1 minute read
DET GRØNNE RÅD
BESØG HOS KLIMAUDVALGET
Tirsdag den 24. januar var Det Grønne Råd inviteret til dialogmøde på Rådhuset med politikere og embedsmænd fra kommunens Klimaudvalg. Her tog Klimaudvalgets formand Jakob Vium Dyrman og medlem af klimaudvalget Erik Stagsted imod.
Advertisement
På dialogmødet præsenterede en tidligere VHG-elev og nuværende projektleder i kommunen, Frederikke Nadine Voegeding, hvordan VHG’s grønne tiltag, fx Fem Fede Dage, tæller med i det regnskab, som kommunen skal stå på mål for ifm. de klimahandlingsplaner, hver enkelt kommune skal indrapportere nationalt.
Derudover blev elever og lærere fra VHG spurgt, om de havde nogle punkter, som kommunen kunne tage med sig i det videre arbejde. Det havde de i høj grad, faktisk havde de så mange gode ideer, at det blev aftalt på mødet, at Det Grønne Råd blev inviteret til Klimaudvalgets næste udvalgsmøde, hvor de fik et officielt punkt på dagsorden.
BUS BATTLE
På initiativ fra Nordjyllands Trafikselskab blev gymnasiet inviteret til at deltage i konkurrencen Bus Battle, som gik ud på at få flere unge til at rejse med offentlig transport. I to uger skulle eleverne derfor samle poletter i bussen, som blev puttet i et "scoreboard", så man kunne følge med i, hvem der havde flest poletter.
Til sidst dystede to klasser om sejren; 2s og 1k. Det var tæt løb og kun få poletter endte med at afgøre kapløbet, så 2s løb med sejren og fik overrakt præmien på 10.000 kr
Naturm Det
Det Grønne Råd var et smut forbi det årlige naturmøde i Hirtshals den 11. maj, hvor de både fik taget billede med statsminister Mette Frederiksen og hørte politisk debat om natur med bl.a. Pernille Vermund, Mai Villadsen og miljøministeren. De nåede også at bygge insekthoteller, som de tog med hjem til deres egne haver. Vores udvekslingselev Maya donerede sit hotel til det grønne klasseværelse.