Kirkeblad vinter 2017 18 by Vejstrup Valgmenighed

Vejstrup Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed inden for Folkekirkens rammer

Vinter 2017 /18

Sommertur til Jenle

Protestant - hvem, mig…? I snart mange år har virksomheder og offentlige institutioner arbejdet energisk med at skabe identitet og et stærkt image og omdømme, som så kan brænde sig ind i brugernes bevidsthed.

Kristendom er noget, der skal helt ind under huden. Det er der i sig selv ikke noget nyt i, men måden, kristendommen i brandingens univers kommer ind under huden på, er værd at se nærmere på. Selv om enhver cyklist kan konstatere, at hver anden kvinde er tatoveret lige dér, hvor bluse og bukser skilStrategien går under betegnelsen ”branding”. les ad, så er det alligevel en forholdsvis ny trend at inkarnere kristendommen med nål og tusch. ”Det er da I Lutheråret 2017 med jubilæets vrimmel en branding, der vil noget,” sagde en jødisk af arrangementer og fejringer vil det måske ven for nyligt til mig. Jøder lader sig ikke selv være passende at spørge: hvis protestantistatovere, fordi de mener, at Gud har monopol - Så vi har hverken men skulle forsøge at skabe sig en markant på brandingen. Men min jødiske ven syntes brug for paver profil i kampen om opmærksomhed i en egentlig, at det var et sympatisk tegn – og hun eller præster spændende og broget verden af religioner og fortolkede tatoveringen som et rimeligt proeller overleverede trosretninger, hvordan ville så et protestantestantisk brand. Jøderne har deres omskætisk ”brand” se ud? relse, og den katolske kirke har mange gange læresætninger For år tilbage havde en af mine kvindelivist, at den i paven og hele den spændende som formyndere ge kolleger fået sig en tatovering, og det var og mysteriøse verden med symboler og sani alt det, der har hverken den klassiske røde rose på skuldesemættede oplevelser og ritualer har et promed tro at gøre. ren eller duen, som flyver ned ad brystkassen fessionelt brand af en kvalitet, som den promed navnet på den udkårne i næbbet. Nej, testantiske kirke slet ikke kan hamle op med. det var livstræet, som skyder fra korsets rod. Der er ingen tvivl om, at vi som protestanter mangler lige dét, der skal til for at markere os. For nogen tid siden sad jeg og talte med en ung kvinde, som Vores tro kan ikke rigtig ses på os, så hvorfor ikke en tatovering? havde fået prikket et farvestrålende fletværk af symbolerne tro, Der er i dén grad gået kultur i protestantismen, at vi dårligt kan håb og kærlighed på skulderen. Tatoveringen havde hun fået hævde protestantismens kvaliteter som noget, der er vores på lavet for at markere, at nu var hun blevet bevidst om sit kristne en særlig måde. Protesten fra Luther er gået os så meget i blotilhørsforhold, og fordi hun ikke havde mulighed for at gentage det, at vi måske slet ikke tænker over, hvad protesten egentlig den dåb, hun var døbt med som spæd. har betydet for os – og for den verden, vi er omgivet af.

Den katolske kirke har demonstreret, hvor enorm betydning både traditionen og embedet har. Og selv om vi blufærdige og lidt afblegede protestanter kun nødtvungent indrømmer, at vi er fascinerede af kardinalerne i de røde kapper og røgelsen og vievandet og de katolske kirkers imponerende indretninger, så bliver vi jo ikke katolikker af den grund. Og måske netop derfor kunne vi passende og med taknemmelighed huske på vores protestantiske arv, som er grunden til, at vi ikke konverterer lige på stedet og bliver katolikker i røg og damp. For vi er protestanter – men vi er det i en grad, som vi kun sjældent gør os klart. For den oprindelige lutherske protest imod embedets og traditionens magt over os i troens anliggender er gået os i blodet. Så meget, at vi ikke en gang forbinder protesten mod ufrihed og autoriteternes magt med evangelisk-luthersk kristendom. For os er Bibelen det anker, som ikke får det hele til at sejle. Det er så op til enhver at fortælle videre, hvordan han eller hun er blevet rørt af det glædelige budskab. Så vi har hverken brug for paver eller præster eller overleverede læresætninger som formyndere i alt det, der har med tro at gøre. De kan være gode vejledere for os – men om de så er det, ja det afgør vi hver især. Med et luthersk slagord, der tit bliver repeteret, så er enhver, der er krøbet ud af dåben både pave, bisp og præst.

Enhver døbt har ret og pligt til at forkynde evangeliet. Og det, der skal gå os til hjertet, går tit gennem dem, der står os allernærmest. Det kan være forældre, som fortæller for deres børn – det kan være lærere, som underviser elever og inddrager dem i verden – det kan være præster med deres prædikener. Men over for Guds ord er vi ansvarlige hver for sig – både når det gælder det, vi tager til os og det, vi giver fra os. I katolsk teologi er bibel, tradition og embede lige vigtige. Hos os er alene den hellige skrift autoritet – og det er efterhånden blevet så selvfølgeligt, at vi ikke engang tænker nærmere over, at det er et grundlæggende kirkeligt udgangspunkt. For selvfølgelig står vi selv til ansvar for, hvordan vi forstår bibelen – og hvordan vi arver den videre til de næste generationer. Hvem skulle ellers stå til ansvar for det? Det er lige nøjagtigt dén reformatoriske erkendelse, der har sat sig spor i utallige oversættelser af bibelen - lige fra reformationen og til i dag. Når enhver er forpligtet på sin læsning af bibelen, skal den selvfølgelig oversættes fra det hebraiske og græske forlæg til nationalsprogene. På den måde har reformationen støttet og udviklet de sprog, vi skal høre evangeliet på – nemlig vores egne.

Luther

”Oldtidslevn” eller ”Nutidsaktuel” - eller måske begge dele? Og nu, da vi alligevel er ved at vedgå arv og gæld, kan vi såmænd også stolte os over vores protestantiske tro på, at mennesket frelses af tro alene. Vi frelses ved troen alene – og ikke ved nok så gode gerninger. Dét er det andet reformatoriske hovedprincip – og det er for os protestanter en tilskyndelse eller en provokation til at tage os af det liv, vi har fået skænket som en fælles opgave. Den, der siger, at han elsker Gud, men har glemt sit medmenneskes armod, nød og smerte, ”han lyver slemt og har forglemt, at Gud han elskes ikke, hvor arme må utrøstet gå og øjets tårer drikke”, for nu at synge det med slet skjult patos sammen med protestanten Thomas Kingo. Så protestantismen har foreløbigt to ”brands”, som begge slet ikke er til at få øje på. De er gået i blodet af os i stedet. Det tredje og sidste væsentlige protestantiske ”brand” er så: mennesket er og bliver synder og retfærdigt på én gang. Det betyder, at vi hverken har brug for at se op til eller ned på hinanden – vi kan mødes i øjenhøjde og indrømme, at vi må leve af den samme tilgivelse. Problemet er ikke, at det ikke er til at få protestantismen ind i sit hoved. For dér er protestantismen allerede som en helt selvfølgelig bestanddel af de fleste danskeres normalbevidsthed. Det er måske derfor, at vi nu skal have det ind under huden med en farvestrålende tatovering. Som en genopdagelse eller besindelse på det, vi egentlig godt ved – men det, som er gået os så meget i blodet, at vi ikke tænker nærmere over det. Men man kunne også ”brande” sin protestantiske tro ved bare at være en lille smule stolt over den myndighed og frihed, vi hver især har i troens anliggender. Gør vi det, er ”Luther ligefrem til at blive helt høj af” - som en bekendt sagde til mig – en god bekendt, som vi tilfældigvis mødte i Wittenberg, da vi var på konfirmandtur i foråret og besøgte Luther-Haus.

Det vil vi prøve at finde ud af søndag den 12. november, ved hjælp af tekst - musik - samtale og fortælling. Kl. 11.00 lægger Anders C. og Ulrich K. sporet for dagen i tekst og musik ved dagens gudstjeneste/ messe, hvorefter vi spiser efterårsfrokost sammen og har fornøjelsen af at byde velkommen til én af tidens absolut bedste fortællere, nemlig Esther Rützou. Der er sikkert flere af os, som om sommeren, har hørt Esther og hendes gæstefortællere på Fortællescenen i Den Gamle Gård i Fåborg, hvor hun med humor og indlevelse bl.a. fortæller om de mennesker og begivenheder, som gennem historien har formet egnen. Esther har et bredt samarbejde med andre fortællere, holder kurser og er at møde over hele landet, hvor den levende fortælling er i højsædet. Desuden mestrer hun en helt anden form for fortælling, idet Esther har skrevet flere meget roste børne - og ungdomsbøger i Fantasy genren. Én af de fortællinger, Esther har udviklet til Lutheråret, hedder ”Katekismuskuppet”, men om det er dén gode historie eller noget andet, vi får fornøjelsen af søndag den 12., ja, - det vil dagen vise! Lad middagssøvnen og sporten komme dig til gode en anden dag og nyd dagens tekst - musik fortælling - samtale og frokost i godt selskab - det er både for børn og voksne. Af hensyn til frokosten, som koster 70 kr., er det nødvendigt med tilmelding til dén del af dagen. Tilmelding til Lone Arntzen på tlf.40 25 53 82 senest torsdag aften den 9. november. Lone A.

Nedenstående tekst er en fortsættelse af artiklen af samme navn i sidste nummer af Kirkebladet: Sommer/ Efterår 2017. Denne handlede om Martin Luther og hans reformatoriske tanker. Det følgende afsnit vil være en redegørelse for, hvordan Grundtvig ca. 300 år senere oplevede sin tids lutherdom, og en belysning af hans forhold til Luther gennem det samme tidsforløb. · Den rene lutherdom findes ikke. Ethvert samfund og hver tid har læst og tolket Luthers tanker på sin måde. · Luther er formentlig den hyppigst omtalte person i Grundtvigs enorme forfatterskab, en samtalepartner, som han forholdt sig til i alle væsentlige spørgsmål. Grundtvig blev født i Udby Præstegård ved Vordingborg i 1883, nøjagtig 300 år efter Luthers fødsel. Faderen, Johan Grundtvig, var såkaldt luthersk-ortodoks og tog i sin forkyndelse afstand fra tidens fremvoksende rationalisme. Til trods for betegnelsen luthersk-ortodoks havde faderens forkyndelse ikke meget med Luther at gøre. Den var præget af den såkaldte bodskristendom, der havde sin rod i det 17. århundrede og var pietistisk præget.

