Vedvarende Energi& Miljø Juni/Juli · 3/2010
Omstilling 16: Passivhus for fattigrøve 32: Jagten på det røde hjem 25: Vor mand i Kibera
INDHOLD
SIDE 6
SIDE 18
SIDE 22
Dette nummer har fokus på Omstilling. Fokus er samlet af Lars Keller og Sigrid Soelberg Vestergaard.
3 Leder 4 Varm luft i Bolig for livet VELFAC præsenterer sit testhus i Lystrup ved Århus som fremtidens CO2 neutrale byggeri. ”Beregningen holder ikke en meter,” siger energieksperten Hans Dollerup.
6 Omstilling til et bæredygtigt samfund Ny dansk undersøgelse viser, at indbyggerne i økosamfund udleder en tredjedel af den mængde CO2, som den gennemsnitlige dansker udleder på opvarmning, forbrug, transport, mv.
8 Drøm og virkelighed Byggeforeningen Fri og Fro ligger midt i det naturskønne Odsherred. Projektet er inspireret af Friland på Djursland og lægger vægt på, at husene skal bygges så billigt som muligt af natur- og genbrugsmaterialer.
Vedvarende Energi & Miljø
10 Plads til forskellighed Andelssamfundet er skudt op i udkanten af landsbyen Hjortshøj 14 km nordøst for Århus. Husene er organiseret i 8 bogrupper fordelt på lejere, andelsejere og ejere. I august bliver det første spadestik taget til en ny bogruppe for 16 voksne udviklingshæmmede.
Udgiver: Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).
18 Dagligdag i Vietnam Gennem fire år har OVE International arbejdet i Ha Nam i Vietnam for sammen med befolkningen at forbedre miljø og sundhed.
20 Skal vi ESCO eller ej? Hvilke fordele og ulemper er der for kommunerne ved at indgå en ESCO aftale med et eksternt firma i forhold til selv at tage affære?
12 Landsbyen som livsdrøm ”Vi er en flok handlingsorienterede realister,” lyder det fra indbyggerne i Den Selvforsynende Landsby - et af Danmarks få økosamfund med grundlag i Permakulturen.
14 Omstilling er indstilling Omstillingsbevægelsens væsentligste bidrag er, at den har foretaget en analyse af, hvorfor vi ikke ændrer retning, samt foreslået en metodik til at skabe denne ændring.
22 Gulerødder på skoleskemaet En skolehave i Portland Oregon har slået rødder i byen. Undervisning baseret på oplevelser med naturen, også den dyrkede natur, er med til at skabe grundlaget for en bæredygtig fremtid.
24 KORTNYT 31 Store urokkelige institutioner Professor Henrik Lund fik i marts 2009 publiceret sin doktordisputats, ”Choice Awareness and Renewable Energy Systems.”
16 Passivhus for fattigrøve Et nyt koncept er opstået på Bornholm om at bygge energirigtige huse til små penge. Det første hus er på vej og TV2 Bornholm følger processen.
32 Jagten på det røde hjem Med den boligmasse vi har, er der et kæmpe potentiale for efterisolering, som både gavner den enkeltes husholdningsøkonomi og vil have en stor effekt på vores samlede varmeforbrug.
17 TV2 på husbesøg med Energitjenesten Udstyret med strikkepind, papirlap og lighter går Christian Oxenvad fra Energitjenesten i gang med at lede efter steder i huset, hvor der kan spares på el- og varmeudgifterne.
Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk
Forside: Ideerne om omstilling på land og i by har 5 år på bagen. Over 300 officielle Transition Towns er etableret rundt omkring i verden, og mere end 2000 initiativer er på vej. Hvad drejer det hele sig om? Foto: Judith Szoleczky
SIDE 32
www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ove.org Redaktion: Line Krogh Jensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani, Rikke Schak Toustrup-Jensen, og Sigrid Soelberg Vestergaard. Redaktionen afsluttet: 30. maj 2010
33 Klimakampen
Næste nummer udkommer 6. august 2010
”Vær den forandring, du ønsker at se i verden.” Ordene er den kendte indiske statsmand Mahatma Gandhis, og de tjener som indgangsbøn til bogen Kom ind i klimakampen.
Oplag: 3.000 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann
Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 14. juni 2010 OVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling!
541.679
Tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningers holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.
Foto: Bjarke Rambøll
VELFAC-huset i Lystrup er et plusenergihus, hvor ideen er, at energioverskuddet efter 40 år svarer til den energi, der er brugt til materialerne i huset. Men holder regnestykket?
native isoleringsmaterialer. ”Huset i Lystrup er meget interessant, fordi det er det første hus i Danmark, hvor bygherren har meldt ud, at der er foretaget en beregning af det ”grå energiforbrug” altså byggematerialernes CO2 fodaftryk. Huset er et godt eksempel på
et lavt energiforbrug i driften,” siger Hans Dollerup. ”Men desværre er det helt uinteressant, fordi VELFAC ikke vil offentliggøre beregningen. Et overslag viser, at alene det energiforbrug der medgår til at fremstille solceller og isolering af loft og vægge, er dob-
MATERIALE
Lambda-klasse
Energiforbrug produktion 100 m3
CO2 udledning – produktion 100 m3
Rockwool Super FlexiBatts
34
60.1 GJ
4,2 t
Papiruld
40
13,9 GJ
0,9 t
Data fra BEAT, samme program der er anvendt af VELFAC. Det skal bemærkes, at data for Papiruld er indsamlet af Statens Byggeforsknings Institut fra producenten. Data for Rockwool er ”bedste gæt” fra SBI. Lambda er måleenheden for et materiales isoleringsevne. Jo mindre et materiales lambda-værdi er, desto bedre isolerer det.
belt så stort som det energiforbrug VELFAC oplyser for alle materialerne i det samlede byggeri! Udmeldingen om at huset skulle være ”Danmarks første energiproducerende byggeri” er ligeledes helt hen i vejret, idet ethvert hus med fx solceller, solfanger, vindmølle og brændeovn kan producere mere energi end det selv bruger. Desværre har den samlede presse slugt pressematerialet helt ukritisk, så VELFAC og samarbejdspartnerne har fået oceaner af positiv medieomtale på Bolig for livet på et meget tyndt grundlag,” pointerer Hans Dollerup.
Børge Guldbrandt Andersen er freelance journalist.
s
vedvarende energi & miljø 3/1 0
5
FOKUS
O M ST I LLI N G
OMSTILLING til et bæredygtigt samfund s Lars Keller og Sigrid Soelberg Vestergaard
Ny dansk undersøgelse viser, at indbyggerne i økosamfund udleder en tredjedel af den mængde CO2, som den gennemsnitlige dansker udleder på opvarmning, forbrug, transport, mv. Denne udgave af Vedvarende Energi & Miljø handler om, hvordan omstilling til et bæredygtigt samfund kan ske gennem fællesskabet. Er du optaget af tanken om, hvordan du bedst muligt handler i forhold til klimaforandringer? Om det er nok at skifte til elsparepærer, undlade at flyve, installere en solfanger, efterisolere huset, købe en bil, der kører længere på literen eller blive vegetar? En undersøgelse af de tre økosamfund Munksøgaard, Hjortshøj og Svanholm, foretaget af ingeniørvirksomheden Pöyry, peger på, at skal vi som individer virkelig rykke – skal vi gøre det i fællesskab. Undersøgelsen viser, at mens den almindelige dansker udleder 6,2 tons CO2 pr. år, så udleder indbyggeren i de danske økosamfund i gennem-
snittet kun 2,5 tons. Indbyggeren i økosamfund bruger hele 70 procent mindre på opvarmning og på trods af, at mange økosamfund er placeret på landet, udleder deres indbyggere 35 procent mindre CO2 på transport end den gennemsnitlige dansker. De første artikler i fokus handler om økosamfund – samfund som er etableret med det formål at opnå den bedst mulige miljømæssige adfærd. På trods af et fælles udgangspunkt i en bæredygtig tankegang, er de danske økosamfund meget forskellige, hvad angår organisering og dogmer. Vi giver et indblik i tre meget forskellige økosamfund. Du behøver imidlertid ikke at flytte i et økosamfund for at opnå en så gennemført bæredygtig livsstil – en ny tendens er at omstille allerede eksisterende samfund til bæredygtige enheder via såkaldte omstillingsinitiativer. Vi giver et indblik i konceptet omstilling og konkrete værktøjer til at komme i gang. Med håb om, at det vil inspirere til handling. God læselyst!
Læs mere: www.climatebottom.dk
s
vedvarende energi & miljø 3/1 0
7
O M ST I LLI N G
Fotos: Morten Hylleberg
FOKUS
Drøm og virkelighed s Morten Hylleberg En gruppe har i fællesskab bygget et økosamfund i overensstemmelse med naturen og med vision at leve gældfrit. Etableringsprocessen har ikke været uden forhindringer – særligt de økonomiske rammer har været kilde til uenighed. Byggeforeningen Fri og Fro ligger på adressen Under Himlen i Egebjerg midt i det naturskønne Odsherred. Foreningen blev stiftet i 2001 med det formål at finde et stykke jord, der kunne købes og laves til en økologisk landsby. Projektet er inspireret af Friland på Djursland, og i vores vedtægter lægger vi vægt på, at husene skal bygges så billigt som muligt af natur- og genbrugsmaterialer. Det handler om at bygge miljøvenligt og dermed belaste den verden, vi er en del af, mindst muligt. Men det handler også om at få en hverdag i landsbyen, hvor økonomi ikke skal være styrende. Målet er 8
vedvarende energi & miljø 3/1 0
en økonomisk ramme, der muliggør, at man ikke behøver udearbejde på fuld tid for at kunne bo i landsbyen. Fra foreningen så dagens lys og til jorden ved Egebjerg blev købt, gik der 3 år. I denne periode var rigtig mange personer involveret i foreningen. Det var ikke svært at finde nogen, der ville være med til at gøre ideen til virkelighed.
Når man har begrænsede økonomiske ressourcer og et mål om at være gældfri, når huset står færdigt, er det afgørende, at man laver
Skurvognsliv og nybyggerstemning I efteråret 2004 blev den 6,3 ha store jord projekteret, der blev lavet grusvej og byggemodnet til 16 huse samt et fælleshus. Alle, der havde købt en andel i foreningen, flyttede hen på deres jordlod og bosatte sig i en eller flere skurvogne, der skulle være deres hjem, mens husene blev bygget. Hele foreningen osede af lyst og energi til at gå i krig med drømmene, og der var ikke meget, der ikke kunne lade sig gøre. Heldigvis - for der var rigtig meget, der skulle gøres, og helst inden for en overskuelig tidshorisont.
Drivkraften i Fri og Fro er nok så meget, at børnene kan vokse op Under Himlen, som adressen lyder.
Det er helt sikkert sejt, at være nybygger, specielt hvis man har ambition om at bygge af økologisk forsvarlige materialer og har intention om at leve gældfrit.
det meste arbejde selv. Det gælder både på ens eget hus, men også alle de fælles ting, der skal laves, når man omdanner en græsmark til en landsby. Udover at bygge vores egne huse gik vi i gang med at lave fælleshus, pilefordampningsanlæg, legeplads, frugtlund, læhegn, fællesspisning osv. De første konstruktioner blev ligesom fælleshuset rejst i 2005, hvor pilefordampningsanlægget også blev etableret. De næste husbyggerier blev påbegyndt i 2006, og siden da har vi nu gennem flere år arbejdet mere eller mindre energisk med vores eget og det fælles. Selvom mange af os nok havde forestillet os, at huset skulle være helt færdigt, inden vi flyttede ind, så er det vist ikke sket for nogen endnu!
Er vi Fri og Fro? Vi må sande, at drømmen ikke er ens for os alle, og at der er mange forskellige tilgange til, hvordan drømmen kan og skal realiseres. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er hårdt at opbygge en forening, fællesfaciliteter og
egne beboelser på en og samme tid. Specielt de økonomiske rammer for vores forening har både før og efter etableringen af Fri og Fro været kilde til megen debat. Ikke kun ideen om gældfrihed, som i skrivende stund kun er en realitet for ca. ¼ af foreningens medlemmer, men også retningslinjer for salg har været til heftig debat. Visionen om gældfrihed var nemlig ikke blot tænkt som en mulighed for de nuværende beboere, men også noget som skulle komme de næste generationer til gavn. Derfor har vi regler for, hvor dyrt vi må sælge vores huse. Debatten om gældfrihed og retningslinjer for salg har i perioder overskygget alt det andet, vi så gerne vil igangsætte i foreningen. Gældfrihed eller ej - det er et faktum, at langt de fleste huse i vores forening vil blive taget i brug i år, at mange huse allerede har sat solfangere op, og at den første elbil har gjort sit indtog. Det har været lærerigt både fagligt og menneskeligt, og indimellem har jeg svært ved ikke at være lidt stolt over alt
det, vi har skabt. Der er bestemt plads til forbedringer - men ellers ville det da også være kedeligt!
En flok glade amatører November 2009 kunne vi så fejre foreningens 5 års fødselsdag. En tiltrængt fest, hvor vi bl.a. kunne fejre, at 6 af husene i foreningen er blevet taget i brug, at resten af husene nærmer sig ibrugtagning og at fælleshuset nu er færdigt udvendigt. Vi kunne også fejre, at vores spildevand giver næring til en masse pil, der gror så meget, at vi kan opvarme vores huse med den. Og endelig kan vi fejre, at en masse god halm og andre gode byggematerialer giver os husly og samtidig er CO2 opbevaring. I bund og grund helt fantastisk, at en flok glade amatører kan nå så langt på fem år med beskedne økonomiske midler – kun med troen på og viljen til at forme noget nyt. Det er bestemt værd at fejre.
Morten Hylleberg er beboer i Fri og Fro. morten.hylleberg@mail.dk
s
vedvarende energi & miljø 3/1 0
9
FOKUS
O M ST I LLI N G
Koblingen mellem individuel frihed og fællesskab samt mulighederne for at realisere sine drømme er større i et andelsfællesskab end i et villakvarter, mener Henrik Kjærsgaard.
Børnebørnene er vilde med at komme på besøg. Her er trygt og sikkert og altid voksne, som har et øje på børnene, når de går på opdagelse i pileskoven eller nusser med dyrene, siger Lena Dalgaard.
Plads til forskellighed s Af Børge Guldbrandt Andersen
10
sammensætningen af beboere uanset alder og handicap. Hovedparten er børnefamilier i alderen mellem 35 og 55 år, men der er også mange enlige og pensionister i bofællesskabet,” fortæller energikonsulent Pierre Lecuelle, som har været med siden samfundets start og bor i bogruppe 1.
Andelssamfundet i Hjortshøj startede som en studiekreds i 80’erne. I dag er andelssamfundet et af de største økosamfund i Danmark med 300 beboere, 110 boliger og byggeri med en spændvidde fra lerstampede vægge til hightech miljøstyring.
Fra miljøvenlige materialer
Andelssamfundet er skudt op i udkanten af landsbyen Hjortshøj 14 km nordøst for Århus. Husene er opført som tæt, lav bebyggelse i ét eller to planer på en sydvendt, kuperet bakkeskråning med udsigt til Århus Bugt og Mols Bjerge og med marker, krat og skov som nærmeste naboer. Samfundet er organiseret i 8 bogrupper, som hver har et fælleshus eller adgang til et fælleshus med mulighed for fælles spisning og fælles tøjvask. Bogrupperne er fordelt på både lejere, andelsejere og ejere – og i august bliver det første spadestik taget til en ny bogruppe for 16 voksne udviklingshæmmede. ”Vi ønsker en mangfoldighed i
Mangfoldigheden afspejler sig også i byggestilen i de otte boliggrupper, der repræsenterer mange forskellige bæredygtige byggemetoder. Går man en tur i andelssamfundet, er det tydeligt, at fokus gennem tiden har ændret sig fra miljøvenlige materialer til at bygge med henblik på at mindske CO2 udledning. I de første bogrupper er de bærende vægge af stampet ler opgravet på stedet, mens de nye bogrupper primært består af træhuse i lavenergiklasse 1 eller passivhuse. ”Da vi byggede vores hus var vores primære fokus på at bruge materialer, der kunne indgå i naturens kredsløb. Derfor så vi meget på produktionsforløbet, og endte med
vedvarende energi & miljø 3/1 0
at bruge materialer, som vi selv kunne bearbejde, så vi var helt sikre på, at det var bæredygtigt. Det betyder, at vores hus primært er bygget af ubearbejdet træ, ler og papir,” fortæller Pierre Lecuelle. I bogruppe 8 er bygningskonstruktør Peter Grønlund en af de nye, der i byggeprocessen har haft fokus på energiforbrug. Han flyt-
Nye, energirigtige huse skyder op i Andelssamfundet i Hjortshøj.
tede ind i maj 2009 sammen med sin kone og 3-årige søn i et 140 kvm stort hus, som han selv har tegnet og projekteret og fået opført af en entreprenør. Det er et af landets mest energivenlige huse, hvor opvarmningen af rummene kan holde sig nede på en årlig udgift på 600 kr.
Fotos: Børge Guldbrandt
Hvis en person får en god idé, så er der altid nogen der bakker op og sætter et projekt på skinner. Der er 30 forskellige projektgrupper i andelssamfundet, fortæller Peter Grønlund. Familiens hus er facadebeklædt med robinietræ og superisoleret.
”Gulvet er isoleret med 65 cm flamingo, i væggene er der indblæst 50 cm træfiber og på loftet 60 cm træfiber. Der er 3-lags energiruder overalt. En solfanger på taget leverer hovedparten af al varmt brugsvand og supplerer med varme i gulvene. Der er installeret et ventilationsanlæg til varmegenindvinding med en udnyttelsesgrad på 97%, og al luft i huset skiftes ud hver anden time med et meget lille elforbrug på 12 watt i timen. I loftet er der opsat specielle gipsplader med indbyggede vokskugler, som omformer passiv varme til aktiv varme i loftets materialer,” forklarer Peter Grønlund entusiastisk.
Livsbekræftende boform Socialpsykolog Lena Dalgaard flyttede midlertidigt ind i andelssamfundet i sommeren 2009 i en skurvogn. ”Jeg ledte egentlig efter et ”oldekolle”, men her er der stor aldersspredning og mange børnefamilier. Forleden døde en veninde i vores bogruppe, men samme dag som jeg kom hjem fra begravelsen, havde
min nabo født en dejlig, lille dreng. Det er meget livsbekræftende.” Lena Dalgaard har ikke et sekund fortrudt sin indflytning, selvom huset på 140 kvm er skiftet ud med en 20 kvm skurvogn. ”Fra min skurvogn har jeg udsyn til Mols, højt til himlen og et fællesskab, hvor jeg kan realisere aktiviteter med andre, uden at vi slider lårene af hinanden. Der er en meget fin fleksibilitet mellem privathed og fællesskab, og mange kategorier af mennesketyper: ressourcestærke og ressourcesvage, ildsjæle, udlændinge, handicappede og enkelte med psykiske lidelser. Fordelt på fag er der en spredning af akademikere, agronomer, biologer, håndværkere, pædagoger og mange, mange handymænd- og kvinder,” fortæller Lena Dalgaard.
Velkommen i min baghave Det er en del af andelssamfundets holdning at lukke vinduet op til naboerne i Hjortshøj med fællesaktiviteter såsom brug af værksteder og kulturelle arrangementer i fælleshusene. Særligt grøntsagtsordningen
Energikonsulent Pierre Lecuelle var en af de første, som opførte sit energihus med lerstampede vægge i andelssamfundet.
tiltrækker naboerne i Hjortshøj. For 20 timers markarbejde og 1200 kr. om året kan man hente alle de grøntsager, man lyster. Andelssamfundet har nemlig forpagtet 20 hektar jord, har sit eget landbrug med køer, geder, høns, bistader, korn til bageriet Aurion og en masse økologiske grøntsager. På samme måde er tanken med bogruppen for de udviklingshæmmede, at de skal blive en del af andelssamfundets hverdag, når de flytter ind i efteråret 2011. ”De nye beboere vil blive integreret i bofællesskabets liv, og de får deres dagligdag med arbejde i landbruget og beskæftigelse i nye værksteder, som skal opføres,” oplyser Henrik Kjærsgaard, uddannet økologisk landmand og pædagog. Initiativet til projektet kommer fra Andelssamfundet, men det etableres i samarbejde med Århus Kommune, der ser store fordele i Andelssamfundets plads til forskellighed.
Børge Guldbrandt Andersen er freelance journalist.
s
vedvarende energi & miljø 3/1 0
11
FOKUS
O M ST I LLI N G
Landsbyen som livsdrøm s Lene Adams Rasmussen ”Vi er en flok handlingsorienterede realister,” lyder det fra indbyggerne i Den Selvforsynende Landsby - et af Danmarks få økosamfund med grundlag i Permakulturen. For enden af Højgårdsvej i Vester Skerninge på Sydfyn ligger Den Selvforsynende Landsby. Asfalten er hørt op. Grusveje snor sig af sted, kantet af græs og buske. Store bunker af brædder, gamle paller og muslingeskaller ligger side om side med ikke helt færdigbyggede huse, og den manglende parcelhusordentlighed får mig til at miste overblikket. Ved det førstliggende træhus hopper fire børn på trampolin. En pige smiler og peger over mod en samling huse længere væk, da jeg spørger efter Sofie. ”Det er min mor. Vi bor derovre ved siden af det skrå træhus,” forklarer hun mellem hoppene.
12
vedvarende energi & miljø 3/1 0
Permakultur og skovhaver Sofie byder indenfor og på en kop kaffe. I svaleskabet henter hun en glasflaske med mælk fra landsbyens egne køer, og begynder at fortælle om livet i landsbyen: ”Den Selvforsynende Landsby bygger på Permakulturen, der er en bæredygtig livsstil, hvor man genopbygger naturressourcerne. Permakultur kan bruges på landbrug, havebrug, naturgenopretning, bygninger, byplanlægning, vandrensning og alternative økonomiske modeller og handler om at skabe mere rent vand og
luft, opsamle mere energi end der bruges, opbygge jordens frugtbarhed.” Sofie vil vise mig alt det, som Permakulturen står for: Højbedene; vådengen med fårene; pilerensningsanlægget til spildevandet; nøddetræerne, der både giver læ, nødder og løv at fodre dyrene med. På rundturen møder vi Johanne, der viser vej til landsbyens 500 m2 højbede. Bedene er på vej til at blive ”skovhaver” med træer, buske og dyrkede afgrøder - det dyrkningsmæssige ideal i Permakulturen. Johanne og hendes
Johanne og Håkon luger i det 500 m2 store areal til dyrkning af grøntsager. Derudover har landsbyen plantet nøddetræer og bærbuske og holder dyr som kaniner, geder, høns, køer og får.
Johanne plukker nye asparges fra højbedene, hun har dyrket gennem de sidste fem år.
Fotos: Lene Adams Rasmussen
Grisene, der er ungarske ”Uldgrise”, fodres med tidsler og andet ukrudt fra haverne.
mand Håkon, der netop kommer hjem fra arbejde, har lavet et system med 1,2 meter brede bede, som er lette at komme til, når der luges med håndkraft. ”I det almindelige, mekaniserede landbrug er det normalt at være afhængig af olie. Men idealet for Permakulturen er, at der ikke bruges anden energi end den, solen kan bidrage med,” forklarer Håkon. Han er godt klar over, at alle landbrug ikke kan lægges om til permakulturel dyrkning, men det vil være en løsning nogle steder, og for ham er begrebet ’energinedtrapning’ helt nødvendigt.
Ungarske uldgrise med flere formål Vi går tilbage ad den trampede sti gennem græsset. Her støder vi på Anette, der hanker op i en spand med opgravede tidsler og mælkebøtter. Hun tilbyder at vise mig grisene, som hun vil fodre inden aftensmaden. På et græsområde ved siden af fælleshuset går grisene, der viser sig at være ungarske uldgrise.
Sofie på vej gennem landsbyen med sønnen Oluf og legekammeraten Aksel i trillebør.
”Grisene har vi af flere årsager,” funderer Anette, mens vi betragter dem stikke snuderne i de stikkende tidsler, hvilket ikke ser ud til at genere synderligt. ”De spiser vores ukrudt, de graver jorden op for os, og så bruger vi kødet. At ting har flere formål er netop en af grundstenene i Permakulturen.” Jeg nikker og begynder at have en fornemmelse af at forstå ideerne i Permakulturen. At alting hænger sammen som i en rummelig, mangfoldig organisme, hvor alt har sin plads og sin funktion.
Landsbyen som livsdrøm og græsrodsprojekt Som de fleste i bofællesskabet er både Sofie og hendes mand, Tor, udearbejdende, Sofie med 30 ugentlige timer som jordemoder, dertil kommer de 8 timers arbejde i landsbyen, som hver beboer lægger om ugen. Med familiens fire børn i alderen 3-12 år ville den arbejdsmængde slet ikke kunne lade sig gøre uden fællesskabet i landsbyen, mener Sofie. Hjælpen ligger blandt andet i at hente hinandens børn fra
institutionen på skift. Når de større børn cykler hjem lige efter skole, er der desuden altid nogen hjemme, for i landsbyen bor der bl.a. fire førtidspensionister og en dagplejer. ”Det giver en ekstra tryghed,” påpeger Sofie. Mira Illeris, som startede Den Selvforsynende Landsby sammen med sin mand, Esben Schultz, ser trygheden som den ene af to hovedmotiver til, at folk flytter herud. Det er landsbyen som livsdrøm. Det at flytte på landet, have fællesspisning om aftenen og kunne tage børnene med hen for at fodre geder og høns. Det andet motiv handler om at være en del af et græsrodsprojekt: ”I fællesskab kan vi spare på energien, også selvom det giver udfordringer og ekstra arbejde”, fortæller Mira, og understreger pionerånden i Den Selvforsynende Landsby: ”Vi vil være med til at vise en anden vej, en vej med miljøvenlige huse og arbejde inden for cykelafstand.”
Lene Adams Rasmussen er kommunikationsrådgiver ved Energitjenesten Midt- og Østjylland s vedvarende energi & miljø 3/1 0
13
FOKUS
O M ST I LLI N G Kontakt andre grupper Lyt til de gamle i gårde
Knyt an til de lokale myndigheder
Udbasuner projektet
Genopliv gamle erfaringer Find den rigtige adresse for projektet
Skab opmærksomhed
Midlertidige styregrupper
Praktiske projekter Dan aktionsgrupper
Energinedtrapningsplan
Der plantes på alle offentlige arealer i Todmorden i det nordlige England. Alle byens folkeskoler er involveret. Det handler om produktion af lokale fødevarer.
Start fordomsfrit
Omstilling er indstilling s Af Lars Keller Omstillingsintiativer er lokale fokuspunkter, der netværker og sætter samarbejde i gang for at synliggøre lokale projekter, der arbejder hen imod et mere bæredygtigt samfund. Det første omstillingsinitiativ – på engelsk Transition initiative – startede for 5 år siden i Irland, og flere er med nettets hast fulgt efter, i første omgang hovedsageligt i bl.a. Irland, England, Holland, Australien, Canada og USA. Initiativerne er samlet på internettet hvor gode og dårlige erfaringer udveksles, events planlægges og netværket udvikles. Alt dette kan man kalde omstillingsbevægelsen (for links, se s. 15).
Hvor står vi? Omstillingsbevægelsen er født af erkendelsen af: ◗ at klimaændringer, den globale sociale uretfærdighed, samt særligt det at olieproduktionen har eller snart vil toppe kræver handling nu 14
vedvarende energi & miljø 3/1 0
◗ at det politiske etablissement samt markedet ikke skaber løsningerne, ◗ at det vi præsterer fra civilsamfundets side ikke er nok til at skabe de nødvendige løsninger i tide. Vi er mange, for hvem denne erkendelse ikke er ny, men alligevel fortsætter vi nogenlunde i samme retning, ikke sandt? Omstillingsbevægelsens væsentligste bidrag er, at den har foretaget en analyse af, hvorfor vi ikke ændrer retning, samt foreslået en metodik til at skabe denne ændring.
Tolkning Analysen viser 2 ting. For det første, at de konkrete løsningselementer vi alle går og arbejder med, altså vedvarende energi, bæredygtigt byggeri, økologisk landbrug osv, de er rigtige nok. Og for det andet, at vi også har brug for nytænkning på de indre linjer. At vi skal undersøge de psykologiske bevæggrunde til, at vi ikke handler, og benytte de værktøjer, der er udviklet til at hjælpe en med at ændre adfærd.
Hvad skal der gøres? Metoden, som omstilling benytter, består bl.a. i: ◗ at aktivere potentialet i fællesskabet, ◗ at styrke lokalsamfundet via fællesspisning, fælleshave, lektieordninger, delebiler osv osv ◗ at tage afsæt i en fælles vision, altså sammen formulere hvordan man lokalt drømmer sin fremtid, ◗ at lave en handlingsplan baglæns fra ”fremtiden” og til i dag, og så gå i gang i dag. Og de ting, man når frem til, der skal gøres lokalt, er bl.a. de ting, som OVE og LØB arbejder med.
Lars Keller er medlem af LØB.
s
Artiklen er skrevet med bidrag fra Mira Illeris og Esben Schultz, der bor i Den selvforsynende landsby på Sydfyn, hvor de udbyder kurser i permakultur og udgiver Tidsskrift om Permakultur, www.syltemae.dk, og Erik Lemcke, Master i Socialt Entreprenørskab.
Den centrale grundbog for de omstillingsparate.
De vigtigste bøger: The Transition Handbook Foråret 2008, 240 s, £13, Green Books. Essentiel læsning om hele konceptet.
Grundbog for Omstillingsinitiativer / The Transition Initiatives Primer August 2008, 51s, begge gratis online. Konkrete værktøjer til, hvordan man starter et Omstillings-initiativ. Find både dansk og engelsk version på: www.transitionnetwork.org Flere bøger: www.transitionnetwork.org/about/publications/books
Netværk: Transition Network Transition Network har hovedsæde i Totnes, England. Transition Networks formål er at inspirere, opmuntre, støtte, sætte i stand til at netværke samt at optræne. Se mere på www.transitionnetwork.org.
Iagttagelser af livet i dag som det kan komme til at se ud i morgen.
Transition Culture www.transitionculture.org giver en opdateret indsigt i, hvad der sker inden for Transition Network. Læs blandt andet introduktionen om Omstilling: ”Who we are and what we do” på transitionculture.org/essential-info/essential-reading Omstilling Danmark På transitiondenmark.ning.com er der adgang til info om aktiviteter, initiativer, personer, ressourcer og meget mere.
Inspirerende film: In transition – From oil dependence to local resilience 2009. Generel introduktion til omstilling. Kort version tilgængelig gratis online, udvidet version købes via Transition Network. www.transitionnetwork.org/about/publications/transition-movie The end of suburbia 2004, 78 min, købes via linket. Viser problemerne ved at fortsætte i
samme retning, som vi gør nu på en overbevisende måde. Link: www.endofsuburbia.com
Fællesskabets styrke – sådan overlevede Cuba oliekrisen 2006, 53 min, danske tekster, 100 kr. www.Cubavenner.dk Mere info: www.powerofcommunity.org Lige som de baltiske lande tidligt i 1990'erne oplevede en reel oliekrise, da Rusland lukkede for olie- og naturgashanerne, har Cuba også gjort konkrete erfaringer med at klare sig uden billig fossil energi. Et meget konkret bud på nogle af de løsninger der kan blive relevante for os. The gleaners and I 2000, 82 min, engelske tekster, af Agnès Varda. Om at vende overflodssamfundets affald til nytteting. Historien om det der kom før Dumpsterdiving. La belle verte 1996, 99 min, engelske tekster, af Coline Serreau. En livsbekræftende, rørende, utopisk film om vores verden set udefra af nogen der kunne være os. vedvarende energi & miljø 3/1 0
15
Passivhus
for fattigrøve s Af Anne-Mette Hald
Energioptimeret nybyg for få penge?
Et nyt byggekoncept er opstået på Bornholm ud fra en ide om at bygge energirigtige huse til små penge. Det første hus er på vej og TV2 Bornholm følger processen.
At prisen satte en stopper for at bygge energirigtigt ansporede Jakob Bang til at tænke i, hvordan man kunne skabe et typehus, der både var energirigtigt og til at betale. Han udviklede konceptet ”Passivhus for fattigrøve”, og Mikkels hus skal være prøveklud for det nye byggekoncept. I påsken 2010 blev der således skrevet en kontrakt på byggearbejdet, og gravemaskinerne er nu i fuld gang. Prisen for det nøglefærdige hus er på ca. 1,4 mio. kr.
Det kan hurtigt blive dyrt at bygge energirigtigt. Det mærkede Mikkel Høst fra Energitjenesten Bornholm, da han i slutningen af 2008 tog fat på planerne om at få bygget et lavenergihus til sig selv og sin familie. Han kontaktede Jakob Bang fra Svaneke Murer- og Tømrerforretning, og sammen gik de i gang med en projekteringsproces, der dog stoppede igen et halvt år senere. Projektet blev simpelthen for dyrt.
Så meget hus og energiløsninger får man for pengene Mikkels hus bliver ikke et certificeret passivhus, men et lavenergiklasse 1 hus. Huset bliver 140 m2 og
er bygget i 1½ plan – det holder bedre på varmen end et hus i 1 plan. I stueetagen rummer huset stue, køkken, badeværelse, gæste-toilet og to værelser, mens der er plads til to værelser ovenpå. Udover den oprindelige planløsning har Mikkel valgt at få bygget et vindfang for at begrænse, at den varme luft slipper ud af hoveddøren om vinteren. En detalje, der overses i mange lavenergiprojekter.
Tyske materialer Huset bliver opvarmet ved at kombinere varmegenvinding, jordvarme og solvarme til brugsvand. Desuden suppleres der med en brændeovn, der placeres centralt i stuen. Da huset bygges helt lufttæt, bliver der lavet et såkaldt balanceret aftræk, hvor brændeovnen får luft fra skorstenen, der har to rør indbygget. Uden brug af brændeovn opvarmes og ventileres huset med et elforbrug på 1500 kWh om året med fire personer i husstanden. Det giver en månedlig varmeregning på 250 kroner.
Processen følges på TV Hele byggearbejdet følges af TV-produktionsfirmaet Bomomedia, der laver indslag til TV2 Bornholm. Planen er, at seerne på den lokale TVstation løbende skal kunne følge med i projektet, og dermed får både byggekonceptet ”Passivhus for fattigrøve” og selve ideen om lavenergibyggeri maksimal profilering på Bornholm. VE&M vil følge byggeprojektet. Det er typisk dyrt at være pioner. Derfor er Mikkel Høsts bestræbelser særligt værdifulde.
16
vedvarende energi & miljø 3/1 0
Anne-Mette Hald er informationsmedarbejder i Energitjenesten.
s
TV2
PÅ HUSBESØG MED ENERGITJENESTEN
Udstyret med strikkepind, papirlap og lighter går Christian Oxenvad fra Energitjenesten i gang med at lede efter steder i huset, hvor der kan spares på el- og varmeudgifterne. I den seneste tid har sjællændere, og måske især de, hvis energiregning har givet anledning til panderynker, set med interesse på Christian Oxenvads spareråd – helt gratis og uden at skulle forlade sofaen. I syv omgange har Energitjenestens vejleder optrådt i forbrugerprogrammet ”Mere for pengene” på TV2 Øst. Oxenvad har i ”Mere for pengene” generøst strøget om sig med ideer til energibesparelser og vedvarende energi. Udsendelserne har handlet om alt fra varmepumper til solenergi, isolering og elforbrug.
Helikopterperspektiv
Foto: Christian Oxenvad
En helikopter måtte tages i brug, da TV2 Øst skulle lave udsendelsen om isolering. Med termografiudstyr overfløj Christian Oxenvad sammen med tv-holdet en mindre by
på Sjælland. Termografikameraet afslørede utætheder i husene. Efterfølgende landede helikopteren hos en familie, hvis hus havde behov for en energirenovering. Men hvorfor bruge tv-mediet til at formidle budskaber om energi? ”En folder kan fint levere fakta om energibesparelser, men tv-udsendelserne har den fordel, at de bringer energisparerådene ind i en levende fortælling,” fortæller Christian Oxenvad. Udsendelserne sætter energi ind i en overordnet ramme ved at se på, hvordan el og varme bliver til på de store kraftvarmeværker. Samtidig fokuseres på de mere nemme og lavpraktiske løsninger, som kan realiseres i hjemmet.
Olsenbanden Det lyder lidt a la Olsenbanden, når Christan Oxenvad kommer med en strikkepind, en papirlap og en lighter. Med et stik med strikkepinden afslører Oxenvad, om isoleringen har en forsvarlig tykkelse, mens papirlappen viser, om der skulle være utætheder, fx ved lågen til skunkrummet: Kan papiret let trækkes ud mellem lågen og karmen, har man
Arne Vinten Nielsen fra Østsjællands Miljøog Energiforening lagde hus til solenergiprogrammet. Arne har solceller i havestuens glastag.
Foto: Christian Oxenvad
s Af Claus Christensen
formodentlig et kuldeproblem, der skal løses. Lighteren viser, hvor mange lag glas dine ruder har. Du kan se, hvilken type ruder du har ved at se, hvor mange flammer, der reflekteres i ruden. Ud over at man kan se tv-klippene på Energitjenestens hjemmeside, er der også henvisninger til udsendelserne på blandt andet Klima- og Energiministeriets hjemmeside. ”På den måde er husbesøgene rent fagligt blevet blåstemplet – det er med til at gøre Energitjenesten til en troværdig samarbejdspartner på energiområdet,” slutter Christian Oxenvad.
Claus Christensen er informationsmedarbejder i Energitjenesten. s
Søren Jensen fra Kalundborg fortæller TV2 Øst om sin regnvandsopsamling, der giver familien et købt drikkevandsforbrug på kun 15 m3 årligt pr. person. Normalt bruger en dansker op til 45 m3.
17
Dagligdag i Vietnam Gennem fire år har OVE International arbejdet i Ha Nam i Vietnam for sammen med befolkningen at forbedre miljø og sundhed i området.
AFFALDSSORTERING
RENT VAND
s Af Jakob Jespersen
18
Et af de største problemer for de fattige i Vietnams hastigt industrialiserede områder, er at få adgang til rent vand. På billedet ses et af demonstrationsprojekterne i OVE’s projekt i Ha Nam 65 km. syd for Hanoi. Familien Nguyen har her etableret en ny brønd med sandfilter og vandtank, med 80% støtte fra projektet. Etableringen har kostet 2,4 mio. Vietnamesiske Dong = ca. 700 kroner.
Den hastige udvikling i Vietnam har givet nogle kæmpe affaldsproblemer. Hvor man i gamle dage, hvor alt affald var organisk, blot smed ud i floden eller begravede affald bag i haven, samler der sig nu plastic over alt i åerne, på markerne og i vejsiderne, som forurener og forstopper øko-systemet. Projektet i Ha Nam har derfor sat omfattende affaldssorteringskampagner i gang, hvor familierne lærer at sortere affald i organisk og uorganisk.
vedvarende energi & miljø 3/1 0
KOMPOST LÆGEPLANTER
På Liem Tuyen Primary School undervises børnene nu via projektet i at sortere og kompostere affald, her ved den lokale dam. Skolen har endvidere fået nye toiletter med septiktank og nyt regnvandsopsamlingssystem som led i projektets aktiviteter. Skolen har selv bidraget med 50% finansiering.
I Vietnam har man hospitaler i større byer, mens man i landsbyerne har Health Stations, typisk bemandet af en læge og nogle frivillige sygeplejersker ”Village health Volunteers”. På Liem Tuyen Health Station har projektet bidraget med plantning af lægeurter i den medicinske have. Herfra undervises lokalbefolkningen i planternes helende evner og der distribueres gratis naturmedicin.
vedvarende energi & miljø 3/1 0
19
Skal v s Af Jens Larsen ESCO står for Energy Service Company og består i at et eksternt firma gennemfører energibesparelser for en kunde. Det er et velkendt fænomen i udlandet og har i en årrække været undervejs i danske kommuner. Hvilke fordele og ulemper er der for kommunerne ved at indgå en ESCO aftale med et eksternt firma i forhold til selv at tage affære?
Om ESCO ESCO er når et privat firma tilbyder at gennemføre energibesparelser for en kommune og bliver betalt med de sparede midler fra energiregningerne de følgende år. De kommuner, der i Danmark arbejder med ESCO, er Middelfart, Kalundborg, Gribskov og Frederiksværk-Hundested kommuner. Med begrebet intern ESCO forstås, at kommunen selv optræder som ESCO i forhold til de enkelte institutioner.
20
vedvarende energi & miljø 3/1 0
Middelfart er foregangskommune inden for ESCO og har valgt Schneider Electric Buildings Denmark A/S som ESCO samarbejdspartner. Middelfart har investeret 44 mill. kr. i deres bygninger og har via Schneider fået garanteret en energibesparelse på 21%. Besparelsen er et gennemsnit og gælder både el, varme og vandforbruget i 95 af kommunens bygninger. Pengene er investeret i en bygningsmasse som ”trængte til en kærlig hånd” for at bruge kommunens egne ord. Den garanterede årlige besparelse er på 3,4 millioner kr., når energisparemålet omsættes til kroner og ører. Dermed har investeringerne en simpel tilbagebetalingstid på ca. 13 år. Kolding Kommune derimod har været foregangskommune med det man kalder interne ESCO aktiviteter. Det vil sige, at kommunen selv bistår de enkelte institutioner med energibesparende investeringer. Kolding har gennemført en række energibesparende tiltag over en ni
i ESCO eller ej? års periode – de har vedligeholdt bygninger, indført energistyring, vedvarende energi og gennemført specifikke energibesparende foranstaltninger. Kolding har med en investering på ca. 20,5 mill. kr. opnået en varmebesparelse på 24%, en elbesparelse på 16% samt en vandbesparelse på ikke mindre end 58%. Den årlige besparelse er opgjort til 6,3 mill. kr. Investeringerne har en simpel tilbagebetalingstid på 3,3 år.
Kan resultaterne sammenlignes? Kan resultatet af de to kommunale indsatser sammenlignes? Både ja og nej. I Kolding har man gennemført tiltagene over en længere periode, mens Middelfart har gjort det over to år. Forudsætningerne i de to kommuner var desuden i udgangspunktet forskellige. Middelfart Kommune har fået bedre kontrol og overblik over deres bygninger. De har fået bedre indeklima, og deres bygninger er generelt kommet i bedre stand. Projektet har skabt positiv opmærksomhed omkring klima- og energisagen, hvilket har givet øget engagement blandt kommunens medarbejdere. Middelfart har med ESCO-aftalen fået garanti for energibesparelser og har derudover fået gennemført energirenoveringer, udover hvad de selv har kapacitet til at stå for. Bygningsvedligeholdelse og energibesparelser er i en årrække ikke blevet prioriteret af de lokale politikere og forvaltningerne. Dette har ESCO-aftalen i Middel-
fart fået ændret på. Det er i høj grad garantien, som har skabt den politiske interesse for ESCO modellen. Men er en garanti for 20% energibesparelser tilstrækkelig, hvis vi kunne have opnået besparelse på op til 30-50% ? Flere undersøgelser har vist sådanne potentialer, dog med længere tilbagebetalingstider. Kolding har vist rettidig omhu og har dermed opnået store energibesparelser - oven i købet med en mindre relativ investering end Middelfart. Kolding har altså opnået ”mere miljø for pengene”. Filosofien har været ”hjemmegjort er velgjort”. Kolding har desuden i de enkelte projekter haft mere direkte indflydelse på de valgte produkter og tekniske løsninger.
Fremtidens løsninger Hvilke af de to kommuner står nu bedst med hensyn til fremtidige investeringer i energibesparelser og vedvarende energi? Middelfart har jo et klart hensyn til ESCO-ægteskabet med Schneider. Nye tiltag i de allerede gennemgåede bygninger vil i mange tilfælde kræve ændringer i aftalen med Schneider. Har Middelfart strikket ESCO-aftalen sammen, så man opnår optimale energibesparelser og mulighederne for fortsatte energibesparelser samtidig bevares i kommunen? Kolding Kommune er derimod uafhængigt af enkelt firmaer og kan vælge at satse på nye og mere ambitiøse energibesparende løsninger i fremtiden. - Og det gælder alle deres bygninger, også dem
de allerede har gennemgået. Kommunen har igangsat Energihandlingsplan II og forventer yderligere besparelser på 811,5%. Kolding er selvfølgelig også delvis bundet af de allerede valgte løsninger, men ved at opbygge deres egen organisation, har de bevaret deres råderum.
Intern eller ekstern ESCO? Hvilken form for ESCO, der er vejen frem, afhænger i høj grad af kommunens kontekst. For Middelfart var det, i den givne situation, den mest farbare vej frem, idet de ikke selv havde kapacitet til at gennemføre et så stort projekt uden en ekstern ESCO. Men om Middelfart har fået de optimale løsninger og produkter, eller om Schneider har favoriseret sine egne produkter, det er svært at svare på. Det vil kræve en offentliggørelse af alle detaljerne i projektet, hvilket så vidt vides ikke er sket endnu. Den foreløbige konklusion er, at ressourcesvage kommuner med manglende fokus på energibesparelsespotentialet kan have en fordel af ESCO løsninger. Det kan efterfølgende få en positiv effekt, der vil gøre energibesparelser til en vindersag, som det fx er sket i Middelfart. Omvendt tyder erfaringerne fra Kolding på, at mange kommuner kan komme længere ved at tage sagen i egen hånd. Og heldigvis er mange kommuner også allerede godt i gang.
Jens Larsen, Det Økologiske Råd
s
vedvarende energi & miljø 3/1 0
21
GULERØDDER PÅ s Af Line Krogh En skolehave i Portland Oregon har slået rødder i byen. Undervisning baseret på oplevelser med naturen, også den dyrkede natur, er med til at skabe grundlaget for en bæredygtig fremtid. En torsdag morgen på Abernathy folkeskole i Portland, Oregon, på USA's vestkyst er eleverne i 5. klasse på besøg i skolens have for at hente gulerødder til skolens kok, som tilbereder gulerodssuppe til middag. Børnene lærer, at guleroden oprindeligt kom fra Afghanistan, ligesom de får fortalt, at gulerødder indeholder vitamin A, som blandt andet er godt for musklerne, synet og immunsystemet, og endelig er der så tid til en tur i haven for at røre sig og trække de gulerødder, de selv har sået tidligere på året. Eleverne indretter deres klasses del af haven og nyder de tre uger, som de hvert år tilbringer i haven
I 2009 hjalp Portlands bæredygtighedsråd mere end 700 familier med at anlægge byhaver, tilbød undervisning i havebrug for voksne i tusindvis og fik anlagt en inspirationshave ved byens rådhus.
22
vedvarende energi & miljø 3/1 0
som en del af undervisningen. Naturfag, matematik, biologi, historie indgår naturligt.
Hvordan underviser man i en have? Abernathy skolehave er startet i 2000 af forældre og lærere, som kunne se potentialet i at lære børn og unge om gode spisevaner, biologi, økologisk dyrkning, og ikke mindst miljøet og menneskers indvirkning herpå, igennem arbejdet med jorden. En lokal organisation, Growing Gardens, hjalp Abernathy med råd og vejledning om, hvordan haven bedst kunne anlægges og bruges. Undervisningen blev en succes, og der blev løbende udviklet på projektet, tilføjet nye fag og prøvet nye metoder – kan man lære at tælle ved at fange sommerfugle? I takt med at flere skoler fattede interesse for projektet, og skolehaver begyndte at skyde op, tog Growing Gardens fat på at lave en guide baseret på de erfaringer, man gjorde sig med den første skolehave og fik
også etableret et program for lærere, som ønsker at uddanne sig i, hvordan man anlægger haver, og hvordan man bedst implementerer haven i undervisningen, Universitetet i Portland startede et program, som uddanner lærere med speciale i have-baseret undervisning. Studerende fra programmet hjælper med at udarbejde læreplaner for havebaseret undervisning, fungerer som undervisere på skolerne og har i samarbejde med sammenslutningen af offentlige skoler i Portland, byens råd, og lokale organisationer fået anlagt en forskningshave, på størrelse med et mindre landbrug, inde i byen. Haven danner basis for forskning i undervisning baseret på haver, for eksempel som metode til at lære om samarbejde og personligt ansvar, her afholdes også workshops i havebrug for lokale familier, ligesom flere lokale skoler anvender haven i deres undervisning, og endelig anvendes de dyrkede grøntsager i kantinen på en nabo-folkeskole.
S KO L E S K E M A E T Grønne fingre og maver Eleverne på Abernathy nyder at spise den mad, de selv har været med til at dyrke endda i en sådan grad, at skolen i 2005 ansøgte om at installere et skolekøkken, hvor al mad til kantinen fremstilles fra bunden og med lokale råvarer. Planen blev godkendt, tildelt offentlige midler og fungerer som studie i, hvordan mad indvirker på de studerendes koncentration og trivsel, en viden som danner basis for at lave ændringer på andre skoler. Studier foretaget af uvildige organisationer, for eksempel Ecotrust, viser, at eleverne på Abernathy spiser dobbelt så mange grøntsager og frugt som gennemsnittet, og at der næsten ikke bliver smidt noget væk, fordi børnene synes godt om de nye retter og spiser op, selv når der er noget uvant på menuen. Skolens rektor Tammy Barron forklarer, at børn er mere villige til at prøve ny mad, som de selv har været med til at dyrke. Skolen har et skolekøkken, hvor eleverne - udover at lave mad - får en øget forståelse for, hvordan det vi spiser påvirker os og verden omkring os, for eksempel hvor vigtigt det er at spise lokale produkter og grøntsager og frugter, som passer til årstiden. Skolemad baseret på lokale, sæsonbestemte og om muligt økologiske råvarer har vist sig ikke at være dyrere end mad fra almindelige skolekøkkener i USA, hvor menuen ofte står på burgere og pomfritter.
Forgreninger Mere end to tredjedele af skoler i Portland har i løbet af de sidste ti år anlagt haver som en del af skole-
gården, og undervisning i dyrkning af grøntsager, økologisk havebrug og økosystemer er de fleste steder en integreret del af skoledagen fra børnehaveklassen til det 12. skoleår. I mange tilfælde er haverne, ligesom det var tilfældet med Abernathy, startet af dedikerede forældre og lærere, men udviklingen er hjulpet på vej af støtte fra lokalområderne, organisationer, private firmaer og især det offentlige. Skoleledelsen melder om en øget interesse hos børnene for deres kvarter og lyst til at arbejde sammen med andre.
Bæredygtighed går i blodet I en undersøgelse fra 2007 fortalte forældre til børn, som var blevet undervist i skolehaverne, at deres børn var blevet mere bevidste om sunde vaner, miljøet og hvordan deres valg påvirker omverdenen. I 2009 hjalp Portlands bæredygtighedsråd mere end 700 familier med at anlægge urbane haver, tilbød undervisning i havebrug for voksne i tusindvis og fik anlagt en inspirationshave ved byens rådhus, hvor der samarbejdes på tværs af organisationer, kultur og alder om at dyrke grøntsager til gavn for byens lavindkomstfamilier. For nylig har de mange organisationer, offentlige kontorer og dedikerede sjæle fra projekterne sluttet sig sammen i en interesseorganisation, s Eat.Think.Grow. Læs mere om Portland og nogle af de lokale projekter her: www.portlandonline.com/bps/index.cfm?c=28534 www.gardenofwonders.org/history.asp www.growing-gardens.org
vedvarende energi & miljø 3/1 0
23
”Driften af atomkraftværker er (også) CO2-neutral,” står der i en annonce for Investeringsforeningen SYDINVEST. Gid det var så vel. Atomkraftværker er ikke CO2.-neutrale. Der bruges kul og olie i forbindelse med opbygningen, driften og siden nedbrydningen og deponering af affald. System
Levetid (år)
Energimæssig tibagebetalingstid (år)
Atomkraft (LWR) Solceller (UK) Solceller (Syd Europa) Vind
30 – 40 30 – 40 30 – 40 20
6-14 (malmlødighed 0,15%) 4 2 1
Kilde: Storm, Oxford Research Group 200
Den energimæssige tilbagebetalingstid ved produktion af energi fra forskellige værker. I en VVM-opgørelse er vindmøllers energimæssige tilbagebetalingstid sat til 2-6 måneder.
24
vedvarende energi & miljø 3/1 0
Boligejere ønsker grøn energi To ud af tre boligejere vil gerne helt eller delvist være selvforsynende med vedvarende energi. Blandt de yngre boligejere er det intet mindre end 80 procent, der ser grønne løsninger som det mest tiltrækkende. Det viser en dugfrisk analyse fra Dansk Byggeri, der er udarbejdet af Catinét-IFK, 6. maj 2010. ■
Hvem sagde: Vi skal gøre Danmark til en grøn vindernation. Ikke med forbud og påbud, der kvæler livsglæde og virkelyst. Men med en dynamisk grøn vækst. Løsningen kan ses nederst side 29.
Den årlige Earth Day den 25. april 2010 i Barcelona/Catalonien mod atomkraft. Earth Day er afholdt hvert år siden 1996. www.diadelaterra.org
vedvarende energi & miljø 3/1 0
27
KORTNYT
Energilejr 2010, 1.-7. august på Samsø
Tilmelding er senest 30/6 til boesen@ove.org. Læs mere om arrangementet på www.ove.org
Foto: Judith Szoleczky
OVE's energilejr bliver som nævnt i sidste nr. i år på Samsø, hvor man kan mødes, diskutere bæredygtige fremtider, prøve selv at lave små apparater, der udnytter den vedvarende energi, se vedvarende energi i praksis, og også holde ferie. Samsø Energiakademi stiller lokaler til rådighed og der bliver også muligheder for at se de mange anlæg, der gør Samsø til Danmarks mest berømte energiø.
■
Europæiske seminar for bæredygtig energi i Wales,
Foto: Bjarke Rambøll
5-8. oktober
Professor Hermansen Den 27. maj 2010 holdt Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi foretrædelsesforelæsning på Aalborg Universitet som adjungeret professor. Vi ønsker tillykke. ■
28
vedvarende energi & miljø 3/1 0
INFORSE-Europe og Centre for Alternative Technology(CAT) i Wales arrangerer et europæisk energiseminar i oktober, hvor organisationer fra hele Europa mødes for at diskutere energipolitik, høre om og opleve succeser med vedvarende energi, energibesparelser m.m. Første dag handler om scenarier m.m. for overgang til vedvarende energi. Seminaret foregår i CAT's nye lavenergi-træningscenter, som er del af CATs store udstillings- og demonstrationscenter, som man også ser på seminaret.
Flere informationer og tilmelding på www.inforse.org/europe ■
1 million varmepumper En opgørelse fra Teknologisk Institut viser, at varmepumper kan fortrænge oliefyr, gaskedler og elvarme i 700.000 parcelhuse, 80.000 rækkehuse og 220.000 sommerhuse. Bliver denne 1 million varmepumper installeret vil det reducere Danmarks varmeforbrug på 24 TWh til et elforbrug på 8 TWh, hvilket vil kunne dækkes af en fordobling af den aktuelle elproduktion fra vindmøller.
Hvem sagde: I Danmark skal vi udvikle grønne løsninger, som hele verden kan få glæde af. På den måde kan vi sætte gang i økonomien, skabe titusindvis af grønne job og dreje samfundet mod en grøn, bæredygtig vækst. Løsningen kan ses nederst side 29.
Kilde: Dansk Energi 26. april 2010. ■
Ekstraordinær OVE-generalforsamling Efter fusionen mellem OVE og SEK blev der sat gang i at finde et nyt navn. 100 navne kom på bordet, men kun få navne havde de rette kvaliteter. Blandt disse har ét navn fået stor opbakning fra både landsmødet, OVE s bestyrelse og medarbejderne i OVE og Energitjenesten. Navnet er: Vedvarende Energi. Bestyrelsen indstiller derfor, at medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling godkender navnet Vedvarende Energi som organisationens nye navn.
Seminar om vindmølleanparter Efter den ekstraordinære generalforsamling afholder OVE seminar om vindmølleanparter. På seminaret får du tips til, hvordan du starter et vindmøllelaug og indblik i støttemuligheder, opstilling og placering. Dagsorden 10.00: Åbning af generalforsamlingen 10.15: Valg af dirigent og referent.
10.20: Behandling af indkomne forslag, se nærmere på www.ove.org 12.00: Afslutning af generalforsamling 12 - 13.00: Frokost 13-16.00: Seminar om vindmølleanparter
Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K Tid: Lørdag den 21. august kl. 10-16 Tilmeldingsfrist: 14. august til boesen@ove.org - Pris: Kr. 100,-.
vedvarende energi & miljø 3/1 0
29
Løsning på ”Hvem sagde”: Fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen 2009.
Grundlæggeren og den første leder for Prøvestationen For Vindmøller på Risø, Helge Petersen, er død i en alder af 88 år. Med udgangspunkt i Polyteknisk Flyvegruppe blev HP involveret i Tvindmøllen i halvfjerdserne sammen med to Risø kolleger, Per Lundsager og Peter Steen Andersen. Disse tre kapaciteter var medvirkende til at sikre succesen. HP blev introduceret for vindkraften efter krigen, da han deltog i
Foto: Hanne Jersild
KORTNYT
Mindeord for Helge Petersen
fremstillingen af vindmøllevinger hos Kramme & Zeuthen, som primært fabrikerede små KZ fly. I mange år var han inspektør for Luftfartsdirektoratet for selvbyggerfly, hvor han kvalitetskontrollerede, så man undgik selvmordsmaskiner. Han var medlem af Polyteknisk Flyvegruppe og Veteranflyveklubben og tilbragte altid flere uger om sommeren på Kaldred Flyveplads sammen med familien. I 1978 etablerede HP Prøvestationen for mindre Vindmøller, en nyprioritering der ikke glædede alle på
Risø, hvor atomkraften dengang havde første prioritet. For os, dengang unge nyansatte ingeniører på Risø, var HP en mentor og inspirationskilde. Han så klart strategien for inddragelsen af den spæde industri og lagde den linje til åbenhed, som stadig præger Risøs vindenergiafdeling. I dag er vindenergi den største aktivitet på Risø. Hans måde at være på, ses af hans svar, da Per Lundsager en dag bekymret sagde, at det kunne være svært at tilfredsstille alle parter. HP svarede, at det havde han aldrig beskæftiget sig med. Han mestrede intuitivt kunsten at balancere mellem forskellige interesser. Den 21. marts havde hans børn, Inge og Lars arrangeret en sammenkomst til Helge Petersens minde for hans gamle Risø kolleger og venner fra flyveklubberne. Det blev et hyggeligt møde, hvor der blev fortalt mange anekdoter fra Helges liv og karriere.
Peter Rasmussen
■
Jette Skovbakke har været vores sekretær på Energitjenesten MidtØstjylland siden vi startede for 5 år siden. Hun døde pludselig den 9. april af et hjertestop kun 51 år ung – alt for ung til at slippe livet. Jette havde et meget positivt syn på livet omkring hende. Hun så det smukke i naturen, i musikken og i de aktivi-
30
vedvarende energi & miljø 3/1 0
teter, vi havde på kontoret og i foreningerne. Jette stod for mange af de praktiske gøremål på kontoret, og nu hvor vi ikke har hende mere, har vi rigtig fået syn for de ting, som bare blev gjort. Vi savner hendes stille væsen og søde smil.
■
Foto: Ragnhild Leinum Pedersen
Jakob Worm, Energitjenesten har skrevet følgende mindeord:
Store urokkelige institutioner s Af Mads Keller. Anmeldelse af Henrik Lunds doktordisputats "Choiche Awareness and Renewable Energy Systems." Professor Henrik Lund fik i marts 2009 publiceret sin doktordisputats, ”Choice Awareness and Renewable Energy Systems.” Det er der kommet en udmærket bog ud af. Dog med det forbehold, at der er tale om en doktordisputats, så det kræver en opmærksom læser for at kunne følge med hele vejen. Henrik Lund går på to ben i bogen. Det ene ben består af en energisystemmodel, ”EnergyPLAN System Analysis Model”, som forholdsvis teknisk gennemgås i et teoriafsnit. Metoden bruges i et af de empiriske afsnit blandt andet til at vise, at en 100 pct. overgang til vedvarende energi i Danmark er mulig.
I sin doktordisputats går professor Henrik Lund på to ben!
Den samfundsmæssige gevinst Det andet ben i bogen er Choice Awareness-teorien, og det er efter denne læsers opfattelse det mest interessante ben. Choice Awareness-teorien er baseret på den iagttagelse, at store organisationer er låst fast til de etablerede teknologier og systemer. De berørte organisationer vil derfor, bevidst og ubevidst, arbejde for at skabe den opfattelse blandt beslutningstagere og i befolkningen, at samfundet ikke har noget valg. Samfundet er nødt til at vælge de løsninger, som vil udbygge organi-
sationernes magt og indflydelse. Anden del af Choice Awarenessteorien følger så ret logisk, nemlig at der er andre valgmuligheder. Der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at reelle alternative muligheder bliver opfattet som mulige valg af samfundets borgere. Henrik Lund gen-
nemgår også i bogen en lang række historiske tilfælde, hvor den negative effekt af store organisationers evne til at styre dagsordenen er tydelig. s Henrik Lund: "Choiche Awareness and Renewable Energy Systems." Uniprint Aalborg University, marts 2009.
vedvarende energi & miljø 3/1 0
31
Jagten på
det røde hjem s Af Jens Christian Elle og Tanja Møller Jensen
Foto: Tanja Møller Jensen
Efter Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj–Husums intense jagt på det mest energiforbrugende hus i Brønshøj – Husum bydel er spændingen nu udløst og vinderen fundet. Huset, en lille bungalow fra 1929 på Borrebyvej 30, er på 75 m2, som har et forbrug af fjernvarme på hele 0,234 mWh pr m2. Ellen Bjarnø, ejer af huset, har modtaget en check på 25.000 kr. til energioptimering af huset. Dommerpanelet bestående af Morten Kjærgaard fra Energitjenesten og Michael Parbst fra ”Bygge-
Foto: Tanja Møller Jensen
Demonstrationsprojekt med papiruldsisolering.
Ellen Bjarnø bor fremover ikke i det røde hjem med i den energimæssigt uskyldshvide bungalow.
selskabet Maj” har gennemgået huset, og har på baggrund af en ”Blowerdoortest” anbefalet efterisolering med papiruld samt en række mindre tiltag. Men den helt store gevinst ligger i efterisolering af det uudnyttede loftrum med 300 mm isolering. Ifølge Energistyrelsen vil en sådan loftisolering kunne spare husejeren for 0,126mWh pr. m2 el-
ler med andre ord halvere vinderhusets fjernvarmeudgift. Huset på Borrebyvej er ikke enestående! Med den boligmasse vi har, er der et kæmpe potentiale for efterisolering, som både gavner den enkelte husholdnings økonomi og vil have en stor effekt på vores samlede varmeforbrug. Og så er efterisolering et nemt tiltag som hurtigt betaler sig hjem. Morten Hansen, ejer af firmaet Isoleringsfirmaet.dk i Hvidovre står for isoleringen med papiruld. Morten er autoriseret papiruldsisolatør og har mange års erfaring inden for feltet.
Om papiruld: Papiruld består af 85 vægt% dansk avispapir 9 vægt% aluminium hydroxid samt 6 vægt% boraks/borsyre. Papirulden pakkes i sække med 17,5 kg. i hver. Jens Christian Elle, tlf. 30 33 56 43 og Tanja Møller Jensen, tlf. 30 33 56 44.
Klimakampen s Af Cecilie Lynnerup Eriksen Anmeldelse af ”Kom ind i klimakampen – hvad du selv kan gøre” af Thomas Vinge. ”Vær den forandring, du ønsker at se i verden.” Ordene er den kendte indiske statsmand Mahatma Gandhis, og de tjener som indgangsbøn til bogen Kom ind i klimakampen – hvad du selv kan gøre. Citatet peger på den ene af bogens grundlæggende præmisser, nemlig at der fokuseres på, hvad det enkelte menneske selv kan gøre for miljøet. Den anden præmis er, at det ’at gøre noget for miljøet’ overvejende forstås som ’at reducere sit CO2-udslip’. Bogen er et 315 sider langt, nemt tilgængeligt og anvendeligt katalog over de små og store tiltag, vi hver især kan gøre i vores dagligdag for at reducere vores CO2-udslip – og spare penge imens. Alle tiltagene bliver bakket op af beregninger, statistik og anskueliggørende eksempler. Bogen gennemgår trin for trin den ’typiske’ danskers hverdag med el- og vandforbrug, tøjvask, mad, indkøb, transport, boligopvarmning, genbrug, affaldssortering m.m. Thomas Vinge giver i hvert afsnit mange konkrete bud på, hvordan man kan skåne miljøet. Det er dermed ikke en bog, man nødvendigvis skal læse i et hug fra a til z, men nærmere en opslags- og inspirationsbog, når man ønsker at tage et ryk på et bestemt område. Bogen er lækkert produceret, grafisk gennemtænkt og den har et væld af flotte farvestrålende billeder, som spiller perfekt sammen
med tekstens kontante og humoristiske tone. Der er gjort en stor indsats fra både forfatter og forlag for at sælge klima-budskabet på en positivt engagerende måde – et tema, der ellers har det med at få dommedagstrommerne til at lyde og pegefingrene løftede. Bogens to grundlæggende præmisser giver teksten en god klar profil, men samtidigt efterlader den et behov for en to’er, der lige så grundigt gennemgår, hvad der kan gøres for miljøet – i bredere forstand end blot CO2-reduktion – gennem bl.a. lovgivning, politik samt virksomheders og organisationers ’ageren’. Ligesom bogen har en indgangsbøn, har den en udgangsbøn – også et citat af en kendt politiker. Jeg overlader ordet til Arnold Schwarzenegger: ”den forpligtigelse, vi alle har, er action. Action, action, action!” Thomas Vinge. Kom ind i klimakampen – hvad du selv kan gøre. Forlaget Koustrup & co. 315 sider. Pris: 300 kr.
vedvarende energi & miljø 3/1 0
33
Lunken politisk modtagelse Skrotpræmier til gamle bygninger lyder spændende, men kan blive en dyr omgang for statskassen, frygter flere energiordførere. »Det er værd at overvej. Der kan være nogle steder, hvor man skulle overveje en skrotpræmie. I nogle tilfælde kan det være dyrere at energirenovere end at bygge nyt, men jeg vil tro, at man i de fleste tilfælde kan gøre det billigere ved at renovere,« siger SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard. »Men hvem vil ikke gerne have et tilskud? Det rejser en række problemer, for skal man så også give skrotningspræmie til folk, der har misligholdt sin bolig eller sit kompleks. Det synes jeg ikke umiddelbart,« påpeger hun. Socialdemokraterne tror også umiddelbart mere på renoveringer end nedrivning og nybygning. Kilde: Jyllands-Posten 26. April 2010. ■
34
vedvarende energi & miljø 3/1 0
NRGi Elsalg sikrer nye konkrete VE-projekter
Hos NRGi Elsalg A/S er der er handling bag ordene – derfor har vi allerede indgået aftale om etablering af solcelleanlæg hos: Scleroseforeningen Dronningens Ferieby i Grenaa og Julemærkefonden i Hobro. Ved at vælge Grøn Flexibel Pris eller Grøn Fast Pris, støtter du nye konkrete VE-projekter. For hver gang du bruger 1 kWh, investerer NRGi Elsalg minimum 1 øre i nye vedvarende energiprojekter, som i de seneste projekter samtidigt er forenet med et godt formål. Læs mere på www.nrgielsalg.dk
Skrotpræmier til energislugende boliger Indfør en skrotpræmie, der skal motivere til nedrivning af gammelt energislugende boligbyggeri til fordel for ekstremt energieffektivt nybyggeri. Sådan lyder et opsigtsvækkende forslag fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Der bruges nemlig alt for mange penge på at energirenovere umoderne og energislugende byggeri, der alligevel aldrig bliver lige så energieffektivt som nybyggeri, me■ ner FRI. Kilde: Jyllands-Posten 26. april. 2010
Energibesparelser er top-hit hos boligejere Energibesparelser står øverst på de danske husejeres ønskeliste, skriver Søndagsavisen. Ifølge en undersøgelse, gennemført på hjemmesiden: Klogem2, svarer næsten fire ud af ti husejere, at de er i gang med eller planlægger en energiforbedring af boligen. Dermed henviser energiforbedringer de traditionelle listetop'ere, nyt bad og nyt køkken, til ■ anden- og tredjepladsen. Kilde: Berlingske Tidende 25. april 2010
Fly-stop har gavnet klimaet
Der lå voldsomme interne magtkampe bag, da Danmarks klimatopforhandler Thomas Becker sidste efterår forlod sin stilling få måneder før det vigtige klimatopmøde i Bella Center. Og det var Klimaministeriets egne folk, der uden ministerens vidende kæmpede for at vælte top■ forhandleren.
Siden askeskyen fra vulkanen Eyjafjallajökull på Island lagde store dele af den europæiske luftfart død, er atmosfæren blevet sparet for over 130.000 ton CO2 fra fly – alene fra dansk luftfart. Det svarer til 13.000 danskeres årlige CO2-udslip, lyder vurderingen fra miljøorganisationen NOAH. CO2-reduktionen er omkring 10 gange højere, hvis man ser på hele den nordvesteuropæiske luftfart, viser tal fra Det Europæiske Mil■ jøagentur.
Kilde: Berlingske Tidende 24. april 2010.
Kilde: MetroXpress 21. april 2010
Klimaforhandler fjernet af sine egne
Sig’ ja til en mindre varmeregning
www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning
flKOLOGISK BYGGERI masseovne komposttoiletter ¿ko?huse produktion
konsulentbistand arkitektarbejde
IMPORT OG SALG AF TRÆ
Specialer:
Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, www.fornyetenergi.dk Æ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45Linolieprodukter, 22 Vinduer med linoliemaling, Trægulve. workshops
Kæmpe lager midt i DK til hurtig levering over hele landet. Industrivænget 1, 5874 Hesselager tlf. 62 25 18 28 Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000 w w w. s o l c e l l e c a r p o r t . d k
36
vedvarende energi & miljø 3/1 0
www.lundeborgtrae.dk
Omtanke før handling
www.papiruld.dk Tlf. 48 14 11 88 angiver nærmeste isolatør
G R AT I S T I L B U D
Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen
Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk
Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig! BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!
BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk
vedvarende energi & miljø 3/1 0
37
Amerikansk klimalov ofret for valgtaktik Der er blevet forhandlet intenst i seks måneder. Og slået på tromme for begivenheden i ugevis. Opbakning fra store olie- og elselskaber var angiveligt sikret på forhånd. Omsider skulle det længe ventede gennembrud for en amerikansk klima- og energipolitik komme. Og så alligevel ikke. I weekenden måtte den demokratiske senator John Kerry meddele, at det længe ventede senatsforslag til amerikansk klima- og energilovgivning - forhandlet på plads mellem Kerry, den republikanske senator Lindsey Graham og den uafhængige Joseph Lieberman - ikke som planlagt lægges frem nu. Årsagen er, at Senatet ikke kan overkomme både en kontroversiel klimalov og en ditto immigrationslov - foruden det verserende lovforslag om regulering af finanssektoren ■ før midtvejsvalget i november. Kilde: Information 26. april 2010
Vind og vedvarende energi i fjernvarmen stoppes af de såkaldte samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Danmarks Vindmølleforening og Dansk Fjernvarme har skrevet til klima- og energiminister Lykke Friis med krav om ændring af de regler og afgifter, der hæmmer at vedvarende energi som vind, sol og geotermi for alvor kommer ind i de danske hjem. De tekniske hindringer for en massiv udbygning af den vedvarende energi er den manglende værdisætning af regulerkraften på decentrale kraftvarmeværker og en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 6 procent. Det lyder både kedeligt og teknisk, men er ikke desto mindre en væsentlig årsag til, at der ikke udbygges mere med vedvarende energi. De enkelte fjernvarmeværker kan nemlig ikke i tilstrækkelig grad lave projekter, som har en samfundsøkonomisk positiv effekt. Kan de ikke det, er det ligegyldigt, at der både er tale om CO2-fri og privatøkonomisk fordelagtige projekter for forbrugerne. ■ Kilde Dansk Fjernvarme og Danmarks Vindmølleforening. 38
vedvarende energi & miljø 3/1 0
◗ Bæredygtige afløbsanlæg ◗ Pileanlæg ◗ Beplantede filteranlæg ◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver
2K kloak & konstruktion ApS
26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk
GØR EN FORSKEL
Djurs Solvarme Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk E-mail: per@djurssolvarme.dk
Hold varmen med papiruld fra
Produktion · Rådgivning · Salg
DET G RØN N E H US
ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk
Maling Isolering Trælegetøj
www.papiruld-danmark.dk Mail: info@papiruld-danmark.dk Tlf. 5460 9006 Vi søger forhandlere over hele Danmark
35 års erfaring
vedvarende energi & miljø 3/1 0
39
D IN
LOKALE
E NERGI T JENESTE
De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi. Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø
Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ
Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern
Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem
Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding
Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1.sal 5700 Svendborg
Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing
Afsender: Vedvarende Energi og Miljø Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C
www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777 - ET SAMARBEJDE MELLEM OVE OG SEK
Næste Tema: Atomkraft Status for atomkraften i Europa de nærmeste ti år. Så mangler vi bare at tage os af affaldet de næste 100.000 år.
BLIV MEDLEM OVE arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. ■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · boesen@ove.org ■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · lob@lob.dk