5 minute read

Ragnar Ure & Juveler

ROLEX NYHEDER 2022

Vi præsenterer i samarbejde med RAGNAR Ure og Juveler en række nyheder fra Rolex urkollektion 2022. I sin evige søgen efter ekspertise forbedrer mærket konstant æstetikken og teknologierne i sine avancerede ure, hvilket kommer til udtryk i de fire ure vi har valgt at kigge nærmere på i denne advertorial.

Advertisement

Rolex Oyster Perpetual GMT-Master II

Vi overdriver ikke, når vi siger, at Rolex Oyster Perpetual GMT-Master II er et af de mest anerkendte og efterspurgte to-tidszone ure nogensinde. GMT-Master blev første gang lanceret i 1955 og blev først rigtig kendt, da det blev det officielle ur for Pan American World Airways, bedre kendt som 'Pan Am', det mest fremtrædende amerikanske interkontinentale flyselskab på det tidspunkt. I 1982 udstyrede Rolex uret med en ny funktion, der gjorde det muligt at indstille timeviseren uafhængigt af de andre visere. Siden da er det selvbestaltede ur blevet kendt som ”GMT-Master II”.

Gennem årtierne har GMT-Master II udviklet sig meget. Æstetiske ændringer omfatter nye kassestørrelser, materialer og vigtigst af alt udskiftning af aluminiumsindlægget i lynetten med Cerachrom fra 2005. Indeni er dagens GMT-Master II-modeller udstyret med Rolex’ interne automatiske Caliber 3285 med ca. 70-timers gangreserve.

Rolex har i 2022 lanceret en ny uventet version af Oyster Perpetual GMT-Master II. På dette ur er kronen og kronebeskyttelsen på venstre side af urkassen. Dette har krævet tekniske ændringer af værket i forhold til præcisionstestprocessen for nogle af de endelige kontroller, der bliver udført som en del af ”superlative Chronometer-certifi-

ceringen”. Dato- og cyclop-luppen er også flyttet og vises klokken 9 – man kan derfor sige, at uret er et ”venstrehåndsur”.

Uret er fremstillet af Oyster steel og udstyret med en Oyster-lænke og har tofarvet monobloc cerachrom-lynette i grøn og sort keramik. En farvekombination, der aldrig før er set på modellen. Uret fremhæver GMT-Master II’s referencer til opdagelse og eventyr.

Denne nye version af Oyster Perpetual GMT-Master II er som nævnt udstyret med kaliber 3285, som blev lanceret i 2018. Uret er robust og pålideligt. Uret fås med en Oyster- eller Jubilee-lænke.

Yacht-Master 30 år

Yacht-Master blev lanceret i 1992 særligt designet til navigatører og skippere. Modellen forener på smukkeste vis den omfattende historie, der er bundet mellem Rolex og sejlsport siden 1950’erne. Uret går under den professionelle kategori ”sports-ure”. Stilen er helt sin egen, og forener på fornem vis perfektion, funktionalitet og nautisk udtryk. Netop den nautiske stil gør uret let genkendeligt. Yacht-Master har en tovejs roterbar 60-minutters gradueret lynette lavet udelukkende af ædelmetal eller udstyret med en Cerachrom indsats i højteknologisk keramik.

Til Yacht-Masterens 30-års jubilæum er Rolex kommet med en ny version af Oyster Perpetual Yacht-Master 42. Det fås nu i en version i gult guld. Det er det samme ædelmetal, som vi så på den allerførste Yacht-Master reference 16628 i 1992. Den nye Yacht-Master 42 i 18 karat gult guld er udstyret med et Oysterflex-armbånd, som på enestående vis kombinerer sport og elegance. Med gul guld-versionen udbygger Rolex paletten af guld modeller af Yacht-masteren med Oyster-flex armbånd. Hvidguldsudgaven, også i 42 mm, blev introduceret i 2019.

En anden ekstraordinær nyhed her i 2022 er Yacht-Master 42 i netop i hvidguld med Falcon's Eye-urskiven – med et helt særligt spil i skiven der giver et åbenbart oceanisk udtryk. Skiven skal opleves. Den er helt enestående.

Datejust 31 - En klassiker, nyfortolket

Rolex viste for nogle år siden, at de tør gå helt nye veje hvad angår farver og strukturer på Datejust skiverne. Igen i år sker der nyt på denne front. Rolex tager Datejust skiverne til et nyt niveau med de smukke blomstermotiver. Der er tale om en ny æra. De er sprængfyldte med frisk energi samt høj klasse.

Der er tre nye versioner. Urskiven som vises her er med blomstermotiv og azzurro-blå skive - en hvid Rolesor-version (kombinerer Oystersteel og hvidguld) udstyret med en riflet kant. En anden model, er lavet af 18 karat gult guld med olivengrøn skive. Det tredje ur fra 2022 er en Everose Rolesor-version (der kombinerer Oystersteel og Everose guld). På det andet og tredje ur er lynetten sat med 46 brillanter, og de er udstyret med henholdsvis en President-lænke og en Jubilee-lænke.

Højteknologiske efterbehandlingsteknikker har været nødvendige for at skabe disse nye skiver. De flotte effekter forstærkes yderligere af 24 diamanter i varierende størrelser, som belyser midten af hver blomst.

Skiverne kan hver især noget helt særligt, og skal opleves i virkeligheden. Tag derfor kontakt direkte til Ragnar Ure & Juveler for en gennemgang af de nye Datejust muligheder.

Rolex Day-Date Platinium samt nye skiver

På Watches and Wonders-showet i Genève offentliggjorde Rolex et nyt Day-Date.

Rolex skaber Oyster Perpetual Day-Date 40 i 950 platin. Uret er let genkendelig med dets isblå skive. Faktisk er den isblå skive en diskret reference for Rolex’ platinmodeller.

Det er første gang Rolex præsenterer platin med riflet kant. Platinmodellen af Day-Date er i sandhed en nyhed der trækker overskrifter. Vi vil sågar kalde det en milepæl i Rolex´s æstetiske arv. Oyster Perpetual-Day-Date med riflet lynette er indtil nu kun blevet lavet i 18 karat guld, men findes nu i det mest prestigefyldte metal, der findes.

Platin er et materiale med enestående lysstyrke og dragende hvid glød. Det er yderst udfordrende at arbejde med. Rolex har derfor været nødt til at skabe en helt ny fremstillingsproces for at skabe en riflet lynette i 950 platin. En teknisk bedrift af høj karakter.

Nye skiver til Day-Date

Day-Date 2022 er introduceret i gult guld med en grøn lakskive. Denne skive er tidligere kendt fra GMT-Master II, hvor uret med denne skive havde kælenavnet ”Money-Dial”. Rolex Day-Date-referencen 228238 med den nye grønlakerede urskive fejer simpelthen benene væk under en.

Dog har Rolex også lanceret en anden model, der virkelig giver opmærksomhed. Det er den samme reference som ovenstående, men med en sort onyx urskive. Disse nye urskivevariationer er simpelthen fantastiske og skal opleves.

This article is from: