Nr.5/2010 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi& Miljø Oktober November ¡ 5/2010

Barrierer for hr. og fru Danmark 4: Flygtningeskibet 6: Verdens største solfanger nu med lager 18: En pose at skide i

INDHOLD

SIDE 4

SIDE 12

SIDE 18

Dette nummer har fokus på Barrierer for hr. og fru Danmark.

Fokus er samlet af Anne Mette Skovgaard Hald.

SIDE 32

12 Det rigtige valg

20 Skidt for posen

Ændringer af forbrugsvaner og teknologien bag skal være sjovt, bekvem, tidsbesparende og let.

Vor mand i Kibera (Kenya) pointerer, at det er helt afgørende at forstå dagliglivet i et slumområde, før man forsøger at afsætte for eksempel nye poser til afføring.

14 Hjælp søges til forvirrede ejere af oliefyr

21 Verdens Bedste Nyheder

Energitjenesten tilbyder gratis, uvildig og personlig vejledning om energi med udgangspunkt i den enkelte brugers bolig og behov.

3 Leder 4 Flygtningeskibet Levende Havs flygtningebåd ankom 20. august 2010 til Randers.

6 100% VE solvarmeværk

Sammen med 69 ngo-er samt Danida og FN deltager VedvarendeEnergi i 2015kampagnen.

22 KORTNYT 16 Fanget af solen Jens Glerup fra Tange er blevet bidt af at arbejde med solvarme.

28 Bang og Høst står klar med passivhuset til fattigrøven

På Ærø har man fundet en metode til billigt at kunne lagre energi i perioder med overproduktion.

Familiens nye hus ved Svaneke står om få uger klar til indflytning.

30 Billigere med solceller end at betale din normale el-regning

8 ”Alle skal have råd til at bygge energirigtigt” ”Hvor meget lavenergihus kan jeg få for 1,4. mio. kr.?” Det spørgsmål svarer Jacob Bang fra Svaneke Murer- og Tømrerforretning på.

10 Parcelhusejere snyder sig selv for enorm gevinst Det kan betale sig at sætte sig nøje ind i eget energiforbrug og sætte gang i renoveringen. Gennem en renovering kan huset gøres både mere sundt og komfortabelt.

Vedvarende Energi & Miljø Forside: På COP15-mødet blev der demonstreret for, at Danmark og den vestlige verden mere end nogensinde er en del af løsningen på de globale klimaproblemer.

Foto: Bjarke Rambøll Udgiver: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

Ved at investere i en solcelle køber du din energi for de næste 30-35 år til en kendt pris.

Derudover sparer du miljøet for store mængder CO2.

32 Elsk din næste 18 En pose at skide i En svensk plasticpose på 20 gange 40 centimer kan blive en revolution i verdens slumområder.

Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

Næste nummer udkommer 10. december 2010

tidsskrift@energi-miljo.dk

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.

1. november 2010

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ove.org Redaktion: Claus Christensen, Anne-Mette Skovgaard Hald, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani, og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Redaktionen afsluttet: 20. september 2010

Om tyve, hælere og pushere i fremtidens klima. Et dybfølt personligt indspark i klimadebatten.

Oplag: 2.700 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!

541.679

Tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

■ L E D E R

DE S N I LD E NET For lidt og for meget. Det er helt afgørende for anvendelse af vedvarende energi at kunne lagre energien, når der er overproduktion for at kunne tappe fra lageret i trange tider. På Ærø har man netop startet opbygningen af et varmelager på 75.000 m3 på Marstal Fjernvarme for at have mulighed for at gemme sommervarmen til længere hen på året. Se artiklen side 6.

Erfaringerne fra Marstal vil få stor betydning langt ud over landets grænser.

Endnu større betydning får udbygningen af elnettet i forbindelse med, at Danmark som vedtaget ad åre skal op på 50% elektricitetsforsyning fra vindmøller. Det sker samtidig med en massiv indførelse af varmepumper og elbiler. Det kræver et intelligent elnet. Hvad er det?

Som så ofte med nye begreber er der flere definitioner. Energinet.dk har lavet sin egen og den er ganske dækkende: Intelligente elsystemer, der kan integrere alle tilkoblede brugeres adfærd og handlinger – både dem der producerer el, dem der forbruger el og dem der gør begge dele – for effektivt at kunne levere en bæredygtig, økonomisk og sikker elforsyning.

I praksis drejer det sig om, at forbrugerne gennem automatisk og intelligent styring af deres elapparater kan bidrage til at afbalancere den svingende produktion med et svingende forbrug. Det vil sige, at elbilen sættes til ladning, når der er rigeligt med strøm. Varmepumpen slås fra når der er stor belastning af nettet.

Men samtidig vil der være stadig flere, der – som der står til sidst i definitionen – vil være både producen-

ter og konsumenter af energi. Energisystemet nyder godt af disse ”prosumenter”, fordi en ikke uvæsentlig del af det tab, der naturnødvendigt er på nettene – både elnettet og fjernvarmenettet – formindskes. Ser vi på Europa som helhed vil det om føje år dreje sig om millioner af forbrugere, der producerer en del af eller al deres energi selv. Det er ikke kun produktionsudstyret der forandres, det er også ejerforholdene, som kobles direkte til privat adfærd og privat økonomi. Man kan sige at der efter elliberaliseringen er kommet en demokratiseringsbølge, som ikke har været forudset. Derfor stilles der også store krav til en brugbar afregningsmodel og et gennemskueligt regelsæt

på området.

Et kernepunkt er valget af de elmålere, der skal kunne matche den kommende anvendelse af elbiler og varmepumper samtidig med udvidelsen af produktionen af el fra vindmøller og solceller. Her er det pinedød nødvendigt med en standardisering. En fejlinvestering i en uintelligent elmåler kan ødelægge hele ideen. Det er den store udfordring for de forsyningsselskaber, som har den centrale rolle i udviklingen af det snilde elnet. Herfra skal der lyde en opfordring til at sikre en stabil teknisk løsning med den laveste bureaukratiske fællesnævner.

Hans Pedersen og Lise Nielson

Flygtningeskibet s Af Finn Tobiesen Tale af Finn Tobiesen, næstformand for Projektrådgivningen, ved lancering af Levende Havs ’Flygtningebåd’ den 20. august 2010.

I en ikke så fjern fremtid bliver scenariet med en dansk kutter med bådflygtninge fra de fattige lande måske virkelighed? Det er virkeligheden i Sydeuropa. I Danmark har vi allerede vores ’bådflygtninge’. De kommer bare over grænsen skjult i lastbiler og varevogne, eller blot fattige fra Østeuropa. Fattigdomsflygtninge er en realitet, som vi ikke kan og skal lukke øjnene for! Transporten af mennesker i nød fra Syd er for mig et stærkt billede af den ulige verden og en verden i hurtig forandring.

Drevet af fattigdom Folk fra de fattige lande kommer ikke frivilligt her. Prøv at sætte jer i deres sted. Forestil jer at skulle rejse 5 – 7.000 km uden ejendele, til et

totalt ukendt land med et sprog og en kultur, I ikke forstår. Det er der ingen, der gør frivilligt!

Folk er drevet af fattigdom, manglende muligheder for familiens overlevelse, umulige vilkår for

4

vedvarende energi & miljø 5/1 0

dyrkning af jorden mange steder på grund af de hastige klimaforandringer, ulige konkurrence på fiskeriområdet på grund af salg af fiskekoncessioner til EU fiskere, ulige konkurrence inden for landbrugseksport på grund af vores støtteordninger osv. Listen er uendelig. Og det giver derfor rigtig god mening for de fattige at søge nordpå.

Ulig handelspolitik Projektrådgivningen er en paraplyorganisation for over 250 danske bistandsorganisationer. Vores medlemmer arbejder i de fattigste u-lande, hvor de fattige og deres organisationer støttes i gennemførelsen af projekter, der dels er med til at opbygge den lokale kapacitet til, at folk kan klare sig uden bistand engang i fremtiden. Dels styrker vores arbejde organisationerne i deres kamp for politiske ændringer, der gavner de fattige. Vi arbejder også i u-landene for at bidrage til at afbøde de værste effekter af vores umådeholdne forbrug i Nord. Vores

levestandard og høje forbrug bygger i høj grad på en fortsat ulige handelspolitik. De fattige lande skal for eksempel producere mere og mere kaffe for at kunne købe den samme mængde forarbejdede varer fra os.

Det øger uligheden!

Klimaet og de fattige Vores arbejde i de fattige u-lande skaber forandring for den enkelte.

Det skaber i bedste fald reformer.

Men det er faktisk endnu vigtigere at skabe forandringer hos os. For at skabe bedre og mere retfærdige handelsvilkår. Vi bliver også nødt til at ændre vores måde at producere energi på. Vores udledning af CO2 bidrager uforholdsmæssigt meget til klimaændringer, som rammer de fattigste lande hårdest. Det er vores ansvar, og det er vores ansvar at kompensere u-landene for det. Så der er rigtig meget, vi skal ændre her.

De gode nyheder Den igangværende 2015 kampagne sætter fokus på en uretfærdig verden, men den sætter også fokus på det der går fremad, for det er der rigtig meget der gør. Kampagnen sætter fokus på de gode nyheder, som vi ofte ikke fortæller så meget om. 1,6 milliarder har siden 1990 fået adgang til rent vand, 90% af alle børn kommer nu i skole, børnedødeligheden er kraftigt reduceret, og kvinderne har fået mere indflydelse i besluttende organer…

Efter Randers lagde Flygtningeskibet til i Haderslev, Århus og Holbæk. For dernæst at anløbe Nyhavn i København den 12. til den 20. oktober.

Bag projektet står Projektrådgivningen, miljøforeningen Levende Hav og kunstneren Jan Galschiøt. www.aidoh.dk Finn Tobiesen er afdelingsleder i OVE International.

s

Foto: Hans Pedersen

Flygtningeskibet forsøger at afsætte 50 miljøflygtninge i Danmark. Miljøkutteren Anton har besøgt følgende havne: Odense, Randers, Holbæk, Århus og Haderslev. Den 10. til 22. december ligger kutteren for anker i Nyhavn, København.

I det nye år besøger kutteren yderligere fem danske havne. Skulpturerne er lavet kunstneren Jan Galschiøt.

vedvarende energi & miljø 5/1 0

5

VE SOLVARMEVÆRK s Af Ejvin Beuse Anvendelsen af solenergi i fjernvarme tager med det EU støttede udviklingsprojekt SUNSTORE 4 et mega skridt ind i fremtiden. Projektet der realiseres af Marstal Fjernvarme på Ærø er resultatet af mere end 20 års kontinuerlig og vedholdende indsats i Danmark for at finde frem til et koncept for 100% VE forsyning, der både er velfungerende og prisbilligt.

Den største udfordring ved anvendelse af solvarme – og vedvarende energikilder i det hele taget – er, hvordan man bedst og billigst får lagret energien fra perioder med overproduktion. Ikke mindst i lyset af at vores energisystem i fremtiden vil komme til at bestå af mange varierende energikilder som vindmøller, solvarme, solceller og måske bølgeenergi. Udligning mellem perioder med over- eller underproduktion skal derfor løses, hvis de vedvarende energikilder skal kunne erstatte de fossile brændsler 100%.

