Nr.1/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø by VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi & Miljø februar - maj· 1/2012

FOKUS:

Vindkraft i Danmark ❰ Familien Høsts passivhus i Svaneke 4

❰ Mikrofinans + uddannelse 31

❰ Hybrid taxaen 7

❰ Poul Nielson og Jørgen Henningsen 24

VEDVARENDE

SIDE 32

SIDE 23

SIDE 21

SIDE 11

Dette nummer, der har fokus på Vindkraft i Danmark, er samlet af Jakob Worm og Gunnar Boye Olesen.

12 Her vil byrådet firdoble vindenergi

24 En halv Nielson Poul Nielson har skrevet en murstensroman af en selvbiografi. Jørgen Henningsen, der selv har deltaget i en række af de begivenheder, der omtales i biografien, anmelder.

I Ikast-Brande Kommune har byrådet besluttet at firdoble kapaciteten.

14 Vindmølleudbygning Vindmøllesekretariatet bliver ofte kaldt en smørekande for vindmølleplanlægningen.

3 Leder 4 Fattigrøven er ikke snydt med passivhuset Årsregnskabet for el og varme for familien Høst fra Svaneke på Bornholm går i plus og vel at mærke, uden at det har krævet uldsweatre, sivsko og kolde bade.

6 Fodboldstort hul i begge gavle Ud over tabet af komfort betyder et meget utæt hus også en 10-30 % større varmeregning, siger en tommelfingerregel.

30 Mikrolån er mikrogæld 16 Køb en vindmølleandel

I nutidens mikrofinansverden skal der tages mange nye hensyn: Nye investorer, klimaændringer og en jungle af certificeringer og ratings af mikrofinans-institutioner.

Der er god økonomi i vindmølleandele. Forrentningen svarer til de højeste bankrenter eller obligationer.

18 En vindmølleambassadør ved enhver familiefest

32 Opskrift på succes

Mange engagerede andelshavere er bedre end få store, der udelukkende ser på investeringsværdien.

Vi har talt med formand Henning Bo Madsen om, hvordan en VElokalforening har været med til at gøre ’udkants-Danmark’ til et centrum for vedvarende energi.

19 Hvor stor kan en vindmølle blive? Netop nu ligger grænsen ved 20 MW – måske!

7 Gode erfaringer med hybridtaxa

26 KORTNYT

33 Varmepumpen – det svære valg Energitjenestens landsdækkende Call Center yder årligt 6000 rådgivninger om energibesparelser og vedvarende energi.

20 Grøn omstilling er mulig - også i trafikken

I Aarhus dukkede den første hybridtaxa op for to år siden.

8 50% vindkraft om 9 år? I dag produceres 70% af strømmen, der ikke kommer fra vindmøllerne, på kul og gas.

Har politikerne mod til at bryde med dogmerne på transportområdet og investere i et effektivt trafiksystem til fremtidens ”mobilister?”

34 Statslige institutioner bør gå foran i grøn jobskabelse

23 Klima, etik og praktik 10 Vindmøllestrøm til varmepumper Overskudsvarme til varmepumper til fjernvarme

Vedvarende Energi & Miljø forside: Om 8 år skal Danmark efter planen være 50% elforsynet fra vinden. Dermed vil Danmark være i den absolutte superliga på vindområdet. Foto: iStockphoto

udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

Hvad mener filosoffen, forbrugeren, politikeren og fremtidsforskeren du personligt kan gøre for at mindske klimaproblemerne?

redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal 8000 Aarhus C. Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44

tidsskrift@energi-miljo.dk

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

redaktion: Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

De nye ministre bør tage initiativ til at lade deres ministerium EMAS registrere.

redaktionen afsluttet: 22. januar 2012.

Næste nummer udkommer 8. juni 2012.

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 30. april 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Oplag: 2.700 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann Tryk: Chronografisk AS ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 3

LEDER VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Cigarkasseøkonomi – nej tak! I diskussionen om betalingsringen om København bliver det ofte foreslået, at indtægterne lægges i en cigarkasse og reserveres til kollektiv trafik. Det kan umiddelbart forekomme fornuftigt nok. Men i det samlede regnestykke, over hvad der spares, indgår også den tid der spares ved, at der ikke opstår så megen

spildtid i køer på landevejen. Og ikke nok med det, der skal rettelig også indregnes, hvad der spares i ikke at anlægge de ekstra vejanlæg, der havde været nødvendige, hvis bilismen havde fået fri udfoldelse. Og på samme vis med de sundhedsudgifter, man ikke får, fordi der er mindre forurening. Man kan derfor

roligt bruge langt større summer end de umiddelbare indtægter fra cigarkasserne ved betalingsanlæggene langs betalingsringen for at løse hovedopgaven: At begrænse bilismen – inden olien slipper op. Hans Pedersen

rgår Vedvarende Med dette nummer ove in-format gas ma til ljø Energi & Mi

ke ændringer i layout, Det medfører en ræk vil vil nyde. Ændringerne som du forhåbentligt fra vi går g tidi Sam r året. blive indført hen ove re om året til nu at udat producere seks num t seks nyhedsbreve. sam r sende fem magasine for din mail-adresse. g bru vi har te sids Til dette . Hvis du ikke har .dk @ve sen Send den til: boe at vide det, for g bru mail, har vi ligeledes vet med posten. bre eds nyh ge dta mo for så vil du

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 4

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Fattigrøven er ikke snydt med passivhuset s AF CLAUS CHRISTENSEN Familien Høst fra Svaneke på Bornholm skal have 433 kr. tilbage af elselskabet. Selvom årsregnskabet for el og varme lige akkurat går i plus, er det vel at mærke, uden at det har krævet uld-sweatre, sivsko og kolde bade. Da en berømt bornholmer, Mogens Glistrup, i sin tid fremviste sit skattekort med en trækprocent på nul, var der ugler i mosen, og en skandale rullede. Men når Mikkel Høst fra solskinsøen stolt stiller sit energiregnskab til skue, lover han, at der ikke er snydt med noget. Overraskelsen er alligevel stor hos familien – man havde ikke regnet med, at det kunne lade sig gøre at få plus på bundlinjen. ”Jeg havde ikke troet på, at vi kunne få så flot et resultat, men jeg har tjekket tallene en ekstra gang, og den er god nok,” smiler Mikkel Høst. Han og familien flyttede i efteråret 2010 ind i passivhuset, der har levet op til alle forventninger – og mere til.

Komforten helt i top Heldigvis har det ikke betydet afsavn på komfortsiden i huset, som ligger ved idylliske Svaneke. ”Vi lever et helt almindeligt liv, hvor vi absolut ikke tilsidesætter komforten. Der skal da være varmt i huset – vi har en ret så stor fryser, og for eksempel bager jeg en masse brød, så ovnen får lov at sluge nogle kilowatt,” fortæller Mikkel Høst, der til daglig arbejder for Energitjenesten. ”Men så vasker familien vel kun koldvaske,” forsøger denne artikels forfatter sig med. ”Næh, vi har godt nok en energibesparede vaskemaskine, men vi vasker skam på 40 og 60 grader,

som alle andre gør,” forsikrer energivejlederen mig. Til sommer forventer familien på tre at blive forøget med tvillinger. ”Det glæder vi os alle vildt meget til. Gad vide om det kommer til at gå ud over vores energiregnskab, når vi pludselig er fem forbrugere i huset,” funderer han.

Bornholmsk tømrermester med nyt koncept Overskriften på denne artikel kræver en lille forklaring. Den lokale tømrermester fra Svaneke, Jacob Bang, havde for nogle år siden haft en del samtaler med Mikkel Høst om at lave et koncept med passivhuse, der skulle være til at betale for almindelige danskere. Konceptet blev siden udarbejdet, og fik den kontante titel ”Passivhus for fattigrøve”. Huset i Svaneke blev det første af sin slags, og selvom konceptet ikke tidligere er afprøvet, har det været en fuldendt succeshistorie. ”Vi er mere end glade for at bo i huset. Ud over det lave energiforbrug har huset en perfekt rumfordeling, og det er især en fornøjelse at opholde sig i stuen, som vender mod syd, og hvor der kommer rigtig meget lys ind – især på grund af de to ovenlysvinduer.”

Danske husstande bruger 30.000 kr. på el og varme om året I alt har familien Høst brugt 2950 kWh fra januar 2011 til januar 2012. Og det er vel at mærke til alt energiforbrug i huset. I regnskabet indgår på plussiden den strøm, husets solcelleanlæg producerer, og på negativsiden den strøm, familien køber hos elselskabet Østkraft. Det skal siges, at man har købt træbriketter til brændeovnen for ca. 1200 kr. i den nævnte periode, men faktisk ser regnskabet sådan ud, at Østkraft

skylder 433 kr. for overskydende el, som det 28 m2 store solcelleanlæg på 3,4 kW effekt har leveret. Sammenligner man med, hvad en gennemsnitsfamilie betaler om året for varme og el, er tallet ikke mindre imponerende. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at de danske husstande i snit brugte 30.000 kroner om året på energi i 2010. Den regning er i øvrigt vokset med 3000 kroner per husstand i forhold til 2009. I princippet sparer familien Høst altså mere end 30.000 kr. om året på el og varme. ”Det er da en sjat penge. Når man tænker på, at huset kun har kostet 2 millioner at opføre – og her er der både regnet solceller, solvarme, mekanisk ventilation og et jordvarmeanlæg med, så er det mere end tilfredsstillende.”

Hus med tilskuerinteresse I løbet af den korte tid familien har haft huset, har der været mange besøgende. ”To gange har vi haft åbent hus for at vise vores solceller frem, og adskillige gange har interesserede i energirigtigt byggeri været på besøg,” fortæller Mikkel Høst. Det har givet anledning til mange spændende diskussioner – blandt andet om mekanisk eller naturlig ventilation er sagen. ”Den mekaniske ventilation gør, at vi blandt andet kan spare en tørretumbler væk – for om vinteren kan vi sagtens tørre tøjet inden døre, uden at det giver fugtproblemer, så det har været den rigtige løsning – for os i hvert fald,” slutter Mikkel Høst. Der skal nok blive brug for at tørre vasketøj, når familien til sommer får familieforøgelse. CLAUS CHRISTENSEN ER KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I s VEDVARENDEENERGI.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 5

Fotos: Sussi Hviid

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Fotos: Sussi Hviid

”Jeg har tjekket tallene en ekstra gang, og den er god nok,” smiler Mikkel Høst fra sit nybyggede passivhus i Svaneke. Bundlinjen under energiregnskabet viser plus.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 6

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Fodboldstort hul i begge gavle s AF CLAUS CHRISTENSEN Såkaldte blower-door tests har afsløret, at mange danske huse er så utætte, at det i et ganske almindeligt parcelhus svarer til, at et fodboldstort hul i begge gavle står åbent – hele året. Det et ikke så sært, at et stort antal danskere sidder under aftenkaffen med kolde fødder og næser. Det kraftige blæsevejr, som har hærget landet, tester nemlig boligerne for utætheder, og her dumper mange med et brag. Ud over tabet af komfort betyder et meget utæt hus også en 10-30 % større varmeregning, siger en tommelfingerregel.

Utætte loftslemme eller hoveddøre Christian Oxenvad, energivejleder ved Energitjenesten, foretager et væld af husbesøg om året, og han nikker genkendende til problemet: ”Folk klager for tiden over kulde og træk. Nogle steder er det utætte loftslemme eller hoveddøre, der er problemet, mens det andre steder er prisbillige tætninger i vinduerne eller brystninger under de store parcelhusvinduer, der ikke er i orden. Resultatet er både kuldegener og en markant større varmeregning.”

Tegning: Ina Graneberg

Simple og billige løsninger I mange tilfælde kan problemerne løses med relativt få økonomiske midler. En tætsluttende loftslem med eftermonterede såkaldte Qlon- lister, også rundt om den gamle hoveddør, er en både simpel og billig løsning. Vil man vide helt præcist, hvor også de mange små, gemte utætheder er, kan en blo-

wer door-test – altså en trykprøvning af huset – være en god idé.

