeriets uddannelser – arkitekt- og ingeniøruddannelserne og håndværksuddannelserne giver den nødvendige helhedsorienterede viden.

riet. Og vi kunne have sparet ca.

land for miljørigtigt byggeri, må dansk

fossile brændsler, for at sikre huse

BESLUTNINGER:

2. Bygninger skal have højeffektive energisystemer. 3. Det minimale energibehov skal dækkes af vedvarende energi.

■

VI HAR ENERGIEN 2009 13

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 14

Energirenovering som bæredygtig krisepakke Nye bygninger kan klare sig med en brøkdel af, hvad den gennemsnitlige eksisterende bygning bruger af energi; men også de eksisterende kan bruge energien langt bedre.

Det offentlige skal gå foran med energirenoveringer i egne bygninger og skal give tilskud til private investeringer. De private skal også bidrage både med en lille afgift på varmeforbrug og med investeringer i eget byggeri. Samtidig skal barrierer for energibesparelser fjernes, så fx lejeboliger også bli-

Af Gunnar Boye Olesen

ver energirenoveret.

Da bygninger ofte holder 100 år eller

Det er afgørende, at indsatsen

mere, ligger langt det største potenti-

reducerer varmeforbruget og ikke fx

ale for energibesparelser i byggeriet

går til varmepumper, der blot flytter

ved at renovere de eksisterende byg-

varmeforbrug til elforbrug.

ninger. Derfor er en storstilet indsats for

Vedvarende besparelser

energirenovering af byggeriet en cen-

En "krisepakke" til energirenovering vil

tral del af OVEs energivision. Og ind-

umiddelbart være en udgift for staten

satsen skal starte hurtigst muligt. Vi

som andre krisepakker; men den vil

skal udnytte, at der nu er ledige hæn-

samtidig skabe værdi, ikke bare med

der i byggeriet.

jobs, men også med langsigtede besparelser. Dermed er det en af de

Varmeforbruget 2% ned pr. år

mest bæredygtige måder at sætte

En plan om årlige energirenoveringer

gang i beskæftigelsen på.

på 12 milliarder kr. pr. år kr. vil skabe

For at sikre at energibesparelser

20.000 jobs og vil give fremtidssikret

bliver mere rentable, skal de faste af-

byggeri med gradvist lavere energifor-

gifter for el, varme og gas fjernes. ■

brug. Planen skal reducere varmeforbruget med mindst 2% pr. år i eksisterende byggeri, og den skal omfatte både offentlige og private indsatser.

14 VI HAR ENERGIEN 2009

BESLUTNINGER: Der oprettes en energisparepulje, som samler besparelsesaktiviteterne overfor el- og varmekunder. Udover de midler og aktiviteter, der ligger i Elsparefonden, skal puljen suppleres med bidrag fra olie, gas og fjernvarmeforbrugere på 2 øre/kWh forbrug, til varmebesparelser. Puljens indsats overfor varmekunder skal betale halvdelen af tilskud til energirenoveringer i privat og almennyttigt byggeri, den anden halvdel skal være statstilskud. Der skal samlet gives et tilskud på 20% til energirenoveringer med en tilbagebetalingstid mellem 8 år og 20 år. Puljen skal suppleres med kampagner og information om energibesparelser og vedvarende energi til byggeri. For alle lejeboliger introduceres yderligere en lånegaranti på 60% af omkostningerne til energirenoveringer og der fastlægges klare retningslinier for fordeling af omkostninger og besparelser mellem lejere og udlejer. Desuden åbnes for brug af de almene boligers Landsbyggefond til tilskud til energirenoveringer af alment boligbyggeri. I offentlige bygninger gennemføres alle energibesparelsesforslag, der er fundet ved den lovpligtige energimærkning. Faste afgifter afskaffes for alt energiforbrug inkl. el, gas og varme.

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 15

Mindre strøm - samme udbytte Vore elektriske apparater kan udnytte strømmen langt mere effektivt end i dag, også selvom der allerede er gjort en del for elbesparelser.

afgift på de mindre effektive apparater. Pga. EUs indre marked må vi i Danmark ikke selv indføre energimærkning eller fjerne ineffektive apparater fra markedet. Der er derfor væsentligt, at EU gør det. Med EUs "Ecodesign" direktiv for energiforbrugende udstyr

Af Gunnar Boye Olesen

stilles der i hele EU krav om energief-

Til de fleste formål er det muligt at

fektivitet og mærkning af et stigende

konstruere apparater, der kun bruger

antal apparater. Vi kan i Danmark gøre

1/4 eller mindre af dagens gennem-

forbrugerne mere opmærksomme på

snit, - dvs. der kan spares 75%. Prisen

at købe effektive apparater ved oplys-

for at bygge det første super effektive

ning og med afgifter på de ineffektive

apparat er selvfølgelig høj, men hvis vi

apparater.

alle skifter til de effektive typer, vil masseproduktionen betyde, at merpri-

Stop energislugerne

sen bliver marginal. Miljømæssigt og

Pga. den hastigt stigende strøm af nye

økonomisk vil de effektive apparater

former for apparater og større appara-

være en stor gevinst.

ter, er det ikke nok at se på, hvor ef-

BESLUTNINGER: Danmark skal arbejde for en ambitiøs gennemførsel af EU's Ecodesign direktiv med høje krav til energieffektivitet og skal bidrage med konstruktive forslag til EU's arbejde. Der lægges afgifter på ineffektive apparater og store apparater med højt elforbrug. Afgiften revideres årligt, så der kan lægges afgifter på nye typer elforbrug, også inden de er reguleret af EU. En ambitiøs elspareindsats skal fortsættes med bl.a. en indsats for at afvikle den sidste elvarme.

fektivt det enkelte apparat er. Vi er

Ecodesign

også nødt til at begrænse væksten i

Desværre udvikler producenterne sjæl-

størrelser og mængde af det ener-

dent af sig selv supereffektive appara-

gislugende udstyr. Det kan gøres med

ter, og som forbruger kan man oftest

afgifter på elapparater efter elforbrug,

ikke se på et apparat, om det er ef-

så fx et stort, energislugende TV eller

fektivt. Der er derfor behov for regler,

køleskab får en høj afgift. Parallelt

som sikrer, at vi som forbrugere får

skal vi arbejde for apparater uden el-

oplysning, om hvor effektive appara-

forbrug, fx mindre apparater der kun

ter er, og som fjerner de mest ineffek-

får strøm fra en solcelle.

■

tive apparater fra markedet. Der er også brug for en belønning til at købe de mest effektive apparater, fx ved en

VI HAR ENERGIEN 2009 15

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 16

Bæredygtig produktion Industrien og landbrug har mange muligheder for at reducere energiforbruget: man kan optimere produktet, man kan optimere processen, og man kan optimere energiforsyningen.

vi har beskrevet i denne energivision. Endelig er der for nogle brancher mulighed for at gå helt nye veje og måske også blive leverandør af energi i perioder, som i gartnerieksemplet på næste side. Der er mange eksempler på, at man ved at optimere både produkter

Af Gunnar Boye Olesen

og processer kan reducere energifor-

Ved optimering af et produkt skal dets

bruget med omkring 4 gange dvs.

energiforbrug og miljøbelastning i det

75%. Hvis man alene ser på proces-

samlede livsforløb blive mindst mulig.

serne er potentialerne også betragte-

Det kan bl.a. gøres ved at lave bedre

lige: en igangværende undersøgelse af

produkter med længere levetid, er-

danske erhvervsvirksomheder konklu-

statte materialer, det kræver højt

derer, at man for forskellige industri-

energiforbrug at fremstille, med min-

elle energiforbrug (tørring, hydraulik,

dre energikrævende, samt genbruge

ventilation, inddampning, belysning)

og genvinde materialer. Det vil alt

kan spare mellem 26% og 68% af

sammen mindske behovet for ener-

energiforbruget. Desuden kan man i

gikrævende processer i produktionen.

leverancen af varme og kraft til pro-

BESLUTNINGER: For hver branche laves handlingsplan for udfasning af fossilt energiforbrug på 20 år. Der indføres energiafgifter for alt energiforbrug uden for EU’s kvotehandelsordning, mindst svarende til kvoternes værdi. Indtægter fra afgifter og halvdelen af indtægten fra salg af kvoter til industrien gives til at udarbejde og gennemføre handlingsplanerne til udfasning af fossilt energiforbrug. Det gøres mere attraktivt for virksomhederne at genbruge varme fra processer i egen virksomhed, hvilket kræver en lovændring.

cesserne spare henholdsvis 9% og

logi og med tilbagebetalingstider un-

Tilbagebetaling under ti år

16% af tabene i kedler, motorer m.v.,

der 10 år.

Med optimering af processen skal

så de samlede besparelser bliver

energiforbruget i selve produktionen

større. Og alt det med dagens tekno-

Vi har til visionen antaget, at man kan reducere energiforbruget i produk-

reduceres, så den samme vare kan

tionen med 43% for elforbrug og 50%

produceres med mindre energi. Her er

for varme-og brændselsforbrug frem til

mange muligheder for mere effektive

2030, alene ved optimering af proces-

pumper, motorer, tørreanlæg osv. Man

serne. Hertil kommer mulige besparel-

kan også kombinere processerne

ser ved længere levetider af produkter

bedre så spildvarme fra en proces ud-

og mere effektivt genbrug.

nyttes til andre processer. Optimering af energiforsyningen omfatter bl.a. brug af kraftvarme, varmepumper og de andre løsninger,

16 VI HAR ENERGIEN 2009

■

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 17

Væksthuse som

energiproducenter Fremtidens væksthuse kan bruges til andet end plantevækst. Hvis solens varme i sommerhalvåret gemmes til vinterhalvåret vil væksthusene være selvforsynende med energi, og der vil desuden være et overskud af energi, som kan leveres til fx fjernvarmenettet.

arbejdsprojekter forsøger branchen

Energileverandører

med hjælp fra universiteter, teknologi-

Udover lagring af energi arbejdes der

firmaer og institutter at få tallene

med videreudvikling/ udvikling af føl-

endnu længere ned.

gende teknologier: ◗ LED teknologi til erstatning af høj-

Varmen gemmes i undergrunden

tryksnatriumlamper til kunstlys ◗ Nye trådløse sensorer til registre-

Der er flere muligheder for at lagre energi. I et demonstrationsprojekt på

ring af klimaet omkring planten ◗ Optimeret klimastyring der vurderer

Gartneriet Hjortebjerg ved Søndersø

plantevækst i forhold til energifor-

er der opført et 4000 m stort demon-

brug og mulighed for at trække var-

strationsvæksthus. Her trækkes var-

men ud til andre formål

Af Janni Bjerregaard Lund

men ud af luften, og via varmeveks-

Væksthusbranchen i Danmark består

lere og varmepumper lagres varmen i

som reflekterer dele af varme-

hovedsageligt af producenter af pot-

undergrunden. Om vinteren bruges

strålingen, mens det lys planterne

teplanter. Der er i dag et stort forbrug

varmen til at opvarme væksthusene.

af fossile brændsler til opvarmning og

Teknologien er kendt, men kræver sta-

Projekternes kortsigtede mål er at vise

brug af elektricitet primært til kunstlys

dig tilpasning til væksthusbranchen,

en energibesparelse på 60% i demon-

i vinterhalvåret. Branchen har arbejdet

hvor der skal tages hensyn til plante-

strationshuset i 2010, mens det lang-

på at nedsætte forbruget og har igen-

væksten.

sigtede mål er at gøre væksthusbran-

nem brancheaftaler nedsat energifor-

◗ Gardiner baseret på nanoteknologi,

har brug for kan passere

chen til energiproducenter.

■

bruget til opvarmning med 25% over en 25-årig periode. I samme periode er forbruget af el til kunstlys steget med 10%. Branchen står dog stadig for omkring 0.9% af det samlede danske energiforbrug, og via større sam-

Projekterne er bevilliget af Region Syddanmark, EU's regionalfond, samt Forskningsog Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet. Projektpartnere: Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, KU-LIFE, AgroTech, DELTA, Philips Lighting, Viemose-driboga, Senmatic, Advansor, Ludvis Svensson, Danfoss IXA Sensor Tech-nologies, UdviklingsForum Odense, GartneriRådgivningen

VI HAR ENERGIEN 2009 17

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 18

Hvert tag sin solvarme og sine solceller Det skal være obligatorisk at installere solvarme på nybyggeri. Solceller skal kickstartes gennem statstilskud.

Store anlæg Som noget forholdsvist nyt er store solvarmanlæg knyttet til fjernvarmeanlæg på sejrsgang gennem landet. I alt vil der 2010 stå mere end 100.000 m2 solfangerfarme knyttet til fjernvar-

Af Hans Pedersen En verden der er drevet næsten ude-

mesystemer. Anlægget, der netop nu opføres i

lukkende af solenergi, med solceller

Dronninglund, er særligt interessant,

malet på hustagene og med solkraft-

fordi det kan langtidslagre solvarmen i

værker i ørkenerne. Dette er en del af

et kæmpelager, som varmepumper

den amerikanske energiminister

kan hente varmen fra. Dermed vil

Steven Chu´s vision for den verden,

dette solfangeranlæg, verdens største,

hvor de fossile brændstoffers æra me-

som det første demonstrere, at det

get snart er forbi.

kan lade sig gøre at levere CO2-fri fjernvarme.

Nybyggeri i Danmark

BESLUTNINGER: Ved alt nybyggeri og tagrenoveringer skal der installeres solvarme, dog undtaget huse, der forsynes med fjernvarme med mindst 10% solvarme, geotermi og/eller industrispildvarme. For at kickstarte udbygningen med solceller indføres 30% statstilskud, indtil der installeres mindst 10 MW/år, hvorefter der nedtrappes til 15%, indtil der installeres mindst 20 MW/år. Nettoafregningsordningen garanteres i 20 år for installationen på mindst 2 kW.

Demonstrationsanlægget skal op-

Det vil være nærliggende i Danmark at

føres ved Dronninglund Fjernvarme og

foreslå følgende: Alt nybyggeri skal

vil komme til at omfatte 35.000 m²

have solvarme tilknyttet. Ved at gøre

solfangere, 60.000 m³ sæsonvarmela-

dette til en obligatorisk betingelse ved

ger og 3 MW varmepumper. Anlægget

alt fremtidigt byggeri – både offent-

forventes i drift i 2010.

ligt, erhverv og privat – vil en del af

Oversigt over de største solvarmeanlæg i Danmark (over 1.000 m2) Marstal Fjernvarme . . . . . . . . . 18.365 m2 Gram Fjernvarme . . . . . . . . . . . 10.073 m2

energiforsyningen være overført fra

Solceller

Brædstrup Totalenergi . . . . . . 8.000 m2

fossile energikilder til en af de vedva-

Mens termisk solvarme således stille

Strandby Varmeværk . . . . . . . 8.000 m2

rende: solen.

og roligt er på vej til at gå sin sejrs-

Tørring Kraftvarmeværk . . . . . . 7.500 m2

gang, er situationen en anden for sol-

Ulsted Varmeværk . . . . . . . . . . . 6.000 m2

tinget. Som en af sine første embeds-

celler. Mens prisen for 1 kWh installe-

Ærøskøbing Fjernvarme . . . . . . 4.900 m2

handlinger fjernede VK-regeringen

ret solvarme er 0,35 kr., er det ca. ti

St. Rise Fjernvarme . . . . . . . . . . . 3.575 m2

forslaget. Nu hvor regeringen er ble-

gange så dyrt at installere solceller

Ry Fjernvarme . . . . . . . . . . . . . . . 3.025 m2

vet erklæret grøn, er det oplagt at

(ca. 3,50 kr. for 1 kWh).

Nordby-Mårup Fjernvarme . . 2.500 m2

I 2001 blev dette vedtaget i Folke-

genfremsætte forslaget.

I Tyskland har den tyske stat garanteret en høj pris for solcelle-el fra sol-

Tupperupvænge, Herlev . . . . . . 1.000 m2

celler til nettet. I Tyskland er der et ve-

Dronninglund u.forb. . . . . . . . 35.000 m2

ritabelt kapløb i gang for at leje sig ind

Marstal Fjernvarme u.forb. 15.000 m2

på og opstille solceller på de bedst placerede tage. En idé til efterfølgelse! ■

18 VI HAR ENERGIEN 2009

Saltum Fjernvarme. . . . . . . . . . . 1.000 m2

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 19

Energimål i den fysiske planlægning Jo flere funktioner der tilgodeses i byerne, jo færre ressourcer bruges der. Kommunerne skal prioritere minimal transport for borgerne i dagligdagen gennem en rationel fysisk planlægning.

Ny grøn by

BESLUTNINGER:

I Lisbjerg – 6 km nord for Århus – planlægges en by til 25.000 mennesker, som ikke behøver biler. Her er der som det første blevet bygget en skole, der blev indviet i 2008. Allerede her er der tænkt nye tanker. Skolegården er planlagt til at skulle være en af byens pladser, altså ikke bare for-

Af Hans Pedersen

beholdt eleverne. Skolebiblioteket bli-

Ressourcemæssigt er der ingen tvivl:

ver ikke alene bibliotek for skoleklas-

Flyt til byen. Jo kortere til arbejde, ud-

serne, men tillige byens bibliotek.

dannelsesinstitutioner, børnehaven,

Lisbjerg bliver forbundet med

biblioteket, tandlægen og skomage-

Århus og med store arbejdspladser, fx

ren, jo mindre tid og energi bruges

Skejby Sygehus, via Danmarks første

der på den daglige transport, hvis by-

letbane. På få minutter kan den føre

erne er indrettet til det.

folk fra Lisbjerg ind til Århus midtby.

Hvad enten man tæller skridt, post-

Og der er ikke behov for køreplan,

budet skal gå, antal meter kloak eller

fordi der er så få minutter mellem af-

varmerør der skal lægges, eller kilo-

gangene. Men det er ikke livets me-

meter familiens bil skal køre, så ven-

ning i Lisbjerg at komme ud af byen

der det ressourcemæssigt den tunge

og ind til Århus. Der planlægges med

ende nedad at bo på landet.

både aktiviteter og samlingssteder,

I byerne foretages fortætninger, så flere mennesker kan bo tæt på stationer og centre. Kommunerne sikrer gennem planlægning, at alle i byområder har adgang til skoler, daginstitutioner, fritidstilbud og stationer i cykelafstand. Kommunerne prioriterer minimal transport for borgerne i dagligdagen ved tildeling af pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler og lejligheder. Alle offentlige arbejdsgivere prioriterer, at deres medarbejdere bor i cykelafstand fra arbejdspladsen. Det kan bl.a. ske med kampagner og formidling af boliger. Private arbejdsgivere opfordres til at følge initiativet.

således at det alene er særlige begi-

Den ideelle by

venheder, man opsøger i den nærlig-

84% af danskerne bor allerede i byer,

gende storby. Lisbjerg er planlagt til at

men pendler ud af byerne i stærk sti-

være det stik modsatte af en soveby,

gende grad. Den fysiske planlægning,

hvor man alene opholder sig for at

der skal sikre kortest mulige afstande

hvile ud.

■

fra bolig til arbejdsplads, uddannelse og institutioner, har tydeligvis ikke sejret. Flere og flere pendler lange afstande i byerne og også mellem byerne. Dermed er banen kridtet op for den ideelle situation, hvor dagligdagen kan klares på gåben eller på cykel, og hvor også grønne områder er tæt på.

VI HAR ENERGIEN 2009 19

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 20

Bæredygtig biomasse Biomasse udgør i dag ca. 13% (heraf 2% import) af det danske energiforbrug og er således langt den største kilde til vedvarende energi. Spørgsmålet er, om det er muligt at øge udnyttelsen af biomasse til energi væsentligt, uden at det bliver på bekostning af natur, miljø eller fødevareproduktion?

nisk affald, træaffald, industriel biogas,

Optimalt dyrkede energiafgrøder

m.m., der i 2007 bidrog med ca. 40 PJ,

Den potentielle udnyttelse i tabel 1 er

således at der i alt kan udnyttes ca.

ambitiøs, men langt fra urealistisk,

170 PJ fra danske ressourcer af bio-

idet ikke hele ressourcen tænkes ud-

masse. Det svarer til, at 19% af det nu-

nyttet, og der er regnet med nu-

værende energiforbrug (863 PJ i 2007)

værende teknologiniveau. Det er

kan dækkes uden import af biomasse.

sandsynligt, at der på langt sigt kan

den biomasse, der udnyttes fra orga-

Om energianvendelsen af fx ener-

opnås højere biogasudbytter af gylle (i

giafgrøder og halm skal være kraft-

dag udnyttes kun ca. 50% af energi-

varme eller omsætning til ethanol, er

indholdet), og at udbyttet af energiaf-

der ikke taget stilling til. Det afhæn-

grøder kan stige med udviklingen af

ger af den teknologiske udvikling og

bedre sorter, og efterhånden som

Af Uffe Jørgensen

af politiske beslutninger om den frem-

landmændene lærer at dyrke energiaf-

Der er meget komplekse samspil mel-

tidige transportinfrastruktur i Dan-

grøder optimalt. Derudover kommer

lem forskellige arealudnyttelser, og

mark. Biogassen kan enten fortsat

klimaændringerne med et bidrag: Det

bæredygtigheden af biomasseudnyt-

bruges lokalt til kraftvarme, transpor-

ser ud til at være muligt at fordoble

telse er derfor meget vanskelig at

teres via naturgasnettet til mere cen-

kulstofudbyttet fra dansk landbrug,

analysere. I det følgende har jeg givet

tral kraftvarmeanvendelse eller udnyt-

fordi vi ligger i et smørhul, hvor vi

et bud på, hvordan vi i Danmark kan

tes i transportsektoren.

både får stigende temperaturer og sti-

øge udnyttelsen af biomasse fra jordbruget, sådan at det spiller positivt sammen med andre hensyn.

Tabel 1. Forslag til bæredygtig udvidelse af biomasseudnyttelsen fra jordbruget i Danmark.

Hvor meget energi kan udnyttes? I tabel 1 er vist et forslag til en næsten

Potentiel udnyttelse

Energiindhold, PJ

Udnyttet i 2007

75% af gødning

3-doblet udnyttelse af biomasse fra

Husdyrgødning, biogas afsat på stald

jordbruget til i alt 130 PJ. Dertil kommer

Flerårige energiafgrøder

150.000 ha

Halm

75% af overskud*

Naturarealer, biogas

100.000 ha

Industriaffald, biogas

75%

Animalsk fedt, biodiesel

100%

Skov

Øget 50%

Hegn og haver

Øget 35%

130

I alt

* Efter udtræk af 150.000 ha korn til energiafgrøder og forbrug til foder og strøelse.

20 VI HAR ENERGIEN 2009

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 21

gende nedbør. Det betyder, at der kan

givningen vil kræve, at der sker en

dyrkes afgrøder med en mere effektiv

kraftig reduktion i næringsstoftabet.

(men varmekrævende) fotosyntese

Omlægning fra enårige til flerårige af-

over en længere vækstsæson. Disse

grøder er en af de mest effektive me-

stigende udbytter kan udnyttes til fo-

toder, og sikrer ca. 70% reduktion i ni-

der, fødevarer og bioenergi og der-

tratudvaskningen, og pesticidforbru-

med mindske konkurrencen mellem

get reduceres i samme størrelsesor-

anvendelserne.

den.

Andre kilder til at øge biomasse-

BESLUTNINGER:

Øget udnyttelse af halm og træ fra

ressourcen kan være grøftekanter og

skov, hegn og haver er medtaget,

grødeskæring, men det er begræn-

fordi det kan ske uden at påvirke fø-

sede mængder. Til gengæld kan der

devareforsyningen. Specielt ved øget

være et stort potentiale i at opsamle

træudnyttelse skal dog vurderes hen-

alger fra fjorde og hav, men det er

synet til naturen, og i begge tilfælde

stadig langt fra teknisk udviklet, og

(ligesom ved udnyttelsen af husdyr-

det er usikkert, om det kan betale sig.

gødning) vil øget udnyttelse føre til en nedgang i jordens kulstofindhold. Det

Er udnyttelsen bæredygtig?

modvirkes af dyrkningen af flerårige

Der er valgt en biomasseudnyttelse,

energiafgrøder, der opbygger kulstof i

der indebærer afledte positive effek-

jorden, og ellers kan der kompenseres

ter på miljø og natur, og som i så be-

ved øget anvendelse af efterafgrøder

grænset omfang som muligt reducerer

og reduceret jordbearbejdning.

fødevareproduktionen. Når husdyr-

De indregnede naturarealer høstes

gødning udnyttes til biogas opnås

som et led i naturpleje og sikrer en

langt over 100% drivhusgasfortræng-

høj fjernelse af næringsstoffer, hvor-

ning, fordi metan, der er en 21 gange

ved en næringsfattig flora fremmes.

stærkere drivhusgas end CO2, ikke

Der er primært tænkt på nye naturare-

længere slipper ud fra gødningslagre,

aler, der skaffes ved udtagning af

men afbrændes til CO2 og desuden

enge og humusjorder af landbrugs-

fortrænger fossil energi. Derudover

drift, således at der ikke længere

kan opnås en bedre gødningsudnyt-

pløjes, sprøjtes og gødes. At undlade

telse af afgasset gødning, og dermed

pløjning af humusjord giver en meget

en mindre nitratudvaskning.

stor reduktion i drivhusgasudlednin-

Flerårige energiafgrøder antages at

Aftaler med danske biomasseleverandører skal være betingelse for tilskud og lånegarantier til nye kraftvarmeanlæg. Biogasanlæg skal med i kommuneplanerne, og anlæg, der er med i planerne skal kunne få kommunegarantier til lån. Krav om afgasning af gylle fra landmandbrug, der producerer gylle mindst 100 køer eller et tilsvarende antal dyreenheder. Biomassen skal være bæredygtig: Skovene skal drives efter FSC-principper med mere naturskov. Og der skal være natur nok til at bevare biodiversiteten. Program for forskning og teknisk udvikling af driftsformer for bæredygtig biomasse, biogasanlæg og biomassekraftvarme.

gen fra arealerne.

■

erstatte dyrkning af korn og raps i miljøfølsomme egne af landet, hvor lov-

VI HAR ENERGIEN 2009 21

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 22

Bæredygtig transport Et dramatisk kursskifte er nødvendigt - og behovet for hurtig handling er blevet endnu mere påtrængende, siden OVE præsenterede sin energi-vision for mere end 10 år siden. Udviklingen er siden da stort set fortsat ad den forkerte vej.

for lokale indkøbsmuligheder. Der skal

bilen tll det, den er bedst til - og over-

sættes en højere pris på transporten.

lade en stor del af den daglige trans-

Prisen skal modsvare de samlede om-

port til cykel, bus og tog. Ved at flytte

kostninger inkl. omkostningerne for

en person fra bilen til et dieseltog re-

miljøet. Transportudgifterne, som i me-

duceres energiforbruget med en fak-

get høj grad via afgifterne er politisk

tor 3 - og med moderne eldrevne tog

bestemte, kan reguleres, så det ikke

sker der yderligere mere end en hal-

kan betale sig at køre bil og flyve uden

vering. Og det er med samme “belæg-

god grund. Også godstransport skal

ningsprocent” i bil og tog. Men netop i

reguleres økonomisk. Alt for meget

spidslastsituationer (som den daglige

godstransport sker kun fordi lastbi-

pendlertrafik) er belægningsprocenten

Af Henning Bo Madsen, Gunnar Boye Olesen og Benny Christensen

lerne ikke betaler for de faktiske mil-

i bilerne ekstremt lav, mens den er høj

jøomkostninger. Det gælder fx langdi-

i de kollektive transporttmidler. Så i

Transporten står for 26% af det sam-

stance transport af basisfødevarer og

praksis er gevinsten endnu større. På

lede danske energiforbrug (2007), og

transport i forbindelse med forarbejd-

godstransportområdet kan overgang

den står for en endnu større del af

ning af fødevarer i andre lande.

fra bil til tog reducere energiforbruget med en faktor på 4-5.

CO2-udledningen- ca. 30%. Det er tigst voksende energiforbrug de se-

Skift til mere miljøvenlig transportform

nere år. Samtidig er det den sektor

Der er meget store energiog mil-

Skift til mere energieffektive transportmidler.

der med lokal forurening, støj o.a. på

jømæssige fordele ved kun at bruge

Vi kan også forbedre transportmid-

også den sektor, der har haft det hur-

en række felter skaber de største mil-

lerne. Der er allerede biler, busser og

jøproblemer. Sådan behøver det ikke

tog på markedet, som er langt mere

være, transportsektoren kan også blive bæredygtig.

Begræns den unødvendige transport Først og fremmest er der behov for at reducere den unødvendige transport. Vi skal indrette samfundet, så behovet for transport af mennesker og gods bliver mindre. Det kan bl.a. gøres ved at bruge mulighederne for IT og telekommunikation til at mindske transportbehovet fx til/fra arbejde og ved at genskabe en decentral offentlig og privat service og fremme betingelserne

22 VI HAR ENERGIEN 2009

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 23

idag. Da afgifter udgør en stor del af

Delebiler efter behov – og kilometerafhængig betaling

udgifterne både til nyindkøb og til

Fremfor at eje sin egen bil, vil byboere

tøjer (cykel, el-cykel, el-scooter).

løbende drift, har Folketinget indfly-

have mange fordele af at dele et antal

◗ Ved anvendelse af personbiler sker

delse på, hvilke transportmidler der vil

biler, som det sker i landets delebil-

der en bedre tilpasning til de en-

være attraktive at købe og bruge. Det

klubber. Dermed kan man få den

kelte transportopgaver med delebi-

påvirker primært køb af biler og last-

størrelse bil, man har brug for til for-

ler, lejebiler og leasing med kilome-

vogne. Brug af de mest energieffek-

målet, og man betaler kun efter for-

terafhængig betaling, så man moti-

tive busser og tog kan fastsættes poli-

brug. På landet vil der stadig være

veres til at benytte en bil, der er

tisk gennem aftaler med tog og bus-

mange, der dagligt har brug for en bil,

velegnet til formålet, uden at bruge

selskaber.

men også her kan ændrede ejerformer

energi på at slæbe rundt på tunge

- fx permanent leasing med kilometer-

karosserier og tomme sæder.

energieffektive end de, der er i brug

og rutebusser samt en fordobling af transport med lette tohjulede køre-

Skift drivmiddel / brændstof i transportmidler

afhængig betaling - være en fordel for at sikre det mest hensigtsmæssige

25%, først og fremmest ved at

Vi skal også væk fra de fossile brænd-

transportvalg.

undgå overflødig transport og ved

◗ Godstransporten reduceres med ca.

sler (benzin og diesel) som nu domi-

I visionen er ca. 55% af person-

nerer transporten. El-baserede trans-

bilerne til fælles disposition i form af

forarbejdning og distribution af

portløsninger er mere effektive - og

udlejnings- eller delebiler mens ca.

bl.a. basisfødevarer.

også mere miljøvenlige, hvis elproduk-

45% af bilerne er placeret hos hus-

tionen er det. På togområdet er el al-

stande, der har brug for dem til daglig

overføres fra vej til bane. Når dette

lerede dominerende i mange euro-

transport.

kombineres med den reducerede

pæiske lande – men Danmark halter

øget satsning på lokal produktion,

◗ En væsentlig del af godstransporten

godstransport kan lastvognstrans-

bagefter. Batteridrevne elbiler og på

Visionen

længere sigt hybridløsninger med el

OVEs vision for transportens udvikling

og brændselsceller kan også give be-

frem til 2030 er i hovedtræk:

der en væsentlig forøgelse af ener-

tydelige effektivitetsforbedringer i for-

◗ Det samlede persontransportar-

gieffektiviteten.

porten reduceres med knapt 50%. ◗ For samtlige transportmidler sker

◗ Transport overgår til el-og brintdrift

hold til de nuværende benzin- og die-

bejde fastholdes på nogenlunde

selbiler, samtidig med at drivmidlerne

samme niveau som i 2000 (10% re-

med elektrificering af jernbanerne,

kan produceres på basis af vedva-

duktion fra 2007), men der sker en

elbiler og el-brint hybridbiler. Her-

rende energi. Biler drevet af flydende

kraftig reduktion af den strukturelt

med kan transportens energiforbrug

biobrændsler i forbrændingsmotorer er

betingede transport (bl.a. pendling

i 2030 reduceres til omkring en fjer-

ikke mere effektive end benzin og die-

og indkøb), så der bliver plads til

dedel af forbruget i 2007, samtidig

selbiler. Derfor skal der bruges el-ba-

mere ferie- og fritidstrafik.

med at den nødvendige energi kan

serede løsninger, hvor det er muligt.

◗ En del af persontransporten flyttes

leveres af vedvarende kilder. Der vil

Flydende biobrændsler og biogas bør

til mindre energikrævende køretøjer.

også være mange andre fordele i

primært anvendes til specielle formål -

Bilernes andel af transporten redu-

form af mindre forurening af veje

fx visse entreprenør- og landbrugsma-

ceres med godt 40%, mens der sker

og byer, færre trafikpropper og min-

skiner, skibe og fly.

en tredobling af transport med tog

dre støjbelastning af boligområder.

VI HAR ENERGIEN 2009 23

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 24

Politiske problemer

BESLUTNINGER:

Desværre har der hidtil ikke været politisk vilje til at styre udviklingen, så vi får færre biler og mere effektiv transport. I stedet planlægges stadig flere nye veje og udvidelse af de eksisterende veje, som blot skaber mere transport og større problemer. Det er bl.a. fordi politik og administration på området er styret af myter og ideologi. Fx myterne om, at den vigtigste måde at afhjælpe trafikkøer på er at anlægge nye veje, at vækst i transport er til gavn for samfundet, og at bilisternes fremkommelighed er meget mere værd end andre trafikanters. Derfor er nyinvesteringer til veje steget med 50% siden år 2000, mens nyinvesteringer i baner er faldet over 75%, så de i 2007 kun var 3% i forhold til nyinvesteringer i veje. Med trafikforliget fra januar 2009 kommer der ganske vist flere investeringer i baner fremover; men der er stadig ikke afsat tilstrækkelige midler til en hurtig elektrificering af banerne, så de kunne køre på miljøvenlig el, og der bruges stadig milliarder til at udbygge veje over hele landet i forventning om sta-

Kørselsafgifter for lastbilers brug af danske veje fastlægges så de mindst svarer til den tyske kørselsafgift ”maut.” Afgifter på P-pladser ved arbejdspladser og indkøbscentre

◗ ◗

Afvikling af det generelle transportfradrag over 3 år, med mulighed for særordninger i områder, hvor den kollektive trafik er svagt udbygget.

◗ ◗

Stop for indregistrering af biler med brændstofforbrug / CO2-udledning højere end Energiklasse B. 30% forhøjelse af registreringsafgift og løbende ejerafgift for biler med udledning over 120 g CO2 pr. km. Stop for salg af biler med gule plader til privat brug og til personkørsel.

◗

Kørselsafgifter i alle større byer; for personbiler gradueres afgifterne så vidt muligt efter antal personer i bilen.

◗

Stop for udvidelse af motorveje, projekterede nye motorveje og Femernforbindelsen.

◗

De øgede indtægter og sparede investeringer øremærkes til investeringer og støtte til kollektiv trafik og forbedrede cykelforhold bl.a.: Investering i kollektiv transport så den tredobles frem til 2025. Elektrificering af alle væsentlige jernbaner, begyndende med hovedstrækninger indtil 2020. Omstilling af resterende tog samt busser til batteridrift og hybridløsninger. Fremme af delebilklubber med kampagner og igangsætnings-støtte. Omstilling af gods fra vej til jernbane med målsætning om 4-dobling af godstransport på bane, primært med mere dansk gods på banerne inkl. import og eksport (frem for øget transit). Planlægning og etablering af cykelstier og indretningen af lokalområder så langt flere kan klare mere af den daglige transport uden brug af biler. Vejledning til kommuner og borgere om at nedsætte transportens spild af såvel energi som tid (der bruges til unødvendig transport) og miljø (inkl. bymiljø og livskvalitet der forringes af for meget trafik). Både nationale og lokale organisationer skal have aktive roller i dette.

dig stigende biltrafik. De hellige køer må slagtes, hvis transportsektoren skal blive klima- og energimæssigt forsvarlig. Vejtransporten skal begrænses, hvis målet om en bæredygtig, VEbaseret energiforsyning skal nås.

■

Effektivitet af biler CO2 udslip på 120 g/km eller mindre: mindst 20 km/l for benzinbiler og 22,2 km/l for diesel. Der er 129 modeller fra 24 fabrikanter. Energiklasse A: mindst 18,2 km/l for benzin, 20,8 km/l for diesel. Der er 337 modeller fra 25 fabrikanter. CO2-udslip højst 132 g/km Energiklasse B: 15,4 – 18,2 km/l for benzin, 17,3 – 20,8 km/l for diesel. Der er 626 modeller fra 25 fabrikanter. CO2-udslip 132 - 156 g/km

24 VI HAR ENERGIEN 2009

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 25

2030 Et bæredygtigt energisystem Det er muligt at forsyne Danmark med 100% vedvarende energi i 2030 fra danske kilder.

gange energiforbrug pr. energitjeneste. Hvis varmeforbruget er 120 kWh/år/m2 i et hus på 100 m2, er energitjenesten

”opvarmet areal” 120 gange 100 = 12.000 kWh/år.

I energivisionen regner vi med disse ændringer fra 2005: Af Gunnar Boye Olesen

◗ bygningsarealet vokser 15% frem til 2030, svarende til

På de foregående sider er gennemgået de forslag, der tilsam-

nuværende trend inkl. den aktuelle krise

men kan sikre en overgang til en bæredygtig energiforsyning.

◗ mængden af elektriske apparater vokser med 15% frem

Når forslagene gennemføres, har Danmark muligheden for at

til 2030, hvilket er noget mindre end den nuværende

gå over til vedvarende energi på 20 år; men forslagene skal

udvikling. Punktafgifter og information skal reducere

selvfølgelig løbende justeres afhængig af udviklingen.

væksten

Forslagene påvirker forbrug og produktion gennem alle led: Energiforbrugende aktiviteter, energieffektivitet, skift af forbrugerteknologi, ændringer i forsyningssystem og

◗ industriproduktion og landbrugsproduktion forbliver uændrede i ton, men kvalitet og dermed indtjening vil nok gå op

selvfølgelig nye energikilder. På den måde kan vi ned-

◗ persontransporten reduceres ved at reducere pendling

bringe vort samlede energiforbrug i Danmark til godt 1/3

◗ godstransporten reduceres 25% ved at reducere den

og samtidig forsyne os fra egne vedvarende energikilder.

transport, der gør mindre gavn end de miljøomkostninger, den giver.

Behov for energitjenester Vort energiforbrug afhænger af, hvor effektivt vi bruger

Skift af forbrug

energi, men også af størrelsen af vore energiforbrugende

Det er en del af energivisionen at skifte til mere effektive

aktiviteter, fx størrelse af opvarmet areal, størrelse af oplyst

og fleksible måder at opfylde de forskellige behov for

areal, størrelse og antal af elforbrugende apparater, mæng-

energitjenester. De vigtigste ændringer indtil 2030 er at:

den af persontransport og godstransport, tons industripro-

◗ olie- og gasfyrede huse, samt en del brænde og træpil-

duktion osv. Det kalder vi samlet energitjenester. Energifor-

lefyrede huse, omlægges til fjernvarme, hvor det er mu-

bruget hos forbrugerne er så mængden af energitjenester

ligt, ellers varmepumper. Andelen af fjernvarme stiger

> 400

Udviklingen i forbrug (aktivitet) i forhold til 2000, udvalgte sektorer

350 300 250

Persontog

200

Boligareal

150 Industriproduktion i tons

100

Personbiler

50 0 2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

VI HAR ENERGIEN 2009 25

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 26

2030 >

fra 46% til 70%, mens varmepumper forventes at dække 11% af boligernes og 21% af servicesektorens varmebe-

hov. Resten dækkes af solvarme og for boliger 11% biomasse, primært fra egenproduktion af brænde

◗ landbrug (el, brændsel og varme): 41% reduktion til 2030 og 50% til 2050

◗ vejtransport: personbiler 74% reduktion og lastbiler 50% reduktion til 2030.

◗ en tredjedel af personbiltransporten omlægges til tog og busser

◗ jernbaner: 40% reduktion til 2030. Udgangspunktet er generelt år 2000, dog 2005 for landbrug.

◗ en del lastbilkørsel omlægges til jernbaner. I alt omlægges 21% af indenlands lastbiltransport og 40% af

Energikilder

lastbiltransport til import og eksport.

Med planen forudsættes en stigning i brugen af vedvarende energi, som angivet på de foregående sider.

Energieffektivitet

Graferne på side 27 viser en oversigt over udviklingen. Vi forventer, at der stadig bruges affald til kraftvarme-

Det er muligt at bruge energien langt mere effektivt til de fleste formål. Ofte er det muligt at forbedre effektiviteten

produktion; men at brugen mindst halveres frem til 2030

med en faktor 4, svarende til en reduktion på 75% af energi-

pga. mere effektivt genbrug, og at brugen reduceres yder-

forbruget for at få et bestemt udbytte i energitjenester.

ligere i de følgende år.

Gennemføres de forslag, der er nævnt for opvarmning (side 13-14), elforbrug (side 15), produktion (side 16) og transport

Energiforsyningsystem

(side 22-24), regner vi med følgende reduktion af energifor-

For at forsyne forbruget med de foreslåede vedvarende

bruget i forhold til de energitjenester, som der leveres:

energikilder er der brug for mere fleksible energisystemer,

◗ varmeforbrug: 37% reduktion til 2030 og 55% til 2050

som nævnt siderne 6 og 7. Der er også brug for store

◗ elforbrug i husholdninger og serviceerhverv: 42% reduk-

varmepumper til effektivt at omdanne vindmøllestrøm

tion til 2030 og 65% til 2050

m.m. til varme. I hovedtræk er der behov for: ◗ biomassekraftvarmeværker med en samlet elektrisk

◗ industriproduktion og byggeri (brændsel og varme):

kapacitet på 4.800 MW (el-effektivitet 45%, total-effekti-

50% reduktion til 2030, el 42% til 2030

100

Energieffektivitet: energiforbrug pr. produceret eller opvarmet enhed, i forhold til 2000

Kraftvarmeværker Varmebrug i boliger

El i boliger Varmeforbrug i industri

Personbiler

20 0 2000

26 VI HAR ENERGIEN 2009

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 27

900

Dansk samlet (primært) energiforbrug

800 700 Naturgas

600 500 400

Olie

300 Vind, sol, bølger, geotermi

200 100 0 2000

Kul og affald

2005

2010

Biomasse

2015

2020

2025

2030

2035

300

Vedvarende energiforsyning til Danmark

250

Solceller (el) Solvarme Bølgekraft

200

Vind, havmøller

150

Vind, landmøller Geotermi

100

Flydende biobrændsler

Biogas

Biomasse, fast

0 2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

180

Energikilder til elforsyning

160

Solceller

140

Bølger

120 100 Vind

80 60 Kul, naturgas, olie

40 20 0 2000

Biomasse

Affald

2005

vitet 95%), men deres produktion vil kun svare til fuld pro-

2010

2015

2020

2025

2030

2035

◗ brug af 2.800 MW kapacitet til udveksling med udlan-

duktion 19% af tiden i 2030. Produktionen vil selvfølgelig

det. Den eksisterende kapacitet er nu 4.600 MW import

variere meget, idet resten dækkes af vind og sol m.m.

og 5.180 MW eksport.

◗ varmepumper med 2.000 MW el-effekt og med en

Derudover er der selvfølgelig behov for reservekapacitet i

varmeproduktion på mindst 3 gange elforbruget.

både el- og varmesystemerne, som kan bruges i tilfælde

Deres produktion vil svare til at de kører med fuld pro-

af uheld, særlige vejrsituationer, m.m.

duktion 34% af tiden i 2030; men den vil selvfølgelig også variere med behov og vindmølle-el m.v. ◗ varmelagre svarende til godt 2 dages gennemsnitligt varmeforbrug i fjernvarmesystemerne ◗ 1.000 MW kraftværker uden varmeproduktion, som kun

Vi kan Med dette energisystem er det muligt at forsyne Danmark med energi i 2030 med 100% vedvarende energi og uden nettto-import af energi (men med eludveksling med vore na-

skal producere svarende til omkring 9 dages fuld last pr.

bolande med skiftevis køb og salg af el). Udviklingen af elfor-

år i 2030, dvs. at de næsten kun er reserve

syning og samlet energiforbrug er illusteret i følgende grafer.

◗ 100 MW affaldskraftvarme, som forventes at køre konstant

Læs mere på www.ove.org

VI HAR ENERGIEN 2009 27

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 28

Verdens største solvarmeanlæg er opført af det forbrugerejede Marstal Fjernvarme, som med 18.365 m2 solvarmeanlæg og lagertanke på godt 12,000 m3 dækker godt 31% af varmebehovet for 214.000 m2 opvarmet bygningsareal svarende til næsten 2000 danske gennemsnitsboliger. Forbrugerejede varmeværker er gået foran med bl.a. biomasse og solvarme, med hjælp fra kommunerne i form af lånegarantier.

68 almennyttige lavenergiboliger blev indviet i Lystrup ved Århus i 2008 af Boligforeningen Ringgården, der er en af de mange boligforeninger, der trods begrænsede budgetter satser på miljøvenligt byggeri med lavt energiforbrug og vedvarende energi.

I en af Danmarks økologiske landsbyer "Andelssamfundet i Hjortshøj" ved Århus er der netop opført et af Danmarks mest energieffektive huse, som med passiv og aktiv solvarme har reduceret forbruget til rumvarme til 1/10 af et normalt hus, og som får det resterende lille varmebehov dækket af et særligt effektivt fjernvarmesystem, der har reduceret varmetabet fra fjernvarmerørene med 2/3. I økologiske landsbyer, bofællesskaber mm. er der mange gode eksempler på, hvordan man kan spare energi og bruge vedvarende energi på nye måder.

28 VI HAR ENERGIEN 2009

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 29

er i gang Når politikerne og andelsbevægelsen går hånd i hånd, blomstrer det folkelige engagement.

man selv skrider til handling. Smeden er katalysator for det folkelige engagement, idet han kan fortælle den gode historie fra andre projekter, han har kendskab til. Tilbagebetalingstider og økonomi er vigtige ved den

Af Søren Hermansen og Gunnar Boye Olesen

første henvendelse, men derefter er det folkelige engage-

Fjernvarmeforsyning er et område, hvor folkelig deltagelse er

ment stærkere og kan føre til, at selv temmelig dyre anlæg

interessant. De første værker, der blev bygget på Samsø, er

installeres og fremvises på samme måde, som en ny bil ville

ejet af vores elforsyningsselskab. Det selskab er også et an-

blive det. Der går nærmest prestige i at have et godt vedva-

delsejet selskab! Men som så mange andre af disse gamle

rende energianlæg. Pionerfamilierne bruges på Samsø som

andelsselskaber er der i dag temmelig langt fra det ”folkelige”

ambassadører for andre familier, der endnu ikke har beslut-

lag til direktionsgangene, og folk føler ikke en tæt tilknytning

tet sig for at skifte til vedvarende energi.

til deres eget selskab længere. De nyeste værker på Samsø er derfor ejet lokalt. Værkerne er halmbaserede, og halmen pro-

Politikerne og andelsbevægelsen

duceres lokalt. Fjernvarmeværket er bygget af lokale hånd-

Folkeligt engagement er tæt forbundet med politisk opbak-

værkere, og der sidder lokale borgere og brugere i bestyrel-

ning. Ikke kun løftede pegefingre og moralske opbud! Folk vil

sen. Det lokale initiativ fører til billigere energi, arbejdspladser

have sikkerhed for, at politikerne bestemmer sig for en lang-

og en følelse af at være med og gøre det ”rigtige”.

sigtet troværdig energipolitik. Skal man investere mange penge i energianlæg, er det nødvendigt at have

Smeden er afgørende

tillid til de næste 10 års budgetter. Politikerne

Private huse har fået solvarme, bioenergi og varmepumper.

har derfor et meget stort ansvar for, at det

Smeden ved noget om varmeanlæg. Derfor er det utroligt

såkaldt folkelige engagement er aktivt og med-

vigtigt, at smeden også ved noget om vedvarende energi.

virkende. Hvis der ikke er tillid til den førte poli-

Når smeden er med, er der basis for en folkelig interesse for

tik, bliver folk afventende og egoistiske. ”Det

at udskifte oliefyret og få et vedvarende energianlæg. Prisen

kan alligevel ikke betale sig.” Fordommene vil

skal være interessant og konkurrencedygtig i forhold til olie,

vinde frem for visionerne. Ejerskabet skal deles

men det spiller i høj grad ind, om der er en folkelig interesse

med folket! Det kan ikke nytte noget at tale om

for sagen. På Samsø har det vist sig, at folk er klar til at om-

folkelighed, hvis energiproduktionen udeluk-

stille deres energiforsyning, men det tager tid, og det

kende udføres af elforsyningsselskaberne. Det gør folket til

kræver viden, og det kræver politisk enighed om afgifter og

kunder i butikken og dermed uden ansvar for en ren produk-

økonomi. Folk er bange for at blive fanget af afgifter på al-

tion til gavn for miljøet. Andelstanken er den bedste vej til fol-

ternative energiformer, og folk er bange for, at ændringer i

kelig deltagelse. Dermed bliver forbrugeren også producent,

afgiftspolitikken vil udhule den fordel, der umiddelbart er i

og der bliver mulighed for at diskutere bæredygtighed og re-

at skifte fra olie.

nere miljø også hjemme hos den enkelte familie.

Fra vindmøllelaug på Samsø.

Andelsbevægelsen og folkelig deltagelse er en nordisk

Naboeffekten er stærk

tradition, men der ses nu lignende politiske initiativer i Tysk-

Hvis den første familie får et godt anlæg og fremviser til-

land, Holland og Spanien. Der er brug for folkeligt

fredshed og økonomisk fordel, er det så meget nemmere at

engagement, hvis verden skal nå de nødvendige klimamål.

få fat i den næste familie. Det er godt at se, at det virker, før

Visionære politikere gør det ikke alene.

■

VI HAR ENERGIEN 2009 29

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 30

2030 En by på vej mod Århus skal være CO2-neutral i 2030. Det er målet for Århus Kommune, der er udnævnt til en af Danmarks seks officielle Energibyer.

Varmeudslippet på landkortet

Til støtte for en CO2 kortlægning kan man også måle var-

meudslippet fra ejendomme i et område ved hjælp af termografiske overflyvninger, hvor man filmer varmeforskelle med et varmefølsomt kamera. Det er et redskab,

Af Trine Bjerre Mikkelsen

som Århus Kommune vil lancere i de kommende år, og

I 2007 tog Århus Byråd beslutningen om at sætte klima-

som man forudser vil spille en væsentlig rolle i vejen mod

planarbejdet i gang i Århus Kommune med henblik på at

en CO2 neutral kommune. Nu er resultaterne fra den

blive CO2 neutral i 2030. Byrådet bevilgede samtidig 12 millioner til Klimaplan 2008-2009, som nu er endeligt

første flyvning kommet.

godkendt.

◗ ”Ved den første flyvning testede vi kun enkeltområder i Århus, men det gav helt klart et billede af, hvor der er

◗ ”Klimaforandringerne er et faktum – globalt som lokalt

noget at arbejde med,” siger Claus Nickelsen. ”Planen

– uansat hvor meget vi trækker i nødbremsen,”

er nu, at den enkelte borger eller virksomhed fra vinte-

siger forvaltningschef Claus Nickelsen, ”men vi kan ar-

ren 2010-2011 selv kan gå ind og se, hvordan det står

bejde målrettet for at konsekvenserne af klimaforan-

til med varmetabet i ejendommen – og gøre noget ved

dringerne ikke bliver værre. Det gør vi fx ved en kraftig

det. Så med de termografiske overflyvninger kan man

reduktion i vores CO2 udslip. Til det er vores klimaplaner et helt centralt redskab. I Klimaplan 2008-2009 valgte

danne sig et billede af, hvor vel-isoleret den enkelte ejendom er.”

vi en strategi for arbejdet og at tage de første små skridt. I den kommende klimaplan 2010-2011 fortsætter

En CO2 neutral energiforsyning

vi arbejdet og gør samtidig opgaven mere omfangsrig.”

