www.verdensbedstenyheder.dk
Nr. 09 I Fredag d. 9 september 2016
Foto: Rasmus Hylleberg/DMRU
Foto: Red Orangutangen
Kvinder lærer at læse i kirken
|2
Vi får færre børn
|4
Ny regnskov spirer på Borneo
den natur og det miljø, der er forudsætningen for, at vi over hovedet kan være i live. Derfor handler mange af målene om at beskytte livet på jorden og i
|3
Leder
Gør verdensmålene verdensberømte
”
Vi har brug for nye løsninger, der er langt mere gennemgribende end bare at gøre, som vi plejer Lossepladsen Smokey Mountain i Manila blev lukket i 1995, men bæredygtig affalds håndtering er fortsat en af de største udfordringer i Filippinerne og resten af verden Foto: CC BY-NC-ND Den Asiatiske Udviklingsbank
VI HAR EN PLAN FOR VERDENS FREMTID
Det er en langt større udfordring end at lande på Månen: FN har sat fælles kurs mod en bæredygtig fremtid for os alle her på Jorden. VERDENSMÅLENE Af Thomas Gringer Jakobsen Verdens Bedste Nyheder
Sidste år skete det endelig. Ledere fra alle verdens lande satte sig ned og blev enige om en plan for at løse mange af klodens største problemer. Planen hedder Verdens målene, og det er 17 store mål for, hvad vi har brug for at opnå inden 2030.
Blandt andet skal vi gøre en ende på fattigdom og sult på verdensplan, og give alle mulighed for en ordentlig ud dannelse. Alle målene bygger på bæredygtighed - at vi både kan leve et godt liv nu og give verden videre i ordentlig stand til vores børn. Ifølge en af verdens førende eksperter i global udvikling, Homi Kharas fra Brookings Institution, har de nye mål potentialet til at ændre verden:
”Der er nu en fælles ramme, der forener forskel lige udviklingsområder, som sikkerhed, miljø, menneske rettigheder og humanitær hjælp. Verdensmålene bringer alle disse områder sammen. Det kan skabe meget store forandringer,” siger Kharas til Verdens Bedste Nyheder. Kræver total global forandring Når vi gør livet bedre for men nesker, bør vi ikke glemme
Foto: Malte Kristiansen Af Thomas Ravn-Pedersen Chefredaktør, Verdens Bedeste Nyheder
havene, gøre vores produktion og forbrug bæredygtige, og bremse den globale opvarm ning. Men én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virkelighed. ”Verdensmålene er så store og ambitiøse, at vi har brug for nye løsninger, der er langt mere gennemgribende end bare at gøre, som vi plejer,” siger Kharas. Heldigvis er vi allerede nået et stykke af vejen. Blandt andet har milliarder af men nesker fået rent drikkevand. Fremgangen skyldes delvist, at FN’s mål har skabt politisk handling, mener Homi Kharas: ”Ledere er mere ambitiøse, når de bliver sammenlignet med andre ledere. Ingen har lyst til at være nummer sjok”.
Hvilken slags verden ønsker vi at give videre til vores børn? Det er dét spørgsmål, verdens ledere gav deres svar på, da de ved FN’s generalforsamling sidste år vedtog den mest ambitiøse plan for vores planets fremtid nogensinde: Verdensmålene. Nu starter så det store ar bejde med at føre målene ud i livet – og gøre dem kendte af enhver. Verdensmålene har potentialet til at få indflydelse på milliarder af menneskers liv. Netop derfor er det altafgørende, at vi alle kender dem. Kun på den måde kan vi sikre, at vores politiske ledere lever op til deres løfte. Derfor er denne avis en hyldest til de nye Verdensmål og en bæredygtig fremtid for både os selv og kommende generationer.
VERDENS BEDSTE NYHEDER
VERDENSMÅL
FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Det lyder måske som en fantasi, men alle lande i verden deler nu den samme vision om, hvordan vores klode skal se ud i 2030
Kvinder lærer at læse i kirken UDDANNELSE Af Hjalte Zacharewicz Verdens Bedste Nyheder
I Burundi er andelen af børn, som begynder i grundskolen, næsten fordoblet på 25 år, fra 52 procent i 1990 til knap 95 procent i dag. Også kvinderne er rigtig godt med, hvor cirka 77 procent i alderen 15-24 i dag kan læse og skrive. Ifølge Jeffrey Sachs, som er professor i bæredygtig udvikling og særlig rådgiver for FN´s generalsekretær, er uddannelse nøglen til at opnå verdensmålene. “Af alle de investeringer, som er nødvendige for at opnå bære dygtig udvikling, er ingen så vigtige som Mål 4: Kvalitets uddannelse.” Skole giver selvværd Baptistkirken i Danmark er en af de organisationer, som gennem uddannelse er med til at fremme kvinders rettigheder i Burundi, så de bliver betragtet som ligeværdige både i familien og i sam fundet. Det gøres blandt andet ved at tilbyde 2.700 kvinder kurser i at læse, skrive og regne i deres lokale kirker, hvor de også får basal viden om sundhed og rettigheder. “Det, som nok har virket allerstærkest på mig, har været udviklingen i selvværdet hos især de deltagende kvinder,” fortæller Morten Kofoed, som er programkoordinator i Baptistkirken i Danmark. Og netop uddannelse giver muskler til at skabe sig et bedre liv. “Det bliver uddan nelse, der skal gøre en ende på fattigdom, give bedre sund hed, bedre arbejde og gøre mennesker til aktive deltagere i demokratiet,” siger Sachs. / hz
Forestil dig en verden, hvor vi har AFSKAFFET FATTIGDOM og STOPPET SULT
Alle mennesker har adgang til
RENT VAND OG SANITET,
hvilket er med til at sikre SUNDHED OG TRIVSEL,
og alle børn får en KVALITETSUDDANNELSE
Piger og drenge overalt kan udnytte deres fulde potentiale, fordi der er LIGESTILLING MELLEM KØNNENE
Ved hjælp af fornuftige investeringer i BÆREDYGTIG ENERGI og
INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR har vi både skabt ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST og opnået MINDRE ULIGHED
Vi lever i BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND, og takket
være en solid KLIMAINDSATS har vi bremset den globale opvarmning
Både LIVET I HAVET og LIVET PÅ LAND trives igen,
fordi vi har sikret ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
Sidst men ikke mindst kan alle mennesker leve trygt, fordi STÆRKE INSTITUTIONER sikrer FRED OG RETFÆRDIGHED Alt dette har vi opnået, fordi vi arbejder
sammen gennem PARTNERSKABER FOR HANDLING
Ikoner af TROLLBÄCK+COMPANY. Tekst med inspiration fra TROLLBÄCK+COMPANY
I kirken taler kvinderne blandt andet om ligestilling, sundhed og rettigheder Foto: Rasmus Hylleberg/DMRU
VERDENS BEDSTE NYHEDER vandet tørrer mosen ud. Dyr og planter forsvinder, og den tørre skov bliver let bytte for enorme skovbrande, der forurener luften i store dele af Asien og udleder kolossale mængder CO2. Derfor har det dansk-indonesiske skovprojekt blokeret 25 udvalgte dræningskanaler siden slutningen af 2015, og det har indtil videre genoprettet det naturlige vand spejl i et område på 5.000 hektar.
Små orangutanger boltrer sig i rehabiliteringscenteret Nyaru Menteng, som Red Orangutangen driver tæt på Mawas-området Foto: Red Orangutangen
NY REGNSKOV SPIRER FREM PÅ BORNEO I kampen for at redde verdens sidste orangutanger genplanter en dansk organisation ødelagt regnskov. Det gavner både mennesker, aber og andre truede dyr. GRØN VÆKST Af Thomas Gringer Jakobsen Verdens Bedste Nyheder
Ikoner af TROLLBÄCK+COMPANY. Tekst med inspiration fra TROLLBÄCK+COMPANY
Området Mawas på Borneo er på størrelse med Fyn, og stedets regnskov er hjemsted for tusindvis af sjældne dyrearter. Blandt andet orangutangen, der
er kritisk truet, fordi store dele af dens naturlige levesteder i regnskoven er blevet ødelagt. Den danske organisation Red Orangutangen er nu begyndt at genskabe den tabte regnskov i Mawas, træ for træ. Det sker i samarbejde med en indonesisk partner organisation BOSF, der efter ti
I Vietnam planter man mangrover i et 700 meter bredt bælte langs kysten for at beskytte mod tyfoner Foto: CARE Danmark
Mangrover danner mur mod tyfoner Vietnam er i færd med at bygge en grøn mur, der skal beskytte befolkninger og sårbare kyst miljøer mod klimaets luner. Tyfoner rammer Vietnam oftere og med voldsommere kraft end før. For at dæmme op for de ødelæggende konsekvenser har
CARE siden 2006 hjulpet med at genplante mangrover langs kysten i det sydøstasiatiske land. “Mangrover giver en lang række fordele for mennesker. De beskytter mod tyfoner, oversvømmelser og erosion, og så skaber de samtidig grobund for rige økosystemer og fiskeri,”
års arbejde fik området fredet i 2013. Kan forhindre enorme brande Et af de hårdeste slag mod skoven skete i halvfemserne, hvor den indonesiske regering begyndte at fælde regnskoven i Mawas for at lave rismarker. Projektet slog fejl og blev op
forklarer Steen Christensen, som er koordinator i det inter nationale partnerskab for miljø bevaring af mangroveområder, Mangroves for the Future. Et 200 meter bredt man grovebælte i tre meters højde reducerer en stormbølges kraft med op til 75 procent og beskyt ter bedre end høje betonmure, der er opført andre steder langs kyster for at skærme mod naturens kræfter. Mangrovetræer kræver om hyggelig pleje i de første to år, efter de er sået, men er herefter stærke nok til at blive plantet ud. Indtil videre har CARE været med til at anlægge over 300 hektar mangroveplantager svarende til et område på omkring 600 foldboldbaner, hvor mangroverne står som en mur og beskytter befolkningen. / hz
givet, men ødelæggelserne står tilbage: 20 procent af skoven i området gik tabt. For at genoprette skaderne på skoven er første skridt at blokere de store dræningskanaler, som ris-projektet gravede, og som stadig leder vand væk fra området. Jordbunden under skoven er tørvemose, og uden
Levende skatkammer Projektet har samtidig udplantet de første 11.000 træstiklinger som om 20 år skal blive til ny regnskov, hvor orangutangerne og andre dyr igen kan leve og finde føde. Tre nærliggende landsbyer har oprettet plante skoler, hvor de lokale finder og dyrker frø fra den del af skoven, der overlevede fældningen. Over halvdelen af de små spirer er for skellige frugttræer, der skal give mad til skovens dyr, men der er også træer som giver ibenholt, latex og kostbare ingredienser til røgelse og dyre parfumer. “Ved at genskabe den øde lagte natur i samarbejde med lokalsamfundene skaber vi både jobs og sikrer, at de lokale fortsat kan leve af naturen,” siger Jhanson Regalino. Han er vokset op i området og er i dag Program Manager for Mawas i BOSF. Ambitionen for Red Orangutangen er på sigt at genskabe hele den del af regnskoven, der gik tabt i det fejlslagne ris-projekt.
11-årige Saja (i midten) er en af i alt 1300 børn, som bruger de børnevenlige zoner i byen Khanaqeen i det østlige Irak Foto: CJ Clarke / Red Barnet
Børnevenlige zoner i Iraks lejre I flygtningelejre i Irak hjælper børnevenlige zoner flygtninge børn med at få en normal hver dag og komme i skole igen. Her kan børn i alle aldre komme og lege, læse og snakke om deres svære oplevelser med hinanden og de voksne medarbejdere. “Det handler om, at en hel
masse børn rent faktisk kommer igennem det her på en måde, så de kan leve gode liv og klare sig godt i de lande, de kommer frem til,” fortæller Anne-Sophie Dybdal, psykolog i Red Barnet. Red Barnet har givet de lokale medarbejdere en særlig uddan nelse til at tage sig af børn i krise og yde psykosocial støtte. / hz
Verden i tal
68 % globalt fald i ekstrem fattigdom siden 1990 Kilde: MDG rapport 2015
9/10 1990
lande indsamler nu statistik om egen udvikling
2015
Kilde: SDG rapport 2016
Fertilitet
0 tilfælde af malaria i Sri Lanka siden 2012 Kilde: Eliminating Malaria, WHO 2016
Hvad er Verdens Bedste Nyheder?
