Nyhedsbrev sommer 2013

Page 1

Nyhedsbrev Sommer –

2013

Sommermøde Før Discoveryæblerne skal plukkes og den sidste hvede er høstet, inviteres til det årlige sommermøde, som i år foregår søndag den 18. august. Vi begynder festen med en gudstjeneste kl. 14, med efterfølgende sammenkomst og meningsmættet samvær i Mindelunden – hvis vejret tillader det. Programmet vil blive annonceret senere. Der er tilmelding til Lone Arntzen (62281638) eller Anders Carlsson (40475919) senest onsdag den 14. august. AC

Årsmødet i Vartov

I år afholder Vartov og Københavns Valgmenigheder årsmøde for de grundtvigske fri- og valgmenigheder i weekenden 8.-9- juni. Programmet for årsmødet findes i årsskriftet, som ligger i våbenhuset og kirkehuset.

Efterårsudflugt Lørdag den 14. september arrangerer vi igen en udflugt. Vi skal til Vejen og se kunstmuseet der og videre til det smukke og historiske Skibelund Krat. Senere besøger vi Brødremenigheden i Christiansfeld, hvor der selvfølgelig skal købes honningkager. I næste nummer af kirkebladet vil der være et udførligt program, men reserver allerede nu datoen. Asta Fjord


Kridtcirklen Tirsdag den 1. oktober starter den nye sæson i ”Kridtcirklen”. Til denne dag skal vi læse ”Forføreren” af den norske forfatter Jan Kjærstad. Har du lyst til at være med, skal du selv sørge for at låne/købe bogen. Nærmere oplysninger om tid og sted kommer i næste kirkeblad. Herdis Iversen

Konfirmation 2014 Årets konfirmander er netop sprunget ud med bøgen ved en festlig og glædesberust højtidelighed i valgmenighedskirken. Næste kirkeblad vil bl.a. prydes af de smukke og glade unge mennesker, som har fyldt kirken og kirkehuset med sang og altertavle og andet godt i det forløbne år. Vi ser allerede frem til at tage imod næste års konfirmander, som står i knop og venter på at springe ud med våren 2014. Inden sommerferien vil det kommende skoleårs 7.-klasser i Oure friskole og Øster Åby Friskole derfor modtage en invitation og indmeldelsesblanket til konfirmandundervisningen i valgmenigheden. Alle 7.-klasseelever, som er medlemmer i valgmenigheden, vil iøvrigt modtage samme invitation og blanket. Er der 7.-klasseelever fra Skårup skole og Gudme skole, som gerne vil konfirmeres i valgmenigheden, er I meget velkomne til at kontakte mig for at få en indmeldelsesblanket (Anders Carlsson, Landevejen 65, 5882 Vejstrup. Tlf. 40475919). Man behøver ikke være medlem af valgmenigheden for at kunne blive konfirmeret i Vejstrup Valgmenighedskirke. I indbydelsen vil bl.a. stå, at alle, der ønsker at deltage i konfirmandundervisningen i valgmenigheden 2013-14, inviteres til en ”intro”-gudstjeneste søndag den 1. september kl. 19.30. Her vil jeg i lighed med tidligere år fortælle om gudstjenesten ”på slap line”, så alle forhåbentlig føler sig ”klædt på” til at tage del i gudstjenesterne. Efterfølgende vil der være hyggeligt samvær med kaffe og kage og med mulighed for at få relevante oplysninger. Vi starter konfirmandundervisningen i uge 35. Nærmere tidspunkt vil kunne læses i invitationen og i næste kirkeblad. Tidspunktet for selve konfirmationen er søndag den 27. april 2014. AC

”Ud-af-huset”-gudstjeneste I foråret besøgte vi Odense Valgmenighed sammen med de øvrige grundtvigske fri- og valgmenigheder på Fyn for at søsætte vores fælles ”Ud-af-huset”-gudstjenester. Det var en god oplevelse, og vi takker Odense Valgmenighed for et flot program og et veludført arrangement. Til efteråret er det så vores tur til at stå for den fælles Ud-af-huset”-gudstjeneste, som løber af stabelen søndag den 27. oktober kl. 10.00. Der vil blive nærmere omtale af dagen i næste kirkeblad. AC


Fælles sydfynske foredrag Udgangspunktet for den kommende sæsons fælles foredrag er spørgsmålet: ”Hvad er det at være menneske?”. I lighed med tidligere år, skiftes de fem menigheder/sogne i den gamle Gudme kommune til at være værter for sæsonens fem foredrag. Foredragsholderne vil hver især forsøge at beskrive det ”Enten-Eller”, vi som mennesker tit står i, når vi skal træffe valg i livet. Et oplagt tema, idet vi i år fejrer 200-året for den store tænker Søren Kierkegaards fødsel. Første foredrag finder sted i Oure konfirmandsal den 5. september kl. 19.30. Her vil Anders Kingo fortælle om ”Valget” med udgangspunkt i Kierkegaards store værk ”Enten-Eller”. Allerede nu kan man finde foldere med beskrivelse af de enkelte foredrag i kirkens våbenhus. AC

Per Fisker er død Vores ”gamle præst”, Per Fisker, er død. Når jeg sætter ”gamle” i citationstegn, er det fordi jeg gerne vil understrege, at nok var Per gammel af år – og til sidst også fysisk svag – men mentalt var han skarp i tanken, vittig og sarkastisk og stadig utroligt vidende og med en hukommelse, man måtte misunde ham. Vejstrup Valgmenighed har fået lov til at arve hans bogsamling – en flot gestus. Og det er nu vores opgave at få sendt bøgerne videre ud i verden, hvor de kan gøre gavn og sprede glæde. En del af bøgerne har vi også selv fået lov til at beholde, og de vil komme til at stå i kendte omgivelser på reoler i præstens kontor. Det har været et terapeutisk forløb at pakke bøgerne ud og sortere dem. Vi har fået et indblik i Pers store grundighed med alt, hvad han havde med at gøre. Der var orden og systematik i de 34 bogkasser, vi tømte. Det betød, at udpakningen blev en vandring ad Memory Lane og der blev plads til både latter og gråd. Da Per rejste fra Vejstrup for at bosætte sig i Ryslinge, var det en stor glæde for ham at mærke, at Mette Marslund havde brug for hans hjælp og vejledning, og jeg ved, at deres samarbejde fortsatte til det sidste, til gavn og glæde for dem begge. Per Fiskers interesse for Vejstrup Valgmenighed svækkedes aldrig. Da Anders Carlsson tiltrådte i 2009, fulgte Per meget ivrigt med i, hvordan det gik. Ganske kort efter, at Anders var tiltrådt, ringede Per og spurgte, hvordan det gik med den nye præst. Da jeg svarede, at det var alt for tidligt at spørge, spurgte han igen, om jeg troede, det ville gå godt. Da svaret var positivt, sukkede Per dybt lettet og sagde: ”Det er jeg virkelig glad for at høre.” Vi oplevede, at vi kunne trække på Per Fisker som afløser, og det var til fælles glæde. Vejstrup Valgmenigheds historie er blevet styrket af, at vi har haft Per Fisker som præst. Det er godt for os, at han har været her. Asta Fjord


Gudstjenester og arrangementer Maj

Gudstjeneste

Juni

Gudstjeneste Årsmøde Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste

Juli

Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste

August

Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste

søndag 26. maj kl. 10.00

Trinitatissøndag

søndag 2. juni kl. 10.00 lørdag 8. juni - søndag 9. juni søndag 9. juni kl. 19.30 søndag 16. juni kl. 10.00 søndag 23. juni kl. 10.00 søndag 30. juni kl. 10.00

1. søndag efter trinitatis (v. Nils Olav Olsen) (Vartov Valgmenighed) 2. søndag efter trinitatis 3. søndag efter trinitatis 4. søndag efter trinitatis 5. søndag efter trinitatis

søndag 7. juli kl. 10.00 søndag 14. juli kl. 19.30 søndag 21. juli kl. 10.00 søndag 28. juli kl. 10.00

6. søndag efter trinitatis (v. Nils Olav Olsen) 7. søndag efter trinitatis (v. Gustav Reck) 8. søndag efter trinitatis 9. søndag efter trinitatis

søndag 4. august kl. 10.00 søndag 11. august kl. 10.00 søndag 18. august kl. 14.00 søndag 25. august kl. 10.00

10. søndag efter trinitatis 11. søndag efter trinitatis 12. søndag efter trinitatis Sommermøde 13. søndag efter trinitatis

September Gudstjeneste Foredrag

søndag 1. september kl. 19.30 14. søndag efter trinitatis ”Intro”-gudstjeneste for konfirmander torsdag 5. september kl. 19.30 (Oure konfirmandsal)

Deadline: der er deadline for næste kirkeblad mandag den 5. august. Evt. indlæg bedes stilet til: vejstrupvalgmenighed@mail.dk eller til præstens adresse. Redaktion: Margrethe Schmidt, Lone Arntzen, Anders Carlsson (ansv.h.) Kirkebil: 62 200 200 Adresseliste: se hjemmesiden www.vejstrupvalgmenighed.dk eller opslag ved kirken.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.