Nr.3/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø by VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi & Miljø juni · juli · 3/2011

FOKuS: StEmmEr Fra SyD 8-17 n 29 Kampen om nordpolen n 32 Bølgepumpen n 18 VE ind i fjernvarmen n 24 CO2-fri by midt i ørkenen

”Det er fisken på disken, som forbrugerne vælger (…) men andelen af miljøvenlig el er dog stigende.” Jørgen Holm Westergaard, Energi Danmark, side 4

INDHOLD

Dette nummer, der har fokus på ”Stemmer fra Syd,” er samlet af Bjarke Rambøll og Finn Tobiesen fra den internationale afdeling i VedvarendeEnergi.

10 Ha Nam, Vietnam

Alle steder i verden flytter folk ind til byerne med de problemer det medfører. Top-down organisering virker ikke, hvis man skal forbedre miljøforholdene i Vietnam, hvor der er en markant stigende interesse for affaldssortering.

24 IRENA

Den nye verdensorganisation for vedvarende energi, starter for alvor. Det gør den CO2-neutrale by Masdar også – midt i ørkenen.

26 Gammelt byhus renoveret til energiklasse 1

Den 1. februar flyttede familien Pedersen ind i Kirkestræde 47 i Nexø og beviste dermed, at det kan lade sig gøre effektivt at energirenovere et gammelt byhus.

12 Kibera, Kenya

3 Leder 4 Stigende interesse for at sælge grøn strøm, men få resultater Hvis Danmark, som regeringen lover, skal være fri af fossile brændsler i 2050, kræver det, at elselskaberne øger deres salg af vedvarende energi med ca. 2% hvert år i 40 år.

6 Hvordan får vi mere gang i det bæredygtige byggeri?

”Død over parcelhusene! Vi bruger alt for meget energi på at pendle mellem hjem og arbejde, fritidsaktiviteter og indkøbscentre,(…) Vi skal klumpe os lidt mere sammen fremover,” sagde arkitekten.

8 Bamako, Mali

SiDE 33

SiDE 26

SiDE 14

SiDE 6

Hønseavl og dyrkning af jatrophaplanter er blandt de alternative indtægtskilder, der skal erstatte hugst og salg af brænde i et projekt i Mali. ”Folk kan fordoble deres indtjening med få tiltag, hvor vi lærer dem at vaccinere fjerkræet og bygge bedre hønsehuse. Men i Biron er der kun bygget to hønsehuse, og der er ikke høns i nogle af dem.”

Erik Junge Madsen fra VedvarendeEnergis internationale afdeling arbejder sammen med Umande Trust i slumområderne i Nairobi. I praksis med at organisere folk om at bygge og drive biodomes.

29 Kampen om Nordpolen

Anmeldelse af Martin Breums bog ”Når isen forsvinder.” Om Nordpolen bliver isfri om sommeren i 2015 eller i 2030 er der ingen, der kan svare på i øjeblikket, men at sejlruten nord om Canada og Alaska – Nordvestpassagen – bliver en almindelig sejlrute i løbet af de næste årtier er der ingen, der tvivler på.

14 Maputo, Mozambique

Det drejer sig om fattigdomsbekæmpelse, siger Antonio Reina fra Livaningo, der sætter fokus på miljøforbedringer og borgerinddragelse i arbejdet i slumområderne i Mozambiques hovedstad.

30 Græs i stedet for grøn ørken

Peter Jørgensen, Planenergi går i rette med Kjeld Hansen (VE&M 2/2011) ”Der er behov for naturpleje i ådalene (…) som man høster og anvender i biogasproduktion.

16 Sofala, Mozambique

”Vores rolle er at skabe ringe i vandet,” siger Hamid Taybo, fra ADEL, der er VedvarendeEnergis samarbejdspartner i Mozambique.

32 Bølgepumpen

Et af de første bølgekraftværker er på vej fra forsøg til virkelighed i havet ud for Hanstholm.

18 VE ind i fjernvarmen

Brabrand Boligforening sætter alle sejl op for vedvarende energi i konkurrence med fjernvarmen. ”Hvis vi kan udvikle en renere varmeteknologi sammen med Brabrand Boligforening, så er vi interesseret i det,” oplyser Bent K. Olsen fra Aarhus AffaldVarme

33 Elbilernes år nul

20 KORTNYT

Vedvarende Energi & Miljø Forside: Den internationale afdeling i VedvarendeEnergi har siden 1994 haft projekter i Asien og Afrika. Det centrale i projekterne har været bekæmpelse af fattigdom og folkeligt ejerskab. Foto: Jakob Dall udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

redaktion: Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. redaktionen afsluttet: 26.maj 2011

næste nummer udkommer 5. august 2011

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 1. juli 2011

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Sidst på året kommer verdens første elbil med udskifteligt batteri på det danske marked, samtidig startes et landsdækkende net af ladestandere.

Oplag: 2.700 eksemplarer

layout: Søren Kirkemann

tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

LEDER KLIMAVALG For nogle uger siden kom det frem, at verdenshavene ville stige 1-1,6 meter inden for dette århundrede. For fire år siden var den tilsvarende spådom, at havene ville stige 38 cm. I begge tilfælde var kilden verdens førende klimaforskere. Det førte ifølge Infomedia til, at danske medier i ugens løb bragte i alt 35 artikler om emnet. I samme uge var der 320 artikler om efterløn! I den kommende valgkamp er der

intet, der tyder på at energi, miljø og for den sags skyld ulandspolitik vil blive emner i valgkampen. Med mindre vi tager disse emner op. VedvarendeEnergi har udarbejdet en række spørgsmål til brug ved valgmøderne. De kan rekvireres på www.ve.dk/klimavalg Her to eksempler: 1. Er det en god idé at omstille hele den danske el- og varmeforsyning, så den

er helt baseret på vedvarende energikilder i løbet af 20 år? Hvorfor? 2. Bør den globale opvarmning og Danmarks klima- og energipolitik være et af de fem vigtigste emner i debatten ved folketingsvalget? Hvorfor? God valgkamp. Godt valg.

Hans Pedersen

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Stigende interesse for at sælge s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN Der er langt til målet, hvis Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050, som regeringen lover. Det kræver, at elselskaberne øger deres salg af vedvarende energi med 1,7% hvert år i 40 år. I 2010 var elproduktionen fra vedvarende energi 32,8%, heraf 21,3% fra vind. En håndfuld af 27 elselskaber er på rette vej, resten halter efter og andre er endnu ikke kommet ud af de fossile starthuller. Danske elselskaber handler strøm fra et mix af mange kilder: olie, kul, gas, vind, vand, sol og biomasse. Forbrugerne kan ikke se, hvad der kommer ud af stikkontakten, men de fleste vil gerne være bæredygtige, grønne forbrugere. Kun et selskab sælger næsten 100% strøm fra vedvarende energikilder, og det er Natur-Energi via vindmøller samt norsk og svensk vandkraft. Energi Danmark er blandt den lille håndfuld selskaber, som er på rette vej. Salget af vedvarende energi er siden foråret 2009 steget fra 1,5% til 5%. ”Miljøvenlig el er stadig dyrere at producere end strøm fra fossile brændsler. Vi sælger konventionelt produceret el og el fra vindmøller i Danmark og vandkraft fra Norge, men vi har det ligesom fiskehandleren: Det er fisken på disken, som forbrugerne vælger. Det er markedet der

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

bestemmer. Vi sælger mest konventionel el, fordi den er billigere, men andelen af miljøvenlig el er dog stigende,” fortæller adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, Energi Danmark. Energi Danmark har siden foråret 2009 opført vindmøller svarende til 50 MW og sælger vindkraft til erhvervskunder med angivelse af den konkrete mølles gps-position og aktuelle produktion.

DONG stormer frem

Et rundspørge blandt 27 danske elselskaber viser, at der er interesse blandt forbrugere og virksomheder, hvor man i stigende grad efterspørger strøm produceret fra vedvarende energikilder. Men det er kun få selskaber som er slået igennem med grøn strøm. Øverst på listen, se oversigten, ligger Natur-Energi, som ikke batter så meget i det store regnskab. Det gør til gengæld energigiganten, statsejede Dong Energy, som siden foråret 2009 er strøget fra midten af feltet op på en 2. plads med et salg eller produktion af VE strøm på 30%, se Vedvarende Energi & Miljø 3/09. DONG har investeret massivt i havmølleparker, bl.a. Horns Rev 2 med 209 MW i november 2009. Inden 2020 vil DONG tredoble produktionskapaciteten af vedvarende energi. I 2013 forventes den første strøm sendt ind fra havmølleparken mellem Anholt og Grenaa. Når produktionsanlægget er fuldt udbygget, vil det have en kapacitet på 400 MW. Det svarer til det årlige elforbrug i

400.000 husstande eller 4% af den danske elproduktion. Dongs investeringer baserer sig ikke på et forventet salg af vedvarende energi til forbrugerne. Dongs vindmøllestrøm fordeles mellem alle elforbrugere og betales af os alle over strømprisen.

Flere grønne el-produkter

I bunden af listen er der seks elhandelsselskaber, som slet ikke udbyder grøn strøm. I foråret 2009 var der 15 selskaber. De køber med andre ord strøm på traditionel vis fra den fællesnordiske elbørs Nord Pool, og deres forbrugere støtter alle de producenter, der leverer strøm til elmixet. 21 selskaber tilbyder grøn strøm, og sælger den side om side med spottilbud om billig strøm fra elmixet. Grøn strøm er på ingen måde en slagvare, bortset fra elselskabet NaturEnergi, der sælger grøn strøm som eneste produkttype, og sjællandske SEASNVE som markedsfører sig i foråret 2011 i store avisreklamer med etablering af grønne energifonde, der vil investere i vedvarende energi.

Forskellige koncepter

Én ting er, at alle elhandelsselskaber skal øge deres andel af vedvarende energi med mindst1,8% om året, hvis målet om et 100% fossilfrit Danmark skal nås i 2050, således som både regeringen og Klimakommissionen foreskriver det. Men det kan gøres på forskellig vis. NaturEnergi og SEAS-NVE repræsenterer to vidt forskellige tilgange. Natur-Energi har ifølge sin fundats lovet sine kunder, at der hvert år den 31. december vil være investeret lige så mange penge, som der er kommet ind i løbet af året. Højst 10% kan tillades overført til næste år. På den ene side giver denne strategi sikkerhed for kunderne for, at pengene ikke samler støv, men på den

grøn strøm, men få resultater anden side kan Natur-Energi udelukke muligheden for at investere i projekter, der er så store, at det kræver flere års ophobning af kapital. Selskabet kan også være nødsaget til at investere i mindre fornuftige projekter, alene fordi man har lovet at anbringe de indkomne beløb år for år. SEAS-NVE har valgt en anden strategi. Selskabet tilbyder sine kunder et produkt, hvor man betaler 12 øre i overpris pr. kWh. Dette beløb lægges i en fond, og når fonden er blevet stor nok til et egnet projekt, bliver pengene investeret i vedvarende energi. Faren er, at der bliver tale om en syltekrukke. Fordelen er, at man kan samle kapital til store projekter. Begge selskaber brander sig på at sælge et fossilfrit produkt. Østkraft Forsyning på Bornholm har valgt en tilgang, som er en kombination mellem Natur-Energi og SEAS-NVE. Forbrugeren forpligter sig til at betale 10 øre mere pr. kWh (SEAS 12 øre), og så lover selskabet at investere i mindst ét solcelleanlæg i regnskabsåret 2011.

Målet

Lige som med mælk – økologisk eller ej kan man købe sit daglige forbrug af el hvor som helst. Hvis man ønsker el produceret fra vedvarende energikilder, kan man vælge at købe el ved det elhandelsselskab, man helst vil støtte fra skemaet her ved siden af. I det hele taget må forbrugerne vænne sig til at snakke om energien på samme måde, som de taler om vejret, hvor energien kommer fra, og hvor den er på vej hen. Man kan også støtte udviklingen hen imod en 100% forsyning fra de vedvarende energikilder ved at påvirke det lokale elhandelsselskab til at skifte fra at sælge sort el til at sælge grøn el. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST.

Danske elselskabers salg/produktion af VE Elhandelsselskab

Vedv. energi

Ny VE% VE initiativer salg/prosiden 2009 duktion Bemærkninger

Natur-Energi

Nej

99,5

Norsk og svensk vandkraft og vindmøller

DONG Energy

Horns Rev 2, 209 MW

SEAS-NVE

23,5

Vindmøller og biobrændsel

NOE-Energi

Nej

Norsk vandkraft

Energi Danmark

Vindmøller 50 MW 2009-11

Lokalenergi

Nej

4,2

NRGi Elsalg

Energi Nord

3,5

Midtjysk Elhandel

Nordjysk Elhandel

2,5

TRE-FOR

Nyfors Net

Nej

Helia Energisalg

Syd Energi

1,5

Scanenergi

Nej

1,5

Biogasanlæg

EnergiMidt

Solceller og jordvarme

Vattenfall

2 vindmøllerparker 39,1 MW, halmfyrede

Købt egen vindmølle 2,3 MW

Købt vindmøller

blokke Fynsværket og Amagerværket E.ON Danmark

Modstrøm

Nej

Switch.dk

Nej

Energi Fyn

Nej

Frederikshavn Forsyning

Nej

Østkraft Forsyning

Nej

SEF Net

Nej

Energi Viborg Elnet

Nej

ELRO Handel

Nej

Havvindmøllepark Rødsand 2, 207 MW

30 huse med solceller

Skemaet viser, hvilke selskaber der sælger/producerer vedvarende energi, (kolonne 2), om selskaberne har sat nye initiativer i gang inden for VE siden foråret 2009, (kolonne 3) og den procentvise andel af salg af VE, (kolonne 4).

listens ranking er opgjort efter procentandelen og ikke den faktiske produktion. listen omfatter kun realiserede VE elsalg og produktion. markeringen ”-” viser, at selskabet ikke kan oplyse procentandelen. andelen af elproduktion fra vedvarende energi var 32,8% heraf 21,3% fra vind i 2010.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Hvordan får vi mere gang i

DET BÆREDYGTIGE BY s AF SISSE VALNERT Kursus: Fokus på de miljøvenlige materialer og konstruktioner ved renovering af huse. ”Den skide dampspærre!” Det bramfrie udbrud kom inde fra murernes workshop. I tømrernes workshop diskuterede man også dampspærre-problematikken: ”En dampspærre er stort set umulig at tætne 100%, og derfor giver det ingen mening at bruge sådan en.” De forskellige fag-workshops fandt sted efter at bl.a. arkitekt m.m.a. Rie Øhlenschlæger, AplusB, havde leveret oplæg som start på kurset Energirenovering af parcelhuse med miljørigtige materialer og konstruktioner. ”Der er mange, der laver kurser i energirenovering, men dette kursus er, så vidt jeg ved, det første, der sætter fokus på materialernes miljøvenlighed,” fortalte en af arrangørerne, Britta Edelberg, Landsforeningen Økologisk Byggeri. Interessen var stor; over 70 professionelle håndværkere og projekterende deltog i kurset.

Foto: Sisse Valnert.

to af arrangørerne fra landsforeningen Økologisk Byggeri, Britta Edelberg (tv.) og lise reinholdt samt en af deltagerne.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Død over parcelhusene

”Vi skal prioritere indsatsen, når vi renoverer, sådan at vi først kigger på energiforbruget og dets miljøeffekt, dernæst ser vi på materialeforbrug med tilhørende miljøeffekt, forbrug af sundheds- og miljøbelastende materialer som fx fuger, og endelig skal vi fokusere på beskyttelse og styrkelse af naturressourcerne – også i byerne,” fastslog Rie Øhlenschlæger, som i øvrigt synes, at parcelhuskvarterer er noget af det værste. ”Død over parcelhusene! Vi bruger alt for meget energi på at pendle mellem hjem og arbejde, fritidsaktiviteter og indkøbscentre, og det kræver en del energi at opvarme det enkelte hus. Nej, vi skal tænke i tætte og levende byer. Vi skal klumpe os lidt mere sammen fremover,” sagde arkitekten.

Bly i vandet

En række producenter af miljøvenlige byggematerialer fortalte om deres produkter. Her kunne man blandt andet høre om et ventilationsvindue, der sikrer en naturlig ventilation i huset. Smart – især

i disse tider, hvor så mange døjer med dårligt indeklima. En blyfri vandhane blev også præsenteret – til overraskelse for mange af kursets deltagere, for er alle vandhaner i Danmark da ikke blyfri? Messing, som de fleste vandhaner er lavet af, er en legering, der hovedsageligt består af zink og kobber. Begge metaller er uskadelige for os. Men udover zink og kobber indeholder messinglegeringen også bly. Og ifølge lovgivningen er der ingen øvre grænser for, hvor meget bly, der procentuelt må bruges, når der produceres messingvandhaner. Ved den efterfølgende frokost foretrak kursusdeltagerne at drikke juice eller øl. Vandet i kanderne på bordene blev stort set ikke rørt.

God signalværdi

Tilbage til murernes workshop, hvor det – som nævnt – blev slået fast med syvtommersøm, at en dampspærre ødelægger mere, end den gavner. Den fugt, der opstår i huset, skal kunne slippe ud, og derfor skal byggematerialerne være diffusionsåbne. Workshoppen beskæftigede sig også med lersten og traditionelle brændte mursten. For at fremstille en almindelig mursten kræves der energi, så hvorfor ikke bruge lersten, der hvor det giver mening? På workshoppen for de projekterende blev der talt om, at det giver god signalværdi, hvis offentlige institutioner som fx skoler energirenoveres med miljøvenlige materialer. Det ville også være en god idé at binde renoveringen op til en energimærkningsordning, og endelig kom man ind på, at banker og kreditforeninger må have en interesse i miljørigtige energiinvesteringer. Arkitekt Rie

GGERI? Øhlenschlæger havde tidligere på dagen fortalt, at i Østrig og Schweitz opnår boligejere bedre lånemuligheder, hvis de vælger økologiske materialer. Et godt statsligt incitament.

Samarbejde og synlighed

Efter de faglige workshops startede en ny række workshops, nu med grupper af håndværkere fra samme lokalområde. I gruppen fra Midtjylland var der enighed om, at det kan være svært for kunden at vurdere de forskellige materialers miljøvenlighed. Der mangler et sted, hvor kunderne kan få en uvildig og uafhængig rådgivning om de forskellige byggematerialer og konstruktioner, for alt for mange byggesagkyndige tænker i konventionelle løsninger. Forslaget om at udgive en lille bog, der fx beskriver, hvorfor et vindue i kernetræ holder meget længere end andre trævinduer, faldt i god jord. Også et øget miljøsamarbejde med de byggesagkyndige blev betegnet som en mulighed for at få mere gang i det bæredygtige byggeri.

Kurset foregik i Paradishytten i nærheden af Virklund. Kursisterne lyttede intenst til formiddagens oplægsholdere. Også i pauserne blev der snakket om miljøvenlige materialer.

Men hvis kunderne skal begynde at efterspørge de miljøvenlige materialer, skal det økologiske byggeri synliggøres. Som en af deltagerne sagde: ”Det er tude-tosset, at vi ikke hejser flaget.” Hvordan? Det ligger stadig hen i det uvisse. Men husk altid at fortælle de gode historier. Kurset var arrangeret af Landsforeningen Økologisk Byggeri i samarbejde med Energitjenesten og Net for Byg. SISSE VALNERT ER FREELANCE-

JOURNALIST, SISSE@VALNERT.DK

Fotos: Sisse Valnert

Tude-tosset

termografør og energirådgiver Hans Dollerup holdt oplæg om CO2-aftryk, og var senere tovholder for workshoppen med de projekterende.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Fokus STEMMER FRA SYD HVORDAN SER VEDVARENDEENERGI´S INTERNATIONALE INDSATS

Fotos: Finn Tobiesen

Den fattige befolkning i mali bruger brænde til den daglige madlavning. Stadig mere af den sparsomme skov bliver brugt til brænde. Hvordan løses dilemmaet?

BAMAKO, MALI s AF KRESTEN KJæR SØRENSEN Hønseavl og dyrkning af jatrophaplanter er blandt de alternative indtægtskilder, der skal erstatte hugst og salg af brænde i et projekt i Mali. VedvarendeEnergis projekt i Mali handler om at standse ukontrolleret skovhugst i et område syd for hovedstaden Bamako. De lokale landsbyboere fælder skoven for at skaffe hurtige penge til dagen og vejen. Træet kløves og stables på faste opsamlings-steder, hvor de bliver solgt videre til opkøbere fra hovedstaden, der i deres udtjente Ford Tpickups kører i fast rutefart mellem land og by. Problemet er kraftigt stigende, for Bamako er Afrikas hurtigst voksende storby og de fattige tilflyttere fra landet bruger alle træ som brændsel til deres madlavning; selv trækul er for dyrt.

Ny indkomst

Og hvad kan man så gøre ved det? Vi kan jo ikke standse tilstrømningen til byerne.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

VedvarendeEnergi har sammen med en lokal energi og miljøorganisation, MFC – Nyetta, sat et projekt i søen, der skal demonstrere, hvordan man kan løse en del af problemet. Projektet går i al sin enkelthed ud på at skabe alternative indkomstmuligheder, der kan erstatte brændesalg. For landsbyboerne kan godt se, at de er ved at rydde skoven, men – specielt kvinderne – er så pressede i deres dagligdag, at de ikke ser andre muligheder for at få mad på bordet. Samtidig er der ikke faste grænser mellem landsbyerne, så én landsby har svært ved at lave aftaler om at skåne skoven, for så kommer de blot fra nabolandsbyen og fælder deres træ. Derfor har projektet ligeså stor vægt på at organisere landsbyerne på måder, hvor bæredygtig skovforvaltning går hånd i hånd med indkomstskabelse; internt med deltagelse af forskellige grupper i landsbyen og eksternt med organisering af grupper, hvor mange landsbyer deltager. Projektet har kørt siden 2007 og kører indtil 2014. Projektkoordinator Mamadou Ba-gayoko fra MFC – Nyetta giver

her sin version af, hvordan det går med projektet.

- Hvad ser du som barrierer for gennemførelsen af projektet?

”Der er utroligt meget, der afhænger af de kontaktpersoner, vi har i landsbyerne. Vi har ikke mulighed for at være der hele tiden, så der er nogle ansvarspersoner, der står for aktiviteterne. Hvis vi har en god person, der har forstået, hvad det går ud på, arbejder godt og er god til at forklare det til de andre, så kan vi komme rigtig langt. Omvendt kan selv meget enkle aktiviteter løbe ud i sandet, hvis ejerskabet ikke er til stede.” - Kan du give et konkrete eksempel?

”Ja det bedste eksempel er nok landsbyen Biron, som vi besøgte sidste år, da I var her. Vi har haft god erfaring med projekter i Biron tidligere, men lige med det her projekt har vi haft problemer. En af de mest populære aktiviteter i de andre landsbyer er hønseavl. Folk kan fordoble deres indtjening med få tiltag , hvor vi lærer dem at vaccinere fjerkræet

UD SET FRA AFRIKA OG ASIEN?

og bygge bedre hønsehuse. Men lige i Biron er der kun bygget to hønsehuse; det vi byggede under demonstrationskurset og et andet, der kun står halvt færdigt. Der er ikke høns i nogen af dem. I andre landsbyer er der bygget op mod 50 hønsehuse, og folk kommer fra landsbyer uden for projektet for at lære, hvordan man gør. Det er meget underligt, at de ikke gør mere i Biron, synes vi. Vi har også oprettet planteskoler i flere landsbyer, som drives af kvindegrupper. Det fungerer godt på nær i Biron, hvor kvinderne ikke kan få solgt stiklingerne. Selv ikke dem som de kan hente gratis, fordi vi betaler dem fra projektets side. Vi har også bygget et kornlager, så landsbyen har nogle reserver indtil næste høst, men i Biron er, de eneste som spiser, termitterne, der gnasker sig igennem bygningstømmeret. Landsbyen bruger simpelthen ikke bygningen.”

- Hvordan kan man overvinde de problemer? ”Dialog er den eneste vej frem. Vi må snakke med dem i landsbyen og høre hvad problemet er. Lige præcis i Biron fælder de

faktisk ikke så meget skov, så det er ikke noget stort problem, det handler mere om at få forklaret tingene bedre. Vi har blandt andet fundet ud af, at nogle i landsbyen mente, at planteskolen lå et sted, der var hjemsøgt af onde ånder. Den slags rygter kan landsbyens ældste fx mane i jorden, hvis vi har en god dialog med dem.” - Hvilke muligheder giver projektet for at overvinde barrierer?

”Projektets strategi er den helt rigtige. Hvis en kvinde går ud for at fælde træ og samle brænde, så er det fordi hun mangler noget andet, hun kan beskæftige sig med og tjene penge på. Det er ikke noget, man bare lige gør. Hun skal ofte gå langt, og det er hårdt arbejde, og hun skal hele tiden passe på slanger. Det vi gør nu med at organisere folk i foreninger på tværs af landsbyer, tror jeg meget på. Vi er lige nu ved at hjælpe dem med at skrive vedtægter, så de kan blive godkendt af myndighederne. Med den godkendelse kan de have bankkonti og få støtte fra andre projekter.” - Hvad betyder partnerskabet med VedvarendeEnergi for jer i MFC - Nyetta?

”Dette partnerskab giver stor mulighed for, at vi kan diskutere tingene på en helt ny måde. Specielt jeres kobling af at vi ikke bare skal løse problemet for de fattige, men at vi skal bruge vores projekter til at få kommuner og myndigheder i tale. Sådan er der ikke mange organisationer, der tænker her i Mali.”

- Hvilke ønsker har I til udviklingen af partnerskabet med VedvarendeEnergi?

”I har en stor ekspertise inden for byudvikling, og der er ikke rigtig nogen, der har taget fat på de problemer, vi har i Bamako. Det er vi meget interesserede i at gå ind i med jeres hjælp. I de områder hvor vi har vores projekt sammen, har vi fået penge fra et andet projekt til at lave små decentrale elværker baseret på jatrophaolie, som landsbyerne selv kan producere. Hvis vi kunne forsætte vores projekt i området, er der mange muligheder for synergi med vores andre aktiviteter.” KRESTEN KJæR SØRENSEN ER LANDE-

KOORDINATOR FOR VEDVARENDEENERGIS PROJEKT I MALI

◆

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Fokus STEMMER FRA SYD

Fødevarer, byggematerialer og andre ressourcer bringes ind til byerne. affaldshåndtering er en stigende nødvendighed.

HA NAM, VIETNAM s AF CLAUS CHRISTENSEN Alle steder i verden flytter folk ind til byerne med de problemer det medfører. Top-down organisering virker ikke, hvis man skal forbedre miljøforholdene i Vietnam, hvor der er en markant stigende interesse for affaldssortering. I løbet af vores samtale får hun flere gange et beslutsomt drag om munden, lederen af den lokale ngo, Ngo Thi Lan Phuong. Og især når hun slår fast, at top-down princippet ikke dur som model for udviklingsarbejdet i Vietnam. I løbet af vores samtale vender hun igen og igen tilbage til præmissen for at løse miljøproblemerne i Ha Nam, en provins ca. 60 km syd for Hanoi: ”Succesen i vores projekter skyldes de gode kræfter på græsrodsniveau; mennesker, som bliver aktive og ansvarsfulde, fordi de bliver hørt. Også i fremtiden bliver involveringen af de lokale det bærende princip,” fortæller hun.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Andre vil kopiere succesen

Phuong blev leder af den vietnamesiske ngo (I Ha Nam), S-CODE, i 2006, da den daværende leder forlod kontoret for at studere i udlandet, og hun var den mest oplagte kandidat til at overtage lederposten. Mens vi langsomt kører gennem Hanois svimlende trafik med retning mod Ha Nam gestikulerer den energiske projektleder ivrigt, når hun forklarer, hvordan projekterne under S-CODE er genstand for stor interesse i Vietnam. ”Flere og flere kontakter os for at høre om vores projekter, og mange vil gerne lære af os, fordi de har hørt om succesen i vores arbejde – og derfor er det også vores håb, at andre vil kopiere vores ideer.”

Træge myndigheder

I Ha Nam kæmper de lokale myndigheder for at løse de forskellige miljøproblemer som rent drikkevand, kloakering, affaldssortering, spildevandsrensning, og forbedret sanitet. Men det er ingen hemmelighed, at det kræver en langsigtet indsats at få vietnamesiske

myndigheder til at adoptere ”bottomup-modellen” – altså en model, hvor befolkningen selv sætter ord på deres problemer og er med til at finde løsninger, der kan forbedre deres levevilkår. Typisk er myndighederne på det lokale niveau nemmere at få i tale end myndighederne på provins eller national niveau, og ofte har de lokale myndigheder i forvejen en direkte kontakt til borgerne, der gør det muligt at få initiativer igennem.

Den lokale forankring

Phuong nævner også myndighederne som en hæmsko for fremskridt. En gang oplevede Phuong, at en embedsmand – med sit på det tørre – spurgte hende om, hvad han ville få ud af forbedrede leveforhold for de fattige. Hun svarede, at han blandt andet ville få flere sunde og raske børn, hvortil han replicerede, at hans egne børnebørn skam var raske nok… Men omvendt oplever Phuong også, at det på kommuneniveau er nemmere at overbevise myndighederne om be-

tydningen af den folkelige deltagelse og den lokale forankring, mens det straks bliver sværere jo højere, man kommer op i systemet.

Affald er et voksende problem

Et voksende problem i Vietnam er affald og affaldssortering. Med industrialiseringen følger også en stigende mængde uorganisk affald. Et besøg i provinsen i april synliggjorde især plasticemballage som et problem. Men i Ha Nam er man i fuld gang med at skabe affaldsløsninger: Affaldssortering på de lokale lossepladser er allerede etableret flere steder i samarbejde med distrikt og kommune. Selvom der er et stykke vej til at få tilstande som i Danmark med affaldssortering, er man på vej i Vietnam. Det skyldes også en øget fokus på miljøet: ”Vi har oplevet, at myndighedernes fokus i længere tid har været på Vietnams økonomiske vækst, men de senere år er miljøet kommet godt med. Miljøministeriet er begyndt at få fodfæste,” slår Phuong fast.

Rent drikkevand til skolebørn

Efter besøg på flere genbrugsstationer gik turen i projektbilen til en skole i Ha Nam provinsen. Her var problemet drikkevandet. Skolen havde tidligere ikke kunne tilbyde skolebørnene rent drikkevand, men det har VedvarendeEnergi og S-CODE fundet en løsning på. Med kulfilterteknik bliver regnvand renset, og på den måde kan de tørstende børn nu vide sig sikre på, at drikkevandet er rent. ”Vi oplever, at sygefraværet blandt børnene har været faldende, efter vi er begyndt at rense vandet,” fortæller Phuong, ”og det er både elever, lærere og forældre af indlysende grunde glade for.”

Urbanisering giver problemer

Ha Nam-provinsen huser ca. 850.000 indbyggere. Området har gennem de senere år oplevet konsekvenserne af stigende urbanisering: Fra intensivt landbrug tidligere til en kombination af industri, småindustri og ekstensivt landbrug. Det betyder helt nye problemstillinger, som kræver en mangesidig ind-

sats. Blandt andet handler det om at opbygge befolkningens evner til gå i dialog med myndighederne. Derfor holder S-CODE også kurser for befolkningen, der skal styrke deres forhandlingsevner, så befolkningen kan få de lokale myndigheder i tale. Der er udført en række lokalprojekter, der håndterer kompostering, drikkevandsløsninger, sanitet og affaldssortering, og der er planlagt etablering af en lokal genbrugsstation samt indsats over for renere produktion og spildevandsrensning En ildsjæl er nok det mest træffende udtryk, hvis man vil sætte et ord på hende som arbejdsperson. CLAUS CHRISTENSEN ER INFORMATIONS-

MEDARBEJDER I ENERGITJENESTEN

◆

VedvarendeEnergi har haft projekter i Vietnam siden 2000. Projekterne handler om at give de fattigste indbyggere i byområder og på landet mulighed for at forbedre deres egne vilkår. I øjeblikket har vi 2 aktive projekter i Vietnam, nemlig i byerne Ha Nam og Hanoi

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Fokus STEMMER FRA SYD

Foto: Erik Junge Madsen

når mere end en million mennesker lever på et areal svarende til nørrebro i København, er der behov for indsats udefra til at forbedre forholdene.

KIBERA, KENYA s AF ERIK JUNGE MADSEN Hvis ikke samarbejdet fungerer med den lokale samarbejdspartner, kan man glemme alt om at ville opnå succes med et ulandsprojekt. Her et interview med Josiah Omotto leder af Umande Trust, som VedvarendeEnergi samarbejder med i Kenya. Umande blev startet i 2004, som en protest mod den sædvanlige tilgang ngo’erne har til udviklingsarbejde, hvor traditionelle tilgange ofte bliver genbrugt. Man ønskede at eksperimentere og dermed bidrage til udvikling af nye strategier og metoder. Det var også vigtigt, at den nye organisation lærte fra sig og derved styrkede lokalsamfundene til selv at kunne omdanne deres områder. Umande arbejder hovedsagligt i Kibera/Nairobi, men har også afdelinger i andre byer i Kenya, bl.a. i Kisumu, hvor VedvarendeEnergi (VE) også arbejder.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

- Omotto, vil du fortælle om Umande Trust og partnerskabet med VE? ”Selv om vi kun lige har underskrevet kontrakten for det nye partnerskab, så kender vi jo godt VE fra tidligere. Bl.a. har VE hjulpet os med at færdiggøre bio-domen i Kisumu, og da VE spurgte os om vi var interesseret i at indgå et partnerskab, var det ikke svært for os at sige ja. Jeg mener begge organisationer har den samme tilgang til de bymæssige miljøproblemer. Vi er nok mere praktikere, hvor VE er mere teoretiske i deres tilgang. Men netop derfor ser vi frem til samarbejdet med VE. VE kan gøre os bedre til advocacy arbejde (træning i at fremføre en sag fx som lobbyist, red.) og styrke vores position som en ”energi-ngo.” VE kan også hjælpe os med at blive bedre til monitorering af vores arbejde. Vi har 5-6 andre partnere end VE, og vi vil gerne samle vore erfaringer op, så vi kan være mere målrettede fremover. På den anden side kan vi styrke VE

i det praktiske arbejde, da vi allerede har opnået en del erfaring i konstruktion af Bio-domes. Indtil nu har vi bygget ca. 35 af dem rundt om i Nairobi’s slumområder og en enkelt i Kisumu. Vi vil gerne blive bedre til arbejdet med den interne organisering af dem og den daglige drift. I vores arbejde med løsninger for slumbeboerne ønsker vi at fremme innovationer, som placerer bio-sanitet og andre relaterede grundlæggende ydelser som centrale faktorer for en bæredygtig byudvikling.

- Er der andre fordele ved at arbejde sammen med en ngo fra nord, som er stærk på vedvarende energi”?

”Ja, som jeg nævnte, har vi meget travlt med at bygge. Vi har ikke været så gode til at få samlet op på vore erfaringer med bio-domes. Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er alle bio-domes, der fungerer optimalt med hensyn til udvinding af biogas, det kan vi jo se. Man kan godt sige, at vi nu skal i gang med 2. generations bio-domes her i Kenya, når det gælder udvinding

Foto: Erik Junge Madsen

af gas fra toiletter. På det område ser vi frem til at samarbejde med VE. I har jo et stort netværk, som forhåbentlig kan forbedre de tekniske løsninger og gøre bio-domes mere effektive.

- Biodomes skal ikke fungere udelukkende som toiletter. Til forskel fra Umande har VE valgt at bygge dem i forbindelse med udvalgte skoler i Kibera, og vi kalder dem Learning Centres. Skolerne skal også bruge dem til undervisning. Den øverste etage bliver indrettet som undervisningslokale og skal bruges af eleverne og de beboergrupper, der bliver etableret til at tage sig af de mange miljøproblemer, der findes i nærområdet omkring bio-domes. Hvordan ser du på den strategi? ”For Umande er det en lidt anderledes tilgang. Man kan sige en udvidet tilgang. Målet er dog det samme, når vi snakker om at forbedre de sanitære forhold! Når vi arbejder sammen med beboergrupper i forbindelse med biodomes har det udelukkende været for at forbedre de sanitære forhold for

dem. Men vi kan se, at VE går skridtet videre og danner brugergrupper, som beskriver de miljømæssige problemer, og beboerne kan bruge de mulige løsninger i lokale miljø planer og i forhandlingerne med myndighederne. Vi har ikke haft ressourcerne, hverken økonomisk eller fagligt til at udarbejde sådanne planer.” - Hvor er de største udfordringer for Umande i jeres fremtidige partnerskab med VE?

”Tænk på, at et område som Kibera med omkring en million mennesker ikke eksisterer officielt på myndighedernes kort. Vi kan finde os selv på google, hvis vi vil se, hvordan infrastrukturen og husene er placeret. Lige nu arbejder vi sammen med et andet projekt der ’mapper’ Kibera ved hjælp af GPSteknologi”. 55% af Nairobis 4 millioner indbyggere bor i 164 slumbebyggelser, og de optager kun 5% af kommunens samlede areal. At så mange bor under ringe forhold skyldes, at regeringen ikke har formået at bygge boliger for

fattige. Officielt siger myndighederne, at slummen er midlertidige bebyggelser, og de derfor ikke vil investere i dem og bygge den nødvendige infrastruktur. Myndighederne glemmer bare, at de fleste beboere nu har boet der i mange år. Kibera er faktisk 100 år gammel. Beboere, ngo’er og cbo’er (Community Based Organisations, red.) har nu i mange år forgæves forsøgt at råbe myndighederne op. I vores samarbejde med VE ser jeg advocacy og dannelse af netværk, samt inddragelse af skolerne som en anden måde at arbejde med miljøproblemerne på. Tænk på at ca. 50% af beboerne i Kibera er under 15 år, derfor skal vi have fat i den unge generation, hvis der skal ske forbedringer. De er ofte mere fordomsfri i deres tilgang til problemerne og har en anden måde at udtrykke sig på. Ved at klæde dem på til dialog kan det være, der er løsninger på vej for beboerne i Kibera.” ERIK JUNGE MADSEN ER ER LANDEKOOR-

DINATOR FOR VEDVARENDEENERGIS

PROJEKTER I KENyA

◆

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Fokus STEMMER FRA SYD

Fotos: Jakob Dall

Dette latrin benyttes af syv familier. rui taner motambia har sammen med andre unge frivillige været med til at bygge 20 latriner. De frivillige aktivister, der typisk mødes nogle timer om lørdagen, er mellem 18 og 28 år.

MAPUTO, MOZAMBIQUE s AF BJARKE RAMBØLL Det drejer sig om fattigdomsbekæmpelse, siger Antonio Reina fra Livaningo, der samtidig sætter fokus på miljøforbedringer og borgerinddragelse i arbejdet i fattige områder i Mozambiques hovedstad. Efter at have forladt lufthavnen i Maputo er det første man møder et stort uplanlagt boligområde med 250.000 indbyggere. Det er der VedvarendenEnergi i samarbejde med den lokale ngo Livaningo gennem de sidste fire år har arbejdet for at forbedre miljøforholdene og levevilkårene for de fattige i Mozambique. Det er en stor udfordring, og det er også en af grundene til, at Livaningo er en af de eneste ngo’ er i området. På trods af at Livaningo har eksisteret som organisation i mere en 10 år, og samtidig er en af de mest erfarne miljø-ngo’er i Mozambique, er det konstant en udfordring både at forstå og arbejde med

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

de komplekse problemstillinger , der er i arbejdet med beboerinddragelse og miljøforbedringer i slumområder. Livaningo har tidligere primært haft fokus på politisk arbejde og informationskampagner og er først i samarbejdet med VedvarendeEnergi gået ind i konkrete projekter. Antonio Reina, der gennem en årrække har ledet Livaningo, svarer her på en række spørgsmål. - Hvad ser du som mulige barrierer for gennemførelsen af projekterne?

”Vandledningerne til drikkevand løber nede i spildevandskanalerne, der er det eneste sted, hvor der er passage mellem de tæt placerede boliger. Vi har selvfølgelig et stort kendskab til det område, vi arbejder i, men det er bestemt en udfordring at lære at arbejde mere procesorienteret, end vi tidligere har gjort. Ofte er vi for ambitiøse i de mål, vi sætter os i forhold til den tid, vi har. Men vi lærer jo konstant, og her er det jo netop, at vi læner os op af VedvarendeEnergis erfaring og ekspertise. Eksternt har vi også mange udfordringer. Både tidligere,

men bestemt også nu, er der en masse skrækeksempler på projekter, der vil hjælpe de fattige, men som desværre har forværret situationen. Fokus har været på produktet og ikke på processen. Man har eksempelvis leveret 100 latriner til et boligområde. Det har blandt lokalbefolkningen skabt en forventning til at latriner bare er gratis, og hvad så når det går i stykker – hvem skal betale for det? Ved at give 100 latriner får myndighederne en masse opmærksomhed og samtidig viser de handlekraft. Men det er helt forkert! De udfordringer, vi står over for i Mozambique, kan ikke løses med gavebistand. Vi taler om millioner, der ikke har adgang til ordentligt toiletforhold, og vi taler samtid om et land, som er blandt de fattigste i verden. Desværre er der det store problem, at hverken de fattige eller myndighederne har de penge, der skal til for at opfylde deres ønsker. Der skal derfor arbejdes meget mere med at kapacitetsopbygge lokalbefolk-

Der er en vandpost for hver 200 familier i dette slumområde i maputo, men fem er i uorden og kun tre virker. Overalt ser man kvinder, der bærer rundt på gule plastikdunke. Og kun kvinder vandhentning er kvindearbejde. Vandforsyningen er privatejet. Det halvoffentlige selskab aqua de mozambique leverer vandet frem til bebyggelsen. Derfra sælger en privat organisation vandet i området. De fleste har ikke vand i husene. De der ikke har vand køber vandet af dem, der har vand. Det er ulovligt, men det er den eneste måde, de kan få vand på.

ningen til selv at løse problemer. Samtidig skal de lægge pres på politikerne, således at de bruger deres penge på den rigtige måde.” - Hvad kan man gøre for at overkomme de udfordringer?

”Møderne med de lokale beboere foregår ofte i weekenderne, hvor beboerne samles om en stor gryde med bønner, sweat potatoes og squash. Det handler mere end noget andet om at mobilisere lokalbefolkningen, for at de kan kræve deres miljømæssige ret om anstændige boligvilkår. Vi begyndte vores samarbejde i 2007 og valgte at arbejde med aktiviteter i et relativt stort område af Maputo. De næste par år vil vi arbejde på et mindre antal aktiviteter og i et mindre geografisk område. Det er vigtigt at få udarbejdet gode eksempler på lokalt niveau, som derefter kan bringes op på et højere. Derudover skal vi styrke vores evne til at fuldende projekter, være mere kreative, organiserede, professionelle og serviceorienteret. Som et led i

dette skal vores kommunikationsstrategi udvides og forfines. Som en tredje ting skal vi blive bedre til at lægge pres på myndighederne for at yde forbedringer til de fattige. Det er bl.a. min rolle som direktør at tage de møder og diskussioner, der er nødvendige.” - Hvilken rolle spiller VedvarendeEnergi i den proces, og hvordan vil du gerne have at partnerskabet udvikler sig?

”Det er grundlæggende en misforståelse, at det handler om at bygge latriner. Det gør det ikke. Der er næsten ingen penge til sådan noget. Målet er at give befolkningen en stemme. Det har samarbejdet med VedvarendeEnergi lært os. Livaningo er i en konstant læringsproces. VedvarendeEnergi har en central rolle i denne kapacitetsudvikling. Fokus er netop nu på at gøre de ansatte bedre i stand til at løse de opgaver, vi står over for i fremtiden. Vi ser også partnerskabet som en

mulighed for at knytte vor lokale viden og netværk til et større globalt netværk. Vi står også over for store globale udfordringer, og her er det vigtig, at der sker en stor vidensdeling, og at der samtidig foretages en koordineret indsat på globale spørgsmål. Fremover vil vores samarbejde med VedvarendeEnergi indgå som en del at det store program , som meget tyder på, at VedvarendeEnergi indgår med Danida her inden for de næste par måneder. Det ser vi frem til, da det vil være med til at sætte fokus på vores partnerskab og samtidig give mulighed for en mere sammenhængende indsat, som kan være med til både at konsolidere Livaningo, men bestemt også de aktiviteter vi laver. For i sidste ende går det ud på at forbedre forholdene for de fattige. BJARKE RAMBØLL ER LANDEKOORDINA-

TOR FOR VEDVARENDEENERGIS PROJEKTER I MOzAMBIqUE

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Fokus STEMMER FRA SYD

Hamid taybo er leder af aDEl, som er den lokale mozambikiske organisation, som VedvarendeEnergi har arbejdet sammen med i ti år.

SOFALA, MOZAMBIQUE s AF BJARKE RAMBØLL Bæredygtig energi og lokal økonomisk udvikling er i fokus for ADEL, som er den anden lokale organisation, VedvarendeEnergi arbejder sammen med i Mozambique. ”Det vigtigste er at skabe ringe i vandet og sørge for, at projekterne ikke falder fra hinanden, når vi ikke er der til at støtte længere.” Sådan konkluderer Hamid Taybo, der er leder ADEL, som trækul transporteres over enorme afstande. Først med cykel, derpå med lastbiler. trækul til hovedstaden maputo har nogle gange været 1.200 km undervejs.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

VedvarendeEnergi gennem ti år har arbejdet sammen med. ”Et at vores samarbejdsområde med VedvarendeEnergi er udviklingen af forbedrede komfurer, som kan være med til at reducere energiforbruget med over 30%,” siger Hamid med et af de nye lerkomfurer i hånden og fortsætter: ”Det har været vigtigt for os at udvikle et koncept, der var levedygtigt og ikke bare faldt fra hinanden, når vi ikke er der længere. Vores rolle er at skabe ringe i vandet.” ADEL har fokuseret på at støtte lo-

kale produktionsgrupper, der måske kan få øje på en indkomst gennem projektet. Det har været en stor udfordring på en og samme tid at skulle lave et billigt produkt, der samtidig opfylder de behov og ønsker, den fattige forbruger har. Der er i Mozambique voksende fokus på at løse energiproblemerne for de fattige. Under 15% af befolkningen har adgang til strøm. ”I vores provins, Sofala, er det langt under 10%,” pointerer Hamid. Men på trods af at myndighederne stadigvæk har en forkærlighed for store

Fotos: Jakob Dall

Der er etableret et solidt samarbejde mellem VedvarendeEnergi og aDEl i mozambique.

prestige projekter, oplever ADEL stor interesse fra internationale donorer og potentielle partnere for at ville samarbejde. Det skyldes primært, at ADEL er en af de eneste organisationer, der arbejder med energi på lokalt niveau og samtidig kobler dette med lokal udvikling. ”Det betyder et stort pres på os som organisation. Vi prøver til stadighed at fastholde kvalificeret personale og bevare vores fokus.” Et lokal ejerskab er nødvendigt for at opnå en succesfuld udvikling. Hamid forklarer ”Vores kontor er placeret i den største by i provinsen, Beira, hvorfra det kan tage en dag at nå ud til nogle af vores målområder. Derfor har strategien været at udvælge områder, hvor vi kunne opbygge lokale centre og derigennem styrke den lokale befolkning. Vi har fokuseret på områder, hvor der er størst behov og flest mennesker. I alt vil vi vælge 8 områder at arbejde intensivt i. I de områder vil vi sammentænke alle de aktiviteter, vi har i organisationen. Ud over energi, arbejder vi også med fødevaresikkerhed og generel demokra-

tisk styrkelse af lokale civilsamfundsorganisationer. Ved at sammenkæde aktiviteterne bliver vi mere effektive, og det tætte kendskab og tillid vi får vagt i lokalbefolkningen er noget, der gør det langt lettere at få etableret et ejerskab til vores aktiviteter.” Samarbejdet mellem VedvarendeEnergi og ADEL har stået på siden 2003. ADEL har udviklet sig betydeligt i denne periode, og samarbejdet har været med til at konsolidere ADEL. Hamid forklarer: ”Først og fremmest opfatter vi VedvarendeEnergi som vores tætte partner, med hvem vi kan diskutere de udfordringer, vi konstant står over for. Det er både tekniske, organisatoriske og økonomiske udfordringer. Mozambique er et af verdens fattigste lande, hvor der ikke er mange muligheder for at få adgang til en bedre tilværelse. Der er derfor et behov for al den støtte vi kan få. Ikke støtte i form af at andre skal løse problemet. Nej, støtte til selv at løse problemer og her er det vigtigt med den type samarbejder som vi har med Ved-

varendeEnergi. I ser det hele udefra og har samtidig en erfaring fra andre lande, som er utrolig vigtig for os at lære fra. VedvarendeEnergi kan i den forbindelse inspirere til fx genplantning af træer til senere produktion af trækul, således at trækul til den daglige madlavning i byerne fremover ikke skal komme endnu fjernere fra. Jeg er også rigtig glad for, at vi det seneste par år er blevet trukket tættere sammen med de andre partnere VedvarendeEnergi har rundt om i Afrika. Det har givet os mulighed for en stor vidensudveksling, og det har været rart direkte at kunne diskutere og opleve, at andre organisationer arbejder med de samme problemstillinger som os. ADEL har som organisation udviklet sig meget. Inden vi begyndte samarbejdet med VedvarendeEnergi, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at vi kunne være kommet til, hvor vi er i dag. BJARKE RAMBØLL ER LANDEKOORDINA-

TOR FOR VEDVARENDEENERGIS PROJEKTER I MOzAMBIqUE

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

VE ind i fjernvarmen Brabrand Boligforening sætter alle sejl op for vedvarende energi i konkurrence med fjernvarmen. Boligforeningen vil renovere Skovgårdsparkens 256 lejligheder for 160 mio. kr. med bl.a. jordvarme og solceller. Planen er på sigt at lukke for fjernvarmen.

derne er bygget i 1960erne, og når renoveringen er overstået ventes energiforbruget reduceret med 80%. Boligforeningen vil montere 1070 kvadratmeter solceller på taget, som skal supplere elforsyningen til lejlighederne, og varmen vil blive hevet op fra jorden via boring af lodrette brønde ned i 200 meters dybde. Jordvarmeanlægget bliver sandsynligvis Danmarks største og dybeste.

I løbet af de næste to år gennemgår Skovgårdsparken i Brabrand Danmarks største renovering med jordvarme, solceller på taget samt isolering af ni boligblokke og udvidelse af altaner. Lejlighe-

n Det er et langt mere markant og fremsynet projekt end nogen anden renovering af boligforeninger i Danmark. med renoveringen får vi bragt de gamle boligblokke langt

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

Foto: Søren Høg

Fra 2013 udfases kul fra Strudstrupværket, og al fjernvarme i Århusområdet vil være produceret på biomasse - halm, flis og affaldsforbrænding.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

forud for de mål, som både Folketinget og aarhus Kommune stiller til energirigtigt byggeri, siger direktør for Brabrand Boligforening, torben Overgaard.

Konkurrencen om renere te

I Danmark er der 410 fjernvarmeværker, og det er kommunalbestyrelsen i hver kommune, som kan bestemme, om der skal være en tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Som boligejer har man pligt til at betale en afgift til den kollektive forsyning i kommuner med tilslutningspligt, men boligejeren har ikke pligt til at anvende fjernvarme eller naturgas som opvarmning.

Foto: Børge Guldbrandt Andersen

En af ni boligblokke i Skovgårdsparken i Gellerup-planen i Brabrand. Efter planen vil energiforbruget om to år være nedsat med 80% i 256 boliger, som blev opført i 1960-erne.

I Aarhus Kommune er der tilslutningspligt, men Brabrand Boligforening og alle andre boligejere i Danmark kan slippe for tilslutningsafgift i henhold til Bekendtgørelsen om Fjernvarme fra januar 2008, når alternativet er opvarmning af en renere teknologi, som fx jordvarme, solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr. Funktionsleder for energibesparel-

ser og energieffektiviseringer i AffaldVarme Aarhus i Aarhus Kommune, Bent K. Olsen, er ked af at miste fjernvarmekunderne i Skovgårdsparken, men han ser ingen hindringer for et godt samarbejde om jordvarme. n Det er et meget spændende projekt, som vi kan lære af. Vi ønsker glade og tilfredse kunder, og hvis vi kan udvikle en renere varmeteknologi sammen med Brabrand Bo-

ligforening, så er vi interesseret i det. måske kan vi på sigt aftage jordvarme fra Skovgårdsparken og føre varmen ind i fjernvarmesystemet, oplyser Bent K. Olsen. Det bliver entreprenørfirmaet MT Højgaard, som skal udføre den ambitiøse energirenovering i Skovgårdsparken, som ventes afsluttet med udgangen af 2013. s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

KORTNYT

Oplad din stemme – oplad din mobil

Dr. Sang Woo Kim leder et forskningsteam, der omsætter lyd til elektricitet – nøjagtig som når højtalere omdanner elektriske signaler til lyd. Kim forestiller

sig at teknologien ikke blot kan udnyttes i telefoner med tillige i iPods og Tablets. http://inhabitat.com/cell-phone-battery-can-be-charged-by-yelling-at-it/ n

Erhvervsklatring

Et nyt firma, Danclimb, har succes med klatrende håndværkere, der arbejder på vindmøller og høje bygninger. Blandt kunderne er DONG, Vestas, FORCE, Bella Sky Comwell Hotel, DR Byen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Herlev Hospital, Arp-Hansen Gruppen og Saxo Bank. n

RUC bygger selvforsynende landsby sammen med skoleelever

I maj måned havde Roskilde Universitet besøg af 500 skoleelever for at undervise dem konkret i energi og klima. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring stod for arrangementet. n

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Jeg prøver at opføre mig korrekt og miljørigtigt, men hvis noget er til gavn for mig selv, fortæller jeg mig selv, at jeg har fortjent det. Det samme gælder den norske miljømoral: Vi pumper olie op af Nordsøen, så hurtigt vi kan. Vi skynder os sådan, fordi vi har behov for at sikre den socialdemokratiske pensionsplan, inden der bliver opfundet flere alternative energikilder, og de bliver økonomisk realistiske alternativer. Fra Fredrik Raddum´s udstilling på AROS i Aarhus. Udstillingen har åbent til 27. juli. n

Rustikke spanske genbrugsglas

Produktionen af glas er yderst energikrævende. For at spare energi har John Lewis produceret en serie rustikke glas af omsmeltet glas indsamlet i spanske byer. Det omsmeltede glas får et spændende grønligt skær. n www.johnlewis.com

Mænd er fra slagteren, kvinder fra grønthandleren mænd belaster miljøet mere end kvinder, ikke mindst på grund af deres madvaner. Det var en af konklusionerne på den nordiske bæredygtighedskonference ”løsninger” i Åbo 1. februar. nordisk ministerråd er international fortaler for at inddrage kønsaspektet mere i klimaforhandlingerne. n

Osama bin Ladens død sænker olieprisen Umiddelbart efter Osama bin La-

Der er dog stadig et stykke til de

dens død faldt oliepriserne. Det eu-

danske planlægningspriser (som

dexet, faldt fra 125 $/tønde til lige

varende energiprojekter kan betale

ropæiske råolieprisindex, Brent-inunder 110 $/tønde, men olieprisen steg siden lidt igen

og ligger nu af området 110-115 $/tønde.

Det forventes, at

man kan købe råolie til levering om et år til 113 $/tønde.

man skal bruge til at vurdere om vedsig). Ifølge den prisfremskrivning,

som Energistyrelsen angiver, vi skal bruge i Danmark, er råolieprisen i

2011 omkring 80$/tønde

(omregnet til danske kroner og GJ), og vil først nå 110 $/tønde i 2020.

Hvad skal man så mene om det?

Ny kogebog til de unge med CO2-fakta på mad og fødevarer

Det kan være en svær øvelse at flytte hjemmefra og pludselig være den, der selv skal klare alverdens daglige gøremål som indkøb, madlavning, vask og overvejelser om, hvad tid og penge skal bruges til. Sønderborg Kommune har udarbejdet bogen "Ung på hjemmebane,” som hjælper de unge på vej. Bogen er fyldt med opskrifter som spiller ind på trivsel og velvære. www.projectzero.dk/page1671.aspx n

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

KORTNYT

Energitjenesten – nu til søs

Besøgende i det Sydfynske Øhav vil i perioden 3. – 17. juli kunne opleve et sejlskib med det store orange energitjeneste logo. Skibet vil blive ført sikkert fra havn til havn af energitjenesteansatte, hvor der hvert sted vil blive stillet et telt op på kajen, hvorfra der vil blive informeret om

energibesparelse. Børn og barnlige sjæle vil få hjælp til at bygge små solcelledrevne skibe, og man vil få mulighed for at få målt sit eget personlige CO2udslip med det medbragte CO2meter. Peter Bolwig, Energitjenesten

Solstrålehistorie fra Uganda

familierne har haft med solcellelampen. En af familierne havde netop fået en lille søn. Hans ankomst til verden var noget mere dramatisk end de flestes. Moderen skulle føde midt om natten, så hendes mand cyklede på hospitalet med hende. Det eneste lys på den mørke vej kom fra solcellelampen, som de tog med sig (i Uganda har man ikke råd til at have lys på cyklerne). Mor og barn reddet. Projektet organiseres af ulandsSolcellelampen har reddet liv. På billedet organisationen JEEP i samarbejde med ses Helle Pasgaard, Energi nord og Kevine Energi Nord. n Ssebina fra jEEP i uganda. Kevine Ssebina har besøgt flere af de familier, der har fået en solcellelampe, for at høre, hvilke oplevelser

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Sejlplanen er:

rudkøbing d. 4. juli marstal d. 6. juli Fåborg d. 8. juli Sønderborg d. 10.juli lyø d. 12. juli Ærøskøbing d. 14. juli Svendborg d. 16. juli

Fukushima-nyt

For at børnene atter kan komme i skole i Fukushima-området har den japanske regering hævet det tilladelige strålingsniveau til en grænse, der ligger 165 gange over den normale baggrundsstråling. Dette er 133 gange højere end det niveau som U.S. Environmental Protection Agency tillader for den amerikanske befolkning. Dermed kan japanske skolebørn udsættes for et strålingsniveau svarende til det som International Commission on Radiation Protection har fastsat for arbejdere på kernekraftværker. I modsætning til arbejderne kan skolebørnene ikke fran vælge at blive strålepåvirkede. Strålingsgrænsen er nu 2.000 millirem (20 mSv/år).

Landsmøde i VedvarendeEnergi

Grøn symaskine

Hvem vidste, at Toyota startede som en symaskine i 1945. I dag tænker man umiddelbart på et bilmærke, når man nævnet navnet Toyota, men Toyota producerer fortsat også symaskiner –

Bestyrelsen består af (fra venstre): mads Peter Schreiber, lars Campradt, Henning rasmussen, Sven Erik Holm, janus Hendrichsen, jakob Worm, marianne Bender og uffe Vinther, yderligere blev valgt Søren Pedersen (ikke med på foto). Derudover er Søren Dürr Grue og morten Blarke medlemmer af bestyrelsen.

Foto hans Pedersen

Måske det mest intense og inspirerende landsmøde til dato. Uddrag fra debatten: Som kommentar til om det kan betale sig at skabe et bæredygtigt samfund, blev det fremført: Kan et bryllup svare sig? Kan kongehuset svare sig? Der sker en udvikling, hvor befolkningen fx har accepteret regnvandsopsamling, så noget kan man gøre. Som Niels I. Meyer tidligere har sagt det ”Økonomer har bevist, at det ikke kan betale sig at redde verden!” Landsmødet fandt sted den 8. maj i n Fredericia.

General Electric spår stor fremtid for solceller ”Solceller kan levere billigere el end elektricitet produceret ud fra fossile brændsler eller atomkraft i løbet af de næste tre til fire år på grund af innovationer.” Mark M. Little, global research director for General Electric, 26. maj 2011.

oven i købet miljøvenlige af slagsen. Ved produktion af den nyeste grønne Toyota-symaskine (ECO15CG) er der 39% mindre belastning af miljøet end ved almindelige symaskiner. n

”Filt” Bordskånere

Donation

Metro-Schrøder Fonden har doneret kr. 15.000 til VedvarendeEnergi. Vi takker for beløbet.

Endnu en tegneserie om Samsø som vedvarende energi-ø har set dagens lys. Denne gang fra new york.

Kvinder i Nepal producerer disse dyr af filt under Fair Trade betingelser (kontrolleret af Celia Suzanne Sluijter og Janske Megens). n www.xoplus.nl

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

s AF GUNNAR BOyE OLESEN Den nye verdensorganisation for vedvarende energi starter for alvor. Det gør den CO2-neutrale by Masdar også – midt i ørkenen. I april i år, 4-5/4, holdt IRENA sit første møde mellem medlemslandene. Det er en afgørende begivenhed for en ny organisation: her besluttes hvor, hovedsædet skal være, hvem der skal være generalsekretær, og hvordan det første arbejdsprogram skal udformes.

Tilløbsstykke

En række lande, bl.a. Danmark og Tyskland, havde foreslået sig selv som værtsland for hovedkvarteret IRENA (International Renewable Energy Agency); men det blev

Foto: Gunnar Boye Olesen

Gensynsglæden var iøjnefaldende blandt deltagerne ved indvielsen af den nye verdensorganisation for vedvarende energi. De delegerede havde tydeligvis haft mange møder rundt omkring i verden før irEna kunne blive en realitet. Se side 25.

Abu Dhabi i De forenede Arabiske Emirater, der løb af med sejren, bl.a. ved at tilbyde stor økonomisk støtte til IRENA. Udover hovedkvarteret får IRENA et teknisk center i Bonn, som åbner til september. Generalsekretæren blev den kenyanske FN-diplomat

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Adnan Amin, der bl.a. har arbejdet i FNs miljøorganisation UNEP. Siden IRENA blev startet i 2009 er IRENA blevet noget af et tilløbsstykke: 149 lande har underskrevet organisationens statutter og de forventes dermed at blive medlemmer. 69 lande har ratificeret statutterne og er derfor fuldgyldige medlemmer. Nu er IRENA så for alvor parat til at hjælpe verdens lande med at få mere vedvarende energi. På medlemsmødet blev vedtaget et ambitiøst samarbejde om VEteknologi og VE- politik. Der er bl.a. planer om en "toolbox" til innovation, "road-mapping" af strategier og scenarier og teknologivurdering.

En varm stol

Det lykkedes den danske delegation at sikre Danmark en plads i IRENAs styrende råd (IRENA Council); men der er også brug for, at vi får danske erfaringer med i organisationens praktiske arbejde. Andre lande har allerede besluttet sig til at bidrage, fx betaler Tyskland for det tekniske center i Bonn, og Japan har sendt tre medarbejdere til at hjælpe IRENAs hovedkontor. Vi bør fra Danmark kende vores besøgelsestid og bidrage aktivt til at få danske erfaringer med via konkret samarbejde om aktiviteter, støttet af bidrag fra Danmark. Uanset hvad Danmark som land beslutter, kan danskere søge job i IRENA; der er ingen danske medarbejdere i dag. Det er IRENAs plan at ansætte medarbejdere i tre år med mulighed for forlængelse med tre år mere. Arbejde i IRENA er derfor ikke en livstidsstilling, men en mulighed for at arbejde i en periode for VE under andre himmelstrøg

Masdar - en VE by i ørkenen

Den ambitiøst planlagt VE-by, Masdar, i oliestaten Abu Dhabi i Den Persiske Golf er ved at blive til virkelighed. Den første blok er åbnet, man kan køre rundt med computerstyrede elbiler i gange under byggeriet, se det teknologiske institut (der fylder det meste af den første blok), se sol- og vindinstallationer m.m. Stedet er stadig temmelig småt: det tager få minutter at gå fra den ene ende til den anden, elbilerne kan kun køre mellem to stationer, og hvis ikke man arbejder på det teknologiske institut, er der ikke meget at kommer der efter. Masdar er placeret i ørkenen uden for Abu Dhabi, langt fra det det meste; men få minutter med taxi fra Abu Dhabis internationale lufthavn. Så hvis entusiasmen for projektet fortsætter hos Abu Dhabis emir, er der gode fremtidsmuligheder for Masdar som udstillingsvindue for VE. Det er planen, at IRENA skal flytte til Masdar, hvilket var et af argumenterne for at lægge IRENA i Abu Dhabi. Masdar er blot en af en række tema-bebyggelser, som Abu Dhabi har eller planlægger. Der er planlagt en kunstby med et Guggenheim museum (åbner 2013), en Formel 1 racerbane, en økonomisk frizone, et atomkraftværk (planlagt til start 2017) og andet. Læs hvad de selv skriver: www.masdar.ae Gunnar Boye Olesen deltog som observatør i IRENAs første "Assembly" som repræsentant for VedvarendeEnergi og 92-gruppen, samt International Network for Sustainable Energy, der har observatør-status til IRENA. s

Foto: Gunnar Boye Olesen

masdar by er planlagt som en CO2-fri by midt i ørkenen. En lang række af bygningerne er nu rejst men ikke indtaget som kontorer og boliger.

IRENA's tilblivelse 1981: FN holder en verdenskonference for vedvarende energi, hvor bl.a. OVE deltager, og hvor der foreslås en international VE organisation. Omkring 1990. Flere støtter en international VE organisation som en del af global bæredygtig udvikling. 1992: FN's "Rio-konference" for miljø og udvikling afviser at støtte en VE organisation pga. modstand fra bl.a. USA. NGO

netværket INFORSE dannes bl.a. med det formål at arbejde for en global VE-organisation. 2002: På FN's konference for bæredygtig udvikling i Sydafrika inviterer Tyskland til en konference om VE, pga. de magre resultater fra konferencen. 2004: Den internationale VEkonference afholdes i Bonn i Tyskland. Den tyske parlamentariker og VE-forkæmper Hermann Scheer får mandat fra den tyske stat til at samle lande om IRENA.

2008: Der er støtte til at samle en forberedelseskomite i april i Berlin. 2009, januar: IRENAs stiftende møde blev afholdt i Bonn, 75 lande underskrev statutterne. 2009, juni: Efter en kraftig lobby-indsats fra Abu Dhabi beslutter de deltagende lande, at hovedsædet skal være i Abu Dhabi, og at generalsekretæren skal være den franske Helene Pelosse. Tyskland får et teknisk center, som landet selv

finansierer. Opbygningen af hovedkvarteret begynder herefter i Abu Dhabi. 2010, juli: 25 lande har ratificeret IRENAs statutter og organisationen bliver en fuldgyldig international organisation. 2010, november: Pga. problemer med bl.a. samarbejde erstattes Helene Pelosse af den kenyanske FN-diplomat Adnan Amin. 2011. Første Assembly afholdes i 4.-5. april

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Fotos: Camilla Sandfeld

Gammelt byhus reno

De største udfordringer Camilla Sandfeld fra Business Center Bornholm/Væksthus Hovedstadsregionen har været projektleder, og skal hun nævne de største udfordringer undervejs, bliver det: * At holde fast i bæredygtige produkter, herunder ikke mindst at modstå lobbyarbejde, fx i forbindelse med valg af isolering. * At finde dokumentation for de tiltag, der blev sat i værk. * At kæmpe for, at ejendommen blev fritaget for tilslutning til fjernvarmen – en kamp, der blev tabt.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

veret til energiklasse1 s AF IB SALOMON Kirkestræde 47 i Nexø står nu som bevis på, at selv gamle huse kan energirenoveres uden at ændre deres ydre fremtoning For halvandet år siden begyndte tømrer Mikkel Pedersen at se på hus. Familien bestod dengang af ham, Dorthe og sønnen Noah. Siden er endnu en søn kommet til, Hannibal. ”I starten ville vi bare købe et stort hus og selv sætte det i stand, men vi fandt så ud af, at vi lige så godt kunne gøre det så godt som muligt energimæssigt,” fortæller Mikkel Pedersen. Valget faldt på et byhus på Kirkestræde i Nexø på Bornholm. Huset er fra 1866, og det var godt slidt. ”Det var ikke pænt. Men det var stort, og det var et hus med mange kvadratmeter og mange muligheder,” fortæller Mikkel Pedersen. Desuden var prisen overkommelig: 550.000 kr. Der var med andre ord også råd til en renovering, herunder ikke mindst at se på husets forbrug af energi.

Et helt hold eksperter på banen

Renoveringen er nu gennemført, og 1. februar rykkede familien ind i Kirkestræde 47. Mikkel Pedersen er undervejs blevet en hel del klogere på, hvordan man får et gammelt, bevaringsværdigt byhus ned i lavenergiklasse 1. Det skyldes, at Bornholms Bygge- og Anlægsklynge fik nys om hus-købet og spurgte Mikkel Pedersen, om han og hans familie havde lyst til at gøre deres renovering til et demonstrationsprojekt. De sagde ja, og dermed kom et helt hold eksperter på banen. Når der blev holdt byggemøder, sad der således både repræsentanter fra Energitjenesten, Steenbergs Tegnestue

i Rønne og Videncenter for Bæredygtigt Byggeri rundt om bordet, og Mikkel Pedersen indrømmer gerne, at renove-ringen på den måde blev noget mere kompliceret, end han havde forestillet sig, for der var også mange meninger om, hvordan tingene skulle gribes an. ”Så vi måtte gøre det klart, at det er vores hus og os, der træffer beslutningerne. Men vi har været fleksible, og vi har mødt en masse kloge og interessante mennesker,” siger Mikkel Pedersen. Omvendt har hans praktiske viden som tømrer også givet eksperterne ny viden, eller som ingeniør Henrik Blyt, leder af Videncenter for Bæredygtigt Byggeri, udtrykker det: ”Vi på konstruktøruddannelsen på VIA University College har den teoretiske viden, mens Mikkel Pedersen har givet os den praktiske viden. Desuden har vi lært en masse om, hvor vigtigt det er at få brugeren med og involvere ham i alle beslutninger.”

Butik bliver showroom Ejendommen Kirkestræde 47 har rummet en købmandsbutik og senere både en genbrugsbutik og en tøjbutik. Nu får butikslokalet en ny rolle, for det skal fra næste år fungere som showroom, hvor man dels kan følge, hvordan ejendommen blev renoveret, dels følge det aktuelle energiforbrug. Ejerne af byhuset har desuden indvilget i at vise rundt i huset fire gange om året, ligesom Kirkestræde 47 kommer til at indgå i de ”energy tours”, som Business Center Bornholm tilbyder besøgende med interesse for klima og energi – og dem bliver der flere og flere af. Billeder, tegninger og beregninger fra huset kan findes på www.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=1001 Ombygningen vil desuden få sin egen hjemmeside, hvor man bl.a. kan følge den løbende energiovervågning af huset.

Husets ydre må ikke ændres

En af de mange udfordringer var, at Kirkestræde 47 ligger i den gamle del af Nexø. Byhuset er derfor omfattet af en bevarende lokalplan, og ifølge den må husets ydre ikke ændres. Det betød bl.a., at familien ikke kunne få lov at placere ovenlysvinduer som de ville, men også, at der ikke måtte anbringes solfangere eller solceller på taget. Det var heller ikke muligt at slippe for fjernvarmen, selv om huset efter renoveringen har et meget lille varmebehov – nærmere bestemt 35 kWh om året pr. kvadratmeter. En stor del af varmebehovet dækkes nu af en varmepumpe, der henter varme fra udsugningsluften i husets ventilationsanlæg. Desuden er der lagt 48 meter jordrør på den 850 kvadratmeter store grund. I vinterhalvåret vil jordrøret hæve temperaturen på den friske udeluft i ventilationsanlægget, mens jordrøret i sommerhalvåret vil sænke temperaturen på den friske udeluft til ventilationsanlægget. Populært sagt udjævner jordrøret på den måde variationen i temperatur på den indsugede udeluft. Huset har desuden fået helt nyt betondæk ned mod kælderen, og den indvendige isolering er op til 50 cm tyk. Den har reduceret boligarealet fra 210 til 160 kvadratmeter, men som Mikkel Pedersen bemærker, er der fortsat rigelig plads til familien.

Demonstrationsbyggeriet og udviklingen af uddannelsen til Grøn Håndværker har været støttet af de to Europæiske Strukturfondsprojekter, der kaldes ”Klyngeudvikling i udkantsområder” og ”Kompetence-forum Bornholm”.

Træfiber i stedet for mineraluld

Efter ønske fra de involverede parter er der er brugt træfiber til isoleringen i stedet for mineraluld. ”Det skyldes ikke, at vi foretrækker den ene form for isolering frem for den anden, men at vi på Videncenter for Bæredygtigt Byggeri gerne vil forske i,

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Foto: Henrik Blyt

Byhuset i nexø efter den omfattende renovering.

hvor effektiv træfiber er som isolering. Det gør vi bl.a. ved at måle temperaturfald og sammenligne med andre demonstrationsbyggerier,” forklarer Henrik Blyt. For at undersøge, hvor godt træfibrene transporterer fugt, er der for hver 20 cm indsat fugt- og temperaturfølere i hele konstruktionen, således at den absolutte fugtighed kan bestemmes. Der er så vidt muligt brugt certificeret skandinavisk træ ved renoveringen, ligesom der er brugt så lidt stål og pvc som muligt, alt sammen for at gøre om-

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

bygningen så bæredygtig som mulig. Da renoveringen var til ende, blev der gennemført det, der kaldes en blower door test, en test, der skal vise, hvor tæt huset er. Kravet i den nye passivhusstandard for renoveringer er 1,0 liter/sek pr. kvadratmeter, men huset i Kirkestræde ligger helt nede på 0,21 liter pr. sekund pr. kvadratmeter – et resultat som man fra Videncenter for Bæredygtigt Byggeri ikke tøver med at kalde ”fremragende”. Centret har nu hyret firmaet Ellehauge & Kildemoes for at få huset certificeret – i mangel på danske normer vil det ske efter de tyske. Renoveringen har kostet Mikkel Pedersen og hans familie omkring 800.000 kr., så huset alt i alt står dem i omkring 1,5 millioner kroner. Og selv om forløbet har kostet tid og kræfter, har Mikkel Pedersen ikke fortrudt, og hans budskab til andre, der køber et gammelt hus, er ”at hvis det alligevel skal sættes i stand, vil det være dumt ikke at gøre det ordentligt.” IB SALOMON ER FREELANCE JOURNALISTs

Håndværkere skal blive bedre rådgivere

Renoveringer udgør mere end 95% af aktiviteten i byggebranchen, og ofte er det håndværkerne, der rådgiver og vejleder husejerne. Derfor har håndværkerne en nøglerolle, også når det drejer sig om at nedbringe energiforbruget i bygninger. 40% af Danmarks energiforbrug går netop til opvarmning. I erkendelse af det har Business Center Bornholm udviklet kurset ”Grøn Håndværker” i samarbejde med Bornholms Erhvervsskole. Kurset varer fire uger og har kørt de to sidste vintre, og af øens 4-500 håndværkere har omkring 60 nu deltaget i kurserne. Også håndværkere fra resten af landet har deltaget i kurserne. ”Det har været en fantastisk chance, både for at få håndværkerne i tale og for at udvikle deres kompetencer, for der er ikke den store tradition for efteruddannelse blandt håndværkere”, siger projektleder Camilla Sandfeld. Hun håber, at kurserne gør håndværkerne til bedre rådgivere, som også tør snakke med kunderne om ting, der ligger ud over deres traditionelle faggrænser. Også arkitekter skal vide mere om energirenovering, og derfor er Videncenter for Bæredygtigt Byggeri gået sammen med Arkitektskolen i Århus om kurser i bæredygtig energirenovering. s

Anmeldelse

Kampen om Nordpolen s HANS PEDERSEN Den 2. august 2007 planter Anatoly Sagalevitch det russiske flag i 4.300 meters dybde på det der med rette kan kaldes Nordpolen. Dermed er kampen om Nordpolen sat ind. Og dermed kampen om de 22% af verdens endnu uudnyttede reserver af olie og gas. Isen forsvinder

Det handler om is. Martin Breums bog hedder ”Når isen forsvinder.” Om Nordpolen bliver isfri om sommeren i 2015 eller i 2030 er der ingen, der kan svare på i øjeblikket, men at sejlruten nord om Canada og Alaska – Nordvestpassagen – bliver en almindelig sejlrute i løbet af de næste årtier er der ingen, der tvivler på. Det har mange aspekter. Når den mange meter tykke havis forsvinder, så forsvinder samtidig levestederne for de enorme mængder af alger, der lever i isen. Disse alger binder mængder af CO2 og danner grundlag for atter andre organismer. Når isen svinder forsvinder sam-

tidig den hvidhed, der reflekterer en stor del af den indstrålede solenergi tilbage til universet. Solens energi afsættes i havet og accelererer smelteprocessen. Og olieskibe, fragtskibe, flotiller af turistskibe vil sejle i farvandene Nord for Grønland. Nordpolen vil blive et turistmål!

sejlruter, om uenigheder om maritime zoner og landområder, der tidligere var dækket af is. Disse udfordringer (…) har én ting tilfælles: De udgør potentielle risici for sikkerheden. Snart skal vi diskutere og afgøre: Hvem ejer Nordpolen. Det mener jeg i øvrigt, at vi gør.”

Nyt land

Geologi og politik

”Jeg tror ikke, at du i historien kan finde noget eksempel på, at en nationalstat ikke har raget de områder til sig, den kunne. Det er jo dét, det handler om: Vi kan få nye rettigheder i et nyt område som nationalstat. Selvom det måske ser ud til ikke at være noget værd, kan det jo vise sig, at det er noget værd,” siger en anonym dansk embedsmand til Martin Breum. Og så er vi tilbage ved olieværdierne igen.

Per Stig Møller

Nøjagtig det samme er daværende udenrigsminister Per Stig Møllers ledetråd ved en tale i 2007 om de sikkerhedsmæssige aspekter ved at isen forsvinder i Arktis. ”(Udfordringerne) inkluderer konkurrence om naturressourcer, som nu bliver tilgængelige, om retten til nye

For at afgøre ejerskabet er det nødvendigt at afsløre de geologiske forhold i havet nord for Grønland. Den danske stat har bevilliget 150 mio. kr. til det projekt. Samtidig har ”olien pustet til et grundlæggende dilemma for Rigsfællesskabet,” som Martin Breum skriver det. En del grønlændere higer stadig efter frihed for det tvungne parløb med Danmark. ”For tilhængerne af Republikken Grønland vil jubilæet 2021 sikkert stå som en passende flyttedag, især hvis olien til den tid flyder for alvor.” Martin Breum har lagt hele sin sjæl i at beskrive Danmark som stormagt i Arktis. s martin Breum: når isen forsvinder. 270 sider, kr. 299,Gyldendal 2011.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Græs i stedet for s AF HANS PEDERSEN Peter Jørgensen, Planenergi, går i rette med Kjeld Hansen, der i sidste nummer af VE&M beskrev fremtidens landbrugsland som en ufremkommelig grøn ørken. ”Fremtidens vandløb og søer vil blive gemt af vejen af mure af ti meter høje energipil, popler og uigennemtrængelige bevoksninger af elefantgræs. Disse energirigtige monokulturer vil hverken huse fugle, dyr eller

insekter af nogen betydning,” skriver Kjeld Hansen (VE&M 2/2011). Peter Jørgensen fra Planenergi ser ikke dette skrækscenarie for sig. ”At dyrke pil i ådalene er helt urealistisk. Befolkningen vil ikke have det, og det er heller ikke hensigtsmæssigt. Allerede i dag springer ådalene af sig selv i pil, fordi der ikke længere er kreaturer til at afgræsse det. Der er behov for naturpleje i ådalene. Det gælder om at holde disse områder åbne med en produktion af enggræs, som man høster og anven-

der i biogasproduktion. Derved kan man bidrage til at forøge biodiversiteten i engene, fordi man fjerner træ- og urtevegetation og derved fjerner næringsstoffer. Hvis man vil have en rig flora og fauna, skal man have udpint arealerne – man skal have fjernet næringsstoffer.” - Det minder om den gang, hvor vi havde heste som trækkraft i landbruget. ”Ja, det er tankevækkende, at vi tidligere har anvendt omkring en femtedel af landbrugsarealet til produktion af biomasse til transport - altså heste.”

Tilskud eller ej

PJ skriver: ”at dyrke pil i ådalene er helt urealistisk. Befolkningen vil ikke have det, og det er heller ikke hensigtsmæssigt." Der ta-

ger han grumme fejl. Det er hverken befolkningen eller det hensigtsmæssige, der afgør, hvad de danske agroproducenter dyrker. Det bestemmes helt suverænt af, hvor store ekstra tilskud der gives. Det ser vi allerede med de eksisterende pileskove, og hvem

husker ikke dengang, da hele Danmark blev gult, fordi EU-tilskuddet til rapsmarker blev sat i vejret. Dertil kommer, at selve dyrkningsmetoden vil være afgørende for biodiversiteten. En græsmark er IKKE pr. definition biologisk interessant. Dyrkes den rationelt, vil den være tom for biologisk indhold. Udover græsset vil der ikke være noget at komme efter - nøjagtig som en velgødet og sprøjtet bygmark. Kjeld Hansen

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 2/11

grøn ørken - Hvis vi ser bort fra, om den dyrkede biomasse skal ende som føde, foder eller biobrændsel, hvad er den ideelle produktion af biomasse? ”Man skal have en stor produktion pr. arealenhed. Men samtidig skal man have en opbygning af kulstof i jorden. Og det får man kun med flerårige afgrøder, og der er græs enestående. Man får absolut ingen opbygning af kulstof i jorden med majs. Græs er fremragende, fordi den ikke giver udvaskning, selv om du gødsker. Dyrkning af græs kan bru-

ges strategisk i nitratfølsomme områder fx ved vandindvindinger. Her kan pil også anvendes. Men pil bruges alene til afbrænding. På længere sigt kan der måske være tale om termisk forgasning, og så bliver pil mere interessant. Græsset er til biogasproduktion og dermed til en højværdig energiform i modsætning til ren varme, der er nærmest uinteressant. Det får vi som spildvarme alle mulige steder. Det drejer sig om at producere højværdige energiformer, der kan anvendes til produktion af elektricitet.”

”Derudover kommer der gødning ud af biogasproduktion, som man kan flytte hen, hvor arealerne kan tåle det,” tilføjer Peter Jørgensen og fortsætter: ”Gør man ikke noget, får man majs over det hele, fordi der er bedst økonomi i majs. Miljømæssigt vil det være bedre med græs,” slår Peter Jørgensen fast og slutter: ”Det burde man tænke over og så tilrettelægge rammevilkårene efter det.” Peter Jørgensen er medarbejder ved Planenergi pjj@planenergi.dk s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 2/11

Bølge

Bølgepumpen s AF POUL MØLLER ANDERSEN

Et af de første bølgekraftværker er på vej fra forsøgsanlæg til virkelighed i havet ud for Hanstholm. Siden 2008 har Lars Elbæk stået i spidsen for Dexa Wave Energy i kompagniskab med én af bølgeenergipionererne Lars Clausen. Firmaet har i samarbejde med en lang række eksperter satset på et flydende bølgeenergianlæg, hvor to sammenhægtede pontoner driver to hydrauliske pumper. Et kendt princip som imidlertid endnu ikke er blevet ført ud i en salgklar praksis. Princippet er enkelthed – således bruges der beton til flyderne så pris og vedligehold holdes på et minimum. Bølgepumpen kan bugseres på plads af en slæbebåd med en kran til ankeranlægget og kan således hurtig flyttes til anden position eller reparation.

Denne 1:5 skalamodel af bølgepumpen er nu til afprøvning i Vesterhavet.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Fra forsøg til virkelighed

Efter vellykkede forsøg i testtank på Aalborg Universitet og i Limfjorden med en 1:10 skalamodel var man klar til at skalere op. 2. september 2009 vandt DEXAWAVE miljøministeriets Clean Techpris på 140.000 kr. Og med denne blåstempling fulgte i december 2009 som det første bølgeenergiprojekt 5 mio. i støtte fra Energinet.dk til konstruktion af en 1:5 skalamodel til afprøvning i Nordsøen. Samtidig indgik Vækstforum Region Midtjylland med netværk og administrativ støtte til at få alle indenlandske og EU kompetencer på banen.

Hanstholm og Malta

7. marts 2011 udskibede man 1:5 modellen fra Hanstholm havn. Den ligger forankret tre km fra kysten med et langt tov til en flydebøje. Den producerede elektricitet brændes af i varmelegemer for at kunne måle produktionen. Efter få

dage målte man bølger på 7-8 meter og bølgepumpen klarede uvejret med en konstant produktion. Man står konstant i telefonisk forbindelse med video og dataopsamling. Bølgepumpen har dags dato været i havn en gang for at forbedre nogle systemer, men mekanisk klarer den det aggressive havmiljø. Takket være de lave etableringsomkostninger på havet og den smidigere vedligeholdelse kan kW prisen blive lav. Omkostningerne til ilandførelse af elektriciteten er ligesom for havvindmøllerne en akilleshæl. Langt ude på havet kan man måske med fordel producere brint. Men bølgepumper sælger ikke sig selv. Fokus er derfor lagt på øsamfund der benytter sig af dieseldrevne elværker. Der er indgået en samproduktionsaftale med den maltesiske regering. s

Læs mere: www.dexawave.com; www.regionmidtjylland.dk/regional+udvikling

Elbiler

Elbilernes år nul s AF CLAUS MELVEJ

Batteriskiftestationer langs de danske hovedfærdselsårer skal forvandle elbilen fra bybil til et reelt og miljøvenligt alternativ til den traditionelle bil. Sidst på året kommer verdens første elbil med udskifteligt batteri på det danske marked, og elbiloperatøren. Næsten alle bilproducenter har mindst én elbil på gaden eller på tegnebrættet. Afgørende for de fleste er batteriets kapacitet. Står det til Better Place bliver batteriskiftestationer tankstationens afløser. Her kan du få skiftet batteriet hurtigere end du kan fylde tanken på din almindelige bil. Batteriskiftet foregår automatisk, mens du sidder i bilen.

Egen tankstation i garagen

De første 15 batteriskiftestationer står klar, når Renault Fluence z.E. kommer på gaden sidst på året. I løbet af første halvdel af 2012 vil i alt 19 batteriskiftestationer og hundredevis af ladestandere i det offentlige rum udgøre et næsten landsdækkende netværk. Som abonnent hos Better Place får du installeret privat ladestander, så det kun er på ture ud over batteriets rækkevidde, at det er nødvendigt at skifte batteri. Mere end 95% af danskernes ture er inden for batteriets rækkevidde (som er 185 km ved blandet kørsel ifølge NEDC standarden). I dagligdagen vil du typisk benytte dig af, at du har din egen ”tankstation” hjemme i garagen.

Elbilens klimapotentiale

Elbilen har intet udstødningsrør og udleder ingen direkte CO2 eller skadelige partikler. Samtidig er den støjsvag og forbedrer derfor miljøet i byerne markant. Da strømproduktionen i Europa er kvotereguleret – med et fast loft over

Better Place er i fuld gang med at bygge et landsdækkende netværk af batteriskiftestationer og ladestandere.

udledningen, vil der ikke blive udledt mere CO2, selv om der kommer flere elbiler. Hver gang en konventionel bil udskiftes med en elbil reduceres CO2 udledningen fra den ikke-kvotebelagte transportsektor og flyttes over i den kvotebelagte sektor. Elbilen understøtter samtidig udbygningen af vedvarende energi, da den kan aftage den fleksible produktion. Ser man bort fra kvotesystemet, er der en indirekte CO2 udledning fra strømproduktionen, men den svarer til cirka halvdelen af udledningen fra tilsvarende benzin- eller dieselbiler, og regnestykket bliver bedre efterhånden som andelen af vedvarende energi i el-produktionen udbygges.

ningen tager hensyn til elnettets maksimale kapacitet. Opladning skal således fordeles, så investering i udbygning af elnettet undgås. Det intelligente energisystem (også kaldet Smart Grid) skal

Det er planlagt, at batteriskiftet skal foregå automatisk mens føreren sidder i bilen. Begge fotos er fra israel.

Intelligent opladning

En moderne elbil trækker strøm som et parcelhus, og når elbilerne bliver udbredt vil det være nødvendigt, at oplad-

Renault Fluence Z.E. er verdens første elbil med udskifteligt batteri.

I sommeren 2012 lancerer Renault den lidt mindre zoe – også med udskifteligt batteri.

balancere spidsbelastninger og størst mulig andel af vedvarende energi til elbilerne. På den måde kan elbiloperatørerne være med til at sikre forsyningssikkerheden og fornuftige priser på vindmøllestrøm og dermed gøre investeringer i vindmøller endnu mere attraktivt. CLAUS MELVEJ ER JOURNALIST.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Kvinder er nøglen til en bæredygtig fremtid

For hver dollar der anvendes til uddannelse af piger, får man en CO2-reduktion, der er fem gange større, end hvis man investerer i energieffektivitet. Dette var en af de overraskende konklusioner på et seminar som blev afholdt af Nordisk Ministerråd ved FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling. Kilde: Nordisk Ministerråd 12. maj 2011.

Syd Energi vil være grøn

Fire mia. kr. vil Syd Energi investere de kommende fire år i grøn energi og rådgivning. Syd Energi skyder én mia. kr. i vindmøller. - Vi har gennemanalyseret mulighederne for, hvor vi kan profitere af vores nuværende ressourcer og kompetencer til at skabe fornyet indtjening, der kan skabe værdi for vores kunder. Og vindmøllerne passer utrolig godt ind i disse ønsker, siger Niels Duedahl, adm. direktør i Syd Energi. Ligeledes har man gennem et stykke tid været i gang med at udvide inden for

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

forretningsområdet energi- og klimaløsninger.

Kilde: Energy Supply og Syd Energi

Indisk Suzlon spås markant vækst

Den indiske vindmølleproducent Suzlon venter omsætningsvækst i 2011/12 på op til 45 pct. En kvartalsopdatering viser et driftsoverskud på 172 mio. dollars af en omsætning på 1.622 mio. dollars i 4. kvartal. For 2011/12 ventes omsætningen at stige fra godt 3,9 mia. dollars til 5,3-5,8 mia. dollars. I 2010/11 satte ordretilgangen rekord med 4.000 MW, ca. halvt så meget som Vestas i 2010. Kilde: Jyllands-Posten 17. maj 2011.

Kina i røg og damp

Massiv økonomisk vækst har øget kinesernes levestandard med deraf følgende forureningsproblemer. ”Det er vigtigere end nogensinde at investere ansvarligt,” siger pensionskassernes investeringschef Niels Erik Petersen, der netop er vendt hjem fra Riget i Midten.

Han besøgte blandt andet en cementfabrik. Her var luften tyk af forurening og solide stålrækværk ædt bort af syreregn. Fabrikken havde anskaffet et luftrensningsanlæg, men endnu ikke fået installeret det. Typisk for et land, hvor kravet om økonomisk vækst kommer i første række. Kilde: Pensionsnyt, maj 2011.

Analyse halverer bilernes klimatryk

Bilerne på de danske veje vil tynge klimaet mindre og mindre de næste 25 år. Stik imod antagelsen om, at transportsektoren er den hårde nød at knække i kampen mod problematiske, menneskeskabte klimaændringer, viser en ny analyse, at udledningen af drivhusgassen CO2 fra transportsektoren i Danmark vil være næsten halveret i 2035. Undersøgelsen, som konsulentfirmaet EA Energianalyse har lavet for benzinselskaberne, peger på et markant fald i udledningen uanset om el- og hybridbiler får et gennembrud eller ej. Ifølge analysen skyldes udviklingen en kombination af finanskrisen, og at der kommer stadig mere energieffektive biler på vejene. Kilde: Berlingske 12. maj 2011.

Kunder dumper DONGs grønne profil

DET G RØN N E H US

På trods af omfattende markedsføring har DONG Energy ikke formået at overbevise danskerne om, at selskabet er førende på grøn energi i Nordeuropa. Det erkender koncerndirektør Lars Clausen, der i DONG Energy har ansvaret for salg og distribution. En imageundersøgelse blandt 3.400 forbrugere - der både omfatter kunder hos DONG og hos andre energiselskaber - har vakt forbavselse hos ledelsen i DONG. »Vi troede, at alle vores kunder vidste, at vi er det selskab, der gør mest for at være grønt. Men det er gået op for os, at kunderne faktisk ikke opfatter os som grønne. På trods af at vi vel er det mest klimavenlige energiselskab, man finder i Danmark,« siger Lars Clausen, der nu vil sætte gang i en række tiltag for at styrke DONGs position. Kilde: Berlingske 12. maj 2011.

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Maling Isolering Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Fiberfri isolering w Perlite er en vulkansk sten w Ingen skadelige stoffer w Uorganisk - rådner ikke w Miljøvenlig w Høj isolering w Fornybar ressource w Kan genanvendes w Let at bortskaffe w Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

FN: Vedvarende energi kan klare verdens energibehov

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Næsten halvdelen af den globale tilvækst i elproduktion kommer for tiden i form af vedvarende energi - vind, sol, biomasse m. m. Et klart indicium på at omstillingen til et grønt, klimavenligt energisystem er i gang. Selv i kriseåret 2009 voksede den globale vindkraftkapacitet med over 30 pct., solcellerne med over 50 pct., og solvarme med over 20 pct. Disse oplysninger gives i en 1.000 sider stor rapport om vedvarende energi som klimastrategi, udarbejdet af FN's Klimapanel, IPCC, og i går offentliggjort under panelets møde i Abu Dhabi. Kilde: Information 10.maj 2011.

Hurtigt bredbånd styrer hvor danskerne ønsker at bo

Danske boligkøbere vægter hurtigt bredbånd, når de skal vælge bolig. Mere end hver anden dansker vil således ved køb af bolig vide typen af bredbåndsforbindelsen, og hver fjerde vil helt fravælge et boligområde, hvis internetforbindelsen er for langsom. Det viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Userneeds, udarbejdet for Dansk Energi.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Danskernes adgang til hurtigt og stabilt bredbånd er efterhånden blevet så vigtig, at mange ser det som vigtigt i forbindelse køb af nyt hus bolig. Således vil over 60 procent af danskerne, ved køb af bolig, spørge ejendomsmægleren om, hvilken type bredbåndsforbindelse der er i boligen, og for 25 procent af danskerne vil en langsom bredbåndsforbindelse i en by, kommune eller region være udslagsgivende for, hvorvidt de vil bosætte sig det pågældende sted. Det er særligt borgere mellem 18-34 år der vil fravælge et område, hvis der ikke er hurtigt bredbånd. Her er det næsten 30 procent, som ville finde sig et andet sted at bo, hvor adgangen til nettet var i orden. Kilde: Userneeds og Thomas Woldiderich, Dansk Energi. 12. maj.2011. n

Øget vandkraft giver billigere el

Stigende vandstand i de nordiske vandmagasiner medførte et fald i elpriserne i

Norden i april. I både Vest- og Østdanmark faldt den gennemsnitlige spotpris fra 41,1 øre pr. kilowatt-time i marts til 39,0 øre i april. De øvrige nordiske prisområder oplevede lignende prisfald. Kilde: Nordjyske Stiftstidende 10. maj 2011. n

Grøn energi vokser hurtigere end ventet

Potentialet i vedvarende energi er undervurderet, konkluderer FNs klimapanel i en ny delrapport. Ifølge rapporten er der især uudnyttede muligheder i sol, og samlet har den grønne energi teknisk potentiale til at levere mere end 20 gange den energi, vi bruger i dag. Allerede i 2050 kan vedvarende kilder ifølge Klimapanelet relativt let dække næsten 80 pct. af klodens energiforsyning. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis alverdens regeringer investerer de nødvendige midler – cirka 1 pct. af klodens samlede BNP – i at fremme den grønne omstilling. Kilde: Politiken 10. maj 2011.

VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 7100 00 V Vejle eejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

w Bæredygtige afløbsanlæg w Pileanlæg w Beplantede filteranlæg w Nedsivningsanlæg w Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Læs Global Øk Økologi ologi ! Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Prøv et gratis nummer om klima og befolkningsudvikling. E-mail: inffo@ecocouncil.dkk eller e ring på tlf.: 3315 0977

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!

s mere på www www.ecocouncil.dk w.ecocouncil.dk

BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

der ftet der skriftet Tidsskri Tids dansk på dans en på pulsen tager puls tage ional rnationa internat og inte og litik øpolitik miljøpo milj

GLOBALI OG LO OL KO ØK

008 2008 K T O BE R 2 OKTOBE RG ANG | O ÅRGANG 5. Å 15. R. 3 | 1 N NR.

el? ssel? truss matru klima en kli ing – en knin ollkn effo be errb ve Ov O

EM A TTEM

d dsskriftet s Global Økkologi ologi udgives v af Det Økologiske Råd

end ventet : Vi er færre Verdensplan g af resurser : Over forbru Økosystemer nkles olkning fore Syd: Overbef bygger? nskab pr. ind Kyoto: Et reg

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Økologiske Råd Det Økologiske Fremtidens miljø skabes i dag

Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

S og SF satser på energi og klima

Ifølge S og SF skal Danmark være det førende test- og demonstrationsland for vedvarende energi, energibesparelser og intelligente net. Dermed vil Danmark i højere grad kunne tiltrække udenlandske investorer og firmaer på hele energi-området. Konkret foreslår de to partier følgende: - Flere energiinvesteringer. - Udbygning af vindkraft. - Bedre udnyttelse af udsving i elprisen. - Klimafond til investeringer i internationale klimaprojekter. - Øget indsats på biogasområdet. n Kilde: Altinget 17. maj 2011.

Merkel vil af med a-kraft

Tyskland kan drage massive fordele af at lukke sine eksisterende atomkraftværker og i stedet satse på vedvarende energiformer. I de øvrige europæiske lande har atomkatastrofen i Fukushima i Japan indtil videre ikke ændret afgørende på energipolitikken. Rusland, Storbritannien, Frankrig og Polen satser fortsat på atomkraft som bærende led i den nationale energiforsyning, mens Italien og Schweiz har indstillet bygningen af nye reaktorer. Alligevel vurderer eksperter, at Tysklands kursskifte vil få globale følgevirkninger. Kilde: Information 13.maj 2011.

Det grønneste af det grønne

Ved at være flyttet i en miljøcertificeret bygning i Vallensbæk sparer rådgivningsvirksomheden Capgemini i dag mere end 30 pct. på driftsomkostningerne. »Hvis vi kigger på el, har vi sparet over 50 pct. af vores tidligere forbrug ved at bo i en intelligent bygning, så det lever mere end op til vores forventninger,« siger Pia Rybenfeldt, der er adm. direktør i Capgemini. Kilde: Jyllands-Posten 17. maj 2011.

HUSET 2015

- EN

REN ENERGIOPLEVELSE

www.platech.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 3/11

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

Bliv medlem

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Privatperson kr. 300,Virksomhed eller organisation kr. 475,Undervisningsinstitution kr. 1.000,(incl. 10 tidsskrifter) Bankindbetaling: 8401 - 4203768 tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · ve@ve.dk

En del grønlændere higer stadig efter frihed for det tvungne parløb med Danmark. ”For tilhængerne af Republikken Grønland vil jubilæet 2021 sikkert stå som en passende flyttedag, især hvis olien til den tid flyder for alvor.”

Læs Kampen om Nordpolen side 29

landsforeningen Økologisk Byggeri arbejder for at fremme økologisk byggeri. Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- + moms tlf. 64 41 64 96