5 minute read
4 ÆRESMEDLEMMER MED OVER 170 ÅR I KLUBBEN
from RIF MAGASINET
X ÆRESMEDLEMMER 4 MED OVER 170 ÅR I KLUBBEN
Af Louise Boo
De har været længere i RIF end de fleste. Henning Bro, Mogens Madsen, Jens Fisker og Niels Kornberg har hver især lagt minimum 40 års frivilligt arbejde i klubben, med alt hvad det indebærer af hjerteblod og tusindvis af investerede timer.
4 hjørnesten i klubben og med en ekstra titel udover menigt medlem. ”Ja, man bliver ikke æresmedlem ved bare at have været træner et par år”, siger Niels Kornberg med et smil.
Med rollen som kampfordeler, RIFs kontaktperson til DBU og DGI, bookingansvarlig af kunstgræsbanen, påsætter af hjemmebaneturneringer og dommere og afløser som speaker, videomand og holdleder, er han om nogen et godt eksempel på, hvad titlen som æresmedlem indebærer. Også samtlige pakker og breve er en tur forbi Niels Kornberg – klubbens postadresse er nemlig Kornbergs private adresse.
Selvom antallet af opgaver i sig selv ikke giver adgang til benævnelsen ”æresmedlem”, er der ingen tvivl om, at det kræver noget ekstra at blive optaget i den eksklusive klub. De mangeårige indsatser og en brændende passion, tegner også et billede af, hvilket stof et æresmedlem egentlig er lavet af.
For selvom de alle har engagement og efter egne udsagn slet ikke kan undvære livet i klubben, går de som regel forrest. Også selvom det ikke var planlagt fra start. ”Der er da nogle gange, hvor jeg har prøvet at komme ud af bestyrelsen. Men så har man ikke fundet nogle”, siger Henning Bro, der foruden 12 år som formand blev hentet ind som bestyrelsesformand igen i år. Og det til trods for, at han egentlig havde meldt sig ud.
I stedet gik han en ekstra mil for klubben og for fællesskabet. Og sådan har det altid været.
Alle fire æresmedlemmer er vant til tage en ekstra tørn og drible i mål med de opgaver, de har påtaget sig.
DENGANG OG NU Et kig tilbage til dengang de trådte ind i klubbens foreningsliv i 1970’erne og 80’erne, og meget har forandret sig.
Store Niels og Røde Oscars marker er forvandlet til Green Arena, fodbold har for længst overtaget håndbold som den dominerende sport, eliten er vokset frem, og klubben fremstår i dag med et langt mere professionel set up. ”Der er sket meget i de 40-50 år, jeg har været aktiv. I begyndelsen var der heller ikke et lige så stort behov, og det var en anden slags foreningsarbejde. Der var heller ikke alt det udenom med sponsorer og skilte”, siger Mogens Madsen og husker tilbage på Niels Sloth, som nok i virkeligheden var en af de første til at tage et mere økonomisk spadestik med sin tilbudsavis. En avis, som senere udviklede sig til Ugeavisen. Den mere kommercielle del med økono-
misk vækst og sponsorer er noget, som alle fire er enige om spiller en stadig større rolle, og som de på hver deres måde forholder sig til. Særligt Henning Bro på formandsposten sidder dagligt med opgaver, der berører klubbens økonomi og fremtid.
FREMTIDENS FRIVILLIGE KRÆFTER I RIF Og apropos fremtiden.
Økonomien og den fortsatte udvikling af klubben er én ting. Noget andet er, hvem der i fremtiden skal drive klubben frem.
Som æresmedlemmer har Henning Bro, Mogens Madsen, Jens Fisker og Niels Kornberg i høj grad været med til at præge klubben fra 1970’erne og frem til i dag. Og de fire herrer, der for længst har slået rødder i foreningslivet i klubben, har store forhåbninger for fremtidens primus motorer.
”Det allervigtigste er lokomotiverne. Hvis ikke der er nogle, der skubber, så bliver vognene stående på perronen. Og her er vi heldige, for opgaven ligger ikke på nogle få. Der er nogle gengangere som Henning Bro, der lige bliver hevet ind. Det er vigtigt, så alle ikke skal starte fra bunden”, siger Jens Fisker.
Heldigvis er der mange engagerede ildsjæle i klubben. Fra den yngre del til seniorer, pensionister og efterlønnere på Tirsdagsholdet.
Og når alt kommer til alt, er det, som skal sikre fremtiden, den sociale lim i klubben. Det kan både Henning, Mogens, Jens og Niels nikke genkendende til. Det sociale fællesskab får ligningen til at gå op – også for de fire æresmedlemmer, som har levet højt på netop den ingrediens gennem alle årene.
▼ De fire æresmedlemmer i RIF: (fra venstre) Henning Bro, Mogens Madsen, Jens Fisker og Niels Kornberg.
HENNING BRO: – 40 års frivilligt arbejde • Bestyrelsesarbejde i RIF s iden 1973: – Medlem i ca. 4 år – Formand i 12 år – Kasserer i 24 år • Kasserer for Fjordfesten i 20 år (i mange år en afdeling i RIF • Bestyrelsesmedlem i Ringkøbing
Fodbold siden opstart i 2014, heraf flere år som kasserer
MOGENS MADSEN: – 45 års frivilligt arbejde • Medlem af bestyrelsen • Bestyrelsesformand fra 1 995-2002 • Anfører for førsteholdet i 1974, da holdet rykkede op i serie 2 • Spillede sidste kamp på førsteholdet som 38-årig i 1984 • Siddet i fodboldudvalget og byggeudvalget • Træner for 2. holdet sammen med Poul Carlsson • Kampfordeler for senior • Manager for Drabantholdet • Med til byggeri af klubhuset i 2013-2014 • Grundlægger af Tirsdagsholdet sammen med Jens Fisker • Hjælper til med pasning af kunstgræsbanen og assisterer med stadionopgaver til hjemmebanekampe
Alle æresmedlemmer har oplevet klubben gennem fire-fem årtier. Særligt de økonomiske og kommercielle tiltag med sponsorer har været en game changer, hvor RIFs sponsorer er med til at skabe en økonomisk ramme og muligheder for vækst i klubben.
JENS FISKER: – 47 års frivilligt arbejde • Kasserer i fodboldudvalg • Holdleder for 2. holdet • Assistenttræner og afløser • Ansvarlig for materiel; trøjer og bolde i klubben • Stadionansvarlig ift. Ringkøbing-
Skjern kommune • Ambassadør i DBU Jylland (godt 30 år) • Siddet i Dommerklubbens bestyrelse • Dommerrekruttering i DBU • Grundlægger af Tirsdagsholdet sammen med Mogens Madsen
NIELS KORNBERG: – 42 års frivilligt arbejde • Kampfordeler (33 år) • Formand for ungdom (12 år) og fodboldformand (2 år) • Holdleder for 1. holdet i Serie 1,
Jyllandsserie og Danmarksserie (8 år) • Ungdomstræner (12 år) • Startede DBU’s Fodboldskole op i 1996 • Medlem af JBU-Region turneringsudvalg (13 år) • RIF-kontaktperson til DGI, DBU og DBU Jylland • Afløser som speaker, videomand og holdleder • Står for booking af kunstgræsbanen • Påsætter lokale dommere til 7- og 8-mandskampe • Påsætter baner og omklædningsrum til hjemmebanekampe og stævner