I Marstals tilfælde viste beregninger, at man bedst løste problemet ved at etablere et såkaldt damvarmelager. Lageret udgøres af et stort hul i jorden, der har form af en omvendt pyramidestub. For at holde på det varme vand beklædes siderne med en plastdug (PE-liner), der kan tåle høje temperaturer, og ovenpå det hele flyder et isoleret låg.

Men systemet skulle bevises i praksis. Man ansøgte derfor i 2002 6

vedvarende energi & miljø 5/1 0

om midler fra EU’s 5. rammeprogram til at etablere yderligere 8038 m2 solfangere med et damvarmelager på 10.000 m3. Projektet fik navnet SUNSTORE 2, og da bevillingen gik igennem, realiserede man anlægsudvidelsen i sommeren 2003.

Tilsammen med diverse parallelle testanlæg rådede man nu i alt over 18.365 m2 solfangere og 10.340 m3 lagerkapacitet med en forventet årlig dækning af varmeforbruget på 30%. Anlægget er Europas om ikke verdens største termiske solenergianlæg ikke at forveksle med solcelleanlæg, hvor der findes betydeligt større anlæg rundt om i verden.

Kronen på værket Folkene bag Marstal Fjernvarme med driftsleder Leo Holm og formanden for værket Niels Aage Jensen i spidsen er blevet grebet af solvarme og vedvarende energi. Så hvorfor ikke skifte over til udelukkende at bruge VE kilder. Med Hans Bjerregaard (tidligere formand i OVE) som koordinator gik der sidste år en ansøgning af sted til EU s 7. rammeprogram om støtte til et projekt kaldet SUNSTORE 4. Projektets formål er at demonstrere et innovativt, kost-effektivt og teknisk stabilt 100% vedvarende og fornybart energisystem i stor skala. Og ansøgningen gik igennem.

Marstal Fjernvarmes knap 1500 andelshavere vil fremover modtage 55% af energien fra solvarme og 45% fra lokal produceret biomasse (Energipil). I projektet indgår en varmepumpe, der ”flytter” energi i lagersystemet og en ORC-turbine (Organic Rankine Cycle), som er en

strømproducerende enhed, der kan udnytte energien i røggassen fra biomassekedlen.

Projektet består af en udbygning af Marstal Fjernvarmes nuværende 18.365 m2 solfangeranlæg med følgende: ◗ 15.000 m2 solfanger, ◗ 1 stk. 4 MW biomassekedel med en indbygget ORC el-producerende enhed ◗ 1 stk. 1,5 MW varmepumpe ◗ 1 stk. 75.000 m3 damvarmelager.

Udover at Marstal Fjernvarme har fået tilskud til udvidelsen af det nuværende solfangeranlæg, er der også givet tilskud til, at den viden, der opnås i SUNSTORE 4 projektet, skal formidles ud i Europa. Projektet skal formidles til 10 EU-lande med det formål, at der inden for kort tid etableres 20 tilsvarende anlæg i Europa. Landene er Østrig, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Spanien, Sverige og England.

Projektets totale budget er på 113 mil. kr., og der er gennem EU opnået 46 mil. kr. i tilskud. De deltagende partnere bidrager med 3 mil. kr. i projektet. Marstal Fjernvarme bidrager med resten.

Projektet løber over en 4-årig periode (48 måneder).

Projektet startet 1. juli 2010 og forventet slutdato den 30. juni 2014.

Yderligere information: Leo Holm.

Marstal Fjernvarme AMBA. Tlf. 6253 1564 · www.solarmarstal.dk Ejvin Beuse er seniorkonsulent i VE

s

Foto: hst-media

Det nuværende solfangerfelt ved Marstal Fjernvarme på 18.300 m2.

Med den pågående udvidelse bliver arealet 33.200 m2 og dermed det største VE fjernvarmeanlæg i Danmark med en solvarmedækning på mere end 50%

Foto: Elsebeth Terkelsen.

Foto: Marstal Fjernvarme

Om nogen er det Hans Bjerregaard, der har æren for, at EU har bevilliget 42 mio. kr. til damvarmelageret på Ærø. EU har bevilliget pengene på grund af perspektiverne i at kunne gemme solvarmen fra om sommeren til fjernvarme senere på året.

10.000 m3 damvarmelager under konstruktion i 2003. Denne lagerteknik er et resultat af mange års udvikling og forsøg for at finde frem til den bedste løsning på varmelagring i forhold til kapacitet, pris og funktionalitet.

Danske projektdeltagere: MARSTAL FJERNVARME er bygherre af anlægget. Hans Bjerregaard, Bjerregaard Consulting, er rådgiver.

SUNMARK, ved Hans Grydehøj: Leverandør af 15.000 m2 solfangerfelt med Rambøll som underleverandør.

EURO THERM, ved Michael Jørgensen: Leverandør af 4 MW biobrændsels-kedel.

ADVANSOR, ved Torben Hansen: Leverandør af den 1,5 MW varmepumpe.

PLAN ENERGI, ved Per Alex Sørensen, er bygherrerådgiver.

Energy Management AB, Göteborg, ved Jan-Olof Dalenbäck, skal støtte innovation af sol-energi og langtidslagring og stå for evaluering og formidling af projektresultater.

BIOS, Graz, ved Ingwald Obernberger, er bygherrerådgiver på den el-producerende ORC turbine og rådgiver på design af biobrændselskedel.

AMBIENTE ITALIA, Milano, ved Maria Luisa Berrini, skal stå for formidlingen af projektresultaterne i Sydeuropa.

CITY PLAN, Prag, ved Ivan Benes, skal stå for formidlingen af projektresultaterne i Østeuropa.

EUROHEAT & POWER, Bruxelles, ved Sabine Froning, skal stå for formidling af projektresultaterne i Centraleuropa. EUROHEAT & POWER er brancheorganisation for fjernvarme i Europa.

SOLITES (Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Energy Systems), Stuttgart, ved Thomas Pauschinger, skal rådgive ved langtidslagring af solvarme og være med til at sammensætte måleprogrammet for projektet.

vedvarende energi & miljø 5/1 0

7

FOKUS

BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

BARRIER

Alle skal have råd til at bygge

s Af Anne-Mette Skovgaard Hald

Det første ”Passivhus for fattigrøve” er lige nu ved at blive opført på Bornholm.

Murer- og tømrermester Jacob Bang er manden bag det nyskabende koncept, og han har ikke sin pionerånd fra fremmede.

Jakob Bang ønsker at udvikle et hus, der både er energirigtigt og til at betale.

Definitionerne er: Lavenergiklasse 2: 70 + 1600/A kWh/m2/år Lavenergiklasse 1: 50 + 1100/A kWh/m2/år Passiv hus: max. 15 kWh/m2/år A angiver det samlede opvarmede etageareal.

8

”Hvor meget lavenergihus kan jeg få for 1,4. mio. kr.?” Det spørgsmål var udgangspunktet, da Jacob Bang fra Svaneke Murer- og Tømrerforretning begyndte at overveje, hvordan man kan bygge energirigtige huse til små penge. Baggrunden var et lavenergi-byggeprojekt, der strandede i projekteringsfasen, fordi de valgte løsninger blev for komplicerede og dyre. Løsningen måtte altså være at bygge enkelt og billigt – fx med en ramme på 1,4. mio. kr.

En familie af ildsjæle At tænke i energibesparelser og alternative løsninger ligger dybt i Jacob Bang. Hans far, Tage Jørgensen, opførte i 1958 det første solopvarmede hus på Fyn, og selvom lynet slog ned, og huset brændte, da Jacob kun var 6-7 år, så har han videreført lysten og nysgerrigheden i forhold til at tænke nyt og energirigtigt. For 25 år siden byggede han selv en bjælkehytte i Ribe af materialer fra nærområdet, men da hans første kone døde, flyttede han til Bornholm, hvor han startede sit tømrerfirma og byggede traditionelle huse.

De sidste 2-3 år har Jacob dog

vedvarende energi & miljø 5/1 0

bemærket, at boligejernes fokus er flyttet fra at få installeret samtalekøkkener til at tænke i, hvordan de kan spare på energien. Og da han i 2009 mødte Mikkel Høst, energivejleder i Energitjenesten Bornholm, der ville bygge et lavenergihus til sig selv og sin familie, blev Jacobs interesse for bæredygtigt og energirigtigt byggeri vakt på ny.

Principperne bag ”passivhus for fattigrøve” Og hvor meget lavenergibyggeri kan man så få for 1,4 mio. kr.? Jacobs svar er, at man kan få et standardhus, der er bygget på 1200-1400 timer, hvilket er ca. 200-400 timer mindre end en gennemsnitlig byggetid ligger på. Dét er en af forudsætningerne for at kunne lave ”passivhuse for fattigrøve” – at byggetiden holdes nede. Det bliver den bl.a. ved at bygge skallen af huset op i moduler. Det er nemt at arbejde med og sparer samtidig tid.

En anden forudsætning er, at indretningen af huset er fastlagt fra starten. Der er valgt fastkarms-vinduer, da det både giver en god energiberegning og samtidig er billigt. Og der er valgt et køkken til 17.000 kr. Jacob bygger som udgangspunkt husene ens hver gang, for det holder prisen nede. Hvis man som husejer gerne vil have andre løsninger end de valgte, så er det muligt, men prisen bliver dermed også højere.

Fokus på bæredygtighed – og lidt på pris Det har været vigtigt for Jacob, at ”passivhus for fattigrøve” bygges af

bæredygtige materialer, når det er muligt. Som han selv siger: ”Jeg kan godt lide tanken om, at man kan læse en avis, knuse den, bruge den til isolering og få råd til at købe en ny.”

De bæredygtige produkter, der bruges i huset, kommer primært fra Tyskland. Der findes også bæredygtige produkter i Danmark, der ligesom de tyske er lavet af nordiske materialer, men de tyske produkter er ifølge Jacob overlegne. Tyskland er generelt længere fremme med bæredygtig udvikling, end vi er herhjemme.

På trods af sin begejstring for bæredygtighed har Jacob også tænkt i ”cost benefit”, når de endelige valg af materialer skulle tages.

Fx bruger han ikke de mest energieffektive vinduer, der kan fås på markedet, for prisen er ganske enkelt for høj til, at investeringen kan tjene sig hjem på 30 år. Og det skal de kunne ifølge Jacob.

Den konventionelle byggeverden Den største udfordring for byggeprojektet var dog ikke valget af materialer, men derimod den indstilling til hele byggeprojektet, som Jacob mødte hos de fleste håndværkere. Mange af de VVS-folk og elektrikere, han havde kontakt med, ville helst holde sig til det velkendte og sikre eller ville have en højere pris, end projektet kunne bære, for at turde gå ind i et så nytænkende byggeprojekt. Det lykkedes dog til sidst at finde et VVS-firma, der var med på konceptets ide, og som stadig, nu hvor det første hus er ved at

ER

energirigtigt blive opført, er indstillet på at tænke i løsninger frem for problemer.

Version 2.0 er på vej Spørger man Jacob Bang, hvad der skal ske fremover med hans nytænkte og energibesparende boligkoncept, er svaret ikke, som måske ventet, at han vil brede konceptet ud. Han vil gerne holde foredrag om sine tanker og erfaringer og derigennem inspirere andre til at bygge energirigtigt til en billig penge. Men han vil ikke erobre Danmark. Han forventer ikke, at man fx på Sjælland vil kunne bygge et lavenergihus til 1,4. mio. kr. – dertil er konceptet for meget hægtet op på prisniveauet på Bornholm.

Derimod er han allerede i gang med at tænke i næste version af ”passivhus for fattigrøve”. Han vil gerne arbejde videre med at gøre konceptet endnu mere energibesparende og endnu mere enkelt. Hans vision er, at et lavenergihus skal være tilgængeligt for alle – både økonomisk og teknisk. Det skal ikke kræve en stor formue at opføre huset, ligesom det heller ikke skal kræve nogen særlige, tekniske forudsætninger at flytte ind i det. Det skal være nemt at bo i og bruge for alle. Med andre ord skal der ikke være nogen grund til, at man ikke vælger et lavenergihus, når man skal bygge nyt. I hvert fald ikke, når man skal bygge på Bornholm!

Læs mere om passivhus for fattigrøve side 28.

Anne-Mette Skovgaard Hald er informationsmedarbejder.

s vedvarende energi & miljø 5/1 0

9

FOKUS

BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

BARRIER Parcelhusejere snyder sig selv for enorm gevinst s Af Andrea Mortensen

Det kan betale sig at sætte sig nøje ind i eget energiforbrug og sætte gang i renoveringen.

Gennem en renovering kan huset gøres både mere sundt og komfortabelt.

Byggesektoren er ansvarlig for op til 40% af det samlede danske energiforbrug, hvoraf hovedparten anvendes til opvarmning af vores bygninger. For at begrænse dette samt nå de danske målsætninger må blikket nødvendigvis rettes mod de eksisterende bygninger, og her har omfattende renovering af klimaskærmen i typehusene fra 60’erne og 70’erne vist sig at indeholde et enormt besparelsespotentiale.

Der er dog adskillige grunde til,

Lev med dit hus – tjek din elmåler!

omhandler faktorer som manglende viden og interesse, økonomisk usikkerhed og ønsket om social status.

Hvad er dit energiforbrug?

I parcelhusene har ejerne generelt ikke viden om størrelsen på husstandens energiforbrug – mange ejere antager fejlagtigt, at deres energiforbrug er lavt - til trods for at undersøgelser viser, at denne type huse har et højt forbrug. Antagelsen om et lavt energiforbrug fører til begrænset eller ingen interesse i energibesparelser, og dermed ingen opsøgning af viden om muligheden for besparelser og løsninger i forbindelse med renoveringsprojekter, da en betydelig besparelse synes urealistisk.

Ejerne mangler endvidere viden om fordele, der ikke omhandler energi eller økonomiske besparelser, men derimod betyder, at indeklimaet, der ofte er utilfredsstillende i disse boliger, forbedres betragteligt ved renovering.

Hvad koster det?

at dette potentiale ikke bliver udnyttet. En energirenovering har mange deltagere, spændende fra banker til håndværkere, arkitekter, producenter, ingeniører, det offentlige og boligejerne, og alle møder de forskellige barrierer. Boligejerne skal dog tage den endelige beslutning om, hvorvidt en energirenovering af huset skal foretages, og derfor er det interessant at se på, hvad der påvirker denne beslutning. De primære barrierer for boligejerne 10

vedvarende energi & miljø 5/1 0

I økonomisk henseende afskrækker omkostningerne til materialer og arbejdsløn mange ejere. Det er en stor investering, der foretages, og der er sjældent tro på, at projektet er rentabelt. Samtidig er tilbagebetalingstiden langt længere, end ejeren kan forholde sig til. Lånet løber ofte over en periode, der for mange ejere er længere, end de forventer at blive boende i huset. Der er ydermere ikke tillid til, at de beregnede besparelser faktisk kan indtjenes efter renovering, og derved bliver der længere mellem investering og be-

sparelse.

Boligejere vægter den sociale status højt og vil kunne vise resultatet af investeringer frem, samt blive bekræftet herigennem. Derfor er der langt større vilje til at poste penge i eksempelvis et nyt køkken eller en ny bil, end i at fortage mindre synlige tiltag, såsom en efterisolering.

Energirenoveringer har ingen prestigeværdi og bliver desuden ikke diskuteret i de sociale netværk.

Bevidsthed For at det enorme besparelsespotentiale kan udnyttes, skal mange forskelligartede barrierer nedbrydes. For boligejernes vedkommende skal der oplysning og forbedrede økonomiske muligheder til, og interessen for energibesparelser skal vækkes. Først og fremmest skal husstandens energiforbrug gøres forståeligt, sådan at der ikke er tvivl om, hvor stort forbruget er, og boligejerne herved bliver bevidste om problematikken.

Særligt med tanke på de ikkeøkonomiske/energimæssige fordelene skal der udbredes information om, at ikke kun energiforbruget ændres med en renovering, men at huset bliver mere komfortabelt og sundt for hele familien at opholde sig i. Specielt for børnefamilier kan forventningen om et forbedret indeklima betyde, at et renoveringsprojekt sættes i gang.

Betal for energien Energipriserne skal på samme vis indeholde incitamenter til besparelser, således at en reduktion i forbruget mærkes på økonomien og ikke

ER

kun aflæses på regningen. Det bør være den anvendte energi, der betales for og ikke en konstant mængde afgifter og gebyrer, der gør energibesparelsen ubetydelig i det totale regnskab.

Offentlige tilskudsordninger og fordelagtige lånemuligheder kan ligeledes styrke det økonomiske incitament, som det eksempelvis er gjort med stor succes i dele af Østrig. Her fandtes tidligere de samme barrierer, som vi oplever i Danmark, men blandt andet gunstige lån til energieffektiv renovering har betydet, at flere renoveringer bliver udført, og at graden af disse er langt højere end tidligere.

Danmark Flere faggrupper, heriblandt boligejerne, efterspørger danske demonstrationsprojekter, hvor nye løsninger kan opleves. Her kan boligejerne få et indblik i, hvordan løsninger kan se ud, hvilken betydning renoveringen kan få for husets udseende, samt blive inspireret til selv at gå i gang.

Grundet antallet af aktører i projekterne, samt kompleksiteten og forskelligheden i barriererne, er der ikke én entydig løsning, der kan sætte gang i renoveringshjulet. Det kræver samtidige handlinger fra flere institutioner, således at forskellige barrierer nedbrydes parallelt, og incitamenterne derved øges på tværs af specialegrupper.

Andrea Mortensen er Phd-studerende ved det strategiske forskningscenter for energineutralt byggeri, som har base på Aalborg Universitet. s vedvarende energi & miljø 5/1 0

11

FOKUS

BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

BARRIER Det rigtige valg s Af Johanne Mose Entwistle

Energibesparelser i hjemmet anskues som noget negativt, der vil reducere komforten, være tidskrævende og generelt være en belastning i dagligdagen. Denne anskuelse udgør en udfordring, men også et mulighedsrum, hvis man gentænker den rolle, som teknologi kan spille i optimeringen og minimeringen af energiforbrug.

Teknologi kan være en hjælpende hånd i hverdagen. Men energioptimering eller økonomiske besparelser er ikke nødvendigvis nok til at få folk til at engagere sig i deres energiforbrug. Både ændring af forbrugsvaner og teknologien bag skal være sjovt, bekvemmeligt, tidsbesparende og let. Men vigtigst af alt skal teknologien være fleksibel og budskabet tale bredt til os som individer. Artiklen bygger på interviews med 19 familier om ”Energiforbrug og teknologi i hjemmet.” Interviewene er foretaget af Alexandra-instituttet.

Forbrugsvaner Teknologien bruger ikke sig selv. I diskussionen af teknologien og dens potentialer er der et iøjnefaldende fravær af stemmerne fra ’almindelige’ mennesker – de mennesker der skal bruge teknologien i deres dagligdag. Hvis vi lytter til disse stemmer, kan vi svare på spørgsmålet ”hvorfor forbruger vi energi, som vi gør?” Ved at svare på dette spørgsmål kan vi udvikle tek12

vedvarende energi & miljø 5/1 0

nologi, som er brugbar og relevant for almindelige mennesker. Teknologi som kan medføre en ændring af forbrugsvaner.

Energiforbrug vendt på hovedet Ændring af folks energiforbrugsvaner gennem teknologi er en kompleks proces, og vi må gentænke vores nuværende forståelse af energiforbrug som en simpel og lav-praktisk handling. Vi forbruger energi som en konsekvens af mange andre ting, vi gør i vores dagligdag – praksisser som vi i høj grad tilskriver emotionel, social og/eller kulturel betydning. Disse indlejrede betydninger gør ændringen af praksisser svær og kompleks.

Forskellige og ofte modstridende bekymringer og motivationer er alle dele af den kakofoni af forhandlende stemmer i vores hoveder, når vi forbruger energi. Vi kan kalde dem ’betydningsfulde stemmer’, og de skal inddrages i vores overvejelser, hvis vi skal udvikle teknologi, som ændrer forbrugsvaner.

Betydningsfulde stemmer For at bryde med en forsimplet forståelse af energiforbrug, må vi forholde os til de elleve betydningsfulde stemmer på tre forskellige niveauer: Det første niveau er det praktiske og personlige niveau, som forholder sig til de ting, der driver mennesker som individer. Det er stemmerne tryghed og sikkerhed, økonomi, teknologi, indeklima, lys og bekvemmelighed. Fx forklarer Jesper og Alice: “Vi er ikke rige mennesker, men vi

går ikke fra hus og hjem, om vi skal bruge 1000 kr. mere om måneden eller 2000 kr. Det er slet ikke det.

Men vi vil gerne spare, der hvor det ikke gør ondt.” Energiforbrug ses altså som noget, der reducerer komfort, og det er derfor vigtigt at understrege teknologiens mulighed for ‘added value’ i forhold til bekvemmelighed, fx når man via en computerstyring automatisk kan spare unødvendigt energiforbrug.

Samtidig fortæller Karen, at “det er

Energibesparelser er selve nøglen til en energimæssig fremtid med 100% vedvarende energi.

i hvert fald motiverende at vide, hvad en kilowatt koster, og hvor meget jeg kan spare på en uge.” Det er således også vigtigt at synliggøre de økonomiske fordele ved computerstyrede besparelser.

Det andet niveau af meningsfulde stemmer udtrykker bekymringer og overvejelser i relationerne til de mennesker, der er tættest på os som venner og familie. Stemmerne: Leg og Fællesskab, Tid, Æstetik og Design og Social Identitet driver os som sociale væsner. Fx forklarer Bent, at “der skal være noget

ER

motivation i det, så det ikke bare føles som en sur forpligtigelse: Nu skal jeg også huske at tjekke, at jeg gør sådan og sådan. Det må gerne være sjovt!” Disse stemmer fortæller os, at energistyring skal være et sjovt og fælles projekt i familien eller sammen med omverdenen. I denne sammenhæng er social identitet også vigtig og handler om, hvordan folk ser sig selv og gerne vil ses af andre. Signaler der ’flasher’ familien som grønne forbrugere, er i denne sammenhæng interessante for brugerne, som Benny fortæller: ”Jamen, jeg synes de er fede, og det har en god signalværdi, synes jeg.”

Stemmerne At gøre det Rigtige og Miljøbelastning er betydningsfulde for os som medlemmer af et større samfund. De reflekterer de dominerende elementer i klimadebatten i samfundet omkring os, og påvirker dermed den måde vi forstår os selv og menneskene omkring os. Fx forklarer Ulla og Kurt: ”Jeg vil gerne bruge den [visualisering af energiforbrug] i forhold til handlingsændringer til mig selv. Jeg vil gerne blive klogere på at bruge energi og andre ting rigtigt.” Home automation skal altså hjælpe folk i deres forsøg på at navigere i store mængder (mis)information og understøtte ’det rigtige valg’.

Læs mere: Energiforbrug i hjemmet – et antropologisk brugerstudie af behov, motivationer og barrierer omkring energiforbrug i hjemmet. www.iha.dk/homeautomation Johanne Mose Entwistle, Antropolog, Alexandra Instituttet. s vedvarende energi & miljø 5/1 0

13

FOKUS

BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

BARRIER

Hjælp søges til forvirrede ejere s Af Anne-Mette Skovgaard Hald

Opfattelsen er, at installatøren først og fremmest er sælger, og de efterlyser dels en nuanceret rådgivning, hvor installatøren ser på hele huset i forbindelse med sin vurdering, og dels en realistisk beregning af økonomien. Ofte sidder husejeren med mindst to tilbud fra installatører, fx på etablering af jordvarme, og undrer sig over, at de er så forskellige, når det er den samme type produkt, det drejer sig om. Det skaber usikkerhed, for hvem tør man stole mest på?

Som en af de få aktører på markedet tilbyder Energitjenesten gratis, uvildig og personlig vejledning om energi med udgangspunkt i den enkelte brugers bolig og behov. Og den type vejledning er vejen frem, når danskerne skal vælge et alternativ til deres oliefyr. Det viser en ny undersøgelse om varmepumper.

En varmepumpe kan være en god erstatning for et olie- eller gasfyr. I øjeblikket er der dog kun ca. 25.000 installerede varmepumper i Danmark mod ca. 300.000 oliefyr og 400.000 naturgasfyr. Så varmepumper har med andre ord endnu ikke slået igennem hos danskerne. Men hvad skyldes det – er det mangel på viden, skepsis i forhold til teknologien eller for høj en pris?

Barrierer: Informationsjungle og oversalg Svaret er, at mange primært mangler nuanceret, forståelig information, der forholder sig til netop deres hus og deres situation, for at kunne træffe et valg. Det kan man læse i rapporten ”Varmepumper i helårshuse – barrierer og erfaringer blandt danske husejere”, som kommunikationsbureauerne Publikum og inVirke har lavet for Energistyrelsen, og som er blevet offentliggjort i juli 2010. Baggrunden for rapporten er dels en spørgeskemaundersøgelse blandt 400 varmepumpeejere og dels telefoninter14

vedvarende energi & miljø 5/1 0

Andres erfaringer er de mest troværdige

De bedste ambassadører til at flytte husejeres forudfattede meninger er andre husejere.

views, både af husejere, der har valgt en varmepumpe, og husejere, der har valgt den fra.

Rapporten fortæller endvidere, at husejerne finder masser af information om varmepumper på nettet, men det er typisk generelle oplysninger og nøgletal, som ikke bringer dem videre i forhold til at vurdere, om en varmepumpe er en god løsning for netop dem.

Går de til installatørerne efter rådgivning og konkrete tilbud på opgaven, bliver forvirringen ikke just mindre. Mange husejere oplever, at de ikke tør stole på den information, de får fra installatøren.

For at komme fra forvirring til afklaring søger en del husejere råd hos uvildige vejledere som Energitjenesten, men den primære kilde til brugbar og troværdig information er andre boligejere, der har investeret i en varmepumpe. Typisk er det venner og bekendte, der fortæller om deres erfaringer med både beslutningsprocessen, installeringen af selve anlægget og brugen af det i hverdagen. Måske anbefaler de tilmed en bestemt installatør, som de har gode erfaringer med.

Og dermed får husejeren det, han har brug for, for at komme videre i processen: Specifik, brugerrelevant information fra en kilde, han stoler på.

Undersøgelsen viser, at de husejere, der herefter vælger varmepumper fra, gør det ud fra prisen på anlægget, tilbagebetalingstiden eller praktiske forhold som anlæggets placering. De træffer med andre ord beslutningen ud fra en vurdering af, at en varmepumpe

ER af oliefyr

ikke passer til netop dem og deres situation.

De husejere, der vælger at installere en varmepumpe, gør det ifølge rapporten fordi varmepumpen for dem vil give en lav varmeudgift, er nem at håndtere i hverdagen og samtidig er en miljøvenlig varmekilde. Det vil sige at varmepumpen for disse husejere vil være en gevinst i hverdagen både med hensyn til økonomi og bekvemmelighed, mens den samfundsmæssige miljøfordel mest er en bonus.

Sådan flytter vi danskerne Rapporten viser altså, at husejerne skal have information, de kan relatere specifikt til deres egen situation, før de kan føle sig trygge ved de oplysninger, de har fået. Energitjenesten har altså fat i den lange ende med sit tilbud om personlig vejledning ud fra brugerens behov.

Men samtidig er det også tydeligt, at de bedste ambassadører i forhold til at flytte danskerne, er andre husejere, og ikke nødvendigvis installatørerne. Hvis man med Energitjenesten eller de lokale energi- og miljøforeninger som katalysator kan få etableret et netværk af husejere, der vil give deres erfaringer med varmepumper, pillefyr, solvarme og andre alternativer til olie og gas videre til dem, der overvejer at skifte, så er der basis for at overvinde barriererne hos danskerne. Den personlige historie er vejen frem.

Anne-Mette Skovgaard Hald er informationsmedarbejder i Energitjenesten. s vedvarende energi & miljø 5/1 0

15

FOKUS

BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

BARRIER Fanget af solen

s Af Maria Larsen

Det kræver grundigt forarbejde at varme sit hus op med solvarme. Til gengæld bliver man bidt af det, fortæller Jens Glerup, der har otte solfangere på taget og planlægger at få fire mere Hver morgen klokken 8 går Jens Glerup ud i sit værksted for at aflæse, hvor meget energi solfangerne på taget har modtaget fra solen.

Omhyggeligt noterer han solens præstation ind i en tabel sammen med familiens forbrug af varmt vand og varme. På den måde kan han dag for dag og måned for måned se, hvor meget solen forærer ham.

I juli måned er det lige før, at solenergien har dækket familiens forbrug. Sådan skulle det helst være hver måned, i hvert fald om sommeren, men det er det ikke endnu.

Dertil har solen hidtil skinnet for lidt, og han har stadig for få solfangere til at indfange dens energi, konstaterer Jens Glerup.

Sol i stedet for olie De sidste par år har Jens Glerup eksperimenteret med vedvarende energi. I maj skrottede han familiens gamle oliefyr til fordel for et træpillefyr og de otte solfangere, der nu er monteret på taget af værkstedet ved siden af familiens hus tæt på Tange sø. Derfor har han også helt styr på de gode solskinsdage og ved fx at 29. december sidste år var usandsynlig god.

Gode solskinsdage er nemlig lig 16

vedvarende energi & miljø 5/1 0

Man må starte et sted. Jens Glerup startede med solvarme.

med gratis opvarmning og varmt vand. De betyder, at det supplerende træpillefyr ikke arbejder, og det er noget, man sætter pris på, når man har investeret godt 90.000 kroner og adskillige timer af sin fritid på at få installeret sine solfangere, fortæller Jens Glerup. Også selv om 20 procent af investeringen er finansieret af den statslige støtte til at skrotte sit oliefyr. ”Jeg har ellers altid været en torsk til varme, men nu elsker jeg den. Jeg går bare ind i skyggen, når solen brænder”.

En underskov af solstrålehistorier Jens Glerup begyndte at interessere sig for solenergi på grund af de høje oliepriser for nogle år siden. Han ville finde en bedre og billigere løsning til opvarmning af sit 194 kvadratmeter store hus, og en varmeudgift på cirka 30.000 om året.

Men det er svært at finde de rigtige oplysninger om, hvordan man bedst kommer i gang med solvarme, oplevede han.

Han fik gode råd fra Energitjenesten, firmaet Alt om Solvarme og

Samsø VVS og Energi, men har alligevel bakset en del sammen med den lokale smed og sin hjemmeboende voksne søn, der er ved at blive maskinmester.

Det første års tid fik familien installeret tre solfangere, men de leverede slet ikke nok energi og dermed valuta for pengene. ”Meget af det, der er skrevet på nettet om solvarme, er skrevet af folk, der skal sælge noget. Der bliver fortalt så mange solskinshistorier, at det er svært at gennemskue, hvad der duer,” forklarer Steffen Glerup, der sammen med sin far har lagt mange timers arbejde i projektet. ”Det er nemt nok, hvis man bare skal have et anlæg, der kan give varmt vand. Det er der ingen problemer i. Vanskelighederne opstår, når man også skal have solens energi omsat til varme i huset,” er deres erfaring.

Kend dit forbrug Inden man planlægger at sætte solfangere op, er det en god ide at have helt styr på sit energiforbrug, lyder rådet fra far og søn. ”Hvis du ikke kender dit forbrug

ER

i forvejen, så aner du ikke, hvad du har med at gøre,” siger han.

Når solfangerne er installeret, er det en god ide at registrere hvor meget energi, de egentlig producerer. Det er ikke en funktion, der automatisk følger med anlæggene, og det gør det meget vanskeligt at gennemskue, hvor meget solen egentlig leverer.

Jens Glerup er endt med at installere energi-målere fra Kamstrup, som de fleste med fjernvarme kender. Og nu er der gået sport i den daglige registrering. ”Vi skal have slæbt så meget energi ud af den kære sol som muligt,” siger Jens Glerup.

Derfor har han lige været med til at hjælpe naboen med at få installeret ni solfangere i kombination med et træpillefyr. Og inden alt for længe håber Jens på at få suppleret sine egne otte solfangere med fire nye.

Maria Larsen er journalist.

s

• Solvarmeanlæg er anlæg, der omsætter solens stråler til varme, der så kan bruges til brugsvand og/eller opvarmning.

• Når først anlægget er installeret, er varmen fra solen gratis.

• Det er en god ide at installere solvarme, når du alligevel skal have skiftet varmtvandsbeholderen.

• Vil du vide mere? Kontakt Energitjenesten på tlf. 70 333 777 eller se på energitjenesten.dk

De 8 solfangere på Jens Glerups hus er på i alt 14,9 m2. De leverer varme til radiatorer og gulvvarme i badeværelse.

vedvarende energi & miljø 5/1 0

17

1

9

2

10

3

11

4

12

E N POSE s Af Hanne Fokdal Barnekow En lille svensk opfindelse kan få stor betydning for menneskeheden. En simpel løsning på et stort problem.

Ikke mindst for fattige i slum og flygtningelejre. Pee Poo kalder opfinderne den lille dobbelte pose. Et navn som forklarer en del, hvis man tager sine engelske ører på.

Det drejer sig om et personligt engangstoilet, som bryder det traditionelle bånd mellem vand og sanitet.

Den ligger der så uskyldigt på sit podium, den lille lette dobbelte plastikpose. Den inderste grøn og den yderste hvid og med navnet trykt på i grønne bogstaver – ”pee poo”.

Ca 20 gange 40 centimeter - 9 gram vejer den. Sat godt fast i podiet, så den ikke blæser væk, eller for at ikke nogen skulle finde på at løbe med den.

Jeg er på arkitekturmuseet i 18

vedvarende energi & miljø 5/1 0

Stockholm, hvor man viser dette års vindere af design-priser. Peepoo, som man let kan komme til at gå udenom - en pose, skulle det nu være noget? - har vundet en af de fine priser. Det store S. Og det er ikke bare hjemme i Sverige, at opfindelsen har fået anerkendelse - den er også allerede nu, før den er kommet i egentlig anvendelse, på det hollandske springwises internationale liste over 2010s bedste forretningsideer.

Peepoople, som opfinderne og folkene omkring kalder sig, mener selv, at de står med en opfindelse, som tåler sammenligning med tetrapak.

Et rensningsanlæg Arkitekt Anders Wilhelmson forklarer mig hvorfor og hvordan. Man tager posen i hånden eller sætter den ned i en dåse, og så rent ud sagt tisser eller skider man i den.

Og så slår man en knude på posen, som er konstrueret, så man ikke behøver at komme i berøring med sin lille eller måske store lort,

lægger den til side eller graver den ned, og i løbet af 14 dage er indholdet formuldet. Man har en pose eller efterhånden helst en hel stribe poser med gødning. Posen er simpelt hen et lille rensningsanlæg af nedbrydeligt plastik.

Så hvis man har noget jord eller en potteplante, har man sin gødning lige ved hånden, eller man kan sælge sin gødning til nogen, som har brug for det. Og det er der mange, der har i de områder, som poserne primært er opfundet til.

Bakterier og parasitter bekæmpes Wilhelmson viser mig en film fra slumområdet Kibera ved Kenyas hovedstad Nairobi, Afrikas næststørste byslum. Der er rustent bølgeblik på bølgeblik og laser og pjalter hængt over nogle pinde så langt øjet rækker. I Kibera bor omkring en million ud af de 2 en halv milliard af verdens befolkning, der har mindre end 2 dollars om dagen at

5

6

13

8

7

14

15

AT SKIDE I leve for, og som lider under vandmangel og mangel på toiletter.

Og det rigtigt store problem er, at afføringen ikke kommer langt nok væk fra det vand, der skal drikkes og bruges til madlavning, og at mennesker smittes af deres egen afføring, som er fuld af bakterier og parasitter.

Men også parasitterne og bakterierne tager det indre klima i den lille pose sig af. Posen er nemlig foret med urea, et gødningsmiddel som samvirker med afføringen og danner ammoniak.

Poserne har været under udvikling i flere år og peepoople har med meget positive reaktioner haft de første poser til afprøvning i både Kenya og i Bangladesh i en periode på nogle måneder for en specielt udvalgt gruppe.

Researchen er gjort grundigt. Vi har kigget på de vaner, folk har i de områder, siger Anders Wilhelmson.

Pinen ved ikke at kunne komme af med sin afføring på en værdig måde

er alment menneskelig. Og det er klart, at mange andre har forsøgt at tænke på løsninger af det her.

Men alternativerne er umulige – vandklosetter, altså toiletter i vor forstand, hvor hver enkelt af os dagligt trækker 65 liter ud er helt uholdbart. Det bliver også nødvendigt både i fx Danmark og Tyskland - for den sags skyld - at finde på andre løsninger.

Navlestrengen mellem sanitet og vand skal simpelt hen klippes over.

Kvinderne i Kibera Nu har peepoople fundet pengene til at satse på en storproduktion af poserne. 500.000 om dagen skal det blive til, når maskinerne er klare.

6 øre er de beregnet til at koste i produktion, og det dobbelte før de når frem til forbrugerne. Det er klart, at der er en større logistik og politik i, hvordan poserne skal sælges og af hvem – og hvem der evt. skal aftage de fyldte poser med den dyrebare gødning i.

Til efteråret regner man med at sætte et stort projekt i gang i Kibera.

Man satser på kvinderne. Det er dem, der traditionelt set tager sig af familiens helbred og også af at dyrke jorden.

På længere sigt ser peepoople posernes anvendelighed i et meget større perspektiv. Flygtningelejre og katastrofeområder er oplagte, men de nærmer sig også os blufærdige nordboere - militæret og friluftsfolk vil sikkert tage imod den med kyshånd, siger arkitekt Anders Wilhelmson eller som Malene Lytken, der er gæst på arkitekturmuseet i Stockholm foreslår, hvorfor ikke også der hvor klippegrunden forhindrer kloakering - i Sverige på ødegårde. Så kan vi lære det, ligesom vi har lært at bruge hundeposerne. www.peepoople.com/

Hanne Fokdal Barnekow er programmedarbejder i Danmarks Radio, P1.

s

vedvarende energi & miljø 5/1 0

19

Skidt for posen s Af Erik Junge Madsen Det er helt afgørende at forstå dagliglivet i et slumområde, før man forsøger at afsætte for eksempel nye poser til afføring. ”De får ikke mig til at vise den pose frem, og slet ikke hvordan man bruger den.” Pauline var helt sikker, da hun viste os planchen med illustrationer der illustrerede, hvordan man skal skide i en peepoo pose.

De andre medarbejdere trak på smilebåndet, men ikke mere end de heller ikke ville have noget med poserne at gøre. Det er ikke alle i Kibera, der er lige begejstrede for den svenske opfindelse, peepoo posen, som skal medvirke til at gøre de sanitære forhold bedre i Kibera.

I nogle af de 14 landsbyer, som

Kibera består af, kan der være op til 200 mennesker, der deler et toilet.

ver nødt til at skide i en pose, da det ikke er sikkert at gå på toilettet. Især kvinder og børn er udsatte, da toilettet som oftest ikke ligger i tilknytning til ens eget bolig, og der heller ikke er noget gadelys.

Peepoo fra Sverige Umande Trust havde lige haft besøg af den svenske organisation, som er ved at introducere peepoo poserne i Kibera. Peepoo poserne er beregnet til at stoppe ned i en overskåret PE flaske, som man så skider i. Derefter kan posen bindes sammen og dagen efter kan den afleveres på et udvalgt sted. Da posen er biologisk nedbrydelig kan den køres direkte ud på markerne og bruges som gødning.

Det er hensigten, at peepoo poserne skal erstatte de almindelige plasticposer og aviser, som folk i Kibera skider i om natten, og som de så enten smider uden for døren eller op på naboens tag, eller hvor man ellers kan komme af med dem.

Det er oftest om natten, man bli-

Ingen forbedring Set udefra - fra Europa - er peepoo poserne en fin erstatning for papir og plasticposer, hvis holdbarhed ikke er den bedste. Og de er mere miljøvenlige end de mange tusinde plasticposer jordbunden er foret med i Kibera.

Set indefra – fra Kibera - opfatter folk dem ikke, som et fremskridt for bedre sanitære forhold, men derimod om en påmindelse om de elendige forhold, de lever under. ”For os er det ikke en forbedring.

Min afføring bliver nu pakket fint ind, men jeg skal stadigvæk skide i samme rum, hvor jeg spiser og sover,” som en af medarbejderne sagde. ”Det var bedre, hvis vi fik nogle ordentlige toiletter.”

Foto: Erik Junge Madsen

Forstå dagliglivet i slummen Jeg ved ikke, hvor meget research svenskerne har gjort inden de introducerede poserne i et af Afrikas største slumområder, og der er ingen tvivl om, at poserne kan bidrage til at forbedre miljøet i Kibera. Men modstanden mod at arbejde med poserne viser, at når man skal arbejde med mennesker, skal man være sikker på at forstå den kulturelle kontekst og ikke udelukkende komme med hardwaren.

Erik Junge Madsen er ansat i OVE International.

20

vedvarende energi & miljø 5/1 0

s

Verdens Bedste Nyheder VedvarendeEnergi Dag, der netop er blevet afholdt flere steder i landet, var i år hægtet op på kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder”. Sammen med 69 øvrige organisationer, foruden Danida og FN, er VedvarendeEnergi partner i kampagnen, der handler om FN’s fattigdomsmål. Verdens bedste nyhed er, at det går bedre og bedre i ulandene.

2015-målene er en række målsætninger for, hvor langt verden skal være kommet i 2015 i forhold til at bekæmpe fattigdom i verden. Målene spænder vidt: Fra halvering af fattigdom og sult til øget ligestilling mellem mænd og kvinder og til sikringen af et bæredygtigt miljø. Mål som vi i VedvarendeEnergi og de øvrige organisationer bag ”Verdens Bedste Nyheder” på hver vores måde bidrager til at nå.

Hovedbudskab: Det nytter!

Ideen bag ”Verdens Bedste Nyheder” er at få de gode historier om dette arbejde ud. Ifølge en undersøgelse foretaget inden kampagnens start mener 56% af danskerne nemlig, at hjælpe- og udviklingsorganisationernes arbejde kan gøre en forskel for verdens fattigste. Men samtidig mener kun 24% af danskerne, at der sker fremskridt i kampen mod fattigdommen. En stor del af danskerne er med andre ord skeptiske over for, om arbejdet reelt nytter noget.

Netop derfor har kampagnen

fået sit navn: ”Verdens Bedste Nyheder”. For verdens bedste nyheder er, at der faktisk er sket store fremskridt, siden 2015 målene blev fastsat i 1990. Det budskab forsøger kampagnen at få ud til danskerne, bl.a. gennem daglige artikler i gratisavisen MetroXpress, der fortæller hvordan 90% af børnene i de fattigste lande nu kan få en grundskoleuddannelse, eller hvordan 1,6 milliarder flere mennesker nu har adgang til rent drikkevand.

De gode historier fra VedvarendeEnergi På VedvarendeEnergi Dag kunne vi fortælle den gode nyhed om, hvordan man med en såkaldt Biodome kan løse akutte sanitetsproblemer for 500 mennesker i Kibera, en slumby i Kenya. VedvarendeEnergi har placering og miljøgodkendelse klar til den første Biodome – en toiletbygning, hvor biogassen fra afføringen bruges til at opvarme vandet i de brusere, bygningen også rummer. Det er et arbejde, der bidrager til at nå FN’s mål 7: Sikringen af et bæredygtigt miljø.

VedvarendeEnergi Dag blev også brugt til at vise danskerne konkrete VE-løsninger – give inspiration til at udnytte solenergi, vindenergi og biomasse som erstatning for fossile brændsler. Og hér har vi en vigtig opgave fremover. FN’s mål 7 dækker nemlig også over udledning af CO2, og her er der indtil videre ingen god historie at fortælle. Det forventes, at vi i 2020 globalt set vil udlede 65% mere CO2 i forhold til 1990-niveau.

Derfor er det vigtigt, at vi i Ved-

Foto: Jørgen Schytte, Danida

s Anne-Mette Skovgaard Hald

Den biodome, som VedvarendeEnergi arbejder på i Kibera bliver samme type som den, du ser på fotoet. Afføringen fra toiletterne havner i kælderen, hvor det omdannes til biogas.

Biogassen anvendes til opvarmning af vand i brusekabinerne. På førstesal er der mødelokale og kontor. På øverste etage kan man holde en fest! Pris: Ca. kr. 200.000,-.

varendeEnergi giver ”Verdens Bedste Nyheder” videre til danskerne.

Det skal være tydeligt, at det nytter noget, og at alle kan være med til at gøre en forskel. Så har vi mulighed for at flytte danskerne, og forhåbentlig også nå tættere på FN’s 2015 mål for et bæredygtigt miljø.

Anne-Mette Skovgaard Hald er informationsmedarbejder i Energitjenesten. s vedvarende energi & miljø 5/1 0

21

KORTNYT

Solcelledrevet båd Foto: Annette Boesen

Nu kan du købe en soldreven jolle til 5 personer for kr. 135.000 eller solarkatamaran til 12 personer for kr. 500.000.

Hvordan virker en soldreven båd?

Bådens solpaneler oplader batterierne, som er strømkilde til elmotoren.

Ved hastigheder op til 11-13 km i timen (6-7 knob) kan der præsteres 12 timers driftstid.

Hvordan virker en intelligent ladestation?

Prøvesejlads på Skanderborg sø i september måned.

Ladestationen er forbundet med elnettet via SmartGrid teknologi. Man kan både hente strøm og sende overskydende strøm ind på nettet.

www.co2neutralsejlads.dk, kontakt: Henry Thomsen.

Solpaneler

Batterier

s

Elmotor

Principskitse - ladestation

Klimakaravanen Klimakaravanen har inspireret Ndr. skole i Svendborg til forslag om, hvordan vi i fremtidens kan forurene mindre ved hjælp af miljøvenlige transportmidler. s

En computer pr. barn er en non-profit organisation, der arbejder for at 2 mio. børn i U-lande får en computer. www.fuseproject.com

22

vedvarende energi & miljø 5/1 0

En græstop fylder år Preben Maegaard fylder 75.

Karisma og politisk tæft er to af de betegnelser, som både venner og fjender umiddelbart sætter som karakteristik af Preben Maegaard.

Han har været leder af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi gennem rigtig mange år. Og det er her, han lader sig fejre den 24.–25. september selvfølgelig med et kæmpeseminar om det, der har været drivfjederen i hans liv det sidste halvthundrede år: at skabe en bæredygtig verden.

Til seminaret kommer der gæster fra hele den verden, som Preben har været med til at forme gennem et snart langt liv. Blandt hovedtalerne er Hermann Scheer, der sammen

For 25 år siden…

Søskendekærlighed på godt og ondt OVE og Danske Vindkraftværker har i de sidste måneder ikke just været slyngvenner – en duel på ord har tynget VE-klimaet, men vi forsøgte os som sidedommer, og fik de to parter sammen. s Tegning: Hans Jørgen Dybro Kilde: VEDVARENDE ENERGI NR. 69/1985

med Preben, har været med til at skabe det internationale agentur for vedvarende energi IRENA. Helt i Prebens ånd ønsker han

indstændigt at eventuelle gaver er i form af bidrag til lys i Malis skoler (se næste side).

HP s

El skal betales efter målt forbrug?

Der skal alene betales for målt elforbrug. Det er enkelt, retfærdigt og sammenligneligt.

Ved omlægning af fast afgift til forbrug vil lavt forbrug belønnes og højt forbrug belastes. Ved gennemsnitsforbrug vil den samlede pris være uændret.

Vind med vind og spar el og forurening Gert Nielsen Bellisvej 7, 4700 Næstved gert.nielsen@gmail.com

vedvarende energi & miljø 5/1 0

23

KORTNYT

Solceller til Malis skoler

Gennem et samarbejde mellem Merkur Andelskasse, Mali Folkecenter og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er der blevet skabt økonomisk og praktisk grundlag for at installere sol-elektricitet på 50 landsbyskoler i Mali. ”Vi er glade for, at allerede i år kan nogle af skolerne komme til at tilbyde aftenundervisning, for centret i Mali kan opsætte 3 anlæg hver uge”, udtaler Lars Pehrson, direktør for Merkur Andelskasse.

Pengene til de første 50 anlæg kommer fra et gavebidrag, som Merkur Andelskasse betaler i forbindelse med en særlig opsparingskonto, kaldet CO2 sparekontoen.

Der vil foruden solcellerne gennem micro-finansiering blive etableret en Energy Shop ved hver af skolerne. Det er Ibrahim Togola, leder af Mali Folkecenter, særdeles til-

freds med: ”Her kan landsbyens beboere få opladet deres mobilbiltelefoner og batterier. Skrædderen, snedkeren, smeden og andre lokale håndværkere kan fra solcellerne på energi-shoppen købe strøm til symaskiner og de mange slags elektriske håndværktøj. Fremtidens eldrevne køretøjer kan også forsynes med energi fra solen og skabe helt nye muligheder for kommunikation og handel”, fortæller han. Solen skinner 330 dage om året i Mali, så der er rigeligt med energi til solcellerne.

Der vil senere blive mulighed for at indbetale et større eller mindre beløb til en nyoprettet fond for at skaffe lys til mange flere af Malis 13.000 skoler. Der vil blive brug for økonomiske bidrag, der kan give ældre og unge i Malis landsbyer håb om en bedre fremtid.

Solcellebelysning til en skole koster cirka 7.500 kroner. www.merkur.dk s

Børnestole produceret af overskudstømmer Det kan være skægt at se mulig hederne i bæredygtige materialer. www.startupdesign.co.uk

24

vedvarende energi & miljø 5/1 0

s

EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer svarer til at en spritbilist husker sikkerhedsselen.

Dan Belusa, Greenpeace i 92-gruppens nyhedsbrev september 2010. s

Kan en klimalov styrke klimaindsatsen i kommunerne?

Onsdag 1. dec. 2010, kl. 18.30 Hovedbiblioteket, Århus C NOAH indbyder sammen med VedvarendeEnergi og INFORSE til debatmøde om en klimalov for Danmark: ◗ hvad er ideen med en klimalov? ◗ kan nationale klimalove i EUlandene være en farbar vej efter den fejlslagne COP15? ◗ hvad er der i en klimalov for kommunerne?

Klimalov UK og Skotland har en klimalov, og i Belgien, Finland, Irland, Slovenien, Ungarn og Østrig har forslag været højt på den politiske dagsorden.

I Danmark støtter oppositionen ideen om en klimalov.

NOAH fører sammen med andre kampagne for en dansk klimalov som ramme for stat, regioner, kommuner, virksomheder og private.

NOAH præsenterede sit forslag til en lov i februar 2010 – se www.klima-sos.dk

Kommunerne Flere kommuner har målsætninger om at blive ”CO2-neutrale”, fx i 2030 (Århus). NOAH mener, at det er muligt, men kun hvis det bliver understøttet af en stærk klimalov, der kan sikre de nødvendige handlingsplaner for energi, transport, landbrug, affald og arealanvendelse mv.

PROGRAM Klimapolitik efter COP15 – i Danmark og EU Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi / INFORSE. NOAH’s forslag Kim Ejlertsen, NOAH. Perspektiver for kommunerne Professor Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet. [forslag] Århus – CO2 neutral i 2030 Jan Nielsen, klimachef, Århus Kommune Paneldebat s Europa-Nævnet har støttet arrangementet økonomisk.

På den ekstraordinære generalforsamling 20. august 2010 blev det vedtaget, at Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) skifter navn til det mere mundrette VedvarendeEnergi. Samtidig er der blevet udarbejdet et nyt logo og en ny visuel identitet for organisationen. Dette sidste vil læserne af dette blad opleve i det nye år. s

Foto: Hans Pedersen.

Nyt navn og logo

Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt på Borups Højskole i København.

vedvarende energi & miljø 5/1 0

25

KORTNYT

Danske vindeksperter hjælper Kina

En ny vindmølle i timen. De seneste år har Kina fået assistance fra verdens pionér inden for vindteknologi, Danmark, gennem et Danidaprogram, det såkaldte Wind Energy Development (WED) program, som skal sikre maksimal udnyttelse af Kinas vindenergi-ressourcer. Programmet er nu ved vejs ende og viser gode erfaringer med eksport af dansk ekspertviden. ”Kina gennemgår i disse år en gennemgribende industrialisering,

som kræver enorme mængder energi. Kina er derfor blandt verdens største udledere af CO2, men er samtidig blandt klodens største producenter af vindenergi. Den kinesiske regering er meget bevidst om behovet for omstilling til en mere grøn økonomi og har sat som mål, at bæredygtig energi skal udgøre 15% af landets samlede energiforbrug i år 2020, mod ca. 8-9% i dag,” siger Søren Jacobsen, Chargé d’affaires ved Danmarks Ambassade i Beijing. s

BÆREDYGTIGHED ER BESTEMT IKKE ET MODEBEGREB. Tværtimod. Det bliver en simpel forudsætning for at drive forretning i fremtiden og vil fremadrettet være et væsentligt element i enhver designproces.

Christian Scherfig, direktør, Dansk Design Center.

s

COP15-FIASKOEN har ikke svækket danskernes klimabekymring.

De ser klimaforandringerne som en større trussel Mandag Morgen 12. september 2010

s

VERDENS BEDSTE NYHEDER Fattigdommen falder, langt de fleste børn i u-lande kommer nu i skole, flere har rent drikkevand og færre spædbørn dør.

Thomas Ravn-Pedersen, kampagneleder, 2015-kampagnen

26

vedvarende energi & miljø 5/1 0

s

Forsikringsselskaber i klimakampens frontlinje Sådan lyder en overskrift i ugeskriftet Mandag Morgen, hvor Bjarne Wiegand analyserer forsikringsselskabernes stigende interesse i de stadigt mere ekstreme vejrforhold.

Citat fra artiklen: ”Forsikringsbranchen har en enestående indsigt i de lokale risikoscenarier og økonomiske analyser, der ligger til grund for dimensioneringen af den tekniske klimatilpasningsindsats.”

Ikke mindst udforskningen af mikroforsikringer i verdens fattigste

lande er interessant for forsikringsselskaberne. Således argumenterer forsikringsselskabet Allianz for, at udviklingsområdet rummer både store muligheder for at afhjælpe klimaproblemerne og et gigantisk markedspotentiale for forsikringss industrien.

Kilde: Mandag Morgen nr. 28, august 2010.

Prisen for klimaforandringer Udsatte værdier 2050 ved en havniveaustigning på en halv meter, 1.000 mia. dollar

14

Udsatte værdier

12

Nuværende eksponering

10 8 6 4 2

Hvis havet stiger en halv meter inden 2050, vil det mangedoble truslen om skader på materielle værdier.

0

Afr ika

As ien

Au Eu rop str ali a en

No Sy SØ da -As rda me ien me rik rik a a

Uffe Geertsens bog kan nu købes i VedvarendeEnergis butik for kr. 100 (normalpris kr. 175).

Henv. boesen@ove.org

For oven over alting… ”Det er slående, at de fleste lande, inklusive Danmark, ikke satser massivt på teknologiudvikling inden for solenergi. Det er, som om man presset af den korte tidsskala griber til de forhåndenværende søm og glemmer, at alle disse søm tilsammen ikke er lange nok.

Vi trækker blot pinen ud, for det er kun solen, der nøgternt betragtet kan bidrage tilstrækkeligt til et energisystem baseret på vedvarende energi.”

Kommentar af Peter Thostrup i Ingeniøren 10.september 2010.

s

vedvarende energi & miljø 5/1 0

27

FATTIGR Bang og Høst står klar med s Af Claus Christensen

Et energirigtigt hus til små penge? Det lyder ikke helt troværdigt, men spørg bare Mikkel Høst på Bornholm.

Familiens nye hus ved Svaneke, som om få uger er klar til indflytning, koster i grundmodellen såmænd kun 1, 4 million – og det er nøglefærdigt.

Projektet er tidligere omtalt i VE&M 3/10.

Det nyopførte hus har netop fået foretaget en såkaldt ”blower-door” - test, der afslører evt. utætheder.

For at bygningen skal kunne holde på varmen, er det helt afgørende at bygge en tæt konstruktion uden ukontrolleret luftskifte. Kort sagt skal indeluften kun udskiftes via husets ventilationsanlæg med varmegenvinding og ikke sive gen-

Mureren pudser facaden op, så huset til sidst kommer til at ligne et almindeligt pudset murstenshus.

28

vedvarende energi & miljø 5/1 0

nem væggene. Det kan sammenlignes med den tykke trøje, vi tager på en vinterdag – den bliver først rigtigt lun, når der kommer en vindtæt jakke udover.”Blower Door testen viste heldigvis et særdeles udmærket resultat med 0,63 liter pr. sekund pr. kvadratmeter, og det betyder, at huset opfylder de strenge tyske krav til tæthed i passivhuse,” forklarer energivejlederen. Den traditionelt anvendte dampspærre – typisk af et plastmateriale – er her udskiftet med en dampbremse bestående af træfiberplader med tapede samlinger. Tæthedsplanet – som dette lag kaldes – etableres hele vejen rundt som det første efter at den bærende konstruktion af I-bjælker er rejst.

Koncept for fattigrøve Konceptet ”Passivhus for fattigrøve” er udviklet af Jacob Bang fra

Svaneke Murer- og Tømrerforretning, og Mikkel Høsts hus er pilotprojekt for det nye koncept. ”Jacob og jeg har i fællesskab udviklet rigtig mange ideer til husets forskellige konstruktioner, og det har været afgørende for mig, at huset både er energibesparende, og at der er brugt miljøvenlige materialer – både i processen med fremstilling af materialerne og i forhold til indeklimaet,” fastslår Mikkel Høst.

Der er for eksempel brugt miljøvenlige FSC-mærkede træfiberplader som facadeisolering og undertag, som i øvrigt fugtmæssigt arbejder godt sammen med papiruldsisoleringen, der er blæst ind i de kassetter, som huset er konstrueret med.

I alt bliver det energivenlige hus på 140 m2 og bygges i 1½ plan.

Grundplanet er kvadratisk – 10 * 10 meter, hvilket giver et kompakt design, der minimerer varmetabet og dermed energiforbruget til opvarmning.

Kuldebroer Omfanget af såkaldte kuldebroer – områder i klimaskærmen, hvor isoleringsevnen er dårlig – skal minimeres. Massive træbjælker kan være et eksempel på en kuldebro, da rigtigt træ leder mere varme end isoleringsmaterialet, der her er papiruld og træfiber. Udfordringen løses ved at anvende I-bjælker til at holde sammen på ydervægs- og tagkonstruktion. Set i profil har denne type bjælke form som et ”I” – konstrueret af to kraftige lægter med en stiv plade imellem. ”I -bjælkerne ser meget lette ud, og mange der

ØVEN

passivhuset til fattigrøven Mikkel Høsts hus kommer i stueplan til at rumme stue, køkken, badeværelse, gæstetoilet og to værelser, mens der på første salen bliver plads til to værelser.

har besøgt byggepladsen er umiddelbart skeptiske over for deres bæreevne - men det er jeg nu ikke ,” smiler energivejlederen fra Svaneke, der selv er født og opvokset på solskinsøen.

Facaden Som facade benyttes et facadeisoleringssystem bestående af specielt udviklede træfiberplader med net og puds, der monteres direkte på Ibjælkerne. Papiruld og træfiberplader kommer dermed i direkte berøring. Det betyder, at huset til slut vil ligne et almindeligt pudset murstenshus, til trods for at resten af konstruktionen mere korrekt kan betegnes som et klassisk træhus.

Normalt vil man bruge dampspærre i forbindelse med isolerin-

gen, men i Mikkel Høsts hus er der brugt dampbremse. Det betyder, at arbejdet med at få huset tæt er blevet lettere.

Solceller Mikkel Høsts hus er tæt på at være selvforsynende med strøm. Et 27 m2 stort solcelleanlæg – monteret på husets garage – sørger for elektriciteten. Anlægget har en effekt på 3,4 kW og kan i løse tal producere 3000 kW timer om året. ”Faktisk kunne jeg indtil forleden prale af at være ejer af Bornholms største solcelleanlæg, men den titel har jeg ikke længere. Både i Nexø og Tejn er der i løbet af de sidste uger opført anlæg på 5,4 kW effekt på almindelige enfamiliehuse – altså noget større anlæg end mit. Og jeg har ikke tænkt mig at tage kampen op og

bygge mit anlæg ud,” fastslår Mikkel Høst med et smil. Anlægget er købt med 25% tilskud gennem et nyt solcelleprojekt på Bornholm. Tilskudsordningen skal fremme solcelleanlæg på Bornholm, og med de pænt store prisfald på modulerne er sådanne anlæg blevet en fornuftig investering. ”Mit eget anlæg har kostet 70.000 kr., og det giver en simpel tilbagebetalingstid på ca. 1213 år,” fortæller Mikkel Høst, der i øvrigt gerne står klar med gode råd til husejere, der vil høre mere om mulighederne med lavenergibyggeri og solceller via Energitjenesten på Bornholm.

VE&M vil forsat følge byggeprojektet.

Claus Christensen er informationsmedarbejder i Energitjenesten. vedvarende energi & miljø 5/1 0

29

Billigere med solceller end s Af Peter Ahm Faldende priser på solcelleanlæg og stigende priser på el gør at det nu er billigere at låne pengene og investere i et solcelleanlæg end det er at betale din normale el-regning.

FAKTS OM SOLCELLER: • Er meget holdbare – 35 til 50 år • De fleste producenter giver minimum 20 års ydelses garanti • Kræver ingen eller minimal vedligeholdelse • Enkel installation - kræver kun at der monteres nogle paneler på taget, trække et sæt ledninger og montere en vekselretter ved din el måler.

• Din egen produktion af el afregnes til samme pris som den slut pris (inkl. skatter og afgifter) som dit elselskab opkræver

30

Går du med tanker om at gøre noget godt for miljøet og samtidig gerne gøre en god investering, er en investering i et solcelleanlæg måske en rigtigt god mulighed. Et eksempel: Et komplet mellemstort kvalitets solcelleanlæg kan købes for ca.

118.400 kr. inkl. moms og montering. Et sådant anlæg vil gennemsnitlig kunne yde 3.300 kWh/år som svarer til el-forbruget for de fleste familier på 4 personers (uden el- eller jordvarme etc.). Derved kan husejerens CO2 udledning reduceres betydeligt.

Finansieres solcelleanlægget med

vedvarende energi & miljø 5/1 0

et 4% fast forrentet lån hos fx Nykredit vil dine månedlige afdrag ligge på ca. 535 kr./måned, dvs. en omkostning for dit lån på 6.400 kr. per år, mens din energibesparelse med solcelleanlægget vil ligge på ca.

7.000 kr./år. Dvs. en samlet besparelse på ca. 600 kr. per år allerede det første år og besparelse øges markant i takt med at el-prisen stiger. Historisk er el prisen steget med 7% om året de seneste 35 år.

Ved at investere i et solcelle anlæg nedsætter du ikke kun dine omkostninger til energi, du fastlåser også din el pris på et lavere niveau end i dag. Du køber så at sige din energi for de næste 30-35 år til en kendt pris (omkostningen for anlægget). Derudover sparer du miljøet for store mængder CO2. Blot 10 m2 solceller sparer 1 tons CO2 per år, som er det samme som at plante 100 m2 regnskov. Og så er der lige det, at din boligs gensalgsværdi sandsynligvis øges betragteligt med et solcelleanlæg.

Hvordan virker et solcellesystem?

Et solcelleanlæg omdanner solens energi til energi, der sendes direkte ind i eget el-net. Det foregår i princippet ganske enkelt. Når solens stråler rammer forsiden af solcellen, dannes strøm, som du, som forbruger, kan bruge. Producerer du mere, end du kan bruge, eller er du ikke hjemme, når der produceres el fra dit anlæg, sender systemet strømmen ud på nettet, og den bruges af din nabo. I dette tilfælde løber din måler baglæns, således at du som forbruger får den samme pris for

den solcellestrøm, du leverer ud på el-nettet, som du skal give for den, du henter. Én gang årligt bliver regningen så gjort op. Alle energiselskaber er forpligtet til at modtage strøm fra solcelleanlæg opført i forbindelse med boliger. Ordningen kaldes ”netto-målings-ordningen.”

Solceller skal ikke forveksles med solvarme, der producerer varmt vand.

Hvor meget strøm producerer et anlæg?

Et solcelleanlæg producerer ca. 120 kWh/m2/år. Skal en familie dække det meste af deres fulde energibehov, skal der opsættes ca. 30 m2 solceller. Hvad denne strøm bruges til er op til en selv. Bygninger med varmepumper dimensioneres ofte med et solcelleanlæg, der producerer elforbruget til varmepumpen, herved er varmen i huset dækket med vedvarende energi. I større ejendomme eller i områder med miljøvenlig og billig fjernvarme dimensioneres anlæggene ofte til at dække en del af det normale el-forbrug.

Hvordan ser det ud på mit hus?

Det er i dag muligt at købe solcelleanlæg, der er udviklet med fokus på design, kvalitet og bygningsintegration. Således at anlæggene ikke kun producerer energi men også ser godt ud på den bygning, de er placeret på. På billederne ses nogle eksempler på nyere anlæg opsat med sans for design og kvalitet.

Peter Ahm er leder af PA Energy.

at betale din normale El regning Klima renovering selvfinansieret med friværdi Valg af anlæg Type: Effekt: Ydelse: Areal: Pris:

Blå standard - mellem 3,694 kWp 3,250 kWh/år 30 m2 118.510,- inkl. moms og montage

Belåning af friværdi Obligationslån (DKK) 4,0000% (beløb i danske kr.)

Beløb til udbetaling: 1. års ydelse pr måned før skat: 1. års ydelse pr måned efter skat: Hovedstol: Løbetid i år: Effektiv rente p.a. inkl. omk. (ÅOP) før skat: Effektiv rente p.a. inkl. omk. (ÅOP) efter skat:

118.510,707,535,131.000,30,00 5,8 4,0

Driftøkonomi Besparelser på elregningen: 7.020,- (3,250 kWh x 2,16 kr.) el-pris juni 2010 Afdrag på lån efter skat: 6.420,- (535,- x 12 mdr.) jvf. Nykredit beregning Fortjeneste: 600,- kr/år

Konklusion:

■ Via friværdi kan boligejere nu ”selvfinansierer” klima renovering i boligen uden likviditetspåvirkning.

■ Boligens gensalgsværdi øges betragteligt med udført klima renovering.

■ Besparelse øges markant i takt med at el-prisen stiger.

vedvarende energi & miljø 5/1 0

31

Elsk din næste s Af Lise Nielson Om tyve, hælere og pushere i fremtidens klima. Et dybfølt personligt indspark i klimadebatten.

Forleden hørte jeg en klimadebat i radioen, over temaet klimatyveri – at 68-generationen anklages for at have stjålet klimaet fra kommende generationer ved deres materielle overforbrug og manglende vilje til at se realiteterne i øjnene mens tid var. En af debattørerne følte sig vel rigeligt ramt og skød igen med et udsagn om, at hvis der var lavet tyveri, så var den yngre generation af nutidens voksne medskyldige som hælere, fordi de også har nydt godt 32

vedvarende energi & miljø 5/1 0

af den materielle overflod uden at stritte mærkbart imod eller stille væsentlige krav om en klimakvittering. Jeg vil så mene, at der snarere er tale om både tyveri og en pushervirksomhed, fordi alle miljøfortalerne er blevet ignoreret på det politiske handleplan de sidste 10 år til fordel for en overforbrugskultur.

Det urimelige i tyv-hæler-billedsproget blev understreget af debattørens øvrige ordvalg – han foretrak at omtale 68-generationen som efterløns-generationen. Altså som en generation der fandt det rimeligt at den alene fik adgang til efterlønsgodet og ikke fandt grund til at rødme over det heller.

Forbrugsracet En anden mandestemme følte sig også ramt men omsatte det i en flovhed over ikke at have reageret tidligere. Og det er altså meget svært at komme på et godt svar, når man står foran barnebarnet, der spørger, hvad gjorde du farfar for at passe på kloden? Så føler man skyld over at have ladet sig flyde med i den behagelige forbrugsrus.

Hvid jul Sidste år i december fik min ældste søn mig med ned på skolen for at holde et foredrag om vedvarende energi, og jeg fortalte om olieproduktionen, der var toppet, IEAs whistleblower der lækkede de korrekte prognoser for verdens oliere-

server, og Richard Perez’ grafik over kendte fossile og fornybare energireserver. Vi snakkede om solceller og energi-analfabetisme, altså det problem at der mangler ord til at snakke i daglige vendinger om tekniske problemstillinger. Alle kan snakke med om vejret, men det er ikke alle, der kan snakke med om energi, og det er et problem, når energien i stigende grad afhænger af vejret. Og så sluttede jeg af med at sige, at hvis vi fik en hvid jul, så kunne de meget vel være den sidste generation af danskere til at opleve den hvide julestemning. Dagen efter begyndte det at sne og sneen blev liggende i 3 måneder. Der blev talt meget om den spådom i de tre måneder, og nu går der en flok 10.

klasses elever rundt i Fredericia og venter på julesneen. Jeg vil huske julen 2009 på grund af den oplevelse, og hvis jeg ser en hvid jul igen så vil jeg fryde mig over ikke at få ret.

Børnenes stemmer Inde i radioprogrammet talte en damestemme om begrebet elsk din næste. Hun fortolkede din næste meget bogstaveligt som de, der kommer efter den næste generation, som skal overtage jorden og den næste og den næste. Elsk din næste, gør dit bedste for at sikre de næste et godt liv. Det er innovation på et uhyre praktisk plan. Hun formåede at opgradere et 2000 år gammelt slogan til at løfte vor tids

største udfordring i tre små ord.

Hvis vores politikere skal tage ansvaret og opgaven på sig, så skal de i gang med at elske de næste, og vi skal støtte dem i kampen og med vores daglige handlinger. Og husk så at de vælgere, der skal stemme for første gang i 2011, når der gøres status over klimakampen op til Kyoto-året 2012, de går i dag på en ungdomsuddannelse. Og de vælgere, der startede i første klasse i august, stemmer for første gang i 2020, hvor det er efter lukketid, hvis man vil handle klima. Alle de børn, der går i skole i dag, vil i 2020 blive bedt om at afsige dom over den klimaindsats, der er ydet i vores alles navn til vores næstes bedste. Elsk din næste. vedvarende energi & miljø 5/1 0

33

Fra haglbøsse til riffel Efter adskillige år som stamkunde i tvreklameblokken er Dong Energy i færd med en drastisk u-vending i markedsføringen over for kunderne.

Energigiganten vil i kødet på konkurrenterne efter at have tabt op mod 5-7 pct. af sine kunder i løbet af de seneste fire år, og i den forbindelse er salgs- og marketingdirektøren ved at omdirigere en stor del af Dongs ottecifrede reklamebudget fra massemedier til blandt andet kundernes egne postkasser. »Man kan sige, at vi udskifter haglbøssen med en riffel. Og kikkertsigte,« lyder det fra Bo Lundberg, direktør i Dong Energys salg- og marketing ■ afdeling.

Kilde: Børsen 10 09 15

Halm er den nye benzin En stor del af den danske halm vil højst sandsynligt blive brugt som benzin inden for en nær fremtid. »Vi skal have hevet olien ud af bilerne og erstattet det med halm, vel at mærke uden at de går i stå,« lyder det fra klima- og energiminister, Lykke Friis (V).

Det er noget nyt, at man kan lave landbrugsaffald om til brændstof i stor skala.

Første generation blev produceret af fødevarer, og anden generation kommer af det affald, der bliver tilovers fra fødevareproduktionen - såsom halm.

Det er stadig betydeligt dyrere at pro■ ducere end benzin.

flKOLOGISK BYGGERI

Kilde: 24 timer 15. september 2010.

Øget import af biomasse er uundgåeligt Dansk landbrug kan ikke selv levere den biomasse, der skal til for at frigøre landet fra fossile brændsler. Derfor kommer Danmark til at importere langt mere i fremtiden.

Det er imidlertid ikke i sig noget problem, kommenterede direktør i Dansk Energis Lars Aagaard.

■ Kilde: Altinget 16. september 2010.

34

vedvarende energi & miljø 5/1 0

masseovne komposttoiletter ¿ko?huse produktion

konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk Æ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45 22

Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000 w w w. s o l c e l l e c a r p o r t . d k

NRGi Elsalg sikrer nye konkrete VE-projekter

Hos NRGi Elsalg A/S er der er handling bag ordene – derfor har vi allerede indgået aftale om etablering af solcelleanlæg hos: Scleroseforeningen Dronningens Ferieby i Grenaa og Julemærkefonden i Hobro.

Ved at vælge Grøn Flexibel Pris eller Grøn Fast Pris, støtter du nye konkrete VE-projekter.

For hver gang du bruger 1 kWh, investerer NRGi Elsalg minimum 1 øre i nye vedvarende energiprojekter, som i de seneste projekter samtidigt er forenet med et godt formål.

Læs mere på www.nrgielsalg.dk

Markedet for biomasse eksploderer Alle EU-lande vil skrue alvorligt op for brugen af træ og halm i energiforsyningen de næste 10 år, i takt med at EU’s mål om 20 pct. vedvarende energi skal nås. Alene Storbritannien, som har et af de lave VE-mål, skal øge deres forbrug af biomasse svarende til hele Danmarks energiforbrug, viser en udredning af ressourcer af biomasse til brug i elforsyningen fra Force Technology.

I dag importerer de danske kraftværker ca. 85 pct. af de en mio. ton træpiller, de anvender. Og importen vil uden tvivl stige, vurderer Force Technology, da de store ressourcer især ligger i lande med meget skov som Sverige, Finland samt Nordamerika, Rusland og Norge, hvor der er planlagt kæmpe fabrikker til fremstilling af træpiller. ■ Kilde: Børsen 14. september 2010.

36

vedvarende energi & miljø 5/1 0

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer: Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling, Trægulve.

Kæmpe lager midt i DK til hurtig levering over hele landet.

Industrivænget 1 5874 Hesselager Tlf. 62 25 18 28

www.lundeborgtrae.dk

Transition Træning 2 dages kursus som klæder dig på til at starte nye omstillingsgrupper.

Fokus på såvel teori som praksis.

Kurset finder sted den 11. december kl. 9.30 til den 12. december kl. 17. på Friland, Djursland.

Pris: 1.000,- excl. kost og logi.

Tilmelding senest: 25. nov. på: kursus.omstillingdanmark@gmail.com Arrangør: Omstilling Danmark Undervisningen ved autoriserede TT trænere Erik Lemcke, tlf. 61 30 44 27 og Lars Keller, tlf. 20 24 05 05.

Læs mere: transitiondenmark.ning.com/page/kurser-og-seminarer

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!

BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

vedvarende energi & miljø 5/1 0

37

Mangelfuld lovgivning Det er stort set kun politik og bureaukrati, der hindrer, at vi om få år kan være ikke bare miljørigtige, men selvforsynende i vor produktion af energi. Det er konklusionen på en rapport udarbejdet af PricewaterhouseCoopers.

"De politisk erklærede ambitioner omkring vedvarende energi, bliver reelt blokeret af for dårlig og for mangelfuld lovgivning," siger Ellen Margrethe Basse, der er professor ved Aarhus Universitet.

Ikke mindst potentialet for solenergi mangler et mere konstruktivt fokus, mener hun. "Der er masser af barrierer for vedvarende energi i Danmark. Blandt andet betaler forbrugerne det samme for vedvarende energi, som de betaler for ■ fossil energi," siger hun.

Kilde: Børsen, 20. september 2010.

I Danmark stiger solvarmen op Overalt i landet opføres for tiden gigantiske solvarmeanlæg. Fjernvarmeværkerne i Jægerspris og i Ringkøbing i Vestjylland har netop indviet to af verdens største solvarmeanlæg.

I løbet af det næste års tid opføres yderligere 17 store anlæg landet over, herunder ét i Dronninglund, der bliver verdens hidtil største. Det fylder 35.000 kvadratmeter svarende til syv fodboldbaner. Fjernvarme Fyn, Affald Varme Århus og Vestegnens Kraftvarme Selskab har skitseret anlæg på over 100.000 kvadrat■ meter.

Kilde: Berlingske Tidende 23. september 2010.

Klimaaktivister gyser over oliefund i Grønland Samtidig med at nyheden om oliefund ud for Grønlands kyst mandag ramte medierne, bordede Greenpeace-aktivister endnu et olieskib i protest mod olieboringer på store dybder. Det er miljøkatastrofen i den Mexicanske Golf, der har intensiveret modstanden mod dybvandsboringer markant.

■ Kilde: Information 23. september 2010.

38

vedvarende energi & miljø 5/1 0

◗ Bæredygtige afløbsanlæg ◗ Pileanlæg ◗ Beplantede filteranlæg ◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk

GØR EN FORSKEL

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk E-mail: per@djurssolvarme.dk

Hold varmen med papiruld fra

Produktion · Rådgivning · Salg

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Maling Isolering Trælegetøj

www.papiruld-danmark.dk Mail: info@papiruld-danmark.dk Tlf. 5460 9006 Vi søger forhandlere over hele Danmark

35 års erfaring

vedvarende energi & miljø 5/1 0

39

D IN

LOKALE

E NERGI T JENESTE

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ

Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1.sal 5700 Svendborg

Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C

www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777

Næste Tema: Energipolitik i Danmark Efter klimakommissionens rapport skal visionerne omsættes i konkret dansk energipolitik. I øvrigt sætter EU netop nu turbo på sin energipolitik.

BLIV MEDLEM VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · boesen@ove.org ■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · lob@lob.dk