Energimærke med problemer Mens der i bygningsreglementet er stor fokus på tætheden i nye huse, er opmærksomheden omvendt lille på tætheden i eksisterende byggeri. Heller ikke energimærket, som skal

laves hver gang et hus skal sælges, tager fat på problemet. Energitjenesten opfordrer derfor til, at man sætter mere fokus på vindtætningen i de danske boliger. CLAUS CHRISTENSEN ER KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I s VEDVARENDEENERGI.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 7

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Gode erfaringer med hybridtaxa s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN Aarhus Taxa har én taxa blandt 300 vogne, som kan kaldes energivenlig. Det vrimler ikke med el-biler og hybridbiler i den danske vognpark og heller ikke blandt danske taxaer, men i Aarhus Taxa dukkede den første hybridvogn op for to år siden. Chauffør Poul Mørk har kørt taxa i mange år og er især glad for denne vogn – en Toyota Prius Hybrid – fordi den er meget støjsvag, benzinøkonomisk og driftssikker. Poul Mørk trykker på en knap på instrumentbrættet, og bilen er startet. Det kan jeg ikke høre, bilen er helt lydløs, men en monitor på instrument- brættet viser, at motoren er i gang. ◗ De fleste kører i Mercedes eller Volvo, som ligger godt på vejen med fine køreegenskaber, men Prius’en er meget stille, og der er ingen dieselrungen fra motoren, som kan plage en chauffør efter en hel dags kørsel, fortæller Poul Mørk. ◗ Når taxaen kører under 50 km i timen, hvilket ofte sker i bytrafikken, kører den på el. Når hastigheden overstiger 50 km i timen slår benzinmotoren til. Batterierne bliver ladet op under selve kørslen og ved opbremsninger. ◗ Den mest benzinøkonomiske kørsel er en hurtig acceleration, og derefter skal man slække på speederen, så kører benzinmotoren automatisk over på elbatteriet, forklarer Poul Mørk, og peger samtidig på instrumentbrættet, hvor en energi monitor viser, når motoren kører på el, og når den kører på benzin.

Vognmand Per Andersen købte for to år, som den første vognmand i Aarhus Taxa, den vogn som Poul Mørk kører i dagtimerne. ◗ På papiret skulle Toyota Prius Hybrid køre 26 km per liter, men i praksis er den mere benzinkrævende – ca. 18 km til 22 km per liter - på grund af bykørsel og mange bakker i og omkring Aarhus, men benzinforbruget er cirka 40% mindre sammenlignet med mine andre vogne, fortæller Per Sørensen. Han har været ovenud tilfreds med Prius’en. Den har været driftssikker og bortset fra almindelige serviceeftersyn, kom den for første gang på værksted efter 270.000 km for at få skiftet hybridbatteriet.

◗ Mine taxa-kolleger har stjerner i øjnene – Mercedes-stjerner – og dem vil jeg ikke sige noget ondt om, men jeg er tosset med japanske biler. Og Prius’en har tjent mig godt gennem to år. Den skal sælges nu og skiftes ud, fortæller Per Sørensen, som stærkt overvejer at købe den nye generation Toyota Prius Hybrid, som kommer på det danske marked i efteråret 2012. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST. s

Sidste: Det københavnske transport-firma 4x35 lader elbiler rulle ind fra april 2012 og regner med at have udskiftet hele flåden i 2020.

Chauffør Poul Mørk fremhæver en lydsvag motor og 40% mindre forbrug af benzin i Toyota Prius Hybrid. Foto: Børge Guldbrandt Andersen

En energi monitor på instrumentbrættet viser, når motoren kører på el. Foto: Børge Guldbrandt Andersen

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 8

Fokus VINDKRAFT I DANMARK

50% vindkraft om 9 år? s AF GUNNAR BOYE OLESEN OG JAKOB WORM

En CO2-fri elproduktion er afgørende for at få reduceret de danske drivhusgasudslip. Der er i dag 4.000 MW vindkraft i Danmark, og vindmøllerne producerede i 2011 knap 10 TWh, svarende til 28% af det danske elforbrug inkl. nettab. Regeringen har sat et mål om at nå mindst 50% vindkraft i 2020 - om kun 9 år. Hvordan når vi det? Regeringen har foreslået en udbygning med yderligere 2.500 MW frem til 2020, så vi til den tid vil have ca. 6.500 MW vindkraft. I 1996-2000 blev der opstillet 2.700 MW vindkraft. Så hvis vi i dag gør det lige så godt som for 15 år siden er planerne langt fra ambitiøse. Der er, heller ingen problemer med leverancerne: Vestas alene producerer over 4.000 MW vindmøller pr. år, og selv om en del af Vestas produktion finder sted i andre verdensdele, er der ingen problemer med at få vindmøllerne fra Vestas, Siemens og det stigende antal konkurrenter.

Udslip af drivhusgasser for stort Ser man på miljøet, er der ikke meget

at betænke sig på: Det danske drivhusgasudslip pr. indbygger er langt over bæredygtigt niveau og over både verdens og EU's gennemsnitlige udslip. Knap 1/3 af det danske drivhusgasudslip kommer fra elproduktionen. I fremtiden vil elforbruget stige med flere varmepumper, transport med eltog og elbiler. En CO2-fri elproduktion er afgørende for at få reduceret de danske drivhusgasudslip. I dag produceres 70% af strømmen, der ikke kommer fra vindmøllerne, på kul og gas. Alt kul importeres, mens det danske gasforbrug inden 2020 vil skifte fra ren dansk produktion til en stor andel import. Vindkraft vil erstatte energiimport, og dermed reducere den danske afhængighed af import af energi med svingende priser. Udbygningen er med til at afbøde effekterne af kommende energikriser. VedvarendeEnergi opfordrer til en udbygning på 10.000 MW vindkraft i Danmark senest 2030 og støtter derfor regeringens forslag om 6.500 MW i 2020.

Elpriser og havmøller Debatten om regeringens plan for udbygning med vindkraft har primært handlet om, hvad det koster forbrugerne. De borgerlige mener, det er for dyrt. Regeringen har be-

regnet, at den planlagte VE udbygning, udover mølleparken ved Anholt som allerede er besluttet, vil koste 1,8 milliarder kr. pr. år i 2020 i ekstra betaling for energiforbrugerne. Omkring halvdelen af dette er betaling for nye vindmøller og resten er til biogasanlæg og andre former for VE. Landmøller, som er billigst, vil få mindst. Havmøller vil få mere. Der satses på en stor park langt fra land ligesom den ved Anholt. Der er tale om Kriegers Flak i Østersøen, der skal rumme 600 MW danske møller. Her vil man gentage et statsligt udbud, som man så ved Anholt, hvor DONG var eneste selskab, der bød, og hvor prisen blev 105 øre/kWh, svarende til 50-65 øre/kWh over elmarkedsprisen. Udbudsformen bliver nok forbedret, men alligevel regner man med at lande på en pris på 90 øre/kWh. Samtidig betyder regeringens plan, at de op til 1.000 MW kystnære møller, der er foreslået af lokale initiativer, kun delvis skal udnyttes. Det mener VedvarendeEnergi er en fejl. De kystnære møller ligger prismæssigt mellem de dyre havmølleparker og de billigere landmøller. De mellemstore kystnære havmølleprojekter giver mulighed for lokalt ejerskab og det lokale engagement,

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 9

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

som desværre har manglet i vindmølleudbygningen de sidste år. På havet er det største problem ikke at finde placeringer, men hvor meget forbrugerne skal betale, og om regeringen vil give de lokale initiativer en chance for at opsætte kystnære møller. Hvis man vil gennemføre statslige udbud også for de kystnære parker, risikerer man både at ødelægge det lokale engagement og få for høje priser. En fastpris ordning på 80 øre/kWh de første 50.000 fuldlasttimer vil være en nem og billig måde at sikre udbygningen. Flere projekter omkring de 100 MW vil give mulighed for at afprøve forskellige teknologier og øge dansk knowhow på området.

Opstilling og nedtagning På land er der intens debat om nye vindmøller, og kommunale vindmølleplaner er længe undervejs. Ikke desto mindre blev der i 2011 opstillet 181 MW landmøller, mens der blev nedtaget 56 MW, dvs. en vækst på 125 MW. Med den hastighed kan vi have de planlagte 500 MW øget kapacitet på 5 år. Til gengæld giver det ikke installationer nok til at erstatte de 1.300 MW møller, der i teorien skal skrottes frem til 2020.

Landmøller giver billigere strøm end havmøller, og samtidig giver lokal ejerskab fordele i form af nye indkomster til de lokalområder, hvor møllerne opstilles. Kan vi få flere møller installeret på land, kan vi få flere lokale fordele og en lavere pris for elforbrugerne. Det kan ske, ved at regeringen gør det lettere at stille vindmøller op på land. I VedvarendeEnergi er vi ikke i tvivl om, at regeringen skal satse på bedre lokal deltagelse og en bedre debat frem for opstilling drevet af developere og landmænd, som har skabt lokal modstand nogle steder. Der er også brug for mere end 20% lokalt ejerskab, som i dag er minimum for landmøller. Det kan kombineres med en større grad af kommunalt ejerskab i de lokale laug. Det vil understrege, at engagementet skal være lokalt, og at de økonomiske gevinster også skal forblive i lokalområdet.

Den gamle mølle oh lad den stå I regeringens plan regner man med at nedlægge 1.300 MW vindmøller, der bliver 20 år inden 2020. Men behøver vi det? Mange af dem er møller over 500 kW, så de producerer anselige mængder el. En del står,

hvor der ikke kan opstilles nye møller, som ofte er over 2 MW og højere end de nuværende. For disse ”halvgamle” møller bliver der reelt mindre vindkraft ved at nedlægge dem. Da de gamle møller kun får elmarkedsprisen er strømmen fra de gamle møller meget billig for forbrugerne. Derfor vil det være en god ide at fortsætte driften. Teknisk er der stor forskel på møllerne; men med en ny udvidet inspektion, der er vedtaget for ældre møller, er der ikke ekstra risiko ved fortsat at drive de ældre møller. s

Skemaet viser regeringens forslag til at fordele de nye møller frem til 2020: Landmøller

Kystnære havmøller

500 MW, 1800 MW opstillede, 1300 MW nedtagne 400 MW

Store havmølleparker 1.600 MW, inkl. 400 MW besluttet ved Anholt, 600 MW foreslået v. Krieger Flak I alt 2.500 MW Dansk vindmølleudbygning 2011-2020 ifølge regeringens energiforslag ”Vores Energi”

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 10

Fokus VINDKRAFT I DANMARK

Vindmøllestrøm til varmepumper s AF JAKOB WORM

Overskudsvarme til varmepumper til fjernvarme

I fremtiden skal vi have endnu mere vindmøllestrøm i vore stikkontakter. Mængden af vindmøllestrøm varierer i forhold til, hvor meget det blæser. Den slags ubalancer klarer man normalt i elsystemet med at regulere op og ned for kraftværkerne, så den samlede elproduktion passer med vores elforbrug. En fremtidig løsning er blandt andet store varmepumper knyttet til fjernvarmesystemet.

Derfor er der fokus på, hvordan vi i Danmark kan regulere elforbruget, så det passer ind i de variationer, der er i elsystemet. En række fjernvarmeværker har installeret elkedler, hvor el laves direkte til varme. Det er relevant i nogle få hundrede timer pr. år, hvor strømmen er allerbilligst. Det er ikke særligt intelligent at lave højkvalitets el om til simpel varme, men det løser et problem nogle få timer om året. Det er straks mere intelligent, hvis man benytter varmepumper. Her får man ganget energien i strømmen med 3-4 og får dermed meget mere varme ud af sin højkvalitets el. Det kender vi fra jordvarme til almindelige husstande, og det princip kan man benytte i fjernvarmesektoren. Her er det dog ikke jordvarme, men grundvand, havvand eller overskudsvarme fra industri eller fjernvarmeværket selv. Der er meget få eksempler i Danmark indtil nu. I Frederikshavn er der installeret en række varmepumper, som køler vandet fra rensningsanlægget og leverer fjernvarme til byen.

Når vi får flere vindmøller, skal vi have flere reguleringsmuligheder. En mulighed er flere elkabler til nabolandene, så vi kan udveksle over- og underskud af el med dem. Det er fint i forhold til Norge, som regulerer deres vandkraft, så det også hjælper os. I fremtiden vil der dog blive større efterspørgsel efter vandkraftens reguleringsevne. Et planlagt elkabel mellem Norge og Tyskland vil gøre det dyrere for os at bruge norsk vandkraft som ”batteri” i vores elsystem.

Eltariffen Som varmeplanlægger har jeg været med til at regne på mulige løsninger med varmepumper til fjernvarme, men det er svært at få økonomi i ideerne. For det fremtidige elsystem vil det i midlertid være optimalt med store varmepumper tilknyttet fjernvarmeværkerne. Her er der mulighed for meget fleksibel drift som i høj grad kan tilpasses behovene i elsystemet. Mange fjernvarmeværker har allerede store lagertanke, hvor varmen kan gemmes i flere dage, og de har andre kedler eller motorer, der kan levere varme, når strømmen er for dyr til varmepumpen. En varmepumpe skal kun køre under 1/3 del af årets timer for at være en god medspiller i elsystemet. En varmepumpe koster dog en del penge, og derfor vil et fjernvarmeværk helst have så stort udbytte som muligt og dermed flere driftstimer, end elsystemet har det bedst med. Man kan altså komme i en situation, hvor der vil være mange driftstimer, hvor strømmen stadig kommer fra kulkraftværker og ikke kun fra vindmøllerne. Der er stort set ikke koblet

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 11

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

varmepumper til fjernvarmen, men der er brug for at se på energiafgifter og eltariffen, så vi kan få den rigtige drift af de store varmepumper, hvis eller når de kommer.

Parcelhuset og kogespidsen I de individuelle huse er situationen anderledes. Her er der mange varmepumper allerede i dag, og der kommer flere til. Kan de indgå aktivt i det intelligente elsystem? Det klare svar er: tja – det er muligt – til en hvis grad - og ikke helt uden problemer. Jeg er med i et par projekter, hvor vi afprøver mulighederne for styring af varmepumper i forhold til elpriserne. Mange nyere varmepumper har en styringsfunktion, så det er muligt at tilkoble en fjernstyring til stop og start af varmepumpen. Det statslige energiselskab Energinet.dk er i gang med at sætte styrebokse op ved 300 husejere med varmepumper. Her skal forskellige styringsstrategier afprøves. Man kan for eksempel stoppe varmepumpen de to timer pr. dag, hvor strømmen

er dyrest, eller man kan have varmepumpen til at køre i forhold til de timer, hvor der er mest vindmølleel i systemet. Eller man kan få et elselskab til at fjernstyre ens varmepumpe. For at beboerne ikke kommer til at fryse, skal hver enkelt husejer definere de temperaturgrænser, som stuetemperaturen må bevæge sig indenfor. Det er en udfordring hvor meget varme, der reelt kan gemmes i et hus. Et godt isoleret hus med gulvvarme i klinkegulv kan holde på varmen i mange timer. Hvorimod et utæt hus med radiatorvarme ikke har mulighed for at gemme varme i husets konstruktion. En tank på for eksempel 500 l kan gemme varme 1-2 timer på en vinterdag. Nogle huse vil altså være egnet til denne form for aktivt medspil, og nogle huse vil ikke være egnet. Men i almindelige huse er der altså ikke mulighed for at kunne gemme varmen i flere dage, som ville være nødvendigt, hvis det skulle passe rigtigt sammen med el fra vinden. Imidlertid kan det også have stor

værdi for det overordnede elsystem, at man kan slukke for varmepumperne i de timer, hvor strømmen er allerdyrest. Man taler om ”kogespidsen,” hvor der laves mad i de små hjem mellem kl. 17 og 19. Her må man i elsystemet ofte skrue op for kulkraftværkerne for at kunne følge med behovet, og her er det jo oplagt at kunne slukke for varmepumperne. Men de tekniske installationer og styringsudstyr i de enkelte varmepumper skal være på plads. Og husejeren skal have en gulerod for at deltage aktivt med sin varmepumpe. De forhold er der ikke styr på, og projekterne med de 300 varmepumper skal være med til at vise hvilke barrierer, der skal overvindes, og om der er ”håndtag,” som kan have værdi i det intelligente elsystem. www.styrdinvarmepumpe.dk. JAKOB WORM ER MEDLEM AF BESTYRELSEN I VEDVARENDEENERGI. ANSAT I PLANENERGI OG INDEHAVER AF AROSTEKNIK. s

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 12

Fokus VINDKRAFT I DANMARK

Her vil byrådet firdoble vindenergi s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN I årevis er det gået trægt med opstilling af vindmøller på land, men i Ikast-Brande Kommune har byrådet besluttet at firdoble kapaciteten.

Borgmester Carsten Kissmeyer (V) ønsker mere fleksible regler for opsætning af møller, fx. langs motorveje og markante industrianlæg.

Den 19. marts ventes byrådet at vedtage den første af fire lokalplaner, som skal sætte Ikast-Brande på landkortet med vindmøller som vartegn. Lokalplanen omfatter et område i Flø nord for Brande, hvor politikerne anbefaler at opstille fire 150 meter høje testmøller med en kapacitet på 3 MWh hver. De nye møller vil samlet yde en årlig CO2- fri produktion på 32.000 MWh. I foråret 2013 ventes næste lokalplan vedtaget for Ulkær Mose sydøst for Ikast, hvor byrådet vil anbefale opstilling af 11 møller på 150 meter med en årsproduktion på 77.000 MWh. Når de resterende lokalplaner er udbygget vil i alt 30 nye møller producere 221.000 MWh. I dag snurrer 37 møller i 10 områder med en årsproduktion på 45.000 MWh. Nogle af disse møller er gamle og skal skrottes, men samlet set vil kommunen nærme sig en meget høj dækningsgrad af el produce-

ret fra vindmøller. Det samlede elforbrug i kommunen var i 2009 på ca. 290.000 MWh.

Forhindringer Der kan imidlertid opstå alvorlige forhindringer, som kan få planerne til at blive luftkasteller, fordi lovgivningen om placering af vindmøller vægter hensynet til omkringboende naboer særdeles tungt. ◗ Vi har udfordret den tidligere regering, og vi vil udfordre den nuværende for at få lempet reglerne for opstilling af vindmøller, fastslår borgmester Carsten Kissmeyer (V), som har byrådet bag sig i en kommune, hvor Siemens Wind Power er den største arbejdsplads med 3000 ansatte. ◗ Her i kommunen vil det give god mening, hvis der må stå store vindmøller langs motorveje og andre markante anlæg, som i forvejen skærer sig gennem landskaberne. Vi ville have mulighed for at stille store møller op langs motorvejen Brande-Vejle, som er ved at blive anlagt eller motorvejen Ikast-Silkeborg. På den måde ville

vi kunne undgå at tilføje naturen nye sår i form af støj og visuel forstyrrelse. ◗ I andre områder ønsker vi få, men store skulpturelle vindmølleparker, som kan etableres, hvis vi kan få mulighed for at ekspropriere på samme måde, som man kan anvende ekspropriering ved linjeføring af højspændingsmaster. Carsten Kissmeyer appellerer til, at regering og Folketing åbner mulighed for at inddrage arealer, som staten ejer, til vindmølleparker og testpladser for fremtidens vindmøller. ◗ Hvis vi skal nedbringe vores udledning af CO2 til atmosfæren og være selvforsynende med vedvarende energi i 2050, så er udfordringen for os alle, at vi må forstå sammenhængen imellem, at man tænder for stikkontakten, og de vindmøller, solceller og solfangere, man kan se i landskabet.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 13

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Planen ◗ Byrådet vedtog i april 2011 ”Vindmølleplanen for IkastBrande Kommune”. Planen er et udtryk for, hvordan byrådet ønsker at gennemføre det konkrete arbejde med at udnytte vindenergi. ◗ Det er kommunens mål at være attraktiv for virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi, uanset om de er producenter eller underleverandører til branchen. ◗ Vores rolle er at skabe nogle gode rammer og vilkår for vækst for disse virksomheder. Vi har allerede både store og små virksomheder, der løser opgaver inden for vedvarende energi. Og vi byder gerne flere velkommen, lyder meldingen fra borgmesteren, som vurderer at ca. 5000 af kommunens 40.700 borgere er beskæftiget direkte eller indirekte i VE-branchen. Planen skal også signalere til omverden, at kommunen gerne går

foran og finder alternative muligheder for at få placeret vindmøller og få reduceret udledningen af CO2.

Mangler redskaber Planchef i Ikast-Brande Kommune, arkitekt Karina Kisum Jensen ville ønske, at der var flere redskaber i værktøjskassen i processen fra plan til virkelighed. ◗ Der kan opstå forhindringer i form af beboer- og naboklager. Lige for tiden er der meget fokus på indsigelser fra naboer, som er bekymrede for risikoen for gener fra lavfrekvent støj fra møllerne. Der kommer også indsigelser fra lodsejere, som frygter for skader på deres vej og jord, når store entreprenørmaskiner skal frem og tilbage ved anlæggene, eller der kan komme klager over afstand fra møllerne til skovbyggelinje m.v. Klagerne kan indbringe deres sag for Natur- og Miljøankenævnet. Disse klager har opsættende virkning, og der kan gå op til et år, inden nævnet træffer en

afgørelse, oplyser Karina Kisum Jensen. Kommunens vindmølleplan startede med en åben workshop for interesserede borgere. Alle var enige om, at der skal skabes plads til flere vindmøller – men holdningen var også ”ikke i min baghave”… ◗ Derfor har vi som planlæggere generelt problemer med at finde tilstrækkeligt med velegnede placeringer. Og vi har ikke mulighed for at ekspropriere jord og ejendom til anlæg af vindmøller til forskel fra anlæg af fx veje og placering af el-ledninger. ◗ Der er mange knaster og barrierer, men når byrådet melder klart ud, at der skal opstilles flere vindmølleparker i kommunen, så gør det arbejdet i forvaltningen meget nemmere, fordi vi ved, hvad vi skal prioritere, pointerer Karina Kisum Jensen. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 14

Fokus VINDKRAFT I DANMARK

Vindmølleudbygning s AF KÅRE ALBRECHTSEN Interesseorganisationer kan gøre en konstruktiv forskel ved at gå i dialog med kommunerne, samt ved at fremme en god dialog i kommuner og i lokalsamfund. Kommunerne står med en betydelig udfordring i de kommende år, med at skabe grundlag for en bæredygtig energiforsyning. Landvindmøller er en væsentlig del af en udbygning med vedvarende energi, der også er samfundsøkonomisk ansvarlig, og kravene til god planlægning har aldrig været større. Kommunerne er forpligtet til at planlægge for vindmøller, men de politiske ambitioner er forskellige. I skrivende stund forhandles et energiforlig, der formodentligt vil sætte rammerne for det kommende nationale ambitionsniveau for vindmøller på land, hvilket igen vil få betydning for vindmølleplanlægningen i kommunerne. For at hjælpe kommunerne med vindmølleplanlægningen, blev Vindmøllesekretariatet etableret i november 2008. Etableringen var udløber af en bred energiaftale om bl.a. flere vindmøller på land fra februar 2008 og en efterfølgende aftale med KL.

Vindmøllesekretariatet (også kaldet et rejsehold) er organisatorisk tilknyttet Naturstyrelsen. Vindmøllesekretariatet er nævnt som et fortsat initiativ i både den tidligere VK regerings energiudspil, ”Energivision 2050”, og i SRSF regeringens udspil, ”Vores Energi”.

muner har brug for at skulle prioritere mellem forskellige placeringer. Nogle kommuner ønsker fx vindmøller nær de overordnede veje. Der skal dog bl.a. også tages hensyn til at trafikken ikke forstyrres og til de boliger, der er i nærheden.

Planlægningsproces Smørekande og lods Vindmøllesekretariatet bliver ofte kaldt en smørekande for vindmølleplanlægningen, da formålet er at hjælpe processerne, så planlægningen kører så gnidningsfrit som muligt. Et andet billede for Vindmøllesekretariatet er, at det som en lods på et skib hjælper kaptajnen, som er kommunen, med at sejle skibet gennem et vanskeligt farvand, hvor det er vigtigt at vide, hvor skærene er. Vindmøllesekretariatet hjælper kommunerne under tre overskrifter: -Placeringshensyn -Planlægningsproces -Problemknusning

Placeringshensyn Der er mange hensyn at tage ved vindmølleplaceringer i det åbne land, bl.a. naturbeskyttelse, infrastruktur, og ikke mindst naboer. En del kom-

En vindmølleplanlægningsproces rummer mange trin: forberedende arbejde, offentlighedsfaser, politiske godkendelser mv. I en del kommuner er der flere projekter i proces på forskellige planlægningsstadier. Det kan give udfordringer ift. administration og debat, både hvis projekter kører samtidigt, og hvis de kører forskudt. Desuden har det betydning for både borgerinddragelse og økonomi. God tidsplanlægning er derfor vigtig.

Problemknusning Når en vindmølleplanlægning er i proces, viser der sig ofte, at der opstår nye spørgsmål. Flere gode vindmølleområder ligger på tværs af kommunegrænser eller kræver, at ældre møller fjernes. Sådanne forhold kan medføre behov for tæt koordinering mellem kommuner eller for afklaring af juridiske forhold omkring ejerskab og tidsfrister.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 15

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Nye støjregler Nye regler om lavfrekvent støj fra vindmøller er trådt i kraft fra 1. januar 2012. Hermed er Danmark det første land i verden, som har bindende grænser for lavfrekvent vindmøllestøj. Lavfrekvent støj er teknisk defineret som støj i frekvensintervallet 10 – 160 Hz (mellem 10 og 160 svingninger pr. sekund). Lavfrekvent støj kan være for eksempel brummelyd fra en kompressor, flammebulder fra et fyringsanlæg, eller den dybe lyd af en motor i tomgang. Der har været bekymring for lavfrekvent støj de steder, hvor der planlægges vindmøller, og derfor har både industri, kommuner og borgere efterspurgt præcise regler også for den form for støj. De nye regler supplerer de hidtil gældende støjgrænser for vindmøller med en ny grænse på 20 decibel (dB) indendørs ved vindstyrker på både 6 og 8 m/s. Grænseværdierne for den almindelige støj fra vindmøller er 44 dB udendørs ved boliger i det åbne land og 39 dB i boligområder ved 8 m/s. Støjreglerne administreres af Miljøstyrelsen. Ved en detaljeret analyse af en række konkrete projekter har Miljøstyrelsen fundet,

at de nye regler kan være udfordrende for enkelte typer af produktionsmøller i nogle specifikke situationer. Både klimakommissionen, den tidligere og den nuværende regering har lagt vægt på udbygning af vindmøller på land, for at sikre en samfundsøkonomisk attraktiv vej til en bæredygtig energiforsyning. Hvis regeringens mål, om at nå 50% el fra vindmøller i 2020, skal nås, kræves et klart fokus på, at udbygningen med landvindmøller fungerer. Det kan ikke ske uden, at nogen vil blive bekymrede eller utilfredse. For at undgå at nogen skal blive behandlet urimeligt, findes der en værditabsordning, hvor naboer, hvis ejendom måtte falde mere end 1%, får kompensation. Desuden har mennesker i lokalområdet mulighed for til kostpris at få medejerskab af vindmøllerne og dermed få en økonomisk gevinst. Ordningerne administreres af Energinet.dk.

Fremtiden Fremtiden for vindenergi afhænger bl.a. af hvilken opbakning, der er. Politikere lytter til borgere og interes-

seorganisationer. Et er, at Vindmøllesekretariatet, statslige og kommunale myndigheder arbejder for god planlægning, noget andet er hvilken opbakning, der er i befolkningen. Den opbakning afhænger bl.a. af, at der er en dialog, der sikrer de bedste løsninger og fremmer forståelse for disse. Dette indebærer bl.a., at myter ikke kommer til at skabe unødige bekymringer. Interesseorganisationer har mulighed for at gøre en væsentlig forskel ift.både national og lokal debat, samt omkring involvering af borgere. KÅRE ALBRECHTSEN ER SEKRETARIATSCHEF I VINDMØLLESEKRETARIATET.

Vindmøllesekretariatet: www.vind.mim.dk Revideret vindmøllebekendtgørelse vedr. støj: www.retsinformation.dk/Forms /R0710.aspx?id=139658 Energinet.dk guide om nye vindmøller: energinet.dk/DA/El/Vindmoeller/Nye-vindmoeller/Sider/Nyevindmoeller.aspx

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.48 Side 16

Fokus VINDKRAFT I DANMARK

Køb en vindmølleandel s AF GUNNAR BOYE OLESEN Gennem de sidste 30 år har over 100.000 danskere investeret i vindmølleandele. De har generelt tjent deres investeringer hjem med rimelige renter. Med de forringende regler for vindmøllelaug midt i 1990'erne og med nedgangen i vindmølleudbygningen efter år 2000, er det blevet sværere at finde vindmøller, man kan investere i. Til gengæld er der stadig god økonomi i vindmølleandele. Forrentningen svarer til de højeste bankrenter eller obligationer. Da man ikke skal betale skat af de første 7.000 kr. i indtægt pr. år fra vindmølleandele, er økonomien ved at købe op til ca. 10 andele i praksis langt bedre end at have penge i banken eller købe obligationer. Og modsat aktier er risikoen minimal. Vindmølleandele kan sælges, men alligevel er en investering i mølleandele bedst, hvis man ikke skal bruge pengene før om 15-20 år. Her er nogle eksempler på økonomien ved at investere i vindmølleandele i dag. Der er angivet to eksempler for Vindmøllelaug Århus Bugt (VÅB) afhængigt af, om man opnår en høj eller lavere pris for vindmøllestrømmen, hhv, 85 øre/kWh eller 75 øre/kWh i 50.000

fuldlasttimer. Begge eksempler er afhængige af en politisk beslutning, da der med gældende regler kun gives samme betaling for de kystnære havmøller som for landmøller (de store havmølleparker får en højere pris).

Der er en række forudsætninger for beregningerne: ◗ Beregningerne er med forventede elpriser for vindmøllestrøm på i gennemsnit 56 øre/kWh i 2012 (31 øre/kWh som elmarkedspris + 25 øre/kWh som bonus). I praksis har Hvidovre Vindmøllelaug i de første år fået en højere elpris. ◗ Bonus ophører i eksemplet efter 9 år for Uhre, efter 10 år for Hvidovre og efter 14 år for havmøller, når de har produceret den mængde el, de får bonus for (22.000 fuldlasttimer for landmøller, 50.000 fuldlasttimer for havmøller). ◗ Elmarkedsprisen forventes at sige til 43 øre/kWh fra 2022 og frem excl. inflation (Energistyrelsens prisfremskrivning). Som pris for møllestrømmen er anvendt elmarkedsprisen minus 3 øre/kWh, som er den pris markedsprisen forventes at blive reduceret af vindmølleproduktionen i perioder med vindkraft. ◗ Elmarkedspriser indeholder den af Energistyrelsen forventede inflation.

Overskud excl. inflation er den fortjeneste, man har efter 20 år, når kapitalen er reduceret med den forventede inflation. Sammenligner man investeringen med penge i banken og obligationer, ses det, at hvis man skal betale rente af bank- og obligationsrenter, er det klart bedre at investere i vindmøller, se tabel nedenfor. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at man kan undvære pengene i en årrække. Tabellen viser, at når skatten medregnes, er det langt bedre at investere i vindmøller end obligationer eller have penge i banken. Når inflationen medregnes, er det faktisk så dårligt at sætte penge i bank eller obligationer, at man har færre penge tilbage efter 20 år. I tabellen angiver øverste kolonne det antal øre, man har tjent pr. investeret krone efter 20 år, mens kolonnen ”Indtægt pr. investeret krone excl. inflation” angiver det beløb, man har tjent pr. investeret krone efter 20 år, når kapitalen efter 20 år reduceres med inflationen. Hvis tallet er negativt, betyder det at kapital + renter er mindre værd efter 20 år, renset for inflation, end den oprindelige kapital. GUNNAR BOYE OLESEN ER POLITISK MEDARBEJDER I VEDVARENDEENERGI s

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 17

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Vindmølleandele

Hvidovre Vindmøllelaug

Uhre Vindmøllelaug

VÅB, 85 øre/kWh

VÅB, 75 øre/kWh

Pris pr. andel Elproduktion pr. andel Elpris år 1 inkl. bonus Indtægt pr. andel, år 1

5000 1000 56 475

3600 1000 56 460

6600 1000 85 735

6600 1000 75 635

kr. kWh øre/kWh inkl. bonus kr. år 1

Overskud efter 20 år inkl. Inflation

4350

5551

6271

4871

kr./andel

Overskud efter 20 år inkl. Inflation

0,87

1,54

0,95

0,74

kr./investeret kr.

Overskud efter 20 år ekskl. inflation

0,18

0,60

0,23

0,10

kr./investeret kr.

VÅB, 75 øre/kWh

Dronninglund Sparekasse 3% højrente, 40% skat

Nykredit, 20-årige obligationer, 40% skat

4,80%

3,4%

2,8%

1,8%

2,1%

-10

-5

0,8%

2,40%

1,0%

0,5%

- 0,5%

- 0,3%

Hvidovre Vindmøllelaug

Uhre Vindmøllelaug

VÅB, 85 øre/kWh

Indtægt i øre pr investeret kr.

154

Forrentning pr. år

3,2%

Indtægt i øre pr investeret kr. ekskl. inflation Forretning pr. år ekskl. inflation

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 18

Fokus VINDKRAFT I DANMARK

En vindmølleambassadør ved enhver familiefest s AF RANDI PISANI

Lov om fremme af vedvarende energi 2008 fastlægger, at opstillere af vindmøller skal udbyde 20% af andelene til kostpris til beboere inden for en radius af 4,5 km. Sælges de ikke inden for dette område, åbnes der for købere i kommunen. Resterende andele går tilbage til udbyder. Alle der har ønsket én andel får en, derefter alle der har ønsket to etc. Således er der ingen, der kan løbe med alle andele. Se www.retsinformation.dk/For ms/R0710.asp x?id=122961& exp=1#K2 §§13-17

Det er vigtigt for udviklingen af landmøller, at de 20% køberetsandele til lokalbefolkningen kommer ud på så mange hænder som muligt. Mange små engagerede andelshavere er bedre end få store, der udelukkende ser på investeringsværdien. Første gang Jens Petri Pedersen skulle ud og sælge køberetsandele i et vindmølleprojekt, havde han ikke tænkt, at det ville være noget, der skulle gøres noget særligt ud af. Jens Petri Pedersen er administrerende direktør for Wind Estate, der producerer ca. 200 GWh vindmøllestrøm om året og står bag adskillige vindmølleprojekter. Han var sikker på, at andelene ville blive revet væk.

Ambassadører frem for investorer Helt sådan gik det ikke. 7 købere meldte sig og heraf satte de 3 sig på 90% af andelene. Det var Jens Petri Pedersen ikke tilfreds med »De 3 havde også investeret i olieaktier i Texas, hvis det var det, vi havde tilbudt.« Siden da har han arbejdet for, at så mange som muligt får gavn af andelene. Devisen er simpel:

jo flere engagerede andelshavere, jo flere ambassadører for vedvarende energi fra landmøller har Danmark. Jens Petri Pedersen er ikke i tvivl. ”Der skal sidde en andelshaver ved enhver familiefest, det er en fordel for både samfundet og vindmøllebranchen.”

Kommunalpolitikere og lokale banker skaber tryghed 100 købere inden for 4,5 km og 40 interesserede rundt om i Herning kommune var resultatet, da Jens Petri Pedersen i efteråret 2011 havde andele til salg i Vildbjerg. Tre ting gjorde udslaget, mener den glade udbyder: ◗ En grundig annoncering og husstandsomdelt informationsmateriale. ◗ En kommunal udvalgsformand kunne se fremtidsperspektiverne i møllerne. Han var til stede på høringsmøderne og talte med de nærmeste naboer til møllerne. De, der udtrykte usikkerhed m.h.t. gener, tog han ud og besøgte. Det skabte tillid og gjorde det muligt meget hurtigt at få aftaler i orden. Nogle ville gerne have plantet en række træer, andre havde behov for en erstatningssum. Også for kommunens egne folk gav det tryghed. Embedsmændene var

klar over, at der var politisk opbakning. Alt i alt gav det kortere behandlingstid og større tilfredshed i lokalbefolkningen. ◗ Wind Estate henvendte sig til Vildbjergs tre banker, og to af dem var interesserede i at tilbyde en investeringspakke. Begge banker holdt infor mati- onsmøder om projektet, og til hvert møde kom mere end 50 interesserede. Økonomien er altafgørende for andelskøbere, VEentusiasterne er få.

20% andele skal give 100% medvind Køberetsandelene endte med at være overtegnede to en halv gang. Der var stadig en del meget store investorer, og der blev ingen andele til de mange uden for 4,5 km grænsen. Det ærgrer Jens Petri Pedersen, der gerne så en ændring i VE-loven, så der inden for 4,5 km i første omgang højst kan købes fx 50 andele. Først, når interesserede i kommunen har fået mulighed for også at købe andele, bør resten gå tilbage til større køb hos de nærmeste naboer. Jens Petri Pedersen er ikke i tvivl ”Målet med køberetten er, at så mange som muligt bliver ambassadører for vind og blander sig i debatten.” s

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 19

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Hvor stor kan en vindmølle blive? s

AF HANS PEDERSEN

Grænsen for størrelsen af vindmøller er blevet fordoblet hvert tiende år. Netop nu ligger grænsen ved 20 MW – måske! For år tilbage galt det jagten på folkevindmøllen. Den vindmølle på 22 kW, der kunne forsyne en parcelhusfamilie med egen strøm. Derefter gik jagten videre på andelsvindmøllerne på 55 kW, som vindmøllelaugene stod sammen om. Og jagten fortsatte med 100 kW-møller og endnu større møller på 2-3 MW. Der arbejdes nu seriøst med vindmøller på både 6 og 7 MW. Er der en øvre grænse for størrelsen på vindmøller?

”En fordobling af vingelængden – fra 75 meter til 150 meter – så må vi været nået til den absolutte grænse for, hvad der teknisk vil kunne lade sig gøre.” Flemming Rasmussen

Hvad med kuglelejer? Hvad med smøringen? Og først og fremmest: Vil selve konceptet ad åre blive ændret?

Det kunne se ud til at vurderingen af den øvre grænse for vindmøllernes størrelse er blevet fordoblet cirka hvert tiende år. Men kan overlæggeren fortsat hæves? VE&M har ringet til Flemming Rasmussen, der er programleder på DTUs afdeling for vindenergi på Risø. ”Det ændrer sig hele tiden med forudsætningerne. Selv os, der har arbejdet med det i en årrække, vi bliver alligevel overraskede,” siger Flemming Rasmussen. ”Jeg kan huske, at da vi arbejdede med de første Risager-møller, der sagde vi, at vi ikke kunne køre rundt med større emner end op til 18 meter, og nu kan vi se 60 meter vinger blive transporteret på motorvejene.” I hele registeret over hvad der i praksis indgår i at producere vindmøller, peger Flemming Rasmussen på, at det skal være nogle gigantiske haller, man laver vinger i. Skal man bygge en ny hal til produktionen af endnu større vinger, så skal denne investering lægges oven i den øvrige investering. En anden logistisk udfordring er, hvor tunge emner man overhovedet kan transportere Hvad med materialerne? For år tilbage var det trævinger. ”Det grundlæggende er, at når vingerne forlænges i anden potens,

går materialeforbruget i vejret med tredje potens,” svarer Flemming Rasmussen. Dermed bliver produkterne tungere og dyrere. Der er således en øvre grænse for hvor store vindmøller kan blive, men hvor går grænsen? ”Med de samme materialer som nu vil man godt kunne lave en 20 MW-mølle uden at tyngdekraften vil være afgørende for dimensioneringen. Samtidig skulle man dog tage højde for, hvor meget vingerne kan bøjes. Det er ikke sikkert, at det økonomisk kan betale sig, men materialemæssigt vil man kunne gøre det,” opsummerer Flemming Rasmussen. Det vil sige, der tegner sig en kurve, der går mod en grænse. Problemer er blot, at hvis man havde tegnet denne kurve for 20 år siden, så ville den have gået mod 1 MW. Nu går den mod 20 MW. ”Hvis man forestiller sig yderligere en fordobling til 40 MW, så har vi et problem,” slutter Flemming Rasmussen. s

En ”direct drive” generator er ved at veje så meget, at man dårligt kan transportere den på vejene.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 20

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 21

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Grøn omstilling er mulig - også i trafikken s

AF BENNY CHRISTENSEN

I 1998 skitserede OVE’s ”energivision” et 100% VE-baseret trafiksystem, der gav stor mobilitet med en trediedel af det nuværende energiforbrug. De løsninger, der dengang kunne se ud som utopier, er i dag praksis. Men har politikerne mod til at bryde med dogmerne på transportområdet og investere i et effektivt trafiksystem til fremtidens ”mobilister”? Der er krise i Danmark. Statsministerens nytårstale bød på strammere budgetter og ”beslutninger, som kan måle sig med de sværeste i vores historie”. Der skal altså prioriteres benhårdt i de kommende år, men desværre er der ingen udsigt til, at den skarpe prioritering og de svære beslutninger også kommer til at præge trafikområdet. Her er alt ved det gamle. Det politiske slagsmål om ”trængselsringen” fortsætter, mens de projekter, der for alvor kommer til at påvirke klima og CO2udledning, ikke afføder det mindste politiske pip. Om kort tid vil et stort politisk flertal rutinemæssigt give grønt lys til etableringen af motorvejen under Femern Bælt, og planlægningen af flere motorvejsprojekter fortsætter, som om intet var hændt.

Fire håndtag til politikerne Mens det på andre områder er lykkedes at fastholde eller reducere energiforbruget i de sidste 30 år, er trafikkens energiforbrug steget med 46%. Trafikkens andel af den samlede CO2-udledning er vokset fra 17% i 1980 til nu 38%. Allerede den første danske energiplan fra 1976 fortalte ellers klart,hvordan trans-

portsektorens energiforbrug kunne reduceres: 1) Ved at nedsætte transportbehovet og dermed det samlede transportarbejde. 2) Ved at overføre transportopgaver fra transportmidler med dårlig energiøkonomi til transportmidler med god økonomi. 3) Ved at anvende det enkelte transportmiddel mere effektivt set fra et energisynspunkt. 4) Ved at ændre det enkelte transportmiddels tekniske konstruktion i energibesparende retning. Politikerne fik altså i 1976 fire håndtag at trække i. De har siden benyttet de tre første af dem flittigt – de har bare konsekvent trukket i den forkerte retnng.

30 år i den forkerte retning I mange regionplaner fra 1980’erne og 1990’erne var der retningslinier for, at nye boligområder og store arbejdspladser skulle placeres, hvor der var adgang til kollektiv trafik, og at virksomheder med stort transportbehov skulle have direkte adgang til skinner. Men politisk blev der set stort på, hvad der stod i planerne. Boligområderne blev spredt over store områder, hvor man måtte se langt efter kollektiv transport og både fabrikkerne og virksomhedernes ”domiciler” blev placeret langs med motorvejene. Samtidig præmierede politikerne med hel- og halvgule nummerplader anskaffelse af overdimensionerede køretøjer og gav skattefradrag for at køre langt til arbejde. Det blev nærmest en menneskeret at pendle 100 km til og fra arbejde i hver sin firehjulstrækker, og når trafikpropperne opstod var politikerne klar med penge til nye motorveje eller flere vognbaner på de eksisterende.

Sådan mente budgetdepartementet i 1980, at energiforbruget ville udvikle sig i de næste 40 år. Vedvarende energi kunne måske give et marginalt bidrag, men det var så lidt og så usikkert, at det ikke kom med på grafen. I dag svarer økonomernes forventninger til væksten i persontrafikken frem til 2050 nogenlunde til 1980modellen, mens kurven for godstrafikken ser endnu stejlere ud.

500 PJ/år

Naturgas 000

Olie

500

Kul

1980

1990

2000

2010

2020

Resultaterne er, at den samlede persontransport siden 1980 er steget med ca. ca. 60% - og godstransporten er steget endnu mere. 80% af trafikken foregår stadig på vejene, hvor der er blevet flere biler og de udnyttes dårligere. I 1980 sad der i gennemsnit næsten to personer i hver bil (helt nøjagtigt 1,84 ved en tælling i 1981). Ved Vejdirektoratets seneste trafiktælling i 2008 var tallet faldet til 1,47 og 65% af de kørte kilometer foregik med kun én person i bilen.

Troen på de tekniske mirakler – og på økonomernes prognoser Det sidste af de 4 ”håndtag” – forbedring af teknologien – har de danske politikere ingen indflydelse på. Alligevel er det teknikken, der dominerer trafikdebatten. Politikerne vil hellere snakke om elbiler og biobrændstoffer end om trafikpolitik og håber på, at bilindustrien vil levere

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 22

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

”Brint og Brændselscelle Partnerskabet” har i en ny rapport vurderet mulighederne for indførelse af elbiler, plug-in hybrider og brintbiler i Danmark. I 2030 angiver kurverne 300.000 brintbiler og 900.000 elbiler. Det er mere end nok til at dække behovet i OVE’s energivision. (Rapporten findes på www.hydrogenlink.net)

de nødvendige tekniske mirakler. Samtidig er der næsten total politisk enighed om, at trafikken fortsat vil vokse, som den har gjort i de sidste 30 år. Det har samfundets ypperstepræster, økonomerne, fundet ud af. Da Klimakommissionen blev nedsat, var det ikke miljøet, men Finansministeriets forventninger til udviklingen, der satte rammerne. På transportområdet betød det, at persontransporten i 2050 skulle være 79% større end i 2008, mens godstransporten skulle vokse med hele 149%. Men der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved det økonomiske præsteskabs evner til at se 40 år ud i fremtiden. I 1980 forsøgte Budgetdepartementet at gøre det i rapporten ”Dansk økonomi og energiproblemer.” Her regnede man med, at energiforbruget i 2020 ville være

I efteråret begyndte man i Paris etableringen af et net af el-delebiler. I løbet af i år kommer det til at omfatte 3000 biler fordelt på 1000 steder i den franske hovedstad. Den bil, der bruges, er udviklet til formålet og bruger en helt ny type Lithium-batterier, der skulle give en rækkevidde på op til 250 km. Foto: Autolib

vokset med over 80% . Efter økonomernes prognose fra 1980 skulle forbruget i 2010 være tæt på 1200 PJ. Når det alligevel var præcis det samme som i 1980 (815 PJ), er det fordi der i sidste 30 år er ført energipolitik – ganske vist med et noget slingrende ambitionsniveau. Hvis man havde fastholdt ambitionerne i Jens Bilgrav Nielsens energiplan fra 1990 og Svend Aukens fra 1996 – og hvis der også havde været ført energipolitik på transportområdet – kunne forbruget i dag være væsentligt lavere end i 1980.

Fra bilister til ”mobilister” I 1998 skitserede OVE, hvordan Trafikkens energiforbrug i 2030 kunne reduceres til 1/3 og dækkes 100% af vedvarende energi. Persontrafikken er fastholdt på 1996-niveau, godstrafikken reduceret med 30%. Der køres 3 gange så meget med tog og cykel (og en del er elcykler). Personbiltrafiken er reduceret med 40%, og bilparken halveret ved anvendelse af delebiler. Alle biler blev drevet af el – enten med batterilager eller med brint og brændselsceller. Måske så nogle af teknologierne utopiske ud i 1998, men der er sket meget siden. Elcyklerne er blevet en klar salgssucces, elbilerne har endelig fået deres gennembrud, og der kører 14 brintbiler på de danske veje. Når det gælder delebiler, har tin-

gene også flyttet sig siden 1998. Ved en konference på Christiansborg den 13. januar – ”Delebiler – fremtidens transportløsning?” – talte både klimakommissær Connie Hedegaard og andre af dagens oplægsholdere om delebiler som eksempel på en ny holdning til forbrug. Fremtidens trafikanter bliver ikke længere automatisk bilister, når de fylder 18 år. ”Generation Y” vil købe mobilitet og transportydelser i stedet for biler – og fremtidens ”mobilister” vil kombinere cykel, kollektiv trafik og delebiler. I øjeblikket er der ca. 3600 aktive delebilbrugere i Danmark og 250 biler, fordelt på 3 kommercielle udbydere og 10 foreningsbaserede ordninger, men 200.000 medlemmer og 10.000 biler regnes som et realistisk mål for 2020. Erfaringsmæssigt kan hver delebil erstatte 4-8 private biler, og spare udgifter til bilimport, veje og parkeringspladser.

Grøn omstilling er mulig Hvis vi skal undgå monumentale fejlinvesteringer i infrastruktur, der kan få IC4-skandalen til at ligne en bagatelsag, er det på tide, at de sparsomme midler anvendes på en mere intelligent måde end ved at bygge flere motorveje for at leve op til oppustede og urealistiske trafikprognoser. En ”grøn omstilling” på transportområdet er både mulig og nødvendig. Men den indebærer, at fremtiden kommer til at se meget anderledes ud end den udvikling, vi kan se i bakspejlet. Spørgsmålet er, om politikerne har visioner til at bryde med dogmerne på transportområdet og mod til at tage det politiske slagsmål med de magtfulde pressionsgrupper, der hidtil har domineret udviklingen. Der bliver behov for begge dele, hvis der skal investeres i et effektivt landsdækkende transportsystem til fremtidens ”mobilister”. BENNY CHRISTENSEN ER TRAFIKPOLITISK MEDARBEJDER I VEDVARENDEENERGI

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 23

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Klima, etik og praktik s AF LENE ADAMS RASMUSSEN, CLAUS CHRISTENSEN OG HANS PEDERSEN

POLITIKEREN

og flytte deres drømme. Det er som oftest folks drømme, der styrer deres valg og handlinger.” Mira Illeris

Hvad mener filosoffen, forbrugeren, politikeren og fremtidsforskeren den enkelte kan gøre for at mindske klimaproblemerne? I bogen ”Klima og etik”, der udkom i november 2011, behandles emner som ”Hvordan bør klimabyrden fordeles?”, ”Klimaflygtninge? Etiske spørgsmål til klimamigration”, ”Uenighed og moralisme i klimadebatten.” I redaktionen har vi valgt ikke at anmelde antologien, men i stedet stille et spørgsmål i forlængelse af den. Spørgsmålet lyder: Kan det enkelte menneske gøre en forskel i forhold til klimaproblemerne?

Fire svar Spørgsmålet har vi stillet til en filosof, en politiker, en bevidst forbruger og en fremtidsforsker.

FREMTIDSFORSKEREN "Det enkelte menneske kan, med forholdsvis små vaneændringer, gøre en stor forskel i forhold til klimaet. En af de meget effektive er at spise mindre kød. For at du kan få en oksemørbradsbøf på 200 gram, skal der nemlig bruges intet mindre end 8600 liter vand, et areal på 11 m2 og 13 kilo CO2, langt mere end der skal bruges på en bagt kartoffel af tilsvarende størrelse. En idé kunne derfor være at tilslutte sig "Meatfree Mondays" initiativet. Konceptet er simpelt og let forståeligt - og vil have en enorm positiv klima-effekt, hvis mange tilslutter sig!" Dan Jørgensen, MEP.

FORBRUGEREN FILOSOFFEN

”Man kan donere penge til klimahandlinger i den tredje verden. Eller støtte partier og organisationer, der formidler klimaproblemerne.” Thomas Søbirk Petersen

”Jeg ser politikere som nogle, der følger befolkningen – beslutter det, der er stemning for. Og derfor kan vi især udrette noget, når vi går sammen i grupper. Ved at vise, at det kan lade sig gøre at leve godt uden fossile brændsler, og at man kan starte konkrete initiativer som fx kulstoflagrende skovlandbrug, økobyg, selvforsyning mv., kan man give folk håb

Vi er alle syndere og medskyldige i klimaproblemerne. Nogle er selvfølgelig mere skyldige end andre og vi, som bor i den industrialiserede del af verden, er mere skyldige end resten af verden. Den ekstra CO2, der er i atmosfæren, er stort set vores skyld. Med de økonomiske problemer, der hersker for tiden, er det måske ikke så meget et spørgsmål om at nedsætte forbruget. Det ville gøre krisen endnu værre. Man kan imidlertid i sit forbrugsvalg støtte de producenter, der satser på energieffektiv produktion. I demokratiet har løsningen været partier, hvor folk slutter sig sammen for at få større indflydelse. Derfor kan man sige, at den enkelte ud over selv at opføre sig klimamæssigt ordentlig måske skulle finde den forening eller bevægelse, der styrker indsatsen for at mildne klimaproblemerne. Johan Peter Paludan

Klima og etik, Thomas Søbirk Petersen og Jesper Ryberg (red.) Roskilde Universitetsforlag, 2011. 171 sider, kr. 275.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 24

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

En halv Nielson s AF JØRGEN HENNINGSEN Poul Nielson har skrevet en murstensroman af en selvbiografi. Jørgen Henningsen, der selv har deltaget i en række af de begivenheder, der omtales i biografien, anmelder. Poul Nielson har i sin politiske karriere gjort sig bemærket på flere måder: Han har aldrig sat sit lys under en skæppe, og han har altid interesseret sig for detaljen, ofte indtil det pedantiske. Det skal han ikke bebrejdes. Men man kan spørge sig om kombinationen af de to egenskaber får PN’s selvbiografi, En hel Nielson, på mere end 500 sider til at antage en dimension, der overstiger hvad indholdet kan bære.

Gamle dage Indtil jeg fik bogen til anmeldelse vidste jeg, at PN og jeg havde professionelt fællesskab i to perioder: Statslig oliehandel i begyndelsen af 1980erne og arbejde i EU-Kommissionen tyve år senere. Begge gange med PN i chefstolen og mig et par niveauer længere nede i hierarkiet. Nu ved jeg, der er et tredje: Vanløse allé i 1940erne. I øvrigt var PN også her i teten: Han arrangerede en gang i 50erne en vellykket strejke som morgenmælksudbringer fra mit gamle ismejeri på hjørnet af Åbakkevej og Vanløse allé og fik ugelønnen op fra 12 til 16 kr. Helt rimeligt! Og ganske på niveau med hvad jeg selv tjente på det pågældende tidspunkt hos tobakshandleren i Gentofte uden at behøve at strejke for det. Ingen tvivl om at PN’s sider om ”Dreng i Vanløse” appellerer til læseren, måske især hvis man selv har oplevet Katrinedalsskolen og Rødkildevejs Skole.

En halv eller en hel? Man må gå ud fra, at den gennemsnitlige køber (eller modtager) af PN’s erindringer særligt vil interessere sig for den Poul Nielson, offentligheden har kendt, det vil vel for de fleste sige PN i Anker Jørgensen regeringen fra 1979 og fremefter. Ikke for at ignorere PN’s meget aktive liv som stud. scient. pol i Århus i 1960erne eller hans politiske liv, før han blev minister. Men det er meget forlangt af den gennemsnitlige læser at skulle arbejde sig igennem 190 sider, før det hele rigtig begynder. Jeg skal ikke skjule en vis misundelse over, at en ikke-forfatter er i stand til at begå et værk på mere end 500 sider. Jeg har svært nok ved at holde ud til tyve. Og man må tro, at PN har skrevet det hele selv; der er ikke antydning af et journalist-navn el. lign, der måtte have været inde over teksten. Der er ikke en gang i forordet (der er prisværdig kort) den efterhånden næsten obligatoriske lovprisning af ægtefællens tålmodighed under arbejdet eller bistand til korrekturlæsningen. Chapeau! Titlen, En hel Nielson, gav mig den ide, at her fik vi så historien om Poul Nielsons (især politiske) liv og karriere. Men nej. Små to hundrede sider omhandler undergrundsforhandlingerne med ”A P Møller” i begyndelsen af 1980erne, herunder en 22 sider lang udskrift af en båndet telefonsamtale med en A.P.Møller direktør, hvorimod PN’s arbejde som EU-kommissær omtales på 1½ linje på bogens sidste side, efterfulgt af den lakoniske sidste sætning i bogen: ”Endnu et nyt kapitel var begyndt”. Er det kun mig, der finder det underligt at slutte noget, der foregiver at være ”helt” længe før slutningen? Måske har kontrakten med forlæggeren begrænset sideantallet.

DUC og DONG Bogens hovedafsnit om undergrundsforhandlingerne er, som sagt, omfattende. Der vil givetvis være en del ph.d. studerende og andre, der vil glæde sig over, at PN så omhyggeligt har sammenskrevet indholdet af sine arkiver og sin hukommelse, og man kan kun håbe, at PN’s arkiver vil blive overdraget til det offentlige på et tidspunkt. Godt nok har vi kollektivt besluttet os for at afskrive brugen af olie og gas i løbet af de næste 39 år (tilfældigvis præcis den tid der er gået siden den første olieproduktion i 1972 startede fra en platform med en lettere ombygget garage på toppen, hvor to mand kunne bo, sove, koge og forrette deres nødtørft), men det betyder jo ikke, at fremtidens historikere ikke vil finde

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 25

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

denne periode ”uhyre interessant”. Og det er vel heller ikke utænkeligt, at de hære, der nu er ved at forberede Martin Lidegaards ”serviceeftersyn” af 2003-aftalen, vil gå på jagt i PN’s analyse. Som direkte involveret i sagen passer det mig selvfølgelig godt, at PN gør ganske meget, 24 sider, ud af den statslige oliehandel i 198082, den som ældre læsere vil huske som den ”klokkerene” aftale med Sheik Yamani. Her er et område, hvor jeg (lige som omkring Vanløse allé) har mulighed for at kontrollere den korrekthed af detaljerne, som PN prisværdigt lægger vægt på. Korrektheden er høj, bestemt højere end min hukommelse rækker. PN omtaler sågar en rejse, som jeg skulle have været på til Saudi Arabien,

men som jeg ikke selv har nogen erindring om. Desværre tør jeg ikke fuldstændig afvise, at PN’s arkiver kan være bedre end min hukommelse.

Bogen vejer 1.444 gram! ”En hel Nielson” kan ikke anbefales som årets mandelgave. Dertil er den for tung, - og desværre også for selvhøjtidelig. Selvironi har aldrig været PN’s stærke side. Forlæggeren lokker godt nok på bagsiden med henvisning til (bl. a.) PN’s humor. Og den er der, selv om der er langt mellem snapsene. Her er en af dem, i forbindelse med Folketingets diskussion af oliekontrakten med det Saudiske olieselskab ”Petromin” (side 208): ”Ninn-Hansen krævede

nedsættelsen af en kommissionsdomstol. Sådan én fik han først senere – om en helt anden sag.” JØRGEN HENNINGSEN ER TIDLIGERE GENERALDIREKTØR I EU'S DG XI, NU SENIORRÅDGIVER. s

Poul Nielson: En hel Nielson. Forlaget Sohn. 539 sider. Kr. 350,-.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 26

KORTNYT

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Spar penge på varmen

Termometret viser frostgrader, og mange danskere skruer derfor ekstra højt op for varmen. Men med nogle enkle råd kan du spare penge på din varmeregning - uden at du behøver at fryse. 1. Indstil varmeapparaterne ens i det samme rum. Det er mere besparende, at flere apparater

er lune frem for ét, som er skoldhedt. 2. Giv termostaten/ventilen på varmeapparatet en gang motion. Den kan nemt sætte sig fast i løbet af sommeren. 3. Luk alle hasper eller håndtag på vinduerne - også dem foroven - og minimer kuldetræk på den måde.

4. Skru helt ned for radiatorerne i de 10-15 minutter, hvor du lufter ud.

5. Sørg for, at radiatorerne kan komme af med varmen. Fjern gardiner eller møbler, der befinder sig umiddelbart foran radiatorerne. s Kilde: Energitjenestens vejleder Anette Klidsbjerg

Nu er Dansk Standard med i front

Bæredygtighed er blevet en fast konkurrenceparameter i dansk erhvervsliv. På linje med godt arbejdsmiljø og det samfundsmæssige ansvar. Det ser ud som om bæredygtighed er ved at blive mainstream – dansk standard. Foto af administrerende direktør i Dansk Standard Anne Hasløv Stæhr.

VedvarendeEnergi afholder landsmøde 12. maj 2012 kl. 10‐16. 26

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 27

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

For 25 år siden …

Begynd med en vegetarisk mandag Opskrift for 700 g (4 personer) 100 g tørre franske bønner 50 g finskårne løg 10 g hvidløg 80 g rapsolie 25 g grøntsagsboullion 60 g balsamico vineddike 5 g koriander 70 g findelte valnødder Kog de tørrede bønner i kogende vand til de er bløde, hæld vandet fra og lad bønnerne køle. Svits løg og hvidløg i olien og lad den køle af. Bland bønner, løg, hvidløg og de øvrige ingerdienser. Velbekomme! s Kilde: Meatfree Mondays

Genbrugsglas Der bruges enorme mængder energi til at producere glas. Derfor er genbrug særlig energimæssig givtig i denne branche. Genbrugsglas produceret under Fair Trade betingelser i Bolivia. www.traidcraft.co.uk

Småskaladesign Vedvarende Energi 1986

By uden biler Den indiske by Gujarat er ved at blive opbygget som et kæmpemæssigt finansdistrikt med 600.000 arbejdspladser og 50.000 indbyggere. Byen bliver verdens hidtil største nybyggede storby. Alle elkabler, vandrør og først og fremmest alle biler er placeret i tunneler under byen. I gadeniveau er der alene fodgængere. Af en eller anden grund er inderne ikke interesserede i at cykle. Det at have en by under byen er genialt på utallige måder. Sikkerheden i byen oppe på jorden er i top. Områderne mellem husene kan hæmningsløst begrønnes. Under jorden kan reparationer og vejarbejder foregå uden at genere befolkningen oppe ovenpå. Af andre grønne initiativer kan

nævnes et centraliseret kølingssystem, hvor et kraftværk sender kølevand rundt i byens ledningsnet og dermed erstatter de energislugende airconditionanlæg. Konsulentvirksomheden Fairwood Group står bag byens design. s Kilde: Klima og miljø 17. oktober 2011, DR P1.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 28

KORTNYT

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Kludetæppet skal renses Ellen Margrethe Basse (dr. jur., professor i miljøret ved Aarhus Universitet) har skrevet en veldisponeret og detaljerig bog om den lovgivning, som sætter rammerne for den vedvarende energi. Der er tale om internationale og EU-krav og national dansk lovgivning, der for 70-80 procents vedkommende er begrundet i EUregulering. Bogens fremstilling er kompakt, men giver alligevel et billede af en regulering, som tager sin begyndelse i 1970’rne, og som

i dag må kaldes et usammenhængende kludetæppe – i høj grad på grund af den måde, lovgiverne har valgt at indpasse EU-regler i dansk lov. Forfatteren efterlyser forenkling og konsekvens. Bogen er udstyret med en meget detaljeret indholdsfortegnelse og et detaljeret indeks, der sammen med et regelregister, en liste over anvendte forkortelser og en referenceliste gør bogen særdeles velegnet som

Kødproduktion i rige lande og udviklingslande fremskrevet til 2050 350 300

Millioner tons

250 200 150 100 50

1975 1980

1985

Rige lande

1990 1995

2000

2015 2030

Udviklingslande

Palle Bendsen, NOAH

2050

Ellen Margrethe Basse: Vedvarende Energi – de lovgivningsmæssige rammebetingelser, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011, 382 sider. Pris: kr. 450.

Kære Abonnent

Hvad skal man så mene om det

0 1970

opslagsværk for mange af dem, der beskæftiger sig med vedvarende energi. Den ville være nyttig læsning for Folketingets Præsidium og medlemmerne af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Hidtil har du modtaget seks numre af bladet Vedvarende Energi & Miljø. Men fra nu af modtager du i alt fem numre af bladet, samt seks nyhedsbreve. I den anledning har vi brug for din mailadresse. Send den straks til: boesen@ve.dk eller gå ind på vores hjemmeside www.ve.dk og følg vejledningen. Hvis du ikke har mail, skal du fortælle os det, så modtager du nyhedsbrevet med posten. Alle skal derfor henvende sig til redaktionen. Henvender du dig inden 20. februar er du med i lodtrækningen om 3 flasker god vin. s

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 29

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

“The world as we have created it is a process of our thinking. It cannot be changed without changing our thinking.” Albert Einstein

Så kan de koncentrere sig om vindmøller... Siemens, Europas største ingeniørfirma, som har stået for opbygningen af alle Tysklands atomkraftværker, opgiver atomkraft som forretningsområde.

Poeten Lars Skinnebach har erklæret, at ”digtning der ikke beskæftiger sig med klimakrisen ikke er værd at beskæftige sig med, fordi klimakrisens konsekvenser i mange udlægninger er så total, at den allerede udgør et helt nyt grundvilkår for al menneskelig tænkning og aktivitet.” Der skal være en grund og en hensigt Jeg elsker dit flade køn jeg kan identificere mig med en gængs mystisk erfaring er, at alt ser mig og jeg ser alt, den pludselige erkendelse af at være en del af en verdensbevidsthed. det lyder som varme notater, men de er ulykkelige. lad os sige, at jeg er et barn og et endnu yngre barn i et skød i en livmoder i et æg i en blond voksen kvinde i et hus i et udmærket kvarter og hører din stemme ville jeg blive glad. vi må opdrage vores børn i en fortid for at give dem et leveværdigt liv. Jeg taler ikke om krig (de er forbigående) eller de masseudryddelser vi hurtigt og efterhånden glemmer, hvis vi overhovedet har interesseret os for dem, jeg taler om den forstyrrede atmosfære. liv/ ikkeliv. huset er det er her vi skal spise råt forbytte tøj Lars Skinnebach

Kilde: Sierra, januar/februar 2012.

Majs-ethanol I USA bliver der nu anvendt mere majs til ethanol end der konsumeres af mennesker og dyr. Kilde: Sierra, januar/februar 2012.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 30

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Mikrolån ER MIKROGÆLD

s AF JAKOB JESPERSEN ”Mikrofinans – En vej ud af fattigdom” står der på et banner ved Dansk Forum for Mikrofinans’ årsmøde, som afholdtes hos Folkekirkens Nødhjælp d. 12. januar. På årsmødet præsenterede norske Roy Mersland sin vurdering af de sidste 30 år med mikrofinans. Denne artikel bygger på uddrag fra Roy Merslands præsentation, samt debatindlæg fra bestyrelsen. Da mikrofinanskonceptet blev introduceret i 1970-80’erne og udviklede sig op gennem 90’erne, blev det udråbt til miraklet, som skulle hjælpe til at udrydde verdens fattigdom. I de senere år er der dog kommet megen kritik af mikrofinans, som beskyldes for at forgælde de fattige mere end hjælpe dem, ikke mindst via Tom Heinemanns film ”Fanget af Mikrogæld”.

Hvorfor mikrofinans? Konceptet bag mikrofinans er ikke nyt, da det kan sammenlignes med den nordiske andelstanke, som ligger bag vore sparekasser. Således har mikrofinans 2 hovedformål: ◗ Strække en variabel indtægt til dårligere tider ◗ Rejse kapital / Skabe entreprenører Fattige i udviklingslande er i vid udstrækning beskæftiget inden for landbrug, i små-handel eller som daglejere og har derfor typisk en meget varieret eller sæsonbestemt indtjening. Ved at have en opsparingsmulighed og/eller tage små kortfristede lån kan man således dække perioder uden indtjening, indtil der er høstet, eller der udbetales løn.

Mikrolån er ingen mirakelkur, men sammen med uddannelse – en del af løsningen.

Ligeledes er det vigtigt, at der også findes muligheder for at rejse kapital for de fattige til at starte egen virksomhed eller handel.

For og imod mikrofinans I dag benytter ca. 200 mio. mennesker sig af mikrofinans på verdensplan med en samlet omsætning på omkring 400 mia kr./år. En udvikling som er vokset eksplosivt gennem de seneste 10 år, ikke mindst pga. en massiv medie-promovering fra fortalere fra prisuddelere til rockstjerner, men også fordi bankverdenen og visse regeringer har set et nyt marked, som man ville have indflydelse på. Kritikken inden for mikrofinans går på følgende: 1) Mikrofinans er ikke et vidundermiddel mod fattigdom - Korrekt. Det er forsimplet at tro, at én tilgang alene kan udrydde fattigdom. Fattigdom skyldes mange politiske og økonomiske faktorer. Fattige mennesker har brug for demokratiske regeringer, et effektivt retssystem, uddannelse, sundhed og meget mere. Små lån og små opsparinger er en del af løsningen, ikke hele løsningen. 2) Mikrofinans sender fattige ud i gældskriser mere end det gavner. - Forkert. Ud af 1500 formelle

mikrofinansudbyderes flere hundrede millioner kunder er der nogle få, det går skidt for, ligesom inden for alle andre markeder. Det betyder ikke, at mikrofinans generelt er dårligt, men derimod at der også i mikrofinans findes brodne kar. Det er fint, at kritikere som instruktøren Tom Heinemann finder disse ulykkelige tilfælde, for det kan hjælpe til, at der i fremtiden bliver endnu færre. Men det er forkert at påstå, at konceptet er fejlslagent. 3) Høje renter i mikrofinans fører til gældsfælder - Forkert. I Europa er vi vant til årlige renter på 4-5%, men for få årtier siden var renteniveauet oppe på 20%, og ser du på de mange SMS- og quick-lån, der tilbydes, er vi oppe på flere hundrede eller flere tusind % i renter på årsbasis. I udviklingslande er det ikke unormalt med en markedsrente på uformelle lån på op mod 50% pr. måned, svarende til 600% om året. Så mikrofinans med et renteniveau på fx 2-10% /måned er et billigt alternativ, selvom det måske bliver til 25-100%/år. Man skal huske at fratrække inflationen, som i mange udviklingslande er 1020%/år.

Roy Mersland er nordmand, men et kendt ansigt i Danmark. Han har undersøgt den danske mikrofinans sektor siden 2007. Han har arbejdet som konsulent og mikrofinansekspert i den tredje verden og leder centeret for mikrofinansforskning ved universitetet i Kristiansand.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 31

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Udfordringerne for mikrofinans og for udviklingsorganisationerne Hvor mikrofinans startede som et græsrodsinitiativ, er det nu et globalt marked. Det er således kun 70 ud 400 mia.kr. af mikrofinansen, der er internationalt finansieret. Udfordringer der kommer til at influere dette marked er: ◗ flere ældre borgere i udviklingslandene ◗ trådløs teknologi, mere og mere bankvirksomhed foregår via mobil-

tlf/smartphone – også i U-landene ◗ Nye investorer, herunder statsapparater ◗ Klimaændringer, forsikring mod naturkatastrofer ◗ En jungle af certificeringer og ratings af mikrofinans-institutioner

til for at betale tilbage. Hos Dansk Forum for Mikrofinans arbejdes således for at forhindre overbelåning og styrke forbrugerbeskyttelsen gennem tiltag som uddannelse af lånere og krav til mikrofinansinstitutioner. www.mikrofinans.dk

For udviklings-organisationerne skal vi huske på, at mikrolån er mikrogæld. Det gælder derfor om at gå foran og udvikle organisering og rammer for de fattige låntagere, så man sikrer, at lånere har det, der skal

JAKOB JESPERSEN, VIETNAM-KOORDINATOR I VE OG BESTYRELSESMEDLEM I DANSK FORUM FOR MIKROFINANS. s I næste nummer bringer vi en artikel med erfaringerne fra et af vore egne internationale projekter i Vietnam.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 32

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Opskrift på succes

Vestjyder tager føringen Vestjyllands Energi- og Miljøforening (VEMF) har skubbet til energipolitiske beslutninger og dagsordenen i det vestjyske. Vi har talt med formand Henning Bo Madsen om, hvordan en VE-lokalforening har været med til at gøre ’udkants-Danmark’ til et centrum for vedvarende energi. ’Vores vigtigste resultat er nok, at vi gennem mange års lokalt arbejde har ”gødet jorden” for RingkøbingSkjern Kommunes beslutning om at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi inden år 2020’, fortæller Henning Bo. Mere konkret, så har VEMF fået færre restriktioner for opstilling af husstandsmøller i Ringkjøbing-Skjern kommune og har desuden plads i Ringkøbing-Skjerns Energiråd og kan fremme den folkelige deltagelse i den lokale energipolitik.

”Ved at holde sammen kan man skabe grundlaget for en lokal energipolitik,” siger Henning Bo Madsen fra Vestjyllands Energi- og Miljøforening.

Tal med dem ’Vi arrangerer selv møder med energi og miljø på dagsordenen, for eksempel op til valgene, men sørger også for at komme til andres møder og sætte dagsordenen ved at komme med spørgsmål og kommentarer. Og så sørger vi for løbende at gøre både presse og politikere opmærksomme på vores arbejde – både gennem ’formelle’ henvendelser, men også ved at huske for eksempel borgmesterens reception og give ham en gave og få en snak. Vi taler ganske enkelt med folk, politikerne og pressen – på den måde har vi sat en dagsorden.’, siger Henning Bo, når han skal give en forklaring på hvordan tingene er lykkedes.

Vær sammen om det ’Mit bedste råd til andre lokale foreninger er, at de skal sætte sig sammen og finde ud af, hvad der er kræfter til og huske på, at lidt rækker langt, hvis man holder sammen og holder ved’ forklarer Henning Bo, når talen falder på grundlaget for lokal succes.

Vestjyllands opskrift på succes: ◗ Skab en kerne af folk, sæt jer mål og hav realistiske målsætninger for arbejdsmængden. ◗ Mød op til andres politiske møder og sæt dagsordenen gennem indlæg og spørgsmål. Og husk at få en sludder i pausen og bagefter med arrangører og politikere. ◗ Kommunikér: sørg for at holde politikere og presse á jour med jeres aktiviteter. På den måde øger i synligheden. ◗ Hold kontakten til politikere og pressefolk ved lige: holder borgmesteren fødselsdagsreception eller den lokale dagbladsredaktør jubilæum, så kom med en gave og en hilsen. ◗ Hold eventuelt politiske møder om miljø- og energipolitik med de lokale politikere eller lokale MF’ere. Skriv høringssvar til kommunen og send dem også gerne til politikere og journalister. PETER BONFILS ER PRAKTIKANT I VEDVARENDEENERGI

Foto: vestjyllands Energi- og Miljøkontor

s AF PETER BONFILS

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 33

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Varmepumpen – det svære valg s AF LEA MUNKHOLM Oliefyr skal udfases fra 2015 i eksisterende byggeri. Oliefyret brummer i de kolde vintermåneder, og hver gang tankbilen kører op i indkørslen tænker, ejeren, at nu må det være slut. Oliefyret medvirker jo til at varme bryggerset op, og fruen er glad for at kunne tørre vasketøjet på ingen tid. Men mulighederne for at halvere varmeudgiften, og spare penge nok til en ekstra ferie burde ikke afskrække boligejerne. Alligevel tøver boligejerne. Mange spørgsmål hober sig op, når der skal laves ændringer i boligen. Energitjenestens landsdækkende Call Center yder årligt 6000 rådgivninger om energibesparelser og vedvarende energi. Erfaringerne viser, at rådgivning gør boligejere bedre i stand til at tage de bedste beslutninger i forhold til energiforbedringer i boligen. I Call Centret besvares der spørgsmål lige fra udskiftning af varmeanlæg til fugtproblemer i boligen. I øjeblikket hitter spørgsmål om varmepumper. Dette skyldes den politiske udmelding om, at oliefyr skal udfases fra 2013 i nybyggeri og fra 2015 i eksisterende byggeri. Det betyder, at boligejere med oliefyr skal finde alternative løsninger til opvarmningen af boligen. Udskiftning af varmeanlæg giver ofte anledning til overvejelser og bekymringer blandt boligejere. De oftest stillede spørgsmål drejer sig om økonomi og varmekomfort. Men ofte får energivejlederne drejet samtalen hen mod et helhedssyn af boligen. Boligens varmesystem, klimaskærm og adfærd hænger sammen og kan ikke anskues enkeltvis.

Skrøner Boligejernes bekymring ved udskiftning af varmeanlæg bygger ofte på konkrete sager, hvor slutresultatet har været af varierende karakter. Ofte er det de dårlige historier, der brænder sig fast hos boligejerne. Udsagn som: det er ikke muligt at holde varmen med varmepumpe; det bliver meget dyrere at bruge varmepumpe i stedet for oliefyr, og jordvarmeanlæg fryser min have til is, er spørgsmål, der kommer på banen i Call Centret. Udsagnene bygger på anlæg, som ikke har været dimensioneret korrekt. Der skal kun få sager til at skabe et dårligt ry. Derimod omtales alle de positive historier alt for sjældent.

De gode historier Langt hovedparten af de varmepumper, der opsættes i dag, lever op til de beregninger, der er foretaget inden udskiftningen. Tilbagemeldingerne er, at anlæggene kører optimalt, og at boligejerne kan holde varmen, også når det er koldt. Mange boligejere er glade for varmepumpen, som har betydet, at de har vinket farvel til skorstensfejeren og tjek af olietank. Nu er det kun elmåleren, der skal følges. Oftest betyder en udskiftning af et gammelt oliefyr en halvering af varmeudgiften, og besparelsen er ofte så stor, at selv med afdrag på investeringen er der et samlet økonomisk overskud. Moderniseringen af varmeanlægget tæller positivt, hvis huset skal sælges. En varmepumpe tæller positivt i energimærkningen. www.energitjenesten.dk Telefon: 70 333 777. LEA MUNKHOLM ER INDSATSLEDER I ENERGITJENESTEN s

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 34

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Statslige institutioner bør gå foran i grøn jobskabelse s AF JIMMY FLINDT Flere statslige institutioner bør følge Miljøstyrelsen og blive EMAS-registreret. En investering på 15 milliarder kroner kan blive til 30.000 jobs, hvis man spenderer dem på energirigtige tiltag, fortæller Jesper Lund Larsen, miljø og arbejdsmarkedspolitisk konsulent i 3F til DR nyhederne den 16.

januar 2012 under overskriften Invester i energirigtige job. Når Danmark overtager EU-formandskabet 1. januar 2011, vil fokus især være på den finansielle og økonomiske krise og mulighederne for at skabe ny vækst. Her vil det være oplagt at sætte ambitiøse mål på klima- og miljøområdet, som både kan føre til mindre forbrug af energi, øget konkurrenceevne, bedre klima og flere grønne jobs. Men er det en reel mulighed?

Med det nye regeringsgrundlag Et Danmark der står sammen, som ikke alene er det mest omfattende, men også det grønneste regeringsgrundlag nogensinde, kan man måske håbe på, at de nye ministre vælger at se potentialet i at indføre en veldefineret miljøpolitik for deres ministerium, fx ved at tage initiativ til at lade sit ministerium EMAS registrere. JIMMY FLINDT ER MEDLEM AF VEDVARENDENERGI.

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 35

Fiberfri isolering Sig’ ja til en mindre varmeregning

◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen Perlite - naturens eget produkt

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

TØMRER/SNEDKER STRÅTAG BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

◗ ◗ ◗ ◗ ◗

2K kloak & konstruktion ApS

Bæredygtige afløbsanlæg Pileanlæg Beplantede filteranlæg Nedsivningsanlæg Afløbs- og dræningsopgaver

Masseovne Bæredygtigt byggeri Mur og træ

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Læs Global Øk Økologi ologi ! Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Prøv et gratis nummer om klima og befolkningsudvikling. eller ring på tlf.: 3315 0977 E-mail: inffo o@ecocouncil.dkk e der tet der skriftet Tids Tidsskrif dansk på dans en på pulsen tage tager puls ional rnationa internat og og inte ik politik miljø miljøpolit

OBA L LO GL I OG OLOG ØK ØKOL

008 2008 K T O BE R 2 OKTOBE RG ANG | O ÅRGANG 1 5. Å R . 3 | 15. N NR.

l? ssel? trusse atru ma klim n kli en ng – e kniing follkn efo rbe erb ve O Ov

EMA T TEM

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80 Mail: ovne-huse@mail.dk

masseovne.dk

s mere på www www.ecocouncil.dk w.ecocouncil.dk . dsskriftet ds Global Økko ologi udgives v af Det Økologiske Råd

end ventet : Vi er f ærre Verdensplan g af resurser : Over forbru Økosystemer nkles olkning fore Syd : Overbef bygger? nskab pr. ind Kyoto: Et reg

Det Økologiske Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 36

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Årsagen er, at parterne, der er

Overskudsvarme fra Odense Krematorium

for boligejere at installere eget sol-

naboer, ønsker at etablere et lokalt

celleanlæg, hvis anlægget kan få

kollektivt el-system baseret på sol-

støtte under Energinet.dks netto-

energi for på den måde at sende

målerordning for mikro VE. Mindre

elektricitet fra maskinfabrikken over

kendt er det, at ordningen også

Efter positivt svar fra Det Etiske Råd

matrikelskellet til vandrehjemmet.

omfatter etageejendomme. Bebo-

er Odense Kommune klar til at gen-

Det vil i sidste ende spare udbygnin-

erne i ca. 550.000 boliger i den al-

vinde overskudsvarmen fra Odense

gen af distributionsnettet og der-

mene sektor kan producere el til

Krematorium.

med optimere energisystemet.

Miljøgevinsten ved at sælge overskudsvarmen fra Odense Krematorium til fjernvarmenettet giver en år-

Kilde: Maria Berg Badstue Pedersen, Danhostel Ribe, Ribe Jernindustri, Ribe Sol, 3. januar 2012

deres fælles forbrug og gennem støtteordningen - med de regler, der gælder nu - opnå en nettoproduktionspris på ca. 2 kr. pr. kWh.

lig reduktion i udledningen af CO2

Læg dertil, at hvis den lokale

på ca. 60 tons, hvilket svarer til det

boligorganisations bestyrelse vil

årlige varmebehov i ca. 30 hus-

bevilge tilskud til solcelleprojektet,

Odense. Dermed reduceres omkost-

Amerikanske flyselskaber taber CO2sag mod EU

ningerne ved kremering i Odense

EU-domstolen har i en kendelse af-

tariatschef Birger R. Kristensen fra

Krematorium. Det Etiske Råd har ac-

gjort, at EU har ret til at inddrage

Boligselskabernes Landsbyggefond

cepteret genvindingen af overskuds-

flytrafikken under sit CO2-kvotesy-

(BLF). De almene boligorganisatio-

varmen fra krematorierne, fordi der

stem (ETS). Tre amerikanske fly-sel-

ner havde med udgangen af 2010

ikke er direkte forbindelse mellem

skaber Continental Airlines, Ameri-

ophobet over 1,5 mia. kr. i ikke-

selve kremeringen og varmegenvin-

can Airlines, United Airlines havde

disponerede trækningsretsmidler.

dingen i radiatorerne.

stævnet EU for at forhindre de nye

stande. Overskudsvarmen fra Odense Krematorium genvindes ved at sælge den til fjernvarmenettet i

Kilde: Odense Krematorium, 7.december 2011.

Ribe Jernindustri og Danhostel Ribe håber på en lempelse af nettomålerordningens loft på 6 kW, så et lokalt kollektivt elsystem baseret på sol-

deles tilskud fra de såkaldte trækningsrets¬midler, bekræfter sekre-

Med maksimalt tilskud fra BLF-

regler, der træder i kraft fra 1. ja-

midler vil beboerne kunne regne

nuar.

med på én gang at forsikre sig

”Det er glædeligt, at der nu ikke

Ribe Sol håber på lempelse af nettomålerordningens loft

så kan beboerne få op til to tredje-

mod prisstigninger på el i solcelle-

længere er nogle hindringer for at

anlæggets levetid (25-40 år) og få

flytrafikken omfattes af CO2-kvote-

en lavere husleje, når anlægget

systemet, men sørgeligt at ameri-

sættes i drift. Det er kombinatio-

kanske selskaber på denne måde ak-

nen af lav rente, prisfald på solcel-

tivt bekæmper krav til deres

ler, den fordelagtige nettomåler-

CO2-udledning,” siger Jeppe Juul,

ordning og muligheden for tilskud

trafikmedarbejder i Det Økologiske

fra BLF, der gør det muligt både at

Råd.

få en grønnere profil og lavere bo-

Kilde: Det Økologiske Råd, Jeppe Juul Tlf. 33 18 19 48 www.transportenvironment.org- /News/2011/12/Environmentalgroups-hail-court-decision-on-aviation-climate-law/

ligudgift.

Kilde: Nyhedsbladet Dansk Energi nr. 1, 2012.

energi kan realiseres. I december måned besøgte adm.

udvalget på Christiansborg for at opnå en lempelse af nettomålerord-

De seneste års prisfald på solceller

trækket mod Sydeuropa, og er ble-

ningens loft på 6 kW.

har gjort det til en god forretning

vet i det milde, våde danske vinter-

Ribe Jernindustri og direktør Jens Philipsen fra Danhostel Ribe energi-

Traner holder vinter i det grønne Danmark

Solceller kan give lavere husleje i almene boliger

direktør Michael Boel Olesen fra

Flere flokke af traner har droppet

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 37

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

land. Et nyt fænomen med tranen

2011 blev kun to nye reaktorer startet

Ved udgangen af 2010 var der

som en vejrtrækfugl i stil med viben

i Pakistan og Indien. Samtidig blev 13

installeret 800.000 anlæg med en

og stæren er ved at træde i karakter.

atomreaktorer lukket i 2011, hvilket

effekt på 17.300 MW = 21 kWp/pr.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening 28. december 2011.

betyder, at det samlede antal i reakto-

anlæg.

rer i verden er gået fra 441 til 433.

Kilde: www.nuclearBailout.org

I 2010 blev installeret 7.400 MW. Solceller leverede i 2010 ca. 11 TWh = 2% af Tysklands el-forbrug

Verdens atomkraft på tilbagegang

(Danmarks el-forbrug er ca. 35 TWh/ om året).

Solceller i Tyskland

Første 3 kvartaler af 2011 blev der installeret 3.358 MW. Det officielle år-

Der er fald i installeret kapacitet af

Branchen beskæftiger ca. 130.000

atomkraft. I 2010 blev konstruktionen

personer (tilsvarende skulle Danmark

lige mål indtil 2020 er 3.500 MW.

af 16 atomkraftreaktorer startet. I

have ca. 8.500 jobs inden for PV).

Kilde: www.folkecenter.dk

VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 7100 00 Vejle Vejle e Telefon T eelefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk 37

VE&M 1_12 _ 36s._VE&M 30/01/12 00.49 Side 38

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Danmark

Oliefelter får uventet hjælp fra vindmøller

tion. Gennembruddet er kommet fra en uventet kant, idet man har kunnet drage nytte af udviklingen i et Højteknologifondsprojekt omkring lasere til vindmåling i vindmøller.

Miljømærket kvalitetsmaling på lereller marmorbasis

hed for at olieindustrien kan øge ud-

❱ God dækkeevne. ❱ Allergivenlig og god for indeklimaet. ❱ 126 smukke farver.

vindingsgraden i oliefelterne med op til

Naturprodukter til vægge og træværk

Gennembrud i udviklingen af lasere til vindmåling i vindmøller giver mulig-

5%. I dag udvindes kun lidt over en fjerdedel af olien i et oliefelt, hvoref-

volvox-danmark.dk

ter det bliver så kompliceret at udvinde yderligere olie, at det sjældent

et ”econovo.dk produkt”

kan betale sig. Kan man øge udvin-

Fremtiden: Præcis & permanent overvågning

dingsgraden, har det store økonomi-

Oliens placering i oliefeltet findes i

ske konsekvenser. Alene for Danmark

dag ved en avanceret udgave af den

vil hver ekstra procent, som vi kan

politiradar, som bruges til finde fart-

hente op af undergrunden, svare til en

syndere. Her måler man ikke reflek-

bruttoværdi på 60 milliarder kroner.

sioner fra biler, men fra de geologiske lag i oliefeltet.

Ny dansk oliedetektiv Nu er en ny dansk oliedetektiv i ak-

Kilde: 17. januar 2012 - Maria Berg Badstue Pedersen Højteknologifonden, NKT Photonics

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 1/2012

Københavns nye vartegn: Vindmøller

Sideløbende hermed har et grundigt forarbejde peget på muligheder for kystnære havvindmøller i Øresund

Københavnernes vartegn i fremti-

ved Nordre Flint og Aflandshage.

den bliver hverken den lille havfrue

Realisering af projekterne forudsæt-

eller rundetårn. En storstilet plan

ter, at de økonomiske rammebetin-

skal gøre op til 100 vindmøller til

gelser i lovgivningen ændres. Her ar-

kommunens nye vartegn. På land-

bejdes blandt andet sammen med Århus og Sønderborg.

mølle-siden arbejder kommunen på opstilling af store vindmøller i Kø-

Energi kan forhåbentligt opføre de

benhavn. I slutningen af november

første vindmøller på Kalvebod Syd

2011 sendte kommunen lokalpla-

og Prøvestenen i 2013. Senere op-

nerne i høring, så Københavns

stilles vindmøller ved Lynetten.

Kilde: http://www.energy-supply.dk/article/view/74494/kobenhavns_nye_vartegn_vindmoller?ref=newsletter&nls=fe77e201

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKEL Tlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: per@djurssolvarme.dk Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

Maling Isolering Solceller

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

d iN LoKaLE E NErgi TjENESTE De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ

Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N

Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V

Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1.sal 5700 Svendborg

Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing

Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge

www.energitjenesten.dk · tlf.70 333 777 Der er god økonomi i vindmølleandele Forrentningen svarer til de højeste bankrenter eller obligationer.

Se artiklen s. 16

BLiV mEdLEm

VedvarendeEnergi

arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Privatperson kr. 300,Virksomhed eller organisation kr. 475,Undervisningsinstitution kr. 1.000,(incl. 10 tidsskrifter) Bankindbetaling: 8401 - 4203768 Tlf. 86 76 04 44 · www.ve.dk · ve@ve.dk

Landsforeningen Økologisk Byggeri

arbejder for at fremme økologisk byggeri. Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- + moms Tlf. 64 41 64 96 www.lob.dk · lob@lob.dk