Data: Verdensbanken | Illustration: Malte Kristiansen
KLODENS KVINDER FÅR FÆRRE BØRN I 1970’erne voksede verdens befolkning hurtigt, og overbe folkning var en stor bekymring. Men i dag vokser befolknin gen meget langsommere. Da befolkningstilvæksten toppede i 1964, fik verdens kvinder i gennemsnit godt fem børn.
I dag ligger tallet på 2,5. Det sydlige Afrika er fortsat den region, hvor kvinderne får flest børn, men også her er be folkningstilvæksten faldet; fra 6,8 børn pr. kvinde i halvfjerd serne til nu fem. Erfaringerne viser, at store børneflokke
hænger tæt sammen med fat tigdom – når folk får et bedre liv, og flere af deres børn overlever, begynder familierne at få færre børn. / tgj Kortene viser udviklingen i de forskellige lande siden 1990.
Antal børn pr. kvinde Færre end 2 Mellem 2 og 3 Mellem 3 og 4 Mellem 4 og 5 Mellem 5 og 6 Mellem 6 og 7 Flere end 7
DESIGN FOR FORANDRING
AF Hjalte Zacharewicz Verdens Bedste Nyheder
Hvordan oversætter man den mest omfattende og ambitiøse plan i menneskehedens histo rie til noget som alle menne sker på kloden rent faktisk kan forstå og forholde sig til? Det er ikke nogen nem opgave, for Verdensmålene er nedskrevet i lange, ordrige og nærmest uigennemtrængelige dokumenter. Alligevel var det netop den opgave, designeren Jakob Trollbäck blev stillet: Brand de nye Verdensmål, så almindelige mennesker verden rundt kan forholde sig til dem. ”Vi kommer ikke til at løse verdens udfordringer, hvis
”
ingen forstår, hvad de handler om”, siger Trollbäck. Enkelt og farverigt Første skridt for designeren var derfor at give hvert enkelt mål et kot, enkelt og posi tivt navn. Eksempelvis blev “Beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af verdenshavene og maritime ressourcer” til Livet i Havet (Verdensmål 14). Derefter fik hvert mål et tydeligt og farverigt ikon, arrangeret i en nemt aflæse lig tabel. “Det er ligesom et periodisk system for en bedre verden. Jeg ville ønske, der var nogen, som filmede os, da vi viste FN de nye navne og ikoner for første gang. Det var virkelig en åbenbaring”, fortæller Trollbäck. ”Alle er så involverede og
Redaktion Journalist Hjalte Zacharewicz Journalist Thomas Gringer Jakobsen Layout Malte Kristiansen Redaktør Sophie Rytter Chefredaktør Thomas Ravn-Pedersen
mulighed og en indgang til at tage del i løsningen af verdens udfordringer.
Manden bag Verdensmåls-ikonerne tror på at godt design kan rykke verden IKONISKE IKONER
Verdens Bedste Nyheder for midler fremskridt fra udviklings landene og løsninger på verdens udfordringer. Vi tror på, at nuanceret viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling. Læs flere gode nyheder på verdensbedstenyheder.dk
Vi kommer ikke til at løse verdens udfordringer, hvis ingen forstår hvad, de handler om
Jakob Trollbäck har skabt ikonerne til Verdensmålene Foto: © Trollbäck+Company
vævet ind i detaljerne, at det hele nogle gange bare virker uoverkommeligt, og pludselig var der bare det her øjeblik, som om det gik op for alle: Hey, vi kan rent faktisk gøre det her. Det er styrken ved design. At forenkle og finde ind til det essentielle. Det hjalp
Verdensmålene til at frem stå tydelige, håndterbare og mulige”. Mål 13 er yndlingen Jakob Trollbäck ønskede at gøre de 17 Verdensmål håndgribelige for at give men nesker en følelse af handle
“Alle har jo et yndlingsmål. Jeg synes, de alle er vigtige, men personligt er Mål 13: Klimaindsats det vigtigste mål for mig. Men for at løse klima problemerne har du brug for Mål 4: Uddannelse, og for at opnå det, har du brug for Mål 5: Ligestilling mellem køn nene. På den måde skaber jeg min egen fortælling for foran dring, og det kan alle jo gøre. Alle kan tage del i at forandre vores verden til det bedre”.