Fra 9-års alderen opholdt Grundtvig sig i Tyregod Præstegård ved Vejle for at blive forberedt til latinskolen i Århus. Efter tre år på universitetet i København bestod han teologistudiet med højeste udmærkelse, selv om han ikke havde vist stor interesse for dette studium. Det eneste stærke indtryk, Grundtvig modtog i disse år, var - efter hans eget udsagn - en række forelæsninger af sin norsk-tyske fætter Henrik Steffens, som talte om den moderne naturfilosofi. Senere betragtede Grundtvig dette romantiske historiesyn som et nødvendigt trin på sin vej fra tidens moralistiske fornuftsreligion tilbage til kristendommen. På dette tidspunkt, næsten 300 år efter reformationens indførelse, var det ikke Luther og hans reformatoriske tanker, der optog sindene i Danmark. De ideer, der lige efter reformationen betød en tiltrængt fornyelse af kirken, var med tiden stivnet i vanetænkning og vranglære. Sidste halvdel af 1700-tallet havde været præget af oplysningstiden, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved sandhedsværdien i kirkens forkyndelse. Det var fornuft og viden, man lagde vægt på. Hjertet blev trængt af hjernen, og tro blev trængt af skepticisme. Grundtvig var selv som ganske ung blevet præget af denne oplysningsteologi, men mødet med Henrik Steffens og romantikken fik ham til at søge nye veje. I 1810-11 gennemlevede Grundtvig imidlertid en religiøs krise, der kom til at ændre hans syn på kristendommen. Anledningen

var, at hans far efterhånden følte kræfterne svigte og havde bedt ham om at aflaste sig i præsteembedet. Det var ikke lige, hvad der passede den unge mand, der netop havde fået ansættelse som historielærer på en gymnasieskole og desuden var i gang med en spændende karriere som forfatter til bøger om den nordiske mytologi. Undervejs på en rejse hjem til Udby Præstegård kastedes han ud i svære religiøse anfægtelser, der samlede sig i spørgsmålet: ”Er du selv en kristen?” og ”Har du dine synders forladelse?” Da Grundtvig lidt efter lidt kom til hægterne igen, var det med et nyt og anderledes forhold til kristendommen end tidligere. Ved flittig bibellæsning erkendte han nu menneskets afmagt og Guds nåde. ”Nu blev Bibelen min bog,” skriver han i sin dagbog. Med en luthersk bibelkristendom som baggrund følte han sig kaldet til at bekæmpe samtidens vantro og rationalisme. For at kunne blive ordineret som præst måtte Grundtvig holde en såkaldt dimisprædiken. Og han valgte som emne det provokerende spørgsmål: ”Hvi (hvorfor) er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?” Grundtvig fik den højest mulige karakter for denne prædiken. Men da han derefter valgte at udgive den, vakte den stor forargelse blandt mange af de personer, hans kritik var møntet på. En gruppe præster klagede offentligt, og den enevældige konge, Frederik den 6., beordrede, universitetet at give ham en irettesættelse. Grundtvigs prædiken havde været et forsøg på at tale den lutherske kristendoms sag. Han betonede, at mennesket ikke selv kan bygge bro til evigheden. ”Gud har én gang henvendt sig til menneskene gennem sin søn Jesus, og derfor burde præst og menighed lytte til hans ord i kirken, og ikke til sine egne.” Prædikenen var således en kritik af oplysningstidens forestilling

om, at mennesket ved egen indsats skulle kunne frelse sig selv. Den voldsomme reaktion på Grundtvigs prædiken havde imidlertid medført en ny personlig krise hos Grundtvig, og han så, hvor meget hele kirken havde brug for en åndelig vækkelse og en ny reformation. I en prædiken, som han holdt på Allehelgens søndag 1812, hævdede han, at vi ikke længere kan kalde os lutheraner. Luther var ”det store redskab i Guds hånd, som gjorde Bibelen kendt, og sendte den ud til folkene på modersmålet. Men hverken præster eller lægfolk i disse vantroens dage vil læse den”. Grundtvig så sig selv som en reformator. Han ville vække det danske folk til kristentro. Han ville bekæmpe rationalisterne, og angrebsmålene var ikke mindst universitetsteologer og præster. Grundtvig så også med kritik på den måde, reformationsjubilæet blev fejret i 1817. Tidens autoriserede salmebog var den såkaldte Evangelisk christelig Psalmebog, der, som Grundtvig spøgefuldt bemærkede, hverken var evangelisk eller kristelig. Antallet af Luthers salmer var i denne skåret ned fra 31 til 5. Luthers kampsalme: ”Vor Gud han er så fast en borg” var ændret til ukendelighed. Som en kritiker sagde: ”Luthers ånd er ganske uddampet”. Selv fejrede Grundtvig jubilæet med digtet: ”Til Morten Luthers Minde”, hvori han udtrykte sin sorg over, hvor lidt man agtede den store reformator. Nok var der meget at glæde sig over i Danmark, men højere ville han prise Luther. Ja, hvis der endnu var en rest af sand kristendom tilbage i Danmark, så skulle man, næst Gud, takke Luther for det. Et andet kritikpunkt mod den pågældende jubilæumsfejring var - efter Grundtvigs mening - at man så reformationen som en historisk begrænset begivenhed. Selv så Grundtvig den protestantiske reformation som et vedvarende forløb. Det havde været Luthers intention at ændre sin samtids kirke og kristen-