En nytænkende klimavarmeplan og en række projekter, der blandt andet skal forbedre varmeudnyttelsen i det

CO2 kortlægning tegner billedet

kommunale forbrændingsanlæg, er også igangsat.

En hjørnesten i klimaplanarbejdet er en årlig CO2 kortlægning. Her kan man dels få et billede af, hvor det er vig-

Klimavarmeplanen har i øjeblikket form af et ambitiøst

tigst at sætte ind, dels vurdere effekten af indsatsen.

debatoplæg til beslutningstagere. Det viser tre scenarier, der hver især kan føre til en CO2 neutral varmeforsyning.

Århus var den første kommune i Danmark, der kort-

Scenarierne er eksempler på fjernvarmeforsyning med

lagde sin samlede CO2 udledning og har været med til at

kendte og nye elementer som vind-varmepumpe, bio-

udvikle det redskab, som andre kommuner nu bruger.

brændsler og solvarme.

Resultaterne fra 2006

Affald 1%

viste, at 86% af udledningen stammede fra forbrug af el og varme

Landbrug 4%

Transport 23%

På el-siden håber Århus Kommune både at udvikle og Industri 9%

at reducere kraftigt i de kommende år. ◗ ”Det vi er på vej med i Århus, skal ikke opfattes som en slankekur, hvor vi kun skal spare,” siger Claus Nickelsen.

samt transport. I gen-

”Det er også en vision om nye muligheder, nye måder at

nemsnit udleder den

tænke på og Århus som et udviklingslaboratorium med

enkelte borger 6,6 ton CO2 om året.

innovative demonstrationsaktiviteter sammen med erVarme-forsyning 21%

30 VI HAR ENERGIEN 2009

El-forsyning 42%

hvervslivet og andre relevante parter. Fx vil vi arbejde på

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 31

at lave en slags avanceret energiinfrastruktur, som betyder, at man kan udnytte og anvende energien optimalt.” Derudover skal målrettede kampagner, bl.a. 1 ton mindre og Sluk Lyset, få borgere og medarbejdere til at vælge

Termografiske overflyvninger kan give et billede af, hvor velisoleret en bolig er. Områder, der er røde, har et stort varmetab.

mere energieffektive løsninger og anvende energi med større omtanke. Elspareskinner og lavenergipærer skal også være en fast del af inventaret på arbejdspladsen. Og så bakker Århus Byråd op om at finde egnede steder til opstilling af vindmøller i Århus-området i de kommende år.

Letbane, elbiler og bedre forhold for cyklisterne Næsten en fjerdedel af CO2 udslippet i Århus Kommune stammer fra transport. Derfor er gode forhold for cyklisterne og CO2 venlige transportmidler som fx elbiler og letbane centralt i klimaindsatsen. Og med letbanen, som forventes delvis el-drevet, forbedres forbindelserne på tværs af kommunen til gavn for både borgere og klimaet. Første etape af letbanen forventes at stå færdig i 2015.

En aktiv dialog med borgerne 86% af CO2 udslippet stammer fra varme, el og transport, noget som vi alle er forbrugere af. Det betyder, at CO2 neutralitet i 2030 også handler om, at den enkelte får nye vaner. Derfor har Århus Kommune fra starten valgt at bruge nye teknologiske platforme og interaktive medier til involvering af og dialog med borgerne. ◗ ”Dialogen med borgeren og medarbejderen vil vi gerne styrke yderligere, bl.a. via kampagner, fælles visuel identitet, sociale medier, lancering af et interaktivt klimaspil og klimahjemmeside. For klimaet er i høj grad en fælles udfordring for borgere, kommune, medarbejdere og erhvervsliv, som kræver, at vi står sammen om at finde muligheder og løsninger,” siger Claus Nickelsen. Læs mere på www.co2030.dk

■

En stærk visuel identitet; et CO2030 logo og en designlinje, er med til at synliggøre og skabe overblik over klimaindsatsen i Århus (plakat foran Rådhuset)

VI HAR ENERGIEN 2009 31

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 32

ENERGI OG – de globale problemer

Vi har valget mellem at investere i dyrere fossile brændsler med stor risiko for at skabe klimakatastrofer eller at investere kraftigt i energibesparelser og vedvarende energi.

lingslandene, der vil blive ramt af tørke, oversvømmelser, orkaner og ringere høst. Desuden er der ingen sikkerhed for, at 2o C er en ’sikker’ grænse.

Stramt klimabudget Af Palle Bendsen og Gunnar Boye Olesen

Det vigtige er den samlede udledning, det samlede bud-

Hvis vi begrænser den globale temperaturstigning til max

get.

2o C kan vi forhåbentlig undgå, at klimaforandringerne

Budgettet (max 900 Gt CO2-ækv) er så stramt, at hvis

løber løbsk. Og klimaet kan løbe løbsk, hvis permafrost-

vi ikke sørger for, at udledningerne falder straks, så bliver

områderne tør med frigivelse af enorme mængder metan

opgaven umulig for den næste generation. Dvs. at det er

til følge, og hvis Nordpolens is og den grønlandske ind-

de hurtige tiltag, der tæller.

landsis smelter i stor stil.

Med OVE’s energivision er det planen at begrænse CO2-

Af FN’s Klimapanels seneste rapport kan man udlede,

udledningerne fra energi til 0 i Danmark inden 2030. Der

at hvis vi skal have en god chance (80%) for at undgå en

er desuden brug for at reducere i forbruget af materielle

stigning i den globale gennemsnitstemperatur på mere

råstoffer og kød og for en omlægning af landbrug og skov-

end 2o C, kan vi fra nu og indtil 2050 globalt kun udlede

brug, så det optager

900 Gt CO2-ækvivalenter, svarende til 22 Gt/år i de næste 40 år. Det er lidt under halvdelen af, hvad vi udleder i dag.

mest muligt CO2. Med ambitiøse planer kan

Større udledninger vil give en efter vor mening uacceptabel stor risiko for, at vi overskrider de 2 grader. Hvis vi ville acceptere 50% risiko for at overskride 2o C

de danske drivhusgasudledninger reduceres til omkring 1/3 i gen-

kunne vi globalt udlede 38 Gt/år indtil 2050, ca. 75% af

nemsnit indtil 2050.

dagens udledning. Men hvem vil acceptere en 50% risiko

Men Danmark udleder

for, at klimaet løber løbsk?

langt mere end det

Da vi ikke kan halvere udledningerne fra den ene dag

“If you've got money to spend on tackling climate change then you don't spend it on supply. You spend it on reducing demand."

Prof. Kevin Anderson, Tyndall Centre for Climate Change Research, UK

globale gennemsnit,

til den anden, skal vi reducere både hurtigt og så kraftigt

og derfor er en reduk-

som muligt, så vi sammenlagt ikke udleder for meget.

tion til 1/3 i underkanten af Danmarks rimelige andel af de globale reduktioner.

Ujævn fordeling Ovenfor er det store billede tegnet op. Men der mangler

Udviklingslandene, luft og søfart skal med

noget i billedet: en 2 C global temperaturstigning er for

I udviklingslandene gælder det om at standse skovrydnin-

det første et gennemsnit, som dækker over store regio-

gen hurtigt, minimere energispildet samt accelerere udvik-

nale forskelle, dvs. vi kommer til at se regionale tempera-

lingen af vedvarende energiforsyninger og en omlægning

turstigninger langt større end 2 C med dertil hørende ef-

af landbruget til bæredygtige driftsformer.

fekter, bl.a. i Arktis, hvor den stigende temperatur akkurat

I alle lande skal der være massive skovplantninger. Den

sætter yderligere fart i afsmeltningen af havis og ind-

lokale/regionale luftfart skal fases ud, og den internatio-

landsis. Det vil først og fremmest være de fattige i udvik-

nale luftfart og skibsfart skal reduceres betydeligt.

32 VI HAR ENERGIEN 2009

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 33

OG KLIMA Ressourcerne slipper op De rigelige og billige energiressourcer, vi har kendt fra det 20. århundrede, er ved at slippe op. Det er snart slut med den danske olie-selvforsyning. Også gasressourcerne er begrænsede, selvom de globalt varer længere end olien. Den danske naturgas kan måske ikke dække forbruget efter 2012. Der er derudover store, svært tilgængelige gasressourcer, som vi ikke ved om kan udvindes til rimelige priser. Så fremtidig selvforsyning med gas er langt fra sikker. Vi kan importere fra Rusland og Norge, hvor specielt Rusland har meget gas; men udvindingen vil gradvist blive dyrere med færre og fjernere ressourcer. Kul er også ved at blive dyrere efterhånden som de rigeste og lettest tilgængelige kulminer bliver udtømte. Men der er stadig kul til mange år. En vurdering er, at kulforbruget ved højere priser kan øges indtil ca. 2025, hvorefter det vil falde, først langsomt, men efter 2050 hurtigere. Der er udover kul, olie og gas store mængder andre kulbrinter, som i princippet kunne give energi til mange år. Et eksempel er tjæresand, som findes i store mængder i Canada. Udvindingen er dyr, giver mange miljøproblemer og koster meget energi at udvinde. Derfor er drivhusgasudslippene med olie fra tjæresand omkring 25% højere end med almindelig olie. Som nævnt side 34 er ressourcerne af uran o.a. til atomkraft også begrænsede.

Det store valg Vi har således valget mellem at investere i dyrere fossile brændsler med stor risiko for at skabe klimakatastrofer eller at investere kraftigt i energibesparelser og vedvarende energi.

■

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 34

Atomkraft

er en uetisk og ikke-bæredygtig energiform Med de stigende priser for fossile brændsler og erkendelsen af klimaproblemerne vejrer atomkraftindustrien morgenluft efter mange års stilstand. Atomkraft er stadig en risikabel og dyr energikilde, og sektoren vil aldrig kunne levere de nødvendige CO2-reduktioner til at imødegå klimaforandringerne. Sidst men ikke mindst er affaldsproblemerne fortsat uafklarede.

teyderne, til at betale for deres affald. Som eksempel betaler den engelske stat over 60 milliarder pund (svarende til 12.000 kr. pr. indbygger i Storbritannien) for nedlægning af gamle atomkraftværker og affaldsbehandling.

Atomkraft passer ikke sammen med bæredygtig energi Atomkraftværker skal helst køre med den samme belastning døgnet rundt, både af økonomiske og tekniske årsager. Modsat fx gas- eller biomassekraftværker kan de derfor ikke indgå i den fleksible energiforsyning, vi har behov

Af Gunnar Boye Olesen

for.

Atomkraftens måske vigtigste problem er det radioaktive affald, hvoraf noget skal holdes isoleret i op mod

Atomkraft & klimaet

250.000 år. Dette problem er stadig ikke løst, og der er

Et af atomkraftindustriens argumenter, er at atomkraft

store miljø- og sundhedsmæssige problemer hele vejen

ikke udsender CO2. Det er imidlertid kun rigtigt, når man

igennem atomkraftens brændselskæde fra uranminer til

ser på værkets drift isoleret set. Når alt medregnes, er

affaldsdepoter.

CO2-udslippet fra atomkraft væsentligt over udslippene

Hundreder, måske tusinder af mennesker er døde ef-

pr. produceret kWh for vedvarende energi. Efterhånden

ter at have arbejdet i uranminernes giftige og radioaktive

som de bedste miner udtømmes, stiger energiforbruget

luft. Radioaktivt og giftigt affald, de såkaldte tailings, ho-

til at udvinde uran, og dermed CO2-udslippet.

ber sig op som bjerge ved uranminerne, og herfra spredes forureningen.

Generation 4 – teknologioptimisme over alle grænser

Begrænsede ressourcer

Det forskes med EU-midler i bl.a. Frankrig i en "genera-

Et andet problem er, at det uran, der benyttes til brænd-

tion 4" af atomkraftværker. Det er i praksis en fællesbe-

sel, er en begrænset ressource. Med det nuværende for-

tegnelse for 6 meget forskellige koncepter. Et af dem er

brug findes der uranreserver til 40-70 år, men en del af

en reaktor, der kan bruge thorium frem for uran som ud-

disse forekomster er svære og dyre at udnytte.

gangsmateriale. Der er store mængder thorium i Norge og Indien, og det et ikke radioaktivt. Det skal ved radio-

Atomkraft er dyr

aktiv bestråling med neutroner omdannes til det radio-

Ofte fremføres som argument, at atomkraft er billig; men

aktive Uran 233, og herefter har processen de samme

i praksis er det kun tilfældet for ældre værker, hvor inve-

problemer med stråling, sikkerhed og radioaktivt affald

steringen er betalt. Sammenlignes realistiske priser for

som almindelig atomkraft. Alt i alt har "generation 4"

nye kraftværker er atomkraft dyrere end vindkraft, bio-

mange af atomkraftens problemer. Samtidig kan den

masse, gas- og kulkraft. Og atomkraftindustrien er usæd-

først forventes i brug for alvor efter 2030 - for sent til at

vanlig god til at få andre, dvs. staterne og dermed skat-

løse aktuelle klima- og forsyningsproblemer.

34 VI HAR ENERGIEN 2009

■

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.34 Side 35

CO2 lagringens dyre gøgeungeeffekter

Der er store ikke undersøgte miljøproblemer knyttet til CO2 lagring. Det tyske miljøministerium nævner bl.a. at nedpumpning af CO2 kan presse undergrundens saltvand op i drikkevandet; at opsivende CO2 kan påvirke planters rodnet negativt; og at CO2 lagrene kan lække, så CO2 siver ud til atmosfæren. Her vil jeg koncentrere mig om CO2 lagringens økonomi og gøgeungevirkning på udbygning med vedvarende energikilder.

nyttelsestid jo større andelen af vedvarende energi bliver.

Af Frede Hvelplund

i et vedvarende energisystem betyder, at CO2 lagring i et sådant system har en meget dårlig økonomi.

Vattenfalls anlægsomkostninger til CO2 lagring i Nordjylland fra

vindkraft, bølgekraft og solenergi. Så skal kraftværkerne være fleksible og kun køre, når det ikke blæser m.v.

I OVEs energivision og Ingeniørforeningen i Danmarks

(IDAs) energiplan er der en omfattende udbygning med vedvarende energi. Og kraftværkerne med CO2 lagring får lavere be-

Tabellen viser, at benyttelsestiden på kraftværket over tid falder fra 3.700 timer til 1.200 timer. I OVEs energivision sker det allerede omkring 2030. CO2 lagringens høje anlægsomkostninger og lave løbende omkostninger i kombination med de fluktuerende energikilder

Den første gøgeungeeffekt ved udbygning med CO2

et 372 MW kulkraftværk forventes at blive 3. mia. kroner. Hertil

lagring er, at den i anlægsfasen lægger beslag på samfunds-

kommer ca. 700 mill. kroner til betaling for det tab af kraft-

ressourcer, som kunne være brugt væsentligt mere effektivt på

værkskapacitet CO2 lagringen medfører. Alt i alt anlægsinvesteringer for ca. 3.7 mia. kroner. Hertil kommer omkostninger

udbygning med vedvarende energi og energibesparelser. Den anden gøgeungeeffekt skyldes, at når dyre og an-

til et ekstra kulforbrug til lagringsprocessen og erstatning af

lægstunge anlæg til CO2 lagringsanlæg er bygget, så er de løbende

tabt effektivitet på kulkraftværket på ca. 88 kroner per tons

omkostninger til CO2 lagring lave (i dette tilfælde 5,6 øre/kWh).

CO2 reduktion svarende til 5,6 øre/kWh.

Man kan derfor vanskeligt forestille sig, at de bæredygtige

CO2 lagringens meget høje anlægsomkostninger kræver, at

planers lave benyttelsestider for kraftværker i en sådan situa-

anlæggene skal være grundlastenheder, der kører næsten hele ti-

tion vil blive en realitet. For CO2 lagringens lave marginalom-

den. Når man i rapporter om CO2 lagring ser, at omkostningerne

kostninger vil blive brugt til at presse den vedvarende energi

kan bringes ned til ca. 200 kroner per tons lagret CO2, er regne-

ud, så kraftværkerne med CO2 lagring sikres længere benyttel-

stykkerne baseret på en antagelse om benyttelsestider på ca.

sestider. Den nødvendige kraftværksfleksibilitet vil derfor ikke

7.500-8.000 timer (nedenfor kaldt ”medieantagelse”). Dette er

blive etableret, og det vil i mindre grad kunne betale sig at

meget urealistisk i et fremtidigt energisystem med en stor andel

bygge vedvarende energikilder.

■

CO2 lagringsomkostninger fra et 372 MW kulkraftværk (Nordjyllandsværket/Vattenfall). ”Medieantagelse” om fremtidig økonomi i CO2 lagring.

Omkostninger ved CO2 lagring i IDAs klimaplan 2050 (baseret på fluktuerende vedvarende energisystemer)

Benyttelsestider

8.000 timer

3.700 timer

2.600 timer

1.200 timer

Elproduktion

2,87 TWh/år

1,38 TWh/år

0,967 TWh/år

0,446 TWh/år

CO2 reduktion

1,90Mton/år

0,88 Mton/år

0,62 Mton/år

0,29 Mton/år

CO2 reduktionspris (kr/ton)

213 kr/ton

360 kr/ton

475 kr/ton

926 kr/ton

CO2 reduktionspris øre/kWh

14 øre/kWh

23 øre/kWh

30.3 øre/kWh

59 øre/kWh

Kilde: B. V. Mathiesen and H. Lund, "Fagligt notat - Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 (IDAs Climate Plan 2050, Analyses of CCS)," Danish Society of Engineers (IDA, Ingeniørforeningen Danmark), Copenhagen, Denmark,Aug.2009.

VI HAR ENERGIEN 2009 35

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.35 Side 36

Vi skal ha og resten af verden med

Danmark skal arbejde for at inddrage folkelige kræfter i energispørgsmål både nationalt og internationalt i omstillingen til en klimavenlig energiforsyning.

om en 20% reduktion af CO2-udslippet 1990 - 2020 stigende til 30% med en international klimaaftale, hvor andre lande lover tilsvarende reduktioner. En væsentlig del af EUs klimapolitik er en kvotehandelsordning, hvor alle virksomheder med større CO2-udslip fra

Af Gunnar Boye Olesen

energiforbrug skal holde udslip under et bestemt niveau. De

Vi er på utallige måder tæt forbundet med de andre EU-

har så mulighed for at købe udslipskvoter, hvis de har større

lande. For eksempel med indre marked og med fælles regler

udslip og sælge dem, hvis de har lavere udslip. Da der er til-

på en lang række områder. I 1990'erne, hvor Danmark gene-

delt for mange kvoter gratis i perioden indtil 2012, har sy-

relt var i front med energibesparelser og vedvarende energi,

stemet ikke haft større effekt. Men da el- og varmeværkerne

var EU-samarbejdet indimellem en hindring for den danske

ikke får gratis kvoter efter 2012, kan systemet med den rig-

udvikling. Efter år 2000 har EU været med til at fastholde en

tige politiske styring til den tid blive effektivt. Det kræver, at

dansk politik til fremme af vedvarende energi og energibe-

politikerne tør reducere kvoterne tilstrækkeligt.

sparelser. Men EU opstiller oftere rammer med direktiver m.m., end sætter faste mål på energiområdet. Så er det op

Det globale samarbejde

til landene at lægge niveauet for hvor ambitiøse regler, der

Det globale samarbejde er udvidet på mange måder de sene-

skal være. Kun for produkter, der krydser grænser, fx appara-

ste årtier med øget handel, hurtigere kommunikation m.m.

ter, sætter EU med det indre marked faste standarder med

Også udveksling af energiløsninger går hurtigere end nogen-

det indre marked, også for energieffektivitet.

sinde, som det fx er sket med spredningen af de danske vindmøller til hele verden. Samtidig har klimaforandringer skabt et

Energipakken Hvis Danmark skal følge en ambitiøs plan for bæredygtig

enormt fælles problem, som kræver globalt samarbejde. I Danmark har vi ressourcerne og mulighederne for at

energi, er det vigtigt, at vi har EU med, så samarbejdet hver-

gå foran med omstilling til bæredytig energi, som foreslået

ken direkte eller indirekte lægger hindringer i vejen. Direkte

i denne energivision; men vi kan også direkte påvirke an-

hindringer kunne være, at EU stopper danske krav om ener-

dre lande gennem vor udviklingsbistand, gennem EU, FN

gieffektivitet, som det skete først i 1990'erne, eller hvis EU

og i de globale klimaforhandlinger. Her er det vigtigt, at vi

forlangte at støtte til vedvarende energi skulle gives via et

udnytter vor indflydelse, og også anerkender vort ansvar

"VE-marked", hvor vi ikke kan vide om dansk støtte til vedva-

for klimaforandringerne. Da industrilandene er ansvarlige

rende energi vil gå til Danmark eller til andre EU-lande. Indi-

for hovedparten at stigningen i drivhusgasser i atmos-

rekte hindringer er fx, når EU favoriserer atomkraft med lån

færen, og da en løsning kræver, at udviklingslandene skal

og forskningsstøtte, som det sker i EURATOM samarbejdet.

undgå det store fossile energiforbrug, som vi har, er det ri-

Eller hvis EU prioriterer det frie marked højere end miljøven-

meligt, at vi afsætter store midler til, at udviklingslandene

lige energiløsninger og lokalt ejerskab af energiforsyningen.

kan udvikle sig med minimale drivhusgasudslip. Det vil for

EU prioriterer allerede vedvarende energi og energibe-

Danmark kræve en klimabistand omtrent som udviklingsbi-

sparelser, bl.a. med "energipakken", der blev vedtaget i de-

standen, men oven i den eksisterende bistand. Hvis vi går

cember 2008. Den indeholder et direktiv for vedvarende

foran med omstilling til bæredygtig energi, vil en stor del af

energi og målsætninger om 20% vedvarende energi i 2020

en klimabistand dog nok komme tilbage i form af

for hele EU og 30% for Danmark. De følger EUs beslutning

efterspørgsel efter bæredygtige energiløsninger.

36 VI HAR ENERGIEN 2009

■

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.35 Side 37

ave EU Beslutninger: Danmark skal i EU arbejde for, at vedvarende energi, energieffektivisering og energibesparelser prioriteres frem for atomkraft og fossil energi i EU, FN, udviklingsbanker m.m. Vi skal arbejde med støtteordninger, politikker, lån og andet samarbejde. Danmark skal arbejde for, at EUs standarder for energiforbrug af produkter bliver så ambitiøse som muligt, så ineffektive produkter fjernes fra markedet, og så forbrugerne informeres klart om energiforbrug og effektivitet af alle produkter, og de dermed let kan vælge de meste effektive. Danmark skal aktivt arbejde for, at fattige lande med høj økonomisk vækst som Kina, Indien, Brasilien samt Østeuropa opprioriterer vedvarende energi, energieffektivisering og energibesparelser. Danmark skal i sin bistand prioritere udvikling og reduktion af fattigdom baseret på bæredygtig og effektiv brug af vedvarende energi. Danmark skal prioritere, at civilsamfundet bliver inddraget inden for energiområdet i internationalt samarbejde og i bistand. Til fremme af en omstilling til klimavenlig energiforsyning bør udover bistandsmidler afsættes mindst 50 mill. kr pr. år, hvoraf mindst 25% reserveres til NGO samarbejde og 25% til arbejde i internationale organisationer. Danmark skal støtte, at der i klimaforhandlingerne aftales begrænsninger i udviklingslandenes drivhusgasudslip, samt hjælp til tilpasning til klimaforandringer, Nettoomkostninger skal finansieres af industrilandene incl. Danmark med 0,5% af bruttonationalproduktet udover udvilingsbistanden. Inden for energiområdet skal der kun finansieres investeringer i energibesparelser og vedvarende energi.

VI HAR ENERGIEN 2009 37

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.35 Side 38

Vi har energ – en politisk opfordring Danmark har ti år til frit at ændre landets energistruktur til at være uafhængig af olie og gas.

ter vi så længe, har vi ingen produktionsanlæg klar, energiforbruget er for højt og for ustruktureret til, at VE-anlæggene kan klare det. Forbrugerne (offentlige, private og erhvervsliv) skal

Af Marianne Bender

tage ansvar for den energi, de forbruger. Derfor skal der

Danmark er nogenlunde selvforsynende med fossile

indføres afgiftsstrukturer, der sikrer, at energiforbruget

brændsler indtil 2020. I samme 10-årige periode skal vi

reduceres og omlægges fra fossile brændsler. For at sikre

yde vores bidrag til, at kurven for temperaturstigningerne

forbrugerne størst mulig indflydelse på, hvilke brændsler

knækkes, så vi kan holde os på maks. 2 graders stigning.

der anvendes i de anlæg, de får deres energi fra, skal for-

De næste 10 år nyder Danmark stadig godt af indtægterne

brugerejet tilbage. Der skal sikres gode investeringsfor-

fra Nordsøen – samtidig med, at der ikke er store udgifter

hold, så forbrugerne igen kan investere i egne og lokale

til køb af brændsler fra andre kontinenter. Den 10-årige

anlæg på biomasse, vind, sol og geotermi. Varmeplanen

periode skal Danmark udnytte til at indføre nye produkti-

ændres, så der fremover kun kan etableres anlæg, der

onsanlæg, der er baseret på vedvarende energi og lokale

ikke anvender fossile brændsler. Da de vedvarende ener-

CO2-neutrale ressourcer. For at sikre, at olie- og gasknap-

gikilder i fremtiden vil producere mest, når vind og / eller

heden ikke medfører mere kulfyring, skal der allerede nu

sol kan producere energi, vil det blive nødvendigt at

laves en plan for udfasning af kulkraften i Danmark.

kunne flytte noget af energiforbruget til de tidspunkter, hvor produktionen er høj. Derfor skal der installeres intel-

Ned med energien 1

ligente målere i alle hjem, offentlige institutioner og inden

Skal vi gøre os håb om, at blive selvforsynende med ved-

for erhvervslivet. Målerne skal kunne spille sammen med

varende energi og CO2-neutrale anlæg i løbet af 20 år,

flere tjenesteydelser (el, vand, varme, alarm, internet,

skal der reduceres markant i energiforbruget. Det kræver

telefoni m.v.), hvorfor der allerede nu skal udarbejdes

energieffektive produkter, men også virksomhedernes og

standarder for udstyret.

den almindelige forbrugers velvilje til at investere i de ændringer, der skal til. Den liberale tankegang, at markedet

Ned med energien 2

skal regulere udvikling og efterspørgsel, vil ikke fungere,

Energiforbruget i husholdninger skal reduceres markant, og

da markedet og efterspørgslen først vil komme, når olie-

der skal sættes ind over for energiforbruget i bygninger.

og gasressourcerne om ti år ikke længere rækker til. Ven-

Nye bygninger skal følge standarden for passivhuse fra

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.35 Side 39

Forfatterne:

gien

Marianne Bender, formand for OVE Morten Boye Blarke, adjunkt på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Benny Christensen, civilingeniør, OVEs trafikpolitiske medarbejder. Palle Bendsen, NOAH Energi og Klima. Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi. Frede Hvelplund, professor ved Institut for Samfundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitet. Uffe Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet. Janni Bjerregaard Lund, cand. hort., PhD, projektleder i

2012, og det skal allerede fra 2010 være obligatorisk at ny-

AgroTech.

byggeri installeres med solvarmeanlæg eller fjernvarme med

Henning Bo Madsen, Vestjyllands Energi- og Miljøforening.

mindst 10% solvarme, geotermi eller industrispildvarme.

Trine Bjerre Mikkelsen, kommunikationsmedarbejder,

For at sikre en klimavenlig opvarmning af eksisterende boliger, bør el, olie- og gasforbruget i enfamiliehuse udfases. Ny opvarmningskilde bør være fjernvarme (varme fra decentrale kraftvarmeværker, der producerer på biogas,

Natur og Miljø, Århus Kommune. Gunnar Boye Olesen, civilingeniør, tilknyttet OVE, koordinator i International Network for Sustainable Energy, INFORSE. Hans Pedersen, biolog, redaktør af OVEs tidsskrift,

sol, vind m.v.) eller som alternativ individuelle energieffek-

Vedvarende Energi & Miljø. Lotte Holmberg Rasmussen, formand for SEK.

tive varmepumper med lagertank eller biomasseanlæg. For forbrugere, der selv vil producere el og / eller varme

Rie Øhlenschlæger, arkitekt maa, arkitektfirmaet AplusB.

på egne individuelle VE-anlæg, skal der indføres regler for,

Poul Alberg Østergaard, lektor på Institut for Samfunds-

at de kan aftage egenproduceret energi efter samme prin-

udvikling og planlægning, Aalborg Universitet

cipper, som gælder for solcelleanlæg på 6 kW og derunder, og reglerne skal garanteres at være gældende i 20 år fra den dag, anlægget etableres. Vi har energien 2009

Ned med trafikken

Omstilling til bæredygtig energi på 20 år

Vi skal turde stille krav om et reduceret energiforbrug til transport. Vi skal i større grad bruge penge på god offentlig transport til tiden og anlægge bebyggelser og erhverv i områder, hvor det er muligt at komme til og fra uden brug af egen bil. Vi skal stille krav om, at produktion og forarbejdning sker tæt på forbrug, så vi undgår lange godstransporter, som i fremtiden hovedsageligt bør være på skinner. Danmark har ikke meget tid til dette. Des længere politikerne venter med markante udspil, desto voldsommere vil de nødvendige omstillinger ramme befolkningen – både økonomisk og adfærdsmæssigt.

■

Udgivet af Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Samvirkende Energi- og Miljøforeninger (SEK) i samarbejde med International Network for Sustainable Energy (INFORSE). Udgivet med støtte fra People´s Climate Action, De europæiske Fællesskaber og Energifonden. Redaktion: Gunnar Boye Olesen og Hans Pedersen. Tegninger: Carsten Graabæk. Grafisk tilrettelæggelse: Søren Kirkemann. Tryk: Chronografisk. Oplag: 2.000 Forlag: OVEs forlag, www.ove.org ISBN: 978-87-87660-05-1 Bestilling: 86 76 04 44; boesen@ove.org

VI HAR ENERGIEN 2009 39

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.35 Side 40

Frihed, lighed og energi Denne publikation rummer 40 beslutninger, som vil ændre verdens gang. Den argumenterer for afvikling af kulkraft, siger farvel til oliefyret og goddag til det energirigtige hus, viser vejen til det fleksible el-net og til den bæredygtige produktion samt den miljørigtige trafik. Hvad kan du selv gøre? Skal Danmark omlægges til vedvarende energi på 20 år, er der brug for din indsats. Der er brug for, at du gør en indsats for at spare på energien og anvender vedvarende energiformer i din bolig, Du kan arbejde med energivisioner i den lokale energiforening og støtte arbejdet for bæredygtig energi ved at melde dig ind i OVE. Se: www.ove.org

ISBN: 978-87-87660-05-1