1 minute read
Innovation på skemaet
HF-ELEVER LÆRTE AT TÆNKEUD AF BOKSEN
To dage i august var skoledagen ikke, som den plejer at være for eleverne i 1p og 1q. Her stod der innovation og iværksætteri på skemaet, idet gymnasiet havde taget imod Region Nordjyllands tilbud om - via UCN - at få en konsulent ud til en workshop for at lære de unge om de innovative processer, som f.eks. går forud for skabelsen af en virksomhedsidé og et virksomhedskoncept. Samtidig fik hf-eleverne styrket deres kompetencer inden for problemløsning, samarbejde og omsætning af idé til handling.
Advertisement
Det var konsulenten Lise Kjærgaard, der styrede slagets gang; torsdag i 1p og fredag i 1q. Eleverne skulle starte med at tænke på nogle problemer i deres dagligdag, og det var måske ikke så indlysende, som hvis der havde været tale om en faglig sammenhæng, som deltagerne havde arbejdet med i forvejen. Men det lykkedes minsandten for oplægsholderen at få nogle problemstillinger frem i lyset. I 1q f.eks. følgende emner: En måde, så man undgår sand, der klistrer på ens solcreme, en spray, som sikrer, at andre holder afstand til en, en mobil-oplader, som kører på solceller og energi fra CO2, og så dagens vinder: Et produkt, som erstatter toiletpapir. I 1p var dagens vinder en gruppe, der havde lavet en app, som kunne låse døren op, hvis man havde glemt sin nøgle.
Efter at problemerne var blevet formuleret, gik grupperne i gang med en idéfase. Sidst på dagen skulle eleverne så fremlægge det endelige produkt for dommerkomitéen, og ved dagens afslutning var eleverne og de involverede lærere, Karina Rohde, Lisbeth Bæk Eriksen og Thomas Asaa, enige om, at dagene havde været både sjove og lærerige.