Nr.5/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø by VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi & Miljø oktober · november · 5/2011

FokUS:

energidesign 8-19  20 elcyklens velsignelser  5 Ladestanderne  34 vindmølle med udsigt

INDHOLD

Dette nummer, der har fokus på Energidesign, er samlet af Ib Johansen fra LØB. 3 Leder 4 Sluk for standby i signalboks

YouSee forhandler en digital modtagerboks som bruger 17 Watt på standby. EU’s krav er under 1 Watt

5 Hvordan skal elbilerne oplades?

Du kører på motorvejen. Dieseltanken går i rødt, og du øjner en Shell-tank i det fjerne. Men du er ikke Shell-kunde, så du må skubbe til OK-tanken, som du abonnerer på. Dette er en parallel til den manglende infrastruktur for ladestandere til elbiler.

6 Kom fra A til B på den grønne måde

Med det nye transportkort får folk ideer og løsninger til at ændre deres transportvaner.

7 Svend

Portrætfilm om den ukuelige idealist, miljøpolitikeren Svend Auken.

8 Anonym arkitektur

De norske stavkirker er eksempler på gennemført udnyttelse af træ. Fx blev gulvplankerne lagt skiftevis rod og top, dvs. uden parallelle kanter.

Vedvarende Energi & Miljø Forside: Gennem årtusinder er boliger opført af lokale ressourcer. Det er af stor betydning energimæssigt, hvor megen energi der er gået til produktion af byggematerialerne. Udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

Side 32

Side 20

Side 13

Side 6

10 Bolig i balance

Boligen skal altid tilpasses det sted, hvor der bygges - både med hensyn til topografi, ressourcer og lokale byggetraditioner.

13 Verdens ældste byggemateriale

Jord/ler er sandsynligvis stadig jordens mest almindelige byggemateriale. Ordet COB stammer fra engelsk sprogbrug, hvor det betød en klump eller en afrundet masse.

23 What a wonderful world

Samtale med teologen Ole Jensen om ”På kant med klodens klima.”

24 KORTNYT 28 Børns bæredygtige visioner for fremtiden

”Jeg ønsker, at vi skal bo i skyhuse. Så kunne man bo i himlen, det ville være sejt! Hvis man kunne lave en lille lydoptager der adlød, fx hvis man sagde ”luk dør”, så lukkede den,” siger skoleelev Rose Illeborg Gad, 14 år.

14 Fornyet Energi på tur

Karen Abrahamsson giver glimt af samarbejdet med Cob Cottage Company (CCC) i Oregon, USA.

30 Energidesign i Randers

Kritik af ”det mest energineutrale hus i Europa.”

16 Håndens arbejde

31 Modvækst

18 Om at holde hus med energien

32 Permakulturfestival i Nordsjælland

Gennem årtusinder er boliger over hele verden blevet bygget udelukkende af lokale ressourcer. Det handler bogen ”Build By Hand” om. ”Der sker alt for lidt,” siger Stan Bentel, der i 1980 byggede det ultimative bæredygtige hus.

'Fornuftig Modvækst' har sin berettigelse alene ved, at den stiller skarpt – meget skarpt - på begrebet vækst.

En billedreportage.

34 Vindmølle med udsigt

20 Elcykler i kraftig medvind ”Det er verdens sjoveste legetøj,” siger Inge Duedahl, 91 år.

redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

redaktion: Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. redaktionen afsluttet: 22. september 2011.

næste nummer udkommer 9. december 2011. Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 31. oktober 2011.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

På 35 sekunder kan man være i toppen af den 57 meter høje vindmølle i det vestlige Canada. Der er op til 400 besøgende pr. dag i udsigtsboblen

oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

LEDER KÆRE NY REGERING Da Danmark i 2001 fik en blå regering, forsvandt ”Udviklingsmidlerne til Vedvarende Energi” med ét slag. Midler, der bl.a. blev anvendt til de første mange solvarmeanlæg og den uvildige rådgivning. Nu skal der laves et nyt energiforlig. Vores opfordring er, at I husker, at uden det lokale engagement står vi over for en vanskelig omstilling til vedvarende

energi. Det er muligt at gå længere end oppositionen og nå 100% i 2030. Se VE’s energistrategi fra 2010. De folk, der står bag de jordnære og engagerende aktiviteter er stadig klar til at tage et stort slæb, men de skal have næring i form af et energiforlig med handlingsorienterede aktiviteter. Det koster. Men venter vi på, at markedet driver aktiviteterne, mister vi

den fantastiske mulighed, vi har for at genskabe Danmarks rolle i omstillingen til en bæredygtig energiforsyning. I de første 100 dage bør I sikre investering i individuelle og fælles VE-anlæg, flere energibesparelser og energieffektiviseringer. Marianne Bender Formand for VedvarendeEnergi

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Sluk for standby i signalboks s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN TDC’s selskab YouSee forhandler en digital modtagerboks som bruger 17 Watt på standby og 25 Watt, når boksen arbejder. EU’s krav er et forbrug på under 1 Watt ved standby.

Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. - Butikkerne bør oplyse om produkternes standby strømforbrug på selve produktet eller på hyldeforkanten. På den måde kan forbrugerne inddrage strømforbruget som parameter på linje med design, kvalitet og pris, pointerer Claus Jørgensen Husk derfor at slukke på standby på stikkontakten, og kig godt efter strømforbrug under tekniske data næste gang du køber elektronik. På Forbrugerrådets hjemmeside: www.goenergi.dk/forbruger/produkter/it-og-elektronik/digitale-modtagere/find-digitale-modtagere kan du se, hvilke digitale modtagerbokse, der er energirigtige. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST.

Foto: Børge Guldbrandt Andersen

En måling af YouSee Plus boksen, Samsung FTM-H3126, viser, at forbruget er 16,9 Watt i standby, og 24,8 Watt når den spoler og optager. Alene på standby løber det op i 300 kr. om året, hvis ikke du slukker for strømmen på stikkontakten. - De fleste nyere bokse overholder EU kravene om mindre end 1 Watts forbrug ved standby. YouSee boksen, som markedsføres for øjeblikket, er dog undtaget de krav, da den kan være tilsluttet et netværk, samt være programmeret til ti-

mer-optagelser mv., og derfor elektronisk set må være mere "vågen", end elektronik man bare slukker helt ned for, siger Lars Ladingkær, ansvarshavende redaktør af hjemmesiden www.recordere.dk Lars Ladingkær henviser til en anden digital modtagerboks, Clint DC5, som overholder kravene om under 1 watt. Pressechef Ib Konrad Jensen, YouSee, oplyser, at selskabet har 150.000 YouSee Plus kunder, men han kender ikke antallet af solgte digitale modtagerbokse. Et regnestykke viser, at hvis 100.000 bokse af mærket Samsung FTM-H3126 er tændt på standby året rundt, så løber det samlede elforbrug op på et beløb, der svarer til 30 mio. kr. - Det er uacceptabelt, at produktet har et så højt strømforbrug på standby. Det må YouSee kunne gøre bedre, siger

Lille boks med stort strømforbrug bliver markedsført hos tdC og YouSee.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Hvordan skal elbilerne oplades? Det svarer til, at du kommer kørende på motorvejen, dieseltanken går i rødt, og du øjner en tank i det fjerne, men ak, du er ikke Shellkunde, så du må skubbe de 47 km, til du når OK tanken, som du abonnerer på. En løsning er at tanke hos konkurrenternes standere via roaming og intern afregning. Men er alle elbilejere så tvunget til at indgå en aftale med en af tre, fem eller syv private abonnementsudbydere, der samarbejder om afregning ved standerne? Og hvor meget kommer en opladning til at koste, hvis prisen er i fri dressur og flere mellemhandlere skal tjene på den? Det mest oplagte vil være en offentlig tilgængelig stander, hvor der afregnes direkte for den tankede strøm til det lokale elhandelsselskab.

s AF RANDI PISANI Skal elbilen virkelig tage stik hjem kræver det, at der tages politisk stilling til hele infrastrukturen på området. Kommunerne er på herrens mark, når private selskaber som ChooseEV, og Better Place henvender sig for at opsætte ladestandere til de el-biler, de selv har i stalden. Hvem skal betale den nødvendige udrulning af infrastruktur til elbilerne. Slangen bider sig i halen, for der skal lades to biler op ved hver stander, hver dag året rundt før det er rentabelt for opstilleren. Det er der ikke elbiler på vejene til i dag, og importørerne kan dårligt sælge biler uden dækning med standere.

Politik tak

EU barsler snart med en stikstandard for elbiler, men dermed er kun en lille del af infrastrukturen for elbiler på plads. Transportområdet er det sorte får i Danmarks miljø- og energipolitik. Danskerne pendler i snit 38 km, det er som skræddersyet til elbiler i de områder, hvor den offentlige trafik ikke kan følge med. Elbilerne kan lades om natten, når møllerne snurrer og resten af landet står stille som led i den intelligente strømforsyning. Det er svært at forestille sig, at der kan udrulles en demokratisk infrastruktur uden offentlige tilskud i begyndelsesfasen, og der er hårdt brug for politiske beslutninger på området, så elbilerne hverken bliver stående eller kommer skævt fra start. RANDI PISANI ER FORENINGSKOORDINATOR I VEDVARENDEENERGI

Hvor, hvem og hvor meget?

Ladestandere opføres ukoordineret af forskellige firmaer rundt omkring i danmark. det er det rene wild west!

Foto: David Bering.

Hvor skal standerne stå? På offentlige P-pladser? Nix, som lovgivningen er skruet sammen, må der ikke reserveres til særlige biltyper – heller ikke de grønne. Det sætter kommunen i et dilemma, for får private udbydere af strøm til elbiler lov til at købe P-pladser af kommunen, vil der dermed blive beslaglagt parkering i byrummet udelukkende til disse firmaers abonnenter. Hvem standerne skal være tilgængelige for bliver dermed et vigtigt spørgsmål. Når Peter og Pernille med deres 3 børn om lidt, hos den lokale bilforhandler, køber en af de nye elfamiliebiler, og vil tage et smut i Randers Regnskov, ja, så står der måske en stander fra Better Place og en fra ChooseEV, men der må Peter og Pernille ikke tanke, for de standere er forbeholdt netop disse udbyderes kunder.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

KOM FRA A TIL B på den grønne måde Er du typen, der med største selvfølgelighed griber ud efter bilnøglen, når du blot skal et par kilometer væk? Eller har du aldrig rigtig fået undersøgt, om du kunne komme på arbejde uden at benytte den firhjulede i garagen? Så kan du få masser af hjælp med det nye transportkort på Grøn mobilitets hjemmeside Man kan nemt blive mødt med løftede pegefingre, hvis man i et svagt øjeblik afslører sin CO2-belastende kørsel. Hos Grøn mobilitet går man en anden vej. Med det nye transportkort handler det om at give folk ideer og løsninger til at få ændret deres transportvaner, ikke om at slå folk over fingrene. ”Vi vil langt hellere

anvise nogle miljøvenlige alternativer til bilen, end vi vil bebrejde folk,” fortæller Ane Kollerup, leder af Grøn Mobilitet, som hører under Energitjenesten.

Trafikkort med gå- og cykelzone

Transportkortet findes på Grøn mobilitets hjemmeside, www.grønmobilitet.dk, og er helt enkelt at bruge. Man skriver blot sin hjemadresse i et felt, som herefter stedfæstes som centrum i Googles eget kort, Google Maps. I samme øjeblik får man peget to cirkler ud på kortet. En zone på 1,5 kilometer ud fra centrum, hvor det for de fleste er muligt at gå inden for, og en zone på 3,5 kilometer, hvor de fleste kan cykle. Og man kan selvfølgelig overveje at udvide sine zoner afhængigt af, hvordan formen er. Herefter kan man se på hvilke steder, man måske kunne cykle eller gå til i ste-

Foto: Claus Christensen

s AF CLAUS CHRISTENSEN

kresten kjær Sørensen fra vedvarendeenergi viser transportkortets muligheder for Sara Joy nielsen.

det for at tage bilen. Det kunne være arbejde, daginstitution, supermarked, bibliotek, idrætsanlæg osv.

Mange fordele ved at gå eller cykle ”Det er meningen, at kortet skal give mulighed for at tage sine transportvaner op til revision for at se, om der er steder, hvor man kan komme rundt på en grønnere måde,” siger Ane Kollerup. ”Det har jo mange fordele at lade bilen stå og gå eller cykle i stedet. Man sparer penge på benzin, man får frisk luft og motion, man tager hensyn til miljøet, og måske oplever man naturen på en anden måde, end hvis man sidder i bilen.”

Få mere at vide marker din adresse på kortet. tegn en cirkel for hvor langt du kan nå til fods og en cirkel for din aktionsradius på cykel.

Ud over transportkortet er der masser af nyttig viden om transport på Grøn mobilitets hjemmeside. Man kan for eksempel selv beregne, hvor meget man kan spare i både CO2 og kroner ved at lade bilen stå, og man kan få gode råd om cykling. Desuden er der en række henvisninger til hjemmesider om blandt andet delebilsordninger og miljørigtig pendlerkørsel. www.grønmobilitet.dk CLAUS CHRISTENSEN

ER KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I VEDVARENDEENERGI.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Svend

s Portrætfilm om tidligere

miljøminister Svend Auken. Filmet og erindret af Anne Wivel. Umiddelbart efter forevisningen af filmen Svend i biografen Øst for Paradis i Aarhus stillede Vedvarende Energi & Miljø dette spørgsmål til fem deltagere: Hvad gjorde allermest indtryk på dig, hvis du sætter fokus på miljø og energi?

Det er et testamente fra en mand fra den anden side af graven. Jeg håber, at filmen giver inspiration til at arbejde videre med VESTAS og andre vindmøller og arbejde for, at miljø bliver en del af løsningen på de økonomiske problemer. Ragnhild Larsen 50 år

Svend er vedvarende. Han blev ved og ved på den smukke måde. Viste at miljøproblemerne er så meget magt. Vi fråser af H. til med tre fjernsyn i alle hjem. Vemodigt at se Svend.

Fantastisk person. Visionær, stort intellekt. Hjerte på rette sted. Imponerende at han kunne fastholde sit engagement gennem så mange år. Han havde en enorm manisk energi med megen humor. Han vakte respekt langt ud over de danske grænser. Peder Buck 54 år

Inspirerende. Giver håb og lyst til at arbejde. Fantastisk til at tydeliggøre hvor vigtigt miljøet er, og at det kan lade sig gøre at påvirke positivt. Peter Pilely 22 år

Filmen viste hvor stor betydning Svend havde for dansk og international miljøpolitik. Ikke bare en politisk sag men et livsprojekt. Sira Kjeldahl 25 år

Abelone Assingh 57 år

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Fokus ENERGIDESIGN

Anonym arkitektur s AF OLAV SCHEUNEMANN De norske stavkirker er eksempler på gennemført udnyttelse af træ. Fx blev gulvplankerne lagt skiftevis rod og top, dvs. uden parallelle kanter. Fra de tidligste tider har mennesket søgt ly for klimaet, hvad enten det har været vådt, tørt, varmt eller koldt. Så vidt muligt har man også bygget sin bolig af materialer, der var lige uden for døren, det være sig sne, ler, sten, træ eller palmeblade. Vi kender alle eksemplerne, som stadig bliver anvendt rundt i verden. Et eksempel på udvikling fra hule til ”komfortabel” bolig finder man i Italien i byen Matera, hvor man fra tidlig tid har udnyttet de bløde kalkstensklipper. Sassi som bydelen bliver kaldt er i dag optaget på listen over UNESCO's verdenskulturarv. Emnet er mangfoldigt, så her handler det om træbygninger.

Historie og udbredelse

Blokhuse/ bjælkehuse og stavbyggeri er blevet en kendt byggedisciplin i løbet af de sidste ca. 2000 år: De er alle lavet af tømmer, men ved blokhuse ligger alt træ vandret og bærer vægten så at sige solidarisk, hvor der i stavkonstruktioner er lodrette stolper, der bærer taget og vandrette bjælker eller planker, der udfylder væggene imellem. De første fund af sådanne konstruktioner fortæller om skure, der var bygget op omkring de brønde, der blev opført af romerne rundt omkring. I dag kan vi se eksempler på bygninger, der er opført fra år 1200 og frem. De står i Rusland, Tyrkiet, Centraleuropa og det alpine område, andre mellem høje fjelde i Tyskland, og selvfølge-

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

lig i de skandinaviske lande og sikkert også andre steder i verdenen. Altid der, hvor der er masser af nåletræer.

Byggeteknik

Materialet var der og skulle bare fragtes til byggepladsen, tabe fugtighed og så tildannes. Alle forbindelser kan laves i træ, der var ikke behov for søm, skruer eller andre ”ingeniørforbindelses-materialer.” Værktøjet der var smedet af jern, var dog absolut en fordel. Der skulle arbejdes/svedes igennem! At tilhugge træstammernes sider, lave hjørneforbindelser og tilpasse tømret langs fugerne til hinanden må have været en slags udholdenhedssport. Der var brug for stærke svende til at flytte frem og tilbage med bjælkerne, og så skulle de have to gode økseførerhænder. Bygningerne blev opført på mange forskellige håndværksmæssige niveauer: Udførelse af tæthed imellem bjælkerne, af hjørneforbindelserne og af de synlige detaljer varierer stærkt fra hus til hus og fra egn til egn. Tætningens udførelse varierer meget fra område til område, tilpasningen kunne aldrig udføres så godt, at der ikke også var behov for at tætte med diverse materialer fra mos til tjæret værk, hvis man undlod det kunne det i hver fald mærkes i blæst og kulde. I områder med fugtigt klima kunne facaderne være beklædt med træspåner mod det værste vejr. Spån kan også ses på mange tage, men stentage og græstage er nok hyppigere. Ofte ses større bygninger til gårde, hvor familie, tjenestefolk og evt. dyr levede side om side, eller i flere etager. Disse etageboliger er et strålende eksempel på integreret energi, da dyrene

altid har været installeret under boligen. Byggerierne med det højeste håndværksmæssige niveau er kirker, stavkirkerne i Norge for eksempel. Jeg har været i mange massive træbygninger, bygget med bjælker, der var hugget med bredbil, så der var mindst to flade og parallelle sider, udad og indad huset. Siderne er på mere eller mindre overbevisende måde udarbejdet med en kehl, der optager bjælken ovenover. Hjørneforbindelserne kræver, at et stykke af bjælken stikker udenfor, hvis ikke man har valgt at bruge firkantede bjælker, der kan samles med en fransk lås. Hvad der har gjort størst indtryk på mig personligt, var detaljerne i stavhusene i Schwarzwald, fx de massive gulvbrædder, der var savet på to sider og evt. også havde not og fjer, men var stadigvæk koniske, formet som træet – ingen unødvendig spild. De blev altså lagt vekselvis med den tynd og den tykke ende i en side. Det næstsidste bræt var nødt til at stå med den tykke ende lidt udenfor huset i et stykke tid og blev i flere omgange banket mere og mere på plads, når alle brædderne var blevet helt udtørrede og faldet på plads.

Massive træhuse i det 21. århundrede

Søges der med nye medier efter emneordet træ, dukker der et hav af firmaer op, der har fabriksfremstillede pakkeløsninger – tilsyneladende er der et stort marked. Træ isolerer meget godt og de fleste mennesker holder af materialets egenskaber. Det var indtil ca. 2005 muligt at opfylde kravene fra bygningsreglementet med vægge med en gennemsnitstykkelse på ca. 38 cm og avancerede sammenføjninger imellem bjælkerne – det

Fotos: Ib Johansen

træ isolerer meget godt, og de fleste mennesker holder af træ.

går ikke mere og var også en lidt perverteret måde at bygge på, med så tykke træstammer. Tæthedskravene kræver i dag, at man indpakker bjælkerne fra en side med et ekstra isolerings- og tæthedslag. En ny og meget lovende måde at bygge massive træhuse på går lidt mere i retning af stavbyggeriet. ”Stavene” består af en masse brædder, der er sømmet sammen i en hel vægs længde,

mens dør- og vindueshuller er holdt frie for brædder. ”Staven” (HxBxL fx: 2,5x0,3x4,5 m) står på den ene stern og holder næste etagedæk med den anden stern i luften – etagedækket er også lavet af brædderne. Brædderne må gerne komme fra tredje sortering eller så, altså en fin udnyttelse af ellers frasorteret byggetræ. Blok- og bjælkehuse ligner påfaldende hinanden, hvad enten man befin-

der sig i alperne, den indiske del af Himalayabjergene eller Canada. Noget kunne tyde på, at det er byggematerialet, der her bestemmer arkitekturen og det æstetiske udtryk, som de fleste synes er rart og imødekommende. I visse kredse kaldes det anonym arkitektur. OLAV SCHEUNEMANN ER MEDLEM AF LØBS BESTYRELSE.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Foto: Rolf Jacobsen

Fokus ENERGIDESIGN

Foto: Alice Reite

På øen tjøme ligger Ødekjære, hvor Gaia tjøme har sit tilholdssted; boligen, tegnestuen (i baggrunden), genbrugshuset (kursussted og væksthus, opført i 2007) i forgrund, knyttet sammen med permakulturhaven.

Fra boligens terrasse ser man hvordan landskabet åbner seg mod havet, smukt tilpasset med permakulturhaven, genbrugshuset og sommerboligen for fårene.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Bolig i balance Arkitektgruppen GAIA har i næsten 30 år tegnet miljø- og ressourcevenlige boliger baseret på principper for økologisk helhedsløsning. Målet har hele tiden været at reducere forbruget af ressourcer, bygge robust og fleksibelt med sunde materialer og mindske husets forurening af omgivelserne - i hele dets levetid. Som planlæggere har vi et ansvar for produktets kvalitet, når det bygges, mens det er i brug og frem til den dag, det ikke længere er brugbart, i den form det har. Vi må derfor spørge os selv, om boligen skal kunne genbruges i anden form, om de enkelte komponenter skal kunne genbruges, eller om byggeriet må rives, og bortskaffes som farligt affald. For at løse dette har Gaia defineret en række planlægningsprincipper, der danner grundlaget for alle gruppens projekter. Principperne udstikker nogle overordnede retningslinjer for et bæredygtigt projekt fra start til slut.

Placering og størrelse

Boligen skal altid tilpasses det sted, hvor der bygges - både med hensyn til topografi, ressourcer og lokale byggetraditioner. Huset placeres derfor med størst mulig respekt for natur, landskab, økosystem og miljø, hvilket giver et minimum af indgriben i terræn og bevarer eksisterende træer og vegetation. Vurdering af boligens arealbehov er det næste skridt. Det overordnede princip er at bygge småt, men arealeffektivt ud fra den betragtning, at små huse er billigere at bygge, billigere at leve i og samtidig reducerer miljøpåvirkningerne.

Bygningens form

Jo mere kompakt en bygning er, jo mindre materialeforbrug og varmebehov. En gennemtænkt læplantning kan yderligere reducere varmebehovet, samtidig med at der skabes lune opholdssteder og et bedre mikroklima omkring huset.

Høns er vigtige i permakultursammenhæng, de bidrager både med at fjerne ukrudt, spise grønt affald samt levere gødning og mad.

Husets grundplan og zoneinddeling

Husets design, en fleksibel grundplan og placering på grunden er investering for fremtiden. Bevidst arealanvendelse og placering af værelserne i klimazoner giver en god energieffektivitet. Varmekrævende værelser kan således samles og orienteres mod syd, og soveværelser og andre værelser, der typisk skal have en lavere temperatur, placeres mod nord eller øst. I praksis betyder dette et køkken i centrum med tæt nærhed til spisestue og stue med store vinduer mod syd/vest, og sove- eller arbejdsværelse mod nord/øst. Det varmekrævende bad placeres ved siden af køkkenet, så varmen fra køkkenets installationer kan udnyttes i badeværelset. Nogle birum bruges som buffer mod kulde eller vind, mens andre elementer, som fx drivhus, orienteres mod syd eller vest og bidrager med passiv solvarme til boligen.

Materialer og konstruktioner

Den økologiske byggetradition er baseret på damp-permeable konstruktioner og materialer, god isolering og naturlig ventilation (med sol eller vind som drivkraft). Der vælges derfor altid sunde økologiske materialer og komponenter, der opfylder krav om miljøvenlighed "fra vugge til grav" – dvs. i hele materialets livscyklus. Materialerne skal helst kunne "genopstå" og genbruges. I tillæg undgår vi så vidt muligt at anvende syntetiske eller sammensatte produkter.

Foto: Rolf Jacobsen

s AF ALICE REITE

Indeklima og ventilation

Indeluftproblemer som astma og allergi er i dagens samfund blevet et stort problem. I miljøvenligt byggeri får dette problemet dog slet ikke lov til at opstå: der bruges nemlig udelukkende materialer med lav emission, konstruktioner som ånder, naturlig ventilation og godt indeklima.

Energikilder og energibesparelser Miljø- og ressourcevenlige bygninger skabes både igennem valget af energikilder og ved at reducere forbruget. Det økologiske aspekt af energiforbrug indebærer en vurdering af, om energien er vedvarende eller ej. Fossile brændstoffer (olie, naturgas og kul og kernekraft), der bidrager til drivhusgasser og global opvarmning, skal undgås. Som et alternativ er der et enormt potentiale i vedvarende energikilder som vand, vind, solvarme, sol, biomasse osv - med politisk vilje, vil disse kilder i stor grad kunne erstatte den forurenende energi. Et vigtigt princip for energieffektivitet er at bruge den rigtige form for energi på det rigtige sted. Højkvalitetsenergi fra vand, solceller, vindenergi mm, kan således anvendes til belysning,

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Fokus ENERGIDESIGN

elektriske apparater, computere, osv., hvor direkte solvarme ikke giver så høje temperaturer og derfor passer bedre til opvarmning af vand og bolig.

Drift og liv

En bygning skal ses i et livslangt perspektiv bestående af fire faser: planlægning, bygning, drift /vedligehold og nedrivning /genanvendelse. Fra et miljøperspektiv er planlægningsfasen det vigtigste, fordi det er her husets fremtidige miljøvenlige eller ikke-miljøvenlige liv forberedes.

Økologisk byggeri og permakultur

Alle huse, designet af Gaia, er planlagt ud fra økologiske principper, mens andre er lavet ud fra de såkaldte permakulturprincipper.De grundlæggende tanker ved økologisk planlægning og permakulturen læner sig op af hinanden, men i permakulturen arbejder man mere aktivt med lokale forhold, økologi, energieffektivitet og byggeriets etik. Permakultur er i højere grad mere konkret og handlingsorienteret, og man er stærkt inspireret af naturens arbejdsmetoder. Hvor ofte og hvordan man bruger områder omkring huset bliver fx til et praktisk zone-system, der er baseret på

det praktiske og bekvemme: det, der bruges oftest, skal placeres tættest på huset osv.

Bolig og arbejdsplads for Gaia Tjøme: økologisk byggeri med permakulturel inspiration.

Området består af bolig, tegnestue, garage, værksted, væksthus og kursussted, ungdomsbolig, hønsehus og husly til fårene. Det hele er knyttet sammen med have og vækstområder og er planlagt med inspiration fra permakulturprincipperne. Hovedhuset er en ældre bygning, oprindeligt en sommerbolig, men nu smukt ombygget til helårsbolig med finsk masseovn og passiv solenergi som de vigtigste kilder til opvarmning. Der er biologisk toilet som vandbesparingsforanstaltning. Tegnestuen ligger et par skridt fra hjemmet, er bygget af halm og opvarmet med en brændeovn. Den er bygget i forlængelse af garage og værksted med gæstebolig på øverste etage. Glashuset er bygget af genbrugsmaterialer. Det er et kursussted med væksthus og bruges sammen med haven som terapeutisk rum.

I Terradoma har familiens yngste bygget egen bolig - en hule af ler med central brændeovn for mad og varme (cob-teknik og Rocket Stove). Permakulturhaven binder de forskellige bygninger sammen til en æstetisk helhed til glæde for både beboere og besøgende. s

Permakulturens zoneinddeling:

Huset er basis. Zone 1 indeholder urter og grøntsager til brug i husholdningen, drivhus, jordkælder, etc., som kræver hyppige besøg og en masse opmærksomhed Zone 2 er et intensivt område med f.eks. høns, nogle grøntsager, frugter og bær. Zone 3 og 4 er beregnet for større arealer, f.eks. en gård og er ikke medtaget her Zone 5 er vildmark, hvor naturen er chefen og mennesket på besøg for at høste bær og svampe eller gå på jagt.

Foto: Alice Reite

På tjøme består landskabet af lave langstrakte parallelle fjeldformationer med smalle flade områder imellem. Genbrugshuset, med væksthuset foran, er tilpasset landskabet og bygget sammen med fjeldet. også tegnestuen i baggrunden lægger sig ind til fjeldet bag. i det lille hus mellem tegnestue og genbrugshus bor ti høns og en hane.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Verdens ældste

BYGGEMATERIALE s AF FLEMMING ABRAHAMSSON I 1985 rejste Flemming Abrahamsson, arkitekt Fornyet Energi, tre måneder gennem USA for at opsøge anderledes tænkende byggefolk. Med en særlig interesse for akkumulering af energi og ildsteder drog Flemming fra øst til vest og mødte økologisk tænkende mennesker, der arbejdede alvorligt med klodens tilstand. Permakultur, genbrug, akkumulering, åndende / respirerende huse og inspirerende udvikling. Rejsen gav grundlaget for et mangeårigt samarbejde med amerikanske natural builders.

Hvad er COB

Jord /ler er sandsynligvis stadig jordens mest almindelige byggemateriale. Ordet COB stammer fra engelsk sprogbrug, hvor det betød en klump eller en afrundet masse. I COB byggeri bruger du hænder og fødder til at ælte og forme jord, ler, grus og halm til ”brød”. COB er let at lære og

billig at bygge med. COB byggeri fører nemt til organiske former, buede vægge, buer og nicher. COB som byggeteknik er blevet brugt i tusinder af år, både i ørkener og i fugtige kolde områder som det vestlige England, hvor Devon er kendt for sine mange århundrede gamle COBhuse. Jord forurener ikke og er fuldstændig genbrugelig. I denne tid, hvor miljøproblemer, svindende naturressourcer og kemikalier gemmes i vores huse, er det så ikke sund fornuft at vende tilbage til jordens mest rigelige, billige og sunde byggemateriale?

Inspiration

Natural Building vinder vældigt frem i mange brede kredse i USA og for så vidt også andre steder i verden, hvilket virker dybt inspirerende og lærende. Grunden til denne udvikling er en sund modreaktion til for højt energiforbrug til opvarmning og materialefremstilling. Huse, som bygges alt for store til møbeludstillingen, oplevelseskøkkener /

badeværelser etc, måske med en forbedret U-værdi, men stadig med et forbrug, som slider på vores klode. Reduceret boligareal, brug af passiv sol, med reelle lokale materialer og andre tiltag, som LØB og OVE beskriver så ofte, vil blive vejen frem, og med en økonomi, hvor flere kan være med. Gennem workshops kan arkitekter, ingeniører, håndværkere og andet godt folk opnå sociale kontakter og medvirke til at fremme et byggeri med omtanke. Det er interessant, at producentstyrede normer og reglementer, der burde fremme energibesparende byggeri, medfører stigende bureaukrati, fordyrer byggeriet og ikke medvirker væsentligt til reducering af CO2 udslippet.

Workshops med COB

For at udvikle viden og erfaringer med COB byggeri har Fornyet Energi i samarbejde med Øko-byg denne sommer afholdt 2 COB workshops, hvor vi har bygget havemur. Vi fortsætter workshops med COB til næste sommer 2012. Følg med på vores hjemmeside www.fornyetenergi.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Fokus ENERGIDESIGN

Fornyet Energi på tur s AF KAREN ABRAHAMSSON Fornyet Energi har i tidens løb rejst en del rundt i verden for at mødes med økologiske byggefolk. Her fortæller Karen Abrahamsson glimt fra samarbejdet med Cob Cottage Company (CCC) i Oregon, USA. Maj 2003: Flemming og jeg er på vej til vores gode venner og samarbejdspartnere Ianto Evans og Linda Smiley, Cob Cottage Company. De afholder workshops og kurser over hele verden i COB, raketovne, havebrug og permakultur i videste forstand, lukkede komfurer til Mellemamerikas fattige kvinder, community building i Mexico m.m. Begejstrede breve havde nået os: ”vi har jord, nu starter vi vores egen skole, som vi kan udvikle over årene - vi indskrænker alt rejseriet og bygger et levende sted op her i det sydlige Oregon.” Det er bunden af en ”creek” (lille smal dal, red.), den ene bjergside er uberørt skov, hvor vi kan hente træ - der er rent vand i bjergene, så nu er vi i gang med at bygge en vej derud. Kom og besøg os,” lød det i brevene fra Ianto og Linda. Vi kommer frem 2 år senere midt i en 2 måneders alsidig Natural Building workshop, for entusiastiske byggere. I de 2 første år er der allerede bygget 2 COB-huse: Biblioteket som er mødeplads og et lille studio. Køkkenet er et shelter, hvor kokken må sove på hemsen med en lang pind, for at holde de sorte bjørne ude af køkkenet om natten, indtil de sidste vægge bliver færdige. Separerende komposttoilet i lille shelter, og brusebad med varmt vand fra en oprullet sort vandslange under glas. Jo, Cob Cottage Company var allerede godt i gang med at bygge skolen op.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Stort set alle deres byggematerialer findes på stedet. Der er klipper og sten, ler, sand og jord. En uberørt skov, med udgåede træer, som har brugbare bøjninger og former, stærke og gode. Glas, rør og andet skaffes som genbrug. Om aftenen samles kursister, lærere og gæster foran Rumfordpejsen og taler om byggeri og økologi. Vi er stadig i nybyggernes land, hvor folk opfordrer hinanden til at gennemføre deres ideer. ”Good for you”, ”go for it”. Her høres ikke Janteloven eller andet dansk småfnidder. Her mødes aktive stærke mennesker, der har tænkt sig at udrette en gennemført økologisk levevis – gennem maden, gennem lav CO2 udslip, gennem byggeriet, måden hvorpå et hus kan blive en levende ekstra hud over familiernes liv. Et liv med stærke værdier. ”We all grew up in Disneyland,” siger Kenny, 21 år fra Florida, deltager på byggeworkshoppen. ”Disneyland er ikke en måde at leve sit liv på, illusionen om den amerikanske drøm, kan jeg ikke leve mit liv i, og derfor rejser jeg nu rundt og lærer om Natural Building her på vestkysten. Vi bliver nødt til at skabe et andet liv.” Robbie, 27 år, Californien fortæller stille om de 2 år, han sad i Redwood træerne i Nordcalifornien, for at forhindre fældning af de sidste – få og små – Redwood skove, som endnu står tilbage. Med livet som indsats i en velfungerede gruppe, dedikeret til at forhindre slagtningen af de sidste Redwood skove, har Robbie taget et par måneders fri fra trætoppene. ”Jeg blev nødt til at gøre noget andet i en periode, det blev for meget at sidde i trætoppene måned efter måned, år efter år.” De unge, vi her møder, tror ikke på

den amerikanske forbrugerkultur. De vil en anden vej og er dybt bekymrede over klodens tilstand.

September 2010

Lanto og Linda besøgte os i Danmark i december 09 under klimatopmødet COP15, og deltog i bundmødet på Christiania. Vi fik talt meget om ovne, ren forbrænding og akkumulering af varme. COB byggeri, og forskellen på at være

Selvbyggere over alt i verden anvender typisk konsekvent lokale byggematerialer. Her Cob-byggeri i oregon, USA.

et firma i Danmark, og en privat skole i USA. Meget forskelligt, men det gode er, at vi arbejder på samme idé: om det gode håndværk og brugen af naturlige materialer sat sammen med omtanke. Nu er vi tilbage på CCC, Oregon for at aftale en workshop i COB masseovne, som Ianto og Linda har inviteret Flemming til at afholde i foråret 2011. En speciel masseovn, som bruger minimalt med forarbejdede materialer, men til

gengæld bliver bygget med en hel masse COB. Spændende dage, som bl.a. resulterede i, at Flemming i april 2011 afholdt en workshop sammen med Ianto og ovnsætter Max Edleson i Cob Masonry Stove med 12 COB folk. COB masseovnen står nu klar til at varme alle på CCC i det nye køkken og mødehus. Der vil blive bagt og stegt i masseovnen og kogt på et raketovnskomfur. s

Få mere at vide

www.fornyetenergi.dk www.cobcottagecompany.com www.rumford.com www.rocketstoves.com www.firespeaking.com se også bogen The Handscupted House: a Practical and Philosophical Guide to Building a Cob Cottage / skrevet af Ianto Evans, Michael G. Smith and Linda Smiley

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Fokus ENERGIDESIGN

Håndens arbejde Gennem årtusinder er boliger over hele verden blevet bygget udelukkende af lokale ressourcer. Det handler bogen ”Build By Hand” om.

s AF LARS KELLER I løbet af 470 sider og 700 farvefotos kommer vi hele verden rundt. Mange gange. Med stor detaljerigdom ser vi hvorledes mennesket med få energiressourcer og stor kløgt over alt har været i stand til at designe og bygge smukke, lokalt tilpassede boliger, fællesskaber, templer, kornlagre m.m.. Det være sig i ørkener, i regnskove, nær vandet, på vandet, ved foden af eller højt oppe i bjergene. Eksemplerne på klimatilpassede bygninger af lokalt tilstedeværende og oftest meget sparsomt forarbejdede materialer spænder meget,

meget vidt. Der er fx 1000 år gamle skyskrabere af ler fra Yemen, 4 etagers cirkulære slægtsgårde med 250 rum og plads til 300 personer fra Fujian, Kina. En-families nomade-hytter af planterfiber-måtter i Burkina Faso. Dekorativt malede huse fra Sydafrika. ...

Tanggårdene på Læsø

Læsøs massive tage af ålegræs hjælper én til at erkende, at bogens billeder ikke blot er eksotiske vinduer ud mod den vide verden. Det går pludselig op for én, hvor vedkommende præmisserne for disse byggerier er. At de simpelthen er resultatet af behovet for en bolig, uden

61 m er diameteren på denne slægtsgård fra Fujian, kina. Ydervæggen er af stampet lerjord, i stil med den kinesiske mur, mens indersiden er bygget af ceder-træ. bygningen i centrum er knyttet til helligholdelsen af forfædrene.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

mulighed for at benytte sig at importerede materialer eller anden energi end den menneskelige. Læsø er godt valgt til at repræsentere Danmark i denne fortælling, og øens historie er god at blive klog af. Øen dukkede op af havet for ca. 5000 år siden. Blev så dækket af skov og først fast beboet af mennesker efter vikingetiden. Men allerede i middelalderen var øens økosystemer helt i knæ. Øens største samfund sandede til og i århundreder stod den på smalkost. På billedet på modsatte side kan man notere sig hvor lidt bindingsværk, der er anvendt. Det skyldes, at de består af omhyggeligt indsamlet drivtømmer, da  øens skove for længst var borte.

et af Læsøs få tilbageværende tangtage.

Lerjordstage i kassena, burkina Faso. Her foregår mange af familiens gøremål, såsom opbevaring og tørring af madvarer, madlavning, overnatning.

nomade-hytte af vævede plantefiber-måtter, burkina Faso.

vægkunst af naturlige pigmenter, Sydafrika.

”built by Hand” er ikke en Gør-det-selv bygge-manual. bogen er først og sidst et overdådigt festfyrværkeri af skønne fotografier, suppleret med en introduktion først i hvert kapitel samt geografisk angivelse af de enkelte billeder. Fotografierne er resultatet af 3 årtiers research foretaget af den japanske fotograf Yoshio komatsu. teksten er forfattet af Yoshios partner eiko komatsu samt bill & Athena Steen fra Arizona. Sidstnævnte er pt. på rundrejse i europa, hvor de underviser i lerpudseteknikker. Se www.caneloproject.com eiko komatsu og Yoshio komatsu: build buý Hand. 470 sider. 700 billeder, 2003. Gibbs Smith, Publisher. iSbn: 1-58685-237-X.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Fokus ENERGIDESIGN

Fotos: Brit Bentel

OM AT HOLDE HUS MED s AF HANS PEDERSEN I et hus ved Arresø er fire rummeter brænde nok til fyringssæsonen. Det skyldes, at huset praktisk taget er bygget op som en stor solfanger. Og at det er bygget af tunge materialer, således at vægge, gulve og lofter virker som lager for energien. Man sætter sig i en lænestol foran en god udsigt. Så hænger man et vindue op, som indrammer udsigten. Derpå bygger man huset ned bag læsestolen. Sådan cirka er opskriften på et hus som den verdensberømte franske arkitekt Le Corbusier ville bygge det. Og sådan cirka har Stan Bentel og hans kone Brit bygget deres hus, hvor udsigten er direkte ned til Arresø. Men her holder sammenligningen også op. For Stan har ikke siddet ret længe i lænestolen, men bygget huset selv helt fra grunden. Huset stod færdigt i 1980. Siden hen har horder af arkitekter, bygningskonstruktører og stude-

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

rende valfartet til det hus, der mere end noget andet har været ikon for bæredygtighed og energidesign. VE&M har spurgt Stan Bentel om erfaringerne med at bo i huset nu gennem mere end 30 år.

Bozoner

Men først noget om husets fundamentale kvaliteter. Huset er langstrakt – østvest - således, at solindfaldet har maksimal virkning. Praktisk talt alle vinduer vender mod syd. Huset har en tung krop, således at solvarmen om dagen akkumuleres i gulv og vægge. Mørke gulvklinker i hovedrummet. Men hvad vigtigere er: Small is beautiful – der er økonomiseret med pladsen. Med henblik på varmebehov, er der på forhånd tænkt grundigt over hvert rums funktion og mindst mulig indretning. Huset er zoneinddelt. Det vil sige, at det kun er en del af huset, der opvarmes til det, der opfattes som normal stuetemperatur. Soverum opvarmes ikke direkte. Værksted, bryggers og opbevaringsrum opvarmes ikke direkte. Drivhuset, der er bygget uden på selve

huset, fungerer som gang til børneværelser og værksted og samtidig som varmebuffer og samler for værelserne omkring det. Om vinteren falder temperaturen i drivhuset ikke under 10 gr. Husets kerne er opholdsrum og køkken i et. Varmen fra køkken og elinstallationer, samt kropsvarme bidrager væsentligt, når rummene ikke er store, og resten klares med en brændeovn. Livet leves forskelligt sommer og vinter. Om vinteren er man omhyggelig med at lukke døre mellem de forskellige temperaturzoner, og man tager med glæde mod hvert solstrejf. Om sommeren kan det være nødvendigt at skærme sig fra solen med hvide rullegardiner, men ellers sørger den tunge konstruktion også her for at temperaturudsvingene ikke er store.

Gem varmen

På vore breddegrader er det at holde hus med energien en dominerende aktivitet. I huset ved Arresøens bred er fundamentets 30 cm tykke betonvæg ført hele vejen op i den 22 m lange bagvæg.

ENERGIEN Loftet er også beton, og øvrige vægge er massiv mursten. Isoleringen er anbragt uden på husets tunge krop, og der er trukket et græstæppe op over taget. I drivhuset er der nedgravet olietønder fyldt med vand, som akkumulerer varme. Kampesten danner kanten på højbede. En kampestensmur danner indervæggen i drivhuset. Med simple midler akkumuleres der varme fra om dagen til om natten og fra om sommeren til noget hen på efteråret.

Selv en lille brændeovn er for stor

Det er indlysende, at det er vanskeligt at få varmen helt ud i de yderste værelser, der oprindeligt blev brugt til børnene Thor og Nanna. ”Det endte med, at jeg satte en kedel i brændeovnen, som sendte varmt vand ud til værelserne,” siger Stan, der gennem årene har foretaget adskillige forsøg med varmeforsyningen til de yderste værelser. Som ekstra sikkerhed har han tillige opsat et par elpaneler. Men ellers varmeforsynes huset alene med en brændeovn, der fodres med

brænde fra egen grund. Og der er rigeligt med træ – faktisk for meget. På grund af den grundige isolering bruges der nemlig kun ca. fire rummeter brænde pr. år. Stan har i øjeblikket en lille Jötulovn, som han har bygget en vandkedel ind i. ”Jeg kunne tænke mig at opvarme en større del af vores brugsvand vha brændeovnen” forklarer Stan, ”men de ovne med indbygget keddel, der eksisterer på markedet i dag, er alt for store til vores opholdsrum. De varmer simpelthen for meget.” Det skal også nævnes, at nu, hvor både Stan og Brit er på arbejde om dagen, og børnene for længst er flyttet hjemmefra, står huset ”tomt” i dagens løb, og der er ingen til at passe brændeovnen, hvilket har betydet, at det i de seneste år har været nødvendigt at supplere med el-varme i de koldeste måneder.

Sker for lidt

Der er ikke gennem tiden foretaget væsentlige ændringer i husets konstruktion. Men familien udskiftede sidste år

multrummet med et almindeligt vandskyllende toilet. Der var for mange fluer, og med alderen blev det også en kende for besværligt at tømme multrummet. Derudover er alle vinduer blevet udskiftet med energiglas, således at der over alt i huset er to-lags energiglas i vinduerne. Men ellers står huset, som det blev bygget for nu mere end 30 år siden, og fungerer stadig efter hensigten. Hvis jeg skulle bygge huset i dag, ville jeg have isoleret endnu mere, og jeg ville måske have anvendt den svenske metode med et lag flamingo som fundament under betonunderlaget for således at undgå kuldebroer,” siger Stan, som svar på, hvad han ville have gjort anderledes i forhold til for 100 år siden. Stan og Brits hus har været beskrevet i rigtig mange medier gennem årene. TV har været på besøg. Men er husets mange ideelle løsninger blevet indført i andre byggerier? Stan er tydeligvis ikke imponeret. Nogle elementer er blevet en del af byggeriet i økolandsbyen i Lille Thorup. ”Men jeg synes, der sker alt for lidt,” slutter Stan Bentel. s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

ELCYKLER I KRAFTIG Mens salget af elbiler endnu går trægt, er salget af elcykler næsten fordoblet på et år I sommerferien trådte jeg ud af Brugsen i Kongsgårde og steg op på min cykel for at tage det seje, lange træk op ad bakken til Stødov. Pludselig blev jeg overhalet af en ældre, hvidhåret dame, som susede lydløst og ubesværet forbi på sin cykel op ad den mest stejle del af bakken. Forinden havde jeg stolt overhalet en yngre

91-årige inge due-dahl i bakkerne på Helgenæs. – Jeg har cyklet siden barnsben, og nu kan jeg fortsætte, fordi bakkerne er blevet ”fladere” med elcyklen!

mand, som var stået af og trak sin cykel. Jeg satte efter den ældre kvinde for at se, hvad hun var dopet af. Svedig og

"Med elcyklen er det blevet sværere at finde en undskyldning for at tage bilen i stedet for at bruge pedalerne på ture under 5-10 kilometer.

Benny Christensen, VedvarendeEnergis trafikpolitiske medarbejder

forpustet nåede jeg op på toppen af den første bakke, men forgæves. Hun var allerede væk og kun et sort prik oppe i terrænet. Næste dag spurgte jeg brugsuddeleren, om han kendte denne supercyklist: Ja, det er Inge ude fra Sibirien på Helgenæs. Hun er 91 år, fortalte brugsuddeleren. Jeg ringede for at høre om hendes cykelegenskaber. -Jeg har cyklet hele mit liv, men bakkerne på Helgenæs og Mols er vokset i de senere år! Derfor købte jeg en elcykel i 2010. Det er verdens sjoveste legetøj. Jeg er meget glad for min elcy-

Foto: Børge Guldbrandt Andersen

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

MEDVIND batteriet er placeret under bagagebæreren, og motoren sidder i navet på forhjulet. et fuldt opladet batteri kan dække 50-80 km. Strømforbruget er ca. 400 watt, og det svarer til 80 øre per opladning.

kel. Den er nem at betjene, og jeg kan cykle ned i Brugsen, hen i Sparekassen, over til min søn, og jeg passerer bakkerne uden at få sved på panden. Jeg kan klare alle daglige gøremål, men jeg cykler ikke i bytrafikken, forsikrer Inge Duedahl, som endnu ikke har vænnet sig til at bruge cykelhjelm trods mere end 85 år i sadlen. -Jeg kan kun anbefale en elcykel, dog er den ikke så nem på en vej med løst sand, hvor den kan gå i hjulspin, men det kan lade sig gøre. I starten var det ældre seniorer, der købte el-cykler som et godt og energi-

rigtigt alternativ til at tage bilen. I dag er kundegruppen udvidet til yngre årgange, som vil cykle på arbejde hver dag for at få motion og uden at møde alt for svedigt op. Også voksne i børnefamilier efterspørger elcyklerne for at lette vejen om morgenen til børnehaven og indkøb med tunge poser i bagagebæreren på vej hjem fra arbejde.

Det er verdens sjoveste legetøj. Inge Duedahl, 91 år Helgenæs.

Bedre batterier og elsamlinger

- Fra 1. april i år og til 1. august har vi solgt flere el-cykler end i de forrige fire år, fortæller cykelhandler Max Søndergaard, Fri Cykler, Frederiks Allé i Århus. - I de første år var kunderne typisk ældre med et ønske om at fortsætte med at cykle uden at bruge for mange benkræfter. I dag er el-cykler også efterspurgt blandt yngre. Samme melding kommer fra cykelhandler Thomas Ammentrup, Rowi Cykler i Århus. - 2011 er blevet det helt store gen-

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

”2011 er blevet det helt store gennembrud for salget af elcykler.” Thomas Ammentrup, cykelhandler Rowi Cykler i Århus.

samlingerne, som blev ødelagt, men det problem er løst.

Priser fra kr. 6.000 og opefter

Elcyklerne koster mellem 6.000 og 20.000 kr., og kan fås med gear

nembrud for salget af elcykler. Vi har solgt elcykler i seks år, men i år er der sket det store ryk. Vi forventer, at salget vil stige støt i årene fremover. Der er sket væsentlige forbedringer af dels batteri-kapacitet og dels samlingerne i det elektriske system. Batterierne bliver mindre og stærkere. Tidligere kunne det danske vintervejr med sne, salt og grus skabe problemer med el-

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

eller som gearløs, hvor man i stedet drejer på ”gashåndtaget”. Tophastigheden er 25 km/t. Man skal selv træde rundt på pedalerne, og jo mere man træder i pedalerne, desto længere kan man køre på batteriet. Et fuldt opladet batteri kan levere strøm til motoren i navet svarende til en rækkevidde på mellem 50 km og 80 km. Opladning af et tomt batteri tager seks timer. Opladningen foregår via en al-

mindelig stikkontakt ligesom opladning af en mobiltelefon. Strømforbruget er ca. 400 watt for en fuld opladning, og det svarer til ca. 80 øre per opladning. De fleste batterier er lithium-ion batterier, som kan oplades cirka 600 gange, inden de er brændt ud. Et nyt batteri koster kr. 3.000 til kr. 4.000. Direktør for Danske Cyklerhandlere, Erik Oddershede, Odense, oplyser, at i 2010 solgte cykelhandlerne 1500 elcykler, og hvilket var 3% af cykelsalget. Antallet af solgte elbiler var i 2010 på cirka 200. - I år forventer vi at passere 2500 elcykler, så vi nærmer os en fordobling. Vi håber om 3-4 år at nå op på samme niveau som i Holland, hvor 10% af salget er elcykler. I Tyskland er elcyklerne også boomet, fortæller Erik Oddershede. En motionsundersøgelse foretaget af Politiken tidligere på året viser, at 20 km’s trampen i pedalerne på en almindelig cykel svarer til 32 km´s motion på en elcykel. Det er meget lettere at nå frem til målet på en elcykel. Elcyklisten kan endda vælge at kysse pedalerne endnu mere blidt og lade elmotoren gøre arbejdet. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST.

”Elcyklen burde være langt mere udbredt. Alle snakker om, at elbilerne snart kommer, elcyklen er her allerede.” Søren Egge Rasmussen, formand for energiselskabet NRGi.

What a wonderful world s AF HANS PEDERSEN Mindst tre af efterårets bøger er massive angreb på vækst som roden til verdens uorden. Og uorden er i den forbindelse både finanskrisen og den globale opvarmning. På side 31 anmelder Lars Keller bogen ”Modvækst,” i næste nummer anmelder vi NOAH-antologien ”Modvækst omstilling til fremtiden” og her en samtale med teologen Ole Jensen med udgangspunkt i ”På kant med klodens klima”, der udkom i begyndelsen af året. Ole Jensen har som ledetråd, at der er et åbenlyst behov for at ændre natursyn. Konkret at der mangler klare og bindende politiske mål. -Er det en opfordring til at melde sig ind i et politisk parti? ”Det kan det være, men det kan også være, at man kan gøre mest gavn uden for et politisk parti. Det har jeg selv valgt hele mit liv. Alle bør bekymre sig om de store spørgsmål fx klodens klima. Når tilstrækkeligt mange gør det, opstår der en kritisk mængde, og så bliver det til politik. Det var det, der skete, da kaprustningen blev stillet i bero.” -Men bindende mål det er da politik! ”Ja, politikerne skal omgående formulere bindende mål. Det er nødvendigt for, at erhvervslivet tør investere.” ole Jensen -Du skriver, at almindelige mennesker skal ændre livsstil. Hvad betyder det konkret? ”Det betyder et opgør med forbrugerismen. Lykkeforskere konkluderer, at vi bliver ikke lykkeligere af at få mere, når først de grundlæggende be-

Spørgsmålet er, hvor langt man kommer gennem privat begrænsning af forbrugerismen. er det ikke nødvendigt, at vi rotter os sammen?

hov er blevet dækket. Vi skal have mere seriøse lykkemål ind i vores tilværelse. Johannes Møllehave siger det på sin måde: Det moderne menneske har alt, men det er så også alt! Forbrugsvækst det er ikke andet end den store tomme tomhed. Der kommer natursynet ind. Vi skal opdage, at vi lever af andet end vores egen kultur og kulturprodukter. Vi lever også af den skønhed, som verden er og den mangfoldighed, den består af. Den vanvittige væksttænkning, der eksploderer eksponentielt, er umulig. Hvordan kan vi få over os på et

par enkelte generationer at skamride klodens natur. Det lægger op til en radikal revision af markedsøkonomien for at finde en ligevægt, hvor der ikke længere er makroøkonomisk vækst. Økonomen Jesper Jespersen fra RUC

bruger en regnskov som en forklaringsmo-

del, vi kan satse på. Der er en kæmpemæssig udveksling og konkurrence, men den

vokser ikke som helhed. Hvorfor kan mar-

keder ikke være lige sådan? Jeg spørger tit økonomer, om ikke det er rigtigt, at klo-

dens historie er fyldt med små lokale markeder, hvor der er fri prisdannelse og konkurrence, men hvor der ingen makroøko-

nomisk vækst er. Men jeg får aldrig noget svar.”

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

KORTNYT

Tysk CO2-lagring truer Danmark Forbundsdagen stemmer fredag den 23. september om lovforslaget. De fem organisationer er foruden VedvarendeEnergi: NOAH, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Nej til CO2-lagring. Det tyske CO2-projekt handler om

en 600 km lang rørledning, der skal føre udledninger fra kraftværker og industrier i Tyskland, Belgien, Holland og Frankrig til et geologisk lager i SlesvigHolsten. De 95% af udledningerne er CO2, de sidste 5% består af tungmetaller og andre miljøskadelige stoffer. 

Foto: Erik Mølbach

I Berlin blev der lørdag den 17. september afholdt en demonstration mod det berammede lovforslag om at deponere CO2 i et underjordisk lager i Slesvig-Holsten. Fem danske miljøorganisationer har i den anledning sendt en protest til den tyske forbundskansler Angela Merkel.

der er tæt samarbejde mellem tyske og danske ngo-er for at hindre Co2-deponering i undergrunden.

LØB-tur til København 29. - 30. oktober 2011 Efterårets inspirationstur går til vor hovedstad, for at se gamle og nye projekter bl.a. på Fristaden Christiania. Lørdag d. 29. 10: Det økologiske Inspirationshus. Rundvisning og frokost på Nørrebro.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Indkvartering og middag på Christianshavn. Rundvisning og badning i Sofiebadet. Søndag d. 30. 10: Morgenmad og fremvisning af Kasernens bæredygtige fælleshus. Rundvisning på Christiania med de tiltag, der er del af Den grønne plan. PriS: 400 kr. for medlemmer, 600 kr. for ikke-medlemmer. (Nye medlemmer får 2012-medlemskab ved tilmelding nu).

rabat: Jyder kr. 100,- Fynboer kr. 50,Prisen dækker: Transport, Rundvisninger, frokost lørdag, eftermiddagskaffe, aftensmad lørdag, overnatning i Bananhuset, morgenmad og frokost søndag. Prisen dækker ikke: Drikkevarer til måltiderne. Tilmelding senest søndag den 15. oktober til Anne Poulsen. Mail: jesrprivat@gmail.com  Tlf. 27 12 14 80

For 25 år siden… Debat om ”Biogas og økologisk jordbrug” mellem Troels Østergaard og Henrik Wenzel.

Flyttedag

VedvarendeEnergi, der hidtil har haft hovedkvarter i Dannebrogsgade 8 A i Aarhus, flytter 1. november til nye lokaler med adressen: Klosterport 4 M, 8000 Aarhus. Samtidig flytter vi sammen med Energi- og Miljøcenter  Midtjylland og INFORSE.

Troels Østergaard:

Hvis jorden skal dyrkes forsvarligt skal mest muligt af de planterester, man er tilbøjelig til at betragte som affald eller overskud, tilbage til jorden igen, så mikroorganismerne har noget at leve af. Så sørger de til gengæld for at planterne får de næringsstoffer de har

Den platte forbrugerisme er måske det mest vulgære ideal, der nogen sinde er tilbudt en menneskehed i nød.

Vedvarende Energi nr. 80 /1986

Lars og Helle til klima-valgmøde



Alt for mange mennesker lever i et kæmpe meningstab og flygter derfor ind i et forbrugsræs. Ole Jensen, teolog. Læs artiklen side 23.

Henrik Wenzel:

Det er en ubekræftet hypotese, at bakterier frigiver kvælstoffet i det tempo, der passer til planternes optagelse. Hastigheden af nedbrydningen og nitrifikationen er meget afhængig af jordtype, udbringningstid m.v. Når store mængder udbringes på én gang, er naturen ikke givetvis skabt til at få processerne til at passe sammen. Langt mindre har naturen skabt de bare marker. Det er sandsynligt, at det organiske kvælstof frigives i et tempo, der netop passer til optagelsen. Således at nitraten frigives og forsvinder ud af rodzonen før, der er planterødder til stede. 



Foto: Hans Pedersen

John Gray (1948-), engelsk filosof.

brug for. Vel at mærke i et tempo som passer til optagelsen.

20 med fornavnet Lars og 20 med fornavnet Helle blev inviteret til valgmøde i Hedehuset på hovedgaden i Hedehusene. Mødet foregik 11. september, altså fire dage før valget. I alt blev 17 Heller og Larser bespist med udsøgt økologisk mad. Som ad-

gangstegn havde de alle et spørgsmål om klima med til de to politikere, der repræsenterede henholdsvis blå blok - Kurt Schellbeck, tv. på foto og for rød blok Mogens Lykketoft. Mødeleder var Knud Anker Iversen fra Miljø- og Energicentret i Høje Taastrup. 

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

KORTNYT

Mashimoni School, Kibera Jens Jensen er død

nairobi, september 2011. Workshop med deltagelse af repræsentanter fra forskellige ungdomsgrupper i slumkvarteret Kibera. Alle arbejder for at skabe en bedre fremtid for Kiberas ungdom. Dagens emner, som blev diskuteret med stor entusiasme, inkluderede involvering af unge i politiske beslutninger, vold og sikkerhed, seksuelle rettighe der, korruption og CSR.

I februar 2011 bakkede 64% af danskerne op om en betalingsring rundt om København for at dæmme op for den stadig stigende bilisme.

Epinion-undersøgelse betalt af VedvarendeEnergi sammen med en række andre ngo-er.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Det er altid chokerende, når vi pludselig hører at en mand, der har haft sådan en stor andel i udviklingen af fremtiden, er død. Fra mit internationale synspunkt er jeg meget taknemmeligt over, at der har været nogle virkelige pionerer i Danmark, der har hjulpet hele verden med at åbne sig for fremtidens teknologier og forsøgt at gøre dette baseret på lokale udviklinger, der ikke er manipuleret af de store selskaber. Jeg er glad for Jens Jensen ikke kom til at lide i lang tid, og at han døde i sit hjem omgivet af sin familie. Jeg kendte kun Jens Jensen fra nogle få møder men kunne hurtigt se, at han var noget meget specielt: En beskeden forstående mand, der altid satte sagen før sine egne interesser. Volker Thomsen, World Council Reneeable Energy & Eurosolar Germany. 

Foto: Jane Kruse

nairobi, september 2011. En gruppe elever undervises i at holde spinat og kål i skolens nyligt etablerede køkkenhave. Afgrødernes bruges som supplement til elevernes frokost. På den måde varieres kosten, og skolen sparer penge på udgifter til mad. Samtidig drager elevernes familier nytte af elevernes nye færdigheder i at holde køkkenhave i hjemmet. Som del af julekalenderprojektet “Under samme himmel” uddanner VedvarendeEnergi i samarbejde med vores kenyanske partner Umande Trust grønne miljølærere på skoler i Kibera, Kenya.

Foto: Maria Graversen

Gennem mange år var Jens Jensen en af de drivende kræfter inden for udviklingen af vindmøller i Dansk Smedemesterforening.

Jens Jensen (mørkt tøj) på besøg på Folkecentret i Hurup 1. september 2003. Preben maegaard viser rundt. kvinden i midten er Pernille blach Hansen, dengang mF for socialdemokratiet.

VE-DAG VE-dag 2011 blev afholdt på Bornholm, i Køge, Høje-Taastrup, Svendborg, Sønderborg, Ærø, Samsø, Frederikssund, Hammer Bakker, Vanløse, Århus,Terndrup, Vedersø, Herning, Ikast, Vildbjerg, Hvide Sande, Bording den 17. september. Halvdelen var åben hus-arrangementer. 

Foto: Jonna Fuglsang Kjeldsen

Foto: Kristina Bruselius Johansen

Her ve-dag i Aarhus, hvor trafik var et af temaerne. Se i øvrigt artiklen side 6.

Vedvarende Energidag 17. september 2011 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

B¿rns b redygtige

ner for frem oi vis s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN 150 århusianske skolebørn fra 0. til 7. klasse har leveret fantasirige tegninger og ideer til, hvordan de forestiller sig, at mennesker, dyr og planter kan leve sammen i fremtiden på bæredygtig vis. Børnenes tegninger, tekster og opfindelser blev vist på en udstilling i Århus Kunstbygning fra 2. juli til 17. august. Børnene blev stillet en række spørgsmål, som de har lavet tegninger og svar

til og omskabt til fantasifulde pap-macheskulpturer. På spørgsmålet om, hvordan vi skal bo i fremtiden, svarer skoleelev Rose Illeborg Gad, 14 år: - Jeg ønsker, at vi skal bo i skyhuse. Så kunne man bo i himlen, det ville være sejt! Hvis man kunne lave en lille lydoptager, der adlød, fx hvis man sagde ”luk dør”, så lukkede den. Hvordan skal vi producere mad i fremtiden? – Vi skal spise grøntsager fra vores eget land og lade være med at importere fra andre lande. Kød og grøntsager fra Danmark. Hvordan rejser vi i fremtiden? - Vi har

løbehjul med jetmotorer på, de kan flyve! Hvordan behandler vi syge i fremtiden? – Vi opfinder en robot med helende hænder, og så behøver vi slet ikke hospitalerne!? Det er kunstnerkollektivet ”Kultivator” fra Øland i Sverige, som har stillet børnene spørgsmålene om, hvordan de ønsker, at fremtiden skal se ud – til inspiration for voksne og ikke mindst politikere og beslutningstagere. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST.

?Y BILER FL VER

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

mtiden

MADRESTER BLIVER TIL ENERGI

LAVE L I T D L A F F A MAD

LAVE ENERGI AF AT SYNGE

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Energidesign i Randers s AF HANS PEDERSEN

mest energivenlige i Europa.

Kritik af ”det mest energineutrale hus i Europa.”

Energidesign

Vedvarende Energi & Miljø har modtaget en række reaktioner på en artikel i sidste nummer af bladet. Det drejer sig om artiklen ”Tradium i partnerskab med +energihus” Artikler handler om et hus, som er ved at blive bygget på Kong Helgesvej i Randers. Huset præsenteres som det

energiforbruget til byggematerialer kan vær helt afgørende for en bygnings samlede energiforbrug.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Hovedkritikken samler sig om, at energiforbruget til byggematerialerne ikke er indregnet i husets design. Dette fremgår også klart af artiklen, hvor arkitekt Brian Andersen pointerer, at ”Håbet er, at der i fremtiden bliver udviklet nogle simple værktøjer, som kan redegøre for det totale forbrug af CO2 i et hus.” Dette redskab eksisterer imidlertid allerede i form af en række bereg-

ningsværktøjer, fx BEAT 2002. Ved at udnytte dette opslagsværk, kan man udregne det samlede energiforbrug og den samlede CO2 udledning i byggeriets levetid (opførelse, drift samt nedrivning). En brug af disse værktøjer kunne evt. have ført til en skarpere styring af materialevalget, og dermed et bedre totalregnskab for huset.

Pædagogik

Nu skal murerlærlinge fra Tradium i Randers følge byggeriet. Det er et fremragende initiativ, at studerende kommer ud som en slags tilsynsførende under selve byggeprocessen. Det er præcis i den situation at byggesjusk elimineres, og at det dermed hindres, at beboerne gennem de næste 100 år skal leve med kuldebroer. En indsats på dette felt vil være afgørende for at huset vil kunne leve op til at være ”Det mest energivenlige hus i Europa,” som der stod i den pressemeddelelse, der blev udsendt, da det første spadestik blev taget.

Tjek

Vedvarende Energi & Miljø vil, når det første år er gået, besøge huset på Kong Helgesvej for at undersøge om ambitionerne med huset holder stik. Desværre er vi i en række situationer blevet skuffede, når beregningerne fra planlægningsfasen af et hus slet ikke lever op til den rå virkelighed. Det er vores erfaring, at en anden af årsagerne til, at det ofte går skævt med energiforbruget i - og CO2 udledningen fra - det endelige beboede hus er, hvis huset bygges i totalentreprise. Derved fritstilles bygmesteren i valget af en række materialer, hvorfor indregningen af energiforbruget til produktion af nogle af byggematerialerne vælter det samlede energiregnskab. Det håber vi selvfølgelig ikke er tilfældet på Kong Helgesvej i Randers. s

Modvækst

s AF LARS KELLER Vækst er et af de fundamenter i vor tid, som filosof, økonomiprofessor og Afrikakender Serge Latouche giver modspil i sin lille bog fra 2004, der netop er udkommet på dansk. 'Fornuftig Modvækst' er en vigtig bog, som hermed varmt anbefales. Begrebet vækst er fundamentet, som økonomien hviler på. Uden vækst ville vores økonomiske system ikke fungere. Begrebet vækst er så generelt accepteret, at det er hinsides diskussion. Bogen har sin berettigelse alene ved, at den stiller skarpt på begrebet og opfordrer til at kigge på tingene lidt ovenfra. I skrivende stund er den kongelige undersøger i færd med at sondere mulighederne for dannelsen af en ny regering. Af de 8 partier i Folketinget er der kun et, som ikke forudsætter vækst som motor i fremtidens samfund.

sker der en forøgelse på 28% på 10 år. Det kan lyde tilforladeligt. På 20 år er der tale om en forøgelse på 64%. På 100 år 1081%, og på 500 år over 23 millioner %. Og det er en væsentlig pointe, at vi ikke er ved år 0 i dette regnestykke. Drivkræfterne i væksten er reklamer, kredit og kort holdbarhed. Resultatet er, at vores selvfølelse baseres på det vi køber, det vi kan vise frem. Vi

Forbrug og glæde

Alene en analyse

Man skal ikke forvente, at 'Fornuftig Modvækst' slutter med en handlingsplan, der via 10 punkter fører til en fredelig revolution af tingenes tilstand. Til gengæld giver den på få sider en forståelse af, hvorfor eksponentiel vækst kun er mulig i relativt kort tid i et lukket system. Med 2,5% årlig realvækst

vækst, hvad end det er direktører eller arbejdere, der indkasserer profitten. Bogen har ingen bud på, hvad politikerne kan stille op. Til gengæld er der en række bud på de elementer, som en fremtidig politik må basere sig på. I flæng kan nævnes alle r'erne (reduce, reuse, recycle...), lokal økonomisk selvbestemmelse, lokal demokrati, økologisk internalisering (forurener udbedrer skaden, ikke blot betaler for skaden), genopretning af landbruget, produktionsoverskud skal transformeres til reduktion af arbejdstid samt nye jobs, sociale goder skal stimuleres (fx venskab og fællesskab), højere afgifter på reklamer, skat på finans- og børstransaktioner, afskaffelse af bankhemmeligheder og skatteparadiser.

køber ikke et nyt fjernsyn, fordi det gamle ikke duer længere.

Evig vækst – en umulighed

En anden af bogens fortjenester er, at den gør op med begreber som bæredygtig vækst samt det umulige i evig

En engelsk officiel kommissionsrapport med titlen 'Prosperity without growth? the transition to a sustainable economy' konkluderede, at uendelig økonomisk vækst ikke kun er økologisk ubæredygtig, men også i stigende grad økonomisk ustabil. Desuden pegede den på, at rigdom ikke kun er økonomisk, og at økonomisk vækst og forbrugerisme ikke nødvendigvis gør os mere glade og frie. Det er som bekendt ikke til at se skoven for bare træer. www.modvaekst.dk; degrowthpedia.org; www.degrowth.org Fornuftig modvækst, af Serge Latouche, 169 sider. maj 2011. Forlaget Politisk revy. s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

PERMAKULTUR-FESTIVAL I NORDSJÆLLAND Tekst og foto: Karoline Nolsø Aaen

150 deltagere fra norge, Sverige, Finland, Holland og danmark deltog på nordens første permakultur festival på den økologisk dyrkede gård Hegnstrup ved Slangerup.

deltagerne var aktivt involverede i en bred vifte af tiltag som dækker bæredygtig levevis, selvforsyning, økologi, genbrug og naturbyggeri – indenfor rammen af det der kaldes permakultur.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

vejrguderne leverede en masse regn under festivallen. men vandressourcen blev kun godt modtaget - især af festivallens børn.

Festivaldeltager tora råberg (S) fik høstet lidt peberrod med hjem fra permakulturhaven.

Lasse Linding og esben Øster mortensen (dk) leverede stemningsfyldt folkemusik mens teoretiske og praktiske workshops blev afholdt

oppyntningen blev smukt udført af Fria Gemynthe (dk) (tv) og emily Guinane (S) (th) med blomster og planter fra Hegnstrup ved Slangerup, hvor festivallen blev afholdt

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Vindmølle med udsigt s Tekst og foto af Ib Salomon Grouse Mountain er et populært udflugtsmål nær Vancouver i det vestlige Canada. Man tager en svævebane op på bjerget, og helt oppe på dets top, oppe i 1200 meters højde, står denne vindmølle. Helt almindelig er den ikke, for 57 meter oppe er vindmøllen forsynet med en kabine med udsigt. 35 sekunder er elevatoren inde i mølletårnet om at fragte de besøgende op til platformen, som er forbundet med vindmøllens nacelle, så den drejer med, når vinden skifter. Der er plads til 36 ad gangen i ”udsigtsboblen,” hvorfra man dels har en formidabel udsigt, dels fornemmer suset fra vingerne. Besøgs-vindmøllen er blevet en stor succes og har på gode dage 400 besøgende. Møllen er produHvem siger, at mølletårne skal være kedelige? På Grouse mountain ser bunden af tårnet sådan ud.

ceret af italienske Leitvind, den er uden gear og kan levere op til 1,5 MW. Produktionen bruges lokalt på Grouse Mountain, hvor der bl.a. er en stribe restauranter. Om vinteren kører et stort antal skilifter på bjerget. www.grousemountain.com http://en.leitwind.com/Technology/Special-Projects s vindmøllen med udsigt blev taget i brug i 2010, da vancouver var vært for vinter-oL. møllen er 65 meter høj. møllens 37 meter lange vinger overstryger et areal på 4600 kvadratmeter.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKEL Tlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: per@djurssolvarme.dk Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

P RODU KTION · RÅDGIVN I NG · SALG

ØKOLOGI OG KLIMA På www.okologi.dk/klima kan du læse om: Klimastrategi for økologisk jordbrug Biogas giver miljø, klimafordele og mere økologi Økologer vil producere mere vedvarende energi Kulstofskolen og klimahandlingsplaner Effektiv naturfremme

Få e-nyhedsbrev om Klima og økologi fra Økologisk Landsforening. Bestil det på www.okologi.dk/klima · Mail: info@okologi.dk · www.okologi.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Nye domiciler skal være bæredygtige

Erhvervslivet og private boligudviklere stiller stadig større krav til, at de bygninger, som de udvikler eller arbejder i, belaster miljøet og klimaet så lidt som muligt. Derfor konkurrerer byggebranchen efterhånden benhårdt på bæredygtighed. Hele 91 pct. af branchens kunder stiller større krav om bæredygtighed, sammenlignet med for tre år siden. Kilde: Børsen Ejendomme 1. september 2011.

EU og med opbakning fra alle partier på øen. Indtil nu har Miljø- og Naturklagenævnet afvist alle miljøklager over de nyeste møller, som ikke placeres på en bakke, men på en mark ved stranden.

Kilde: P4 Fyn 31. juli 2011.



MASSEOVNSKURSUS 3. – 6. november Folkecentret i Thy Henv. adamkilde@gmail.com Tlf. 30 23 66 85



Kronprinsen i fint selskab

En luksuriøs elbil med 403 hestekræfter har fået en plads i den kongelige bilpark. Bilen er skabt af den danske bildesigner, Henrik Fis-ker. Den 2,5 tons tunge og fem meter lange elbil kan accelerere fra 0 til 100 på 5,9 sekunder og har en topfart på 200 km i timen. På batteristrøm kan bilen køre op til 80 km. Bilen Karma Fisker er udstyret med to elmotorer med tilsammen 403 hestekræfter og en 260 hestes benzinmotor. Bilen kører altid elektrisk, men indtil videre er det tvivlsomt, om Skat vil rubricere den som en elbil eller en benzinbil. Som sagt er kronprinsen kommet i fint selskab. Der er i alt solgt fem eksemplarer af Karma Fisker. De øvrige fire er solgt til Leonardo Di Caprio, politikerne Colin Powell og Al Gore samt Silicon Valley-kapitalisten Ray Lane, der også sidder som bestyrelsesformand hos Fisker Automobile. Kilde: Fisker Automobile 12. august 2011

HUSET 2015

- EN

R E N E N E RG IO P L E VE L S E

www.platech.dk

Fiberfri isolering



Ærø bliver selvforsynende

Ærø bliver 100 procent selvforsynende med elektricitet, når tre nye vindmøller blæses i gang i løbet af et par måneder. I forvejen har øen tre andre møller, som også er 100 meter høje. 200 øboer har aktier i de tre nye vindmøller 500 har det i de tre andre møller, og projektchef Henrik Steen Knudsen siger, det er ti procent af Ærøboerne, der dermed har andele i vindmøllerne: - Det blæser faktisk en hel del på Ærø, og da det er et godt, lille projekt, som er lavet non-profit, så giver det et pænt lille overskud til de mange, mange hundrede ærøboere de næste 20-30 år. De gamle møller udbetaler cirka 5 millioner om året til de ærøboere, der har aktier i dem. Af dem skal kommunen dog have 1-2 millioner i skat, siger Henrik Steen Knudsen. Vindmøllerne bygges med million-støtte fra

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Sig’ ja til en mindre varmeregning

 Perlite er en vulkansk sten  Ingen skadelige stoffer  Uorganisk - rådner ikke  Miljøvenlig  Høj isolering  Fornybar ressource  Kan genanvendes  Let at bortskaffe  Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Maling Isolering Trælegetøj

VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 7100 00 V Vejle eejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

 Bæredygtige afløbsanlæg  Pileanlæg  Beplantede filteranlæg  Nedsivningsanlæg  Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Læs Global Øk Økologi ologi ! Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Prøv et gratis nummer om klima og befolkningsudvikling. eller ring på tlf.: 3315 0977 E-mail: inffo@ecocouncil.dkk e

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!

s mere på www www.ecocouncil.dk w.ecocouncil.dk

BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

er der tet d skrifftet idsskri Tids T ansk dans åd på np en ulse puls ager p ttage onal natiiona nterrnat g iinte og o litik øpolitik iljøpo milj m

GLOBALI LOG ØKOLO

20 0 8 OK TOBER 2008 Å RG A N G | OKTOBE 15. ÅRGANG R . 3 | 15. N NR.

el? ssel? EMA T TEM truss matru klima en kli ing – en knin ollkn effo be errb ve O Ov

dsskriftet ds Global Økkologi ologi udgives v af Det Økologiske Råd

end ventet : Vi er f ærre Verdensplan g af resurser : Over forbru Økosystemer nkles olkning fore Syd : Overbef bygger? nskab pr. ind Kyoto: Et reg

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Det Økologiske Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Håndværkerfradrag booster solenergi hos forbrugerne Tidligere var solenergi forbeholdt klimanørder og fageksperter, men nu er det blevet hot for danske boligejere at installere solceller eller solvarme. Interessen er stor, fordi det nye håndværkerfradrag giver kontant besparelse fra dag et. Mange danskere er varme på ideen om at investere i de værdifulde solstråler. En ny repræsentativ undersøgelse fra Go’ Energi viser, at hver fjerde forbruger overvejer at bruge det nye skattefradrag til at installere enten et solvarmeanlæg eller et solcelleanlæg. Vores undersøgelse viser, at rigtig mange

boligejere går med planer om at installere solceller eller solvarme. Men det har heller aldrig været så attraktivt at udnytte solen, som det er nu med det nye håndværkerfradrag, siger Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi. Samme tendens, når det gælder solceller. Det kan nemlig langt bedre betale sig at investere i solceller nu end tidligere. Samtidig er der nu flere danske forhandlere, hvor forbrugerne tidligere skulle til Tyskland for at købe billige solcelleanlæg. Økonomien i solcelleanlæg er også blevet bedre for boligejere, efter at nettoordningen er blevet en realitet. Den gør det muligt at købe strømmen til samme pris, som du kan sælge den, hvis solcellerne producerer mere energi, end du skal bruge her og nu. 

Mig og min elmåler

CO2-lagring droppes efter uklar energipolitik. Den amerikanske klimapolitik er for uklar, og økonomien ser for sort ud, lyder forklaringen på, at et storstilet forsøg med at komprimere CO2 fra kulkraftværker og lagre det i porøse klippeformationer 2.400 meter under jorden i den amerikanske stat West Virginia nu bliver standset. Uden overordnede reguleringer og krav til elværkerne er det umuligt at få dækket omkostningerne ved udviklingen og driften af anlægget for CO2-lagring, lyder forklaringen fra American Electric Power (AEP). Kilde: Berlingske 29. juli 2011.

Masseovne Bæredygtigt byggeri Mur og træ

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80 Mail: ovne-huse@mail.dk

masseovne.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11



TØMRER/SNEDKER STRÅTAG BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 5/11

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

d in LokALe e nerGi t JeneSte De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

Energitjenesten nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ

Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Energitjenesten vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

Energitjenesten københavn Blegdamsvej 4 B 2200 København N

Energitjenesten bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V

Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1.sal 5700 Svendborg

Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing

Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge

www.energitjenesten.dk · tlf.70 333 777 Den utrættelige miljøforkæmper Svend Auken bliver portrætteret i filmen Svend.

Læs artiklen side 7.

bliv medlem

vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Privatperson kr. 300,Virksomhed eller organisation kr. 475,Undervisningsinstitution kr. 1.000,(incl. 10 tidsskrifter) Bankindbetaling: 8401 - 4203768 tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · ve@ve.dk

Landsforeningen Økologisk byggeri arbejder for at fremme økologisk byggeri. Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- + moms tlf. 64 41 64 96