Vejstrup Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed inden for Folkekirkens rammer
Velkommen
til det store ürsmøde
ForĂĽr 2014
Den tabte mening
genopstår i billedet…
Der er et motiv, der har været fraværende i kirkekunsten efter 2. verdenskrig. Indtil for få år siden. Og det motiv er opstandelsen. I lyset af krigens rædsler, var de fleste kunstnere optaget af lidelsen og ondskaben, og derfor blev korsfæstelsesscenen et foretrukket motiv, men opstandelsesmotivet var der ingen, der vovede at nærme sig. Så efter 2. verdenskrig har det været umuligt at udfolde ny kunst i vore kirker, uden at forholde sig til de rædsler og al den lidelse, krigen førte med sig. Og uden at forholde sig til den angst og rådvildhed, årtierne derefter førte med sig i kølvandet. ”Vi bærer alle støvet fra Stalingrads rædsler på vore øjenlåg”, som den russiske digter Jevtusjenko skrev det. Kigger vi ud mod verden, og er det vi ser præget af støvet fra koncentrationslejre og sønderbombede, sammenstyrtede byer, ja så virker al for megen kirkekunst fra før krigen så aldeles ligegyldig, og i bedste fald forudsigelig, blodfattig, sødladen og tilforladelig. Men i værste fald kan den næsten opleves som en hån mod krigens ofre og de overlevendes kamp for at komme til rette med tilværelsens uundgåelige blanding af herlighed og grusomhed. Set i det skær er det indlysende, at temaerne, der præger kirkekunsten efter 2. verdenskrig, kredser om lidelse, ondskab, offer, skyld, tilgivelse og ansvar.
2
Efter krigen er spørgsmålet ikke så meget hvad eller hvem Gud er, men hvor Gud er. Hvor er Gud midt i al den lidelse der langfredag viser sig solidarisk med den lidende og påskemorgen viser sig suveræn i forhold til lidelsen? Men det er den solidariske Gud, der træder i forgrunden, og derfor bliver langfredagsmotiverne med korsfæstelsen og nedtagningen fra korset fremherskende i årtierne efter krigen. For stenen foran graven er hård og tabet og meningsløsheden fra gaskamrene er ikke til at bære alene. Sagt med Martin A. Hansen: ”Stenen får ikke tunger efter ønske. Træet får ikke vinger af længsel. Hjertet bliver ikke et andet, selv om det jamrer over sig selv.”. Så den solidariske Gud tonede for alvor frem i den nyere kunst i kirkerne, mens den suveræne Gud var næsten fraværende i kunsten. For hvor er den Gud, der er suveræn i forhold til ondskab og meningstab og lidelser? Det tog flere årtier efter krigen for kirkekunstnerne at turde tage det spørgsmål til sig. Sven Havsteen-Mikkelsen gjorde det på en både nænsom og stærk måde. For ham var hele lidelseshistorien grundlaget for alt, hvad han malede. ”Golgatabilledet er nærliggende for en slægt, der har været vidne til 2. verdenskrig,” sagde han engang.
Så det er fra Emmausbillederne, at opstandelseslyset udgår på Havsteen-Mikkelsens billeder. Og fra korsfæstelsesscenerne. ”Men korsfæstelsen støder nogen mennesker”, fortalte Havsteen-Mikkelsen engang. ”De vil ikke have noget med katastrofen at gøre.”
Arne Haugen Sørensen Opstandelse
Til gengæld malede Havsteen-Mikkelsen aldrig opstandelsen, ”for opstandelsen er ikke set af noget menneske”, sagde han. Men så gjorde han noget andet. Han malede Emmausscenen. Genkomsten. Den scene, hvor to af disciplene har mødt Kristus efter opstandelsen og i første omgang ikke ser, at det er ham. Men da han bryder brødet, kommer det guddommelige til syne i et glimt, og de forstår, hvem han var. Og hvem han er. Gentagelsen åbner deres øjne. Der udgår et lys som fra en lille opstandelse. ”Jeg kan male genkomsten som et lys,” sagde Havsteen-Mikkelsen, ”men selve opstandelsen kan jeg ikke male.”
Det vil Arne Haugen Sørensen. Et grundlæggende tema i hans kunst er katastrofen. Spændingsfeltet mellem sårbarheden og grusomheden. I alle hans billeder har man en underliggende fornemmelse af en lurende katastrofe. En udsathed. ”Inde i mit hoved ser jeg ondskaben som en latent og truende mulighed. Jeg er vogter af en glemt rædsel, som alle andre tror udryddet,” siger han et sted. Og Haugen Sørensens kirkekunst er båret af en erkendelse, han har hentet fra den spanske digter Federico Garcia Lorca, som taler om det spanske begreb ”duende”. Haugen Sørensen definerer ”duende” som ”når du kan mærke de døde stige op fra jorden, op igennem fodsålerne, sprænge sig ud igennem dig, i noget, der lyder som et skrig, fra hvor ordene ikke længere rækker.” Haugen Sørensens billeder folder sig ud fra et sted, hvor ordene ikke længere rækker, og derfor har han også turdet kaste sig ud i at male opstandelsen. ”Opstandelsesmotivet er uden tvivl det allervanskeligste, der findes. Det repræsenterer selve kernen i kristendommen og er på samme tid både altfavnende abstrakt og pinagtigt konkret. Man kan ikke nøjes med at illustrere en…”. At vove et øje betyder at gå ind i evangeliets rum, lade dets virkelighed gælde og høre ordene, som om de ikke handler om noget, der var engang, men om os. Nu. Og først da kan det ske, at den tabte mening genopstår i billedet… A.C
3
Påsken
i nutidig kirkekunst
Overalt hvor man færdes i landet, falder øjet på de gamle kirker. De ligger i landskabet som faste holdepunkter, et synligt tegn på den tro, der har været det bærende fundament for mennesker gennem århundreder. Omgivelserne kan have ændret sig, som samfundet ændrer sig. Og går man indenfor i kirkerne, vil man ofte bemærke en udsmykning, der bærer præg af kunst fra skiftende perioder, lige fra middelalderens kalkmalerier til vor tids helt moderne og dristige udtryksformer. I de senere år er flere kunstnere blevet opmærksomme på det potentiale, der findes i evangelierne, og det gælder ikke mindst påskens budskab. I 2003 gennemgik Øster Skerninge Kirke en større restaurering, som bl.a. medførte anskaffelsen af en ny altertavle. En opgave, man valgte at give til den færøske maler Torbjørn Olsen. Resultatet blev en trefløjet altertavle, der kunne lukkes i fastetiden, Når fløjene er lukket, ses en skildring af Jesu tornekroning. Og med fløjene åbne påskemorgen er temaet den opstandne Kristus: På midterfeltet gengives beretningen fra Johannes evangeliet om den vantro Thomas, der insisterer på at røre ved Jesu naglegab, før han kan tro. Til venstre ses de tre kvinder, der kom til den tomme grav påskemorgen, og til højre englen, der fortæller dem, at Jesus er opstået fra graven. Under midterfeltet hænger et billedfelt, der viser Jesus i graven. Torbjørn Olsen er kendt som portrætmaler, og det er især på grund af denne færdighed, hans første altertavle, den store nadverscene til Haldarsvik Kirke, er blevet kendt. Som flere færøske malere er han en fremragende kolorist, og han forstår at give sine scener symbolsk betydning. Men
4
han slipper ikke motiverne helt.” Det er faktisk motivet, der bliver abstrakt, ikke billedet, siger han: I de bibelske beretninger er det mennesket, jeg forsøger at skildre. For selv om Jesus for nogle kun er lys, så kan man ikke komme bort fra, at han kom til verden som menneske, og jeg ser ham også som menneske, når jeg maler ham.” Hvor denne nutidige kunstner holder fast ved en traditionel figurativ udtryksform med genkendelige motiver, ser man i dag flere tilfælde, hvor der eksperimenteres med en abstrakt og helt eller delvis nonfigurativ stil. En kunstner der således afviger fra kirkens traditionelle formsprog, er Bjørn Nørgaard, som tidligere først og fremmest har været kendt for sin provokerende samfundskritik. I 1999 fik han imidlertid til opgave at skabe et alterparti til Knebel kirke på Mols, en opgave, han selv beskriver således: ”For en kunstner der er født ind i modernismens opgør med traditionen og enhver autoritet, hvor tvivlen er forudsætningen, og hvor fælles billeder ikke er mulige, forekommer det som en umulig opgave at skabe et billede, der har en fælles repræsentativ funktion for hele menigheden. Men for mig er en konklusion fra 60’ernes opbrud, at vi igen kan diskutere tradition og fællesskab i vore billeder og skulpturer, og vort kristne kulturgrundlag har siden da været en afgørende del af det materiale, jeg undersøger med min kunst.”
Her valgte kunstneren at skabe et alterparti i tre dele, og jeg vil lade ham selv beskrive dette kunstværk del for del og begrunde sin hensigt med hver detalje: ”Forrest er alterbordet, hugget i én blok granit. Selve alterpladen bæres af de 12 apostle med de 4 evangelister i hvert hjørne. Det er den første menighed, der bærer kirken, som menigheden i dag. I bordet er en altergrav, der går lodret gennem altret og er tom, Kristi tomme grav. Bag altret står korset frit på gulvet. Dets arme er, med et moderne udtryk, ’dekonstrueret’, som Kristus ’dekonstruerer’ døden for os. Det tragiske, det uafvendelige, sorgen, må gennem håbets og troens mulighed ved Jesus Kristus til dødens anden natur, det evige liv. Vi må miste det materielle, kødet, for at leve videre i ånden, det evige. Opad korset står spyddet med klædet og stangen med eddikesvampen. Til den anden side læner sig en bemærkelsesværdig stige opad korset. Også den er et gammelt passionssymbol, stigen man brugte, da Jesu døde legeme skulle løftes ned fra korset. En anden stige fra bibelhistorien påkalder sig også opmærksomhed, Jakobs himmelstige, som her bliver et symbol på opstandelsen. Samtidig er denne stige formet som en dna-streng, et tegn på, at nutidens erkendelse af naturvidenskaben godt kan forenes med kristendommen.