domsforståelse, og derfor opfattede han al kritik – også af Luther selv – som værende helt i Luthers ånd I løbet af de følgende år kom Grundtvig da også til at se mere kritisk på Luther og ikke mindst hans bibelsyn. Han følte i stigende grad, at det lutherske skriftprincip ledte opmærksomheden bort fra, hvad den levende kirke var og måtte være. Efter nogle studier, bl.a. af den oldkirkelige teolog Irenæus’ skrifter, blev Grundtvig klar over, at kristendommen havde eksisteret før Bibelen, og at det således ikke var Bibel-bogstaven, der rummede Guds ord. Det afgørende var, at Guds ånd levendegjorde de døde bogstaver: Kristen bliver man ikke, indså han nu, ved at tro på Bibelen. Kristendommen eksisterede allerede før Bibelen og levede i menighedens gudstjeneste med dåb og nadver. Dens grundlæggende udtryk er at finde i den apostolske trosbekendelse ved dåben, hvorfra den har forplantet sig gennem tiden. Denne opdagelse meddelte Grundtvig første gang i en prædiken i efteråret 1825. Men den blev først almindelig kendt ved offentliggørelsen af skriftet ”Kirkens Genmæle”, som var en kritik af en afhandling om Bibelen og kirkens lære, skrevet af den - på den tid - højt agtede universitetsprofessor, H.N. Clausen. Grundtvig lagde her vægt på, at det er i kirken og ikke på universitetet, den rette forkyndelse lyder, og at det ikke er de lærde, men menigheden, der holder liv i evangeliet, og han kaldte Clausen en falsk lærer, som misbrugte det kristne budskab til at vildlede menigheden. Denne udtalelse medførte en injuriesag mod Grundtvig. Han blev idømt livsvarig censur, som dog blev ophævet 10 år senere ved en lovændring i 1837. Grundtvigs mageløse opdagelse betød imidlertid ikke et brud med Luther, som nogle har hævdet. ”Jeg befinder mig i troen

uopløseligt forbundet med Luther og ærer og elsker hans minde som det største Guds redskab mellem Herrens tjenere siden apostlenes dage”, skriver han i artiklen ”Om Christendommens Sandhed” i 1827. Og her erkender han, at Luthers tiltro til Bibelens bogstav var rigtig for Luther på hans tid. Men Grundtvig kunne ikke blive stående ved dette. Verden havde udviklet sig i de 300 år, der var gået siden reformationen. I samme skrift hævder Grundtvig, at han er ganske enig med Luther i hans beskrivelse af gudstjenestens form og salmens betydning som lovsang. Ved læsning af Luthers gudstjenestebeskrivelse, (sidste kirkeblad s.7, sp.2), ledes tankerne uvilkårligt hen på Grundtvigs salme ”Kirken den er et gammelt hus”, udgivet i 1837. Således i 3. vers: ”Vi er Guds hus og kirke nu, / bygget af levende stene, / som under kors med ærlig hu / troen og dåben forene”, og salmens 9. vers, som dog ikke er med i den danske salmebog i dag, afslutter salmen således: ”..Selv bygger ånden kirke bedst,/ trænger så lidt til drot som præst,/ Ordet kun helliger huset!” Nogle Grundtvig- og Luther-forskere har gjort meget ud af at sammenligne de to teologer, enten med fokus på forskelle eller ligheder. Vigtigere er det måske at se på, hvordan Luther har virket på Grundtvig. Forskeren Leif Grane er opmærksom på, at det først var Grundtvigs religiøse krise 1810-11, der for alvor bragte ham videre. Og dermed blev Luther væsentlig for aldrig mere at glide i baggrunden. Vigtigt er det i forståelsen af dem begge, at man betragter dem og deres virke i forhold til den tid, de var sat i, og med den arv, de bragte videre, hver især. Selma Mouritsen

Julekunstnermarked

Adventsmøde med fællessange At sangglæden er stor i Vejstrup og omegn er ingen hemmelighed. Det nynner ud af husene, tonerne ruller over bakkerne og skønne sange bliver sunget med endnu større kraft end tidligere. Vi så det bl.a. i sommers da vi igen i år inviterede til marathon-sang med “De Blå Perler”, en skøn augustdag med tolv timers glad, intens og nærværende fællessang. Netop den sensommerdag blev der af gode grunde ikke ligefrem sunget et væld af advents- eller julesange. Det vil vi gerne råde bod på søndag den 3. december kl. 14. i forbindelse med årets adventsmøde i valgmenighedskirken, idet Ulrich Klostergaard og Anders Carlsson efter gudstjenesten har udvalgt både kendte og mindre kendte sange og salmer, der hører december til. Arrangementet er åbent for alle, husk højskolesangbogen. På den anden side af nytår skyder vi så det nye år i gang med nok en omgang fællessang, som foregår i kirken torsdag den 11. januar 2018 kl. 19.00 Organist Ulrich Klostergaard er vært og pianist, og kirkens kor OPSANG vil deltage med deres sædvanlige entusiasme og sangglæde denne aften og synge et par sange fra deres repertoire. Ulrich og AC

