1 minute read
Hf-elever var flyvende over vandet
Advertisement
Idræt B-holdet fra gymnasiets hf-klasser prøvede en blæsende septemberdag, hvad det vil sige at have nærkontakt med vandet.
De var på ekskursion til Østre Havn i Aalborg for at prøve en idrætsgren, de aldrig havde prøvet før; - nemlig at stå på wakeboard. Det er en form for vandski, hvor man trækkes af en line i havnen.
Modigt kastede eleverne sig ihærdigt ud i vand-eventyret, og selvom de fleste adskillige gange blev dyppet og slugte store mængder af det dejlige havnevand, så viste mange hurtig fremgang og havde et par fornøjelige idrætstimer anført af en dygtig instruktør fra Aalborg Cable Park.