Nr.6/2010 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø by VedvarendeEnergi

Vedvarende Energi& Miljø December Januar · 6/2010

Energi og politik 4: På Herrens mark 30: Nord – Syd 33: Spildvarme til gråspurvene

INDHOLD

Dette nummer, der har fokus på ”Energi og politik,” er samlet af Gunnar Boye Olesen og Jan Nielsen.

3 Leder 4 På Herrens mark Danmark er ikke større, end det er. Når det dyrkbare område i fremtiden indskrænkes, må der nødvendigvis effektiviseres i stor skala. Klimakommissionen regner med 40% større effektiv produktion i 2050.

5 Energitjenesten som transport-coach

til vores statsminister erklærede sig enig i målet om udfasning af fossil energi indtil 2050.

6 Feriehuse – nu med isolering ”Et el-opvarmet og dårligt isoleret sommerhus ved vestkysten lejes ud i vinterhalvåret.” Sådan skal udlejningsannoncerne ikke se ud i Ringkøbing-Skjern kommune. Tværtimod skal feriehusene isoleres, så de kan anvendes til turister året rundt.

8 Klimakommissionen - og hvad så? Der gik kun to dage fra Klimakommissionens rapport "Grøn Energi" kom d. 28. september,

Udgiver: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

25 Solceller til hele Danmark Hvad koster det at installere solceller på almindelige lånevilkår?

10 Politisk mod Uanset hvor mange VE-anlæg, der etableres, vil der ikke være fossilfri energi nok til det nuværende energibehov. Derfor er det fornuftigt at gennemføre energieffektiviseringer – jo før jo bedre.

26 Tippepunktet Kloden nærmer sig det tippepunkt, hvor skaderne forstærker hinanden uopretteligt. Anmeldelse af bog der kunne have titlen ”Klimakatastrofen - historiens største naturkatastrofe på grund af historiens største økonomiske markedsfejl.”

12 Lovgivning på tværs, tak Ellen Margrethe Basse mener, der er behov for, at lovgivningen betragtes på tværs af Miljøministeriet, Skatteministeriet og Klimaog Energiministeriet.

Biomasse har en central rolle i Klimakommissionens rapport. Derfor har VE&M diskuteret biomasse med Klimakommissionens formand Katherine Richardson.

27 Den elektriske Storebæltsforbindelse Uenighed om det er Storebæltskablet, der er skyld i, at elprisen er steget i Vestdanmark.

28 Overskudsvarme kommer kun gråspurve til gode Spildvarme fra Rockwool A/S til Arden Varmeværk sikrer en gennemsnitsforbruger i den gamle stationsby en besparelse på varmeregningen på cirka 2000 kroner om året. Men skatteforhold gør, at varmegenvinding ikke er særlig udbredt i Danmark.

16 100% VE om 20 år - med god økonomi I VedvarendeEnergis vision indgår, at der spares energi med energirenovering af bygningerne. Samtidig skal vindmøllekapaciteten mindst tredobles, og transporten skal omstilles til elbiler, brintbiler og flere tog.

30 Nord-Syd samarbejde Det vigtigste element i VedvarendeEnergis udviklingsbistand er en styrkelse af beboernes aktive deltagelse i planlægning og gennemførelse af forbedringer.

18 Klimakommissionen og det globale marked Hvis efterspørgslen på fossile energikilder fortsat vil være stor og prisen på biomasse lille, så kan det betale sig at bruge biomasse, som man har lyst til. Øges biomasseefterspørgsel globalt, stiger biomasseprisen, og vi må lægge os i selen for at finde alternativer.

Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

Forside: Efter klimakommissionens rapport skal der sættes turbo på dansk energipolitik. Det har EU allerede gjort. Foto: iStockphoto

20 KORTNYT

14 Ambitionen for klimaet

Kan rådgivning flytte borgere over på cyklen? Det spørgsmål var overskriften for et oplæg, som projektleder i Energitjenesten Anna Thormann holdt på Den Nationale Cykelkonference i Fredericia d. 2. november

Vedvarende Energi & Miljø

SIDE 30

SIDE 25

SIDE 14

SIDE 8

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ove.org Redaktion: Claus Christensen, Anne-Mette Skovgaard Hald, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani, og Sigrid Soelberg Vestergaard. Redaktionen afsluttet: 24. november 2010

33 VedvarendeEnergi til global speeddating

Næste nummer udkommer 11. februar 2011

Der er enorm interesse for konkret samarbejde mellem danske skoleklasser og skoler i udviklingslandene.

Oplag: 2.700 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 3. januar 2011 VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling!

541.679

Tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningers holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

LEDER Et klart klimamål

Repræsentanter for vindmølleprojekter fra Århus, Bornholm, København, Sønderborg og Kalundborg var den 25. november 2010 til fore-træde ved klimaog energiminister Lykke Friis. Det drejede sig om de vindmøller, der søger placering på lavt vand. De mølleparker, der kærligt er blevet kaldt ”soppemøller.” Forståeligt nok var et helt centralt emne afregningsprisen. Hvad kan selskaberne bag lavvandsmøllerne regne med at få pr. kWh? Staten skal have de almindelige udgifter til forstærkning af nettet dækket ind. Vindmølleselskaberne skal have opførelsen af vindmølle-

parkerne dækket ind. Ellers kommer der overhovedet ingen møller, der kan levere strøm til forbrugerne. Tidligere på året blev aftalen om Anholtmøllerne beseglet med en afregningspris på kr. 1,05 til DONG Energy. En guldrandet pris, der afspejlede, at der kun var et selskab, der bød på havmølleparken. Alle har siden været forargede over denne uhørt høje pris – bortset fra DONG forstås. Nu er der tale om fem projekter, der i samme projektperiode søger om aftaler for afregning for levering af vindmøllestrøm. Med fx en afregningspris på kr. 0,85 pr. kWh kan klimaog energiministeren

med et slag sætte gang i hele fem vindmølleprojekter. Gør Lykke Friis det, kan hun samtidig rette op på den fodslæbende energipolitik, der har været praksis siden VK-regeringen kom til i 2001. Med et slag kan Lykke Friis fremme 1.000 MW vindmøllestrøm, skabe 12.000 arbejdspladser samtidig med at forbrugerne og staten kan spare 12,5 mia.kr. Når der netop nu er så stor folkelig opbakning, som de fem kystnære mølleparker viser, kan Lykke Friis score et klart klimamål – her op til valget!

Hans Pedersen

På Herren s mark s Af Randi Pisani

Det danske landbrug skal frem mod 2050 producere det samme på et 40% mindre areal, og halvdelen af det frigivne areal skal udlægges til energiafgrøder. Det er Klimakommissionens udspil. I scenariet for 2050 kommer ca. 40% af vores energiforbrug fra biomasse, heraf vil 80% komme fra landbruget.

Kvantitet eller kvalitet Hvis vi inddrager 40% af landbrugsarealet, får vi så ikke en højtindustrialiseret produktion af fødevarer med en kongstanke baseret på kvantitet frem for kvalitet? Hvad betyder det for fødevarekvalitet, dyrevelfærd og natur- og jordbundsforhold i Danmark? Er det ren sødsuppe at fastholde, at vi skal have gode sunde fødevarer til os selv og de kommende generationer, at dyrkning og avl også skal berige naturen? I kommissionens fremtidslandbrug bliver der ikke plads til en virkelig udbredelse af de mere arealkrævende økologiske brug. Fra 2020 ligger arealet fast på 0,3 mio. ha. Men svinebrugets størrelse fastholdes. Ca. 1,5 mio. ha ud af vores godt 2,5 mio. ha store landbrugsareal bruges i dag til foderproduktion, 4

vedvarende energi & miljø 6/1 0

Foto: Randi Pisani

I 2050 skal vi brødføde 9 mia. mennesker. Byer, infrastruktur, materialer, energiafgrøder, natur, foder og fødevarer kæmper om det globale landbrugsland. Hvordan forholder vi os til denne kamp her i landet?

hovedparten går til svineproduktionen, hvortil der importeres yderligere 200 mio. t sojakager om året. Den produktion lægger beslag på omkring 700.000 ha primært i Argentina. Ikke overraskende anslås det, at ca. 75% af verdens landbrugsarealer går til kødproduktion.

Træpiller fra Baltikum I dag kommer ca. 10% af vores energiforbrug fra biomasse, heraf er 21% importeret, af træpillerne er det hele 87%. I 2006 skønnede det Europæiske Energi Agentur, at biomassepotentialet i Europa i 2030 vil kunne dække 15% af det samlede energiforbrug. Skal vi satse på 40% i Danmark, eller skal vi fortsat importere store mængder træpiller fra Canada eller Baltikum – og skal de Baltiske lande bruge kul i stedet for det træ, de sælger til os? Hvad sker der egentlig med jordens frugtbarhed, hvis vi ikke tilfører organisk

materiale som halm eller staldgødning, men brænder den af? Hvor meget energi skal der bruges til at fremstille kunstgødning til 1 ha? Når vi køber soja i Argentina, bliver der så fældet regnskov?

Næste års høst Klimakommissionens opdrag har lydt på, at væksten i Danmark fordobles inden 2050, men mon ikke det bliver nødvendigt at overveje, hvor meget vi vil belaste det globale landbrugsland, herunder også om en grundlæggende reduktion af forbruget af de mest arealkrævende fødevarer er nødvendig. Vi er nødt til at tage stilling til, hvad der skal være på fremtidens mark. Det er nu vi planlægger næste års høst. Ellers er vi på Herrens mark.

Randi Pisani er foreningskoordinator i VedvarendeEnergi.

Energitjenesten som

transport-coach s Af Anne-Mette Skovgaard Hald

transportvaner kan flytte folk over på cyklen. Det viser erfaringer og undersøgelser fra lande som England og Australien, hvor den såkaldte personlige transportplanlægning har været udbredt i henholdsvis 20 og 30 år. ”Forskningsresultater fra England har vist, at man med personlig transportplanlægning kan nedsætte turene i bil med 11% og transportlængden med bil med 12%,” fortæller Anna Thormann. Hun er projektleder for Energitjenestens nye indsats, ”Grøn Mobilitet”, der skal vejlede danskerne om at spare CO2 på deres transport. ”Styrken ved den personlige vejledning er, at man kan finde det, der motiverer den enkelte i forhold til at ændre transportvanerne. Det er en form for coaching. Energitjenestens energivejledere har allerede i dag kontakt til folk om deres energiforbrug i hverdagen, og at inddrage transport i vejledningen er en naturlig udnyttelse af det potentiale, der ligger i den personlige vejledning,” uddyber Anna Thormann.

Transport er den største enkeltbidragyder til CO2 udledningen fra de danske husholdninger. Gennem personlig vejledning til danskerne vil Energitjenesten nu gøre noget ved det. Erfaringer fra andre lande viser, at netop den tilgang er vejen frem. Kan rådgivning flytte borgere over på cyklen? Det spørgsmål var overskriften for et oplæg, som projektleder i Energitjenesten Anna Thormann holdt på Den Nationale Cykelkonference i Fredericia d. 2. november. Konferencen var arrangeret af Vejdirektoratet, VisitDenmark, Dansk Cyklist Forbund og Fredericia Kommune, og deltagerne var kommuner, interesseorganisationer, rådgivere og andre med en aktie i cykelpolitik og cykling.

Gode erfaringer fra udlandet Og ja, rådgivning om individuelle

Stor interesse for samarbejde Energitjenestens nye tiltag og fokus på ”Grøn Mobilitet” er endnu kun i startfasen, og resultaterne og erfaringerne med den personlige transportvejledning er derfor kun sporadiske. Men Anna Thormann oplevede stor interesse for sit oplæg på Den Nationale Cykelkonference, hvor flere kommuner og organisationer tilkendegav, at de gerne ville samarbejde med Energitjenesten om at få transportvejledningen ud til borgerne. ”Der er masser at gå videre med, og det lover godt for vores ambitioner for Grøn Mobilitet,” konkluderer Anna Thormann tilfreds.

Anne-Mette Skovgaard Hald er kommunikationsmedarbejder i Energitjenesten.

På www.cykelviden.dk kan man læse mere om Den Nationale Cykelkonference og finde artikler og oplæg fra konferencen.

Foto: Anna Thormann

I en række byer landet over havde VedvarendeEnergi på VE-dagen sat fokus på cykeltransport. Her er Energitjenesten i aktion i Dragør.

FERIEHUSE – s Af Claus Christensen I Ringkøbing-Skjern kommune vil en fordobling af feriehuse, der isoleres til helårsbrug, kunne føre til 1,3 mio. flere overnatninger.

Partierne bag forliget om finansloven for 2011 har besluttet at forhøje bundfradraget fra 10.000 kr. til 20.000 kr. for sommerhusejere, der udlejer deres sommerhus gennem et udlejningsbureau. Det gør incitamentet for at leje ud større for sommerhusejere.

”Et el-opvarmet og dårligt isoleret sommerhus ved vestkysten lejes ud i vinterhalvåret.” Nok ikke lige den bedste indledning på en udlejningsannonce, med mindre turisten er klar til en ferie med garanti for efterfølgende forkølelse og stor elregning.

Stort potentiale i feriehuse I Ringkøbing-Skjern vil man gøre noget ved problemet. Med Projekt Fremtidens Feriehus vil kommunen nemlig lægge en indsats i at skabe mere helårsudlejning af feriehuse. Mange feriehuse er imidlertid ikke velegnet til udlejning i de kolde måneder, så der skal lægges en stor indsats i at gøre husene både energibesparende og komfortable. Energitjenesten er med i projektet, og her ser man store muligheder: ”Der er et stort potentiale for forbedring af feriehusene, som for manges vedkommende er for dårligt isolerede med et stort varmeforbrug til følge. I Ringkøbing-Skjern Kommune taler vi om ca. 8000 feriehuse, som for manges vedkommende bruger dyr og mindre miljøvenlig elvarme,” fortæller Carsten Sohl fra Energitjenesten Vestjylland.

Elregning kan være højere end lejen Energiforbruget om vinteren gør det nødvendigt at optimere og om6

vedvarende energi & miljø 6/1 0

bygge ældre sommerhuse til helårsanvendelige feriehuse. De turister, der lejer et billigt feriehus om efteråret eller i det tidlige forår, risikerer ellers at betale en elregning, der er højere end lejen for huset. Manglende isolering og dyre energikilder – oftest er der elvarme i sommerhuse – er de to primære faktorer, som gør en ellers billig ferie til en dyr fornøjelse. Det skaber dårlig omtale, og turisterne vil næppe anbefale andre at tage i et energislugende sommerhus. For at få især sommerhuse fra 1960erne og 1970erne til at tilfredsstille turisterne, skal der således satses på både energieffektivitet, komfort og velvære.

1,3 millioner flere overnatninger Et af målene for helårsstrategien er at øge antallet af overnatninger uden for sæsonen med 50% inden 2015. Det svarer til ikke færre end 1,3 millioner overnatninger mere. Så der er nok at tage fat på. ”Undervejs har vi brugt et udvalgt sommerhus som demonstrationsprojekt, og det har givet os vigtige erfa-

Destination Ringkøbing Fjord i 2007 blev udpeget af VisitDenmark som ”Superhelårsturismedestination”. Udnævnelsen skete som led i et nationalt udviklingsprojekt, hvor udvalgte danske kystdestinationer skal blive helårsdestinationer. Udviklingsprojektet ”Superhelårsturismedestination” løber frem til 2015 og er støttet af henholdsvis VisitDenmark, Region Midtjylland, Arbejdsmarkedets Feriefond og Ringkøbing-Skjern Kommune.

ringer med på vejen,” beretter Carsten Sohl. Sammen med indretningsarkitekt Kirsten Steno, der stod for at gøre huset mere indbydende for turister, bistod Energitjenesten med ideer til at energioptimere huset. ”Huset er blevet isoleret på forsvarlig vis, har fået opsat solfangere til varmt vand, og så anbefalede jeg husejerne, at håndværkerne skulle brække det gamle badeværelse gulv op for at få lagt gulvvarme ind. Desuden måtte det gamle oliefyr i huset lade livet, og det blev erstattet af et nyere fyr med væsentligt lavere forbrug.”

Mange besøgende til messe At interessen for projektet hos sommerhusejere er til stede, fik Carsten Sohl syn for sagn for, da man i efterårsferien afholdt en messe som en del af projektet. Messen i Søndervig var udelukkende for inviterede feriehusejere og fik i øvrigt et fornemt fremmøde på op mod 1300 deltagere. ”Fremtidens Feriehus Messe var en stor succes,” fastslår Carsten Sohl. ”Der blev uddelt gode råd om, hvordan feriehusene kan sikres i forhold til energi og indretning, og mit eget bidrag var et 20 min. oplæg om energirigtige løsninger i ferieboliger, og det tiltrak rigtig mange interesserede,” fortæller Energitjenestens medarbejder, der samtidig kunne glæde sig over, at Vestjyllands Energi- og Miljøforening havde taget plads uden for messen med en velbesøgt stand med solceller, solvarme og varmepumper i fokus. Destination Ringkøbing Fjord er et samarbejde mellem RingkøbingSkjern Kommune og Ringkøbing

nu med isolering Foto: Henning Donslund

Claus Christensen er informationsmedarbejder i Energitjenesten.

Foto: Jette Sørensen

Energivejleder Carsten Sohl fra Energitjenesten konstaterer, at et vindue er for dårligt isoleret til at være en del af projekt Fremtidens Feriehus.

Henning Donslund, der har taget dette foto, er sekretariatsleder for vedvarende energi i RingkøbingSkjern kommune. Han står i spidsen for projekt Fremtidens Feriehus. Foto: Henning Donslund

Fjord Handels- og TurismeCenter. I projekt Fremtidens Feriehus medvirker desuden Feriepartner Hvide Sande og Holmsland Klit Turistforening, ligesom kommunens projekt Energi 2020 deltager. Det betyder, at vestkystens sommerhuse skal omdannes til egentlige feriehuse, der kan lejes ud året rundt. En af årsagerne til at turisterne kun kommer til vestkysten om sommeren er nemlig, at for mange danske sommerhuse er utilstrækkeligt isolerede og dårligt vedligeholdte. Et af målene i helårsstrategien er, at øge antallet af overnatninger uden for sæsonen med 50 procent inden 2015. Det svarer til cirka 1,3 millioner overnatninger mere. Da 82 procent af destinationens overnatninger er i feriehuse, er feriehusproduktet helt centralt for at opnå den ambitiøse målsætning. Destination Ringkøbing Fjord satser med Fremtidens Feriehuse på helårsturisme, og et af målene i helårsstrategien er at øge antallet af overnatninger uden for sæsonen med 50 procent inden 2015. Det svarer til cirka 1,3 millioner overnatninger mere.

s vedvarende energi & miljø 6/1 0

FOKUS

ENERGI OG POLITIK

Klimakommissionen - og hvad så?

VÆRKTØJSKASSEN s Af Gunnar Boye Olesen Der gik kun to dage fra Klimakommissionens rapport "Grøn Energi" kom d. 28. september til vores statsminister erklærede sig enig i målet om udfasning af fossil energi indtil 2050. Samtidig meddelte han, at Danmark som et skridt på vejen vil arbejde for, at EU strammer målsætningen fra 20% til 30% for reduktion af drivhusgasser i perioden 1990-2020. Regeringen har indtil videre blot takket for klimakommissionens rapport med betegnelsen "en værktøjskasse" og meddelt, at man nu vil bruge "værktøjerne" i arbejdet med en ny klimastrategi. Denne strategi var først annonceret til at komme før klimatopmødet COP16 i Mexico i december; men er nu udskudt til efter nytår.

Stilstand Politikerne har allerede smidt et par af værktøjerne ud af Klimakommissionens værktøjskasse. Det tog kun regeringen få timer at nedskyde for8

vedvarende energi & miljø 6/1 0

slaget om nye energiafgifter til erhvervslivet, og den blev her støttet af oppositionen. Et flertal af de energipolitiske ordførere har taget afstand fra et forslag om tvungen opsparing i byggeri til energirenovering. Det var begge interessante forslag, som skulle tage fat om problemerne med den lave energieffektivitet i dansk industri og behovet for energirenovering af byggeriet. Forslagene var ikke nødvendigvis de bedste til at løse opgaverne; men hvis regeringen fravælger dem, skal der andre forslag på bordet. Og dem har vi indtil nu intet hørt til.

Kraft og varme Til gengæld har vores klimaog energiminister, Lykke Friis fortalt Jyllandsposten, at hun vil arbejde for hurtigt at få kullene ud af de store byers kraftvarmeværker. Foreløbig er der dog ikke sket andet, end at hun har fået flere avisoverskrifter, som meget belejligt kom umiddelbart efter den endelige godkendelse af, at Avedøre 2 må fyre med kul udover biomasse og naturgas. Med til at forvirre billedet er, at Lykke Friis sagde, at forslaget vil reducere Danmarks CO2-udslip med 2-3 mill. tons CO2,

men udslippene fra de store byers kraftvarmeværker er mindst 5 gange så meget. En mulighed er, at regeringen overvejer en teoretisk opdeling af kraftvarmeværkernes produktion af el fra kul og varme fra biomasse og vil så påstå, at de store byer får CO2-fri varme fra kraftvarmeværkerne, blot fordi en mindre del af brændslet bliver biomasse.

Efter valget Hvornår kommer regeringens klimastrategi så? Mange regner med, at den reelt først kommer efter et valg 2011. Argumentationen er, at regeringen ikke vil gå så ambitiøst frem som oppositionen, mens oppositionen ikke vil acceptere en uambitiøs aftale før et valg. Da vi næppe får et valg før midt i 2011, og da en aftale næppe er klar lige efter et valg, kan der gå det meste af et år før Danmarks nye klimastrategi er på plads. Så klimaet må desværre vente så længe.

Grøn Energi, hvad er der i den? Klimakommissionens rapport Grøn Energi indeholder scenarier for Danmarks kommende energiforbrug, samt 40 forslag til at starte

....................... omstillingen til en fossilfri fremtid. Der er tre scenarier: ◗ et basisscenarie med fortsat brug af fossil energi, ◗ et scenarie, hvor Danmark omstiller til fossil energi, mens de fleste andre lande ikke omstiller, og ◗ et scenarie hvor både Danmark og omverdenen udfaser fossil energi. Det sidste scenarie er i praksis et selvforsyningsscenarie, idet det forventes, at biomassen internationalt bliver så dyr, at dansk vedvarende energi bliver det billigste. Scenarierne har alle konstant økonomisk vækst, så danskerne i 2050 vil blive dobbelt så rige som i dag. Dette er så omsat til, at energitjenesterne også stiger til omtrent det dobbelte: 55% større huse, 2,5 gange så meget godstransport osv., uanset at en evt. kommende vækst nok vil omfatte større kvalitet frem for blot mere af alting. Derfor er behovet for både biomasse og vindmøller i scenarierne noget større end i VedvarendeEnergis vision. For dansk biomasse vurderes, at der kan bruges 230 PJ/år, inkl. 110 PJ fra omlægning af landbrugsjord til energiafgrøder. Til sammenlig-

ning har VedvarendeEnergis til sin energivision vurderet, at det bæredygtige danske biomassepotentiale er omkring 120 PJ/år, dvs. godt det halve af Klimakommissionens vurdering. En af forskellene er, at Klimakommissionen forventer, at dansk landbrug bliver 40% mere produktivt og derfor behøver mindre jord til de samme afgrøder. Dette regnestykke "frigør" så op mod 500.000 ha (5.000 km2), som i scenariet overgår til energiafgrøder. Til sammenligning er det i VedvarendeEnergis energivision forventet, at 150.000 ha landbrugsjord overgår til energiafgrøder, primært piletræer.

Omstilling nu Fra VedvarendeEnergi har vi påpeget, at Danmark med fordel kan omstille til vedvarende energi på 20 år frem for at vente 40 år, at der er behov for flere initiativer til energibesparelser end foreslået i Grøn Energi, og at Klimakommissionen tager fejl i dens uforbeholdne støtte til flere elforbindelser til vore nabolande. NOAH mener, at behovet for biomasse i Grøn Energi ikke kan skaffes bæredygtigt.

Greenpeace hæfter sig ved det positive i, at Klimakommissionen anbefaler 100% vedvarende energi (dog suppleret med noget affald, red.) frem for atomkraft og CO2 opsamling fra fortsat afbrænding af fossilt brændstof. WWF - Verdensnaturfonden fremhæver Klimakommissionens forslag om at indføre lovgivning, som sikrer løbende opstilling af og opfølgning på mål for udfasning af fossil energi med årlige vurderinger og opfølgning hvert 5. år. Til gengæld er WWF (og mange andre, red.) skuffet over transportforslagene. Der er ikke engang et forslag om trængselsafgifter i København, og den fortsatte satsning på øget vejtrafik vil kræve meget flydende biobrændsel. Klaus Illum, energianalytiker, har leveret en længere analyse af Grøn Energi og har hæftet sig ved, at omstillingen er alt for langsom i forhold til de svindende olieressourcer, fordi der i Grøn Energi forventes en stor vækst i vejtrafikken.

Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator, VedvarendeEnergi

Læs mere på www.klausillum.dk/debat vedvarende energi & miljø 6/1 0

FOKUS

ENERGI OG POLITIK

POLITISK MOD ........ s Af Jan Nielsen Kun hvis politikkerne tør tage langsigtede beslutninger, der gør op med de sidste 20 års patchwork af love, afgifter og tilskud, kan borgere, cleantech virksomheder og erhvervslivet være med til at sikre et samfund, der er uafhængigt af kul og olie. Nedbringelse af CO2 udslippet er den vigtigste del af klimaindsatsen, og den kan kun opnås på 3 måder. Enten kan produktionen af energi konverteres til CO2-neutrale alternativer. Forbruget effektiviseres til varme, el-apparater og transport. Eller mængden af skov og naturområder, der opsuger CO2 kan forøges. Så enkelt er det. Om 10, 20 for ikke at tale om 40 år er der mere CO2 neutral energi til rådighed. Uanset hvor mange VE-anlæg, der etableres, vil der dog ikke være fossilfri energi nok til det nuværende energibehov. Det vil sandsynligvis også være billigere at spare på energien frem for ensidigt at udbygge med VE-anlæg. Derfor er det fornuftigt at gennemføre 10

vedvarende energi & miljø 6/1 0

energieffektiviseringer – jo før jo bedre.

Fælles fokus Mediedebatten er stadig et forvirret billede af alt fra faglige organisationers særinteresser, virksomheder og rådgiveres økonomiske interesser, græsrodsbevægelsers kamp for klodens og egen overlevelse og politiske interesser i forhold til skat, arbejdspladser, eksportmuligheder og stemmer ved næste valg. Der er behov for fælles fokus på de muligheder, der opstår for Danmark i forbindelse med den fælles klimaindsats. Det positive ved klimaindsatsen er, at der formodentligt ikke er nogen modstridende interesser. Der er brug for konstruktiv dialog, hvor alle parter sænker paraderne og fokuserer fælles mod de kunder, der skal investere i energi- og klimaforbedringer. Hvis alle parter i værdikæden aktivt vil nedbryde barriererne for borgerne, detailhandlen, virksomheder og industri, så er der kun vindere. Klimakoncepter og produkter kan blive Danmarks næste eksport-

eventyr, men det kræver samarbejde på tværs af faggrænser uden skelen til smålige jantelovslignende særinteresser. I den danske energipolitik er der efter mange års politisk tovtrækkeri nu enighed om, at målet er det fossilfri samfund. Desværre er der endnu ikke politisk enighed om de virkemidler, der skal anvendes for at nå målet.

Helhedslovgivning De nuværende love, afgifter og subsidier er desværre modstridende og en række love fokuserer ikke på nedbringelse af CO2 udslippet.

Ifølge Jan Nielsen er danskerne klart positive over for en øget klimaindsats.

........... Tværtimod er det et broget patchwork uden hoved og hale. Med klimakommissionens rapport er der skabt en solid faglig platform for ændring af lovgivningen. Der mangler en bred politisk opbakning til realisering af Klimakommissionens anbefalinger. I dag er realiseringen knyttet til energiministeren og energiministeriet. Ændring af lovgivning med fokus på at understøtte vejen til uafhængighed af fossile brændsler vil berøre mange love og afgifter. Flere af disse love og afgifter er modstridende. Herunder er tre eksempler. Den generelle Energilovgivningen understøtter nedbringelse af CO2, mens energispareloven fokuserer på kWh uanset om der er tale om kWh produceret på fossile brændsler eller Vedvarende Energi. Det kan resultere i at distributionsselskaberne kunne nå deres lovmæssige forpligtelser samtidig med, at CO2 udslippet forøges. Dette skisma kan løses ved at lægge afgifterne på fossile brændsler i stedet for slutforbruget. Der er afgifter på varmegenvin-

ding af energi, der resulterer i at varmen i stedet lukkes ud til gråspurvene. Det politisk besluttede CO2 kvotesystem anvendes ofte som en undskyldning for ikke at investere i Vedvarende Energi eller energieffektivisering. Det er en politisk opgave, at få kvotesystemet ændret, så det giver den ønskede effekt.

Danskerne er tilhængere af klimaindsatsen At det er det rette tidspunkt til forandring af love og afgifter understøttes af de sidste års meningsmålinger, hvor danskerne ser klimaindsatsen som en af de væsentligste udfordringer. En udfordring som mere end 80% gerne vil engagere sig i, og hvoraf mange endda er villige til at betale ekstra for at få skabt bæredygtige løsninger. Politikerne behøver således ikke at frygte for at miste stemmer i forbindelse med en ændret energipolitik – tværtimod vil et parti uden fokus på energipolitikken nærmest fremstå uansvarligt.

Jan Nielsen er klimachef i Århus Kommune.

Lokalpolitisk indsats. I Århus har et enigt byråd besluttet, at Århus Kommune skal være CO2 neutral senest i 2030. Der er politisk opbakning til at skabe de rigtige rammer for erhverv og borgere i Århus. Baggrunden for dette er en ansvarlig politik i forhold til klimaforandringerne, visionen om at skabe vidensarbejdspladser og produktion af Greentech løsninger. Århus Kommune vil således skabe et lokalt hjemmemarked som den gode platform for eksport af Know How og Cleantech produkter. Klimavarmeplanen er et eksempel, hvor vejen mod fossilfri varme skaber nye koncepter, der kan eksporteres til alverdens lande. Verdens vindhovedstad er et andet eksempel, hvor Århus sammen med virksomheder, rådgivere og vidensinstitutioner vil skabe det intelligente energisystem, der kan optage store mængder af vindenergi.

s vedvarende energi & miljø 6/1 0

FOKUS

ENERGI OG POLITIK

......... LOVGIVNING PÅ s Af Ellen Margrethe Basse For kort tid siden kunne man læse i pressen, at klimaog energiministeren vil have kullene fjernet fra kraftværkerne i de større byer og erstattet med biomasse. Ministeren oplyser samtidig, at hele afgifts- og tilskudssystemet skal ses efter i sømmene. Klimakommissionens anbefalinger synes at se afgifter som universalmidlet, der sammen med markedskræfterne skal sikre den samfundsøkonomisk bedste blanding af teknologier i det fremtidige energisystem. Kommissionen ser biomasse som en helt central fremtidig energiressource. Så har ministeren og kommissionen ret i, at det er brugen af afgifter, tariffer og biomasse, som skal undersøges? Det mener jeg ikke. Der er behov for en meget mere helhedsorienteret tilgang, hvor der også ses på lovgivningen på tværs af bl.a. Miljøministeriet, Skatteministeriet og Klima- og Energiministeriet.

vedvarende energi & miljø 6/1 0

Et samlet energimarked Vi har ikke kun en sektoropdeling, der gør det nødvendigt at tænke mere proaktivt over reguleringsdesign. Vi har også inden for Klimaog Energiministeriet en lovgivning, der ikke bærer præg af de helhedsløsninger, som må forudsættes ved fremme af vedvarende energi. Energilovgivningen sondrer skarpt mellem elektricitet, naturgas og varmeforsyning, selv om der i dag forudsættes helhedsløsninger på tværs af de tre forsyningsformer. Og varmeforsyningsloven er ikke, som de to andre love, baseret på et indre energimarked i EU. Sektorløsninger der ikke sikrer helhed Vi har en lovgivningstradition baseret primært på traditionelle sektorer i stedet for helhedstænkning. Aktuelt er der derfor tale om en helt uoverskuelig sektorbaseret lovgivning, hvor centrale kompetencer ikke koordineres. Det gælder fx når vi sondrer mellem biomasse, biomasseaffald og animalske biprodukter (bioenergi) – hvem bestemmer, hvad det skal bruges til?

Klima- og energiministerens udspil om biomassen er derfor afhængig af initiativer, der ikke hører under hende! Miljøministeren og skatteministeren sidder på hvert deres helt centrale lovgivningskompetencer, som kun i begrænset udstrækning er koordineret med den lovgivning, som klimaog energiministeren har ansvaret for. Er det hensigtsmæssigt, at vores energipolitik bestemmes af, hvor store eller små indtægter staten har brug for her og nu – og mindre af en langsigtet satsning på en omstilling? På det seneste har pressen bl.a. skrevet om en uenighed mellem klimaministeren og miljøministeren om nyttiggørelsen af det omsættelige affald. Skal det brændes af, eller skal det bruges til gødning og biogas?

Miljø, skat og vedvarende energi Så længe biomasse er affald, er det Miljøministeriet, der bestemmer. I januar fik vi en mindre ændring af reglerne, der fastlægger, hvornår træaffald og andet fast bio-

TVÆRS, TAK masse som alternativ ressource er jo ikke uden miljømæssige konsekvenser.

Hvad er affald?

Senest i december 2010 skal den danske lovgivning leve op til EU's krav, siger Ellen Margrethe Basse. Det er nu!

masseaffald kan afsættes til virksomheder, der producerer brændselspiller eller brændselsbriketter. De typer af biomasseaffald, der ikke er med på bekendtgørelsens liste, skal bortskaffes som affald. Resultatet er barrierer for udnyttelse af biomasseaffald. Der er behov for at se på de miljømæssige konsekvenser af forskellige former for alternativ energi. Anvendelsen af bio-

Og så skal der betales en affaldsafgift. Og hermed er vi inde i afgiftslovgivningen - og så er det Skatteministeriet, der bestemmer, hvad der er affald – og hvad der ikke er affald. Skatteministeriet skal sikre indtægter til statskassen. Det har formentlig indflydelse på resultatet. Der ses i Miljøministeriet primært på, hvor affaldet kommer fra – og mindre på de ressourcer, affaldet indeholder. Noget biomasseaffald eksporteres og omdannes til biomasse i andre lande, og vi importerer biomasse til egne anlæg. Senest i december 2010 skal den danske lovgivning leve op til de krav, som EU stiller.

Gennemgang af regler og administrative procedurer Uhensigtsmæssig lovgivning eksisterer ikke kun i Danmark. Med det nye direktiv for vedvarende energi er der stillet krav om, at alle medlemsstater skal foretage en kritisk gennemgang af regler og admini-

......... strative procedurer. Danmark skal som de andre medlemslande kritisk vurdere sin egen lovgivning og administrative systemer. Svaret på det er indtil videre ”Handlingsplanen for Vedvarende energi i Danmark” (fra juni 2010). Danmark oplyser i planen over for EU, at der kun er én myndighed, der har kompetence til at godkende, udstede licenser mv. der er ikke barrierer for VE. Men hvordan kan man nå frem til en sådan konklusion? Det svarer ikke til det billede, jeg har af den eksisterende lovgivning. Regeringens målsætning om, at Danmark frem mod 2020 skal være blandt de 3 lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest, er kun realistisk, hvis der sikres gode rammebetingelser. Blandt de helt afgørende betingelser er lovgivningen. Den er bestemmende for, om vedvarende energiteknologier får bedre eller dårligere betingelser end den konventionelle energi.

Ellen Margrethe Basse er professor, dr. jur. på Aarhus Universitet. s Se i øvrigt artiklen side 28. vedvarende energi & miljø 6/1 0

FOKUS

ENERGI OG POLITIK

AMBITIONEN FOR KLIM s Af Hans Pedersen Biomasse har en central rolle i Klimakommissionens rapport. Derfor har VE&M diskuteret biomasse med Klimakommissionens formand Katherine Richardson. - Ifølge klimakommissionens rapport skal vi i en årrække fortsat importere træflis og træpiller. Men på et tidspunkt får de lande, vi importerer fra selv, brug for deres biomasse. Burde man have kaldt Klimakommissionen for selvforsyningskommissionen? ”Absolut ikke. Vi siger ikke, hvor megen biomasse DK skal bruge i 2050. Ingen kan forudsige, hvor meget biomasse de omgivende lande vil bruge. Og i øvrigt vil nogen sige, at vi er rige og vil altid have råd til at købe så megen biomasse, vi ønsker. Klimakommission har to scenarier. I den ene siger vi, hvis verden er uambitiøs, så vil det betyde, at prisen på biomasse ikke rigtig stiger. Hvis verden er ambitiøs, vil prisen stige meget. Derefter laver vi to fremtidsbilleder. Det ene hvor vi lader prisen bestemme hvor 14

vedvarende energi & miljø 6/1 0

meget biomasse, der kommer med i systemet, og den anden hvor vi kunstigt lægger et loft for dansk brug af biomasse svarende til den mængde, som det er muligt at dyrke på danske jord. Ikke for at sige, at det partout skulle være dansk, for selvfølgelig skal man da købe biomasse, hvor det er billigst. Men det er kun, hvis verden er fuldstændig uambitiøs, og prisen ikke stiger, at biomasse kommer til at overstige den mængde, man potentielt kunne producere i Danmark.” - Vil det sige, at du alene bruger betegnelserne uambitiøs og ambitiøs som økonomiske begreber? Det er ikke ressourcemæssigt ambitiøst eller uambitiøst? ”Nej, nej, nej, der er tale om politiske valg. I den ambitiøse verden går verdenssamfundet efter at leve op til de målsætninger, som blev fastsat i Copenhagen Accord, dvs. man skal holde den menneskeskabte temperaturstigning på højst to grader. Uambitiøs betyder, at der ikke kommer flere bestræbelser mod at reducere emissioner nogen steder. Der er intet, der tyder på, at det alene bliver den uambitiøse satsning, der kommer til at domi-

nere. England har en lov om, at de skal reducere deres CO2-udslip med 80% i 2050. Sverige og Norge har sat et mål om at blive CO2-neutral. Og selv hvis det bliver den uambitiøse løsning, så tror jeg, biomasseanvendelse kommer til at begrænse sig på grund af prisen.” - Hvis vi ser på arealudnyttelsen i 2050, så fremgår det (side 299), at arealet anvendt til dyehold og konventionel planteavl mindskes med 40%. Samtidig slås det fast som en forudsætning, at fødeproduktionen skal være af samme størrelse som nu. Effektiviteten skal altså øges med 40%? ”De effektiviseringer har jeg også studset over. Det er meget de involverede køer og grise skal yde. Men de landbrugsforskere, som vi støtter os til, siger, at der allerede er køer, der giver så meget mælk, som man regner sig frem til i 2050. Så det skal kunne lade sig give sig. Men det er lidt underordnet, for når man går ind og ser på det potentiale, der er for vedvarende energi, så er vi ikke gået lige til øllet. Og for eksempel er biomasse dyrket i havet overhovedet ikke regnet med. Det er en buffer, som kan tage

AET

....................

I en ambitiøs verden går verdenssamfundet efter at leve op til de målsætninger, som blev fastsat i Copenhagen Accord, siger Katherine Richardson. Det er et politisk valg.

højde for, at biomassen på land måske ikke kan realiseres fuldt ud, og at der tillige skal anvendes biomasse til andre formål end landbrugsproduktion.” - Jeg bed mærke i, at Klimakommissionen regner med, at det økologiske landbrug udvides indtil 2020 og derpå står stille frem til 2050. Hvorfor det? ”Som jeg husker det, er der en politisk målsætning om, at økologisk landbrug skal udvides frem til

2020 og ikke nogen politisk målsætning derefter. Vi går ud fra, at de vedtagne politiske aftaler bliver indfriet, men vi vil ikke begynde at gætte på fremtidige aftale. Det hedder ”frosen policy”.” - Det er slående, at rapporten alene regner med, at BNP vil blive fordoblet frem til 2050 og dermed at vareforbrug og energitjenester også fordobles. Der er ikke regnet med, at befolkningen fremover vil satse på kvalitetsforbedringer, hvilket jo ville

holde igen på ressourceforbruget? ”Du har absolut ret. Men det er ikke inden for vores mandat. Vi har brugt de vækstrater som finansministeriet regner med. Jeg synes personligt, at de er lige lovligt optimistiske. Men havde vi regnet med noget andet, så ville diskussionen bagefter i al for høj grad have været koncentreret om, hvorfor vi havde valgt noget andet. Og kan man klare situationen med de her vækstrater, så bliver det endnu lettere med lavere vækstrater og endda billigere. Jeg er af den overbevisning, at en af de største udfordringer i det 21. århundrede er, at fordele jordens ressourcer over de snart 9 milliarder vi bliver. Klimaet er et ressourcespørgsmål, fordi vi har en global ressource i form af et affaldsdepot i atmosfæren, som optager CO2. Skal vi holde temperaturstigningen under 2 grader, så er halvdelen af det depot nu brugt. Og vi forsøger nu desperat at fordele rettighederne til den sidste halvdel.” Kilde: Klimakommissionens rapport, 28.september 2010. www.klimakommissionen.dk s vedvarende energi & miljø 6/1 0

FOKUS

ENERGI OG POLITIK

.... 100% VE OM 20 ÅR s Af Gunnar Boye Olesen VedvarendeEnergi foreslår en omstilling til vedvarende energi på 20 år. Det er ambitiøst. Der er en stribe fordele ved en hurtig omstilling. Det giver øget beskæftigelse, det giver en fornyet dansk førerposition inden for vedvarende energi og smarte energiløsninger, og det er en forsikring mod alvorlige følger af nye oliekriser. Og så er det økonomisk fordelagtigt.

Læs mere om energivisionen på www.ve.dk

I VedvarendeEnergis vision indgår, at der spares energi bl.a. med energirenovering af bygningerne. Samtidig skal vindmøllekapaciteten mindst tredobles, og transporten skal omstilles til elbiler, brintbiler og flere tog. Vi foreslår også, at man ser på væksten i transporten. Det gavner ikke samfundet at udvide vejtransporten, som langt fra betaler sine egne miljøomkostninger. Tværtimod skal transporten begrænses ved at gøre det attraktivt at bo tæt på arbejdet, og dyrere at køre på vejene, også med lastbiler. Ved at lade lastbilerne betale deres reelle omkostninger, kan det bedre bevedvarende energi & miljø 6/1 0

tale sig for virksomheder at vælge leverandører tættere på.

Opbakning Hvis visionen skal blive en succes, skal omstillingen gennemføres med folkelig opbakning og ved at involvere kommuner, erhvervsliv og organisationer. Lokal deltagelse og medejerskab er med til at skabe succeserne. Det kan fx ske med kommunale vindmøller, som på Samsø, hvor overskuddet går til en lokal fond til videre omstilling til vedvarende energi i kommunen. Og uheldige ordninger, som havmølleudbuddene, hvor investorer kan få (og får) urimeligt høje priser for strømmen, skal ændres radikalt.

Intelligens i elnettet Med meget vindkraft og senere solceller og bølgekraft er der behov for at indføre et mere intelligent elsystem, hvor forbrugerne kan beslutte at forbruge el, når de vedvarende energikilder producerer mest. Alle elforbrugere skal have muligheden for at deltage, men meget vigtigt er to nye former for elforbrug: Varmepumper kombineret med varmelagre og elbiler. Disse to slags nye elforbrug kan hjælpe med at indregulere store

mængder vindkraft. Men hvis de introduceres uden et intelligent elnet, kan de skabe store problemer i elsystemet og i stedet give et øget fossilt energiforbrug. Det intelligente elforbrug, som også skal omfatte varmepumper og større varmelagre i fjernvarmesystemerne, overflødiggør øgede udenlandske elforbindelser. Vi skal bruge de forbindelser, som vi har, og så lade Energinet.dk investere i indenlandsk fleksibilitet.

Hvad koster det så? I september fremlagde vi beregninger, som viste hvad en energiforsyning vil koste i 2030 med 100% vedvarende energi sammenlignet med en mere moderat udvikling af VE og energibesparelser. Vi har brugt statens (Energistyrelsens) seneste forudsætninger for omkostninger i energisystemet. Resultatet er klart: Hvis der kommer jævnt stigende olie-, gas- og kulpriser, efterhånden som ressourcerne udtømmes, så er 100% VE det billigste. Hvis man som Energistyrelsen forventer en begrænset stigning af energipriserne, hvor fx kul ikke stiger i pris de næste 20 år, så koster scenariet med 100% VE nogenlunde det

MED GOD ØKONOMI For at få 100% vedvarende energi med god økonomi er det vigtigt, at der bliver en harmonisk omstilling. Dårlig planlægning og "hovsa-løsninger" kan give store omkostninger i form af spildte investeringer i fx motorveje og flaskehalse i industri og byggeri. Det samme gælder dårlige støtteordninger, som den nævnte havmølleudbudsordning. Hvis man spreder investeringerne over 20 år, er der tid til at indfase nye anlæg efterhånden som gamle anlæg slides ned. En omstilling af Danmark alene vil selvfølgelig ikke løse klimakrisen. Omvendt skal man ikke undervurdere den globale værdi af, at lande går foran. Hvis vi kan vise en vej, vil andre hurtigt følge efter. Det har vi set utallige gange før med solfanger, vindmøller og meget andet.

Gunnar Boye Olesen er politisk koordinator, VedvarendeEnergi

350 300 Energiforsyning i PJ/år

Harmoni

7 scenarier for 100% VE i 2030 400

Omgivelsesvarme Biomasse Vindkraft Bølgekraft Solenergi Geotermi

250 200 150 100 50 0

10000

11000

12000 13000 MV vindkraft

14000

15000

16000

VedvarendeEnergis energivision er nu udvidet med en række scenarier med forskellig udbygning med vindmøller og solceller. De bygger alle på væsentlige energibesparelser og omlægning til et bæredygtigt transportsystem.

Omkostninger ved dansk energisystem 2030, 3% rente 100,0 90,0 80,0

CO2 -omkostninger El- og brinttransport Energibesparelser m. renter Tab på udlandshandel Biomasse Fossil energi Drift og vedligehold Investeringer m. renter

70,0 Milliarder kt/år, 2030

samme som Energistyrelsens eksempel (lidt billigere med 3% realrente, lidt dyrere med 6% realrente). Der er således ikke mere nogen samfundsøkonomisk begrundelse for at vente med en hurtig omstilling.

60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0

Energivision 10000MV vind

Energivision 12000MV vind

Basis-2030

Basis-2030, høje energipriser

Omkostninger for energisystemet i 2030 for VedvarendeEnergis energivision og for fortsat brug af fossil energi ved to forskellige prisniveauer for fossil energi

vedvarende energi & miljø 6/1 0

4,5 Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.)

Figur 1.

3,5

Areal til konventionel fødevareproduktion

Areal (mio. ha)

3 2,5

Areal til økologisk fødevareproduktion

2 1,5

Areal til ny skov

1 0,5

Klima OG DET

Ledigt areal til øvrig biomasseproduktion

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Figur 2.

Tabel 12.2. Oversigt over de forventede effektivitetsændringer i husdyrbruget i referenceforløbet frem mod 2050. (1 FE= 1 foderenhed)

s Af Randi Pisani

Dyregruppe Malkekøer

Klimakommissionens rapport udkom 28. september 2010. Ud af et skønnet energiforbrug i 2050 på knap 600 PJ forventes det, at mindst 230 PJ kommer fra biomasse. Denne biomasse skal dyrkes på arealer som Kommissionen forudsætter frigjort ved fortsat effektivisering af landbruget. Det betyder, at både planteavl og dyrehold effektiveres med 40%.

2008 8.922 1,36 27 25,5 58 58 48 215 42

Mælkeydelse (kg årsko-1) Effektivitet (kg mælk FE-1) Kvælstof-udnyttelse (%) Producerede smågrise per årsso Effektivitet (FE produceret gris-1) Effektivitet (FE produceret gris-1) N udnyttelse (%) Effektivitet (FE produceret gris-1) Kvælstof-udnyttelse (%)

Søer Smågrise (7 – 30 kg) Slagtesvin

2050 13.600 1,54 30 35,0 51 51 58 198 48

Potentiale for produktion af biobrændsler (inkl. arealkrævende produktion)

Figur 3.

120 Arealkrævende produktion

PJ brændsel / år

100 80

Ikke-arealkrævende potentiale 2009-2050

60 40

Nuværende udnyttelse (2008)

vedvarende energi & miljø 6/1 0

Øvrig bioenergi

Affald

Biogas fra husdyrgødning

Biodiesel fra rapsolie

Energiafgrøder (pileflis o.l.)

Træaffald

Træflis, brænde, træpiller

Foto: Randi Pisani

Halm

Klimakommissionen (KK) opererer i sin rapport Grøn Energi med 2 scenarier: et med ambitiøse rammebetingelser og et med uambitiøse. Man skulle måske tro, at ambitiøst eller uambitiøst betød, hvor meget vi i DK vil investere og lægge os i selen for at mindske vores CO2 emissioner. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det handler om, hvor ambitiøs man er på det globale marked, og hvad der derfor økonomisk bliver det mest rentable. Og her er biomassen central – er vores omverden uambitiøs, dvs. ligger væsentlig under 2 gr aftalen i Copenhagen Accord, hvor vi inden 2050 skal have reduceret med 80-95%, så bliver efterspørgslen på fossile energikilder fortsat stor og prisen på biomasse lille, hvorfor det kan betale sig for riget vort at bruge

kommissionen GLOBALE MARKED biomasse, som man har lyst til. Øges biomasseefterspørgsel globalt, stiger biomasseprisen, og vi må være ihærdige med at finde alternativer.

Mængden af biomasse KK har regnet sig frem til, at der er et potentiale for produktion af biomasse i Danmark på 310 PJ. Fradrages 25% til andre materialer, er der 232 PJ til rådighed. I dag (2008) bruger DK 84 PJ biomasse, heraf er 21% netto importeret. I det ambitiøse forslag regnes med, at Danmark bruger 230 PJ biomasse, hvoraf de 109 PJ skal komme fra energiafgrøder. Den samlede mængde biomasse produceres i Danmark, eller der kan importeres op til denne mængde. I det uambitiøse scenarie er der intet loft for biomassemængden, der regnes med at den mængde biomasse, der er til rådighed for import og økonomisk tilgængelig for den danske energiforsyning, er ubegrænset.

Fremtidens energikilder KK regner i scenariet med et lavere energiforbrug frem mod 2050, faldet skyldes dels en effektivisering, dels at omstillingen til VE medfører et mindre konverteringsspild i energisektoren. Figur 1 viser således det samlede energiforbrug frem mod 2050, og det fremgår, at vind og biomasse i 2040 har overhalet de

fossile brændstoffer som primære energikilder.

Danmark bliver ikke større Mængden af tilgængelig biomasse i energiforsyningen hænger uløseligt sammen med landbrugsproduktionen. Der består på de dyrkede arealer et konkurrenceforhold mellem fødevarer, foder, energiafgrøder og afgrøder til materialeproduktion. Dertil kommer presset på arealerne fra samfundsudviklingen i form af øgede arealer til veje, beboelse, udlagte naturarealer etc. Klimakommissionen slår således til lyd for en fortsat effektivisering af landbruget, der frem mod 2050 betyder en inddragelse af 971.000 ha hvilket svarer til knap 40% af det nuværende landbrugsareal på 2.589.000 ha. Figur 2 viser denne udvikling, hvor Kommissionen frem til 2020 afsætter 15.000 ha og derefter 7.000 ha landbrugsareal om året - i alt 375.000 ha - til den almindelige samfundsudvikling samt til opfyldelse af Vandmiljøplan IIIaftalerne. Til skovrejsning afsættes 1900 ha pr år i alt 76.000 ha, hvilket kun er halvdelen af det politisk fastsatte mål. Hertil kommer 520.000 ha til dyrkning af 109 PJ energiafgrøder. (figur 1.)

Fremtidens effektive landbrug Ved en effektivisering af produktio-

nen skal dette ske uden at fødevareproduktionen reduceres. Afgrødefordelingen og svineproduktionen bibeholdes, kvægtallet falder, men mælkeproduktionen er uændret. Kommissionen forudsætter således, at effektiviteten i landbruget stiger med 40%. Hvordan kommissionen forestiller sig effektiviseringen af dyreholdet fremgår af figur 2. Køerne skal producere godt 50% mere mælk pr ko og søerne skal give knap 40% flere smågrise. (figur 2.) På plantesiden skal der ligeledes effektiviseres med 40% og udtrækket af halm til biomasse forøges samtidig med 55% på det formindskede areal. De nye energiaf-grøder dækker 109 PJ, for de resterende 121 PJ ser fordelingen af biomassekilderne således ud: (figur 3.) Energiafgrøderne kommer til at lægge beslag på det, der svarer til 20% af de nuværende landbrugsarealer, men landbruget skal også levere store mængder halm, raps og husdyrgødning. Klimakommissionen er ambitiøs på vegne af det danske landbrug, men har den gjort sig omfanget af konsekvenserne klart hvor lander vores landbrug?

Randi Pisani er foreningsmedarbejder i VedvarendeEnergi.

vedvarende energi & miljø 6/1 0

KORTNYT

Jordvarmeboringer ”Mange boringer udføres korrekt, men det er selve dimensioneringen af anlægget sammen med varmepumpen den er gal med, og som giver eksempler på anlæg, der fryser til”, fortæller Lotte Thøgersen, som er udviklingsleder i geoteknik og miljø på VIA University College og deltager i projektgruppen omkring PSO-projektet ’Lodrette boringer som varmeoptager til varmepumper’ støttet af ElForsk-programmet. Næste skridt er nu at få bevilliget midler til at fortsætte arbejdet, så teorien kan blive efterprøvet i prak-

sis med 3-5 demoprojekter rundt omkring i landet. Klimakommissionen anbefaler brugen af varmepumper i fremtiden. Og netop varmepumper med lodrette boringer spås en stor fremtid i Danmark. Mange jordvarmeboringer kommer imidlertid aldrig til at fungere optimalt, fordi anlæggene er dimensionerede forkert. Det får ofte anlægget til at dræne jorden for varme og fryse til.

Kontakt: Energi Horsens. Hans Jørn Hansen, uddannelseschef, tlf. 41 32 98 37, hjh@enho.dk n

Konkurrence Hvor meget vand bruges der til produktion af en kop kaffe? Se svar nederst på siden.

CO2-udslip pr kineser er nu større end en franskmands

Find fem fejl Der forekommer fejl i alle medier – også i Vedvarende Energi & Miljø. I sidste nummer 5/2010 drejer det sig om foto side 7 af et stort solfangerfelt, der ikke som skrevet står er fra Marstal med fra Ærøskøbing. Den sydlige del af Ærøskøbing ses i øverste del af fotoet. Artiklen side 30 er ikke skrevet af Peter Ahm men af Ib Ahm. Vi beklager fejlene. Red. n

Kilde: Chapanin, A.K. og Hoelsta, A.Y., 2007.

Svar: Der bruges 140 liter vand til såning, høst, transport, pakning af kaffebønner, salg og sidst brygning. 20

vedvarende energi & miljø 6/1 0

Olsen-banden hindrer dommedag Danske astronomer har med NASAs hjælp bekræftet teorien om, at solen vil koge jorden tør og dernæst opsluge den. Men lad være med at aflyse weekendens planer. Vi har i bedste fald en milliard år at løbe på, inden solen er vokset så meget, at verdenshavene fordamper og alt organisk liv gradvist uddør. Men der er gode nyheder: Vi kan ændre jordens bane ganske lidt, så vi langsomt skruer os længere væk fra solen. Til planen skal bruges: 1. Et asteroidebælte, som ligger længere væk fra solen end jorden

(der er et på den anden side af vores nabo, Mars) 2. En stor, tung planet, som ligger længere væk end asteroidebæltet (Jupiter). 3. En måde at manipulere med asteroiders bane (haves ikke endnu - kan formentlig skaffes med en stor indsats) Planen går ud på, at vi skiftevis får asteroiderne til at kredse, så de hiver jorden udad, hvor de trækkes ud mod kæmpen Jupiter, der knap vil påvirkes af det. n Kilde: BT 27. oktober 2010

Hvad skal så mene om det? 70 60 50 40 30 20 10 0 Brasilien

Canada

3% af verdens skove er forsvundet fra 2000 til 2005. Det er ikke tropiske regnskove, der forsvandt men

Rusland

USA

Indonesien

skove i Canada, Rusland og USA. Fx forsvandt 6% af USA skove i denne periode som følge af fæld-

Kina

Congo

ning, insektangreb og skovbrande. Opgjort i square miles for perioden 2000-2005. n

vedvarende energi & miljø 6/1 0

KORTNYT

Nekrolog for Hermann Scheer

Den 13. oktober 2010 døde Hermann Scheer 66 år gammel. Scheer var en af de mest dedikerede frontkæmpere for en fremtid med solenergien i centrum. Specielt skal nævnes hans utrættelige kamp for Det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, som nu har til huse i Abu Dhabu. Scheer var præsident for EUROSOLAR, Præsident for World Council for Renewable Energy og medlem af det tyske parlament. Herman Scheer modtog et hav af priser, bl.a. Den Alternative Nobel Pris. Ved mindehøjtideligheden 1. november i Berlin sagde Irm Pontenagel: ”EUROSOLAR vil leve videre. Det samme vil World Council for Renewable Energy. Vi vil kalde en fond Hermann Scheer Foundation,

Randers Vindmølleråd Vindmøllerådet holdt 12. oktober sit første borgermøde i Øster Tørslev. Vindmøllerådet har til opgave at oplyse lokalområder om midlerne i Den Grønne Pulje og indstille projekter til energinet.dk, der forvalter midlerne. Vindmøllerådet skal være med til at sørge for at de ekstra midler går til nye spændende aktiviteter og ikke til kommunale cykelstier, der alligevel skulle have været lavet. Læs mere: www.randers.dk n

vedvarende energi & miljø 6/1 0

fordi dette navn er bundet sammen med et livsværk. Alle der ønsker at ære Hermann Scheer skal gøre navnet på hans bog ”Det energetiske imperativ” til deres motto.” Verden har mistet en forkæmper i den internationale kamp for en fremtid med uafhængighed af de

fossile energikilder. Men i en tid hvor ”tippepunktet” for olieproduktionen og klimakrisen er aktuel, har Scheers ideer og aktiviteter skabt håb for en bedre fremtid. Uden Hermann Scheer ville vi ikke have været, hvor vi er i dag. HP n

Skammel med betræk Papkassen, der er indpakning, er selve skammelen. Den betrækkes med stof specielt udviklet af tekstilfirmaet Kvadrat. Intet affald! www.montis.nl

FO R 2ß5 A R Regnestykke Hvis danskerne lod være med at spise kød vil en tredjedel af det danske CO2 udslip være elimineret. Hvad med at starte med kødløs tirsdag? 2010 er året, hvor 1,8 mia. mennesker bruger internettet, mens 1 mia. mennesker stadig ikke har adgang til tilstrækkeligt drikkevand.

Det påstås undertiden, at der går så meget energi til at fremstille vedvarende energianlæg, at de aldrig vil kunne tjene sig ind. ”På et halvt til to år har VE-anlæg tjent sig ind energimæssigt,” skrev Benny Christensen i VEDVARENDE ENERGI 72/1985.

Kilde: WWF Living Planet Report, 2010.

Grundtanken i en grøn skattereform er at lægge afgifter over på forbrug af ressourcer samt forurening og samtidig lempe skatten på arbejde. Det Økologiske Råd, februar 2010

vedvarende energi & miljø 6/1 0

KORTNYT

Kort nyt

Kødløse dage er er behov for ”en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter.” Sådan konkluderer 27 eksperter i en rapport fra FNs miljøprogram UNDP. Biomasse og dyrefoder skader miljøet lige så meget som afbrænding af fossile brændstoffer, og produkter fra dyr skader miljøet mere end byggematerialer som sand, cement og plastik. Ifølge rapporten spiser husdyrene mere end halvdelen af n verdens afgrøder.

Kilde: Weekendavisen 25. juni 2010.

CO2-basisårsproblemet løst i EU-komité med fuld kompensation for minus i 1990 En hård nød er knækket. Danmark har siden CO2-reduktionerne blev vedtaget med Kyoto-protokollen i 1998 haft det problem, at det år man har taget som udgangspunkt – 1990 – var helt specielt for Dan-

vedvarende energi & miljø 6/1 0

anskerne ligger tæt på verdensrekorden i kødspiseri. Hver dansker fortærer hvert år i gennemsnit 110 kg kød. Gennemsnittet globalt er 42 kg. Kinesernes kødforbrug er blevet fordoblet på 10 år (fra 25 til 50 kg), og det stiger fortsat voldsomt. Udviklingen i kødforbruget i Kina kan ses som udtryk for at øget spisning af kød sættes lig med positiv udvikling. Dette er grundlæggende forkert. Kød er ikke sundere end grøn n mad.

mark. Netop det år var der særligt meget vand i Norge og Sverige, hvorfor Danmark importerede usædvanligt meget el. Danmark får godskrevet fem millioner ton CO2 fra 1990. Beslutningen blev konfirmeret onsdag 17. november ved klimakomiteens møde i Bruxelles, hvor EU-kommissionens forslag til revision af de

nationale emissionsniveauer var til afstemning. Danmark får godt en fjerdedel af EU’s kvoteoverskud på 19.357.532 ton CO2-ækvivalenter. Markedsprisen for de fem millioner ton svarer til 555,4 millioner kroner på basis af Point Carbons børskurs fredag 12. november på n 14,91 euro per ton CO2.

Solceller til hele Danmark s Af Hans Pedersen Hvad koster det at installere solceller på almindelige lånevilkår? Syd for grænsen glimter solcellepanelerne fra tagene på lader og stuehuse. Tyskerne har i en årrække haft fordel af en favorabel afregningspris for den el, de producerer ved hjælp af de installerede solceller. I Danmark har situationen været en anden, men man skal ikke være nogen stor spåmand for at kunne forudsige, at nu sker der også noget på dette felt i Danmark.

Frem og tilbage Der er to årsager. Dels nettomålerordningen, der populært sagt betyder, at det er blevet tilladt at sende el fra solcellepaneler ind på nettet, når solen skinner, for at trække strøm tilbage om natten, samt når solen ikke skinner tilstrækkeligt til, at solcellepanelerne producerer. Det vender vi tilbage til her i bladet en anden gang. Dels at det nærmer sig det økonomiske gennemslagspunkt, hvor det kan betale sig at investere i solcellepaneler – vel at mærke på almindelige lånebetingelser. Men hvad koster det egentlig at lave sin egen strøm?

Lånemarkedet I sidste nummer af VE&M bragte vi en artikel om, hvordan man kan få penge til et solcelleanlæg gennem selvfinansiering ved belåning af friværdi. Nedenfor bringer vi en opstilling, som er udarbejdet af Spar-

Du kan selv beregne, hvad det vil koste at installere et solcelleanlæg på din egen bolig ved at gå ind på: www.sparnord.dk

Nord, hvor et solcelleanlæg er finansieret på almindelige lånevilkår. Ud over hvad det koster at låne til investeringen, er den samlede pris og placeringen af anlægget afgørende.

Hvad vil strøm koste i fremtiden? Over de sidste 20 år har strømpri-

sen udviklet sig med 4 - 5% om året i gennemsnit, alt efter hvor du køber strøm. Hvordan strømprisen vil udvikle sig i fremtiden, er et spørgsmål om tro, skriver SparNord. Tro på hvad råstoffer som olie, gas og kul kommer til at koste. Og tro på hvordan de grønne afgifter vil udvikle sig i EU og Dans mark.

vedvarende energi & miljø 6/1 0

ANMELDELSE

Tippepunktet s Af Uffe Geertsen Antologi om de problemer, interessemodsætninger og kampe, som verden står overfor ved overgangen til en oliefri eksistens. Bogen behandler kritisk energianvendelsens mange aspekter. Det understreges i bogen, at kloden nærmer sig ”Tipping Point”, hvor skaderne forstærker hinanden uopretteligt. Hvis det skal undgås, kræver det omstillinger, der vil spille centralt ind på de sociale, økonomiske, finansielle, militære og

Kolya Abramsky (red.): Sparking a worldwide Energy Revolution. Social Struggles in the Transition to a Post-Petrol World, AK Press, Oakland CA, 2010, 668 sider.

økologiske relationer over hele verden. Forfatterne belyser de ”systemfejl” i relationerne mellem energiproduktion og forbrug og den verdensomspændende arbejdsdeling, som kapitalismen i nyliberalismens form er baseret på, - dens hierarkier, kriser og klassekampe. Med den kommende olieknaphed vil priserne og leverandørernes profitter stige drastisk. Det vil forøge de globale uligheder, de rige vil blive rigere, de fattige fattigere. Bogens titel kunne være ”Klimakatastrofen historiens største naturkatastrofe på grund af historiens største økonomiske markedsfejl.”

Ubegrundede forhåbninger? Men, siger bogens redaktør Kolya Abramsky, processen at opbygge et nyt energisystem baseret på en stigende VE-anvendelse rummer enestående muligheder, - at bygge nye relationer inden for produktion, udveksling af goder - at udvikle en livsform funderet på solidaritet, forskellighed og selvstændighed – mere demokratisk, decentral og lighedsskabende end nutidens relationer. Redaktørens store forhåbninger er måske ubegrundede, når man ser, hvor lidt landene i øst og vest har lært af den økonomisk/finansielle krise og dens følgevirkninger, socialt og miljømæssigt. Overalt er budskabet: Vækst, materiel vækst. Og uden visioner om de retninger udviklingen skal tage, hvis de nødvendige økonomi- og infrastrukturændringer skal gennemføres, og hvis tålelige livsvilkår skal opnås for klodens befolkninger. Vi rige nationer bruger for tiden ressourcer, som ville kræve 3 – 4 jordkloder, dersom alle skulle have nogenlunde samme chancer. Der er noget at gøre!

Skribenter fra 20 lande Blandt de mange oplysende og vurderende afsnit fra alverdens egne findes også vigtige indlæg af bl.a. George Caffentzis, David Hall, Herman Scheer, Jane Kruse og Preben Maegaard, samt en omfattende introduktion og opsummering af Kolya Abramsky.

Uffe Geertsen er konsulent for Det Økologiske Råd.

vedvarende energi & miljø 6/1 0

Den elektriske

Storebæltsforbindelse s Af Hans Pedersen Der er uenighed mellem Morten Blarke, bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi og Energinet.dk, om hvad Den elektriske Storebæltsforbindelse betyder for elprisen i Vestdanmark. Den 26. august 2010 blev Øst- og Vestdanmark forbundet elektrisk med et jævnstrømskabel i Storebælt. Den elektriske Storebæltsforbindelse (ESB), der har kostet 1,3 mia. kr. at anlægge, er en forløber for den udbygning af Vestdanmarks transnationale kabelforbindelser, som Energinet.dk planlægger at gennemføre i de kommende år. Samtidig med denne kabeludbygning er der problemer med investeringer i udviklingen af det intelligente elsystem, det såkaldte Smart Grid.

Konkurrence Forsyningssikkerhed, integration af vindkraft og omkostningseffektiv elanvendelse er i fokus både ved de transnationale kabelforbindelser og Smart Grid. I begge tilfælde vil mindre prisvariation føre til forringet rentabilitet. Kort sagt vil det ikke være samfundsøkonomisk rentabelt at investere i intelligente elmålere og lagringsteknologi, hvis elprisen er konstant. De to løsninger er således i konkurrence med hinanden.

Er det en fordel at have hele Europas elnet massivt sammenvævet eller er det mere hensigtsmæssigt at satse på at udnytte energien så tæt som muligt på hvor den produceres for at undgå mest muligt spild.

ser i Tyskland fremhæver Energinet.dk i en pressemeddelelse. Det forklares ved, at industrien her igen er på vej op i gear. Det øger efterspørgslen efter el og får elprisen til at stige - også i Danmark, præcis som for andre varer, der handles over landegrænser. Desuden har priserne på de brændsler, kraftværkerne anvender, også været højere i de seneste måneder. Det internationale elmarked sikrer, at strømmen produceres, hvor det er billigst, og forbruges, hvor den har størst værdi. Priserne i naboområderne vil derfor have væsentlig betydning for de indenlandske prisniveauer i både Vest- og Østdanmark.

ler omvendt, slår Energinet.dk fast. Det vil sige, går prisen op i Tyskland, vil prisen i Vestdanmark ofte gå op. Men tydeligvis er de ekstremt høje elpriser minimeret kraftigt i Østdanmark til gavn for de østdanske forbrugere. Variationen i elprisen er blevet mindsket.

Morten Blarke ikke enig Har ESB haft betydning for det tyske marked gennem forventning om bedre at kunne nå det svenske og østdanske marked? 57% af strømmen er sendt videre til Sverige, mens 14% er sendt videre til Tyskland. Dermed har begge lande, og Sverige især, i højere grad bidraget til prisdannelsen i Vestdanmark, viser Morten Blarkes analyse.

Transit Energinet.dk er ikke enig Årsagen til stigningen i de sidste måneder skal findes i stigende elpri-

Vestdanmark er ofte et transitland, der importerer fra enten det nordiske system og eksporterer til Tyskland el-

Kilde: http://people.plan.aau.dk/~blarke/communication/notat-transnationalcabling-131110.pdf s vedvarende energi & miljø 6/1 0

Overskudsvarme komm s Af Ernst Drastup og Claus Christensen Spildvarme fra Rockwool A/S til Arden Varmeværk sikrer en gennemsnitsforbruger i den gamle stationsby en besparelse på varmeregningen på cirka 2000 kroner om året. Men skatteforhold gør, at varmegenvinding desværre ikke er særlig udbredt i Danmark. En 4,8 kilometer lang rørledning fra Øster Doense til Arden Varmeværk skaber lune tilstande i både

radiatorer og pengepung hos beboerne i Arden i Himmerland. Ideen er at udnytte den eksisterende overskudsvarme hos Rockwool A/S – en varme som tidligere blev bortkølet i store tanke, men som nu ledes fra fabrikken til Ardens beboere via varmeværket. Spildvarmen fra Rockwool dækker cirka halvdelen af varmeforbruget i en fyringssæson, og Arden Varmeværk forventer på den konto at spare ikke mindre end 1,7 mio. kubikmeter gas om året.

Afgifter bremser genbrug af energi Men eksemplet fra Arden burde være langt mere udbredt. Når det ikke er tilfældet, skyldes det især skattelovgivningen. I Danmark betyder energiafgifter, at det økonomiske incitament for at anvende overskudsvarme fra virksomheder ofte forsvinder med røgen ud af skorstenen – med det resultat at kun gråspurvene får glæde af varmen fra de mange virksomheder, der ikke genanvender overskudsvarmen fra produktionen. En undersøgelse fra EnergistyrelFoto: Rockwool

Energistyrelsens undersøgelse peger på, at overskudsvarmen på i alt 5000 terajoule (TJ) kunne bruges til at sende ud på fjernvarmenettet, og på den måde kunne man bidrage positivt til Danmarks politiske målsætning om at øge energiudnyttelsen med 20% frem til 2020. Samtidig har Dansk Industri, på baggrund af Energistyrelsens tal, beregnet, at den nuværende afgift på salg af overskudsvarme reelt gør virksomhedernes investeringer i at anvende overskudsvarme urentable. Også Dansk Industri finder det beklageligt, at man ikke har en anden lovgivning på området, når netop energieffektivisering anerkendes som en af de mest effektive måder at reducere udledningen af drivhusgasser på.

Lovgivning skifter ofte Tilbage i Arden kan Henrik Houmøller, kasserer i byens varmeværk, glæde sig over samarbejdet med Rockwool. ”Vi har oplevet en meget

Foto: Ernst Drastup

5000 terajoule ligger og venter

stor velvilje fra Rockwool til at få projektet med spildvarmen gennemført – et projekt, som både kommer forbrugerne og miljøet til gode”. Men Henrik Houmøller medgiver også, at lovgivningen ikke giver incitament til at lave flere projekter af samme slags. Til gengæld kan kassereren glæde sig over, at CO2-udslippet fra varmeværket er til at tage at føle på. I alt skåner man miljøet for 2257 tons drivhusgasser om året. Et flot resultat, der har krævet et stort arbejde. Ikke kun har man skullet anlægge den næsten fem kilometer lange rørledning, der skulle også monteres en 2,5 MW pladeveksler på Rockwools fabrik, som tilføres 100 grader varmt kølevand fra fabrikkens store ovne. Vandet fra Rockwool vil være så varmt, at man er nødt til at blande det op med noget koldere returvand, inden det sendes ud til forbrugerne.

12 m. lange rør svejses sammen. Kølevandet fra Rockwool har monteret en 2,5 MW pladeveksler, som bliver tilført 100 grader varmt vand fra ovnene. Pumpen er en fuldautomatisk cirkulationspumpe med en ydelse på 45 m3 pr. time ved 16 Bar.

Miljøpris til projekt om varmegenvinding Projektet har givet Arden Varmeværk og Rockwool A/S Mariagerfjord Miljøpris 2010. Prisen bestod af et diplom og en check på 5.000 kr., samt selvfølgelig æren. Valget faldt på netop projektet om overskudsvarme, fordi man vurderer, at projektet vil få stor betydning for klima og energi. Projektet vil ikke kun reducere forbruget af fossile brændstoffer og dermed udledningen af CO2. Det vil også hjælpe på vandforbruget, og dermed spare penge for mange mennesker.

Foto: Ernst Drastup

sen fra 2009 viser, at Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 milliarder kroner om året. Samtidig dokumenterer undersøgelsen, at vi ved en effektiv udnyttelse kunne genanvende energi svarende til det årlige elforbrug i ca. 200.000 parcelhuse. Problemet – set fra statens side – er naturligvis de manglende penge i kassen fra de afgiftsbelagte brændsler, som man vil gå glip af, hvis man ikke havde afgifter på varmegenvindingen.

Foto: Ernst Drastup

er kun gråspurve til gode

Ernst Drastup og Claus Christensen s vedvarende energi & miljø 6/1 0

Foto: Jakob Dall

ØNSKESEDLEN

Nord-Syd samarbejde s Af Sigurd Wandel VedvarendeEnergis arbejde med slumforbedring i Vietnam, Kenya og Mozambique Spørger man beboerne i slumområder i Vietnam, Kenya og Mozambique om, hvilke forbedringer der er vigtigst for dem, så ser ønskelisten således ud: 1. øget husstandsindkomst, 2. billigere lægebehandling, 3. bedre og billigere skoleforhold, 4. større personlig sikkerhed, 5. bedre boliger, 6. bedre og billigere vandforsyning, 7. bedre toiletforhold, 8. bedre affaldsindsamling og renere miljø mellem husene, 9. regnvandsgrøfter, der forhindrer oversvømmelser af boliger og veje, når troperegnen sætter ind, 10. energibesparende komfurer og bedre røgudluftning af køkkener.

Samarbejdende organisationer VedvarendeEnergi arbejder sammen med lokale udviklingsorganisationer. VedvarendeEnergi støtter med ideer og penge, mens vore partnerorganisationer udfører hjælpearbejdet i de udvalgte bydele. VedvarendeEnergis støtte retter sig især mod de miljøproblemer, der er nævnt under 6-10.

VedvarendeEnergis udviklingsmodel Det vigtigste element i VedvarendeEnergis udviklingsbistand er en styrkelse af beboernes aktive deltagelse i planlægning og gennemførelse

af forbedringer. Modellen går ud på følgende: ◗ Støtte til opbygningen af stærke beboerforeninger, der kan stå for udarbejdelsen af konkrete bydelsplaner, som viser, hvordan forbedringerne kan gennemføres. ◗ Træning af beboerforeningerne i at forhandle med kommunale politikere og embedsmænd om kommunal støtte til projekternes gennemførelse. ◗ Støtte til en mobilisering af lokalbefolkningen til at tage aktiv del i den lokalpolitiske debat, hvor der rejses krav om øget kommunal indsats inden for miljøområdet. ◗ Støtte til en mobilisering af beboerne til selv at yde en aktiv indsats til projekternes gennemførelse i form af økonomiske bidrag eller frivilligt arbejde. ◗ Støtte til lobbyarbejde over for overordnede myndigheder for en større miljøindsats i byers slumområder. ◗ Støtte til oprettelsen af opsparings- og lånegrupper, hvor borgerne kan bruge opsparing og lån til at betale deres bidrag til bestemte miljøforbedringer eller starte indkomstskabende aktiviteter. Civilsamfundsstrategi Udviklingsmodellen er en konkretisering af Danidas ”Civilsamfundsstrategi”. Hvor meget er det muligt at overføre til byområder i VedvarendeEnergis samarbejdslande? Det er lettest i forhold til Vietnam, hvor levestandarden for alvor er på vej op. Her er den største udfordring af ’politisk’ karakter, fordi Vietnams etpartisystem dikterer en

proces oppefra og ned. Det er vanskeligst i fattige slumområder i Kenya og Mozambique, hvor beboerne er fattige, sygdomme udbredte, og hvor det generelle uddannelsesniveau er meget lavt. De kommunale skatteindtægter er minimale, og der gennemføres stort set ingen miljøforbedring fra kommunens side. I disse lande er der ingen politiske forhindringer mod en åben borgerdebat om de elendige forhold. Problemet er, at fattigdommen dominerer, samt at der stort set ikke hersker noget håb om, at det kan blive anderledes. Trods fattigdom tror VedvarendeEnergi på, at en styrket lokaldemokratisk debat fører til øget politisk bevidsthed om kommunens rolle og vigtigheden af at indvælge de politikere i byrådet, der aktivt vil arbejde for forbedringer. VedvarendeEnergi er indstillet på, at resultaterne i starten vil blive beskedne.

Slumområder i Hanoi, Vietnam Slummen består af lejlighedskomplekser, som er overtaget af arbejderne fra tidligere statsejede fabrikker. Familier er fattige. Mange har kun en ubetydelig pension. Bygningerne er gået i forfald. Arbejderne har ingen tradition for at organisere sig, da de statsejede fabrikker tidligere ”sørgede for alt”. VedvarendeEnergi støtter dannelsen af lokale beboerorganisationer. Kommunen har samtidigt udpeget en lille gruppe embedsmænd, der skal gå i dialog med beboerorganisationerne. De gennemførte projekter har omfattet total fornyelse af toilet- og bavedvarende energi & miljø 6/1 0

Foto: Erik Junge Madsen

deforhold, samt nye køkkenovne og forbedret udluftning i et antal lejligheder. Andre projekter har omfattet forbedret affaldsindsamling, indrettelse af flere offentlige bydelsparker samt, forbedringer af regnvandsdræn. VedvarendeEnergi betragter disse projekter som pilotprojekter, fordi de viser en ny form for samarbejde mellem private borgergrupper og offentlige myndigheder. Hidtil har den gennemsnitlige fordeling af omkostningerne været således: de enkelte familier har betalt 15%, kommunen 15% og projektet (VedvarendeEnergi) 70%. Håbet er herefter, at kommunen og beboerne i fremtiden vil dele udgifterne, når støtten fra VedvarendeEnergi (Danida) ophører. VedvarendeEnergi har også støttet etableringen af private opsparingsgrupper, der efter at have opsparet et bestemt beløb får adgang til at optage lån fra en mikrolånefond. De private opsparinger og mikrolånene står derpå til rådighed for nye miljøprojekter. 32

vedvarende energi & miljø 6/1 0

Slumområder i Kisumu, Kenya VedvarendeEnergi arbejder i 3 slumområder. Husene er små lerklinede hytter og beskedne stenhuse med bliktage. De ligger i tætte klumper, som gennemskæres af smalle jordstier. Fattigdommen er meget synlig. Der er børn overalt i slidt og beskidt tøj. Halvdelen har ingen sko. Overalt flyder det med henkastet affald, og mellem husene er der små stinkende vandløb med urin og menneskelort. Da VedvarendeEnergi startede, var der allerede startet fem forskellige beboergrupper, hvis formål var at tiltrække udenlandsk hjælp til forskellige enkeltprojekter. Der herskede en åbenlys konkurrence mellem de enkelte organisationer om at få mest mulig hjælp. Beboerforeningerne var ikke i stand til at starte en lokaldemokratisk planlægningsproces. Alle holdt kortene tæt på kroppen. Der var ingen vilje til at samarbejde. VedvarendeEnergi er nu gået igang med at støtte skabelsen af de-

mokratisk valgte beboerorganisationer, som kan fremlægger de første bydelsplaner for forbedret affaldsbehandling og vandforsyning. Planer for forbedrede toiletter og for etablering af nye regnvandsgrøfter er på vej.

Slumområder i Maputo, Mozambique Efter borgerkrigen mellem frihedsbevægelserne Frelimo og Renamo drejede samfundsudviklingen ind på en socialistisk kurs med eet dominerende parti, der satte dagsordenen. Slumbefolkningerne blev styrket i, at det nu var statens rolle at løse byernes miljøproblemer. Initiativerne ville komme oppefra. Idag erkender såvel offentlige myndigheder som nydannede private udviklingsorganisationer, at staten langtfra besidder den økonomiske styrke og politiske dynamik til at fremme en markant udvikling mod løsning af slumområdernes miljøproblemer. 40-80 frivillige unge mænd og kvinder har etableret et stort antal nye og forbedrede pitlatriner (lokummer), hvor beboerne selv har gravet hullet samt betalt 15% af omkostningerne. Resten (85%) er betalt af projektet (Vedvarende Energi/Danida). Fremtidige projekter vil omfatte en forbedret vandforsyning gennem nye offentlige vandkiosker, som skal drives af lokale organisationer på almindelige markedsbetingelser. Sigurd Wandel er medarbejder ved OVE International.

VedvarendeEnergi til

global speeddating s Af Claus Christensen Der er enorm interesse for konkret samarbejde mellem danske skoleklasser og skoler i udviklingslandene.

Globale Skolepartnerskaber arbejder på at styrke den globale dimension i undervisningen gennem skolepartnerskaber mellem danske skoler og skoler i udviklingslande. Partnerskaberne bygger på lærerudveksling og et tæt samarbejde mellem lærerne om at identificere fælles temaer til forløb, der kan involvere eleverne på begge skoler. Målet er at: • give eleverne en forståelse af, hvordan deres liv og fremtid er tæt forbundet med børn og unges liv andre steder i verden • styrke global kultur- og samfundsforståelse • skabe engagement i globale udfordringer

også deltagelse af lærere fra Egypten, Tanzania, Kenya og Indien. Både de danske og udenlandske lærere var sat stævne med ngo ere for at få sat spot på globale temaer i undervisningen. Globale Skolepartnerskabers arbejde består i at støtte danske skoler i at etablere partnerskaber med skoler i udviklingslande, og skal i den sidste ende styrke elevernes forståelse af – og engagement i – det globale samfund, de er en del af. VedvarendeEnergi s Kresten Kjær Sørensen var med, og han havde en positiv oplevelse med speeddating: ” Det er enormt værdifuldt, at få en personlig kontakt med interesserede lærere for at vide, hvad der rører sig i skole- og gymnasieverdenen,” siger Kresten Kjær Sørensen. Der blev udvekslet mange ideer til undervisningstemaer mellem lærere og ngo ere. Blandt lærerne var der stor interesse for VedvarendeEnergi’s ulandsprojekter og for Klimakaravanen, der hører under

Skolernes Energiforum. ”Klimakaravanen har besøgt mere end 200 grundskoler i Danmark, så vi har solid erfaring med klimaundervisAnne Jochumsen fra Bakkeskolen i Fredericia deltager i skolesamarbejdet med Arusha Socondary School i Tanzania.

Foto: Charlotte Voss

Om Globale Skolepartnerskaber

Foto: Charlotte Voss

Det er ikke hver dag, at medarbejdere fra VedvarendeEnergi tager til speeddating – i hvert fald i embeds medfør. Men det var ikke desto mindre tilfældet i oktober måned, hvor Globale Skolepartnerskaber havde inviteret til en speeddatingworkshop mellem lærere og udviklingsorganisationer. De deltagende lærere kom fra forskellige danske gymnasier og folkeskoler, og der var

Drengen i midten hedder Kenneth. Han kunne stolt fortælle lærerne om Skandinavien, Danmark og København – alt sammen noget, han havde lært i skolen. Hans største drøm er at komme til Danmark.

ning – også med ulandsperspektiv,” fortæller Kresten Kjær Sørensen. VedvarendeEnergi blev ikke kæreste med nogen til speeddatingen, men der er etableret en del kontakter, der kan arbejdes videre med.

Claus Christensen er informationsmedarbejder i Energitjenesten. s www.Globaleskolepartnerskaber.dk www.globalegymnasier.dk vedvarende energi & miljø 6/1 0

Tilbage til kul Mindre end et år efter klimatopmødet i København svigter investorer verden over grøn energi og satser i stedet på traditionelle energiformer som olie og kul. »Alternativ energi er ikke en attraktiv investering i øjeblikket. Incitamentet er der ikke«, siger professor ved Aarhus School of Business Jan Bartholdy, der bl.a. begrunder det med politisk slingrekurs: »Visionerne fra klimatopmødet i København er for de fleste regeringers vedkommende lavet om til visioner om at spare på statsbudgetterne. n Så ender miljøet på bagsmækken.« Kilde: Politiken 10. november 2010.

Europæiske energibesparelser Bindende mål for energieffektiviseringer i hele EU på 20% i 2020. Det blev resultatet, da Europa-Parlamentets energiudvalg 9.november stemte om en større strategi for, hvordan EU bliver bedre til at spare på energien. "Vi har allerede set, at bindende mål virker. Både når det gælder investeringer i vedvarende energi og nedsættelse af CO2-udslippet. Derfor skal det naturligvis også gælde energieffektiviseringer," udtaler Britta Thomsen, hvis ændringsforslag blev vedtaget med 28 stemmer for og 24 stemmer imod. Til december skal Europa-Parlamentet tage stilling til rapporten, hvorefter et direktivforslag om energieffektiviseringer vil se dagens lys n i begyndelsen af 2011. Kilde: Pressemeddelelse 9. november fra Britta Thomsen MEP (S), tlf. +45 2071 6740.

Vindkraft - og biomasse Vi skal have meget mere biomasse og meget mere vind. Det er en af de væsentligste konklusioner fra Klimakommissionens rapport, der blev offentliggjort for en lille måneds tid siden. Når vi kigger længere frem - altså 15 til 20 år - er billedet imidlertid med stor sandsynlighed (…), at vindkraft på land og til havs vil falde i pris, mens priserne på biomasse sikkert vil stige pga. større efterspørgsel og føre til højere produktionspris, siger Lars Aagaard, Dansk Energi, og Jan Hylleberg, Vindmølle industrien. n Kilde: Jyllands-Posten 8. november 2010. 34

vedvarende energi & miljø 6/1 0

flKOLOGISK BYGGERI masseovne komposttoiletter ¿ko?huse produktion

konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk Æ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45 22

Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000 w w w. s o l c e l l e c a r p o r t . d k

NRGi Elsalg sikrer nye konkrete VE-projekter

Hos NRGi Elsalg A/S er der er handling bag ordene – derfor har vi allerede indgået aftale om etablering af solcelleanlæg hos: Scleroseforeningen Dronningens Ferieby i Grenaa og Julemærkefonden i Hobro. Ved at vælge Grøn Flexibel Pris eller Grøn Fast Pris, støtter du nye konkrete VE-projekter. For hver gang du bruger 1 kWh, investerer NRGi Elsalg minimum 1 øre i nye vedvarende energiprojekter, som i de seneste projekter samtidigt er forenet med et godt formål. Læs mere på www.nrgielsalg.dk

Aben holder flyttedag Vi henter billige råvarer og halvfabrikata fra u-lande og forædler dem i renere industrielle processer, end de kom fra. Men den primære forurening ligger i de lande, der importeres fra. Det er altafgørende, at regeringen tager højde for det, når den udarbejder sin kommende klimastrategi. Klimakommissionen har dog allerede negligeret pron blemstillingen. Kilde: Kronik af Randi Pisani i Information 8. november 2010.

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer: Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling, Trægulve. Kæmpe lager midt i DK til hurtig levering over hele landet. Industrivænget 1 5874 Hesselager Tlf. 62 25 18 28

www.lundeborgtrae.dk

vedvarende energi & miljø 6/1 0

MEDLEMSBUTIKKEN

JULETILBUD Gul solcelleradio med lygte og blink. Stil radioen i vinduet og du har altid musik ved hånden. Kr. 125,- inkl. moms, ex levering.

Bestilling: www.ove.org Tlf. 86 76 04 44 eller boesen@ove.org

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig! BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

vedvarende energi & miljø 6/1 0

Biobrændsel skader klimaet I virkeligheden er biobrændstoffer værre end fossile brændsler som olie og benzin. De øger både afskovningen og udledningen af CO2. Biobrændstoffer resulterer i udledning af mellem 81 og 167 pct. flere drivhusgasser end traditionel benzin og diesel,« lyder det fra Dan Belusa fra Greenpeace, der sammen med Mellemfolkeligt Samvirke og miljøorganisationen Noah har fået udarbejdet en rapport om biobrændsel ved Institute for Euron pean Environmental Policy, IEEP. Kilde: Jyllands-Posten 8.november 2010.

Ingen penge til tog Byggeriet af metrotunnelen i København bliver så dyr, at der ikke bliver penge til tog. Årsagen er ifølge Danske Anlægsentreprenører, at der kun var et selskab, der havde mod på at byde på anlægget af tunnelen, hvorfor det var umuligt at n presse prisen. Kilde: Ing.dk 9. november 2010.

Klimaaktivister gyser over oliefund i Grønland Samtidig med at nyheden om oliefund ud for Grønlands kyst mandag ramte medierne, bordede Greenpeace-aktivister endnu et olieskib i protest mod olieboringer på store dybder. Det er miljøkatastrofen i den Mexicanske Golf, der har intensiveret modstanden mod dybvandsn boringer markant. Kilde: Information 23. september 2010.

Klimaplanen Regeringens klimaog energiplan på basis af klimakommissionens rapport fra 28. september er endnu engang udskudt. Klima-, energi- og ligestillingsminister Lykke Friis (V) håbede oprindeligt at have planen med i rejsetasken til klimatopmødet i Cancun, senere kunne det trække ud til efter jul, og på Venstres landsmøde i weekenden er det definitivt blevet ”efter jul”. I praksis vil det sige tidligst i januar. n Kilde: NRGi s energiklip 8. november 2010. 38

vedvarende energi & miljø 6/1 0

◗ Bæredygtige afløbsanlæg ◗ Pileanlæg ◗ Beplantede filteranlæg ◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk

GØR EN FORSKEL

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk E-mail: per@djurssolvarme.dk

Hold varmen med papiruld fra

Produktion · Rådgivning · Salg

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

www.papiruld-danmark.dk Mail: info@papiruld-danmark.dk Tlf. 5460 9006 Vi søger forhandlere over hele Danmark

Maling Isolering Trælegetøj

35 års erfaring

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

HUSET 2015

- EN

REN ENERGIOPLEVELSE

www.platech.dk

vedvarende energi & miljø 6/1 0

D IN

LOKALE

E NERGI T JENESTE

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi. Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ

Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1.sal 5700 Svendborg

Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C

www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777

Foto: Lone Kuhlmann

Næste Tema: Fremtidens materialer Hvor megen energi bruges der til fremstilling af byggematerialer? Det er blot et af mange spørgsmål ved valg af morgendagens materialer. Den energi, der bruges til at fremstille byggematerialer, er kun en af mange egenskaber, der fremover vil indgå i valg af bygningselementer.

BLIV MEDLEM VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. n VedvarendeEnergi: Tlf. 86 76 04 44 · www.ve.dk · info@ve.dk n LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · lob@lob.dk