1 minute read
Definition af en ædelsten
Ædelstenen skal være:
-Dannet i en uorganisk naturproces
Advertisement
-Relativ sjælden
-I besiddelse af en relativ skønhed
-I besiddelse af en vis modstandskraft overfor slag, slidtage og kemiske påvirkninger.
Slibning af en diamant: Slibning af en diamant er en vanskelig og tidskrævende proces, på grund af stenens hårdhed. En diamant kan kun slibes med diamant. Det runde brillantslib hvor diamanten tillægges 57-58 facetter er ubetinget det mest anvendte. Når diamanten er færdig slebet i dette slib kaldes den nu en brillant.
Det korrekt proportionerede brillantslib formår i højere grad end andre slibeformer at fremhæve diamantens lysspil.
De 4 C’er: Der er fire faktorer som den slebne diamant kvalificeres ud fra og som bestemmer dens værdi. De fire C’er er grundlæggende internationale værdibeskrivende faktorer. For hvert C er der udarbejdet normer til brug for graderingen af diamanten
1) Colour - farve - ofte har diamanter et anstrøg af gulligt, jo mere farveløs den er desto sjældnere er den. Farvetonerne er dog ofte så svage at kun et trænet øje er i stand til at skelne dem.
2) Clarity - klarhed - fra dannelsen af diamanten er der ofte indeslutninger i stenen der hindrer gennemsigtigheden, f.eks. andre krystaller, hulrum eller sprækker. Gennemsigtigheden varierer meget fra sten til sten og bestemmes under 10x forstørrelse. Desto færre indeslutninger der er, desto sjældnere er den.
3) Carat - vægt - diamanten vejes i vægtenheden carat 1ct = 0,2gram
4) Cut - slibning - diamanten kan være mere eller mindre godt slebet og afsløres i stenen lysvirkning. Slibningen er derfor alene en kvalitetsfaktor.