1 minute read

"RØDDERNE" SPIRER PÅ VHG

Det har været et begivenhedsrigt år i Det Grønne Råd, hvor flere elever og lærere har været aktive og iværksat forskellige initiativer i den grønne sags tjeneste. Til juleafslutningen kom borgmesteren endda forbi og overrakte os det grønne flag, som vi endnu engang har gjort os fortjent til (se side 18-19).

Advertisement

FEM FEDE DAGE

Traditionen tro var uge 46 afsat til Fem Fede Dage, hvor Det Grønne Råd satte fokus på bæredygtighed og klima med forskellige temadage.

Mad-mandag:

Der var stor glæde, nysgerrighed og "mmm-lyde" i spisepausen, da der var smagsprøver på "klima-kugler" og lækker chokoladekage lavet af bl.a. rødbede. Elever i 1t og vores udvekslingselev Maya fra Mexico havde brugt det meste af weekenden på at forberede de klimavenlige alternativer, som selveste rektor Jette også ville have fingrene i.

Off-onsdag: Vi slukkede for lyset på hele gymnasiet og Det Grønne Råd udsendte gode råd til at spare på energien. Der var også udskrevet sweaterkonkurrence med budskabet om at skrue ned for varmen og tage en dejlig strikketrøje på i stedet for.

Tøj-tirsdag:

Der var stor interesse for det flotte genbrugstøj, som elever havde hængt op i fællesområdet, og som man kunne købe. Vicerektor Ralf og serviceleder Thomas, lærerne Kristoffer, Mads, Steen og Lone fandt i hvert fald deres favoritter!

Transport-torsdag: Det Grønne Råd hyldede hverdagens helte, der tog bussen eller cyklen i stedet for bilen - eller kørte sammen i én bil. Pendlerne blev taget ekstra godt imod og forkælet med lækre muslibars fra kantinen, da de ankom til gymnasiet om morgenen.

Festival-fredag: Den "grønne uge" blev rundet af med en hyggelig fredagscafé, hvor man kunne købe klimavenlig, økologisk kage, kaffe og sodavand til klimavenlige priser

This article is from: