Nr.5/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø by VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi & Miljø december - januar · 5/2012

Fokus: Europas bygninger og pladser skal renoveres 10: Miljøministeren på rulleskøjter 18: Nettomålingsordningen 22: VedvarendeEnergi bliver i Mali

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

SIDE 7

SIDE 12

Vedvarende Energi & Miljø Forside: Der forestår en gigantisk opgave med at renovere Europas bygninger og pladser. Nytænkning af byernes mødesteder er af stor betydning for livet i byen. Foto: Colourbox

udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal 8000 Aarhus C. Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44

tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

SIDE 19

SIDE 28

Dette nummers fokus på ”Byrenovering af bygninger og pladser” er sammensat af Ib Johansen og Hans Pedersen. 3 Leder 4 Klimahuse for alle og til enhver pengepung 7 100.000 kroners investering i fremtiden! 8 Samarbejde om klimatilpasning i Brøndby 10 Rabalder Parken 12 Har man sagt honningkager…

redaktion: Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

14 Sofiebadet – byggeri med omtanke

redaktionen afsluttet: 21. november 2012.

18 Nettomålingsordningen – års eller timebaseret afregning

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder.

19 Testcentret for vindmøller indviet i Østerild

Næste nummer udkommer 15. februar 2013

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside. Oplag: 2.700 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann Tryk: Chronografisk AS

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

I 2013 modtager du 4 magasiner på 48 sider samt 6 nyhedsbreve, hvis du sender din mailadresse til: nyhedsbrev@ve.dk. Husk at vedføje medl. nr.

16 Højer torv – en plads i Europa

20 At overleve er at købe? 22 KORTNYT 26 Ja eller nej til uran fra Kvanefjeld 28 Mange opgaver forude 30 Klimaforhandlingerne og Gigaton Gabet 32 Frygten for et nyt Somalia 34 Uøkonomisk vækst Næste nummer sætter fokus på ”Kiberas fremtid og valget i Kenya”

LEDER VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

KVANEFJELD Et australsk mineselskab er i gang med at undersøge uranforekomsten i Kvanefjeld, der ligger i nærheden af den vestgrønlandske by Narsaq. Men skal Grønlands uran overhovedet udnyttes? Danmark har sagt klart nej til atomkraft. Løber de grønlandske politikere på den måde om hjørner med den beslutning? Grønlands råstoffer skal udnyttes, siger Sara Olsvig, grønlandsk medlem af Folketinget, i sidste nummer

af herværende magasin. Men står både Danmark og Grønland som del af Rigsfællesskabet bag udvinding af uran fra Grønland? Hvis den danske modstand mod atomkraft er alvorligt ment, er det hyklerisk at medvirke til at sælge uran til atomkraftindustrien i andre dele af verden. Det australske mineselskab har doneret 200.000 kr. til den lokale fodboldklub. Vel sagtens for at imødegå en situation, som da tusindvis

af aktivister protesterede mod vandkraftdæmningen i Alta for år tilbage. VedvarendeEnergi er opstået som en positiv udløber af modstanden mod atomkraft i Danmark. Vi er imod udnyttelse af uran fra Kvanefjeld.

Marianne Bender Formand for VedvarendeEnergi

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Klimahuse for alle og til enhver pengepung s AF BØRGE GULDBRANDT Et klimahus, som producerer mere energi end det forbruger, og som kan opføres i en slumghetto i Afrika eller i et mondænt villlakvarter på Strandvejen, det er, hvad opfinder John Reipur har brugt 25 mio. kroner og otte år på at udvikle. Hvis alt går vel vil John Reipur inden nytår kunne afslutte sit 3. testhus med alle tekniske data til godkendelse, og i forsommeren 2013 vil huset være klar til at blive sat i serieproduktion. John Reipur har brugt otte år på projektet, og det har kostet ham 2530 mio. kroner. Det er en indsats

som er foregået i samarbejde med universiteter og top-videnskabsfolk verden over. Det er et koncept for energirigtigt byggeri, som er totalt nyskabende og vender op og ned på, hvad et klimahus kan.

Plusenergihus Drømmehuset kan flyttes, fordi det ikke behøver et fundament, og det er jordskælvssikret. Huset har en selvbærende konstruktion, der er dobbelt så stærk som konstruktionen i en flyvemaskine, forklarer John Reipur. ◗ Klimahuset kan producere mere energi, end det forbruger, altså være et plus-energihus afhængigt af familiens forbrug. Huset behøver ikke at være koblet til vandfor-

Aluminiums-membranen leder varmen eller kulden rundt i huset. Kulden og varmen kommer fra aluminiums-kanaler, der er gravet ned i jorden.

syning eller et kloaksystem, og kabler inde i huset er overflødige. Strømmen til lys kommer fra et kredsløb, der er bygget ind i væggene med en 1 mm tynd aluminiums-membran. ◗ John Reipurs klimahus består af en udvendig og en indvendig skal, der er termisk adskilt fra hinanden og med en aluminiums-membran i hver. I mellemrummet mellem den ydre og indre skal isoleres huset med materialer, der findes lokalt i verden – stenuld, papiruld, høruld, fåreuld, plantematerialer m.v. Huset er bygget op af moduler på 50 kvm. hver, således at man kan sammensætte arealet med 50 kvm., 100 kvm., 150 kvm., 200 kvm. osv.

Kabelføringer i huset er overflødig, strømmen trækkes ud af væggene via aluminiums-membranen.

Opfinder John Reipur ved sit tredje testhus, nul-energihuset i Rågeleje. I juni 2013 er konceptet klar til at blive sat i masseproduktion.

Aluminiums-membranen leder varmen eller kulden rundt i huset. Kulden kommer fra aluminiums-kanaler, der er gravet ned i jorden. Et bilbatteri eller et lille solcellepanel er tilstrækkeligt til at drive ventilationssystemet, der udover den ønskede temperatur sørger for lav luftfugtighed og ren luft.

Et hus med mange udtryk Når man tænker på en aluminiums-

membran i ydervæggen, så kan det visuelt give kuldegysninger, men ifølge John Reipur kan membranen dækkes med træ, mursten, gasbeton og alle mulige andre materialer, som man nu synes passer bedst æstetisk. Døre og vinduer er helt almindelige godkendte standarder. ◗ Huset kan opføres af en enkelt mand uden særlig uddannelse og med almindeligt tømrerværktøj.

Det kan opføres billigt af lokale i en ghetto i Mombai i Indien eller eksklusivt i Hellerup. ◗ Huset er tænkt organisk i forhold til naturens kredsløb med udgangspunkt i klima og meteorologi. Huset minimerer samtidig belastningen af miljø, affald og vand. Et godt indeklima og ren luft er også tænkt ind i helheden.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Georg Gearløs Det første testhus blev opført i et samarbejde med Rockwool og var på 36 kvm. Det krævede 200 Watt at varme op fra 0 til 20 grader. Huset kunne varmes op alene ved den varme der afgives fra et menneske.

Det andet testhus blev opført ved John Reipurs villa i Klampenborg, og det tredje, som er ved at være færdigafsluttet for alle mulige tekniske data, står ved hans sommerhus i Rågeleje i Nordsjælland. ◗ Det tredje testhus er det sidste, inden vi går i gang med en masseproduktion. Det er på 100 kvm. Det er selvforsynende med vand, el og uden kloak. Det er et lukket system, der ikke udleder spildevand. Det er brandsikret og kan modstå jordskælv, fordi det ikke har noget fundament, men står som en lukket kasse i jorden, og ved oversvømmelser kan det flyde på vandet. John Reipur har udtaget adskillige patenter, som han har fået godkendt i forbindelse med byggeriet, men han er meget varsom med at gå i tekniske detaljer med klimahuset. ”Der er ulve i branchen”,som han siger. John Reipur er en dansk udgave af Georg Gearløs. Han er ordblind, men har været en efterspurgt kapacitet overalt i verden – bl.a. syv år i Silicon Valley. Han har en række patenter inden for elektrisk energi og mikroteknologi med mere end 35 års udviklingsarbejde. Han har udviklet udstyr til tandklinikker, opfundet den hvide plastiktandstik, og han har patent på batterier i mobiltelefoner og superoplader m.v. Men smarte advokater har ofte løbet ham over ende, og i perioder har økonomien hængt i laser.

Gennembrud

John Reipurs klimahus er genialt. Det er et koncept og et system, som verden aldrig har set før, siger Jussi Adler Olsen.

John Reipurs gamle ven og samarbejdspartner, succes-krimiforfatteren og forretningsmanden Jussi AdlerOlsen, har skudt penge i klimahuset. De to har arbejdet sammen om

forskellige projekter helt tilbage til 1985 med genbrug af rustne metaller til flydende lavenergihuse i Københavns havn. I 2002 købte Jussi Adler-Olsen sig ind i sin nevø Jakob Wæhrens’ nystartede solcellefabrik i Bayern i Sydtyskland – en virksomhed som succesfuldt udviklede mellemstore solcellesystemer til grossister – han blev formand for bestyrelsen, og fem år senere blev virksomheden i det fremadstormende marked solgt til en større solcelleproducent, ”CentroSolar A/G”. ◗ Johns klimahus er genialt. Det vil revolutionere hele boligmarkedet og skabe masser af arbejdspladser for dansk industri og med uanede eksportmuligheder for danske virksomheder verden over. Det er et koncept og et system, som verden aldrig har set før. Det er et hus, der er selvforsynende og prisbilligt. Det kan stå blandt blikskure i en slumghetto i Johannesburg, i Sydafrika eller på indlandsisen i Grønland. Og det kan bygges som en luksusversion i et rigmandskvarter. Princippet er, at det kan bygges til ingen penge i alle klimaer. Heller ikke Jussi Adler-Olsen vil komme ind på tekniske detaljer, men han er overbevist om, at klimahuset vil brage igennem og få et nationalt og internationalt gennembrud om ganske kort tid. En af hemmelighederne i klimahuset vil Jussi Adler-Olsen dog godt afsløre, og det er: ”Hulrum, hulrum og hulrum!” BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

100.000 kroners investering i fremtiden! Steen Hansen, elektriker

s AF HJALTE ANDERSEN I en tid med fokus på grøn energi og bæredygtige løsninger, har vi spurgt danskerne, hvor de ville investere, hvis de stod med 100.000 kroner til en grøn investering.

Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Dansk Naturfredningsforening

generer det mig med den uundgåelige forurening. En elbil kombineret med et solcelleanlæg, ville være en rigtig god løsning. Det giver billig el til at lade bilen op derhjemme.”

Lene Bonde, kommunikationschef I OK benzin

”Jeg har faktisk lige investeret i et solcelleanlæg, så det er umiddelbart det, som jeg ville bruge pengene på. Hvis du havde spurgt mig for måske 10 år siden, så havde det været noget andet, jeg ville investere i, såsom isolering af mit hus, hvilket vi har gjort på nuværende tidspunkt. Som det ser ud i dag, så er det solceller, der er det bedste tilbud, hvis man vil lave en grøn investering.”

Freja Armose, jobsøgende designteknolog ”Jeg ville købe en elbil, fordi benzin priserne er så høje og jeg har brug for en bil. Hvis jeg en gang imellem begiver mig rundt i byen på cykel, så

”Det er meget nemt for mig. Jeg arbejder med at sælge solceller hver dag, så det ville jeg selvfølgelig bruge pengene på. Det er ikke kun, fordi jeg arbejder med det, at jeg ser det som den bedste løsning, hvis der skal investeres grønt. Men solceller har en meget lille vedligeholdelse, og der er ingen støjgener forbundet med dem.” HJALTE ANDERSEN ER IB STUDERENDE

”Det er et meget indkranset spørgsmål, i og med det afhænger af hvem du er, hvor du bor osv. Men hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv som forbruger, og ikke forhandler af energiløsninger, så ville jeg købe et solcelleanlæg. Det svarer godt til mængden af penge sat til rådighed, og så er det en rigtig god investering, hvis den skal være grøn. ”

Fokus BYRENOVERING AF BYGNINGER OG PLADSER

Samarbejde om klimatilpasning i Brøndby s AF KATHLEEN KJÆRULFF, SØREN HANSEN, OG FRANK BRODERSEN

Brøndby Kommune, Brøndby Kloakforsyning A/S og Spildevandscenter Avedøre fjerner regnvandet fra kloakkerne, og giver kommunen et grønt ansigt udadtil. Projekterne udvikles i tæt dialog med brugerne, og der er handling bag de flotte ord. I en have på Lindevang i Brøndby Strand står ægteparret Sinnet og glæder sig til det første regnskyl, så regnvandet kan løbe ud i deres nyanlagte regnhave. Ægteparrets have er et af mange resultater af, hvordan en ambitiøs spildevandsplan, fremsynede politikere og entreprenante embedsmænd og forsyningsfolk sammen skaber nye og holdbare løsninger på et område, der traditionelt løses under jorden med rør.

Politisk opbakning Brøndby Kommune har store fælleskloakerede områder. Det giver store økonomiske og anlægsmæssige udfordringer at hindre regnvand i at belaste afløbssystemet og at undgå ødelæggende oversvømmelser. Kli-

maforandringer med flere ekstreme regnhændelser har øget behovet for at tænke nyt. Derfor blev der i 2009, da Brøndby Kommune begyndte arbejdet på en ny spildevandsplan, fra starten fokuseret på at brede spildevandsplanens vision ud til at dække mere end de tekniske dele af spildevandssystemet. Visionen fokuserer nemlig på hele vandkredsløbet - altså også, hvordan man får dannet nyt grundvand, og hvordan man forbedrer og får flere områder med overfladevand. Visionen er også at fremtidssikre kommunen til klimaforandringerne på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde uden at gå på kompromis med serviceniveauet. Der er lagt vægt på at udvikle synlige og robuste løsninger, der udover at klimatilpasse også tilbyder merværdi i form af rekreative muligheder og begrønning med regnvandet som en synlig kvalitet og ressource. Fra spildevandsplan til de konkrete projekter har der været stor politisk opbakning. Brøndby Kommune har selv lagt ”krop” til en del projekter, som har krævet, at kommunen turde tage chancer. Ikke ved at gå på kompromis med sikkerheden i løsningerne, men ved at turde af-

prøve nye metoder, både ved myndighedsbehandlingen og ved valg af tekniske løsninger.

Ildsjæle der ser samme vej Da Kommunalbestyrelsen i 2010 godkendte Spildevandsplanen, var det samtidig starten på et tværfagligt og engageret samarbejde om at udvikle området med regnvandsløsninger. Og udviklingen er ikke stoppet her, for kommunen som myndighed, Forsyningen og Spildevandscenteret har i samarbejdsgruppen Vandteamet sammen med en række brugere fortsat arbejdet med at udvikle holdbare og nuancerede løsninger til at få regnvandet væk fra kloakkerne. I Brøndby Kommune har det fx stor betydning, at Materielgården (der varetager drift og vedligehold af idrætsanlæg, veje og grønne områder) virkelig brænder for at finde gode rekreative løsninger for regnvandet. Den praktiske viden, som Materielgården repræsenterer, gør resultaterne stærke i forhold til drift og har banet vej for den praktiske gennemførelse. Ildsjæle fra hele Vandteamet har gjort, at man sammen med brugerne har kunnet udvikle og udføre alternative projekter. Det har ikke altid været let, men

I den grønne skolegård ledes regnvand fra de omkringliggende tage i åbne render til et bassin og en plantegrøft, hvor vandet fordamper og nedsiver. Ved ekstreme regnhændelser løber vandet videre til en faskine og til kloakken.

drivkraften til at skabe løsninger og det tværfaglige samarbejde har bragt resultater, der allerede ér i drift!

Projekterne skyder frem

Et af de realiserede projekter er et grønt tag på 2.100 m2, der forsinker og fordamper regnvandet på den nybyggede Stadionhal 1 ved Brøndby Stadion. I tilfælde af skybrud ledes vandet videre til de tilstødende fodboldbaner i render, rør og grøfter – helt uden forbindelse til kloaksystemet. På Brøndbyvester Skole er to skolegårde blevet renoveret, så regnvandet integreres i skolens undervisning og leg. Vandet udnyttes som rekreativ ressource og forsinkes, fordampes og nedsiver lokalt i render, bassiner og grøfter, der lejlighedsvist

oversvømmes. Når det lokale system er fyldt op, eller grundvandsstanden er høj, løber regnvandet videre over i kloakken. På parcelhusvejen Lindevang i Brøndby Strand har 15 ud af 28 private parcelhushaver afkoblet deres regnvand fra kloakkerne. Her anvendes regnvandet lokalt i regnbede, faskiner og på græsplæner, hvorfra det nedsiver og fordamper. Projektet er tænkt i sammenhæng med den tilstødende vej, der modtager overløbsvand fra haverne. Vejvandet renses og nedsiver i en række vejbede, der samtidig fungerer som fartnedsættende chikaner og begrønning. Der er en række nye samarbejdsprojekter i støbeskeen for boligforeninger, kulturinstitutioner og parker mfl.. Derudover samarbejdes der i Vandteamet også om andre klimatilpassede regnvandsløsninger blandt andet i forbindelse med at Banedanmark etablerer en ny tosporet jernbane mellem København og Ringsted, der skal føres igennem kommunen.

Hvad har vi lært? Sideløbende med de fysiske erfaringer har der også været en stor udvikling på det administrative område. Rent organisatorisk er det vigtigt, at myndigheder og organisationer kan arbejde tværfagligt sammen, og at man får koordineret sagsbehandling mellem forvaltninger. Samtidig har det været nødvendigt at udvikle på udformning af både ansøgninger og tilladelser. Dette arbejde er gjort sideløbende med, at projekterne blev til. Og så er vi blevet meget klogere på de juridiske muligheder, der ligger i en spildevandsplan. Disse erfaringer vil Brøndby tage med i en revision af spildevandsplanen i 2013. Og vi kan godt love, at den nye plan ikke bliver mindre ambitiøs. KATHLEEN KJÆRULFF ER MILJØCHEF I BRØNDBY KOMMUNE, SØREN HANSEN ER BYPLANLÆGGER FOR SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE OG FRANK BRODERSEN ER DIREKTØR FOR BRØNDBY KLOAKFORSYNING s

Fokus BYRENOVERING AF BYGNINGER OG PLADSER

RABALDER s AF LAUST HALLUND Rabalder Parken er verdens første regnvandsanlæg, der samtidig er bygget til blandt andet skate. Rabalder Parken er blevet nomineret til en af dansk byggebranches mest eftertragtede priser, Bæredygtig Beton Prisen, som Dansk Byggeri står bag. Blandt tidligere vindere af prisen er Skuespilhuset.

Sikring mod monsterregn! Rabalder Parken skal klimasikre Roskildes nye kreative byområde, Musicon. Regnvandsbassinet kan rumme 23.000 m3 regnvand, hvilket svarer til 10 svømmehaller. Men da tunge og pludselige regnskyl kun opstår få gange om året, skal kanaler og regnvandsbassiner også kunne bruges til aktiviteter, når det ikke regner voldsomt. Udover skate i kanaler og regnvandsbassin får Rabalder Parken også hængekøjer, trampoliner, 20 meter lang stålrampe, grill, siddemøbler, fitnessredskaber, gynger, vandtrappe i beton og en regnvandssø. Regnvandsanlægget fylder 40.000 m2, men i stedet for at stjæle plads, giver området borgerne i Sydbyen et rekreativt åndehul.

Sådan ser det ud i det øjeblik det almindelige kloaksystem ikke kan klare er kæmperegnskyl.

Samarbejde Rabalder Parken er blevet til i samarbejdet mellem Roskilde Forsyning og Roskilde Kommune. Rabalder Parken er udviklet i samarbejde med og med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden, Foreningen Roskilde Festival, Nordea s Fonden samt Unicon Beton. Fotos: Roskilde Forsyning

Miljøminister Ida Auken afprøver som en af de første skatingbanen/regnvandsbassinet.

PA R K E N Ingen by uden et anlæg for skatere. Men dette er verdens første anlæg, der samtidig er regnvandsbassin.

Fokus BYRENOVERING AF BYGNINGER OG PLADSER

Har man sagt honningkager… s AF KAREN STOKLUND Et af brødremenighedshusene i Christiansfeld bliver nu renoveret. Samtidig skifter huset funktion fra at være bolig og arbejdsplads til at være hjemsted for en musikskole, et museum, et lolkalarkiv og et bibliotek. Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt. Sådan beskrives det store renoveringsprojekt, som i 10 år har kørt i den sønderjyske by Christiansfeld. Men det er mere end et projekt til restaurering af de næsten 240 år gamle bygninger, det er en investering i fremtiden for hele byen. Gennem omfattende restaureringer af et antal af de gamle bygninger, sikres bygningernes brug i mange år fremover. Nye funktioner tilføres, og gamle funktioner får nye, moderne faciliteter.

fylde det store bygningskompleks med så mange nye funktioner. Men samarbejdet mellem brødremenigheden og kommunen er ikke en ny ting. Gennem de sidste 10 år har brødremenigheden, Kolding Kommune og fonden Realdania samarbejdet om at restaurere en række af de smukke gamle brødremenighedsbygninger. Målet er gennem restaurering og revitalisering at sikre byen og bygningernes brug i mange år frem.

Hotellet Et af de første store projekter var restaurering af Brødremenighedens hotel. Bygningen var nedslidt, og hotelfunktionerne utidssvarende. Oprindeligt opført som Gemeinlogi, et overnatningssted for besøgende fra moderbyen Herrnhut og andre Brødremenighedsbyer, har bygningen gennem en periode på næsten 240 år oppebåret den samme funktion, dog ændredes bygningens

Mange funktioner i samme hus Og næste år kommer der nyt liv i endnu et af Christiansfelds smukke gamle brødremenighedshuse. Det gamle søstrehus, som tidligere var bolig og arbejdsplads for de ugifte kvinder i brødremenigheden, skal nu være kulturarvens, kunstens og videnskabens hus i byen. En stor gave fra A.P. Møller-fonden gør det muligt at restaurere bygningen og indrette den til et multifunktionelt, moderne hus, der skal rumme Christiansfeld Centret – viden, formidling og kulturarv, Kolding Kommunes Musikskole, Lokalarkiv, Brødremenighedens Museum, bibliotek, arkiv og musikarkiv. Det er et unikt samarbejde mellem brødremenigheden og Kolding Kommune, som gør det muligt at

Brødremenighedens ”Søsterhus” er blevet renoveret med dyb veneration for det oprindelige udseende.

funktion senere til mere almindelig hoteldrift. Renoveringen af hotellet betød etablering af et helt nyt og moderne hotelkøkken, som skal kunne håndtere både hotellets gæster, men også levering af mad ud af huset. Tidligere havde hotellets køkken til huse i en lav tilbygning på hotellets nordside. I et forsøg på at føre bygningens udtryk tættere på det oprindelige, skulle tilbygningen fjernes. Man måtte derfor finde en ny placering til hotelkøkkenet. Løsningen blev at placere køkkenet i den østlige del af kælderen, som måtte graves dybere, og de oprindelige syldstensfundamenter måtte understøbes med beton. Resultatet blev et topmoderne køkken, som sikrer en effektiv hoteldrift mange år frem.

Honningkager Når man siger Christiansfeld, må man også sige honningkager. Men kravene til et bageri har ændret sig drastisk siden honningkageproduktionen startede i Christiansfeld i 1797. Det gamle bageri var slidt ned, og kunne ikke længere opfylde de moderne krav til fødevareproduktion. I modsætning til mange af de andre brødremenighedshuse er brødremenighedens bageri ikke fredet, så derfor var det muligt at indrette lokaler til moderne bageri- og chokoladeproduktion i bageriets ældste del. Der er nemlig ikke kun honningkager, der produceres i den gamle bygning i Christiansfeld. Bageriet er forpagtet af en chocolatier fra Haderslev, som kunne se de enestående muligheder i at slå sig ned i det unikke bymiljø i Christiansfeld, og kombinere produktionen af de lækreste chokoladeprodukter med fremstillingen af de traditionelle christiansfelder-honningkager.

Kolding kommune har finansieret at brolægning og beplantning i bymidten bliver ført tilbage til 1770´erne.

Gaderne Det er ikke kun bygningerne, der renoveres i disse år. Med bevillingen af et større millionbeløb har Kolding Kommune igangsat en storstilet renovering af gaderne i Christiansfeld bymidte. Gaderne bliver omlagt til brosten og chaussésten, og målet er at komme tættere på det oprindelige udtryk i byens gader. Lindetræerne i byens to hovedgader og på den centrale plads, Kirkepladsen, er det absolut mest markante træk i byens gader. Disse træer fremstår i dag misligholdte og i spredt orden, og udtrykker ikke længere den stramhed, som var tanken i den oprinde-

lige byplan fra 1770’erne. Men nu bliver de gamle træer skiftet ud med nye, stærke lindetræer, som kan sikre gadernes udtryk i mange år frem.

Ny identitet Hvor hotellet og bageriet havde en given funktion, men nye funktionskrav, mistede søstrehuset allerede i midten af 1850-tallet sin oprindelige anvendelse. Brødremenigheden holdt op med at leve i de såkaldte ’kor’, som var opdelingen af ugifte mænd, ugifte kvinder, enker og enkemænd i en form for bofællesskaber i de store korhuse. Det har derfor været en særlig stor udfordring

at finde en ny anvendelse til søstrehusets mere end 4000 m2. Bygningens placering, proportioner og størrelse er oplagt til at huse en række udadvendte, publikumsorienterede institutioner, og med de nye funktioner, der indrettes i søstrehuset, er Christiansfeld på vej mod en ny identitet, hvor der sættes større fokus på den levende kulturarv, som byen bærer videre. KAREN STOKLUND ER UDDANNET RESTAURERINGSARKITEKT, OG ARBEJDER SOM BYPLANLÆGGER I KOLDING KOMMUNE. s

Fokus BYRENOVERING AF BYGNINGER OG PLADSER

Økologi, kærlighed, ildsjæle s AF ANNE POULSEN En gammel badeanstalt på Christianshavn i København er blevet nænsomt ombygget til en gennemført økologisk moderne Hamam. “Architects activity often leads to buildings that use resources and materials that can have a negative impact on people and the planet. It is important to take a very advanced and socially progressive approach to these issues”. Citat af Tom Woolley, Professor of Architecture, Ireland + Arc-Peace, UK

Hovedhuset er nænsomt renoveret og energioptimeret.

Sofiegades gamle badeanstalt set fra Sofiegade.

Annexet af Det Lille Palæ er et eksempel på økologisk bæredygtigt byggeri.

Materialer ◗ Perlite isolering i gulve i brusenicher og i hamamkuppel ◗ Energiglas i forsatsrammer ◗ Linoliemaling og miljøvenlig maling

◗ Keimprodukt og kalk i baderum, Hamam og vaskeri ◗ Væg af ubrændte lersten med indfarvet lerpuds som brand - og lydvæg mod beboelse ◗ Lerpuds på vægge i tilbygning, behandlet med American Clay ◗ Hygrotermiske egenskaber i fugtigt miljø fra Hamam og bad ◗ Lergulve i mellemgang og tilbygning behandlet med linolie og bivoks ◗ Miljøcertificeret konstruktionstræ i tilbygning ◗ Miljøvenlige loftplader Heraklit i tilbygning ◗ Homa Termoplader i vægkonstruktion og OSB plader indvendigt i vægge og loft ◗ Løsuld træfiberisolering Termotræ i tilbygningens vægge og tag ◗ Brædebeklædning behandlet med trætjære ◗ Reinzinktag med Cradle to Cradle certificating

Energi

Rammerne for Sofiegades badeanstalt er bevaret og indvendigt er byggeriet omdannet til en moderne hamam.

◗ Solceller ◗ Energiglas i forsatsrammer med varmegenindvinding - Leningradvinduer ◗ Finsk masseovn – til opvarmning af hamam, samt vandbåren opvarmning af navlesten, gulv og vægge i hamam og gulv i tilbygning ◗ Varmegenvinding på hybrid ventilationsanlæg ◗ Naturlig ventilation med genbrug af de oprindelige ventilationskanaler fra 1909 ◗ Rørføring forberedt for gråt spildevand til toiletter og vaskeri ◗ Genbrug af brusevand til fodbade, ved brusere i det gamle kvindebad ◗ Varmegenvinding på det varme spildevand ved hjælp af Hei-tech.nl

Fællesbadet i Sofiegade er blevet et mødested som en af dagligdagens oplevelser.

Genbrug

I det daglige

◗ Genbrug af byggematerialer i forbindelse med renovering og ombygning ◗ Genbrug af eksisterende vandrør til fremføring af elinstallationer og fremtidig genbrugsvand til toiletter og vaskemaskine. ◗ Lånte og genbrugs møbler/lamper – fra Københavns Rådhus og Christianshavn ◗ Genbrug af italienske mosaikker til kunstprojekt i mellemgang ved Hamam

◗ Økologiske sæber og olier til badning og Hamam ◗ Salg af økologiske badeprodukter, creme og masker – fischer-purenature.dk ◗ Økologiske produkter til rengøring og vaskeri - Ecovert ◗ Økologiske råvarer til cafe (kaffe, the, Wellnessdrik, frugt og tapas)

Fremtiden Sofiebadet har holdt i 100 år. Nu skal vores ombygning og renovering stå sin prøve: Kan Sofiebadet igen klare 100 år? For fremtiden ønsker vi mere

vedvarende energi og arbejder nu med opsamling af regnvand til det fremtidige Watsu-bassin, samt genbrug af spildevandet fra badevandet. Det grå spildevand skal ved biologisk rensning kunne genbruges til toiletter og vaskemaskine ellers. Renoveringen af hovedhuset er udført af Tegnestuen Thyra v. Arkitekt Bente Fog-Møller og Kirsten Hansson Byggeriet af Det Lille Palæ og Hamam er udført af Fornyetenergi.dk v. Flemming Abrahamsson, Arkitekt og Bygmester ANNE POULSEN ER ARKITEKT

s 15

Fokus BYRENOVERING AF BYGNINGER OG PLADSER

Højer torv – en plads i Europa s AF HANS PEDERSEN Ildsjælene i Højer har slået til igen. De har omdannet det gamle borgmesterkontor til bog- og netcafé, kontor for borgerservice, turistkontor og bryllupssal. Udenfor er byens torv blevet stilfuldt renoveret. Liv kræver mødesteder. Bygninger og pladser. Det gælder over alt i verden – også i Højer vest for Tønder. Her lukkede først folkebiblioteket. Så flyttede kommunekontoret til Tønder. Den tyske skole lukkede, da der kun var 4-5 elever tilbage. Kort sagt: Højer var ved at lukke. Men så tog lokalbefolkningen affære. De dannede Højer lokalråd, indtog byens gamle borgmesterkontor, som blev istandsat via en dona-

tion på 850.000 kr. fra A.P. Møller og hustrus Fond. Nu danner det tidligere borgmesterkontor rammen om et større antal aktiviteter lige fra en bogcafé og en netcafé, et turistkontor, borgerservice til en bryllupssal.

Anti sladder Lad os tage borgerservice først. I forbindelse med en besparelsesrunde i Tønder kommune blev borgerservice flyttet over på Højers plejehjem. Meget praktisk men også temmelig indiskret i en landkommune, hvor man allerede kender hinanden godt, men hvor plejehjemmet fungerede som den bedst tænkelige sladdercentral. ”Dagen efter et besøg på plejehjemmet kunne man høre sin egen historie rundt omkring i byen, før man selv var nået hjem,” fortæller Kirsten Christensen, der har været med fra starten af nyudviklingen af Højer. Da borgerservice fik kontortid hver tirsdag fra 10 til 15 i et lokale i det nyistandsatte borgmesterkontor, blev det muligt at benytte borgerservice under værdige forhold. Sladderen blev minimeret.

Net

Højer gamle rådhus er blevet ombygget til aktivitetscenter

Både biblioteket med dets 7.500 bøger og netcaféen fungerer i praksis som et sted, hvor man kan få kontakt med andre mennesker i den lille by. Og det er nok så meget, det det hele handler om: At skabe gejst i en døende by. ”Vi havde brug for noget at være fælles om,” forklarer Kirsten Christensen, medlem af Højer lokalråd. Nu er en række frivillige knyttet sammen i projekterne i det gamle borgmesterkontor. Anders er havemand. Han er stolt af at kunne præsentere 500 roser. Ulla organiserer forskellige arrangementer. Der er en café, hvor man for en billig penge

Alle aktiviteter varetages af frivillige lige fra havehold, caféhold til bryllupper!

kan købe kaffe og boller. Bestyrelsen for Højer lokalråd organiserer en række arbejdslørdage, hvor der gerne møder omkring 10 mænd og kvinder, unge og gamle op. Alt er ulønnet. Det er ildsjælene, der regerer.

Bryllupper Som bekendt har Møgeltønder gennem mange år været et internationalt trækplaster for vielser. Højer har skabt konkurrence på dette felt ved i vestenden af borgmesterkontoret at have indrettet en stilfuld bryllupssal. Her foregår der ca. 8 vielser om måneden. Langt flere end i kirken, der ligger lige ved overfor. ”Vi har haft 44 vielser siden april,” fortæller Kirsten Christensen. Det er russere, jugoslaver og særligt tyskere, der på denne måde får opfyldt deres ønske om et romantisk bryllup. Og med kirken i baggrunden er det tæt på en Morten Korch idyl ”uden kirkerøgelse,” som Kirsten Christensen formulerer det. Brylluppet er gratis, men der falder altid lidt af til byen i form af blomsterkøb, gaver og souvenir.

Oplevelser ”Vi er nogen, der elsker Højer,” siger Kirsten. ”Og så har vi sat fokus på, hvad vi kan.” Byen med de 700-800 beboere er rimeligt velfungerende med to slagtere, to efterskoler og to

sluser til Vadehavet,” som Kirsten grinende opsummerer det. Kiers gård fungerer som kulturcenter med ugekurser for kunstnere og lejlighedsvis galleri. Det er helt klart turismen, der vil være Højers overlevelsesmulighed. Derfor har Højer lokalråd nu sat næsen op efter at overtage det nedlagte vandtårn og omdanne det til – tja hvad? Måske café og udsigtspunkt nu da vandtårnet er etableret på det absolut højeste punkt i det ellers flade land. Her vil man kunne modtage nogle af de tusinder af turister, der hvert år besøger Vadehavet for at opleve, at solen bliver sort, når stærene samler sig i solnedgangstimen. ”I hvert fald mangler vi et offentligt toilet til værdigt trængende,” konstaterer Kirsten Christensen tørt.

Torvet Over alt i Europa er der brug for pladser, hvor mennesker kan mødes. Derfor er Højer torv blevet nyistandsat efter alle kunstens regler. Med ny smagfuld belægning og en lyssætning, der passer til de gamle bevaringsværdige huse. Alle gode kræfter har slået sig sammen i Højer Lokalråd lige fra menighedsrådet, Højer Pølser til Højer Marsk Hotel for at få renoveret byens torv. Et hold studerende fra arkitektskolen i Aarhus har været med til at kortlægge og opmåle, hvad der er af bevaringsværdige bygninger i Højer. Tønder Kommune har nedsat et bybevaringsudvalg, der har formået at få bevillinger til byfornyelsen i Højer fra socialministeriet, fødevareministeriet og fra EU.

Tønder frivillige brandkorps var med til at indvie Højers nyindrettede mødested.

Sort sol og anden turisme er fremtidens levevej i Højer.

Og her nærmer vi os bundlinjen: Skal der være liv i en by med en aldrende befolkning, som det er tilfældet i Højer, skal der være steder at mødes. En satsning som kan danne model for andre bysamfund i Europa. s

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Nettomålingsordningen – års eller timebaseret afregning s AF RUNE SCHMIDT Faldende priser på solcelleanlæg har sammen med den såkaldte nettomålingsordning gjort det attraktivt for private boligejere at investere i solceller. Men med regeringens forslag til ændring af nettomålingsordningen bliver vilkårene for opsætning af solceller og andre små vedvarende energianlæg fremover mindre økonomisk fordelagtigt. Nettomålingsordningen er en ordning, der gør det attraktivt for private borgere og offentlige virksomheder at investere i solceller eller andre små vedvarende energianlæg. Ordningen betyder, at man i løbet af et år får lov at bruge det offentlige elnet til at ”gemme” overskudsproduktion af el

og ”hente” den tilbage igen senere. Ordningen kan sammenlignes med en bankkonto, hvor der kun påskrives renteudgifter- eller indtægter en gang årligt. Det er således underordnet, om der nogle dage er minus på kontoen og andre dage er plus – det, der tæller, er, hvad saldoen står på, når året er omme. Når året er omme, afregnes der kun for den nettoudveksling af el, som har været til eller fra ens bolig, heraf navnet nettomålingsordningen. Har man i løbet af året forbrugt mere el, end man har produceret, bliver man afregnet til ens normale el-pris for det overskydende forbrug, typisk 2 kr./kWh. Har man modsat produceret mere el end man selv har forbrugt, bliver man afregnet med 0,60 kr./kWh for den overskydende produktion. Det kan dog ikke svare sig økonomisk at producere mere,

end man selv bruger, da investeringen i den ekstra solcellekapacitet, ikke kan stå mål med den relativt lille indtægt fra overproduktionen.

Ændringer på vej Med regeringens forslag til ændring af nettomålingsordningen, er der lagt op til, at man fremover går fra årsafregning til timeafregning. For ejere af solcelleanlæg vil dette betyde, at man time for time bliver afregnet, hvad der netto er leveret eller forbrugt til/fra nettet. Dette vil ændre radikalt på økonomien i private solcelleanlæg, hvor samhørigheden mellem forbrug og produktion bliver utrolig vigtig. Men eftersom størstedelen af elproduktionen fra solceller ligger i sommerhalvåret og topper midt på dagen, når de fleste ikke er hjemme, er det nok kun de færreste, som vil have et sammenfaldende forbrug og solcelleproduktion på meget mere end max. 30% i løbet af et år – sandsynligvis endnu mindre.

Eksempel på besparelsen ved års- og timebaseret afregning Nettomålingsordningen ændres fra nu af fra årsafregning til timeafregning.

Har man i dag et elforbrug på 5.000 kWh årligt og et solcelleanlæg, som årligt producerer det samme, vil man med en elpris på 2 kr./kWh og en årsbaseret nettoafregning spare 10.000 kr. årligt på elregningen, som man så kan bruge til afdrag på sit solcelleanlæg. Med den nye foreslåede timebaserede afregning vil man med samme forbrug og produktion, hvor kun 20% er sammenfaldende time for time, derimod kun spare 7.200 kr. årligt på elregningen, som man kan bruge til at afdrage med. RUNE SCHMIDT, RS@ENERGITJENESTEN.DK

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Testcentret for vindmøller indviet i Østerild s Efter meget debat om placering af Danmarks nationale testcentret for vindmøller ved Østerild, hvor store vindmøller kan afprøves under gode vindforhold, startede miljøminister Ida Auken den 6. oktober officielt den først mølle.

Den første mølle er en 6 MW Siemens mølle, der er 197 meter høj. Mange vindinteresserede mennesker var mødt op i det gode vejr. Går alt vel vil den første testmølle producere millioner af gode rene kWh. til de danske el-kontakter. Foto: Peter Larsen, Energitjenesten.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

At overleve er at købe? s AF CLAUS CHRISTENSEN Økonomisk vækst rimer meget dårligt på bæredygtighed. Eller gør det? Et dansk initiativ forsøger at ændre virksomheders måde at tænke fremskridt og vækst på. En ny forretningsmodel. Det er hvad Rethink Business ønsker, at danske virksomheder skal indføre. Initiativet er et opgør med den lineære økonomi, hvor virksomheder producerer en vare og sælger den til forbrugeren, som smider den ud, når den er brugt. I stedet skal vi lære af naturens livscyklus, hvor intet går til spilde, men hvor alt giver næring til nyt liv. Altså fra lineær til cirkulær økonomi.

Virksomheder skal guides I Region Midtjylland, som står bag

Rethink Business, har man gennem en årrække netop haft fokus på, hvordan små og mellemstore virksomheder kan omstille til nye forretningsmodeller for vækst. Modeller, der vel at mærke tænker den cirkulære økonomi ind i forretningen. Region Midtjylland undersøgte for noget tid siden 500 virksomhedslederes interesse for at omstille til en bæredygtig vækst. Det viste sig, at mange ledere var interesseret i omstillingen, men kun de færreste havde kapacitet til at håndtere de markedsvilkår og lovkrav, som besværliggør processen fra den lineære til den cirkulære økonomi.

Handlingsplaner er klar Initiativtager til projektet er Development Centre UMT, der er en del af Region Midtjylland. Projektleder Svend Erik Nissen fortæller om de igangværende aktiviteter: ”Alene her

i Region Midtjylland vil 40 virksomheder få udarbejdet konkrete og tilbundsgående handlingsplaner, som dokumenterer, hvordan de kan genanvende deres egne produkter, når forbrugerne er færdige med dem. Handlingsplanerne finansieres af EU’s strukturfonde, og det sætter os i stand til at udføre det største projekt inden for cirkulær økonomi nogensinde her i landet.”

Forbrugerismen og økologien Men hvilket perspektiv er projektet tænkt ind i? Et af de store dilemmaer – nok det største – i nyere historie er netop forholdet mellem vækst og bæredygtighed. Én hovedvej ud af en økonomi i krise er øget privatforbrug. Sådan er det også i Danmark. Forbruger vi derimod mindre, går det ud over både statsfinanserne og ledigheden, og krisen forstærkes. Så vi skal forbruge mere. Men bagsiden

I Skive samledes 126 mennesker (tæl selv efter) for at starte den cirkulære økonomis revolution.

Håndteringen af affaldsproblemerne kan bruges som succesmål for en kommune, en region, en virksomhed eller et privat hjem.

af medaljen ser unægtelig anderledes ud. Forbrug og vækst er netop hovedårsagen til den truende, økologiske katastrofe, som lurer om hjørnet, men som modsat den økonomiske krise, ligger et uvist antal årtier frem i tiden. Det gør krisen mere abstrakt, selvom vi i en vis forstand kan konkretisere problemets omfang. Dels kan vi måle på hvilken vej, udviklingen går i form af CO2-udledning. Dels kan vi sætte en målestok for, hvor meget temperaturen må stige globalt, før vi mener, det går galt.

Den tredje verden vil være med Ikke kun vesterlændinge drømmer om materiel velstand. I den tredje verden ser fattige – ikke underligt – med misundelse på vores levemåde.

Både Afrikas, Kinas, og Indiens befolkninger ser en vej ud af de dårlige levevilkår, som går over forbrugsgoderne. Samtidig venter den vestlige verden på et økonomisk opsving, som her og nu kan tvinge os ud af den aktuelle økonomiske krise. Et opsving, som bl.a. kan kickstartes af et øget privatforbrug. Konflikten mellem forbrug og bæredygtighed er til at få øje på.

Globale udfordringer Kan vi få virksomheder til at skabe bæredygtige varer, kan de første skridt være taget mod at afværge en truende økologisk katastrofe. Men det kræver selvsagt en omstilling af gigantiske dimensioner. Men ambitionerne hos Rethink Business er også store. Så store, at bevægelsens slogan lyder: ”Join the circular eco-

nomy revolution”. Og målet er, at Danmark bliver det første land i verden, der på en bæredygtig og innovativ måde omstiller til cirkulær økonomi og løser fremtidens udfordringer med sparsomme ressourcer og stigende priser på råvarer. Connie Hedegaard, EU-kommissær, støtter op om den cirkulære forretningsmodel og betoner, at det handler om en omstilling, som gælder hele verden: ”Vi ved at stadig flere mennesker vil efterspørge stadig mere vækst. Derfor er der brug for at skabe vækst på en langt klogere måde. Vi skal bruge vores ressourcer langt mere effektivt, og vi skal genanvende ressourcerne og råstofferne i en helt anden skala, end vi gør i dag.” CLAUS CHRISTENSEN ER INFORMATIONSMEDARBEJDER I ENERGITJENESTEN s

KORTNYT

Kinas miljøbevægelse Det lader til at være en myte, at Kina er et socialt set stabilt land. Det er langt fra ualmindeligt at den kinesiske befolkning går på gaden for at demonstrere deres utilfredshed. I slutningen af oktober var der således en tre dages demonstration mod udvidelsen af den statsligt drevne kemikalievirksomhed Sinopec i Ningbo 1000 km syd for Beijing. Ningbo har en befolkning på 3,4 millioner. Protesterne startede med at landmænd blokerede indkørselen til kemikalievirksomheden. Derpå sluttede studenter og middelklas-

seborgere sig til demonstrationen med mundbind, bannere og håndskrevne plakater. Protesterne fik myndighederne til at love at standse udvidelsen efter sammenstødene mellem politi og de tusindtallige demonstranter. Demonstranterne var selvsagt glade for den hurtige kovending, men havde samtidig en begrundet mistanke om at myndighedernes meningsskifte var påvirket af, at Kina stod lige foran sit mest markante magtskifte i det kommunistiske parti i et årti. s

Et blindspor ”I 1990´erne og nullerne oplevede vi en forbrugskultur i sin yderste konsekvens. Jeg tror, flere og flere begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om

Kilde: The New Yorker, 28. oktober 2012.

de blev så meget lykkeligere af det. Samtidig står økonomer og finansministre i hele Europa og skriger til folk: Brug nogle flere penge. Men det gør s de ikke.” Klimakommissær Connie Hedegaard til Politiken 26. september 2012.

Havisen omkring Nordpolen dækker i 2012 det mindste område nogensinde. I alt 70.000 km2 mindre end den hidtidige rekord fra 2007. Kilde: Sierra, december 2012.

Kommuner vil have faskiner og græs på taget Næsten 25 procent af kommunerne stiller klimakrav som fx faskiner og græs på taget i deres lokalplaner, viser en ny undersøgelse. God ide at forebygge mod oversvømmelse, men kommunerne bør sikre sig, at kravene også holder vand, mener Danske Anlægsentreprenører. - Græs på taget og faskiner kan

ikke klare skybrud. Det virker som en aflastning af afløbssystemet ved normalregn, men ved større mængder vand på kort tid vil faskinen give op, og græsset vil stoppe med at absorbere vandet, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører i magasinet Dansk Byggeri. - Hvis private investerer i løsninger,

så de fx ikke belaster det kommunale spildevandsanlæg, bør der gives en rabat over taksterne, siger Niels Nielsen. Siden 1. juli 2012 har kommunerne haft mulighed for at integrere klimakrav i nybyggeri. s Kilde: Danske Anlægsentreprenører og Dansk Byggeri

KORTNYT

Hvad skal man så mene om det? »Vi ønsker, at vores børn kommer til at leve i et Amerika, der ikke er truet af en stadigt varmere planet.« Præsident Barack Obama. Kilde: Berlingske 12. november 2012.

Skrot den gamle kummefryser

Brug ikke solceller til at dække højt elforbrug

En ældre kummefryser bruger ofte mere end 500 kWh el årligt, mens en ny A++ mærket til sammenligning bruger omkring 200 kWh/år – altså en besparelse på 300 kWh årligt ved at udskifte fryseren, som kan fås for 3-4.000 kr. Tilsvarende koster solcellekapacitet, der årligt kan producere 300 kWh, (ca. 350 Wp) omkring 5-7.000 kr. Et almindeligt parcelhus med to voksne og to børn, uden elvarme, bør have et årligt elforbrug på 4.000-5.000 kWh. s

Solceller er populære som aldrig før. Desværre overser alt for mange nye solcelleejere muligheden for at sænke elforbruget, inden de investerer i solceller. I flere tilfælde kan husejeren nøjes med at købe et mindre og dermed billigere solcelleanlæg, hvis vedkommende først havde set sit elforbrug efter i sømmene: For eksempel ved at udskifte den gamle strømslugende kummefryser eller skifte fra elvarme til en energibesparende s varmepumpe. Rune Schmidt, Energitjenesten.

Atomkraftværket Millstone i Waterford, Connecticut har måttet lukke ned på grund af, at vandet i Long Island Sound er for varmt til at køle anlægget. Kilde: Sierra, december 2012.

Danskernes ressourceforbrug blandt de højeste i verden En ny rapport fra Sustainable Europe Research Institute (SERI) kaster lys over det fysiske grundlag for den vækst, vi har oplevet gennem de seneste tre årtier. Det er den første rapport, som viser data for ressourceforbrug for alle lande over en knap 30-årig periode. Rapporten viser, at danskernes ressourceforbrug er tre gange så stort som gennems snittet.

Verden i dag 11% af verdens befolkning står for 50% af udledningen af drivhusgasser.

Kilde: OXFAM februar 2012.

I dit korte liv Tilgi jeg sir et letsindigt ord. Det er klogt, at De forstår det straks. Bare en hyldest til denne jord, for vi har jo kun den samme slags. Sunget af Liva Weel i Dagmarrevyen 1941. Tekst: Poul Henningsen

Sandy De to amerikanske præsidentkandidater undgik at tale klima i valgkampen – men måske har klimaet nu talt til dem. Troels Dam Christensen i 92-gruppens nyhedsbrev, november 2012.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Ja eller nej til uran fra Kvanefjeld s AF HANS PEDERSEN Skal toppen skæres af det grønlandske Kvanefjeld for at udvinde mineraler, som anvendes i mobiltelefoner og anden moderne industri? I den forbindelse vil der blive brudt enorme mængder af uranholdige affaldsprodukter, som skal deponeres i en sø på toppen. Atomkraftindustrien presser på for, at den uranholdige malm kan udnyttes. Det skal Grønlands Landsting tage stilling til i denne valgperiode. Kvanefjeld i Sydgrønland rummer verdens største kendte koncentration af en lang række sjældne jordarter. Stoffer der er enorm rift om i det moderne samfund, fordi de anvendes i alt lige fra mobiltelefoner, krydsermissiler til naceller i vindmøller. Jern, zink og aluminium er gammelkendte mineraler, som der fortsat

er stor anvendelse for, men fremover skal vi vænne os til at moderne minedrift i stigende grad går efter lukrative mineraler som neodym og yttrium.

Skær toppen af Kvanefjeld Som planerne er netop nu, skal toppen af Kvanefjeld skæres af og malmen hentes op for siden at blive udskibet til Kina, hvor rensningen finder sted. Samtidig dumpes de uranholdige affaldsstoffer i en sø på toppen af Kvanefjeld. I Kina forædles malmen således, at neodym kan indgå som en vigtig ingrediens i supermagneter, der anvendes i vindmøllegeneratorer, og yttrium kan sendes på verdensmarkedet for at indgå i så forskellige produkter som mobiltelefoner og krydsermissiler. Brydningen kommer således til at foregå i en åben uranmine, hvor uranen blot ikke udnyttes! Urankoncentrationen er så lødig, at det sandsynligvis vil være økonomisk fornuftigt at udvinde uranen og sælge den til

den tørstende atomkraftindustri. En samtidig brydning af både uran og de sjældne jordarter vil selvsagt være et guldæg. Derfor er det indlysende, at der er lagt et voldsomt pres på det grønlandske Landsting for at gøre brydning af uran lovligt. Landstinget har hidtil været modstander af brydning af uran.

Ræven og gæssene De grønlandske politikere har allerede givet tilladelse til efterforskning af radioaktive grundstoffer, men en decideret minedrift efter uran kræver en lovændring. For at Landstinget kan tage stilling til uranbrydning på Kvanefjeld, skal der udarbejdes to rapporter om henholdsvis sundhed og miljø i forbindelse med brydning af radioaktive stoffer. Disse rapporter udarbejdes af de mineselskaber, der søger om koncession til minedrift. Mens medlemmerne af Landstinget tygger sig gennem de flere tusind sider i de

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

to rapporter, ligger det australske mineselskab, Greenland Mineral and Energy Company (GME) ikke på den lade side. Selskabet er i fuld gang med en gedigen charmeoffensiv, der skal blødgøre den lokale befolkning i Narsaq over for projektet med at bryde både sjældne jordarter og uran. Kampagnen fokuserer på samtlige 1500 borgere i Narsaq. Unge bombarderes med fremtidsmuligheden for at få både swimmingpool og diskotek. Ældre borgere får en helikoptertur op over Kvanefjeld. Den lokale fodboldklub i Narsaq , N85, har fået et årligt tilskud på anslået 200.000 kr. (beløbet er hemmeligt) til udstyr og trøjer. Den eneste betingelse er, at deltagerne indvilliger i også at bære trøjerne med GME´s logo til daglig altså, også uden for fodboldklubben. Samtlige husstande i Grønland har modtaget en DVD fra GME med beskrivelse af projektet på Kvanefjeld. GME har tillige finansieret en fire dages tur for journalister til Nar-

saq. Det er i det hele taget ikke let at få stillet de kritiske spørgsmål al den stund der næsten ikke eksisterer nogen hverken NGO-er eller modekspertise i Grønland på dette felt. ”Det er at købe folk,” som Ivalo Lund siger i Danmarks Radios P1program ”By til salg.” Lokalt er modstanden meget begrænset. ”Jeg er meget tilfreds,” siger Anga Peter Edvartsen, der er formand for N85 i det samme radioprogram.

taget stilling inden året er omme, således at de kan søge om udnyttelsestilladelse og komme i gang med at s etablere en mine til næste år.

Mulige miner i Grønland ◗

◗

Lovændring Der skal som sagt en lovændring til, hvis mineselskaberne skal gå fra efterforskning til direkte udvinding af uran. I den forbindelse bliver Rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland sat på sin hidtil hårdeste prøve. (Læs lederen side 3). Det forventes at det grønlandske Landsting tager stilling til udvinding af uran fra Kvanefjeld i denne valgperiode. Og GME har travlt. Mineselskabet regner med, at landsstyret har

◗

Jernmine ved Isua i Godthåbfjorden. Sjældne jordarter ved Kringlerne mellem Narsaq og Qaqortoq. Zink og bly ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Zink og bly ved Den Sorte Engel i Nordvestgrønland. Guld ved Nalunaq nær Nanortalik i Sydgrønland. Sjældne jordarter og uran ved Kvanefjeld ved Narsaq. Endvidere er der ideer til projekter med at udvinde rubiner, molybdæn og aluminium.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Mange opgaver forude s AF BØRGE GULDBRANDT Formand for VedvarendeEnergi, Marianne Bender, takker af til foråret 2013. Hun har været formand i 16 år i en forening som næsten har ”sejret ad helvede til”. Først i opposition og alene; siden med opbakning fra regeringer og myndigheder om nej til atomkraft og ja til vedvarende energi. Målet er stadig det samme: mere VE, men tempoet skal op. I en lille landsby 17 km sydøst for Ålborg bor Marianne Bender sammen med sin mand i et hus bygget i 1945 med en tilbygning fra 1998. Huset er isoleret i vægge, gulve og loft efter alle regler og lidt mere til, og tilbygningen overholder kravene i lavenergiklassen. Glødepærerne og sparepærerne er for længst skiftet ud med LED-belysning, som kun bruger en brøkdel i el og har meget lang levetid. - Vi har kraftigt overvejet at få solceller på taget. Min mand taler meget varmt for det, men nogle træer i haven skygger for taget, og det er synd at fælde smukke, gamle træer, bedyrer Marianne Bender. Hun betegner sig selv som en person, der lever så energirigtigt som muligt uden at være fanatiker. Beslutningen om at trække sig er denne gang uigenkaldelig. Allerede for fire år siden ønskede hun at forlade posten, men alligevel forsatte hun i to valgperioder à to år i det ulønnede formandsjob. Nu ønsker hun endegyldigt at få tid til andre ting ud over jobbet som leder af Energi- og Miljøcenter, Nordjylland, der ligger i Gug ved Aalborg.

En ny formand skal fokusere bredt og ikke på enkeltdele, lyder rådet fra den afgående formand Marianne Bender.

Medvind Nej til Atomkraft og ja til vedvarende energi, lød slagordene ved demonstrationerne i 1970’erne. I Danmark har skiftende regeringer og myndigheder for længst taget parolerne til sig, og internationalt har andre lande fulgt efter - senest har Tyskland og Japan besluttet at udfase A-kraft.

Er der mere at kæmpe for? - Ja, det går alt for langsomt med at fremme vedvarende energi, og transportsektoren er smertensbarnet. Der er masser af opgaver forude, fastslår formanden. - Regeringens mål er, at Danmark skal være selvforsynende med vedva-

rende energi i 2050. Vores mål er, at det skal ske inden 2030. - Til forskel fra andre grønne organisationer, såsom Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, WWF og NOAH, som også har nogenlunde det samme mål som os, så er vi bygget op både som en græsrodsorganisation med betalende medlemmer og en professionel organisation med ansatte energirådgivere i energi- og miljøcentre fordelt over hele landet. Vi arbejder med energibesparelser og vedvarende energi både lokalt, nationalt og gennem internationale udviklingsprojekter i tredje verdenslande. - Vi hjælper folk med at finde

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

praktiske løsninger. Vores linje er dialog på alle planer. Vi går ikke ud og slår nogen oven i hovedet og siger, at de skal gøre så´n og så´n eller etablerer spektakulære konfrontationer a la Greenpeace. - I starten var VE, dengang OVE, mere konfrontationssøgende. Min linje har været dialog, at finde praktiske løsninger og samarbejde stille og roligt i øjenhøjde – måske har vi været for pæne i stilen? funderer Marianne Bender.

Samarbejdspartnere Samarbejdspartnerne i politikudviklingen har udover Energiministeriet været Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologisk Råd og Folkecenteret for Vedvarende Energi i Thy m.fl. I de senere år er kontakten udvidet til en bred vifte af samarbejdspartnere inden for erhvervslivet, energisektoren, videnscentre og de højere læreanstalter, især er mange energipolitiske planer og initiativer blevet udviklet sammen med energiplanlæggere fra Aalborg Universitet. Marianne Bender startede sit engagement i VedvarendeEnergi i forbindelse med protester over en planlagt linjeføring af højspændingsledninger fra Trige nord for Aarhus til Aalborg. - Det endte med, at ledningerne blev gravet ned det meste af strækningen. Det var en delvis sejr.

Baglandet I formandsperioden har Marianne Bender deltaget i et utal af valgmøder, generalforsamlinger og konferencer i lokalforeningerne og på landsplan. Hun har desuden siddet i redaktionsgruppen af bladet ”Vedvarende Energi & Miljø.” - de første år gjaldt det for mig om at lytte og lære og senere om at

tale og markere. I dag ved jeg alt om organisationen, og det er svært at løbe om hjørner med mig! I forhold til baglandet i organisationen er det hendes erfaring, at det er meget vigtigt at give de lokale foreninger redskaber til selv at handle og bestemme. - Det lokale engagement er afgørende. Lokalforeningerne skal selv træffe beslutninger og tage initiativer. Man skal ikke forsøge at trække noget ned over hovedet på folk – det gælder både det lokale arbejde, det nationale og i internationale projekter. Set i det store perspektiv har udviklingen været med organisationen. - Da jeg startede som formand for 16 år siden, ville energiselskaberne ikke acceptere vindmøller. De troede ikke på dem. Men da daværende energi- og miljøminister Svend Auken i 1999 erklærede, at 50% af dansk elforsyning skulle komme fra vindmøller og anden VE, fandt energisektoren hurtig ud af, at vindmøller var en forretning, der kan tjenes penge på.

Op ad bakke Da VK-regeringen kom til i 2001, var det op ad bakke: planlagte vindmølleparker blev sløjfet, og bevillingerne til organisationens arbejde blev skåret kraftigt ned. - Jeg er stolt over, at vi fik halet bevillingerne hjem igen over en årrække, at vi fik en programaftale med Danida, og at vi i dag er en seriøs service-samarbejdspartner over for brugerne og ikke mindst, når der skal træffes politiske beslutninger. Til gengæld er der lang vej igen med at få nedsat CO2-udslippet i transportsektoren, at få lukket alle kulkraftværker og få folkeejet tilbage til vindmøller frem for store industrikonsortier, pointerer Marianne Bender.

Hendes råd til den kommende formand er, at vedkommende skal have masser af energi: - Vedkommende skal være rimeligt favnende på holdninger, personligheder og forskellige aktiviteter. Vi er en organisation i stadig udvikling, og det er vigtigt at have styr både på det politiske, det faglige og det organisatoriske. En ny formand skal fokusere bredt og ikke på enkeltdele, lyder rådet fra den afgående. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER JOURNALIST. s

VedvarendeEnergi Blev grundlagt i 1975 i kampen mod atomkraft og for vedvarende energi, dengang med navnet Organisationen for Vedvarende Energi, OVE. VedvarendeEnergi er en medlemsforening, der arbejder med internationale såvel som nationale projekter. Sekretariatet indeholder stabsfunktioner for Energitjenesten, International afdeling, Energipolitisk afdeling og afdelingen for lokale energi- og miljøforeninger. Der er 14 ansatte i sekretariatet og international afdeling i hovedsædet i Klosterport 4E i Aarhus. På de lokale centre, der gennemfører aktiviteter i regi af Energitjenesten er der ca. 50 medarbejdere, der rådgiver om energibesparelser og anvendelsen af vedvarende energi m.v. I 2011 modtog VE 15,1 mio. kr. fra Energifonden – og 12,5 mio. kr. fra Danida .

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Klimaforhandlingerne s AF GUNNAR BOYE OLESEN

Hvad der skal til

Når verdens lande mødes igen i år for at forhandle globale aftaler om at reducere drivhusgasudslippet, er der en lang dagsorden. Men på trods af de lange forhandlinger, er der ikke udsigt til succes. Forhandlingerne vil næppe sikre begrænsninger af de menneskeskabte temperaturstigninger til 2oC. Med den nuværende udvikling er der tale om 4 eller 6oC temperaturstigning, og katastrofale klimaændringer er på vej til vores børn og børnebørn.

Hvis vi skal begrænse de globale udslip, må alle lande lave ambitiøse planer for at reducere deres udslip, og gennemføre dem. Verdens lande har faktisk lovet at lave ambitiøse planer som en del af klimaforhandlingerne, nu skal vi ”bare” have ambitionsniveauet op for planerne og få det gennemført. Lande som Danmark, der har besluttet at gå over til 100% vedvarende energi, bør lave en klub for foregangslande, både for at støtte hinanden og for at få flere med. Der er trods alt mange fordele ved at være foregangsland, både ved teknologiudviklingen og ved uafhængighed af import af fossile brændsler.

Gabet mellem det forventede globale udslip af drivhusgasser i 2020 og det maksimale, der kan tillades for at være på rette spor mod en 2oC temperaturstigning er 12 Gigaton (milliarder ton) CO2-ekvivalenter. Det svarer til, at vi skal reducere udslippene med 21% i 2020 i forhold til den forventede udvikling. Det er ikke nogen hemmelighed, hvad der skal gøres: Vi skal stoppe den globale stigning af drivhusgasudslippene omkring 2015 og så begynde en kraftig reduktion. Hvis det skal lykkes, skal der laves ambitiøse klimaaftaler, både inden for og uden for klimaforhandlingerne. Hvis man tager de mest ambitiøse forslag, som landene er kommet med for reduktioner i 2020 til klimaforhandlingerne, kan mankoen reduceres til 6 Gigaton, hvilket stadig er for meget. Og det omfatter, at EU reducerer med 30% i perioden 1990-2020, hvilket EU-landene ikke ser ud til at kunne blive enige om.

Kina og EU Det er stadig industrilandene, der har det største ansvar for udslip, og som derfor skal gå foran, men med de stærkt stigende udslip i nogle udviklingslande, skal de også gøre mere. Når Kinas drivhusgasudslip pr. person nu er på niveau med EU's, er det ikke indlysende, at Kinas udslip skal fortsætte med at stige, mens EU's udslip reduceres. (Kinas udslip pr indbygger er dog stadig noget mindre end Danmarks, ca. 2/3). Kina har også selv fordel af at reducere sine drivhusgasudslip, både for at reducere importen af fossile brændsler, og fordi Kina selv vil blive hårdt ramt af klimaændringer, specielt tørke i de centrale dele af landet. Hvis det skal lykkes at reducere udslippene tilstrækkeligt, skal der tænkes utraditionelt. Når forgældede industrilande låner penge i udviklingslande, der har eller får problemer med drivhuseffekten, så kunne disse jo stille som betingelse for lånene, at drivhusgasudslip og

forbrug af fossil energi reduceres. Ved at reducere importen af fossil energi bliver det også lettere for de forgældede industrilande at betale deres gæld tilbage.

NGOer Sidst, men ikke mindst: I mange lande med høje drivhusgasudslip ønsker regeringerne ikke at reducere drivhusgasudslippene af betydning, enten pga. egenproduktion af fossil energi (som Canada) eller af ideologiske årsager (som hvis Romney havde vundet valget I USA). Her er der en meget vigtig rolle for folkelige organisationer til at udvikle planer for omstilling til vedvarende energi og arbejde for at planerne gennemføres, sammen med forskere, progressive politikere og erhvervsliv.

6 graders global opvarmning? Forskere har advaret om at uden en aktiv indsats for at reducere drivhusgasudslippene, er vi på vej mod en voldsom global opvarmning, måske 6oC - og katastrofale klimaændringer. Nu kommer advarslerne også fra det globale revisionsfirma Price Waterhouse Coopers. I firmaets nyudkomne ”Low Carbon Economy Index 2012” står, at “firmaer, regeringer og lokalsamfund verden over skal planlægge med global opvarmning – ikke bare 2oC, men 4oC eller måske endda 6oC. For at undgå det skal verden reducere udslippene i forhold til deres bruttonationalprodukt, ikke som i dag med 0,7 - 0,8%/år, men med 5,1% pr. år”. Og det skal de fortsætte med de næste 38 år.

Læs mere: www.pwc.co.uk/sustainability-climatechange/publications/index.jhtml

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

og Gigaton Gabet Klimatopmøde 2012 På årets klimatopmøde, COP18 i Qatar, er VedvarendeEnergi igen repræsenteret sammen med en række andre organisationer fra INFORSE, International Network for Sustainable Energy. Sammen skal de følge forhandlingerne, samt arrangere en udstilling og et seminar.

Det vigtigste emne på COP18s dagsorden er: ◗

en aftale om en fortsættelse af Kyoto-protokollen, hvor den aktuelle periode slutter med udgangen af 2012. Over 30 europæiske lande samt Australien er rede til at fortsætte med Kyotoprotokollen og påtage sig nye forpligtigelser efter 2012.

◗

fremgang for en global aftale, hvor forhandlinger, der startede i 2007 (op til det uheldige COP15 i København), skal afsluttes, og planer for en aftale i 2015 skal gøres til virkelighed. ◗ Det aftalte klimateknologicenter og netværk skal startes, det forventes af FNs miljøprogram UNEP bliver vært for centret. ◗ Den aftalte globale klimafond skal også startes.

◗

den internationale klimafinansiering til udviklingslande skal øges, inkl. støtte til den nye globale klimafond.

VedvarendeEnergi vil være repræsenteret på topmødet i Qatar ved Gunnar Boye Olesen, som igen i år vil blogge fra begivenheden på www.ve.dk s

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Frygten for et nyt Somalia s AF CLAUS CHRISTENSEN

forskellige bevæbnede grupper – her i blandt islamister – smidt hæren ud, og de steder, hvor islamisterne har kontrollen (som er de fleste), har de indført en form for Sharia, der især rammer kvinderne hårdt”.

Det vestafrikanske land Mali er kastet ud i en konflikt, der truer dets eksistens som ét land. VedvarendeEnergi´s projekt fortsætter dog med uformindsket styrke på trods af urolighederne, fortæller Kresten Kjær Sørensen, der er VE´s udsendte i Mali. Det vestafrikanske land Mali har i årsvis stået som et af Afrikas mest lysende eksempler på et velfungerende demokrati. Men i april i år blev Mali kastet ud i en konflikt, som har splittet landet. Et militærkup, som fandt sted i den sydligt beliggende hovedstad, Bamako, fik held med at få afsat regeringen. Sammen med militæret var store dele af befolkningen i syd utilfreds med regeringens håndtering af situationen i den nordlige del af Mail, hvor islamistiske grupper og lokale oprørsstyrker har kæmpet for at få magten. Efter krigen i Libyen er både store mængder våben og maliske lejesoldater strømmet ind i Mali. Lejesoldaterne har sluttet sig til oprørsstyrkerne, og det har fået magtbalancen mellem den nationale hær og oprørerne til at tippe. Da hæren måtte strække våben, var vejen banet for et militærkup, hvor landets præsident og ledende politikere blev arresteret.

Tusinder flygter fra Mali Situationen i nord er i dag den, at flere hundrede tusinde maliere er flygtet fra området. Måske op mod 400.000. Samtidig er de tuareger (nomadefolk i det nordlige Afrika, red.), som drev regeringsstyrkerne ud af regionen, selv blevet fordrevet, hvis de da ikke har tilsluttet sig islamisterne. I takt med at de væbnede

grupper har taget kontrollen over et området på størrelse med Frankrig, sker også en omfattende islamisering, hvor især indførelsen af Sharia-lovgivning rammer befolkningen hårdt. Vi har talt med Kresten Kjær Sørensen (KKS), der, mens denne artikel blev skrevet, opholdte sig i Mali i forbindelse med Vedvarende-Energi´s projekt i den sydlige del af landet. Hvad betyder de militante islamisters magtovertagelse for landets udvikling hen mod et frit og oplyst land? KKS: ”Mali har været et foregangsland mht. demokratiske valg. Der var en folkelig opstand i 1992 mod den daværende diktator, og herefter har man med held fået afholdt lokale og nationale valg, med skiftende præsidenter. Men demokrati er andet end valg. Demokrati handler også om, hvorvidt folket er oplyst om, hvad deres magthavere foretager sig, fri presse, at der er 'checks and balances', der modvirker korruption og magtmisbrug, osv. På de punkter oplever jeg ikke den store forskel mellem Mali og andre fattige afrikanske lande, og der er den samme opfattelse af politikere som korrupte mennesker, der misbruger deres position til egen vinding. I den nordlige del af landet har

Hvorfor er frihedsrettighederne åbenbart så svære at få integreret i Mali? Og betyder de selvsamme rettigheder noget for VedvarendeEnergi´s arbejde i Mali? KKS: ”Jeg tror ikke, at de er sværere i Mali end i så mange andre fattige afrikanske lande. Mange frihedsrettigheder er fint integreret i Malis grundlov og i lovgivningen generelt – lovene er fine nok – men de er ikke meget værd, hvis folk ikke kender dem, forstår hvilken rolle, de spiller i et demokrati og ikke protesterer nok fx når militæret overtager magten. Under militærkuppet i foråret var der flere til demonstrationerne for kupmagerne, end imod! Folkelig opbakning skal jo komme fra folket selv; vi kan prøve at støtte det, men vi kan ikke integrere det udefra. Det er helt umuligt. En stor del af Malis befolkning er fokuseret på deres egen situation, især sikkerhed og fødevaresikkerhed. Diskussioner om politik handler meget om enkelpersoner; om ham eller hende (for det meste en ham) er en person, der vil støtte dig og dine, eller som vil gøre noget imod dig/jer. VedvarendeEnergi´s projekt handler om biomasse, eller rettere, bæredygtig brug af skoven. Det store problem, vi forsøger at modvirke, er, at rigtig meget skov fældes for at sælge træet som brænde i storbyen. Det vigtige for et projekt som VedvarendeEnergi´s er, at befolkningen deltager; at de kender loven og ved, hvad man må og ikke må mht. brugen af naturressourcer, at de kontak-

ter myndigheder, hvis der er problemer, og at disse reagerer. Derfor har vi oplysning og undervisning i Malis grundlov, vi prøver aktivt at få kvinder med i styrende organer, fx landsbyråd, og næste år vil der også være alfabetisering, hvor kvinder skal lære at læse og skrive til husbehov. Det sidste, vi har lavet, er en teatertrup, der har rejst rundt i alle 26 landsbyer og vist et stykke om bæredygtig skovbrug, og hvad man kan gøre. Den slags er meget populært her, og det har været en stor succes. Hvilke muligheder ser du for at andre lande intervenerer i konflikten i Mali – og hvilke farer er der ved at gøre det? KKS: ”ECOWAS, som er Vestafrikas pendant til EU, har besluttet at sende en styrke på 3000 mand ind. Det sker måske i det nye år. Andre steder i Vestafrika har interventionsstyrker haft meget lidt held med at gøre en positiv forskel. I 2004 brændte franskmændene fx fingrene kraftigt i Elfenbenskysten, og måtte trække sig ud igen uden at have bidraget synderligt til fred og forsoning. En udenlandsk afrikansk styrke er ikke mere hjemme i det nordlige Mali end en fransk ville være det, sådan som jeg ser det. Folk hernede er dog mere positive. Den store forskel for dem er, at de væbnede grupper i nord ikke har befolkningens støtte, og derfor mener nogle, at der slet ikke vil være kampe; grupperne vil enten lægge våbnene eller fortrække ind i Saharaørkenen i nabolandene; Algeriet, Niger, Mauretanien.” Hvad betyder urolighederne for hele regionen? KKS: ”Det største problem for nabolandende er de mange flygtninge og fødevaresituationen. Det er flere

100.000 mennesker, der er flygtet over grænserne. Folk i nabolandene har taget eksemplarisk godt imod flygtningene, men det var en dårlig høst i år, og der er ikke meget mad. De er helt afhængige af udenlandsk hjælp. Jeg tror derudover, at de vestafrikanske stater er bekymrede for en stigende islamisering. Befolkningen oplever deres styrer som korrupte og inkompetente, og i den forbindelse virker islamisme på en del mennesker som et bedre alternativ. Det er formentlig også derfor ECAWAS vil gå ind i Mali, da det nordlige Mali ellers kunne blive et omdrejningspunkt for en stigende islamisering i området.” Hvilke reaktioner på konflikten møder du blandt de maliere, som du har talt med? KKS: ”Jeg er i den sydlige del af landet, og her virker folk umiddelbart upåvirket. Det er de dog ikke. Konflikten ligger dem meget på sinde, og de er ængstelige for hvad der vil ske. Modsat siger flere også, at det positive er, at folket faktisk står sammen, og at det er folket, der har fået landet til at fungere de sidste 6 måneder – ikke staten, som er utroligt svag lige nu. Og så er de glade for, at jeg er taget herned på trods af, at de officielle danske anbefalinger siger, at det skal man ikke. De er meget bevidste om, at der bliver tegnet et meget negativt billede af Mali lige nu i vores medier, og at der udelukkende fokuseres på konflikten i nord”. Kan udviklingsorganisationerne gøre noget i forhold til situationen? KKS: ”Det er vigtigt, at vi ikke forlader et land som Mali. Vores samarbejdspartner, MFC Nyetaa, arbejder ufortrødent videre og har endda fået flere nye projekter op at stå med

norsk og svensk støtte. Vi skal ikke bilde os ind, at vi kan påvirke det større spil på nationalt niveau, men vi kan gøre en stor forskel lokalt, dér hvor vi er. Fortæl lidt om status på VE´s projekt i Mali KKS: ”Jeg har ikke været ude i projektområdet endnu, men hvad jeg kan se indtil videre, så går det rigtig godt. De har alle de medvirkende landsbyer med, de har lavet lokale miljøplaner, og hver især er de i gang med de ting, der er mest relevant for dem. Der er oprettet forskellige foreninger, fx biavlere, som bruger skoven til at lave honning, i stedet for at fælde den og sælge brændet. Foreningerne bliver støt og roligt bedre organiseret med en fælles bankkonto og medlemskontingent, så de har nogle midler, hvor man så kan låne til nye bistader, beskyttelsesdragter osv. Det er bare et eksempel. Der er masser af den slags aktiviteter i det små, der støt roligt konsoliderer sig, og som vi tror på er levedygtige også efter, at vi en dag ikke er her mere. Mht. myndighederne så er det lykkedes at samle de tre kommuner, vi arbejder i, om samme bord og få dem til sammen at tackle nogle af de store svære spørgsmål. Det handler især om, at mere og mere land bliver solgt til jordspekulanter, og det gør det meget svært at forvalte naturressourcer – det er en bombe under alt, hvad vi prøver på. Det samarbejde er lige startet, så det er for tidligt at sige, hvor bæredygtigt det er på sigt, men det tegner godt, og de tager et stort ejerskab fra start. Kort sagt; det lader til at gå rigtig godt, og det er så det, jeg skal følge op på her den s næste uges tid.”

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Hvad er økonomisk vækst? s AF HANS PEDERSEN 6 5 4 3 2 1

50 17

00 18

50 18

00 19

50 19

00 20

00 19

50 19

00 20

Bybefolkning 7

Mennesker (milliard)

”Hvis du prøver at skrive ´uøkonomisk´ vækst på din computer, giver den dig en fejlmelding. Stavefejl eller lignende. Men det er et regulært begreb. Væksten kan være uøkonomisk. Den kan koste mere, end den er værd. En vækst, der øger produktionen af dårligdomme hurtigere end produktionen af goder. Akkumulerer skavanker hurtigere end velstand.” Citatet stammer fra Herman Daly og er fra 1970´erne, og det står centralt i Jørgen Steen Nielsens (jsn) nyudkomne bog om ”Den Store Omstilling.” Den nødvendige omstilling som kæder økonomi, økologi og velfærd sammen. Den nødvendige omstilling som er så omfattende, at den er at sammenligne med overgangen fra jæger og samlerstadiet til stenalderbondens agerbrug. Eller overgangen til industrialiseringen da de fossile energikilder holdt deres indtog. Eller den tredje store omstilling i verdenshistorien, da informationsteknologien gjorde den globale økonomi mulig.

6 5 4 3 2 1 0

50 17

00 18

50 18

Transport, motorkøretøjer 800 600

Million

Jørgen Steen Nielsen fra dagbladet Information har taget livtag med den besværlige men nødvendige omstilling af den globale økonomi. En fremtidig funktionsdygtig økonomi indbefatter både økonomi, økologi og social velfærd. Og det kommer med garanti til at tage tid, siger forfatteren i dette mesterværk om Den Store Omstilling.

Mennesker (milliard)

Befolkning

400 200 0 50 17

00 18

50 18

00 19

50 19

00 20

I Den Store Omstilling viser Jørgen Steen Nielsen 24 kurver, der alle beskriver en central del af udviklingen på denne klode. Alle ligner de disse tre tilfældigt udvalgte.

vækst uden at ødelægge klimaet, så vil det bare bringe os til næste kollision på et højere niveau, nemlig når en endnu større økonomi braser ind i en anden af de planetære grænser.” Det har firmaer som IKEA, Coca-Cola, og danske Vestas og Rockwool for længst erfaret.

Lige som de tidligere store omstillinger, vil det tage rigtig lang tid med denne den fjerde store omstilling. Også selv om alle gode kræfter samarbejder. Lige fra ngo´erne blandt andet den amerikanske Occupy-bevægelse, over finansmænd som George Soros og økonomer som Herman Daly til Jørgen Steen Nielsen, der nu i snart en menneskealder i dagbladet Information har anbragt sig i det orkanens øje, hvor økonomi, økologi og social velfærd hvirvles mod hinanden. Han sætter sin lid til, at den næste generation vil bære fanen videre, bl.a. de økonomistuderende, der den 2. november 2011 udvandrede fra det klassiske grundkursus på det estimerede amerikanske universitet Harvard. Forelæseren var Greg Mankiw, som tidligere har været økonomisk rådgiver for præsident Bush og siden for Mitt Romney. Studenterne skrev blandt andet: ”I dag udvandrer vi fra Deres forelæsning, Economics 10, for at udtrykke vor utilfredshed med den slagside, der er indbygget i dette økonomiske introduktionskursus (,,,) Hvis Harvard ikke formår at udruste sine studerende med en bred og kritisk forståelse af økonomi, så er der udsigt til at deres virke vil skade det globale finansielle system.” Tegner der sig et omrids af et nyt og mere omfattende BNP? Man redder ikke verden med at skrive bøger, men denne bog kan sende dig i den rigtige rets ning.

Nyt BNP Grøn vækst Er det nok at fremme økonomisk vækst uden samtidig at øge energiforbruget? Jsn svarer: ”Hvis det bliver muligt at fortsætte økonomiens

Hvis man forfalder til at tro, at en sådan afkobling kan foregå som en snuptagsløsning, bliver man nødt til at tænke om igen.

Jørgen Steen Nielsen: Den Store Omstilling. Fra systemkrise til grøn økonomi. Informations forlag. 222 sider. Kr. 249,-.

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

Varmepumper er bedre end solceller

Sig nej til skifergas I et åbent brev til byrådsmedlemmerne i Frederikshavn Kommune opfordrer Danmarks Naturfredningsforening kommunen til at stoppe de forestående prøveboringer efter skifergas. Den tidligere regering har givet det franske energiselskab Total licens til at foretage en række prøveboringer efter skifergas i den danske undergrund. De boringer ønsker Danmarks Naturfredningsforening (DN) at stoppe af hensyn til den usikkerhed, foreningen mener, boringerne skaber for grundvand og drikkevand. De første prøveboringer skulle efter planen være påbegyndt i Frederikshavn Kommune inden årets udgang – problemer med at skaffe borerigge har imidlertid udskudt prøveboringerne til andet halvår i s 2013.

Varmepumper kan i perioden 20072011 tage æren for en reduktion i CO2-udledningen på op imod 155.000 ton, mens solceller ’kun’ har sparet miljøet for 5.500 ton i s samme periode. Kilde: Energy Supply 18. november 2012.

Radioaktivt atomaffald risikerer at blive dumpet 22 km. fra København Det svenske atomkraftværk Barsebäck lukkede i 2005. Nu har selskabet bag indsendt en ansøgning om at blive omdannet til mellemlager for atomaffald. I et mellemlager deponerer man såkaldt lav- og mellemradioaktivt affald. Her skal affaldet

Kilde: Energy-supply 20. november 2012.

◗ ◗ ◗ ◗ ◗

2K kloak & konstruktion ApS

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Bæredygtige afløbsanlæg Pileanlæg Beplantede filteranlæg Nedsivningsanlæg Afløbs- og dræningsopgaver

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Masseovne Bæredygtigt byggeri Mur og træ

henfalde, indtil de svenske myndigheder har besluttet, hvor de vil oprette et slutdepot, hvor affaldet kan s ligge, til det er helt ufarligt. Kilde: Politiken 12 11 10

Flere tropiske orkaner på vej Ny forskning viser, at antallet af tropiske orkaner i årevis er steget i Atlanterhavet i takt med at atmosfæren er blevet varmere. Mange af disse orkaner sender vind og vand videre til Europa. Havnevæsnet i USA har målt vandstanden omhyggeligt siden 1923. Under en orkan stiger vandstanden målbart, og derfor kan man bruge havnevæsnets optegnelser til at tælle antallet af orkaner. Resultatet er ikke til at tage fejl af. Jo varmere atmosfæren er, jo flere orkaner er der. Resultatet adskiller sig fra andre

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

TØMRER/SNEDKER STRÅTAG BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

Perlite - naturens eget produkt

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80 Mail: ovne-huse@mail.dk

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

masseovne.dk

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

forskeres arbejde ved at være uafs viseligt. Kilde: Jyllands-Posten 18. november 2012.

Skandinavien kan blive Europas grønne kraftværk Skandinaviens ambitiøse energipolitik kan gøre regionen til Europas grønne kraftværk. Men hvis det skal lykkes, bør landene arbejde med transmissionsforbindelser og for at nå målene i den ambitiøse

Det grønne kom med i EU-budget i 11. time

energipolitik, skal der også arbejdes med energibesparelser specielt inden for transporten. Det Internationale Energi Agentur (IEA) skriver at med den rigtige infrastruktur, kan den nordiske region opnå en nettoeleksport på 50 til 100 TWh om året på langt sigt. Vindkraften vil blive udbygget kraftigt og udgøre 25 procent af elproduktionen i Norden i 2050, mens vandkraften har mulighed for at kunne tilbyde fleksibilitet langt ned i s Europa, fremgår det.

Det overraskede mange, at EU's budget for perioden 2014-20 endte med at få et fast mål for den eupæiske klimaindsats.Som en positiv overraskelse for mange er prioriteringen af den europæiske klimaindsats. Konkret er det klimakommissær Connie Hedegaards formulering om, at mindst 20 pct. af det samlede budget skal gå til at fremme klimabeskyttelsen, der kom med i den endelige tekst. s

Kilde: IEA, 20. november 2012.

Kilde: Information 17. november 2012

VEJLE VVS & ØKO ØKOBYG OBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-ins VVS-installatør stallatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 71 7100 00 V Vejle ejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk vejlebyg@worldonline .dk 37

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

De store kraftværkers død

Grønlands mineralrigdomme

”Det vil give større værdi af vindmøllestrømmen at bruge strømmen selv end at sende den ud af landet, og så vil det samtidig gavne de store værker, så vi kan bevare i hvert fald s nogle af dem.”

Det britiske mineselskab London Mining, der har kinesisk kapital i ryggen, er parat til at ínvestere 13 milliarder kroner i jernminen i Isukasia i bunden af Godthåbsfjorden – den største investering i grønlandsk minedrift til dato. (…) Hvis Grønlands Selvstyre godkender de internationale mineplaner ved årets udgang, vil anlægget af minen alene skabe mellem 2-3.000 arbejdspladser, hvoraf langt hovedparten formentligt bliver kinesere.

Kilde: Jørgen Henningsen, fhv. medlem af Klimakommissionen i Ingeniøren 5. oktober 2012.

Fire grader er budt! Mandag 19.november 2012 kom Verdensbanken med en alarmerende rapport, ”Turn down the heat”, der advarer om risikoen for, at de globale temperaturer stiger med 4 grader celsius i dette århundrede, og at det kan ske allerede i 2060, hvis landene fortsætter med en fossilintensiv økonomisk vækst uden at lave nye indgreb imod udledningen af klimas gasser. Kilde: Mandag morgen, 21. november 2012.

Ifølge London Mining er planen dog på længere sigt, at flertallet af de 700 arbejdere, der skal bruges i minedriften, skal være grønlæns dere. Kilde: Levende Natur oktober 2012.

Solceller i solafskærmning Når der er størst behov for at afskærme mod solindfald, er der samtidig de bedste muligheder for at opsamle og udnytte solenergi. Dette var baggrunden for et pro

Grøn energi i EU Hvordan kan EU's kommende budget på over 1000 milliarder Euro bidrage til effektiv og bæredygtig brug af vedvarende energi.

Offentligt møde torsdag d. 31/1 2013 kl. 15-18. Mødested: Energiselskabet OK, Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J. Medvirkende: Britta Thomsen, MEP for Socialdemokratiet, Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi, Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister, m.fl. Gratis adgang. Begrænset deltagerantal, tilmelding nødvendig på mail: eudebat@ve.dk Arrangører: VedvarendeEnergi, Klimasekretariat i Aarhus Kommune, International Network for Sustainable Energy.

Danmark

Miljømærket kvalitetsmaling på lereller marmorbasis ❱ God dækkeevne. ❱ Allergivenlig og god for indeklimaet. ❱ 126 smukke farver. Naturprodukter til vægge og træværk

volvox-danmark.dk et ”econovo.dk produkt”

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 5/2012

jekt udført af Statens Byggeforskningsinstitut. Resultatet er, at solceller i solafskærmning normalt kun vil være relevant, når de er begrundet i arkitektoniske hensyn. Elproduktionen blev kun øget 10% ved at dreje lamellerne i solafskærmningen efter solen i forhold til en fast montering. s Kilde: Forsk, august 2012.

EU's klimakvoter

marked. Klimakommisær Connie Hedegaards storstillede planer for at få rettet op på EU's CO2-priser nyder ringe tillid hos globale investorer i energi- og klimarelaterede projekter. En undersøgelse af 363 aktører på CO2-markedet, som Point Carbon lavede i foråret viser, at EU's CO2-priser gradvist har fået mindre betydning for verdens energiinves storer. Kilde: Børsen 15. november 2012.

Det globale analyseinstitut Point Carbon tror ikke, det bliver muligt at få rettet op på EU's forliste CO2-

DET G RØN N E H US

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Varmt vand er en energibærer. Lige som el og gas. Men fjernvarme er som energibærer dyrere end el og gas både i investeringsomkostninger, i drift og i energitab. Det kan derfor undre at energiministeren har planer om at udvide fjernvarmen til områder, der i dag er naturgasforsys nede. Per Nørgaard i Ingeniøren 9. november 2012 (forkortet af red.)

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

Fjernvarme i naturgasområder?

Maling Isolering Solceller

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Klosterport 4 E, 1.sal · 8000 Århus C

Hold stilen, stil bilen bliv medlem

I 2013 modtager du 4 numre af Vedvarende Energi & Miljø samt 6 nyhedsbreve, hvis du sender din mailadresse til: nyhedsbrev@ve.dk Husk at vedføje dit medlemsnummer.

bestil bladet her: > Tlf. 86 760 444 > tidsskrift@energi-miljo.dk Bladet udgives af:

Landsforeningen Økologisk byggeri