’Midt i apsisbuen hænger Jesusfiguren frit mellem alter og kors. Skyen, han er omsluttet af og langsomt opløses i, er forgyldt. Jesus hænger ikke på korset, men frit mellem korset, døden og lidelsen, og alteret, den tomme grav. Han er ikke vertikal, men bryder med universets to hovedretninger, det horisontale, døden, det vertikale, livet. Han bryder de to retninger med et tredje princip, troen, håbet, kærligheden.” Om dette arbejde har Bjørn Nørgaard udtalt, at det var en opgave, han havde ventet på i flere år: ”Det har været mit håb på en gang at overholde traditionens fælles elementer og skabe små forskydninger i billedets elementer, så vanens og tidens og rutinens slør rives fra vore øjne, og Kristi store evige smukke budskab står levende for os.” En kunstner der ligeledes anvender en nonfigurativ udtryksform , men som maler, er Anita Houvenaeghel. Hendes alterbilleder er store ekspressive naturskildringer, der giver en fornemmelse af at stå over for noget mørkt og voldsomt, som man ikke har herredømme over. Det gælder bl.a. altertavlen i Sønder Nærå Kirke, som hun malede i forbindelse med en større restaurering af kirken i 2002. I et udkast præsenterer hun sin ide med altertavlen således: ”Det er et stort billede i mørkeblå farver med et hvidligt lys i midten. Motivet er inspireret af den kompromisløse norske natur, hvor den turkisfarvede fos skummende
5
styrter mod de stejle klippers afgrund, og det falder sammen med teksten i Lukas evangeliet om Jesu død: En blå naturkraft med et hvidt Gudslys, der er så stærkt, at det, i det øjeblik hvor forhænget i templet flænges, bryder ind i den jordiske sfære, så det jordiske mørke og dødens mørke skygger aldrig mere vil være så mørke, at lyset fra Gud ikke kan sprede det.” Hvordan blev altertavlen så modtaget? Her vil jeg lade kirkens præst, Inge Dalsgaard give sin tolkning : ”Når en kirke får ny klædedragt, skal vi vænne os til det anderledes: Alterbilledet skildrer korsfæstelsen og opstandelsen i ét. Vi kan næsten fornemme, hvordan det hele skælver. Frygt og rædsel griber de folk, der ser på. Jesus er ved at forsvinde fra korset. Samtidig ser vi, at stenen er væltet fra Jesu grav. Der vælder lys ud fra graven. Lyset fra Gud er ved at sprede det sortblå truende mørke, så det bliver himmelblåt. Himlen, som det sted, hvor Gud er, bliver nærværende for os. – Billedet veksler med lyset. På klare solrige dage står den blå farve meget klart og stærkt. Så er der virkelig kraft i billedet. En kraft, der giver os mod og lyst til dagen og til livet. Vi går fra kirke, opbyggede af både ord og billede. På mørke dage er farverne mere afdæmpede. Så er det fortrøstningen, der strømmer os i møde…. Som præst føler jeg, når jeg går ind i kirken, at jeg bliver løftet. Og når jeg står foran alteret, er mit øje ud for den lysende grav nederst i billedet… Klippen til venstre i billedet revnede da Jesus døde. Opstandelsens lys kaster nu sit skin ind over den, som fra en kirke, hvor der er gudstjeneste.” Sønder Nærå Kirke er bygget omkr. år 1100, og der er foretaget en nænsom restaurering, så det nye alterbillede
6
er i selskab med så forskellige ingredienser som kalkmalerier fra 1200 tallet, en prædikestol fra senrenæssancen og en gipskopi af Thorvaldsens Kristus. Men kirken er rummelig, og æstetik og symbolværdi spiller fint sammen i den nyrenoverede kirke. Der har været nogen kritik af de abstrakte udtryksformer i kirkekunsten. Men eksempler som de foregående har også ført til accept af, at ny kunst kan bidrage til en nutidig forkyndelse. I denne udvikling står maleren Arne Haugen Sørensen centralt. De første kirkeopgaver kom til ham på et afgørende tidspunkt i hans liv og fik derfor betydning for hans senere arbejde. Det gælder bl.a. den kendte altertavle i Ringkøbing Kirke fra 1995 – med titlen Opstandelse, en kæmpestor altertavle, beregnet til at ses på lang afstand i den store kirke, og med nogle detaljer, som næppe kan ses på billedet her. Forfatter og præst Lisbeth Smedegaard Andersen har været i kirken og beskriver sin oplevelse således: (i uddrag) ”Som altertavlen hænger der… over det enkle alterbord, tiltrækker den sig hele opmærksomheden, både i kraft af sin størrelse og de dramatiske farver. Og måske også synsvinkelen, for når man kommer gående op ad midtergangen, ser man billedet nedefra. Det er næsten, som om man arbejder sig op ad en klippeside, og i samme øjeblik man sætter sin fod på toppen, opdager, at man befinder sig på et klippeplateau, der på alle sider er omgivet af en stejl afgrund. Foran
Tut Westergaard - er den nye udstiller i Kirkehuset
på det flade stykke løber blå, gule og grønne farver i lysstrejf hen over jorden… Pladsen midt på billedet domineres af en firkantet sortbrun grav. Sådan er det. Der er ingen flugtmuligheder. Lidelsen, sorgen og døden er del af ethvert menneskeliv. Ingen ved, hvornår det rammer. – Men graven er tom. Det menneske, der må have ligget i den, er blevet løftet op af et par store hænder og står nu halvt knælende foran det mørke rum, der dannes mellem håndfladerne, på vej op i lyset. En fugl flyver i forvejen op op mod billedkanten. der sammen med en smal blå himmelstribe afskærer billedet for oven. De store hænder har ligefrem efterladt sig et blåt spor, der udfylder tomrummet ned til graven og understreger den opadgående bevægelse…” Som nævnt ovenfor, kom denne opgave til Arne Haugen Sørensen på et afgørende tidspunkt i hans liv. Han havde kort tid forinden mistet sin datter Matilde, der var død af en overdosis. Lisbeth Smedegaard Andersen nævner, at der i billedets nederste højre hjørne med lille og utydelig skrift står: Til Matilde. Det er dette tab, der har været baggrund for hans valg af motivet: det skrøbelige menneske i Guds store hænder. Der er ingen tvivl om, at kunstneren har tænkt på Matilde, men han ser sikkert også sig selv i dødens stund. Og som billedet hænger der i den store kirken, har det fået almen betydning. Det gælder ethvert menneske. Arne Haugen Sørensen maler figurativt, men ikke naturalistisk som Torbjørn Olsen. Han inddrager den ubønhørlige natur i sit billede, som også gør i sit nonfigurative opstandelsesbillede. I sin kirkekunst går han ud fra et motiv der udfordrer ham, fordi det udfordrer hans tro, hans håb og hans tvivl. Selma Mouritsen
D. 1. februar siger vi mange tak for lån af billeder til Margaret Ullerup. Det har været dejligt, siden først i december, at lægge hus til Margarets første udstilling af hendes spændende malerier. Vi ønsker Margaret held og lykke med den videre udvikling og glæder os til at følge hende fremover. Mandag d. 3. februar byder vi velkommen til Tut Westergaard og hun fortæller om sig selv: ”Jeg er født i 1945 og har siden barndommen boet i Brændeskov. I 1969 blev jeg udlært som malersvend og det har været min levevej indtil jeg blev folkepensionist. Jeg har altid tegnet og malet og i 1970’erne gik jeg på aftenkursus med Henry Eriksen som lærer. Desuden har jeg taget mange kurser i gamle malerteknikker og Trompe L’oeil (som betyder: ”at snyde øjet”). I mange år har jeg malet kulisser til dilettantforestillinger i Brændeskov forsamlingshus. De senere år har jeg haft en del dekorationsopgaver bl.a. på Gudbjerg plejehjem, Maritimt Center i Svendborg, værtshuset Børsen, Emmerbølle camping, husgavlene i Varde med Otto Frello motiver m.m. Jeg har udstillet mine billeder rigtig mange steder.” Lone A.
7
Påskeugen i ord og billeder Op til og i påskeugen er der traditionen tro flere særlige arrangementer i valgmenigheden. Som optakt til den dramatiske uge, har vi Påskevandring i forbindelse med gudstjenesten Palmesøndag den 13. april. Efter gudstjenesten, hvor der er deltagelse af Minikonfirmanderne og Juniorkonfirmanderne, holder vi Påskevandring, hvor en god håndfuld fortælleglade mennesker vil være placeret i eller omkring kirken for at give deres bud på, hvad der skete i påskeugen. Vi får bl.a. besøg af Maria Magdalene, Pontius Pilatus, Judas, Simon Peter, en af røverne på korset og Veronika med svededugen. Tirsdag den 15. april kl. 19.00 viser vi det store musikepos ”The Wall” fra 1982. En fantastisk musikfortælling, der bygger på rockgruppen Pink Floyds skelsættende album fra 1979 og som udfolder mange af påskens store temaer, særligt langfredag, med ensomheden, forladtheden, desperationen, syndebukkementaliteten og skriget som klangbund. Filmens varighed er på 99 min., og der er som sædvanligt mulighed for et glas rødvin eller en kop kaffe. Det er en stærk og dramatisk film, og der vil være et kort oplæg inden fremvisningen. 8
Skærtorsdag aften den 17. april serveres sædvanen tro brød og vin i Kirkehuset efter gudstjenesten. Der vil selvfølgelig også være ost og frugt, foruden kaffe og te og andre drikkevarer til dem, der ikke drikker vin. Der er tilmelding hos Asta Fjord, senest mandag den 14. april på tlf. 62251992 eller på astafjord@mail.dk . Traktementet koster 50,- kr. A.C.
Maria Bebudelsesdag er påskeforberedelse Maria’s bebudelse forbereder os på alle måder på den glædelige begivenhed, påsken er. I valgmenighedskirken forbereder vi os ved at invitere Midtfyns Consort til at deltage i gudstjenesten søndag den 6. april kl. 16.00. Midtfyns Consort er en musikgruppe, som spiller musik fra middelalder, renæssance og barok. Gruppen vil berige gudstjenesten med toner fra en svunden tid. Se nærmere om Midtfyns Consort på www.midtfynsconsort.dk
Vejstrup Valgmenigheds Årsmøde Søndag d. 23. marts begynder vi dagen med gudstjeneste kl. 10.00 Derefter vil der blive serveres en let frokost, hvorefter vi begynder årets generalforsamling/årsmøde. Som det kan ses af det indstik der er med i kirkebladet, har vi arbejdet videre med ændring af vedtægterne, sådan som vi aftalte ved sidste generalforsamling.
”Så syng da… og lad hjertet tale” På årets lyseste dag, lørdag den 21. juni, inviterer Vejstrup Valgmenighed til Maratonsang dagen lang, i samarbejde med spillestedet ”Harmonien”, Møllergade i Svendborg. Svendborgensere, lokale kor, kendisser og borgere på vej til eller fra arbejde og Torvedag og andre ærinder, vil synge hele Højskolesangbogen igennem på én dag. Højskolesangbogen skal synges fra ende til anden fra kl. 7 om morgenen til solnedgang på årets lyseste dag. Dagen er delt ind i Højskolesangbogens temaer, og formen er ønskekoncert inden for temaet, som tidsmæssigt omkranses af Vor Frue kirkes klokker. Hvert tema har sin egen sangvært. Der vil være mulighed for kaffe, saft, øl, kage og andet mundgodt i løbet af dagen. Kom kl. 7 til morgensange og –kaffe på vej til Torvedagen eller arbejdet, smut forbi til sommertemaet sidst på eftermiddagen eller rund dagen af med kærlighedssange, folkeviset og aftensange, inden solen går ned. Eller bliv hele dagen. Arrangementet er gratis og for alle. Sted: Harmonien, Møllergade 36, 5700 Svendborg.
Dagsordnen ser sådan ud: 1. Valg af ordstyrer 2. Valg af stemmetæller 3. Formandens beretning 4. Forelæggelse af regnskab og budgetforslag. 5 Forslag til vedtagelse af vedtægtsændringer. 6. Valg til menighedsrådet.
På valg er: Jens Kristiansen, modtager ikke genvalg Brian Jonstrup modtager genvalg
7. Valg af revisor
På valg er: Ejvind Freltofte, modtager genvalg
8. Behandling af indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag som ønskes behandlet på årsmødet med vedtagelse for øje, skal være formanden skriftligt i hænde 4 uger før årsmødet.
A.C.
9
Den jodlende friskfyr og istappen under kirketaget… I vinterens løb afholder vi foredragsaftener med Søren Kierkegaard som hovedperson. Torsdag den 6. marts er temaet ”Kærligheden forudsætter kærligheden”. Her vil vi i særlig grad komme ind på Kierkegaards opbyggelige taler og hans syn på kirke og kristendom. Torsdag den 10. april skal vi så forsøge at sammenholde Kierkegaards tænkning med det livssyn og de tanker, Grundtvig udfoldede på samme tid. Begge aftener begynder kl. 19.30 og foregår i Kirkehuset på Brudagervej. Der er kaffe og kage. Alle er velkomne! A.C.
Fyraftenssang og sangaften Forårets fyraftenssange den første onsdag i måneden har som tovholdere: Annegrethe Pedersen og Lone Arntzen: ”Lyset kommer bare” (den 5. marts), Jens Kristiansen (den 2. april), Asta Fjord (den 7. maj) og Curt Sørensen (4. juni). Alle dage kl. 17.00. Torsdag den 1. maj kl. 19.30 mødes vi til en sangaften, hvor vi endnu en gang har udvalgt nogle af de fineste tekster og melodier fra salme-samlingen ”Lysets utålmodighed”. Salmerne er efterhånden blevet en fast del af vores gudstjenester, og vi glæder os til at synge flere af dem denne aften, sammen med mere kendte salmer. Vel mødt til alle sangarrangementer! A.C.
10
Fællesforedrag Sæsonens afsluttende foredragsrække om ”Enten-Eller. Valg på min livsvej” foregår i valgmenighedskirken torsdag den 3. april kl. 19.30. Foredragsholderen er Lise Trap, som vil fortælle over emnet ”Forsvar for sorg”. Hun er sognepræst i Soderup på Sjælland, og som præst har hun set, hvad sorgen gør ved mennesker. Ved tabet af sin egen søn, har hun oplevet tabet og sorgen på egen krop. Hendes egne oplevelser og professionelle erfaringer har hun samlet i bogen ”Sorg – den dybeste ære, glæden kan få.” Den nyeste bog fra hendes hånd hedder ”Hjertebånd – at leve med sine døde.” Der er gratis adgang til foredraget og der vil være mulighed for rødvin, æblesaft og andet godt i pausen. A.C.
Konfirmationerne Menighedsrådet har vedtaget at ændre tidspunktet for de årlige konfirmationer i valgmenigheden. Det betyder, at vi fra og med år 2017 ikke længere fejrer konfirmation den sidste søndag i april, men fra da af har vi i stedet for konfirmation i valgmenigheden lørdag i bededagsferien. A.C.
Årsmødet 2014!
En meget vigtig del af værtskabet er at sikre vores gæster et sted at sove, så har du/I én eller flere ekstra sovepladser, vil vi meget gerne vide det. Om det er kongesuiten med himmelseng eller gæstemadrasser på gulvet i stuen betyder ingenting, bare der er hjerterum.
Som det vil være de fleste bekendt, er det Vejstrup Valgmenigheds tur til at arrangere årsmøde for de frie grundtvigske valg- og frimenigheder i 2014, nærmere bestemt lørdag den 14. juni-søndag den 15. juni. Det glæder vi os meget til, ligesom vi er spændte på, hvordan vores helt nye og utraditionelle program vil blive modtaget. Vi retter os i særlig grad mod de yngre generationer og der lægges op til et nært samarbejde med de lokale friskoler, ligesom årsmødet vil blive præget af workshops og aktiviteter, der vil være inspirerende også for børnefamilierne. Årsmødet foregår dels på Vejstrup Efterskole og dels i valgmenighedskirken. Temaet for årsmødet er ”De unge, fællesskab og tro”, og mange af vore medlemmer er allerede engagerede til forskellige kreative opgaver, der skal føres ud i livet på selve årsmødet.
Helligånden holder åbent hus…
Vi får brug for hjælp og støtte fra alle medlemmer af valgmenigheden og vil allerede nu opfordre til, at man byder ind med opgaver, som man gerne vil hjælpe med. Før og under og efter årsmødet vil der være mange praktiske opgaver, som vi skal løse sammen. Lige fra at sætte stole op, gøre klar til gudstjeneste, servere, pynte, fotografere, være parkeringsvagt og mange andre vigtige opgaver. Kig ind på vores hjemmeside www.vejstrupvalgmenighed.dk og se programmet og se, hvilke opgaver, der er brug for hjælp til – eller kontakt Lone A. (40255382) eller Anders C. (40475919). Hvis I har lyst og mulighed for at hjælpe med værtsforpligtelse og/eller de praktiske opgaver, så er deltagelse i mødet selvfølgelig gratis for jer.
Gudstjenesten er for hele familien, og efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde sin medbragte mad i det grønne – og der vil være mulighed for en kop kaffe og et stykke kage, som menighedsrådet vil være vært for. I tilfælde af regn afholdes gudstjenesten i Valgmenighedskirken. A.C.
Lone Arntzen, tager imod tilmelding af de ekstra sengepladser og når vi har fået alle tilmeldinger fra vores gæster sidst i maj, kan vi begynde fordelingen. Lones mailadr. er: lonearntzen@gmail.com , (tlf. 40255382). A.C.
I år afholdes den fælles 2. pinsedagsgudstjeneste hos os i Vejstrup Valgmenighed mandag den 9. juni kl. 11.00. Gudstjenesten foregår i Lunden under åben himmel, og kirkerne og menighederne i den gamle Gudme kommune vil deltage. Prædikant er Anders Carlsson. De andre præster vil så tage sig af læsninger og nadver.
11
Klaver med gavmilde tangenter! Det kan godt være at man ikke har hørt om gavmilde tangenter - men til gengæld findes der mange gavmilde mennesker! Vi har nu i 3 måneder samlet ind til køb af et nyt eller et godt, brugt klaver og vi ser ud til at være meget enige om, at det er noget vi gerne vil have, for der er på nuværende tidspunkt (25. januar), indsat 25.000kr på vores konto -det er meget flot. Der er endda kommet beløb fra folk, som næsten aldrig kommer i kirken, fordi de bor langt væk, eller fra folk som ikke er medlem hos os og alligevel synes, at det er vigtigt at der er et godt musikliv i vores kirke. Der er ”købt” fra én til mange tangenter og i fællesskab giver det os mulighed for at få et rigtig godt instrument. Skulle der blive penge ”tilovers” er der mange steder de kan bruges, bla. er vi ved at søge fonde om penge til renovering/ombygning af orglet, som har en ”spids” klang i forhold til, hvad man ønsker i dag.
Der er ofte nogle i menigheden, som føler at tonelejet ligger højt når vi synger salmer og den følelse kommer til dels (har jeg hørt!) af orglets klang. Endnu en hensigt med ombygning af orglet udspringer af et ønske om, at flere musikmennesker kunne bruge vores orgel til at øve på, både de som allerede er organister og de som er på vej. Det kunne forhåbentlig resultere i endnu flere gode koncertoplevelser. Der er ikke sat nogen dato på indkøb af klaver, fordi vi ikke vidste, hvor lang tid der skulle bruges til at samle penge nok ind og nu, hvor vores organist Margrethe Schmidt har søgt andre ”græsgange”, var det måske rimeligt at give vores nye organist mulighed for at komme med et kvalificeret bud på, hvad det skal være. Med en følelse der ”tangerer” forårsfornemmelser og en tak til alle dem der allerede har købt tangenter, håber vi at det kan blive muligt at tage det nye klaver i brug i det tidlige forår. Lone A.
12 gode år i Margrethe’s selskab
Margrethe Schmidt søger både nye tangenter og orgelpiber. Vores dygtige organist har opsagt sin stilling og fratræder d. 1.marts. Margrethe har været hos os i godt 12 år, kun afbrudt af en kortvarig afstikker til et nabo-orgel for 5 år siden. Det første år var Margrethe kirkesanger, men da vi fik behov for en ny organist og Margrethe efterhånden havde fået lyst til at give sig i kast med orglets mysterier, 12
kunne det jo ikke passe bedre! Uddannelsen blev påbegyndt og det har været spændende at følge udviklingen frem til i dag, hvor Margrethes orgelspil er en fornøjelse at lægge øre til ved søndagens gudstjenester. Tak til Margrethe, som vi ønsker stadig fremgang med den musikalske udvikling og alt godt i tilvær elsen fremover. Lone A.
Nattergalevandring Menighederne i den gamle Gudme kommune inviterer i løbet af sommeren hinanden på vandringer ud i landskabet omkring os. Hver menighed vil byde ind med sit helt eget program, og vi glæder os til at lægge en folder frem, der beskriver de vidt forskellige ture. Gudme-Brudager sogne byder op til vandring tirsdag den 20. maj kl. 20.00 med en nattergaletur til Gudme Sø. Aftenen begynder med aftensang i Gudme kirke. Efter at vi har sunget i kirken en halv times tid, kan man fortsætte med at høre nattergalesang ved Gudme Sø. På denne tur ledsages vi af en fuglekender. Turen rundt om Gudme Sø er ikke fysisk krævende, men fornuftigt fodtøj kan anbefales, da stien kan være blød og fugtig. De to værtssogne fortæller i øvrigt, at ”man har også set myg i nærheden af Gudme Sø….”
Astas kulturcafé Kulturcaféen har to spændende eftermiddage, inden vintersæsonen slutter. Mandag den 10. marts kommer den nye kulturudvalgsformand i Svendborg kommune, Henrik Nielsen for at indvie os i sine tanker for kulturlivet i kommunen i de kommende år. Vi slutter sæsonen mandag den 24. marts med en eftermiddag i ”overraskelsernes tegn”. Begge eftermiddage er som sædvanligt fra kl. 14.30-16.30. Det koster 30,- kr. og der er tilmelding hos Asta Fjord, Gudme Søpark 25, 5884 Gudme, (tlf. 62251992). A.C.
Lapidariet i Lunden. Graveren er blevet spurgt, om der er planer om at nedlægge lapidariet i Lunden, altså om menighedsrådet vil kassere og destruere de gamle gravsten. – Det korte svar er, at der ikke er aktuelle planer om en nedlægning. En gravsten på et gravsted er gravstedsejerens ejendom. Når et gravsted nedlægges kan ejeren tage stenene med sig og evt. sætte dem op i haven på slægtsgården, hvilket var skik i gamle dage. Vælger gravstedsejeren ikke at fjerne stenene tilhører disse i princippet kirkegården, og menighedsrådet kan beslutte, hvad der skal ske med stenene. På mange kirkegårde er stenene blevet sat hen i et hjørne, hvor de ofte er set ligge og stå uskønt hulter til bulter delvis overgroet med græs og ukrudt. Det kan være nødvendigt at rydde op og kassere/knuse gamle gravsten. Menighedsrådet ved Vejstrup Valgmenighed har ikke sådanne planer. En nedlægning af lapidariet vil være et følsomt emne, som vil blive drøftet af menigheden på en generalforsamling. En evt. nedlægning er ikke en beslutning, der vil blive taget let på. Jens Kristiansen, kirkeværge.
13
Formand: Lone Arntzen, Albjergvej 47, 5883 Oure. tlf. 62281638 / 40255382 lonearntzen@gmail.com
Kirkeværge og Menighedsrådsmedlem: Jens Kristiansen Albjergvej 33, 5883 Oure, Tlf. 25384920 jkr@ouremail.dk
Menighedsrådsmedlem: Steen Pensdal, Brudagervej 22 5882 Vejstrup tlf. 62189040 / 20160772 steen.pensdal@gmail.com
Næstformand: Elsemarie Hoffmann, Vængevej 21, 5771 Stenstrup, tlf. 62261843 hoffmann@postkasse.org
Menighedsrådsmedlem: Vibeke Søndergaard, Kilenvej 19, 5883 Oure, tlf. 62282318 / 21645586 vich.soendergaard@gmail.com
Menighedsrådsmedlem: Brian Jonstrup, Skårup stationsvej 5 A - 5881 Skårup tlf. 41 83 54 43
Regnskabsfører: Lone Poulsen, Edelsmindevej 11, 5700 Svendborg. Tlf. 22169861 – efter kl. 16.00! emlf@mail.tele.dk
Resultatopgørelse pr. 31.12.2013.
Pedersmindelegatet Hvert år uddeles Pedersmindelegatet, som gives til uddannelses- og andre formål. For at komme i betragtning til legatet skal man være bosiddende i eller have nær tilknytning til Tved, Brudager, Vejstrup eller Skårup sogne. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for tilknytningen og indtægtsforhold i form af skatteattester el. lign. Ansøgningen sker på særlige skemaer, som kan downloades på valgmenighedens hjemmeside eller fås ved henvendelse i præstegården via email eller fremsendelse af frankeret svarkuvert til Landevejen 65, 5882 Vejstrup. Ansøgningen skal være i hænde på ovenstående adresse senest tirsdag den 25. marts.
Vedtægtsændring Bestyrelsen anbefaler vedtægtsændring til vedtagelse ved den kommende generalforsamling. I praksis har det vist sig, at §2 i den nuværende vedtægt har utilfredsstillende og uklar formulering vedrørende unge medlemmer. Endvidere anbefales det at nedlægge forretningsudvalget, således at den samlede bestyrelse bliver inddraget i alle beslutninger vedr. kirkens drift. Ved øvrige paragraffer er der småjusteringer, som ses som opdatering af vedtægterne. Lone A.
14
Menighedsrådsmedlem: Aase Jensen, Nyborgvej 506, 5881 Skårup aaselj@gmail.com
31.12.2012
31.12.2013 budget 2014
Kirkepenge 1.636.870,00 1.701.137,00 1.650.000,00 Kirkegårdsindtægter 50.863,55 79.914,12 80.000,00 Nedsættelser og medvirken 10.328,00 16.759,40 15.000,00 85.140,21 90.138,24 90.000,00 Udløbne gravstedslegater Omsætning i alt 1.783.201,76 1.887.948,76 1.835.000,00 Gudstjeneste 20.420,78 28.523,50 50.000,00 Kirkegårdsudgifter 140.759,72 129.725,53 130.000,00 Udgifter i alt 161.180,50 158.249,03 180.000,00 999.184,34 946.456,88 970.000,00 Lønninger Pensioner 73.081,85 46.053,62 50.000,00 51.184,56 30.167,10 45.000,00 atp-Arbg.bidr.-lønkørsel Lønrefusion -33.600,00 Lønninger i alt 1.123.450,75 989.077,60 1.065.000,00 Kirkeblad - porto - Nets 44.109,35 54.453,48 45.000,00 Arrangementer 10.902,85 10.066,99 30.000,00 Møder - annoncer - kurser 32.731,06 20.401,06 20.000,00 Markedsføringsomkostninger i alt 87.743,26 84.921,53 95.000,00 Boligleje præstegården -22.547,94 -42.422,04 -43.000,00 Lejeindtægt kirkehuset -7.600,00 -6.950,00 -10.000,00 6.000,00 6.000,00 6.000,00 Kontor præstegården Ejendomsskat / forbrugsafg. 8.920,04 27.273,54 15.000,00 Forsikring 37.938,36 40.244,56 43.000,00 Bygningsvedligeholdelse 59.359,37 80.097,06 500.000,00 37.257,41 52.563,84 50.000,00 Gas El og vand 33.729,96 27.992,11 40.000,00 Lokaleomkostninger i alt 153.057,20 184.799,07 601.000,00 Kontorhold 49.443,00 58.537,50 58.000,00 Telefon og bredbånd 18.302,90 19.895,95 19.000,00 edb 15.292,35 18.675,04 15.000,00 Andre udgifter 32.441,60 32.021,42 30.000,00 Gebyr 617,73 2.344,28 1.000,00 Administrationsomkostninger i alt 116.097,58 131.474,19 123.000,00 Andre indtægter 5.900,00 19.312,50 Gaver Andre indtægter 15.564,72 10.193,05 10.000,00 21.464,72 29.505,55 10.000,00 Andre indtægter i alt Resultat før afskrivninger 163.137,19 368.932,89 -219.000,00 Afskrivninger 76.073,08 78.614,72 80.000,00 Resultat før renter 87.064,11 290.318,17 -299.000,00 Renteindtægter 80.597,87 27.607,12 28.000,00 Renteindtægter i alt 80.597,87 27.607,12 28.000,00 Renter og fondsudg. 21.180,06 28.850,80 29.000,00 Kursregulering værdipapir 46.428,04 28.146,37 Renteudgifter i alt 67.608,10 56.997,17 29.000,00 Periodens resultat 100.053,88 260.928,12 -300.000,00
Valgmenighedspræst: Anders Carlsson Landevejen 65, 5882 Vejstrup Tlf. 62281081 / 40475919 vejstrupvalgmenighed@mail.dk anders.carlsson65@gmail.com
Kirkesanger: Anette Toft, Holmdrup Stævning 3, 5881 Skårup. Tlf. 62231702 anettekirstinetoft@gmail.com
Graver/kirketjener: Ida Wilcken Brudagervej 6, 5882 Vejstrup idagraver@gmail.com Træffes tirs.-tors. kl. 10-14 på tlf. 29459363 og personligt efter aftale. Henvisning i øvrigt til kirkeværge Jens Kristiansen på tlf. 25384920
Kirkesanger: André Isager, Landevejen 82, 5882 Vejstrup. Tlf. 62281758 andreas.isager@hotmail.com
Organist: Vakant
Status pr. 31. december 2012 aktiver
2012 2013
Kirkebygning 250.000,00 250.000,00 Præstegård og kirkehus 2.250.000,00 2.250.000,00 Renovering af præstegård 2012 1.825.481,08 1.762.533,52 Redskabsskur 59.383,79 56.258,39 Havetraktor 90.000,00 80.000,04 Løvsuger 27.960,38 Anlægsaktiver i alt 4.474.864,87 4.426.752,33 Udestående bidrag Udestående vedr. kirkegården Andre tilgodehavender Forudbetalt lønninger Tilgodehavender i alt
1.776,00 36.095,79 5.512,50 14.710,13 58.094,42
9.496,00 17.238,28 0,00 15.099,13 41.833,41
Kassekredit ova Investeringskonto ova Likvide midler i alt
10.826,92 11.304,79 22.131,71
261.594,44 186.825,04 448.419,48
Andelskapital faa Andelsindskud edb-brugsen Brandts Legat Sparinvest Sparinv. Mellemlange obl. 475 stk Sparinv. Lange obl. 2173 stk. Sparinvest Korte 2315 stk. Værdipapirer i alt
1.000,00 1.000,00 5.500,00 5.500,00 70.151,00 68.363,30 269.234,70 54.211,75 275.253,50 252.089,73 56.411,00 268.239,05 677.550,20 649.403,83 5.232.641,20 5.566.409,05
passiver
2012 2013
Egenkapital primo Overskud - underskud Regulering af ejendomsværdien Egenkapital ultimo
2.375.637,25 100.053,88 -150.000,00 2.325.691,13
2.325.691,13 260.928,12 0,00 2.586.619,25
Bundne legatmidler Kreditforeningen Danmark Langfristet gæld
1.717.390,80 1.132.190,79 2.849.581,59
1.790.931,31 1.099.560,61 2.890.491,92
Feriepenge 5.428,04 4.388,58 atp 3.318,30 3.361,50 am-bidrag 6.632,00 6.847,00 A-Skat 21.575,00 21.297,00 Moms -48.912,65 5.059,83 Skyldige omkostninger 69.327,79 48.343,97 Kortfristet gæld i alt 57.368,48 89.297,88 5.232.641,20 5.566.409,05
Antal medlemmer 503 heraf 346 bidragsydende Lone Arntzen Formand Lone Rosager Poulsen Kasserer
Revisionspåtegning for Vejstrup Valgmenighed regnskab 2013. Regnskabet gennemgået. Statusposter kontrolleret. Der er taget stikprøver af driftsregnskabet. Regnskabet er fundet i orden. Svendborg, den 10. februar 2014. Jens Jørgen Møller Revisor
Ejvind Freltofte Revisor
15
Gudstjenester og arrangementer Marts
Sangaften
torsdag den 1. maj ”Lysets utålmodighed”
kl. 19.30
Fyraftenssang
Onsdag den 5. marts Annegrethe Pedersen & Lone Arntzen
kl. 17.00
Gudstjeneste
søndag den 4. maj (2.søndag e. påske)
kl. 10.00
Kierkegaard-aften
torsdag den 6. marts ”Kærligheden forudsætter kærlighed”
kl. 19.30
Fyraftenssang
onsdag den 7. maj Asta Fjord
kl. 17.00
Gudstjeneste
søndag den 9. marts (1.søndag i fasten)
kl. 10.00
Gudstjeneste
søndag den 11. maj (3.søndag e. påske)
kl. 10.00
Kulturcafé
mandag den 10. marts kl. 14.30 Henrik Nielsen: ”Hvad med kulturen i Svendborg?”
Gudstjeneste
fredag den 16. maj (St. Bededag)
kl. 10.00
Gudstjeneste
søndag den 16. marts Konfirmandgudstjeneste
Gudstjeneste
søndag den 18. maj (4.søndag e. påske) Erik Sloth
kl. 19.30
Kridtcirklen
tirsdag den 18. marts kl. 19.30 Thomas Brusig: ”I den korte ende af Sonnenalle”
Vandring
tirsdag den 20. maj Nattergaletur fra Gudme kirke
kl. 20.00
Gudstjeneste
søndag den 23. marts kl. 10.00 (3.søndag i fasten) Årsmøde/Generalforsamling
Gudstjeneste
søndag den 25. maj (5.søndag e. påske)
kl. 10.00
Kulturcafé
mandag den 24. marts kl.14.30 ”Afslutning med indbyggede overraskelser”.
Gudstjeneste
torsdag den 29. maj (Kristi Himmelfartsdag)
kl. 10.00
Gudstjeneste
søndag den 30. marts kl. 11.00 ”Ud-af-huset”-gudstjeneste (Ryslinge Valgmenighed)
Juni søndag den 1. juni (6.søndag e. påske)
kl. 10.00
kl. 10.00
April
Gudstjeneste
Fyraftenssang
onsdag den 2. april Jens Kristiansen
kl. 17.00
Gudstjeneste søndag den 8. juni (Pinsedag)
kl. 10.00
Fællesforedrag
torsdag den 3. april Lise Trap: ”Forsvar for sorg” i Vejstrup Valgmenighedskirke
kl. 19.30
Fællesgudstjeneste
mandag den 9. juni (2.Pinsedag) Vejstrup Valgmenighed
kl. 11.00
Det store årsmøde
lørdag den 14. juni-søndag den 15. juni
Gudstjeneste
søndag den 15. juni (Det store årsmøde)
Maratonsang
lørdag den 21. juni Harmonien, Svendborg
Juniorkonfirmand-tur fredag den 4. april-lørdag den 5. april
kl. 9.30
Gudstjeneste
søndag den 6. april kl. 16.00 (Marias Bebudelsesdag) Midtfyns Consort
Kierkegaard-aften
torsdag den 10. april ”Kierkegaard og Grundtvig”
Konfirmandtur
fredag den 11. april-lørdag den 12. april
Gudstjeneste
søndag den 22. juni (1.søndag e. trinitatis)
kl. 10.00
Gudstjeneste
søndag den 13. april kl. 10.00 (Palmesøndag) Mini-konf,/Påskevandring
Gudstjeneste
søndag den 29. juni (2.søndag e. trinitatis)
kl. 10.00
Filmaften
tirsdag den 15. april ”The Wall”
kl. 19.00
Gudstjeneste torsdag den 17. april (Skærtorsdag)
kl. 19.00
Gudstjeneste fredag den 18. april (Langfredag)
kl. 16.00
Gudstjeneste søndag den 20. april (Påskedag)
kl. 10.00
Gudstjeneste
mandag den 21. april (2.Påskedag)
kl. 10.00
Konfirmation
søndag den 27. april Konfirmation
kl. 10.00
Deadline: Der er deadline for indlæg til det næste kirkeblad tirsdag d. 10. juni. Evt. indlæg bedes stilet til: vejstrupvalgmenighed@mail.dk – eller sendes til præstens adresse.
Mark & Storm grafisk
kl. 7.00-Solnedgang
Redaktion: Lone Arntzen, Anders Carlsson (ansv.h.) Kirkens gavekonto: 5986-4153339
✁
Maj
kl. 19.30