Nr.2/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø by VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi & Miljø Juni - August· 2/2012

Solcellernes sejrsgang? 21 Testpilot i elbil 26 Grønt gymnasium 25 Rio+20

SIDE 6

Vedvarende Energi & Miljø Forside: Anne Sofie Østergaard er koordinator for de 40 unge, der har meldt sig som frivillige i VedvarendeEnergi. Hun er tillige nyvalgt medlem af VedvarendeEnergis bestyrelse. Foto: Hans Christian Jacobsen. udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

Redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal 8000 Aarhus C. Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44

tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

SIDE 16

SIDE 30

SIDE 26

Dette nummers fokus på solceller er sammensat af Peter Ahm. 3 Leder 4 Energibunkeren i Hamborg 6 Frit løb for beskidt biomasse 8 Solcellernes sejrsgang 10 Solceller i fremtidens energisystem 12 Solceller - et nyt dansk industrieventyr?

Redaktion: Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

14 20 år i solens klæder

Redaktionen afsluttet: 23. maj 2012.

18 Kommunal frontløber for solceller

Næste nummer udkommer 14. september 2012.

16 Solceller på taget

20 Fra spildvarme til strøm

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 6. august 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside. Oplag: 2.700 eksemplarer

21 Testpilot i elbil 22 Energivisioner i Hviderusland 25 Rio + 20, klima og udvikling på verdensplan 26 KORTNYT 30 Køb mozambiqisk!

Layout: Søren Kirkemann

32 Almindelige passivhuse

ISSN 0903-9538

34 Lightgreen House

Tryk: Chronografisk AS

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

LEDER VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Mangfoldige muligheder Verden over støttes de fossile energikilder med 400 mia. dollars om året. Til sammenligning støttes de vedvarende energikilder med 66 mia. dollar om året. Det er den danske klimakommissær Connie Hedegaard, der gør opmærksom på disse tal fra Det Internationale Energiagentur og hendes konklusion er, at

subsidier til de fossile energikilder bør stoppes nu. Det er den beslutning, der skal træffes nu, for at den nødvendige grønne økonomi kan blive en realitet i 2050. En økonomi der er uafhængig af kul, olie og gas. Med et intelligent elnet. Økologisk mad. Grøn arkitektur. Og et kollektivt trafik-

system, der siger Spar 2 til det, vi kender i dag. Kort sagt: Et liv i bæredygtige byer med Danmark som grønt foregangsland. Baggrunden er dyster, men mulighederne mange. Hans Pedersen

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Nazi-bunkeren fra 1943 måler 40 meter fra top til bund. Her søgte 30.000 borgere beskyttelse mod britiske bombefly. Bunkeren var indrettet med et nød-hospital. Foto: Børge Guldbrandt

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Energibunkeren i Hamborg Massiv jernbeton

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

Bunkeren fungerede under krigen som beskyttelsesrum med plads til 30.000 borgere, og var indrettet med et nødlazaret. På toppen var der fire antiluftskytskanoner beregnet til forsvar mod britiske bombefly. Efter krigen forsøgte den engelske hær at jævne bunkeren med jorden ved en planlagt sprængning i 1947, men kun seks ud af otte indvendige etager styrtede sammen. Resten har

Tyskerne er i fuld gang med transformationen, fra atomkraft til vedvarende energi. I Hamborg bliver et betonmonster fra 2. verdenskrig omdannet til en energibunker og et ikon for bæredygtig udvikling i byen.

Grønt gear Foto: Børge Guldbrandt

Når man kører i tog eller bil fra Danmark til Hamborg, opdager man straks, at tyskerne har taget solcellerne til sig. Tage på huse og gårde er spækket med solceller. Solceller er faldet drastisk i pris gennem årene, og samtidig er cellerne er blevet mere effektive til at opfange lys og producere strøm, og en fordelagtig støtteordning fra staten har gjort det til en god forretning at opsætte solceller for tyske husstande.

Modellen viser, hvordan bunkeren kommer til at se ud i 2013 med solceller, solfanger og en cafe på taget i et grønt parkområde med udsigt over Hamborg.

Flodøen

Inde i bunkeren bliver der installeret et biogasanlæg, flis-og træpillefyr og et varmtvandsreservoir, i alt 8000 kbm varmtvandsopsamling, nok til at forsyne 3000 husstande med varmt vand. Solcellerne er beregnet til at forsyne 1000 husstande med el, og det samlede klimaregnskab vil reducere udledningen af CO2 med 6.600 tons om året. Renoveringsprojekt i Wilhelmsburg og energibunkeren er et af mange projekter, som IBA Hamburg er bygherre bag.

Europas miljøhovedstad På transportområdet er alle bybusser i Hamborg nu CO2 neutrale, S-banen kører på grøn strøm, udflugtsbåden ”Alsterwasser” på floden Alster sejler på brint, og ”Hamburger Umwelttaxi” tanker blandingsbrændstof. Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad, og i 2013 vil energibunkeren blive indviet som symbol på en fremtid med meget mere vedvarende energi, bæredygtig byrenovering og en grøn metropol for 4,3 mio. indbyggere i regionen.

Foto: Børge Guldbrandt

Midt i Hamborg, ude på Elben, ligger bydelen Wilhelmsburg, og her er Internationale Bauausstellung Hamburg Gmbh, IBA, og Hamburg Energie i gang med at forvandle en nazi-bunker fra 1943 til en energibunker med solceller, solfangere, biobrændsel, varmtvandsopsamling og et samlingssted med café for områdets beboere. Wilhelmsburg, som er Europas største flodø, blev raseret. Over 350 beboere druknede og flere tusinde blev hjemløse, da Elben natten til den 16. februar 1962 gik over sine bredder og brød gennem digerne. Siden har bydelen været forsømt, men nu er ideen, at bydelen skal være selvforsynende med vedvarende energi. Boliger og bygninger skal renoveres efter bæredygtige principper i stedet for at bygge nyt, og planen er at tiltrække ressourcestærke tilflyttere.

stået tomt i over 60 år, beskyttet af ydre mure, som består af to til fire meter tyk jernbeton. Set udefra ligner bunkeren en forvokset Lego-klods - 40 m høj fra bund til top med fire runde maskingeværreder på taget, men i 2013 vil betonkolossen være omdannet med 1100 kvm solceller på taget og 1600 kvm solfangere på den sydvendte facade og en café på toppen med en imponerende udsigt over Elb-øen og Hamborg.

Ydermurene består at to-fire meter jernbeton. Den britiske hær forsøgte at jævne bunkeren med jorden ved en planlagt sprængning i 1947 men opgav.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST. s

biomas VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Frit løb for beskidt biomasse s AF KJELD HANSEN

Energiafgrøder skal ikke dyrkes i ådalene, så længe de skal sprøjtes massivt. Der anvendes betragtelige mængder energi i forbindelse med dyrkning af energiafgrøder. Hvordan ser et samlet energiregnskab ud?

Først sprøjter vi alt overvintrende rodukrudt med en gang Roundup. Så gødskes der med gylle eller spildevandsslam, hvorefter vi pløjer og tromler eller harver. Marken får så lov at ligge 2-4 uger, hvorefter alle fremspirede planter får nok en gang Roundup. Ti dage efter sidste sprøjtning er vi klar til at plante vores biomasseskov. Det foregår med en specialdesignet plantemaskine, som kan sætte minimum 2200 poppelstiklinger på hver hektar. Af hensyn til EUstøtten skal der være mindst 2000. De er alle skåret op i præcise længder af enten 22 eller 45 centimeter. Straks efter etableringen skal vi atter have gang i sprøjten. Græs og tokimbladede planter får en gang Quartz eller Stomp. Senere kan det være Agil mod græsser og Matrigon mod pletter af mælkebøtter. I anden vækstsæson sprøjter man forebyggende med Quartz og Stomp. Alle disse herbicider er giftige for organismer i vandmiljøet, men i forskellige grader. Mildest er nok Roundup, som må bruges helt ned til to meter fra vandløb og søer.

Død over vandmiljøet Quartz er et sprøjtemiddel, der kun må anvendes i skovbrug. Midlet er meget giftig for alle organismer, der lever i vand, hvor det kan forårsage uønskede langtidsvirkninger. Alt ef-

ter doseringen skal der holdes 10, 20 eller sågar 50 meters afstand fra vandmiljøet. Skal desuden opbevares utilgængeligt for børn og aldrig sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer. Stomp er også meget giftigt for

Fastac 50 er en nervegift, der forstyrrer alle insekters livsfunktioner straks ved optagelsen. Midlet må kun anvendes mellem klokken 21 og 03 om morgenen af hensyn til blomsterbier. Over for fisk og andre vandlevende organismer er det også meget giftigt. Fugle og pattedyr kan heller ikke tåle Fastac 50.

organismer i vand, og det må heller ikke anvendes nærmere end 30 meter fra vandløb og søer. Til ærter må det ikke bruges senere end 10 uger før høst. Og så kan midlet udløse overfølsomhed. Agil er klassificeret som sundhedsskadeligt og må ikke anvendes senere end to måneder før høst i raps og til kartofler. Det er også meget giftigt for organismer, der lever i vand, og må derfor ikke udsprøjtes nærmere end 10 meter fra vandmiljø. Endelig er der Matrigon, som åbenbart ikke er helt så farligt som de øvrige midler. Ganske vist skader det også organismer i vand, men må dog anvendes indtil to meter fra vandløb og søer. I skovbrug må det højst anvendes til pletsprøjtning på 20 pct. af arealet, så helt ufarligt er det næppe.

Også sprøjtegift mod insekter

Den kemiske cocktail, der hældes ud over energiplantagen, består ikke kun af herbicider mod uønskede planter. Som noget helt nyt skal der også bekæmpes skadedyr i energipoppelplantagen. Det er lykkedes Videncentret for Landbrug at få gennemtrumfet en godkendelse af insektmidlet Fastac 50 i poppel og pil. Det skete ganske ubemærket i foråret 2012, mens blækket stadig var vådt i det historiske energiforlig om fremtidens bæredygtigtige energiproduktion. Fastac 50 eller alpha-cypermethrin er imidlertid ikke bolsjevand. Det er en nervegift, der forstyrrer alle insekters livsfunktioner straks ved optagelsen og virker både som kontaktmiddel og mavegift. Midlet er så effektivt, at det kun må anvendes mellem klokken 21 og 03 om morgenen af hensyn til blomsterbier. Over for fisk og andre vandlevende organismer er det også meget giftigt, så i skovbrug og gartneri skal der holdes minimum 50 meters afstand til vandløb, søer og vådområder. Fugle og pattedyr kan heller ikke tåle Fastac 50, og når landbrugsmedhjælperen skal ud med tågesprøjten, ifører han sig beskyttelsesdragt med hætte, briller og halvmaske med filter. Går det alligevel galt, viser forgiftningen sig ved symptomer som svimmelhed, kvalme, åndedrætsbesvær og diarre, samt kraftige irritationer på huden, især i ansigtet.

Sproglig svindel Dette repertoire af sprøjtegifte, som kan mobiliseres i varierende afstande fra vandmiljøet, gør det til

sse

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

en syg vittighed, når man i landbrugskredse insisterer på, at de nye poppelplantager og pilekulturer bør placeres i ådalene. Helt uansvarligt er kravet om ret til at dyrke den slags ”energiafgrøder” i de kommende 10 meter bræmmer langs vandløb og søer. Arsenalet af kemiske sprøjtemidler overskygger næsten det massive forbrug af fossil energi, der fyres af for at hente den ”bæredygtige biomasse” hjem, men balancen mellem input af fossil energi og output af bæredygtig energi er ikke uvæsentlig. En pløjning, fire sprøjtninger, gødskning, harvning og tromling samt udplantningen af stiklinger – koster i hvert fald 40 liter diesel for hver eneste hektar. Og læg så dertil yderligere sprøjtninger og gødskning i de følgende vækstsæsoner samt den afsluttende høst med flisning og tørring. Oveni regningen for alle de kemiske sprøjtemidler kan man roligt lægge et brændstofforbrug på mindst 60 liter diesel pr. hektar. Om det var minister Lidegaard, Gjerskov eller Auken, der bøjede sig for landbrugets ublu krav, kan på sin vis være ligegyldigt, men at bruge betegnelsen "bæredygtig energiproduktion" om de mange hektar højkemiske pil- og poppelplantager, som generøse tilskud og EU-landbrugsstøtte vil fremelske, er ikke bare svindel med sproget. Det er også en hån mod alle seriøse bestræbelser på at omstille til vedvarende energi. Den slags "beskidt biomasse" er ikke bare fup, men miljømæssigt værre end både kul og olie. KJELD HANSEN ER GÅRDEJER OG FORFATTER.

s 7

Fokus SOLCELLERNES SEJRSGANG?

Solcellernes sejrsgang s AF PETER AHM Solceller bliver stadigt mere effektive, og det danske marked for solceller blev sidste år øget med 100%. Hidtil har en fordobling af produktionen ført til en 20% sænkning af prisen. Solcellemarkedet har udviklet sig meget hurtigt som vist til højre (rødt: EU, gult resten af verden, kilde: EPIA), i 2011 blev der globalt installeret 28 GW, heraf 21 GW i EU; samlet er knap 70 GW installeret ved udgangen af 2011. Solceller fremstår som nr. 1 i EU blandt alle el-teknologier udbygget i 2011. Fordelingen af top-ti markederne er illustreret her, og det er klart, at verdensmarkedet er meget skrøbeligt når kun to lande, Italien og Tysk-

Belgien 2% England 3%

Spanien 1% Resten af verden 9%

Østrig 3% Italien 33%

Japan 4% Frankrig 5% USA 6% Kina 7%

Krystallinske solceller og alle de andre Solcellemarkedet er stadig præget af krystallinske silicium moduler, som i 2011 udgjorde mere end 80% af det totale salg, og denne tendens forventes at fortsætte i hvert fald frem til 2020. De krystallinske solceller og moduler viser stærkt faldende priser, nu omkring 1 €/Watt eller mindre, hvilket sætter de andre solcelleteknologier under voldsomt pres. Prisfaldene har traditionelt fulgt en kurve, hvor hver fordobling af produktionsvolumen udløser et prisfald på 20% med visse kortvarige afvigelser, og der synes ikke at være noget, der forhindrer en lignende udvikling frem mod 2020. På et eller andet tidspunkt vil tendensen med faldende priser selvfølgelig flade ud. Solcellemodulerne udgør en stadig mindre del af prisen for et solcelleanlæg, men også de andre komponenter i solcelleanlægget viser faldende priser, og anlægspriser - turnkey - på komplette anlæg er nu omkring knap 20 kr./Watt.

vikling, men der kræves lang tid, typisk 15-20 år, for at påvise om en idé, som er lovende på laboratorieniveau, kan realiseres i praksis. Kommercielle mono-X moduler har typisk en effektivitet på 15-20%, poly-X moduler en effektivitet på 12-16%, og de forskellige tyndfilms moduler effektivitet på 7-14%. Invertere for nettilslutning viser typisk en effektivitet på 95-97%, men der findes produkter med en effektivitet på mere end 99%. Solcelleanlæg med lager eller batterier anvender typisk stadig bly/syre batterier – en teknologi med mange år på bagen og med meget langsom udvikling. Lagring af elektricitet er grundlæggende stadigvæk problematisk.

Det danske marked for solceller I Danmark har udviklingen af solcellemarked, som illustreret herunder, kW

Vækst rate (%)

Tigerspringet Tyskland 27%

land, udgør mere end 60%. Resten af verden ligger på omkring 10%, men heldigvis vokser dette markedssegment hastigt, hvilket vil gøre markedet mindre sårbart.

Solcelleteknologien har været og er stadig præget af gradvist stigende effektivitet. Fra tid til anden høres om ”tigerspring” i teknologiens ud-

været beskeden op til 2009, hvor udviklingen tog fart drevet af en kombination af faldende anlægspriser og stigende el-priser, hvilket un-

der den gældende netto-målingsordning giver fornuftige økonomiske forhold for anlægsejeren. Selvom de dramatiske prisfald på solcelleanlæg, som oplevet i 2009-11, næppe kan forventes at fortsætte, vil væksten af det danske marked de nærmeste kommende år formodentlig se en fortsat vækstrate på mere end 100% per år; de første måneder af 2012 viser en vækst på mere end 12 MW.

ordningen. Anlægsstørrelse er helt naturligt præget af den gældende netto-målingsordnings grænse på 6 kW, men årsagen til den store mængde anlæg på ca. 3 kW er ikke klar. En mulig forklaring kan være, at denne anlægsstørrelse passer til el-forbruget for et ægtepar uden hjemmeboende børn; et 1 kW solcelleanlæg kan under gode omstændigheder forventes at producere 900-950 kWh/år.

Anlægsstørrelser og kommunerne

Fordeling af PV anlæg efter størrelse 2011

Fordeling på anlægsstørrelse af anlæg installeret i 2011 er illustreret på forrige side. 2011 er første år, hvor danske solcelleanlægs størrelse lader sig undersøge med udgangspunkt i Energinet.dk’s registreringssystem, idet en registrering her forudsættes for at drage nytte af netto-målings-

Flere og flere kommuner udarbejder klimaplaner med ambitiøse mål for reduktion af emissioner og fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder inklusive PV. Eksempelvis har

Københavns kommune opstillet et mål om at have 280.000 m2 solceller installeret i København ved 2025, svarende til ca. 1% af byens el-forbrug på dette tidspunkt. Skive kommune er i færd med at installere op mod 1,5 MW solcelleanlæg på kommunale bygninger, Bornholms Regions kommune har planer om at installere op mod 1 MW, igen på kommunens bygninger, og der er andre kommuner med tilsvarende mål og planer. Det må således forventes, at danske kommuner i de kommende år vil blive en mere og mere betydende aktør på den danske solcellescene, ikke blot med egne kommunale bygninger som instrument men også via lokalplaner m.v. PETER AHM ER INDEHAVER AF VIRKSOMHEDEN PA-ENERGY.

Rødt: EU, gult resten af verden

Fokus SOLCELLERNES SEJRSGANG?

Solceller i fremtidens danske energisystem s

BRIAN VAD MATHIESEN, KARL SPERLING, FREDE HVELPLUND, HENRIK LUND, BERND MÖLLER, STEFFEN NIELSEN OG DAVID CONNOLLY

I fremtiden vil både solceller og vindkraft have lavere omkostninger end traditionelle kraftværker. Det går stærkt med opsætningen af solceller i Danmark. Der godkendes omkring 150 ansøgninger om dagen hos Energinet.dk. I alt er der installeret 34 MW heraf 24 MW alene indtil maj 2012. Dette svarer til knap 0,1% af det danske elforbrug. Der er gode muligheder for at udnytte solen til el i Danmark. De seneste års kraftige stigning i opsætning af solceller skyldes, dels at prisen er faldet, dels at nye tilskudsordninger er kommet til såsom håndværkerfradrag og virksomhedsordning. Disse ordninger trækker sammen med nettoafregningsordningen solceller ud af demonstrationsfasen og ind i en udbredningsfase. Omfanget af solceller i energisystemet hænger i høj grad sammen med, hvilken teknologisk udvikling og hvilken pris der kan forventes i fremtiden. På kort sigt er de samfundsøkonomiske omkostninger ved solcellestrøm større end ved landmøller og havmøller.

Smart energi system I forskningsprojektet CEESA som hand-

ler om 100% vedvarende energiscenarier for Danmark er solceller i stort omfang inddraget. I hovedscenariet for et 100% VE-system for 2050 er der inkluderet 5.000 MW installeret effekt med en samlet produktion på 6,5 TWh. I fremtidens energisystem, hvor der på nogle områder er et større elbehov, svarer dette til godt 10% af elforsyningen. For at vindmøller og solceller kan erstatte fossile brændsler i energisystemet, arbejder vi ved Aalborg Universitet på konceptet ”smart energy systems” eller intelligente energisystemer (se figur). I ”smart energy systems” bliver elsystemet integreret med varmeforsynings- og transportsystemet, samt gasnettet og flydende brændsler til transport. Frem til 2020, hvor vi har 50% vind i elsystemet, er det vigtigt at fokusere på integration mellem el og varmesystemet, herunder især store varmepumper. I transportsektoren skal elbiler gradvis erstatte almindelige biler, da det vil muliggøre mere vedvarende energi i energiforsyningen.

Pas på eloverløb Meget tyder på, at en pris på under ca. 10.000 DKK/kW installeret solcelleeffekt vil gøre solcellestrøm samfundsøkonomisk neutral i et energisystem. Prisen skal dog længere ned eller effektiviteten skal op, hvis de skal konkurrere med vindmøller. I lyset af et 100% VE-system, afhænger den hensigtsmæssige mængde solceller mht. brændselsef-

fektivitet og økonomi af strømproduktionen om sommeren i forhold til behovet. Det er i høj grad i sommermånederne solcellerne kan dække strømbehovet. Installeres der en større kapacitet end behovet og de installerede integrationsteknologier kan integrere, giver det sig udslag i eloverløb.

Synergi mellem sol og vind Om sommeren kan solceller erstatte kraftværker, hvor varmen i den periode alligevel ikke kan udnyttes til fjernvarme. Derfor er der synergi mellem produktion af strøm fra vindmøller og produktion af strøm via solceller. Hvis den mængde solcellestrøm, der indgår i CEESA-scenarierne erstattes af en tilsvarende mængde vindkraft, giver det en øget kraftværksproduktion og en mindre kraftvarme -elproduktion. Brændselsbesparelserne bliver mindre, da mere vind, i de perioder hvor der i forvejen er vindkraft, presser mere kraftvarme ud, da meget af produktionen foregår fra om efteråret til foråret. Om sommeren derimod må kraftværkerne ind, hvor solcellerne ellers kunne have bidraget. Vindkraft har i denne situation stadigvæk lavere omkostninger end solceller, men både vindkraft og solceller vil i fremtiden have lavere omkostninger end traditionelle kraftværker. I CEESA tyder 10% solcellestrøm af hele elbehovet på at give en brændselseffektiv balance. Dette vil imidlertid altid være afhængigt af, hvordan resten af energisystemet er indrettet.

Ligesom vindmøller har solceller høje investeringsomkostninger, men en lang levetid uden store omkostninger. Danmark har en række erhvervsudviklingsmuligheder inden for solceller og har allerede fodfæste på visse områder. I Tyskland har man i en længere årrække haft stor støtte til solceller. Mens vi i Danmark har installeret knap 7 Wp pr. indbygger, er det i Tyskland 240 Wp pr. indbygger. Vi har altså fortsat ikke ret meget solcellestrøm i Danmark. Men udbygning med solceller skal koordineres med elspare målsætningen, og den nuværende nettoafregningsordning betyder en svækkelse af elspare incitamentet. Ved et forbrug på fx 5.000 kWh vil man, før man køber et solcelleanlæg, tjene ca.

2 kr. per sparet kWh. Efter anskaffelsen af fx et 6 kW solcelleanlæg, som producerer forbrugets 5000 kWh/år, vil en elbesparelse på 1 kWh blot betyde, at man skal sælge solcellestrømmen til nettet for ca. 0,60 kroner kWh. Elspare incitamentet per kWh er derfor faldet fra ca. 2 kr. til 0,6 kr. Investeringen i solcelleanlægget har reelt låst elforbruget fast på de 5.000 kWh, hvilket er væsentligt højere end de ca. 2.500 kWh/ år en effektiv husholdning kan klare sig med uden nedgang i levestandarden. De nuværende ordninger fastlåser elforbruget på anlæggenes produktion samtidigt med, at der er brug for en stærk reduktion af husholdningernes elforbrug. 6 kW grænsen betyder desuden, at det er svært for større og

sandsynligvis per kWh billigere anlæg at komme ind på markedet, ligesom den nuværende ordning gør det svært at etablere fællesanlæg i lejlighedsbyggerier. En mere fleksibel støttemodel, som både fastholder og øger incitamentet for elbesparelser og understøtter udbredelsen af de samfundsøkonomisk mest favorable solcelleanlæg vil derfor være oplagt. Det er meget glædeligt at der p.t. sker en omfattende udbygning med solcelle kapacitet, men af ovennævnte grunde bør nettoafregningsordningen erstattes med en ordning med en fast pris per kWh solgt til nettet, som er så høj, at den sikrer den nødvendige udbygning med solcellekapacitet. WWW.CEESA.PLAN.AAU.DK

s 11

Fokus SOLCELLERNES SEJRSGANG?

Solceller - et nyt dansk industrieventyr? s AF SIGNE ANTVORSKOV KRAG Der er summende aktivitet i alle dele af den danske solcellebranche. Men i Danmark kan eventyret kun blive til nicheproduktioner, og generelt er det afgørende nødvendigt med en kvalitetssikring både af installatører og solcellepaneler. Danskerne har for alvor fået øjnene op for solceller. En kombination af faldende priser på solcellepanelet og en god afregningsmodel for private købere har sat gang i markedet. I år er der allerede opsat 3.600 solcelleanlæg i Danmark. Industrien oplever således en massiv efterspørgsel på anlæg fra interesserede købere, der står klar til at slå til og sætte solceller på deres hus. Dette lokker mange forskellige aktører til, lige fra den lille lokale elektriker eller tømrer, til landdækkende Energiselskaber og store kommercielle kæder som XL Byg og Bilka. Dansk solcelleforening oplever også en kraftig stigning i medlemstallet med indmeldelse af nye medlemmer ugentligt.

Toget er kørt, men… Med vækstrater på over 400% sammenlignet med salget på samme tid sidste år, kunne det tænkes at Danmark er på vej ind i et nyt industrieventyr. Men nej, det tog er kørt for

længst. På globalt plan er solcelleindustrien meget længere fremme end i Danmark. Der er allerede etableret store effektive produktionsplatforme andre steder i verden - med stor erfaring og know how. Vores sydlige nabo, Tyskland, har førertrøjen, skarpt forfulgt af Kina, hvor en stadig stigende mængde solcelleprodukter bliver produceret. Danmark har kun en meget beskeden produktion, anført af Danfoss Solar Inverters samt to panelproducenter, Dansk Solenergi A/S samt Gaia Solar A/S. Vi står således ikke umiddelbart over for et produktionseventyr med eksport af komponenter til solcelleanlæg. Men hvis det danske marked for solceller fortsætter med at vokse, har vi mulighed for at blive en af de førende eksperter inden for nicheprodukter til

Danske producenter af solcellekomponent • Danfoss Solar Inverteres: Producerer solcelle-invertere der konverterer strømproduktionen fra et solcellepanel-felt fra jævnstrøm til vekselstrøm • Dansk Solenergi: Producerer standardpaneller på en fabrik i Holeby på Lolland, fabrikken har en kapacitet på ca. 30 MW per år. • Gaia Solar A/S: Producerer solcellepaneler til bygningsintegration på en lille fabrik i Hvidovre tæt ved København. Fabrikken har en produktionskapacitet på ca. 3 MW per år

den globale solcelleindustri. Denne niche kunne fx være bygningsintegration af solceller i byggeri.

Intet eventyr uden en målrettet strategi Danmark har en fantastisk tradition for godt design, og vi er kendte for vores flotte arkitektur. Hvis solceller i de kommende år får et reelt dansk hjemmemarked, er der en unik mulighed for at udvikle en spændende nicheaktivitet inden for nye og spændende integrationsløsninger til byggeriet. Det vil skabe vidensbaserede job for rådgivere, arkitekter og installatører samt grobund for eksport af viden og delkomponenter. Men, på trods af at solceller globalt set er større end vindmøller, har de danske energipolitikere endnu ikke fået øjnene op for solceller. Lande omkring os har målsætninger om at dække 20-30% af deres energiforbrug med solceller i 2050, mens Danmark end ikke har en politisk målsætning for solceller. I det store politiske spil er det vigtigt, at solceller ikke overses som en af fremtidens helt store potentielle vedvarende energikilder – en energikilde der, hvis vilkårene sammensættes rigtigt, både kan skabe gode danske arbejdspladser og levere betydelige mængder vedvarende energi. Vi har således behov for en målrettet politisk strategi, der kan danne grundlaget for udviklingen af den danske branche og åbne for et nyt industrieventyr.

Eventyret kan slutte før det er begyndt… Det er ikke muligt for private boligejere at sikre sig, at den mest kostbare del af et solcelleanlæg, selve solcellemodullet, er af en ordentlig kvalitet. I bl.a. Asien produceres der solcellemoduler af ekstrem varierende kvalitet. Verdens absolut bedste producenter ligger nærmest dør om dør med de mest upålidelige og for at gøre problemet endnu større, er det stort set umuligt at vurdere denne kvalitetsforskel for en utrænet

Historisk gennemsnit

inspektør. I Danmark er der flere og flere importører, der forfalder til at købe de ”kritiske” moduler, nogle vel vidende om den lave kvalitet og andre ikke. Risikoen er dog den samme – at vi om nogle få år vil se flere anlæg, der ikke lever op til den lovede energiproduktion eller helt holder op med at fungere. Dette giver dårlige brugeroplevelser og kan medføre en negativ holdning til solceller, en holdning der kan kvæle branchen og sætte en stopklods for den ellers så positive udvikling. Fra starten af 2013 etableres en

Skøn, højt

Skøn, lavt

godkendelsesordning for installatører af solcelleanlæg. Men hvis ikke Danmark skal ende som skraldespand for dårlige solcellepaneler, er der behov for, at der bliver oprettet en kvalitetssikringsordning i Danmark, der kan sikre, at de komponenter, der sælges, er af ordentlig kvalitet. Kun derved kan solcellebranchen blomstre og levere varen. SIGNE ANTVORSKOV KRAG ER FORMAND FOR DANSK SOLCELLEFORENING OG DIVISIONSCHEF I FIRMAET GAIA SOLAR.

Konkrete priser

Hidtil er prisen pr enhed solcelle blevet halveret hvert tiende år. Prisen vil fortsat falde men dog ikke så dramatisk.

Fokus SOLCELLERNES SEJRSGANG?

20 år i solens klæder s AF MERETE DUNKER ÅBORG EnergiMidt fejrer i år rundt jubilæum med de solhungrende decentrale elkraftværker, og solcellerne har aldrig været mere populære end nu. De tider, hvor solceller kun blev monteret på hustagene af ideologiske grunde, er for længst forsvundet som dug for solen. Nu handler det også om privatøkonomi. Der er nemlig penge at hente – mange penge fordi gode anlæg ikke står af efter 10 år, selvom de ofte er betalt hjem på 10 år. Men indtjeningen stopper ikke her: Den forventede levetid på

et solcellemodul er nemlig 40 år. - Trods 20 år i solcellebranchen har vi stadig slutkunden i fokus. Vores fortsatte dialog med kunderne tilskriver jeg, at vi indfrier deres forventninger – og at vores anlæg holder langt mere, end vi lover - også produktionsmæssigt, fortæller forretningschef Flemming Kristensen, EnergiMidt. Han tilføjer, at de langvarige kunderelationer giver EnergiMidt mulighed for at følge og videreudvikle de løsninger, som tilbydes kommende kunder, og at de mange kundeudsagn i øvrigt vidner om, at økonomien ved solcellerne ikke er alt. Solceller på eget tag handler stadig også om andre værdier som miljø og selvforsyning.

Slankere og mere elegant med årene I løbet af de forgange 20 år har designet ændret sig markant. Det er blevet både slankere og mere elegant. - Vi tilstræber at gøre EnergiMidts solcelleanlæg så harmoniske som muligt. Det er en klar differentiering i forhold til solcelleanlæggene i Tyskland, hvor man gennem mange år har nydt godt af et offentligt tilskud, der i den grad har sparket anlæg ind på selv de mindste tagflader, siger Flemming Kristensen.

Værn mod solen Udover ydelsesevne og design har solcellerne de senere år paradoksalt

nok også fået en anden funktion som værn mod solen. Et eksempel kan ses i EnergiMidts nye domicil fra 2010, hvor solceller som tyndfilm er lagt på bevægelige solskodder og derved både holder det stærke sollys ude og producerer strøm. Solceller indgår også i facaden og sparer her andre byggematerialer væk. I stueetagen tjener indbyggede solceller i kantinens vinduer både som værn mod solens skarpe lys og nysgerrige blikke udefra. De indkapslede solceller er derimod ingen hindring for, at medarbejderne kan orientere sig om, hvad der sker udenfor. Løsningen er derfor også egnet i privatboliger med vinduespartier ud mod befærdede veje eller stier. Indenfor er der en anden sidegevinst. Solcellerne giver et helt specielt mønsterspil på gulve og vægge. Samme effekt ses på tredje sal, hvor samme type solceller pryder altanbrystninger.

Gevinst for samfundet Men solcellerne gavner også på en anden front: - Folk med solcelleanlæg ændrer adfærd og bruger mindre el. Hvorfor? Fordi de bliver mere bevidste, når de dagligt via display kan følge eget elforbrug og -produktion. Denne tendens er senest bekræftet i en rapport fra 2007 om Solbyen Brædstrup. Med sit afsæt i et energiselskab finder Flemming Kristensen også decentral elproduktion positivt af en

anden grund: Produktionen bliver brugt i lokalområdet, og derved begrænses nettabet ved strømdistributionen. Da solcelleanlæg samtidig producerer i dagtimerne, hvor det største elforbrug finder sted, har anlæggene en god produktionsprofil, der giver samfundsmæssig gevinst.

En lys fremtid Så solceller spås en stor rolle i fremtidens elnet – det såkaldte Smart Grid, hvor privat strømproduktion vil indgå i det store energipuslespil. Det gør solceller allerede i dag med nettomålingsordningen, hvor strømmen sen-

des ud af huset, når familien ikke bruger hele produktionen selv, for senere at hente en tilsvarende mængde strøm hjem uden beregning. En anden grund til, at solceller vil vinde stadig større indpas i de danske hjem og virksomheder, er, at de stort set er vedligeholdelsesfrie. De passer sig selv. Regnen vasker dem, så lyset kommer igennem, og cellerne er testet mod haglvejr ved hjælp af iskugler. Så det lokale elkraftværk på taget appellerer både til de kunder, der står på efterlønstærsklen og de yngre, der investerer udbetalt efterlønsbidrag i en årlig

besparelse fremadrettet. Ingen af parterne har hverken større lyst eller tid til vedligehold. - Og anlæggene kører bare. De første anlæg, vi satte op, er trods 20 år på ryggen ”still going strong” og producerer meget grøn strøm til kunderne, fortæller Flemming Kris-tensen og henviser til foreløbige målinger, hvorefter anlæggene lever op til producenternes garantier på typisk minimum 80 procents ydelse efter 25 års drift. MERETE DUNKER ÅBORG ER KOMMUNIKATIONSKONSULENT I ENERGIMIDT.

Solcellebrugere Der er nu så mange danskere, der har vist interesse for solceller og ikke mindst for nettomålerordningen, at en ny sammenslutning har set solens lys. Landsforeningen af Solcelleejere blev stiftet i Kalundborg 31. januar 2012 for at varetage solcelleejernes interesser. På den stiftende generalforsamling blev Lars Nielsen valgt til formand. Foreningen kan kontaktes via hjemmesiden

www.solcelleejere.dk

Fokus SOLCELLERNES SEJRSGANG?

Solceller på taget Ved placering af et solcelleanlæg skal man tage hensyn til bygningens udformning, beliggenheden i forhold til solens vandring på himlen og afstand til skyggegivende nabobygninger og træer. Og så skal det være smukt.

værd at huske på, at jo stejlere taghældning bygningen har, desto mere synligt bliver anlægget. Saddeltage, tage med ensidig hældning eller flade tage er generelt velegnede, mens bygninger med valmede tage, pyramidetage eller skrå afskæringer kræver mere komplicerede tilpasninger.

Man kan enten montere et solcelleanlæg på en eksisterende bygning eller opbygge en hel tagflade af solcellemoduler og dermed erstatte de materialer, som ellers skulle have været brugt. Dette sidste gælder både for nybyggeri eller ved større renoveringer, som fx tagudskiftning.

Indpasning

Synlighed Bruges taget til solcelleanlæg, er det

Først når solcellepanelerne fremtræder smukt, er vi nået et endemål.

Til integrerede solcelleanlæg er det oplagt at bruge solceller, der er indbygget i selve byggematerialet. Solceller kan limes eller lamineres på byggematerialet, som derved fungerer som bærende underlag for cellerne. Alternativt kan solcelleanlægget designes som en færdig komponent, der passer til tagets eller facadens øvrige konstruktion.

Mange kommuner er blevet opmærksomme på, at der kan forekomme reflekser fra solceller. Men det er jo ikke anderledes end ved fx ovenlysvinduer – faktisk mindre. Reflekser fra solceller kan dog ikke sammenlignes med glaserede tegl, som pga. overfladens krumninger spejler i alle retninger. Solcelleanlæg kan integreres i større glaspartier og udestuer, eller i glastage og ovenlys og dermed bidrage til en visuel behagelig variation i glaspartiet, samtidig med at det fungerer som skyggegiver.

Mange muligheder På flade tage kan anlægget enten placeres på skråtstillede metalstativer, der sikrer optimal orientering mod solen, eller integreres i selve tagkon-

På flade tage monteres solcellepanelerne på metalrammer. Derved kan den ideelle hældning give den maximale ydelse.

struktionen eller i ovenlyskonstruktioner. Hvis en bygning er fredet eller på anden måde har en udformning, der ikke egner sig til montering af et solcelleanlæg, kan man vælge at placere anlægget fri af bygningen på et skur, en garage, eller lade det indgå i et drivhus.

I større beboelsesejendomme kan solcelleanlæg med fordel placeres på vindues- og altanbrystninger, men også trappetårne og vinduesløse gavle er oplagte at bruge til formålet. Endelig kan hele facaden inddækkes af solcellemoduler, der indgår i selve klimaskærmen. Solceller kan også integreres i

udvendige systemer til solafskærmning, der er holdt fri af selve bygningen eller indgå i glasoverdækning af eksempelvis terrasser. Ligesom i glastage og større glaspartier i facaden er det muligt at variere tætheden af de enkelte solceller og dermed opnå skyggespil, der skifter med dagens s gang og årstidernes skiften.

Fokus SOLCELLERNES SEJRSGANG?

Kommunal frontløber for solceller s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

nær 90% af alle institutioner og en forventet CO2-fri produktion på 1.600.000 kilowatt årligt, fortæller maskinmester Michael Petersen, der er leder af afdelingen for energibesparende foranstaltninger i Teknisk Forvaltning. Undtaget for installationer er dog fredede bygninger, og bygninger, hvor lysindfaldet er ringe, eller hvor solcellemodulerne skæmmer arkitekturen.

Energibyen Skive har indviet Danmarks første plus-energi rådhus 2. Salget af solceller boomer. Husejere er vilde med at lave egen strøm fra solceller. Antallet af installerede solceller er firdoblet på et år, men i Skive Kommune er solceller og vedvarende energi langt fra nye modeord. I 1994 blev det første solvarmeanlæg til varme og varmt vand installeret på jorden ved Højslev Skole, og to år senere blev der installeret solceller til el, som leverer strøm til driften af solvarmen. I foråret 2012 er der installeret solceller på over halvdelen af kommunens 110 institutioner med en årlig produktion af el på 1.200.000 kilowatt, svarende til 270 parcelhuses årlige forbrug. -

Dokumentation og rentabilitet I 1986 startede Michael Petersen i Teknisk Forvaltning, og i løbet af to år fik afdelingen etableret et fuldautomatisk registreringssystem, så man for første gang kunne få et systematisk overblik over det samlede forbrug af vand, varme, el og gas. -

Inden juni 2013 skal vi have sat yderligere 25 solcelleanlæg op, og dermed er vi oppe på en dækning

Foto: Børge Guldbrandt

Maskinmester Michael Petersen ved solcellerne på taget af rådhus 1.

male lånerammer, og det betyder lav rente og lang løbetid.

Vi kunne dokumentere det præcise forbrug og vise, at investeringer i fx isolering og energibesparelser ville spare driften med xantal kroner. Når jeg er kommet med forslag til ledelse og politikere, er forslagene leveret med økonomi, rentabilitet og lånefinansiering. Og da det ofte er gået bedre, end jeg har lovet, har det ene projekt taget det andet, fortæller Michael Petersen, som i år har fået afsat 7,5 mio. kr., hvor en stor del vil blive brugt til investeringer i solceller.

Plus-energi rådhus For seks år siden fik kommunen nyt rådhus, og mange års erfaringer med energibesparelser på kommunens institutioner blev indarbejdet i projekteringen. Resultatet er, at rådhuset med 7.700 kvm. kontor- og mødelokaler, producerer så meget alternativ energi, at der ikke bruges mere energi end svarende til et parcelhus på 130 kvm. I forbindelse med kommunalreformen blev tre kommuner lagt sammen med Skive Kommune, og et nyt rådhus 2 blev indviet 17. maj 100 meter fra det nuværende. -

Når der er tale om lån til energibesparelser for kommuner og regioner, kan lånet optages uden for de nor-

Jeg kan kun anbefale andre kommuner at rå-investere i solceller via nettomålerordningen. Generelt er investeringen tjent hjem på under 10 år, og renten for et kommunalt lån ligger for tiden på 1,5%. Samtidig er solceller blevet billigere og mere effektive. I 2009 betalte vi 35.000 kr. for solceller per kilowatt, i dag er prisen 16.000 kr. per kilowatt. Tidligere skulle der sættes 10.000 kvm. solceller op for at producere 1.000.000 kilowatt, i dag kan 8.000 kvm solceller producere det samme.

Den nye bygning på 4200 kvm er sandsynligvis den mest energirigtige af samtlige kommunale rådhuse i landet. Bygningen vil pro-

Facaderne mod øst, syd og vest i det nye rådhus er beklædt med solceller som en integreret del af arkitekturen. På hver side er der 330 kvm., i alt 990 kvm. solceller. På taget er der opsat 162 kvm. solvarmemoduler, som producerer varmt vand. I kælderen er der to mini-kraftvarmeanlæg på hver 17 kW el og 30 kW varme, som skal producere el og varme, når der er behov. Brændslet til anlæggene er biodiesel fra slagteriaffald raffineret fra Daka Biodiesel. Et unikt ventilationsanlæg med små keramiske varmevekslere i facaden til ventilation og varmegenindvinding reducerer strømforbruget i forhold til centrale ventilationsanlæg med 24 kWh/kvm/år, svarende til 100.000 kWh/år og har varmegenvinding på 92%, og en række andre energibesparelser er installeret i det nye rådhus.

CO2 neutral kommune fra 2029 I sommeren 2010 blev Danmarks største solcelleanlæg installeret på Skivehus Skole med 3000 m2. Sko-

Foto: Børge Guldbrandt

3000 kvm solceller på tagene af Skivehus Skole, som producerer 85% af elforbruget.

Facaderne på det nye rådhus 2 er beklædt med solceller som en integreret del af arkitekturen. Foto: Børge Guldbrandt

ducere 25% mere energi end den forbruger i tom tilstand, og når 180 medarbejdere sætter sig til computerne og bruger el, vand og varme vil forbruget i driften være CO2-neutralt. Bygningen er selvproducerende fra solceller, solfangere og biodiesel, og vi siger farvel til fossile brændsler, fortæller Michael Petersen med entusiasme i stemmen.

len har et elforbrug på 220.000 kWh årligt, og solcelleanlægget producerer knap 200.000 KWh forureningsfri strøm svarende til ca. 85% af det samlede forbrug. Og den årlig CO2 besparelse er 193 tons. Siden er andre og større solcelleanlæg blevet sat op i landet bl.a. på taget af Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Skive Kommunes solceller og solvarmeanlæg indgår i en samlet strategi for vedvarende energi, der skal

gøre kommunen helt CO2-fri fra 2042. I mange år har energi og miljø stået højt på dagsorden i limfjordsbyen, og i 2007 løb kommunen med ikke mindre end tre miljøpriser som ”Årets energisparekommune”, ”Årets energirigtige kommune” og ”Årets CO2 rigtige kommune”. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST. s

strøm VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Fra spildvarme til strøm s AF JENS BAK-ANDERSEN

Kan temperaturforskellen mellem køleren og udstødningsrøret på en bil udnyttes til at køre flere kilometer på literen?

Når bilen kører er udstødningsrøret varmt og køleren kold. Den varmeforskel kan udnyttes til at producere strøm. Hedensted-virksomheden TEGnology APS har sat sig som opgave at gøre teori til praksis. Med grundlæggeren Flemming Bjørn Hansen i spidsen er der i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og German Aerospace Institute udviklet en energiteknologi, der omsætter denne varmeforskel til strøm.

Effektivt nyt Muligheden har været kendt længe. Det nye er, at stofferne zinkantimonoid og magnesiumsilicid gør det

muligt at producere strøm ved varmeforskelle på op til 500 grader. Med de hidtil kendte stoffer bismuth og tellurium er varmespændet kun 200 grader. Desuden er de nye stoffer økonomisk tilgængelige og ikke miljøbelastende. Teknologien er som sådan ikke ny, men de nye materialer øger effektiviteten ganske betydeligt, og det udvidede temperaturområde gør det praktisk muligt at anvende teknologien sammen med fx forbrændingsmotorer.

Først bilen så industrien Fantasien må sættes i sving. I første omgang er det bilernes udstødningssystemer, der er i fokus. Målet er at nedsætte benzinforbruget med 10%. Det er ikke kun biler, men også store dele af industrien, der har et overskud af spildvarme, som kan udnyttes. Flemming Bjørn Hansen mener, at der er tale om en teknik, som kan få et potentiale på linje

med solceller. Han forudser mange flere produkter baseret på den nye teknologi. Materialerne er patenterede, men hvis disse nye muligheder skaber ideer hos læserne, kan Flemming Bjørn Hansen kontaktes på fbh@TEGnology.dk JENS BAK-ANDERSEN ER FAGLÆRER.s

TEGnology APS har en startkapital på 10 millioner kroner. Pengene er rejst gennem Innovation MidtVest og Energi Horsens Fonden. Energi Horsens fonden har en formue på næsten en milliard kroner, der venter på iværksættere med nye produkter inden for vedvarende energi og energioptimering. Fonden har i april skiftet navn til INSERO www.insero.dk

Hvad er termoelektrisk energi?

hot surface

p-type semiconductor

n-type semiconductor

heat absorbed

n-type semiconductor

p-type semiconductor

heat released

cold curface

current source

Termoelektrisk element omformer temperaturforskel til elektricitet (Seebeck effekt). 20

Termoelektrisk element omformer elektricitet til kulde eller varme (Peltier effekt).

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Tre måneder med en elbil s AF NICOLAI KRØGH DAUGBJERG

I perioden fra d. 19/12 2011 til d. 15/03 2012 har jeg haft fornøjelsen af at teste en elbil i det nationale forskningsprojekt Testenelbil.dk. Elbilsoperatøren ChoosEV står bag projektet. Elbilen var en Citroën C-Zero. Elbilen fungerer fint som pendlerbil i hverdagen, hvis man har under i alt 80 km til og fra arbejde, men til længere ture føler man sig begrænset. Det er nemt at være elbilist. Elbilen lades op natten over hjemme i carporten. Opladningen med ladeboksen tager 6 timer. Så dagen startes altid med en fuld opladet bil.

Køreegenskaber Elbilen er behagelig og komfortabel at køre byen rundt i. Den gearløse kørsel er rolig, glidende, og også overraskende kvik. Når speederen trædes i bund bliver man presset let tilbage i sædet. Elbilen er generelt rigtig lækker at køre rundt i. Den er stort set lydløs. Det er nemt at høre, hvad bagsædepassagerne siger. På motorvej og landevej kan vindstøj høres, ligesom blæst og regn også giver støj. Man hører det selvfølgelig lidt mere i den ellers så lydløse elbil.

Problemer Lige præcis den elbil jeg testede, havde ikke et særligt godt varmeapparat. Man fik aldrig rigtig varmen, og det brugte en masse strøm - hvilket reducerede bilens række-

Foto: Nicolai Krøgh Daugbjerg

Mange spår elbilen en gylden fremtid, men hvilket stadie er elbilerne på i dag og fungerer dagligdagen med en elbil?

Der er kamp om hvillket system inden for elbiler, der skal være det dominerende i Danmark.

vidde. Sædevarme burde være standard på alle pladser i bilen og ikke kun ved førerens plads.

Hvad er succeskriterierne? Længere rækkevidde på en fuld opladning er et afgørende parameter for elbilens succes. Men det er også vigtigt, at bilerne kan hurtiglades, når man skal på tværs af landet. Elbilerne har fremtidspotentiale. Især pga. bilens behagelige køreegenskaber, hensyn til miljøet og

ikke mindst driftsøkonomi. Jeg mener dog, at elbilerne bliver nødt til at have en længere rækkevidde, samt kortere opladningstid på hurtigladerne. Ellers vil man som elbilist opleve nogle irriterende begrænsninger. Derfor er det svært at argumentere for at købe en elbil i dag, frem for en almindelig bil. NICOLAI KRØGH DAUGBJERG ER GYMNASIEELEV PÅ HASSERIS GYMNASIUM.

s 21

visione VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Energivisioner s AF GUNNAR BOYE OLESEN

Der er rige muligheder for omstilling til vedvarende energi både i Hviderusland og de baltiske lande. Men betingelserne for det folkelige arbejde er vanskelige i et land, der er markant fortaler for atomkraft.

Også i Hviderusland, som de færreste i Danmark kender meget til, er der folkelige organisationer, der kæmper for vedvarende energi. Og VedvarendeEnergi har gode kontakter til dem via INFORSE netværket (International Network for Sustainable Energy, red.). I de seneste år har vi med støtte fra Nordisk Ministerråd samarbejdet med organisationer i både Hviderusland og de baltiske lande om planer for overgang til vedvarende energi. Der er mange gode grunde til at landene skal gå over til vedvarende energi. Hviderus-

land får i dag 93% af sit energiforbrug dækket af russisk olie og gas, og er på den måde i samme svære situation som Danmark var i 1973, da vi fik 92% af vort energiforbrug fra importeret olie. De baltiske lande er i nogenlunde samme situation, dog knapt så alvorlig. Samtidig har Hviderusland og de baltiske lande store potentialer for biomasse til energi ligesom de har en del vindressourser o.a. Og de har store potentialer for energibesparelser. Derfor er det heller ikke svært at vise, hvordan Hviderusland og de tre baltiske lande kan omstille til vedvarende energi. På samme måde som VedvarendeEnergi har fremlagt en vision for omstilling til vedvarende energi frem til 2030 for Danmark, har organisationer i Hviderusland og de baltiske lande sammen med INFORSE netværket fremlagt scenarier og visioner for omstilling til vedvarende energi frem til 2040

for de baltiske lande og 2045 for Hviderusland. I løbet af 2011 blev scenarierne præsenteret ved møder, konferencer og udstillinger i de fire lande. Læs om scenarierne på www.inforse.org/europe/Vision205 0.htm

Svært at arbejde i Hviderusland De hviderussiske organisationer, der arbejder aktivt for vedvarende energi, har svære vilkår med et styre, der mildt sagt ikke er glad for opposition, og som er begejstret for atomkraft. Faktisk har det hviderussiske styre besluttet at opføre et atomkraftværk tæt på Litauen med støtte fra Rusland og med russisk teknologi. Samtidig har en minister udtalt, at modstandere mod atomkraft er ”fjender af landet.” Og på spørgsmålet om hvorfor Hviderusland skal have atomkraft, når økonomien er tvivlsom, var svaret fra en minister,

Foto: Judith Scoleczky

I august 2011 blev der afholdt en energilejr for unge i Hvide Rusland.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

i Hviderusland at der aldrig er nogen, der har bombet et land med atomkraft (med henvisning til at Serbien blev bombet, da det faldt i unåde i Vesten). På trods af styrets begejstring for atomkraft, så støtter det i princippet lokal forsyning med vedvarende energi, da styret ikke forventer, at Hvideruslands massive gasforbrug til opvarmning kan erstattes af atomkraft. Derfor kan man godt turnere med udstillinger om vedvarende energi og energibesparelser, som to af de hviderussiske organisationer, som vi arbejder sammen med, har gjort. Der er også organisationer, der protesterer imod atomkraft og kritiserer planerne offentligt. De bliver ikke kriminaliseret eller lukket; men bliver generet af styret på forskellig måde, fx med grundige kontrolbesøg fra skattevæsenet og ved at få begrænset mulighederne for at modtage udenlandsk støtte.

Energilejr for unge Selvom det er op ad bakke at arbejde med miljø og energi i Hviderusland, er det vigtigt, at der fortsat er folkelige organisationer, der arbejder for de grønne alternativer. Det viser, at der også lokalt er alternativer, og det baner vejen for, at der med tiden kan komme mere grønne løsninger på dagsordenen. Det lange perspektiv var også en del af baggrunden for, at vi i august 2011 afholdt den første ungdomsenergilejr i Hviderusland med unge fra Hviderusland og de baltiske lande, men desværre ikke med unge fra Danmark.

Vi fortsætter Projektet med støtte fra Nordisk Ministerråd er nu slut, men vi fortsætter samarbejdet, og vi håber, at der med den nye danske regering kan blæse lidt mildere vinde fra Dan-

På lejren blev der fremlagt en samlet plan for, hvordan Hvide Rusland og De baltiske Lande kan omstilles til vedvarende energi i perioden frem til 2040.

mark på folkeligt miljø- og energisamarbejde med Hviderusland og de andre tidligere sovjetstater. Indtil den borgerlige regering kom til magten arbejdede vi sammen med en række organisationer i bl.a. Hviderusland med dansk østlandestøtte; men det blev stoppet af de borgerlige partier, for hvem folkeligt miljøsamarbejde var et fy-ord.

Forslag til en alternativ energiplan for Hviderusland Stort energisparepotentiale For elforbrug, transport og energi kan energien bruges 4 gange så effektivt som i dag, og vi forventer, at det kan gennemføres i Hviderusland frem til 2050 For byggeri er det muligt at nå langt lavere energiforbrug, men det vil tage lang tid, da husene udskiftes meget langsomt. Der er dog behov for en storstilet renovering af Hvideruslands boliger, hvoraf de fleste er fra sovjettiden. Derfor regner vi med at varmeforbruget pr. m2 kan reduceres til 28% af dagens niveau i 2050.

Fortsat vækst, mere effektiv transport og energiforsyning Vi regner med at, Hviderusland udvikler sig, så der gradvist bliver flere huse, mere transport og flere elapparater; men ikke mere industri- eller landbrugsproduktion. For transport forventer vi en overflytning fra vej til bane for både person og godstransport kombineret med en langsomt stigende transport. Ligesom for andre lande forventer vi en omstilling til elog brintbiler, startende efter 2020. Elforsyningen forventer vi omstillet til effektive biomassekraftvarmeværker, vindkraft og med tiden solceller. Kraftvarmeværkerne kan sammen med renoverede fjernvarmesystemer levere varme til Hvideruslands mange tætliggende boliger.

Stor effekt af samlet indsats i forbrug og forsyning Den øgede energieffektivitet i både energiforbrug og forsyning kan reducere det samlede (primære) energiforbrug fra ca. 1100 PJ i dag til godt 400 PJ, på trods af den forventede vækst i boliger, transport m.m. En af grundene til at reduktionen kan være så stor er, at de hviderussiske elvær-

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Elforsyning opdelt i kilder, (PJ), energivision

ker i dag har et tab på 200 PJ for at producere 115 PJ el. Det kan gøres meget bedre.

140

Vedvarende energi

100

For vedvarende energi forventer vi at størstedelen, godt 200 PJ, findes som biomasse fra eksisterende kilder, mest træ, men også en stor del halm. Den næstvigtigste energikilde i energivisionen er energiskov plantet på landbrugsjord, der blev opgivet efter Sovjetunionens opløsning (ca. 50 PJ), herefter kommer solvarme, (ca. 30 PJ), biogas (ca. 24 PJ) og vindkraft (ca. 15 PJ). Varmepumper, solceller og vandkraft indgår også i forsyningen. Med det scenarie, vi har fremlagt, kan den vedvarende energi i 2045 dække hele energiforbruget. s

120

80 60 40 20 0 2000

2005 Fossiler

2010

2015

Vandkraft

2020 Biomasse

2025

2030 Vind

Tjernobylværket ligger kun 90 km fra Hviderusland og nogle af de områder, der blev hårdest ramt med radioaktiv forurening, ligger i Hviderusland. Det betyder, at der stadig er områder i landet, der er ubeboede eller med meget lille befolkning p.g.a. den fortsatte forurening med radioaktive tungmetaller. I forhold til udnyttelse af biomassen betyder det, at der er meget træ, der er radioaktivt forurenet. Der er jævnligt træprodukter fra Hviderusland, som får importforbud til EU p.g.a. for stort indhold af radioaktive stoffer. Radioaktivt forurenet træ kan ikke umiddelbart bruges til energi, da man spreder radioaktiviteten ved forbrændingen. Evt. brug af radioaktivt forurenet træ til energi vil kræve særlige anlæg, som man ikke har i Hviderusland i dag. Dermed er atomkraften også med til at formindske potentialet for biomasse.

2045

2050

Import/eksport

Primærenergiforsyning til Hviderusland, (PJ), energivision Kul og affald Olie Naturgas Omgivelser via varmepumper Vind, sol Biomasse

800

600

400

200

0 2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Primærenergiforbrug inkl. ikke-energirelaterede anvendelser af gas og olie (i dag ca. 120 PJ, primært olieprodukter), i 2050 forventes halvdelen af ikke-energi anvendelserne at kunne dækkes af biomasse.

400

Vedvarende energiforsyning til Hviderusland, (PJ), energivision

350 Solceller (el) Solvarme Bølgekraft Vind, landmøller Biogas Flydende biobrændsler Energiskov Biomasse fast

300 250 200 150 100 50 0 2000

2040

Elforbrug inkl. import, som udgør en stor del i dag. Omkring 2025 forventes en mindre eleksport.

1000

Tjernobylkatastrofen er stadig en del af hverdagen

2035 Solceller

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Rio + 20, klima og udvikling på verdensplan s AF HJALTE ARMOSE ANDERSEN

Dorte Busch

Hvad mener danskerne at Rio+20 kan bidrage med?

Leder af international support i Dansk Røde Kors.

I 1992 var verdens ledere samlet for at drøfte miljø og bæredygtig udvikling. Her 20 år efter i 2012, helt præcist den 20.-22. juni i Rio, er de igen samlet for at diskutere de miljøog klimamæssige problemer, vi står over for i dag. Vi har spurgt hvad danskerne forventer sig af rio+20?

Jeg forventer, at der kommer en god dialog mellem landene, og at Rio+20 derved er med til at styrke udviklingen af de fattige lande. Der kommer måske ikke noget konkret ud af mødet, men det er dog stadig vigtigt, at vi får samlet alle verdens lande til en debat om de fremtidige udfordringer, vi står over for. Det er for Røde Kors vigtigt, at der bliver handlet i forhold til forebyggelse af katastrofer, så de reduceres mest muligt. Vi skal gribe ind før det er for sent.”

Per Andersen Økologisk landmand/gartner gennem mere end 20 år.

”

slutte sig. Der skal være en gulerod for ulandene ved at udvikle sig bæredygtigt, fx må der gerne skabes rammer, der styrker teknologioverførsel, der skaber lokale jobs, men også jobs i vesten. Jeg håber, at EU med Danmark ved roret får succes med sin egen 2020 plan i forhandlingerne. En klar international aftale med klare politiske målsætninger som verdenssamfundet kan samle sig om, er et drømmescenarie.”

Christian Roesholm Studerende på International Baccalaureate (IB)

Jakob Zeuthen Miljøchef ved Dansk Erhverv. Jeg forventer, at der bliver sat mere fokus på miljøet end hidtil. Der er brug for et bredt samarbejde inden for miljø og bæredygtig udvikling. Hvis vi hjælper ulandene med at udvikle sig bæredygtigt nu, hvor vi kan starte fra bunden og bygge landene op på en forsvarlig måde, burde det prioriteres højt. Vi skal starte udviklingen af ulandene nu, da det er en lang proces at udvikle noget på basis af ingenting. ”

”

Jeg forventer ikke, at der kommer noget konkret ud af mødet. Det handler om penge, den tankegang ser jeg gerne bliver ændret. Hvis der er en frø, der er ved uddø, er det så økonomisk forsvarligt at sætte ind og forbedre vilkårene for frøen? Oftest ikke. Hvis det til gengæld er en ”guldfrø”, så ses det i et helt andet perspektiv. Generelt skal tankegangen ændres fra økonomibaserede løsninger til løsninger udelukkende til gavn for miljøet.”

”

Det handler om, at vi bliver enige om nogle målsætninger for en bæredygtig vækst ind i fremtiden, som både ilande og ulande kan til-

”

HJALTE ARMOSE ANDERSEN ER STUDERENDE PÅ INTERNATIONAL BACCALAUREATE

s 25

KORTNYT

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

VedvarendeEnergi Ungdom

Læs mere om VedvarendeEnergi Ungdom på www.ve.dk/ungdom

Jordvarme eller ikke jordvarme I sidste nummer bragte VE&M et foto af en slange til et jordvarmeanlæg, som vil være endt i katastrofe. Sagen er den, at jordoverfladen absorberer 40 w/m2/år og en jordslange kan optage ca 15-20w/m. Når man ”bare” graver et stort hul og lægger slangelængden som på billedet, vil man trække mere varme op, end der er til rådighed. Herved vil der ske en indfrysning af jorden omkring jordslangen og brine temperaturen vil falde til under 0 grader, hvilket vil forårsage en dyrere drift og til sidst kan varmepumpen ikke yde nok til at varme huset op. Derpå må elpatronen overtage opvarmningen. Man kan ikke tage mere energi ud af jordens øverste lag, end der er tilført fra solen. Jordvarmeslangen skal trækkes ud over et langt større område end på fotoet. s Ole Thygesen

Foto: Sigrid Soelberg Vestergaard

VedvarendeEnergi Ungdom er en nyopstartet afdeling i VedvarendeEnergi – blandt andet etableret på initiativ af Clement Noe og Anne Sofie Østergaard, billedet til højre. VedvarendeEnergi Ungdom har en række projekter målrettet unge - styret og tilrettelagt af unge. VedvarendeEnergi Ungdom har som overordnet mål at engagere unge mennesker i samfundet, og ruste dem til at være aktive og engagerede samfundsborgere, med særligt fokus på vedvarende energi. I løbet af 2012 vil der blive etableret afdelinger for unge rundt i hele landet. Foråret 2012 arbejder VedvarendeEnergi Ungdom primært med projektet bæredygtig uddannelsesinstitution. Her er det Clement Noe, som fortæller om VedvarendeEnergi Ungdom for unge på Århus Katedral Skole.

Hvad skal man så mene om det ”Vi har indrettet vores samfund, sådan, at alt hvad der sker – i landbrug, industri, transport, kontorbygninger og boliger - sker i kraft af fossile brændsler. 4 kg kul, 4,5 liter olie og 2 kubikmeter naturgas i døgnet for hver indbygger i Danmark. Det er et energiforbrug, som svarer til det fysiske arbejde, der udføres, når en betonklods på 3.300 tons løftes 10 meter op i tyngdefeltet – for hver dansker, hver dag. Det har ingen tidligere i historien kunnet præstere.” s Klaus Illums kommentar til regeringens Vores energi.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

”Indbyggerne i Danmarks større byer er stolte over at leve i CO2-neutrale byer. Luften er renere, det er blevet sundere at være bybo. Livskvaliteten er øget. En gæst fra fortiden vil først og fremmest bemærke stilheden, efter at forbrændingsmotoren forlod byerne i 2030´erne.” ”Vores økonomiske system har undergået store forandringer. BNP hører fortiden til, og vi har sat en pris på miljøet. Marskandiserne, genbrugsbutikkerne og udlejningsbureauerne har kronede dage, mens brugog-smid-væk er dårlig smag – og dyrt.” Vi kører stadigvæk i bil, men den kollektive trafik får en renæssance i det 21. århundrede. Vi mikser transportformer efter behov, leaser vore biler og kommer smartere fra A til B.” Citater fra ”Danmark 2050” udarbejdet af 55 eksperter for Mandag Morgen, sponsoreret af Realdania. Scenarier fra en tid, hvor den globale indsats mod klimaforandringerne ikke har fulgt videnskabens anbefalinger og temperaturen derfor er steget 3,5 grader over præindustrielt níveau, hvorfor nye regler, love og priser har tvunget os til at leve bæredygtigt.

KORTNYT

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Where Have The Leaders Gone? By Julie Caroline Onyango Ladies and gentlemen, Today, in disillusionment, We give voice to the spirit of Kenya, the country of 10 millionaires and 10 million beggars We shout, together with Lee Iacocca, as we ask the question, the all important question The only question worth asking in this century: Where have all the leaders gone? Sådan startede en gruppe unge fra Kiberas slumkvarterer en konference om udviklingen af levevilkårene for de ringest stillede i Kenya for nyligt. De unges optræden sluttede med ordene:

Foto: Erik Junge Madsen

Ladies and gentlemen You can predict the nature of a people By looking at their leaders Time has come When every Kenyan citizen Must Reflect, Get involved and Act! Konferencen var arrangeret af VedvarendeEnergi (december 2011).

Se hele teksten på www.ve.dk

Store solvarmeanlæg Der er 230.000 m2 solvarmeanlæg i drift på tilsammen 29 fjernvarmeværker i Danmark.

Oppe i det grønne felt Danske virksomheder eksporterede i 2011 energiprodukter og energiløsninger for 63,4 mia. kr.

Dansk Energi 8. maj 2012

JyllandsPosten 8. maj 2012

Hit med din mailadresse! Fra nu af modtager du årligt fem numre af bladet Vedvarende Energi & Miljø, samt seks nyhedsbreve. Dette sidste dog kun hvis du sender din mailadresse til boesen@ve.dk I sidste nummer udlovede vi tre flasker vin blandt de abonnenter, der indsendte deres mailadresse for at kunne modtage VE-nyhedsbrevet. Nu har lykkens gudinde talt. Vinderen blev: Annette Søndergaard, Stenbukvej 54, 4623 Ll. Skensved.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Vand i ørkenen Der er masser af vanddamp i luften selv i en ørken. En fransk udviklet vindmølle producerer el samtidig med at den trækker vand ud af luften. Prototypen, der er 24 meter høj, står i ørkenen uden for Abu Dhabi. På denne placering kan

den frembringe 62 liter vand i timen. Luften suges ind i vindmøllen, vandet kondenserer og bliver sendt til en opbevaringstank inde i vindmøllen. Men den er dyr. Indtil videre koster en vindmølle af denne type ca. 4 mio. kr. Kilde: CNN

Japan I Japan er alle atomkraftværker forpligtet til at lukke ned hver 13. måned til eftersyn og vedligeholdelse,

Rødt kort til Ærø Betyder afslaget til Ærø-projektet en fremtidig afvisning af lokale VE-projekter.

og i denne forbindelse er der gennem tiden dannet en norm om, at der kræves lokalt samtykke for, at et kraftværk kan startes op igen. (…) I dag er kun to ud af 54 kraftværker i drift, og de sidste to vil blive lukket s ned i slutningen af april. Nyhedsbrevet dansk energi 5, 23. april 2012.

Fra VEDVARENDE ENERGI april/maj 1987

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Køb mozambiquisk! s AF NIKOLAJ MØLLER Ved at forarbejde træ og medicinplanter lokalt skabes der både arbejdspladser og værditilvækst. Rapport fra et VedvarendeEnergi projekt i Mozambique. Hvis man kører mod vest eller nord ud af Mozambiques næststørste by Beira ad en af de to eneste asfalterede veje, møder man dem – vejenes elefanter – de store lastbiler med påhængsvogn, der transporterer lange træstammer fra Sofala-provinsen til Beira havn, hvor de som oftest shippes til Asien. Denne form for handel med træ skaber selvsagt meget sjældent vækst og arbejdspladser i de mozambiquiske lokalsamfund.

Planteskoler

Foto: Jakob Dall

Et eksempel på, hvordan der kan

skabes lokal økonomisk udvikling i Sofala-provinsen, er via mindre planteskoler i lokalsamfundene. Disse planteskoler har VedvarendeEnergi støttet via udviklingsprojektet SEALAS (I og II), hvor der fokuseres på organisering af lokalbefolkningen i energi- og udviklingscentre. Centrene fungerer som samlingspunkt for lokalsamfundene, hvor der er fokus på energiproduktion og lokal vækst. Det er dog ikke alle planteskoler, som fungerer lige godt, og mit praktikophold vil udmunde i en undersøgelse af, hvorfor nogle planteskoler er økonomisk uafhængige af udviklingsprojektet og andre ikke er, og hvad der kan gøres for at løse disse udfordringer. En af de velfungerende planteskoler er planteskolen i Nhangau, hvor de producerer medicinplanter, såsom Aloe Vera, Carcade, Citronmelisse, Moringa, Løvetand

m.fl. Ud af disse planter producerer de bodylotion, kropsolier, the og krydderier, som de både sælger i lokalområdet og i Beira. Disse produkter er endda blevet så populære, at når der er udsolgt i Beira, kommer folk fra Beira til Nhangau (ca. 15 km) for at købe produkterne.

Lokal bodylotion Planteskolen i Nhangau er et glimrende eksempel på, hvordan lokale arbejdspladser kan skabes, og hvordan den økonomiske værdi samtidig forbliver i Sofala-provinsen. Dette giver forbrugerne mulighed for at støtte lokalt producerede varer, hvilket skaber lokal vækst frem for at købe Nivea-bodylotion produceret i Vesten eller møbler fra Asien. NIKOLAJ MØLLER ER RUC-STUDERENDE OG PRAKTIKANT FOR VEDVARENDEENERGI I MOZAMBIQUE. s

Foto: Jakob Dall

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Almindelige s AF HANS PEDERSEN

Hvad får en slagter fra Føtex og en receptionschef fra Comwell til at flytte ind i et passivhus? Svaret er noget overraskende. ”Det er lidt tilfældigt,” svarer Jan Hartung, der sammen med sin kone Anne Berg og deres to drenge, Oliver på 1½ år og Balder, der blev født for 14 dage siden, er flyttet ind deres splinternye passivhus, der ligger sammen med flere klynger af nye passivhuse i udkanten af Sønderborg. ”Vi havde en lejlighed i Sønderborg, og et sommerhus sammen med nogle venner,” fortsætter Jan. ”Og så havde vi et lavt nummer i Sønderborg Andelsboligforening. Så da der pludselig blev en mulighed for en god bolig, slog vi til.” Det er således ikke, fordi familien er glødende økologiske ildsjæle, at de har foretrukket et passivhus. Det skyldes nok så meget almindelig snusfornuft. ”Men det er da en ekstra bonus, at det er et passivhus,” som Jan udtrykker det.

huset. På dagen, hvor jeg besøger familien, er det regnvejr, men ved kraftig sol er det selvsagt dæmpning af solstrålerne, der er afgørende for at have det rart i huset. Derfor er huset på sydsiden forsynet med et ganske voldsomt lamelsystem, der sammen med nogle skydevinduer kan mindske solindfaldet. Huset er gennemisoleret med 430 mm isoleringsmateriale i væggene og hele 480 mm i loftet. Og så er det tæt. Derfor er husets ventilationssystem en nødvendig del af huset. ”Man må gerne åbne vinduerne, men der er ikke behov for det,” konstaterer Anne, mens vi drikker kaffe i det, der er husets hjerte – køkkenet. ”Køkkenet bruges mere end i vores tidligere lejlighed. Det er her vi lever,” fortsætter Anne. Det er ikke ualmindeligt, at familien bliver spurgt, om de føler, at de bor i en osteklokke, når de ikke jævnligt åbner vinduerne. ”Men man tænker slet ikke tanken, at man skal lufte ud, når både fugt og temperatur hele tiden bliver reguleret,” siger Anne. I alt koster det 15 kr. pr. m2 med den effektive genvex-regulering af det 112 m2 store hus. Dertil kommer, at når der ikke normalt står vinduer åbne, er der ikke samme risiko for tyveri.

Ingen osteklokke

El, varme og vand

Som mange andre er familien meget opmærksom på hvor megen varme, der skal bruges i den almindelige husholdning. ”På vinterdage med fuld sol er der ikke behov for opvarmning i det her hus,” siger Anne og peger på de vinduer, der danner hele den sydvendte del af

Som en ekstra sikkerhed er huset tilsluttet det lokale fjernvarmesystem, og rent faktisk har der ekstraordinært været tændt for radiatorerne denne januar. ”Og selvfølgelig ens-tændt, så der bliver ensvarmt,” siger Jan med et skævt smil, der viser, at han kender til

Andelsboligforening i Sønderborg har bygget flere klynger med passivhuse i udkanten af byen. Nogle med solceller. Er passivhuse på vej til at blive main-stream?

den optimale brug af fjernvarmesystemet. Familien har boet i huset i otte måneder. ”Hvis vi omregner til årsforbrug, vil vi ende på 15 GJoule. Men vi kommer til at bruge 2.700 kWh el i år, og det er mere, end vi gjorde tidligere,” konstaterer Jan. Samtidig er også vandforbruget steget, hvilket er en direkte følge af familieforøgelsen. Familien bruger ca. 50 m3 vand om året. Det er stadigvæk mindre end det gennemsnitlige forbrug. For en gennemsnitsfamilie er forbruget 88 m3 pr. år.

Området Huset er certificeret som passivhus, og det samme gælder for andre huse i klyngen, der enten allerede er beboede, eller som er i fuld gang med at blive bygget i det samme kvarter. Der er flere forskellige typer af passivhuse, nogle af dem med solcellepaneler integreret. ”Man har helt klart et langt større nabofællesskab her end ved at bo i en lejlighed i Sønderborg,” siger Jan og kigger i retning af fælleshuset, hvor der afholdes sommerfester og andre fællesarrangementer. Passivhusene har store fælles græsarealer og et fælles vandreservoir, som skal opsamle det overfladevand, der ikke siver ned på græsarealerne eller vejene, som netop ikke er asfalterede for at kunne suge så meget vand som muligt. I den forbindelse er der beboere, der forudser, at bilerne bliver støvede, når fugten forsvinder som dug for solen!

Kritik Jan er direkte jaloux på den klynge

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

passivhuse passivhuse, der er ved at blive bygget lige ved siden af. De har solceller. ”Især efter at vi har fået børn, er vi blevet meget ressourcebevidste.” Derudover er der kun to punkter, hvor familien forholder sig kritiske. Det ene er, at de ville have

foretrukket gulvvarme i stedet for radiatorer. Det andet er, at genvexanlægget kunne have fungeret bedre. Ellers er familien meget tilfredse med at bo i et passivhus. Dertil kommer at familien ikke er afhæn-

gig af en bil. Man cykler på arbejde i Sønderborg. Huslejen er på 6.950 kr. om måneden. Dertil kommer varme, el og TV-pakke. ”Det betyder, at der er overskud også til at kunne rejse,” slutter Anne Berg. s

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Lightgreen House I denne artikel sætter vi fokus på et offentligt byggeri, der med politisk opbakning og finansiel støtte har skabt international prestige og anerkendelse, som det absolut sublime inden for grøn og klimavenlig byggeteknik. Green Lighthouse er desværre langt fra, hvad det udgiver sig for at være. Green Lighthouse er et bidrag til Københavns Universitet, hvis mål er at blive et af de mest grønne campusområder i Europa. Huset, der smykker sig med titlen som Danmarks første CO2-neutrale offentlige byggeri, er en 950 m2 rund, grøn bygning, hvor det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet holder til. Bag det prestigeombruste projekt står Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Københavns Universitet, VELUX, VELFAC,CCO, COWI og Københavns Kommune. Pris: 37 mio. kroner. Heraf har de private leverandører bidraget med materialer til en samlet værdi af 4 mio., og de har fået både PR for kronerne og opbakning fra landets nuværende Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R), der udtaler: Det er regeringens ambition, at Danmark er helt i front på det grønne område. Gode intentioner gør det dog ikke alene. Det vigtigste er de initiativer, som konkret omstiller samfundet. Green Lighthouse er sådan et konkret initiativ på alle parametre – og nu er det også certificeret for det. Green Lighthouse har nemlig også, som den første bygning I Danmark opnået et fornemt certifikat

(LEED guld-certificering) for bæredygtigt byggeri, og man stiler nu mod at opnå anerkendelse i form af en certificering efter den nye danske ordning for bæredygtige kontorbyggerier: DGNB Denmark.

”Facaden“ krakelerer Problemet er bare, at de initiativer og parametre, som ministeren taler om, ikke holder, og værre endnu: De regler, som Københavns Kommune har formuleret for bæredygtigt byggeri, overholdes heller ikke! Den grønne facade er alt andet end ”grøn”, for den er fremstillet af glasfiber, hvori der indgår styren, som er på listen over uønskede stoffer (LOUS), og da Friske Forsyningers rådgiverteam, Axel Olsen og Hans Dollerup, går bag facaden viser det

sig, at den er gal rigtig mange steder. – Københavns Kommune har opstillet nogle miljømål for byggerier, hvor de selv er bygherrer eller brugere, og disse retningslinjer indgår som direkte betingelser i forbindelse med udbud, indleder Hans, og sammenfatter essensen af ovenstående: – De vigtige parametre er, at byggeriets væsentlige dele skal bestå af genanvendelige materialer, at man ikke må bruge materialer, der er sundhedsskadelige eller miljøbelastende, når de forarbejdes eller bortskaffes, og at der ikke må anvendes stoffer fra listen over uønskede stoffer, siger han og tilføjer med klar ironi: – Bag facaden ligger Rockwool, hvor både formaldehyd og fenol jo

Foto : Pia Burmølle Hansen

s AF MARGIT KNOBLAUCH

Green Lighthouse blev bygget som demonstrationsbyggeri i forbindelse med klimakonferencen COP15 i København i 2009. Her udnyttede regeringen og Københavns Kommune chancen for at vise verdens ledere, hvad vi kan præstere af omsat viden om energi- og klimarigtigt byggeri.

Foto : Pia Burmølle Hansen

Hans Dollerup fra LØB og Axel Olsen fra SK Forsyning er ikke enige i, at Green Lighthouse er et fyrtårn inden for bæredygtighed.

indgår som bindemiddel. Her er, hvad Miljøstyrelsen skriver om formaldehyd på deres hjemmeside: Formaldehyd virker stærkt irriterende på menneskers øjne og øvre luftveje, fremkalder allergi og giver allergisk kontakteksem. Formaldehyd er på listen over farlige stoffer. Formaldehyd er klassificeret som kræft- og allergifremkaldende og skal desuden mærkes som giftigt for organismer, der lever i vand. Formaldehyd er, sammen med fenol, også på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. – Og Rockwool skal deponeres som farligt affald, tilføjer Hans med et tørt grin. Både Axel og Hans undrer sig også over, hvorfor husets konstruktion består af stål og beton og ikke af træ. – Energiforbruget, og dermed CO2- belastningen ved fremstilling af både stål og beton, er enormt, så

det er da i høj grad med til at trække CO2-fodaftrykket i den gale retning, tilføjer Axel, inden han og Hans smutter ind ad svingdøren, hvor varmen slår dem i møde. Hans er ikke sen til at hive et termometer op af lommen. – Godt 26 grader her i marts, det er allerede en grad højere end arbejdstilsynet tillader på en arbejdsplads, siger han og undrer sig over, hvorfor husets ventilationsanlæg ikke automatisk er gået i gang. – Den bruger jo strøm, så det er en måde at reducere forbruget, griner Axel, og hentyder til, at husets beregnede samlede energiforbrug var 22 kWh. pr. kvm. Hans har gennemgået det faktiske energiforbrug. – Og de senest tilgængelige målinger viste 63 kWh. pr. kvm. – altså ca. det 3-dobbelte, fastslår han. Vi åbner en dør ud til tagterassen

for at få lidt frisk luft. Døre og vinduer er fremstillet af polyurethanskum, der under produktionen afgasser isocyanat, som også er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Næst efter asbest er isocyanater i dag den gruppe af stoffer, der er kilde til flest luftvejssygdomme. Med den grønne facade, solfangerne og solcellerne på taget, ser det hele jo rigtigt ud, men bag facaden er Green Lighthouse alt andet end grønt. Som den lille dreng i Kejserens nye klæder, kigger Hans en sidste gang på det prestigefyldte byggeri, der både fik ministeren, de lokale politikere og alverdens ledere til at måbe, og sige: ”Det er jo mageløst”. Denne artikel har tidligere været bragt i tidsskriftet FRISKE FORSYNINGER, som udgives af SK Forsyning, s Korsør. www.skforsyning.dk

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Kødtrang koster kloden

Energibranchen satser globalt

Danskerne lever langtfra så økologisk og miljøvenligt, som de fleste af os tror. Og vi skal omlægge vores energivaner og madvaner, hvis vi skal have en bedre placering på WWF Verdensnaturfondens liste over vores forbrug af Jordens ressourcer. Det siger miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden Danmark John Nordbo. »Det er vigtigt, at vi fortsætter den omlægning, hvor vi bruger mere vedvarende energi i stedet for fossile brændsler som kul og olie og gas,« siger John Nordbo. »Den anden ting, vi kan gøre, er at spise mindre kød og omlægge vores daglige menu, så vi kort sagt spiser mere italiensk og thailandsk end amerikansk og tysk.« Danmark har en fjerdeplads på listen, mens USA ligger på en femte s plads. Qatar har førstepladsen.

Den globale middelklasse vokser med 3 milliarder mennesker over de næste 4 år. Det betyder en kraftig forøgelse af købestærke mennesker, som står over for at skulle investere i den første bil, køleskab, fryser eller fjernsyn. Og her ligger en enorm økonomisk gevinst og venter for de virksomheder, der har modet til at satse globalt. "Verden står over for en enorm ressource-udfordring, der blandt andet vil betyde øget efterspørgsel på energi i fremtiden. Hovedfokus i branchen bliver produktivitet og effektivitet, områder, hvor Danmark indtager en førerposition," sagde Jeremy Oppenheim, direktør i det internationale rådgivningsfirma McKinsey & Company i sit oplæg på s konferencen. Kilde: Altinget 15. maj 2012.

Kilde: Information 16. maj 2012.

Generalforsamling i VedvarendeEnergi-Midtjylland (VE-M) Mandag d. 13. august 2012 kl. 18.30. Sted: Horsdalvej 9A, Vinkel, 8800 Viborg Fremvisning af nyt energirigtigthus. Tilmelding til: Hans Jakob Jakobsen/ ark@hans-jakob.dk

Klima. Verden har brug for et gennembrud i Rio Af Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen og Knud Vilby, journalist.

92-gruppen er et netværk af 22 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der arbejder for global bæredygtig udvikling. I juni mødes mere end 100 statsledere og delegationer fra alverdens lande til Rio+ 20-konference i Brasilien for at snakke bæredygtig udvikling. Udfordringerne er store. Siden 1992 er forbruget vokset dramatisk (…) Ifølge FN's panel for bæredygtighed med bl.a. EU-kommissær Connie Hedegaard og Gro Harlem Brundtland vil vi med den nuværende udvikling i år 2030 have brug for 50 pct. mere energi, 45 pct. flere fødevarer og 30 pct. mere vand. Er

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Masseovne Bæredygtigt byggeri Mur og træ

TØMRER/SNEDKER STRÅTAG BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

Perlite - naturens eget produkt

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80 Mail: ovne-huse@mail.dk

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

masseovne.dk

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

det muligt? Kan verden holde til det? Og er det bæredygtigt? Svaret er nej. Det vil man nok være enige om i Rio. Men samtidig præges mødet både af den europæiske (og amerikanske) finanskrise og af, at udviklingslandene nu vil have deres del af kagen. De rige landes ressourceforbrug er blevet ved at vokse, selv om man i 1992 kunne se, at netop de rige lande havde skabt problemerne. Verden er blevet mere ulige, og nu vil de fremstormende ulandsøkonomier ikke bremses i deres muligheder. Det er samtidig et krav, at løs-

ninger skal gøre noget for den milliard mennesker, der ikke får mad nok, og for de 1,2 milliarder, som s ikke har adgang til elektricitet. Kilde: Politiken 13. maj 2012.

Grønt topmøde i Rio påvirkes af COP15-fiaskoen Håbet om at få vedtaget konkrete mål for grøn vækst og udvikling ved det globale topmøde i Rio de Janeiro

i juni er væk. Der vil i bedste fald blive tale om at få sat gang i en proces, måske suppleret med konkrete initiativer på enkelte områder som adgang til energi og vand. Et bæredygtighedsråd, der i stil med FNs Menneskerettighedsråd kan overvåge, om landene gør fremskridt, hænger også i en tynd tråd. Men sporene fra fiaskoen ved klimatopmødet i København i 2009 skræmmer. Frygten for, at stats- og regeringscheferne møder frem, uden at der er noget at vedtage, har ført s til lave ambitioner. Kilde: Politiken 12. maj 2012.

VEJLE VVS & ØKO ØKOBYG OBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-ins VVS-installatør stallatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 71 7100 00 V Vejle ejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk vejlebyg@worldonline .dk 37

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Verdens fjerde største økologiske fodspor er dansk Danskernes økologiske fodaftryk er det fjerde største i verden pr. person, kun overgået af olielandene Qatar, Kuwait og Forenede Arabiske Emirater, ifølge den nye udgave af WWF-rapporten ”Living Planet”. USA er på femtepladsen. Når Danmark i den forrige rapport lå lige så højt, skyldes det især det store danske forbrug af landbrugsjord,

siger Jemma Cranston fra Global Footprint Network. Det store danske landbrug betyder, at vi lægger beslag på meget agerjord, også uden for landets grænser for at producere foder til de danske svin og køer. Men kulforbruget på danske kraftværker spiller også ind på den høje s placering. Kilde: Politiken 15. maj 2012.

Tryllelån Drømmehuset blev den lykkelige udgang på en trættende boligjagt, der

startede for to-tre år siden, fortæller Niels Worsøe, der er officer i Søværnet. Familien kunne kun låne 1,9 millioner kroner til boligkøbet. Men så var der en ejendomsmægler, der introducerede familien for huset på Solrød Strand. »Vi var meget interesserede og syntes, at det lød mere lækkert end et ældre hus. Men prisrammen var højere, end hvad vi havde fået lov at låne,« siger han. Familien fik til deres store overraskelse lov at låne 2,4 millioner kroner til huset hos Nordea,

Linoliemaling · Naturmaling: til væg og loft · Trætjære · Tonkin Lak · Keim Silikatmaling · Kulekalk · Pigmenter · Værk · Træfiberisolering · Kernetræsvinduer Linoliebutikken · Axel Gruhns Vej 10 · 8270 Højbjerg Tlf. 72 30 20 33 · www.linoliebutikken.dk Åbent: hverdage 10.00 - 17.30 · Lørdag: 9.00 - 12.30

Danmark

Miljømærket kvalitetsmaling på lereller marmorbasis ❱ God dækkeevne. ❱ Allergivenlig og god for indeklimaet. ❱ 126 smukke farver. Naturprodukter til vægge og træværk

volvox-danmark.dk et ”econovo.dk produkt”

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

fordi omkostningerne til el og varme ville blive markant lavere. »Det er super fedt, at vi fik lov til at låne 500.000 kroner mere ved at gå den klimavenlige vej. Huset er i energiklasse A+ med særligt isolerede vinduer og varmerør, der genanvender den varme, man har i huset, og tager fugten ud af det. Vi regner med at bruge omkring 5.000 kroner om året i varme – i forhold til de ældre huse, hvor vi nok ville have ligget på omkring 12.000 kroner Så der er masser af penge at hente«, s siger den nye boligejer. Kilde: Politiken 21. maj 2012.

Elbiler kan køre gratis Oplad elbilen på det rigtige tidspunkt – det giver økonomisk gevinst for både elbilejere, vindmølleejere og samfundsøkonomien. Elbiler med lang rækkevidde er så effektive til at oplade med overskydende vindkraft, at de kan opnå en årlig opladningsudgift på under nul kroner, det er en af konklusionerne i rapporten ”Vindoptimeret opladning af elbiler,” som Vindenergi Danmark har fået udarbejdet.

Selv elbiler med kort rækkevidde kan opnå store besparelser på strømmen. Hemmeligheden er timing. I dag sætter elbilbrugere typisk opladningen i gang straks de kommer hjem fra arbejde sidst på eftermiddagen. Når de gør det, vil elforbruget hovedsagelig ske i elsystemets myldretid, og det vil indeholde en høj andel kulkraft. Hvis opladningen derimod udskydes, til der er rigelig vind, vil elforbruget i højere grad bestå af klimas venlig og billig vindkraft. Kilde: Vindenergi Danmark 22. maj 2012.

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKEL Tlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: per@djurssolvarme.dk Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

Maling Isolering Solceller

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

Brug dit hoved Lad vær’ med at sod’

Anna Katrine 7 år

Bliv medlem

For 300 kr modtager du årligt 5 numre af Vedvarende Energi & Miljø.

Bestil bladet her: > tlf. 86 760 444 > tidsskrift@energi-miljo.dk Bladet udgives af:

Landsforeningen Økologisk Byggeri