3 minute read
Galla på gymnasiet
GALLA PÅ GYMNASIET Over Skyen
Advertisement
GALLA PÅ GYMNASIET
Årets galla på VHG var noget anderledes, end den plejer at være pga. Corona, men afgangseleverne skulle ikke snydes for at iklæde sig det stiveste puds og fremvise den traditionelle dans, Les Lanciers. Derfor lagde gallaudvalget sig i selen for at arrangere en helt særlig begivenhed for de syv afgangsklasser. Temaet for årets galla besluttes altid af afgangseleverne og de valgte temaet "Over Skyen". Eleverne producerede selv udsmykningen og et væld af balloner, skyer, glimmer og lys dannede en smuk ramme for arrangementet.
Over Skyen
GALLA PÅ GYMNASIET
Grundet restriktionerne mødte klasserne op hver for sig for at danse Les Lanciers i Badekarret. Efter indmarch på den røde løber anført af rektor Jette Rygaard og idrætslærer Wiktor Nowakowski bød rektor klassen velkommen, hvorefter der blev taget fotos af de smukke unge mennesker.
GALLA PÅ GYMNASIET
Idrætslærer Pernille A. Søndergaard Olesen styrede klasserne sikkert igennem den ikke helt ukomplicerede men underholdende dans, som blev live-streamet til forældre og øvrige elever.
Mundbind, visirer, handsker, håndsprit, afspritning af overflader samt behørig afstand sørgede for, at alle sikkerhedshensyn blev overholdt, men de mange forholdsregler tog på ingen måde glansen af aftenen med de glade afgangselever og deres lærere. Både nuværende og tidligere mediefagselever samt mediefagslærer Ulla Silfverberg Andreasen leverede en kæmpe indsats i bestræbelserne på at live-streame hele arrangementet til de mange forældre og gymnasiets øvrige elever, der desværre ikke kunne deltage i dette års galla. Til gengæld havde venner, øvrige familiemedlemmer samt andre interesserede muligheden for at følge med hjemmefra, og med undtagelse af opstartsvanskeligheder i forbindelse med live-streaming lykkedes det med fælles indsats at få skabt en forrygende aften for årgangseleverne også i år sammen men hver for sig.