Nr.3/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi & Miljø september - oktober · 3/2012

Fokus: Hvem skal skabe de bæredygtige huse?

6: Modstand mod skifergas i Vendsyssel 24: Solcelleboom 4: James Hansen – den vantro klimaskeptiker

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

SIDE 6

SIDE 10

Vedvarende Energi & Miljø Forside: ”Det burde være en menneskeret at opleve glæden ved ejerskab til et projekt,” siger Finn Skaarup Jensen.

Foto: Hans Christian Jacobsen.

Udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB). redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal 8000 Aarhus C. Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

SIDE 34

SIDE 16

Dette nummer, der har fokus på Hvem skal skabe de bæredygtige huse, er sammensat af Randi Pisani og Hans Pedersen.

3 Leder 4 ”Kald mig bare en omvendt skeptiker!”

6 Skifergas i Vendsyssel 8 Energiteknologer sætter fokus på energibesparelser 10 Først hænder så holdning

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

12 Studerende viser vejen som iværksættere

redaktion: Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

14 Energibevidst og bæredygtig designuddannelse

redaktionen afsluttet: 20. august 2012.

Næste nummer udkommer 5. oktober 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder.

16 Hvordan lokker man håndværkere over i de grønne jobs?

18 Certificering for højere kvalitet 20 KORTNYT 24 Klog brug af smukke solceller

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

26 Det forpligter at dyrke solen

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

28 Lave CO2-priser truer dansk europæisk klimapolitik

Oplag: 2.700 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann Tryk: Chronografisk AS

30 Om at skyde med skarpt mod ukrudt 31 Små skridt i store sko

ISSN 0903-9538

32 Hvad kom der ud af Rio+20?

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

34 Design med viden

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Næste nummer sætter fokus på Smart grid.

LEDER VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Livremmen Hvad er fælles for den legendariske venstreminister Thorkild Christensen og den lige så legendariske forsanger for rockbandet Røde Mor Troels Trier?

Svaret er: livremmen?

Thorkild Christensen var minister lige efter verdenskrigen og var fortaler for, at danskerne skulle ”spænde livremmen ind”. Det var i den periode af Danmarkshistorien, hvor sukker, margarine og mange

andre daglige fornødenheder var mangelvarer. Rationeringsmærker var i høj kurs.

Troels Trier sang: ”Spænd livremmen ind, spænd livremmen ind, vis samfundssind.”

Thorkild ”Livrem” sagde om sig selv, at han var forsyningsminister, men der var ingen forsyninger.

Det var lang tid før, der kom ”en båd med bananer.”

Troels Trier mente, at danskerne

materialistisk set lever over evne.

I de kommende årtier vil en række vitale råstoffer bliver mangelvarer. Kodeordet for fremtidens produktion og livsstil er ressourceminimering. Eller som tidsskriftet Mandag Morgen poetisk udtrykker det: Kunsten at gøre mere med mindre.

Hans Pedersen

3

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Klimaforskere vender på en tallerken:

”Kald mig bare en omvendt s AF CLAUS CHRISTENSEN James Hansen og Richard Muller – to af USA´s mest prominente miljøforskere – er nu overbeviste om, at ekstremt vejr vil vokse på globalt plan.

At voldsomme klimaforandringer faktisk finder sted i disse år, og at mennesket skulle være årsag til dem, har af to af USA´s førende forskere i årevis tvivlet stærkt på. Men nu har de begge foretaget en bemærkelsesværdig kovending, som har givet genlyd verden over. Og navnene Hansen og Muller er ikke hr. hvemsom-helst inden for klimaforsknin-

4

gen. Begge er højt respekteret i universitetsverdenen.

Teori skydes i sænk Klimaskeptikere har længe anfægtet de menneskeskabte årsager til vejrforandringerne. I stedet har man fokuseret på øget aktivitet på solen som årsag til klodens tiltagende opvarmning. Men den teori skyder Richard Muller nu i sænk. ”Vores datasæt siger med stor sikkerhed, at de seneste 250 års temperaturstigning ikke skyldes ændringer på solen. Set i bakspejlet er den konklusion heller ikke særlig overraskende, da vi fra satellitmålinger allerede ved, at aktivitet på solens overflade kun ændrer meget lidt på solens stråling,” for-

tæller Muller, hvis forskning ironisk nok har fået donation fra den voldsomt klimaskeptiske Charles G. Koch Charitable Foundation.

Forsker er selv overrasket I et debatindlæg i New York Times forklarer Richard Muller, at han selv har været overrasket over sit forskerholds seneste undersøgelser. Men han fastslår, at der må være en klar sammenhæng mellem C02-udledning og klimaforandringer. ”For tre år siden identificerede jeg en række problemer i tidligere klimastudier, der efter min overbevisning skabte tvivl om selve den globale opvarmning. Sidste år, efter intensive studier, der involverer et dusin forskere, kunne jeg imidlertid

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

skeptiker!” konkludere, at den globale opvarmning er sand, og at tidligere estimater af udviklingen er rigtige. Men nu går jeg ét skridt videre: Det er næsten udelukkende et menneskeskabt problem,” skriver han i New York Times.

Menneskeskabt udvikling ”Vores resultater viser, at klodens overfladetemperatur er steget med 2,5 grader over de seneste 250 år, herunder 1,5 grader alene over de seneste 50 år. Ydermere er det sandsynligt, at stigningen stort set alene skyldes menneskeskabt udledning af CO2,” siger Richard Muller.

Ekstremt vejr giver bekymring "Jeg har en indrømmelse: Jeg har

været for optimistisk.” Sådan indleder klimaforsker James Hansen sit indlæg i Washington Post. Hansen, der til daglig er ansat på Nasas Goddard Institute for Space Studies, hvor klimaforskning har topprioritet, har ligesom Muller i årevis været på skeptikernes hold. Men hans seneste opdagelser går i den helt anden retning. Det ekstreme vejr, som vi har set forekomme mange steder i verden i de senere år, bl.a. den europæiske hedebølge 2003, den russiske ditto i 2010, tørken i Texas og Oklahoma, er i følge Hansen direkte afledt af klimaforandringer. Og hans seneste forskning peger på, at forandringerne har med menneskeskabte problemer at gøre.

Rapport med indsamlet data Hansens forudsigelser pegede i sin tid godt nok på, at den globale temperatur var stigende, men den amerikanske forsker med det danskklingende efternavn siger nu, at hans forskning har fejlet ved ikke at undersøge til bunds, hvor hurtigt temperaturstigningen ville skabe det voldsomme vejr. Bemærkelsesværdigt er det, at Hansens rapport ikke benytter sig af prognosemodeller, men alene er baseret på indsamlet data. Rapporten sammenligner temperaturudsving de seneste 30 år med de forudgående 30 år, og konklusionen er, at klimaændringerne foregår langt hurtigere end man tidligere har s troet.

5

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Skifergas i Vendsyssel s AF HANS PEDERSEN Det franske olieselskab Total A/S har fået tilladelse til at bore efter gas i Vendsyssel.

Lokalbefolkningen mobiliserer mod projektet.

For at hente gas op fra skiferlagene i undergrunden i Vendsyssel skal skiferen sprænges 3-4 km ned, og der skal pumpes 150 millioner liter kemikaliefyldt vand ned i skiferlagene. I USA har udvinding af skifergas ført til massive ødelæggelser af drikkevand. ”Jeg tror ikke på, at Vendsyssel bliver et udviklingsområde bare fordi, der bliver boret efter skifergas,” siger Ida Skov , der er lærer i Frederikshavn, og fortsætter ”dertil kommer, at der er alt for stor risiko for grundvandet. Endelig er det helt galt at satse på skifergas, det kan bremse udviklingen af de vedvarende energikilder.”

Tilladelse til prøveboring er givet I juni måned sidste år gav daværende klima- og energiminister Lykke Friis tilladelse til efterforskning og produktion af olie og naturgas i en seks års periode i størstedelen af Vendsyssel. I praksis koncentrerer det franske oliefirma Total, der står for prøveboringerne, sig om et 130 km2 stort område mellem Brønderslev og Frederikshavn. Total vil investere 200 millioner kroner i projektet og vurderer, at der er 20% chance for, at der er gas at hente op af undergrunden i det nordjyske.

Tænkepause i Frankrig Når Total har forhåbninger til netop skiferlagene i Vendsyssel skyldes det, at det er de samme lag, som kendes

6

fra Polen, hvor polakkerne med stor glæde udvinder naturgas. Denne glæde deles imidlertid ikke med franskmændene fra Totals hjemland.

Her har man vedtaget en tænkepause for udvinding af skifergas. Det samme gælder befolkningen i Bulgarien, der ligeledes er bekymrede for deres miljø i forbindelse med udvinding af skifergas.

Teknik Bekymringer for miljøet er koncentreret om to ting. Metoden til udvindingen, der kaldes hydrofraktionering, indebærer anvendelse af en lang række kemikalier, hvoraf nogle er miljøfarlige. Samtidig anvendes

Det er en velkendt erfaring, at frakturering kan udløse små jordskælv (med styrke 1-3 på Richter-skalaen).

Erfaringerne fra USA er, at der sker mange uheld med skadelige følger for miljø og sundhed. Der har været flere tilfælde af metan blowouts.

I de forskellige procestrin sker der i forskellig grad udslip af metan til grundvand og atmosfæren. Man skønner, at 15-25 procent af boringerne i USA er utætte.

Der er nu en større videnskabelig debat i gang om, hvor store metan-udslip til atmosfæren, der er tale om. Den amerikanske miljøstyrelse (EPA) opererer med et metan-udslip fra skifergas-produktion på 2-3 procent. Men målinger i Denver i USA tyder på en lækage-rate på 4 procent.

Tarjei Haaland, Greenpeace

der ved fraktioneringen gigantiske mængder drikkevand. Anvendelsen af kemikalier til hydrofraktionering har i USA ført til en række miljøulykker med forurening af drikkevandslagre, hvorfor amerikanerne er yderst skeptiske over for fortsat udvinding af skifergas.

Total A/S og alle os andre Klima- og energiminister Martin Lidegaard er udmærket klar over hvilket risikabelt problemkompleks, han har arvet fra sin forgænger Lykke Friis.

Han har i folketinget modtaget et tæppebombardement af spørgsmål i anledning af, at prøveboringerne er blevet programsat. I alt 66 spørgsmål er det indtil videre blevet til.

Selv siger han til Nordjyske Medier ”Skifergassen har været særdeles omdiskuteret i udlandet.

- Frankrig har besluttet et moratorium i forbindelse med skifergas.

I Polen ser man det som den store åbenbaring, og i USA har man haft store diskussioner.”

Total er nok så meget bekymret for selve debatten om udvindingen af skifergas: ”Skifergas er et meget følelsesladet emne,” siger firmaet.

I Vendsyssel er Det grønne Råd og Danmarks Naturfredningsforening (DN) blandt kritikerne, samt ikke mindst de lokale vandværker.

Eigil Torp Olesen, der er formand for DNs afdeling i Frederikshavn, siger: ”Det bliver fremstillet som om, det blot drejer sig om en prøveboring. Men vi betragter det som en del af produktionen af skifergas.

Og findes der gas, kan det være så kæmpestort, at Nordsøgassen kommer til at høre til småtingsafdelingen. Hvis først de mange millioner er investeret, er projektet vanskeligt at s stoppe.”

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Folketingets Klima-, Energi og Bygningsudvalg Uddrag af spørgsmål til og svar fra ministeren: - Hvordan forholder andre lande sig til skifergas?

Polen er positiv, Tyskland har sagt stop. Det samme har Frankrig og Bulgarien. Storbrittanien har et lovforslag til behandling, om man skal genoptage boringer efter skifergas, efter at et område er blevet så gennemhullet, at det har forårsaget

jordskælv. Mexico, Kina og Indien er positive over for udvinding af skifergas. I USA er der ved at bliver udarbejdet nye regler for udvindingen.

- Hvordan harmonerer den danske stats ønsker om en overgang til vedvarende energi med en udvidelse af den tilgængelige mængde fossile brændsler gennem eventuel indvinding af skifergas? (…) Med energiaftalen reduceres

Danmarks samlede anvendelse af fossile brændsler med 25 pct. fra 2010 til 2020. Men så længe det ikke er lykkedes at ændre de globale markeders efterspørgsel efter olie og gas, og når der er et marked for fossile brændsler, kan alternativerne til danskproduceret olie og naturgas være mindre miljømæssig forsvarlig produktion. Hertil kommer at olie og gas vil spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem.

7

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Energiteknologer sætter s BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN I juni 2012 blev de første energiteknologer uddannet fra erhvervsskolerne i Hadsten, Ålborg, Odense og København.

Uddannelsen kombinerer praktisk erfaring som håndværker med en 2-årig teoretisk tværfaglig indsigt i energioptimering.

I Danmark er der 900.000 boliger, som bør opgraderes med bedre isolering og mere effektive energiforsyningsanlæg. Og derfor er der hårdt brug for folk med en tværfaglig viden, som både kan beregne og gennemføre praktiske forbedringer i boligmassen, siger Peter Korsgaard, underviser og koordinator på Erhvervsakademi Dania i Hadsten.

Interessen for uddannelsen er tilsyneladende stor. I Hadsten blev de første 11 energiteknologer udklækket i juni, og dobbelt så mange er kvalificeret til at starte i august. De andre erhvervsskoler har også mærket en markant stigning i søgning, og i bl.a. Ålborg er der oprettet en international linje for energiteknologi som udelukkende foregår på engelsk.

Uddannelsen dækker et stærkt stigende behov og krav om energibesparelser i boliger og bygninger og effektiviseringer af proces- og energianlæg – et behov som rækker langt ind i fremtiden med stigende energipriser og krav om udfasning af fossile brændsler. Kompetencerne er en praktisk ballast som håndværker og en specifik grøn teoretisk profil, forklarer Peter Korsgaard.

De fleste energiteknologer fra uddannelsen i Hadsten har en uddannelse som elektrikere og VVSmontører, men også andre faggrupper er repræsenteret.

8

På uddannelsen lærer de studerende om bygningers energimæssige egenskaber, energieffektivisering af procesanlæg, integrering og udnyttelse af vedvarende energi samt økonomiske og miljømæssige vurderinger af energiforbedringer.

Forslag til forbedringer 54-årige Karsten Munk-Petersen er nybagt energiteknolog med en baggrund som uddannet tømrer og en periode som pedel ved Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole.

Under 9 ugers praktikforløb og efterfølgende udarbejdelse af hovedprojekt var han tilknyttet Boligkontoret Århus, som er en almennytttig boligforening med 5.500 lejligheder fordelt på 72 afdelinger. I et samarbejde med boligkontorets tekniske chef Michael Andersen fik Karsten Munk-Petersen til opgave at projektere forslag til energiforbedringer af en afdeling i Århus Nord – Nydamsparken – som omfatter 246 lejligheder.

I løbet af perioden fik han udarbejdet forslag til en gennemgribende energirenovering af afdelingens klimaskærm og ventilationsanlæg, samt ombygning af det eksisterende

varmefordelingssystem til en forsyningsmodel med decentrale måler/vekslerstationer i lejligheder.

Forslagene indebærer bl.a. at alle lofter efterisoleres med papiruld og vinduer udskiftes til højisolerende udgave med 3 lags energiruder. Det samlede resultat kan bringe energiforbruget ned i passivhus klassen.

Praktiktiden har bekræftet, at vi som energiteknologer har en fokuseret viden om energiområdet. Vi kan gennemskue praktiske løsninger, som en akademiker ikke kan, pointerer Karsten Munk-Petersen.

Under uddannelsen har vi fået erhvervet en række værktøjer til at rådgive om energieffektivisering af bygninger og processer, som kan anvendes bredt i offentlige og private virksomheder, eksempelvis boligforenings - og ejendomsadministrationer, energiselskaber og produktionsvirksomheder, samt rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer.

Gode bud Teknisk chef Michael Andersen har været meget tilfreds med boligkontorets første energiteknolog.

Det er en meget relevant og spændende uddannelse, og i praktiktiden har Karsten Munk-Petersen bevist, at han kan levere beregninger og løsninger om energioptimering.

Vi har fået nogle gode bud på energibesparelser, som vi ikke selv har været opmærksomme på. Det er bestemt noget, vi kan bruge videre i vores projekteringsfase, som for alvor bliver sat i gang i 2013. Vi forventer at selve arbejdet med renoveringen bliver gennemført i 2014 med et rammebeløb på 140 mio. kr., oplyser Michael Andersen.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST. s

fokus pĂĽ energibesparelser Nyuddannet energiteknolog Karsten MunkPetersen er parat til at rĂĽdgive private og offentlige virksomheder med energibesparelser.

Foto: Børge Guldbrandt Andersen

9

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Først hænder så holdning s AF HANS PEDERSEN Opfinderi er grundlaget for en lang række projekter, som Finn Skaarup har sat i værk sammen med unge mennesker.

Som lærer, foredragsholder og skribent fungerer han som inspirator for både lærere og elever. ”Kan du gætte, hvad det er?” spørger Finn Skaarup Jensen og peger på en installation, der står på hjørnet af hans arbejdsbord. Jeg er ikke meget for at give fortabt, men må overgive mig. Finn løser gåden for mig: ”Det er en tredimentionel kopimaskine.

Anden generation.”

Og sådan er der så meget på Højskolevej i Rønde, som Finn Skaarup har som udgangspunkt for sit mangesidede virke som formidler af allehånde eksperimenter, opfindelser og produktioner med udgangspunkt i fysikkens love og udnyttelsen af de vedvarende energikilder. Huset formeligt bugner af rekvisitter til fysikeksperimenter og materialer til alt fra plastikformstøbning til solovne.

Sidstnævnte vender vi tilbage til.

Kungfutse ”Hvis du sår, tænker du et år frem.

Hvis du planter et træ, tænker du 50 år frem. Hvis du underviser, tænker du 100 år frem.” Ordene er Kungfutses, men Finn Skaarup har gjort dem til et mantra i sit livslange arbejde for at gøre bæredygtighed til en ledetråd for de unge, han beskæftiger sig med. ”Jeg er ikke missionær men, en der sætter processer i gang,” som han udtrykker det. Og det har Finn Skaarup gjort i stor stil. Som en nyskabelse har han indført opfinderi som valghold for skolens ældste klasser. Dette

10

kan bl.a. måles på de mange priser, som de unge, der har været under hans vingefang, har modtaget. 63 priser er det blevet til gennem årene.

Bare i 2009 blev det til 8 præmier i forskellige konkurrencer for Unge Forskere. Nævnt i flæng drejede det sig om: Darrius-Savonius vindmøllen. Udvikling og fremstilling af ny vindmølle med lodret omdrejningsaksel. Vandkraft. Miljøvenlige storbyer.

Indien Et af de projekter, der rykkede, var solkomfuret. (Tidligere omtalt i VE&M 1/06 ). Projektet blev i 1999 udviklet af en gruppe unge fra 7. klasse på Rønde skole og sat i værk gennem et samarbejde med en række virksomheder og produceret på Produktionsskolen Djursland i Ryomgaard. Som noget af det vigtigste blev solkomfuret kommercialiseret og ejes af foreningens Global Økologi. ”Det burde være en menneskeret at opleve glæden ved ejerskab til et projekt,” siger Finn Skaarup med eftertryk. Overskuddet fra salg af solkomfuret går til en fond, der støtter nye projekter af lignende art. Typisk er projekterne rettet mod nødhjælpsorganisationer.

Et af de første solkomfurer havnede på et børnehjem i Bombay, Indien. Fonden har derudover fem gange sendt unge ud i verden i forbindelse med et af projekterne.

Galathea III Som en slags kvittering for de mange år som iværksætter og formidler for unge blev Finn Skaarup inviteret til at deltage i en del af Galathea IIIs verdensomsejling. Han gik ombord i Amaliehaven i København og fra borde i Cape Town i Syd Afrika. Undervejs var Finn, der er uddannet lærer med fysik som fag, med til at

producere 27 undervisningsvideoer ”Fysik til søs.”

Deltagelsen i Galathea-ekspeditionen fik Finn til at ændre fokus en smule, således at han fra nu af i høj grad koncentrerer sin indsats om klimaet. Publikationen fra hans hånd, der hedder ”Vind med klimaet”, starter sådan her: ”Lav en klimavenlig hotdog – en konkurrence for skoleklasser i hele Danmark.” Publikationen er fyldt med dagligdags eksempler og grydeklare forsøg.

Forsøg Riget fattes penge. Ikke mindst skolerne. Derfor har Finn Skaarup som ideal for de skoleforsøg, han foreslår, at materialerne skal max. koste kr. 100 og kunne købes hos købmanden. ”Fysik for en slik,” som Finn kalder det.

Dette gælder fx for forsøget med at undersøge, om det er nødvendigt for at koge kartofler, at dække kartoflerne til med vand, eller om man kan nøjes med meget lidt vand i kartoffelkasserollen.

Ligesom dampmaskinen var vores bedsteforældres legetøj, giver Finn lettilgængelige opskrifter på, hvordan man laver sin egen solcellebil. ”For resten vidste du, at Bedstemor Ands bil var en elbil,” indskyder Finn (se side 23).

Et af de nyeste engagementer for Finn Skaarup er involvering i etrans-projektet på Designskolen i Kolding. Det er et trafik- og transportprojekt, hvor bæredygtighed er den kraftigste ledetråd for morgendagens levevis, og det betyder i praksis ressourceminimering.

Finns egen bærebølge drejer sig om, at det ikke kun bliver en lille elite, der går den bæredygtige vej. ”Handlekompetance starter med hænder s derefter følger holdninger.”

Et af solkomfurene havnede i Cape Town sammen med nogle af projektmagerne Ida L Jørgensen, Anders L. Kastberg og Rune H.S. Jensen.

Foto: Finn Skaarup Jensen.

Forsøg: Brug: 1 Solovn (SF-503800) og evt. 1 PascoXplorer GLX datalogger samt 2 temperatursensorer (fx PS-2131) Denne solovn er et praktisk eksempel på direkte udnyttelse af solens energi. Ovnen indeholder et kammer i bunden, hvor man anbringer de ting, man vil have opvarmet. På en skyfri dag midt om sommeren går det hurtigt.

Selv i Danmark kan temperaturen blive langt over 100 °C. Solovnen kan klappes sammen og medbringes på lejrture til opvarmning af fødevarer. · Fold solovnen ud og placer Fra ”opfinderhjørnet” på Rønde Ungdomsskole, juni 2012.

Fotos: Hans Christian Jacobsen

den hensigtsmæssigt i forhold til Solen. · Undersøg solovnens effektivitet. · Gennemfør målinger af temperaturen i og uden for solovnen. · Undersøg betydningen af solovnens vinkel i forhold til Solen. · Afprøv herefter solovnen til praktisk madlavning. · På hvilke måder kan solovnen forbedres og/eller videreudvikles?

Prøv selv at koge kartofler med 2 cm vand og med 8 cm vand.

Tag tid. Smag.

11

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Studerende viser vejen som s AF HENRIK BLYT På VIA University College Campus Horsens er en gruppe studerende fra flere forskellige uddannelser og nationaliteter i gang med at udvikle et hus med udgangspunkt i konceptet bag ”Earthship house”.

Huset er et passiv-hus, hvis energikilde er solvarme, og er bygget op af miljøvenlige genbrugs-materialer.

Idéen til at bygge et passiv-hus opstod i første omgang i VIDEA studentervæksthus Horsens. En gruppe på 9 studerende besluttede i 2011 at starte projektet ”Building Tomorrow”. De havde et stærkt ønske om at arbejde sammen om et projekt, der ikke bare lever op til dagens krav og standarder for nybyggeri, men som havde en ambition om at anvende energi- og miljømæssig løsninger, der kan være et lille skridt i retning af at løse de globale klimaudfordringer. Projektet er inspireret af Earthship- konceptet, som involverer kompetencer fra en række forskellige fagområder

bruge dem er, at genbrug af dæk er meget energikrævende og besværligt. Hvert dæk fyldes og komprimeres med jord til det har en masse på omkring 100 til 150 kg pr. dæk. Måden dækkene stables på er med til at skabe en solid konstruktion, der er nødvendig for bygningens stabilitet.

Den udvendige del bliver dækket med jord for at skabe en grøn skrånende facade. Den indvendige del af væggen er sydvendt så solen kan varme dækkene direkte. På den måde vil dækkene og jorden arbejde som et energilager. Dæk vil blive varmet op i løbet af dagen, og om aftenen vil de sende varmen tilbage i rummet. På denne måde skabes en stabil og behagelig indetemperatur uden brug af ekstra varmekilder.

Entusiasme og hårdt arbejde For at løse udfordringen har Building Tomorrow involveret studerende fra

Store krav og en presset deadline For at gøre hele projektet omkring Building Tomorrow så ’virkelighedsnært’ som muligt, har de studerende fra start fået en stram deadline at arbejde efter. De studerende har også selv skullet stå for at få en særlig byggetilladelse fra kommunen (huset bliver opført på den grund, hvor VIA Campus Horsens også ligger) og de har selv skulle stå for at del-finansiere byggeriet med hjælp fra private virksomheder. Men de har i hele processen opbakning fra VIA, og kan få både hjælp og vejledning.

Genanvendelige og miljøvenlige materialer Hvordan konstruerer man et hus, som producerer sin egen elektricitet, balancerer opvarmning/køling, genbruger regnvand, renser spildevandet og til dels bidrager til madproduktionen, uden at være forbundet med byens forsyningsnet? Det er i sig selv svært, og udfordringen bliver ikke mindre af, at huset samtidig skal være konstrueret af genanvendelige og lettilgængelige miljøvenlige materialer.

Hovedtanken bag byggeriet er at bruge bildæk. En af grundene til at

12

otte forskellige uddannelser på VIA Campus Horsens. Èn af de studerende bag initiativet er Darius Moravcik, han glæder sig til at komme i gang med projektet, men han er samtidig bevidst om, at det kommer til at kræve hårdt arbejde: ”Entusiasmen bliver helt afgørende for, at vi kan gennemføre projektet, for det kommer til at koste en masse tid at få huset stablet på benene. Men vi er også bevidste om, at vi kommer til at knokle. For som det altid er med byggerier, vil vi møde modgang, og vi vil konstant blive konfronteret med problemer, som vi skal finde løsninger på. Og det bliver bestemt ikke lettere af, at vi jo netop har valgt at bygge så miljøvenligt som muligt”.

Projektet har fra start haft opbakning blandt uddannelserne på VIA i Horsens, og de involverede studerende får godskrevet deres arbejde som en del af deres pensum.

Fokus på styrkelse af entreprenørskab på uddannelserne De studerende har fået tilsagn om støtte til opførelse af deres passivhus.

VIA Campus Horsens har fokus på at styrke de studerendes evne til at arbejde og tænke entreprenant, for

iværksættere det bliver en helt afgørende kompetence at besidde for at lykkes på arbejdsmarkedet. Erik Løvgren Brejner fra VIDEA Studentervæksthus på VIA fortæller: ”Vi skal hjælpe de studerende med at udvikle deres evner til at tænke nyt, se muligheder og turde udfordre de eksisterende rammer.

For det bliver ikke kun et krav til fremtidens virksomheder, at de forstår at agere innovativt og udfordre de eksisterende rammer for at lykkes. Det bliver også et krav til medarbejderne. Derfor er det vigtigt, at vi kan hjælpe de studerende med at kvalificere og realisere deres idéer, bl.a. i forbindelse med Building Tomorrow. Det har vi bl.a. gjort ved at hjælpe dem med at indgå partnerskaber og stifte selskabet bag projektet”.

Den Europæiske Socialfond støtter op Det er ikke kun VIA Campus Horsens og de studerende, der er blevet enige om, at Building Tomorrow er et godt projekt. Den Europæiske Socialfond, Region Midtjylland og Horsens Kommune har nemlig også valgt at støtte op om projektet.

Efterskrift Building Tomorrow har endnu ikke fået den endelige byggetilladelse på plads, men teamet er lige nu i gang med at søge om ændringer i lokalplanen, for at få de sidste detaljer på plads. Processen er dog så langt, at de forventer at kunne starte byggeriet primo 2013. Allerede nu er det dog lykkedes de studerende at få tilsagn om lokal støtte til projektet fra s flere forskellige virksomheder.

Link: www.buildingtomorrow.dk, www.viauc.dk/horsens

13

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Energibevidst og bæredygtig s AF ARNE VOLLERTSEN Designskolen Kolding uddanner designere, der kender de nyeste tendenser inden for mode, grafik og formgivning.

Men samtidig lærer de studerende også at være bevidste om bæredygtighed og energieffektivitet.

En dimittend fra Designskolen Kolding kan sin bæredygtigheds-ABC. Temaet er en fast bestanddel af pensum, og undervejs i uddannelsen løser den studerende opgaver, der konkret tager fat i energi-problematikker.

Senest i et forløb hvor 2.års studerende i samarbejde med pumpevirksomheden Grundfos udviklede prototyper, der gør en families vandforbrug synligt i familiens eget hjem.

Formålet var at øge folks bevidsthed

om deres vand- og energiforbrug for derigennem at tilskynde til en ændring af forbrugsvaner.

En studerende præsenterede f.eks. en smækker, fyldig menneskefigur i bronze, der balancerer på eet ben og holder en gennemsigtig kugle. Kuglen fyldes med vand alt efter husstandens daglige forbrug og fungerer på den måde både som dekoration og som daglig påmindelse om familiens aktuelle forbrug.

En anden studerende præsenterede en ”Water Consumption Monitor”, et væg-objekt formet som et stykke sanitet med en prop i midten og et display med tal for det aktuelle vandforbrug. “Water Consumption Monitor” arbejder med humor og er målrettet unge mennesker, der netop er flyttet hjemmefra. Sæt proppen i, f.eks. før du går i bad, og enheden begynder at måle. Når du

er færdig tager du proppen ud, og måleresultatet overføres til dagens samlede forbrug.

Vindmøller og mode Tilsvarende har andre studerende på designskolen arbejdet med nyt vindmølle-design, bæredygtig mode og andre emner, der giver træning i at tænke i ressourcebesparelser og energieffektivitet. Undervisningen bygger på den viden om bæredygtighed og design, som forskere og undervisere på designskolen har opbygget over de seneste mange år, og som er samlet i en række publikationer, bl.a. “Bæredygtighed i designprocessen” og “Sustainable Fashion – Issues to be Addressed”. Publikationerne er gratis og kan bestilles ved at kontakte designskolen.

Designskolen Kolding gennemfører også større forsknings- og udvik-

Elbilprojektet etrans har bl.a. udviklet prototyper på fremtidens elbiler. Denne bil er designet af to studerende, med udgangspunkt i antropologiske undersøgelser, der beskriver syv forskellige typer forbrugere. Bilen er designet til to af disse typer forbrugere: statusjægeren og designelskeren.

14

designuddannelse lingsprojekter med fokus på energi.

Et af de største er etrans, et EU-finansieret projekt, der skal skabe det metodemæssige grundlag for det udviklings- og designarbejde, som skal medvirke til, at elbilen samlet set bliver en både miljømæssig og kommerciel succes i Danmark. Etrans er ved at nærme sig sin afslutning, og i projektet har man bl.a. udført analyser af elbilmarkedet, udviklet såkaldte “begejstringskampagner”, set på design af ladestandere og arbejdet med lyd-design til elbilmarkedet.

Et andet stort udviklingsprojekt er Design2innovate, der skal inspirere små og mellemstore virksomheder til at anvende designmetoder i forretningsudvikling. Et af Design2innovates tilbud til virksomhederne er viden om Cradle To Cradle konceptet. Rådgivningen bygger på de Cradle To Cradle projekter, som designskolen

allerede har gennemført, bl.a. udviklingen af en bæredygtig studenterhue for virksomheden C.L. Seifert, den bæredygtige modekollektion Living Lightly og et inspirationskatalog til LEGO med fokus på returløsninger.

International Design Camp Også en stor del af skolens internationale aktiviteter har fokus på bæredygtighed og energi. I 2011 var designskolens årlige internationale design camp helliget energi.

Campen fokuserede på at gøre hverdagens energiforbrug synligt. 49 designstuderende fra hele verden mødtes i Kolding to uger i oktober for at udveksle prototyper og koncepter, der gør os mere bevidste om vores energiforbrug og inspirerer os til en mere energibevidst adfærd i dagligdagen. Sammen med danske og udenlandske eksperter udviklede

“Water Consumption Monitor” gør dig bevidst om dit vandforbrug når du går i bad.

de studerende en række ideer, bl.a.

“ElecTree”, en lille installation der hænger på væggen i parcelhuset og fortæller familien hvor, energibevidst den opfører sig lige nu. ElecTree består af farvede “grene”, der samler sig til en smuk figur, når familiens energiforbrug holder sig på et rimeligt niveau.

Andre projekter fra campen var kampagnen “Communergy”, et community, hvor man er fælles om at spare energi og geninvestere den i ny, bæredygtig energiproduktion. Eller Turbino, et undervisningsværktøj, der med udgangspunkt i et klassisk stykke legetøj – vejrmøllen – lærer små børn om sammenhængen mellem vind, bevægelse og strøm.

ARNE VOLLERTSEN ER KOMMUNIKATIONSCHEF PÅ DESIGNSKOLEN I KOLDING

s

ElecTree, et af projekterne fra den internationale Design Camp 2011, der havde fokus på synliggørelse af energi.

15

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

de grønne

Hvordan lokker man håndværkere over i s LISE NIELSON

En væsentlig forudsætning for jobvækst i de grønne industrierhverv er, at der er nogen, som søger jobbene og har en nysgerrig og innovativ tilgang til det daglige arbejde.

Det er nødvendigt med den indstilling, fordi produkterne stadig er under teknologisk udvikling, og fordi de rammer, grønne løsninger skal indgå i, ændrer sig i takt med klimaforandringerne.

Grønne teknologier som erhverv forventes at have et jobpotentiale på 20.000-30.000 nye jobs i de kommende år.

16

På Lindø i Munkebo er der udviklet et omstillings- og innovationskursus, PRO-klassen, som har vist nogle spændende resultater. Ledige er blevet undervist i vedvarende energi, klimaforandringer og grønne løsninger som udgangspunkt for den personlige omstilling. Det daglige fokus er på værkstedsaktiviter og innovation af nye, grønne teknologier i tæt samarbejde med en virksomhed inden for de grønne væksterhverv.

Alle, der har søgt nyt arbejde, ved hvor svært det er at søge uden for sit normale fagfelt. Det er svært at virke overbevisende til en jobsamtale, hvis man ikke kender til den branche, man søger ind i. Derfor er

det nødvendigt at tage de grønne teknologier til sig og tage pejling af de virksomheder hvor, jobbene er.

Hvem er de? Hvad laver de? Og hvor finder jeg dem?

Samtidig er den mest klimaskeptiske dansker statistisk set en mand i 50-erne med en faglig baggrund i et klassisk håndværksfag. Det første PRO-klasse hold bestod af 14 mand med en gennemsnitsalder på 49 år, hovedparten med et langt jobliv bag sig som smed eller skibsbygger på Lindø. Som læser tænker du nok "held og lykke" med den omskoling!

Den fordom blev fejet brutalt af banen af tsunamien, der ramte Japan 3 dage før kurset gik i luften. PRO-

jobs?

de grønne jobs? klassen er gennemført i alt 3 gange siden da, og det store spørgsmål er aldrig, om vi skal vælge grønne løsninger, men hvilken uddannelse der skal til, og hvor jobbene er.

sammenhæng. Det blev bedst udtrykt af en kursist således: "Jeg har egentlig ikke lært noget nyt, men nu ved jeg, at jeg kan, og det vidste jeg ikke før."

De 14 mand gennemførte på 4 uger at udvikle, konstruere og producere en innovativ kystsikringsteknologi bestående af en bølgebryder og en lille bølgekraftmaskine. De vigtigste forudsætninger for den bedrift var et godt samarbejde med virksomheden bag teknologien, Resen Energy, faglige foredrag om vedvarende energi og frie rammer til at afprøve muligheder i. Håndværket var der i forvejen, det skulle bare sættes ind i en ny

Det er kendetegnende for de grønne vækstvirksomheder, at man er nyskabende, personligt engagerede og innovative, at medarbejderne i stor udstrækning uddannes på jobbet, og at det vi laver i dag nok skal laves om i morgen.

En undersøgelse bestilt af Klimaog Energiministeriet viste, at blandt cleantech-virksomhedernes ansatte, har hele 36% af dem med lange videregående uddannelser valgt ikke

at gå den regelrette vej gennem uddannelserne - gennemsnittet for en årgang er 5%. Det er altså 7 gange mere normalt ikke at gå den regelrette vej gennem uddannelsessystemet, hvis man skal arbejde med grøn teknologi.

Den positive nyhed er, at der er lige vilkår for alle i den grønne sektor de fleste af dine nye kollegaer har også en sammensat baggrund og er blevet efteruddannet undervejs. De grønne erhverv er en meget rummelig branche.

Lise Nielson har været projektleder på Grøn Offshore Uddannelse, sponsoreret af Region Syd. Projektrapporten kan bestilles hos LORC, Lindø Offshore Renewables Center. s

Fotos: Jess Demant Aggeboe

17

Fokus HVEM SKAL SKABE DE BÆREDYGTIGE HUSE?

Certificering for højere s AF SØREN PEDERSEN Passivhuscertificeringen er en uafhængig tredjepartskontrol af projektmateriale og udførelse. I sidste ende skal det føre til højere kvalitet i bæredygtigt byggeri.

For nylig var jeg på byggepladser i Aalborg og Lønstrup for at lave stikprøvekontrol på to passivhusprojekter. Det var en speciel oplevelse – for isoleringsarbejdet var nærmest perfekt. Alt for tit er der for dårlig kvalitet i udførelsen, dårlig koordinering under projekteringen eller andre graverende fejl.

De store tanker bliver kun til fungerende, bæredygtigt byggeri gennem en disciplineret og konkret projektering og udførelse. Den eksterne kvalitetssikring, som vi laver som en del af passivhuscertificeringen, er en støtte til dette.

Manglende faglighed Den ømmeste tå for den projekterende er ud over dårlig koordinering den manglende faglighed. Der ligger standarder og beskrivelser for en meget stor del af ingeniørens arbejde, og alligevel modtager jeg fx kuldebroberegninger, der ligger så langt fra standarden, at jeg simpelthen ikke kan forstå dem.

At man ikke er vant til certificeringsprocessen er forståeligt, og vi gør meget for at være imødekommende og pædagogiske, så arbejdet bliver nemmere for hvert projekt.

Men jeg bliver skuffet, når det faglige fundament er rigtigt dårligt.

Det burde være reglen at gøre tingene ordentligt første gang, både ved projektering og udførelse. Det lyder måske kedeligt, men er der i virkeligheden et bedre alternativ?

18

Spørgsmålet er, hvorfor denne form for uafhængig kvalitetssikring ikke er langt mere udbredt.

Baggrund Den internationale certificeringsordning for passivhuse blev grundlagt i 1997 fordi adskillige byggerier blev kaldt ”passivhus” uden at nogen rigtigt vidste, om de levede op til kriterierne. Siden jeg i 2007 selv blev autoriseret til at certificere passivhuse har min praksis udviklet sig til at handle mere bredt om kvaliteten i byggeriet.

Uanset om processen ender med, at det konkrete byggeri faktisk overholder passivhuskriterierne, så er det en kvalitetssikring af projektet i forhold til energi og basale indeklimaforhold.

Processen Passivhus.dk har bygherren som klient og kan ikke certificere projekter, hvor vi selv er projekterende.

Bygherren kontakter den certificerende så tidligt som muligt, før projekteringen starter. Vi giver en fast pris, og vi orienterer om rammerne for arbejdet og udleverer vejledningen. Dernæst holder vi et møde med den eller de projekterende, der skal dokumentere projektet. Jo bedre vi kan forberede bygherren og de projekterende, desto nemmere for alle parter.

Dokumentationen Den ansvarlige projekterende laver en samlet dokumentation af byggeriet til os: Bygningstegninger, PHPP energiberegning, der viser, om kriterierne er overholdt, og dokumentation for relevante byggevarers egenskaber.

Vi laver normalt én kontrol og så en opfølgning, når resterende og opdaterede dokumenter foreligger. I

et stort projekt med en kompakt projekteringstidsplan kan de projekterende godt ønske flere successive kontroller. Dette medfører større udgifter for bygherren.

Stikprøvekontrol på pladsen Det er formelt de relevante ansvarlige, der ved byggeriets aflevering skriver under på, at alt er udført, som det er projekteret (og dokumenteret over for os). Men da kan visse fejl ikke længere udbedres. Vi valgte derfor, også som en ekstra sikkerhed for bygherren, i starten af 2010 at indføre stikprøvekontrolbesøg på byggepladserne. Vi har set rigtigt meget pænt arbejde, men de store fejl vækker så meget desto større undren.

Isolering på pladsen Isolering af sokler og varme kældre er typisk for dårlig. På de første billede ser man revner på 5-10 cm i isoleringen, som kiler sig flere meter ned langs kældervæggen. Det blev udbedret med små polystyrenkugler, men grundlæggende burde håndværkeren, formanden eller pladschefen for længst selv have fanget den fejl. Sokkelisoleringen på det andet billede er helt uantagelig.

Isolering i lette elementer Hvis der isoleres med batts, isoleringsplader, bliver de nemt trykket sammen, når man lægger dem i. Sammentrykningen reducerer isoleringsevnen, men kunden betaler den fulde pris. Der kan også være gennemgående revner i isoleringen. Vi besøger derfor elementproduktionen tidligt og får åbnet et eller flere elementer.

Fejl i projekteringen Det kniber ofte med overblik og koordinering på store sager. Eksempelvis var der et trapperum, som startede i

kvalitet den varme kælder, men i stueetagen var uden for den opvarmede zone. Det svarer til 10 m² hul i ydervæggen. I en anden sag gennembrød betonkonstruktioner isoleringslaget - på konstruktions- ingeniørens tegninger. På arkitektens tegninger, som var brugt til energiberegningen og tilsendt os, var isoleringslaget nydeligt ubrudt.

I enkelte sager finder dog en meget effektiv, tværfaglig koordinering sted.

Dårlig/optimistisk dokumentation Rudernes egenskaber kan være et ømt punkt. De europæiske rudeproducenter enedes for mange år siden om konsekvent at regne med 90% fyldning med argon eller krypton. Alligevel føler nogen sig presset til at regne med fx netop 94% argon, så Uværdien netop kommer ned på 0,649, så de netop kan runde ned til 0,6 og dermed opfylde den projekterendes specifikation, selv om ruden med 90% fyldning ville ligge på 0,69. Vi kræver derfor også disse data med to betydende cifre. Hvis ikke den projekterende har læst vores vejledning, kommer det naturligvis som en overraskelse.

Et andet punkt er varmegenvinding, hvor bygningsreglementet ikke er særligt præcist omkring, hvad der menes. Ved certificeringen er vi nødt til lave en kontrolvolumenbetragtning (ja, det er lidt teknisk) på bygning og ventilationsanlæg, og det ender gerne med, at varmegenvindingen er 79% i stedet for ”mindst 95%”, som der står på forsiden af brochuren. I øvrigt betyder disse ”mindst 95%” i reglen ”højst 95%” selv ved en optimistisk beregning.

SØREN PEDERSEN ER CIVILINGENIØR OG EJER AF DET PRIVATE VIDENCENTER PASSIVHUS.DK

s

Passivhuskriterierne er de samme i alle klimaer, men nogle steder er det naturligvis køling og/eller affugtning, der er den dominerende udfordring, andre steder varmebehov, og atter andre steder er det energiforbruget i serverrummene.

KORTNYT

Naturens design Stærke fibre fremstillet af proteiner fra edderkoppesilke, ridsefast film lavet af glansøgleskind, letvægtsløsninger, der efterligner kiselalgens struktur eller vandproduktion, der bruger samme princip som den namibiske ørkenbille: Bionikprincipper har fundet vej til design og arkitektur. Fra

nyskabende, kreativ metode har bionikken udviklet sig mere og mere i retning af en selvstændig videnskab.

Fra oplæg af Dr. Sascha Peters på konference afholdt af Dansk Design Center i København.

Udstillingen Hello Materials kører til 21. september 2012. s

Kasserede filippinske fiskenet bliver til tæppefliser Fiskenet fremstilles af den samme type nylon, som bruges til at producere garn til tæppefliser. I Filippinerne smides de udtjente fiskenet ofte væk af de lokale fiskere. Fiskenettene efterlades langs kysten og i havet som ”spøgelsesgarn”, hvor det tager flere århundreder at nedbryde dem. I Danajon Bank er problemet særligt stort og akut. Det anslås, at bortkastede fiskenet kan dække området 400 gange.

Forsøg med to komponenter flydende materialer.

For 25 år siden..

Vedvarende Energi 92/1987

20

Firmaet Interface har sammen med Zoological Society of London, der arbejder med naturbeskyttelse, indgået et partnerskab om at forbedre livsbetingelserne for de lokale fiskere i et af verdens fattigste kystområder og forsyne den globale tæppeproducent Interface med en ny kilde af brugte råmaterialer til tæppefliser.

Projektet bærer navnet s ”NET-WORKS.

Kirsebærdynen Virksomheden Mor & Datter, der består af Jytte & Thurea Håkonsson, har udviklet kirsebærdynen, inspireret af de små varmepuder med fyld af kirsebærsten, der fås på apoteket og blandt andet bruges til at opvarme muskler og led.

”Kirsebærdynen består af mange lommer med poser fyldt med kirsebærsten – dynen omslutter dig og lægger sig behagelig tungt omkring kroppen, som det bjørneknus alle har brug for,”siger Jytte Håkonsson.

Via tyngden udløses et kærlig-

heds/lykkehormon – oxytocin, der bevirker: · Blodtrykket daler · Pulsen daler · Blodets indhold af stresshormonet cortisol halveres · Optagelsen af næringsstoffer fra kosten forbedres · Fordøjelsen fremmes · Smertetærsklen øges · Kolesteroltallet bliver sundere · Angst og bekymring dæmpes · Du beroliges og bliver afslappet · Du føler mere velvære og større glæde · Din kreativitet forbedres · Du føler dig elsket og ønsket · Du mærker dyb hengivenhed og ømhed for andre /empatievnen forøges.

Firmaets motto er: s Zov zundt zzzzzzzzzzzzzz www.kirsebaerdynen.com

Med forårets energiforlig er el således stadig den absolut mest afgiftsbelagte energiform – faktisk mere end to en halv gang så høj som fyringsolie i forhold til energienheder – og det beregnet med jysk forsigtighed.

Danmark får baghjul I Kina køre mere end 120 mio. mennesker på elcykel. I Holland er hver femte solgte cykel en elcykel. I Danmark er der 20.158 elcykler (2011).

Kilde: Jyllands-Posten 19. august 2012. s

Merete Dunker Aborg, EnergiMidt i Dansk Energi nr.8, 2012.

21

KORTNYT

Atomkraft lige så dyr som solceller I England planlægges nye atomkraftværker; men planerne er plaget af høje priser. Ifølge avisen ”The Times”, skal et nyt atomkraft væk for at kunne forrentes have en elsalgspris på 165 £/MWh, svarende til 1,57 kr/kWh i mindst 25 år. Tillægges 25% moms, bliver prisen 1,95 kr/kWh, svarende til den elpris, der pt. giver et boom for solceller i Jylland (på Sjælland får solcelleejerne en smule mere p.g.a.den højere elpris). Atomkraftprisen er dog ikke officielt bekræftet, og bliver det næppe så længe, der foregår forhandlinger om elprisen for kommende engelsk atomkraft. Men det kan blive meget svært for den engelske regering at holder sit valgløfte om ikke at give subsidier til atomkraften, medmindre den opgiver s atomkraften igen.

Kilde: Nuclear Monitor no. 753, 3. august 2012.

Bemærk: Nyt tidspunkt for ildfluernes afdansningsbal Gennem generationer har det været tradition at købe billet til Great Smoky Mountains National Park for at opleve ildfluernes parringsleg, der hidtil år for år er foregået på samme tidspunkt i begyndelsen af juni måned. Men ikke længere. Tusinder af skuffede billetkøbere erfarer, at ildfluerne danser flere uger tidligere. s Kilde: Sierra, september-oktober 2012.

22

Løb for miljøet Maratonløberen Abel Kirui fra Kenya anvender løbetøj, der er produceret af genbrugsfibre fra tre plastikflasker. Farverne på tøjet er påtrykt uden brug af vand.

Fabrikationen foregår ved at flaskerne kværnes til flager, smeltes og derpå spindes til en speciel tråd. Derved spares enorme ressourcer.

Normalt går der mellem 100 og 150 liter vand til at producere 1 kg tekstil.

Abel Kirui blev nummer 6 ved OL i London: Han blev verdensmester i maraton 2009. s

Hvad skal man så mene om det... ”Mit synspunkt er, at vi ikke ved, hvad der forårsager klimaændringer på denne planet. Og ideen om at bruge billioner og atter billioner af dollar på at prøve at reducere CO2-udledninger er ikke den rette vej for os.”

Kilde: NewsfromAfrica, 12. august 2012.

Bedstemor Ands bil var en elbil Hun var en miljøbevidst dame – hende Bedstemor And. Sammen med sin medhjælper fætter Guf kørte hun i en elbil af mærket Detroit Electric. Elbilen havde sin (første) guldalder fra 1900 til 1912. På det tidspunkt fik Henry Ford

Republikanernes kandidat til præsidentembedet i USA Mitt Romney i Information 25. august 2012.

Tegning: Disney

Min elbil er bare evig grøn!

sat samlebåndsproduktionen af den benzindrevne i bil i system. Hvorved elbilen stort set gik i glemmebogen s indtil for nyligt.

23

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Klog brug af smukke s AF STIG BERTHELSEN

24

Intersolar 2012 ved åbningen d. 13/06.

Det skal se pænt ud Løsninger til at integrere solceller pænt i et almindeligt hustag er ved at være på plads. En række producenter tilbyder nu som standard monteringsmetoder og inddækninger. Det, der skiller en håndfuld ud fra resten, er løsninger, der inkluderer tagvinduer og i nogle tilfælde endda solvarmeløsninger, så det integreres som en samlet helhed i taget.

Vi må erkende, at mange solcelleanlæg, som etableres i Danmark lige nu, ligner noget som katten har slæbt hjem. Især skaber det mange grimme løsninger, at der skal være plads til tagvinduer midt i det hele.

I et land som er kendt for design og arkitektur, og hvor mange går meget op i deres boliger, har der manglet løsninger, der kunne kombinere form og funktion, så det går op i en højere enhed.

Løsningerne er der nu, og det danske firma Velux er helt med i front. Sammen med en af Tysklands hidtil førende solcellevirksomheder Schott Solar – præsenterede Velux tagvinduer og solvarmemoduler, der kan bygges sammen med Schott Solars løsning til tagintegration.

Endelig, kunne man sige. Behovet har været der en del år, specielt i det tyske marked, der også er stort for Velux. Desværre har Schott Solar efter messen indstillet produktionen af krystallinske solcellemoduler pga. de voldsomme prisfald, der har gjort det urentabelt for Schott Solar. De har dog annonceret fortsættelse af deres tyndfilmsmoduler. Vi må håbe, at Velux finder andre partnere.

Foto: Stig Berthelsen

Bayern i Sydtyskland er det område i verden, der har den største koncentration af solceller per indbygger.

Midt i Bayern ligger München, som blandt de fleste nok er mest kendt for den store oktoberfest. Men for folk i solenergibranchen er München mest kendt for, at der i juni måned afholdes verdens største solcelle messe: Intersolar. Det plejer også at være en fest – en solfest lige før midsommer.

Selv om det har været turbulente tider for branchens virksomheder, så udstillede også i år næsten 2000 virksomheder i 15 store haller, og det vel at mærke i tider, hvor messer generelt har trange kår pga. internet, videokonferencer og indkøbsauktioner. Så det er stort – meget stort.

På trods af at mange stande er præget af tilsyneladende ens solcellemoduler, så var mængden af nye produkter og udviklinger overvældende. Det er en branche – og læg mærke til, at det nu må betragtes som en hel branche – i rivende udvikling. Meget tyder på, at vi kun lige har set begyndelsen. Men konkurrencen på verdensplan er benhård, og mange virksomheder kæmper for overlevelse.

To hovedstrømninger tegnede sig hurtigt i de mange haller: Æstetikken i fremtidens solcellepaneler og den klogeste brug af solcellestrøm til eget brug.

Foto: Stig Berthelsen

I 80-erne var det computerne, i 90-erne var det internettet, og nu er det solcellebranchen, der er i rivende udvikling. Øjenvidneberetning fra verdens største messe for solenergi i München, juni 2012.

Velux og Schott Solar

Tyske Fath Solar kan også levere en sammenhængende løsning for solvarme, solceller og tagvinduer.

Deres løsning er nok den mest elegante, der blev vist i München, men den fås ifølge virksomheden endnu ikke i Danmark.

Der er også løsninger fra Velux konkurrenten Schüco Solar, dog ikke

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

solceller Hidtil har grænsen for, hvad private husstande efter ”nettomålingsordningen” kan føde ind i lysnettet og hente igen været 6kWp - regnet som cellernes nominelle effekt. Med andre Foto: Stig Berthelsen

ord, den effekt en solcelle har under veldefinerede forhold. Nu er det bare sådan, at de veldefinerede forhold kun sjældent indtræffer på en konkret husstand i Danmark. Desuden vil tab i ledninger og inverter ligeledes Fath Solars tagvindue er fuldstændig integreret med deres moduler med solceller og solvarme.

Energistyring med ”the Powerrouter”

helt så elegante.

Desværre betyder de danske afskrivningsregler, at vilkårene for at etablere bygningsintegrerede solceller ikke er fordelagtige. Det er ærgerligt for Danmark, at der ikke er et attraktivt hjemmemarked for sådanne løsninger i et land, hvor design og arkitektur er blandt de eksportvarer, vi skal leve af.

Optimeringen foregår ved, at inverteren samtidig fungerer som lader af akkumulatorer og styrer hjemmets aggregater. Integration til Internet muliggør samtidig ejerens fjernovervågning og fjernstyring. Dermed kan ejeren optimere sit egetforbrug for at sikre sig det bedst mulige udbytte ift. afregningsmodeller for salg af strøm. Sådanne systemer vil være en naturlig udvidelse af elselskabernes ”intelligente net”, der ikke tager højde for kundernes egenproduktion. Der er dog lidt forskellige målsætninger: Elselskabet ønsker centralt fra at kunne optimere kundernes forbrug. Ejeren af et solcelle-anlæg ønsker at optimere udbyttet både i energi og kr.

I Danmark er lagring umiddelbart ikke lige så attraktivt for private, da vi kan producere og forbruge op til 6 kW med lysnettet som ”lagermedie”.

Men med de nye regler for fastsættelse af 6 kW grænsen (se faktabox), vil det for nogen også kunne være interessant at se på systemer, der sikrer, at man selv udnytter en evt. overkapacitet i de tidsrum, hvor produktionen overstiger 6 kW og ellers s må reguleres ned.

sænke den maksimale effekt. Det samlede anlæg vil således kun sjældent, hvis nogensinde, komme i

Brug selv strømmen intelligent I Tyskland har man helt andre regler for afregning af produktion og brug af strøm end i Danmark. Reglerne har historisk set været meget fordelagtige for ejere af solcelleanlæg.

Reglerne for nye anlæg er nu væsentligt forringet, og prisen for el er betinget af ejerens egetforbrug. Det har skabt et marked for små anlæg til oplagring af strøm. Fremskridt inden for pris og holdbarhed af batterier gør det nu rentabelt i Tyskland at oplagre strøm til eget brug. Nogle af disse anlæg kan samtidig være med til at styre husstandens energiforbrug på en sådan måde, at egetforbruget optimeres. Snart sagt alle større leverandører i Tyskland tilbød i år sådanne anlæg.

nærheden af at føde 6kW ind i lysnettet.

Skatteminister Thor Möger Pedersen har således lovet, at fortolkningen af reglerne ændres så 6 kW grænsen opfattes som, hvad inverteren maksimalt leverer til det offentlige lysnet. Man må altså godt sætte fx 8 kWp solceller på taget, når blot man aldrig sender mere end 6kW ind i lysnettet. De fleste invertere kan indstilles til at sikre dette.

Dermed vil et solcelle anlæg i Danmark kunne optimeres til at kunne levere betydeligt større årlig energimængde end de typiske 48005100 kWh som et 6kWp anlæg hidtil kunne forventes at give. Det har naturligvis størst interesse, hvis man har et elforbrug til fx varmeveksler eller elbil, der kan udnytte den ekstra energi.

Produktchef Stig Berthelsen har efter mange år som forretningsudvikler i computer- og tele-branchen et godt øje til solcellers muligheder.

25

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Det forpligter at dyrke solen s AF OLE JEPPESEN Solcelleanlæggene sælger som aldrig før i Danmark. I begyndelsen af året var der registreret omkring 3000 anlæg. Til nytår er tallet steget til 25.000, mener Energinet.dk, som ejer den danske el-infrastruktur.

Denne dramatiske vækst stiller enorme krav til modernisering af det offentlige el-net. Det viser et afgangsprojekt til topkarakter fra Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole.

Yderligere oplysninger: Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, tlf 45 25 76 00 eller email info@kme.dk

En nyligt offentliggjort undersøgelse fra Dansk Energi, Energinet.dk og Dong Energy anslår, at cirka 8% af elforbruget i Danmark i 2030 vil være dækket af solenergi. Hvis mere aggressive støtteordninger bliver søsat, kan solcelle-dækningen i stedet komme helt op og nærme sig 13%.

Disse udsigter er rosenrøde set med CO2-briller. Hele merproduktionen kan imidlertid ende i energispild eller teoretisk set strømsvigt, hvis det offentlige el-net ikke bliver forberedt til de nye tider, viser rapporten ”Lavspændingsnettet – et net med nye udfordringer”. En rapport, som er udarbejdet af elinstallatør Bo Reckeweg som afgangsprojekt fra Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole. ”Min rapport rummer en række anbefalinger til, hvordan eldistributørerne kan holde trit med udviklingen. Hvis vi ønsker at få det maksimale ud af de mange nye solcelleanlæg - og hvis forsyningssikkerhed og kvalitet samtidig skal være i top, kræver det handling meget snart,” siger Bo Reckeweg.

kraftigere lavspændningskabler, som kan lægge ryg til en eksplosivt stigende belastning på en sommerdag.

Rapporten berører også valg af inverter – altså den anordning, som omdanner jævnstrøm fra solceller til 230 volt vekselstrøm, som kan bruges i husholdningen eller sendes ud på elnettet. ”Jeg anbefaler, at tre-fasede, selvregulerende invertere gøres obligatoriske. Det ville slå et stort slag for forsyningssikkerheden. Alternativt skal net-selskabet have ret til at bestemme, hvilken fase den enkelte solcelle-ejer skal koble sig på. Derved undgår vi skævvridning og ubalance i nettet og dermed teoretisk risiko for strømsvigt,” forklarer Bo Reckeweg.

Det kloge lavspændingsnet På lidt længere sigt anbefaler Bo Reckeweg, at både private invertere og lokale netstationer bliver fjernstyret og –monitoreret, således at de mange anlæg løbende kan kontrolleres og finjusteres. ”Det giver god mening både for en sikkerheds skyld og for at kunne garantere, at der altid er ’plads’ til en overproduktion fra solcelle-anlæg, når solen skinner fra en skyfri himmel,” forklarer han. ”Hvis vi får så mange små elproducenter, som det ser ud til, bør lavspændingsnettet også blive en del af fremtidens fleksible og intelligente elsystem, ’Smart Grid’, hvor supercomputere styrer produktion, transport og forbrug af el. Ellers kan det ende med spild af både energi og penge,” mener den nyuddannede elinstallatør.

Gode råd er gratis En relativt billig og lavpraktisk forbedring består i netforstærkning. Det betyder kort og godt, at der skal anvendes

26

ordninger samt den såkaldte nettomålerordning. Den medfører, at man som privat solcelle-ejer først og fremmest bruger den el, man selv har produceret – og at man bliver belønnet for den eventuelle overskydende el, som sendes ud på det offentlige el-net. Dette faktum bør også give netselskaberne anledning til nogle principielle overvejelser, mener Bo Reckeweg: ”Der bliver jo lagt op til et fald i indtægterne, når alle laver deres egen strøm. Samtidig koster det en forfærdelig masse penge at gennemføre de nødvendige forbedringer af elnettet. Hvem skal betale for det?

Jeg mener, at hvis der på den ene side gives støtte til solcelleanlæg, bør der på den anden side også gives støtte til forbedring af distributionsnettet,” siger Bo Reckeweg. ”Hvis man både fra politisk hold og som samfund betragtet virkelig vil den vedvarende energi, er vi også nødt til at få styr på hele skelettet.

Ellers bliver det en halvhjertet og overfladisk revolution,” slutter Bo Reckeweg, som er spændt på, hvornår modtrækket til de mange nye solceller kommer.

Bo Reckeweg, blev uddannet elektriker i 1983, men bestred efterfølgende igennem 25 år et job i en grossistvirksomhed. Rapporten kroner en succesfuld tilbagevenden til el-branchen. Opgaven blev bedømt til topkarakteren 12, og installatørernes organisation TEKNIQ har efterfølgende kåret Bo Reckeweg til skolens bedste dimittend 2012.

Rapporten kan erhverves ved henvendelse til Bo Reckeweg, telefon 40 45 10 50, eller email bo-reckeweg@mail.dk

Hvem skal nu betale?

Det aktuelle solcelle-boom skyldes prisfald på anlæg, gunstige fradrags-

OLE JEPPESEN ER FREELANCE JOURNALIST.

s

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Lave CO2-priser truer dansk s AF GUNNAR BOYE OLESEN Der er behov for, at Danmark tager førertrøjen på i EU, når den kommende kvotepolitik skal fastlægges. VedvarendeEnergi foreslår afgift på strøm fra fossile energikilder i perioder, hvor kvoteprisen er lav for at sikre, at dansk kulkraft ikke erstatter CO2-reduktioner i andre lande.

I Danmark har vi en ambitiøs regering, der tager klimaudfordringen alvorligt: 40% reduktion af drivhusgasser i 2020 er et progressivt klimamål i sammenligning med mange andre lande. Problemet er bare, at

28

de danske planer i høj grad bygger på EU's klimapolitik, og her er CO2kvotesystemet ved at revne. Prisen på CO2-kvoter er halveret siden 2009, så man nu kan købe retten til at udlede et ton CO2 for kun 7,75 € (knapt 60 kr.). Den pris skaber ikke incitament til at udskifte kul, olie og gas med vedvarende energi.

Development Mechanism (CDM).

CDM-kvoter gives for projekter i ulande, der i teorien skulle reducere drivhusgasudslip, men desværre kommer en meget stor del af kvoterne fra en række kinesiske projekter med tvivlsom effekt for klimaet.

Behov for nytænkning Kvoteprisen falder Det er ikke noget mysterium, at kvoteprisen falder. Der er uddelt for mange gratis kvoter til mange industrier, og ubrugte kvoter kan overføres fra år til år, så et kvoteoverskud ét år presser priserne i bund mange år frem. Oveni er der mange billige kvoter fra Kyoto-protokollens Clean

EU står over for en ny kvoteperiode 2013-2020, og der er lagt op til mindre ændringer i systemet, bl.a. at elselskaber ikke mere skal modtage gratis kvoter, men i stedet købe kvoter på auktioner. Det løser desværre ikke problemerne. Der er et alvorligt behov for nytænkning: Enten skal kvotesystemet erstattes

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

og europæisk klimapolitik af noget andet, fx CO2-afgifter, eller det skal grundlæggende revideres.

Færre kvoter – tak!

Hvis kvotesystemet skal være effektivt, skal EU-landene sætte færre kvoter i omløb, de tvivlsomme kvoter fra dårlige CDM-projekter skal stoppes, og ubrugte kvoter fra den igangværende periode (2008-2012) skal ikke kunne overføres til den kommende periode uden videre.

EU-kommissionen har stoppet brug af kvoter fra de dårligste CDM-projekter fra april 2013 og har foreslået, at man reducerer mængden af kvoter, der kommer på auktion i det kommende system fra 2013. Her må progressive lande som Danmark

være i front i EU, både med støtte til Kommissionen om reduktion af kvoter og med nye forslag som eksempelvis en devaluering af gamle kvoter, så fx 3 gamle ubrugte kvoter kun bliver vekslet til én ny.

Danmark eksporterer strøm, kan vi godt lægge en skat på den fossile elproduktion og dermed sikre, at dansk kulkraft ikke erstatter CO2-reduktioner i andre europæiske lande.

Dansk progressiv energistrategi Afgift på eksport af sort strøm Desuden må vi i Danmark supplere med egne løsninger. Vi kan fx supplere CO2-kvoter med en CO2-afgift i perioder, hvor kvoteprisen er lav, og danske kraftværker eksporterer el produceret med kulkraft. Pga. den store udveksling af el mellem Danmark og vore nabolande kan vi ikke bare sætte afgift på CO2 fra elproduktion (som man planlægger i Storbritannien), men i perioder hvor

Folketinget diskuterer nu revision af CO2-kvoteloven, så den danske lovgivning også kan bruges i den kommende kvoteperiode i EU. Det er en oplagt lejlighed til at sætte fokus på problemerne med EU's kvotesystem, dets betydning for den danske energistrategi, og hvad vi gør både i EU og i Danmark.

GUNNAR BOYE OLESEN ER POLITISK KOORDINATOR I VEDVARENDEENERGI

s

Flytrafik slipper billigt med CO2-kvoter Fra og med 2012 er flyvning også omfattet af EU's CO2 -kvotesystem. Desværre har man valgt at give så mange gratis kvoter, at flyselskaberne skal købe mindre end halvdelen af kvoterne. Kombineret med de lave kvotepriser, samt den fortsatte fritagelse fra moms og andre afgifter, betyder det, at luftfarten stadig har langt mindre skatter og afgifter end anden transport. Og det på trods af at fly er mere forurenende end de jordnære transportalternativer.

Fx vil en flyrejse til Paris give omkring 270 kg CO2 udslip pr. person, og dertil kommer at udledninger af drivhusgasser i stor højde giver ekstra drivhuseffekt, så den samlede drivhuseffekt svarer til omkring 470 kg CO2 pr. person. For det skal flyselskabet betale omkring 6 kr. til køb af CO2-kvoter. Alene momsen på en togrejse til Paris vil være omkring 200 kr., mens der ikke er moms på flyrejser.

Toget vil give et CO2-udslip omkring 100 kg*.

Der er stort behov for at få en skat på flytrafik, der svarer til miljøbelastningen, så forbrugerne ikke sparer penge ved at smadre miljøet, når de vil rejse. Også her kan Danmark ikke bare vente på EU. I stedet kan vi indføre egne flyafgifter, gerne i samarbejde med vore nabolande. Tyskland overvejer allerede egne flyafgifter. * Drivhusgasudslip fra fly og tog er beregnet med programmet EcoPassenger med europæiske landes normaludslip for elproduktion til tog (http://www.ecopassenger.com/).

I fremtiden kan drivhusgasudslip fra elproduktion nedsættes med vedvarende energi.

Kilde www.videnomenergi.dk/lib/file.aspx?fileID=474&target=blank

29

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Om at skyde med skarpt mod ukrudt s AF HANS PEDERSEN Kjeld Hansens (KH) artikel i sidste nummer ”Frit løb for beskidt biomasse” har ført til en del reaktioner fra læserne.

Imidlertid har ingen af kommentatorerne haft tid til at skrive selvstændige indlæg.

Her en opsummering af de forskellige kommentarer.

Kritikerne af KHs beskrivelse hævder, at KH beskriver et forløb, hvor der sprøjtes alt for intensivt, og at der ikke anvendes gødning (hverken gylle, slam eller handelsgødning) i etableringsåret, fordi det kun fremmer ukrudtet. De kritiserer endvidere, at KH ikke nævner, at de fleste landmænd anvender mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Ådalene Kommentarerne samler sig om, at det er korrekt, at det er tilladt at bruge sprøjtemidler, som KH beskriver det, men i praksis går landmanden ikke til grænsen for det tilladelige, men holder et lavere niveau.

(Se Johannes Falks indlæg nedenfor på denne side).

I Weekendavisen (hvor et tilsvarende indlæg fra KH har været bragt) opsummerer Johannes Falk samme kritik: ”Vi har dyrket energiskove siden 1988 og at forestille sig at alle godkendte midler til energiskove skulle blive taget i brug i en pilemark, svarer til, at en patient indlagt på et sygehus skulle modtage samtlige behandlingstilbud mulige; uanset sygdom. Praksis i energiskove er typisk, at der kun bruges roundup 1 gang hvert 4. år - igennem energiskoves levetid på 20 år.

Behandlingshyppigheden for energiskove bør sammenlignes med konventionelle afgrøder, der typisk behandles 5-6 gange hvert år. Den fortalte historie fra KH’s hånd om højkemisk biomasse er spændende forfattet, men meget langt fra virkelighedens praksis.”

KH skriver, at man i landbrugskredse insisterer på, at de omtalte energiafgrøder skal placeres i ådalene. Det er rigtigt, at der tidligere har været røster fremme om dette, men de kom fra folk, som ikke havde indsigt i emnet. De som arbejder professionelt med afgrøderne fraråder det i de fleste tilfælde, og ideen om at bruge dem i de meget omtalte 10 meter bræmmer er helt uacceptabelt af mange årsager, mange flere end dem som KH nævner.

Opsummerende hævder kritikerne af KHs artikel, at det er en meget lille del af energiafgrøderne, som vil blive dyrket i ådalene, og at det sandsynligvis primært bliver i form af græs, som er der i forvejen.

Mht. energibalancerne i forbindelse med kørsel på arealerne er der lavet adskillige undersøgelser af dette.

Rettidig omhu I flg. Videnscenter for Landbrug skal ukrudtsbekæmpelse koncentreres om det første år efter plantning. ” …en veletableret kultur, der har været renholdt i de første år, (vil) være i stand til at konkurrere godt mod ukrudtet, uden eller med meget begrænset brug af kemisk og/eller mes kanisk bekæmpelse.”

Kilde: www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantevaern/Ukrudt/Kemisk-bekaempelse

30

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Små skridt i store sko s AF HANS PEDERSEN

rede mest. Det kostede 600 kr. mere at handle i Tyskland på grund af brændstofforbrug, slitage på bilen og afskrivning.”

Hvad vil du gøre i din dagligdag for at mindske CO2-udslippet?

zin. Det betyder, at alle mennesker tænker over deres forbrug og forhåbentlig mindsker det.”

Lone Dybkjær, Frederiksberg Danskerne har et af verdens højeste økologiske fodaftryk. Det diskuteres ofte om det skal være offentlig initiativer eller ændringer i de daglige gøremål, der skal være drivende for udviklingen mod bæredygtighed. Her er fire umiddelbare bud til tankevækkende efterfølgelse.

Janne Bech Jensen, København Leder af offentlig institution i Næstved ”Lige nu trænger mine vinduer til at blive efterset. Det er dobbeltlagsvinduer fra 30-erne, der mangler tætning. Og det er ikke energiglas. Derefter er der vinduerne i kælderen.

Det er enkeltlagsvinduer i jernramme. Det er det næste, der skal ind i budgettet.”

Andreas Vedel Jensen, Aarhus Antropologistuderende ”I min dagligdag når jeg kører bil, får jeg det dårligt, når jeg ser de mange biler, der er omkring mig. Og jeg ved, der kommer flere. Jeg har desværre brug for min bil. Så jeg vil anskaffe mig en langt mere dieseløkonomisk bil. Det vil hjælpe både på min økonomi og min samvittighed.

Det handler også om det generelle forbrug, så jeg glæder mig over de stigende priser på diesel og ben-

Fhv. miljøminister ”Jeg er generelt påpasselig med at bruge så lidt ressourcer som muligt. I dagligdagen ved ikke at lade vandet løbe, når det skal køles, men stille det ind i køleskabet. Og så skal jeg have tjek på, hvad jeg bruger så meget el til.”

Janne Bech Jensen

Arne Jensen, Vesterborg Tidligere værktøjsmager ”Nu har jeg jo en bil, der bruger en del brændstof. Man kan tilrette sine indkøbsture, så man kører så lidt som muligt og handler lokalt. Vi så i går en TV- udsendelse om to søstre. Den ene boede og handlede i Aarhus.

Den anden kørte til Tyskland og købte stort ind. Så blev det gjort det op, hvem der spa-

Arne Jensen

Lone Dybkjær

Andreas Vedel Jensen

31

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Hvad kom der ud af Rio+20? s AF CLAUS CHRISTENSEN

Forbehold over for energiløsninger

Selvom verdens udslip af drivhusgasser er steget med 40% siden Rio-konferencen i 1992, førte topmødet her 20 år senere ikke til de resultater, som mange havde håbet på.

VedvarendeEnergi var til stede i Brasilien, men måtte også konstatere, at udviklingen sker med ganske små skridt

Til gengæld var der blandt landene – i en vis udstrækning – enighed om en række hensigtserklæringer, der blev føjet ind i forhandlingsteksten.

Det handler om at støtte, at alle får adgang til bæredygtige energiløsninger – også til madlavning og opvarmning. Uden at der dog blev sat et årstal på, hvornår det skal ske.

Flere ulande i G-77 var faktisk imod et 2030-mål på dette område.

En andet problemfelt er subsidier til energiformer, som er skadelige for miljøet. Fuld enighed om en udfasning er der ikke – igen vil flere af ulandene i G-77-gruppen gerne ændre denne passus.

Desuden vil man støtte produktstandarder og mærkning, der fremmer bæredygtigt forbrug og produktion. USA havde dog inden topmødet markeret, at man ikke ønskede at støtte dette forslag.

Rio+20 kaldes med rette topmødet om verdens fremtid. 115 statsledere skulle forsøge at sætte skub i den bæredygtige udvikling, samtidig med at klima- og miljøproblemer truer klodens fremtid. Med den nuværende udvikling vil vi have brug for 50% mere energi, 45% flere fødevarer og 30% mere vand allerede i 2030. Næppe bæredygtigt med det nuværende forbrug af ressourcer.

Mangel på progressive forslag På forhånd var det nemt at være pessimist. Gunnar Boye Olesen, der var til stede i Rio på vegne af VedvarendeEnergi og Inforse (det internationale netværk for NGO´ere på energiområdet, red.), var da også skeptisk før topmødet: ”Det ser ikke alt for lyst ud: Oplægget til forhandlingerne er et 80 sider langt dokument, som ud over lange opremsninger af tidligere beslutninger, kun har et mindre antal progressive forslag.

Og de fleste progressive forslag står i kantede parenteser, hvilket betyder, at ikke alle lande vil være med til at beslutte dem.”

32

Vedvarende Energi til alle Men hvad endte det så med på energiområdet? Landene noterede sig FN´s generalsekretær Ban KiMoons initiativ ”Sustainable Energy for All”. Initiativet har som mål at sikre universel adgang til vedvarende energi, fordobling af vedvarende energi og indførelsen af energieffektivitet i 2030. Gunnar Boye Olesen forklarer resultatet på denne måde: ”At notere sig er den svageste positive tilkendegivelse, man har i det diplomatiske sprog. Til gengæld støttede en række lande, bl.a. Danmark, initiativet, og Norge startede et pa-

rallelt initiativ ”Energy+”. Samlet set ser det heldigvis ud til, at spørgsmålet kommet en del højere på den globale dagsorden. Nu er det så vigtigt, at resultatet giver flest mulige adgang til energi, og at det ikke blot bliver større bevillinger til bl.a. elnet, der ikke sikrer stabil energi til de fattige,” forklarer Gunnar Boye Olesen.

Støtte til kul, olie og gas: 500 milliarder $ om året Et område, hvor der måske kunne spores en vis fremgang var energisubsidierne. Fossile brændsler (kul, olie og gas), modtager gigantiske summer i subsidier – faktisk 500 milliarder dollars om året – og de er disse tilskud, som man vil have fjernet. Til forskel fra Johannesburgtopmødet for 10 år siden, inviterede landene denne gang hinanden. Det ser nogle som et fremskridt, mens andre – og især NGO´erne – er utilfredse med, at man ikke fjerner statsstøtten til de forurenende energikilder.

Auken: Politikere har ikke løsningen på alt Den danske miljøminister, Ida Auken, var med i Rio. Hun betonede efterfølgende, at ansvaret for klodens udvikling ikke kun ligger hos regeringer og politikere: ”Regeringer kan ikke løse klodens problemer alene, for vi kan kun skabe holdbare løsninger på miljøproblemer, klimaudfordringen og sikre udryddelse af fattigdom, hvis virksomheder, NGOer og borgere bidrager. Så nej, vi politikere har ikke løsningerne på alt.” s

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

33

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Design med viden s AF POUL LODBERG Reducer, optimer, producer er kodeordene for Viborg nye Rådhus og for ny bog fra Henning Larsen Architects.

Viborg Rådhus er netop blevet præmieret som et indbydende og smukt byggeri. Her arbejder dagligt 800 medarbejdere og politikere i et moderne, demokratisk formet byggeri.

Men huset er også Danmarks første bæredygtige rådhus.

Henning Larsen Architects vandt i 2007 arkitektkonkurrencen om det nye rådhus, som allerede i byggeprogrammet var fastlagt som et lavenergihus. Rådhuset er taget i brug september 2011.

Arkitekterne valgte en enkel opskrift med tre faser: ◗ Reducer energiforbruget ved omhyggeligt valg af form, sørg for gode dagslys¬forhold og skærm af for solen. ◗ Optimer den nødvendige energianvendelse med naturlig ventilation og gode styringer af belysningsanlæg. ◗ Producer køling og opvarmning ved hjælp af grundvand og el ved hjælp af solceller.

af faktorerne, der har betydning for energiforbruget. Projekterne spænder fra byplaner til facadeudformning. Samstemmende vises, at 4050% af energiforbruget låses allerede i den tidlige designfase, og ikke mindst, at disse formmæssige beslutninger ikke står til at ændre over planens eller bygningens levetid.

25 cases Bogens cases er organiseret i hovedtemaer, og efter en introduktion er der for hver case beskrevet tiltag og

’Design med viden’ har et Forskning og resultater Denne metode halverede rådhusets energiforbrug, og rådhuset er nu en af 20 cases, der er beskrevet i bogen ”Design med viden”, som netop er udgivet af Henning Larsen Architects. Arkitekterne har med støtte fra Realdania samarbejdet med tre erhvervsph.d.'ere - Jakob StrømannAndersen, Martin Vraa Nielsen og Michael Jørgensen.

Forskerne har været tilknyttet konkrete projekter og tilsammen giver de en samlet helhedsbetragtning

34

forord af klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og indeholder desuden tre forsknings-

hensigter i en ensartet grafisk form. Denne metodiske tilgang giver en prisværdig enkel forståelse af metoderne for de meget forskellige projekter. Med de mange cases belyses også tydeligt både muligheder og mangfoldighed i det endelige arkitektoniske udtryk.

En særlig styrke ved bogen er en fin beskrivelse af, hvorledes dagslyset både erstatter kunstig belysning og tilfører planer og rum øget kvalitet. Bogen er rigt illustreret både med fotos og klare grafiske vignetter.

Enkelheden er bogens styrke.

Budskaber og metoder fremstår klart og den bør derfor være et ’must’ for alle der beskæftiger med formgivningen af byer og bygninger.

Enkeltheden er naturligvis også en svaghed. Bogen beskæftiger sig kun med reduktion af energiforbruget i driftsfasen, hvilket kunne betragtes som en slags tunnelsyn, da en samlet bæredygtighedsvurdering af planlægning og byggeri jo rummer mange andre og lige så væsentlige aspekter. I den aktuelle bog kan det forsvares, da det netop er denne forenkling, der sikrer en klar kommunikation af mulige redskaber og metoder.

Så er det jo blot at anbefale andre aktører inden for området, at videreføre samarbejdet mellem offentlig og privat forskning/udvikling indenfor andre områder og formidle det til andre.

artikler, der har været bragt i internationale,

POUL LODBERG ER ARKITEKT MAA

videnskabelige tidsskrif-

”Design med viden” Ny forskning i bæredygtigt byggeri, redigeret af Signe Kongebro. 192 sider. Udgivet af Henning Larsen Architects, s 2012.

ter. Bogen kan læses på www.henninglarsen.com/ designmedviden

Fotos: Thorbjørn Hansen, Kontraframe, Martin Schubert og Thomas Mølvig

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Det ny rådhus i Viborg er planlagt til at skulle have et energiforbrug på 50 kWh pr. m2.

Det skal ske ved hjælp af tre-lags vinduer og ved at 760 m2 solceller producerer 76.000 kWh om året. Derudover ved at der hentes grundvand op fra 90 meters dybde til køling/opvarmning.

35

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

◗ ◗ ◗ ◗ ◗

2K kloak & konstruktion ApS

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

36

Bæredygtige afløbsanlæg Pileanlæg Beplantede filteranlæg Nedsivningsanlæg Afløbs- og dræningsopgaver

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Masseovne Bæredygtigt byggeri Mur og træ

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

TØMRER/SNEDKER STRÅTAG BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

Perlite - naturens eget produkt

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80 Mail: ovne-huse@mail.dk

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

masseovne.dk

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Elbiler er langt fra ligeså populære som forventet

Den grønneste energi er den, vi ikke bruger

Ved årsskiftet blev det spået, at danskerne i 2012 ville købe et sted mellem 2.500 og 5.000 elbiler – men med blot 280 solgte elbiler i årets første syv måneder forekommer det umuligt at opfylde spådommen.

Af Erik Gudbjerg, adm. direktør, Lokalenergi

Kilde: Dansk Elbil Alliance, FDM, 17. august 2012. s

Energiforliget fordobler investeringerne i energibesparelser til 1,5 mia. kr. om året, men beregninger viser, at man kan gennemføre elbesparelser i industrien og varmebesparelser i bygninger til en pris, der er under det halve - ja, helt ned til en tredje-

del af, hvad det koster at producere energi fra Anholt Vindmøllepark.

Og vi kan vel at mærke realisere besparelser svarende til ni Anholtvindmølleparker, før prisen bliver højere. Det ville således være samfundsøkonomisk rentabelt at flytte nogle af investeringerne i nye vindmølleparker til realisering af besparelser, og der er især behov for at fokusere på, hvordan vi realiserer de rentable muligheder i vores boliger.

Kilde: Jyllands-Posten 13. august 2012.

s

VEJLE VVS & ØKO ØKOBYG OBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-ins VVS-installatør stallatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 71 7100 00 V Vejle ejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk vejlebyg@worldonline .dk 37

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Brændselsceller Dantherm Power modtager 11 millioner kroner fra Energistyrelsens EUDP-fond til et nyt treårigt energiprojekt.

De 11 millioner kroner skal Dantherm Power bruge på at udvikle brændselsceller, der kan fungere i ekstrem varme og kulde. Brændselsceller kan erstatte traditionelle generatoranlæg. ”Almindelige dieselgeneratorer har det svært ved meget lave temperaturer, og her arbejder brændsels-

celler pålideligt, så det har et kæmpestort potentiale,” siger administrerende direktør fra Dantherm Power, Jesper Themsen.

Kilde: Energi Supply, 7. august 2012.

s

FN ønsker pause til biobrændstof Tørken i USA får nu generaldirektør for FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation FAO, José Graziano da Silva, til at slå til lyd for en suspension af det

amerikanske biobrændstofprogram.

Det fremgår af et indlæg af generaldirektøren i Financial Times.

"Med stigende verdensmarkedspriser på landbrugsafgrøder intensiveres konkurrencen mellem fødevarer, foder og brændstof for afgrøder som majs, sukker og oliefrø. En måde at afhjælpe nogle af de spændinger på ville være at sænke eller midlertidigt suspendere det amerikanske mandat vedrørende biobrændstoffer," skriver José Graziano da Silva.

Kilde: Børsen 13. august 2012.

s

Danmark

Miljømærket kvalitetsmaling på lereller marmorbasis ❱ God dækkeevne. ❱ Allergivenlig og god for indeklimaet. ❱ 126 smukke farver.

Naturprodukter til vægge og træværk

volvox-danmark.dk et ”econovo.dk produkt”

38

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 3/2012

Grøn dansk energiteknologi på vej ind i høreapparater Biometanol er fremtidens brændstof i høreapparater. Ud med batterierne og ind med mikro-brændselsceller, der på under 30 sekunder kan oplades med 200 mikroliter metanol til mere end 24 timers brug. Projektet FuelScaleIntegrate (FSI) skal realisere visionen, bringe produktet frem til pilotproduktion og skabe grundlaget for et dansk

eksporteventyr. Højteknologifonden støtter projektet med 15m DKK.

s

Højteknologifonden

Obama og Romney dyster på vindstøtte Vestas og USA's vindsektor venter stadig på afklaring omkring vindstøtte i 2013 og frem. Striden om statsstøttet grøn energi er rykket op på præsidentniveau. Med under tre måneder til valgdagen 6. november er Vestas og resten af USA's vindsektor blevet et

tema i slaget mellem præsident Obama og udfordreren Mitt Romney.

"Colorado, det er på tide at holde op med at bruge milliarder på offentlig støtte til en olieindustri, der allerede tjener mange penge. Lad os fortsætte med at investere i en ren energiindustri, der aldrig har været mere lovende," lød det fra præsidenten på et vælgermøde i byen Pueblo forleden.

Pueblo er hjemsted for en af Vestas i alt fire fabrikker i Colorado, og byen kan miste hundredvis af job, hvis støtten til industrien ophører. Vindstøtten er tilbage i fokus.

Kilde: Børsen 13. august 2012.

s

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKEL Tlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: per@djurssolvarme.dk Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

Maling Isolering Solceller

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

39

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Klosterport 4 E, 1.sal · 8000 Århus C

Stop din hyklen tag cyklen

bliv medlem

For 300 kr modtager du årligt 5 numre af Vedvarende Energi & Miljø.

bestil bladet her: > tlf. 86 760 444 > tidsskrift@energi-miljo.dk Bladet udgives af:

Landsforeningen Økologisk byggeri