Den 25. november kl. 10.00 – 15.00 Nu er det snart tid til én af årets tilbagevendende begivenheder, nemlig vores hyggelige Julekunstnermarked. Også i år vil der være gode muligheder for at gøre en god handel. I kirkehuset er der boder med trædrejet brugskunst, honning og bivokslys, ”Endestationer”, smykker, ting fra symaskine og strikkepinde og meget mere. I kirken kan man købe kager og småkager til at tage med hjem og konfirmanderne har café med kaffe/te/saft og kager – man kan også bestille et par gode frisklavede håndmadder fra køkkenet. Der er musik, og man kan købe lotteri med gode gevinster fra det fint pyntede juletræ. Kl. ca. 14 går OPSANG på ”scenen” og tager os med på sangglædens vinger. I kapellet er der juledekorationer, gravpynt og andre fine ting fra naturens skatkammer, og på pladsen mellem husene er der et arbejdende pileværksted og salg af de første juletræer, der kan pynte på gårdspladser og i indkørsler. Konfirmanderne vil blive vældig glade, hvis nogen vil hjælpe med caféen eller bage kager – samarbejdet omkring det er også en værdifuld mulighed for at få en god snak og lære hinanden bedre at kende. Overskuddet fra dagen skal være et økonomisk tilskud til aktiviteterne omkring vores små og store konfirmander. Ligeledes giver vi et tilskud til de børn og unge fra misbrugsramte familier, som har et fristed i og kan få hjælp igennem Svendborgs afdelinger af Barnets Blå Hus og TUBA. Lone Arntzen

Flet en ny fugl til jul!

Kunstrunden - Oluf Høst

Skab en ny juletradition! Fugle til at flette i papir og hænge på juletræet. Fra fasan til flamingo, fra trane til troldand. Lars Holmsted giver inspiration til mange timers hyggelige julerier med saks og papir.

At gøre det usynlige synligt. Sidste sæson søsatte vi en kunstrunde, hvor vi stiftede bekendtskab med store kunstneres univers. Vi fortsætter kunstrunden efter nytår med to foredrag, der hver især beskæftiger sig med et par spændende og originale danske kunstnere. Første foredrag holdes onsdag den 24. januar kl. 19.30 og omhandler den bornholmske maler Oluf Høst og hans universelle billeder med udspring i den bornholmske natur.

Jule·Fugle·Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. I forlængelse af vores decembersang torsdag d. 7. december er der mulighed for at fortsætte aftenen sammen i kirkehuset, hvor vi får besøg af multikunstneren Lars Holmsted fra Bornholm. Lars har en fortid i Svendborgs kulturliv, har bl.a. været med til at starte Harders op, se mere på Lars hjemmeside www.larsholmsted.wordpress.com. Efter en let gang aftensmad vil vi bruge et par timer eller tre på at udfolde vores skjulte talenter i samspil med Lars. Alle er velkomne. Pris for aftensmad, kaffe, kage og materialer kr. 100 for voksne og kr. 25 for børn. Tilmelding, som ikke er nødvendig, hvis man kun deltager i decembersang, til Lene Isager på 40402646 eller lene.isager@hotmail.com senest d. 1.12.2017. Lene Isager

Der gratis adgang til de to foredrag – med mulighed for at købe vin, kaffe/te. Næste foredrag se side 10.

Derfor bære blus vi med glæde.... I lighed med tidligere år fejrer vi Kyndelmisse – i 2018 på selve Kyndelmisseaftenen fredag den 2. februar kl. 19.00. Vi mødes i kirken og lader os indlemme i et lystog, der tager sin begyndelse i våbenhuset, hvorfra vi bærer lys op til alteret. Aftenen vil være præget af stemningsfuld musik og fortællinger om lyset, der trænger mørket til side med nyt håb. AC

Kridtcirklen ‑Programmet for vintersæsonen Tirsdag 23. januar Tirsdag 20. februar Tirsdag 20. marts

Morten Papes ”Planen” Jon Kalmar Stefanssons ”Nogenlunde på størrelse med universet” Foster Wallace’s ”Vand”

Vi mødes hos Asta Fjord, Gudme Søpark 27, Gudme kl 19.30, og man skal melde til samme sted, tlf. 62 25 19 92, mail: Astafjord@mail.dk. Deltagelse koster 25 kr. pr. halvår. 9

Maleren & satirikeren ROBERT STORM PETERSEN

Illustreret foredrag onsdag den 28. februar kl. 19.30 ved pensioneret skolelærer og kirkesangerchauffør Steen Pilgaard Toft Storm P. er mest kendt som den lune humorist, der kunne få alle danskerne til at trække på smilebåndet, men han var meget mere end det. Bl.a. var han en kras satiriker og en fremragende maler. Foredraget vil have Storm P. som maler og satiriker i fokus - men hans mere lune sider inddrages også. Det vil bl.a. omhandle følgende:

Der søges disse to spørgsmål besvaret:

• Storm P.’s sociale indignation

• Hvad kan der lægges i, at Storm P. i 30’rne var medlem af en nazistisk domineret forening?

• Storm P.’s inspirationskilder • Storm P. og kirken • Storm P. og de to verdenskrige • Storm P. og kunstkritikken • Kvinden i Storm P.’s kunst • Storm P. i nutiden

HVORFOR?

• Hvordan kan det lade sig gøre at skrive en bog (2015) på 168 sider om børnebogen Spørge Jørgen (48 sider, 1944)? Steen Pilegaard Toft

Walters Portrætter WALTHER JUUL HANSEN Walther er vores nye udstiller af kunst i kirkehuset og i kirken Walther Juul Hansen er portrætmaler og har malet flotte portrætter af både kendte og ukendte personer. Disse skønne billeder kan man nu se i kirkehuset og i kirken. I kirken hænger: Nedtagelsen fra korset og Jesu korsfæstelse. I kirkehuset hænger der adskillige flotte portrætter. Der er bl. a. et portræt af digteren Ursula Andkjær Olsen og et af forfatteren Tom Kristensen. Walther Juul Hansen har selv skrevet følgende om portrætmaleriet: Portrætmaleriet betegnes ofte som tilbageskuende, for ikke at sige reaktionært. Men snarere er det en genre inden for kunsten, som både har tilpasset sig og udfordret alle stilretninger, svinkeærinder og eksperimenter fra Renæssancen til Modernismen. Måske den eneste genre og retning, der egentlig er tidløs, og som har overlevet alle kunstretninger, eller rettere indlevet sig i dem alle. Portrætkunst er en særlig disciplin.

Der er en vis strenghed og nogle krav til udøveren. Først og fremmest visse tekniske krav og kravet om personlighed. Et godt portræt kan være nærgående og udfordrer næsten altid den portrætteredes blufærdighed og beskedenhed. Portrættet er en form for billedkunst med sin helt egen tiltrækning og udfordring. For mig er det blotstillede ansigt et mirakel. Et ordløst budskab om mødet med din næste. Det mest spændende ved portrætmaleriet er at hæve billedet ud over den figurative afskrift, at gøre det til noget ”mere” end en kopi. Det er at lave billeder, der kalder på sin tilskuer. Billeder, der er værd at vende tilbage til. Portrætmaleri giver ikke meget plads til skødesløshed, overfladiskhed og uhæmmet fri udfoldelse. Det er et udfordrende slid at få det øjeblik af evigheden ind i billedet. N.B.: Walther Juul Hansen kommer og fortæller om sine billeder søndag den 26. november efter gudstjenesten. Elsemarie Hoffmann og AC

Minikonfirmandundervisning Undervisningen for minikonfirmander (elever fra 3. kl. og 4. kl.) Begynder tirsdag den 9. januar 2018 fra kl. 15.00 til kl. 16.30 i Kirkehuset på Brudagervej i Vejstrup. Minikonfirmanderne hører bibelhistorier og andre gode fortællinger. Vi synger, maler, tegner, laver små skuespil, og nogle gange tager vi på oplevelsesture rundt i omegnen. Børnene bliver forberedte på meget af det, de kommer til at stifte bekendtskab med, hvis de til sin tid vælger at gå til konfirmationsforberedelse i Vejstrup Valgmenighedskirke.

undervisningen tirsdag eftermiddag, men dog ikke den første tirsdag i hver måned, da denne tirsdag er brugt af juniorkonfirmanderne. Afslutning på forløbet er i uge 17. Det er gratis at deltage, men transport til og fra ” konfirmandtimerne” arrangeres af forældrene. Det er ingen forudsætning, at I er medlemmer af valgmenigheden for at jeres børn kan deltage.

Vi indbyder elever i 3. kl. og 4. kl. fra bl.a. Oure friskole, Øster Åby friskole og andre skoler til at deltage i minikonfirmand-

Alle er meget velkomne.

Elsemarie Hoffmann og AC

Astas Kulturcafé Den 5. december Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen ”En teologistuderende rejse til Gudbjerg”

Den 12. februar Asta Fjord genfortæller Maria Hellebergs roman ”Kvinderne fra Thy”. Vi følger Marianes liv fra 1850 til først i 1900-tallet.

Den 15. januar 2018 Anders Carlsson fortæller om forfatteren Jakob Knudsen

Den 26. februar Povl Chr. Balslev fortæller om Oluf Rings liv og virke.

Den 29. januar Anders og konfirmanderne.

Alle eftermiddage begynder kl. 14.30 - Pris for deltagelse og kaffebord er 50 kr.

L I F E OF P I

- En eventyrlig fredagsfilm Fredag den 9. februar 2018 fra kl. 18.00-21.00 - vises mesterværket ”Life of Pi”, en film af instruktøren Ang Lee fra 2012, som fortæller historien om den indiske dreng Pi og hans eventyrlige rejse i en redningsbåd, selskab med en tiger, hen over Stillehavet. Pi’s historie er fascinerende, og han gennemgår mange prøvelser og erkendelser om naturen og livet. ”Life of Pi” er en stor visuel og spirituel fortælling, der giver anledning til eftertanke om eksistensen som optakt til fastetiden. Kom til en fælles filmaften i kirkehuset. Der vil være snacks, popcorn, drikkevarer og kaffepause. Alle er velkomne, dog anbefales filmen ikke til børn under 11.

Life of Pi

21 November 2012 (USA) - 2 timer 7 minutter - Adventure, Drama, Fantasy

Best Director

For husk: ”Film skal ses ”

AC og Jakob

Best in Music

(The Oscar - Academy Awards)

Best Cinematography

Best Original Score

Best in Visual Effects

Outstanding Directorial

(The Oscar - Academy Awards)

(The Oscars - Academy Awards)

(Golden Globes)

(Directors Guild of America)

Formand: Lone Arntzen, Albjergvej 47, 5883 Oure. tlf. 40255382 lonearntzen@gmail.com

Kirkeværge og Menighedsrådsmedlem: Lene Isager, Landevejen 82, 5882 Vejstrup, tlf. 4040 2646, lene.isager@hotmail.com

Menighedsrådsmedlem: Jørgen Lund Hansen, tlf.62281840 / 20125118 Albjergvej 21, 5883 Oure jorgenlundhansen@hotmail.com

Menighedsrådsmedlem: Yao Bei, Vejstrupvej 1, 5882 Vejstrup, tlf. 62281616 / 21808358 yao.bei.dk@gmail.com

Næstformand: Elsemarie Hoffmann, Vængevej 21, 5771 Stenstrup, tlf. 62261843 hoffmann@postkasse.org

Menighedsrådsmedlem: Vibeke Søndergaard, Kilenvej 19, 5883 Oure, tlf. 62282318 / 21645586 vich.soendergaard@gmail.com

Menighedsrådsmedlem: Anne Tingager, Sognevej 19, 5884 Gudme, tlf. 20166570 anne@tingager.org

Regnskabsfører: Lone Poulsen, Edelsmindevej 11, 5700 Svendborg, tlf. 22169861 – efter kl. 16.00! lone@rosagerregnskab.dk

Hvad er der…

Udflugter i 2018

…under det lyserøde klæde i kirken?

I øjeblikket arbejder vi på at arrangere to ture i 2018. Maj måned - 1 dags bustur til Rungstedlund, Karen Blixens hjem nord for København.

Onsdag den 29. november kl 19.30 i Vejstrup Valgmenighed Organist Ulrich Klostergaard fortæller om og demonstrerer Hammondorglet. For et par år siden gik en af mine helt store drømme i opfyldelse: Jeg erhvervede mig et af musikkens ypperste instrumenter. Et instrument, der lige siden sin fødsel i 30’erne. har stået som et unikt instrument og banebrydende opfindelse og har inspireret musikere over hele verden. Læs historien om Orglet og Højttaleren på vores hjemmeside. Ulrich Klostergaard

September måned - 5 dages bustur til Gotland, indlogering på hotel med halvpension. Så snart vi har alle detaljer, program og priser på plads, vil vi orientere om dette ved opslag i kirkehuset, på hjemmesiden og i kirkebladet. Hvis nogen allerede nu kan være interesseret så send en mail til lene.isager@hotmail.com eller ring på 40 40 26 46, så kan vi få en snak om turen. Vi vil selvfølgelig gerne vide, hvor stor interessen er for de to ture. Det betyder rigtig meget for både planlægning og pris. Husk - alle er selvfølgelig velkomne – venner, familie , bekendte og naboer – også selv om vedkommende ikke er medlem af valgmenigheden.

Anne Tingager og Lene Isager

”Lucia-gudstjeneste” Vi fejrer vores ”Lucia-gudstjeneste” her i kirken søndag den 10. december kl. 17.30 Konfirmander juniorkonfirmander deltager i Luciaoptoget. Gudstjenesten begynder kl. 17.30 med Luciaoptog, og derefter er der hygge i kirken. Der vil blive serveret gløgg, æbleskiver, småkager, saft, kaffe og te. Kaffe m.m. 20 kr. for voksne - gratis for børn Forventet afslutning kl. 20.00

Suppleanter: Esben Jensen, esben1204@gmail.com Mette Quist mequ@aabyskovmail.dk Kirsten Abildskov kirstenabildskov@msn.com

Valgmenighedspræst: Anders Carlsson Landevejen 65, 5882 Vejstrup Tlf. 62281081 / 40475919 vejstrupvalgmenighed@mail.dk anders.carlsson65@gmail.com Organist: Ulrich Klostergaard, Tlf.41440145 mail@ulrichklostergaard.dk

Kirkesanger: Anette Toft, Holmdrup Stævning 3, 5881 Skårup. Tlf. 62231702 anettekirstinetoft@gmail.com Kirkesanger: André Isager, Landevejen 82, 5882 Vejstrup. Tlf. 20786187 andreas.isager@hotmail.com

Graver/kirketjener: Jakob Øxenhave Landevejen 20, 5882 Vejstrup, tlf. 29459363 Træffes bedst tirsdag-onsdag 8.00-15.00 graver5882@gmail.com Henvisning i øvrigt til præsten

Kirkeblad Nyhedsbrev Mailadresser Jan Schönemann

Måne, sol og stjerner Bibelen, salmebogen og højskolesangbogen er fyldt med sole og måner og et væld af stjerner. For op gennem alle tider har himlen og hele dens hær været forbundet med en dyb fascination og forundring over det universelle og menneskets plads i det store og himmelske. Vi vil i løbet af det nye år lade os forundres over måne, stjerner og sol i forbindelse med tre temagudstjenester. I løbet af gudstjenesterne lytter vi til læsninger og fortællinger om himlens lyskilder ligesom vi lytter til improvisationsmusik af Jan Schönemann og Ulrich Klostergaard og synger sange og salmer, fyldt med himmellegemerne. Ulrich og AC

Vær velkommen… Vær opmærksomme på, at vi i lighed med de sidste par år afholder nytårsgudstjeneste i valgmenighedskirken nytårsaftensdag kl. 16.00. Efter gudstjenesten bliver der rig lejlighed til at skåle det nye år ind i Kirkehuset ved et traktement med champagne og kransekage. AC

Det kirkeblad, du nu læser i rigtig håndholdt papirudgave eller læser på kirkens hjemmeside, dækker 4 måneders gudstjenester og arrangementer. Sædvanligvis dækker det vores behov for at fortælle om tro og tanker og alt det spændende, som sker i kirkens regi, men det er svært at dække 4 måneder - noget kan blive aflyst eller ændret, og da vi er så heldige at have nogle meget opfindsomme og kreative mennesker iblandt os, kan nyt også komme til. Derfor vil vi gerne kunne informere endnu bedre. Til den opgave har vi brug for din mailadresse. Tanken er, at vi efter Nytår sender en mail med relevante oplysninger, altså et nyhedsbrev, til alle, som vil være med, ca. hver anden uge eller efter behov. En anden ting: Det vil lette vores forretningsfører, Lone R. Poulsens arbejde meget, hvis hun også har vores mailadresser. Lones mailadresse er: mail@rosagerregnskab.dk Vi håber, du har lyst til at være med, og at du synes, idéen er så god, at du sender en mail til: lene.isager@ hotmail.com eller lonearntzen@gmail.com Lone A.

Gudstjenester og arrangementer kl. 11.00

Gudstjeneste Kulturcafé Kridtcirklen Decembersang Gudstjeneste Gudstjeneste Børnehavejul Efterskolejul Friskolejul Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste

kl. 14.00

Opsang øver: Torsdag 2. nov. Torsdag 16. nov. Lørdag 25. nov. Torsdag 30. nov. Torsdag 14. dec.

kl. 10.00 kl. 14.30 kl. 10-15 kl. 10.00 kl. 19.30

søndag den 3. december 1. søndag i advent med Adventsmøde mandag den 4. december Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen tirsdag den 5. december Jens Chr. Grøndahls ”Tit er jeg glad” torsdag den 7. december Papirklip søndag den 10. december Advent og Lucia søndag den 17. december 3. søndag i advent mandag den 18. december onsdag den 20. december torsdag den 21. december søndag den 24. december Juleaften mandag den 25. december 1. juledag tirsdag den 26. december 2. juledag søndag den 31. december Nytårsaften Torsdag 11. jan. Torsdag 25. jan. Torsdag 8. febr. Torsdag 22. febr. Torsdag 8. mar. Torsdag 22. mar.

kl. 14.30 kl. 19.30 kl. 17.00 kl. 17.30 kl. 10.00 kl. 10.00 kl. 19.00 kl. 9.00 kl. 15.00 kl. 11.00 kl. 11.00 kl. 16.00

Torsdag 5. april Torsdag 19. april Torsdag 3. maj Torsdag 17. maj Torsdag 31. maj Torsdag 14. juni

Deadline: Der er deadline for indlæg til det næste kirkeblad mandag den 6. februar Evt. indlæg bedes stilet til: vejstrupvalgmenighed@mail.dk – eller sendes til præstens adresse. Redaktion: Lone Arntzen, Anders Carlsson (ansv.h.) Kirkens gavekonto: 0815-3531266578

www.vejstrupvalgmenighed.dk

2018

Kyndelmisse Gudstjeneste Temagudstjeneste Filmaften Gudstjeneste Kulturcafé Gudstjeneste Kridtcirklen Gudstjeneste Kulturcafé Kunstforedrag Marts

fredag den 2. februar søndag den 4. februar Søndag seksagesima onsdag den 7. februar ”Måne” fredag den 9. februar Life of Pi søndag den 11. februar Fastelavns søndag mandag den 12. februar Asta Fjord om Maria Hellebergs ”Kvinderne fra Thy” søndag den 18. februar 1. søndag i fasten tirsdag den 20. februar Jon Kalman Stefanssons ”Nogenlunde på størrelse med universet” søndag den 25. februar 2. søndag i fasten mandag den 26. februar Povl Chr. Balslev om ”Oluf Ring” onsdag den 28. februar ”Robert Storm Petersen”

Gudstjeneste søndag den 4. marts 3. søndag i fasten Marts sang onsdag den 7. marts Temagudstjeneste onsdag den 7. marts ”Sol” Generalforsamling mandag den 19. marts

kl. 17.00 kl. 10.00 kl. 19.00 Ingen kl. 14.30 kl. 19.30 kl. 10.00 kl. 19.30 kl. 19.30 kl. 10.00 kl. 14.30

kl. 19.00 kl. 14.00 kl. 19.30 kl. 18.00 kl. 10.00 kl. 14.30 kl. 10.00 kl. 19.30 kl. 10.00 kl. 14.30 kl. 19.30

kl. 10.00

MARK & STORM GRAFISK

Gudstjeneste søndag den 12. november Luther-messe og foredrag Gudstjeneste søndag den 19. november 23. søndag efter trinitatis Kulturcafé mandag den 20. november Sangeftermiddag Julekunstnermarked lørdag den 25. november Gudstjeneste søndag den 26. november sidste søndag i kirkeåret Walter Juul Hansen Musikaften Onsdag den 29. november Hammondorglet December

Januar Januarsang onsdag den 3. januar Gudstjeneste søndag den 7. januar 1. søndag efter Helligtrekonger Fællessangaften torsdag den 11. januar Gudstjeneste søndag den 14. januar Konfirmander og præst på tur til Rødding Frimenighed og Sønderjylland Kulturcafé mandag den 15. januar Anders Carlsson om ”Jakob Knudsen” Temagudstjeneste onsdag den 17. januar ”Stjerner” Gudstjeneste søndag den 21. januar Sidste søndag efter Helligtrekonger Kridtcirklen tirsdag den 23. januar Morten Papes ”Planen” Kunstforedrag onsdag den 24. januar ”Oluf Høst” Gudstjeneste søndag den 28. januar Søndag septuagesima Kulturcafé mandag den 29. januar Anders og konfirmanderne Februar

kl. 17.00 kl. 19.30

✁

November

kl. 19.00