1 minute read

NEWYORKER TOWNHOUSE-STIL

med fantastisk beliggenhed midt i Odense centrum

Hvis du drømmer om en smuk nyrenoveret bolig lige i midten af Odense udbydes nu en sjældent og herskabelig tidligere præstebolig.

Advertisement

Denne byder på 3 plan i den smukkeste og mest gennemførte stil med blandt andet en lækker underetage med ekstravagant vinkælder med bar og plads til gæster, badeværelse i topkvalitet samt motionsrum. Denne etage ville også passe perfekt til en teenageafdeling.

Stueplan er defineret i en åben, luftig og moderne herskabsstil med fire skønne og højloftede stuer med franske døre. Den ene i åbent forløb med køkkenet og entréen. Stuerne har udover de herskabelige træk også hyggelige elementer som alkoven i den mindste af stuerne.

Husets stil er gennemført ligefra snedkerlavet træværk i køkkenet, badeværelserne og i stuerne til paneler, skabe, skuffer og radiatorskjulere. Sådan at det passer til dørenes smukke messinghåndtag og sildebensgulvene. Huset fremstår gennemført i det, der mest af alt minder om en newyorker-townhousestil.

Overetagen er lige så stilsikkert indrettet i de tre værelser, det smukke badeværelse og walk-in garderoben. I badeværelset er der anvendt marmor og bruneret messing til kvalitetsarmaturerne, ligesom her meget praktisk er installeret to håndvaske. Alle værelser er med snedkerlavede indbygningsskabe, som passer ind, så der er en gennemført rød tråd gennem hele boligen.

Havearkitekten har defineret udearealet stramt, stringent og minimalistisk, så I har gode opholdssteder og minimal ved- ligeholdelse. Materialerne til belægning er i suveræn kvalitet med granitblokke, smukke matchende sten og hårdttræ i topkvalitet til terrassefladerne. Bemærk, at den ene terrasse er forsænket, så I sidder godt i læ. Desuden er der meget diskret anlagt en petanque-bane, så man også kan være aktiv udenfor. Og så er der i øvrigt plads til at have bil holdende på egen grund, hvilket langt fra er en selvfølge med en central beliggenhed som denne.

Huset fremstår gennemført i det, der mest af alt minder om en newyorker-townhousestil.

Beliggenheden er både skøn og eksklusiv her i et gammelt og veletableret villakvarter nær centrum af Odense, som der er behagelig kort afstand til, ligesom Munkemosen befinder sig blot ganske få skridt fra matriklen. I bor så fantastisk, at det faktisk er muligt af bo her og realisere en moderne livsstil uden bil, da det er nemt at gå og cykle til det meste og bruge offentlig transport til resten. I har indkøb, skole og pasningsmuligheder i nabolaget, også privatskole og gymnasium.

Husets stil er gennemført med snedkerlavet træværk i køkkenet og i stuerne til paneler, skabe, skuffer og radiatorskjulere.

Bylivet med kulturoplevelser, handlemuligheder og spisesteder er lige omkring jer, og det samme er de rekreative omgivelser til den daglige gåtur, løbeturen og udflugten i det grønne med venner og familie.

En sjældent udbudt perle som skal opleves.

This article is from: